MÅLSÆTNINGER FOR VILDTBESTANDE
|
|
- Jacob Oscar Andresen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MÅLSÆTNINGER FOR VILDTBESTANDE Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Jesper Madsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 11 Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Baggrund 3 Kriterier 3 Anvendelse af kriterierne til målsætninger for arter 6 Kommentarer til Tabel
3 Baggrund Af Vildtforvaltningsrådets principper for fastsættelse af jagttider fremgår, at man ønsker målsætninger for arter eller artsgrupper. Udgangspunktet er, at målsætningen skal give en operationel sigtelinje for en given art, som afskydningen kan sammenholdes med: Ændringer i grundlaget for jagttiden kan bero på populationens størrelse, køns- eller alderssammensætning, geografisk udbredelse m.m. Det er tilstræbt at lave målsætninger, som både er enkle at forstå, og som kan bruges ved en evaluering ved efterfølgende jagttidsrevisioner. Notatet præsenterer målsætninger fastlagt af Vildtforvaltningsrådets arbejdsgruppe for jagttidsrevision 2018 til brug for fastsættelse af jagttider på danske vildtarter. Grundlæggende skal det fastslås, at målsætninger er værdibaserede, dvs. de afspejler et samfundsmæssigt ønske om, og afvejning af, hvad man gerne vil opnå. Kriterierne for målsætninger kan være biologiske, samfundsøkonomiske eller baseret på natursyn og etiske holdninger. Kriterierne er udvalgt i et samarbejde mellem DCE, Miljøstyrelsen og Vildtforvaltningsrådets arbejdsgruppe. DCE har foretaget de faglige vurderinger for de enkelte kriterier, mens det er arbejdsgruppen, der har besluttet målsætningerne for de enkelte kriterier og for de enkelte arter, baseret på en samlet vurdering ud fra de opsatte kriterier. Hvis målsætninger skal anvendes som et instrument i forhold til jagtlig udnyttelse af bestande, bør de være operationelle, dvs. målbare og konkrete, således at man kan vurdere, om et givent forvaltningstiltag giver den ønskede effekt i forhold til målsætningen. Kriterier 1. Bestandskategori I henhold til Habitatdirektivet er der en forpligtelse til at opretholde gunstig bevaringsstatus 1 for bilagsarter; for pattedyrarter uden direktivforpligtelser er der ikke et tilsvarende krav. Der gælder mere generelle forpligtelser i henhold til forskellige konventioner, især Bern-konventionen og Bonn-konventionen, men også Biodiversitetskonventionen. I henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet gælder, at det er et overordnet formål at opretholde eller tilpasse alle fuglebestande på et niveau, som især imødekommer økologiske, videnskabelige og kulturelle krav, og samtidig tilgodeser økonomiske og rekreative hensyn. Dette formål sidestilles med gunstig bevaringsstatus. Det fremgår direkte af direktivet, at for jagtbare arter, må jagten ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i arternes udbredelsesområder. Jagt skal ske ud fra princippet om en fornuftig udnyttelse ( wise use ) og en økologisk afbalanceret regulering af arterne. Begrebet gunstig bevaringsstatus er imidlertid ikke operationelt egnet i forbindelse med jagttidsrevisionen. For fugle i EU har IONET udviklet en kategorisering af bestandsstatus, som tager afsæt i IUCN s rødliste-kriterier, overført til det regionale EU-niveau. 1 En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når i) data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, ii) artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, iii) der er, og sandsynligvis fortsat vil være, et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt at bevare dens bestande og iv) artens har rimelige fremtidsudsigter. En arts bevaringsstatus kan betragtes som ugunstig, når summen af de faktorer, der indvirker på arten, skader dens udbredelse og bestand på lang sigt. Det gælder også en situation, hvor data vedrørende bestandsudviklingen viser, at arten ikke på lang sigt kan opretholde sin status som en levedygtig del af artens naturlige levesteder. Det er generelt ikke tilrådeligt at drive jagt på sådanne arter eller bestande, selv når jagten ikke er skyld i eller medvirkende årsag til deres ugunstige bevaringsstatus (afsnit i Vejledning om jagt i medfør af Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle). 3
4 Her opereres med følgende kategorier af bestandsstatus: Sikker, Ukendt, Faldende, Truet eller ikke vurderet (NA) 2. Tilsvarende har Vandfugleaftalen (AEWA) en specifik klassifikationsnøgle for trækkende vandfuglebestandes status, sammensat af IUCN rødliste-kriterier og bestandsstatus (populationsstørrelse, trend) og levestedsstatus 3. I vurderingerne relateret til jagttidsrevision er der for trækkende vandfugles vedkommende set på den samlede bestands status (flywaybestand) baseret på AEWA s kriterier og EU s kriterier, men i tilfælde, hvor en art særskilt er listet på den danske rødliste, er det endvidere vurderet om jagt på arten kan have en negativ effekt på den nationale bestand (se rødlister i Bilag 1). For stationære arter (primært pattedyr, men også agerhøne, krage, husskade, råge) er bestandsstatus opgjort på basis af ekspertviden om bestandsstørrelse og udviklingstendenser i bestandsstørrelse, national udbredelse og rødlistning. For visse arter er vildtudbyttestatistikken det eneste pejlemærke. For pattedyrarter som p.t. ikke har jagttid, f.eks. grævling, foreligger ikke noget index for bestandenes udvikling. Problemarter: For arter, der volder problemer i forhold til økonomiske, sundheds-, sikkerhedsmæssige interesser eller særlig sårbar biodiversitet, kan der være ønsker om at fastholde eller reducere en bestandsstørrelse for at mindske skadesomfanget, og som forvaltningsværktøj kan jagt og regulering udnyttes. Bestandskontrol anvendes eksempelvis i forhold til rovdyr (f.eks. på ynglesteder for truede engfugle), vildsvin (for at undgå spredning af svinepest) og kortnæbbet gås (for at undgå markskader og påvirkning af sårbar tundravegetation). Det er ikke muligt at lave en entydig opdeling af uproblematiske arter og problemarter. Definitionen af problemart bør fastslås på baggrund af de samfundsmæssige problemer, som en given art forårsager i forhold til økonomiske interesser (landbrug, skovbrug, fiskeri, bebyggelse, diger), støj- eller sundhedsmæssige gener, risiko for flysikkerhed eller risiko i forhold til truet biodiversitet og målsætning i naturplaner. En given art kan også ændre adfærd eller bestandsstatus, så den kan gå fra at være uproblematisk til problematisk eller omvendt. Arter omfattet af Vildtskadebekendtgørelsen kan bruges som vejledning for den gældende definition af problemarter. Ovenstående gennemgang lægger op til, at der kan laves en sammensat klassificering af arterne baseret på bestandenes status, og om de er problematiske eller ej: Bestandskategorier: Uproblematiske arter med sikker status Uproblematiske arter i tilbagegang Uproblematiske arter med ukendt status Problemarter og uønskede arter med sikker status Problemarter i tilbagegang Problemarter med ukendt status. 2 i henhold til: summary 3 se Tabel 3.1 i Vildtbestande of jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen Videnskabelig rapport fra DCE nr
5 2. Bærekapacitet Jagtens indflydelse på bestande vil afhænge af bestandenes udviklingstrin, og hvorvidt de er på et niveau, som er bestemt af omgivelsernes bærekapacitet eller ej. Dette emne er udførligt diskuteret i forbindelse med jagttidsrevisionen i I de jagtetiske regler refereres der til høstprincippet : Al jagt skal tage hensyn til bestandenes størrelse, således at der kun nedlægges en del af det naturlige bestandsoverskud. Er der tvivl, skal der jages efter forsigtighedsprincippet 5. Hvis man skal bruge dette i en operationel konkret målsætning, kræver det, at bærekapaciteten (oftest udtrykt i bestandsstørrelse eller - tæthed) og jagtens indflydelse på bestanden kan estimeres. Der er eksempler på, at bærekapaciteten har kunnet estimeres, primært for arter af standvildt (pattedyr og fugle); det er blevet anvendt til at praktisere høstprincippet eller til at maksimere jagtudbyttet ved at holde bestanden på halvdelen af bærekapaciteten, hvor bestandsvæksten er maksimal. I langt de fleste tilfælde med store, vidt udbredte og migrerende bestande er det imidlertid svært at estimere bærekapaciteten, og der er meget få undersøgelser, der har dokumenteret jagtens indflydelse på bestandenes størrelse, bortset fra eksempler, hvor der har været en kraftig kontrol/overudnyttelse af en bestand (f.eks. historisk kontrol af kronvildt, skarv, svaner, gæs). Endvidere er bærekapaciteten ikke stabil, men tværtimod dynamisk og under kraftig forandring forårsaget af menneskeskabte forandringer af landskabet, ressourceudnyttelse (f.eks. fiskeri som ændrer fødegrundlaget for sæler og skarv), prædatorkontrol, invasive arter (som giver nye fødekæde-relationer) og klimaændringer. For de fleste arter er bærekapaciteten ikke kendt. Hvor der er usikkerhed om bærekapaciteten, kan man som indirekte mål se på langtidsudviklingen (trenden) i en given bestand. Hvis trenden er stigende, er det tegn på at bærekapaciteten endnu ikke er nået; hvis trenden er stabil kan det være tegn på, at bærekapaciteten er nået. I dette notat er jagtens udvikling og bestandenes langtidstrend anvendt som indikator for om bærekapaciteten er nået eller ej. 3. Jagtens indflydelse på bestande Hvis en bestand er på, eller nærmer sig, bærekapacitet, vil jagtdødeligheden kunne kompenseres ved at de fjernede individer giver bedre muligheder for de overlevende. I en bestand i vækst eller nedgang er det mere sandsynligt at jagtdødeligheden er additiv, dvs. skal lægges til den naturlige dødelighed. Som nævnt ovenfor er jagtens indflydelse dårlig kendt for de fleste bestande, og i dette notat er anvendt landtidstrenden i bestandene til at vurdere om jagtdødeligheden må antages primært at være additiv eller kompensatorisk. Jagt kan give anledning af forstyrrelse af vildtet, hvilket kan medføre, at arterne fortrænges fra kritiske ressourcer i form af føde eller rastepladser. Øget skyhed kan forstærke sådan en effekt. Ultimativt kan forstyrrelser betyde reduceret overlevelse eller yngleevne, og derved kan forstyrrelser teoretisk have en effekt på bestandsniveau. For langt de fleste arters vedkommende foreligger der ikke dokumentation for populationsmæssige konsekvenser af forstyrrelser. Oprettelse af jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder i danske kystnære Fuglebeskyttelsesområder medførte en markant stigning i antallet af efterårsrastende vandfugle, hvilket primært skyldtes en forlængelse af opholdstiderne hos de rastende fugle, og stigningen i antallet af efterårsrastende hjejler og storspover efter jagtfredning i Danmark kan delvis være udtryk for en tilsvarende effekt. Eksemplerne antyder, at der før reservatoprettelserne 4 Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen Noer, H., Asferg, T., Clausen, P., Olesen, C.R., Bregnballe, T., Laursen, K., Kahlert, J., Teilmann, J., Christensen, T.K. & Haugaard, L Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 288 s. Faglig rapport fra DMU nr
6 og fredningerne har været er et stort uudnyttet potentiale for arterne, der tidligere var blevet skubbet længere sydpå på trækruten (specielt for arter der optræder i flokke). Da der foregår jagt på svømmeænder og gæs i hovedparten af landene på den østatlantiske trækrute, er det muligt at den jagtlige forstyrrelse sammenlagt kan have en effekt på bestandsniveau. Dette er ikke dokumenteret, men er en mulig effekt. 4. Forvekslingsmuligheder I en række tilfælde har nærtstående arter eller racer forskellig bevaringsstatus og overlapper i udbredelse og tidsmæssig forekomst, f.eks. skovmår versus husmår, skovsædgås versus tundrasædgås, stor skallesluger versus toppet skallesluger, baltisk sildemåge versus andre store måger, samt en række vadefugle. Af hensyn til at sikre bevaringsstatus for en truet art/race kan det være nødvendigt at indskrænke eller lukke jagten ikke kun på den truede men måske også den nærtstående art. 5. Forstyrrelsesfølsomhed Nogle arter er mere forstyrrelsesfølsomme end andre, afhængigt af artens fysiologi, social struktur, flokdannelse, fordeling af føderessourcer, adgang til rastepladser. Jagt kan medvirke til en forstyrrelse af en art, som kan blive fortrængt fra en ressource og levested, enten lokalt, regionalt eller endog nationalt (konsekvenserne af forstyrrelser for individet eller arten forbliver oftest ukendt, men kan i ekstreme tilfælde forårsage stresstilstand). 6. Særlige etiske konflikter Dette kan omfatte særlig risiko for anskydning, jagtformer som kan give konflikt med andre interessegrupper (f.eks. drivjagt på blishøns eller jagt som forhindrer oplevelsesmuligheder), jagt på dyr/fugle i reproduktionstiden. 7. Værdi Det er et grundlæggende princip i dansk jagt- og vildtforvaltning, at nedlagt vildt skal repræsentere en værdi i form af kød, pels eller trofæ. Vildtforvaltningsrådets arbejdsgruppe for jagttidsrevision 2018 har bidraget med deres vurdering af vildtets værdi. 8. Evolutionære hensyn Jagtlig udnyttelse vil kunne medføre en selektion, således at bestandens individer over generationer ændrer karakter på grund af ændret genetisk sammensætning. Dette kan f.eks. være øget skyhed (som dog også ofte har en udpræget tillært komponent), udseende (f.eks. trofæ- eller kropsstørrelse) og livshistorie (reduceret gennemsnitsalder ved reproduktion fører til tidligere kønsmodenhed, hvilket typisk også medfører mindre kropsstørrelse). For danske arter vil denne problemstilling især omfatte hjortevildt, hvor især handyr mange steder er udsat for en unaturlig høj dødelighed forårsaget af jagt, hvilket kan indebære risiko for selektion for tidligere kønsmodenhed og mindre kropstørrelse. 6 Anvendelse af kriterierne til målsætninger for arter Ad. 1, 2 og 3 sammenlagt: For de uproblematiske arter er målsætningen at opnå bestande, der er så store som muligt og fortsat uproblematiske. Hvis der er fagligt belæg for, at en given bestand ikke er på bærekapacitet og at dette er forårsaget af en jagtlig udnyttelse, kan man enten vælge at sigte efter et historisk kendt bestandsniveau (eller tæthed) eller en vækst i bestandsstørrelsen inden for en given tidsramme. Hvis der ikke belæg for, at jagt begrænser den nuværende bestandsstørrelse og at bestanden er tæt på bærekapacitet,
7 kan man sigte efter at holde et stabilt bestandsniveau, under forudsætning af at bestandsstatus forbliver sikker. For uproblematiske arter i tilbagegang er målsætningen at genoprette en given bestand, enten til en opnåelig bærekapacitet eller et historisk niveau (eller tæthed). Målsætningen kan være en forhøjet bestandsstørrelse eller tæthed, alternativt en vækst i bestandsstørrelsen inden for en given tidsramme. For uproblematiske arter med ukendt bestandsstatus er målsætningen at opnå en sikker bestandsstatus, og arterne skal have jagtfred indtil sikker bestandsstatus er dokumenteret. For problemarter med sikker bevaringsstatus vil en målsætning afspejle en afvejning mellem forskellige interesser, under hensyntagen til bestandens levedygtighed, bortset fra ekstreme tilfælde hvor tungtvejende interesser kan overrule (som for vildsvin). En målsætning kan udtrykkes som et ønske om at opretholde en stabil bestand; alternativt kan man fastlægge et konkret og praktisk opnåeligt bestandsmål som pejlepunkt for at sikre at en bestand ikke bryder sammen eller eksploderer (den nationale skarvforvaltning og den internationale adaptive forvaltningsplan for kortnæbbet gås er eksempler på, at dette kan udføres i praksis). For problemarter i tilbagegang er målsætningen at sikre, at en given bestand opretholder sikker bestandsstatus (undtagelser herfra kan være at der nationalt er tungtvejende interesser som kan overrule ). For problemarter med ukendt bestandsstatus er målsætningen at opnå bestande med sikker status, med mindre at der er tungtvejende nationale interesser i mod, og arterne skal have jagtfred indtil sikker bestandsstatus er dokumenteret. Ad. 4: Målsætningen er, at enhver jagt på en art ikke må true en nærtstående art eller race, som har ikke-sikker bestandsstatus. Ad. 5: Målsætningen er, at jagt skal tilrettelægges på en måde, så der tages hensyn til en arts følsomhed over for forstyrrelser, vurderet ud fra artsspecifikke fysiologiske og adfærdsmæssige forhold og en vurdering af deres adgang til fødesøgnings- og rastepladser og alternativer, hvis de fortrænges fra en given lokalitet. Ad. 6: Målsætningen er, at jagt skal være etisk forsvarlig og skal medvirke til at forhindre konflikter med andre rekreative interesser. Ad. 7: Målsætningen er, at vildtet repræsenterer en reel værdi, enten i form af kød, trofæ eller pels. Ad. 8: Målsætningen er, at en afskydning skal sikre mod unaturlig selektion i en given bestand. Vildtforvaltningsrådets arbejdsgruppe for jagttidsrevision 2018 indstiller, at kriterierne 1-3 tillægges overordnet betydning for fastsættelse af målsætninger for arter og derfor skal vægtes højest, mens kriterierne 4-8 tages op artsspecifikt, afhængigt af om der er særlige hensyn eller konflikter. Målsætningerne for arterne er forenklet til, om der ønskes en stigende bestand, en stabil bestand eller en stabil/evt. reduceret bestand i tilfælde af problemarter (se Tabel 1). For langt de fleste arter foregår der en overvågning, nationalt eller internationalt, som kan give en vurdering af udviklingstendenser i bestandene (dog ikke for arter som grævling), hvilket gør målsætningerne konkrete og mål- 7
8 bare. Det vurderes, at der skal gå mindst 3-4 år, og for de fleste arter sandsynligvis nærmere 5-8 år, for at vurdere om de aftalte tiltag (jagttider) har haft en målbar effekt. For de trækkende arter vil tiltag i Danmark sandsynligvis ikke kunne stå alene for at opnå målsætningerne, men skal koordineres med de andre relevante lande i form af internationale forvaltningsplaner. Tabel 1. Oversigt over kriterier for målsætninger og aftalte målsætninger for arterne omfattet af jagttidsrevisionen 2018, opdelt i aktuelt jagtbare arter, arter uden nuværende jagttid og arter uden nuværende juridisk mulighed for jagttid. Målsætninger tager primært afsæt i ovennævnte kriterier (1-3), baseret på arternes nuværende bestandsstatus, om de kan kategoriseres som uproblematiske eller problematiske, bærekapacitet og vurdering af jagtens indflydelse på bestanden. For migrerende vandfugle er jagtens indflydelse vurderet på flyway-niveau. Kriterierne 4-8 er anvendt artsspecifikt. DCE har foretaget de faglige vurderinger for de enkelte kriterier, mens det er arbejdsgruppen, der har besluttet målsætningerne for de enkelte kriterier og for de enkelte arter, baseret på en samlet vurdering ud fra de opsatte kriterier. 8
9 Art Mål Bestandskategori Bærekapacitet Begrænser jagten/regulering Forvekslings-risikfølsomhed Forstyrrelses- Særlige etiske Kød (K) Nationalt (N) Regionalt (R) bestanden (direkte/in- direkte)? konflikter Trofæ (T) Pels (P) værdi Aktuelt jagtbare arter Krondyr R 4, lokalt 1 Ikke nået Ja, lokalt /? Nej Høj Skyhed; die- K/T: Høj givende hinder Dådyr R 1, lokalt 4 Ikke nået Ja, lokalt /? Nej Høj Skyhed; die- K/T: Høj givende hinder Sika 1 Ikke nået Ja, lokalt /?? Høj Diegivende K/T: Høj hinder Rådyr R 1 Muligvis nået regionalt Nej /? Nej Lav Diegivende K/T: Høj hinder Vildsvin 4 Ikke nået Ja / Nej Nej Lav K/T: Høj Hare R 2 1 Muligvis nået Muligvis /? Nej Lav K: Høj Vildkanin R 4? Muligvis /? Nej Lav K: Høj Ræv R 4? Ja, lokalt /? Nej Lav T/P: Middel Husmår N 4/5? Ja /? Ja Lav T/P: Middel Agerhøne R 2 1 / Fald Muligvis nået Muligvis lokalt /? Nej Lav K: Høj Fasan N 1 / NA? Muligvis lokalt Nej Lav K: Høj Ringdue R 4 / Sikker Ikke nået Nej / Nej Nej Lav K: Høj Tyrkerdue N 2 / Sikker? Muligvis / Nej Nej Lav K: Høj Gråand N 1 / Sikker?? / Muligvis Ja Middel K: Høj Krikand N 1 / Sikker 2 Muligvis nået? / Muligvis Ja Høj K: Høj Atlingand N 1 / Truet?? /? Ja Høj K: Høj Knarand N 1 / Sikker Ikke nået? / Muligvis Ja Høj K: Høj Pibeand N 1 / Truet 2 Muligvis nået? / Muligvis Ja Høj K: Høj Spidsand N 1 / Truet 2 Muligvis nået? / Muligvis Ja Høj K: Høj Skeand N 1 / Truet 2 Muligvis nået? / Muligvis Ja Høj K: Høj Taffeland N 2 / Truet? Sandsynligvis ikke / Muligvis Nej Høj K: Høj Troldand N 1 / Sikker Muligvis nået Sandsynligvis ikke / Nej Nej Høj K: Høj Bjergand N 2 / Truet? Sandsynligvis ikke / Muligvis Nej Høj K: Høj Hvinand N 1 / Sikker Muligvis nået 2 Sandsynligvis ikke / Nej Nej Middel K: Høj Risiko for unaturlig selektion Høj Høj Høj Høj 9
10 Havlit N 2 / Truet? Sandsynligvis ikke / Nej Nej Middel Anskydning K: Høj Fløjlsand N 2 / Truet? Sandsynligvis ikke / Nej Ja Middel Anskydning K: Høj Sortand N 1 / Sikker Muligvis nået Sandsynligvis ikke / Nej Ja Middel Anskydning K: Høj Ederfugl N 2 / Truet? Sandsynligvis ikke / Nej Nej Middel Anskydning K: Høj Grågås N 4 / Sikker Ikke nået Sandsynligvis ikke / Muligvis Ja Høj Anskydning K: Høj Blisgås N 4 / Sikker Ikke nået Sandsynligvis ikke / Nej Ja Høj Anskydning K: Høj Sædgås R 2 / Ukendt? Ja / Muligvis Ja Høj Anskydning K: Høj Kortnæbbet gås N 4 / Sikker Ikke nået Ja / Muligvis Ja Høj Anskydning K: Høj Blishøne N 1 / Fald Muligvis nået Sandsynligvis ikke /? Nej Middel Drivjagter K: Høj Dobbeltbekkasin N 1 / Fald?? / Sandsynligvis ikke Ja Lav K: Høj Skovsneppe N 1 / Sikker? Muligvis / Nej Nej Lav K: Høj Krage N 4 / Sikker?? / Nej Nej Lav K: Middel Husskade N 4 / Sikker? Sandsynligvis ikke /? Nej Lav K: Lav Arter uden nuværende jagttid Ilder N 3? Ja, lokalt / Nej Ja Lav T/P: Høj Grævling N 3? Nej, ingen jagt / Nej Ja Middel P: Middel Stor skallesluger N 2 / Sikker? Sandsynligvis ikke /? Ja Middel Anskydning K: Middel Toppet skallesluger N 2 / Truet? Sandsynligvis ikke /? Ja Middel Anskydning K: Middel Knortegås, mørkb. N 1 / Sikker Muligvis nået Ingen jagt / Nej Ja Høj K: Høj Enkeltbekkasin N 3 / Ukendt?? /? Ja Lav K: Høj Hjejle N 2 3 / Sikker? Nej, ingen jagt / Nej Ja Høj K: Høj Stor regnspove N 2 3 / Truet? Sandsynligvis ikke / Nej Ja Høj K: Høj Sildemåge R 1 / Sikker Muligvis nået Sandsynligvis ikke /? Ja Lav K: Lav Sølvmåge N 4 / Truet Muligvis nået Sandsynligvis ikke /? Ja Lav K: Lav Svartbag N 4 / Sikker Muligvis nået Sandsynligvis ikke /? Ja Lav K: Lav Arter uden nuværende juridisk mulighed for jagttid Bramgås N 4 / Sikker Ikke nået Nej / Nej Nej Høj Anskydning K: Høj Skarv N 4 / Sikker Ikke nået Ja / Nej Nej Lav K: Lav Råge R 4 / Sikker Ikke nået Ja, regulering lokalt Nej Middel K: Middel 10
11 Kommentarer til Tabel 1 Målsætning: Mørkeblå: der ønskes en stigende bestand (antydning af at bærekapaciteten ikke er nået). Lyseblå: der ønskes at opretholde en stabil bestand (bærekapaciteten er nået eller der er en stabil langtidstrend som tages som udtryk for at bærekapaciteten er nået). Rød: problemskabende arter hvor målsætningen er at opnå en stabil eller eventuelt en reduceret bestand. Hvid: uafklaret målsætning blandt interessenter For nogle arter kan der være forskellige mål regionalt eller lokalt, hvorfor målet er delt med to farver. R: Målsætningen kan variere regionalt, afhængigt af lokal bestandsstatus N: Målsætningen gælder nationalt. Bestandskategorier: 1. Uproblematiske arter med sikker status 2. Uproblematiske arter i tilbagegang 3. Uproblematiske arter med ukendt status 4. Problemarter med sikker status (eller arter som ikke er ønskede) 5. Problemarter i tilbagegang 6. Problemarter med ukendt status. For fugle er tilføjet EU- status for arterne, kategoriseret som Sikker, Ukendt, Faldende, Truet eller ikke vurderet (NA). Noter: 1 : Bærekapaciteten er sandsynligvis kraftig reduceret pga intensiv landbrugsdrift; artens bestandsstatus er regionalt tilbagegang, men i visse regioner sandsynligvis stabil. 2 : på den danske Rødliste (NT); potentiale for flere danske ynglefugle. 3 :Bestanden er muligvis forsat under genopretning efter jagtfredning, og det er uvist om bærekapaciteten er nået. 11
Jagttidsrevision for udvalgte arter 2020
Jagttidsrevision for udvalgte arter 2020 Opdatering af notat om målsætninger for vildtbestande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. marts 2019 Jesper Madsen Institut for Bioscience
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter
Læs mereDet er imidlertid vigtigt at understrege at Rådet fortsat er ansvarlig for indstillinger om ændringer af jagttider til den ansvarlige minister.
Den 22. september 2016 Vildtforvaltningsrådets principper for fastsættelse af jagttider Rev. Baggrunden for dette notat er bekendtgørelsen om jagttider der revideres hvert 4. år. Ændringer af jagttider
Læs merePrincipper for fastsættelse af jagttider
Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereDansk Land og Strandjagt
Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. november 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 9 Faglig
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2016/17 og 2017/18
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2016/17 og 2017/18 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. maj 2018 Thomas Kjær Christensen, Thorsten S. Balsby og Peter
Læs mereForslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2017/18 og 2018/19
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2017/18 og 2018/19 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. juni 2019 Thomas Kjær Christensen, Thorsten S. Balsby, Peter
Læs mereRovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl
Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den
Læs merehttp://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full
Page 1 of 5 Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 886 af 27/06 2007 Status: Gældende Nr. 886 af 27. juni 2007 Miljøministeriet Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører konventionen
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereIndstilling til nye jagttider
Indstilling til nye jagttider 2017 Udgivelsesår: Oktober 2017 Redaktion: Danmarks Jægerforbund Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 3410 Rønde Tlf.: 8888 7500 E-mail: post@jaegerne.dk www.jaegerforbundet.dk
Læs mereSpørgsmål. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014)
Spørgsmål Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.
Læs mereVILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010
VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE
Læs mereVILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010
VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE
Læs mereBetydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereDMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater
AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1
UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 1404 af 18/11/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 16-12-2010 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Vis mere... Kapitel 1 Generelle jagttider Kapitel 2 Lokale jagttider Kapitel 3 Andre
Læs mereBiodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken
Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Et debatoplæg til et nyt idégrundlag for jagten i Danmark, 21. december 2012 udarbejdet af biologerne, Søren Wium-Andersen og Arne Hastrup
Læs mereINSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET
Antal vinger Antal jægere INSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET 2016/17 Kære jæger/indsender af vinger* Vi vil gerne takke for indsendelse af vinger gennem sæsonen 2016/17. Samtidig håber
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2016 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal
Læs mereDCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Grænsebrydende gæs. Kevin K. Clausen & Jesper Madsen. Temadag om grænseløst vildt 24.
Grænsebrydende gæs Overvintringsstrategierne er meget dynamiske. Vigtigheden af forskellige rasteområder er i konstant forandring. Når trækmønstrene ændrer sig Trækkende gæs bekymrer sig ikke om landegrænser.
Læs mereGåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering
UNIVERSITET Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering James H. Williams, Ph.d. studerende Jesper Madsen, Professor, D.Sc. Aarhus Universitet 1 Mandag, 29-09-2014 Bestandsstørrelse Voksende
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 7, stk. 1, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereJagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken
Tema: Vildtforvaltning Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Et debatoplæg til et nyt idégrundlag for jagten i Danmark, udarbejdet af biologerne
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereForstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 1438 af 21/11/2016 Udskriftsdato: 18. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA- NA-6341-00002
Læs mereStruktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereRammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser
Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 844 af 27/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 982 af 10/09/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-3441-00012 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST
FAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. september 2017 Jesper Madsen og Anthony D. Fox Institut for Bioscience
Læs mereIndberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 882 af 28/06/2017 Udskriftsdato: 7. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA-6341-00003 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2014/15
Resultater fra vingeundersøgelsen 2014/15 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger (i alt 13.932), den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte
Læs mereFREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings JAGT- OG VILDTFORVALTNING. i balance med naturen
Danmarks Naturfredningsforenings JagtPOLITIK FREMTIDENS JAGT- OG VILDTFORVALTNING i balance med naturen FREMTIDENS JAGT- OG VILDTFORVALTNING i balance med naturen INDHOLD 1. En vision for fremtidens jagt
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 1074 af 27/08/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2018-9323 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereDÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017
DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Thomas Kjær Christensen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2013/14
Resultater fra vingeundersøgelsen 2013/14 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger, den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte arter. Art gl.
Læs mereEr naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?
Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2012/13
Resultater fra vingeundersøgelsen 2012/13 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger, den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte arter. Art gl.
Læs mereVANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2013/14
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2013/14 Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. september 2014 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 10
Læs mereAdaptiv vildt- og naturforvaltning
Adaptiv vildt- og naturforvaltning Nyt buzzword? Gammel NYT vin BUZZWORD? på nye flasker? GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER? Definition af Adaptiv Forvaltning Ganske kort: AF er en tilgang hvor man forbedrer ressourceforvaltningen
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereFORSKNINGSBASERET FORVALTNING AF KONFLIKTARTER
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 FORSKNINGSBASERET FORVALTNING AF KONFLIKTARTER Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Indhold 1. Hvad er konfliktarter?
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereVaredeklaration for Vildtudbyttet
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor
Læs mereKriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
Læs mereFRA TRUET TIL SUCCES TIL PROBLEM
INSTITUT FOR BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITET BIODIVERSITETSSYMPOSIET 1.-2. FEBRUAR 2017 FRA TRUET TIL SUCCES TIL PROBLEM NYE VEJE TIL FORVALTNING AF STIGENDE BESTANDE AF GÆS Jesper Madsen & Anthony D. Fox
Læs mereAdaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring
Foto: Bjarke Huus Jensen AARHUS Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring 1. Nogle definitioner 2. Foreløbige erfaringer 3. Perspektiver Jesper Madsen, Bioscience Kalø,
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereΣ = i begyndelsen af 1960 erne
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 BRAMGÆS Tony Fox, Preben Clausen, Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Hugh Boyd
Læs mereMiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe
3 MiljøBiblioteket Vildt arter og jagttider Red. Thomas Bregnballe Gads Forlag Thomas Bregnballe er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø. Han
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereFoto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET
Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet
Læs mereUddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv
Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2018 Aksel Bo Madsen Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereO:\Skov- og Naturstyrelsen\Bekendtgørelser\557881\Dokumenter\557881.fm 26-06-07 12:45 k07 bpe
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 7, stk. 1, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE SYDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering
Læs mereNaturstyrelsen Haraldsgade København Ø. 29. april 2014
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. 29. april 2014 Vedr.: Danmarks Jægerforbunds bemærkninger til Natura 2000 basisanalyser Ref.: Mail fra Naturstyrelsen dateret 20. december 2013 vedr. offentliggørelse
Læs mereTIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereUDKAST TIL. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.
UDKAST TIL Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. I medfør af 23, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 930
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2016/2017 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2016/2017 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE SYDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering
Læs mereÅrsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland
Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2017/18
Resultater fra vingeundersøgelsen 2017/18 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger (N=10.227), og den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2016/17
Resultater fra vingeundersøgelsen 2016/17 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger (N=14.047), og den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING FOR 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING FOR 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering
Læs mereReferat af VFR-møde den 20. marts 2006
Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereAnskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016
Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:
Læs mereBekendtgørelse om visse kriterier for vurdering af, om der foreligger en miljøskade og om krav til afhjælpning af visse miljøskader 1)
BEK nr 652 af 26/06/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 8. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1440-00006 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereVildtbestande, jagt og jagttider i Danmark 2002
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vildtbestande, jagt og jagttider i Danmark 2002 En biologisk vurdering af jagtens bæredygtighed som grundlag for jagttidsrevisionen 2003 Faglig rapport
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereBiodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereUlvshale - Nyord - Naturstyrelsen
Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til
Læs mere