Betydningen af gentagne pulse af lambda-cyhalothrin for (PESTPULS) Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 145, 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af gentagne pulse af lambda-cyhalothrin for (PESTPULS) Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 145, 2013"

Transkript

1 Betydningen f gentgne pulse f lmbd-cyhlothrin for mkroinvertebrtfunen i vndløb (PESTPULS) Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 145, 2013

2 Titel: Betydningen f gentgne pulse f lmbdcyhlothrin for mkroinvertebrtfunen i vndløb (PESTPULS) Redktion: Peter Wiberg-Lrsen, Ulrik Nørum & Nikoli Friberg Udgiver: Miljøstyrelsen Strndgde Københvn K År: 2013 ISBN nr Ansvrsfrskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rpporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finnsieret f Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skl bemærkes, t en sådn offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, t det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, t Miljøstyrelsen finder, t indholdet udgør et væsentligt indlæg i debtten omkring den dnske miljøpolitik. Må citeres med kildengivelse. 2 Betydningen f gentgne pulse f lmbd-cyhlothrin for mkroinvertebrt-funen i vndløb (PESTPULS)

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 11 1 INDLEDNING BAGGRUND OG NUVÆRENDE VIDENSGRUNDLAG FORMÅL PROJEKTETS OVERORDNEDE STRUKTUR 18 2 METODER EFFEKTER AF GENTAGNE PULSEKSPONERINGER MED PYRETHROID PÅ SMÅDYR I ET NATURLIGT VANDLØB Etblering f forsøgsrender Eksponering med pyrethroidet lmbd-cyhlothrin Udtgning f prøver Andre målinger EFFEKTER PÅ BIODIVERSITET OG FUNKTION HOS SMÅDYRSSAMFUND I KUNSTIGE VANDLØB Etblering f forsøgsrender Eksponering med pyrethroidet lmbd-cyhlothrin Udtgning f prøver Andre målinger EFFEKTER AF GENTAGNE PULSEKSPONERINGER MED PYRETHROID PÅ OVERLEVELSE, REPRODUKTION OG STOFOMSÆTNING HOS GAMMARUS PULEX I LABORATORIEFORSØG Betydningen f pulsvrighed og interpulsvrighed for overlevelse og stofomsætning hos Gmmrus pulex Effekter f gentgne pyrethroidpulse på reproduktion hos pr f Gmmrus pulex Effekter f gentgne pyrethroidpulse på reproduktion hos popultioner f Gmmrus pulex STATISTISKE METODER Effekter f gentgne pulseksponeringer med pyrethroid på smådyr i et nturligt vndløb Effekter på biodiversitet og funktion hos smådyrssmfund i kunstige vndløb Effekter på overlevelse, reproduktion og stofomsætning hos Gmmrus pulex i lbortoriet KVANTIFICERING AF LAMBDA-CYHALOTHRIN Forbehndling f vndprøver Fstfseekstrktion LC-MS nlyse 41 3 RESULTATER EFFEKTER AF GENTAGNE PULSEKSPONERINGER MED PYRETHROID PÅ SMÅDYR I ET NATURLIGT VANDLØB Mkroinvertebrter 44 3

4 3.1.2 Stofomsætning EFFEKTER PÅ BIODIVERSITET OG FUNKTION HOS SMÅDYRSSAMFUND I KUNSTIGE VANDLØB Mkroinvertebrter Stofomsætning EFFEKTER PÅ OVERLEVELSE, VÆKST, REPRODUKTION OG STOFOMSÆTNING HOS GAMMARUS PULEX I LABORATORIET Betydningen f pulsvrighed og interpulsvrighed for overlevelse og stofomsætning hos Gmmrus pulex Effekter f gentgne pyrethroidpulse på reproduktion hos pr f Gmmrus pulex Effekter f gentgne pyrethroidpulse på reproduktion hos popultioner f Gmmrus pulex 69 4 DISKUSSION EFFEKTER AF GENTAGNE PULSEKSPONERINGER MED PYRETHROID PÅ SMÅDYR I ET NATURLIGT VANDLØB EFFEKTER PÅ BIODIVERSITET OG FUNKTION HOS SMÅDYRSSAMFUND I KUNSTIGE VANDLØB EFFEKTER PÅ OVERLEVELSE, VÆKST, REPRODUKTION OG STOFOMSÆTNING HOS GAMMARUS PULEX UNDER LABORATORIEFORHOLD Betydningen f pulsvrighed og interpulsvrighed for overlevelse og stofomsætning hos Gmmrus pulex Effekter f gentgne pyrethroidpulse på reproduktion hos pr f Gmmrus pulex Effekter f gentgne pyrethroidpulse på reproduktion hos popultioner f Gmmrus pulex SAMMENFATTENDE DISKUSSION Scenrier for forekomst f 1-flere pyrethroidpulse i vndløb Betydning f enkelte og gentgne pyrethroidpulse 84 5 KONKLUSIONER 89 6 PERSPEKTIVERING 91 REFERENCER 95 4

5 Forord Denne rpport er resulttet f lbortorie-, mesokosmos og feltundersøgelser, som i perioden oktober 2009 mj 2011 er blevet gennemført f medrbejdere ved Institut for Bioscience (tidligere Dnmrks Miljøundersøgelser, Afd. for Ferskvndsøkologi), Arhus Universitet. Projektet er blevet finnsieret vi midler fr Miljøstyrelsens Progrm for Bekæmpelsesmiddelforskning (MST j. nr ). Projektledelsen er gennem hele projektet blev vretget f Peter Wiberg- Lrsen. Sent i projektforløbet (1. ugust 2011) frtrådte Ulrik Nørum sin stilling ved Institut for Bioscience, men hr efterfølgende bidrget til færdiggørelse f rpporten. Derudover er Nikoli Friberg indtrådt i projektets sidste fse med henblik på t styrke det fsluttende rbejde med rpporten. Projektet hr hft deltgelse f en lng række personer. Det videnskbelige personle hr omfttet: Peter Wiberg-Lrsen, Ulrik Nørum, Nikoli Friberg og Frnk Lndkildehus. Derudover hr følgende medrbejdere ved Bioscience, AU, og Syddnsk Universitet ydet teknisk bistnd ved projektets gennemførelse: Bente Frost Holbech (SDU): kvntificering f lmbd-cyhlothrin i vndprøver Johnny Nielsen (Bioscience): feltforsøg, lbortorieforsøg, berbejdelse f mkroinvertebrtprøver m.v. Tommy Silberg (Bioscience): feltrbejde, berbejdning f mkroinvertebrtprøver Liss Skov Hnsen (Bioscience): berbejdning f mkroinvertebrtprøver Kirsten Lndkildehuus Thomsen (Bioscience): berbejdning f mkroinvertebrtprøver Dorthe Nedergrd (Bioscience): feltforsøg, klorofyl- nlyser Erling Pedersen (Bioscience): opbygning/opsætning f strømrender og nden teknisk bistnd. Nturstyrelsen Fyn (v/hns Brendstrup) hr velvilligt stillet dt for vndføring fr Stvis Å til vores rådighed. Projektet er under sit forløb blevet understøttet f en følgegruppe med følgende smmensætning: Jørn Kirkegrd (Miljøstyrelsen, fmd.), Anne Louise Gimsing (MST), Clus Hnsen (MST, udtrådt 2011), Rsmus Søgrd (MST), Hns Jørgen Albrechtsen (Dnmrks Tekniske Universitet, udtrådt ultimo 2011), Poul Løgstrup Bjerg (Dnmrks Tekniske Universitet), Wlter Brüsch (GEUS), Den Jcobsen (Københvns Universitet), Peter R. Jørgensen (PJ-Bluetech), Niels Lindemrk (Dnsk Plnteværn), Hns Roust Thysen (Videncenter for Lndbrug) og Jørgen Jkobsen (tidl. forskningschef DJF, udtrådt ultimo 2011). Wlter Brüsch, Den Jcobsen, Jørgen Jkobsen, Bjrne Strobel og Rsmus Søgrd hr kommenteret udkst til rpporten og derved bidrget til forbedringer f denne. 5

6 6

7 Smmenftning Bggrund og formål Projektets formål vr t undersøge betydningen f gentgne pulse med pyrethroider, som er de mest nvendte insekticider i Dnmrk, på mkroinvertebrtfunen (dvs. smådyr) i vndløb. Den overordnede hypotese vr, t en forøget hyppighed f pulse med overvejende sublethle (ikke-dødelige) koncentrtioner f pyrethroid medfører en reduktion i biodiversitet, stofomsætning, overlevelse og reproduktion hos disse. Hensigten vr derved t perspektivere, hvilken betydning ændringer i behndlingshyppighed med fx pyrethroider kn tænkes t hve på vndløbsøkosystemers biologiske struktur og funktion, idet mn kn forestille sig en smmenhæng mellem behndlingshyppigheden og ntllet f pulse, som et givet vndløb udsættes for. Der blev fokuseret på netop mkroinvertebrter, fordi disse indtger en centrl rolle i vndløbs stofomsætning (nedbrydning f udefr kommende dødt orgnisk stof og græsning på fx lger), er gode indiktorer for miljøkvlitet (konkret fspejlet vi Dnsk vndløbs Fun Indeks), og i særlig grd er påvirkelige f pyrethroider, der er designet til t slå skdevoldende insekter ihjel. De udførte undersøgelser Projektet omfttede tre typer f studier, som smlet kunne nvendes til t teste den opstillede hypotese. Der blev herved nvendt forsøgsopstillinger f forskellig størrelse (skl) og kompleksitet. To f studierne omfttede eksponering f hele smfund f mkroinvertebrter med 0, 1, 2 eller 4 pulse f pyrethroidet lmbd-cyhlothrin i en miljørelistisk koncentrtion på 0,1 µgl -1. Pulsene vrede hver især 90 minutter og blev ved gentgelse udført med 2 dges mellemrum. Det korte tidsintervl mellem pulsene blev vlgt for t skbe en form for worst cse scenrie. Det ene studie blev udført i et nturligt ureguleret og uforurenet vndløb, Stvis Å, hvor 4 (ikke replikerede) 25 m lnge forsøgsrender blev eksponeret for hver sin behndling. I det ndet studie udførtes lignende forsøg i 6 m lnge og 0,3 m brede strømrender, forsynet med nturligt forekommende bundmterile, og forsynet pssende gennemstrømning f vnd indpumpet fr den nærliggende Lemming Å, og efterfølgende podet med mkroinvertebrter fr dette vndløb. Der blev nvendt i lt 12 render, således t der vr triplikter f hver behndling. Under og umiddelbrt efter eksponeringerne i såvel forsøgsrenderne i Stvis Å som strømrenderne i Lemming blev der målt, hvilke f mkroinvertebrterne og hvor mnge f disse, som med strømmen trnsporteredes ud f forsøgsrenderne. Denne såkldte drift vr smmen med dødelighed - en vigtig årsg til efterfølgende ændringer i smmensætningen f mkroinvertebrtsmfundene. Driften ud f renderne blev mellem og efter eksponeringerne i et vist omfng kompenseret vi drift f individer ind i renderne fr den opstrøms beliggende strækning (Stvis Å) eller vi det indpumpede vnd (strømrenderne). Denne drift blev også søgt kvntificeret. Ændringerne i rtssmmensætningen i renderne blev undersøgt med smmenligning f kvntittive bundprøver indsmlet umiddelbrt før første eksponering og 30 dge herefter. For enkelte insektrter blev specifikt undersøgt grden f succesfuld forvndling fr nymfe-/lrvestdium til voksent individ. Derudover blev omsætningen (nedbrydningen) f udlgte elleblde undersøgt ved bereg- 7

8 ning f vægttb over smme periode, ligesom smmensætning og mængde f de primære nedbrydere i form f mkroinvertebrter ligeledes blev målt hhv. umiddelbrt før og 30 dge efter første eksponering. Endelig blev biomssen f bundlevende lger undersøgt umiddelbrt før og 30 dge efter første eksponering med henblik på t belyse, om eksponeringerne hvde indflydelse på mkroinvertebrternes græsning på lgerne. Såvel omsætning f blde som græsning på bundlevende lger er vigtige økologiske processer i vndløb, især i de mindste f disse. Det tredje studie blev lene udført med en enkelt rt, ferskvndstngloppen Gmmrus pulex, som ikke blot er en f de mest udbredte og tlrigt forekommende rter i dnske vndløb, men som også regnes som en f de mest følsomme over for pyrethroider. Forsøgene blev lene udført i beluftede beholdere under lbortorieforhold, og omfttede undersøgelse f dødelighed, trivsel og reproduktion i form f prdnnelse og ungeproduktion. I en række indledende forsøg blev over 38 dge undersøgt dødelighed og dyrenes omsætning f elleblde efter eksponering med 0, 1, 2 eller 4 pulse ved flere koncentrtioner, forskellig pulslængde og forskellig vrighed f perioden mellem de enkelte pulse (ikke som ved forsøgene i Stvis og strømrenderne ved blot én koncentrtion, én pulslængde og én periodelængde mellem pulsene). Der blev herved nvendt såkldte ækvivlenteksponeringer, hvor den smme mængde pyrethroid blev tilført med vrierende koncentrtion, vrierende pulsvrighed og vrierende ntl pulse (hvor fx 2 pulse med 0,2 µgl -1 i 90 minutter svrede til 4 pulse med 0,05 µgl -1 i 180 minutter). I forsøgene med reproduktion blev ligeledes nvendt ækvlenteksponeringer, men i færre kombintioner, og nogle f forsøgene forløb op til 44 dge. Resultter og hovedkonklusioner Forsøgene blev generelt gennemført med succes, specielt tget i betrgtning t forsøg med hele smfund f orgnismer er væsentlig vnskeligere t kontrollere end simplere lbortorieforsøg med en enkelt rt. Specielt vr forsøgene i de kunstige vndløb vellykkede. I fuldsklforsøget i Stvis Å blev vndløbet og forsøgsrenderne udst for en helt usædvnlig fstrømningshændelse midtvejs i perioden efter eksponeringen. Alligevel vr det muligt også her t påvise mrknte effekter f de forudgående eksponeringer med pyrethroid. Modst optrådte der i enkelte f lbortorieforsøgene en uventet høj dødelighed hos forsøgsdyrene i kontrolforsøgene (hvor der ikke blev eksponeret med pyrethroid), hvilket vnskeliggjorde påvisning f sttistisk signifiknte effekter. Ved forsøgene i det nturlige vndløb og de kunstige vndløb medførte enkelte såvel som gentgne pulse med en miljørelistisk koncentrtion (0,1 µgl -1 ) f opløst pyrethroid mrknte effekter i de eksponerede smfund f mkroinvertebrter i form f øget drift (dvs. trnsport med strømmen) hos flertllet f rter. Desuden medførte de enkeltstående pulse ændringer i smfundene (primært i den smlede rtssmmensætning) i de kunstige vndløb inden for den undersøgte 1 måned lnge periode. Ligeledes udviste Gmmrus pulex i lbortorieforsøgene forøget dødelighed og forstyrret reproduktion, herunder reduktion i ntl f producerede unger efter (op til 1½ måned) efter t forsøgsdyrene blev eksponeret med enkeltstående og gentgne pulse i koncentrtioner på 0,05-0,2 µgl -1. Effekterne på smfundene f mkroinvertebrter i det nturlige og de kunstige vndløb inden for den undersøgte periode på 1 måned - blev mrknt forstærket f gentgne (2 eller 4 pulse) smmenlignet med enkeltstående pulse. 8

9 Effekterne omfttede mere end hlvdelen f en række undersøgte prmetre ( endpoints ). Der vr tle om ændret rtssmmensætning på selve vndløbsbunden, ændret rtssmmensætning i udlgte bldpkker (i de kunstige render), reduktion i ntllet f visse rter på bund og i bldpkker (primært i de kunstige render), reduceret forvndling fr nymfer/lrver til voksne insekter hos to undersøgte rter, smt reduceret omsætning f udlgte bldpkker (i de kunstige render). Derimod lykkedes det hverken i Stvis Å eller de kunstige vndløb t påvise effekter i form f nedst græsning f bundlevende lger hos mkroinvertebrterne. Dette er dog ikke ensbetydende med, t der ikke kn forekomme en sådn effekt, men snrere t forsøgsomstændighederne ikke vr optimle til belysning f denne. Ændringerne i rtssmmensætning og stofomsætning skyldtes primært tbet f individer som følge f drift under og umiddelbrt efter eksponeringerne - smt mnglende kompensering vi efterfølgende rekolonisering. Derudover formodes dødelighed t hve spillet en vis rolle. Selvom gentgne pulse med kort intervl imellem således hvde større negtiv effekt end bre én puls, sndsynliggjorde lbortorieforsøgene med Gmmrus pulex, t én puls med reltivt høj koncentrtion over kort tid hr større negtiv effekt i form f dødelighed, end hvis den smme såkldte ækvivlenteksponering fordeltes over flere pulse, lvere koncentrtioner og længere pulsvrighed. Desuden blev forsøgsdyrene tilsyneldende rmt hårdest, når der kun vr kort tid mellem de enkelte pulse, således t dyrene ikke kunne nå t restituere sig. Smlet set understøtter resultterne den opstillede hypotese om, t en forøget hyppighed f pulse med overvejende sublethle (ikke-dødelige) pyrethroidkoncentrtioner medfører en øget reduktion i biodiversitet, stofomsætning, overlevelse og reproduktion hos mkroinvertebrter i dnske vndløb. Resultterne i et større perspektiv Generelt er det vnskeligt fuldstændig relistisk t efterligne de forhold, som orgnismerne er udst for i vndløb, som måtte blive påvirket f pyrethroider én eller flere gnge i løbet f en givet periode. Det er imidlertid meget tænkeligt, t de fundne effekter formodentlig vil være større i virkeligheden, fordi der her vil være tle om påvirkning f større områder, som det vil tge længere tid t rekolonisere med individer hhv. opstrøms som nedstrøms fr. Effekter vil derfor kunne forventes t blive mere tydelige og ses længere end den måned, som vr tidshorisonten ved vores forsøg. På den nden side blev forsøgene udført i nturlige/kunstige vndløb, som ikke (eller kun i miniml grd) vr påvirkede f ndre menneskeskbte påvirkninger (stressorer). Ingen f miljøerne vr således påvirket f spildevnd og hvde gode og vrierede fysiske forhold. Det betyder, t de fundne effekter må formodes t hve været mere tydelige, end hvis der også hvde været tle om vndløbsmiljøer med dårlige iltforhold og /eller ensrtede fysiske forhold (med fx sndbund og slmflejringer). I et llerede stresset vndløbsmiljø ville biodiversiteten og forekomsten f særligt pesticidfølsomme rter formodentlig være mindre end i et upåvirket miljø, hvilket ville hve vnskeliggjort påvisningen og tolkningen f pesticideffekterne. Dette er vigtigt t holde sig for øje, fordi en meget betydelig del f dnske vndløb netop er påvirket f miljøfktorer som orgnisk spildevnd og dårlige fysiske forhold. 9

10 10

11 Summry nd conclusions Bckground nd im The purpose of the project ws to study the effects of repeted pulse exposure with pyrethroids on strem mcroinvertebrte communities, the pyrethroids being the mostly used insecticides in Denmrk. The overll hypothesis ws tht incresed frequency of pulses t sublethl concentrtions would reduce biodiversity, survivl, food procession, nd reproduction. The study ws ment to put the importnce of the frequency of pesticide tretments of cropped fields, n indictor of pesticide impct used in Dnish environmentl dministrtion, into strem protection perspective. The study focussed on mcroinvertebrtes s these ply n essentil role in the biologicl structure of strems, re excellent indictors of environmentl qulity, nd re especilly sensitive to pyrethroids which re designed to kill pest insects. The project included three studies designed to test the hypothesis, with ech study representing different scle nd complexity. The study In two of the studies, we exposed mcroinvertebrte communities to 0, 1, 2 nd 4 pulses of the pyrethroid lmbd-cyhlothrin t n environmentlly relistic concentrtion of 0.1 µg L -1. The durtion of the pulses ws 90 minutes nd the time between pulses 2 dys. One study ws crried out in nturl strem, Stvis A, exposing four 25 m long nd 0.6 m wide prllel unreplicted reches to ech of the tretments. Another study using the sme exposure set-up ws crried out in twelve rtificil six meter long nd 0.3 m wide strem chnnels, ech supplied by nturl bottom substrte nd inpumped wter ( L s -1 ) from the nerby strem, Lemming A. The chnnels, triplicted for ech of the four tretments, were stocked with mcroinvertebrte communities smpled by stndrd kick smpling in Lemming A. During nd immeditely fter the exposures of the experimentl chnnels in Stvis A nd Lemming, the drift of mcroinvertebrtes out of the chnnels ws mesured. This loss, however, ws compensted by nturl drift from upstrem (for the rtificil chnnels the drift ws due to the wter pumped in), nd this in-drift ws lso estimted. In both studies, chnges in mcroinvertebrte density were studied by compring Surber-smples from the dy before nd 29 dys fter the first exposure. For two insect species, we lso estimted emergence success. In ddition, mcroinvertebrte density nd brekdown (weight loss) of lder leves (plced in net bgs) nd biomss (s chlorophyll ) of epilithic lge were studied over the 30 dy period. Both decomposition of llochthonous lef mteril nd lgl grzing re importnt processes in smll Dnish strems. The third study ws crried out under lbortory conditions using the mphipod Gmmrus pulex s the only test orgnism, this being the most widespred nd bundnt mcroinvertebrte in Dnish strems s well s being known to be highly sensitive to pyrethroids. The experiments were performed in erted tnks nd included endpoints like mortlity, procession of lef mteril, nd mting behviour nd production of juveniles. In preliminry experiments 11

12 lsting 38 dys, mortlity nd decomposition of lder leves were studied mong dults exposed to 0, 1, 2 nd 4 pulses t different concentrtions, pulse length, durtion of the pulses, nd time between pulses. We used so-clled equivlent exposures, where the sme dose of lmbd-cyhlothrin ws given vrying number of pulses, concentrtion, nd durtion of the pulses (e.g. 2 pulses with 0.2 µ L -1 for 90 min equlled 4 pulses with 0.05 µ L -1 for 180 min). We lso used equivlent exposure in experiments with reproduction, but in fewer combintions nd in some cses for periods up to 44 dys. Results nd min conclusions The experiments were generlly crried out with gret success in Stvis A nd the rtificil strems, considering tht studies of such complex communities re more difficult to control thn simple single-species lbortory studies. Thus, despite n unexpected flood in Stvis A tht occurred midwy during the experiment nd tht hd the potentil to msk ny effects of pyrethroid exposure, it ws possible to show such effects. On the contrry, we experienced n unexpectedly high mortlity mong un-exposed G. pulex in some of the the lbortory experiments, mking it difficult to detect sttisticlly significnt effects of pyrethroid exposures. In both Stvis A nd Lemming ll pyrethroid exposures induced mrkedly incresed drift out of the experimentl chnnels for most mcroinvertebrte species. Furthermore, single pulses induced chnges in species composition in the rtificil strems detectble fter 30 dys. Likewise in G. pulex, exposure with single pulses of µgl -1 incresed mortlity nd disrupted pirformtion mong dults, nd reduced the number of produced juveniles. The effects on the mcroinvertebrte communities were mrkedly incresed by repeted pulses. The effects included more thn hlf of the studied endpoints, including ltered generl species composition on the strem bottom s well s in the lef pcks (rtificil chnnels only), reduction in the density of some species on strem bottom nd in lef pcks, reduced emergence in two specific insect species, nd reduced brekdown of lef pcks (in rtificil chnnels). However, it ws not possible to detect ny effects on epilithic lgl biomss, e.g. reduced mcroinvertebrte grzing. This ws primrily cused by the experimentl conditions tht influenced the lgl growth (flood, nturl chnges in light regime, delyed colonistion of lge prior to exposures) nd does not men tht effects of pyrethroid exposure on grzing my not occur in rel life. The chnges in species composition nd reduction in lef litter brekdown my primrily depend on loss of individuls due to drift under nd immeditely fter the exposures nd to insufficient recoloniztion. In ddition, mortlity my no doubt hve plyed secondry role. Despite the fct tht repeted pulses with the sme pyrethroid concentrtion hd more severe effects on the mcroinvertebrte communities studied thn single pulses, the lbortory experiments with G. pulex reveled tht one pulse with reltively high pyrethroid concentrtion over short time hd lrger negtive effect thn if the sme equivlent dose ws distributed over more pulses, lower concentrtions, nd over longer durtion of exposure. Furthermore, the experimentl nimls pprently were ffected the most if the time between exposures ws so short tht they were unble to recover. 12

13 In summry, the hypothesis tht n incresed frequency of pulse exposure with sublethl concentrtions of pyrethroids leds to incresed reduction in biodiversity, survivl, processing of orgnic mtter, nd reproduction mong strem mcroinvertebrtes in Dnish strems could not be rejected. Perspectives However by using experiments s in the present study, it is difficult relisticlly to copy the conditions tht mcroinvertebrtes generlly fce in strems ffected by single or repeted pulses within given period. Thus, it is likely tht the effects recognised in the present study my be more severe in rel life where lrger res thn in our experimentl chnnels re ffected, nd tht it therefore my tke longer to recolonize from upstrem nd downstrem unffected reches. Such effects re therefore expected to be more cler nd visible for longer period thn just one month. On the other hnd, we studied species-rich communities pprently unffected by other commonly occurring nthropogenic stressors like wstewter nd physicl impoverishment. This mens tht the effects found my hve been more distinct thn would hve been the cse in the mjority of Dnish stems. Here, the mcroinvertebrte communities re much reduced nd dominted by generlly stress tolernt species, mking it more difficult to detect nd interpret possible effects of pyrethroids. 13

14 14

15 1 Indledning 1.1 Bggrund og nuværende vidensgrundlg Pesticider nvendes i betydeligt omfng til t forhindre og begrænse tb på fgrøder i lndbrug og skovbrug. Der nvendes således herbicider mod uønsket plntevækst (ukrudt), der konkurrerer med fgrøderne, fungicider mod svmpesygdomme, og insekticider mod en række skdevoldende insekter. De nævnte stoffer gennemgår en godkendelse, før de bliver tilldt til brug, og der er fstst specifikke regler for deres nvendelse. Trods dette fører brugen f pesticider på dyrkede reler til, t en del f disse stoffer utilsigtet hvner i ferskvndsøkosystemer som vndløb og søer (fx Mthiessen et l. 1995; Felding et l. 1997; Schulz & Liess 1999, b). Der er i Dnmrk påvist mindst 44 forskellige pesticider i vndløb (Bøgestrnd et l., 2003). Nogle vndløb især i det østlige Dnmrk - er i særlig grd belstet (Bøgestrnd et l., 2007). De højeste koncentrtioner findes typisk i forbindelse med større nedbørshændelser og forekommer som pulse (Styczen et l., 2003). Stofpulsene kn dog også skyldes fstrømning fr vskepldser eller vinddrift under sprøjtning. Effekterne f disse pesticider på orgnismerne i vndområderne er trods en betydelig mængde ny viden stdig lngt fr klrlgt. D de nvendte pesticider ikke kun rmmer skdevoldende orgnismer, men også den øvrige flor og fun, fx i vndløb og søer, hr det været Regeringens mål t mindske dette problem ved t nedsætte pesticid-forbruget, bl.. ved t reducere behndlingshyppigheden fr 2,04 i 2002 til 1,7 i Dertil kommer ny inititiver i forbindelse med Grøn Vækst ftlen mellem Regeringen og Dnsk Folkeprti fr sommeren Den seneste opgørelse viser imidlertid, t behndlingshyppigheden for smtlige ktegorier f pesticider hr været 2,51-3,19 i perioden (Miljøstyrelsen 2010, 2011). For insekticiderne lene hr behndlingshyppigheden været 0,30-0,63 i smme periode. Der er stort set ingen viden om, i hvilken grd behndlings-hyppigheden vil påvirke ferskvndsorgnismerne. Der findes gnske vist forsøg fr nturlige nordmeriknske vndløb med gentgne sprøjtninger med insekticider (Wllce et l. 1991; Whiles & Wllce 1992), men de nvendte koncentrtioner hr været urelistisk høje, idet formålet hr været t eliminere smådyrsfunen fuldstændig for derefter t følge rekoloniseringen i detljer. Der er tilsyneldende ikke foretget undersøgelser f effekten f gentgne behndlinger med subletle koncentrtioner på smådyrene, endsige gjort forsøg på t klrlægge smmenhængen mellem behndlingshyppighed på dyrkede mrker og effekter på smådyr (eller ndre orgnismer) i vndløb. Fuldsklundersøgelser f effekten f vrierende behndlingshyppighed er stort set umulige t udføre i prksis. En mulighed kunne være t nlysere ændringer i fx rtssmmensætning f smådyr på vndløbssttioner inden for et givet område gennem en årrække, hvor behndlingshyppigheden (dokumenteret vi fx oplysninger fr lndmændene inden for området) hr vrieret. Det forudsætter først og fremmest, t der foreligger en egentlig (og lng) tidsserie fr sådnne sttioner, t forskelle i behndlingshyppighed kn dokumenteres, og t vritionen i 15

16 sidstnævnte er tilps stor. Dernæst må smådyrsfunen ikke være påvirket f ndre forhold, som vrierer fr år til år. For dnske vndløb findes stort set ingen dt, som opfylder disse krv. En lterntiv fremgngsmåde er - under kontrollerede forhold - t udsætte udvlgte, nturlige vndløbsstrækninger, kunstige vndløb eller testsystemer i lbortoriet for et vrierende ntl kortvrige pulse (om muligt med forskellige koncentrtioner). Antllet f pulse kn herved betrgtes som en ersttningsprmeter for behndlingshyppighed, fordi chncen for forekomst f pulse i vndløb må formodes t øges med stigende behndlingshyppighed. For de fleste pesticider gælder, t de højeste koncentrtioner, som er fundet i dnske ferske vndområder, ikke kn forventes t være kut dødbringende for orgnismerne. Det gælder således generelt for herbicider og visse fungicider. Til gengæld hr ny dnsk forskning vist, t den mikrobielle nedbrydning f løvfældede blde blev klrt reduceret i vndløb, der vr påvirket f især svmpemidler, og t effekterne blev yderligere forstærkede, hvis de fysiske forhold vr forrmede, som det er tilfældet i knliserede og hårdt vedligeholdte vndløb (Rsmussen et l. 2012). Dette giver umiddelbrt god mening, fordi den primære gruppe f mikrobielle nedbrydere er mikrosvmpe, og fordi disse optger ilt og næringsstoffer fr vndfsen, og derfor begunstiges, når iltforholdene er optimle. Optimle iltforhold forekommer i nturligt slyngede vndløb med stedvis hurtig strøm og dermed god tilførsel f ilt fr luften. Den nedstte mikrobielle omsætningshstighed kunne desuden i lbortoriet smmenkædes med en ernæringsmæssig forringelse f bldene (lvere indhold f især kvælstof), hvilket kn skyldes en mindre mængde mikrosvmpe på bldene (svmpene indeholder væsentlig mere kvælstof end bldene selv) (Rsmussen et l. 2012b). Udenlndske studier hr imidlertid vist, t pulse f visse insekticider, især pyrethroiderne, ved lmindelig lndbrugsdrift kn føre til effekter på popultions- og økosystemniveu i vndløb (Schulz & Liess 1999b). Dette er ikke overrskende, fordi pyrethroiderne er særligt designet til t slå skdevoldende insekter ihjel. Meknismen bg virkningen er, t stofferne dels let trænger igennem insekternes skelet, dels holder nervecellernes ntriumknler åbne, således t nervesignlerne ikke dektiveres. Herved prlyseres de forgiftede dyr og dør efter nogen tid. Pyrethroiderne påvirker ikke blot insekter, men også de nært beslægtede krebsdyr og ndre rthropoder. En f de fledte effekter på vndløbsinsekter og krebsdyr, som observeres i forbindelse med kortvrige pesticidpulse i vndløb, er, t dyrene føres med strømmen og eventuelt helt forsvinder fr den belstede strækning (Schulz & Liess 1999b). Dette fænomen, som kldes for drift, forekommer også under nturlige forhold, men forøges mrknt under indvirkning f pesticider, fordi dyrenes dfærd ændres (dvs. bliver mere eller mindre ktive). Sådnne sublethle effekter undersøges normlt ikke med de trditionelle metoder til vurdering f pesticiders toksicitet i kvtiske systemer, d disse primært bygger på studier f dødelighed hos udvlgte orgnismer, som under lbortorieforhold udsættes for konstnte eksponeringskoncentrtioner i et givet tidsrum. Det er også krkteristisk for disse lbortorietests, t eksponeringens vrighed er længere end den korte tid, som pulsene i vndløbene strækker sig over. Effekterne er nturligvis fhængige f de koncentrtioner, som orgnismerne udsættes for. Pulse med pyrethroidet lmbd-cyhlothrin (som er repræsenttivt for gruppen f pyrethroider (Nørum et l. 2006)) i koncentrtioner f størrelsesordenen 5,0 µg L -1 vil slå størstedelen f smådyrene (primært insekter og krebsdyr) ihjel, og omsætningen f orgnisk stof vil efterfølgende være væ- 16

17 sentligt nedst (Wiberg-Lrsen & Nørum 2009). Pulse med koncentrtioner i størrelsesordenen 0,5 µg L -1 vil medføre øget dødelighed hos visse insekter og krebsdyr, ligesom de overlevende individer vil være mindre ktive og deres omsætning f orgnisk stof efterfølgende nedst. Koncentrtioner i størrelsesordenen f 5,0 µg L -1 vil desuden forurene smådyrenes levesteder og fødeemner i en sådn grd, t det bidrger til, t disse bliver mindre ttrktive for smådyrene. Dette vil medvirke til t bremse stofomsætningen og forsinke genindvndringen f dyr til den berørte vndløbsstrækning (Wiberg-Lrsen & Nørum 2009). Andre pesticidforskningsprojekter, bl.. finnsieret f Miljøstyrelsen, hr vist, hvorledes smådyr fr både vndløb og søer/vndhuller påvirkes ved kortvrige, ikke-dødelige pyrethroidpulse. Således øges driften hos Gmmrus pulex llerede ved c. 0,0002 µg esfenvlert L -1 (Møhlenberg et l. 2004) og ved 0,001 µg lmbd-cyhlothrin L -1 (Luridsen & Friberg, 2005). Heckmnn & Friberg (2005) fndt ligeledes, t en række vndløbsmkroinvertebrter øgede deres drift signifiknt ved lmbd-cyhlothrin-koncentrtioner fr 0,05 µg L -1 og opefter i mesokosmos (strømrender) plceret i et vndløb. Derudover er det vist, t G. pulex s prringsdfærd hæmmes ved koncentrtioner f lmbdcyhlothrin (EC 50 ) på 0,2 µg L -1 (Heckmnn et l. 2005). Undersøgelser fr Tysklnd tyder endvidere på, t forvndlingen fr lrver over pupper til voksne dyr hos visse vndinsekter også påvirkes ved sådnne lve koncentrtioner f pyrethroider (Schulz 1997). Til smmenligning med de fundne effektkoncentrtioner er der i vndløb i -1 Århus Amt fundet op til 0,66 μg, og L i fynske vndløb op til 0,2 µg L -1 f pyrethroidet esfenvlert (Fyns Amt 1997; Wiggers 1999), mens der er målt op til 6,2 µg L -1 f fenvlert i tyske vndløb (Liess et l. 1999). Smtidig er pyrethroiderne den vigtigste gruppe f insekticider i Dnmrk, idet 91% f de i 2010 insekticidbehndlede reler blev sprøjtet med netop denne stofgruppe (Miljøstyrelsen, 2011). Der er derfor grundlg for t forvente, t pyrethroider i betydeligt omfng, og på en lng række områder, påvirker smådyrene i dnske vndløb. 1.2 Formål Det foreliggende projekts formål er t perspektivere, hvilken betydning ændringer i behndlingshyppighed med fx pyrethroider hr på vndløbsøkosystemers biologiske struktur og funktion. Det er som tidligere nævnt vnskeligt i prksis direkte t måle effekten f ændringer i behndlingshyppighed på smådyrsfunen i vore vndløb. Det skyldes bl.., t det ikke er behndlingshyppigheden som sådn, men derimod ntllet f enkelthændelser i form f skdelige udledninger, som kn påvirke økosystemerne. Imidlertid må ntllet f enkelthændelser formodes t øges med stigende behndlingshyppighed, og det er førstnævntes betydning for vndløbenes mkroinvertebrter (smådyr), som er målet for projektet. Smådyr hr en centrl rolle i vndløbs stofomsætning, ligesom de i særlig grd er påvirkelige f pyrethroider, der er designet til t slå skdevoldende insekter ihjel. Det er med projektet hensigten t kvntificere ændringer i biologiske prmetre som biodiversitet, stofomsætning, smt overlevelse og reproduktionspotentile hos disse smådyr. Den overordnede hypotese er således t: en forøget hyppighed f pulse med overvejende sublethle (ikkedødelige) pyrethroidkoncentrtioner medfører en øget reduktion i bio- 17

18 diversitet, stofomsætning, overlevelse og reproduktion hos mkroinvertebrter i dnske vndløb. 1.3 Projektets overordnede struktur Der er gennemført undersøgelser i både et nturligt vndløb og kunstige (men miljørelistiske) vndløb, de såkldte strømrender, smt kvrier under lbortorieforhold for t studere effekten f gentgne pulseksponeringer med pyrethroider på smådyrsfunen. Der er fokuseret på undersøgelser med overvejende subletle, i Dnmrk målte og sndsynligvis lmindeligt forekommende koncentrtioner (Wiggers 1999), der kn belyse ændringer i rtssmmensætning, stofomsætning, overlevelse, udvikling fr lrve- til voksenstdium, og reproduktionspotentile. Ved smtlige forsøg er nvendt lmbd-cyhlothrin som model-pyrethroid, som deltgerne i projektgruppen tidligere hr opnået stor erfring i nvendelsen f (Nørum et l. 2006; Wiberg-Lrsen & Nørum 2009). Dette stof påvirker, ligesom de øvrige i Dnmrk nvendte pyrethroider, mnge mkroinvertebrter ved stort set de smme koncentrtioner og på smme måde (fx Nørum et l. 2006). De nvendte nominelle koncentrtioner er blevet verificeret vi kemiske nlyser i lle delforsøg. Smmenhængen mellem projektets delforsøg er illustreret i Figur 1.1, hvor også hovedformålene med hvert f delforsøgene er ngivet. Delforsøg 1: Stvis Å Nturligt vndløb opdelt i 4 render á 25 m Formål: Undersøge effekter f gentgne pulse på nturligt, komplekst smådyrssmfund med fuld mulighed for rekolonisering uden repliktion Delforsøg 2: 12 ens strømrender á 12 x 0,30 m Formål: Undersøge effekter f gentgne pulse på nær-nturlige, komplekse smådyrssmfund med vis mulighed for rekolonisering og med repliktion Delforsøg 3: Akvrie-forsøg med én rt, Gmmrus pulex Formål: Understøtte øvrige forsøg ved en evluering f betydningen f pulskoncentrtion, pulsvrighed, og tid mellem pulse Figur 1.1. Smmenhængen mellem projektets tre delforsøg. 18

19 2 Metoder 2.1 Effekter f gentgne pulseksponeringer med pyrethroid på smådyr i et nturligt vndløb Der blev udført undersøgelser f effekten f gentgne pulseksponeringer med pyrethroidet lmbd-cyhlothrin på smmensætning og funktion f mkroinvertebrtsmfund i et nturligt vndløb. Der blev dels undersøgt ændringer i smfundet, dels undersøgt ændringer i mkroinvertebrternes stofomsætning i form f nedbrydning f dødt plntemterile og græsning f lger Etblering f forsøgsrender Forsøget blev udført i Stvis Å, umiddelbrt opstrøms for Rugårds Lndevej ved Morud (Fyn). Vndløbet strømmer her gennem Lngesø Skov, hr et stort set ureguleret forløb, og er uden væsentlig belstning med spildevnd. Til gengæld modtger vndløbet vnd vi fløbet fr den stærkt næringsrige Lngesø, herunder i perioder betydelige mængder plnte- og dyreplnkton. Funsmmensætningen på forsøgsstrækningen er dog ikke væsentlig præget f dette, men udviser typiske krktertræk for et middelstort skovvndløb. Funklssen målt ved Dnsk Vndløbs Funindeks hr gennem en lng årrække været 7, svrende til høj økologisk tilstnd og dermed miljømæssigt stort set upåvirket. Til selve forsøget blev udvlgt en 25 m lng ensrtet stryg-lignende strækning (ens bredde, retlinjet forløb, reltivt lvvndet, og med en bund primært bestående f sten og grus). Denne strækning blev 27. pril 2010 opdelt i 4 c. ½ m brede render, fgrænset ved opsætning f skillevægge. Disse skillevægge bestod f krftig trnsprent plstikfolie, lgt dobbelt og svejset smmen for oven (og således også lukket mod bunden). Mod bunden blev folievæggen tynget ned f en krftig jernkæde (2,5 kg m -1 ) og foroven holdt oppe f nylontov fstgjort til pæle f tentorstål, solidt fstgjort i vndløbsbunden, på tværs støttet f krftige elektrikerrør fstgjort til stålpælene (se figur 2.1). Denne fleksible form for fgrænsning f renderne blev vlgt, fordi det vurderedes umuligt/uhensigtsmæssigt t etblere fste skillevægge i den overvejende stenede/grusede vndløbsbund. De fleksible skillevægge vurderedes desuden egnede til sikre en tæt kontkt med den meget uregelmæssige bund. Tætheden f skillevæggene mod bunden blev undersøgt ved tilsætning f frvestof (urnin) til hver rende efter tur. Ved forsøgets strt blev tætheden vurderet tilfredsstillende (figur 2.1), selvom det i prksis vr umuligt t sikre, t der ikke stedvis vr mindre huller mellem væggene og bunden. De 4 render blev plceret i den midterste strømmende del f vndløbet for t sikre ensrtede strømningsforhold (ved t undgå de mere stillestående områder lngs bredden). Renderne blev nummereret fr 1 til 4 regnet fr vndløbets venstre bred (set fr rendernes opstrøms ende og nedstrøms). Rende 1 blev eksponeret med pyrethroid 4 gnge, rende 2 eksponeret 2 gnge, rende 3 eksponeret 1 gng og rende 4 ikke eksponeret (se fsnit 2.1.2). 19

20 Figur 2.1. Forsøgsstrækningen i Stvis Å visende de 4 forsøgsrender (set i nedstrøms retning). Renderne er nummereret 1 til 4 regnet fr venstre: R1 eksponeret med pyrethroid 4 gnge, R2 eksponeret 2 gnge med pyrethroid, R3 eksponeret 1 gng med pyrethroid, R4 ikke eksponeret med pyrethroid. Foto et viser også fprøvningen f tætheden f renderne ved brug f grønt frvestof (urnin). Foto: P. Wiberg-Lrsen. Ved forsøgets strt og prøvetgningen inden der blev eksponeret med pyrethroid vr løvspringet kun stort set lige strtet pg. det kølige forår. Forsøgsstrækningen og renderne vr dermed reltivt stærkt eksponeret for sollys. Senere ved den sidste prøvetgning vr træerne fuldt udsprungne og forsøgsstrækningen og renderne stærkt beskyggede Eksponering med pyrethroidet lmbd-cyhlothrin Udledning f det nvendte pyrethroid, lmbd-cyhlothrin, kræver tilldelse efter Miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 3. En sådn tilldelse blev givet f Byog Lndskbsstyrelsen ved brev f 13. pril Der indkom ingen klger over den meddelte tilldelse. Tilldelsen blev givet på en række vilkår, som lle er blevet overholdt. Der blev foretget i lt 4 eksponeringer: 4. mj 2010 i renderne 1, 2 og 3, 6. mj 2010 i renderne 1 og 2, smt hhv. 8. og 10. mj 2010 i rende 1. Ved eksponeringen blev der doseret en stmopløsning f lmbd-cyhlothrin i hele en given rendes bredde vi en 4-huls diffuser (4 slnger fordelt på tværs f renden) plceret i indløbet til renden. Der blev til doseringen nvendt justerbre, btteridrevne pumper (Ole Dich Instrumentmkers ApS, Dnmrk; type 110AC R40 G38 CH 10A). Der blev i lle tilfælde doseret over 90 min med konstnt koncentrtion pyrethroid til estimeret nominel koncentrtion på 0,100 µ L -1. Ved beregningen f den tilførte koncentrtion blev der nvendt ktuelle målinger f vndføringen ud f hver f de 4 render (Tbel 2.1). Vndføringen blev målt ved brug f vingemåler (OTT, kleinflügel, Ø30 mm vinge). 20

21 Tbel 2.1. Vndføring (L s -1 ) i forsøgsrenderne i Stvis Å. Før og i forbindelse med eksponeringerne med pyrethroid blev der målt i udløbet fr hver f de 4 render til krkteriseringen f driften f mkroinvertebrter ud f renderne, mens der blev målt i indløbet i forbindelse med undersøgelse f driften ind i renderne. Dg /20 20 Aktivitet Førmålinger (udløb) 1. ekspo. (udløb) 2. ekspo. (udløb) 3. ekspo. (udløb) 4. ekspo. (udløb) Under ntdrift (indløb) Under dgdrift (indløb) Rende 1 17,1 12,7 11,5 27,5 16,0 # 18,5 Rende 2 18,1 17,6 13,4 35,1 17,7 # 17,6 Rende 3 14,4 14,1 11,5 27,9 14,5 # 16,7 Rende 4 15,9 15,4 10,9 24,7 17,8 # 22,9 # Der blev ikke målt vndføring ind i renderne på dg 19/20. Vndføringerne vurderes t være de smme, som målt 7 timer senere på dg 20. Efter 60 min s dosering blev der udtget vndprøver (glsflsker) i smtlige render hhv. i den opstrøms, midtvejs (dog kun i render, som blev eksponeret med pyrethroid) og nedstrøms del. Vndprøverne blev nlyseret for indhold f pyrethroid inden for 24 timer ved Biologisk Institut, Syddnsk Universitet, som beskrevet i fsnit 2.5, og de ktuelle koncentrtioner fremgår f tbel 2.2. Tbel 2.2. Lmbd-cyhlothrin koncentrtioner (µg L- 1 ) i Stvis Å. gns±sem, n=3 og n=2 i henholdsvis eksponerede og ueksponerede render. Dg eksponering 2. eksponering 3. eksponering 4. eksponering Kontrol (R4) 0±0 0±0 0±0 0±0 1 puls (R3) 0,065±0,007 0,008±0,007 0±0 0±0 2 pulse (R2) 0,091±0,003 0,070±0,011 0±0 0±0 4 pulse (R1) 0,069±0,004 0,073±0,008 0,078±0,011 0,140±0,019 På dg 2 blev der nedstrøms i den ueksponerende R3 fundet 0,017 μg L Udtgning f prøver Der blev udtget forskellige typer f prøver hhv. dgen før (3. mj 2010) og 29 dge (2. juni 2010) efter første dosering med pyrethroid, smt i forbindelse med selve eksponeringerne: () Bundprøver f mkroinvertebrter (b) Bldpkkeprøver (mkroinvertebrter og bldvægttb) (c) Klorofylprøver (lgebiomsse) fr sten (d) Prøver f drift f mkroinvertebrter ud f og ind i renderne. Desuden blev der supplerende indsmlet: e) Puppehuse f vårfluen Agpetus ochripes fr sten den 30. juni, dvs. på dg 57 efter første eksponering (se senere). Oprindeligt vr det plnlgt t undersøge klækkesuccesen hos denne rt ved brug f klækkefælder (opsmler de voksne insekter, når de efter puppestdiet forlder vndet). Disse blev opst som plnlgt 4. mj 2010, men blev væltet over ende i forbindelse med en krftig fstrømning omkring mj Videre brug f disse blev derfor opgivet. 21

22 Bundprøverne () blev udtget med Surbersmpler med et rmmerel på 200 cm 2 (figur 2.2). Ved prøvetgningen blev smpleren presset ned i bunden og mterilet inden for rmmen hvirvlet op med en 3-grenet håndkultivtor (normlt nvendt til håndlugning i hver). Det ophvirvlede mterile blev derved skyllet ind i smplerens netpose (mskevidde 500 µm). Indholdet f netposen blev konserveret med 96 % ethnol, og dyrene senere frsorteret, identificeret og optlt i lbortoriet. Der blev udtget i lt 10 prøver fr hver rende og dg (hhv. dg -1 og +29 i forhold til første eksponering med pyrethroid). Disse blev udtget strtificeret tilfældigt lngs hele den respektive rende. Figur 2.2. Surber smpler (KCdenmrk Instruments), bestående f stålrmme påst net med mskevidden 0,500 mm. Der blev 27. pril 2010 udlgt 22 (2 x ekstr i reserve) bldpkker (b) i hver f de 4 render, i lt 88 bldpkker. Der blev nvendt blde f Rød-El (Alnus glutinos) indsmlet 29. september 2009, umiddelbrt inden løvfld, plukket f træer ved Lemming nord for Silkeborg. Bldene blev derefter lufttørret ved c. 15 C, hvorefter de blev opbevret tørt og køligt indtil brug. Som forberedelse til forsøget blev bldene tørret ved 60 C i 2 døgn. Derefter blev ti tørrede blde (svrende til c. 3 g) fvejet (præcision: 1 mg) i nummererede foliebkker. Bldene blev overført til nummererede plstbkker og konditioneret i vndløbsvnd i 6 dge, inden de blev overført til et net f plstik med mskevidde 5 mm, fstgjort til et stykke plstikrør ved hjælp f plststrips (som ved tidligere forsøg, se Wiberg-Lrsen & Nørum 2009). Rørdelen f hver f disse bldpkker blev trukket uden på et jernrør to pkker på hvert jernrør. De prvise bldpkker på hvert sit jernrør blev fordelt jævnt på lngs f hver rende. Der blev udtget i lt 10 prøver fr hver rende og dg (hhv. dg -1 og +29 i forhold til første eksponering med pyrethroid). Disse prøver blev udtget strtificeret tilfældigt lngs hele den respektive rende. Bldpkkernes indhold blev herefter plceret i prøvebeholdere og konserveret med 96 % ethnol. I lbortoriet blev mkroinvertebrterne sorteret fr, identificeret og optlt. Bldresterne blev opsmlet og tørret (60 C i 2 døgn) og fvejet (præcision: 1 mg). Vægttbet mellem udlægning og indsmling blev derefter beregnet ved simpel subtrktion. 22

23 Prøver til bestemmelse f lgebiomssen (c) blev udtget ved indsmling f 3 mindre sten på hvert f de steder, hvor surberprøverne blev udtget (i lt 10 3-stens prøver pr. rende og tidspunkt). Stenene blev nbrgt i prøvebeholdere og tilst 96 % ethnol, således t stenene lige kkurt vr dækket med væske. Indholdet f klorofyl- som mål for lgebiomssen blev målt spektrofotometrisk direkte på ethnolekstrktet (Dnsk Stndrd 1986), og koncentrtionen ngivet som mg L -1. Denne blev omregnet til mg m -2 efter korrektion for relet f stenenes overflde. Sidstnævnte blev estimeret ud fr formlen: ½π((L B)+(L H)+(B H))/3, hvor L, B og H er hhv. stenenes længde, bredde og højde (se Dll 1979), og hvor fktoren ½ korrigerer for t kun den øvre hlvdel f en sten modtger lys til vækst f lger. De indsmlede stens længde, bredde og højde blev målt til nærmeste hele mm ved brug f skydelære. Der blev derudover målt drift f mkroinvertebrter (d) i forbindelse med hver eksponering med pyrethroid, idet driften ud f smtlige render blev målt under og 2 timer efter eksponeringens ophør. Nettene blev således tømt for dyr efter en smlet periode f 3½ times vrighed. Der blev nvendt driftnet med en relåbning på 507 cm 2 (L: 35,0; B: 14,5 cm) og en mskevidde på 200 µm. Driftnettene fik i siderne påst vinger f luminium, således t det sikredes t stort set hele vndføringen ud f renderne psserede igennem driftnettene (Figur 2.3). Denne vndføring blev målt i forbindelse med eksponeringerne (se 2.1.2). Derudover blev der målt drift ind i hver f de 4 render hhv. om ntten (kl. 23:17-01:17) den mj 2010 og dgen (kl. 08:10-10:10) den 24. mj Der blev både målt nt- og dgdrift, fordi driften erfringsmæssigt er størst om ntten, hvor mkroinvertebrterne generelt er mest ktive. Smtidig blev vndføringen igennem hver net målt med OTT Kleinflügel vingemåler som ved øvrige målinger f vndføringen. Endelig blev der målt drift c. 10 m opstrøms for renderne under den meget store fstrømning den 16. mj Der blev herved nvendt 2 driftnet over en periode på 15 min (fr kl. 17:10). Strømhstigheden igennem nettene blev ved den lejlighed skønnet ved hjælp f Peter Plys metoden (pind og stopur). Indholdet i driftnettene blev overført til prøvebeholdere og konserveret med 96 % ethnol. I lbortoriet blev mkroinvertebrterne sorteret fr, identificeres og optlt. Endelig blev puppehuse f Agpetus ochripes (e) indsmlet fr 6-10 sten i hver rende c. 1 måned efter forsøgets fslutning. Dette sene tidspunkt skyldes, t lngt størstedelen f de voksne først d hvde forldt vndløbet (se figur 3.9). Dette blev kontrolleret ved brug f Mlisefælder ( teltfælder, se Mlise 1937), opst hhv. 2, 5, 10 0g 20 m vinkelret på vndløbet umiddelbrt opstrøms for forsøgsstrækningen. Disse fælder blev tømt med c. en uges intervl i perioden medio mj-medio juli. Puppehusene blev indsmlet fr sten, som hvde store koncentrtioner f disse. De udvlgte sten indsmledes lngs hele renden. Puppehusene blev frigjort fr stenene ved brug f sklpel og konserveret i 96 % ethnol. I lbortoriet blev puppekokonerne i puppehusene undersøgt for følgende: 23

24 Figur 2.3. Driftnet nvendt til opsmling f de mkroinvertebrter, som med strømmen drev ud f renderne i forbindelse med eksponeringerne med pyrethroid. Om de vr ubrudte og udelukkende indeholdt lrvedele: døde lrver Om de vr ubrudte med indhold f lrve- og puppedele: døde pupper Om de vr klippet op og kun indeholdt lrvedele: pupper som må formodes t hve forldt puppekokonen og være klækket til voksne. De indsmlede stens længde, bredde og højde blev målt til nærmeste hele mm ved brug f skydelære. Der blev for såvel Surberprøver, bldpkkeprøver og driftprøver i vid udstrækning nvendt subsmpling for de mest tlrige tx. Smtlige driftprøver, der bestod f store mængder mterile, blev subsmplet ved udtgning f en fvejet delmængde prøve, efter t driftsprøven forinden vr blevet grundigt blndet. Antllet f individer fr de udtgne delprøver blev derefter gnget op til den fulde prøve Andre målinger Vndtemperturen i vndløbet blev målt kontinuert i to f forsøgsrenderne ved hjælp f dtloggere. Der blev registreret med 30 min s intervller. Dt for vndføring blev indhentet fr Nturstyrelsen Fyns s utomtiske målesttion for vndspejlshøjde i Stvis Å, beliggende ved Stvis Bro (DMU nr ) c. 7 km nedstrøms for forsøgsstrækningen. 2.2 Effekter på biodiversitet og funktion hos smådyrssmfund i kunstige vndløb Der blev udført undersøgelser f effekten f gentgne pulseksponeringer med pyrethroidet lmbd-cyhlothrin på smmensætning og funktion f mkroinvertebrtsmfund i forsøgsrender. Der blev dels undersøgt ændringer i sm- 24

25 fundet, dels undersøgt ændringer i mkroinvertebrternes stofomsætning i form f nedbrydning f dødt plntemterile og græsning f lger Etblering f forsøgsrender Der blev udført undersøgelser i forsøgsrender (figur 2.4), beliggende ved DMU s feltsttion i Lemming. Renderne blev etbleret under et tidligere pesticidforskningsprojekt (se Wiberg-Lrsen & Nørum 2009) i lt 6 render hver med en længde på 12 m og en bredde på 0,60 m. Renderne er opbygget med en bund f metlplde og 30 cm høje sider f krylplst. Hver rende er plceret på et sttiv f træ (hvilende på en række fliser på et underlg f stbilgrus) og hr en hældning på 5. Til de ktuelle forsøg blev hver rende hlveret på lngs ved isætning f ekstr skillevæg, således t der i lt blev 12 render til rådighed, hver med en bredde på 0,30 cm. Hver rende blev forsynet med bundsubstrt f forskellige frktioner f sten, grus og snd, som blev fordelt efter smme princip. I hver rende blev der således lvet i lt 5 stryg, hvorf det ene vr plceret midtvejs. Den midterste del f hvert stryg bestod f mrksten op til c. 15 cm i dimeter og såvel c. 0,6 m opstrøms og c. 0,6 m nedstrøms for disse f småsten og groft grus i kornstørrelserne 48-96, og mm. Forholdet mellem de 3 kornstørrelser vr 1:4:4. Imellem strygene vr der områder med dybere vnd (høller), i lt 6 høl-sektioner, hvor bunden blev opbygget f finere frktioner med kornstørrelserne 6-12, 3-6 og 1-3 mm i forholdet 1:1:0,5. Tykkelsen f bundsubstrtet vrierede fr c. 5-6 cm i høl-sektionerne til cm i strygene (højest ved stenene). Figur 2.4. De 12 forsøgsrender (kunstige vndløb) i Lemming. Hver rende er 0,3 m bred og 12 m lng, nbrgt på bukke f træ, og hr en hældning på 5. For neden vist fløbsenden f to f forsøgsrenderne. Ud fr vndspejlshøjden i det skrpkntede 60 grders V-overfld kn vndføringen gennem hver rende beregnes. Foto: P. Wiberg-Lrsen. 25

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie Dødelighed og kræftforekomst i Avnersuq. Et registerstudie Peter Bjerregrd, Anni Brit Sternhgen Nielsen og Knud Juel Indledning Det hr været fremført f loklbefolkningen i Avnersuq og f Lndsstyret, t der

Læs mere

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.

Læs mere

Alternative metoder til køling af løg

Alternative metoder til køling af løg inspire demoprojekt Alterntive metoder til køling f løg Af Merete Edelenbos, Arhus Universitet Anne Drre-Østergrd og Bstin Junker, AgroTech November 2013 1 Energiforbruget ved lngtidslgring f løg er højt,

Læs mere

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 057 Med % benzoesyre i foder til smågrise er det muligt t nedbringe niveuet f kobber i foderet mrknt og smtidig bevre smme produktivitet

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17 Mtemtisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rsmussen 8. november, 1 1 Numerisk integrtion og differentition [Bogens fsnit 19. side 84] 1.1 Grundlæggende om numerisk integrtion Vi vil

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsmling... side 2 Uddbning f visse formler... side 3 2 Grundlæggende færdigheder... side 5 2 Finde konstnterne og b i en formel...

Læs mere

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1 Trigonometri Sinus og osinus... 2 Tngens... 6 Opgver... 9 Side Sinus og osinus Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus til en vinkel ved t tegne vinklen midt

Læs mere

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Vitminer, minerler og foderværdi f græsmrksrter Kren Søegrd, Søren K. Jensen og Jko Sehested Det Jordrugsvidenskelige Fkultet, Arhus Universitet Smmendrg Med det formål t undersøge mulighederne for selvforsyning

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi 2 En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Energy Efficiency Energieffektivitet hndler ikke kun

Læs mere

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC UGESEDDE 52 Opgve 1 Denne opgve er et mtemtisk eksempel på Ricrdo s én-fktor model, der præsenteres i Krugmn & Obstfeld kpitel 2 side 12-19. Denne model beskriver hndel som et udslg f komprtive fordele

Læs mere

114 Matematiske Horisonter

114 Matematiske Horisonter 114 Mtemtiske Horisonter Mtemtik i medicinudvikling Af Ph.d-studerende Ann Helg Jónsdóttir, Ph.d-studerende Søren Klim, Ph.d-studerende Stig Mortensen og Professor Henrik Mdsen, DTU Informtik Hovedpinen

Læs mere

DJF rapport. Danmarks JordbrugsForskning. Markbrug nr. 82 November 2002. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

DJF rapport. Danmarks JordbrugsForskning. Markbrug nr. 82 November 2002. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri DJF rpport Mrkbrug nr. 82 November 2002 Jordberbejdning i økologisk jordbrug pløjedybde og ikke-vendende jordløsning Soil tillge in orgnic frming ploughing depth nd non-inversion deep tillge Per Schjønning,

Læs mere

Kort om Potenssammenhænge

Kort om Potenssammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Potenssmmenhænge 2011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder bl.. mnge småspørgsmål der gør det nemmere for elever t rbejde effektivt på t få kendskb til emnet. Indhold 1. Ligning

Læs mere

Pointen med Integration

Pointen med Integration Pointen med Integrtion Frnk Nsser 20. pril 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en

Læs mere

Radrensning med og uden ukrudtsharvning i vintersæd om foråret i samspil med forskellige dyrkningsfaktorer

Radrensning med og uden ukrudtsharvning i vintersæd om foråret i samspil med forskellige dyrkningsfaktorer 18. Dnske Plnteværnskonference 2001 Rdrensning med og uden ukrudtshrvning i vintersæd om foråret i smspil med forskellige dyrkningsfktorer Row hoeing followed by weed hrrowing in winter cerels in spring

Læs mere

Ftalater i produkter, som børn har direkte kontakt med. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut

Ftalater i produkter, som børn har direkte kontakt med. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Ftlter i produkter, som ørn hr direkte kontkt med Kthe Tønning, Ev Jcosen, Ev Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Kortlægning f kemiske stoffer i forrugerprodukter Nr. 109 2010 Miljøstyrelsen

Læs mere

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Oversigt over forskellige tper f funktioner Omvendt proportionlitet og hperler.grdsfunktioner og prler Eksponentilfunktioner Potensfunktioner Lektion 7s Side

Læs mere

Plantehoteller 1 Resultater og konklusioner

Plantehoteller 1 Resultater og konklusioner Plntehoteller 1 Resultter og konklusioner Hvid mrguerit 1. Umiddelrt efter kølelgring i op til 14 dge vr den ydre kvlitet ikke redueret 2. Mistede holdrhed llerede efter 7 dges kølelgring ved 4ºC og lv

Læs mere

Spil- og beslutningsteori

Spil- og beslutningsteori Spil- og eslutningsteori Peter Hrremoës Niels Brock 26. novemer 2 Beslutningsteori De økonomiske optimeringssitutioner, vi hr set på hidtil, hr været helt deterministiske. Det vil sige t vores gevinst

Læs mere

Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt

Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt Fund f glyphost og AMPA i drikkevnd fr små vndforsyningsnlæg i Storstrøms Amt Wlter Brüsch og Per Rosenberg Dnmrks og Grønlnds Geologiske Undersøgelse Miljøprojekt Nr. 1163 2008 Indhold FORORD 5 SAMMENDRAG

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi Stort energi- og stndby forbrug? En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Sluk for det hele......

Læs mere

BIH FOREBYGGELSE AF REVNER. Notat. Vejledningen omfatter: Konstruktive forhold...side 3-6. Svind i letbeton og beton...side 7. Udtørring...

BIH FOREBYGGELSE AF REVNER. Notat. Vejledningen omfatter: Konstruktive forhold...side 3-6. Svind i letbeton og beton...side 7. Udtørring... Nott FOREBYGGELSE AF REVNER Vejledningen omftter: Konstruktive forhold...side 3-6 Svind i letbeton og beton...side 7 Udtørring...side 8-9 Fugtmåling...side 10 Mlerbehndling...side 11 Fliseopsætning...side

Læs mere

Hygiejnepolitik. - for din og min sundhed

Hygiejnepolitik. - for din og min sundhed Hygiejnepolitik ktisk f : er Det å svært r s de hæn. ikke ske m o kl v lidt Du s nke dig u, æ de d og t å b dine liver Så b milie og syge din f r mindre e g kolle - for din og min sundhed Det er fktisk

Læs mere

Udtalelse om æglæggende høner

Udtalelse om æglæggende høner Det Dyreetiske Råd Udtlelse om æglæggende høner ustitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgde 10 1216 Københvn K uni 2001 Udtlelse om æglæggende høner 2001 Det Dyreetiske Råd Københvn Grfisk tilrettelægning:

Læs mere

AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet 1

AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet 1 Fgdg on skdeinsekter 14 jnur 2011 AARHUS UNIVERSITET Skdedyr i museer: biologi Lise Stengård Hnsen Arhus Universitet Skdedyrlbortoriet Institut for Plntebeskyttelse og Skdedyr Flkkebjerg, Dnmrk Præsenttion

Læs mere

SPINAT TIL FRØ - FORSØG MED KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING, UKRUDTSOG SVAMPEBEKÆMPELSE LISE C. DELEURAN (EDITOR) DCA RAPPORT NR.

SPINAT TIL FRØ - FORSØG MED KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING, UKRUDTSOG SVAMPEBEKÆMPELSE LISE C. DELEURAN (EDITOR) DCA RAPPORT NR. SPINAT TIL FRØ - FORSØG MED KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING, UKRUDTSOG SVAMPEBEKÆMPELSE LISE C. DELEURAN (EDITOR) DCA RAPPORT NR. 013 NOVEMBER 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 12

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 12 Mtemtisk modellering numeriske metoder Lektion 12 Morten Grud Rsmussen 21. oktober, 213 1 Prtielle differentilligninger 1.1 Løsning f vrmeligningen vh. Fourierrækker [Bens sektion 12.6 på side 558] Vi

Læs mere

Regneregler for brøker og potenser

Regneregler for brøker og potenser Regneregler for røker og potenser Roert Josen 4. ugust 009 Indhold Brøker. Eksempler......................................... Potenser 7. Eksempler......................................... 8 I de to fsnit

Læs mere

Ftalater i produkter med store overflader. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut

Ftalater i produkter med store overflader. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Ftlter i produkter med store overflder Kthe Tønning, Ev Jcosen, Ev Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Kortlægning f kemiske stoffer i forrugerprodukter Nr. 108 2010 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Analyse 30. januar 2015

Analyse 30. januar 2015 30. jnur 2015 Større dnsk indkomstulighed skyldes i høj grd stigende kpitlindkomster Af Kristin Thor Jkosen Udgivelsen f Thoms Pikettys Kpitlen i det 21. århundrede hr fstedkommet en del diskussion f de

Læs mere

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS INTERNATIONAL KLASSIFIKATION AF FUNKTIONSEVNE, FUNKTIONSEVNENEDSÆTTELSE OG HELBREDSTILSTAND Udrbejdet f MrselisborgCentret, 2005 En spørgeskemundersøgelse

Læs mere

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper gudmndsen.net Dette dokument er publiceret på http://www.gudmndsen.net/res/mt_vejl/. Ophvsret: Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution

Læs mere

Center for Kvalitet Region Syddanmark

Center for Kvalitet Region Syddanmark Version 4.0 Side 1 f 64 Forftter Udgivelsesdto 27-03-2014 Version Version 4.0 Historik Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Version 1.0 fr14-06-2013: Dele f indholdet i dette nott fndtes i en version 7.0 f et

Læs mere

Eksponentielle Sammenhænge

Eksponentielle Sammenhænge Kort om Eksponentielle Smmenhænge 011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder pensum i eksponentielle smmenhænge for gymnsiet og hf. Indhold 1. Procenter på en ny måde... 1. Hvd er en eksponentiel smmenhæng?....

Læs mere

Lektion 6 Bogstavregning

Lektion 6 Bogstavregning Mtemtik på Åbent VUC Lektion 6 Bogstvregning Formler... Udtryk... Ligninger... Ligninger som løsningsmetode i regneopgver... Simultion... Opsmlingsopgver... Lvet f Niels Jørgen Andresen, VUC Århus. Redigeret

Læs mere

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet. !#" $ "&% (')"&*,+.-&/102%435"&6,+879$ *1')*&: or et system, hvor kun den termiske energi ændres, vil tilvæksten E term i den termiske energi være: E term A + Q hvor A er de ydre kræfters rbejde på systemet

Læs mere

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI 2013 RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI INDHOLDSFORTEGNELSE 02 Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Resumé 04 Oversigt over målopfyldelse

Læs mere

Bruun-Petersen, J.: Det brune grundvand i Ribe amt. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1987-89, side 103-107, København 15. januar 1990.

Bruun-Petersen, J.: Det brune grundvand i Ribe amt. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1987-89, side 103-107, København 15. januar 1990. et brune grundvnd i Ribe mt JENS BRUUN-PETERSEN GF Bruun-Petersen, J.: et brune grundvnd i Ribe mt. nsk geol. Foren., Årsskrift for 1987-89, side 103-107, Københvn 15. jnur 1990. Ground-wter from deep

Læs mere

1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning

1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning , i 1. Honningpriser Skemet viser vregt og priser pi dnsk og udenlndsk honning. o Hvor stor er prisen i lt for 2 brgre lynghonning og 3 bregre okologisk honning. o Hvor stor er forskellen i pris pi den

Læs mere

Forskønnelsesplanen Det Nye Furesølund

Forskønnelsesplanen Det Nye Furesølund Forskønnelsesplnen Det Nye Furesølund Furesølund er trods sine mere end 40 år stdig et ttrktivt område. Men dmen er lidt slidt. Legepldserne flder smmen. Rækværket flmer, og grønne områder står gemt og

Læs mere

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a Bogstvregning for gymnsiet og hf 010 Krsten Juul Til eleven Brug lynt og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt t slå op i under dit videre rejde med

Læs mere

Matematikkens sprog INTRO

Matematikkens sprog INTRO Mtemtikkens sprog Mtemtik hr sit eget sprog, der består f tl og symboler fx regnetegn, brøkstreger bogstver og prenteser På mnge måder er det ret prktisk - det giver fx korte måder t skrive formler på.

Læs mere

Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne?

Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne? Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS www.ntln.dk I det følgende eskrives: Opsummering

Læs mere

VVS-entreprisen Kapitel : 4.1 Bygningsdelsbeskrivelse - Kølevand Side : 1/6 Indholdsfortegnelse Dato : 10.10.2013 Rev. :

VVS-entreprisen Kapitel : 4.1 Bygningsdelsbeskrivelse - Kølevand Side : 1/6 Indholdsfortegnelse Dato : 10.10.2013 Rev. : Bygningsdelsbeskrivelse - Kølevnd Side : 1/6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse (55)1 Bygningsdelsbeskrivelse for kølevnd... 2 Omfng og loklisering... 2 Tegningshenvisning... 2 Tilstødende bygningsdele...

Læs mere

K9-K10 projekter i strukturel mekanik

K9-K10 projekter i strukturel mekanik April 2006 K8 Studerende K9-K10 projekter i strukturel meknik K8-studerende med interesse i t lve K9 eller K10 projekter inden for områderne Strukturel dynmik og erodynmik f store konstruktioner Aeroelsticitet,

Læs mere

Formelsamling Matematik C Indhold

Formelsamling Matematik C Indhold Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på besvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 0 Funktioner og modeller... 3 Lineær funktion... 3 Procentregning...

Læs mere

PROGRAMKATALOG. RULL-PROJEKT I OMRÅDE Skanderborgvej. Ny institution på Vestermarken. Sommer 2013 13.06.2013

PROGRAMKATALOG. RULL-PROJEKT I OMRÅDE Skanderborgvej. Ny institution på Vestermarken. Sommer 2013 13.06.2013 PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT I OMRÅDE Sknderborgvej Ny institution på Vestermrken Sommer 2013 136.2013 PROGRAMKATALOG Indhold Byrådsbeslutning...3 Arhus Kommunes Pædgogiske Rmmesætning...4 De 6 tænketnksprincipper...

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen 016. runde Besvrelser som flder uden for de løsninger som ligger til grund for pointskemerne, bedømmes ved nlogi så skridt med tilsvrende vægt i den

Læs mere

Potens regression med TI-Nspire

Potens regression med TI-Nspire Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Potens regression med TI-Nspire Vi tger her udgngspunkt i et eksempel med tovværk, hvor mn får oplyst en tbel over smmenhængen mellem dimeteren (xdt) i millimeter

Læs mere

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún Interntionl hndel og vndel - WTO fr Mrrkesh til Cncún DIIS - Københvn - 2004 1 Efter gennemførelsen f ftlen om tekstil og beklædning (ATC) Fr MFA til ATC Beklædningsindustrien hr spillet en fgørende rolle

Læs mere

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejeog med eksempler Lyngy Tekniske Gymnsium Introduktion Lyngy Tekniske Gymnsium, HTX, hr i smrejde med Udviklingslortoriet for pædgogisk og didktisk prksis

Læs mere

Pust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi

Pust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi Pust og sug Design og konstruktion f et pprt til t måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi Ingeniørens udfordring Elevæfte Menneskekroppen, Åndedrætssystemet 1 Pust og sug Ingeniørens udfordring At

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel. side Institut for Mtemtik, DTU: Gymnsieopgve Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel Littertur: H. Elrønd Jensen, Mtemtisk nlyse, Institut for Mtemtik,

Læs mere

Exitforløb for kriminalitetstruede unge

Exitforløb for kriminalitetstruede unge Exitforløb for kriminlitetstruede unge Exit Nu tilbyder et exitforløb til kriminlitetstruede unge i lderen 15-29 år. Vi rbejder indenfor lovgivningen omkring fst kontktperson, efterværn, bostøtte og mentorstøtte

Læs mere

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme. TAL OG REGNEREGLER Inden for lgeren hr mn indført egreet legeme. Et legeme er en slgs konstruktion, hvor mn fstsætter to regneregler og nogle sætninger (ksiomer), der gælder for disse. Pointen med en sådn

Læs mere

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER 0 49 0. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER DEFINITION En funktion med forskriften f( )= b hvor b > 0 og > 0 vil vi klde en potensfunktion. I MAT C kpitel så vi t hvis skl være et vilkårligt

Læs mere

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Peter Wiberg-Larsen 1, Nikolai Friberg 1, Esben Astrup Kristensen 1, Jes J. Rasmussen 1 & Poul Bjerregaard 2 1 Institut for Bioscience,

Læs mere

Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009.

Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009. Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk Erik Vestergrd, 009. Billeder: Forside: Collge f billeder: istock.com/titoslck istock.com/yuri Desuden egne fotos og illustrtioner Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk

Læs mere

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE Snseredskber til byens psykiske og fysiske miljø f Softhook Design Projektets idé Kunstner og leder f Softhook Design, Christin Nold, er stolt over t kunne præsentere Sns Fremtiden

Læs mere

Vi hjælper dig til et liv uden styrende rusmidler

Vi hjælper dig til et liv uden styrende rusmidler 1 Vi hjælper dig til et liv uden styrende rusmidler novvi.dk 2 Et liv uden styrende rusmidler Fonden Novvi Fonden Novvi er en non-profit virksomhed, hvis primære ktivitet er rådgivning og behndling indenfor

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

Min Kompetencemappe. 1. Kort om mig selv Klik her for at indsætte billede. Navn: Adresse: Postnr:

Min Kompetencemappe. 1. Kort om mig selv Klik her for at indsætte billede. Navn: Adresse: Postnr: Min mppe 1. Kort om mig selv Klik her for t indsætte billede Nvn: Adresse: Postnr: By: Telefon nummer: Fødselsdto (dd-mm-åååå): Køn: Mnd Kvinde Mildresse: Kørekort: A: Motorcykel B: Personbil C: Lstbil

Læs mere

SAMLEANVISNINGER. Multi Line 6 x10 315x193x203cm / 124 x76 x80. Danish - 68463. web site: www.jemfix.com e-mail: info@jemfix.com

SAMLEANVISNINGER. Multi Line 6 x10 315x193x203cm / 124 x76 x80. Danish - 68463. web site: www.jemfix.com e-mail: info@jemfix.com SAMLEANVISNINGER Multi Line 6 x10 315x193x203cm / 124 x76 x80 Dnish - 68463 we site: www.jemfix.com e-mil: info@jemfix.com VIGTIGT Læs instruktionerne omhyggeligt, inden du egynder t smle dette drivhus.

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion) Mere end lot lektiehjælp Få topkrkter i din SRP 12: Hovedfsnittene i din SRP (Redegørelse, nlyse, diskussion) Hjælp til SRP-opgven Sidste år hjlp vi 3.600 gymnsieelever med en edre krkter i deres SRP-opgve.

Læs mere

RAPPORT NR. 17. GUDENÅUNDERSØGELSEN Regnvandsundersøgelser

RAPPORT NR. 17. GUDENÅUNDERSØGELSEN Regnvandsundersøgelser RAPPORT NR. 17 ^ ^ ^ ^ " " " ^. UDENÅUNDERSØELSEN Regnvndsundersøgelser UDENAUNDERSØELSE 1973-1975 RENVANDSUNDERSØELSER VANDKVALITETSINSTITUTTET. ATV Agern Allé 11, 2970 Hørsholm Sgsbehndlere: Sgsnr,:

Læs mere

Analyse af varegrupper i det kommunale indkøb

Analyse af varegrupper i det kommunale indkøb Anlyse f vregrupper i det kommunle Afrpportering 16. jnur 2008 Fortroligt Frederiksgde 21, st. 1265 Københvn K Indholdsfortegnelse Anlyse f vregrupper i det kommunle 1. INDLEDNING OG OPSUMMERING... 3 2.

Læs mere

- 81 - , x I. kmx. Sætningen bevises ikke her. Interesserede læsere henvises til bogen: Differentialligninger og matematiske

- 81 - , x I. kmx. Sætningen bevises ikke her. Interesserede læsere henvises til bogen: Differentialligninger og matematiske - 8 - Appendi : Logistisk vækst og integrlregning. I forbindelse med eksponentielle vækstfunktioner er der tle om en vækstform, hvor funktionens væksthstighed er proportionl med den ktuelle funktionsværdi,

Læs mere

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C Mihel Mndix (07) Sinusreltionen Nott Side f 9 Sinusreltionen Indtil videre, er der kun eskrevet, hvordn mn eregner på retvinklede treknter. Men desværre er det lngtfr lle treknter, som er retvinklede.

Læs mere

Beplantningsplan for beplantningsbælterne beskrevet i lokalplan 149.

Beplantningsplan for beplantningsbælterne beskrevet i lokalplan 149. HEDENSTED KOMMUNE Plnfdelingen NIELS ESPES VEJ 8 8722 HEDENSTED TELEFON 7974 1111 POSTGIRO 501 5871 E-post: rdhus@hedensted.dk Internet: www.hedensted.dk Dto : 11. november 2004 Sgsbehndler : HK-BV KL-J.nr.

Læs mere

3. Vilkårlige trekanter

3. Vilkårlige trekanter 3. Vilkårlige treknter 3. Vilkårlige treknter I dette fsnit vil vi beskæftige os med treknter, der ikke nødvendigvis er retvinklede. De formler, der er omtlt i fsnittet om retvinklede treknter, kn ikke

Læs mere

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a.

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a. 5. FORSKRIFT FOR EN POTENSFUNKTION Vi hr i vores gennemgng f de forskellige funktionstper llerede være inde på udtrk, som indeholder forskellige potenser f I dette kpitel skl vi se på forskellige tper

Læs mere

Diverse. Ib Michelsen

Diverse. Ib Michelsen Diverse Ib Michelsen Ikst 2008 Forsidebilledet http://www.smtid.dk/visen/billede.php?billedenr69 Version: 0.02 (2-1-2009) Diverse (Denne side er A-2 f 32 sider) Indholdsfortegnelse Regning med procent

Læs mere

Formelsamling Matematik C Indhold

Formelsamling Matematik C Indhold Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på esvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 9 Funktioner og modeller... Lineær funktion... Procentregning...

Læs mere

SLRTV Beretning 2009. Dagsorden side 2. Forslag til forretningsorden side 3. Politisk beretning side 4. Organisatorisk beretning side 12

SLRTV Beretning 2009. Dagsorden side 2. Forslag til forretningsorden side 3. Politisk beretning side 4. Organisatorisk beretning side 12 Indhold Dgsorden side 2 Forslg til forretningsorden side 3 Politisk eretning side 4 Orgnistorisk eretning side 12 Vedtægter side 13 1 Dgsorden 1 Vlg f dirigent(er) og referent(er) 2 Godkendelse f forretningsorden

Læs mere

International økonomi

International økonomi Interntionl økonomi Indhold Interntionl økonomi... 1 Bilg I1 Oversigt over smmenhæng mellem kompetencer og kernestof i 3 skriftlige eksmensopgver i Interntionl økonomi A.... 2 Bilg I2 Genrer i IØ fr oplæg

Læs mere

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge Mtemtik B-A Trigonometri og Geometri Niels Junge Indholdsfortegnelse Indledning...3 Trigonometri...3 Sinusreltionen:...6 Cosinusreltionen...7 Dobbeltydighed...7 Smmendrg...8 Retvinklede treknter...8 Ikke

Læs mere

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP... 2 1.Bggrund... 2 2.Køekrftpritet hvd er det?... 2 3.Formål og orgnistion... 3 4.Brugere og nvendelsesområder... 3

Læs mere

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen, INTRO Alger er lngt mere end ogstvregning. Alger kn være t omskrive ogstvtrk, men lger er f også t generlisere mønstre og smmenhænge, t eskrive smmenhænge mellem tlstørrelse f i forindelse med funktioner

Læs mere

ANALYSEOPGAVE Feelgood Bakery

ANALYSEOPGAVE Feelgood Bakery ANALYSEOPGAVE Feelgood Bkery Kommuniktion: Helene, Loiuse, Pernille og Ndi Gruppe 14 Hvem er fsenderen? - Glutenfri bgerbrød - Christine og Louise Krogh Hvem er målgruppen? - Gluten llergikere og helsefreks

Læs mere

abc Resultat af foranalysen vedrørende en reduktion af den danske stats aktiepost i Post Danmark A/S

abc Resultat af foranalysen vedrørende en reduktion af den danske stats aktiepost i Post Danmark A/S bc Resultt f fornlysen vedrørende en reduktion f den dnske stts ktiepost i Post Dnmrk A/S Mj 2003 Vigtigt Oplysningerne i dette dokument er uddrg fr eller bseret på oplysninger, som NM Rothschild & Sons

Læs mere

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Silkeborg 09-0-0 MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Udrbejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger fejl i

Læs mere

Lektion 6 Bogstavregning

Lektion 6 Bogstavregning Lektion Bogstvregning Formler... Reduktion... Ligninger... Lektion Side 1 Formler En formel er en slgs regne-opskrift, hvor mn med bogstver viser, hvorledes noget skl regnes ud. F.eks. formler til beregning

Læs mere

Lofter monteret direkte på underlag

Lofter monteret direkte på underlag Lofter / Direkte montge på underlg Lofter monteret direkte på underlg Underlg for gipsbeklædning Underlget for gipsplderne kn være bjælkelg, trælægter, forsklling, stålprofiler S25/85, S45/85 eller Gyproc

Læs mere

ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS. Hesteejendom med nyere hestestald og 20 ha jord!

ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS. Hesteejendom med nyere hestestald og 20 ha jord! LYSTEJENDOM ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS Hesteejendom med nyere hestestld og 20 h jord! For sælger Hos Thoms Risger A/S ved vi godt, t boliger er mere end blot mursten og kvdrtmeter. Vi ved, t boliger

Læs mere

Lokalplan 22-2 Feriehusbebyggelse ved Tamdrup Strand. November 2011 FORSLAG TIL POLITISK BEHANDLING

Lokalplan 22-2 Feriehusbebyggelse ved Tamdrup Strand. November 2011 FORSLAG TIL POLITISK BEHANDLING Loklpln 22-2 Feriehusbebyggelse ved Tmdrup Strnd November 2011 FORSLAG TIL POLITISK BEHANDLING Forslg til Loklpln 22-2 feriehusbebyggelse ved Tmdrup Strnd. Udrbejdet f Hderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice.

Læs mere

JAGTEN POST 4: BØRNENES MAGASIN I BADSTUEGADE

JAGTEN POST 4: BØRNENES MAGASIN I BADSTUEGADE HISTORIEJAGTEN Kære lærere Tusind tk, fordi I vil deltge i Historiejgten. Her følger en kort vejledning til, hvordn Historiejgten kn ruges. Denne PDF indeholder ud over introduktionen: - Et rk med spørgsmål

Læs mere

Ny efterskole - Smededal Efterskole, Mørkøv.

Ny efterskole - Smededal Efterskole, Mørkøv. TORNVED KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4-14 for en delf Mørkøv by - Smededlsgården - Ny efterskole - Smededl Efterskole, Mørkøv. I henhold til kommuneplnloven (lov nr. 287 f 26. juni 1975) fstsættes herved følgende

Læs mere

ANALYSE 1, 2014, Uge 3

ANALYSE 1, 2014, Uge 3 ANALYSE 1, 2014, Uge 3 Forelæsninger Tirsdg. Vi generliserer tlrækker til funktionsrækker ved t udskifte tllene med funktioner (TL Afsnit 12.5). Det svrer til forrige uges skridt fr tlfølger til funktionsfølger.

Læs mere

DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND. Cross Boule

DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND. Cross Boule DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND Cross Boule 1 Forord Cross Boule når som helst og hvor som helst Dnsk Arejder Idrætsforund er glde for t kunne præsentere Cross Boule - et oldspil, hvor lle kn være med. Spillet

Læs mere

ØVELSE 4. Ex_4 DATA MYSAS.SAMDATA; SET MYSAS.DATA85 MYSAS.SUPDATA;

ØVELSE 4. Ex_4 DATA MYSAS.SAMDATA; SET MYSAS.DATA85 MYSAS.SUPDATA; ØVELSE 4 I denne øvelse får du lige først et fsnit om, hvordn mn sætter dtsæt smmen. Du kn få brug for dette ved den sidste øvelse i denne uge og ellers er det generelt en nyttig ting t kunne i SAS. Desuden

Læs mere

Tolkningsrapport. Ella Explorer. October 15, 2008 FORTROLIGT

Tolkningsrapport. Ella Explorer. October 15, 2008 FORTROLIGT Tolkningsrpport Ell Explorer Otoer 1, 2 FORTROLIGT Tolkningsrpport Ell Explorer Introduktion Otoer 1, 2 Introduktion Anvendelse Denne rpport må udelukkende tolkes f kvlifierede rugere under overholdelse

Læs mere

Trigonometri. Matematik A niveau

Trigonometri. Matematik A niveau Trigonometri Mtemtik A niveu Arhus Teh EUX Niels Junge Trigonometri Sinus Cosinus Tngens Her er definitionen for Cosinus Sinus og Tngens Mn kn sige t osinus er den projierede på x-ksen og sinus er den

Læs mere

FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse

FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse FOMELSAMLNG ndholdsfortegnelse ndholdsfortegnelse... EL-LÆE...3 Ohm s lov:...3 Effekt lov:...3 egler ved måling:...3 egler ved serieforbindelser:...3 egler ved prllelforbindelser:...4 egler ved blndede

Læs mere

En aktiv NY fluorformel i Danmark

En aktiv NY fluorformel i Danmark En ktiv NY fluorformel i Dnmrk Fordeler målrettet fluorid på tndoverflderne Giver øget fluoridkonentrtion i og omkring tnden Fremmer reminerlisering f egyndende riesngre Øger tændernes modstndskrft over

Læs mere

INTEGRALREGNING. Opgaver til noterne kan findes her. PDF. Facit til opgaverne kan hentes her. PDF. Version: 5.0

INTEGRALREGNING. Opgaver til noterne kan findes her. PDF. Facit til opgaverne kan hentes her. PDF. Version: 5.0 INTEGRALREGNING Version: 5.0 Noterne gennemgår egreerne: integrl og stmfunktion, og nskuer dette som et redsk til estemmelse f l.. reler under funktioner. Opgver til noterne kn findes her. PDF Fcit til

Læs mere

Dæmonen. Efterbehandlingsark C. Spørgsmål til grafen over højden.

Dæmonen. Efterbehandlingsark C. Spørgsmål til grafen over højden. Efterbehndlingsrk C Dæmonen Nedenfor er vist to grfer for bevægelsen i Dæmonen. Den første grf viser hvor mnge gnge du vejer mere eller mindre end din normle vægt. Den nden grf viser højden. Spørgsmål

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning ver. 1.1 5 x 6 meter flytr hytte Stykliste til flytr hytte 5 x 6 m [0500-000] 2 stk sideundrmmer 590 m [0500-110] 2 stk gvlundrmmer 500 m [0500-100] 4 stk hjørnevinkler [0500-150] 4 stk lsker til smling

Læs mere

Eksamensopgave august 2009

Eksamensopgave august 2009 Ib Michelsen, Viborg C / Skive C Side 1 09-04-011 1 Eksmensopgve ugust 009 Opgve 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 1 13 14 15 16 17 18 19 0 1 Givet ovenstående ensvinklede treknter. D treknterne er ensvinklede, er

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1 for udrejdelse f dokumenttion til rug for registrering efter ilg 8 i registreringsekendtgørelsen 1 Af nedenstående skemer fremgår, hvilke oplysninger Plntedirektortet hr rug for ved vurdering f, om virksomheden

Læs mere