VEJLEDNING FOR BENYTTELSE AF FANER OG FLAG VED DE FRIVILLIGE SØNDERJYSKE BRANDVÆRN.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING FOR BENYTTELSE AF FANER OG FLAG VED DE FRIVILLIGE SØNDERJYSKE BRANDVÆRN."

Transkript

1 VEJLEDNING FOR BENYTTELSE AF FANER OG FLAG VED DE FRIVILLIGE SØNDERJYSKE BRANDVÆRN.

2 Forord Denne vejledning er udgivet af Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund i et forsøg på at svare på de mange spørgsmål, der dukker op i forbindelse med brug af faner og flag ved brandværnene. En del af denne vejledning er en direkte kopi af den af Danmarks - Samfundet udgivne Sådan bør man bruge Dannebrog men er suppleret på flere områder. De supplerende oplysninger stammer bl.a. fra Hærens Eksersitsreglement og fra svar fra Den Kongelige Livgarde (via Chefsergent O. Holdt, Flyvestation Skrydstrup). Hvis der er brug for yderligere oplysninger står Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund til rådighed med den viden vi har, og hvis vi ikke direkte kan komme med en løsning, vil vi efter bedste evne forsøge at finde et svar. Er der mangler og tilføjelser til denne vejledning, vil forbundet gerne have besked, så vi kan gøre denne vejledning bedre. Der skal i dette forord lyde en tak til Danmarkssamfundet for at vi måtte kopiere deres vejledning og til Chefsergent O. Holdt, Flyvestation Skrydstrup, for hans altid udførlige svar på vore spørgsmål. Billederne i dette hæfte er optaget ved brandstationen i Rødekro. Billederne med æresvagten ved kiste er stillet til rådighed af familien efter Æresbrandkaptajn Peter Hansen, Rødekro Frivillige Brandværn. Denne vejledning må gerne kopieres med kildeangivelse. Revideret Error! Unknown switch argument.

3 Indhold SIDE FORORD 2 INDHOLD 3 INDLEDNING 4 DANMARKS-SAMFUNDET FLAGETS UDSEENDE 8 FLAGSTANGEN OG FLAGETS STØRRELSE 10 FLAGKALENDER 11 FLAGSTIK 12 DANSKE FLAGDAGE 13 Civile flagdage 13 Forsvarets flagdage 13 FLAGNING PÅ HALV STANG 14 FLAGNING MED DANNEBROG SAMMEN MED ANDRE NATIONERS FLAG. 15 DANNEBROG SOM UDSMYKNING 17 DANNEBROGSFANER 18 Faneindvielse 18 FANEBÆREREN 21 HILSEN MED FANEN 23 FANER VED STÆVNER OG OPTOG. 24 Opstilling 24 Ret og rør med en fane 24 Uddeling af hædersbevisninger 25 March 26 Fanemarch 26 Afslutning 26 Afvikling af festmarch. 27 FANER VED FESTER 28 DANNEBROG VED KIRKELIGE HANDLINGER 29 Dannebrog ved bryllupper. 29 Dannebrog ved festgudstjenester og højmesser. 29 Dannebrog ved mindehøjtideligheder. 29 Æresvagter. 29 Dannebrog ved begravelser og bisættelser. 30 Fane ved ceremonielle kransenedlæggelser. 31 OPBEVARING AF FANER 32 FORSIKRING 33 FORHOLD VED OPLØSNING AF FORENINGEN. 34 GAMLE FANER 35 Udtjente flag og faneduge 35 INDEX 36 ILLUSTRATIONER 37 Revideret Side 3 af 37

4 Indledning Vi flager meget i Danmark både i den almindelige hverdag og ved højtidelige lejligheder. Formålet med denne bog er derfor at yde vejledning til enhver, der ønsker at bruge Dannebrog på rette måde. Vi danske kan lide at være uformelle, det er en del af vores livsstil, som vi ynder at rose os af. Men direkte formløshed går meget dårligt sammen med brugen af vort nationale symbol. Dannebrog er mere end et stykke bearbejdet stof på en stang, og man bør derfor overholde visse regler og sædvaner i forbindelse med vort mere end trekvart årtusinde gamle flag. Det ældste danske flag var Ravnefanen, en rød dug med»odins Ravn«broderet i sort. Den blev kendt videnom som vikingernes samlingsmærke og kaldtes Danebroge, dvs. danernes klæde (mærke). Skrivemåden er i tidens løb ændret til Dannebrog. Efter kristendommens indførelse måtte Odins Ravn vige for det kristne symbol, korset, og Dannebrog med det hvide kors på rød bund har sandsynligvis omkring år 1200 været et korsfarermærke i forbindelse med forsøg på at kristne det hedenske Estland. Den folkelige overlevering og senere skriftlige beretninger har sat Dannebrogs oprindelse i forbindelse med det endelige slag ved borgen Lyndanisse i Estland den 15. juni Flagets uventede tilsynekomst i den stærke blæst»som sendt fra himmelen«opildnede de hårdt trængte danske under kong Valdemar til den endelige sejr, og siden da har Dannebrog været danskernes nationale symbol, omend det først relativt sent blev»hvermands eje!«. I mange århundreder var det simpelthen kongens flag, ikke mindst som samlingsmærke i krig, og heraf fulgte, at det også efterhånden blev orlogsflådens flag. I tidens løb er der på det militære område fastlagt en lang række regler og anvisninger om Dannebrog og dets anvendelse. Disse bestemmelser er i denne bog kun omtalt i de tilfælde, hvor de senere har haft betydning for den civile anvendelse af Dannebrog. Følgende kronologiske oversigt vil kunne belyse dette: 1219 Dannebrog (den røde dug med det hvide kors) omtalt første gang i forbindelse med slaget ved Lyndanisse den 15. juni ca. Dannebrog afbildet første gang i farver og betegnet som Kongen af Danmarks flag (findes på Nationalbiblioteket i Bruxelles) Regler om, at handelsflåden skal bruge Dannebrog som stutflag, mens skibe tilhørende staten eller med tilladelse fra og særlige opgaver for staten skal føre Dannebrog som splitflag. Samtidig fastsættes de mål, som stadig er gældende for stutflag, splitflag samt de forskellige på skibe anvendte flag og vimpler (i rigning, stævn osv.) Tidligere bestemmelser, således et indskærpende forbud fra 1833 (!), hvorefter det ikke var tilladt private at hejse Dannebrog, ophæves Indregistrerede lystfartøjer må føre orlogsflaget (se senere 1939) med YF i øverste stangfelt (YF = Yachtflag) Dansk Forening for Rosport må på bådene føre orlogsflaget med DFFR og to korslagte årer i øverste stangfelt Dansk Kano- og Kajak Forbund må på sejlkanoer føre orlogsflaget med D.K.F i øverste stangfelt Flagreglement for Søværnet, stadfæstet ved kongelig resolution af 25. oktober, siger: Orlogsflaget er et splitflag af dybrød farve med hvidt kors. (Populært taler man om kraprød i modsætning til Dannebrogsrød) Det Danske Spejderkorps, KFUM-spejderne og FDF/FPF får tilladelse til på bådene i deres sejlergrupper at føre orlogsflaget med pgl. korpsmærke i øverste stangfelt Da indregistrering af lystbåde afskaffes, ændres bestemmelsen af 1865 om YF-flaget til, at alle lystfartøjer kan føre dette flag Det tillades private at flage med finsk, islandsk, norsk og svensk flag (også uden Dannebrog) uden særlig tilladelse Til de netop nævnte flag føjes nu FN-flaget. Revideret Side 4 af 37

5 1966 Politimesteren på stedet vil kunne give tilladelse til flagning med fremmede, af Danmark anerkendte staters flag fx. i forbindelse med internationale stævner, kongresser, udstillinger osv. Der skal samtidig flages med Dannebrog i mindst samme størrelse og type, og på en ikke mindre fremtrædende plads. (Se nærmere side 18) Der kan frit flages med EU-flaget. Revideret Side 5 af 37

6 Slaget ved Lyndanisse efter loftsmaleri af professor Kræsten Iversen Tronsalen, Christiansborg Revideret Side 6 af 37

7 Danmarks-Samfundet Udsendelsen af denne 6. udgave 1997 er sammenfaldende med Danmarks-Samfundets 85 indsamling, og det forekommer derfor naturligt at medtage følgende kortfattede facts om organisationens virke. Stiftelsen i 1908 fandt sted i en periode præget af den internationale spænding forud for l. verdenskrig og af nationale politiske brydninger. Dette fik en kreds af borgere til at danne Danmarks-Samfundet med det hovedformål at styrke det nationale sammenhold. En meget vigtig beslutning blev truffet allerede på det stiftende møde, da man bestemte, at arbejdet skulle ske på upolitisk grundlag, således som det var naturligt omkring det nationale symbol Dannebrog. Efter 4 års intenst arbejde var organisationen blevet landsdækkende, og samtidig opstod ideen om at begynde en årlig landsindsamling den ordninger med respekt 15. juni, der samtidig blev kaldt Valdemarsdag, ligesom det lille flag, der solgtes, fik betegnelsen Valdemarsflaget, som det jo stadig kaldes. Tilladelsen hertil blev givet af Kong Christian 10. i De indkomne midler blev fortrinsvis brugt til anskaffelse af flag- og fanemateriel, som skænkedes til organisationer, primært de to store grupper af ungdomskorps samt idrætsforeningerne - og desuden til en noget mindre gruppe bestående af bl.a. pensionistforeninger, soldaterforeninger, folkedansere, skoler og børnehaver, danske foreninger i udlandet og mange andre spredt i befolkningen i bred forstand. Disse gruppers virke er stadig præget af, at de viser flaget herhjemme og i udlandet til gavn for Danmark. Gennem de første 88 år er der indsamlet ca. 17 mill. kr., som er brugt til anskaffelse af godt faner og et tilsvarende antal flag. Danmarks-Samfundets styrke ligger dels i den baggrund, der altid vil være til stede, når der virkes for landets samlende symbol, dels i at arbejdet udføres uden en betalende medlemskreds. Opgaverne løses af en frivilligt arbejdende kreds af unge og ældre, der slutter op om flagsalget - den nødvendige økonomiske baggrund for vort virke. Vi arbejder i praksis som en»hjælp-til-selvhjælp-organisation«således at de foreninger m.fl., der har modtaget faner eller flag, gennem alle årene har forstået nødvendigheden af at bidrage gennem hjælp til flagsalget på Valdemarsdagen for at skaffe midlerne til at betale det indkøbte materiel. Desuden varetager Danmarks - Samfundet flagets interesser bl.a. ved udgivelsen af publikationer som den foreliggende og ved besvarelse af de spørgsmål, der indløber, når der rejses tvivl om flagets rette anvendelse. I den forbindelse er det værd at nævne, at der ikke til dato er vedtaget en speciel»flaglov«, men at brugen af flaget er baseret på gamle»forordninger«og enkelte»cirkulærer«. Denne ordning giver mulighed for fortolkninger af de forskellige spørgsmål, der opstår, når landets samlende symbol indgår i dagliglivets vidt forskellige foreteelser under lige så forskellige vilkår. Hovedindholdet af denne bog handler naturligvis kun om emner af generel betydning, når fanen eller flaget anvendes. Som et eksempel på et ekstraordinært spørgsmål, der må besvares ud fra det enkelte tilfælde, kan nævnes guldbrylluppet, der fejres på en langfredag eller på 9. april (flaget på halv henholdsvis hele dagen og til kl ). Vort svar må nødvendigvis afgøres ud fra respekten for flaget og for almindelige etiske synspunkter. Feststemt musik og sang foran hjemmet kan ikke forenes med flaget på halv stang, og det naturligste vil derfor være, at der flages på hel uanset dag og dato. Dette blandt mange andre eksempler på forespørgsler vil vise, at en fornuftig og rimelig fortolkning af de givne forordninger med respekten for flaget i behold kan tjene Dannebrogs interesse på en værdig måde. Revideret Side 7 af 37

8 Flagets udseende Reglerne for det almindelige flags (stutflagets) udseende stammer fra en forordning af 11. juli 1748 om handelsskibenes flag. Forordningen fastslog, at flaget skulle være»rødt med hvidt kors uden split«. Enhver, der anskaffer flag, må sikre sig, at proportionerne er rigtige. Stutflag Bredden på det hvide kors danner basis for størrelsen på de røde felter. Felterne nærmest stangen er kvadratiske med sider der er 3 gange korsets bredde og de lange felter er rektangulære, hvor langsiderne er 1 l/2 gang stangfeltets mål. Disse mål overholdes for faneduge, men for flag, der udsættes for hårdt vejrlig tillægges ca. 3/4 korsbredde i totallængden til reparation ved ombøjning og ny søm, når flaget flosser. Dannebrog som stutflag har altså et forhold mellem bredde og længde som 3:4. (Man taler i fagsproget altid om bredde og længde på en flag eller fanedug, som om den er placeret fx. på et bord). Splitflag Splitflaget, der hovedsagelig er forbeholdt Kongehuset samt statens myndigheder og institutioner, har disse proportioner: Korsets bredde er l/7 af hele flagets bredde. Firkanterne nærmest standerliget er kvadrater, hvis sider er 3/7 af flagets bredde. Længden af de yderste firkanter er 5/4 af kvadraternes sider. Splitterne er halvanden gang længden af de yderste firkanter. Revideret Side 8 af 37

9 I tidens løb har en del større institutioner, virksomheder mv. af privat karakter fået særlig tilladelse til at benytte splitflag. Splitflaget er ofte gjort til genstand for udsmykning. Revideret Side 9 af 37

10 Flagstangen og flagets størrelse Opmærksomheden henledes på, at det hedder at hejse og nedhale (hale ned), mens»at stryge flaget«er et gammelt udtryk for at overgive sig! Flagstangen bør være forsynet med en flagknap. Flagstangen er sædvanligvis hvidmalet eller behandlet som en mast. Den må aldrig være kulørt eller stribet endsige flerfarvet. Flagets størrelse må stå i passende forhold til flagstangens højde. Efter den udviklede praksis skal standerliget være ca. 1/5 af en fritstående flagstangs højde. Hvis flagstangen er anbragt på en høj eller en bygning, bør standerliget være større efter skøn i hvert enkelt tilfælde. På husfacader, hvor flagstangen ligger vandret ud fra huset, bør standerliget være ca. halvdelen af stangens længde, og på skråtstillede stænger lidt over tredjedelen af stangens længde. Det anbefales at anvende stormflag, hvis der på flagdage er stærk blæst. Et sådant stormflag har et standerlig på 1/10 af den fritstående flagstangs højde. I lejre og lignende steder hvor der flages hver dag, opfordres man til at benytte stormflaget til daglig, således at det store flag kun anvendes på særlige flagdage. Vimpel Længden af en vimpel bør være ca. halvdelen af flagstangens højde. Hvis der bruges vimpel, bør den være hejst dag og nat og kun halet ned, når flaget skal hejses. Enten flagstangen står med eller uden vimpel, vil det være klogt at slå flaglinen et par gange løst omkring stangen. I fugtigt vejr trækker linen sig sammen. Når linen er slået løst om flagstangen, kan man undgå, at en spændt line krummer stangen, eller at den kommer til at slå imod den, hvorved der frembringes en enerverende lyd og stærkt slid på linen. Flaglinen skal være hel og uden knuder. Flagets hejsning og nedhaling foregår ved hjælp af et simpelt trisseværk i flagknappen. Denne mekanisme og flaglinen bør efterses (flagstangen lægges ned) så hyppigt, at line og trisseværk i enhver situation fungerer efter hensigten. En mislykket flaghejsning kan være en pinlig oplevelse, som man ikke bør udsætte sig selv og andre for. Man må aldrig hejse et iturevet, snavset eller falmet flag. (se side 32 om behandling af gamle faner). Flaget må aldrig være hejst efter solnedgang, medmindre det er særligt belyst. Hejsning og nedhaling af flaget skal foregå i et værdigt tempo. Flaget må ikke på noget tidspunkt røre ved jorden. Det vil være praktisk, både under fastgøringen og hejsningen af flaget at holde det sammenfoldet under armen, indtil det med sikkerhed er klar af jorden, når det folder sig ud. Ophalerlinen skal være tot, dvs. flaget skal være halet helt op til flagknappen. Nedhalerlinen skal være slæk, således at flaget vajer frit fra stangen. Derved opnås en vis elasticitet, der skåner flaget i blæst. Det er praktisk at give flaglinen (ophalerlinen), som flaget er sat med, en tørn omkring klampen, medens den slække line til flagets underkant sættes om klampen i anden omgang. Revideret Side 10 af 37

11 Flagkalender Flaget hejses kl og hales ned ved solnedgang. På dage, hvor solen står op efter kl. 0800, hejses flaget først ved solopgang: l. januar kl november kl december kl februar kl Tidspunkterne for flagets nedhaling kan beregnes på grundlag af denne tabel - dog med hensyntagen til evt. sommertid: l. januar kl l. juli kl februar august kl marts september kl l. april oktober kl maj november kl juni december kl lo Dog ses visse steder den praksis, at flaget nedhales kl. 20, uanset solen endnu ikke er gået ned. Revideret Side 11 af 37

12 Flagstik Man bør anvende de korrekte flagstik, som vises her: Flagknob Flaglinen skal gøres omhyggeligt fast, således at flaget bliver, hvor det er, indtil det hales ned. Den, der hejser flaget eller haler det ned, skal fra begyndelsen have blottet hoved. Alle andre tilstedeværende rejser sig og tager front mod flaget, medens det hejses eller nedhales. Mænd blotter hovedet. Hvis man ikke er i besiddelse af en flagstang, kan man dog flage ved at ophænge flaget f.eks. fra en altan eller under et vindue. I så fald skal flaget anbringes med de kvadratiske felter opad. I lejre og lignende bør der inden hejsning og nedhaling af flaget averteres:»honnør for flaget«i øvrigt afholdes der ofte sådanne steder en flagparade i forbindelse med hejsning og evt. også med nedhaling af flaget, og det vil da være ønskeligt, at der synges en til lejligheden passende sang, eller at der blæses et hornsignal. Man bør i så fald sørge for, at flagets bevægelse op eller ned afpasses efter og slutter samtidig med sangen eller spillet, evt. at der synges eller spilles umiddelbart efter at flaget er nået helt til tops, henholdsvis lige forinden nedhalingen begynder. Ved nedhalingen samles flaget over den ene arm. Det lægges sammen således, at korset dækkes af dugen. Flaget bør aldrig lægges sammen i fugtig tilstand. Ved hejsning og nedhaling af store flag er det praktisk, hvis der anvendes en pæn kasse på ben, hvori flaget er klargjort før hejsning og hvor flaget kan samles ved nedhaling. Pakning af flag. Revideret Side 12 af 37

13 Danske flagdage De officielle flagdage fremgår af de fleste i handelen værende almanakker og kalendere. Herudover gives der officiel meddelelse - bl.a. gennem dagspressen - om flagning fra statens bygninger og skibe ved særlige lejligheder. Det vil være naturligt, at også private flager på disse dage. Civile flagdage 1. januar Nytårsdag 10. februar Afstemningen i Sønderjylland Palmesøndag 28. marts Dronning Ingrid Skærtorsdag Langfredag (halv stang til solnedgang) Påskedag 2. Påskedag 9. april Danmarks besættelse (halv stang til kl ) 16. april Dronning Margrethe II St.Bededag 29. april Prinsesse Benedikte 5. maj Danmarks befrielse 1945 Kristi Himmelfartsdag Pinsedag 2. Pinsedag 26. maj Kronprins Frederik 5. juni Grundlovsdag, Kampen ved Dybbøl juni Prins Joachim 11. juni Prins Henrik 15. juni Valdemarsdag, Genforeningsdag 30. juni Prinsesse Alexandra. 25. december Juledag 26. december 2. Juledag Forsvarets flagdage 29. januar Holmens Hæderstegn 2. februar Kampen ved Mysunde februar Stormen på København april Slaget på Reden april Slaget ved Dybbøl maj Kampen ved Helgoland 1864 l. juli Slaget i Køge Bugt juli Slaget ved Fredericia juli Slaget ved Ilsted oktober Stormen på Frederiksstad 1850 Revideret Side 13 af 37

14 Flagning på halv stang På visse mindedage, i anledning af dødsfald og ved overførsel fra kapel o.lign. flages på halv stang. Flaget hejses først til tops og forbliver oppe i nogle sekunder. Derefter sættes det på halv, dvs. nedhales så langt, at flagets underkant befinder sig ud for midten af flagstangen. Ved flagning fra husfacader sættes det hvide kors ud for flagstangens midte. Når flaget skal hales ned, hejses det først til tops og forbliver oppe nogle sekunder, hvorefter nedhalingen finder sted. På bisættelsesdagen flages på halv, indtil bisættelsen har fundet sted. Derefter hejses flaget på hel, hvor det forbliver indtil solnedgang. Flagning på halv stang. I forbindelse med mindegudstjenester o.l. flages på hel, indtil flaget et kvarter før højtideligheden sættes på halv. Umiddelbart efter højtidelighedens afslutning hejses flaget atter på hel og forbliver oppe indtil solnedgang. Se i øvrigt bemærkningerne i sidste afsnit side 11 Revideret Side 14 af 37

15 Flagning med Dannebrog sammen med andre nationers flag. Internationale sportskonkurrencer, kongresser, skoler, centre, lejre osv. synes i højere grad end nogensinde tidligere at være præget af ønsket om at markere mødestedet med de deltagende landes flag. Det er mere reglen end undtagelsen, at en indbydelse til deltagelse i internationale arrangementer indeholder en opfordring til at medbringe landets flag. Desværre viser det sig ofte, at værtsfolkene ikke opgiver målene på de ønskede flag, og det er mindre heldigt, da en flagborg helst skal være organiseret således, at alle fremmede flag har nogenlunde lige stor»vægt«. Yderligere problemer kan opstå, hvis man ikke tager hensyn til, at de forskellige landes flag har store variationer i forholdet mellem bredde og længde. Sættes bredden til 1,00 m, har følgende landes flag varieret længde således: 1,32 Danmark 1,38 Island, Norge 1,50 Belgien, Bulgarien, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz, Spanien, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Østrig 1,60 Sverige 1,64 Finland 1,70 Tyskland, Luxembourg, Rumænien 1,90 USA 2,00 Storbritannien med Commonwealth og tidligere besiddelser (stort set). Hertil skal føjes, at både FN-flaget, EF-flaget og det olympiske flag falder i gruppen 1,50 m. Bortset fra de nordiske flag og FN-flaget, der frit kan benyttes (sammen med eller uden Dannebrog), består der et almindeligt forbud mod at flage med fremmede nationers flag på dansk territorium. Undtaget fra forbudet er ambassader, konsulater m.v. samt skibe. Skibe må vise fremmede flag efter international sædvane. Tilladelse kan i hvert enkelt tilfælde gives af den lokale politimyndighed. Stående tilladelser gives ikke. Dannebrog skal samtidig være hejst. Når der flages med Dannebrog sammen med andre nationers flag, er det normalt, at værtsnationens flag tildeles en særlig fremtrædende plads. Det kan ske ved ret enkle midler eller ved at følge de mere officielle regler. Det enkleste og formentlig mest brugte er simpelthen at have to eller flere flag for værtsnationen. En anden mulighed er at placere værtsnationens flag på en ekstra høj mast eller for sig selv, hvis man har en mast, der er uafhængig af den øvrige serie. Har man mulighed (og økonomiske ressourcer!!), bør man nærme sig følgende regler: Den korrekte opstilling kan ske på to måder, idet man benytter sig af landenes navne i alfabetisk rækkefølge (hvis meget korrekt, da på diplomatiets sprog, der er fransk, hvilket giver navnene på en del lande andre forbogstaver end på dansk!!). A. Danmark A-stat B-stat C-stat D-stat E-stat osv. eller B. E-stat C-stat A-stat Danmark B-stat D-stat F-stat Opstilling af flere nationers flag. Revideret Side 15 af 37

16 Nedenfor er nævnt de vigtigste lande, hvis navne på fransk afviger væsentligt fra de danske. Autriche: Espagne: Etats-Unis DAmerique: Grande-Bretagne: Hongrie: Pays-Bas: Østrig Spanien USA Storbritannien (England) Ungarn Nederlandene (Holland) Der må aldrig hejses flere flag på samme flagstang. Hvis særlige grunde - f.eks. gæstevenskab - taler for det, kan man bryde den alfabetiske rækkefølge og anbringe det lands flag, som ved denne særlige lejlighed skal hædres, næst efter Dannebrog. Med Dannebrogsfaner forholdes på tilsvarende måde som med flag beskrevet. Når et overnationalt flag - f.eks. FN-flaget - anvendes, skal dette have den fornemste plads og helst hejses på en stang, der er særligt placeret. I begge tilfælde gælder, at opstillingen, der er vist her, skal ses fra tilskuerens plads. Revideret Side 16 af 37

17 Dannebrog som udsmykning Dannebrogsflag må ikke uden særlig tilladelse forsynes med påtryk eller broderi. Ansøgning sendes til justitsministeriet. Hvis en væg dekoreres med Dannebrog, f.eks. væggen bag en talerstol, skal flaget anbringes højt, og de kvadratiske felter skal vende opad eller til venstre for tilskueren. I en vifteformet gruppe af forskellige nationers flag på stang bør Dannebrog og de nordiske landes flag anbringes i midten. Hensigtsmæssigt bør øvrige nationers flag anbringes i alfabetisk orden (efter vedkommende lands betegnelse) regnet fra midten, skiftevis til venstre og højre. Udsmykning med Dannebrog. Anbringes Dannebrog og et andet lands flag på væggen med stængerne over kors, skal Dannebrog sidde til venstre med stangen over det andet flags stang. Korslagte faner. Hvis talerstolen dekoreres med Dannebrog, skal flaget dække talerstolens forside. Dannebrog må ikke lægges over pulten, og det må i det hele taget aldrig anvendes som borddug eller til andre formål, der er flaget uvedkommende. Udsmykning af en talerstol med Dannebrog. Hvis kisten ved en bisættelse dækkes med Dannebrog, skal de kvadratiske felter ligge over kistens hovedende. Før ceremoniens afslutning fjernes flaget fra kisten. Revideret Side 17 af 37

18 Dannebrogsfaner På faner skal stangen (eksklusive fanespydet) være ca. to og en halv gang fanedugens bredde. Den normale længde på fanestænger er 250 cm til skoler, ungdomskorps og -foreninger. En særlig stor fane med stang på 300 cm benyttes navnlig af mandlige idrætsfolk, af fagforeninger og lign. Fanesnorene plus kvaster skal være lige så lange som fanedugen. Faneduge må påtrykkes eller påbroderes foreningsbomærke, navn m.v., men det skal udføres på en sober måde, der ikke dominerer fanedugen og helst koncentreres i øverste kvadrat. Faneindvielse Mange spørgsmål om faneindvielsen gør det naturligt at bringe følgende historiske baggrund, der er uddrag af beretning fra hærens arkiv 1969: Indvielsen af en fane var i begyndelsen ganske naturligt et militært ceremoniel, og et vigtigt led heri synes at have været islagningen af samtlige de søm, der skulle holde fanen til stangen. De ældste eksisterende regler foreskriver, at den nye fane skulle slås på stangen i regimentchefens bolig af chefen selv og hans øverste officerer. Noget senere, 1766, synes man at være gået over til at alle befalingsmænd fra yngste fænrik og opefter slog et søm i, og så snart dette var sket, blev den ny fane præsenteret, og - som det dengang var skik og brug faneeden aflagt noteredes atter en ændring. Nu skulle den nye fane indsendes til den regerende konges palæ, hvor repræsentanter for den militære afdeling derpå indfandt sig og overværede sømislagningen. På dette tidspunkt opstod begrebet»det eller de kongelige søm«. Man har eksempler på op til fem sådanne søm med kongens»navneciffer«. Nutildags foretages en militær faneindvielse altid ved den pågældende militære enhed. l. søm islås af Hendes Majestæt Dronningen eller en repræsentant for kongehuset, 2. søm af forsvarsministeren eller en af ham udpeget repræsentant (evt. forsvarschefen) og 3. søm af forsvarschefen eller en af ham udpeget general/admiral. Som man ser af ovenstående, er det et gammelt militært ceremoniel, som de civile organisationer har videreført i tilpasset form gennem de godt 125 år, foreningsfaner har eksisteret. Betydningen af indvielse er den ganske enkle, at man herigennem understreger, at denne fane nu er vor forenings fane, at den skal følge os i vort virke - som idrætsfolk, spejdere o.lign. - og den vil være med i festlige stunder, men også ved de alvorlige lejligheder, hvor vi f.eks. tager afsked med et mangeårigt medlem. Følgende praktiske vink bør følges: Ceremonien skal være vel planlagt og aftalt med alle deltagende parter. Ceremonien bør gennemføres under hensyn til de vidt forskellige muligheder fra sted til sted. Generelt kan anføres, at planen skal være så enkel, at intet mislykkes. De tre søm, der skal slås i for kongen/dronningen - fædrelandet og for foreningen er de tre øverste søm (i spydenden). Sømmene er slået i i forvejen, hvorfor der kun slås symbolsk på sømmene med 2-3 lette, men hørlige slag. Husk tilstedeværelsen af en lille hammer og forbered, hvor fanen skal anbringes under den fortsatte sammenkomst efter indvielsen. Hav altid en fanebærer og en fanevagt, der forud har indøvet udrulningen af fanen m.v. Er der en talerstol, kan fanen lægges på denne under ceremonien, men ellers lægges fanen blot ned i hånden på talerne/evt. fanevagten iflg. aftale. Husk, fanedugen holdes fri af gulv/jord. Skal der synges fællessang som f.eks.»der er ingenting der maner«med et eller flere vers, skal sangen være fordelt til alle. Revideret Side 18 af 37

19 Når ovenstående praktiske spørgsmål er i orden, gennemføres selve faneindvielsen let i nedennævnte rækkefølge. 1. Skal fanen udleveres ved samme lejlighed står den givende organisations repræsentant klar med den sammenrullede fane, som han/hun overrækker formanden med en kort lykønskningstale. Formanden takker meget kort og giver fanen til fanebæreren med ordren»rul fanen ud«. Er fanen udleveret ved en tidligere lejlighed, står fanebæreren og -vagten klar med fanen og afventer ordren»rul fanen ud«. Fanestangen sænkes nu til vandret - fanevagten placerer sig ved spydenden fanesnorene frigøres - fanebæreren ruller fanen ud i et roligt tempo - fanevagten sikrer at gulv/jord ikke berøres. Er der musik til stede røres trommerne eller der kan blæses hornsignaler. Når udrulningen er forbi ventes få sekunder, hvorefter fanen rejses til lodret og tages ved fod. 2. Formanden annoncerer: Vi går nu til indvielse af vor nye fane -jeg giver ordet til N.N. der vil slå det første søm i for Majestæten (Kongen/Dronningen). N.N. får hammeren og med front mod. publikum siges f.eks.:»det er mig en glæde og ære at slå det første søm i for Hendes Majestæt Dronningen«. Hvorefter de symbolske slag udføres på øverste søm og hammeren gives tilbage til formanden. Derefter gives ordet til N.N.2, der vil slå det andet søm i for fædrelandet og endelig gives ordet til N.N.3 (normalt formanden) der selv slår det 3. søm i for foreningen. Det første søm islås normalt uden egentlig tale, bortset fra de»citerede ord«. De næste 2 søm medfører normalt, at de pågældende ønsker at fremsætte nogle ekstra bemærkninger, men det er vigtigt, at det bliver så kortfattet, at manuskriptet kan undværes. Er fanen under proceduren anbragt hvilende mod et podie, kan den forblive der under hele forløbet. Skal den lægges direkte i hånden på talerne, rejses den og tages ved fod efter hver sømislagning. Når sidste søm er slået i, synges evt. den afsluttende sang og herefter gives ordren»før fanen på plads«(det forud planlagte sted, evt. en fanefod anbragt umiddelbart ved talerstolen). Der kan ikke gives regler for, hvem der skal slå de 3 søm i. Vi kan blot anføre, at såfremt amtet er repræsenteret, bør det være amtets repræsentant, der slår det første søm i for kongehuset. Såfremt borgmesteren er til stede eller repræsenteret ligger der noget symbolsk i at det er»den folkevalgte lokale repræsentant«, der slår sømmet i for fædrelandet. Er der et æresmedlem til stede kan denne indsættes på enhver af de tre poster. Generelt skal alle detaljer blot gennemføres på den efter vilkårene på stedet bedste måde. Evt. tvivlsspørgsmål kan rettes til Danmarks-Samfundet eller til Sønderjysk Frivillige Brandværnsfor bund. Revideret Side 19 af 37

20 Ceremoniel tildækning/ afdækning af fanen og oprulning af fanen Revideret Side 20 af 37

21 Fanebæreren Det kræver et vist håndelag at bære en fane, sådan at den kommer til sin ret. Hvervet som fanebærer kræver ikke alene følelse for hvervets betydning, men også en vis fysisk styrke og den sikkerhed, der kommer af, at man kan sine ting. Fanebærer med fanevagt. Fanebæreren bør altid suppleres med en fanevagt til assistance samt afløsning ved langvarige opgaver. Fanen opbevares normalt helt tør sammenrullet i et hylster. Hvis fanen skal transporteres et stykke vej, før den skal bruges, skal fanebæreren lade hylsteret sidde på, indtil han når samlingsstedet. I mange tilfælde hører til fanen et bandolér med en cylindrisk lomme, faneskoen, hvori fanestangens nederste ende - med dupskoen - kan støttes. Bandoléret bæres over venstre skulder, således at fanebæreren har faneskoen til højre lidt over knæhøjde. Fanebærer. Hvis ceremonien nødvendiggør, at der marcheres langt med fanen udfoldet, vil det være klogt at medbringe bandolér, og i øvrigt kan fanesnoren bruges i blæsevejr. Det gøres ved at slå en løs knude med fanesnorene udfor fanens nederste kvadrat. Derefter bindes fanesnorene omkring stang og fane i endnu en løs knude (se tegningen). I andre tilfælde bør man lade bandoleret blive hjemme. Når der trædes an, har fanebæreren fanen ved fod. Fanestangen støttes mod jorden med dupskoen ved den udvendige side af højre fod. I retstilling trækkes fanestangen ind mod højre skulder og omfattes af højre hånd med tommelfingeren bagved og de øvrige fingre foran. Når fanebæreren skal afmarchere, løfter han med højre hånd fanen, indtil højre hånd er på højde med issen og griber med venstre hånd fat om fanestangen i bæltehøjde. I denne stilling bæres fanen under marchen. Revideret Side 21 af 37

22 Hvis bandoleret ikke bruges, kan højre hånd - i stedet for i højde med issen - fatte om dupskoen nederst på fanestangen. Venstre hånd støtter om fornødent fanestangen i brysthøjde. Fanebærerens påklædning er uniform med hvide handsker. Revideret Side 22 af 37

23 Hilsen med fanen Fanesænkning er en hyldest, som normalt kun tilkommer fædrelandet og kongelige personer samt fremmede statsoverhoveder. Sænkningen, der udgår fra den før beskrevne bærestilling, udføres ved at venstre hånd fører den nederste ende af fanestangen over på venstre side af kroppen, medens højre hånd sænkes så meget, at fanestangen så vidt muligt er vandret og peger skråt fremad til højre, så fanedugen hænger lige ned uden at rørejorden. Sænkningen påbegyndes, når fanebæreren er 10 skridt fra den, der skal hilses, og afsluttes, når han er 10 skridt forbi. Fanen sænkes tilsvarende, når de kongelige personer ankommer og indtager deres pladser, eller når de passerer foran fronten. Fanen sænkes endvidere, når der udbringes et leve for majestæten eller for fædrelandet, samt mens»kong Kristian«eller»Der er et yndigt land«spilles eller synges. Fanesænkning kan være berettiget i enkelte andre tilfælde f.eks. ved bisættelser, se senere herom. Som det fremgår af de første to linier i dette afsnit skal fanesænkningen normalt betragtes som en særlig hyldest. Der er imidlertid skabt en mangeårig tradition såvel herhjemme som i udlandet for at idrætsorganisationer i forbindelse med konkurrencer, stævner, opvisninger mv. efter indmarchen tager front mod publikum og herunder sænker fanen som et svar på den hilsen og honnør publikum altid viser idrætsudøverne. Denne hævdvundne skik kan fortsat følges, idet fanen herved ikke hilser publikum, men på en naturlig måde kvitterer på holdets vegne for publikums interesse. Efter den aflagte»kvittering«anbringes fanen normalt på et forud aftalt sted. Hilsen med fane (stående) Hilsen med fane (under gang) Revideret Side 23 af 37

24 Faner ved stævner og optog. Opstilling Der stilles op til optog på følgende måde: Orkester/ orkestre med fane(r)/ standard(er). Faneborg/ Fanesektion Det arrangerende værns fane, eller den fane, som det arrangerende værn ønsker skal lede optoget. De resterende faner Inviterede gæster. Evt. ekstra orkestre. Medlemmer af de frivillige brandværn. Evt. ekstra orkestre. Opstilling til optog Ret og rør med en fane Rørstilling med fane. Retstilling med fane. Revideret Side 24 af 37

25 Uddeling af hædersbevisninger Under uddeling af hædersbevisninger tages fanen til skulder. Takt 1 Takt 2 Takt 3 Takt 3 med fane -skulderhylster Fane ved skulder. Revideret Side 25 af 37

26 March Under marchturen skal fanebæreren være opmærksom på at fanen ikke fanges i træer og andre forhindringer der hænger ud over marchruten. Festmarch. Fanemarch Da fanemarchen er højdepunktet af festmarchen foretages den normalt kun af det værn, der arrangerer optoget. Man kan undtagelsesvis foretage fanemarch med hele faneborgen. Der skal være en meget god begrundelse for at foretage dette da det er meget svært at lave fanemarch med faner og risikoen for at lave fejl er meget stor. Afslutning Når festmarchen/ optoget er afsluttet pakkes fanen ned. Takt 1 Takt 2 Takt 3 Fanemarch Revideret Side 26 af 37

27 Afvikling af festmarch. Kommando til værnene Kommando til fanesektionen Opstilling af brandværnene Brandværn træd an Følger samme ordre Til højre ret Følger samme ordre Se lige ud Følger samme ordre Værnene afgiver melding Meldinger Kaptajnerne træder ind Træd ind Der meldes til formanden Formanden lader røre Rør Følger samme ordre Evt. tale EVT. uddeling af hæderstegn Til højre ret Følger samme ordre Se lige ud Følger samme ordre Fane ved skulder Modtagerne af hæderstegnene kaldes frem ved navneopråb Der uddeles hæderstegn Modtagerne af hæderstegnene træder ind Fane ved fod Rør Følger samme ordre Fronten skridtes af Til højre ret Følger samme ordre Se lige ud Følger samme ordre Fane ved skulder Se til højre(venstre) Følger samme ordre Æresgæsterne skridter fronten af Se lige ud Følger samme ordre Fane ved fod Rør. Følger samme ordre Æresgæsterne træder på plads bag fanesektionen Festmarch Til højre ret Følger samme ordre Se lige ud Følger samme ordre Fane ved skulder Højre (venstre) om Følger samme ordre Brandværn March Følger samme ordre Ankomst til fanemarch/ afslutning af festmarch Brandværn holdt Følger samme ordre Højre(venstre) om Følger samme ordre Fane ved fod Rør Følger samme ordre Evt. tale Æresgæster indtager deres pladser til fanemarch Til højre ret Følger samme ordre Se lige ud Følger samme ordre Fane ved skulder Fanemarch Fane march. (kun den eller de faner der går fanemarch) Fane ved fod Rør Følger samme ordre Træder ind til årsmøde Træd ind Følger samme ordre Revideret Side 27 af 37

28 Faner ved fester Fanen føres op af en fanevagt. Hvis der er udpeget en fanefører går denne foran fanen. Såfremt flere faner indgår vil der normalt være udpeget en fælles fanefører. Fanerne tages ved fod, og rørstilling indtages. Under indmarchen rejser alle sig med front mod fanerne. Forsamlingen sætter sig først, når opmarchen er tilendebragt. I forbindelse med fællesspisning, underholdning, foredrag osv. stilles fanerne i fanefod, hvis sådanne haves, således at fanebærerne kan få lejlighed til at hvile sig. Evt. kan fanebærerne afløses af faneførerne eller andre fanevagter. Inden den officielle fests afslutning føres fanerne ud i samme orden og rækkefølge som ved indmarchen, medmindre man lader dem blive i fanefod til festen er forbi. Revideret Side 28 af 37

29 Dannebrog ved kirkelige handlinger I årenes løb er der gentagne gange rettet henvendelse til forbundet vedr. spørgsmålet om Dannebrog i kirken. Dette emne står direkte i forbindelse med den stærke tilknytning, der altid har været mellem kirken og nationens samlingsmærke. Selve spørgsmålet om Dannebrog i kirken kan ikke besvares entydigt og generelt, men nedennævnte retningslinjer bør følges: 1. Uanset hvilken form for kirkelig handling, der er tale om skal præsten samt familien give deres tilladelse til fanens tilstedeværelse. 2. Er svarene positive fastsætter man i samarbejde med præsten/kordegnen, hvordan højtideligheden skal forløbe. 3. Hvis man ikke har en fast procedure ved kirken, for hvorledes faner skal behandles ved kirkelige handlinger kan efterfølgende retningslinier følges: a) Ankomst og afgang. i) Ankomst og afgang kan ske under henholdsvis præludiet og postludiet ii) Fanerne kan være på plads i kirken, før menigheden ankommer, og føres ud, når kirken atter er tom. Vælger man det første, rejser menigheden sig og gør front, mens fanerne langsomt føres frem til den aftalte plads - og når de atter føres ud. b) Afløsning af fanevagter. i) Hvad angår afløsning, bør fanevagten så vidt muligt vælge tidspunkter under salmesangen, men i det hele taget optræde med udpræget stilfærdighed Spørgsmålet om at hilse med fanen i tilknytning til den kirkelige handling kan vanskeligt besvares entydigt. I hvert enkelt tilfælde bør dette og andre detaljer aftales med præsten. Dog bør fanen sænkes, når velsignelsen lyses. At sænke fanen skal forstås således, at fanen fra (næsten) lodret stilling føres frem til en passende hældning afhængig af placering og øvrige omstændigheder. Oftest bliver der kun tale om en mindre hældningsvinkel. Skal fanen ved begravelse forsynes med sørgeflor? Nej, principielt bærer fanen ikke sorg. Dannebrog ved bryllupper. Fanen står ved hovedindgangen til kirken når parret kommer ud fra kirken. Dannebrog ved festgudstjenester og højmesser. Ved festgudstjenester og højmesser repræsenterer fanerne som regel udover brandværnene ungdomskorps og søndagsskoler. Det er en god idé at aftale med kordegn eller kirketjener om på et neutralt tidspunkt forud at indøve ceremonierne, så alting forløber fint. Dannebrog ved mindehøjtideligheder. Fanen anvendes i kirken som ved begravelser/ bisættelser. Æresvagter. Når der opstilles æresvagt placeres fanen ved hovedgærdet af kisten. Hvis dette ikke af pladsmæssige årsager kan lade sig gøre placeres fanes mest hensigtsmæssigt i nærheden af kisten. Revideret Side 29 af 37

30 Billede fra Æreskaptajn Peter Hansens bisættelse. Dannebrog ved begravelser og bisættelser. Der er flere situationer i forbindelse med begravelser og bisættelser: Start på ceremonien. a) Kisten står i kirken. b) Kisten ankommer til kirken. c) Kisten hentes i kapellet med fane og følges til kirken med fanen. Højtidelighed. Afslutning af ceremonien. d) Ceremonien afsluttes i kirken og kisten bliver stående. e) Kisten føres til gravstedet og ceremonien afsluttes ved graven. f) Kisten føres ud af kirken og køres bort. g) Ceremonien afholdes i et krematorium. Hvis båren føres til kirken er rækkefølgen: Fane - Præst - Kiste - Følge Er kisten i kirken kan man vælge at lade fanen tage opstilling før følget ankommer til kirken. Ellers føres fanen ind efter at følget er ankommet til kirken ved at fanebæreren går i højre side af gangen. Fanebæreren skal under turen op af kirkegulvet være opmærksom på evt. kirkeskibe og lamper. Fane knækkes dvs føres med en hældning på ca grader. Hvis man vælger at have fanevagten med til serimonien går fanevagten i venstre side af gangen. Når kisten føres fra kirken til gravstedet er rækkefølgen: Fane - præst - kiste - følge Når kisten sænkes i graven hilses med fanen. Der hilses når præsten foretager ved jordpåkastelsen, og hvis familienlaver jordpåkastelse hilses der også. Revideret Side 30 af 37

31 Når familien har takket, tager fanebæreren fanen ved skulder, går fanebæreren hen til graven, hilser og samler fanedugen og går væk. Mens fanen hilser, gør evt. fanevagter honør. Fanedugene holdes samlet om stangen, når de føres tilbage til samlingspladsen (våbenhuset), hvor de rulles sammen og anbringes i hylster. Der har været talt meget om hvor mange gange, der skal hilses. Man kan nøjes med at hilse en gang, men eller hilses der tre gange (Faderen, Sønnen og Helligånden). Hvis båren skal føres til rustvogn er rækkefølgen: Fane - Præst - Kiste - Følge Fane og æresvagt ved rustvogn. (fra Æreskaptajn Peter Hansens bisættelse). Ved rustvognen er rækkefølgen: Fane - Præst - Følge Fanebæreren hilser og fanevagten gør honnør når rustvognen kører fra kirken. Ved deltagelse af mange faner og dårlig plads kan en enkelt fane hilse på de øvriges vegne. Den korrekte påklædning for fanebærere ved bisættelser er uniform eller højtidsdragt (mørkt tøj, evt. kjole og hvidt). Fanebærerne samles i kirkens eller kapellets våbenhus, hvor de afdækker fanerne. Evt. hovedbeklædning lægges i våbenhus Stiller der flere faner ved en bisættelse, samordnes disse af en fælles fanefører. Han fører fanerne fra samlingsstedet til de bestemte pladser. De faner, der har nærmest tilknytning til den afdøde, opstilles ved kistens hovedende. De øvrige fanebærere tager opstilling i midtergangen (hovedskibet) med front mod hinanden. Når præsten træder frem, gør disse front mod ham. Når velsignelsen lyses, står fanebærerne ret. Efter præstens tale vender fanebærerne i hovedskibet atter front mod hinanden. Ved slutningen af sidste salmes næstsidste vers føres fanerne ud af kirken. De faner, der blev ført ind først, føres også først ud, således at fanebærerne kommer til at passere mellem de opstillede faner. Udenfor tager fanebærerne opstilling på begge sider af rustvognen. Fane ved ceremonielle kransenedlæggelser. Ved ceremoniel kransenedlæggelse hilses med fanen, mens kransen lægges ved mindestenen/ mindemonumentet. Der hilses indtil personen, der har lagt kransen vender sig om for at gå væk/ tager en hue eller anden hovedbeklædning på hovedet. Det anbefales at ceremonien med kransenedlæggelsen ikke tager mere en 3 minutter. Revideret Side 31 af 37

Vejledning for fanebærere

Vejledning for fanebærere Vejledning for fanebærere og ceremoniel 1. Opstilling til parade Faneløjtnant og fanebærer med tildækket fane træder an på paradens højre fløj. Fanen tages ved fod. Inden fanen afdækkes kommanderes:»paraden

Læs mere

FANEBÆRERENS 10 BUD 10 vigtige bud til hjælp for afdelingens fanebærere og fanevagter. Uddybning forefindes i dette regulativ.

FANEBÆRERENS 10 BUD 10 vigtige bud til hjælp for afdelingens fanebærere og fanevagter. Uddybning forefindes i dette regulativ. FANEBÆRERENS 10 BUD 10 vigtige bud til hjælp for afdelingens fanebærere og fanevagter. Uddybning forefindes i dette regulativ. 1. Følelse, respekt og passende påklædning til lejligheden. 2. Fanebærer/fanevagt

Læs mere

Sådan bruges Dannebrog

Sådan bruges Dannebrog Sådan bruges Dannebrog Guide til korrekt brug af Dannebrog Udgivet med støtte fra A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formaal Sådan bruges Dannebrog HKH Prins Joachim er protektor

Læs mere

b. Håndtering af faner skal ske med den respekt og værdighed, som ligger i fanen og dens symbolik for Danmark.

b. Håndtering af faner skal ske med den respekt og værdighed, som ligger i fanen og dens symbolik for Danmark. 13. CEREMONIEL, del 1 Fanen 1. Generelt a. Når fanerne tilhørende De Danske Garderforeninger er repræsenteret ved ceremonielle begivenheder, enkeltvis eller sammen med andre faner, så er det håndteringen

Læs mere

Velkommen til Kursus for fanebærere

Velkommen til Kursus for fanebærere Velkommen til Kursus for fanebærere i Sydslesvig f.eks. 13. oktober 2013 kl. 20.00 1 Fanebærerkursus 2 Kursusplan Danmarks-Samfundet Dannebrogs historie Flagtyper Flagreglement Faner Faneeksercits Faneindvielse

Læs mere

Dannebrogsviden Sådan bruges Dannebrog Af flagkonsulent i Danmarks-Samfundet Søren Cruys-Bagger Maj 2013

Dannebrogsviden Sådan bruges Dannebrog Af flagkonsulent i Danmarks-Samfundet Søren Cruys-Bagger Maj 2013 Danmarks-Samfundet Flagviden Dannebrogsviden Sådan bruges Dannebrog Af flagkonsulent i Danmarks-Samfundet Søren Cruys-Bagger Maj 2013 Disse små spørgsmål/svar-artikler findes på vores hjemmeside. Men de

Læs mere

Håndbog for. fanebærere

Håndbog for. fanebærere Håndbog for fanebærere Håndbog for fanebærere 1. udgave 2013 ISBN 978-87-990709-1-6 Danmarks-Samfundet Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby www. danmarks-samfundet.dk e-post: ds@danmarks-samfundet.dk

Læs mere

Afsnit: 1.0.0 Side: 1/2 FANEREGLEMENT Dato: 31.12.2002

Afsnit: 1.0.0 Side: 1/2 FANEREGLEMENT Dato: 31.12.2002 Afsnit: 1.0.0 Side: 1/2 Emne: Forord Beredskabs-Forbundets håndbog "INFORMATION" er 5. bind i forbundets håndbogssamling, der samlet omfatter: 1. Organisation 2. Beredskabsbestemmelser 3. Kommission 4.

Læs mere

Afsnit 13. 13. CEREMONIEL, del 4. Årgangsparade

Afsnit 13. 13. CEREMONIEL, del 4. Årgangsparade 13. CEREMONIEL, del 4 Årgangsparade a. Årgangsparade afholdes den første søndag i maj på Livgardens Kaserne i København. Alle gamle gardere kan deltage, ligesom pårørende er velkommen til at møde op og

Læs mere

Kongevagt på Amalienborg

Kongevagt på Amalienborg Kongevagt på Amalienborg Her kan du se, skridt for skridt, hvordan et vagtskifte på Amalienborg udføres, når regenten er på slottet. Se hele forløbet, lige fra gardernes påklædning kontrolleres på Livgardens

Læs mere

Danmarks-Samfundets Århus Kreds. 100-års jubilæum

Danmarks-Samfundets Århus Kreds. 100-års jubilæum Danmarks-Samfundets Århus Kreds 100-års jubilæum 1908-2008 Danmarks-Samfundets Århus kreds Inviterer Foreninger, organisationer, virksomheder, myndigheder m.fl. i Århus og omegn til Valdemarsfest lørdag

Læs mere

Markerinper ved Monument for Danmarks internationale Indsats. Kategori 1. Officielt arrangement uden deltagelse/overværelse af særligt inviterede m.m.

Markerinper ved Monument for Danmarks internationale Indsats. Kategori 1. Officielt arrangement uden deltagelse/overværelse af særligt inviterede m.m. 5. september 211 Markerinper ved Monument for Danmarks internationale ndsats Kategori 1. Officielt arrangement uden deltagelseoverværelse af særligt inviterede m.m. Eksempel. Kranselægning i forbindelse

Læs mere

Side 1. ad 5: Behandling af indkomne forslag Lokalformanden gennemgik baggrunden for de mange ændringsforslag til de nuværende vedtægter.

Side 1. ad 5: Behandling af indkomne forslag Lokalformanden gennemgik baggrunden for de mange ændringsforslag til de nuværende vedtægter. Side 1 Storkøbenhavn Nummer 1 2012 Beslutningsreferat fra generalforsamlingen Lokalforeningen for Storkøbenhavn 2012 Generalforsamlingen onsdag den 15. februar 2012 fra kl. 19.30 hos Trafikselskabet Movia

Læs mere

14. HÆDERSTEGN, FORENINGSEMBLEMER OG HÆDERSBEVISNINGER

14. HÆDERSTEGN, FORENINGSEMBLEMER OG HÆDERSBEVISNINGER 14. HÆDERSTEGN, FORENINGSEMBLEMER OG HÆDERSBEVISNINGER a. Indledning 1. Enhver forening, der fungerer på basis af ulønnet frivilligt arbejde, har et ønske om at anerkende de medlemmer, der udfører en særlig

Læs mere

T 1 T 1 S 1 S 2 O 2 F 2 L 3 F 4 S 4 S 6 T 28 T 8 F 9. O 9 Besættelsen L 10 F 11 S 11 L 12. S 13 Palmesøndag M O 14 T 15

T 1 T 1 S 1 S 2 O 2 F 2 L 3 F 4 S 4 S 6 T 28 T 8 F 9. O 9 Besættelsen L 10 F 11 S 11 L 12. S 13 Palmesøndag M O 14 T 15 Barselskalender 2014 Januar ebruar Marts April Maj Juni O 1 Nytårsdag M 2 23 3 M 3 6 M 3 10 S 5 M 5 Befrielsen 19 Grundlovsdag M 6 2 M 7 15 O 7 Pinsedag Besættelsen M 9 2. pinsedag 24 M 10 7 M 10 11 0

Læs mere

IDRÆTSFORENING FLYVESTATION KARUP LOVE

IDRÆTSFORENING FLYVESTATION KARUP LOVE 1. NAVN IDRÆTSFORENING FLYVESTATION KARUP LOVE 24 APR 2014 Foreningens navn er Forkortet : Idrætsforeningen Flyvestation Karup : IFK Hjemsted/adresse : Flyvestation Karup, 7470 Karup J. Foreningen er stiftet

Læs mere

FOA 1 HÅNDBOG FOR FANEBÆRERE

FOA 1 HÅNDBOG FOR FANEBÆRERE FOA 1 HÅNDBOG FOR FANEBÆRERE Fanen kan bruges ved følgende begivenheder: - Begravelser, hvor familien har rettet henvendelse til afdelingen og ønsket fanens tilstedeværelse, - Fagenes fest - 1. maj - Afdelingens

Læs mere

Møllehøj Information Maj 2013

Møllehøj Information Maj 2013 Møllehøj Information Maj 2013 34. årgang MØLLEHØJS BESTYRELSE Formand Næstformand Kasserer Bestyrelses medlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelses suppleant Bestyrelses suppleant Bilags kontrollant Bilags kontrollant

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

NYHEDSBREVET GAMMELBY GRUNDEJERFORENING

NYHEDSBREVET GAMMELBY GRUNDEJERFORENING NYHEDSBREVET GRUNDEJERFORENING KLOAKERING I BYEN Som I sikkert kan huske, så orienterede vi her i Nyhedsbrevet # 30 i januar, om at Vejen Kommune havde fremskyndet etableringen af spildevands- og regnvands

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

FATNINGER - OPSTILLINGER - FIGURER -

FATNINGER - OPSTILLINGER - FIGURER - Uddrag af Håndbog over trin og udtryk i dansk folkedans Udgivet af Foreningen til Folkedansens Fremme København - Anno 1991 samt andre kilder FATNINGER - OPSTILLINGER - FIGURER - 1. Udgave Juni 2010 Fatninger,

Læs mere

I dag, den 30. juni er det 10 år siden Flyvestation Vandel halede flaget ned for sidste gang

I dag, den 30. juni er det 10 år siden Flyvestation Vandel halede flaget ned for sidste gang I dag, den 30. juni er det 10 år siden Flyvestation Vandel halede flaget ned for sidste gang Klokken er nogle få sekunder før 12:00, så falder kommandoen: Hal flaget ned! Kommandoen: Hal flaget ned! havde

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

Med PROVINSFORLAGET Miljøkalendere får du arbejdsliv og fritidsliv til at mødes. Danmarks billigste kalendere

Med PROVINSFORLAGET Miljøkalendere får du arbejdsliv og fritidsliv til at mødes. Danmarks billigste kalendere Kalenderkatalog 2016 Med får du arbejdsliv og fritidsliv til at mødes Danmarks billigste kalendere Tlf 86 42 34 66 Førende indenfor miljøvenlige kalendere Svanemærket trykkeri Online nethandel på wwwkalenderbutikdk

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje

Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje Begraves eller bisættes hvad er forskellen? Begravelse Ved en begravelse (også kaldet jordfæstelse) sænkes kisten i jorden. Ceremonien/ højtideligheden kaldes

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed.

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. For at udøve og vise den nødvendige respekt og tolerance overfor hinanden i Jiu-Jitsu,

Læs mere

Øvelsesbeskrivelser for SLH. Sunds Lydige Hunde

Øvelsesbeskrivelser for SLH. Sunds Lydige Hunde Øvelsesbeskrivelser for SLH. Sunds Lydige Hunde Øvelsesbeskrivelserne er kopieret fra DKK (Dansk Kennel Klub) Regler for lydighedstræning Hunden trænes alle 13 træningsaftener af samme fører, som skal

Læs mere

Håndbog for fanebærere. Side 1. Rundvisning på Frihedsmuseet. Årsskrift 2013. Besigtigelse på Københavns Rådhus

Håndbog for fanebærere. Side 1. Rundvisning på Frihedsmuseet. Årsskrift 2013. Besigtigelse på Københavns Rådhus Side 1 Storkøbenhavn Nummer 1 2013 Rundvisning på Frihedsmuseet Rundvisning på Frihedsmuseet den 9. april, er flyttet til d. 22 maj kl. 19.00, se vedlagte. (Arrangementet er aflyst grundt branden på Friheds

Læs mere

Garderforeningen for Nordjyllands Faner

Garderforeningen for Nordjyllands Faner Garderforeningen for Nordjyllands Faner 2. udgave 2003. Tekst og research: 283 maj 1938 Erik Lottrup Redaktion: 07 1971 Niels Thygesen 1 FANEBEFALINGEN: Jeg betror dig denne fane, fordi jeg ved, at du

Læs mere

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Læs mere

Øvelsesbeskrivelser for SLH. Sunds Lydige Hunde

Øvelsesbeskrivelser for SLH. Sunds Lydige Hunde Øvelsesbeskrivelser for SLH. Sunds Lydige Hunde Øvelsesbeskrivelserne er kopieret fra DKK (Dansk Kennel Klub) Regler for lydighedstræning Hunden trænes alle 13 træningsaftener af samme fører, som skal

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika 1. Navn og hjemsted Mission Afrika. Folkekirkelig Mission i Afrika (forkortet MA) er stiftet i Aalborg den 22. november 1911 under navnet Dansk Forenet Sudan Mission,

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. skudøvelser om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. I dette tilfælde koncentrerer vi os om skud, der skal dygtiggøre målmanden i

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg BEK nr 1123 af 15/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-17902 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Eksercits, LPU 1, 1007 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden, færdigheder og kompetencer, at kursisten

Læs mere

LÆRINGSPLAN FOR Lovpligtig uddannelse (HHV, FHV, MHV), modul 1 Eksercits

LÆRINGSPLAN FOR Lovpligtig uddannelse (HHV, FHV, MHV), modul 1 Eksercits LÆRINGSPLAN FOR Lovpligtig uddannelse (HHV, FHV, MHV), modul 1 Eksercits Udarbejdet af: AG LPU Dato og år: 01 10-2016 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af faget: Eksercits,

Læs mere

Formanden beretning Chr. Ankerstjerne Rønneberg. Side 1

Formanden beretning Chr. Ankerstjerne Rønneberg. Side 1 Side 1 Storkøbenhavn Nummer 1 2016 Formanden beretning Chr. Ankerstjerne Rønneberg Københavns Lufthavne, Kastrup Beretning ved generalforsamling i DS, Storkøbenhavn den 29. februar 2016. Også 2015 blev

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Vedtægter. 28. Februar 2015. www.rigsspillemand.dk

Vedtægter. 28. Februar 2015. www.rigsspillemand.dk Vedtægter 28. Februar 2015 1 Selskabets navn og hjemsted Selskabets navn er Danmarks Rigsspillemænd. Selskabet er indtil videre hjemmehørende i Roskilde, hvor det er stiftet. Danmarks rigsspillemænd er

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 4. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

10 Ønsker om flagning på busser og fremtidig procedure for beslutning om flagning

10 Ønsker om flagning på busser og fremtidig procedure for beslutning om flagning Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 13. marts 2014 Mads Lund Larsen 10 Ønsker om flagning på busser og fremtidig procedure for beslutning om flagning Indstilling: Administrationen indstiller,

Læs mere

R ØRPOSTEN. Havesæson 2014...

R ØRPOSTEN. Havesæson 2014... R ØRPOSTEN Årgang 5 nummer 1 Forår 2014 Havesæson 2014..... Velkommen til en ny havesæson, som i år er startet rigtig godt, vi nyder sikkert alle de flotte forårsfarver i vore haver og netop nu de blomstrende

Læs mere

ALMANAK. 2015 torsdag 2. april Skærtorsdag. www.almanak.dk MARTS / APRIL JULI OKTOBER. fredag 3. april Langfredag. søndag 5.

ALMANAK. 2015 torsdag 2. april Skærtorsdag. www.almanak.dk MARTS / APRIL JULI OKTOBER. fredag 3. april Langfredag. søndag 5. 30. marts MARTS / APRIL Uge 14 31. marts ALMANAK 2015 1. april 2. april Skær 3. april Lang www.almanak.dk 4. april Version: 27.01. 2015 5. april Påskedag JULI Uge 28 OKTOBER Uge 42 6. juli 12. oktober

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

Øvelsen udføres med min. 3.og max. 8 hunde i hver afdækning. Hundene afdækkes med min. 3 meters afstand.

Øvelsen udføres med min. 3.og max. 8 hunde i hver afdækning. Hundene afdækkes med min. 3 meters afstand. REGLER for lydighedsprøver 2013 KLASSE II 1. Fællesdæk (2 minutter) (Koeff. 2 max. 20 p.) Øvelsen udføres med min. 3.og max. 8 hunde i hver afdækning. Hundene afdækkes med min. 3 meters afstand. Når hundene

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

De øvrige efterladte fik først længe efter underretning om fundet af deres pårørende, og. at de var blevet begravet på Aarestrup Kirkegård.

De øvrige efterladte fik først længe efter underretning om fundet af deres pårørende, og. at de var blevet begravet på Aarestrup Kirkegård. En englænder lægger krans på sin fars grav - med 66 års forsinkelse Skrevet maj 2013 af Niels Nørgaard Nielsen, der var vært for Ann og Colin Jordan fra 8. til 11. maj 2013. Ann, født Emery, er datter

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Galten civile Hundeførerforening Gældende fra 01.01.2001

Galten civile Hundeførerforening Gældende fra 01.01.2001 KONKURRENCEPROGRAM FOR K-KLASSEN Øvelser: Lineføring 10x2 Stå 10x1 Sid 10x1 Dæk 10x1 Spring 10x2 Fremadsendelse m. indkald 10x1 --------------------------------------------------- I alt 80 Point. Galten

Læs mere

VEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER

VEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER STATSMINISTERIET VEJLEDNING OM EKSPEDITION AF STATSRÅDSSAGER NOVEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 1 2. Fremsættelse af lovforslag (og beslutningsforslag) 2.a Forelæggelse af lovforslag

Læs mere

754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til himlene rækker

754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til himlene rækker Tekster: Jer 18,1-6, Ef 5,15-21, Matt 22,1-14 Salmer: Lihme 9.00 754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og

Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og Josefine Høgenhaug Aaen Foto: Josefine Høgenhaug Aaen

Læs mere

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker Maj * Juni * Juli * August 2014 NYT FRA PASTORATET Velkommen til dette første Sognebladet for Karrebæk og Fodby kirker. De to menighedsråd er blevet enige om at udgive

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Kildevæld Sogns Plejehjem

Kildevæld Sogns Plejehjem Kildevæld Sogns Plejehjem At miste én, man holder af Kære pårørende Vi vil gerne kondolere med tabet af din slægtning. Vi ved, at der ofte er mange tanker i forbindelse med dødsfald hos ens nærmeste, og

Læs mere

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Oversigt (indholdsfortegnelse) LOV nr 166 af 14/03/2001 Gældende (Undervisningsmiljøloven) Offentliggørelsesdato: 15-03-2001 Undervisningsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4

Læs mere

Brug bolden 3. Idéer på spil

Brug bolden 3. Idéer på spil Brug bolden 3 Idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis.............................. 3 Tennis................................... 7 Fodbold................................. 12 Håndbold................................

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen Den sidste søndag i efterårsferien. Frokost bagefter. Det er blevet

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Nogle ord om emnet: Når den unge mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med den unge, at tage

Læs mere

LP-regler Øvelsen udføres som i klasse II, dog med den tilføjelse at langsom gang indgår i øvelsen.

LP-regler Øvelsen udføres som i klasse II, dog med den tilføjelse at langsom gang indgår i øvelsen. LP-regler 2009 19 KLASSE III 1. Fællesafdækning (4 minutter) (Koeff. 2 max. 20 p.) Hundene placeres ved siden af hinanden med ca. 3 meter imellem. På tegn fra dommeren kommanderes hundene i dæk, hvorefter

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Tjenestekendskab Maritimt Officerskursus B. Kort navn TJEK MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den

Læs mere

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren Kontaktofficeren Emner Hvilken støtte/muligheder der findes for den hjemvendte soldat? SSOP, KSO, HKKF Livlinen, Soldaterlegatet, Danske Veteranhjem, Veterankortet, Forsvarets Veterancenter. Rotation.

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere