Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Onkologisk Sengeafsnit Onkologihuset Regionshospitalet Herning. Gl. Landevej 61, 7400 Herning Tlf.:

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Onkologisk Sengeafsnit er placeret i Onkologihuset ved Regionshospitalet Herning, Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland. Sengeafsnittet varetager pleje og behandling af kræftpatienter fra den vestlige del af Region Midtjylland. Afdelingsledelsen for Onkologisk Ambulatorium, Onkologisk Sengeafsnit og Palliativ Team består af to overlæger og en oversygeplejerske. Stråleterapien hører ledelsesmæssigt under Århus Universitetshospital. Onkologisk sengeafsnit og onkologisk Ambulatorium har en afdelingssygeplejerske, som varetager den sygeplejefaglige ledelse i begge afdelinger. Ligeledes er der en klinisk udviklingskoordinator ansat, som varetager udviklingsarbejdet i begge afdelinger. I onkologisk sengeafsnit er der ansat: Sygeplejersker, læger, sekretærer og serviceassistenter og en fysioterapeut. Ligeledes har vi et tæt samarbejde med vores ergoterapeut, som kommer i afsnittet nogle timer hver dag. I sengeafsnittet er der nøglepersoner inden for: EPJ og dokumentation, børn som pårørende til kræftsyge, ernæring, hygiejne, patientsikkerhed, forflytning/hjælpemidler og arbejdsmiljø. Sengeafsnittet modtager sygeplejestuderende fra Holstebro og Silkeborg - på både modul uddannelsen og semester uddannelsen. Ligeledes har vi social- og sundhedselever i sengeafsnittet. Der er et tæt samarbejde med Onkologisk Ambulatorium, Det Palliative Team, Stråleterapien, Ankerfjord Hospice, Medicinsk Afdeling og primær sektor. Ligeledes samarbejdes der med psykolog og hospitalspræst. Sygeplejen er organiseret som primær sygepleje. Det betyder at den enkelte sygeplejerske varetager helhedssygeplejen omkring 3 5 patienter - afhængig af kompleksiteten. For at sikre muligheden for faglig sparring samt udnyttelse af den enkelte sygeplejerskes ressourcer og kompetencer danner sygeplejerskerne makkerpar 2 og 2. Afdelingssygeplejersken superviserer ved behov. Hospitalsenheden Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. For yderligere information: 2/9

3 Sygeplejefaglige forhold Onkologisk Sengeafsnit åbnede 1. september 2009 og modtager patienter med kræftsygdomme. Afsnittet er normeret til 12 patienter. Alle patienter der er tilknyttet Onkologisk Ambulatorium i et behandlingsforløb relateret til kurativ eller palliativ kemoterapi/strålebehandling har åben indlæggelse på sengeafsnittet. Patienterne indlægges ofte grundet bivirkninger til kemoterapi eller recidiv af sygdommen. Patienterne henvender sig i vagterne telefonisk til afsnittet. Vurderes det, at patienten har behov for indlæggelse, indlægges patienten i første omgang i akut sengeafdeling. På hverdage sker henvendelsen oftest til Onkologisk Ambulatorium, som så tager stilling til evt. behov for indlæggelse. Afsnittet modtager ligeledes patienter, der ikke længere får kemoterapi men som har behov og problemer af palliativ karakter. Afsnittet modtager primært patienter med flg. kræftdiagnoser: c. mammae, c. ovarie, c. colon, c. rectum, småcellet og ikke småcellet lungecancer og c. pancreas. Patienter med andre kræftformer modtager ikke kemoterapi i onkologisk regi på Regionshospitalet i Herning. Disse patienter henvises oftest til behandling på onkologisk afdeling i Århus. Opstår der bivirkninger/komplikationer til kemoterapien for disse patienter, har de dog mulighed for at blive indlagt på Onkologisk Sengeafsnit i Herning. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester arbejdes der med klinisk beslutningstagen indenfor sygeplejens virksomhedsområde hos patienter med stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb. Det indebærer, at du skal arbejde med patientperspektivet og patient/pårørende involvering. Du arbejder også med din faglige viden, herunder betydningen af alder, køn, kultur og sociale forhold, samt etik og værdier. I din kliniske beslutningstagen inddrager du også dine observationer/data og dit faglige skøn. Du vil få mulighed for, at afdække stabile og komplekse problemstillinger og identificere patientens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte. Dette sker i samarbejde med patienten og de pårørende. Desuden vil du arbejde med klinisk beslutningstagen i forhold til, at observere symptomer og forhold, som har indflydelse på at planlægge, udføre, evaluere, dokumentere, justere og koordinere sygeplejen til patienten. Sygeplejen udføres i forhold til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og afhængig af om der er tale om stabile eller komplekse forløb. Under forløbet arbejdes der tværprofessionelt og tværsektorielt med patienten i centrum. Du vil som studerende få mulighed for, at arbejde med læringsudbyttet fordelt på viden, færdigheder, kompetencer og klinisk beslutningstagen, primært med fokus på patientens ernæring og udskillelse. Men du vil også komme til at fokusere på mange andre onkologiske problemstillinger. 3/9

4 Problemstillinger hos onkologiske patienter er ofte komplekse og sammensatte med kliniske dimensioner relateret til behandling, forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliation. Problemer med kvalme og opkastning: Problemet kan være stort for patienterne, dels pga. behandlingen, dels pga. problemer med tumorindvækst til mavetarmsystemet evt. efterfulgt af en iliustilstand. Problemer i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer: Problemerne kan vise sig som diarré, obstipation, urininkontinens, urinretention og svedeture relateret til såvel sygdom som behandling. Respirationsproblemer: Kræftpatienter kan opleve disse problemer i forbindelse med smerter, angst og væskeophobning i pleurahulen relateret til sygdom, behandling eller bivirkninger til behandlingen. Kredsløbsproblemer: F.eks. anæmi, septisk chok, lungeemboli eller dyb vene thrombose. Smerteproblemer: Smerter kan være relateret til både sygdom og behandling. Smerterne kan være både akutte og kroniske og kan påvirkes af angst, sorg og krise. Temperaturforhøjelse: Kræftpatienter får ofte infektioner pga. svækket immunforsvar i forbindelse med kemoterapi. Ernæringsproblemer: Kræftpatienter kan have ernæringsproblemer pga. sygdommen, den medicinske behandling og/eller strålebehandling. Problemerne kan relateres til nedsat appetit, kvalme, opkastning, smagsændringer, synkebesvær, mundproblemer, diarré og vægttab. Nedsat mobilitet: Kræftpatienter kan opleve at få nedsat mobilitet pga. såvel sygdom som behandling. Årsagen til disse problemer kan være smerter, dyspnoe, træthed, føleforstyrrelser samt manglende bevægelighed i muskler og led. Problemer med udtalt træthed: Der er forskel på træthedens herkomst og patientens oplevelser heraf. Træthed opleves som følge af grundsygdommen, behandlingsforhold, symptomforhold samt søvnbesvær og dels som symptom på psykiske og sociale reaktioner. Neurologiske problemer: Problemerne kan være relateret til såvel sygdommen som behandlingen. 4/9

5 Metastaser til hjernen forekommer med stigende hyppighed. For patienten kan det give problemer i form af pareser, motoriske bortfald, sensoriske forstyrrelser, kramper, bevidsthedssvækkelse, balanceforstyrrelser, svimmelhed, hovedpine, ændret psyke, kvalme, pludselig opkastninger og talebesvær. En del patienter oplever også at få koncentrationsbesvær og svigtende hukommelse formodentligt betinget af alvorlig sygdom og behandling. Endvidere kan visse behandlinger medføre nedsat eller øget følesans og paræstesier. Eksistentielle problemer: Kræftpatienter lever ofte med angst for sygdommen og døden. Patienterne oplever også at rollemønstret i familien kan ændres permanent eller periodevis. Patienten oplever måske tab af identitet og kompetence samtidig med at den økonomiske situation ændres. Social isolation pga. sygdommen kan også forekomme. Åndelige spørgsmål bliver aktuelle for nogle og gennem sygdomsforløbet ser man ofte en ændring af den enkeltes opfattelse af håb. Undervejs kan der blive behov for samtale med socialrådgiver, præst eller psykolog. Depression: Ca. 25 % af alle kræftpatienter har risiko for at få en depression i løbet af deres sygdom. Det at få kræft er i sig selv en stor psykisk belastning, der kan give usikkerhed, følelse af at miste kontrollen over sit liv, hjælpeløshed i forhold til sygdommen og en angst for at dø. Derudover kan selve sygdommen og behandlingen medføre nogle ændringer i kroppen, der kan udvikle sig til en depression. Træthed, smerter og mindre fysisk formåen kan øge risikoen for depression. Mestring: Med udgangspunkt i om patienten formodes at være helbredt for kræftsygdommen, har fået recidiv eller er terminal, vil patienten og de pårørendes mestringsevne altid være meget forskellig og baseret på den enkeltes ressourcer og erfaringer. Ligeledes vil sorg og krisereaktioner kunne påvirke evne til at mestre. Sygeplejerskens vigtigste opgave bliver at møde patienten, der hvor han eller hun er. Børn til kræftsyge patienter: Når et familiemedlem bliver alvorlig syg, bliver hele familien berørt. Der kan være et stort behov for forældrene at få støtte og vejledning i deres bestræbelser i at håndtere børns reaktion på at have en syg forælder og hvordan og hvad, der skal fortælles til barnet/børnene omkring diagnose og prognose. Ligeledes har børnene et stort behov for at blive imødegået med deres angst og reaktioner og, at der er voksne, de kan læne sig op af. Metoder i klinisk praksis: Sygeplejen er organiseret ud fra principperne i primærsygepleje, da omsorgen, samarbejdet med og kontinuiteten for patienten vægtes højt. I interaktionen med patienter og pårørende indgår kommunikative handlemåder og det sygeplejefaglige skøn. Sygeplejeprocessen anvendes som grundlag for sygeplejerskens observation/dataindsamling, vurdering, problemløsning og dokumentation. Kliniske metoder omhandler: TOKS, SIRS-kriterier, ISBAR, brugen af kliniske retningslinjer og instrukser, NRS score i forhold til kvalme og smerter, smerteanamnese, ernæringsscreening, ABCDE- princippet. Til dokumentation af sygeplejen anvendes den elektroniske patientjournal. 5/9

6 Typiske patientforløb Et typisk patientforløb kunne være den akutte patient der indlægges på grund af bivirkninger i forbindelse med kemoterapi eller progression af kræftsygdommen. Modtagelse af en akut patient i afdelingen. Herunder observation og tidlig opsporing af kritisk sygdom hos den akut dårlige patient. Observation og vurdering af almentilstand, problemer og symptomer som er årsag til patientens behov for indlæggelse Vise patient og pårørende tilrette i afsnittet. Formulere sygeplejeproblemer og opstille mål herunder fokus på den kliniske beslutningtagning. Planlægge, gennemføre, evaluere og justere sygeplejen ud fra patientens behov og problemer på baggrund af sygeplejeprocessens principper. Gennemføre indlæggelsessamtale inden for det første døgn. Dokumentation af sygeplejen i den elektroniske plejeplan. Kontinuitet i det tværfaglige samarbejde mellem onkologisk ambulatorium og sengeafsnittet under indlæggelsen. Planlægning af udskrivelse i samarbejde med patient og pårørende til yderligere behandling i onkologisk ambulatorium og/eller fortsat pleje i eget hjem eller evt. hospice. Refleksionsmetoder: I afsnittet afvikles ugentligt sygeplejekonference af 2 x ½ times varighed. Formålet er at udvikle kvaliteten i sygeplejen/behandlingen, fremme personalets evne til at fremlægge et sygeplejefagligt emne eller en patientsituation med henblik at drøfte og fordybe sig i konkrete sygeplejefaglige problemstillinger. Formålet er også at udnytte personalets kompetencer og udfordre indarbejdede vaner, procedurer og arbejdsgange. Deltagerne i sygeplejekonferencen bidrager reflekterende og kommer med egne perspektiver på problemstillingerne. En valgt ordstyrer holder øje med tiden, runder af og opsummerer. Ved behov gøres konferencen tværfaglig med deltagelse af relevante samarbejdspartnere. I den daglige patientpleje har sygeplejerskerne kollegial sparring to og to, ved behov superviseret af afdelingssygeplejersken. For plejepersonalet i ambulatoriet og sengeafdelingen afvikles der løbende supervision. Formålet er at medvirke til udvikling af den faglige kvalitet, herunder styrke den enkelte persons faglige identitet og udvikle evnen til at håndtere krav og muligheder i onkologisk afdeling. 6/9

7 Medicinhåndtering sker indenfor en rammeordination og rammedelegering og der henvises til VIA Sygeplejerskeuddannelsens dokument. Dokumentationen af dataindsamlinger, observationer og handlinger er vigtige elementer i plejen og de dokumenteres i Midt EPJ. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser i Midt EPJ: 9YMH3V/$FILE/1%203%202%201%20MidtEPJ%20Manual%20HEV%20juli% pdf 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Før studiestart: Den studerende får et velkomstbrev om mødetidspunkt m.m. Ligeledes lægger den studerende en kort præsentation af sig selv med forudsætninger og forventninger ind i Praktikportalen. Ved studiestart planlægges det videre forløb. Den kliniske vejleder er i samarbejde med den studerende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Udgangspunktet vil være semesterbeskrivelsen og den studerendes individuelle studieplan og forudsætninger. I perioder vil der være mange studerende og elever i afsnittet på en gang. Dette medfører at det kan være nødvendigt med kliniske studier i aftenvagt og weekender. Den kliniske periode på 2. semester strækker sig over 10 uger og kan anskues ud fra tre faser: de første par uger har til formål at skabe gode rammer for den studerendes læring og det 7/9

8 fremtidige samarbejde. I perioden bliver den studerende kendt med sengeafsnittet, personalet, patienterne, sygeplejen og opgavernes art i løbet af dagen. I de næste 5 6 uger fordyber den studerende sig i sygeplejen og opnår øvelse og en vis rutine med grundlæggende klinisk virksomhed. Der problematiseres og diskuteres og vejlederen vil stille reflekterende spørgsmål med henblik på at støtte den studerende i selv at finde svarene. Ugentligt afvikles evaluering og drøftelse af næste uges studiefokus og studiemetoder. Den studerende arbejder målrettet og systematisk med den individuelle studieplan, dokumenteret i Praktikportalen. Relevante studiebesøg afvikles. De situationsbestemte læringssituationer der opstår i en autentisk praksis, vil blive anvendt i formelle og uformelle refleksionsprocesser. Midt i perioden afholdes midtvejsevaluering. I de sidste par uger arbejder den studerende nu selvstændigt med grundlæggende klinisk virksomhed. Vejledningen bærer i denne fase præg af kollegialt ligeværd. Den kliniske prøve og slutevaluering afvikles. Den studerende vil i den daglige patientpleje så vidt muligt følge den samme patient/patienter flere dage i træk. Dette medfører at den studerende samarbejder med forskellige sygeplejersker. Den kliniske vejleder har 6 timer om ugen til rådighed til den enkelte studerende og indgår samtidig som daglig sygeplejerske i onkologisk sengeafsnit. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point det vil sige sider. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur Det vil sige, at det kliniske undervisningssted opgiver sider og den studerende sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge 8/9

9 Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9