1. Understøtte udbredelsen og implementering af 4 udvalgte indsatsområder:

Transkript

1 NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej Allerød Tlf: kommunen@alleroed.dk Velfærdsteknologi 2017 Dato: 25. april 2017 Udviklingen på Ældre- og Sundhedsområdet og det stigende antal opgaver skaber behov for fokus på muligheden for anvendelse af velfærdsteknologi som et af flere initiativer til at udnytte ressourcerne bedst muligt. Sagsnr. 17/3670 Kommunernes Landsforening (KL) har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt: I den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi blev det aftalt at sætte fart på udbredelsen af teknologi i den sociale indsats og herunder sikre, at de mest lovende løsninger kan udbredes i større skala. I kommunernes økonomiaftale for 2014 er det aftalt, at der skal iværksættes en fælleskommunal indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger. I KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker sætter KL fokus på, at de kommunale indsatser skal basere sig på borgernes egne ressourcer, aktiv deltagelse og understøtte borgernes selvbestemmelse og selvstændighed. Øget brug af velfærdsteknologi er et af midlerne til at realisere visionerne. Den Fælleskommunale digitaliseringsstrategi lokalt og digitalt, et sammenhængende Danmark Strategi for digital velfærd KL s udspil om sundhed: Sammen om Sundhed oktober Center for Velfærdsteknologis formål er at: 1. Understøtte udbredelsen og implementering af 4 udvalgte indsatsområder: Vaske-tørre toiletter, bedre brug af hjælpemidler, fra 2 til 1 i forflytning ved anvendelse af loftlift og spiserobotter. 2. Facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi. 3. Dokumentere og følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. 4. Bistå kommunerne med generel rådgivning om udbredelse, organisering og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi.

2 Allerød kommune har anvendt midler fra ældremilliarden til projekter inden for de 4 indsatsområder og gjort følgende erfaringer og implementeringer: 1. Vaske-tørre toiletter: Vasketoilettet kan med fordel betragtes som et hjælpemiddel, der kan støtte en afgrænset målgruppe med behov for hjælp ved toiletbesøg. For eksempel skal borgeren selv kunne af- og påføre sig benklæder, ligesom en række fysiske forhold på borgerens badeværelse skal være til stede. Slutteligt skal borgeren have en god bevægelighed før tilstrækkelig nedre hygiejne ved vaske-tørre funktioner er tilstrækkelig og velfungerende. Det er afgørende for en succesfuld brug af vasketoiletterne, at der foretages en grundig individuel visitation. I Allerød Kommune bevilges vasketoiletter efter sædvanlige arbejdsgange for ansøgning om hjælpemidler og boligindretning. 2. Bedre brug af hjælpemidler: Bedre brug af hjælpemidler handler om introduktionen af konkrete hjælpemidler til borger og medarbejder, men også om introduktionen af en tilgang til borgeren, der sætter rehabilitering i fokus for medarbejderne således, at kulturen er at tænke i hjælpemidler kombineret med en rehabiliterende tilgang. Allerød Kommune har med implementering af hverdagsrehabilitering Aktiv Hverdag haft dette fokus ligesom introduktion af anvendelse af hjælpemidler er et konstant fokus. 3. Fra to til en i forflytning ved anvendelse af loftlift: Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte og tidskrævende forflytninger, som stresser borgerne og skaber utryghed, har tidligere været dagligdagen på mange plejecentre og i hjemmeplejen. Med moderne liftsystemer såkaldte forflytningsteknologier ved anvendelse af loftlifte kan man i dag nemmere flytte borgere med fysiske funktionsnedsættelser, og herved gøre det muligt at gå fra to til én medarbejder. I Allerød Kommune blev dette implementeret i 2014 og retningslinjer for forflytning blev revideret. Forud for enhver forflytningssituation er fortsat altid en individuelt og konkret vurdering af borgers forflytning og det rette forflytnings hjælpemiddel. Loftlift og forflytning ved 1 person anvendes, hvor det er vurderet muligt. 4. Spiserobot: Borger med funktionsnedsættelser i arme og hænder, er ofte ude af stand til at indtage et måltid uden hjælp. Det betyder, at den enkelte borgers måltidsoplevelse er afhængig af, om medarbejderen forstår hvor hurtigt, hvor meget og i hvilken rækkefølge borgeren ønsker at indtage maden fra sin tallerken. En spiserobot skulle overtage den funktion medarbejderen har. Allerød har erfaret, at det er et fåtal af borgerne, der kan anvende spiserobot. I Allerød Kommune bevilges spiserrobotter efter sædvanlige arbejdsgange for ansøgning om hjælpemidler og boligindretning. Side 2

3 Allerød Kommune anskuer velfærdsteknolig som en teknologi, der kan hjælpe borgeren i hverdagen og understøtte medarbejderne i den daglige opgaveløsning. I Ældre og Sundhed er velfærdsteknologi et middel- og ikke et mål i sig selv. Velfærdsteknologi prioriteres ud fra to perspektiver: 1. Velfærdsteknologiske løsninger som understøtter, at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt og/eller effektiviserer opgaveløsningen. 2. Velfærdsteknologiske løsninger, der styrker den borger oplevede og/eller faglige kvalitet. De fire formål, selvhjulpne borgere, effektivisere opgaveløsningen, borgeroplevet kvalitet og faglig kvalitet uddybes her: Selvhjulpne borgere: Her medvirker velfærdsteknologien til at borgernes egne ressourcer benyttes og/eller styrkes, så borgerne bedre kan udnytte egne funktionsevner i den praktiske hverdag. Effektivisere opgaveløsningen: Her medvirker velfærdsteknologi til at omkostningerne til velfærdsydelser reduceres eller kan holde eksisterende omkostningsniveau. Borgeroplevet kvalitet: Her fremmer velfærdsteknologi sammenhængende forløb og forbedrer den borgeroplevede kvalitet i opgaveløsningen. Faglig kvalitet: Her understøtter velfærdsteknologi medarbejderens opgaveløsning, så der opnås en bedre kvalitet i arbejdet. I praksis vil det være hensigtsmæssigt at prioritere løsninger, der bidrager til flere af fire formål. Et yderligere fokus er, at teknologien ikke indgår som erstatning eller barriere for den menneskelige omsorg, da det fortsat er afgørende at omsorg er den centrale del af relationen mellem borger og medarbejder under og efter indførelsen af teknologiske løsninger. Allerød Kommunes nuværende strategi er at arbejde med velafprøvede teknologier med dokumenteret effekt. Ved evt. nye teknologier vurderes og afprøves disse så vidt muligt i mindre skala, før en beslutning om implementering bredt i organisationen. Vurderingen er baseret på en anerkendt metode, udviklet af Teknologisk Institut; Velfærds Teknologi Vurdering (VTV), som vurderer en given teknologi ud fra: Økonomi: Udgifter kontra besparelsespotentiale. Organisation: Organisations parathed samt ændring af arbejdsgange. Teknologi: Funktionalitet og brugervenlighed. Borger: Anvendelighed og værdi. Indenfor systematikken skal der være plads til at afprøve nye teknologier, hvorfor der er åbenhed for at se og løse opgaverne på nye måder og indgå samarbejder med virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller eksterne aktører, der udvikler og ønsker at afprøve nye teknologier. Desuden er der fokus på mulighederne for at indgå i offentlig-privat innovationssamarbejder (OPI). Indsatsen skal stå mål med den potentielle effekt, således at der arbejdes i mindre skala og med korte tidshorisonter. Side 3

4 Ofte vil implementering af velfærdsteknologi indebære ændrede arbejdsgange hos medarbejderne og en ændret kultur. Den gængse metodetilgang er, at 80 % af succesen i arbejdet med implementering af teknologi og forandring afhænger af kultur og arbejdsgange i organisationen og hos borgerne, og blot 20 % afhænger af teknologien alene. Selvom arbejdet med velfærdsteknologi sker med en systematisk tilgang, skal der være plads til at afprøve nye teknologier. Det forudsætter åbenhed for at se og løse opgaverne på nye måder og indgå samarbejder med virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller andre eksterne aktører, der udvikler og ønsker at afprøve nye teknologier. Forvaltningen har aktuelt undersøgt andre kommuners erfaringer med velfærdsteknologiske løsninger, med fokus på hvilke løsninger de udvalgte kommuner vurderer som de bedste. Følgende kommuner indgår i Forvaltningens vurdering: Københavns Kommune, Hedensted Kommune, Gladsaxe Kommune, Odense Kommune, Vejle Kommune og Gentofte Kommune. Derudover indgår erfaringer og vurderinger fra Copenhagen Healthtech Cluster (CHC). CHC er en sundheds- og velfærdsteknologiklynge finansieret af Region Hovedstaden i samarbejde med Københavns Kommune, Copenhagen Capacity og Væksthuset Hovedstaden. Kommunerne og CHC er blevet bedt om at vurdere på baggrund af følgende faktorer: økonomi og gevinstrealisering, selvhjulpenhed for borgerne, samt oplevet tilfredshed hos borger og medarbejder. Analyse af de adspurgte kommuners erfaringer førte til følgende top 3 liste: Elektronisk låsesystem. Sensor ble/ elektronisk udredningsble. Digital genoptræning. Mobil løsning med kropsbårne sensorer til egen træning. Side 4

5 Forvaltningen har på denne baggrund undersøgt og beregnet gevinstrealiseringsscenarier for disse 3 teknologier: Indsats Udgift År 1 År 2 År 3 Udgift Udgift Gevinstrealisering Gevinstrealisering Gevinstrealisering Elektronisk låsesystem Anskaffelse af låsesystem Drift og service I alt Netto akkumuleret Akkumuleret resultat Sensorble 2 årigt projekt Licens 2 stk. logger Vurdering I alt Netto akkumuleret Akkumuleret resultat ICURA trainer Opstart og implementering Opstart af ICURA trainer enheder Service og drift I alt Netto akkumuleret Akkumuleret resultat Som det fremgår vil der for alle 3 teknologier være en længere årrække før der kan opnås en gevinst i økonomisk henseende. For låsesystemet vil udgiften være tjent hjem i 8. år og derefter kan opnås en positiv nettogevinst. For sensorbleer vil udgiften være tjent hjem i 9. år og derefter kan opnås en positiv nettogevinst. For ICURA trainer opnås ikke økonomisk gevinst. Det skal bemærkes, at selv uden økonomisk gevinst kan der være flere fordele ved de 3 teknologier. Et elektronisk låsesystem vil betyde øget sikkerhed for de hjemmeboende borgere, en sensorble kan betyde færre infektioner, mens trainer systemet kan betyde større frihed for borgerne. Side 5

6 Afprøvning og erfaringer med teknologi i egen organisation. Forvaltningen har for at sikre flere af ovenstående forhold og anbefalinger, valgt Grøn Gang til afprøvningsmiljø for velfærdsteknologiske løsninger, når nye teknologier afprøves og kvalificeres, før stillingtagen til evt. implementering. Målet er at finde nye brugbare løsninger, der kan udbredes og løfte velfærden på Ældre og Sundhedsområdet. Det er vigtigt for at skabe det bedste udgangspunkt for en effektiv implementering, at løsningerne bliver testet i praktiske miljøer, og at der gennemføres en systematisk evaluering. Forvaltningen planlægger i 2017 at afprøve 5 velfærdsteknologiske løsninger som pilotprojekter på Grøn Gang med færdigudviklet teknologi med henblik på evt. videre implementering. De 5 udvalgte løsninger er udvalgt ud fra erfaringer og anbefalinger fra de adspurgte kommuner, her konkret anbefalinger uden for top 3. Det drejer sig om: 1: Raizer by Liftup: Raizer er en batteridreven mobil løftestol, som betjenes af en person, den hjælper en liggende person op til næsten stående stilling på få minutter. 2. Swash vaskeservietter: Vaske servietterne er produceret til brug ved den daglige hygiejne. Produkterne er beregnet til vask uden vand og uden efter tørring med håndklæde 3.GDV overseng: En ny udviklet intelligent overseng, hvor vinklen af sengens sider ændres fra 0 til 80 grader 4. Luftrensere: Lux AeroGuard er små, mobile luftrensere, som fjerner 99,95 af alle partikler i luften og fjerner også lugt som røg, urin, sårlugt m.m. 5.Medicin håndtering via Dosecan: DoseCan er et medicinhuskesystem, som kan påminde borgeren om at tage sin medicin til rette tid Velfærdsteknologi i nyt demensplejecenter og demensaktivitetscenter: I etablering af det nye demensplejecenter og demensaktivitetscenter vil så vidt muligt indgå analyse af behov og effekt af bygningsintegreret velfærdteknologi. Dette er et fokus i projektarbejdet, og det er planlagt at undersøge mulighederne for ansøgning om fondsstøtte til velfærdsteknologi. Side 6