Ordforklaring. ASEAN (Association of Southeast Asian Nations). Den regionale parallel til EU og NAFTA, svag.
|
|
- Søren Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ordforklaring Arbejdsstyrken. Dette er den del af befolkningen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og omfatter derfor både beskæftigede og arbejdsløse (men arbejdssøgende). Udenfor arbejdsstyrken er børn, pensionister og udstødte. ASEAN (Association of Southeast Asian Nations). Den regionale parallel til EU og NAFTA, svag. Betalingsbalancen. Denne angiver de beløb, der årligt flyder ind og ud af et land. Den opdeles i de løbende poster ( current account ) og kapitalposterne. De løbende poster opregner først og fremmest landets udgifter til import og indtægter fra eksport; hertil kommer rentebetalinger ind og ud af landet samt indtægter og udgifter fra turisme, shipping etc. (i USA s regnskab med udlandet udligner disse mindre poster stort set hinanden, så derfor simplificerer man tit de løbende poster til handelsbalancen). Kapitalposterne angiver udstrømningen og indstrømningen af kapital (kapitaleksport og kapitalimport). Kapitalimporten har to grundformer, direkte udenlandske investeringer (produktiv kapital) og porteføljeinvesteringer (finansiel kapital). De første deler sig igen, nemlig i såkaldte Greenfield investeringer, hvor den udenlandske investor overfører kapital for at etablere en ny virksomhed (købe produktionsmidler, ansætte arbejdere etc.), og så overtagelser og fusioner, hvor man køber en allerede eksisterende virksomhed; det sidste er nu langt det almindeligste. Porteføljeinvesteringerne er køb af værdipapirer, såsom stats- eller selskabsobligationer, aktier eller landets valuta. Langt de fleste transaktioner bestemmes og udføres af private agenter, der alene ledes af ønsket om maximalt afkast. Da et multinationalt selskab er defineret som et selskab med produktionsfaciliteter (datterselskaber) i mindst et andet land, foretages de direkte udenlandske investeringer pr. definition af disse selskaber, som også står for 2/3 af varehandlen på verdensplan. De finansielle investeringer (portefølje) varetages overvejende af fonde og banker, men staternes centralbanker køber også udenlandske statsobligationer. Som navnet siger balancerer betalingsbalancen. Hvordan er det muligt, og hvordan skal det forstås? Langt de fleste varehandler og kapitalbevægelser er autonome, dvs. de skyldes ikke overordnede hensyn til regnskabet med udlandet. Antag at resultatet bliver et underskud på $100 mia. Noget af dette skyldige beløb (fx $3 mia) kan betales ud af centralbankens guldbeholdning eller valutareserver (men USA holder stort set ingen sådanne reserver), resten ($97 mia) er pr. definition en stigning i landets gæld til udlandet. Da gæld regnskabsmæssigt tæller positivt, vil betalingsbalancen altid balancere. Det økonomiske spørgsmål er om og hvordan gælden dækkes med lån. Med mindre landet er meget fattigt kan det altid låne tilstrækkeligt, nemlig ved at sælge statsobligationer (se obligationer ). Men hvis der er økonomiske problemer, fx i form af et stort handelsunderskud, kan lånet blive dyrt, dvs. kursen på statsobligationerne lille (renten dermed høj). BNP. Bruttonationalproduktet er værdien af de varer og tjenesteydelser (service), som et land producerer i løbet af et år. Denne værdi udbetales som løn, rente og anden indkomst. Derfor er BNP lig med nationalindkomsten (stort set). Indkomstoverførsler fra det offentlige indgår ikke, da der ikke ligger produktion bag; derfor er de offentlige udgifter betydeligt større end det offentliges bidrag til BNP. 1
2 BP (British Petroleum). Oprindeligt Anglo-Persian Oil Company, senere Anglo-Iranian Oil Company. Statsligt engelsk olieselskab, oprindeligt med hovedinteressen i Iran. For nogle år siden fusionerede BP med det amerikanske olieselskab Amoco, så det i dag er et privat engelsk-amerikansk selskab. Demokrati. Politisk system karakteriseret ved 1) Politisk Lighed, dvs. én stemme pr. person, 2) Politisk Frihed, dvs. ret for alle også mindretallet til at ytre sig og stemme, som man vil, og 3) Flertalsstyre, dvs. flertallet bestemmer og mindretallet må bøje sig. Dollarisering. At et land udskifter sin valuta med amerikanske Dollars. Officiel eller formel dollarisering betyder at de politiske og monetære myndigheder beslutter dette, uofficiel eller de facto dollarisering at Dollars faktisk anvendes som den mest almindelige valuta. ECB (European Central Bank). EU s centralbank, med ansvar for Euroen og det europæiske renteniveau. Efterspørgselsteori. Teori der lægger vægt på at bedre erhvervslivets afsætningsvilkår ved at sikre den effektive efterspørgsel gennem en rimelig løn og offentlige aktiviteter. Blev forfægtet af den engelske økonom Keynes ( ). Finanskapital. Kapital, der udlånes med henblik på at opnå rente eller kapitalgevinst. Det meste af denne kapital er organiseret (koncentreret) i banker, finansielle selskaber og fonde. Det drejer sig især om pensionsfonde, forsikringsselskaber, realkreditinstitutioner og forskellige typer af investeringsfonde ( mutual funds og hedge funds ). Udlånet har to grundformer. For det første banklån, hvor vilkårene aftales udenom markedet, i direkte forhandling mellem bank og kunde. For det andet obligationer (s.d.), hvor vilkårene bestemmes af det finansielle marked. Finanspolitik. Hvis regeringen bruger flere penge på militær, sociale udgifter og andet end den inddrager i form af skatter, pådrager det offentlige sig en gæld i forhold til den private sektor. Denne finanspolitik kaldes ekspansiv, fordi den øger købekraften i samfundet og dermed vil give mere produktion og beskæftigelse. Et sådant underskud på statsbudgettet er noget andet end et underskud i forhold til udlandet; sidstnævnte registreres på betalingsbalancen. Sammenhængen er at det offentlige underskud ofte finansieres delvis af udlandet og derfor kan øge underskuddet på betalingsbalancen. Federal Reserve (populært Fed). Den amerikanske centralbank (forbundsbank). Gini-kvotient. Uligheden i et samfund kan måles ved at se på, hvor stor en procentdel af den samlede indkomst de fattigste 20% modtager (fx 7%), hvor meget de næste 20% modtager osv. Gini-kvotienten måler denne ulighed mere eksakt. En kvotient på 1 angiver absolut ulighed, dvs. at én person modtager al indkomst, mens kvotienten 0 angiver absolut lighed, dvs. at den fattigste ene procent modtager 1% af nationalindkomsten osv. Kvotienten i USA er godt 0,4, hvilket er et af de højeste tal i den rige del af verden. 2
3 Guldfod. Et valutasystem, hvor der i realiteten kun er én verdensvaluta, nemlig guld; Dollars, Euro osv er blot forskellige navne for forskellige mængder guld. Var i kraft og i sidste halvdel af 20erne. Bretton Wood systemet fra opererede med en indirekte form for guldfod, idet alle valutaer havde et nogenlunde fast værdiforhold til Dollaren, som så var indløselig med guld i forholdet $35 = 1 ounce guld. Hedge fonde. Meget store finansielle fonde med betydelig markedsmagt (s.d.), som de ofte anvender til egentlig spekulation. Hegemonisk stabilitet. Teori i international politik, hvor det argumenteres at et stabilt internationalt system kræver en dominerende magt, en hegemon, der som en politibetjent kan sikre ordenens opretholdelse. Modsat teorier om magtbalance, hvor stabiliteten sikres ved at magterne afbalancerer og dermed disciplinerer hinanden. IMF. International Monetary Fund. Etableret i 1944 som led i Bretton Wood aftalen. Fungerer i dag som interesseorganisation for de rige landes kreditorer overfor debitorerne i de fattige lande. Er kontrolleret af USA. Imperialisme. Bestræbelse på at kontrollere andre lande. Oprindeligt politisk-militær kontrol, som i det Romerske og Britiske Imperium. Før 1914 anvendtes ordet beskrivende, efter 1945 fik det især i marxistisk sprogbrug, hvor begrebet blev udvidet til at omfatte økonomisk dominans en negativ betydning, synonymt med undertrykkelse og udbytning. I dag har det atter fået en positiv betydning blandt mange amerikanske neokonservative ( demokratisk imperialisme ). Adskilles til tider fra hegemoni ved at hegemonen modsat imperialisten anerkender rettigheder for de dominerede. IPC (Iraq Petroleum Company). Etableret i 1920, da engelske, franske og amerikanske interesser delte Irak s olie mellem sig. Keynesianisme. Efter den engelske økonom Keynes ( ). Lægger vægt på at økonomisk stabilitet og fuld beskæftigelse må sikres gennem en solid efterspørgsel i samfundet (modsat udbudsøkonomi, s.d.). Derfor skal lønnen være rimelig så lønarbejderne har god købekraft, og derfor skal det offentlige gennem finanspolitik (s.d.) pumpe købekraft ud i økonomien, hvis der er arbejdsløshed, fx ved at foretage offentlige investeringer. Rimelige vilkår for lønarbejderne og en stor offentlig sektor harmonerer med en traditionel socialdemokratisk dagsorden, men skattesænkninger og oprustning er også eksempler på ekspansiv finanspolitik (Reagan s og Bush s krigskeynesianisme ). Kapital. Penge, der gives ud med henblik på at opnå profit, rente eller kapitalgevinst. Kapitalindtægter. Profit, rente eller kapitalgevinst. Anden indkomst er løn eller overførselsindtægter. Kapitalgevinst. Den kapitalindtægt, der fremkommer ved at et værdipapir (aktie, obligation, valuta) stiger i værdi (kurs). Koncentration. Angiver antallet af spillere og dermed alt andet lige graden af konkurrence indenfor en branche, fra monopol (én udbyder) over oligopoli (nogle få udbydere) til fuldkommen konkurrence (så mange udbydere at ingen af dem påvirke prisen). 3
4 Markedsmagt. Magt over markedet. Betyder at en virksomhed eller fond er så stor at den kan påvirke prisen og andre markedsvilkår. Modsat konkurrence mellem mange mindre virksomheder, hvor prisen bestemmes af 'den usynlige hånd', dvs. af ingen. Markedsøkonomi. Et økonomisk system, hvor koordinationen af husholdningernes og virksomhedernes økonomiske beslutninger foretages gennem markedsmekanismen, dvs. gennem konkurrencen (den usynlige hånd ). Konkurrencekapitalismen er en form for markedsøkonomi. Den moderne kapitalisme er i mindre grad en markedsøkonomi, fordi den domineres af selskaber, der i stedse højere grad har markedsmagt (s.d.), dvs. bestemmer markedsvilkårene, herunder især priserne. Konkurrencen sættes bl.a. ud af kraft gennem oligopolier eller gennem strategiske aftaler mellem selskaberne. Medianindkomsten. Indkomsten for den typiske borger, dvs. den person der ligger præcis i midten, hvis alle borgere stilles op på række fra den fattigste til den rigeste. Multinationale selskaber (MNC = Multinational Corporations). Også kaldet transnationale selskaber. Selskaber med produktion i mere end ét land. Der eksisterer ca sådanne selskaber. NAFTA. North American Free Trade Agreement. Nordamerikas EU, indgået i 1994 mellem USA, Canada og Mexico. Nettoproduktet, værdien af. Engelsk value added. Beregnes som værdien af bruttoproduktet, dvs. de producerede varers salgspris, minus værdien af input såsom råstoffer og halvfabrikata, og udtrykker dermed den værdi, som en virksomhed, branche eller land frembringer på et år. Værdien af nettoproduktet fordeles umiddelbart på løn og profit; virksomheden må derefter betale en del af profitten til kreditorerne i form af rente. Obligation, dvs. forpligtigelse. Lånoptagelse via det finansielle marked (modsat banklån). Hvis et selskab vil rejse kapital kan det udvide ejerkredsen ved at udstede aktier, men det kan også udstede og sælge obligationer; låneprovenuet er da obligationens salgspris. Antag at obligationens pålydende er $100, den nominelle rente 8% og løbetiden 10 år; det betyder at selskabet forpligter sig til at betale til obligationsejeren $8 om året i 10 år og derefter indfri obligationen for $100. Hvis selskabets kreditværdighed er ringe, kan det måske kun sælge obligationen til $50; det indebærer en effektiv årlig rente på $8 for låneprovenuet på $50, altså 16%. Lav kurs er derfor synonymt med høj rente. Staterne rejser lån ved at udstede og sælge statsobligationer. I USA spiller obligationer en langt større rolle for finansiering af selskaberne end i Europa (hvor bankerne betyder mere). Oligopoli. Få udbydere indenfor en branche. Indebærer normalt et stiltiende ( tacit ) samarbejde om priser og andre konkurrenceparametre. OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries). Stiftet i 1961, især magtfuld i 70erne. Medlemmerne inkluderer de mellemøstlige oliestater Saudi Arabien, Kuwait, Emiraterne, Iran og Irak, samt Nigeria og Venezuela. 4
5 Opsparing. Den del af indkomsten, eventuelt nationalindkomsten, som ikke går til aktuelt forbrug. Ideelt bruges opsparingen til investering, dermed fremtidigt forbrug. Formidlingen mellem opsparing og investering varetages af den finansielle sektor. Profitrate. En virksomheds profit (eller overskud) som procentuel andel af den investerede kapital. Realløn. Stigningen i realløn er stigningen i den nominelle løn (lønnen i Dollars) minus inflationen, fx 3% minus 2% = 1%. Realrente. Stigningen i realrente er stigningen i den nominelle rente minus inflation. Pengepolitik. Regulering af økonomien ved at centralbanken ændre pengemængden eller den officielle rente (diskontoen). Pengepolitikken er ekspansiv, hvis pengemængden øges eller renten sænkes, for da bliver det lettere og mere gunstigt at låne til nye investeringer eller øget privatforbrug. Produktiv kapital. Kapital, der investeres i produktion, altså bruges til køb af produktionsmidler og ansættelse af arbejdere. Disse investeringer foretages overvejende af selskaber. Afkastet kaldes profit. Denne kapital ejes dels af selskabet som sådan (egenkapitalen), dels af aktionærerne, hvis andel af profitten kaldes dividende. Skønt aktieværdien i princippet er produktiv kapital, behandles den gerne som finansiel kapital, såfremt medejerskabet af selskabet er helt formelt; dette er tilfældet, såfremt aktionæren ikke har kontrol med selskabet og kun holder aktien i en kortere periode af rent spekulative grunde. Internationalt foretages produktive investeringer af multinationale selskaber. Hvis et selskab overtager mindst 10% af aktierne i et andet selskab, kan det normalt kontrollere det, og investeringen er da klart produktiv; dette kaldes direkte udenlandske investeringer (FDI = Foreign Direct Invetsments ). Hvis andelen er mindre, kategoriseres investeringen som en porteføljeinvestering, på linie med finansielle investeringer i obligationer, valuta etc. Produktivitet. Angiver økonomiens effektivitet. Der er forskellige mål herfor, men kernen er arbejdsproduktiviteten, hvilket er hvad én arbejder kan fremstille på én time. Øges dette produkt fra fx 10 til 11 skjorter, er produktiviteten øget med 10%. Væksten i produktivitet angiver det ekstraprodukt, der er til rådighed for reallønsforbedringer og stigninger i kapitalindkomster. Renten. Renteniveauet i et land bestemmes dels af udbud og efterspørgsel på det finansielle marked, dels af centralbanken når den fastlægger diskontoen, dvs. den korte rente som banker skal betale for at låne hos centralbanken. Renten er finanskapitalens ordinære indkomst, men for den produktive kapital (de ikkefinansielle selskaber) er den en udgift eller omkostning, fordi de må låne for at finansiere deres operationer. Derfor har de to kapitaltyper modsatte interesser mht. rentens højde. Desuden er der en almen interesse i renteniveauet. I en lavkonjunktur, hvor det gælder om at sætte gang i aktiviteten, sænker centralbanken normalt renten, således at det bliver billigt for virksomhederne at låne til investeringer og nyansættelser og billigt for forbrugerne at låne for at kunne øge forbruget. I en højkonjunktur, med inflationspres, hæves renten gerne, således at den økonomiske aktivitet dæmpes. 5
6 Alt andet lige er en lav rente godt for den indenlandske økonomi, fordi det dermed er billigt at producere. Til gengæld er det skidt for landets udenrigsøkonomi, fordi lav rente her betyder at det ikke er attraktivt for udenlandske investorer at levere kapital til landet. Før liberaliseringen af kapitalbevægelserne for ca. 30 år siden holdt landene derfor ofte en lav rente indadtil og en høj udadtil, men en sådan skelnen er ikke længere mulig. I en krisesituation, hvor kapitalen flygter fra et land, må renten derfor ofte hæves, skønt det skaber lavkonjunktur og arbejdsløshed indenlands. Royal Dutch Shell. Olieselskab dannet omkring år 1900 gennem en fusion af engelske Shell og hollandske Royal Dutch. I dag engelsk kontrolleret. Har bl.a. interesser i Nigeria. Selskab. Egentlig aktieselskab, engelsk corporation. Virksomhedsform, der er karakteriseret ved 1) dobbelt ejerskab, idet egenkapitalen ejes af selskabet som sådan (altså upersonligt), mens resten ejes af aktionærerne; videre er selskabet anerkendt som et juridisk subjekt, helt på linie med mennesker; og endelig er der begrænset ansvar, idet aktionærerne de personlige ejere kun kan miste værdien af deres aktier, hvis selskabet går fallit. Ved anden økonomisk aktivitet, herunder andre virksomhedsformer, modsvares den ubegrænsede ret til profit af ubegrænset risiko ved tab. Derfor vælger langt de fleste virksomheder af en vis størrelse selskabsformen. Service. Også kaldet tjenesteydelser. Defineres lettest som den produktion, der ikke resulterer i et håndgribeligt produkt (en vare). Kan være alt fra en klipning over konsulenttjenester til finansielle serviceydelser. Service er det dominerende produkt i den rige verden. Standard Oil. Amerikansk olieselskab, grundlagt af Rockefeller. Opdeltes af myndighederne i 1912 i mindre selskaber, der med tiden blev til Exxon, Mobil og Chevron. I slutningen af 90erne fusionerede Exxon med Mobil, og Chevron med Texaco. Udbudsøkonomi. Teori der lægger vægt på at reducere erhvervslivets omkostninger ved at deregulere økonomien, gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt og reducere skatterne, således at vilkårene for produktion og udbud bedres. Modsat i Keynesianismen ses efterspørgslen ikke som et problem. Er i dag den dominerende teori. Underskud. Betalingsbalancen angiver et lands underskud eller overskud overfor udlandet. Underskud indebærer gæld, og gælden til udlandet belaster de forskellige sektorer i økonomien, nemlig husholdningerne, selskaberne og det offentlige; det offentliges gæld til udlandet består især af udenlandsk ejede statsobligationer. Statsbudgettet fortæller om et eventuelt offentligt underskud. Dette fremkommer når indtægterne (især skatter) er mindre end udgifterne. Det offentlige har dermed en gæld, som skyldes til den private sektor i landet og/eller til udenlandske kreditorer. 6
7 Valutakurs. Værdien af en valuta, målt i en anden valuta, fx $1 = 0,83 (det aktuelle værdiforhold). Hvis valutaens værdi bestemmes af de politisk-monetære myndigheder har vi faste valutakurser, hvis den bestemmes af udbud og efterspørgsel på valutamarkedet er kursen flydende. De tre hovedvalutaer Dollar, Euro og Yen flyder i forhold til hinanden. Andre lande søger ofte at holde et fast værdiforhold til én af disse hovedvalutaer ( pegging ), fx danske kroner til Euroen. Den kinesiske Renminbi peggede tidligere til Dollaren, men skiftede i sommeren 2005 til at pegge til en kurv af valutaer; i praksis ligger den stadig tæt op ad Dollaren. En valuta styrkes, når udlandets efterspørgsel efter den øges. Dette sker hvis man skal bruge valuta til at købe flere varer fra landet (importerer fra det), eller hvis man vil investere i landet, altså etablere virksomheder eller købe værdipapirer (især aktier og obligationer); normalt medfører en renteforhøjelse at valutaen stiger i værdi, fordi udenlandsk kapital tiltrækkes af det øgede afkast. Tidligere lagde økonomisk teori vægt på handelsbalancens påvirkning af kursen (svækkelse hvis underskud, fordi udlandet kun efterspørger lidt valuta for at købe varer i landet). I dag fokuseres på kapitalposternes indflydelse på kursen, fordi langt den meste valutaefterspørgsel beror på kapitalbevægelserne; den centrale sammenhæng bliver da, at lille kapitaltilstrømning til et land ringe køb af landets aktier og obligationer giver lille efterspørgsel efter valutaen og derfor lav værdi for denne. 7
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereMAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm
MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst
Læs mereMAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve
DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer
Læs mereMAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve
DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereØkonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på
Læs mere5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?
5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har
Læs mereMultiple Choice-test. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2
Multiple Choice-test Til hvert kapitel er en MC-test, der består af 4 under-tests. Hver af disse under-tests består af 4 udsagn, som du skal tage stilling til, om er korrekte. Der kan godt være flere korrekte
Læs mereØvelse 12 - Åbne økonomier
Øvelse 12 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 26. november 2008 Vi vender os nu imod åbne økonomier, dvs. at varer, tjenesteydelser og finansielle produkter kan bevæge sig mellem lande. Dette betyder at
Læs mereKAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager
Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer
Læs mereØkonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15
Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten
Læs mereNote 8. Den offentlige saldo
Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter
Læs mereKvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi
Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben
Læs mereKapitel 5. Underskud og Dollars USA s finansielle hegemoni
Kapitel 5. Underskud og Dollars USA s finansielle hegemoni Vi vender os nu og i de to resterende kapitel til USA s udenrigsøkonomi. Dette kapitel er nok lidt vanskeligere end de øvrige. Jeg prøver at forklare
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1
MAKROøkonomi Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt Vejledende besvarelse Opgave 1 Antag en lille åben økonomi med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser. Landet har oparbejdet et pænt
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2015
Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mereMarkedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald
Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereInformationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest
Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2017
Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988
Læs mere1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?
MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv
Læs mereUsikkerhed om Donald Trumps retning for USA
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk
Læs mereI et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)
MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)
Læs mere1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX
Læs merePengepolitikken i Danmark
UNDERVISNINGSSÆT 3: PENGEPOLITIK Pengepolitikken i Danmark Har du tænkt over, hvorfor eurokursen har været stort set den samme, hver gang du har været på ferie i et euroland? År efter år? Det er slet ikke
Læs mereMarkedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur
Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereEjerforhold i danske virksomheder
N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereHandels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink
Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet
Læs mereFinanskrisens grundlæggende begreber
Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning
Læs mereOp eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker
Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger
Læs mereStilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013
Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering
Læs mereUdsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015
Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015
Læs mereMarkedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!
Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede
Læs mereMarkedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!
Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mereMAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereEXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN
www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA marts 2017 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL 10. Marts 2017 4. kvartal endte med negativ vækst på 0,9%.
Læs mere(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)
1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug
Læs mereIS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.
IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er
Læs mereEXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN
www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 13-May-15 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,3% i 4. kvartal 014, men
Læs mereOpgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger
Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = 60 + 0:8 (Y T ) I = 250 10i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = 50 + 0:25Y M d = 0:25Y 10i
Læs mereØvelse 17 - Åbne økonomier
Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)
Læs mereMarkedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!
Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber
Læs mereBILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereMarkedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger!
Nyhedsbrev Kbh. 1. aug 2018 Markedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger! Fortsat udsigt til stabil global vækst jf.
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2016
Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Læs mereMarkedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!
Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.
Læs mereArtikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen
Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske
Læs mereUd fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.
\\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer
Læs mereEXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN
www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,
Læs mereGlobal 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002
Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en
Læs mereMarkedskommentar april: Mere politisk forudsigelighed i Europa!
Nyhedsbrev Kbh. 2. maj. 2017 Markedskommentar april: Mere politisk forudsigelighed i Europa! Europæiske og danske aktier var i storform i april måned. Det ser endelig ud til, at der kommer lidt mere ro
Læs mereTyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003
Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi
Læs mereMarkedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten!
Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2017 Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten! Februar blev en rigtig god måned for både aktier og obligationer med positive afkast i alle aktivklasser. Aktier blev
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
01-10-2017 01-11-2017 01-12-2017 01-01-2018 01-02-2018 01-03-2018 01-04-2018 01-05-2018 01-06-2018 01-07-2018 01-08-2018 01-09-2018 01-10-2018 NØGLETAL UGE 41 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
Læs mere7. Udenrigshandel og betalingsbalance
7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet
Læs mereMarkedskommentar september: Handelskrig so what!?
Nyhedsbrev Kbh. 1. okt. 2018 Markedskommentar september: Handelskrig so what!? Fortsat udsigt til fornuftig global vækst jf. OECDs ledende indikatorer Aktier er blevet billigere ift. indtjening og men
Læs mereUNDERVISNINGSSÆT 2: INFLATION. Inflation
UNDERVISNINGSSÆT 2: INFLATION Inflation Når du køber en cola i supermarkedet, har du en nogenlunde idé om, hvad den bør koste. Hvis den er væsentligt dyrere, er du med det samme klar over, at det er et
Læs mereDen næste finanskrise starter her
10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt
Læs mereMAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN
FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereØkonomisk vejr- og boligudsigt
Økonomisk vejr- og boligudsigt Scandic Odense den 25. januar 2017 Troels Theill Eriksen, Dansk Ejendomsmæglerforening Dagsorden Stor usikkerhed med Trump, Brexit og Kina Dansk økonomi væksten der kom tilbage
Læs mereEXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN
www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 16-May-16 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Væksten i Brasilien fortsatte den negative udvikling i 4. kvartal
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs mere7. Udenrigshandel og betalingsbalance
7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs merePengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen
Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereOpgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.
Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,
Læs mereTabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år
Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien
Læs mereObama overdrager stærk økonomi til Trump
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Obama overdrager stærk økonomi til Trump Den 20. januar indsættes Trump som USA s 45. præsident. Amerikansk økonomi er blevet stærkt forbedret
Læs mereMarkedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!
Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme
Læs mereMAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm
MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.
Læs mereDet peger op for renten
Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi
Læs mereBig Picture 4. kvartal 2014
Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mereOpgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave
6.1 Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik, der normalt anvendes i forbindelse med politiske bestræbelser
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K
HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at
Læs mereHjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up
Læs mereMarkedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!
Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid
Læs mere