Plantegeografi i Amerika
|
|
- Randi Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plantegeografi i Amerika Naia Morueta-Holme Sektion for Økoinformatik & Biodiversitet Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Aldrig i menneskets historie har vores gøren og laden haft så stor en effekt på verdens natur som inden for det sidste århundrede. Hastigheden, hvormed arter uddør for tiden er 100-1,000 gange højere end normalt. To af de største trusler mod artsmangfoldigheden er tab af habitater og de menneskeskabte klimaændringer. Men hvordan véd vi, at tabet af arter verden rundt skyldes netop os mennesker? Kan vi forudsige, hvordan naturen vil reagere på yderligere ændringer i miljøet? For at vide det, må vi først forstå, hvad der bestemmer arters udbredelse, altså hvad lever hvor, og hvorfor? Et spørgsmål, der har tirret forskere i århundreder, og som er basis for feltet biogeografi. I min ph.d. afhandling Geography of plants in the New World, har jeg forsøgt at komme tættere på svarene ved at blande nutidens massive datamængder om artsforekomster og miljø med computermodeller, feltarbejde, historielæsning og 200 år gamle artsbeskrivelser på latin. Med de forbedrede indsigter i arters geografi, kan vi måske komme med nøjere bud på, hvordan fremtidens natur vil se ud. Der var engang Lyde flyder gennem underskoven, nogle gange dryppende fra fugle og aber i trækronerne, andre gange som en stormflod fra insekter og frøer usynlige i løvet. Varmen, fugten og myggene klistrer til huden. Dyrene gemmer sig, men planterne kan ikke løbe væk. Bregner, palmer på stylter, snørklede lianer, store trægrene dækket af orkidéer og ananasblomster. På få kvadratmeter af dette grønne hav kan man finde flere arter, end i en hel skov i Tyskland. Året er Den tyske videnskabsmand Alexander von Humboldt er draget afsted for at udforske det nyeste kontinent på verdenskortet: Amerika. Her i regnskoven og i Andesbjergene bliver han mødt af en mangfoldighed af arter og livsformer, som han ikke har set magen til i sit hjemland. Han undres hvorfor er der så mange arter i tropiske områder, men færre, når mange rejser mod polerne? Hvorfor ændrer vegetationen sig drastisk fra en dal til en bjergtop? Og hvorfor er nogle arter er sjældne og udelukkende findes inden for et lille område, mens andre finder man på tværs af hele USA? Fascineret af disse spørgsmål, rejste Humboldt rundt i store dele af Syd- og Nordamerika, indsamlede planter og brugte datidens fineste instrumenter til at måle på alt, hvad han tænkte kunne spille en rolle for den geografiske udbredelse af plantearter: temperatur, tyngdekraft, lufttryk ja, sågar ændringer i himlens blå farve op langs højdegradienter. Hans dataindsamling og livslange forskningsarbejde blev grundlaget for et helt nyt videnskabsfelt: biogeografien. Plantegeografi i Big Data tiden I dag beskæftiger biogeografer sig med nogle af de samme spørgsmål, Humboldt stillede. Arbejdet drives ikke kun af nysgerrighed og ønsket om at forstå de store sammenhænge i naturen. Det er blevet yderst relevant for at tilpasse natur- og ressourceforvaltning i en tid, hvor menneskets påvirkning af naturen aldrig har været så kraftig.
2 Tilgangen til at afklare årsagssammenhænge mellem arters udbredelse og mulige drivkræfter er meget lig den, Humboldt allerede brugte for 200 år siden. Man kobler information for artens forekomst og for miljøfaktorer dér, hvor den findes. Derefter kan man analysere, hvilke faktorer, der bedst beskriver udbredelsesmønsteret. Det var således, Humboldt udledte at klimaet, og især temperaturen, spillede en afgørende rolle bag mange arters udbredelser. Den Industrielle Revolution har bragt mange af nutidens miljøproblemer, men har også ændret forskningen radikalt. Siden Humboldts har utrættelige botanikere arbejdet med at registrere planters forekomst. Måleinstrumenter er blevet forbedret, vi kan få miljødata fra satellitter, vejrstationer og sensorer, og vi har gode rekonstruktioner af tidligere klimaforhold. Med den teknologiske udvikling kan vi nu samle og analysere enorme mængder af information til fremme for vores forståelse af naturens sammenhænge.under min ph.d. har jeg arbejdet med en international arbejdsgruppe, the Botanical Information and Ecology Network (BIEN). Gruppens formål har været at samle så megen viden som muligt om vilde planters forekomst i Amerika. Resultatet af fem års arbejde er blevet verdens hidtil største botaniske datasæt, med over 20 millioner registreringer. BIEN datasættet har jeg brugt i vores arbejde med nogle af de spørgsmål, Humboldt allerede stillede i sin tid. Første kortlægning af Amerikas sjældne planter Med det massive BIEN datasæt blev det muligt for første gang at lave et samlet kort over, hvor sjældne og vidt udbredte arter er at finde i Amerika. Det viser sig, at sjældne arter især findes i dele af Andes-bjergene, i Californien, Mexico, de Caribiske øer, regionen omkring Rio de Janeiro og i det sydlige Sydamerika. I forskergruppen blev vi overraskede over dette, da områderne spænder over meget forskellige klimazoner og vegetationstyper: våd tropisk regnskov, tropiske bjerge, tørre subtropiske områder, køligere tempererede græsområder og skove, og til og med ørkener. På den anden side trives vidt udbredte arter i Amazonas og især i det nordlige Nordamerika. Men hvad er det, det styrer disse mønstre? Vi undersøgte sagen nærmere ved hjælp af computermodeller. Vi fandt, at samspillet mellem to konkrete faktorer er altafgørende: klimaets stabilitet og det tilgængelige landareal. I det ene ekstrem har vi Andes-bjergene, hvor årstiderne er meget svage, og klimaet har været relativt stabilt over titusindvis af år. Samtidigt giver de store højdeforskelle mange små habitatområder. Arterne har altså kun lidt plads at brede sig i. Til gængæld gør stabiliteten over tid, at arterne kan overleve og specialisere sig på stedet. I modsætning hertil har det nordlige Nordamerika kraftige årstider, og klimaet har ændret sig gevaldigt mellem istider og varmetider. Her overlever som regel kun de arter, der enten kan tåle en bred vifte af klimaforhold, eller som er gode til at sprede sig. Da landarealet med lignende klimaforhold er så stort, kan disse arter brede sig ud over store områder. Den tætte kobling mellem klimastabilitet og landareal for storskala mønstrene betyder, at de igangværende hastige ændringer i klima og opdyrkning af naturområder kan forventes at få alvorlige konsekvenser for nogle af de mest artsrige områder i verden. Men er der sket ændringer allerede? Et sidespor i Humboldts fodspor
3 Tidligere studier har vist, hvorledes planter og dyr rundt i verden reagerer på de nuværende klimaændringer. Ved at genbesøge feltområder over årtier, har forskere kunnet vise, at mange arter følger med den globale opvarmning og flytter mod polerne eller højere op i bjergene. De fleste studier har været begrænset til især Europa og USA. I 2010 udkom dog en bog, som tilbød en enestående mulighed for at undersøge, om klimaændringerne også har påvirket naturen i troperne, som ellers er kendetegnet ved det relativt stabile klima. Og det er med videnskaben som i livet, at der til tider opstår unikke chancer, man simpelthen må gribe også selvom det betyder en helt ny drejning i den måde, man er vant til at forske i. Den særlige bog var den engelske oversættelse af Humboldts Essay om plantegeografi. Heri beskrev Humboldt en smuk illustration, eller fysisk tableau, som viser tværsnittet af den 6,268 meter høje vulkan Chimborazo i Ecuador. Langs vulkanens skråninger på illustrationen ser man vegetationstyper og navne på plantearter placeret alt efter hvilken højde, de groede, da han besøgte området i 1802 fra havniveau til 4,600 meters højde. Humboldt fandt ingen planter højere oppe kun lav og sten, og gletsjeren der tog over ved 4,814 meter. Ved hver side af illustrationen vises resultatet af målinger af temperaturen og andre miljøfaktorer, som Humboldt brugte til at forklare planternes udbredelse. Tableauet var ikke blot et kunstværk, det var et datasæt! Oven i købet den ældst kendte af slagsen. Humboldts Chimborazo tableau Da vi så bogen besluttede vi at genbesøge Chimborazo. Havde planternes udbredelser rykket højere oppe? Computermodellerne blev sat på pause, og jeg tog afsted med tre andre forskere til Ecuador i sommeren 2012, præcis 210 år efter, at Humboldt var der. Vi registrerede alle plantearter for hver 100 meter langs højdegradienten på vulkanen. Så længe vi kunne finde planter, fortsatte vi opad til sidst med klatrejern på de isglatte bjergskrænter, higende efter vejret i den tynde luft og en ny, stærk respekt for de feltbiologer, der har samlet de millioner af registreringer der er i BIEN
4 databasen. Efter knap et par ugers arbejde fandt vi den sidste trodsige plante: en lille én i sennepsfamilien i fuld blomst. Højden var næsten 5,200 meter, og altså meget højere oppe, end grænsen for plantevækst var i Humboldts tid. Effekten af klimaændringer og arealanvendelse på artsudbredelser Tilbage i Danmark kunne vi sammenholde vores registreringer med Humboldts. Vi supplerede tableauet og essayet med data fra andre af hans publikationer, inklusivt højdeudbredelser nævnt i de latinske beskrivelser af hans planteindsamlinger. Resultatet stod klart planterne har rykket sig kraftigt op langs vulkanen. Det afspejler sig ikke kun i grænsen for plantevækst, men også i de fleste arters udbredelser og i de samlede vegetationszoner. Den stigende temperatur de sidste 200 år er en af drivkræfterne bag ændringerne, men er ikke nok til at forklare det hele. Gletsjerne på Chimborazo er blevet stærkt formindsket, dokumenteret af amerikanske forskere. Ifølge dem skyldes smeltningen ikke kun de højere temperaturer, men også et fald i nedbørsmængden. Det mindre isdække betyder ikke kun, at planter nu har plads til at gro højere oppe. Der bliver også færre vandressourcer til vegetationen mod dalen inklusiv landbrugsområderne. De globale klimaændringer altså ikke kun konsekvenser for den vilde natur, men sætter tillige socioøkonomiske udfordringer for områdets befolkning. En faktor mere har været med til at skubbe planterne op ad Chimborazo: opdyrkning af naturområderne. De betød, at vi måtte stoppe vores feltarbejde under 3,800 meters højde. I de lavere zoner så vi tegn efter afskæring af græsser, som bruges af de lokale i husdyrholdet. Afskæringen fremmer væksten af græstuer, som udkonkurrerer øvrige vegetationstyper, som skubbes op. Vi fandt også arter kendt fra Danmark, såsom hvid-kløver og rødknæ. Begge vidt udbredte arter, som spredes af mennesker. På få hundrede år og samlet et sted kan vi altså se effekten af menneskets påvirkning af klimaet, arters indbyrdes konkurrenceforhold og spredning af almindelige arter. Mon Humboldt kunne have forestillet sig at verden kunne forandres så hurtigt, og at mennesket kunne være så stor en drivkraft? Fremtidens natur Afhandlingen illustrerer den tætte kobling, der er mellem udbredelsen af Amerikas flora og samspillet mellem klimastabilitet og habitatareal. Koblingen har været vigtig i dannelsen af de naturens storskala mønstre, og forklarer den enorme indflydelse mennesket kan have på naturen gennem klimaændringer og opdyrkning af naturarealer. Fortsætter samfundets udvikling i samme retning som nu, tegner der sig et dystert billede for fremtidens natur. Forskningen i plantegeografien giver os den nødvendige forståelse og værktøjer til at forudsige, hvordan naturen vil se ud i fremtiden. Datasæt som BIEN kan med modeller bruges til at kortlægge, hvor klimatisk egnede områder for særlige arter vil være at finde under forskellige klimascenarier. Dette kan dermed bruges i naturforvaltning, f.eks. i prioritering af bevaringsværdige områder og forvaltningen af invasive arter. Vi har altså de redskaber og store dele af den viden der skal til for møde fremtidens udfordringer med naturbeskyttelse og ressourceforvaltning i en verden i forvandling.
5 Den natur, Humboldt blev mødt af for 200 år siden, findes stadig den dag i dag. Som verdenssamfund må vi bestemme, om den må høre fortiden til. At vi har så stor en indflydelse på naturen betyder også, at vi kan afgøre: hvilken verden vil vi helst leve i?
Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereDin REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM
Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereRegnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove
Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer
Læs mereSpecialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Δklima) Community
Læs mereÅrsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereREGNSKOVEN KORT FORTALT
REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger
Læs mereForvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Læs mereSkolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi
Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi 1 Der undervises i geografi og geologi i 4.-6.klasse 4. klasse Målet med geografi undervisningen er at opbygge bevidstheden om det
Læs mereBaggrunden for min Ph.d.
Farvel til den unikke arktiske natur? Klimaforandringerne er i fuld gang. Og temperaturerne stiger hurtigere i Arktis end noget andet sted på jorden. Det er der nok mange, der har hørt. Men hvad så? Klimaforandringerne
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereForvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed
Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas
Læs mereSpecialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community
Læs mereSpecialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereGBIF, biodiversiteten
Et kort over udbredelsen af de mere end 270 millioner fugledata i GBIF. Selvom datamængden er stor, er der stadig store områder med ret beskedne data. Kort: Jan Legind, GBIF. Af Finn Borchsenius, Isabel
Læs mereUVMs Læseplan for faget Geografi
UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereFormål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi
FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereNaturBornholms skoletjeneste
NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England
Læs mereÅrsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi
Søg i emner Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi 6. - 7. klasse 2017/2018 Geografi Biologi Fysik/kemi August 32 33 Den livgivende Jord mineraler, humus og kulstof i kredsløb med
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereMathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen
Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side
Læs mereDin årsplan er gemt
2018-2019 Din årsplan er gemt Geografi Biologi Fysik/kemi August 33 34 Lost at bruge, læse og lave kort Dyrenes verden tilpasninger og forskellighed En verden af atomer grundstoffer, atomer og molekyler
Læs mereHABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015
Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs meresortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
Læs mereHold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.
Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereVidenskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereMål for forløb Skovhugger for en dag
Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt
Læs mereAsien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereDel- og slutmål for faget geografi.
Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Kristian Sjøgren : Miljø-DNA kan revolutionere bevarelsen af truede dyr Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereVand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND
44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereFigur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.
KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive
Læs mereMoesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter
Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger
Læs mereMellemøsten og klimaforandringerne
dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor
Læs mereHvad ved vi om HC i Kina?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed
Læs mereDin REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution
Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt
Læs mereflodbølger Naturens værn mod
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.
Læs mereUdgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag Det Poetiske Bureaus Forlag og Daniel Boysen, 2015 detpoetiskebureau.dk og danielboysen.dk
Daniel Boysen: RØNTGEN Grafisk tilrettelæggelse: Henrik Hjulgaard Redaktør: Ole Perregaard Omslagsmaleri og illustrationer: Susser Vincentz Fotografier: Daniel Boysen Bogen er sat med Garamond Udgivet
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereUniverset. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Læs mereFOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI
Geomuseum Faxe sørger for værktøj til brug i kalkbruddet. Vi indskærper, at kalkbruddet stadig er en aktiv arbejdsplads, og der derfor gives plads for maskiner og køretøjer. Husk påklædning der kan tåle
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereINDHOLD 10 GRØNLANDSK 12 NORDAMERIKANSK 14 DEATH 18 HYDROTERMISKE 20 ANDES- 16 GALÁPAGOS- 24 NAMIB- 22 AMAZON- 26 AFRIKANSK 30 BRITISK 32 SIBIRISK
INDHOLD Der findes dyr overalt!... 5 Hvor bor dyrene henne?... 6 Find dem!... 7 Verdenskort med habitaterne... 8 0 GRØNLANDSK TUNDRA 2 NORDAMERIKANSK PRÆRIE 4 DEATH VALLEY 6 GALÁPAGOS- ØERNE 8 HYDROTERMISKE
Læs mereAlmanak, Bonde -Practica og Big-Bang
http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns
Læs mereGlobale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte
Læs mereI denne tekst skal du lære om:
TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 04.82 for Frederiksværk Lystbådehavn Dato oktober 2018 Deltagere ved screeningsmøde Inge Hansen Læservejledning:
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereLife IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent
Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent Biodiversitetsindikatorer til en effektbaseret naturtilskudsordning Pilotprojekt
Læs mereAnsvarlig sagsbehandler
Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.4.2018 C(2018) 2526 final ANNEX 1 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mereRØNTGEN. digte Daniel Boysen
RØNTGEN digte Daniel Boysen RØNTGEN Daniel Boysen og, 2015 Grafisk tilrettelæggelse Omslagsmaleri: Susser Vincentz Bogen er sat med Garamond Trykt hos ISBN: Til min far I MIN verden, som blomstrer, bærer
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs merePlan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder
Skema A Screening af Forslag til tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune, Kloakerede områder Planens overordnende
Læs mereMenneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen
Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereeuropas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP
europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereVarmfronten. Lodret snit gennem varmfront
Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.
Læs merePak kufferten... OG OPLEV ORKIDÉERNES FANTASTISKE VERDEN. www.flowercouncil.org
Pak kufferten... OG OPLEV ORKIDÉERNES FANTASTISKE VERDEN www.flowercouncil.org Orkideen Tør du opdage orkideen? Tør du? Tage med til den ufremkommelige urskov i Mellemamerika? Til Amazonflodens utilgængelige
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereSagsnr P Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk
19-09-2017 Sagsnr. 01.02.05-P16-116-17 Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.. Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.14
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mere1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering
Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereForord til "Verden læser spansk 2016" af undervisnings-, kultur- og sportsministeren
Forord til "Verden læser spansk 2016" af undervisnings-, kultur- og sportsministeren Det spanske sprogs placering på verdenskortet vidner om en lingvistisk indflydelse på tværs af landegrænser, som åbner
Læs mereÅrsplan. Geografi 7 d
Årsplan Geografi 7 d 2015-2016 1 Kort og godt Periode Uge 36,37,38, 39,40,41,43,44 Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger
Læs mereSTRATEGI Danmarks Meteorologiske Institut
STRATEGI Danmarks Meteorologiske Institut 2019-2023 VISION DMI Vi klæder dig på til fremtidens vejr. MISSION DMI bidrager døgnet rundt til Rigsfællesskabets sikkerhed og vækst med forskningsbaseret rådgivning,
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - maj-juni, 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereMen det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik
16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste
Læs mereForord til dansk udgave:
RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.
Læs mereKlimatilpasning Frederiksværk og Kregme
Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Klimatilpasningsplan 2013 Dato 24/10 2013 Deltagere ved screeningsmøde: Kenneth
Læs mere