VEJLEDNING FOR BENYTTELSE AF FANER OG FLAG VED DE FRIVILLIGE SØNDERJYSKE BRANDVÆRN.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING FOR BENYTTELSE AF FANER OG FLAG VED DE FRIVILLIGE SØNDERJYSKE BRANDVÆRN."

Transkript

1 VEJLEDNING FOR BENYTTELSE AF FANER OG FLAG VED DE FRIVILLIGE SØNDERJYSKE BRANDVÆRN.

2 Forord Denne vejledning er udgivet af Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund i et forsøg på at svare på de mange spørgsmål, der dukker op i forbindelse med brug af faner og flag ved brandværnene. En del af denne vejledning er en direkte kopi af den af Danmarks - Samfundet udgivne Sådan bør man bruge Dannebrog men er suppleret på flere områder. De supplerende oplysninger stammer bl.a. fra Hærens Eksersitsreglement og fra svar fra Den Kongelige Livgarde (via Chefsergent O. Holdt, Flyvestation Skrydstrup). Hvis der er brug for yderligere oplysninger står Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund til rådighed med den viden vi har, og hvis vi ikke direkte kan komme med en løsning, vil vi efter bedste evne forsøge at finde et svar. Er der mangler og tilføjelser til denne vejledning, vil forbundet gerne have besked, så vi kan gøre denne vejledning bedre. Der skal i dette forord lyde en tak til Danmarkssamfundet for at vi måtte kopiere deres vejledning og til Chefsergent O. Holdt, Flyvestation Skrydstrup, for hans altid udførlige svar på vore spørgsmål. Billederne i dette hæfte er optaget ved brandstationen i Rødekro. Billederne med æresvagten ved kiste er stillet til rådighed af familien efter Æresbrandkaptajn Peter Hansen, Rødekro Frivillige Brandværn. Denne vejledning må gerne kopieres med kildeangivelse. Revideret Error! Unknown switch argument.

3 Indhold SIDE FORORD 2 INDHOLD 3 INDLEDNING 4 DANMARKS-SAMFUNDET FLAGETS UDSEENDE 8 FLAGSTANGEN OG FLAGETS STØRRELSE 10 FLAGKALENDER 11 FLAGSTIK 12 DANSKE FLAGDAGE 13 Civile flagdage 13 Forsvarets flagdage 13 FLAGNING PÅ HALV STANG 14 FLAGNING MED DANNEBROG SAMMEN MED ANDRE NATIONERS FLAG. 15 DANNEBROG SOM UDSMYKNING 17 DANNEBROGSFANER 18 Faneindvielse 18 FANEBÆREREN 21 HILSEN MED FANEN 23 FANER VED STÆVNER OG OPTOG. 24 Opstilling 24 Ret og rør med en fane 24 Uddeling af hædersbevisninger 25 March 26 Fanemarch 26 Afslutning 26 Afvikling af festmarch. 27 FANER VED FESTER 28 DANNEBROG VED KIRKELIGE HANDLINGER 29 Dannebrog ved bryllupper. 29 Dannebrog ved festgudstjenester og højmesser. 29 Dannebrog ved mindehøjtideligheder. 29 Æresvagter. 29 Dannebrog ved begravelser og bisættelser. 30 Fane ved ceremonielle kransenedlæggelser. 31 OPBEVARING AF FANER 32 FORSIKRING 33 FORHOLD VED OPLØSNING AF FORENINGEN. 34 GAMLE FANER 35 Udtjente flag og faneduge 35 INDEX 36 ILLUSTRATIONER 37 Revideret Side 3 af 37

4 Indledning Vi flager meget i Danmark både i den almindelige hverdag og ved højtidelige lejligheder. Formålet med denne bog er derfor at yde vejledning til enhver, der ønsker at bruge Dannebrog på rette måde. Vi danske kan lide at være uformelle, det er en del af vores livsstil, som vi ynder at rose os af. Men direkte formløshed går meget dårligt sammen med brugen af vort nationale symbol. Dannebrog er mere end et stykke bearbejdet stof på en stang, og man bør derfor overholde visse regler og sædvaner i forbindelse med vort mere end trekvart årtusinde gamle flag. Det ældste danske flag var Ravnefanen, en rød dug med»odins Ravn«broderet i sort. Den blev kendt videnom som vikingernes samlingsmærke og kaldtes Danebroge, dvs. danernes klæde (mærke). Skrivemåden er i tidens løb ændret til Dannebrog. Efter kristendommens indførelse måtte Odins Ravn vige for det kristne symbol, korset, og Dannebrog med det hvide kors på rød bund har sandsynligvis omkring år 1200 været et korsfarermærke i forbindelse med forsøg på at kristne det hedenske Estland. Den folkelige overlevering og senere skriftlige beretninger har sat Dannebrogs oprindelse i forbindelse med det endelige slag ved borgen Lyndanisse i Estland den 15. juni Flagets uventede tilsynekomst i den stærke blæst»som sendt fra himmelen«opildnede de hårdt trængte danske under kong Valdemar til den endelige sejr, og siden da har Dannebrog været danskernes nationale symbol, omend det først relativt sent blev»hvermands eje!«. I mange århundreder var det simpelthen kongens flag, ikke mindst som samlingsmærke i krig, og heraf fulgte, at det også efterhånden blev orlogsflådens flag. I tidens løb er der på det militære område fastlagt en lang række regler og anvisninger om Dannebrog og dets anvendelse. Disse bestemmelser er i denne bog kun omtalt i de tilfælde, hvor de senere har haft betydning for den civile anvendelse af Dannebrog. Følgende kronologiske oversigt vil kunne belyse dette: 1219 Dannebrog (den røde dug med det hvide kors) omtalt første gang i forbindelse med slaget ved Lyndanisse den 15. juni ca. Dannebrog afbildet første gang i farver og betegnet som Kongen af Danmarks flag (findes på Nationalbiblioteket i Bruxelles) Regler om, at handelsflåden skal bruge Dannebrog som stutflag, mens skibe tilhørende staten eller med tilladelse fra og særlige opgaver for staten skal føre Dannebrog som splitflag. Samtidig fastsættes de mål, som stadig er gældende for stutflag, splitflag samt de forskellige på skibe anvendte flag og vimpler (i rigning, stævn osv.) Tidligere bestemmelser, således et indskærpende forbud fra 1833 (!), hvorefter det ikke var tilladt private at hejse Dannebrog, ophæves Indregistrerede lystfartøjer må føre orlogsflaget (se senere 1939) med YF i øverste stangfelt (YF = Yachtflag) Dansk Forening for Rosport må på bådene føre orlogsflaget med DFFR og to korslagte årer i øverste stangfelt Dansk Kano- og Kajak Forbund må på sejlkanoer føre orlogsflaget med D.K.F i øverste stangfelt Flagreglement for Søværnet, stadfæstet ved kongelig resolution af 25. oktober, siger: Orlogsflaget er et splitflag af dybrød farve med hvidt kors. (Populært taler man om kraprød i modsætning til Dannebrogsrød) Det Danske Spejderkorps, KFUM-spejderne og FDF/FPF får tilladelse til på bådene i deres sejlergrupper at føre orlogsflaget med pgl. korpsmærke i øverste stangfelt Da indregistrering af lystbåde afskaffes, ændres bestemmelsen af 1865 om YF-flaget til, at alle lystfartøjer kan føre dette flag Det tillades private at flage med finsk, islandsk, norsk og svensk flag (også uden Dannebrog) uden særlig tilladelse Til de netop nævnte flag føjes nu FN-flaget. Revideret Side 4 af 37

5 1966 Politimesteren på stedet vil kunne give tilladelse til flagning med fremmede, af Danmark anerkendte staters flag fx. i forbindelse med internationale stævner, kongresser, udstillinger osv. Der skal samtidig flages med Dannebrog i mindst samme størrelse og type, og på en ikke mindre fremtrædende plads. (Se nærmere side 18) Der kan frit flages med EU-flaget. Revideret Side 5 af 37

6 Slaget ved Lyndanisse efter loftsmaleri af professor Kræsten Iversen Tronsalen, Christiansborg Revideret Side 6 af 37

7 Danmarks-Samfundet Udsendelsen af denne 6. udgave 1997 er sammenfaldende med Danmarks-Samfundets 85 indsamling, og det forekommer derfor naturligt at medtage følgende kortfattede facts om organisationens virke. Stiftelsen i 1908 fandt sted i en periode præget af den internationale spænding forud for l. verdenskrig og af nationale politiske brydninger. Dette fik en kreds af borgere til at danne Danmarks-Samfundet med det hovedformål at styrke det nationale sammenhold. En meget vigtig beslutning blev truffet allerede på det stiftende møde, da man bestemte, at arbejdet skulle ske på upolitisk grundlag, således som det var naturligt omkring det nationale symbol Dannebrog. Efter 4 års intenst arbejde var organisationen blevet landsdækkende, og samtidig opstod ideen om at begynde en årlig landsindsamling den ordninger med respekt 15. juni, der samtidig blev kaldt Valdemarsdag, ligesom det lille flag, der solgtes, fik betegnelsen Valdemarsflaget, som det jo stadig kaldes. Tilladelsen hertil blev givet af Kong Christian 10. i De indkomne midler blev fortrinsvis brugt til anskaffelse af flag- og fanemateriel, som skænkedes til organisationer, primært de to store grupper af ungdomskorps samt idrætsforeningerne - og desuden til en noget mindre gruppe bestående af bl.a. pensionistforeninger, soldaterforeninger, folkedansere, skoler og børnehaver, danske foreninger i udlandet og mange andre spredt i befolkningen i bred forstand. Disse gruppers virke er stadig præget af, at de viser flaget herhjemme og i udlandet til gavn for Danmark. Gennem de første 88 år er der indsamlet ca. 17 mill. kr., som er brugt til anskaffelse af godt faner og et tilsvarende antal flag. Danmarks-Samfundets styrke ligger dels i den baggrund, der altid vil være til stede, når der virkes for landets samlende symbol, dels i at arbejdet udføres uden en betalende medlemskreds. Opgaverne løses af en frivilligt arbejdende kreds af unge og ældre, der slutter op om flagsalget - den nødvendige økonomiske baggrund for vort virke. Vi arbejder i praksis som en»hjælp-til-selvhjælp-organisation«således at de foreninger m.fl., der har modtaget faner eller flag, gennem alle årene har forstået nødvendigheden af at bidrage gennem hjælp til flagsalget på Valdemarsdagen for at skaffe midlerne til at betale det indkøbte materiel. Desuden varetager Danmarks - Samfundet flagets interesser bl.a. ved udgivelsen af publikationer som den foreliggende og ved besvarelse af de spørgsmål, der indløber, når der rejses tvivl om flagets rette anvendelse. I den forbindelse er det værd at nævne, at der ikke til dato er vedtaget en speciel»flaglov«, men at brugen af flaget er baseret på gamle»forordninger«og enkelte»cirkulærer«. Denne ordning giver mulighed for fortolkninger af de forskellige spørgsmål, der opstår, når landets samlende symbol indgår i dagliglivets vidt forskellige foreteelser under lige så forskellige vilkår. Hovedindholdet af denne bog handler naturligvis kun om emner af generel betydning, når fanen eller flaget anvendes. Som et eksempel på et ekstraordinært spørgsmål, der må besvares ud fra det enkelte tilfælde, kan nævnes guldbrylluppet, der fejres på en langfredag eller på 9. april (flaget på halv henholdsvis hele dagen og til kl ). Vort svar må nødvendigvis afgøres ud fra respekten for flaget og for almindelige etiske synspunkter. Feststemt musik og sang foran hjemmet kan ikke forenes med flaget på halv stang, og det naturligste vil derfor være, at der flages på hel uanset dag og dato. Dette blandt mange andre eksempler på forespørgsler vil vise, at en fornuftig og rimelig fortolkning af de givne forordninger med respekten for flaget i behold kan tjene Dannebrogs interesse på en værdig måde. Revideret Side 7 af 37

8 Flagets udseende Reglerne for det almindelige flags (stutflagets) udseende stammer fra en forordning af 11. juli 1748 om handelsskibenes flag. Forordningen fastslog, at flaget skulle være»rødt med hvidt kors uden split«. Enhver, der anskaffer flag, må sikre sig, at proportionerne er rigtige. Stutflag Bredden på det hvide kors danner basis for størrelsen på de røde felter. Felterne nærmest stangen er kvadratiske med sider der er 3 gange korsets bredde og de lange felter er rektangulære, hvor langsiderne er 1 l/2 gang stangfeltets mål. Disse mål overholdes for faneduge, men for flag, der udsættes for hårdt vejrlig tillægges ca. 3/4 korsbredde i totallængden til reparation ved ombøjning og ny søm, når flaget flosser. Dannebrog som stutflag har altså et forhold mellem bredde og længde som 3:4. (Man taler i fagsproget altid om bredde og længde på en flag eller fanedug, som om den er placeret fx. på et bord). Splitflag Splitflaget, der hovedsagelig er forbeholdt Kongehuset samt statens myndigheder og institutioner, har disse proportioner: Korsets bredde er l/7 af hele flagets bredde. Firkanterne nærmest standerliget er kvadrater, hvis sider er 3/7 af flagets bredde. Længden af de yderste firkanter er 5/4 af kvadraternes sider. Splitterne er halvanden gang længden af de yderste firkanter. Revideret Side 8 af 37

9 I tidens løb har en del større institutioner, virksomheder mv. af privat karakter fået særlig tilladelse til at benytte splitflag. Splitflaget er ofte gjort til genstand for udsmykning. Revideret Side 9 af 37

10 Flagstangen og flagets størrelse Opmærksomheden henledes på, at det hedder at hejse og nedhale (hale ned), mens»at stryge flaget«er et gammelt udtryk for at overgive sig! Flagstangen bør være forsynet med en flagknap. Flagstangen er sædvanligvis hvidmalet eller behandlet som en mast. Den må aldrig være kulørt eller stribet endsige flerfarvet. Flagets størrelse må stå i passende forhold til flagstangens højde. Efter den udviklede praksis skal standerliget være ca. 1/5 af en fritstående flagstangs højde. Hvis flagstangen er anbragt på en høj eller en bygning, bør standerliget være større efter skøn i hvert enkelt tilfælde. På husfacader, hvor flagstangen ligger vandret ud fra huset, bør standerliget være ca. halvdelen af stangens længde, og på skråtstillede stænger lidt over tredjedelen af stangens længde. Det anbefales at anvende stormflag, hvis der på flagdage er stærk blæst. Et sådant stormflag har et standerlig på 1/10 af den fritstående flagstangs højde. I lejre og lignende steder hvor der flages hver dag, opfordres man til at benytte stormflaget til daglig, således at det store flag kun anvendes på særlige flagdage. Vimpel Længden af en vimpel bør være ca. halvdelen af flagstangens højde. Hvis der bruges vimpel, bør den være hejst dag og nat og kun halet ned, når flaget skal hejses. Enten flagstangen står med eller uden vimpel, vil det være klogt at slå flaglinen et par gange løst omkring stangen. I fugtigt vejr trækker linen sig sammen. Når linen er slået løst om flagstangen, kan man undgå, at en spændt line krummer stangen, eller at den kommer til at slå imod den, hvorved der frembringes en enerverende lyd og stærkt slid på linen. Flaglinen skal være hel og uden knuder. Flagets hejsning og nedhaling foregår ved hjælp af et simpelt trisseværk i flagknappen. Denne mekanisme og flaglinen bør efterses (flagstangen lægges ned) så hyppigt, at line og trisseværk i enhver situation fungerer efter hensigten. En mislykket flaghejsning kan være en pinlig oplevelse, som man ikke bør udsætte sig selv og andre for. Man må aldrig hejse et iturevet, snavset eller falmet flag. (se side 32 om behandling af gamle faner). Flaget må aldrig være hejst efter solnedgang, medmindre det er særligt belyst. Hejsning og nedhaling af flaget skal foregå i et værdigt tempo. Flaget må ikke på noget tidspunkt røre ved jorden. Det vil være praktisk, både under fastgøringen og hejsningen af flaget at holde det sammenfoldet under armen, indtil det med sikkerhed er klar af jorden, når det folder sig ud. Ophalerlinen skal være tot, dvs. flaget skal være halet helt op til flagknappen. Nedhalerlinen skal være slæk, således at flaget vajer frit fra stangen. Derved opnås en vis elasticitet, der skåner flaget i blæst. Det er praktisk at give flaglinen (ophalerlinen), som flaget er sat med, en tørn omkring klampen, medens den slække line til flagets underkant sættes om klampen i anden omgang. Revideret Side 10 af 37

11 Flagkalender Flaget hejses kl og hales ned ved solnedgang. På dage, hvor solen står op efter kl. 0800, hejses flaget først ved solopgang: l. januar kl november kl december kl februar kl Tidspunkterne for flagets nedhaling kan beregnes på grundlag af denne tabel - dog med hensyntagen til evt. sommertid: l. januar kl l. juli kl februar august kl marts september kl l. april oktober kl maj november kl juni december kl lo Dog ses visse steder den praksis, at flaget nedhales kl. 20, uanset solen endnu ikke er gået ned. Revideret Side 11 af 37

12 Flagstik Man bør anvende de korrekte flagstik, som vises her: Flagknob Flaglinen skal gøres omhyggeligt fast, således at flaget bliver, hvor det er, indtil det hales ned. Den, der hejser flaget eller haler det ned, skal fra begyndelsen have blottet hoved. Alle andre tilstedeværende rejser sig og tager front mod flaget, medens det hejses eller nedhales. Mænd blotter hovedet. Hvis man ikke er i besiddelse af en flagstang, kan man dog flage ved at ophænge flaget f.eks. fra en altan eller under et vindue. I så fald skal flaget anbringes med de kvadratiske felter opad. I lejre og lignende bør der inden hejsning og nedhaling af flaget averteres:»honnør for flaget«i øvrigt afholdes der ofte sådanne steder en flagparade i forbindelse med hejsning og evt. også med nedhaling af flaget, og det vil da være ønskeligt, at der synges en til lejligheden passende sang, eller at der blæses et hornsignal. Man bør i så fald sørge for, at flagets bevægelse op eller ned afpasses efter og slutter samtidig med sangen eller spillet, evt. at der synges eller spilles umiddelbart efter at flaget er nået helt til tops, henholdsvis lige forinden nedhalingen begynder. Ved nedhalingen samles flaget over den ene arm. Det lægges sammen således, at korset dækkes af dugen. Flaget bør aldrig lægges sammen i fugtig tilstand. Ved hejsning og nedhaling af store flag er det praktisk, hvis der anvendes en pæn kasse på ben, hvori flaget er klargjort før hejsning og hvor flaget kan samles ved nedhaling. Pakning af flag. Revideret Side 12 af 37

13 Danske flagdage De officielle flagdage fremgår af de fleste i handelen værende almanakker og kalendere. Herudover gives der officiel meddelelse - bl.a. gennem dagspressen - om flagning fra statens bygninger og skibe ved særlige lejligheder. Det vil være naturligt, at også private flager på disse dage. Civile flagdage 1. januar Nytårsdag 10. februar Afstemningen i Sønderjylland Palmesøndag 28. marts Dronning Ingrid Skærtorsdag Langfredag (halv stang til solnedgang) Påskedag 2. Påskedag 9. april Danmarks besættelse (halv stang til kl ) 16. april Dronning Margrethe II St.Bededag 29. april Prinsesse Benedikte 5. maj Danmarks befrielse 1945 Kristi Himmelfartsdag Pinsedag 2. Pinsedag 26. maj Kronprins Frederik 5. juni Grundlovsdag, Kampen ved Dybbøl juni Prins Joachim 11. juni Prins Henrik 15. juni Valdemarsdag, Genforeningsdag 30. juni Prinsesse Alexandra. 25. december Juledag 26. december 2. Juledag Forsvarets flagdage 29. januar Holmens Hæderstegn 2. februar Kampen ved Mysunde februar Stormen på København april Slaget på Reden april Slaget ved Dybbøl maj Kampen ved Helgoland 1864 l. juli Slaget i Køge Bugt juli Slaget ved Fredericia juli Slaget ved Ilsted oktober Stormen på Frederiksstad 1850 Revideret Side 13 af 37

14 Flagning på halv stang På visse mindedage, i anledning af dødsfald og ved overførsel fra kapel o.lign. flages på halv stang. Flaget hejses først til tops og forbliver oppe i nogle sekunder. Derefter sættes det på halv, dvs. nedhales så langt, at flagets underkant befinder sig ud for midten af flagstangen. Ved flagning fra husfacader sættes det hvide kors ud for flagstangens midte. Når flaget skal hales ned, hejses det først til tops og forbliver oppe nogle sekunder, hvorefter nedhalingen finder sted. På bisættelsesdagen flages på halv, indtil bisættelsen har fundet sted. Derefter hejses flaget på hel, hvor det forbliver indtil solnedgang. Flagning på halv stang. I forbindelse med mindegudstjenester o.l. flages på hel, indtil flaget et kvarter før højtideligheden sættes på halv. Umiddelbart efter højtidelighedens afslutning hejses flaget atter på hel og forbliver oppe indtil solnedgang. Se i øvrigt bemærkningerne i sidste afsnit side 11 Revideret Side 14 af 37

15 Flagning med Dannebrog sammen med andre nationers flag. Internationale sportskonkurrencer, kongresser, skoler, centre, lejre osv. synes i højere grad end nogensinde tidligere at være præget af ønsket om at markere mødestedet med de deltagende landes flag. Det er mere reglen end undtagelsen, at en indbydelse til deltagelse i internationale arrangementer indeholder en opfordring til at medbringe landets flag. Desværre viser det sig ofte, at værtsfolkene ikke opgiver målene på de ønskede flag, og det er mindre heldigt, da en flagborg helst skal være organiseret således, at alle fremmede flag har nogenlunde lige stor»vægt«. Yderligere problemer kan opstå, hvis man ikke tager hensyn til, at de forskellige landes flag har store variationer i forholdet mellem bredde og længde. Sættes bredden til 1,00 m, har følgende landes flag varieret længde således: 1,32 Danmark 1,38 Island, Norge 1,50 Belgien, Bulgarien, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz, Spanien, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Østrig 1,60 Sverige 1,64 Finland 1,70 Tyskland, Luxembourg, Rumænien 1,90 USA 2,00 Storbritannien med Commonwealth og tidligere besiddelser (stort set). Hertil skal føjes, at både FN-flaget, EF-flaget og det olympiske flag falder i gruppen 1,50 m. Bortset fra de nordiske flag og FN-flaget, der frit kan benyttes (sammen med eller uden Dannebrog), består der et almindeligt forbud mod at flage med fremmede nationers flag på dansk territorium. Undtaget fra forbudet er ambassader, konsulater m.v. samt skibe. Skibe må vise fremmede flag efter international sædvane. Tilladelse kan i hvert enkelt tilfælde gives af den lokale politimyndighed. Stående tilladelser gives ikke. Dannebrog skal samtidig være hejst. Når der flages med Dannebrog sammen med andre nationers flag, er det normalt, at værtsnationens flag tildeles en særlig fremtrædende plads. Det kan ske ved ret enkle midler eller ved at følge de mere officielle regler. Det enkleste og formentlig mest brugte er simpelthen at have to eller flere flag for værtsnationen. En anden mulighed er at placere værtsnationens flag på en ekstra høj mast eller for sig selv, hvis man har en mast, der er uafhængig af den øvrige serie. Har man mulighed (og økonomiske ressourcer!!), bør man nærme sig følgende regler: Den korrekte opstilling kan ske på to måder, idet man benytter sig af landenes navne i alfabetisk rækkefølge (hvis meget korrekt, da på diplomatiets sprog, der er fransk, hvilket giver navnene på en del lande andre forbogstaver end på dansk!!). A. Danmark A-stat B-stat C-stat D-stat E-stat osv. eller B. E-stat C-stat A-stat Danmark B-stat D-stat F-stat Opstilling af flere nationers flag. Revideret Side 15 af 37

16 Nedenfor er nævnt de vigtigste lande, hvis navne på fransk afviger væsentligt fra de danske. Autriche: Espagne: Etats-Unis DAmerique: Grande-Bretagne: Hongrie: Pays-Bas: Østrig Spanien USA Storbritannien (England) Ungarn Nederlandene (Holland) Der må aldrig hejses flere flag på samme flagstang. Hvis særlige grunde - f.eks. gæstevenskab - taler for det, kan man bryde den alfabetiske rækkefølge og anbringe det lands flag, som ved denne særlige lejlighed skal hædres, næst efter Dannebrog. Med Dannebrogsfaner forholdes på tilsvarende måde som med flag beskrevet. Når et overnationalt flag - f.eks. FN-flaget - anvendes, skal dette have den fornemste plads og helst hejses på en stang, der er særligt placeret. I begge tilfælde gælder, at opstillingen, der er vist her, skal ses fra tilskuerens plads. Revideret Side 16 af 37

17 Dannebrog som udsmykning Dannebrogsflag må ikke uden særlig tilladelse forsynes med påtryk eller broderi. Ansøgning sendes til justitsministeriet. Hvis en væg dekoreres med Dannebrog, f.eks. væggen bag en talerstol, skal flaget anbringes højt, og de kvadratiske felter skal vende opad eller til venstre for tilskueren. I en vifteformet gruppe af forskellige nationers flag på stang bør Dannebrog og de nordiske landes flag anbringes i midten. Hensigtsmæssigt bør øvrige nationers flag anbringes i alfabetisk orden (efter vedkommende lands betegnelse) regnet fra midten, skiftevis til venstre og højre. Udsmykning med Dannebrog. Anbringes Dannebrog og et andet lands flag på væggen med stængerne over kors, skal Dannebrog sidde til venstre med stangen over det andet flags stang. Korslagte faner. Hvis talerstolen dekoreres med Dannebrog, skal flaget dække talerstolens forside. Dannebrog må ikke lægges over pulten, og det må i det hele taget aldrig anvendes som borddug eller til andre formål, der er flaget uvedkommende. Udsmykning af en talerstol med Dannebrog. Hvis kisten ved en bisættelse dækkes med Dannebrog, skal de kvadratiske felter ligge over kistens hovedende. Før ceremoniens afslutning fjernes flaget fra kisten. Revideret Side 17 af 37

18 Dannebrogsfaner På faner skal stangen (eksklusive fanespydet) være ca. to og en halv gang fanedugens bredde. Den normale længde på fanestænger er 250 cm til skoler, ungdomskorps og -foreninger. En særlig stor fane med stang på 300 cm benyttes navnlig af mandlige idrætsfolk, af fagforeninger og lign. Fanesnorene plus kvaster skal være lige så lange som fanedugen. Faneduge må påtrykkes eller påbroderes foreningsbomærke, navn m.v., men det skal udføres på en sober måde, der ikke dominerer fanedugen og helst koncentreres i øverste kvadrat. Faneindvielse Mange spørgsmål om faneindvielsen gør det naturligt at bringe følgende historiske baggrund, der er uddrag af beretning fra hærens arkiv 1969: Indvielsen af en fane var i begyndelsen ganske naturligt et militært ceremoniel, og et vigtigt led heri synes at have været islagningen af samtlige de søm, der skulle holde fanen til stangen. De ældste eksisterende regler foreskriver, at den nye fane skulle slås på stangen i regimentchefens bolig af chefen selv og hans øverste officerer. Noget senere, 1766, synes man at være gået over til at alle befalingsmænd fra yngste fænrik og opefter slog et søm i, og så snart dette var sket, blev den ny fane præsenteret, og - som det dengang var skik og brug faneeden aflagt noteredes atter en ændring. Nu skulle den nye fane indsendes til den regerende konges palæ, hvor repræsentanter for den militære afdeling derpå indfandt sig og overværede sømislagningen. På dette tidspunkt opstod begrebet»det eller de kongelige søm«. Man har eksempler på op til fem sådanne søm med kongens»navneciffer«. Nutildags foretages en militær faneindvielse altid ved den pågældende militære enhed. l. søm islås af Hendes Majestæt Dronningen eller en repræsentant for kongehuset, 2. søm af forsvarsministeren eller en af ham udpeget repræsentant (evt. forsvarschefen) og 3. søm af forsvarschefen eller en af ham udpeget general/admiral. Som man ser af ovenstående, er det et gammelt militært ceremoniel, som de civile organisationer har videreført i tilpasset form gennem de godt 125 år, foreningsfaner har eksisteret. Betydningen af indvielse er den ganske enkle, at man herigennem understreger, at denne fane nu er vor forenings fane, at den skal følge os i vort virke - som idrætsfolk, spejdere o.lign. - og den vil være med i festlige stunder, men også ved de alvorlige lejligheder, hvor vi f.eks. tager afsked med et mangeårigt medlem. Følgende praktiske vink bør følges: Ceremonien skal være vel planlagt og aftalt med alle deltagende parter. Ceremonien bør gennemføres under hensyn til de vidt forskellige muligheder fra sted til sted. Generelt kan anføres, at planen skal være så enkel, at intet mislykkes. De tre søm, der skal slås i for kongen/dronningen - fædrelandet og for foreningen er de tre øverste søm (i spydenden). Sømmene er slået i i forvejen, hvorfor der kun slås symbolsk på sømmene med 2-3 lette, men hørlige slag. Husk tilstedeværelsen af en lille hammer og forbered, hvor fanen skal anbringes under den fortsatte sammenkomst efter indvielsen. Hav altid en fanebærer og en fanevagt, der forud har indøvet udrulningen af fanen m.v. Er der en talerstol, kan fanen lægges på denne under ceremonien, men ellers lægges fanen blot ned i hånden på talerne/evt. fanevagten iflg. aftale. Husk, fanedugen holdes fri af gulv/jord. Skal der synges fællessang som f.eks.»der er ingenting der maner«med et eller flere vers, skal sangen være fordelt til alle. Revideret Side 18 af 37

19 Når ovenstående praktiske spørgsmål er i orden, gennemføres selve faneindvielsen let i nedennævnte rækkefølge. 1. Skal fanen udleveres ved samme lejlighed står den givende organisations repræsentant klar med den sammenrullede fane, som han/hun overrækker formanden med en kort lykønskningstale. Formanden takker meget kort og giver fanen til fanebæreren med ordren»rul fanen ud«. Er fanen udleveret ved en tidligere lejlighed, står fanebæreren og -vagten klar med fanen og afventer ordren»rul fanen ud«. Fanestangen sænkes nu til vandret - fanevagten placerer sig ved spydenden fanesnorene frigøres - fanebæreren ruller fanen ud i et roligt tempo - fanevagten sikrer at gulv/jord ikke berøres. Er der musik til stede røres trommerne eller der kan blæses hornsignaler. Når udrulningen er forbi ventes få sekunder, hvorefter fanen rejses til lodret og tages ved fod. 2. Formanden annoncerer: Vi går nu til indvielse af vor nye fane -jeg giver ordet til N.N. der vil slå det første søm i for Majestæten (Kongen/Dronningen). N.N. får hammeren og med front mod. publikum siges f.eks.:»det er mig en glæde og ære at slå det første søm i for Hendes Majestæt Dronningen«. Hvorefter de symbolske slag udføres på øverste søm og hammeren gives tilbage til formanden. Derefter gives ordet til N.N.2, der vil slå det andet søm i for fædrelandet og endelig gives ordet til N.N.3 (normalt formanden) der selv slår det 3. søm i for foreningen. Det første søm islås normalt uden egentlig tale, bortset fra de»citerede ord«. De næste 2 søm medfører normalt, at de pågældende ønsker at fremsætte nogle ekstra bemærkninger, men det er vigtigt, at det bliver så kortfattet, at manuskriptet kan undværes. Er fanen under proceduren anbragt hvilende mod et podie, kan den forblive der under hele forløbet. Skal den lægges direkte i hånden på talerne, rejses den og tages ved fod efter hver sømislagning. Når sidste søm er slået i, synges evt. den afsluttende sang og herefter gives ordren»før fanen på plads«(det forud planlagte sted, evt. en fanefod anbragt umiddelbart ved talerstolen). Der kan ikke gives regler for, hvem der skal slå de 3 søm i. Vi kan blot anføre, at såfremt amtet er repræsenteret, bør det være amtets repræsentant, der slår det første søm i for kongehuset. Såfremt borgmesteren er til stede eller repræsenteret ligger der noget symbolsk i at det er»den folkevalgte lokale repræsentant«, der slår sømmet i for fædrelandet. Er der et æresmedlem til stede kan denne indsættes på enhver af de tre poster. Generelt skal alle detaljer blot gennemføres på den efter vilkårene på stedet bedste måde. Evt. tvivlsspørgsmål kan rettes til Danmarks-Samfundet eller til Sønderjysk Frivillige Brandværnsfor bund. Revideret Side 19 af 37

20 Ceremoniel tildækning/ afdækning af fanen og oprulning af fanen Revideret Side 20 af 37

21 Fanebæreren Det kræver et vist håndelag at bære en fane, sådan at den kommer til sin ret. Hvervet som fanebærer kræver ikke alene følelse for hvervets betydning, men også en vis fysisk styrke og den sikkerhed, der kommer af, at man kan sine ting. Fanebærer med fanevagt. Fanebæreren bør altid suppleres med en fanevagt til assistance samt afløsning ved langvarige opgaver. Fanen opbevares normalt helt tør sammenrullet i et hylster. Hvis fanen skal transporteres et stykke vej, før den skal bruges, skal fanebæreren lade hylsteret sidde på, indtil han når samlingsstedet. I mange tilfælde hører til fanen et bandolér med en cylindrisk lomme, faneskoen, hvori fanestangens nederste ende - med dupskoen - kan støttes. Bandoléret bæres over venstre skulder, således at fanebæreren har faneskoen til højre lidt over knæhøjde. Fanebærer. Hvis ceremonien nødvendiggør, at der marcheres langt med fanen udfoldet, vil det være klogt at medbringe bandolér, og i øvrigt kan fanesnoren bruges i blæsevejr. Det gøres ved at slå en løs knude med fanesnorene udfor fanens nederste kvadrat. Derefter bindes fanesnorene omkring stang og fane i endnu en løs knude (se tegningen). I andre tilfælde bør man lade bandoleret blive hjemme. Når der trædes an, har fanebæreren fanen ved fod. Fanestangen støttes mod jorden med dupskoen ved den udvendige side af højre fod. I retstilling trækkes fanestangen ind mod højre skulder og omfattes af højre hånd med tommelfingeren bagved og de øvrige fingre foran. Når fanebæreren skal afmarchere, løfter han med højre hånd fanen, indtil højre hånd er på højde med issen og griber med venstre hånd fat om fanestangen i bæltehøjde. I denne stilling bæres fanen under marchen. Revideret Side 21 af 37

22 Hvis bandoleret ikke bruges, kan højre hånd - i stedet for i højde med issen - fatte om dupskoen nederst på fanestangen. Venstre hånd støtter om fornødent fanestangen i brysthøjde. Fanebærerens påklædning er uniform med hvide handsker. Revideret Side 22 af 37

23 Hilsen med fanen Fanesænkning er en hyldest, som normalt kun tilkommer fædrelandet og kongelige personer samt fremmede statsoverhoveder. Sænkningen, der udgår fra den før beskrevne bærestilling, udføres ved at venstre hånd fører den nederste ende af fanestangen over på venstre side af kroppen, medens højre hånd sænkes så meget, at fanestangen så vidt muligt er vandret og peger skråt fremad til højre, så fanedugen hænger lige ned uden at rørejorden. Sænkningen påbegyndes, når fanebæreren er 10 skridt fra den, der skal hilses, og afsluttes, når han er 10 skridt forbi. Fanen sænkes tilsvarende, når de kongelige personer ankommer og indtager deres pladser, eller når de passerer foran fronten. Fanen sænkes endvidere, når der udbringes et leve for majestæten eller for fædrelandet, samt mens»kong Kristian«eller»Der er et yndigt land«spilles eller synges. Fanesænkning kan være berettiget i enkelte andre tilfælde f.eks. ved bisættelser, se senere herom. Som det fremgår af de første to linier i dette afsnit skal fanesænkningen normalt betragtes som en særlig hyldest. Der er imidlertid skabt en mangeårig tradition såvel herhjemme som i udlandet for at idrætsorganisationer i forbindelse med konkurrencer, stævner, opvisninger mv. efter indmarchen tager front mod publikum og herunder sænker fanen som et svar på den hilsen og honnør publikum altid viser idrætsudøverne. Denne hævdvundne skik kan fortsat følges, idet fanen herved ikke hilser publikum, men på en naturlig måde kvitterer på holdets vegne for publikums interesse. Efter den aflagte»kvittering«anbringes fanen normalt på et forud aftalt sted. Hilsen med fane (stående) Hilsen med fane (under gang) Revideret Side 23 af 37

24 Faner ved stævner og optog. Opstilling Der stilles op til optog på følgende måde: Orkester/ orkestre med fane(r)/ standard(er). Faneborg/ Fanesektion Det arrangerende værns fane, eller den fane, som det arrangerende værn ønsker skal lede optoget. De resterende faner Inviterede gæster. Evt. ekstra orkestre. Medlemmer af de frivillige brandværn. Evt. ekstra orkestre. Opstilling til optog Ret og rør med en fane Rørstilling med fane. Retstilling med fane. Revideret Side 24 af 37

25 Uddeling af hædersbevisninger Under uddeling af hædersbevisninger tages fanen til skulder. Takt 1 Takt 2 Takt 3 Takt 3 med fane -skulderhylster Fane ved skulder. Revideret Side 25 af 37

26 March Under marchturen skal fanebæreren være opmærksom på at fanen ikke fanges i træer og andre forhindringer der hænger ud over marchruten. Festmarch. Fanemarch Da fanemarchen er højdepunktet af festmarchen foretages den normalt kun af det værn, der arrangerer optoget. Man kan undtagelsesvis foretage fanemarch med hele faneborgen. Der skal være en meget god begrundelse for at foretage dette da det er meget svært at lave fanemarch med faner og risikoen for at lave fejl er meget stor. Afslutning Når festmarchen/ optoget er afsluttet pakkes fanen ned. Takt 1 Takt 2 Takt 3 Fanemarch Revideret Side 26 af 37

27 Afvikling af festmarch. Kommando til værnene Kommando til fanesektionen Opstilling af brandværnene Brandværn træd an Følger samme ordre Til højre ret Følger samme ordre Se lige ud Følger samme ordre Værnene afgiver melding Meldinger Kaptajnerne træder ind Træd ind Der meldes til formanden Formanden lader røre Rør Følger samme ordre Evt. tale EVT. uddeling af hæderstegn Til højre ret Følger samme ordre Se lige ud Følger samme ordre Fane ved skulder Modtagerne af hæderstegnene kaldes frem ved navneopråb Der uddeles hæderstegn Modtagerne af hæderstegnene træder ind Fane ved fod Rør Følger samme ordre Fronten skridtes af Til højre ret Følger samme ordre Se lige ud Følger samme ordre Fane ved skulder Se til højre(venstre) Følger samme ordre Æresgæsterne skridter fronten af Se lige ud Følger samme ordre Fane ved fod Rør. Følger samme ordre Æresgæsterne træder på plads bag fanesektionen Festmarch Til højre ret Følger samme ordre Se lige ud Følger samme ordre Fane ved skulder Højre (venstre) om Følger samme ordre Brandværn March Følger samme ordre Ankomst til fanemarch/ afslutning af festmarch Brandværn holdt Følger samme ordre Højre(venstre) om Følger samme ordre Fane ved fod Rør Følger samme ordre Evt. tale Æresgæster indtager deres pladser til fanemarch Til højre ret Følger samme ordre Se lige ud Følger samme ordre Fane ved skulder Fanemarch Fane march. (kun den eller de faner der går fanemarch) Fane ved fod Rør Følger samme ordre Træder ind til årsmøde Træd ind Følger samme ordre Revideret Side 27 af 37

28 Faner ved fester Fanen føres op af en fanevagt. Hvis der er udpeget en fanefører går denne foran fanen. Såfremt flere faner indgår vil der normalt være udpeget en fælles fanefører. Fanerne tages ved fod, og rørstilling indtages. Under indmarchen rejser alle sig med front mod fanerne. Forsamlingen sætter sig først, når opmarchen er tilendebragt. I forbindelse med fællesspisning, underholdning, foredrag osv. stilles fanerne i fanefod, hvis sådanne haves, således at fanebærerne kan få lejlighed til at hvile sig. Evt. kan fanebærerne afløses af faneførerne eller andre fanevagter. Inden den officielle fests afslutning føres fanerne ud i samme orden og rækkefølge som ved indmarchen, medmindre man lader dem blive i fanefod til festen er forbi. Revideret Side 28 af 37

29 Dannebrog ved kirkelige handlinger I årenes løb er der gentagne gange rettet henvendelse til forbundet vedr. spørgsmålet om Dannebrog i kirken. Dette emne står direkte i forbindelse med den stærke tilknytning, der altid har været mellem kirken og nationens samlingsmærke. Selve spørgsmålet om Dannebrog i kirken kan ikke besvares entydigt og generelt, men nedennævnte retningslinjer bør følges: 1. Uanset hvilken form for kirkelig handling, der er tale om skal præsten samt familien give deres tilladelse til fanens tilstedeværelse. 2. Er svarene positive fastsætter man i samarbejde med præsten/kordegnen, hvordan højtideligheden skal forløbe. 3. Hvis man ikke har en fast procedure ved kirken, for hvorledes faner skal behandles ved kirkelige handlinger kan efterfølgende retningslinier følges: a) Ankomst og afgang. i) Ankomst og afgang kan ske under henholdsvis præludiet og postludiet ii) Fanerne kan være på plads i kirken, før menigheden ankommer, og føres ud, når kirken atter er tom. Vælger man det første, rejser menigheden sig og gør front, mens fanerne langsomt føres frem til den aftalte plads - og når de atter føres ud. b) Afløsning af fanevagter. i) Hvad angår afløsning, bør fanevagten så vidt muligt vælge tidspunkter under salmesangen, men i det hele taget optræde med udpræget stilfærdighed Spørgsmålet om at hilse med fanen i tilknytning til den kirkelige handling kan vanskeligt besvares entydigt. I hvert enkelt tilfælde bør dette og andre detaljer aftales med præsten. Dog bør fanen sænkes, når velsignelsen lyses. At sænke fanen skal forstås således, at fanen fra (næsten) lodret stilling føres frem til en passende hældning afhængig af placering og øvrige omstændigheder. Oftest bliver der kun tale om en mindre hældningsvinkel. Skal fanen ved begravelse forsynes med sørgeflor? Nej, principielt bærer fanen ikke sorg. Dannebrog ved bryllupper. Fanen står ved hovedindgangen til kirken når parret kommer ud fra kirken. Dannebrog ved festgudstjenester og højmesser. Ved festgudstjenester og højmesser repræsenterer fanerne som regel udover brandværnene ungdomskorps og søndagsskoler. Det er en god idé at aftale med kordegn eller kirketjener om på et neutralt tidspunkt forud at indøve ceremonierne, så alting forløber fint. Dannebrog ved mindehøjtideligheder. Fanen anvendes i kirken som ved begravelser/ bisættelser. Æresvagter. Når der opstilles æresvagt placeres fanen ved hovedgærdet af kisten. Hvis dette ikke af pladsmæssige årsager kan lade sig gøre placeres fanes mest hensigtsmæssigt i nærheden af kisten. Revideret Side 29 af 37

30 Billede fra Æreskaptajn Peter Hansens bisættelse. Dannebrog ved begravelser og bisættelser. Der er flere situationer i forbindelse med begravelser og bisættelser: Start på ceremonien. a) Kisten står i kirken. b) Kisten ankommer til kirken. c) Kisten hentes i kapellet med fane og følges til kirken med fanen. Højtidelighed. Afslutning af ceremonien. d) Ceremonien afsluttes i kirken og kisten bliver stående. e) Kisten føres til gravstedet og ceremonien afsluttes ved graven. f) Kisten føres ud af kirken og køres bort. g) Ceremonien afholdes i et krematorium. Hvis båren føres til kirken er rækkefølgen: Fane - Præst - Kiste - Følge Er kisten i kirken kan man vælge at lade fanen tage opstilling før følget ankommer til kirken. Ellers føres fanen ind efter at følget er ankommet til kirken ved at fanebæreren går i højre side af gangen. Fanebæreren skal under turen op af kirkegulvet være opmærksom på evt. kirkeskibe og lamper. Fane knækkes dvs føres med en hældning på ca grader. Hvis man vælger at have fanevagten med til serimonien går fanevagten i venstre side af gangen. Når kisten føres fra kirken til gravstedet er rækkefølgen: Fane - præst - kiste - følge Når kisten sænkes i graven hilses med fanen. Der hilses når præsten foretager ved jordpåkastelsen, og hvis familienlaver jordpåkastelse hilses der også. Revideret Side 30 af 37

31 Når familien har takket, tager fanebæreren fanen ved skulder, går fanebæreren hen til graven, hilser og samler fanedugen og går væk. Mens fanen hilser, gør evt. fanevagter honør. Fanedugene holdes samlet om stangen, når de føres tilbage til samlingspladsen (våbenhuset), hvor de rulles sammen og anbringes i hylster. Der har været talt meget om hvor mange gange, der skal hilses. Man kan nøjes med at hilse en gang, men eller hilses der tre gange (Faderen, Sønnen og Helligånden). Hvis båren skal føres til rustvogn er rækkefølgen: Fane - Præst - Kiste - Følge Fane og æresvagt ved rustvogn. (fra Æreskaptajn Peter Hansens bisættelse). Ved rustvognen er rækkefølgen: Fane - Præst - Følge Fanebæreren hilser og fanevagten gør honnør når rustvognen kører fra kirken. Ved deltagelse af mange faner og dårlig plads kan en enkelt fane hilse på de øvriges vegne. Den korrekte påklædning for fanebærere ved bisættelser er uniform eller højtidsdragt (mørkt tøj, evt. kjole og hvidt). Fanebærerne samles i kirkens eller kapellets våbenhus, hvor de afdækker fanerne. Evt. hovedbeklædning lægges i våbenhus Stiller der flere faner ved en bisættelse, samordnes disse af en fælles fanefører. Han fører fanerne fra samlingsstedet til de bestemte pladser. De faner, der har nærmest tilknytning til den afdøde, opstilles ved kistens hovedende. De øvrige fanebærere tager opstilling i midtergangen (hovedskibet) med front mod hinanden. Når præsten træder frem, gør disse front mod ham. Når velsignelsen lyses, står fanebærerne ret. Efter præstens tale vender fanebærerne i hovedskibet atter front mod hinanden. Ved slutningen af sidste salmes næstsidste vers føres fanerne ud af kirken. De faner, der blev ført ind først, føres også først ud, således at fanebærerne kommer til at passere mellem de opstillede faner. Udenfor tager fanebærerne opstilling på begge sider af rustvognen. Fane ved ceremonielle kransenedlæggelser. Ved ceremoniel kransenedlæggelse hilses med fanen, mens kransen lægges ved mindestenen/ mindemonumentet. Der hilses indtil personen, der har lagt kransen vender sig om for at gå væk/ tager en hue eller anden hovedbeklædning på hovedet. Det anbefales at ceremonien med kransenedlæggelsen ikke tager mere en 3 minutter. Revideret Side 31 af 37

Håndbog for. fanebærere

Håndbog for. fanebærere Håndbog for fanebærere Håndbog for fanebærere 1. udgave 2013 ISBN 978-87-990709-1-6 Danmarks-Samfundet Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby www. danmarks-samfundet.dk e-post: ds@danmarks-samfundet.dk

Læs mere

Kongevagt på Amalienborg

Kongevagt på Amalienborg Kongevagt på Amalienborg Her kan du se, skridt for skridt, hvordan et vagtskifte på Amalienborg udføres, når regenten er på slottet. Se hele forløbet, lige fra gardernes påklædning kontrolleres på Livgardens

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse Indhold Forord... 1 Mine ønsker til begravelsesform... 2-5 Andre relevante oplysninger... 6-7 Yderligere ønsker/oplysninger... 8-9 Vejledning i udfyldelse

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

4. REPRÆSENTANTSKABSMØDER

4. REPRÆSENTANTSKABSMØDER 4. REPRÆSENTANTSKABSMØDER a. Generelt 1. Repræsentantskabsmøde og ekstraordinært Repræsentantskabsmøde afholdes i henhold til bestemmelserne fastsat i DG s vedtægter. 2. Repræsentantskabsmøde dækker alene

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker Maj * Juni * Juli * August 2014 NYT FRA PASTORATET Velkommen til dette første Sognebladet for Karrebæk og Fodby kirker. De to menighedsråd er blevet enige om at udgive

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Vedtægter. 28. Februar 2015. www.rigsspillemand.dk

Vedtægter. 28. Februar 2015. www.rigsspillemand.dk Vedtægter 28. Februar 2015 1 Selskabets navn og hjemsted Selskabets navn er Danmarks Rigsspillemænd. Selskabet er indtil videre hjemmehørende i Roskilde, hvor det er stiftet. Danmarks rigsspillemænd er

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren Kontaktofficeren Emner Hvilken støtte/muligheder der findes for den hjemvendte soldat? SSOP, KSO, HKKF Livlinen, Soldaterlegatet, Danske Veteranhjem, Veterankortet, Forsvarets Veterancenter. Rotation.

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE 30. MAJ 2002 2 TILLÆG TIL DE INTERNATIONALE SPILLEREGLER OMFATTER: 2.11.1. a) og b) ET SÆT 2.13.3. a) og b) VALG

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Aabenraa Kommune. Som aftalt fremsendes vedlagt ansøgning om at forblive på adressen Askelund 10 med vort arrangement.

Aabenraa Kommune. Som aftalt fremsendes vedlagt ansøgning om at forblive på adressen Askelund 10 med vort arrangement. INDGÅET 1 3 MAJ 2013 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune Teknik og Miljø Att. Christian Knudsen Skælbækvej 2 6200 Aabenraa Meldgaard Holding A/S Askelund 10 Postboks 1027 DK- 6200 Aabenraa TIf. +45 74 33

Læs mere

At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende

At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket er

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Velkommen til Sognets Hus

Velkommen til Sognets Hus Velkommen til Sognets Hus Fløng Byvej 16, Fløng 2640 Hedehusene Telefon: 46 56 27 49 Anvendelse af det nye Sognets Hus Udover konfirmand- og juniorkonfirmandundervisning, som kirkens præster og sognemedhjælper

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Medarbejderbog for Kirkens Genbrug Glostrup

Medarbejderbog for Kirkens Genbrug Glostrup Kunder og medarbejdere finder altid noget godt i... Hovedvejen 120 2600 Glostrup tlf. 43 44 47 03 Medarbejderbog for Kirkens Genbrug Glostrup Medarbejderbogen er udgivet 2007, revideret 2009, 2011 og 2014.

Læs mere

Skolernes aktivitets- og feriekalender

Skolernes aktivitets- og feriekalender Ma 1 27 2 Juli 3 4 5 6 7 Ma 8 28 9, 10, 11, 12, 13, 14, Ma 15 29 16, 17, 18, 19, 20, 21, Ma 22 30 23, 24, 25, 26, 27 28 Ma 29 31 30 31 21 22 23 24 25 Ma 26 35 27 28 29 30 31 August 22 arbejdsdage ekskl.

Læs mere

Kommuniker: Gennem Valg

Kommuniker: Gennem Valg Kursusmappen Kommuniker: Gennem Valg Øvelser Mikro Værkstedet Indhold Indhold... 2 Start Kommuniker: Gennem Valg... 3 Øvelse 1 Åbn Kommuniker: Gennem Valg... 3 Øvelse 2 Åbn en aktivitet... 4 Øvelse 3 Udskrivnings-ikon

Læs mere

AB Merlegårdsparken II

AB Merlegårdsparken II Loftsrum: AB Merlegårdsparken II Husorden Loftsrummene må ikke benyttes som opholds- eller soverum, og der må ikke opbevares brandbare væsker. Brug af ild eller anden adfærd, der kan beskadige andelsforeningens

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Distrikterne i Flensborg By ønsker en glædelig jul og alt godt i

Distrikterne i Flensborg By ønsker en glædelig jul og alt godt i Dampskibet Alexandra, akvarel malet af Kay von Eitzen Distrikterne i Flensborg By ønsker en glædelig jul og alt godt i Dette års kalender viser billeder af skibe, der i en del årtier sejlede på Flensborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I. Foreningens navn og formål: Kapitel II. Medlemskredsen: Kapitel III. Særlige medlemmer og anerkendelser:

Indholdsfortegnelse. Kapitel I. Foreningens navn og formål: Kapitel II. Medlemskredsen: Kapitel III. Særlige medlemmer og anerkendelser: 13. juni 2009 Side 2 Indholdsfortegnelse Kapitel I. Foreningens navn og formål: 1 Foreningens navn og hjemsted Side 3 2 Foreningens formål Side 3 3 Uafhængig af partipolitik Side 3 Kapitel II. Medlemskredsen:

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Vedtægter for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn er Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn. Dens formål er at virke

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Camp Fredensborg En vild weekend sammen med nordiske unge

Camp Fredensborg En vild weekend sammen med nordiske unge Camp Fredensborg En vild weekend sammen med nordiske unge Velkommen til Camp Fredensborg Tak for den interesse I allerede har vist for Camp Fredensborg. Her kommer den endelige invitation til de unge deltagere.

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Velkommen til Sognets Hus

Velkommen til Sognets Hus Velkommen til Sognets Hus Fløng Byvej 16, Fløng 2640 Hedehusene Telefon: 46 56 27 49 Anvendelse af det nye Sognets Hus Udover konfirmand- og juniorkonfirmandundervisning, som kirkens præster og sognemedhjælper

Læs mere

Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og

Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og Josefine Høgenhaug Aaen Foto: Josefine Høgenhaug Aaen

Læs mere

Indhold: Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen

Indhold:  Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen Indhold: Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen Aktivitet: Børn bygger i sand Aktivitet: Udstilling af børnekunst

Læs mere

Snooker regler. Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler.

Snooker regler. Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler. Snooker regler Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler. 1. Beskrivelse og spillemateriel Snooker er et positions- og pointspil. Points

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Ordensreglement for Silkeborg Stadion

Ordensreglement for Silkeborg Stadion Ordensreglement for Silkeborg Stadion Generelle ordensregler for Silkeborg Stadion (Udstedt af Silkeborg Kommune) Formål 1 Formålet med ordensreglerne er at bevare den gode stemning på Silkeborg Stadion

Læs mere

Love for Frederiksborg Amts Fodbolddommerklub

Love for Frederiksborg Amts Fodbolddommerklub Navn 1 Dommerklubbens navn er Frederiksborg Amts Fodbolddommerklub (FAF). FAF er stiftet den 7. august 1948 og er medlem af Sjællands Fodbolddommer-Union (SFU). Hjemsted 2 FAFs hjemsted er den by, hvori

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Brug bolden 3. Idéer på spil

Brug bolden 3. Idéer på spil Brug bolden 3 Idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis.............................. 3 Tennis................................... 7 Fodbold................................. 12 Håndbold................................

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1 Om disse regler Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1.1 Reglerne er en præcisering og et tillæg til de gængse matadorregler. Såfremt en af nedenstående paragraffer i modstrid med

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

1) Materiale, der er kopieret. I stedet for originalmaterialet udlånes kopierne.

1) Materiale, der er kopieret. I stedet for originalmaterialet udlånes kopierne. SLA Råd og vejledning Emne: Udlån Dato: 16.5.1994 Om udlån SLA anbefaler medlemsarkiverne at benytte de følgende regler ved ud-/indlån af materiale til andre institutioner eller enkeltpersoner. På side

Læs mere

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang løber 3 point SKOLESKAK SKOLESKAK LÆRERVEJLEDNING til skak i skolen Det skal være sjovt at blive klogere! Dansk Skoleskak og Skolemælk har i samarbejde udviklet dette materiale for at skabe mere leg, læring

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere