Uddannelsen fokuser på samspillet mellem jordbrug og: Klimaændringer, herunder bl.a. lagring af kulstof i jord og jordbrugets udledning

Transkript

1 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i jordbrug, natur og miljø Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 14. december 2007 behandlet Aarhus Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte kandidatuddannelse i jordbrug, natur og miljø. Uddannelsen fokuser på samspillet mellem jordbrug og: Klimaændringer, herunder bl.a. lagring af kulstof i jord og jordbrugets udledning af drivhusgasser Vandmiljø, herunder bl.a. jordbrugets næringsstofkredsløb i relation til driftstype. Natur, herunder jordbrugets betydning for flora, fauna og biodiversitet. Naturressourceanvendelse, herunder bl.a. anvendelse af naturressourcerne til non-food og bioenergi. Jordressourcen, herunder bl.a. beskyttelse af jordressourcen mod erosion og jordpakning. Samfund, herunder landbrugets miljømæssige rammevilkår. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (Akkrediteringsloven). 16. januar 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Artillerivej København S Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Nete Lerdahl Søgaard Telefon E-post nls@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Begrundelsen fremgår af vedlagte akkrediterings- samt sagsbehandlingsrapport udarbejdet af Det Faglige Sekretariat. Akkrediterings- og sagsbehandlingsrapport er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Vurderingen af uddannelsen er foretaget inden for rammerne af den tjek-liste, som Rektor har modtaget primo september 2007, og på baggrund af de overordnede kriteriesøjler for universitetsuddannelsers kvalitet og relevans, jf. 2 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel, 2. uddannelsens normerede studietid 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

2 4. en eventuel fastsættelse for maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. notat af 14. januar 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Aarhus Universitet Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte notat: Titel Akkrediteringsrådet har indstillet følgende titel: Dansk: Cand.scient. i jordbrug, natur og miljø Engelsk: Master of Science in Agro-environmental Management Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling, da titlen følger af 50, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), idet hovedvægten ligger på det naturvidenskabelige område. Uddannelsens normerede studietid Akkrediteringsrådet har indstillet, at uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Akkrediteringsrådet har indstillet, at kandidatuddannelsen indplaceres på takst 3. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling. Evt. fastsættelse af maksimumrammer Akkrediteringsrådet har indstillet, at der ikke er maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelsen i jordbrug, natur og miljø jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i Adgangskrav Studerende med en bestået bacheloruddannelse inden for jordbrugsvidenskab, biologi, geologi eller geografi. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen skal opfylde bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Det forudsættes, at kandidatuddannelsens endelige studieordning opfylder uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 3. Tekst til uddannelsesguiden.dk De færdige kandidater fra uddannelsen i Agro-Environmental Management bidrager til at løse en af det 21. århundredes største udfordringer nationalt og glo-

3 balt; at forene det stigende behov for at anvende naturressourcer til landbrugsproduktion med øget hensyntagen til natur og miljø. Behovet for øget produktion af fødevarer (10 mia. mennesker i slutningen af dette århundrede) betyder sammen med klimaændringer et voldsomt pres på natur og miljø. Uddannelsen giver en helhedsforståelse for processerne i det åbne land, samspillet med jordbrugets produktionsformer samt natur- og miljøforvaltning. Hermed bidrager kandidaterne til at kunne skabe win-win situationer for jordbrug, natur og miljø. Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte Direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen Formand / Direktør Akkrediteringsrådet Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediterings- og sagsbehandlingsrapport Kopi er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen, som i særskilt brev vil orientere om aktivitetsgruppekoden for den godkendte uddannelse.

4 Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i jordbrug, natur og miljø Uddannelsen fokuser på samspillet mellem jordbrug og: Klimaændringer, herunder bl.a. lagring af kulstof i jord og jordbrugets udledning af drivhusgasser Vandmiljø, herunder bl.a. jordbrugets næringsstofkredsløb i relation til driftstype. Natur, herunder jordbrugets betydning for flora, fauna og biodiversitet. Naturressourceanvendelse, herunder bl.a. anvendelse af naturressourcerne til non-food og bioenergi. Jordressourcen, herunder bl.a. beskyttelse af jordressourcen mod erosion og jordpakning. Samfund, herunder landbrugets miljømæssige rammevilkår. De studerende vælger på første semester 2 af 4 temaer inden for henholdsvis Carbon Cycling and Climate Change, Nutrient Cycling and Environmental Effects, Modelling and Analysis og Fate and Effects of Xenobiotics. Fagelementerne kobles på andet semester til en jordbrugsmæssig kontekst på et såvel lokalt som regionalt niveau. På tredje semester vælger de studerende fra en pulje af valgfag med hovedvægten på henholdsvis det biologisk, kemiske og miljøteknologiske samt IT og datatekniske fagområde. Uddannelse (ansøgte titel): Cand.scient. i Jordbrug, natur og miljø Universitet: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Sagsbehandling afsluttet: 28. november 2007 Bilag: Sagsbehandlingsskema 1

5 Indstilling til Akkrediteringsrådet Det faglige sekretariats indstilling og begrundelse Kandidatuddannelsen i jordbrug, natur og miljø indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen er baseret på følgende: Forskningsbasering Uddannelsens centrale fagområder inden for jordbrug og miljø vurderes at være særligt repræsenteret i Institut for Jordbrug og Miljø (JPM) samt Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) nationale og internationale forskningsaktiviteter. Uddannelsens samfundsmæssige relevans Flere af de adspurgte kommuner peger på, at der må forventes en stor efterspørgsel efter de kompetencer uddannelsen tilbyder. Primært på baggrund af tre grunde: 1) En generel tendens til at udskifte de nuværende miljøteknikere med akademiker. 2) Der er et generationsskifte på vej, der for alvor vil slå igennem om få år. 3) Der sker en generel opnormering i kommunerne på natur- og miljøområdet. Der er dokumenteret en erhvervsmæssig efterspørgsel efter uddannelsens færdige dimittender. Således har 29 %, af et repræsentativt udsnit af arbejdsgivere på det jordbrugsakademiske arbejdsmarked tilkendegivet, at de helt sikkert eller næsten sikkert vil kunne ansætte medarbejdere med denne uddannelse. Faglig progression Uddannelsen vurderes at have en faglig progression såvel eksternt som internt. Begrundelsen herfor er at der vurderes at være sammenhæng mellem uddannelsens indhold og adgangsgivende kvalifikationer. Samt at uddannelsens indhold er konstrueret på en sådan måde, at de studerende sikres en tydelig faglig profil og særkende. Hvad har været væsentligt for vurderingen og indstillingen? Det har været væsentlig for indstillingen, at ansøger vurderes at have dokumenteret et samfundsmæssigt behov for jordbrugsakademikere generelt samt sandsynliggjort en relativ stor efterspørgsel efter uddannelsens færdige dimittender i særlig grad fra kommuner, direktorater og styrelser samt landbrugsrådgivningen. På baggrund af det forventede minimumsoptag på 10 studerende, vurderes det dog at være uklart, hvorvidt fagområdet jordbrug og miljø kvalificerer til en selvstændig uddannelse. Til sammenligning er det forventede minimumsoptag på kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab på 8 studerende pr. linje, hvilket i nogen grad signalerer, at den ansøgte uddannelse potentielt kunne være indeholdt som en specialisering i den jordbrugsvidenskabelige kandidatuddannelse. Der vurderes imidlertid ikke at være nogen direkte struktur- og indholdsmæssige sammenhænge mellem de to nævnte uddannelser, hvorfor uddannelsen som helhed vurderes at have en sandsynliggjort samfundsmæssig relevans. Det har endvidere været centralt at uddannelsen er vurderet som værende forskningsmæssigt forankret i DJF s institutter generelt samt i JPM og DMU i særdeleshed. Enhederne vurderes alle at have en dokumenteret national såvel som international forsknings aktivitet, som omfatter uddannelsens centrale fagområder inden for jordbrug og miljø. Ansøger har ydermere sandsynliggjort at undervisningen varetages af medarbejder, som udover fagspecifikke kvalifikationer også besidder pædagogiske og didaktiske kompetencer. 2

6 Endelig har uddannelsen en faglig progression såvel eksternt som internt. De centrale argumenter her er for det første at adgangskravet, som omfatter 4 typer af bacheloruddannelser, alle med kvalifikationer inden for kemi, statistik, biologi (klima, jord og vand for geografernes og geologernes vedkommende), er sammenhængende med uddannelsens indhold på første semester. For det andet at de opnåede kvalifikationer på uddannelsens første semester kobles til en jordbrugsfaglig kontekst. Tilvalget af valgfrie fagelementer på tredje semester suppler endvidere uddannelsens øvrige semestre og styrker den samlede faglige profil hos den færdige kandidat. Overordnet set sikrer uddannelsens indhold og konstruktion således de færdige dimittender en tydelig faglig profil og særkende. 3

7 Indstilling til Universitets- & Bygningsstyrelsen Titel indstilling Dansk titel: Cand.scient. i jordbrug, natur og miljø Engelsk oversættelse: Master of Science in Agro-Environmental Management Begrundelse for indstillingen er, at uddannelsens kernefaglighed vurderes at være indeholdt i det naturvidenskabelige videnskabsfelt, hvorfor bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 50, stk. 3 finder anvendelse. Såvel uddannelsens indhold som dens kompetenceprofil underbygger dette. Således skal de studerende på uddannelsens første semester, udover fagelementerne agro-ecology and environment og agricultural policy, vælge 2 ud af 4 temaer inden for henholdsvis Carbon Cycling and Climate Change, Nutrient Cycling and Environmental Effects, Modelling and Analysis og Fate and Effects of Xenobiotics. På uddannelsens andet semester kobles de foregående fagelementer til en jordbrugsmæssig kontekst i et såvel lokalt som regionalt perspektiv. På 3 semester vælger den studerende 30 ECTS-point fra en pulje af valgfag, som alle har hovedvægten på henholdsvis det biologisk, kemiske og miljøteknologiske samt IT og datatekniske område. Ifølge studieordningen (Bilag 10 s. 1) opnår den studerende endvidere følgende viden og kompetencer: Viden om jordbrugsproduktion. Helhedsforståelse af sammenhænge og processer i agro-økosystemet. Helhedsforståelse for effekter af jordbrugsproduktion på natur og miljø. Viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Kunne vurdere, udvælge og anvende teoretiske/eksperimentelle metoder til at belyse problemstillinger indenfor fagområdet jordbrug, natur og miljø og herudfra opstille nye analyseog løsningsmodeller. (Ansøgning s. 10) Kunne vurdere biologiske og teknologiske redskaber til løsning af miljømæssige udfordringer indenfor området. (Ansøgning s. 10) At kunne kommunikere faglig viden, videnskabeligt såvel som populærvidenskabeligt. (Ansøgning s. 10) At kunne indgå i og tage ansvar for tværfaglige grupper, der har til opgave at bidrage til bæredygtige løsninger af miljømæssige udfordringer på lokal, regional og global skala samt løsninger af miljømæssige udfordringer i bred betydning på lokal, regional og global skala. (Ansøgning s. 10) Uddannelsen vurderes altså at have jordbruget som sit centrale omdrejningspunkt og derved have sin kernefaglighed på det naturvidenskabelige område, hvorfor den danske titel i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 50, stk. 3 bør være cand.scient. i jordbrug, natur og miljø med den tilhørende engelske oversættelse Master of Science in Agro-Environmental Management. Adgangskrav En bestået bacheloruddannelse inden for jordbrugsvidenskab, biologi, geologi eller geografi. 4

8 Uddannelsens normerede studietid 120 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Taxametertakst 3 Begrundelse: Mere end to tredjedele af uddannelsens fagelementer indeholder praktiske øvelser, som antages at være et udtryk for laboratoriearbejde eller lignende. Godt halvdelen af disse fagelementer er endvidere vurderet til at have et grundvidenskabeligt fordybelsesniveau, hvorved de omkostningsmæssigt er kvalificeret til at opnå taxametertakst 3. Derudover indeholder lidt under en tredjedel af uddannelsens fagelementer ingen praktiske øvelser. Fordybelsesniveauet på disse fagelementerne er karakteriseret ved at de studerende skal opnå kendskab til, viden om og forståelse for. De er således vurderet til at have et omkostningsniveau, som berettiger til taxametertakst 1. Sammenligner man endvidere med den generelle indplacering af landbrugsvidenskabelige uddannelser jf. takstkataloget 2008 bør uddannelsen indplaceres til taxametertakst 3. Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Der er ikke angivet en maksimumsgrænse for optag. Akkrediteringen af uddannelsen er sket inden for rammerne af den tjek-liste, som universiteternes rektorer har modtaget primo september fra ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen i Danmark. Her fremgår det, hvilke minimumskrav ansøgningerne skal leve op til, og det fremgår hvilke overordnede kriterier, der ligger til grund for akkrediteringen. Ud over bekendtgørelses- og legalitetsforhold er det specielt uddannelsens samfundsmæssige relevans, dens forskningsbasering og uddannelsens faglige progression. 5

9 Sagsbehandling af ny kandidatuddannelse i jordbrug, natur og miljø Ansøger Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Titel Dansk: Cand.scient. i Jordbrug, natur og miljø Engelsk: Master of Science in Agro-Environmental Management Sagsbehandlers vurdering Uddannelsens kernefaglighed vurderes at være indeholdt i det naturvidenskabelige videnskabsfelt, hvorfor bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 50, stk. 3 finder anvendelse. Såvel uddannelsens indhold som dens kompetenceprofil underbygger dette. Således skal de studerende på uddannelsens første semester, udover fagelementerne agro-ecology and environment og agricultural policy, vælge 2 ud af 4 temaer inden for henholdsvis Carbon Cycling and Climate Change, Nutrient Cycling and Environmental Effects, Modelling and Analysis og Fate and Effects of Xenobiotics. På uddannelsens andet semester kobles de foregående fagelementer til en jordbrugsmæssig kontekst i et såvel lokalt som regionalt perspektiv. På 3 semester vælger den studerende 30 ECTS-point fra en pulje af valgfag, som alle har hovedvægten på henholdsvis det biologisk, kemiske og miljøteknologiske samt IT og datatekniske område. Ifølge studieordningen (Bilag 10 s. 1) opnår den studerende endvidere følgende viden og kompetencer: Viden om jordbrugsproduktion. Helhedsforståelse af sammenhænge og processer i agroøkosystemet. Helhedsforståelse for effekter af jordbrugsproduktion på natur og miljø. Viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Kunne vurdere, udvælge og anvende teoretiske/eksperimentelle metoder til at belyse problemstillinger indenfor fagområdet jordbrug, natur og miljø og herudfra opstille nye analyse- og løsningsmodeller. (Ansøgning s. 10) Kunne vurdere biologiske og teknologiske redskaber til løsning af miljømæssige udfordringer indenfor området. (Ansøgning s. 10) At kunne kommunikere faglig viden, videnskabeligt såvel som populærvidenskabeligt. (Ansøgning s. 10) At kunne indgå i og tage ansvar for tværfaglige grupper, der har til opgave at bidrage til bæredygtige løsninger af miljømæssige udfordringer på lokal, regional og global skala samt løsninger 1

10 af miljømæssige udfordringer i bred betydning på lokal, regional og global skala. (Ansøgning s. 10) Uddannelsen vurderes altså at have jordbruget som sit centrale omdrejningspunkt og derved have sin kernefaglighed på det naturvidenskabelige område, hvorfor den danske titel i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 50, stk. 3 bør være cand.scient. i jordbrug, natur og miljø med den tilhørende engelske oversættelse Master of Science in Agro-Environmental Management. Indhold og kompetenceprofil Indholdsbeskrivelse Ifølge ansøger så fokuserer uddannelsen på samspillet mellem jordbrug og: klimaændringer, herunder lagring af kulstof i jord, jordbrugets udledning af drivhusgasser, klimaforandringernes effekt på jordbrugsproduktion, jordbrugets miljøpåvirkning og effekten i miljøet. vandmiljø, herunder jordbrugets næringsstofkredsløb i relation til driftstype, tab fra forskellige bedriftstyper og muligheder for reduktion heraf, pesticider og andre miljøpåvirkende stoffer samt effekten af disse på vandmiljøet. natur, herunder jordbrugets betydning for flora, fauna og biodiversitet og betydningen af emissioner, indflydelse på spredningsbiologi og fragmentering af population, risiko for genetisk drift, biodiversitetens rolle i landbrugsproduktionen; landskabspleje og beskyttelse af habitatområder. naturressourceanvendelse, herunder anvendelse af naturressourcerne til fødevareproduktion, non-food og bioenergi, jordbrugets struktur, arealanvendelse, nøgletal for produktion og ressourceanvendelse. jordressourcen, herunder beskyttelse af jordressourcen (kvalitet og funktion) mod erosion, jordpakning, tab af organisk stof, jordforurening og andre trusler; effekter af jordbrugsproduktion, klimaforandringer, industriel forurening på jordens kvalitet og funktion. samfund, herunder landbrugets økonomiske betydning og miljømæssige rammevilkår (EU s landbrugspolitik, EU direktiver, vandmiljøplaner, pesticidhandlingsplaner, lugt mv.), virkemidler i den lovgivne regulering samt samspil mellem landbrug og samfundsudvikling. (Ansøgning s. 9) Mere konkret skal de studerende på uddannelsens første semester vælge 2 ud af 4 temaer inden for henholdsvis Carbon Cycling and Climate Change, Nutrient Cycling and Environmental Effects, Modelling and Analysis og Fate and Effects of Xenobiotics. På uddannelsens andet semester kobles de foregående fagelementer til en jordbrugsmæssig kontekst i et såvel lokalt som regionalt perspektiv. På 3 semester vælger den studerende 30 ECTS-point fra en pulje af valg- 2

11 fag, som alle har hovedvægten på henholdsvis det biologisk, kemiske og miljøteknologiske samt IT og datatekniske område. Uddannelsen afsluttes med et speciale. Kompetenceprofil Ifølge ansøger opnår den færdige kandidat følgende kompetencer: At kunne vurdere, udvælge og anvende teoretiske/eksperimentelle metoder til at belyse problemstillinger indenfor fagområdet jordbrug, natur og miljø og herudfra opstille nye analyse- og løsningsmodeller. (Ansøgning s. 10) At kunne vurdere biologiske og teknologiske redskaber til løsning af miljømæssige udfordringer indenfor området. (Ansøgning s. 10) At kunne kommunikere faglig viden, videnskabeligt såvel som populærvidenskabeligt. (Ansøgning s. 10) At kunne indgå i og tage ansvar for tværfaglige grupper, der har til opgave at bidrage til bæredygtige løsninger af miljømæssige udfordringer på lokal, regional og global skala samt løsninger af miljømæssige udfordringer i bred betydning på lokal, regional og global skala. (Ansøgning s. 10) Uddannelsens samfundsmæssige relevans Samfundsmæssige behov Begrundelse for hvorfor der ansøges Danmarks Jordbrugsforskning er fra januar 2007 fusioneret med Aarhus Universitet som Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF). Fra september 2008 skal fakultet på lige fod med øvrige fakulteter på universitetet udbyde uddannelser. (Bilag 1) Fakultet finder på baggrund af en aftager og arbejdsmarkedsanalyse fortaget af firmaet COWI A/S at der blandt et bredt udsnit af aftagerne af uddannelsernes kandidater er et dokumenteret behov for arbejdskraft, som eksisterende uddannelser ikke fuldt ud kan dække. (Ansøgning s. 2) Redegørelse for samfundets behov for uddannelsen I forbindelse med ansøgningen har ansøger af COWI A/S fået udarbejdet en aftager- og arbejdsmarkedsanalyse, hvis formål har været at afdække uddannelsens samfundsmæssige relevans. Analysens centrale konklusioner i relation til det samfundsmæssige behov for uddannelsens færdige kandidater er følgende: Der er lav ledighed blandt personer med jordbrugsakademiske uddannelser. 17 % af de adspurgte virksomheder angiver, at de har oplevet problemer med rekruttering af medarbejdere med beslægtede kvalifikationer. Der må forventes stigende problemer med rekruttering af medarbejdere med denne type kvalifikationer, idet 16 % af de beskæftigede med en jordbrugsakademisk uddannelse er 55 år eller æl- 3

12 dre. I store dele af Jylland er andelen af 55-årige eller ældre over 20 %. (Ansøgning s. 2) Endvidere peger nøglepersonerne 1 i analysen på at især i dele af den offentlige sektor er der er stigende rekrutteringsbehov.her vurderes generelt, at der bliver brug for flere akademikere til natur- og miljøområdet. Det gør der primært af tre grunde: Der er en generel tendens til at udskifte de nuværende miljøteknikere med akademikere Der er et generationsskifte på vej, der for alvor vil slå igennem om få år. Der sker en generel opnormering i kommunerne på natur- og miljøområdet på grund af større politisk fokus på områderne. (Bilag 2 s. 21) Kommunerne understreger dog at indholdet i uddannelserne [= inden for natur- og miljøområdet] skal vægtes, så de ikke er ensidige jordbrugsfaglige i deres miljø- og natursyn. (Bilag 2 s. 21) Beskæftigelsesgrad Tilkendegivelserne fra de adspurgte aftager i analysen (jf. ovenfor) fordeler sig således: 29 % af de adspurgte giver udtryk for, at de helt sikkert eller næsten sikkert vil kunne ansætte medarbejdere med denne uddannelse. 14 % angiver at de muligvis vil kunne ansætte medarbejdere med denne type kompetencer. 32 % svarer at det er usandsynligt at de vil ansætte folk med denne baggrund. (Bilag 2 s. 37) Analysens konklusion er: at der må forventes relativ stor efterspørgsel efter uddannelsen - primært hos kommuner, direktorater og styrelser og inden for landbrugsrådgivningen. (Bilag 2 s. 37) Erhvervssigte/ Aftagergrupper Nøglepersonerne mener at denne uddannelse henvender sig mere til stillinger indenfor planlægning, miljøområdet i fx det offentlige samt landbrugsrådgivningen. (Bilag 2 s. 19) Uddannelsens fokus på naturforvaltning, miljøregulering, planlægning mv. falder godt i tråd med, at den får mest positiv respons fra centrale styrelser og kommuner, men også ministerier (herunder statens miljøcentre) og virksomheder inden for landbrugsrådgivning og brancheorganisationer er positive. Til gengæld appellerer uddannelsen tilsyneladende slet ikke til fødevareindustri og anden industri. (Bilag 2 s. 37) 1 Nøglepersonerne i aftager- og arbejdsmarkedsanalysen foretaget af COWI A/S tæller blandt andre Kern Lærkholm Petersen (Glostrup kommune), Mogens Bjørn Nielsen (Århus Kommune), Kirsten Lund Andersen (Aalborg Kommune), Bjarke Jensen (Mariager Fjord Kommune), Søren Peter Sørensen (Silkeborg Kommune), Sys Tarrild (Jordbrugsakademikerne JA), Morten Andersen Linnet (Landbrugsraadet) og Mads Jensen (Skov- og Naturstyrelsen). 4

13 Flere kommuner peger på, at man må forvente en stor udskiftning blandt medarbejderne på miljø- og naturområdet i de kommende år. Alene af den grund må der i fremtiden forventes en stor efterspørgsel efter de kompetencer, som denne uddannelse tilbyder. (Bilag 2 s. 37) Sagsbehandlers vurdering Ansøger vurderes at have dokumenteret et samfundsmæssigt behov for jordbrugsakademikere generelt samt en efterspørgsel efter uddannelsens færdige dimittender i særlig grad fra kommuner, direktorater og styrelser samt landbrugsrådgivningen. Der er således sandsynliggjort en samfundsmæssig relevans for uddannelsen. På baggrund af det forventede minimumsoptag på 10 studerende, vurderes det dog at være uklart, hvorvidt fagområdet jordbrug og miljø kvalificerer til en selvstændig uddannelse. Til sammenligning er det forventede minimumsoptag på kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab på 8 studerende pr. linje, hvilket i nogen grad signalerer, at den ansøgte uddannelse potentielt kunne være indeholdt som en specialisering i den jordbrugsvidenskabelige kandidatuddannelse. Der vurderes imidlertid ikke at være nogen direkte struktur- og indholdsmæssige sammenhænge mellem de to nævnte uddannelser 2, hvorfor uddannelsen som helhed vurderes at have en sandsynliggjort samfundsmæssig relevans. Beslægtede uddannelser Sammenhæng med samme/beslægtede uddannelser ved samme eller andet universitet (herunder fleksibilitetshensyn) Ifølge ansøger er uddannelsen beslægtet med en række uddannelser i spændingsfeltet mellem biologi, miljø, geografi og geologi. Disse har hver deres relevante vinkel på jordbrug, miljø og natur. (Ansøgning s. 10) Mere konkret er 45 af uddannelsens ECTS-point direkte sammenlignelige med udbudte fagelementer på specialiseringen miljø og jordbrug på kandidatuddannelsen i agronomi ved KU/LIFE. ( Ydermere er der sammenfald imellem beskrivelsen af de opnåede kvalifikationer for kandidaterne på de to uddannelser. Dette er illustreret nedenfor. De færdige dimittenders kvalifikationer (Ansøgte uddannelse) De færdige dimittenders kvalifikationer (Specialisering i miljø og jordbrug på kandidatuddannelsen i agronomi på KU/LIFE) Viden om jordbrugsproduktion 2 Notat af 12. december 2007 dok nr

14 Helhedsforståelse af sammenhænge og processer i agro-økosystemet Helhedsforståelse for effekter af jordbrugsproduktion på natur og miljø Viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området Har forståelse af miljøkemi og økotoksikologi af uorganiske og organiske stoffer og kan vurdere betydningen af dette i relation til jordbrugsproduktion Har forståelse af miljømæssig betydning af jordkvalitet, herunder såvel de jordfysiske, - kemiske som -biologiske aspekter 3 Har forståelse af hvordan jordbrugsmæssig produktion påvirker stofbalancer og transport- og omsætningsprocesser i jord-plante-atmosfære systemet, herunder deposition, fordampning, mineralisering og perkolation. 4 Har viden om hvordan lovgivningsmæssige virkemidler kan anvendes til at regulere jordbrugets naturressourceanvendelse og miljøpåvirkning, herunder hvordan miljøvurdering af en jordbrugsmæssig virksomhed gennemføres optimalt. 5 Begrundelse for hvorfor eksisterende uddannelser ikke opfylder det samfundsmæssige behov Sagsbehandlers vurdering Her skriver ansøger at I højere grad end eksisterende uddannelser er Agro-Environmental Management imidlertid fokuseret på samspillet mellem landbrug, natur og miljø og de tilknyttede forvaltningsprocessor. Uddannelsen udvikles i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), og netop ved DJF [= Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet] og DMU findes de forskningskompetencer, der dækker processerne, der foregår i det åbne land. (Ansøgning s. 11) Uddannelsen vurderes i særlig grad at have ligheder med specialiseringslinien miljø og jordbrug på kandidatuddannelsen i agronomi ved KU/LIFE. Dog vurderes den forskningsmæssige forankring omkring DMU, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr samt Institut for Jordbrugsteknik ved DJF at spille en central rolle i uddannelsens differentiering i forhold til eksisterende uddannelser. Forskningsbasering Forskningsaktive underviseres deltagelse i tilrettelæggelsen af uddannelsen Udviklingen af uddannelserne har været forankret i arbejdsgrupper med deltagelse af forskere fra alle fakultets syv institutter Medlemmerne af arbejdsgrupperne har yderligere haft koordinerende funktioner i forbindelse med de enkelte institutters bidrag til den faglige udvikling af uddannelserne. (Ansøgning s. 3) Endvidere skriver ansøger at Uddannelsen udvikles i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Forskningen ved DJF og DMU indenfor dette område [= processerne der foregår i det åbne land] er internationalt anerkendt og unik på nationalt plan. Kompetencerne er bl.a. opstået gennem behovet for et forskningsbaseret myndighedsberedskab, som har været nødvendigt ved udarbejdelse af de omfattende vandmiljøplaner og anden regulering i det åbne land. (Ansøgning s. 11) Ifølge ansøger skal DMU også bidrage med undervisning. (Notat af KU/LIFE URL: Agronomi.aspx. 4 Se fodnote nr Se fodnote nr. 2. 6

15 november 2007 dok nr ) Uddannelsen er internt i DJF særligt forskningsmæssigt forankret i Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø (JPM). I de enkelte kurser deltager der dog et bredt udsnit af forskere fra DJF's øvrige institutter: PBS (Plantebeskyttelseog skadedyr), AHP (Havebrugsproduktion), SVE (Husdyrsundhed og velfærd) og GBI (Genetik og bioteknologi). samt Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr (PBS) ( af 16. november 2007 dok nr ) På JPM arbejdes inden for afgrødefysiologi, sædskifter, foderforsyning, klima, omsætnings- og transportprocesser i jord, jordkvalitet, kortlægning af vegetation og jordressourcer, samt analyser på regionalt og bedriftsniveau, herunder driftsledelse og beslutningsstøtte. Nedenfor er listet nogle af instituttets igangværende projekter: AGWAPLAN - Grundstenen i projektet er at fremskaffe den bedst mulige viden om landbrug og miljø til brug for en samlet landbrugs- og vandmiljørådgivning på den enkelte bedrift ( ) EU, NitroEurope, The Nitrogen Cycle and Its Influence on the European Greenhouse Gas Balance EU FP6 (NitroEurope IT) Evaluation of innovative agricultural production systems through a life cycle assessment (LCA) methodology The objective of this project is to find different ways and methods of handling liquid manure on pig farms including establishment of onfarm biogas systems and handling of separation fractions. The impact of introducing new precision farming technologies (e.g. new tillage techniques such as noploughing) in arable farming on energy use, nutrient efficiency, and pesticide use and to make such information available for decision makers at different levels including politicians, farmer organizations, the advisory service, and companies involved in development of the new technologies. (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 6 ) Forskningsaktive underviseres del i undervisningen Uddannelserne er solidt forankret i det samlede forskningsmiljø, hvor undervisningen vil blive tilrettelagt og gennemført af forskere, der producerer både grundlagsskabende og anvendt forskning. Uddannelserne fokuserer samlet set på natur, miljø, planteproduktion, husdyrproduktion, fødevarer og teknologi og baserer sig derfor på fakultets faglige indsatsområder og videnskabelige styrkepositioner. (Ansøgning s. 3) I forbindelse med udviklingen af uddannelserne har fakultet iværksat et arbejde med didaktisk og pædagogisk udvikling af uddannelser og undervisere. På kort sigt skal det sikre at samtlige undervisere på DJF s uddannelser besidder de nødvendige pædagogiske redskaber. På lang sigt skal de didaktiske og pædagogiske udvikling blive til en naturlig og integreret del af kvalitetsudviklingen og sikringen af alle fakultets uddannelser. (Ansøgning s. 3) 6 URL: 7

16 Fakultet har sammen med DMU søgt Statens Center for Kompetenceog Kvalitetsudvikling (SCKK)/Efteruddannelsesudvalget for længerevarende uddannede (ELU) om støtte til et projekt vedrørende universitetspædagogisk udvikling. (Bilag 3) Dog har man i ansøgningen ikke angivet, hvorvidt man har fået godkendt sin ansøgning til SCKK eller ej. CV / publikationslister for underviserne Forskningsmiljøets deltagelse i internationalt forskningssamarbejde (publikationslister, medlemskab af internationale forskningskomitéer o. lign.) Sagsbehandlers vurdering CV er og publikationslister for JPM og DMU er tilgængelig på: nstitut_for_jordbrugsproduktion_og_miljoe/medarbejdere Ifølge DJF s elektroniske publikationsliste fremgår det, at fakultets forskere er aktivt publicerende i såvel nationale som internationale tidsskrifter. Uddannelsen vurderes at være forskningsmæssigt forankret i DJF s institutter generelt og i JPM og DMU i særdeleshed. Enhederne vurderes at have en dokumenteret national såvel som international forsknings aktivitet, som omfatter uddannelsens centrale fagområder inden for jordbrug og miljø. Endvidere vurderes uddannelsen at have sandsynliggjort at undervisningen varetages af medarbejder, som udover fagspecifikke kvalifikationer også besidder pædagogiske og didaktiske kompetencer. Faglig progression Er der faglig progression i forhold til den/de adgangsgivende BA? Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Agro- Environmental Management er en bestået bacheloruddannelse inden for jordbrugsvidenskab, biologi, geologi eller geografi. (Ansøgning s. 10) Uddannelsens første semester indeholder to introducerende fagelementer til henholdsvis de økologiske processer i relation til jordbruget samt til EU s landbrugspolitik og dennes miljømæssige regulering af jordbruget. Derudover vælger den studerende 2 af 4 fagelementer som alle har hovedfokus på sammenhængen mellem jordbruget og det omgivende miljø samt modellering og dataanalyse. (Studieordning s. 26) Er der faglig progression i uddannelsen samlet set? På uddannelsens andet semester kobles de studerendes kvalifikationer fra første semester sammen i en jordbrugsmæssig kontekst, hvori anlægges både lokale og regionale miljømæssige betragtninger. Endvidere giver det tredje semester mulighed for at vælge 30 ECTS ud af en pulje på 60 ETCS-point valgfrie fagelementer. Fagelementer, som alle har fokus på emner såsom naturgenopretning, miljøteknologier, miljøkemi, kommunikation og GIS (geografisk informationssystemer). (Studieordning s. 26) Ifølge Notat af den 18. juni 2007 fra møde i Det Rådgivende Udvalg/Aftagerpanel for Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus 8

17 Universitet, blev der i diskussionen vedrørende uddannelsen gjort gældende at der er behov for et øget teknologisk islæt i den påtænkte uddannelse. Arbejdsgiverne oplever ofte det skisma at ingeniører kan mangle den nødvendige helhedsorientering i forhold til den biologiske kompleksitet; til gengæld kan biologer mangle den tekniske indsigt, som gør det muligt at løse problemerne. Et andet ønske er at uddannelsen inddrager jura og lovgivning på nationalt og internationalt plan men også på regionalt og kommunalt plan. (Bilag 6 s. 5) Ansøger har i relation til ovenstående kommentarer fortalt at man har tænkt det teknologiske islæt ind i udbudet af valgfag. (Notat af 15. november 2007 dok nr ) Sagsbehandlers vurdering Uddannelsen vurderes at have en sandsynliggjort faglig progression såvel eksternt som internt. Baggrunden herfor er for det første at adgangskravet, der omfatter 4 typer af bacheloruddannelser, som alle har kvalifikationer inden for kemi, statistik, biologi (klima, jord og vand for geografernes og geologernes vedkommende) anvendes på første semester og videreudvikles gennem uddannelsens øvrige semestre. For det andet at uddannelsens indhold er konstrueret på en sådan måde, at de færdige dimittender sikres en tydelig faglig profil og særkende. Begrundelsen herfor er at de opnåede kvalifikationer på første semester kobles til en kontekst i form af to fagelementer (15 ECTS hver), som behandler jordbrug og miljø i et henholdsvis lokalt og regionalt perspektiv. Ligeledes er der en rød tråd mellem de valgfrie fagelementer på tredje semester og uddannelsens samlede profil. Taxameterindplacering Forslag til taxameterindplacering Tidspunkt for uddannelsens start Forventet årligt optag Forventet optag pr. studiestart Evt. krav til minimumsoptag Forventes uddannelsen at erstatte anden uddannelse helt eller delvist Ansøger foreslår uddannelsen indplaceret i samme takstgruppe som andre beslægtede naturvidenskabelige uddannelser (96.000,- i Finanslov 2008). Dette begrundes med det substantielle element af eksperimentelle fag i uddannelsen. (Ansøgning s. 11) September studerende 25 studerende 10 studerende Ikke oplyst 9

18 Sagsbehandlers vurdering Mere end to tredjedele af uddannelsens fagelementer indeholder praktiske øvelser, som antages at være et udtryk for laboratoriearbejde eller lignende. Godt halvdelen af disse fagelementer er endvidere vurderet til at have et grundvidenskabeligt fordybelsesniveau, hvorved de omkostningsmæssigt er kvalificeret til at opnå taxametertakst 3. Derudover indeholder lidt under en tredjedel af uddannelsens fagelementer ingen praktiske øvelser. Fordybelsesniveauet på disse fagelementerne er karakteriseret ved at de studerende skal opnå kendskab til, viden om og forståelse for. De er således vurderet til at have et omkostningsniveau som berettiger til taxametertakst 1. Sammenligner man endvidere med den generelle indplacering af landbrugsvidenskabelige uddannelser jf. takstkataloget 2008 bør uddannelsen indplaceres til taxametertakst 3. Bekendtgørelsesforhold Uddannelsesbekendtgørelse Bekendtgørelsesgrundlaget for ansøgningen er bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). Adgangskrav Hvilke uddannelser giver adgang? Særlige krav til fag og deres ECTS-vægte En bestået bacheloruddannelse inden for jordbrugsvidenskab, biologi, geologi eller geografi. (Ansøgning s. 10) Ikke oplyst Kvalitetsudvikling Tilknytning til censorkorps Forventet kvalitetsudvikling af uddannelsen og undervisningen Uddannelsen vil søges tilknyttet det jordbrugsvidenskabelige censorkorps. Inden tilknytningen vil fakultetet dog afklare med censorformandskabet, hvorvidt de nødvendige faglige kompetencer er til stede i korpset. Såfremt det ikke er tilfældet vil fakultetet søge at få suppleret korpset med det nødvendige antal censorer. (Ansøgning s. 11) Kvalitetssikringen af uddannelsen forestås på flere områder. Dels i form af en didaktisk og pædagogisk udvikling af fakultets uddannelser og undervisere. Og dels vil fakultet anvende ENQA s standarder i deres overordnede kvalitetssikringsapparat. (Ansøgning s. 4) Ansøger nævner endvidere Med opbygningen af uddannelsesområdet, er fakultet i den unikke situation, at det er muligt fra begyndelsen at få indarbejdet en kultur, hvor kvalitetsudvikling af uddannelserne bliver et naturligt element, der er indarbejdet i alle forhold omkring uddannelserne således også studieadministrationen samt studie- og erhvervsvejledningen. (Ansøgning s. 4) 10

19 Og tilføjer endvidere at På lang sigt skal de didaktiske og pædagogiske udvikling blive til en naturlig og integreret del af kvalitetsudviklingen og sikringen af alle fakultets uddannelser. (Ansøgning s. 3) Fakultet har sammen med DMU søgt Statens Center for Kompetenceog Kvalitetsudvikling (SCKK)/Efteruddannelsesudvalget for længerevarende uddannede (ELU) om støtte til et projekt vedrørende universitetspædagogisk udvikling. (Bilag 3) Sagsbehandlers vurdering Tilknytningen til det jordbrugsvidenskabelige censorkorps vurderes at være relevant og konsistent med uddannelsens indhold. Endvidere synes ansøger at have gjort sig de nødvendige overvejelser i relation til hvorvidt det eksisterende censorkorps har de tilstrækkelige kompetencer. Ansøger har i sin ansøgning lagt stor vægt på at dokumenter det igangværende arbejde med at udvikle de didaktiske og pædagogiske kompetencer for fakultets medarbejdere i forbindelse med deres nye roller som undervisere. En dokumentation, som understreger ansøgers holdning til at undervisning ikke kun bygger på faglige kompetencer, men også på didaktiske og pædagogiske kompetencer. Som følge heraf vurderes ansøger at have tænkt kvalitetssikring ind som et centralt element i arbejdet med at udbyde uddannelsen. Uddannelsesguiden Oplysning om hvilke BAuddannelser der er adgangsgivende Kort beskrivelse af uddannelsen til brug for Uddannelsesguiden En bestået bacheloruddannelse inden for jordbrugsvidenskab, biologi, geologi eller geografi. (Ansøgning s. 10) De færdige kandidater fra uddannelsen i Agro-Environmental Management bidrager til at løse en af det 21. århundredes største udfordringer nationalt og globalt; at forene det stigende behov for at anvende naturressourcer til landbrugsproduktion med øget hensyntagen til natur og miljø. Behovet for øget produktion af fødevarer (10 mia. mennesker i slutningen af dette århundrede) betyder sammen med klimaændringer et voldsomt pres på natur og miljø. Uddannelsen giver en helhedsforståelse for processerne i det åbne land, samspillet med jordbrugets produktionsformer samt natur- og miljøforvaltning. Hermed bidrager kandidaterne til at kunne skabe win-win situationer for jordbrug, natur og miljø. Særlige bemærkninger Ansøgningen er den 15. og 16. november 2007 suppleret med uddybende materiale. Dette er akteret på sagen i form af henholdsvis et telefonnotat dok nr samt en dok nr Sagsbehandlers indstilling Positiv akkreditering Uddannelsen indstilles til positiv akkreditering Afslag på akkreditering 11