Ernæringsindsats ift. funktionstab hos ældre for eksempel uplanlagt vægttab, fejlernæring, dysfagi
|
|
- Lise Hansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Center for Sundhed & Pleje Version juni 2017 Titel: Ernæringsindsats ift. funktionstab hos ældre for eksempel uplanlagt vægttab, fejlernæring, dysfagi Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Begreber: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Lederne i plejen Alt personale ansat i plejen Formålet med ernæringsforebyggelse er, at de ældre bevarer et aktivt, selvstændigt og meningsfuldt liv ved at Forebygge nedsat livskvalitet som følge af funktionsbegrænsninger ved fejlernæring Vedligeholde ernæringstilstanden ved at iværksætte rette initiativer eks. hjælpemidler, udrede synke-tygge besvær Minimere hospitalsindlæggelser som følge af fejlernæring eks. lungebetændelser (dysfagi) og knoglebrud Ernæringstilstand: en persons helbredstilstand i relation til en tilstrækkelig eller optimal tilførsel af næringsstoffer. Er denne tilførsel ikke tilstrækkelig fører det til underernæring, vægttab, forringelser i kroppen og nedsat fysisk formåen. Undervægt defineres som BMI (Body Mass Index) under 18,5. Uplanlagt vægttab er et vægttab, hvor borgeren taber sig uden at ville det. Ernæringsbehov: En persons behov for energi og protein ud fra alder, basalstofskifte, fysisk aktivitetsniveau og evt. en stressfaktor. Ernæringsterapi: Individuel behandlingsplan ift. ernæring. Kan fx omfatte ændret kost, træning, hjælpemidler, mm. Inden ernæringsvurdering Kostdagbog: Notering af, hvad og hvor meget der ca. spises og drikkes i en defineret periode. Borgeren eller værgen informeres om formålet med en ernæringsvurdering af ham/hende. Borgeren eller værgen skal give samtykke inden ernæringsvurdering udføres.
2 Beskrivelse af opgaven: Tidlig opsporing Ansvarlige for ernæringsindsatsen fremgår af flowdiagrammet bilag 1. Vejning foretages af SOSU-personale (god praksis for vejning bilag 2): - Når borgeren flytter ind på plejecenter indenfor 14 dage efter indflytning - Når borgeren er visiteret med ydelser indenfor Personlig pleje indenfor 14 dage efter ydelsen er startet op - Regelmæssigt ca. 1 gang månedligt. - Når borgeren har været syg eller indlagt - Hvis borgeren er faldet mere end 2 gange siden sidste vejning Hvis borgeren ikke vil eller kan vejes, vurderes ernæringstilstand ud fra en vurdering af om borgeren har tabt sig den sidste måned, eks tøjet hænger? Vær opmærksom på også at vurdere ernæringstilstanden ved: - Tab af fysisk funktionsevne eksempelvis dysfagi - Når det vurderes at borgeren har behov for madservice - Påbegyndelse af træning (behov for ekstra protein og energi) Udredning Ved vægttab over 1 kg eller ved funktionsnedsættelser benyttes EVS (ernæringsvurderingsskema) i CARE, til vurdering af spisevaner og ernæringstilstand. Ved meget store vægttab kontakt lægen, da det kan skyldes en alvorlig sygdom. Borgeren kan score 0, 1 eller 2 point i Ernæringsvurderingsskemaet. Som udgangspunkt vil borgere med score 0 triageres grøn, borgere med score 1 triageres gul og borgere med score 2 triageres rød. Om triageringen skal være gul eller rød beror på en helhedsvurdering af SOSU-assistent og/eller sygeplejerske. Udredningen kan foretages ved hjælp af Skema til hjælp for udredning af dårlig ernæringstilstand, Bilag 3. Udredning skal laves inden for 5 hverdage. Akutte problematikker skal behandles hurtigst muligt. Handleplan /Ernæringsterapi SOSU-assistent, sygeplejerske eller ernæringsvejleder udarbejder handleplan for ernæringsterapien i CARE, i samarbejde med borgerens kontaktperson (om muligt). - Inddrag evt. pårørende, idet de kan understøtte evt. tiltag. - Udlever evt. relevante pjecer og materialer til borgeren, bilag 4 - Opstil mål for indsatsen (stabil vægt eller vægtøgning) noter indsatsen under Sygeplejefaglige optegnelser (EVS, døgnrytmeplan), i Handlingsplan (problem, mål, handling) og i Helhedsvurdering. - Inddrag relevante samarbejdspartnere såsom køkken, ergoterapeut, læge, tandlæge, osv. Jf. bilag 3
3 Handlingsplan vurderes løbende af SOSU-personale. Vurder fx Er borgeren på vej mod sit mål? Kan borgeren det, der er aftalt? Borgere med gul triage vurderes igen efter ca. 1-2 uger ved hjælp af EVS i CARE. Borgere med rød triage vurderes igen efter ca. 1 uge ved hjælp af EVS I CARE. Evaluering/ opfølgning Afslutning Hvis borger ved opfølgende vejning viser et fortsat vægttab, udfyldes kostdagbog i 2 dage for at forsøge at lokalisere udfordringerne nærmere. Sygeplejerske eller ernæringsvejleder reviderer handleplanen. Når ernæringsbehandlingen afsluttes noteres af hvilken grund under Evaluering af handleplan i CARE. Dato Maj 2017 Revideres: Maj 2019 Udarbejdet af: Hanne Rønnoe - ergoterapeut, Lisbeth Danielsen Rud - ergoterapeut, Maj- Britt Duus ernæringsvejleder
4 Bilag 1: Flowdiagram over ansvarlige for ernæringsindsatsen
5 Bilag 2 - God praksis ved vejning Når den ældre skal vejes, så: Brug samme vægt om muligt Vej på nogenlunde samme tid af døgnet (vægten kan svinge 1-2 kg på en dag alt efter hvornår borger har været på toilettet og spist et hovedmåltid) Vej den ældre i nogenlunde samme mængde tøj Noter vægten under Klient målinger i CARE. Skriv under bemærkningsfeltet forholdene omkring vejning. Fx Vejet kl. 8 i nattøj efter toiletbesøg. Ved den allerførste vejning noteres i bemærkningsfeltet borgerens tidligere normale vægt samt det, borgeren ønsker at veje. Vurder: Hvordan er vægthistorikken i forhold til borgerens optimale/ønskede vægt? Fx: er der en generel tendens til faldende vægt? Har vægten ændret sig +/- 1 kg siden sidste måling? o Hvis ja, overvej om målingen er rigtig i forhold til forholdene omkring vejningen. Hvis borgeren reelt har tabt sig mere end 1 kg uplanlagt, skal borgeren nærmere ernæringsvurderes. o Hvis nej, er der risiko for, at borgeren reelt har tabt sig, men det er skjult af væskeophobning? Rengøring af kommunal vægt: Efter vejning rengøres vægten ved hjælp af en vand-og sæbe-engangsklud, fx den grønne klud med navnet Wet Wipe Universal.
6 Bilag 3: Skema til hjælp for udredning af dårlig ernæringstilstand Tal med borgeren om hans/hendes oplevelse af vægttabet Hvad kan forklaringen være på vægttabet?? Oplever borgeren konsekvenser ift. vægttabet? Opleves vægttabet positivt eller negativt? Har borgeren oplevet væsentlige forandringer på det seneste? (fx tab af ægtefælle, sygdom) Problem Undersøg fx Eksempler på handlemuligheder Kosten / spiser for lidt Mund- og Tandstatus - Har borgeren holdninger eller vaner af betydning for kosten eller vægten? Fx mad de ikke vil spise eller hvad de selv ønsker at veje. - Levner borgeren mad på tallerkenen? - Er der nok energi i hoved- og mellemmåltider? - Får borgeren det anbefalede tilskud af D-vitamin og kalk? - Kan borgeren lide maden? - Er der for kort tidsrum mellem hovedmåltider? - Får tilbudt nok mellemmåltider? - Er der forhold ved spisesituationen, som mindsker lysten/muligheden for at spise? - Samler borgeren appetit ved at være fysisk aktiv? - Problemer med egne tænder eller protese? - Smerter i munden? - Mundtørhed? - Svamp eller sår? - Tale med borger om præferencer og optimal kost og vægt ud fra Madønsker og pjecen Når du skal tage på - Ændret kostform fx til energitæt kost eller blød kost. Det kan være nødvendigt at fravige en diæt i en periode, for at borgeren kan tage på. - Flere mellemmåltider evt. som energi- og/eller proteindrik - 2 dages kostdagbog - Multivitamin-mineraltablet - Ændring i dagsrytme - Ændringer ift. spisesituation, fx afskærmning, selskabet, borddækning, anretning, mm. - Mere fysisk aktivitet - Undersøgelse af tænder/protese af tandlæge - Stimuler spytdannelse før måltider ved mundtørhed fx med juice, pastiller, ell. lign. - Behandl svamp og sår Samarbejdspartnere - Køkken/madleverandør -Ernæringsvejleder - Læge ift. grøn recept og hvis borger har kronisk sygdom (fx diabetes) og behov for ændret kostform. - Private firmaer ift. ernæringsprodukter - Aktivitetsmedarbejder - Pårørende - Frivillige fx cykelpiloter - Sygeplejerske - Borgers tandlæge eller omsorgstandpleje -Ernæringsvejleder - Køkken
7 Hjælp til at spise Sygdom Medicin - Ernæringsvejleder - Sygeplejerske Sondekost - Optimal sidde- og hovedstilling? - Får borger rette hjælp til at spise? - Behov for hjælpemidler? - Påvirker kronisk eller akut sygdom ernæringstilstand? Fx. nedsat funktionsevne, nedsat appetit, glemsomhed, træthed eller pga. øget behov for energi og protein. - Giver medicin kvalme, smagsforstyrrelser, mundtørhed, madlede, diarré eller forstoppelse? - Er dagskosten tilstrækkelig? - Trives borger fysisk og psykisk med sonden? - Fungerer sonden som den skal? - Ændret kostform fx til blød kost m. mos eller gratinkost - Attylet ift. drikkevarer - Optimer siddestilling - Tale med borger om, hvad han/hun ønsker at kunne i fremtiden selv (motivation) - Hverdagsrehabilitering - Hjælpemidler - Øget hjælp til fx anretning, tilberedning, servering eller spisning - Udredning - Øget energi- og proteinindhold i kosten - Ændringer i tidspunktet for medicinindtaget - Ændringer i medicin - Ændret kost - Tale med borger om sondeernæringen - Beregn om kosten dækker borgers ernæringsbehov Samarbejdspartnere - Ergoterapeut Problem Undersøg fx Eksempler på handlemuligheder Tygge- - Dysfagi? 1 - Udredning ved MEOF-ll, se og bilag 5 synkebesvær - Har maden den rette konsistens? Træning af mund og kæbe -Ernæringsvejleder - Køkken/madleverandør - Læge - Hverdagsterapeut - Ergoterapeut - Visitation - Pårørende - Sygeplejerske - Sårsygeplejerske - Demenskonsulent - Ernæringsvejleder - Læge - Sygeplejerske - Læge - Ernæringsvejleder - Private firmaer ift. ernæringsprodukter - Læge 1 Tegn på dysfagi kan f.eks. være: Hosteanfald under eller efter synkning, uklar stemme, er længe om at synke, synk, der tydeligt kan høres, mad og væske løber ud af mundvigen eller næsen, tygger langsomt, tygger kun op/ned, nedsat ansigtsmimik, madrester i munden/på læberne efter et måltid, hyppige lungebetændelser
8 Problem Undersøg fx Eksempler på handlemuligheder Mistrivsel - Er borger ensom? - Tale med borger om hvad der - Er borger i sorg? giver livskvalitet og om det bliver tilgodeset - Er borger deprimeret? - Udredning for depression - Selskab ved måltider - Fysisk aktivitet - Besøgsven Samarbejdspartnere - Pårørende -Visitation -Læge - Aktivitetsmedarbejder -Netværksmedarbejdere - Frivillige Sammenfatning Hvilke forandringer er borgeren selv motiveret for og hvorfor: Handlinger, som borger og personale er enige om at sætte i værk:
9 Bilag 4: Pjecer og materialer til udlevering, efter behov Pjece/ materiale Indhold Flyer om vejning information til borger og pårørende om, hvorfor vi vejer? Her kan du få fat i materialet Dysfagi der er 6 pjecer under temaet 1. Information om dysfagi 2. Siddestilling 3. Mad 4. Drikke 5. Mundhygiejne 6. Hjælpemidler Medicin og Ernæring bekriver medicin, som kan nedsætte indtag af mad og drikke, og dermed påvirke ernæringstilstanden negativt Får du protein nok viser eksempler på behov for protein, når man er rask og ved sygdom samt forslag til proteinrige fødevarer Kost og sårheling beskriver hvilken kost, der kan hjælpe ved sårheling Madønsker skemaet kan i samarbejde med borgeren bruges til at snakke om dagens måltider og gode spisevaner.
10 Pjece/ materiale Indhold Kostdagbog denne kan anvendes, hvis man har brug for borgeren (pårørende) noterer, hvad der faktisk er indtaget af mad og drikke. Her kan du få fat i materialet Luk mig op køleskab, oversigt til at hænge op ved køleskabet. Viser hvilke fødevarer, der er gode at have, når appetitten er nedsat. materialer\pjecer fra Socialstyrelsen God mad - Godt liv Luk mig op køkkenskab, oversigt til at hænge op ved køkkenskabet. Viser hvilke fødevarer, der er gode at have, når appetitten er nedsat. materialer\pjecer fra Socialstyrelsen God mad - Godt liv Når du skal tage på borgeren får ideer til, hvordan de kan tage på eller stabilisere deres vægt. materialer\pjecer fra Socialstyrelsen God mad - Godt liv Mellemmåltider, når borgeren skal tage på i vægt materialet består af 3 sider: Inspiration til dagens gode mellemmåltider lækre, energidrikke og varme fristelser gode, energidrikke man kan købe Nyd livet med alkohol til dig over 65 år. Oplysninger til borgeren om opmærksomhedspunkter ved alkoholforbrug, når man bliver ældre, har mistet en ægtefælle m.m. materialer\pjecer fra Socialstyrelsen God mad - Godt liv Pleje\Plejeområdet\Ernæringsindsats med materialer\alkoholpjecer Borgeren får kontaktoplysninger til rådgivning.
11 Bilag 5 Skema til udredning for dysfagi MEOF-II, Minimal Eating Observation Form-Version II Vurdér hvorvidt patient/borger klarer at spise uden hjælpemiddel/assistance/kompensation. En markering i gråt område indikerer problemer/vanskeligheder. Vejledning til at foretage bedømmelsen, se næste side. Observation ved Dato: Sign. Morgenmad Frokost Middag Mellemmåltid Andet FØDEINDTAGELSE Klarer selv uden problemer A1 Siddestilling (sidder normalt/uden støtte) 0 1 A2 Håndtering af mad på tallerken (uden at spilde, uden hjælpemiddel, anvender begge hænder) 0 1 Ja Nej A3 Transport af mad til mund (uden at spilde, rammer munden med det samme, ingen hjælpemidler). 0 1 SYNKEPROCESSEN Klarer selv uden problemer B1 Manipulering af mad i mund (tygger, almindelig konsistens, ingen mad i mundvig og kind) 0 1 B2 Selve synkeprocessen (uden hoste, uden særlig koncentration, ingen eller kun få madrester i munden). B3 Er det vanskeligt at tygge maden pga. problemer med tænder/proteser eller mund ENERGI/APPETIT Ja Nej Aldrig 1 Nogle gange/ 1 Ganske 1 Meget 0 Sjældent af og til ofte ofte Ja C1 Spiser mere end ¾ af portionen 1/1 portion (100 %) 0 ¾ portion (75 %) ½ portion (50 %) Klarer selv uden problemer Nej 1 1 < ½ portion (<50 %) 1 C2 Orker at spise et helt måltid i jævnt forløb og stopper først, når patienten/borgeren føler sig mæt 0 1 C3 Appetitten nu sammenlignet Øget med tidligere Westergren, A. Oversat til dansk med tilladelse fra Westergren, A. 0 Kraftigt 0 Øget 0 Normal 1 Nedsat 1 Kraftigt Ja Nej nedsat
12 Forklaringer til bedømmelse af spiseprocessen ved observation af almindeligt måltid A1 Siddestilling under måltidet. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren sidder selvstændigt og bevæger sig frit efter egen vilje i siddende stilling. A2 A3 B1 B2 B3 C1 C2 C3 Håndtering af mad på tallerken. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren bruger begge hænder der er kun beskedent spild ved siden af tallerkenen patienten/borgeren benytter ingen hjælpemidler (f.eks. tallerkenkant, specielt bestik) patienten/borgeren bruger traditionelt bestik (ikke ske til kød og kartofler) patienten/borgeren skærer selv sin mad ud, smører selv sit brød patienten/borgeren både løfter og sætter selv kop og glas fra sig. Transport af mad til mund. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren har fri bevægelighed i armene patientens/borgerens bevægelser i arme, krop og hoved koordineres, når maden føres op til munden patienten/borgeren har ikke behov for spisestykke patienten/borgeren rammer munden direkte der er kun beskedent spild ved tranport af mad til mund patienten/borgeren holder selv glas/kop/bestik eller smørrebrød patienten/borgeren anvender ikke tilpassede redskaber (f.eks. suppe i krus, sugerør). Manipulering af mad i munden. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren har både vertikale og horisontale tyggebevægelser madens konsistens er ikke tilpasset patienten/borgeren flytter nemt maden bagud i munden patienten/borgeren har ikke madrester i munden efter et måltid (kontrollér specielt området mellem tænder og kind) samtaler under måltidet er muligt (mellem mundfulde). Synkeprocessen. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren har under måltidet kun få moderate host, der kan opfattes som fejlsynkning synkebevægelsen følger umiddelbart efter at maden er færdigtygget patienten/borgeren holder ikke pause og ikke har behov for ekstra koncentration i forbindelse med synkeprocessen efter synkeprocessen er munden stort set tom. Problemer med at tygge. For bedømmelsen sjældent eller aldrig kræves at: patienten/borgeren tager en passende bid af maden og deler den ikke på afvigende måde (Eksempel: deler ikke brødet ved at trække det mellem tænder og hænder) maden tabes ikke ud af munden på patienten/borgeren, imens han/hun tygger. Mængden af spist mad (hvor det forudsættes, at portionen er tilpasset personens behov ift. mængde og indhold). For bedømmelsen Ja 1/1 (100 %) kræves at: patienten/borgeren spiser hele portionen og levner kun krummer eller småbidder der gives ikke kunstig ernæring (enteral eller parenteral) pga. utilstrækkeligt kostindtag. Patienten/borgerens energi. For bedømmelsen ja kræves at: måltidet afbrydes kun når patienten/borgeren er mæt, ikke fordi patienten/borgeren ikke orker at fortsætte. Appetitten nu, sammenlignet med tidligere: spørg primært om patienten/borgerens egen vurdering, derefter foretages et skøn af observatøren patientens/borgerens appetit nu skal sammenlignes med patientens/borgerens sædvanlige appetit.
Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre)
Center for Sundhed & Pleje Version marts 2015 Titel: Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre) Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune
Læs mereErnæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje)
Center for Sundhed & Pleje Version marts 2015 Titel: Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje) Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereUdredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand
Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereTygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger
Tygge- og synkebesvær Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger Tygge og synkeprocessen Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereDysfagiprøvehandling Plejecenter 2017
Dysfagiprøvehandling Plejecenter 2017 Baggrund Hvorfor: En stor del ældre på plejecentre vurderes at være i risiko for at have dysfagi. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der overvejes at tilbyde personer
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i
Læs mereDysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden?
Dysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden? Hvad er dysfagi? Dysfagi er udfordringer i forhold til at spise, tygge og synke. Det kan både være problemer med at kunne tygge og synke maden og
Læs mere1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 2 1.4. Formål med vejledningen... 2 1.5. Vejledningens opbygning... 3
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereBirthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,
Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige
Læs mereSPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af
SPISEINFORMATION Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SIDDESTILLING Sidde på briks med terapeut eller packs bagved og højdeindstilleligt bord foran Sidde i kørestol, hvor den er kippet langt frem og fødderne
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereErnæringsscreening af hjemmeboende +75 årige som får forebyggende hjemmebesøg
Ernæringsscreening af hjemmeboende +75 årige som får forebyggende hjemmebesøg Evalueringsrapport November 2015 Projektleder: Klinisk Diætist, Birgitte Linnet Haurum 1 Indhold Resume:...3 Baggrund...4 Målgruppen...4
Læs mereTidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber
Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber Oplæg af Cecilie Aarestrup, Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen,
Læs mereDysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider.
Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider. Forudsætninger for deltagelse i måltider Gode rammer At borgeren kan tygge og synke maden At maden har den rette konsistens og sammensætning. Rette siddestilling
Læs mereDet handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.
FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at
Læs mereDysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre
Dysfagi Tygge- og synkebesvær Rehabiliteringssektionen Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Bevægelse Trivsel Engagement Rummelighed Kompetence Sammenhæng Værdighed Hvad
Læs mereDysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.
Dysfagi - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. juni 2018 Agenda Hvad er dysfagi? Hvem har dysfagi? Konsekvenser af
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereIndholdsfortegnelse side
Ydelseskatalog Personlig og praktisk hjælp for borgere i eget hjem 1. januar 2013 Indholdsfortegnelse side Forord... 3 Praktisk hjælp til borgeren Rengøring... 4-5 Tøjvask... 5 Indkøb... 5 Personlig hjælp
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereFrederiksberg Kommune, FK
Frederiksberg Kommune, FK 105.037 indbyggere 65-84 år: 14.983 85+ år : 2.361 65+ år: ~17% 12 plejecentre~910 pladser 1 døgnrehabilitering~ 86 pladser Hjemmeplejen: ~3.000 borgere FK Birthe Stenbæk Hansen,
Læs mereUdkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap
Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Forord Ældre borgeres ernæringsmæssige status har stor betydning for deres helbred og livskvalitet. Fejlernæring har store konsekvenser for den daglige
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereNotat. Bilag 2: Forvaltningens eksisterende indsatser. Beskrivelse af forvaltningens eksisterende indsatser og data på ernæringsområdet
Omsorg og Rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Notat Bilag 2: Forvaltningens eksisterende indsatser Beskrivelse af forvaltningens eksisterende indsatser og data på ernæringsområdet Hjemmeboende
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereDit Liv Din Ret Livretter
Dit Liv Din Ret Livretter Mad- og Måltidskoncept for ældre i Slagelse kommune der bor på plejecentre, i leve-bo miljøer samt ældre borgere i eget hjem, der får maden bragt Mad- og Måltidskoncept for ældre
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereMad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mereMadens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi
Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det
Læs mereKost hånd bog. for hjemmeboende
Kost hånd bog for hjemmeboende Alle fortjener en god kost 2 Kosthåndbogen - for hjemmeboende Op mod 60% af ældre beboere på plejehjem er i ernæringsmæssig risiko. En ernæringsmæssig indsats er vigtig for
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den
Læs mereNotat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
BALLERUP KOMMUNE Dato: 17. marts 2016 Sagsid: 29.00.00-P23-1-16 Notat Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund Center for Social & Sundhed har en målsætning om at mindske
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereStatus notat: Ernæringsscreening 2013-2014
Status notat: Ernæringsscreening 21-21 Udarbejdet af klinisk diætist Trine Lagoni Borgerrettet forebyggelse Esbjerg kommune november 21 trlag@esbjgerkommune.dk Forord/formål I Danmark er underernæring
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre 2 Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre Formålet med hjælpen Hvem kan få hjælp? Der er to formål med hjælpen: - at du får den
Læs mereBestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer
Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer
Læs mereKostformer hos. Favrskov Mad
Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,
Læs mereKvalitetsstandard for ydelser på plejecentre
Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre Formålet med hjælpen Der er to formål med hjælpen: - at du får den nødvendige hjælp og støtte til daglige gøremål og aktiviteter. - at hjælpen medvirker til,
Læs mereErnæringsindsats i Roskilde Kommune. Klinisk diætist Camilla Morre Nørgaard Klinisk diætist Tina Bossow
Ernæringsindsats i Roskilde Kommune Klinisk diætist Camilla Morre Nørgaard (camillamn@roskilde.dk) Klinisk diætist Tina Bossow (tinabos@roskilde.dk) Opstarten Juni 2014: 1 klinisk diætist + 1 ernæringskonsulent
Læs mereSMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen
1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde
Læs mereKvalitetsstandard. Kostforplejning i plejeboliger. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Kostforplejning i plejeboliger Godkendt af byrådet d. Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En aktiv
Læs mereMadservice. Kost ved dysfagi. En guide til dig som har tygge- og synkebesvær
Madservice Kost ved dysfagi En guide til dig som har tygge- og synkebesvær Mad og gode måltids oplevelser Der er ikke noget så godt, som at sætte sig ved et veldækket bord og nyde mad som er velsmagende
Læs mereSundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre 2 Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre Formålet med hjælpen Der er to formål med hjælpen: - at du får den nødvendige hjælp
Læs mereHandleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem
Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores
Læs mereIndsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp
Klippekort Målgruppe Målgruppen er de svageste ældre, der i forvejen modtager daglig hjælp til personlig pleje. Følgende kriterier skal være opfyldt: Borgeren kan ikke selv dække behovet for aktivitet/samvær
Læs mereMadservice. Indsatskatalog: Personlig pleje og praktisk hjælp
Indsatskatalog: Personlig pleje og praktisk hjælp Madservice n er: Borgere, som midlertidigt eller varigt ikke selv er i stand til at tilberede eller organisere maden på anden vis. Terminalt syge borgere
Læs mereDysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser
Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -
Læs mereTVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING
QUICK-GUIDE TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING QUICK-GUIDEN er udgivet af Forebyggelsen, Frederiksberg Kommune, som opfølgning på det afsluttede forskningsprojekt:
Læs mereKonsistens på mad og drikke
Konsistens på mad og drikke Til dig der har brug for at få mad og drikke i en modificeret konsistens for at kunne tygge og/eller synke den Konsistens på mad Tygge- og synkevenlig kost Det er vigtigt, at
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereSocial og Sundhedsudvalget
Social og Sundhedsudvalget Implementering af model for triagering i Furesø Kommune Anette Melin, Sundhedskonsulent Sundhedsstrategisk Enhed Tlf. 7216 5661 Email: anme@furesoe.dk Overblik over præsentationen
Læs mereKost hånd bog.... for beboere i plejeboliger
Kost hånd bog... for beboere i plejeboliger Alle fortjener en god kost 2 Kosthåndbogen - for beboere i plejeboliger Op mod 60% af ældre beboere på plejehjem er i ernæringsmæssig risiko. At gøre en ernæringsmæssig
Læs mereSMAG Skønne måltider til alle gamle
SMAG Skønne måltider til alle gamle Københavns Universitet og Madkulturen har kortlagt forskning og gode erfaringer om måltider til ældre i en hvidbog. Denne folder skal ses som en appetitvækker. Mange
Læs mereMad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby
Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereErnæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring
Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen
Læs mereSynkebesvær øger dødelighed
Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereTværfaglig ernæringsintervention
Tværfaglig ernæringsintervention Frederiksberg har regnet på fordelene ved at tilbyde en tværfaglig indsats til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs meretilbud om personlig pleje og praktisk hjælp
tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.
Læs mereForebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage
Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske
Læs mereInformation om hjemmehjælp
MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:
Læs mereMad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015
Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg
Læs merePersonlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard
Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden
Læs mereUnderernæring et alvorligt problem for værdigheden
Underernæring et alvorligt problem for værdigheden Anne Marie Beck Docent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Birthe Stenbæk Hansen Ernæringsfaglig chefkonsulent Frederiksberg Kommune Det Sundhedsfaglige
Læs mereKLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereOVERSIGT TILBUD OM PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP
OVERSIGT TILBUD OM PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi
Læs mereSpørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne
Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor
Læs mereMad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2017
Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2017 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg
Læs mereDet gode måltid på omsorgscentre. Retningslinjer og inspirationskatalog til personalet om det gode måltid for beboerne
Det gode måltid på omsorgscentre Retningslinjer og inspirationskatalog til personalet om det gode måltid for beboerne 2/20 Indholdsfortegnelse Indhold Velkommen til projekt Det Gode Måltid...4 Baggrund
Læs mereErnæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder
Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7
Læs mereVærdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Læs mereKommissorium for ernæringsteam
1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,
Læs mereMad og måltider på plejecentre i Norddjurs Kommune 2018
Kvalitetsstandard: Mad og måltider på plejecentre i Norddjurs Kommune 2018 Målgruppe Målgruppen for tilbuddet er alle beboere på plejecentre i Norddjurs Kommune samt beboere på korttidspladser på sundheds-
Læs mereDøgnfokus på Mad, Måltider & Ernæring
Døgnfokus på Mad, Måltider & Ernæring - ET PILOTPROJEKT PÅ TÅSINGE PLEJECENTER UDARBEJDET AF: Maria Løber Jørgensen, Ernæringskonsulent Helle Hejn, leder af Det Gode Madhus Birthe Frederiksen, daglig leder
Læs mereKVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2014 MADSERVICE. Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice).
KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2014 MADSERVICE Lovgrundlag Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice). Hvilket behov dækker hjælpen Madservice til borgere som
Læs merePlejecentre i Esbjerg Kommune
Velkommen til Esbjerg Kommunes plejecentre Denne pjece giver dig information om tilbud og muligheder for hjælp, pleje, kost og aktiviteter på Esbjerg Kommunes plejecentre. Desuden kan du læse om, hvad
Læs mere