Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde"

Transkript

1 Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? CISU vil fremme: Stærke danske civilsamfundsorganisationer, der: styrker civilsamfundsorganisationer i Syd gennem partnerskaber forbinder fortalervirksomhed i Nord og Syd prioriterer engagerende oplysning med fokus på globale sammenhænge og strukturelle årsager til fattigdom Hvorfor er det vigtigt at definere danske organisationers rolle i udviklingsarbejde? Hvorfor skal der gå overhovedet gå penge til udviklingsarbejde gennem danske organisationer? Det er et spørgsmål, der jævnligt bliver stillet af såvel politikere som andre ikke mindst i takt med, at kapaciteten blandt organisationer i Syd i mange tilfælde bliver stærkere, og der oprettes flere og flere fælles donorfonde i fattige lande, hvor lokale organisationer kan søge penge direkte. De traditionelle argumenter for at lade danske organisationer indgå i udviklingssamarbejde har typisk handlet om følgende tre: 1) sikre folkelig forankring og mellemfolkelighed, det vil sige opbakning og engagement hos den brede danske befolkning i forhold til udviklingsbistanden, herunder én-til-én møder mellem danskere og folk i fattige lande, 2) mangfoldighed, det vil sige, at så mange forskellige mennesker som muligt får mulighed for at involvere sig i udviklingsarbejde, og at arbejdet og pengene - kommer så mange forskellige mennesker som muligt til gode i modtagerlandet samt 3) tillægsværdi, det vil sige den faglige og tekniske ekspertise, som en dansk organisation kan bidrage med. Disse argumenter er stadig vigtige og centrale, men der er også andre vigtige grunde til, at danske (og andre nord-baserede) organisationer har en vigtig rolle at spille i udviklingsarbejde. Dem vil CISU i dette positionspapir inddele i tre hovedtemaer, nemlig danske organisationers potentiale for at: 1. dele deres erfaringer med deltagelse og folkelig inddragelse 2. styrke lokal og international fortalervirksomhed 3. lave engagerende oplysning, der adresserer globale årsager til fattigdom De tre hovedtemaer bliver uddybet på de næste sider.

2 1. Dele erfaringer med deltagelse og folkelig inddragelse Hvad er erfaring med deltagelse og folkelig forankring? Det danske civilsamfund har en lang tradition for at organisere sig. Gennem foreninger, sportsklubber, organisationer, andelsbevægelser, støttegrupper m.m. har borgere haft mulighed for at diskutere og påvirke, hvordan samfundet skal organiseres lokalt såvel som nationalt. De mange forskellige organiseringer af folk i Danmark har sikret, at forskellige befolkningsgrupper blev hørt, mange interesser blev varetaget, og politiske processer blev fulgt og påvirket. I sportsforeninger, skolebestyrelser og andelsforeninger er folk mødtes på tværs af sociale baggrunde og har diskuteret udfordringer, muligheder og visioner 1. Denne lange tradition for organisering uden for staten og markedet har været med til at skabe sammenhæng og tillid blandt samfundets borgere nogle kalder det endda for samfundets lim. Samtidig har det givet nyttige erfaringer i at indgå i demokratiske processer og påvirke beslutningstagere på forskellige niveauer. Hvordan kan danske organisationer bidrage? I udviklingsarbejdet er dette en vigtig værdi. Danske organisationer kan dele deres erfaringer i forhold til, hvordan man kan få sin stemme hørt ved at organisere sig. Både på lokalt niveau gennem eksempelvis ungdomsorganisationer, kvindegrupper, kooperativer, skolebestyrelser og lignende, men også i forhold til hvordan civilsamfundsorganisationer kan handle over for staten og blive inddraget i væsentlige politiske områder. Danske organisationer kan med deres foreningserfaring samtidig støtte deres partnere i at minde lokale regeringer om den samfundsmæssige værdi, det giver at inddrage civilsamfundet i politiske processer, og hvordan det kan være med til at skabe social stabilitet og opbakning til politiske beslutninger og prioriteringer. På et organisatorisk niveau har mange danskere erfaring med at opbygge og drive foreninger, rekruttere medlemmer, lede og motivere frivillige, samt viden om at skrive ansøgninger og søge penge. Alt sammen erfaringer, der kan inspirere og styrke organisationer i lande, hvor der ikke er samme tradition for et stærkt civilsamfund. 2. Styrke lokal og international fortalervirksomhed Hvad er fortalervirksomhed? Fortalervirksomhed betyder at arbejde med at påvirke politiske processer og beslutningstagere lokalt, såvel som nationalt og internationalt 2. Ud fra en rettighedsbaseret tilgang er fortalervirksomhed med til at sikre, at udviklingsarbejde får fat på de mere grundlæggende årsager 1 Måske er det ikke længere helt sådan i dag Troels?? 2 Se mere om definitionen af fortalervirksomhed i CISUs positionspapir nr. 2 (www.cisu.dk/positionspapirer)

3 til fattigdom frem for blot at lindre symptomerne i kraft af serviceydelser (såsom at levere sundhedsydelser, betale skolepenge eller bygge børnehjem). Hvordan kan danske organisationer bidrage? Danske organisationer kan styrke deres lokale partneres arbejde med fortalervirksomhed på flere niveauer. I mange tilfælde vil den danske organisation kunne støtte en lokal partner i eksempelvis strategisk planlægning, systematisk opfølgning på henvendelser til beslutningstagere samt evt. dannelse af tematiske netværk med fokus på sundhedsproblematikker, uddannelse, klima og miljø eller andet. Ofte kan en organisation med rod i det danske civilsamfund også fungere som inspiration til, at en lokal partner overhovedet begynder at overveje nytten af at lave fortalervirksomhed i stedet for primært at arbejde med serviceydelser. Det vil sige, det vi ovenfor kaldte symptombehandling. Samtidig kan danske organisationer være med til at give deres lokale partnere adgang til internationale netværk og alliancer eksempelvis via fundraising til at deltage i konferencer. Endelig har den danske organisation selv en vigtig rolle at spille i forhold til at lave fortalervirksomhed i Danmark og i EU. Eksempelvis kan temaet for et samarbejde mellem en dansk og en lokal partner i et udviklingsland relatere sig til kvinders rettigheder, fiskeripolitikker eller afsætning af varer på lokale eller nationale markeder. Sådanne problemstillinger påvirkes i høj grad også af international politik. Her kan den danske organisation arbejde på at påvirke politiske processer og beslutninger i danske og europæiske sammenhænge ofte i alliancer med andre organisationer. Det er en vigtig pointe, at samarbejdet med den lokale partner vil styrke den danske organisations argumenter, troværdighed og legitimitet, da man vil kunne fremhæve lokale konsekvenser af forskellige politiske beslutninger med detaljerede cases fra sin partner. 3. Lave engagerende oplysning, der adresserer globale årsager til fattigdom Hvad betyder engagerende oplysning? Både i Danmark og internationalt er der i dag en bevægelse mod at fortælle nuancerede og motiverende historier fra fattige lande, der både fremhæver de fremskridt, der sker globalt i forhold til fattigdom, og som viser hvor og hvordan, der er behov for mere handling. Ræsonnementet bag denne tilgang er at vise folk, at udviklingsbistand rent faktisk nytter den danske bistand såvel som den globale indsats. Samtidig er der en bevægelse mod også at belyse de stigende konsekvenser af globalisering og verdens forbundethed og de mere strukturelle årsager til fattigdom. Eksempelvis kan arbejdsforholdende for børn og unge, der arbejder i ædelstens-miner i Tanzania forværres af en stigende global efterspørgsel på juveler på et ureguleret marked. Samme problemer kan dog

4 afhjælpes, hvis handlen med juveler reguleres eller certificeres i forhold til lokale arbejdsforhold. Det samme gælder selvfølgelig for syersker i Bangladesh eller kaffebønder i Nicaragua. Når man fortæller om de sammenhænge, fortæller man om de strukturelle årsager. En anden global årsag til både stigende sult, fattigdom og regionale konflikter (og derved også stigende flygtningestrømme) er påvirkning af klimaforhold og heraf eksempelvis fejlslagen høst og kamp om knappe ressourcer. Her kan kampagner i Danmark eller Europa om for eksempel forbrug, transport og madvaner give modtagerne en forståelse for, at udvikling handler om et fælles globalt ansvar for globale problemer i stedet for, at det er noget, der foregår dernede og egentlig ikke rigtig har noget med mig at gøre. Formålet med en engagerende oplysning er altså ikke bare at oplyse danskere og europæere om forhold i udviklingslande, men i lige så høj grad at få folk i Nord til at tage stilling og ændre holdning og adfærd i forhold til de globale problemstillinger, som de selv er medskabere af 3. Hvordan kan danske organisationer bidrage? Danske organisationer, der involverer sig i udviklingsarbejde har en unik mulighed for at kunne fortælle personlige historier om mennesker, lokalsamfund og levevilkår andre steder i verden. Historier om, hvad mennesker slås med i deres liv, hvad de arbejder på og drømmer om og hvad der påvirker deres muligheder for at forandre deres livsvilkår. Gennem projektbesøg, tilsynsrejser, workshops og andre fælles aktiviteter møder den danske organisation sin partner og lokalbefolkningen i et udviklingsland typisk over en længere periode. Gennem et partnerskab udvikler man personlige relationer og nærmere kendskab til nuancerne i, hvad folks liv påvirkes af, og hvad de kan gøre eller ikke gøre for at ændre det. Dette giver mulighed for at dele fortællinger om udviklingslande, der rækker ud over sult, fattigdom, undertrykte kvinder og korrupte regimer. De danske organisationers konkrete, nuancerede og personlige historier fra udviklingslande kan være en kraftfuld og engagerende stemme i sådanne bevægelser. Det er historier, der kan vise konkrete lokale oplevelser af globaliseringen og belyse, hvordan handlinger i Nord har konkrete konsekvenser i Syd 4. Samtidig har danske organisationer også en unik mulighed for at gå direkte i dialog med danskerne i de netværk de allerede indgår i. Organisationerne er forbundet geografisk og relationelt til folk over hele landet. Ingen nationale kampagner kan nå derud, hvor forenings-danmark når. 3 Evt. note om SDG ere 4 Se mere om engagerende og nuanceret oplysning på cisu.dk/reframing

5 Mange organisationer mange roller Her er udfoldet nogle væsentlige mulige roller for danske organisationer i udviklingsarbejde. Det er dog vigtig at understrege, at der ikke findes én opskrift på den rigtige rolle som nord-baseret organisation. Danske organisationer er lige så forskellige som deres partnere og vil meningsfuldt udfylde forskellige dele af de roller, der her er beskrevet - plus mange andre. Foruden de tre hovedtemaer, der her er præsenteret, har mange og forskelligartede organisationer og partnerskaber i sig selv har en kvalitet i forhold til, at partnerne udfordrer hinandens verdenssyn og er med til at nedbryde kulturelle fordomme og barrierer på tværs af lande. CISU er en platform for næsten 300 medlemsorganisationer, der arbejder med udvikling på 300 forskellige måder ift. 300 forskellige målgrupper i udviklingslande. Organisationerne har derved (mindst) 300 forskellige historier at fortælle og når ud til 300 forskellige medlemskredse og befolkningsgrupper i Danmark. Det er samtidig vores erfaring, at lokale partnere værdsætter de danske organisationers tætte følgeskab og engagement i arbejdet i modsætning til mange andre af deres donor relationer. Det er også vigtigt at understrege, at udbytte og læring i sådan et partnerskab går begge veje. Mange nordbaserede organisationer har selv brug for at blive bedre til fortalervirksomhed og tænke serviceydelser strategiske, så de bedre kan agere talerør for dem, de arbejder med og for. Her har eksempelvis indiske organisationer en lang tradition for fortalervirksomhed og mobilisering af borgergrupper. Mange afrikanske lande har også veludviklede systemer og metoder til online rapportering og monitorering via digitale platforme samt lettilgængelige programmer til overførsel af penge via mobiltelefoner alt sammen nyttige redskaber i udviklingssammenhæng. Som en sidste pointe skal nævnes, at mange lande verden over oplever et øget pres på civilsamfundet med stadigt indskrænkede muligheder og politisk råderum. Strenge registreringslove, fængslinger af politisk aktive ledere og forbud mod at modtage udenlandske donationer gør, at civilsamfundsorganisationer verden over får stadigt mindre mulighed for at agere frit. Her kan danske organisationer - med sig selv som eksempel - støtte deres partnere i at være åbne omkring deres formål, arbejdsmetoder og finansielle forhold. Dette sikrer både større opbakning fra lokalbefolkningen samt gør det sværere for regeringer at miskreditere og mistænkeliggøre organisationernes arbejde. Så der udveksles mange erfaringer, værdier, idéer og støtte på tværs i et partnerskab mellem udviklingsorganisationer, og CISU vil hævde, at vigtigheden af partnerskaber mellem organisationer i Syd og Nord kun blevet øget i takt med, at verden er blevet mere forbundet. Som beskrevet her, er eksempelvis erfaringer med et stærkt civilsamfund, muligheden for at lave effektiv fortalervirksomhed på flere niveauer samt potentialet for at påvirke både holdninger og handlinger i Nord aktuelle og vedkommende bidrag til at bekæmpe fattigdom globalt.

6 BOKS Tre eksempler på, hvilken rolle en dansk organisation kan spille stærkt inspireret af CISUs medlemsorganisationer: En dansk handicap organisation arbejder sammen med handicap organisation i Uganda. Baseret på danske erfaringer har den lokale organisation gennem flere år arbejdet med støttegrupper for kørestolsbrugere. Folk har været rigtig glade for at mødes i grupperne og har i længere tid talt om nogle af deres fælles udfordringer i hverdagen. Dette har medført, at de har henvendt sig til de lokale myndigheder for at få forbedret adgangen for kørestolsbrugere til offentlige bygninger i området. Den danske partner har i hele denne proces støttet den ugandiske organisation med gode råd, strategisk planlægning, fundraising og erfaringer fra den danske handicapbevægelse. En dansk frivillig forening arbejder med forholdende for småfiskere i det sydlige Afrika. Samtidig med at fiskerne støttes i at organisere sig lokalt, deltager den danske organisation til tider sammen med sin lokale partner - i konferencer i både Danmark og EU om emnet og prøver at påvirke de politikker, der bliver udformet vedrørende globale fiskekvoter og ejerskab til internationale farvande. En dansk miljø organisation arbejder med at forbedre levevilkårene for indfødte folk i den latinamerikanske regnskov. Samtidig med det lokale arbejde laver organisationen kampagner i Danmark for at få folk til at købe FCS mærket træ, så regnskoven ikke fældes ukontrolleret og derved ikke kun påvirker de indfødte folks liv, men hele klodens klima

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER. langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan

Læs mere

SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020

SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 11. februar 2016 INDLEDNING Kampen for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er kampen for at sikre alle menneskers rettigheder og deres adgang til sundhed i forhold

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Kandidat opstilling til valg til Bestyrelsen 2016-2018

Kandidat opstilling til valg til Bestyrelsen 2016-2018 Adam Moe Fejerskov Jeg er 28 år og i gang med min anden periode i MS-Rådet. Jeg forsker i udvikling på Dansk Institut for Internationale Studier og har tidligere arbejdet i NGOnetværket Globalt Fokus og

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse. Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Udviklingsarbejde i skrøbelige situationer

Udviklingsarbejde i skrøbelige situationer POSITIONSPAPIR NR. 7 Udviklingsarbejde i skrøbelige situationer Hvorfor et fokus på Skrøbelige Situationer? Udviklingsbistand har reduceret fattigdom og forbedret rettigheder for millioner af mennesker

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

NOTER FRA STRATEGIDAG

NOTER FRA STRATEGIDAG NOTER FRA STRATEGIDAG Et fyldt lokale af både rådsmedlemmer, ansatte frivillige og almindelige medlemmer. INTRO V. ANDREAS & HELLE - Kernen i strategien: fællesskaber - AAI er i gang med ny strategi. I

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Generalforsamling 2012

Generalforsamling 2012 Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015 FOLKEKIRKENS VisioN Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp Plan 2011-2015 DENMARK DEL 1 FORMÅL, VISION, VÆRDIER OG MÅL VISION AND PLAN 2011-2015, PART 1 2A) Folkekirkens Nødhjælps formål 3 Folkekirkens Nødhjælps

Læs mere

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje J.nr. (udfyldes af CISU) Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje A. Basale informationer om ansøger og aktivitet Navn på den ansøgende organisation Assist-Denmark Glenstrup Søvej 12 Holmgaard 8990 Faarup

Læs mere

refleks Uddannelsesweekend

refleks Uddannelsesweekend refleks 2016 Uddannelsesweekend En weekend med fire vinkler på ledelse af frivillige i DUFs medlemsorganisationer. Lørdag den 10. september til søndag den 11. september 2016 i Haslev. Refleks2016 VELKOMMEN

Læs mere

SAMMEN. Et ungt alternativ til et undertrykkende regime

SAMMEN. Et ungt alternativ til et undertrykkende regime SAMMEN OM ZIMBABWE Et ungt alternativ til et undertrykkende regime TEMA Der står en generation af unge på spring for at skabe en bedre fremtid for Zimbabwe, men den aldrende elite med 92-årige præsident

Læs mere

Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde

Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde - Inklusion, organisering og fortalervirksomhed 2014-19 1. Formål for LEV s ulandsarbejde Landsforeningen LEV s udviklingsarbejde baserer sig på FN s

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 67 Offentligt. Civilsamfundsstrategien. strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 67 Offentligt. Civilsamfundsstrategien. strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 67 Offentligt Civilsamfundsstrategien strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene December 2008 2 Civilsamfundsstrategien Forord Danmark er et

Læs mere

Netværksledelse. Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS

Netværksledelse. Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Netværksledelse Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Disposition Hvorfor taler vi om netværk? Hvorfor er der brug for

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER

FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER Et projekt, der vil forvandle unge fra fattige mineområder i Sierra Leone til stærke aktører, der kan gå forrest i kampen mod udnyttelse og sikre, at en retfærdig andel af udbyttet

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

DMRU læringsreview om rettigheder. Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015

DMRU læringsreview om rettigheder. Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015 DMRU læringsreview om rettigheder Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015 Baggrund og formål 2012 ny udviklingspolitik: Retten til et bedre liv. Fokus

Læs mere

EUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE:

EUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE: WWW.KULTURSTYRELSEN.DK EU STØTTE: EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 Hvad er Kulturstyrelsens rolle? Europa for Borgerne er et EU-program, hvor der kan søges midler til at fremme medborgerskab, demokratisk

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Strategidokument for Dialogos. Indhold. Sidst opdateret 15. ma3 2013

Strategidokument for Dialogos. Indhold. Sidst opdateret 15. ma3 2013 Sidst opdateret 15. ma3 2013 Strategidokument for Dialogos Indhold Strategidokument for Dialogos... 1 Introduktion... 2 Vision... 2 Mission... 2 Organisationen... 2 Organisationsudvikling... 3 Kerneværdier...

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Generalforsamling 2014. Bilagssamling til CISUs

Generalforsamling 2014. Bilagssamling til CISUs Generalforsamling 2014 Bilagssamling til CISUs Generalforsamling 2014 Til dagsordenens punkt 2 Bestyrelsens beretning 2013-2014 Generalforsamlingen skal godkende den samlede beretning, som består af to

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

PUNKT 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

PUNKT 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 PUNKT 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for tre aktivitetsprofiler: Lokale aktivitetsmiljøer Festivaler og

Læs mere

Kirkerne i udviklingsarbejdet

Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne er i direkte kontakt med mennesker hver eneste uge og har derigennem en unik mulighed for at dele information med alle samfundsgrupper. Samarbejdet mellem kirker

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere