Hermed indkaldes til møde nr. 1/2014 i Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser

Transkript

1 UDDANNELSESNÆVNET Til medlemmerne af Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser 29. januar 2014 UDD Hermed indkaldes til møde nr. 1/2014 i Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser - Onsdag den 5. februar 2014, kl Mødet bliver afholdt hos Uddannelsesnævnet, Vesterbrogade 6 D, 1620 København V Bemærk: mødet afholdes på 5. sal i mødelokale 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Orientering fra formandskabet/sekretariatet 3. EUD-Reform 4. Kontoruddannedes karrierespor 5. Eventuelt Venlig hilsen Nee Ea Burup Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk

2 Udvalg 1/14 KONTOR Punkt 2 Punkt Behandling Orientering fra formandskab/sekretariat Til orientering og drøftelse Bilag - Kommentarer Referat fra seneste udvalgsmøde Referat fra udvalgets seneste møde den 10. september 2014 blev godkendt. Referatet kan hentes på udvalgets ekstranet på Ny formand i OmKOF Den mangeårige formand for OmKOF, Steen Langkjær, er udtrådt af såvel OmKOF som det faglige udvalg. I stedet indtræder Jakob Sloth Petersen, KL, i udvalget. Praktikpladssituationen I 2013 gik antallet af uddannelsesaftaler inden for kontoruddannelsen tilbage med 7 % i forhold til 2012 og endte på aftaler. Antallet af aftaler var (bortset fra kriseåret 2009) det laveste niveau siden Der blev optaget 744 i skolepraktik i 2013, og antallet af igangværende skolepraktikelever var ved udgangen af 2013 på 606 samlet for Generel kontoruddannelse og specialerne. På udvalgets skolebaserede uddannelse til sundhedsservicesekretær blev der i 2013 påtaget knapt 400 og dermed er kvoten på 500/år ikke fuldt udnyttet. FoU projekt om Talentforløb inden for specialet Spedition og shipping Det tredje og sidste skoleophold i forsøget gennemføres medio februar, og dermed er det 3 ugers valgfrie specialefag i optimering af forsynings- og værdikæder gennemført. I forsøget har 6 elever fra specialet Spedition og shipping deltaget, hvoraf én elev dog er faldet fra. Det er stadig forventningen, at de fleste af eleverne vil benytte muligheden for at aflægge eksamen i AU modulet Supply Chain Management fra akademiuddannelsen International transport. Forsøget skal nu evalueres. Sundhedsservicesekretær - beskæftigelsesundersøgelse I april måned gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt nyuddannede sundhedsservicesekretærer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med de udbydende skoler, som kontakter de elever, der er blevet uddannet i perioden august 2013 marts Formålet er at supplere ministeriets kvantitative opgørelse af beskæftigelsesfrekvensen med en mere kvalitativ undersøgelse af, hvor de nyuddannede elever opnår arbejde, og hvilke jobfunktioner de er beskæftiget med. 5. februar 2014 Side 1 1

3 Udvalg 1/14 KONTOR Punkt 3 Punkt Behandling Bilag Hvad betyder reformen for kontoruddannelserne? Til drøftelse Kontoruddannelsen i tal Kommentarer Hvilke problemstillinger skal udvalget arbejde med i den kommende proces? Selvom reformen endnu ikke er kendt ved dagsordens udsendelse, og der endnu kan sker ændringer i Regeringens lovforslag, vil formandskabet gerne på dette møde påbegynde udvalgets arbejde med reformen og dens konsekvenser for kontoruddannelserne. Til orientering er vedlagt bilaget Kontoruddannelsen i tal, der samler en række fakta om de nuværende uddannelser, deres struktur og kendetegn. Formandskabet vil indledningsvist på mødet give en mundtlig status på reformen og nærmere præsentere nogle af de væsentligste elementer. Oplægget danner grundlag for en indledende drøftelse af, hvilke elementer udvalget særligt skal behandle i den kommende proces. På baggrund af denne bruttoliste vil formandskabet og sekretariatet planlægge udvalgets arbejde med reformen. Udvalgets næste møde er fastlagt til torsdag, den 22. maj 2014, kl i Uddannelsesnævnet og afvikles som et heldagsmøde med fokus på reformen. Blandt de emner, som udvalget skal behandle, kan allerede nu nævnes: 1. EUX som obligatorisk adgang til hovedforløbet Hvordan skal eux en udfoldes inden for kontoruddannelsen, skal den være ens for alle specialer, og hvilke adgangskrav skal opstilles til hovedforløbene? 2. Adgangsforudsætninger Hvilke adgangsforudsætninger bliver nødvendige (for 9. klasse eleverne) for at kunne klare det obligatoriske eux niveau? 3. Kontoruddannelsens struktur og niveau Er der behov for kontoruddannelse på mere end et niveau, og skal der indgå trin og en generel kontoruddannelse? 4. Voksenspor I dag er 40 % over 25 år og skal fremover benytte et særligt voksenspor. Inden for den skolebaserede uddannelse sundhedsservicesekretær er mere end 70 % voksne. Hvilke udfordringer giver det i forhold til uddannelsernes indhold og struktur? 5. februar 2014 Side 1

4 Udvalg 1/14 KONTOR Punkt 3 Desuden kan der være andre emner, der ikke er direkte afledt af reformen, men som det kan være relevant at behandle samtidigt: 5. Branchespecialerne a. Specialet Advokatsekretær Specialet har generelt en meget begrænset elevvolumen og i. 20 ud af 30 elever er studenter ii. 9 ud af 30 er 25+ år b. Specialet Rejseliv Specialet har generelt en meget begrænset elevvolumen og i. 33 ud af 44 er studenter ii. 9 ud af 44 er 25+ år og er det yngste speciale c. Specialet Revision Specialet har den største andel af elever med gymnasial baggrund med 75 % d. Specialet Spedition og shipping Specialets struktur består af to linjer, og den ene linje, Shipping, har oplevet vigende søgning i de seneste år, idet skibsrederne i stigende grad fravælger elevuddannelsen, mens skibsmæglere i et vist omfang har fastholdt. 6. Hvad skal der ske med udvalgets korte skolebaserede uddannelse til Sundhedsservicesekretær? 7. Kontoruddannelse med specialer er pt. indplaceret samlet med alle specialer på niveau 4 i NQF. Er det relevant at drøfte, hvorvidt et eller flere af specialerne skal søges indplaceret på niveau 5 i forbindelse med, at eux bliver obligatorisk? 5. februar 2014 Side 2

5 U 1/14 Punkt 3 Bilag Kontoruddannelsen i oversigt og tal Uddannelsesnævnet 23. januar 2014 Side 1 af 7

6 U 1/14 A. De 3 kontoruddannelsers struktur Der er pt. 3 kontoruddannelser, hvoraf den ene er skolebaseret. Se også den grafiske oversigt sidst i notatet. Oversigt over kontoruddannelsernes struktur: Uddannelse/specialer Grund- og hovedforløb Trin Kontoruddannelse med specialer Administration 2+2 år Kundekontaktcenter 1+1 år Kontorservice 1+1 år Advokatsekretær 2+2 år Ikke trindelt Offentlig Administration 2+2 år Ikke trindelt Lægesekretær 2+2 år Ikke trindelt Rejseliv 2+2 år Ikke trindelt Revision 2+2 år Ikke trindelt Spedition og shipping 2+2 år Ikke trindelt Økonomi 2+2 år Ikke trindelt Generel kontoruddannelse 1+2 år Ikke trindelt Sundhedsservicesekretær (skolebaseret) 18 uger+45 uger Ikke trindelt Punkt 3 Bilag Kontoruddannelse med specialer har differentierede adgangskrav til hovedforløbet i form af grundfagsniveauer, der skal være bestået, dvs. at eleverne skal have opnået karakteren 02 i hvert af fagene. I trinene Kontorservice og Kundekontakt skal alene nogle af grundfagene være bestået, og i uddannelserne Generel kontoruddannelse og Sundhedsservicesekretær skal fagene alene være gennemført på det anførte niveau. Der er pt. ikke krav om, at eleverne skal have bestået deres grundforløbsprøve. Oversigt over grundfagskrav ved overgang fra grund- til hovedforløb: Dansk EØ Engelsk 2. sprog IT S & S Samfund Sundhedsservicesekretær f f f Generel kontoruddannelse e e e e d d Kontorservice (trin) E e e E e e Kundekontaktcenter (trin) D D D Kontoruddannelsens specialer - Adm, Adv. Off adm, Lægesekr C E D E C D D - Rejseliv, Spedition og shipping C E C E C D D - Revision, Økonomi C C D E C D D NB. Engelsk og 2. fremmedsprog. Det er valgfrit for eleven om det højeste grundfagskrav i de to fremmedsprog skal opnås inden for Engelsk eller 2. fremmedsprog. Uddannelsesnævnet 23. januar 2014 Side 2 af 7

7 U 1/14 Punkt 3 Bilag B. Hvad er resultatet af uddannelserne? Ministeriet officielle statistikker opgør, hvor mange elever der gennemfører en uddannelse, og hvor mange der falder fra dog ikke på specialeniveau. Uddannelsesnævnets egne opgørelse af ophævede aftaler inden for de enkelte specialer tyder dog ikke på, at der er markante forskelle i frafaldet inden for de enkelte specialer/brancher (kan ses på Fuldførelsesprocenten for kontoruddannelse med specialer har været uændret de seneste år og viser et frafald på % Tilgang Fuldførte Fuldførelsesprocent 87% 87% 86% 88% 87% 86% 86% Afbrudte Frafaldsprocent 13% 13% 14% 12% 13% 14% 14% Frafaldet på den skolebaserede sundhedsservicesekretær er højere og på %. Ministeriet offentliggør hvert år en beskæftigelsesfrekvens for de enkelte uddannelser, og den seneste beskæftigelsesfrekvens er opgjort for 2012 for de elever, der blev uddannet i 2011: Frekvens Antal uddannede Kontor med specialer 0, Administration 0, Advokatsekretær 0,85 33 Kontorservice 0,41 57 Lægesekretær 0, Offentlig administration 0,8 781 Rejseliv 0,9 19 Revision 0,9 265 Spedition og shipping 0,9 177 Økonomi 0, Generel kontoruddannelse 0, Sundhedsservicesekretær 0, NB. Blandt de 107, der er uddannet inden for Generel kontoruddannelse, har 86 afsluttet deres uddannelse i skolepraktik Ministeriets kritiske beskæftigelsesfrekvens blev sidst fastsat til 0,56. Udvalgets to uddannelser Generel kontoruddannelse og Sundhedsservicesekretær har i de fleste år, hvor ministeriet har fastlagt en kritisk beskæftigelsesfrekvens været under den kritiske grænse. Uddannelsesnævnet 23. januar 2014 Side 3 af 7

8 U 1/14 Punkt 3 Bilag C. Hvad kendetegner eleverne Der er to særkender ved eleverne på kontoruddannelserne, og det er deres skolebaggrund og deres alder: Skolebaggrund Blandt de aftaler, der blev indgået i 2012 inden for kontoruddannelse med specialer, fordelte elevernes skolebaggrund sig med; - 37,2 % havde en HG baggrund - 51,5 % havde en gymnasial baggrund og - 11,4 % havde en anden baggrund Opgørelsen på speciale-niveau viser, at andelen af - HG er størst inden for Administration og Offentlig administration - HH er størst inden for Revision og Spedition & shipping - Stx, hf og htx er størst inden for Advokatsekretær, Lægesekretær og Rejseliv - Anden baggrund (herunder tidligere kontoruddannelse) er størst inden for Lægesekretær Antal med skolebaggrund Anden baggrund HG HH Stx, hf, htx Gym i alt Alle Administration Advokatsekretær Kontorservice Kundekontaktcenter Lægesekretær (offentlig administration) Offentlig administration Rejseliv Revision Spedition og shipping Økonomi I alt Procentvisfordeling af skolebaggrund Anden baggrund HG HH Stx, hf, htx Gym i alt Alle Administration 7,5 44,1 31,0 17,4 48,4 100,0 Advokatsekretær 6,7 26,7 33,3 33,3 66,7 100,0 Kontorservice 27,3 63,6 9,1 0,0 9,1 100,0 Kundekontaktcenter 62,9 20,0 17,1 0,0 17,1 100,0 Lægesekretær (offentlig administration) 21,3 24,9 25,5 28,3 53,7 100,0 Offentlig administration 7,9 51,5 23,5 17,1 40,7 100,0 Rejseliv 9,1 15,9 43,2 31,8 75,0 100,0 Revision 19,5 6,0 66,5 8,0 74,5 100,0 Spedition og shipping 12,2 19,1 57,7 10,9 68,6 100,0 Økonomi 11,9 27,6 44,7 15,8 60,5 100,0 I alt 11,4 37,2 34,6 16,9 51,5 100,0 Alder Der er følgende aldersfordeling af unge og voksne (25 år eller mere) på hovedforløbene - Kontoruddannelse med specialer; ca. 60 % unge og 40 % voksne - Sundhedsservicesekretær; 28% unge og 72 % voksne Kontoruddannelse med specialer Ministeriet opgør ikke aldersfordeling på specialeniveau, hvorfor Uddannelsesnævnet supplerer med en opgørelse af indgåede uddannelsesaftaler fra 2012, og her ses en tilsvarende fordeling på ca. 40% 60% mellem voksne og unge generelt for alle specialer, men opgørelsen viser også, at der er større forskelle inden for de enkelte specialer og i forhold til elevernes skolebaggrund. Uddannelsesnævnet 23. januar 2014 Side 4 af 7

9 U 1/14 Punkt 3 Bilag Antal aftaler i alt Skolebaggrund i %-fordeling for henholdsvis alle og de voksne Aftaler i 2012 i alt heraf 25 år eller mere alle 25 år eller mere antal % Andet HG Gym Andet HG Gym Administration ,7 7,5 44,1 48,4 11,1 52,8 36,1 Advokatsekretær ,0 6,7 26,7 66,7 11,1 22,2 66,7 Kontorservice ,5 27,3 63,6 9,1 33,3 61,1 5,6 Kundekontaktcenter ,9 62,9 20,0 17,1 73,3 13,3 13,3 Lægesekretær ,0 21,3 24,9 53,7 24,3 22,3 53,4 Offentlig administration ,0 7,9 51,5 40,7 12,3 50,1 37,6 Rejseliv ,5 9,1 15,9 75,0 22,2 22,2 55,6 Revision ,1 19,5 6,0 74,5 32,1 9,4 58,5 Spedition og shipping ,3 12,2 19,1 68,6 16,7 34,5 48,8 Økonomi ,3 11,9 27,6 60,5 17,1 38,8 44,1 Kontoruddannelsen i alt ,6 11,4 37,2 51,5 16,5 41,8 41,8 Opgørelsen i forhold til skolebaggrund viser, at en større andel af de voksne naturligt nok har anden baggrund, mens færre har en gymnasial uddannelse som adgang. Opgørelsen viser også, at specialet Lægesekretær skiller sig ud med i alt 82 % af aftalerne indgået med elever, der er 25 år eller ældre. Samtidigt er Lægesekretær også det speciale (bortset fra de to trin), der har den højeste andel af elever med anden skolebaggrund. Inden for netop Lægesekretær dækker det typisk over, at eleven allerede har én kontoruddannelse eller f.eks. en sundhedsuddannelse. Inden for de to store specialer Administration og Offentlig administration udgør de voksne elever henholdsvis 38,7 og 44 %. Inden for specialerne Rejseliv, Revision og Spedition & shipping, der typisk har en høj andel af elever med gymnasial baggrund, er andelen af unge under 25 år samtidigt også højest. Køn Mens der samlet er en overvægt af kvinder inden for kontoruddannelse med specialer, er der inden for de enkelte specialer en overvægt af mænd inden for Spedition & Shipping, Revision og Kundekontaktcenter. Uddannelsesnævnet 23. januar 2014 Side 5 af 7

10 U 1/14 Punkt 3 Bilag D. Hvor mange videreuddanner sig Overgang til henholdsvis videregående uddannelse på fuldtid og deltid er nærmere beskrevet nedenfor. Overgang til fuldtidsuddannelser Ministeriets seneste opgørelse af frekvens for overgang til videregående uddannelser blandt nyuddannede vedrører de elever, der blev uddannet i Frekvensen måler deres overgang i Det er alene ca. 8 % af de nyuddannede, der har påbegyndt et fuldtidsstudie. Uddannede i 2010 s overgang til videregående uddannelser målt i 2011 Frekvens Antal uddannede Kontor med specialer 0, Administration 0, Kontor administration 0, Advokatsekretær 0,13 38 Lægesekretær 0, Offentlig administration 0, Kontor off. administration 0,03 69 Rejseliv 0,11 57 Revision 0,1 359 Spedition og shipping 0, Kontor spedition og shipping 0, Økonomi 0, Kontor økonomi 0, Kontorservice 0,25 24 Kundekontaktcenter. 11 Generel kontoruddannelse 0,08 73 Sundhedsservicesekretær 0,1 377 Og fuldtidsstudierne synes i lige så høj grad at blive benyttet til at skifte erhverv som til at videreuddanne sig inden for merkantile område: Halvdelen overgår til en mellemlang videregående uddannelse/bachelor, mens en fjerdedel overgang til kortere videregående uddannelser. Inden for bacheloruddannelserne er det erhvervssprog, erhvervsøkonomi (HA), jura der har størst søgning sammen med søgning til sundhedsfaglige og pædagogiske bachelorer. Overgang til deltidsuddanneler Selvom overgangen til videregående uddannelser i diverse statistikker er forholdsvis lav for de kontoruddannede, har det altid været antagelsen, at det skyldes, at de officielle statistikker ikke medtager akademiuddannelserne (merkonom) og HD, dvs. deltidsuddannelserne. Uddannelsesnævnet har i december 2013 opgjort overgangen til akademiuddannelser, og opgørelsen viser, at op til hver fjerde nyuddannede går i gang med en akademiuddannelse. De 2 mest søgte uddannelser er - Akademimerkonom, økonomi-ressourcestyring - Akademimerkonom, international handel-markedsføring Og på en delt 3. plads er det Akademiuddannelse i finansiel rådgivning og Akademiuddannelse i ledelse. Uddannelsesnævnet 23. januar 2014 Side 6 af 7

11 U 1/14 Punkt 3 Bilag Uddannelsesnævnet 23. januar 2014 Side 7 af 7

12 Udvalg 1/14 KONTOR Punkt 4 Punkt Behandling Bilag Hvad skal kontoruddannelserne kunne i fremtiden? Til drøftelse Kontoruddannedes brug af akademiuddannelser, Uddannelsesnævnet januar 2014 Jobprofilanalyse for faglærte, merkantile medarbejdere, New insigt december 2013 (Udkast er vedlagt dagsorden som særskilt fil. Udkastet må ikke offentliggøres) Kommentarer Hvilke kompetenceprofiler skal kontoruddannelserne rumme i fremtiden? Formandskabet vil på dette møde gerne have en indledende drøftelse med udvalget om, hvilke kompetenceprofiler der er behov for inden for kontoruddannelserne i forhold til o o hvilke job varetager de nyuddannede og hvilke karrierespor forfølger de kontoruddannede efterfølgende? De 3 kontoruddannelsers nuværende struktur er præsenteret og behandlet under dagsordens punkt 3. Dette punkt er medtaget for at drøfte, hvorvidt uddannelserne skal kunne rumme nye/andre profiler end de eksisterende, herunder særlige fag/forløb. 5. februar 2014 Side 1

13 Udvalg 1/14 KONTOR Punkt 4 3.a. Hvordan er udviklingen på det administrative område? Der er løbende udarbejdet analyser af kompetenceudviklingen inden for det administrative område. Analyserne har typisk haft fokus på de brede/generelle administrative jobs, mens branchespecifikke jobs som f.eks. advokatsekretær og revisorassistent ikke har været behandlet/undersøgt særskilt. Fra de seneste års analyser kan særligt fremhæves: Jobprofilanalyse for faglærte, merkantile medarbejdere, New insigt december 2013 (vedlagt som bilag) Senest har efteruddannelsesudvalget HAKL netop fået udarbejdet en analyse af jobprofiler inden for blandt andet Økonomi og HR. New Insight beskriver og analyserer kompetencebehovet inden for 4 jobprofiler - Økonomi bogholderi og controlling - Økonomi lønadministration - HR personaleadministration - HR kompetenceudvikling og uddannelse Digitalisering af administrative processer, CEDI og Analysekompagniet, juni 2013 Digitaliseringen af forretningsprocesserne betyder, at de administrative processer automatiseres og i højere grad indlejres i virksomhedens forretningsrelaterede aktiviteter. De mest rutineprægede opgaver erstattes af selvbetjeningsløsninger, teknologi eller outsources for at frigøre ressourcer til den værdiskabende del af kerneforretningen. De administrative opgaver redefineres og spredes på flere medarbejdere og arbejdsfunktioner. Det bliver derved vanskeligere at opretholde et klassisk skel mellem de administrative processer og de øvrige processer i virksomheden. På baggrund af analysen fremhæves særligt følgende 4 analyser som afgørende for de administrative medarbejdere - Digital navigationskompetence - Digital kommunikation - Digitale værktøjsfag - Digital projektledelse CAP Analyse af den administrative faglighed i fremtiden, New Insight 2012 Analysen vurderer 4 fremtidsscenarier for de administrative medarbejdere, og hvorvidt de kan bidrage til virksomhedens produktivitet. Analysen peger særligt på følgende kompetencer - Proaktiv problemløsning - Inkrementel procesinnovation - Helhedsforståelse - Projektkompetencer New Insight udleder heraf, at kontoruddannelsen må have fokus på at udvikle elevernes projektkompetencer, ruste eleverne til selvledelse, sikre brede kompetencer og helhedsforståelse. 5. februar 2014 Side 2

14 Udvalg 1/14 KONTOR Punkt 4 Analyse af kompetencekrav til administrative medarbejdere i formidlerrollen Med fokus på jobområder i den private sektor, New Insight 2011 Både intern og ekstern formidling får stadig større fokus og værdi for virksomheden, og de administrative får en større og mere direkte faglig kontaktflade indad i organisationen og udad mod kunder og samarbejdspartere. Der er stigende fokus på, hvem der er målgruppe for formidlingen, og med hvilken kvalitet formidlingen varetages. Endelig påvirker den øgede anvendelse af it-værktøjer, hvilke kanaler og metoder der skal tages i anvendelse ved formidling. Det betyder, at der skal være fokus på følgende kompetencer - Målgruppeforståelse - Valg af formidlingsformer - Konflikthåndtering - Klar kommunikation - Vejlednings- og pædagogiske metoder Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne med fokus på specialet administration, New Insight juni 2009 Analysen skulle afdække, hvad der påvirker virksomhedernes kapacitet til at uddanne kontorelever, og særligt vurderer, hvorvidt andre uddannelser mv. konkurrerer med elevuddannelsen om virksomhedernes oplæring, herunder KVU ernes praktikophold, ledige i jobtræning mv. Analysen indeholder også en opgørelse af, hvem der varetager de administrative opgaver i virksomhederne; - 50 % har en erhvervsuddannelse som baggrund - 8 % har en erhvervsakademiuddannelse som baggrund - 15 % har andre videregående uddannelser - 25 % er ufaglærte 5. februar 2014 Side 3

15 Udvalg 1/14 KONTOR Punkt 4 3.b. Hvilke videregående uddannelser skal kontoruddannelserne lede frem mod? Ved fastlæggelse af kontoruddannelsernes kompetenceprofiler er det relevant at se på, hvilke videregående uddannelse de skal/kan lede frem mod: - Hvilke formelle adgangskrav til videregående uddannelser skal kontoruddannelsen kunne leve op til - Skal der udvikles flere højniveau fag for at motivere til og tyvstarte på f.eks. akademiuddannelser Det aktuelle FoU forsøg, som Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser gennemfører i samarbejde med Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen tilbyder speditionseleverne at tyvstarte på det nye obligatoriske modul Supply Chain Management inden for akademiuddannelsen International transport. Når forsøget er afsluttet og evalueret, skal udvalget drøfte, hvorvidt faget skal gøres til en permanent mulighed for speditionseleverne og i hvilken form. Teknologisk institut udarbejdede i 2012 CAP analysen Analyse af overgangen til videregående uddannelse på det merkantile område, hvor man undersøgte de kontoruddannedes brug af videreuddannelse. Analysen pegede på følgende videreuddannelser som de meste søgte og særligt af kontoruddannede med gymnasial baggrund - Akademiuddannelsen i Økonomi- og ressourcestyring - Erhvervsakademiuddannelsen Finansøkonom - Erhvervsakademiuddannelsen Markedsføringsøkonom - HD, evt. enkeltfag Virksomhederne efterspørger ifølge analysen, at de kontoruddannede har bedre talforståelse og bedre fremmedsprog-kompetencer. Teknologisk Institut vurderede, at de videregående uddannelsesinstitutioners generelle forventninger om gode studiekompetencer inden for Dansk, Matematik og Engelsk er en barriere for kontoruddannede uden gymnasial baggrund, og at økonomiske forhold også i et vist omfang er en barriere for kontoruddannede. Statistik Selvom overgangen til videregående uddannelser i diverse officielle statistikker er forholdsvis lav for de kontoruddannede, har det været antagelsen, at det skyldes, at statistikkerne ikke medtager akademiuddannelserne (merkonom) og HD, men alene medtager fuldtidsstudier. Akademiuddannelserne Brugen af akademiuddannelserne belyses i det vedhæftede notat, og opgørelsen viser, at ovenstående antagelse er korrekt, og at en række nyuddannede umiddelbart efter deres elevuddannelse fortsætter på en akademiuddannelse. De to mest søgte akademiuddannelser er - Akademiuddannelsen i Økonomi- og ressourcestyring - Akademiuddannelse i International handel og markedsføring 5. februar 2014 Side 4

16 Udvalg 1/14 KONTOR Punkt 4 Handelshøjskolernes erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD/HD-enkeltfag) Sekretariatet har ingen statistik til belysning af overgangen til HD. Der er adgang til HD 1. del med en gymnasial baggrund eller anden relevant uddannelse, og her anbefales typisk Dansk A, Matematik B og Engelsk. Videregående uddannelser som fuldtidsstudier Ca. 7-8 % overgår fra en kontoruddannelse til en videregående uddannelse i umiddelbart forlængelse af deres elevuddannelse og heraf er det kun ca. en fjerdedel, der begynder på en kortere videregående uddannelse/ erhvervsakademiuddannelse. De seneste år er nyuddannede overgået til en erhvervsakademiuddannelse inden for de første år efter deres kontoruddannelse. Nedenfor er medtaget det samlede optag på erhvervsakademiuddannelser inden for det merkantile, økonomiske og samfundsfaglige område af alle studerende uanset deres baggrund. Optag i alt i 2012 Finansiel Controller 71 Finansøkonom Handelsøkonom 477 Logistikøkonom 175 Markedsføringsøkonom Serviceøkonom Administrationsøkonom 150 I alt Det er ikke muligt at opgøre præcist, hvor stor en andel af det årlige optag, der har en kontoruddannelse som baggrund, idet en række kontoruddannede kan være optaget på baggrund af deres gymnasiale baggrund. Men blandt de har kun 88 en kontoruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Kontoruddannelsen skal typisk suppleres med Engelsk C og Matematik/Virksomhedsøkonomi B for at give adgang til erhvervsakademiuddannelserne. (NB. Af en årgang Markedsføringsøkonomer overgår til et merkantilt hovedforløb inden for de første par år. Det tilsvarende antal finansøkonomer er ) 5. februar 2014 Side 5

17 Kontoruddannedes brug af akademiuddannelser I det følgende præsenteres de kontoruddannede elevers brug af AU-moduler. Dataene er via New Insight udtrukket af Danmarks Statistik ultimo Nyuddannede elevers brug af akademiuddannelser Undersøgelsen er gennemført for 3 årgange af merkantile elever, der er blevet færdiguddannede i skoleår 1. okt sep. i årene 08/09, 09/10 og 10/11: Skema 1. Antal færdiguddannede EUD elever, der er indgået i undersøgelsen I alt Detailuddannelsen med specialer Eventkoordinater Handelsuddannelse med specialer Kontoruddannelse med specialer Sundhedsservicesekretæruddannelsen I alt I de følgende opgørelser er de nyuddannede medtaget samlet for alle 3 årgange. For de ældste er der målt på overgang til AU i en 3 årig periode fra oktober 2008 til september 2012, mens der for den yngste årgang er målt på en 1 årig periode fra oktober 2011 til september Formålet har været at undersøge relevante karrierespor, hvorfor der alene er udtrukket data om overgang til følgende 10 akademiuddannelser: Akademimerkonom, international handel-markedsføring Akademimerkonom, kommunikation-formidling Akademimerkonom, økonomi-ressourcestyring Akademiuddannelse, finansiel rådgivning Akademiuddannelse, human ressource Akademiuddannelse, international transport Akademiuddannelse, ledelse Akademiuddannelse, oplevelsesøkonomi Akademiuddannelse, retail Akademiuddannelse, statonom NB. Som bilag er medtaget en oversigt over modulerne i de 6 mest søgte AU ere. NB: Den kommunale Kommunom er ikke oprettet som akademiuddannelse og indgår derfor ikke i opgørelsen De 3 årgange af færdiguddannede har påbegyndt moduler inden for de 10 AU. Antallet er udtryk for antal påbegyndte moduler, mens det ikke er muligt på baggrund af dataene at oplyse, hvor mange forskellige personer, der har påbegyndt de Uddannelsesnævnet 3. januar 2014 Side 1 af 10

18 2. Hvilke AU moduler har de nyuddannede valgt Særligt de kontor- og handelsuddannede har påbegyndt et AU modul i umiddelbart forlængelse af, at de har færdiggjort deres erhvervsuddannelse. Mere end hver fjerde kontoruddannede er gået i gang med mindst et AU modul, mens det kun er tilfældet for 8 % af de detailhandelsuddannede. Skema 2. Antal påbegyndte AU moduler fordelt på erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Antal % af uddannede Detailuddannelsen med specialer 727 8,2 % Eventkoordinater 1 11,1 % Handelsuddannelse med specialer ,5 % Kontoruddannelse med specialer ,2 % Sundhedsservicesekretæruddannelsen 8 0,7 % I alt ,1 % De moduler fordeler sig på følgende AU ere med størst aktivitet på Økonomi-ressourcestyring: Skema 3. Mest søgte AU ere Akademimerkonom, økonomi-ressourcestyring 988 Akademimerkonom, international handel-markedsføring 778 Akademiuddannelse, ledelse 672 Akademiuddannelse, finansiel rådgivning 423 Akademiuddannelse, international transport 351 Akademiuddannelse, retail 325 Akademimerkonom, kommunikation-formidling 230 Akademiuddannelse, statonom 43 Akademiuddannelse, human ressource 9 Akademiuddannelse, oplevelsesøkonomi 3 I alt Særligt de kontor- og handelsuddannede har som nævnt valgt at videreuddanne sig via AU, og de kontoruddannede udgør ud af de påbegyndte moduler, hvilket er 70 % af hele aktiviteten. Skema 4. AU moduler fordelt på erhvervsuddannelser AU Detail Event Handel Kontor SSS I alt International handel-markedsføring Kommunikation-formidling Økonomi-ressourcestyring Finansiel rådgivning Human ressource 9 9 International transport Ledelse Oplevelsesøkonomi 3 3 Retail Statonom I alt Uddannelsesnævnet 3. januar 2014 Side 2 af 10

19 3. Akademiuddannelser til Kontoruddannede Der er uddannet i alt elever inden for kontoruddannelsen i de 3 årgange, som undersøgelsen dækker, og de har påbegyndt AU moduler. De 3 mest benyttede AU uddannelser er Økonomi-ressourcestyring, International handel samt Finansiel rådgivning. Skema 5. AU uddannelser fordelt på Kontoruddannelsen Akademimerkonom, økonomi-ressourcestyring 875 Akademimerkonom, international handel-markedsføring 476 Akademiuddannelse, finansiel rådgivning 382 Akademiuddannelse, ledelse 372 Akademiuddannelse, international transport 329 Akademimerkonom, kommunikation-formidling 186 Akademiuddannelse, statonom 43 Akademiuddannelse, retail 13 Akademiuddannelse, human ressource 9 Akademiuddannelse, oplevelsesøkonomi 3 I alt Når man opdeler de moduler på Danmarks Statistiks Afsluttende uddannelseskode (som næsten svarer til kontoruddannelsens nuværende specialer), ses den største overgang fra specialet Administration og dernæst Spedition & shipping og specialet Økonomi. Skema 6. AU opgjort på Danmark Statistiks afsluttende uddannelseskode (specialeniveau) Int. handel-markedsføring Kommunikation-formidling Økonomi-ressourcestyring Finansiel rådgivning Human ressource International transport Ledelse Oplevelsesøkonomi Retail Statonom I alt Administration Advokatsekretær Offentlig administration Lægesekretær Rejsebranche Regnskab-revision Økonomi Spedition-shipping Kontorservice 2 2 Uoplyst I alt Uddannelsesnævnet 3. januar 2014 Side 3 af 10

20 Hvis man dernæst ser nærmere på de enkelte moduler inden for AU erne, har typisk de obligatoriske moduler den største aktivitet. Nedenfor er de enkelte moduler listet efter aktivitetsstørrelse inden for de 5 mest populære AU ere: Skema 7. De 5 mest populære AU opgjort på moduler i forhold til kontoruddannede Akademimerkonom, international handel-markedsføring 476 Afsætningsstrategi (obl.) 125 Erhvervsret 108 Markedsføring (obl. Gl. ordning) 69 Indkøb (gl. ordning) 32 Salgspsykologi (gl. ordning) 29 Statistik 26 Specialeforløb for int. handel og markedsf. (gl. ordning) 23 Global økonomi 17 Afgangsprojekt for int. handel og markedsføring 17 Organisation 11 Salgsteknik (gl. ordning) 9 Erhvervsøkonomi 9 Global kommunikation 1 Akademimerkonom, økonomi-ressourcestyring 875 Erhvervsøkonomi (obl.) 388 Økonomistyring i praksis (obl.) 186 Global økonomi 101 Statistik 72 Specialeforløb for økonomi- og ressourcestyr. (gl. ordning) 40 Afgangsprojekt for økonomi- og ressourcestyr. 34 IT og økonomi (gl. ordning) 27 Transport og transportjura 11 Logistik 9 Metoder i arbejdet med udsatte børn, unge og familie 5 Organisation 1 Regneark til økonomistyring 1 Akademiuddannelse, finansiel rådgivning 382 Erhvervsjura i den finansielle sektor (obl.) 95 Samfundsøkonomi (obl.) 67 Ejendomshandel I (ejendomsmægler) 28 Omsætning og finansiering af fast ejendom (gl. ordning) 27 Vurdering og salg af fast ejendom (gl. ordning) 24 Afgangsprojekt for finansiel rådgivning 25 Ejendomshandel II (ejendomsmægler) 20 Skat og moms (gl. ordning) 20 Virksomhedens Investering og Finansiering (ejendomsmægler) 16 Specialeforløb for finansiel rådgivning 15 Omsætning af fast ejendom (speciale AU ejendomsmægler) 9 Uddannelsesnævnet 3. januar 2014 Side 4 af 10

21 Revision og årsrapport (ejendomsmægler) 9 Fast ejendom (speciale AU finans) 9 Analyse af regnskabsdata (ejendomsmægler) 5 Analyse af regnskabsdata (speciale AU finans) 4 Data, Marked og Afsætning (ejendomsmægler) 3 Statistik 3 Finansielle forretninger (ejendomsmægler) 2 Rådgivning og kommunikation 1 Akademiuddannelse, international transport 329 Logistik (obl.) 154 Transport og transportjura (obl. gl. ordning for transport-retning) 150 International transport og logistik (gl. ordning fælles for transport og indkøb)) 12 Specialforløb for Intern. transport og logistik 5 Supply chain management (obl.) 3 Afgangsprojekt Int. transport og logistik indkøb 2 Indkøb (obl. gl. ordning for indkøbs-retning) 2 Transport og warehouse management (obl. for ny Transport-retning) 1 Akademiuddannelse, ledelse 372 Ledelse i praksis (obl. både ny og gammel ordning) 86 Human Ressource (gl. ordning) 56 Organisation (obl. gl. ordning) 50 Projektstyring 36 Personalejura 31 Lederskab (obl. gl. ordning) 24 Afgangsprojekt for ledelse 10 Coaching i organisationer 24 Projektstyring i praksis 16 Organisation og arbejdspsykologi (obl.) 12 LEAN-ledelse i praksis 10 Specialeforløb for ledelse (gl. ordning) 10 Det strategiske lederskab (obl.) 5 Human Ressource Management 2 Hvis opdeling på specialeniveau og de enkelte moduler inden for AU erne kombineres, viser der sig ikke overraskende forholdsvis tydelige karriereveje for et par af branche-specialerne (disse oversigter er ikke medtaget i notatet) - Spedition og shipping; Her er AU i international transport den mest valgte AU med en overvægt inden for transport-retningen frem for Indkøbsretningen. Det må derfor formodes, at VVU her benyttes til at fortsætte en karriere inden for spedition/transport ved at gennemføre en hel AU. - Økonomi samt Regnskab-revision: Her er AU i økonomi- og ressourcestyring den mest valgte AU. Særligt de to obligatoriske moduler vælges, men også de 3 valgfag; Global økonomi, Statistik samt IT og økonomi. Det kunne derfor ser ud til, at AU også her benyttes til at gennemføre en hel merkonom eller AU og ikke blot til at gennemføre enkeltmoduler. Uddannelsesnævnet 3. januar 2014 Side 5 af 10

22 Desuden kan man også finde følgende karrierevej - Administration: Her benyttes AU i finansiel rådgivning til at blive uddannet til ejendomsmægler. Typisk vælges såvel de 2 obligatoriske fag som de valgfag, der er knyttet til retningen Ejendomsmægler. Særligt om overgang fra specialet Administration Den største overgang fra kontoruddannelse til AU sker inden for specialet Administration, hvilket til dels hænger sammen med, at specialet uddanner flest elever. De 5 mest benyttede AU i overgangen fra specialet Administration er: Akademimerkonom, international handel-markedsføring 307 Akademimerkonom, økonomi-ressourcestyring 278 Akademiuddannelse, finansiel rådgivning 244 Akademiuddannelse, ledelse 210 Akademimerkonom, kommunikation-formidling 124 Den store søgning til International handel markedsføring kan være udtryk for, at en række Administrations-elever i vidt omfang er beskæftiget med administration af handel/salg og med markedsføring. I forhold til søgningen til de to obligatoriske fag, henholdsvis Afsætningsstrategi og Markedsføring, er der størst søgning til afsætningsfaget og lidt mindre til markedsføringsfaget, hvilket kan være udtryk for, at eleverne i højere grad er beskæftiget med handel/salget end med marketing. Inden for Økonomi-ressourcestyring søger de nyuddannede fra specialet Administration i lighed med eleverne fra specialet Økonomi det obligatoriske fag Erhvervsøkonomi og dernæst det andet obligatoriske fag Økonomistyring i praksis. Umiddelbart virker det påfaldende, at eleverne fra de to specialer starter på samme efteruddannelses-niveau. Dog findes der et indledende AU fag om regnskab/erhvervsøkonomi, som evt. benyttes af Administrations-eleverne, før de starter på de obligatoriske moduler sammen med de Økonomi-uddannede. Inden for Finansiel rådgivning søger som nævnt de tidligere Administrationselever uddannelsesretningen til Ejendomsmægler. Det obligatoriske fag Erhvervsjura i den finansielle sektor har størst søgning. Også her kan det være, at de evt. først følger et indledende AU fag om Indledende erhvervsjura. Inden for Ledelse er de tre mest søgte moduler Ledelse i praksis (obligatorisk), Human resource (valgfag) og Organisation (obligatorisk). Valgfaget Human ressource (der hører til uddannelsesordningen før 1. juli 2012) omhandler både rekruttering, udvikling og afvikling af medarbejdere. Valget af de obligatoriske moduler kan være udtryk for, at der også her er fokus på at gennemføre hele AU en. Men der er ikke samme markante forskel i aktivitetsniveauer mellem de obligatoriske og valgfaget som ved de øvrige AU ere. Aktiviteten på valgfaget Human ressource kan være udtryk for, at der i højere grad er tale om administrative medarbejdere med jobfunktioner inden for HR, personaleadministration og kompetenceudvikling og i mindre omfang tale om teamledere/projektledere, som har planer om at gennemføre hele AU en. Aktivitetsniveauet inden for Kommunikation og formidling er markant lavere end for de forudgående 4 AU ere. Men også her er det de 2 obligatoriske moduler Kommunikation i praksis og Virksomhedskommunikation" (gammel ordning), der har næsten hele aktiviteten, og det antyder, at modulerne vælges som led i et efteruddannelsesforløb frem mod en hel AU og ikke blot som enkeltfag. Uddannelsesnævnet 3. januar 2014 Side 6 af 10

23 Hvilke moduler benyttes i størst omfang af de kontoruddannede? En opgørelse af de kontoruddannedes overgang til AU moduler på tværs af de enkelte AU og på tværs af specialer, giver følgende top 10. I forhold til de 5 mest benyttede AU er det kun modulet Kommunikation i praksis, der kommer fra en anden AU, nemlig Akademimerkonom Kommunikation og formidling: Skema 8. De 10 mest populære AU moduler for kontoruddannede 1. Erhvervsøkonomi Obligatorisk på Øk. og ressource Økonomistyring i praksis Obligatorisk Øk. og ressource Logistik Obligatorisk på Internat. transport Transport og transportjura Obligatorisk på Internat. transport Afsætningsstrategi Obligatorisk på Internat. handel Global økonomi Valgfag på Internat. handel Kommunikation i praksis Obligatorisk på Komm. og formidl Erhvervsret Valgfag på Internat. handel Statistik Valgfag på Øk. og ressource + Internat handel Erhvervsjura i den finansielle sektor Obligatorisk på Finansiel rådgivning 95 Uddannelsesnævnet 3. januar 2014 Side 7 af 10

24 Bilag Struktur for de 6 mest populære VVU/akademiuddannelser blandt kontoruddannede Akademiuddannelserne har pr. 1. juli 2012 fået nye uddannelsesordninger, hvor blandt andet en række af modulerne er blevet justeret og har fået nye titler. De ovenfor behandlede data vedrører de gamle strukturer og moduler, og derfor kan titlerne fra de gamle moduler ikke umiddelbart genfindes i beskrivelsen nedenfor om strukturen pr. 1. juli Akademiuddannelse, økonomi-og ressourcestyring 60 ECTS Typisk rettet mod job som controller/analytikere og rettet mod økonomistyring både intern og ekstern. Obligatoriske fag, 20 ECTS Erhvervsøkonomi, 10 ECTS Økonomistyring i praksis, 10 ECTS Valgfag, 30 ECTS Global økonomi, 10 ECTS Regneark til økonomistyring, 10 ECTS Statistik, 10 ECTS Årsrapport og regnskabsanalyse, 10 ECTS Akademiuddannelse, international handel og markedsføring Typisk rettet mod job som salg, key account manager, marketingsassistent og job i øvrigt rettet mod salgsaktiviteter og marketing. Obligatoriske fag, 30 ECTS Afsætning, 10 ECTS Markedsføring, 10 ECTS International markedsføring og analyse, 10 ECTS Valgfag, 20 ECTS Obligatoriske for Salg: Salgspsykologi og grundlæggende salg, 10 ECTS Strategisk salg, 10 ECTS Obligatoriske for Digital: Digital markedsføring, 10 ECTS E-handel, 10 ECTS Obligatoriske for Eksport: Markeds- og kulturanalyse, 10 ECTS Eksport og internationalisering, 10 ECTS Valgfag i øvrigt: Erhvervsret, 10 ECTS Akademiuddannelse, finansiel rådgivning Typisk rettet mod uddannelse til finansiel rådgiver, ejendomsmægler, ejendomsadministrator, revisor eller lignende. Der er mulighed for specialisering inden for Bank og realkredit, Ejendomsmægler og Revision. De særlige uddannelsesretninger er aftalt med blandt andet: Realkreditrådet, Forsikring og Pension, Dansk Ejendomsmæglerforening, Ejendomsforeningen Danmark og Finansrådet. Obligatoriske fag, 20 ECTS Erhvervsjura i den finansielle sektor, 10 ECTS Samfundsøkonomi, 10 ECTS Valgfag, 30 ECTS Obligatoriske for Bank og realkredit Virksomhedens investering og finansiering, 10 ECTS Data, marked og afsætning, 10 ECTS Finansielle forretninger, 10 ECTS Uddannelsesnævnet 3. januar 2014 Side 8 af 10

25 Obligatoriske for Ejendomsmægler Ejendomshandel I, 10 ECTS Ejendomshandel II, 10 ECTS Omsætning af fast ejendom, 10 ECTS Obligatoriske for Revision Virksomhedens investering og finansiering, 10 ECTS Analyse af regnskabsdata, 10 ECTS Revision og årsrapport, 10 ECTS Valgfag i øvrigt: Boligfinansiering og rådgivning, 10 ECTS Årsrapport og virksomhedsanalyse, 10 ECTS Akademiuddannelse, ledelse Uddannelsen er rettet mod teamledere, projektledere mfl. der har brug for basisviden om ledelse og organisation og med mulighed for at specialisere sig gennem valgfag i en bred vifte af emner inden for psykologi, jura, projektstyring mv. Obligatoriske fag, 30 ECTS Ledelse i praksis, 10 ECTS Organisation og arbejdspsykologi, 10 ECTS Det strategiske lederskab, 10 ECTS Valgfag, 20 ECTS Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område er: Arbejdsmiljø (10 ECTS) Arbejdsmiljøledelse (10 ECTS) Coaching i organisationer (10 ECTS) Coaching og konflikthåndtering (10 ECTS) Filosofi i ledelse (10 ECTS) Forandringsledelse (10 ECTS) Grundlæggende bestyrelsesansvar (5 ECTS) Human resource management (10 ECTS) Interkulturel ledelse og samarbejdsprocesser (10 ECTS) Lean-ledelse i praksis (10 ECTS) Ledelse, der skaber social kapital (5 ECTS) Lederens forretningsforståelse (10 ECTS) Mediation (10 ECTS) Personalejura (10 ECTS) Positiv psykologi i ledelse (5 ECTS) Positiv psykologi i organisationen (5 ECTS) Procesfacilitering (5 ECTS) Projektstyring i praksis (10 ECTS) Strategi i juridisk perspektiv (5 ECTS) Teamledelse (5 ECTS) Udvidet bestyrelsesansvar (5 ECTS) Akademiuddannelse, international transport Typisk rettet mod job som speditør, manager, analytiker eller lignende med fokus på de globale udfordringer i forhold til virksomhedens værdi- og forsyningskæder. Der er mulighed for at specialisere inden for enten Transport (forbinde køber og sælger) eller Indkøb (optimere virksomhedens logistiske situation ved indkøb). Uddannelsesnævnet 3. januar 2014 Side 9 af 10

26 Obligatoriske fag, 20 ECTS Logistik, 10 ECTS Supply Chain Management, 10 ECTS Valgfag, 30 ECTS Obligatoriske for Transport: Transport og Warehouse Management (10 ECTS) Transportjura (5 ECTS) Obligatoriske for Indkøb: Operationelt Indkøb (10 ECTS) Strategisk Indkøb (10 ECTS) Indkøbsjura (5 ECTS) Akademiuddannelse, kommunikation og formidling Typisk rettet mod job som webredaktør, kommunikationsmedarbejder eller lignende og arbejdet med såvel virksomhedens interne som eksterne kommunikation. Obligatoriske fag, 20 ECTS Valgfag, 30 ECTS Kommunikation i praksis, 10 ECTS Strategisk kommunikation, 10 ECTS Obligatorisk for Fundraising: Fundraising i praksis, 10 ECTS Strategisk fundraising, 10 ECTS Valgfag i øvrigt: Global kommunikation (5 ECTS) Online kommunikation (10 ECTS) Pressehåndtering i praksis (10 ECTS) Præsentationsteknik (5 ECTS) Skriftlig kommunikation (5 ECTS) Sociale medier (10 ECTS) Uddannelsesnævnet 3. januar 2014 Side 10 af 10