N.R LERCHE? ^ 21^ BOGBINDERI SKAGEN

Transkript

1 ^1 1/ "«: ^'' n 1^

2

3 >.'^f ^- r

4 N.R LERCHE? BOGBINDERI SKAGEN la ^ 21^ O

5

6

7 //V-

8

9

10 MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocEFrJ?IST. II DEN HELSINGØRSKE FÆRGEMAND LARS BACHE HANS BY OG HANS HJEM HANS SØNS OPTEGNELSER CYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1905

11 UDGIVNE AF JULIUS CLAUSEN OG P. FR. RIST

12 TRYKT I 800 EKSEMPLARER LANGKJÆRS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

13 FÆRGEMAND LARS BACHE Efter Kobberstk J. RIETBR SC.

14

15 fortæller sne Erndrnger, at han en Dag det maa have været den OEHLENSCHLÆGER 3dje November 1801 da han havde læst Burgers,,Led vom braven Manne" blev saa begejstret over dette Dgt, at han strax satte tl sg at oversætte det paa Dansk. Burger besynger en talensk Bonde, der under en Oversvømmelse af Floden Etsch frelser en Famle fra Døden og derefter afslaar en betydelg Pengesum, som en Grev Spolvern tlbyder ham som Belønnng. I samme Øjeblk Oehlenschlæger var færdg med sn Oversættelse, traadte hans gode Ven, Forfatteren Laurds Kruse^ nd ad Døren og fortalte, at der den voldsomme Storm var sket en stor Ulykke ude paa Rheden: et Skb var kæntret, Besætnngen havde kke kunnet redde sg, og skøndt Tusnder havde samlet sg paa Toldboden og Grosserer Staal Hagen udlovede en stor Sum Penge, havde dog ngen vovet sg ud for at forsøge at frelse de Ulykkelge. Da var Færgemand Lars Bache fra Helsngør sprunget en Baad med sne Folk og havde med yderste Lvsfare reddet Besætnngen. Men da den lovede Sum blev ham tlbudt, havde han svaret, at den skulde gves de Skbbrudne, th han reddede kke Mennesker for Penge. Oehlenschlæger blev stærkt betaget af den mærkelge Lghed mellem Dgtet, han just havde oversat, og den vrkelge Begvenhed, der netop Lars Bache 1

16 II var sket. Ja Lgheden var saa stor, at næsten kun Navnene behøvede at forandres. Han lokalserede da Dgtet, der under Navn af: Hæderssang over den brave Lars Bagge" blev trykt Rahbeks Den danske Tlskuer«. (1801. Nr. 94 og 95.) Dgtet blev trykt," sger Oehlenslæger, og behagede, men det forunderlge Tlfælde fortav jeg af Frygt for, at man skulde tro, det var opdgtet. Mange Aar efter har jeg mne samlede Dgte fortalt denne Hændelse det llle Dgt Varselet", som følger efter Romancen Lars Bagge.) Denne Bog handler for største Delen om den brave Lars Bache, som Oehlenschlæger og andre Dgtere har besunget. Forfatteren er Lars Baches Søn, den fhv. Købmand Roesklde, Nels Bache^^) der paa sne gamle Dage levede Kjøbenhavn og da begyndte at nedskrve sn Barndoms Erndrnger, der udelukkende drejer sg om Fødebyen Helsngør, Lvet dér og Hjemmet. Den brave Færgemands udmærkede Personlghed spller Hovedrollen Sønnens Mnder, og denne standser sne Optegnelser, kort før han skal fortælle os om Faderens ulykkelge Død. Det er dog kke alene denne Mands Lv og Skæbne, der gver Optegnelserne deres fornemste Værd, men vel endnu mere de klare og fne 1) Dgtet, som fremkom Samlede Dgte", 1823, under Ttel Den bolde Lars Bagge", er fuldstændg omarbejdet. 2) Konsul Nels Bache, født ^\n 1795, f a/e 1860 var først Købmand Kallundborg, senere Roesklde og Borgerrepræsentant samme Sted, ndtl han hævede sn Forretnng og flyttede tl Kjøbenhavn.

17 III smaa Blleder fra det 19de Aarhundredes første t Aar, som Forfatteren tegner for os uden Tanke om, at de skulle lægges frem for manges Øjne. Men hans Søn, Professor Otto Bache, har fuld Forstaaelse af, at de har en særlg Interesse og Værd for mange Læsere, paa Udgvernes Anmodnng tlladt deres Offenlggørelse. V brnger ham derfor vor Tak, og det er vor Overbevsnng, at mange vl slutte sg tl den. Med Hensyn tl det forelggende, smukt skrevne Manuskrpt skal bemærkes, at det øjensynlg er nedskrevet uden nogen bestemt overlagt Plan, uden Forarbejder, Kladder eller Udkast, efterhaanden som Mnderne meldte sg og faldt Forfatteren Pennen. Udgverne har hst og her forbgaaet Meddelelser af ganske prvat Natur, der kke frembød nogensomhelst særlg Interesse. Den selve Manuskrptet benyttede Retskrvnng er nærmest den, der blev brugt Aarhundredets Mdte, men den frembyder ntet som helst karakterstsk for Tden eller Forfatteren, og den er desuden saa ldet konsekvent gennemført, at Udgverne kke har taget Betænknng at føre den frem tl Nutdens almndelge Skrvemaade. Kjøbenhavn, 1. August Udgverne.

18

19 KONSUL NIELS BACHE Memorernes Forfatter Tegnet af Professor O. Bache Mn Oldefader paa fædrene Sde, Ole Bache, var født Scaane, og blev, formodenlg ved Gftermaal, Færgemand Helsngør. ) Han var en har ofte høj stor Mand, blev meget gammel, og baaret mg paa sne Arme. Hans Søn, Nels,^) mn 1) Færgemand Ole Bache var født 1714 og blev gft 1744 med Færgemand paa Lappen Nels Haagensens Datter Gertrud, der var født 1722, og dede 11/ Ole Bache døde 28/5 nsg. 2) Nels Bache var født 1/ Han døde kun 30 Aar gammel U/u Han var 1770 gft med Johanne Gregersdatter Nelsen.

20 Bedstefader, var ogsaa Færgemand. Han havde tre Sønner, af hvlke den ældste, mn Fader, Lars Bache var født d. 10. Februar 1771; den anden, Gregers eller Gres,) husker jeg som en ung smuk Mand, der for st nette venlge Væsen var godt ldt hjemme vort Hus, hvormod den yngste, Petery var en vld raa Krabat, saaledes som Naturen havde dannet ham.^) Hans Omgangsvenner var Krybskytter, Smuglere og Personer, der førte slge drstge Haandternger, han bandede frygtelgt, sagde, at han hverken troede paa Gud eller Fanden, og naar Moder foreholdt ham hans drstge og forvovne Færd, mente han, at det var lgegyldgt, om han døde Dag eller Morgen, om det var for en Kugle eller paa Sotteseng, og naar han døde, saa var han død lge som hans Hund, paa et tlkommende Lv troede han kke; hvorover hun da blev meget vred, sagde han* tl ham og kaldte ham en Ordgyder". Forøvrgt tror jeg, at han mest talte saaledes for at faa Moder vred, th han var en retskaffen Mand, hjærtensgod, og havde en glmrende naturlg Forstand, dertl var han begavet med mange Talenter og kunde lære alt, hvad han vlde, en utrolg kort Td. Uagtet han var overordentlg halt som Barn var han kommen over noget Ondt", hvorved Overtroen forklarede alle Ulykker, der kke kunde forklares kunde han hele Nætter gaa paa Krybskytter, lgge lange Vnterdage Sundet 1) Gregers Bache var født 6/^ J772 og døde allerede November ) Peter Bache, den bekendte Baadebygger, født 6/j 1774 og druknede, som nedenfor fortælles, Februar 1808.

21 paa Andejagt, og var bekendt som den første Skytte. Han forsynede derfor ogsaa Moders Køkken med lækkert Vldt, og Fsker og Jagt paa Isen var hans største Glæde. Paa en llle jærnskoet Slæde, rdende paa et Bræt for det Tlfælde, at han kom over en Vaage, som kke kunde bære, med sne Fskeapparater og st Gevær, fløj han ved Hjælp af to Jærnpgge ud over Isen, hvor ngen turde vove at gaa, og han tlbragte mange Vnterdage over det sorte Dyb uden anden Beskyttelse mod Vejret end den daglge Dragt. Hans tro Følgesvend paa alle hans Farter var en dejlg stor nøddebrun Pudelhund, som bragte ham det Vldt, han skød, og som var afrettet saaledes, at han for Alvor paastod, at de kunde tale sammen. Jeg husker, at han engang vandt et Væddemaal ved paa sn Slæde med sne Pgkæppe at køre omkap fra Humlebæk tl Helsngør paa Isen med En, der kørte paa Land med et Par bekendte hurtgløbende Heste. Lge som han var en vældg Nmrod, var han bekendt som den første Svømmer, der kunde flyde Tmer paa Vandet. En Aften, da han sad og saa paa, at jeg skrev, fk han Lyst tl at lære at skrve. Jeg maatte da strax skrve ham en Forskrft, og sden den ene efter den anden, der blev betalt med Flodholt tl at lave Baade af, og kort Td havde han lært sg at skrve. En Vnter hjalp han Baadebyggerne med at bygge en Baad tl et af mn Faders Skbe; da den var færdg, byggede han en paa egen Haand, en saakaldt Sjottng, og da den var fær-

22 dg tl hans Tlfredshed, en stor Færgebaad, den bedste Sejler og den smukkeste Baad, der havde flydt paa Vandet det var den, mn Fader druknede, og som mn Broder nu ejer. Mn Farbroder byggede endnu en berømt Baad, nden han druknede en Alder af omtrent 33 Aar. Naar han gk hjemme fra os godt Humør, rullede han sg sammen som et Nøgle og trllede sg saaledes ned ad Trappen fra 1. Sal, kom tl det nederste Trn udenfor Køkkendøren tl han tl stor Forskrækkelse for mn Moder, og saa gk han paa et kort og et langt Ben, med en Fart, saa man havde ondt ved at følge ham. Kæppen den ene Haand og Hunden efter sg. Naar han stod paa det korte Ben, var han llle, men naar han rejste sg paa det andet, var han en høj Mand. En Gang havde han og tre andre lystge Sømænd taget en Karet Kjøbenhavn ud tl Toldboden, hvor deres Baad laa. Den første kom, som Folk plejer, den anden rullede ud som et Nøgle og rejste sg saa mandshøj overfor den forfærdede Kusk, der varsom tog mod den trede og den fjerde, men Peter var mdlertd gaaet nd gen ad den modsatte Karetdør, og da han som den femte gen kom rullende ud, løb den forskrækkede Kusk, der troede han havde kørt for 5 Djævle Stedet for 4 Mennesker, og Skælmerne sparede tl stor Moro deres Drkkepenge. Naar det blæste en Storm, saa de andre Færgemænd nægtede at gaa ud, og saa kunde man være vs paa, at det blev Uvejr, og mn Fader opmuntrede raske Mænd

23 tl at følge sg paa en eller anden forvoven Tur ud tl drvende eller forbsejlende Skbe, var Peter altd den første Baaden. Tør Du sejle, Lars, saa tør jeg følge med," sagde han. Da Kjøbenhavn var belejret 1807 og kke et Menneske kunde slppe nd eller ud, hverken fra Sø- eller Landsden, og mn Fader gjorde den berømmelge Tur, som jeg senere skal omtale, var Peter med, og da han saa godt som ved et Mrakel var undsluppen fra at blve greben som Spon, sejlede denne Mand, der kke kendte Ordet Frygt, et Par Nætter efter ganske alene en llle Fskerbaad gennem den frygtelge Skbsflaade ned tl den brændende Hovedstad, Natten før den kaptulerede. Smugler var dengang anset for en ærlg Haandterng, og den, der førte den drstgste Krg med Posekggerne, var den raskeste Mand. De stakkels Toldbetjente blev det smaa narrede og drllede paa alle de Maader, som kun Søfolk kan udfnde, og naar de troede at have faaet en Fangst, var det som oftest omhyggelg sammenrullede vaade Søklæder, som de under Latter, Skoser og Skældsord maatte gve tlbage. I det store smugledes der Selskaber, og Frygt eller Overenskomst holdt Tolderne borte fra Landngsstederne; fra Kjøbenhavn tl Sverrg smugledes der ogsaa af Helsngøranerne. Peter drev dette Væsen Efteraaret og Vnteren mellem 1807 og 1808 med 2 Baade og 3 andre raske Mænd tl Bugten mellem Kullen og Halmstad. Det var stormfulde og

24 6 besværlge Rejser, men de lønnede sg Forhold dertl. Lejlgheden maatte passes for at undgaa Toldbaade og Strandrdere, og Losnngen maatte slce samme Nat, Baadene kom. Ofte maatte en sprnge overbord og svømme, bugserende en vandtæt Kasse med Klæderne, tl Land, hvor et Par smaa Heste stod tøjrede paa den vlde Kyst. Han klædte sg saa paa under aaben Hmmel, kastede sg paa Ryggen af en Hest, underrettede de Indvede om Ankomsten, og Baadene maatte samme Nat være lossede og Søen gen, for kke at lede nogen paa Spor. I Februar 1808 vendte Peter hjem fra en af dsse Expedtoner. Foran sejlede Nels og Johannes Bachey^) halve Halvbrødre tl Peter, Baaden hos ham var Ole Bendsen, Helsngørs stærkeste Mand, en udmærket Svømmer, senere Færgemand og Bsdder.2) Dgr lænsedes for rebet Sejl, og der gk en hmmelhøj Sø. Peter sad tlrors. Hatten var blæst overbord, og han havde smøget en stor slandsk Strømpe som Hue over det krøllede Haar. Han havde aldrg været saa alvorlg og tankefuld som den Aften, og han sagde tl Ole Bendsen, at han havde lovet mn Fader, som kke kunde lde de Ture, og som stærkt havde været Lag med ham, at dette skulde være den sdste. Tvers ved Kullen rejste der sg en Braadsø saa høj, at de saa Maanen gennem den, men den faldt tæt agter. Rejser den gen," sagde Peter^ 1) Sønner af Lars Baches Moders andet Ægteskab med Nels Leth. 2) Ole Bendtsen, der senere blev en bekendt Kaperfører, var født s/jg 1784 og døde ^l^ 1827.

25 kan v kke løbe fra den," og den rejste sg, saa at Ballasten fløj over Sejlbjælken, og Baaden løb under med det samme. Formodentlg har Peter faaet Skødet om Benet, th uagtet han havde faaet fat et Sprød tl Hjælp, for at flyde paa, saa Ole Bendsen snart Strømpen forsvnde, efter at Peter havde sendt Hlsen hjem Kone tl og Børn, som nu er døde for mange Aar sden. Da den forreste Baad savnede den anden, vendte den om betds nok tl at bjærge Bendsen, der havde fanget en Aare under hver Arm, og som laa syg Aar og Dag derefter og skftede baade Hud og Kød flere Gange efter den Vadsk.^) I Helsngør, hvor næsten enhver havde et Øgenavn, kaldtes mn Farbroder daglg Tale aldrg andet end Haltepeter.* Mn Fader var kun omtrent 4 Aar gammel, da hans Fader døde, og efter et Aar gftede Moderen sg med Nels Leth, der blev Færgemand.^) Omtrent paa samme Td faldt mn Fader ved at splle Top og slog Knæet. Han fk Ledevand og blev 1) Det var den 8. Januar 1808, at Peter Bache tlsatte Lvet, og hans Død vakte megen Opsgt. I Statstdende (H/ 1808 Nr. 4) slutter Meddelelsen om Ulykken saaledes: Han var en flnk Sømand og havde ved medfødt Talent bragt det vdt Baadebyggeret. Ingen kunde gøre ham slge Baade efter, og hans Tab beklages derfor desto mere. Var han bleven Færgemand, hvortl han nu snart stod for Tur, havde hans Enke og hans 5 umyndge Børn dog havt nogen Understøttelse, men nu desværre ngen. I Fejdens Td var han en af de kække og uforsagte Sømænd, der med sn llle Baad vovede sg 2 Gange mdt gennem den store fjendtlge Flaade med Brevskaber tl Kjøbenhavn. Hans Broder, Lars Bagge [Bache], gjorde samme Tur." 2) Nels Baches Enke Jobanne var en Datter af Færgemand Nels Gregersen og Ingeborg Sønnesdatter. Hun blev anden Gang gft sg 1777 med Færgekarl Nels Nelsen Leth, som derved blev Færgemand. Hun døde allerede 1781, og han gftede sg gen kort efter.

26 8 halt, det ene Ben blev saa meget tyndere end det andet, at han for at skjule det gk med to Strømpepeskafter, og det ene Støvleskaft, dengang gk man med Støvlerne uden paa Benklæderne, maatte gøres ldt kortere end det andet. Dog kunde man kke se, at han haltede, uden naar han gk dybe Tanker, da han saa traadte haardere med det ene Ben. Moderen levede kun kort efter, og Nels Leth gftede sg paany og avlede dette Ægteskab 3 Sønner Nels, Johannes og Petery raske Sømænd, som alle antoge Navnet Bache efter mn Fader, ) da han begyndte at blve bekendt. Især var Nels en meget uforfærdet Mand, som 1807 fattede den Beslutnng med en Del Færgebaade at entre en engelsk Kutterbrg, men Kammeraterne faldt fra, da der heldgste Fald kke var andet at hente end blodge Pander. Han udmærkede sg Omgang ved sne træffende Indfald, som fk alle tl at le, men som kke lokkede et Sml frem paa hans Læber. Nels og Johannes er nu døde, Peter er Færgemand og Petersborg -Lods og en meget velhavende Mand Helsngør. Da mn Fader nu var saa godt som en fremmed st Fædrenehus, kom han Huset hos sn ældre Fætter, Færgemand Haagen Nelsen paa Lappen,^) Helsngørs nordlgste Forstad, hvor han tjente som Fskerdreng for at holdes tl Konfr- 1) Altsaa efter Stedbroderen. 2) Haagen Nelsen, født 3/4 1761, var en Søn af Færgemand paa Lappen Nels Gregersen og Ingeborg Sønnesdatter, og saaledes en Broder tl Lars Baches Moder. Han døde v/^ 1809.

27 9 maton. Haagen paa Lappen var en dannet Mand efter sn Stllng, dertl velhavende og førte et smukt Hus. Jeg mndes godt Bedstemoder Ingeborg Gres'Sy som var Huset hos ham, en gammel, meget smuk llle Frsernde. Om Søndagen, naar Moder gk ud og spaserede med os Kongens Have,^) blev der gerne aflagt et Besøg hos HaagenSy og gamle Bedstemoder sad da altd paa sn Yndlngsplads ved Skorstenen det sknnende rene Køkken, proper klædt med sn llle sorte frsske Hue og snehvde Ln, rygende paa en meget kort llle Krdtpbe med blank Messnghytte. Hvor gammel hun var, vdste man kke rgtg, men hun var mellem 90 og 95 Aar, da hun efter Haagens og mn Faders Foranstaltnng blev vet tl en 23aarg meget smuk Mand, Lorenz Justesen, som derved blev Færgemand. Han druknede sden som Styrmand med mn Fader.-) Da mn Fader var bleven saa gammel, at han kunde bestyre et Laug, kom han Tjeneste hos en vakker gammel Mand, Johan Danelsen, en fornuftg og dannet Mand med en elskværdg gammel Kone, som jeg begge kan huske. Han blev snart bekendt for sn Raskhed paa Søen, var paafærde tdlgt og sldgt og blev meget afholdt af sn Hosbond og Madmoder saa vel som af Købmænd, fremmede Kaptajner, Kommersbrødre og raske Kammerater. Lgesaa paapassende og vrg 1) Marenlyst Park. 2) Færgemand Lorenz Justesen blev gft med Enken Ingeborg Sonnesdatter og døde altsaa allerede -»/j 1809.

28 10 han var st Fag, lge saa stor en Udhaler^) var han, en ldenskabelg Danser, en munter Selskabsbroder, en stor Beundrer af det smukke Køn, en dygtg Slagsbroder, hvlket de Tder var en Betngelse for at være en rask Fyr. Dertl kom hans fortræffelge naturlge Forstand, hans Tragten efter det bedre Selskab: unge Handlende, Offcerer og lgnende unge Mennesker, samt hans uudslukkelge Lyst tl Kundskaber. Desuden var han en smuk ung Mand, noget koparret, med et blond krøllet Haar og et meget rask Udseende. Omtrent 20 Aar gammel blev han forlovet med mn jevnaldrende Moder, der var Husholderske hos en engelsk Købmand Ncolas Fenwck,^) og da denne holdt meget af ham, havde han Tlladelse tl enhver Td at besøge sn Kæreste og levede godt det flotte Hus, hvor der altd var en god Bd og et godt Glas Vn. I fre Aar samlede de tl Bo, men da de blev gfte, var mn Fader kke kommen vdere end tl den Kste, hvor hans sparsomme Garderobe gemtes, th hans Brudekjole volet ndsprængt med store gennembrudte Staalknapper var et Appendx, der aldrg senere blev brugt, før den blev omsyet tl mg. Moder var rgere, hun ejede en Sengs Klæder jeg mndes gros de naples Slkeklæder^), Sæt, 1) Udtrykket havde kke ældre Sprogbrug den nedsættende Betydnng som senere, men betød kun en lystg Svend, der var vel ^udhalet", et Sømandsudtryk for et smukt Fartøj. Ncolaus f. blev 1752 Generalkonsul for Danmark 2) Fenwck, 1729, engelsk og døde Febr. 1799; hans Søn Charles Fenwck, der var engelsk Vcekonsul, og som omtales senere, var født 1775 og døde Marts ) En Slags meget tykt Slketøj fra Neapel.

29 11 Korduans Sko med smaa to Tommer høje Hæle o. dsl. Saaledes udstyrede flyttede de som Ægtefolk nd paa en llle Sal Strandgade, men med gode Udsgter, fare paa Hælvten for en Enke. th mn Fader var kommen tl at Mn Moders Bedstefader paa mødrene Sde var Bonde, Fsker og Strandfoged Rungsted, som dengang var et rgt Fskerleje, formedelst det nære Sophenberg Slot og Hrschholm Slot, hvor der blev holdt Hof. Famlen var vst ogsaa velhavende og stolt paa det, th den var besvogret med Ole Tømmermand, som var Mester paa Slottet og altd blev omtalt med Stolthed af mn Bedstemoder. Da han døde, efterlod han Enke og to Døtre. I Gaarden tjente en smuk og dygtg Karl, svensk af Fødsel, der frede tl den ældste Datter, en pur ung, smuk Pge, og fk med hende Gaard, Baade, Fskeredskaber etc, medens der kun blev den yngre Datter, mn Bedstemoder, et UdsryT tl Del. Men næppe var han bleven Mand Gaarden, før han spllede op med alt, tlbragte Dage og Nætter Kroen Sus og Dus og spllede Køerne bort, som blev trukne hjem fra Marken. Da han et Par Aar efter døde, og Gælden blev betalt, havde Konen kun et llle Aftægtshus og to smaa Sønner tlbage. Sognets Præst var barnløs og tog den ældste llle sortkrøllede Dreng tl sg, læste med ham og dmtterede ham tl Unverstetet. Men nu begyndte Faderens Synder at vaagne Knægten. Studerngerne forsømtes, og Plejefor-

30 12 ældrene fk et Brev om, at han havde ladet sg hverve tl Underoffcer paa avantage tl de vestndske Tropper. Lykken var ham ogsaa bedre end Forstanden. Strax efter Lars Olsens Ankomst tl Vestnden udbrød der en Slaveopstand, Tropperne blev udkommanderet mod Oprørerne, Leutenanten ved det Detachement, hvorved han stod, faldt, han tog Kommandoen, Negrene blev slagne, og Guvernøren gav ham den Sabel og Port d'épée, som han med saa megen Bravour havde ført. Han blev nu Dagens Helt og Øens Løve. Han var en llle gesvndt Fyr med sort krøllet Haar og spllende Øjne, en komplet Franskmand st Ydre og en Skvadronnør af første Skuffe med sne Studenterkundskaber fra Kjøbenhavn. Under den franske Revolutons Urolgheder paa Martnque var en Marquse, en Kreolernde, flyttet tl de danske Øer og havde dér købt sg to Plantager. Hun var ung og smuk og forelskede sg den tapre Leutenant; et Aarstd efter at han var taget fra Hjemmet som en Vagabond, var han en Matador, Ejer af hende og hendes Plantager, tog sn Afsked og levede, saaledes som Europæerne dengang levede Inden. man et Aars Td efter at Her hjemme begyndte mumle om hans Lykke, men ngen fornuftge Folk troede derpaa, og da der endelg kom et svulstgt Brev tl Moderen, Plejeforældrene var nok døde, om at hun skulde købe sg et Sted Hørsholm og arrangere st Hus, lo man ad Vndbeutelen, da der ngen Penge fulgte med. Men

31 13 med næste Vestndefarer kom der en Æske med kostbare Ørenrnge, Fngerrnge o. dsl. tl den fattge Fskerenke, og Æsken var der desuden Guldmynter og en Anvsnng paa tlstrækkelge Mdler tl at kunne leve net. Nogle Aar efter kom en Vestndefarer tlankers ved Snekkersten, og nogle Fskerbaade kom paa Sden og solgte deres Fsk. Planteren, som var ombord, vlde gaa Land med dem, men medens han gjorde Tolette, kom mn Fader tl Skbet og jog Følge sne Prvleger Fskerne bort. Da Planteren kom paa Dækket og vlde befale Fskerne tl Skbet gen, kom mn Fader og han Skænder, enten maatte han Land med ham eller blve ombord. I Baa- gaa den mælede han Begyndelsen kke et Ord, men da han hørte, at Færgemanden og Kaptajnen var Dus, og at det var Færgemanden selv, bekvemmede han sg tl at spørge om en Færgemand Lars Bache. Da Moderen nemlg havde skrevet ham tl om hans Søskendebarn Margrethe og hendes Mand, kom nu Forklarngen og Forsonngen snart stand. Fader førte ham og hans to Sorte, den g3m\e Jack og den \ange John hjem, og de blev ndkvarterede vort gæstfr Hus. Jeg husker endnu godt den llle gesvndte Mand med den mørke Hudfarve, hans store Ørenrnge, Damant- Brystnaale, Fngerrnge, Gulduhre med flere Rader Guldkæder og Sgneter, og hans store Pung fyldt med Guldpenge. Kaptajn Petersens hele Sukkerladnng var hans, og der var stort Staahej hjemme. Men en smuk Morgen var lange John Lars Bache 2

32 ^ «. 14 borte med Rnge, Uhr og Børs, han havde stjaalet en Baad Landngen og var formodenlg gaaet ombord en Amerkaner. Anlednngen tl hans [Olsens] Rejse hertl var den, at hans Frue havde en ung smuk Negernde tl sn personlge Opvartnng, paa hvem hun blev jaloux, og for at straffe hende for en let udfunden Forseelse lod hun hende bruge tl Markarbejde, hvor hun kke vlde røre en Haand. Den jaloux Frue, der var opdraget tl at anse sne Slaver for Husdyr, tvang Manden, der ellers var bekendt for at være en mld Herre mod Slaverne, tl at byde Slavefogden at pske hende tl at arbejde, og han efterkom Ordren saa godt, at hun opgav Aanden under Tugtelsen, som Herskabet sagdes tldels at have overværet. Msundere manglede kke tl at ndberette Sagen og at sværte den msundte Parvenu. Menneskerettghederne havde dengang begyndt at røre sg, og Olsen rejste hertl for at neddysse eller læmpe Sagen. Han vendte hjem gen, og kom 1807 tlbage for at udsone 3 Maaneders Arrest, som han kke vlde lde Vestnden, Blaataarn^) Kjøbenhavn. Krgen brød ud, hans Kone døde, han solgte Plantagerne og flyttede tl ham. tl Amerka, og sden hørte v aldrg Mn Bedstemoder blev gft med en Fsker Ole Bagge, og som yngste Datter fk hun kun Mode- 1) Selvfølgelg kke det bekendte Statsfængsel, der var forsvundet med Nedrvnngen af Kjøbenhavns Slot, men Fængslet ved Langebro omtrent paa den nys nedrevne Dampmølles Grund tl hvlket Navnet var gaaet Arv.

33 15 rens Hus Rungsted, ) Han blev ogsaa Strandfoged og var en flttg, ædruelg og gudsfrygtg Mand, som mn Fader holdt meget af. Der slog mange Børn tl, og Nærngsvejen tog af, da Hoffet flyttede fra Hørsholm. Mn Moder, Anna Margrethe, født den 17. Maj 1771, var ældste Barn, en Søster blev gft med en Fsker, den yngste med Fuldmægtg Koch paa Hørsholms Amtstue. De to ældste Brødre tjente hos mn Fader som Færgekarle, de gftede sg sden og flyttede som Fskere tl Rungsted. Den yngste, Ånders ^ blev Lods Helsngør og døde for faa Aar sden som Dannebrogsmand. De er nu alle døde. Mn Bedstefader døde Straadød mellem 50 og 60 Aar omtrent 1803 tl 1805 og hans Enke Mare Bagge, mn Bedstemoder, levede nu hos sne Børn, om Vnteren hos mne Forældre; men naar Foraaret kom, havde hun hverken Rst eller Ro, før hun kom tl Rungsted, hvor den raske gamle Kone hjalp med at bøde Garn og med hvad der henhørte tl Fskeret. Naar saa Efteraaret kom, kom hun gen tl Helsngør, ofte spaserende de tre Ml. Hun var en smuk Kone med et langt slkeblødt, brunt Haar og smaa Hænder og Fødder. Hun sang mange Salmer og lystge gamle Vser, alt som Humøret stod; en af dsse var Omkvædet: Mester Jacobsen lgger paa Bænken, 1) Lars Baches Famlenavn staves.bache" første Gang det træffes Krkebøgerne, senere staves Navnet: Backe, Bakke, Bagge flæng, men der opstaar en saa haabløs Forvrrng, da Famlerne Bache Helsngør og Bagge Rungsted forenes ved Gftermaal, at Famlernes egne Medlemmer selv er uskre deres Navns Stavemaade. Da Krkebøgerne Rungsted er meget mangelfulde, kan der kke gves Oplysnnger om Famlen Bagge.

34 16 spl op!" paa en Bellmansk Melod, og naar hun sad ved Spnderokken og kom dertl, sprang hun ofte op, kastede Skoene og dansede Stuen rundt under Sang. Hun var meget proper, meget hdsg og havde vst været en god Husmoder og Ægtemage, men hun forkælede kke sne Børnebørn, tvertmod skaffede hun mg mange Skænd og Revselser, dermod holdt hun meget af Dyr, og en arrg Pappegøje, v havde, sad ofte paa hendes Hoved og pllede hendes Haar og smaasnakkede med hende, andre bed den. Hun sagde Du" tl sne Børn, men de sagde efter gammel Vs I* tl hende. Hun satte en stor Ære at forstaa alt, hvad der henhørte tl Fsker, mn Moder alt, hvad der henhørte tl Madlavnng; og naar Moder paastod, at det var ngen Kunst at maske Garn o. dsl., og Bedstemoder, at det var ngen Kunst at lave Mad, naar man blot havde noget at lave af, saa blev Dsputen ofte vel varm. I hendes Ungdom var der saa meget Vldt omkrng Hørsholm, at Dyrene om Vnteren ofte søgte Skjul en Sandgrav bag Bedsteforældrenes Hus, og hun fortalte os mange Hstorer med behørge Skældsord om Dronnng Mathldes Jagter, og hvorledes hun red foran Mandsdragt med Struensee, medens Kongen kom bag efter som en anden fattg Stakkel. Hun havde godt kendt Ewald, og den Pge, han besynger som saa yndg sn Rungsteds Lyksalgheder", var ngen anden end en klodset Træskotøs, der tjente Kroen. Det fordrukne Svnebæst, han laa Sen-

35 17 gen og drak sg fuld dansk Brændevn og malede noget op paa et Spækbrædt, som laa tværs over." Det var det Testmonum han fk af hende ) Hun døde Rungsted mellem 60 og 70 Aar gammel. Anders Bagge havde kun en Søn, Ole Bagge, som er Lods Helsngør, en respektabel Mand. De øvrges Skæbne Famlen kender jeg kke, da jeg saa mange Aar har været uden Berørng med dem. Da mn Moder var bleven 13 Aar gammel, kom hun ud at tjene hos en gammel Færgemands Enke Helsngør mod at klædes og holdes tl Konfrmaton. Derfra kom hun tl en anden respektabel Færgemands Famle, saa hos en fornem Famle, hvor hun blev saa ferm Kognng, at hun omtrent 1790 kom et engelsk Hus som Husholderske. Verden havde dengang et andet Fysognom end nu. Følgerne af den amerkanske og franske Revoluton havde endnu kke fæstet Rod, men var begyndt at forplante sg tl os, og paa en Td, hvlken Bladlteraturen kke var en Skygge af, hvad den nu er, exsterede den hos os kun en endnu svagere Skkkelse. Vor Hof- Revoluton havde forlængst mstet sn Interesse. Regels's po- 1) Denne ubarmhjærtge Udtalelse om Ewald og hans Muse* Rungsted er et nyt Bdrag tl de frugtesløse Undersøgelser om hans Elskernde og synes mest at støtte Præsten Schønheyders Udtryk om hende. Se Frk. Falbe-Hansens og Arkvar Hornemanns Afhdl., Dana' IV og VIII, A. D.Jørgensens ^Johannes Ewald" S. 143 o. a. Klder.

36 18 pulære Skrfter var de Lberales Kateksmus, og Heberg Daglteraturens Helt). Kommunkatonsmdlerne var maadelge og langsomme, Nyheder og Kundskaber om andre Lande blev mere forplantet gennem Personer end Skrfter. Da Helsngør var det første Berørngspunkt for de to mest poltsk oplyste Natoner, Englændere og Amerkanere (th Franskmændene var kke nogen martm Naton og ved Englændernes Herredømme paa Havet forlængst udelukket fra Østersøen, og Blod-Scenerne gjorde et stygt Indtryk) saa var det naturlgt, at mn Fader, der talte udmærket Engelsk og var en frhedselskende Natur, blev aldeles anglseret Aanden og den Dannelse, han tlegnede sg. Englsk fashon", help your self", never mnd", all rgth" o. s. v. er Udtryk, jeg fra mn tdlgste Barndom kan erndre ndflettede mn Faders daglge Tale uden nogen som helst Affektaton og aldeles naturlgt. Helsngør var en halv engelsk By den højere Borgerklasse, hos alle Søfolk og de Yngre, der levede af Handel lge ned tl Grønthandlersker og Slagterdrenge. Den højeste Noblesse dannedes af Præsdenten ved Øresunds Toldkammer, Gehejmeraad og blaa Rdder NumseUy^) en falden Mnster og Favort; 1) Hans Dtlev Regels's ( ) Skrfter, der stærlct Itrtslc belandlede danslee Kongers Hstore, udkom Taaret 1790 tl Peter Andreas Heberg udgav samme Tdsrum sne æggende og vækkende Værker, ndtl han som bekendt Aaret 1800 blev drevet 2) Chrstan Frederk Numsen (1741 Landflygtghed. 1811) var da han 1772 blev Gesandt Rusland, 1776 blev han Major Lvgarden, Drektør for Øresunds Toldkammer og fk de følgende Aar mange store Hverv og Udmærkelser: Overhofmarskalk, Drektør for det kgl. Theater, Gehemeraad, Rdder af Elefanten bosatte ban sg Helsngør for kun at varetage st Embede som Drektør fortoldkammeret.(bobé,efterl. Paprer fråd. Reventlowske Famlekreds. III. 395.)

37 19 Præsdenten for Staden, Hauchj^) en Broder tl Oberhofmarschallen; Inkvstoren, Kaptajn Tuxen% og Kæmmerererne ved Øresundstoldkammeret, og maaske Toldnspektøren, Kaptajn Berner^) og Borgmesteren.*) Men Flothed og udenfor Husene kappedes med dem de fremmede Generalkonsuler og Konsuler fra Alverdens Natoner og Købmændene, hvor ved kke forstodes Kræmmerne, der holdt Butk, men Skbsklarererne og blandt dsse Engelskmændene, der for det meste var mere dannede Skbskaptajner, der havde lagt Mærke tl Stedets Vgtghed, og som ved engelsk Komfort, engelsk Ødselhed og engelsk Selvfølelse havde etableret et llle England Danmark med Motto: a short but a merry lfe.^) Iblandt alle dsse var mn Fader godt ldt, ford Stft. 1) Frederk Hauch ( ) blev 1802 Stftamtmand over Sjællands 2) Lous de Tuxen ( ) gk som Icarakt. Sekondleutenant \ Søetaten russsk Tjeneste , fk Afsked med Kaptajns Karakter 1776 og blev Inspektør ved Øresunds Toldkammer og 1789 Admraltetskommssær ved samme. (Se Bobé, Reventlowske Paprer. VI. 526). 3) Afsk. Kaptajn (1753 Søetaten Andreas Alexander Berner 1825), Toldnspektør Helsngør. ) I den her omhandlede Perode var følgende Mænd Borgmestre: Tews Wlde ( > Vceborgmester 1762 tl sn Død. Chrstan Magnus Olrch ( ) Vceborgmester 1782, Justtsraad og Hosptalsforstander, afskedget Berthel Bjørnsen ( ) Borgmester 1800 tl sn Død. Etatsraad. (Hostrup-Schultz. Helsngørs Embedsmend. Kbh. 1904). af det 18. Aarhundrede kommen ^) Handel og Skbsfart var Slutnngen en blomstrende Forfatnng her hjemme under den Neutraltet, som Landet bevarede under de Krge, som den franske Revoluton havde fremkaldt. Men det var Englænderne, der beherskede Havene, og de benynede deres Magt med Hensynsloshed og Overmod. Folkestemnngen vore Søstæder var dem derfor høj Grad mod. I Helsngør herskede der allerede fra langt tdlgere Dage en vs Uvlle hos Befolknngen mod de mange engelske Købmands-Famler, hvem den største Del af den Fortjeneste, som Øresunds-Tolden lod tlflyde Byen, kom tlgode. Denne Uvlle forøgedes nu, og kke mndst ved, at der ofte tllagdes dsse engelske Famler fornærmende og haanende Udtryk mod Danmark. (Lassen. Bdrag tl Helsngørs Hstore. Skoleprogram S. 7.)

38 20 han var en rask og forvoven ung Mand, der talte deres Sprog godt, men ogsaa hos Hollænderne og de tyske Huse var han Potte og Pande, og med Stockholmerne, nogle af Datdens mest dannede Kaptajner, var han en kær Bro'er". Iblandt Honoratores maa jeg kke glemme Grev Schack, en rask Mand, der oprettede Schacks Jægerkorps, der hvervedes med Løfte (tl Mandskabet) om at blve Forstbetjente, og hvs Underoffcerer næsten udelukkende bestod af tyske Studenter og Kræmmersvende, som havde havt deres Grunde tl at absentere sg vom Vaterlande". Det blev snart ndlemmet Lnen som Helsngørs Jægere" og er det nuværende 2. Jægerkorps". ) Offcers korpset bestod lge som Sjællandske Regment", der ogsaa laa Garnson her, for en stor Del af Tyskere, alle fattge Djævle, der levede med unge Mennesker af alle Klasser og paa deres Bekostnng. Byen har naturlgvs forandret sg meget. Meget er tlbygget, alt modernseret. Der var dengang et langt overvejende Antal Bndngsværks Huse med malede Stolper, smaa Vnduer med forholdsvs endnu mndre Blyruder.^) Der var Vnduesskodder 1) Sjællandske Jægerkorps blev oprettet Det var Erfarngerne fra Syvaarskrgen og den amerkanske Frhedskrg, der foranledgede Oprettelsen af lette Troppeafdelnger, der bestod af Jægere og Skytter osv. Korpset har altd hørt tl Hærens Lne og har aldrg havt andre offcelle Navne end Sjællandske Jægerkorps fra 1785, 2. Jægerkorps fra 1842, 18. Batallon fra Grev Otto Ddrk Schack tl Schackenborg og Seekamp ( ) havde ntet at gøre med Korpsets Oprettelse. Han var Major ved Kronborgske 1. Batallon, da han 1787 blev Kommandør ved Korpset; 1803 blev han Chef for samme og tog sn Afsked 1808 som Generalmajor. 2) Blyndfattede Ruder.

39 21 udvendg, de fleste tl at skyde op, en Del Karnapper og flere Bslag. Hvor Husene var paa to Etager, løb der uden for den øverste en aaben Korrdor eller Svale, hvortl der gk Døre ud fra de fleste Værelser, der havde store Blæggerovne, som blev afløste af endnu større svenske Fajance- Ovne. Alkover var meget almndelge, og jævne Borgerhuse stod den opredte Ægteseng, der lgnede et Lysthus, Daglgstuen. En Dragkste, hvorpaa Porcelæn, store Pokaler, knesske Dukker etc. stod opstllede, manglede aldrg, og over Kakkelovnen hang et stort poleret Messng- eller Kobberfad, lge som der paa hvert Hjørne af Ovnen og som oftest paa Kanterne udad var skruet umaadelg store Messngknapper eller snarere smaa Vaser. Det meste af Stadsen, der havde sn Værd efter sn materelle Gehaltrghed, var arvet fra Bedste- og Oldefædrene, og Tden havde den Henseende næppe gjort nogen Forandrng Moderne over et halvt Aarhundrede, eller snarere et helt. Lgesom Menneskene havde deres Navne, havde mange Huse det ogsaa; at dette var Tlfældet med Hoteller og Skpperhuse, er kke underlgt nu, men Prvathuse havde ogsaa Navne og meget ofte udhuggede Sklte, der betegnede dem, f. Eks.: Grønne Lnd", Elefanten", Pelkanen«osv., og hvor de manglede, erstattede man dem med nogle, der kke altd var delkate Valget, saaledes som: Klyverbommen", den blodge Snude", Lusekammen" og andre endnu smukkere.

40 22 Næsten alle Mennesker havde ogsaa deres betegnende Øgenavne. Mn Fader hed, nden han blev respektabel Borgermand: Haltefanden"; jeg hed som Dreng Admral Nelson", ford mn Fader havde havt meget at bestlle med den engelske Flaade 1801 og kke kunde lde, at jeg legede ved Stranden med de andre Færgemandssønner; men hvad den gulbenede Høne", Uglen", Høgen", den svenske Fregat", egenlg hed, vdste jeg lgesaa ldt, som jeg den Dag Dag véd Navnene paa Lllehans", Vllngen", Slngrehans" og mangfoldge flere respektable Søfolk og Borgere. Den henrvende Natur omkrng Staden og Egnen er uforanderlg, men dér, hvor der før var Lyng, Hede, Sandgrave, Tuer og Rullepurrer, er nu yndge Naaleskove og bølgende Kornmarker. Naar man kom en halv eller en hel Fjerdngvej fra Byen, var alt ufrugtbart og ubenyttet Kaos. Jordbunden var sandet, bakket og fuld af Moser og Pytter og benyttedes saa at sge kun tl at plle Blaabær, Krøslnger og andre Hedebær, og var oversaaet med desuden paa store Stræknnger saa mange og saa store Sten, at Vorherre maa vde, hvor de er bleven af. Det var først Krgsaarene , at dsse mange tusnd Tønder Land blev opdyrkede. Det var kun Handels- og Sømandsstanden, som stod Agtelse Byen. De fleste Haandværkere og andre Nærngsdrvende var Fremmede, Tyskere eller Svenskere, og det var kun dsse eller fattge Folk, der nedlod sg tl at sætte en Søn Haand-

41 23 værkslære. Saa godt som alle Tjenestefolk var Svenskere, og Bønder var synonyme med Bæster. Men Helsngørs Omegn var de ogsaa ussel Stand, fattgt kørende med ldt Tørv, Kartofler og stjaalet Brænde. Sæd saaes sjældent eller sparsomt paa Torvet, der kke var stort større, end at en halv Snes Vogne kunde fylde det; Seletøjet paa de forsultne Øg var af Hampegjorde og Lætterne^) af Pnde. Naar 20 Bønder kom tlbys, kunde man være temmelg vs paa, at de 19 kørte fulde ud. Deres Klædedragt lgnede det øvrge: et Par Lærreds Buxer, en strbet Hvergarns Trøje ofte med Huller paa Knæer og Albuer, de stak af som Trælle mod de raske og velhavende Fskere, der de smukke Lejer omgav Helsngør Nord og Syd. Naar man kom Bøndernes Huse, var Mandfolk, Fruentmmer og Børn plumpe og svnske, hvormod Fskernes Huse sknnede af Renlghed og Velstand, og det var en Lyst at se de smukke, godt klædte Fskerpger med deres grøntmalede Baller paa smaa Trllebøre, hvor den levende Fsk svømmede det klare Vand, naar de, den ene efter den anden, med smaa Trætøfler paa Fødderne, hver Morgen kom tltorvs.-) Dengang pløjede Bonden med 8 å 10 Heste og udrettede ntet, nu ser man aldrg mere end to smukke Heste for en engelsk Plov og aldrg en fuld Bonde. Man for- 1) Vognens Sdestykker. 2) Fsketorv havde Helsngør kke før 1794, ndtl da foregk Fskehandelen paa Hjørnet af Stengade og St. Annegade, men da Fortoget blev aldeles spærret blev den paa Foranlednng af Hjamestedets Ejer, Købmand T. Ellah, flyttet hen bag Slagteboderne St. Annegade. <Lassen. Prg S. 15.)

42 24 talte mg nylg paa Egnen, at man hver Klubaften Klubben Hørsholm kan træffe 5 å 6 Bønder ved L'hombre-Bordene. Smukkere og srlgere dengang end nu var Marenlyst Have og Hammermøllen, hvor Inspektør, Forvalter og mange af Mestrene osv. var Franskmænd og Tyskere.^) Herskabet her, Grev Schmmelmanns, laa nok oftere paa Gaarden Hellebæk. Kammerherre Krogh y^) der var Kæmmererer ved Øresunds Toldkammer, boede paa Marenlyst Slot var han Chef for Herregaardsskytterne og sden under hele Krgen for et rdende Jægerkorps. Om Søndag Eftermddag var der Musk af Garnsonens Muskkorps paa Plænen foran Slottet den srlg holdte Have, som dengang var opfyldt af en Mængde ret gode Statuer af Bly, hvdt overmalede, nedenfor og oppe paa Terrassen. I det engelske Anlæg, som staar Forbndelse dermed, var længst ude et smukt rundt Taarn,^) fra hvs Platfond der var den mest storartede Udsgt over Byen, det stolte Kronborg, Rheden, den svenske Kyst, Kullen, og det evg unge og evg skønne 1) Om Arbejdsforholdene ved HammermøUefabrken se C. Nyrops Afhandlng: Helsngørske Industrforhold Fra Arkv og Museum II s. 127 S. 2) Adam Gottlob v. Krogh ( ) var Leutenant Garden, Kammerjunker og Kammerpage hos Kronprnsen, da han ved Slotsbranden 1794 kom tl Skade, saa han 1796 maatte søge sn Afsked og blev Kæmmererer ved Øresunds Toldkammer. Da dette standsede sn Vrksomhed under Krgen 1801, organserede han det sjællandske rdende Jægerkorps", der atter samledes under ham 1807 og udmærkede sg. Da det opløstes 1814, fk han, der var højt anskrevet hos Frederk VI, Afsked som Oberst blev han Drektør for Øresunds Toldkammer. 3) Det er rmelgvs det Lysthus* som Overhofmarskalk Grev Moltke byggede 1761, da han ejede Marenlyst. (Lassen. Prg S. 60 f.)

43 25 Hav mod Nord, ndtl det flød sammen med Horsonten, hvor Scbene endnu vste sg som Pletter. Det blev nedrevet 1812 eller 13, da man kke havde Raad tl at bekoste dets Vedlgeholdelse. I en stejl Kløft ved et vldt rndende llle Vand var en Eremtbolg, og paa Toppen af en vld tæt begroet Bakke var hans Grav, hvorpaa en udhugget Gravsten, der betegnede ham som en forlst Sømand, der her endte sne Dage, Sagn eller Opfndelse! Men paa mg som Barn gjorde dsse Hellgdomme stærke Indtryk. Englændere, som kom tlrejsende, og altd vlde have Besked om Hamlets Grav, [vstes] Stedet, hvor Eremthytten havde staaet, et Indsnt Bakkeskrænten, som Hulen, hvor Aanden havde vst sg, og en daarlg Grantstøtte, som rejstes paa et skummelt Sted som Prnsens Grav. Det er en Skam at soutenere hstorske Løgne, men her har man kun hjulpet Poesen, og Folk holder af at bedrages, naar deres Fantas derved næres. Helsngørs Havn var et usselt Hul. Naar der om Efteraaret laa et Par holstenske Smørskppere og Kjøbenhavnsfarere, og Vagtskbets ) Travalle- Slup laa ved Slæbestedet, saa var der Slagsmaal om at komme tl Vandforsynngen, og Skpperne maatte krybe over Baadene for at komme Land. Slagsmaal hørte saa vst tl Dagens Orden, at man Mddagsstunden aldrg gk fejl ned ad Broen for at faa de Løjer at se, og det var da næsten 1) Vagtskbet laa sydost for Kronborg, omtrent et Par tusnd Alen ud for Indløbet tl Havnen.

44 26 altd mellem Færgefolkene og de fremmede Matroser. Naar Kaptajnerne gk Land med deres egne Baade, var det Matrosernes første og største Glæde at tage tl sg af den Genever, som saa rgelgt Maal bødes dem paa Kontorerne og Vnkælderne, og som for godt Køb suppleredes Butkker og Kpper. Naar han [o: Matrosen] saa kom paa Broen, var han en Helt, som kunde slaa T, skøndt han knap kunde staa, smøgede Skjorteærmerne op og udfordrede. Saa vexlede dansh bugger", englsh bugger", son of a btch" og andre yndede Talemaader med Slag, Snudedrag og Spark af Støvlehæle, saa Blodet flød, og Balletten endte ofte med, at de drukne blev kastet paa Hovedet Søen, for atter afkølede at opfskes af deres Kammerater. Det var mest Englændere (sær naar der laa et Par Orlogsskbe paa Rheden, som konvojerede over Nordsøen tl Helsngør), og Fnner, der hverken kunde tale Fnsk eller Svensk, naar de var fulde, men saa vlde agere Engelskmænd og tl Løn fk danske Prygl. ) Ja Pryglene paa Helsngørs Bro var saa bekendte den vde Verden, at naar en Matros pralede af at have været Chna og Inden og kke havde 1) Den ovenfor omtalte Uvlle mod Englænderne kom sær tl Udbrud hos Helsngørs Færgelav, denne allerede fra gammel Td lge saa vel for sn urolge og strdbare Aand, som for st Fædrelandssnd og sn Djærvhed bekendte Korporaton", og særlg efter at Forholdet mellem den danske og engelske Regerng blev mere spændt ved Aarhundredets Slutnng. Slagsmaal paa Broen mellem Færgefolk og engelske Matroser hørte tl Dagens Orden, og gk saa vdt, at den engelske Konsul Ch. Fenwck August 1798 og sden oftere klagede over, at de engelske Skbskaptajner blev forhaanede af Befolknngen, naar de gk Land. Helsngørs Magstrat mente dog, at de engelske Søfolk selv var Skyld Klammererne. (Lassen. Prg S. 7 f.)

45 27 faaet Prygl Helsngør, regnedes han kke for at have faret tlsøs. Somme Tder blev de danske Orlogsgaster, naar Fartøjet fra Vagtskbet tlfældgvs laa Havnen, uforsgtgt beordret tl at hjælpe at faa Orden, det var at gyde Ole Ilden. En dansk Søoffcer var for Helsngørs Søfolk omtrent det samme som en dansk Stud, og de faste Folk, som Vagtskbsbesætnngen dengang bestod af, som daarlge Søfolk og Udskud. Tdt blev Soldatervagten ogsaa kommanderet ud paa Broen,) men Tyskerne holdt kke af den Del af Tjenesten, th fk de kke Pryglene paa Broen, kunde de være vs paa ved første forekommende Lejlghed, der aldrg udeblev, at faa Afregnngen om Aftenen paa Gader og Stræder. Landoffcererne, som paa Bllarder var Kammerater med de unge Færgefolk, vogtede sg ogsaa for kke uden bydende Nødvendghed at blande sg de Affærer, som de vdste bedst jævnede sg selv paa sn egen behagelge Maade. En saadan Hstore var nær kommen mn Fader dyrt at staa, han havde Omgangsvenner mellem Søoffcererne, men han gjorde Sammenlgnnger mellem dem og de praktske Englændere, som de kke kunde taale, og det rev ofte ud mellem dem. En Dag kom han gaaende ned ad Broen, hvor der var et frygtelgt Slagsmaal. Travalle- 1) Byens Hovedvagt havde tdlgere lgget paa Strandgade ud for det nuværende Hovedvagtsstræde, men blev 1790 flyttet tl Toldboden for at være bedre ved Haanden under Urolgheder Havnen. Der fandtes desuden to mndre Vagter Byen, en ved Svngelporten, der laa den vestlgste Ende af Stengade, og en ved Lappeponen (røde Port) mellem St. Ann^ade og Lappen.

46 28 Sluppen laa just Havnen, og Gasterne var Færd med at holde Orden paa deres Vs, og to af dem havde fat en Færgemand Lars Buck. Mn Fader gav dem Valget mellem at slppe eller at faa Halsen knækket, og de valgte det første. Da kom Offceren tl, en Hædersmand, Leutenant Suenson, der senere døde som Kommandør eller Admral,1) men som paa Standens daværende Studemaner befalede mn Fader at arrestere Bucky th alle Søfolk skulde være behjælpelge ved slge Lejlgheder, og kaldte ham han". Mn Fader blev frygtelg hdsg, kaldte ham en Dreng, der skulde have Respekt for en Mand og Borger, truede med at rve Epauletterne af ham, brække Smørstkkeren, og kom formodenlg med Udfald mod Etaten. Man fk ham bort, men Skandalen havde været offenlg og Offceren Tjeneste. Der blev ndledet Undersøgelse og Sag, og man talte om, at mn Fader reskerede at mste st Borgerskab, da passerede Daaden den 3. November, mn Fader blev da feteret af alle og et Selskab Kjøbenhavn, hvortl han var nvteret, var ogsaa Leutenant Suenson, og denne vakre, dannede Mand rakte først mn stolte Fader Haanden og fk Sagen neddysset. Der dukkede af og tl Planer op om at faa Havnen udvdet, og engang mne Drengeaar husker jeg storartede Opmaalnger paa de søndre Sder. Man sagde, at Prvate Forbndelse med engelske Rhederer med engelsk Hjælp vlde ud- 1) Jean André Suenson f. 1773, d som Kommandør.

47 29 føre Foretagendet, men at Regerngen efter dens Tds bornerte Anskuelser af Frygt for fremmed Indflydelse kke vlde have fremmede Penge Foretagendet. En Gang var det Planen at grave Havnen nd norden for Kronborg og ud mellem dette og Toldkammeret,!) saa at Fæstnngen kom tl at lgge paa en 0, men alle Projekter modarbejdedes af Kjøbenhavns Købmænd af Fr^^gt for, at Helsngør skulde tltrække sg for meget af deres Handel. Først 1827 fk Byen sn nuværende Havn, der vel kke staar Forhold tl det, den 1) Havnen var kun meget llle og havde en Dybde af kun 8 Fod. Den var anlagt 1766, men ferst efter mangfoldge Aars btre og retmæssge Klager blev den udvdet og udgravet tl en Dybde af 16 Fod, hvlket ogsaa snart vste sg utlstrækkelgt. Det omtalte Projekt om at grave Havnen nd N. for Kronborg blev optaget af Ingenør Carlé Den nuværende Havn er bygget Om Havnens tdlgere Hstore se Irs 1791, og Irs og Hebe Lars Bache 3

48 30 burde være, tl uberegnelg Nytte for Staden og hele Landet, men dog kan modtage store Skbe. Der er altd Havarster ved de to Værfter, der har bygget flere nye Skbe, og den har Isvntre været fyldt med 70 å 80 store fremmede Skbe. Udenrgs-Handel ndskrænkede sg med Undtagelse af den, som Skbsforsynngerne medførte, tl en og anden Førng, som Kaptajnerne kunde sælge Forbfarten. 1) Men uagtet Provanterngen kun bestod ferske Sager, var Skbsforsynngen altd meget stor med Kød, Fsk, Grøntsager, uldne Varer og paa Grund af de daværende engelske Toldlove Sukker, The, ostndske Slketørklæder, men sær med Vn og Sprtus. De engelske Skbe tog 20 op tl 50 Ankere Kognak og Genever og derover ombord, som smugledes nd Rusland. Derfor havde enhver nogenlunde stor Købmand et betydelgt Vnlager og sn egen Kyper eller Vntappersvend, og der var desuden 6 tl 8 Vnkældere, hvlke der skænkedes for Borgerfolk høje og lave, saavel som for Søfolk. En Klasse ambulante Købmænd var de saakaldte Kadrejere, Folk der under Navn af Fskere falbød Fsk tl Skbene Søen, som de foer mellem, men egenlg for at tuske The, og sær Sprtus tl Matroserne, naar Kaptajnen var Land, eller gennem Kanonportene, og der blev da stjaalet baade af Lasten og af Skbsgods, Tovværk og Blokke etc, for at have den Fornøjelse at drkke 1) Ved Førngsgods forstaaes det, som det tlstedes Skpperen og Besastnngen at ndlade fragtfrt Skbet for deres egen Regnng.

49 31 sg fuld og sden faa en Lussng for Fornøjelsen. Vagtslcbet jagede vel dsse Krydsere, men det var umulgt at passe den lange Stræknng fra Helsngør og forb Snekkersten, hvor der ofte laa Hundreder af Skbe. Toldvæsnet, som lurede paa dem ved Landngen, blev narret paa alle tænkelge og utænkelge Maader. Dette Uvæsen exsterer vel endnu, men kke Sammenlgnng med hn Td. Da de engelske Toldlove er lberalere og Opsynet Rusland ordenlgt organseret, har hn store Vn- og Sprtushandel Helsngør aldeles tabt sg og er ndskrænket tl Skbenes vrkelge Forsynng. Dermod er Provanterngshandelen tltagen overordenlg med Kødets, Smørrets og Brødets bedre Kvaltet. Lge som Slagsmaal mellem Søfolkene hørte tl Dagens Orden paa Broen, var det kke saa sjældent, at der leveredes en fghtng" først med Munden og saa med Næver og Negle mellem Grønthandlerskerne, naar de havde varmet sg for meget paa Draaberne. Dsse Damer holdt Butkker Kælderne Nærheden af Broen, og naar Kaptajnerne Forbgaaende gjorde Bestllnger hos én, og Kontoret hos en anden, og de saa begge kom med deres Kurve tl Baaden, naar Kaptajnen skulde ombord, saa gk Balletten for sg, opmuntret af de unge Søfolk. Ombord de engelske Orlogsmænd var der gerne en eller flere Fruentmmer som Vadskekoner. Man kan tænke sg, hvlken Slags Damer det var! Naar de kom tl Helsngør, gk de 3*

50 32 Land for at købe Sæbe, og naar de gk ombord, var de gerne fulde. De havde da mange Smaaærnder for Matroserne, der kke kom Land, da de var pressede, men Brændevn var det dem forbudt at brnge ombord. De vdste dog Raad og fyldte store Oxeblærer med Sprtus, som blev bundne under Skørterne, og naar de slanke og strunke kom Land, var de slngrende og meget fyldge baade for og bag og paa Sderne, naar de skulde ombord. Naar Drengene opdagede dsse lykkelge Skønne, løb de op paa Sden af dem, og med et rask Stød af en lang Syl opererede de dem for deres unaturlge Førhed, Vædsken strømmede. Damerne fuskede Klæderne op for at stoppe Lækken, og Drengene jublede. Byen havde 5 betydelge Fabrkker: 2 Sukkerrafnaderer, der nedlagdes Krgens Td, et Genever-Brænder, der dog kke rgtg trvedes, en meget stor Ankersmede, og den største Reberbane Danmark. Begge de sdste var etablerede af Købmand Claessen), Chef for Åhrend van Deurs & Co.y et Hus med europæsk Berømthed, der klarerede 3000 Skbe om Aaret, og som førte et pragtfuldt Hus, havde Landejendom og Formue. Claesen døde 1806; en Svgersøn, en Tysker, spekulerede 1) Jean Jacob Claessen, f. 1752, var en Søn af Kommerceraad Andreas Claessen, ( ) der var Assocé Huset: Salg Arent van Deurs og Co. Jean Jacob Claessen ndtraadte Frmaet, tog Borgerskab 8/, 1784 og udfoldede en meget stor Vrksomhed. Han byggede saaledes den omtalte Reberbane 1782, hvs Mur endnu fndes Lundegade. Han døde ^/g 1806 og var 1780 blevet gft med sn Kusne Frederkke Dorthea v. Deurs. (Arkv og Museum II. 110 ff. Dansk Tdskr )