Læreplaner for dagtilbuddet Rundhøj 2012/2013

Transkript

1 Læreplaner for dagtilbuddet Rundhøj 2012/2013

2 Indholdsfortegnelse Lærerplaner for dagtilbuddet Rundhøj... 3 Barnets sproglige udvikling... 4 Situationsafhængigt sprog:... 4 Erfaringer med litteratur, læsning og skriftsprogtilegnelse:... 5 De 0-2 åriges sproglige udvikling... 6 De 3-6 åriges sproglige udvikling... 8 Alsidig personlig udvikling Mål 0-2 årige barn Mål 3-6 årige barn Vores tiltag for de 0-6 årige skal være: Indikatorer på, at vi har nået målene: Mål 0-2 årige barn i naturen Mål 3-6 årige barn i naturen Kulturelle udtryksformer og værdier Mål 0-2 årige børn: Mål 3 6 årige børn: Tiltag for 0-6 årige: Indikatorer på, at vi har opnået målene er: Sociale kompetencer Mål 0-2 årige barns: Indikatorer for de 0-6 årige, for at vi har nået målene, er: Børn med behov for en særlig indsats Trivsel og sundhed At barnet selv tager initiativ til bevægelse At barnet er nysgerrigt og tør deltage i motoriske aktiviteter At barnet udvikler sine sanser og kropsbevidsthed At barnet kan benævne kropslige funktioner og fornemmelser At barnet udviser glæde ved at bruge sin krop til bevægelse At barnet deltager aktivt i bevægelsesaktiviteter At personalet er opmærksomme på at opmuntre barnet til at prøve selv At personalet er opmærksomme på at være i dialog med forældrene om barnets selvhjulpenhed 29 At barnet klarer af- og påklædning samt toiletbesøg At barnet hjælper med til praktiske gøremål Mål 0-2 årige: Mål 3-6 årige: Motion og kost Mål 0-2 årige: Mål 3-6 årige:

3 Lærerplaner for dagtilbuddet Rundhøj I dagtilbuddet Rundhøj vil vi med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børnene i vores dagtilbud tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb. På baggrund af dagtilbuddets sammenskrevne læreplaner fra 2007/2008, har vi besluttet at revidere de gamle samt lave en ny struktur for, hvordan de enkelte afdelinger skal arbejde med læreplanstemaerne I 2012/2013. Læreplanerne tager udgangspunkt i SUS materialet (status udviklingssamtalerne), som alle afdelingerne benytter. Ledelsesteamet har besluttet, at der 6 gange om året tages et læreplanstema op på teammøderne og husmøderne, for at der bedst muligt kan udveksles erfaringer. På denne måde er læreplanstemaerne en del af dagtilbuddets dagligdag, og det er personalegruppen der skal sørge for, at målene for læreplanerne overholdes. Dette gøres bl.a. ved at nedskrive gode eksempler fra hverdagen. I forbindelse med overgangen fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole er der blevet udviklet et overgangsskema. 3

4 Barnets sproglige udvikling Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog kan børn dels udtrykke egne følelser og tanker og dels blive i stand til at forstå andres. Sprog er en væsentlig brik i barnets udvikling, da sproget er en forudsætning for alle relationer, kontakt og løsning af problemer og konflikter. Derfor er det vigtigt, at barnet bliver støttet i at kommunikere hensigtsmæssigt med mimik, talesprog og kropssprog. Hvordan personalet støtter barnet i den sproglige udvikling er afhængig af barnets alder. I Århus Kommunes handleplan for sprog og læsning er der opstillet fire temaer, som alle dagtilbud skal arbejde med. Temaerne er: generelle sprogfærdigheder, situationsuafhængigt sprog, sproglig opmærksomhed og erfaringer med litteratur, læsning og skrivning. Vi tager udgangspunkt i de fire kategorier, men har suppleret materialet med egne mål, tiltag og indikatorer. Generelle sprogfærdigheder: Det lille barn taler om ting i dets nære omgivelser og vil i høj grad have brug for at aflæse og benytte mimik, tonefald og kropssprog. Barnet udvikler et situationsuafhængigt sprog, dvs. et sprog, der fungerer i dagligdags situationer, når det, der tales om, er nærværende og tilstede. De generelle sprogfærdigheder er grundlaget for barnets videre udvikling af talesproget, samt for dets skriftsproglige udvikling og udgør dermed fundamentet i dagtilbuddets sprogarbejde. Situationsafhængigt sprog: Efterhånden må barnet udvikle et sprog, som ikke blot fungerer, når det der tales om er en del af situationen. At anvende et situationsuafhængigt sprog kræver, at man er i stand til at sætte sig i tilhørernes sted. Et situationsuafhængigt sprog er middel til empati, et redskab til abstrakt tænkning og vejen til skriftsprogets verden. Det er vigtigt, at børnene ofte taler om fortid og fremtid og om ting, vi blot forestiller os og fantaserer om, fordi det udvikler evnen til at tænke abstrakt. Sproglig opmærksomhed: Børn elsker at pjatte og eksperimentere med sproget, herigennem udvikler de en særlig opmærksomhed på sprogets form. Det sprogligt opmærksomme barn udvikler en bevidsthed om, at sproget ikke blot er bærer af et indhold, men også har en form; at man kan lege med ord, at man kan opdele ord i lyd, at man kan rime med ord osv. 4

5 Erfaringer med litteratur, læsning og skriftsprogtilegnelse: Højtlæsning giver barnet adgang til litteraturens forunderlige verden og er grobund for oplevelser af helt anderledes karakter, end børnene kender fra hverdagen. Vi skal sikre, at der i alle afdelinger er mange bøger af høj sproglig og indholdsmæssig kvalitet. Der skal være en kultur for højtlæsning, hvor der er plads til dialog. Dialogisk oplæsning er med til at udvikle barnets forståelse og brug af situationsuafhængigt sprog, forståelse for det skrevne sprog, og det er med til at give barnet lyst til selv at lære at læse. Dagtilbuddets væsentligste mål for vores arbejde med børnenes sprog er: At barnet udtrykker sig sprogligt på forskellige måder og får en forståelse for sprogets opbygning og nuancer At barnet eksperimenterer med ord, lyd og styrke At barnet viser interesse for at eksperimentere med skriftsproget At personalet er opmærksomme på at gribe børnenes sproglige initiativer, når de eksempelvis legeskriver, legelæser eller ved oplæsning At personalet er opmærksomme på at visualisere sprogstimulerende materialer i institutionerne såsom ordkort, alfabetet og talrækken At vi ønsker et højere informationsniveau til forældrene om de sproglige indsatser i institutionerne, så flere forældre på sigt vil udvise større interesse for bl.a. de planlagte forældresprogaftener 5

6 De 0-2 åriges sproglige udvikling Vores mål er: o At barnet udvikler sproget og glæden ved at blive forstået o At personalet prøver at forstå barnets kropssprog og italesætter det o At barnet oplever glæde og nysgerrighed ved at bruge sproget o At barnet udtrykker egne følelser og behov o At barnet eksperimenterer med lyd, ord og styrke o At barnet viser interesse for billed- og sangbøger o At barnet nyder situationer med højtlæsning og samtaler omkring bøger Vores tiltag skal være: o At vi forholder os anerkendende og verbalt, til de nonverbale signaler barnet sender o At vi sætter ord på barnets følelser og handlinger, samt sætter ord på vores egne handlinger o At vi laver gensidig spejling på puslebordet og i legen o At barnet understøttes med det nonverbale sprog o At personalet er gode rollemodeller og er opmærksomme på deres eget sprog o At skabe rum, hvor det enkelte barn får mulighed for, at fortælle sin historie, og lytte på andres (f.eks.: samling) o At vi støtter barnet i at blive forstået og sætter ord på barnets mimik, lyde og handlinger o At personalet respekterer barnets kropssprog og tegn på træthed og afvisning o At personalet udfordrer barnet i udvikling af lyde og begyndende sprog o At personalet er nærværende og empatiske o At vi leger forestillingslege o At præsentere børnene for sanglege, rim, remser og vrøvlevers o At vi læser bøger og snakker om billederne dagligt o At vi sikrer, at der er et stort udvalg af bøger i institutionen 6

7 Indikatorer for at vi har nået målene er: o At barnet erstatter pludre-lyde med et begyndende sprog o At barnet udviser tryghed og tillid i gruppen og ved personalet o At barnet viser glæde ved at opnå kontakt ved brug af ord o At barnet har en synlig forståelse for en given besked og reagerer derpå o At barnet udtrykker sine ønsker og behov med sprog o At barnet viser glæde ved at blive forstået på dets udtryk o At barnet indgår i sammenspil med den voksne o At barnet efterligner den voksnes lyde og mimik o At barnet løser konflikter verbalt o At barnet kan lytte til historier og begynde at genfortælle o At barnet kan lege og bruge sin fantasi til at forestille sig noget i legen o At barnet kan fortælle om sine oplevelser i fortiden og om hvad der skal ske i fremtiden o At barnet præsenteres for skriftsprog ex: gennem højtlæsning, barnets navn mv. o At barnet nyder at læse bøger og efterhånden også gør det uden voksne o At barnet forventer at deltage i samtale omkring billederne o At barnet efterhånden selv vil fortælle, hvad der sker 7

8 De 3-6 åriges sproglige udvikling Vores mål er: o At barnet lærer at udtrykke sig sprogligt på forskellige måder og får en forståelse for sprogets opbygning og nuancer o At barnet lærer at forholde sig lyttende til andre. o At barnet oplever succes i forhandling og konfliktløsning o At barnet oplever glæde ved at kunne udtrykke egne ønsker og behov og blive imødekommet o At barnet forstår og bruger sproget situationsuafhængigt o At barnet kan lege rollelege og bruge sproget hertil o At barnet kan fantasere og fortælle historier o At barnet kan tale om fortid og fremtid o At barnet er sprogligt opmærksomt o At barnet eksperimenterer med ord, lyd og styrke. At barnet viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget o At barnet kan lide at få læst højt o At barnet forventer at blive inddraget i samtale omkring højtlæsningen Vores tiltag skal være: o At give barnet mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer o At personalet er gode rollemodeller og er opmærksomme på deres eget sprog o At skabe rum, hvor det enkelte barn får mulighed for, at fortælle sin historie, og lytte på andres (f.eks.: samling) o At skabe private rum, hvor mindre grupper kan lege og forhandle o At personalet lytter med forståelse og anerkendelse og respekterer eventuelle følelsesreaktioner At personalet sætter sig i øjenhøjde og undgår afbrydelse i samtalen med barnet At vi skaber nærvær og dialog under måltiderne o At personalet støtter barnet i at løse konflikter selv o At vi skaber rum til højtlæsning, historiefortælling, børnenes fortælling og genfortælling 8

9 o At vi opfordrer barnet til at tale om det, der er sket, og det, der skal ske, og om noget, der ligger uden for den konkrete, aktuelle virkelighed o At vi stiller opklarende spørgsmål, når barnet udtrykker sig uklart o At vi lader børnene fortælle o At vi arbejder med børnenes genfortælling og genskabning af historier o At vi synger sange med fagter og leger med rim, remser og vrøvlevers o At vi leger med bogstaver o At vi leger med lyde. Vi skal sikre, at der er et rigt udbud af billedbøger af høj kvalitet i institutionen o Vi skal sikre, at alle børn får læst højt ofte o Vi skal anvende dialogisk oplæsning o Vi opfordrer barnet til at legeskrive og legelæse o Vi opfordrer barnet til at skrive sit navn på egne tegninger Indikatorer for at vi har nået målene er: o At barnet henvender sig sprogligt til både personale og hinanden o At barnet opnår kontakt ved brug af sprog o At barnet har legemuligheder, som fremmer kommunikationen o At barnet oplever læring gennem leg med andre børn i alle situationer og den voksne som støtte o At barnet løser konflikter verbalt o At barnet formulerer handlemuligheder og starter nye lege o At barnet kan forstå en kollektiv besked o At barnet kan udtrykke sine ønsker, behov og følelser verbalt o At barnet kan danne venskaber o At barnet har et forståeligt sprog o At barnet øver sig i at forholde sig knyttet til andre o At barnet kan lytte til historier og begynde at genfortælle o At barnet kan lege og bruge sin fantasi til at forestille sig noget i legen o At barnet kan fortælle om sine oplevelser i fortiden og om hvad der skal ske i fremtiden o At barnet præsenteres for skriftsprog ex: gennem højtlæsning, legeskrivning og lettilgængelige skriveredskaber 9

10 o At barnet kan lytte til historier og genfortælle dem o At barnet nyder at lytte til og fortælle historier o At barnet kan lege, der kræver forestillingsevne fx rollelege o At barnet kan genfortælle egne oplevelser o At barnet kan tale om fortid og fremtid. o At barnet kan mestre selv at eksperimentere med sprogets lyde o At barnet kan en masse sange og vers og nyder at synge dem o At barnet er sprogligt opmærksomt og nysgerrig. At det spørger til betydning og form. o At barnet nyder at få læst højt og kigge i bøger o At barnet kender bogstaverne og er interesseret i at lære noget om bogstaver o At barnet kan skrive sit eget navn o At barnet kan deltage i samtale omkring handling og billeder i bøgerne 10

11 Alsidig personlig udvikling Barnet skal opleve en glæde ved at have sin hverdag i dagtilbuddet. Når barnet engang forlader de trygge omgivelser, skal barnet have udviklet sit selvværd og have selvtillid og overskud til den fremtidige udvikling og læring. Derudover skal barnet udvikle empati og dannelse. Vi begynder med at definere begreberne. Selvværd: Selvværd udvikles, når personalet drager omsorg for barnet og sikrer, at fundamentale behov dækkes. Personalet skal skabe et rum, hvor barnet kan få lov til at give udtryk for sine følelser. Personalet skal anerkende, respektere og vise tillid til barnet. Dette kan f.eks. ske ved, at barnet får lov til at sige til og fra og derved mærker, at det har indflydelse. Selvtillid: Selvtillid skabes ved, at barnet får alderssvarende udfordringer og opgaver, det kan mestre. Selvtillid er, når barnet har tiltro til egne evner. Empati: Empati er, at barnet kan vise og prøve at forstå følelser overfor andre mennesker. Børn bliver empatiske af at opleve empatiske voksne. Dannelse: Dannelse er, at barnet har sociale, kulturelle og personlige færdigheder. 11

12 De væsentligste mål vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er: At barnet tør stille sig i centrum f.eks. ved samling At barnet tør sige til og fra At barnet lærer at håndtere andre børns udfordringer og afvisninger At barnet rummer andre børns følelser At barnet lytter til andre og giver plads At barnet rummer andre børn i fællesskabet At barnet mestrer flere og flere udfordringer og nyder at kunne mere og mere At barnet er nysgerrig på sin omverden Mål 0-2 årige barn o At barnet udvikler positivt selvværd o At barnet udvikler forståelse og empati for andre o At barnet føler sig værdsat, respekteret og at det udvikler tillid til sig selv og de mennesker det omgås Mål 3-6 årige barn o At barnet oplever kunnen og selvstændighed, så selvværdet udvikles optimalt o At barnet oplever sig selv, som en værdifuld deltager i fællesskabet o At barnet udvikler forståelse og empati for andre o At barnet føler sig værdsat, respekteret og har tillid til sig selv og de mennesker det omgås 12

13 Vores tiltag for de 0-6 årige skal være: o At barnet møder nærværende, anerkendende og indlevende voksne, som kan skabe tillid og tryghed o At vi møder barnet med glæde o At vi spørger ind til barnets privatsfære o At vi lytter og sætter ord på barnets følelser o At vi giver opmærksomhed o At vi hjælper barnet med at finde løsninger på f.eks. konflikter o At vi stiller krav til barnet o At vi taler i respekt og i en anerkendende tone til hinanden og passer på vores fælles ting o At vi opfordrer barnet til at hjælpe med praktiske gøremål såsom borddækning og vasketøj o At vi holder fast i vores traditioner Indikatorer på, at vi har nået målene: Tegn på Selvværd er: o At barnet tør stille sig i centrum f.eks. ved samling o At barnet tør sige til og fra o At barnet udfordrer sig selv og flytter grænser o At barnet lærer at håndtere andres børns udfordringer og afvisninger Tegn på Selvtillid er: o At barnet viser interesse i at udfordre sig selv o At barnet selv kan tage tøj på Tegn på empati er: o At barnet rummer andre børns følelser o At barnet fortæller en voksen, at et andet barn er ked af det o At barnet lytter til de andre og giver plads o At barnet rummer andre børn i legen 13

14 Tegn på dannelse er: o At barnet husker at vaske fingre før spisning og efter toiletbesøg o At barnet rydder op efter leg o At barnet siger goddag og farvel o At barnet passer på de ting, der omgiver os o At barnet lærer takt og tone 14

15 Naturen og naturfænomener Vi finder det vigtigt, at barnet får lov til at bruge naturen som eksperimentarium og som et ekstra legerum. Vi vil gerne give barnet indsigt, interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. De væsentligste mål vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er: Det er en naturlig del af hverdagen i alle institutioner, at børnene kommer udenfor hver dag året rundt At barnet udvikler en viden om årstidernes skiften At barnet udvikler en viden til at sætte navn og begreber på dyr, planter og naturfænomener At barnet udviser glæde og begejstring ved at opholde sig i naturen At personalet er gode rollemodeller og igangsættere i naturen At personalet præsenterer børnene for ny viden om naturen At personalet er opmærksomme på at præsentere naturfaglig litteratur for børnene At barnet er opmærksomt på at passe på naturen At barnet rydder op og fjerner affald, når det er i naturen At barnet har respekt for dyr og planteliv i naturen 15

16 Mål 0-2 årige barn i naturen o At barnet oplever naturen og de forskellige årstider i al slags vejr o At barnet erfarer naturen med alle sanser og oplever den som rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter o At barnet gives mange muligheder for viden om og oplevelser i naturen o At barnet lærer at være udholdende og kan lide at gå ture o At barnet oplever glæden ved naturen o At barnet får lov til at eksperimentere med naturens materialer Vores tiltag skal være: o At vi er ude på alle tider af året o At vi er ude i al slags vejr o At vi er gode eksempler for barnet, ved at vise glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen o At vi udfordrer barnet med forskellige sansemæssige oplevelser o At vi giver barnet mulighed for at undersøge og eksperimentere med dyr, planter og materialer o At barnet møder vidende og interesserede voksne, som kan undres og sammen med barnet være nysgerrige o At vi indretter og tænker vores legepladser, så de appellerer til barnets sanser og er attraktive på alle tider af året o At vi tager til skov og strand så ofte som muligt Indikatorer for at vi har nået målene er: o Nysgerrige børn o Begejstrede børn, der gerne vil fortælle om oplevelser fra naturen o Fysisk trætte børn o Mudrede, beskidte børn o Børn med sunde røde kinder o Glade børn o Udholdende børn 16

17 Mål 3-6 årige barn i naturen o At barnet oplever naturen som et ekstra rum til at udforske verden i og til at få nogle erfaringer med årsag, virkning og sammenhæng o At barnet erfarer naturen med alle sanser og oplever den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter o At barnet skal gives mange muligheder for at få forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener o At barnet skal lære sin krop at kende via naturen o At barnet får lov til at eksperimentere med naturens materialer Vores tiltag skal være: o At vi er ude i al slags vejr o At vi bruger skoven og stranden så ofte som muligt o At vi lærer barnet at passe på naturen ved selv at være et godt eksempel o At vi behandler dyr og insekter med respekt ved at sætte dem ud i naturen igen o At vi sørger for, at barnet har adgang til viden om de dyr eller planter, det har fundet (vi har forskellige opslagsbøger, lup, forstørrelses- og undersøgelsesglas, akvarium osv. til rådighed) o At vi lader barnet udvikle nysgerrighed og fantasi ved ophold i naturen o At vi indretter vores legeplads, så den sansemotorisk stiller udfordringer o At vi leger vandlege og fisker i bækken o At vi udfordrer barnets udholdenhed og motoriske formåen ved f.eks. at klatre og ruller på skrænterne i skoven 17

18 Indikatorer for, at vi har nået målene er: o Børn med røde kinder o Snavsede mudrede børn o Glade, begejstrede børn o Fysiske trætte børn o Børn, der fortæller om oplevelser fra naturen o Børn, der motorisk bliver mere og mere sikre i kuperet terræn o Børn, der behandler naturen med respekt o Børn med større fysisk overskud o Engagerede børn, der har lyst til at søge mere viden om naturen o At barnet kan fortælle om årstidernes skiften 18

19 Kulturelle udtryksformer og værdier I vores dagtilbud får barnet en nuanceret viden om den verden det lever i. Her lærer barnet at begå sig blandt mange forskellige mennesker, og her får barnet sine venner. Udover at lære sin egen kultur at kende, lærer barnet også om andre kulturer og traditioner. Jo større mangfoldighed af forskellige udtryksformer der er, des mere varieret bliver barnets opfattelse af sig selv, af andre mennesker og af omgivelserne. Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Traditioner styrker fællesskabet og skaber glæde. De væsentligste mål vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer er: At barnet viser lyst og interesse for at eksperimentere med forskellige materialer At barnet udviser glæde ved sang og musik At barnet udvikler forståelse og interesse for forskellige kulturer og andres traditioner At barnet glæder sig over tilbagevendende traditioner At personalet er gode forbilleder for, hvordan børnene kan udvise tolerance og rummelighed At personalet er rollemodeller for almen høflighed 19

20 Mål 0-2 årige børn: o Barnet opnår at være en aktiv medskaber af kulturen i afdelingen o Barnet får oplevelser, der medvirker til en begyndende kreativ udfoldelse Mål 3 6 årige børn: o Barnet opnår forståelse for kulturelle udtryksformer o Barnet opnår evnen til at udtrykke sig på flere måder o Barnet er en aktiv medskaber af kulturen i afdelingen o Barnet får kendskab til verden og dermed andre kulturformer o Barnet kan udvise tolerance og rummelighed o Barnet udvikler kreative kompetencer Tiltag for 0-6 årige: Legen er barnets vigtigste aktivitet. Gennem legen erobrer barnet verden og lærer at begå sig. Vi indretter vores afdelinger, så der er plads til forskellige former for leg. Der er plads til motoriske lege, kreativitet, drenge-pigelege, rum til ro og plads til fordybelse samt rum til mere aktiv udfoldelse. Nye og gamle lege overføres fra barn til barn og fra voksen til barn. Sang og musik er en stor del af hverdagen. Vi ønsker at lære børnene nye og gamle sange, forskellige musikformer, samt at det er sjovt og livgivende at bevæge sig til musik. Det er den voksnes opgave at præsentere barnet for et bredt udbud af kulturelle oplevelser både i og uden for afdelingen. Vi har alle traditioner, som vi kan introducere for hinanden, og sammen kan vi skabe nye traditioner. Personalets opgave er at inspirere, introducere, sætte i gang og støtte, så fantasien og skaberglæden kan få frit løb. 20

21 Personalet behandler børnenes færdige produkter med respekt, således at f.eks. de billeder barnet har malet hænges pænt op. Personalet viser børnene, hvordan de kan udvise tolerance og rummelighed. Personalet lærer børnene at begå sig blandt mennesker, gennem dialog og ved at være et godt forbillede i tiltaleformen til hinanden, børn og forældre. At tage godt imod fremmede, der kommer på besøg, og ved at lære børnene almen høflighed, også når de er på besøg hos kammerater. Indikatorer på, at vi har opnået målene er: 0-2 årige børn: o At børnene glæder sig til tilbagevendende traditioner o At barnet går fra forsigtige skriblerier med en farve, til at bruge mange farver o At barnet begynder at synge med på sange o At barnet bevæger sig til sanglege og musik 3 6 årige børn: o At barnet husker tilbagevendende traditioner og glæder sig til dem o At barnet selv sætter lege i gang o At barnet begynder at fortælle, hvad det har tegnet o At barnet selv vælger sange o At barnet udtrykker forståelse og interesse for forskellige kulturer og andres traditioner. 21

22 Sociale kompetencer Sociale kompetencer: Sociale kompetencer udvikles i samvær med andre mennesker og er derfor nøglen til det fællesskab, hvor barnet har mulighed for at udfolde og udvikle sig. Vi finder det vigtigt, at barnet tilegner sig en social forståelse og adfærd, så evnen til at være sammen udvikles. Rummelighed: Vi skal arbejde for at udvikle alle børns respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed, samt indgå i forpligtende fællesskaber. I forhold til arbejdet med rummelighed er de sociale kompetencer og arbejdet med børn med særlige behov helt centralt. De væsentligste mål vi har for vores arbejde med sociale kompetencer er: At barnet inkluderer andre i legen At barnet tager kontakt til andre på eget initiativ At barnet udvikler omsorg og hjælper andre aktivt At personalet er opmærksomme på at skabe rammerne for det forpligtende fællesskab At barnet udviser glæde og engagement i det forpligtende fællesskab At barnet udtrykker accept og tolerance for andre At barnet udvikler evnen til at indgå kompromisser og løsninger i fællesskabet At personalet arbejder målrettet med at styrke barnets venskaber i samarbejde med forældrene 22

23 Mål 0-2 årige barns: o At barnet skal udvikle selvværd og selvtillid og føle sig anerkendt o At barnet skal udvikle empati o At barnet skal øve sig i at fungere i sammenhæng med andre børn Vores tiltag skal være: o At få barnet til at føle sig set, hørt og forstået, og at få det til at opleve sig selv som en værdifuld del af fællesskabet o At vi støtter barnet i at kunne udvise omsorg og forståelse for andres motiver o At vi sætter ord på barnets følelser og intentioner og hjælper det med at sætte grænser o At vi viser glæde for barnet og giver det anerkendelse o At vi støtter barnet i at indgå i sociale relationer med andre børn og voksne o At vi har en rig legekultur, hvor der arbejdes med at lære børnene at lege og bruge deres fantasi Mål 3-6 årige barns: o At barnet udvikler selvværd/selvtillid og føler sig anerkendt for at være, som det er o At barnet udvikler empati og rummelighed o At barnet opmuntres til at være en del af et forpligtende fællesskab med andre og inddrages i dette fællesskab o At barnet oplever venskaber og lærer at være en god kammerat o At barnet mestrer en ordentlig omgangstone overfor såvel børn som voksne o At barnet mestrer konfliktsituationer Vores tiltag skal være: o At vi er tydelige og nærværende voksne, som skaber tillid og tryghed og møder barnet med anerkendelse og krav o At vi sætter ord på barnets følelser i konfliktsituationer, og at vi støtter og opmuntrer barnet o At vi under samlingen opmuntrer børnene til at ytre sig og være aktive medspillere, samtidig med at de lytter til hinanden. De skal både give plads til hinanden og turde være på 23

24 o At vi støtter barnet i at sige fra på en konstruktiv måde o At vi korrigerer barnets adfærd ved drillerier o At vi holder os i baggrunden i nogle situationer for at give barnet mulighed for at løse en konflikt selv Indikatorer for de 0-6 årige, for at vi har nået målene, er: o Glade, trygge, tillidsfulde børn som udvikler sig positivt o Børn der inkluderer og ikke ekskluderer andre i legen o Børn som kan give udtryk for egne behov og følelser o Børn der udviser omsorg og aktivt hjælper hinanden 24

25 Børn med behov for en særlig indsats Børn med behov for en særlig indsats, er de børn, dagtilbuddet skal gøre noget særligt for, samt de børn som har behov for særlig tilrettelagt pædagogisk indsats, for at kunne udvikle deres kompetencer. Vi møder børn i alle sociale lag og deres udsathed kan være forskellig. Årsagen til den udsathed, der er knyttet til barnet, kan være af sundhedsmæssig, psykisk eller social art. Flere af vore afdelinger har god erfaring og de faglige kompetencer, der skal til, for at arbejde med især social inclusion af born med særlige behov og børn med handicap. Her arbejdes der målrettet med at skabe de forudsætninger, der skal til for at disse børn kan indgå i anerkendende og forpligtende fællesskaber og få de samme muligheder for at være ligeværdige deltagere i fællesskabet som dagtilbuddets øvrige børnegruppe. Afdelingerne har et godt tværfagligt samarbejde og arbejder ligeledes tæt sammen med PPR. Børnehaven Neptun, Børnehaven Holmetræet, Børnehaven Tulshøjvej 5 modtager børn i kategori 3 og 2. De børn har hver 15 eller 27 støttetimer om ugen. Denne gruppe børn omtales oftest som H- børn eller børn med særlig behov. Vi har børn med: o Børn med sociale og følelsesmæssige problemer o Med trivsels- og udviklingsproblemer o Med diagnosticerede handicaps Børn med sociale og følesesmæssige forstyrrelser: Disse børn har brug for, at der ydes en særlig pædagogisk indsats i hverdagen, så de får mulighed for at udvikle sig social og løbende tillære sig flere af de sociale færdigheder, som de har brug for til at kunne udvikle deres selvværd og forbedre deres fremtidsmuligheder. Børn med trivsels- og udviklingsproblemer: Børn med trivsels- og udviklingsproblemer kan være børn med manglende basal tryghed, tilknytning og udvikling. Disse børn kræver en tidlig og målrettet indsats i tæt samarbejde mellem personale, forældre og eksterne samarbejdspartnere. 25

26 Børn med utilstrækkelig sproglig og begrebsmæssig udvikling: Børn, som har problemer med det sproglige og begrebsmæssige, har brug for en særlig pædagogisk indsats for at blive i stand til at udtrykke sig verbalt, give udtryk for egne behov, begå sig i socialt samspil, og indgå i relationer. Sprog er en forudsætning for at kunne deltage i leg og relationer. Mangel på sproglige kompetencer kan være en ekskluderende faktor i det sociale fællesskab. Børn med diagnosticerede handicaps: Flere af vores diagnosticerede børn har eksempelvis ADHD og autisme. Denne gruppe børn har behov for en specialpædagogisk indsats for at kunne trives og udvikle sig. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og behov. Det er vores udgangspunkt, at vi kan rumme alle dagtilbuddets børn og deres behov. Vores indsatser tilrettelægges efter at være inkluderende og rummelige. Vi opfatter fælleskabet rigere og stærkere. Vi lærer alle noget nyt, når vi møder mennesker, vi er forskellige fra. Vi har et godt tværfagligt samarbejde afdelingerne imellem, samtidig indgår vi i et tæt samarbejde med PPR. 26

27 Vores mål for børn med særlige behov er: o At vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, og møder barnet med anerkendelse af dets potentialer o At barnet tilegner sig sociale, personlige, sproglige samt kropslige færdigheder, som en forudsætning for at barnet oplever sig selv som en del af et fællesskab o At vi møder det enkelte barn, så det føler sig set, hørt og forstået, for derigennem at give barnet mulighed for at udtrykke egne følelser og behov o At tilrettelægge rummelige og inkluderende indsatser Vores tiltag skal være: o At vi tilegner os den nødvendige specialpædagogiske viden o At vi skaber os et indgående kendskab til barnet og dets ressourcer o At vi reagerer på barnets signaler o At vi, ud fra vores observationer, udarbejder en handleplan for det enkelte barn o At vi er i dialog og har regelmæssige møder med forældrene o At vi inddrager eksterne samarbejdspartnere f.eks. talepædagog, psykolog, støttepædagog og/eller sundhedsplejerske og skriver underretninger, når det er påkrævet o At vi tilrettelægger indsatser, hvor barnet oplever succes og får en positiv rolle i gruppen Indikatorer for at vi har nået målene er: o At vi via vores handleplan, opfølgning på forældresamtaler, og netværksmøder ser en positiv udvikling og trivsel hos barnet o At barnet viser tillid og skaber tilknytning til os o At barnet bliver mere synligt og tydelig i fællesskabet o At barnet viser glæde i hverdagen og formår at indgå i leg og relationer 27

28 Rummelighed Når vi I dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på: At udvikle barnets respekt og ansvar for sig selv og andre At udvikle barnets evne til at rumme forskellighed og mangfoldighed At indgå i forpligtende fællesskaber At vi arbejder med at skabe inkluderende miljøer i institutionerne, så alle børn i dagtilbuddet rummes i fællesskabet Som resultat ser vi at: Barnet trives og udviser forståelse for andre Barnet kan indgå i legerelationer Barnet ytrer sig under samling, er aktiv samtidig med at det kan lytte til andre Barnet udvikler en viden og forståelse for forskellighed 28

29 Trivsel og sundhed Vi skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn med henblik på, at de skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner og ressourcer bedst muligt. Krop og bevægelse: Barnet oplever, lærer og sanser gennem sin krop. For barnets udvikling som helhed har den motoriske udvikling stor betydning. Barnet er sin krop bevidst og oplever verden gennem den. Barnet erfarer sig selv, det fysiske og det sociale miljø gennem kroppen. Kroppen udgør således en central faktor i barnets kommunikation, og den har derfor stor betydning for dets sociale relationer. Det er vigtigt, at barnet kender sin krop, både dens muligheder og dens begrænsninger. Gennem leg, fantasi og bevægelse udvikler barnet sin grundmotorik. Samtidig stimuleres sanserne. Dette er grundlag for al læring. De væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er: At barnet selv tager initiativ til bevægelse At barnet er nysgerrigt og tør deltage i motoriske aktiviteter At barnet udvikler sine sanser og kropsbevidsthed At barnet kan benævne kropslige funktioner og fornemmelser At barnet udviser glæde ved at bruge sin krop til bevægelse At barnet deltager aktivt i bevægelsesaktiviteter At personalet er opmærksomme på at opmuntre barnet til at prøve selv At personalet er opmærksomme på at være i dialog med forældrene om barnets selvhjulpenhed At barnet klarer af- og påklædning samt toiletbesøg At barnet hjælper med til praktiske gøremål 29

30 Mål 0-2 årige: o At barnet udvikler selvtillid o At barnet oplever glæde ved egen krop og bevægelse og dermed får lyst til bruge kroppen o At barnet udvikler de grundmotoriske færdigheder, som hører til dets alderstrin o At barnet har mulighed for at tilegne sig og mærke verden gennem krop og sanser Vores tiltag skal være: o At vi igangsætter lege og motoriske legeaktiviteter o At personalet er gode rollemodeller o At vi laver lege og aktiviteter med forskellige materialer, der stimulerer sanserne o At vi støtter børnenes egne initiativer til bevægelseslege o At vi bruger musik og rytmik o At vi indretter os fysisk, så der er plads til bevægelse o At vi inddrager børnene i daglige gøremål o At vi ikke gør noget for barnet, som det selv kan Indikatorer for at vi har nået målene er: o At barnet selv tager initiativ til bevægelse o At barnet er nysgerrigt, tør og er med til aktiviteter o At barnet er med til at hente madpakker, at det hjælper til ved af- og påklædning osv. o At barnet går fra at kunne kravle til at kunne gå, løbe og hoppe o At barnet begynder at deltage i større børns lege 30

31 Mål 3-6 årige: o At bygge videre på fundamentet fra de første tre års udvikling o At barnet mærker verden gennem krop og sanser o At barnet mærker sig selv o At barnet udvikler selvtillid o At barnet oplever glæde ved egen krop og bevægelse og dermed får lyst til at bruge kroppen o At barnet udvikler grundmotoriske færdigheder i forhold til dets alderstrin o At barnet erhverver sig viden om kroppens funktioner, dele og opbygning Vores tiltag skal være: o At vi igangsætter lege og aktiviteter, så børnene udfordres motorisk o At personalet er gode rollemodeller o At de fysiske rammer og redskaber, der inspirerer til leg og bevægelse er til stede o At vi støtter børnene i deres egne initiativer til bevægelse o At vi laver ture ud af huset o At vi bruger musik og rytmik. o At vi igangsætter aktiviteter, der øger barnets viden om kroppen Indikatorer for at vi har nået målene er: o At barnet efterhånden selv kan tage tøj af og på o At barnet selv tager initiativ til bevægelse, at det selv kommer med forslag o At barnet deltager aktivt i planlagte bevægelsesaktiviteter o At barnet udviser motoriske færdigheder, der svarer til dets udviklingstrin o At barnet viser glæde og lyst til at bruge sin krop og til at bevæge sig o At barnet tager del i daglige gøremål o At barnet kan benævne kroppens dele og ved noget om kroppens funktioner 31

32 Motion og kost Det at få regelmæssig motion og en sund kost er basis for barnets trivsel. Sund kost og fysisk udfoldelse giver barnet styrke og udholdenhed, samt et godt immunforsvar. Dagtilbuddet skal, i samarbejde med forældrene, lære barnet gode vaner. Dette skal ske i overensstemmelse med Århus Kommunes kostpolitik. Mål 0-2 årige: o At børnene har en god oplevelse, når de spiser o At børnene udvikler nysgerrighed for forskelligt mad o At børnene udvikler færdigheder i forhold til hygiejne o At børnene dagligt bevæger sig både inde og ude minimum 60 minutter om dagen Vores tiltag skal være: o At vi opfordrer forældrene til at lave sunde madpakker o At vi skaber ro og hyggelige rammer om måltidet o At personalet skal være rollemodeller o At vi vasker hænder m.m. før hvert måltid o At vi taler om maden og benævner fødevarerne o At vi opfordrer børnene til at smage på maden o At vi går ture i nærmiljøet o At vi leger og bevæger os inde og ude hver dag Indikatorer for at vi har nået målene er: o Raske børn med et godt helbred o Glade og aktive børn o At børnene er udholdende o At børnene kender vores hygiejne rutiner og selv går i gang o At børnene er veltilpasse og hygger sig i spisesituationen o At børnene spiser varieret mad 32

33 Mål 3-6 årige: o at børnene får gode sunde måltider, så de har energi til hele dagen o at børnene har en god oplevelse, når de spiser o at børnene besidder nysgerrighed for forskelligt mad o at børnene udviser færdigheder i forhold til hygiejne o at børnene dagligt bevæger sig både inde og ude minimum 60 minutter om dagen o at børnene har en basal viden om, hvad sund mad er o at børnene udviser bordskik Vores tiltag skal være: o At vi er rollemodeller både mht. hygiejne, opførsel og indhold i madpakken o At vi taler om, hvad sund mad er o At vi opfordrer forældrene til at lave sunde madpakker og vejleder dem via materiale fra Århus Kommune o At vi skaber gode rammer om måltidet o At vi går ture i nærmiljøet o At vi leger og bevæger os inde og ude hver dag Indikatorer for at vi har nået målene er: o Raske børn med et godt helbred o Glade og aktive børn o Udholdende børn o At børnene vasker hænder før måltidet o At børnene hygger sig og nyder maden under måltidet o At madpakkerne er sunde o At børnene ved, hvad der er sundt og usundt o At børnene kan sidde roligt ved bordet, vente på hinanden og følger almindelige normer for spisning 33