Analyse. Effekt af millionærknæk på 7,5 mio. kr. 2. maj Af Regitze Wandsøe og Sebastian Naur
|
|
- Erling Jørgensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse 2. maj 2017 Effekt af millionærknæk på 7,5 mio. kr. Af Regitze Wandsøe og Sebastian Naur I notatet analyseres effekten af at sætte millionærknækket til 7,5 mio. kr. i den endelige boligskatteaftale. Effekten holdes op i mod de andre niveauer for knækket, som har været i spil i løbet af forhandlingerne. Resultatet af en progressionsgrænse (også kaldet millionærknækket ) på 7,5 mio. kr. er i udgangspunktet, at minimum 50 pct. af husejerne på Frederiksberg og minimum 10 pct. af husejerne i Gentofte skal betale ejendomsværdiskat I resten af landets kommuner vil mindre end 10 pct. af husejerne skulle betale ejendomsværdiskat Var boligskatteaftalen i stedet landet på en progressionsgrænse på 6,3 mio. kr., som de Radikale havde foreslået ville mindst 10 pct. af husejerne i Hørsholm, Rudersdal og Lyngby-Tårbæk også skulle betale ejendomsværdiskat Tilsvarende hvis man havde sat progressionsgrænsen til den nuværende ville også mindst 10 pct. af husejerne i Aarhus og nord for København skulle betale ejendomsværdiskat Kontakt Økonom Regitze Wandsøe Tlf reg@kraka.org
2 1. Baggrund Progressionsgrænse i ejd.værdiskatten Knæk ved 7,5 mio. kr. i den endelige aftale De Radikales Forslag: Knæk ved 6,3 mio. kr. Nuværende niveau: 3,8 mio. kr. Ejendomsværdiskatten er den skat, som man betaler til staten på baggrund af den samlede værdi af jord og bygninger. De nuværende satser er 1 pct. af ejendomsværdien op til omkring 3 mio. kr. (kaldet progressionsgrænsen) og 3 pct. af værdien over 3 mio. Beskatningsgrundlaget er den mindste af følgende tre vurderinger: vurderingen + 5 pct vurderingen - Den aktuelle vurdering I den endelige aftale for boligskatten, har man rykket progressionsgrænsen i ejendomsværdiskatten fra de nuværende 3 mio. kr. til 7,5 mio. kr. svarende til 6 mio. kr. for beskatningsgrundlaget (da beskatningsgrundlaget fremadrettet kommer til at være 80 pct. af de nye ejendomsvurderinger, jf. forsigtighedsprincippet). 1 I løbet af forhandlingsperioden har der været forskellige andre grænser i spil. Fx har de Radikale tidligere foreslået en grænse på 5 mio. kr. på beskatningsgrundlaget, som ligeledes skulle være 80 pct. af ejendommens værdi ifølge de nye vurderinger. Det svarer til en progressionsgrænse på ejendommens værdi på 6,3 mio. kr. 2 Tager man i stedet afsæt i det hidtidige niveau på 3 mio. kr. og kombinerer det med forsigtighedsprincippet, så skulle progressionsgrænsen have været på 3,8 mio. kr. 2. Hvor bor husejerne, som skal betale ejendomsværdiskat over progressionsgrænsen? Fokus i analysen Geografisk fordeling beregnes for tre grænser I det følgende analyseres, hvor stor en andel af boligejere i enfamiliehuse, der fremadrettet vil skulle betale en ejendomsværdiskat over knækket, for forskellige niveauer af progressionsgrænsen. Figurerne 1-3 illustrerer effekten af de tre progressionsgrænser: 7,5 mio. kr., 6,3 mio. kr. og 3,8 mio. kr. Hvert kort viser konkret den geografiske fordeling af husejere, der skal betale skat på bolig over hver af progressionsgrænserne. 3 Boks 1 Datagrundlag for analysen Ejendomsværdiskatten afhænger af ejendomsvurderingen. Ejendomsvurderingerne bliver ifølge de foreløbige vurderinger fra Implementeringscenter fra Ejendomsvurderinger (ICE) opjusteret med 27 pct. i gennemsnit på landsplan fra 2011-vurderingerne til de foreløbige 2015-vurderinger. Beregningerne i notatet er baseret på Skatteministeriets tal for de foreløbige vurderinger af hhv. billigere, typiske og dyrere enfamiliehuse. Vurderingerne for billigere enfamiliehuse svarer til 10-pct.percentilen. Vurderingerne for typiske enfamiliehuse svarer til medianen og vurderingerne for dyrere enfamiliehuse svarer til 90-pct.percentilen. Med afsæt i disse grænser beregnes i notatet, 1 Jf. Finansministeriet. Bredt politisk flertal sikrer tryghed for boligejere. 2 Radikale Venstre. En retfærdig boligskat. 3 Da analysen tager afsæt i Skatteministeriets tal ses der kun på boligejere, som bor i enfamiliehuse. Dette indeholder også villalejligheder og rækkehuse. 2
3 hvor stor en andel af boligejerne i enfamiliehuse (omtalt husejere ), der skal betale skat på bolig over en given progressionsgrænse. 4,5 Figur 1 (grænse på 7,5 mio. kr.) Anm.: Kilde: Under 10 pct. betyder, at 90-pct.-percentilen for enfamiliehuse (dvs. prisen på dyrere huse) i kommunen ligger under progressionsgrænsen. Mellem betyder, at 90-pct.-percentilen ligger over progressionsgrænsen mens medianen (dvs. prisen på en typisk bolig i kommunen) ligger under progressionsgrænsen pct. betyder, at medianen ligger over progressionsgrænsen, men at 10-pct.-percentilen (dvs. prisen på billige boliger i kommunen) ligger under progressionsgrænsen. Over 90 pct. betyder, at 10-pct.-percentilen ligger Egne beregninger baseret på data fra Skatteministeriet. 7,5 mio. kr. Hvis progressionsgrænsen sættes til 7,5 mio. kr., så vil primært borgerne i to kommuner skulle betale ejendomsværdiskat over progressionsgrænsen jf. Figur 1. På Frederiksberg vil mellem pct. af husejerne betale ejendomsværdiskat over progressionsgrænsen og i Gentofte vil det være mellem pct. I resten af landet vil det være under 10 pct. af husejerne, der skal betale ejendomsværdiskat 4 I notatet benyttes Skatteministeriets tal, da der endnu ikke foreligger offentligt tilgængelige tal for opjusteringen af ejendomsvurderingerne på ejendomsniveau. 5 Beskrivelsen bygger på Kraka (2016) Effekten af Socialdemokratiets forslag til liebhaver -knæk 3
4 Figur 2 (grænse på 6,3 mio. kr.) Anm.: Se Figur 1. Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Skatteministeriet. 6,3 mio. kr. Havde boligskatteforhandlingerne i stedet endt i en aftale med en progressionsgrænse på 5 mio. kr. af beskatningsgrundlaget svarende til ejendomsvurderinger på 6,3 mio. kr., som de Radikale foreslog i forhandlingerne, så ville husejere i flere kommuner skulle have betalt ejendomsværdiskat over progressionsgrænsen, jf. Figur 2. Konkret vil mellem 50 og 90 pct. af boligejerne i enfamiliehuse på Frederiksberg og i Gentofte skulle have betalt ejendomsværdiskat I Hørsholm, Rudersdal og Lyngby-Tårbæk ville mellem 10 og 50 pct. af boligejerne skulle have betalt ejendomsværdiskat I resten af landet ville mindre end 10 pct. af husejerne have en ejendomsvurdering over grænsen. 4
5 Figur 3 (grænse på 3,8 mio. kr.) Anm.: Se Figur 1. Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Skatteministeriet. 3,8 mio. kr. Såfremt boligskatteaftalen i stedet var landet på en bibeholdelse af det nuværende niveau for progressionsgrænsen på 3 mio. kr. kombineret med forsigtighedsprincippet ville flere skulle betale en ejendomsværdiskat over progressionsgrænsen sammenlignet med de to andre forslag, jf. Figur 3. Af figuren ses fx, at på Frederiksberg og i Gentofte ville mindst 90 pct. af husejerne skulle have betalt ejendomsværdiskat I Aarhus og nord for København ville mindst 10 pct. af husejerne ligeledes skulle betale ejendomsværdiskat 5
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt 24. oktober 2016 J.nr. 16-1440098 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 697 af 20. september 2016
Læs mereAnalyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks
Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 146 af 14. december 2016
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt 10. f ebruar 2017 J.nr. 2017-399 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 205 af 31. januar 2017 (alm.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Klik og v ælg dato J.nr. 2017-562 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 177 af 17. januar 2017
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom - cand.scient.adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom - cand.scient.adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk SKIDT OG KANEL I DEN ENDELIGE BOLIGSKATTEAFTALE Manchet: Der er stadig betydelige sociale,
Læs mereSkidt og kanel i den endelige boligskatteaftale
En artikel fra KRITISK DEBAT Skidt og kanel i den endelige boligskatteaftale Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2017 Der er stadig betydelige sociale, geografiske og aldersmæssige
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016
Læs mereSTORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING
15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten
Læs mereFordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( )
Notat: 17-03-2017 Af Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) og Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) Mange boligejere med dyre ejendomme har lave indkomster Det indgår i boligskatteforhandlingerne, om der fortsat
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 442 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 442 Offentligt 15. juni 2017 J.nr. 2017-3484 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 442 af 8. juni 2017 (alm. del).
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Klik og v ælg dato J.nr. 2017-844 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217 af 8. februar 2017
Læs mereEjendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen
Ejendomsskattegrundlaget Rasmus Bisgaard Larsen 1 Indledning Beskatningen af ejerboliger er faldet markant siden begyndelsen af 00 erne, især som følge af boligskattestoppet. Desuden er kritikken af boligbeskatningen
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt 8. juni 2017 J.nr. 2017-2710 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 371 af 4. maj 2017 (alm. del).
Læs mereKig dig godt for: Her rammer de nye boligskatter
Kig dig godt for: Her rammer de nye boligskatter I 2021 ændres boligskattesystemet. Det betyder, at nogle boligejere skal betale mere i boligskat, mens andre skal betale mindre. Langt de fleste boligejere
Læs mereKONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN
14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som
Læs mereGrundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne
Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Med fastfrysningen af grundskylden og fastlåsning af kommunale grundskyldsprovenuer, som er en del af VLAK s forslag til et nyt boligskattesystem,
Læs mereSådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Læs mereOrientering af Økonomiudvalget om nyt boligbeskatningssystem
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Orientering af Økonomiudvalget om nyt boligbeskatningssystem D. 2. maj blev der indgået en aftale om et nyt boligbeskatningssystem mellem
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 543 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 543 Offentligt 2. marts 2017 J.nr. 2017-865 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 157 af 5. januar 2017
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 712 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 712 Offentligt 19. april 2017 J.nr. 2017-383 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 712 af 27. september
Læs mereRegeringens udspil til boligbeskatning
- 1 Regeringens udspil til boligbeskatning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge lancerede regeringen et udspil til den fremtidige boligbeskatning i Danmark. Skattestigninger er ikke
Læs mereVirksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner
Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i
Læs mereDækningsafgiften falder fortsat i kommunerne
Notat Februar 2017 Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne fortsætter i 2017. Fire
Læs mereTRYGHED FOR BOLIGEJERNE
EDSPLA r stæ ar k Fo et 2016 N HE LH n rke re D a m TRYGHED FOR BOLIGEJERNE #Helhedsplan HELHEDSPLAN For et stærkere Danmark Få et samlet overblik over Helhedsplan - for et stærkere Danmark på regeringen.dk
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: HØJ INDKOMSTMOBILITET: HALVDELEN ER UDE AF TOP 1 PCT. EFTER 3 ÅR 12-9-217 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Der er betydelig indkomstmobilitet
Læs mereAfgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016
Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå
Læs mereBoligbeskatning i praksis hvad betyder det for boligejerne
Boligbeskatning i praksis hvad betyder det for boligejerne Seminar De Økonomiske Råd onsdag den 17. august 2016 Lise Nytoft Bergmann, Chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit Grundskyld 2 06/06/2016
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereDobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Læs mereOp mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner
Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner I gennemsnit har en dansk familie en nettoformue på 1,7 mio. kr. Ser man på de enkelte kommuner, så er der en række kommuner i Nordsjælland,
Læs mereAnalyse 10. oktober 2013
10. oktober 2013 Regionale forskelle i ejendomsbeskatningen Af Christian Heebøll, Rasmus Larsen og Esben Anton Schultz Denne analyse belyser den regionale udvikling i ejendomsbeskatningen fra 1992 og frem
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Læs mereNotat: Boligforligets betydning for prisen på ejerboliger
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - Bilag 117 Offentligt Notat: Boligforligets betydning for prisen på ejerboliger Sammenfatning Finansudvalget har bedt de økonomiske konsulenter i Folketinget vurdere
Læs mereRegeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark
Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014
ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereNyt vurderingssystem hvor står vi? Ved cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark
Nyt vurderingssystem hvor står vi? Ved cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark www.ejendomsforeningen.d k www.ejendomsforeningen.d k www.ejendomsforeningen.d k Agenda 1. Hvorfor et
Læs mereSTOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV
3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har
Læs mereAnalyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017
Analyse 3. december 217 Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Rasmus Kornbek, Bjørn Tølbøll og Sebastian
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereNotat 14. januar 2014
Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereDe rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Læs mereØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld
Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Tema: Vækst og beskæftigelse Baggrund Borgerrepræsentationen
Læs mereNotat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /
Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel
Læs mereNy model for børnecheck er stadig socialt skæv
Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad. Mens de fattigste 10 pct. af befolkningen
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016
ÆLDRE I TAL 2018 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015
ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereVirkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse
Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for
Læs mere1.1. Nyt boligbeskatningssystem et overblik 2. maj 2017
Skatteministeriet Faktaark 1.1. Nyt boligbeskatningssystem et overblik 2. maj 2017 Forliget om Tryghed om boligbeskatningen indeholder følgende elementer: Forsigtighedsprincip giver 20 pct. nedslag på
Læs mereTillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger
Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober
Læs mereGrundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere
Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i
Læs mereBeskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd
Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august 2016 Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Hovedbudskaber Bevar grundskylden det er en god skat Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten Ejendomsværdiskatten
Læs mereSkat på telefoner: Fri tale til de rigeste
Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad
Læs mereJanuar januar 2019 J-nr.: /
Januar 2019 28. januar 2019 J-nr.: 81855 / 2585666 Lavere dækningsafgifter i 2019 Otte kommuner har sænket dækningsafgiften i 2019, hvoraf Vejle Kommune, som har afskaffet den helt. Samlet set opkræver
Læs mere01 Grundlaget for betaling af ejendomsskatter
01 Grundlaget for betaling af ejendomsskatter I Danmark betales der 3 forskellige slags ejendomsskatter 100% 100% 100% Ejendomsværdiskat Aktuel ejendomsværdi Ejendomsværdien 2001 + 5 % Ejendomsværdien
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Læs mereSkattesmæk på vej til virksomhederne
Af seniorchefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Februar 2018 Skattesmæk på vej til virksomhederne Den store boligskatteaftale fra foråret Aftale om tryghed for boligejerne indeholder ikke megen tryghed
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs merePLO Analyse Stort fald i andelen af gruppe 2-patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 14. november 2017 PLO Analyse Stort fald i andelen af gruppe 2-patienter Hovedbudskaber Der er ca. 16.000 gruppe 2-sikrede patienter i Danmark. Det er 75. pct. færre
Læs mereResultater af Megafonundersøgelse Gennemført for Stop Forskelsbehandlingen Nu den 12. februar til 8. april 2019
Resultater af Megafonundersøgelse Gennemført for Stop Forskelsbehandlingen Nu den 12. februar til 8. april 2019 01. Formålet med det kommunale udligningssystem er at udjævne forskellene mellem de enkelte
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.
Læs mereAnalyse. Vi pendler længere og bruger mere tid på at pendle januar Af Regitze Wandsøe-Isaksen og Katrine Bonde
Analyse 25. januar 2018 Vi pendler længere og bruger mere tid på at pendle 1 Af Regitze Wandsøe-Isaksen og Katrine Bonde Pendling sikrer mobilitet på arbejdsmarkedet. Langt de fleste danske lønmodtagere
Læs mereVK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL
18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 12.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 12. SEPTEMBER 2017 NR. 14 Aftale om boligskat stabiliserer boligpriser Boligskatteforlig dæmper udsving i boligpriser Aftale reducerer regionale prisforskelle Ingen klar gevinst
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs mereRegistreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( )
Notat: Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab 19-09-2017 Af Søren Havn Gjedsted (26 82 70 22) og Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) Registreringsafgiften er samfundsøkonomisk overflødig
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereRedegørelse: Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - Bilag 171 Offentligt Notat 13. marts 2019 J.nr. 18-1908913 Redegørelse: Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og / eller grundskyld Sammenfatning af sagen
Læs mereAnalyse. Stor forskel i pendlingsafstand på tværs af køn, alder og kommuner marts Af Regitze Wandsøe-Isaksen og Katrine Bonde
Analyse 12. marts 218 Stor forskel i pendlingsafstand på tværs af køn, alder og kommuner 1 Af Regitze Wandsøe-Isaksen og Katrine Bonde Pendling sikrer mobilitet på arbejdsmarkedet men der er stor forskel
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereVest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner
Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet
Læs mereKommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift
Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Resumé Dækningsafgiften, dvs. skatten på forretningsejendomme, er igen sat op i 2009. Der opkræves i 2009 dækningsafgift i 45 ud af de 98 kommuner. Det
Læs mereAnalyse 25. januar 2013
2. januar 213. Løft af folkeskolen skaber forskelligt finansieringsbehov på tværs af kommuner Af Jens Hauch og Peter Lihn Jørgensen Timetallet i folkeskolerne varierer fra kommune til kommune. Kravene
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereForbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014
Forbedring af ejendomsvurderingen Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014 Velkomst og introduktion 2 Peter Engberg Jensen Tidligere koncernchef i Nykredit Lise
Læs merekr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter
8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mereJeg har fået stillet tre spørgsmål vedrørende udskydelsen af. af hinanden, og jeg vil derfor svare på dem samlet.
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 389 Offentligt 18. april 2016 J.nr. 16-0162820 ICE, Jura og Stab EJ Samrådsspørgsmål P, Q og R - Tale til besvarelse af spørgsmål P, Q og R
Læs mereEjendomsvurderingerne
- 1 Ejendomsvurderingerne 2015 2017 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 særregler om den offentlige vurdering for landets faste ejendomme i 2015 2017. Med
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereFattigdommen rammer skævt i Danmark
Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereMange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.
Læs mereAnalyse 13. marts 2013
13. marts 2013 Nogle konsekvenser af skærpede adgangskrav for optag på læreruddannelsen Af Esben Anton Schultz Regeringen har sammen med V, K og DF netop indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som
Læs mereDen nye klagestruktur hvordan kan vi forbedre den offentlige vurdering?
Den nye klagestruktur hvordan kan vi forbedre den offentlige vurdering? Overvejelser og resultater fra arbejdet i regeringens eksterne ekspertudvalg Peter Engberg Jensen Kommissorium 9. oktober 2013 3
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 20. MARTS 2019 NR. 6 Boligskatteaftalens effekt på boligpriserne Boligskatteaftalen fra 2017 bidrager til højere priser for enfamiliehuse og lavere for ejerlejligheder frem
Læs mereKOMMUNAL MEDFINANSIERING
KOMMUNAL MEDFINANSIERING KKR Hovedstaden den 10. september 2018, Morten Mandøe, KL Adgang til data afgørende Deling af data på tværs af den offentlige sektor har stor betydning for indsatsen med at styrke
Læs mereAnalyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1
Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har
Læs mereBoligskatteudspil for de velstillede
En artikel fra KRITISK DEBAT Boligskatteudspil for de velstillede Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. december 2016 Den borgerlige regering udnytter behovet for nødvendige reformer af boligbeskatningen
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mere