Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14"

Transkript

1 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14 Deltagere: Masoum Moradi, Ulrik Sand Larsen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Afbud: Bo Hansen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Høring af forslag til Region Syddanmarks fremtidige fødeplan Høring af udkast til praksisplan på fysioterapiområdet i Region Syddanmark Indsats på træningsområdet Mødekalender Politiske indsatsområder Til efterretning...70

2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Høring af forslag til Region Syddanmarks fremtidige fødeplan 10/30350 Beslutningstema: Høring vedrørende Region Syddanmarks forslag til fremtidig fødeplan. Sagsfremstilling: Fødeplanen beskriver det samlede tilbud i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel med særlig vægt på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Denne fødeplan er den første efter regionernes dannelse, og afløser derfor de eksisterende fødeplaner i de tidligere amter. Med Region Syddanmarks nye fødeplan, ønsker man at samle de bedste indsatser, således at uanset hvor i regionen man bor, vil man modtage et ensartet, trygt og sammenhængende tilbud af høj kvalitet. Særlige opmærksomhedspunkter I dag kan man på OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus vælge mellem barselshvile på sygehuset, eller ambulant fødsel med udskrivelse inden for 24 timer (som udgangspunkt 4-6 timer efter fødslen). Med den nye fødeplan vil alle fødende skulle føde ambulant, med mindre særlige forhold gør sig gældende. I udkastet til fødeplanen kan det læses, at der på sygehusene er tilbud om barselsklinik indtil den kommunale sundhedspleje tager over, og det forventes at sundhedsplejersken aflægger besøg 3-5 dage efter fødslen. Hvis sundhedsplejen skal aflægge besøg hos alle fødende efter 3-5 dage, vil den observation og støtte, som tidligere fandt sted under indlæggelsen, nu finde sted i hjemmet, og medføre ekstra besøg i den første uge. Sundhedsplejerskens opgaver vil bl.a. være observation for gulsot, observation af om amning eller anden ernæring er etableret, moderens fysiske restitution, barnets trivsel og familiens psykiske velvære. En større andel af ambulante fødsler vil således kræve en øget indsats af den kommunale sundhedspleje efter fødslen i form af flere og tidligere besøg. Svendborg Kommunes fødende, har indtil nu selv kunne vælge ligge tiden på sygehuset. Med tvungen ambulant fødsel og tidligere og mere sundhedspleje i kommunen, vurderer Svendborg Kommune, at der er tale om en klar opgaveglidning og opgaveoverdragelse. Denne opgaveglidning og opgaveoverdragelse har konsekvenser for kommunens planlægning, opgaveløsning, og ikke mindst økonomi. For at ruste forældrene til ambulant fødsel, beskriver fødeplanen, at der til gengæld skal bruges flere ressourcer til fødsels- og forældreforberedelse. 64

3 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Opgaven med fødsels- og forældreforberedelse varetages i dag af jordemødrene, og foreslås fremadrettet udført i samarbejde med sundhedsplejen. Ved tidligere inddragelse af sundhedsplejen skabes en øget tværfaglighed og et mere sammenhængende forløb for familien. Sundhedsplejerskernes deltagelse i fødsels- og forældreforberedelse og øget tværfaglighed er positivt, men må betragtes som opgaveglidning/opgaveoverdragelse, der ikke er finansieret. Økonomiske konsekvenser: Vedtages fødeplanen som beskrevet, vil der ske en opgaveglidning. Flere arbejdsopgaver flyttes fra fødestedet til den kommunale sundhedspleje, og er ikke finansieret. Lovgrundlag: Indstilling: Administrationen indstiller, at der afsendes vedlagte høringssvar Bilag: Åben - Fødeplan pdf Åben - Høringssvar vedr. Region Syddanmarks fremtidige fødeplan Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Afsendes med tilføjelse. 2. Høring af udkast til praksisplan på fysioterapiområdet i Region Syddanmark 10/38367 Beslutningstema: Høring af udkast til praksisplan på fysioterapiområdet i Region Syddanmark. Sagsfremstilling: Regionen og kommunerne i regionen skal udarbejde en fælles plan for tilrettelæggelse af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen. Planen danner grundlag for beslutning om forhold vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet, fx opslag af nye ydernumre eller 65

4 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den indskrænkning i kapaciteten i praksissektoren i forskellige egne af regionen. Planen gælder typisk for en periode på 4 år. I Region Syddanmark har Samarbejdsudvalget for Fysioterapi (tværsektorielt udvalg) valgt at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af to repræsentanter fra regionen, to repræsentanter fra de praktiserende fysioterapeuter og to repræsentanter fra kommunerne. Denne gruppe har i fællesskab udarbejdet nærværende udkast til en fælles praksisplan. Praksisplanlægningen foretages med henblik på at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i alle områder i regionen, og udarbejdes under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger, samt den regionale og kommunale økonomi. Regionen og kommunerne i regionen bør i praksisplanlægningen særligt tilgodese behovet for tilbud om fysioterapi til bevægelseshæmmede i alle lokalområder. I modsætning til fx sundhedsaftaler, der er reguleret ved lov, er praksisplanen ligesom det meste af reguleringen af aktiviteterne i praksissektoren baseret på en aftale. Overenskomstens parter (herunder Danske Regioner og KL) har aftalt, at der udarbejdes en fælles praksisplan, som forpligter både fysioterapeuter, region og kommunerne i regionen. Fysioterapeuterne i praksissektoren yder både almindelig og vederlagsfri fysioterapi. Når de tilslutter sig den ene overenskomst, tilslutter de sig samtidig den anden, og må nødvendigvis ses i sammenhæng, fordi ændringer på det ene område har konsekvenser for kapacitet og aktivitet på det andet. Dette er baggrunden for, at der er behov for én fælles praksisplan for almindelig og vederlagsfri fysioterapi, som er indholdsmæssigt og økonomisk forpligtende både for regionen og kommunerne i regionen. Patienter henvist til vederlagsfri fysioterapi får frit valg mellem et tilbud i praksissektoren og et eventuelt kommunalt tilbud. I praksisplanen skal fremover beskrives de kommunale tilbud, herunder kapacitet og målgruppe, fordi udviklingen af disse har afledt virkning på kapaciteten i praksissektoren. Der er udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar. Nødvendigheden af samarbejde og koordination mellem kommuner, regioner og praktiserende fysioterapeuter er fastslået i overenskomsterne om almindelig og vederlagsfri fysioterapi i et protokollat (fælles hensigtserklæring). Parterne har her forpligtet sig til at optimere og vedligeholde kommunikation mellem sektorerne, fremme en dialog på kommuneniveau om de fysioterapeutiske tilbud, understøtte kvalitetsudviklingsprojekter der går på tværs af sektorgrænser m.v. 66

5 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Efter høringsperioden samler arbejdsgruppen alle høringssvarene og reviderer praksisplanen på denne baggrund. Praksisplanen sendes herefter til behandling i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi, som sender planen videre til parterne Regionsråd og Byråd med anbefaling om endelig godkendelse. Praksisplanen forventes forelagt byrådene til godkendelse i januar Indstilling: Administrationen indstiller, at der afsendes vedlagte høringssvar Bilag: Åben - Politisk høringssvar Åben - Udkast til praksisplan for fysioterapi Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Afsendes. 3. Indsats på træningsområdet /14264 Beslutningstema: Indsats på træningsområdet i Sagsfremstilling: I forbindelse med vedtagelsen af budget for 2011 og overslagsårene, er der afsat 0,5 mio. kr. i 2011, 1,0 mio. kr. i 2012 og 1,5 mio. kr. i 2013, til at imødegå stigningen i antallet af genoptræningsplaner. På møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget marts 2010 blev det besluttet, at opnormere træningsafdelingen med 2 ekstra terapeutstillinger samt udgifter til kørsel frem til , svarende til ca. 1 mio. kr. årligt. Udgiften blev finansieret inden for sundhedsområdets samlede drift, ved at udsætte bl.a. uddannelse, projekter, samt investeringer i røntgen- og træningsudstyr. De 0,5 mio. kr. der nu er bevilget til 2011 rækker således ikke til at opretholde denne nødvendige opnormering, og dækning af kørselsudgifter. Af budgetforliget 2011 fremgår, at 50 % af de indefrosne overførsler fra 2009 frigives i % af de indefrosne overførsler fra 2009 på drift og rammen/pulje til sundhedsfremme og forebyggelse udgør 1,7 mio. kr. Det foreslås at anvende 0,5 mio. kr. af denne overførsel til opnormering på træningsområdet i Træningsafdelingen vil også i løbet af 2011 følge udviklingen tæt. 67

6 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Økonomiske konsekvenser: At der anvendes 0,5 mio. kr. af de indefrosne overførsler til opnormering i træningsafdelingen i Indstilling: Administrationen indstiller, at 0,5 mio. kr. af de indefrosne overførsler fra 2009 på udvalgets område tilføres træningsområdet i Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Indstilling følges. 4. Mødekalender /3183 Beslutningstema: Fastsættelse af datoer for møder i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Sagsfremstilling: Møderne foreslås afholdt på følgende torsdage: 6. januar 3. februar 3. marts 7. april 5. maj 9. juni 11. august 1. september 6. oktober 3. november 1. december Mødetidspunkt aftales i udvalget. Forslag til mødeplan fra Direktionssekretariatet for samtlige udvalg vedlægges. 68

7 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Indstilling: Administrationen anbefaler, at mødeplanen godkendes mødetidspunkt fastsættes Bilag: Åben - Endelig vedtaget kalender for Byrådet og Økonomiudvalget 2011 Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Mødeplanen godkendes, idet møderne fortsat starter kl Politiske indsatsområder /38430 Beslutningstema: Drøftelse af indsatsområder Sagsfremstilling: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på sundheds- og forebyggelsesområdet. Det drejer sig konkret om opgaver indenfor : - Sundhedsfremme og forebyggelse - Tandpleje - Træning - Sundhedstjenesten I den forbindelse er der blandt andet i 2007 vedtaget en generel sundhedspolitik, der vedlægges som bilag. Sundhedspolitikken, der beskriver den overordnede ramme for Svendborg Kommunes sundheds- og forebyggelsesindsats, er det overordnede politiske aftryk for området. I politikken fastlægges en række overordnede mål, indsatsområder samt politiske strategier. Efter vedtagelsen af sundhedspolitikken, prioriterede Sundheds- og forebyggelsesudvalget tre indsatsområder, der skulle have ekstra fokus i byrådsperioden : Funktionsniveau hos ældre Børn og bevægelse Unge og rusmidler Der programsættes herved en indledende drøftelse af den forestående proces, 69

8 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den med henblik på udpegning af indsatsområder for perioden Det bemærkes, at Sundheds- og Forebyggelsesudvalget på mødet i juni 2010 besluttede at fortsætte drøftelsen af sundhedspolitikken generelt i foråret 2011 Indstilling: Til foreløbig drøftelse. Bilag: Åben - Årsrapport 2009 Åben - Status på sundhedsområdet Åben - Sundhedspolitik Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Drøftet. 6. Til efterretning 10/1339 Beslutningstema: Til efterretning Sagsfremstilling: 1. Orientering fra formanden 2. Orientering fra udvalgets medlemmer 3. Orientering fra direktørområdet 1. Den kommunale tandpleje - Centralklinikken 2. KL s sundhedskonference mandag den 17. januar 2011: Udfordringer og dilemmaer i kommunernes forebyggelse - fokus på de syge borgere. 3. Temadag om Det sunde valg den 9. december 2010 kl i Eigtveds Pakhus, København Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 70

9 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:00 Masoum Moradi Ulrik Sand Larsen Bo Hansen Gert Rasmussen Ulla Larsen 71

10 Bilag: 1.1. Fødeplan pdf Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 04. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

11 Fødeplan i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk UDKAST

12

13 Forord Fødeplanen for Region Syddanmark er udarbejdet af Region Syddanmark med deltagelse af repræsentanter fra kommuner, almenpraksis og de 4 sygehusenheder. Planen har været i høring hos alle interessenter og samarbejdspartnere og er godkendt af regionsrådet den Fødeplanen er udarbejdet på baggrund af Sundhedsloven og Anbefalinger for svangreomsorgen som Sundhedsstyrelsen udgav i Med fødeplanen ønsker Region Syddanmark at give et ensartet, trygt og sammenhængende tilbud på et højt kvalitetsniveau, såvel på den faglige, organisatoriske som på den patientoplevede kvalitet. Dette er den første udgave af fødeplanen efter regionernes dannelse og afløser de tidligere fødeplaner i de gamle amter. De fire tidligere amter, Fyn, Vejle, Ribe og Sønderjylland har varetaget svangreomsorgen efter gældende lov, men også med forskellige tilbud. Fødeplanen har indføjet de bedste og evidensbaserede eksempler fra de gamle amter og anbefaler dem gjort til regionale tilbud. En særlig fokuseret indsats tilbydes gravide med rusmiddelproblemer og deres børn, ved at der sker en opprioritering af familieambulatorierne. Dette med henblik på at forbedre barnets muligheder for et godt liv. Fødeplanen beskriver tilbuddene til kvinden, barnet og familien i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Der lægges vægt på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejdet med familien og om familien og på koordinering af tilbuddene. Samtidig er fødeplanen også et opslagsværk primært rettet mod de fagprofessionelle der varetager opgaverne i forhold til svangreomsorgen. Det er Region Syddanmarks ambition at skabe et sammenhængende, patientorienteret, tidssvarende, kvalitetsbevidst og effektivt sundhedsvæsen for de borgere der har brug for vores hjælp. Det er intentionen at Fødeplanen kan medvirke til dette. Formand for styregruppen Ditte Thinggaard Sygeplejefaglig direktør 3

14 Indhold 0 Anbefalinger Læsevejledning Indledning Sundhedslovens bestemmelser på området Formål og principper for svangreomsorgen Baggrund for og indhold i Fødeplan for Region Syddanmark Sundhedsstyrelsens anbefalinger og tilbuddene i Region Syddanmark Fremadrettede opgaver og aktiviteter Svangreomsorgens udfordringer Social ulighed i sundhed Den overvægtige gravide Tobak For tidlig fødsel Intrauterin væksthæmning Medfødt misdannelse Fødesteder, svangreambulatorier og jordemoderkonsultationer i Region Syddanmark Sundhedsstyrelsens specialevejledning Valg af fødested Hjemmefødsler Fødsel på Sygehus Fødestederne det lægelige tilbud med mere Beskrivelse af fødestedernes fysiske rammer i forbindelse med indlæggelse i barselperioden Fødesteder og svangreambulatorier adresser og telefonnumre Jordemoderkonsultationer - adresser og telefonnumre Visitation, samarbejde og kommunikation Visitation Primær visitation Sekundær visitation Fagpersonernes ansvar og roller, herunder inddragelse af andre samarbejdspartnere Kommunikation og samarbejde, herunder udveksling af informationer I graviditeten Fødslen Barselperioden sygehusets opgaver Sundhedsplejersken efter fødslen ugers undersøgelsen hos den praktiserende læge It-understøttelse af samarbejdet i svangreomsorgen It-anvendelse Forudsætninger It-udvikling Fødeplan i Region Syddanmark

15 Indhold 7 Differentiering af svangreomsorgen Niveau Niveau Niveau Niveau Forløbsprogram for graviditeten Forløbsprogram for barselperioden Basistilbudet i graviditeten Undersøgelser hos praktiserende læge Prækonceptionel rådgivning Første graviditetsundersøgelse hos praktiserende læge (6-10 uger) Lægeundersøgelse 25 uger Lægeundersøgelse 32 uger Jordemoderkonsultationer Første jordemoderkonsultation uger Jordemoderkonsultation 21 uger Jordemoderkonsultation 29 uge Jordemoderkonsultation 35 uger (førstegangsfødende) eller 36 uge (flergangsfødende) Jordemoderkonsultation 37 uger (førstegangsfødende) Jordemoderkonsultation 39 uger Jordemoderkonsultation ved overskridelse af termin 41 uger Gruppekonsultation - med fødsels og forældreforberedelse Åben jordemoderkonsultation Opsøgende virksomhed ved jordemoder Pjecer Pjecer fra officielle myndigheder Regionale pjecer Blodprøvetagning og håndtering Anti-D behandling i graviditeten Medicin til gravide og ammende Gravide og arbejdsmiljø Graviditetsundersøgelser Fraværsmelding kontra sygemelding Arbejdsmedicinsk afdelings deltagelse Love og regler på området Sygdom i relation til graviditeten - 6 stk. 2, nr Arbejdet udgør en mulig risiko for barnet - 6 stk. 2, nr Arbejdsskadeforsikringsloven EU-direktiver Arbejdsmiljøloven Arbejdsmiljøfaktorer Fysiske arbejdsmiljøfaktorer Ergonomiske arbejdsmiljøfaktorer Biologiske arbejdsmiljøfaktorer Kemiske arbejdsmiljøfaktorer

16 Indhold 14 Kommunen og sundhedsplejerskens tilbud i graviditeten Specialkonsultationer i jordemoderregi Konsultation for gravide med særlige behov Konsultation for overvægtige gravide med BMI Konsultation for gravide, der venter mere end ét barn Risikovurdering og fosterdiagnostik de forskellige tilbud Gravide med øget risiko Risikovurdering og fosterdiagnostik Svangreambulatoriet og forskellige teams Svangreambulatoriet Teams i svangreambulatoriet Fødselsaftale team Amme team Akupunktur team Diabetes team Familieambulatoriet Organisering af Familieambulatoriet Regionsfunktionen i form af Familieambulatorie på OUH Formaliseret samarbejde mellem Familieambulatoriet på OUH og fødestederne i Esbjerg, Kolding og Sønderborg Indsatsen under graviditet, fødsel og i barselsperiode Indsatsen over for barnet Samarbejde Særlige belastede gravide Henvisning Fødsels- og forældreforberedelse Forskellige tilbud Hovedtemaerne i den fødsels- og forældreforberedende undervisning Fødsels- og forældreforberedelse som holdtilbud Tematilbud Åbent hus Fødsels- og forældreforberedelsestilbud til særlige grupper Unge gravide Overvægtige gravide BMI Gravide, der venter mere end et barn Den normale og den patologiske fødsel Jordemoderens tilstedeværelse under fødslen Observation af barnet under fødslen Smertebehandling i forbindelse med vaginal forløsning Fødeplan i Region Syddanmark

17 Indhold 21 Det raske og det syge nyfødte barn På fødestuen Undersøgelse af det nyfødte barn Måling af navlesnors-ph RhD (rhesus) immunprofylakse K-vitaminindgift Hepatitis B vaccination Hypoglykæmi I barselperioden Neonatal biokemisk screening Hørescreening Børn med særlig risiko for udvikling af allergisk sygdom (allergidisponerede børn) Gulsot (icterus neonatarum) Conjunctivitis hos nyfødte Den normale og den patologiske barselperiode Visitation til barsel Ambulant fødsel Patologiske barselforløb Vejledning i forbindelse med udskrivelse Vejledning vedrørende barnet Vejledning til moderen/ partneren Barselklinik Efterfødselssamtale ved jordemoder Samtale efter patologisk eller traumatisk forløb Hjemmefødsler Fødsler på Sygehusenheden Ærø Fødsler i Niebüll Kommunerne og sundhedsplejerskens tilbud efter fødslen uger undersøgelsen hos den praktiserende læge Visitation af gravide og fødende - og senere opfølgning - afsnittet har egen indholdsfortegnelse

18 0 Anbefalinger I fødeplanen for Region Syddanmark fremgår nedenstående anbefalinger blandt andet med baggrund i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorg (2009). Sundhedsstyrelsens anbefalinger beskriver spekteret fra lovbundne krav til rådgivning om hensigtsmæssige tiltag. Ændringer i og harmonisering af tilbuddene i Region Syddanmark Basistilbud i graviditeten Konsultationer hos den praktiserende læge og jordemoder følger uændret Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg. Hos jordemoderen er der tilbud om individuel- eller gruppekonsultation, herudover er der tilbud om åben konsultation. Sammenlægninger af jordemoderkonsultationer. Tilbuddene Indenfor svangreområdet er differentierede. Alle får et basistilbud i graviditeten, som efter behov suppleres med andre tilbud til specifikke grupper. Såvel de første- som flergangsfødende forberedes til ambulant fødsel/ tidlig udskrivelse i graviditeten, dels i forbindelse med helbredsundersøgelserne hos jordemoderen og den praktiserende læge, dels i form af fødsels- og forældreforberedelse. Screening for HIV og syfilis genindføres i forbindelse med første graviditetsundersøgelse hos den praktiserende læge. Den basale information vedrørende risikovurdering og fosterdiagnostik gives hos den praktiserende læge. Ved behov for udvidet information henvises den gravide til individuel information hos speciallæge på fødestedet. Gravide, som er rhesusnegative vil fremover få tilbud om undersøgelse af barnets rhesustype i graviditetsuge 25. Hvis barnet er rhesuspositivt, anbefales det at give moderen en indsprøjtning ned anti-d immunglobulinprofylakse i graviditetsuge 29. Særlige tilbud til gravide Der er udarbejdet fælles regionale retningslinjer for visitation af gravide og fødende. Retningslinjerne er harmoniserede og beskrevet ud fra de forskellige patientgrupper med baggrund i Sundhedsstyrelsens Specialevejledninger. Retningslinjerne beskriver endvidere opgavefordelingen mellem de fagprofessionelle. Sundhedsplejerskerne inddrages i graviditeten ved behov og i forhold til særlig udsatte grupper. Gravide rygere og gravide med overvægt henvises til kommunen med henblik på forebyggende indsats. Der oprettes specialkonsultationer i jordemoderregi for forskellige grupper af gravide med behov for en særlig indsats. Der tilrettelægges forskellige tværfaglige tilbud indenfor den fødsels- og forældreforberedende undervisning, herunder også til særlige grupper med specielle problemstillinger. Der tilrettelægges forskellige tilbud i svangreambulatorierne, herunder særlige teams, til de gravide, som har behov for yderligere indsats på grund af medicinske, obstetriske, sociale og/ eller psykiske risikofaktorer, som har behov for yderligere indsats udover basistilbuddet hos den praktiserende læge og jordemoderen. Der oprettes familieambulatorier for gravide med rusmiddelproblemer og deres børn op til 7 år med baggrund i Sundhedsstyrelsens anbefaling om Familieambulatorier. Indsatsen er tværfaglig og tværsektoriel, samt indbefatter et tæt samarbejde med og omkring kvinden/ familien. Familieambulatoriet varetager indsatsen over for gravide med alvorlige psykiske lidelser, gravide udviklingshæmmede og/ eller gravide med svære psykosociale problemstillinger. 8 Fødeplan i Region Syddanmark

19 O Familieambulatoriet skal forestå udarbejdelsen af fælles materiale vedrørende indsatsen for familieambulatoriernes målgruppe. Indsatsen i forhold til gravide, som ønsker kejsersnit på moders ønske styrkes, endvidere styrkes indsatsen for at forebygge kejsersnit på moderen ønske. Fødslen Der anbefales en regional hjemmefødselsordning model 2. Jordemoderens tilstedeværelse under fødslen prioriteres højt og relevant smertelindring tilbydes i samarbejde med kvinden. Den rutinemæssige undersøgelse af raske nyfødte indenfor den første uge bortfalder, såvel på fødestedet som hos den praktiserende læge. Barselperioden og tiden efter Kvinder med ukompliceret graviditet og fødsel føder ambulant. Der oprettes barselklinikker i forbindelse med fødestederne, hvor familien kan henvende sig efter udskrivelsen og få råd og vejledning, indtil sundhedsplejersken har været på sit første besøg. Ved behov for indlæggelse i barselperioden bør der være mulighed for, at mor og barn kan være sammen under hele indlæggelsen. Mor og barn bør så vidt muligt ikke adskilles, med mindre der er medicinsk indikation herfor. Ligeledes bør der være mulighed for, at faderen/ partneren kan være med under hele forløbet. Der tilbydes efterfødselssamtale ved jordemoder. Der tilbydes opfølgningssamtale ved obstetriker og jordemoder til kvinder/ familier, som har haft et patologisk fødselsforløb og/ eller har oplevet fødselsforløbet som traumatisk. Fremadrettede anbefalinger op opgaver Samarbejde og kommunikation Der nedsættes et permanent tværfagligt og tværsektorielt fødeplanudvalg - kaldet følgegruppe til Fødeplanen. Der igangsættes et udviklingsprojekt vedrørende it-understøttelse af fødeplanen. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde udbygges, blandt andet via faglige netværk og forskellige mødefora. Registrering, kvalitet, udvikling og forskning Der sættes fokus på ensartet og sammenlignelig registrering og dokumentationpå tværs af regionen. Der arbejdes til stadighed med kvalitet- og kvalitetsudvikling indenfor de til enhver tid afstukne retningslinjer, såvel regionale som nationale retningslinjer. Der etableres et fælles regionalt perinatalt audit og audit på risikovurdering og fosterdiagnostik. De fagprofessionelle opfordres til forskning indenfor svangreomsorgens virksomhedsområde. Forskningsprojekter Indenfor svangreområdet i Region Syddanmark gøres tilgængelig for svangreomsorgens aktører i form af links i Fødeplanen. Nye (lokale) tilbud iværksættes som udviklings- og forskningsprojekter, der evalueres med henblik på eventuel udbredelse i den øvrige del af regionen. Der indgås aftaler om obstetrisk færdighedstræning for jordemødrene i ø-ordningen og personalet på Sygehusenheden Ærø. 9

20 0 Kvinder der er fedmeopereret følges og føder på Odense Universitetshospital, Odense for at opsamle erfaring på området. Der oprettes en database, og der foretages en evaluering efter en tre års registreringsperiode. Oplysninger vedrørende den gravide og fosteret bør samles let tilgængeligt for pædiatere, når disse kaldes til fødestuen. Forebyggelse og behandling af overvægt forbedres, nye metoder afprøves og der forskes på området. Der oprettes en database for gravide overvægtige. Informationsmateriale, politikker og manualer Der udarbejdes fælles regionalt informationsmateriale om de forskellige tilbud til gravide, fødende og barslende kvinder. Der udarbejdes en fælles regional tværfaglig og tværsektoriel ammepolitik. Der udarbejdes en fælles regional manual for hovedtemaerne og indholdet i den fødsels- og forældreforberedende undervisning. Patientrettet tilbud Der etableres et ensartet tilbud om undersøgelse af børn, som dør før, under eller lige efter fødslen og obduktionerne centraliseres. Erfaringerne fra projektet i Kolding og tilbuddet i Odense danner baggrund for tilrettelæggelse af et tilbud i Region Syddanmark til forældre, som har mistet et spædbarn. Den fødsels- og forældreforberedende undervisning kan med fordel gives i samarbejde med kommunen. Fysisk forebyggende træning og forberedelse ved fysioterapeut gives i kommunalt regi. 10 Fødeplan i Region Syddanmark

21 Læsevejledning 1 Læsevejlednigen giver en kort redegørelse for fødeplanens opbygning. De første afsnit i planen 2, 3 og 4 danner den overordnede ramme for fødeplanen, mens de resterende afsnit beskriver den faglige udmøntning af rammen. Når fødeplanen læses i sammenhæng vil der forekomme en del gentagelser. Baggrunden herfor er, at fødeplanen dels er udviklet som en referenceramme, dels som et arbejdsredskab og opslagsværk til brug i det daglige arbejde for de fagprofessionelle. Afsnit 3 og 4 beskriver sundhedsstyrelsens anbefalinger og Region Syddanmarks tilbud og fremadrettede opgaver og aktiviteter(afsnit 3) samt redegør kort for svangreomsorgens udfordringer (afsnit 4). Afsnittene er primært henvendt til politikere og administrativt personale, som oplysende baggrundsviden. Afsnit 5 beskriver mulighederne for fødested, samt de forskellige fødesteders lægefaglige tilbud. I afsnittet kan der findes adresser og telefonnumre på fødestederne, svangreambulatorierne og jordemoderkonsultationerne i Region Syddanmark. Afsnit 6 redegør for de overordnede principper og retningslinjerne for den primære og sekundære visitation af de gravide. Afsnittet fastlægger endvidere retningslinjer for samarbejdet og kommunikationen mellem de forskellige faggrupper og sektorer før, under og efter fødslen. Afsnit 7 resumerer sundhedsstyrelsens anbefalinger for differentiering af svangreomsorgen. Niveaudelingen danner baggrund for tilbuddene til og opdelingen af de gravide, fødende og barslende i Region Syddanmark. Afsnit 8 og 9 beskriver basistilbuddet til de gravide. Afsnit 8 redegør for indholdet i standardundersøgelserne hos egen læge og jordemoder: Først beskrives formålet med den enkelte undersøgelse, dernæst hvad det skal tales om og endelig den fysiske undersøgelse. Endvidere beskrives mulighederne for gruppekonsultationer og åben jordemoderkonsultation. Afsnit 9 oplister anbefalede pjecer til de gravide. Afsnit 10, 11 og 12 angiver retningslinjerne for blodprøvetagning og håndtering hos de praktiserende læger (afsnit 10). Afsnit 11 beskriver de nye retningslinjer for Anti-D behandling og afsnit 12 redegør kort for anbefalinger vedr. medicin til gravide og ammende. Afsnit 13 beskriver de risikofaktorer gravide kan udsættes for i deres arbejde, og hvad det kan have af konsekvenser for kvinden og barnet. Derudover beskrives det lovmæssige grundlag for, hvornår gravide skal fraværsmeldes eller sygemeldes på grund af deres arbejde. Afsnit 14 og 15 beskriver udvidede tilbud til de gravide. Afsnit 14 beskriver kommunerne og sundhedsplejerskens tilbud i graviditeten og afsnit 15 beskriver mulighederne for specialkonsultationer hos jordemoder. Afsnit 16 redegør for tilbuddet om risikovurdering og fosterdiagnostik, både det generelle tilbud og tilbuddet til gravide med øget risiko. 11

22 1 Afsnit 17 og 18 gennemgår de særlige tilbud i svangreambulatoriet og familieambulatoriet. Familieambulatoriet tager sig af særligt belastede gravide, specielt med henblik på gravide med rusmiddelproblemer. Indsatsen i forhold til gravide misbrugere er intensiveret og indsatsen i forhold til børnene op til 7 års alderen er ny, hvorfor der er en særlig beskrivelse heraf (afsnit 18). Afsnit 19 beskriver de forskellige fødsels- og forældreforberededende tilbud. Tilbuddene er delt op i forskellige temaer og indholdet i disse beskrives. Endvidere redegøres der for mulighederne for holdtilbud, tematilbud og åbent hus arrangementer. Derudover beskrives tilbud til særlige grupper. Afsnit 20, 21 og 22 redegør for retningslinjer og tilbud i forbindelse med den normale og patologiske fødsel (afsnit 20), observation og undersøgelse af det raske og det syge barn (afsnit 21). I afsnit 22 redegøres der for retningslinjerne og tilbud for den normale og patologiske barselsperiode. Afsnit 23, 24 og 25 beskriver retningslinjerne for og særlige forhold ved hjemmefødsler (afsnit 23), fødsler på Sygehusenheden Ærø (afsnit 24) og fødsler i Niebüll (afsnit 25). Afsnit 26 og 27 beskriver kommunerne og sundhedsplejerskens lovpligtige tilbud efter fødslen (afsnit 26). Afsnit 27 redegør for indholdet i 8 ugers undersøgelsen hos den praktiserende læge. Afsnit 28 redegør for retningslinjerne for visitation af gravide og fødende, samt senere opfølgning. Afsnittet er primært et opslagsværk for fagprofessionelle, og hvert område er beskrevet med hyppighed, risici og håndtering. 12 Fødeplan i Region Syddanmark

23 Indledning 2 Fødeplanen for Region Syddanmark er udarbejdet som en naturlig konsekvens af etablering af regionerne. Fødeplanen er blandt andet udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg, som udkom i Anbefalingerne er en revision af tidligere retningslinjer for området. Betegnelsen Svangreomsorg anvendes som et samlet begreb for sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselperioden. Sundhedsvæsenet har forskellige tilbud til de gravide, fødende og barslende kvinder organiseret som et forebyggende sundhedsprogram. Alle tilbydes sundhedsfremme og forebyggelse, og en mindre del får på grund af specielle behov endvidere tilbud om behandling. Svangreomsorgen er karakteriseret ved, at den ydes på tværs af primærsektor og sygehusvæsenet. Et andet væsentligt omdrejningspunkt for den regionale svangreomsorg er derfor det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i forhold til at give et kvalificeret og attraktivt tilbud til kvinder under graviditet, fødsel og barsel, som er i overensstemmelse med kvindens livssituation og behov. Det er vigtigt, at kvinden og hendes familie oplever sammenhæng og kvalitet i tilbuddene. Formålet med en Fødeplan Formålet med en fødeplan er, at den blandt andet skal beskrive: Områdets tilbud til de gravide, fødende og barslende kvinder Samarbejdet mellem de forskellige fagpersoner og den enkelte kvinde/ familie Koordinering af tilbuddene. Planen skal herudover tjene forskellige formål i forhold til forskellige målgrupper: Planen skal orientere de centrale myndigheder om tilrettelæggelsen af svangreomsorgen i området og udmøntning af love og anbefalinger Planen skal i forhold til de besluttende instanser i området fremlægge forslag til den fortsatte udvikling af svangreomsorgen Planen skal orientere de forskellige fagpersoner i svangreomsorgen om tilbud, tilrettelæggelse og udviklingstiltag Planen skal fungere som en del af det fælles forståelses- og arbejdsgrundlag for de forskellige fagpersoner. Intentionerne bag den regionale fødeplan er, at den skal medvirke til, at de gravide og fødende i Region Syddanmark får et ensartet tilbud i relation til deres behov, samt at opgavefordelingen og samarbejdet mellem de forskellige instanser er klarlagt. Ligeledes er det hensigten til stadighed at forbedre fødselshjælpens resultater og sikre en optimal udnyttelse kvalitativt og kvantitativt af den primære og sekundære sundhedstjeneste. 2.1 > Sundhedslovens bestemmelser på området Svangreomsorgsområdet reguleres i sundhedsloven, der udmønter kommunalreformen på sundhedsområdet. Sundhedsloven indeholder de grundlæggende regler om sundhedsmyndighedernes pligt og patienternes rettigheder, herunder forhold med betydning for svangreomsorgsområdet. Af sundhedslovens bestemmelser følger, at gravide, som har bopæl (tilmeldt folkeregistret) her i landet, har ret til ydelser efter loven, og at bopælsregionen afholder udgifterne til ydelserne. 13

24 2 Forebyggende helbredsydelser Ifølge Sundhedslovens 61, stk.1, yder regionsrådet vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser hos en læge samt vejledning om svangerskabshygiejne til kvinder ved graviditet. Herudover yder regionsrådet ifølge lovens 83 forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder samt jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet. Ifølge Sundhedslovens 118 har kommunalbestyrelserne ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser herunder bl.a. sundhedsplejerskebesøg. Sundhedsloven og de regler, der er fastsat i medfør af loven, viderefører således det tilbud om graviditets- og fødselsydelser, der fremgik af den tidligere lovgivning på området. Frit sygehusvalg Gravide er omfattet af sundhedslovens bestemmelser om frit sygehusvalg. Det vil sige, at gravide kan vælge mellem fødesteder på bopælsregionens sygehuse samt fødesteder på sygehuse i andre regioner. Et sygehus kan dog af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage personer fra andre regioner. Generelle bestemmelser Vedr. patienters retsstilling, tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, herunder underretningspligt henvises til Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. Svangreomsorg 2009 og de bagvedliggende love, vejledninger med mere. Sundhedsstyrelsens myndighedsopgave Sundhedsstyrelsen fastsætter i kraft af sine myndighedsopgaver retningslinjer og anbefalinger for området, bl.a. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg 2009 Retningslinjer for fosterdiagnostik prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik. September 2004 Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 28. november 2006 om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Bekendtgørelse om helbredsundersøgelser af gravide nr. 295 af 20. april 2009 Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier. Sundhedsstyrelsen 2009 Sundhedsstyrelsens specialevejledninger. November - december > Formål og principper for svangreomsorgen Dette afsnit er skrevet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg 2009 og er uddrag heraf. Formål Formålet med sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselperioden er at bidrage til, at mor og barn får så godt et forløb som muligt. Indsatsen skal være sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende samt styrke og bistå kvinden og hendes partner/familie under hele forløbet. Målet er, at denne periode gennemleves som en sammenhængende, naturlig livsproces med mulighed for personlig udvikling og tryghed. 14 Fødeplan i Region Syddanmark

25 2 Principper Svangreomsorgens anbefalinger er udformet med henblik på at sikre: Medinddragelse af den gravide Kvalitet i sundhedsvæsenets indsats Mulighed for en differentieret ydelse i forhold til den enkelte. Den praktiserende læge er den gennemgående person og kan som sådan sikre kontinuitet ved at følge kvinden og hendes partner før, under og efter graviditeten. Jordemoderen er den fagperson, som den gravide har mest kontakt med under graviditeten og den centrale fagperson under fødslen. Den obstetriske speciallæge inddrages ved komplicerede graviditeter og fødsler. Efter behov tilbydes tværfaglig og tværsektoriel støtte ved for eksempelvis andre speciallæger eller specialafdelinger, fysioterapeut, psykolog, sundhedsplejersker, kommunale sagsbehandlere eller kommunale forebyggelsestilbud. Sundhedsvæsenet bør vise særlig opmærksomhed over for: Gravide, hvis livsvilkår eller livsstil medfører særlig risici for mor og/ eller foster Kvinder, hos hvem graviditeten eller fødslen kan forventes at blive kompliceret. Risikobegrebet Graviditet, fødsel og barsel forløber for de fleste kvinder som en normal, spontan livsproces, der resulterer i fødsel af et fuldbårent barn, som er levedygtigt, normalvægtigt og velskabt. Nogle graviditeter får imidlertid et uønsket forløb med abort, væksthæmning eller for tidlig fødsel. Eller der kan opstå eller ske forværring af sygdom hos moderen. Nogle graviditeter resulterer i fødsel af et sygt, misdannet, handicappet eller dødt barn. Sundhedsvæsenet tilbyder en særlig målrettet, forebyggende og behandlende indsats til gravide, hvis graviditet er forbundet med øget risiko for et sådant uønsket forløb. 15

26 3 Baggrund for og indhold i Fødeplan for Region Syddanmark Fødeplanen for Region Syddanmark er blandt andet udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsen anbefalinger for Svangreomsorg Anbefalingerne for Svangreomsorg erstatter Sundhedsstyrelsens retningslinjer for Svangreomsorg De gennemgående holdninger i Sundhedsstyrelsens anbefalinger er som hidtil: At graviditet, fødsel og barsel er naturlige livsprocesser At sundhedsvæsenets indsats omfatter sundhedsfremme, forebyggelse og behandling At der ydes en differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte gravides ønsker og behov. Målgruppen for anbefalingerne er: Sundhedsfaglige ledere Administratorer og beslutningstagere Sundhedspersonale i region og kommuner. Anbefalinger for Svangreomsorg støtter den udvikling, der allerede er i gang Indenfor svangreområdet. Dette afspejler sig i en grundig beskrivelse af de særlige indsatsområder som for eksempel misbrug, alkohol og rusmidler, tobak, overvægt og særlig udsatte og/ eller belastede gravide. Hertil kommer, at der er lagt endnu større vægt på gravide med psykiske lidelser og gravide med sociale problemstillinger end tidligere. De psykologiske aspekter i forbindelse med graviditet, fødsel og forældredannelse og den første tid sammen med et spædbarn har ligeledes fået større bevågenhed end tidligere. Anbefalingerne bærer præg af en meget patientrettet tilgang og med fokus på den patientoplevede kvalitet. Medinddragelse af kvinden og familien er vigtig. Det er dokumenteret, at der er behov for større inddragelse af fædrene i kontakten med sundhedsvæsenet. Der er i hele forløbet graviditet, fødsel og barsel lagt vægt på information, oplysning og informeret valg. Det er af stor betydning, at forældrene oplever graviditet, fødsel og barsel som en meningsfuld, sammenhængende proces. Graviditeten er en udviklingsdynamisk periode for forældrene. Historisk har man beskæftiget sig meget med, hvordan de psykologiske processer er forløbet for moderen, hvor der er tale om et samspil mellem fysiologiske og psykologiske forandringer. Man har i de senere år fundet, at fædrene gennemgår en lignende proces. At få et barn er et af de mest omvæltende begivenheder, et menneske kan komme ud for i livet både psykologisk, fysiologisk og socialt. 3.1 > Sundhedsstyrelsens anbefalinger og tilbuddene i Region Syddanmark I dette afsnit fremdrages forhold fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg idet anbefalingerne danner baggrunden for det regionale tilbud. Efterfølgende beskrives de forskellige tilbud i Region Syddanmark på baggrund heraf. Dette sker i en vekselvirkning afsnittet igennem. Dette afsnit danner baggrund for, hvorledes de forskellige tilbud udmøntes i regionen. Disse tilbud beskrives efterfølgende i fødeplanen. Der lægges med denne fødeplan ikke op til en grundlæggende ændring af svangreområdet i Region Syddanmark. Der er tale om en styrkelse af indsatsen på forskellige områder for at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og for at imødekomme kvindernes/ 16 Fødeplan i Region Syddanmark

27 3 familiernes ønsker og behov. På andre områder er der sket en harmonisering af tilbuddene i regionalt regi, således at kvinderne og familierne sikres de samme tilbud, uanset hvor i regionen de er bosiddende. Endvidere er tilbuddene beskrevet og søgt tydeliggjort, således at, de udover at være kendt i eget regi, også er kendte af tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere. I fødeplanen er der sat fokus på samarbejde, sammenhæng og kommunikation på tværs af sektorerne med henblik på, at kvinderne/ familierne oplever kontinuitet i tilbuddene, såvel de regionale som de kommunale, i graviditeten, ved fødslen og i barselperioden. Der er foretaget nedlæggelser og sammenlægninger af jordemoderkonsultationssteder. Flere af de tidligere konsultationer var meget små. Formålet er at få en mere effektiv udnyttelse af jordemoderens tid, samt at kunne tilbyde et mere varieret tilbud i de forskellige konsultationer til de gravide og deres partnere. Der er taget udgangspunkt i, at der opretholdes mindst en konsultation i hver kommune (undtagen Fanø) for at fremme samarbejdet, især i forhold til sundhedsplejerskerne. I enkelte kommuner er der opretholdt to konsultationer enten af størrelsesmæssige eller geografiske grunde. Organisatorisk tilrettelæggelse af fødeplanarbejdet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Ifølge anbefalingerne bør der i alle regioner være et formaliseret samarbejde mellem fødestederne, jordemodercentre, praktiserende læger og kommunerne, med henblik på at udarbejde beslutningsgrundlaget for den regionale planlægning af svangreomsorgen, lokale retningslinjer for visitation og fælles kliniske retningslinjer. Det formelle samarbejde bør desuden: Fastlægge prioriterede indsatsområder Udarbejde planer for samarbejdet vedrørende komplicerede graviditetsforløb Udarbejde planer for samarbejdet i efterfødselsperioden Sikre drift og vedligeholdelse af kliniske databaser Udarbejde informationsmateriale til den gravide og hendes partner om regionens og kommunernes tilbud Koordinere opgavefordelingen mellem region og kommune vedrørende kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Region Syddanmark Der har været nedsat en tværfaglig og tværsektoriel styregruppe, der har udarbejdet forslag til fødeplanen. Styregruppen har haft nedsat forskellige temagrupper, der har bidraget hertil. Fødeplanen indeholder beskrivelse af de forskellige tilbud, indsatsen i forhold til særlig udsatte gravide og/ eller komplicerede graviditeter, opgavefordeling, visitation af gravide og fødende samt opgaver i efterfødselsperioden. Herudover indeholder planen også en beskrivelse af fremadrettede opgaver, der skal arbejdes videre med. Det drejer sig for eksempel om udarbejdelse af fælles informationsmateriale til kvinden og familien om de forskellige tilbud. Der henvises til afsnit 3.2 Fremadrettede opgaver og aktiviteter. 17

28 3 I graviditeten Sundhedsstyrelsens anbefalinger Der er sat øget fokus på livsstil, forebyggelse og sundhedsfremme, og som noget nyt er livsstilssamtaler indført. Der skal på baggrund heraf udarbejdes individuelle forløbsplaner. Hertil kommer risikoopsporing og eventuel behandling i forhold hertil ved behov. Der tages udgangspunkt i, at der gives et differentieret tilbud til kvinden og familien i forhold til den enkelte kvinde og families ønsker og behov. Screening for HIV og syfilis genindføres i forbindelse med første graviditetsundersøgelse hos den praktiserende læge. Forebyggelse af rhesusimmunisering ændres. Gravide, som er rhesusnegative vil fremover få tilbud om undersøgelse af barnets rhesustype i graviditetsuge 25. Hvis barnet er rhesuspositivt, anbefales det at give moderen en indsprøjtning ned anti-d immunglobulinprofylakse i graviditetsuge 29. Herudover anbefales der forsøg med åbne konsultationer i forbindelse med jordemodercentrene, hvor kvinden og hendes partner kan komme og drøfte spørgsmål, der bekymrer dem lige nu og her. Region Syddanmark Der er tilrettelagt et svangreforløb med henblik på at styrke mulighederne for ambulant fødsel for flest mulige. Der er såvel i forbindelse med graviditetsundersøgelserne som i den fødsels- og forældreforberedende undervisning lagt vægt på at forberede kvinden/ familien på den første tid hjemme sammen med et spædbarn. Indsatsen i graviditeten skal medvirke til at styrke moderens/ familiens handlekompetence. Tilbuddene Indenfor svangreområdet er differentierede. Alle får et basistilbud i graviditeten, som efter behov suppleres med andre tilbud til specifikke grupper. Nogle tilbud vil være både tværfaglige og tværsektorielle med mange kontakter for gravide, der har særlige behov af den ene eller anden årsag. Tilbuddene er individuelle og tager udgangspunkt i den enkelte gravide, dennes ressourcer og netværk. Den basale information vedrørende risikovurdering og fosterdiagnostik gives hos den praktiserende læge. Ved behov for udvidet information henvises den gravide til individuel information hos speciallæge på fødestedet. Udover muligheden for at vælge individuelle konsultationer eller gruppekonsultationer hos jordemoderen tilbydes der også åbne konsultationer. Der har tidligere været gjort forsøg hermed flere steder i regionen med positivt resultat. Det tilstræbes, at det er den samme jordemoder, som følger den gravide under graviditeten. Anti-D immunglobulin profylakse i graviditetsuge 29 til rhesusnegative mødre, som venter et rhesuspositivt barn, gives på sygehusene i barselklinikkerne for at sikre en vis grad af kontinuitet og kendthed. Kvinden/ familien vil i langt de fleste tilfælde også benytte sig af barselklinikkens tilbud efter fødslen og udskrivelsen. 18 Fødeplan i Region Syddanmark

29 3 Gravide med særlige behov Sundhedsstyrelsens anbefalinger Målet med svangreomsorgen er, at både mor og barn kommer bedst muligt igennem graviditet og fødsel. Sundhedsvæsenet bør derfor tilbyde en særlig målrettet forebyggende og behandlende indsats over for de kvinder, hvis graviditet er forbundet med øget risiko. Sundhedsvæsenets indsats over for kvinder med øget risiko finder sted på to planer: På det administrative plan, hvor svangreomsorgen planlægges, kan et kvalificeret og homogent tilbud til gravide med særlige behov sikres gennem visitation, samarbejde og en særlig indsats På det individuelle plan danner lægens og jordemoderens vurdering i samspil med den gravide grundlag for tilrettelæggelsen af den nødvendige indsats under graviditet, fødsel og barselperioden. Der anbefales en niveaudeling af svangreomsorgen og det tværfaglige samarbejde. Dette med henblik på at sikre den gravide den nødvendige støtte og omsorg i forhold til såvel medicinske og obstetriske, som sociale og psykiske risikofaktorer. Det anbefales endvidere, at alle gravide med særligt behov tilbydes besøg af en sundhedsplejerske inden fødslen. Ud over anbefalingerne for Svangreomsorg har Sundhedsstyrelsen i 2009 også udgivet en Vejledning om etablering af familieambulatorier. Samarbejdet omkring gravide med rusmiddelproblemer og børn fra familier med rusmiddelproblemer er en specialopgave, som ud over faglig ekspertise kræver ekstraordinær tværfaglig og tværsektoriel indsats i både primær- og sekundærsektor. Sundhedsstyrelsen har i anbefalingerne og vejledningen angivet sin faglige rådgivning for, hvordan myndighederne omkring den gravide/ familierne kan forbedre fosterets/ barnets muligheder for et godt liv på trods af misbrug under graviditet. Vejledningen tager udgangspunkt i Hvidovre-modellen. Det er målet med indsatsen over for fosteret/ barnet, at en tidlig indsats og opsporing skal reducere og eliminere risikofaktorer hos de kvinder/ familier, hvis livsvilkår eller livsstil medfører særlige risici for børnene. Det vil sige risikofaktorer, der medfører sociale, psykiske og/ eller fysiske problemer for mor og barn. Indsatsen over for barnet fortsætter til 7 års alderen. Region Syddanmark Til gravide med særligt behov, gives der forskellige tilbud i graviditeten dels hos jordemoderen, dels i svangreambulatoriet. Der er udarbejdet fælles regionale retningslinjer for visitation af gravide og fødende. Retningslinjerne er harmoniserede og beskrevet ud fra de forskellige patientgrupper med baggrund i Sundhedsstyrelsens Specialevejledninger. Retningslinjerne beskriver endvidere opgavefordelingen mellem de fagprofessionelle Der tilbydes specialkonsultationer i jordemoderregi til følgende grupper af gravide: Konsultation for gravide med særlige behov Konsultation for overvægtige gravide med BMI 27 Konsultation for gravide, der venter mere end et barn/ flerfoldsgraviditeter. Sundhedsplejerskerne inddrages i graviditeten ved behov og i forhold til særlig udsatte grupper. 19

30 3 Der tilbydes forskellige teams i Svangresambulatorierne: Fødselsaftale teams Amme teams Akupunktur teams Diabetes teams. Der er oprettet Familieambulatorier på sygehusene i Odense, Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Målgruppen er gravide med rusmiddelproblemer og børn af familier med rusmiddelproblemer. De gravide misbrugere er en obstetrisk højrisikogruppe, og deres børn er en pædiatrisk højrisikogruppe. Familieambulatorierne sikrer den tværfaglige og tværsektorielle inddragelse i indsatsen over for målgruppen. Familieambulatoriets tværfaglige og tværsektorielle interventionsmodel varetager endvidere indsatsen i forhold til særlige belastede gravide som: Gravide med alvorlige psykiske lidelser Gravide udviklingshæmmede Gravide med svære psykosociale problemstillinger. Familiecenteret på OUH hare regionsfunktion, og skal blandt andet forestå udarbejdelsen af fælles materiale vedrørende indsatsen for familieambulatoriernes målgruppe. Fødsels og forældreforberedelse Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. fødsels- og forældreforberedelse: Det anbefales, at der tilbydes fødsels- og forældreforberedelse Der foreslås et temaopdelt tilbud med deltagelse af repræsentanter for de faggrupper, som familien møder gennem forløbet Fødestedet bør etablere tilbud om fødsels- og forældreforberedelse, målrettet kvinden/ par med særlig psykosociale, sproglige og/ eller kulturelle behov. Bredden i indholdet i den fødsels- og forældreforberedende undervisning er med til at give kvinden og den nye familie kendskab til og viden om de forandringer, og den udvikling der sker i forbindelse med graviditet, fødsel og barselperiode. Kendskab og viden giver, foruden tryghed, også kvinderne/ familien mulighed for selv at handle og påvirke de forskellige processer, udnytte og styrke egne ressourcer og udvikle nye kompetencer. Dette har betydning både i graviditeten, under fødslen og i den første tid med et spædbarn. Kvinderne/ familien får foruden forberedelsen til fødslen og fødslens forløb herunder for eksempel det naturlige forløb og afvigelser herfra og muligheder for smertelindring - også mulighed for at forberede sig til forældrerollen. Det er gennem forskning påvist, at opbygning af relationer mellem forældre og spædbørn har betydning for barnets udvikling. Erfaringerne viser endvidere, at det netværk, der opstår i forbindelse med fødsels og forældreforberedelsen og mødregrupper, har en positiv betydning for forældredannelsen. Region Syddanmark Der er tilrettelagt et fødsels- og forældreforberedelsestilbud med vægt på forberedelse til ambulant fødsel og den første tid sammen med et spædbarn. Fødsels- og forældreforberedelsen gives dels som holdtilbud og dels som tematilbud. Faderen eller anden pårørende har mulighed for at deltage i undervisningen. Undervisningen forsøges tilrettelagt tværfagligt. 20 Fødeplan i Region Syddanmark

31 3 Herudover tilbydes der fødsels- og forældreforberedelse til særlige grupper i forhold til forskellige indsatsområder: Unge gravide Overvægtige gravide med BMI 27 Gravide, der venter mere end et barn. Hjemmefødsler Sundhedsstyrelsens anbefalinger Ifølge Sundhedslovens bestemmelser har kvinder ret til at føde hjemme, og som følge deraf ret til jordemoderhjælp i hjemmet. Ifølge anbefalingerne skal regionen tilrettelægge et tilbud til de gravide, der vælger at føde hjemme. Region Syddanmark Bemærkning Der er beskrevet tre modeller for betjening af hjemmefødsler. Når Regionsrådet har truffet beslutning om, hvilken model der vælges, indsættes denne i fødeplanen. Kejsersnit på moders ønske Sundhedsstyrelsens anbefalinger Frekvensen af kejsersnit er steget i alle de nordiske lande. I Danmark var frekvensen af kejsersnit 21,4 % af alle forløsninger i 2006 mod 12,7 % i Årsagerne hertil er flere, blandt andet ældre fødende, øget andel overvægtige gravide, flere IVF-graviditeter (kunstig befrugtning), herunder stigning i flerfoldsgraviditeter og ændret anbefaling for fødsel af fostre i sædepræsentation. Endelig er der sket en ændring i holdningen til fødemåde hos de gravide, der har betydet en stigning i forekomsten af kejsersnit på moders ønske. En medvirkende forklaring på, at kejsersnit udføres hyppigere i dag end for 10 år siden, er endvidere den forbedrede teknologi generelt, der har ført til nedsat komplikationsfrekvens. I 2005 udsendte Sundhedsstyrelsen rapporten Kejsersnit på moders ønske en medicinsk teknologivurdering. Baggrunden for rapportens udarbejdelse var en oplevelse af, at et stigende antal kvinder vælger kejsersnit uden medicinsk indikation, det vil sige på moders ønske. Det blev antaget, at væsentlige årsager hertil var: Tidligere traumatiske fødselsoplevelser Psykologisk betinget angst for at føde Kvinders behov for at kunne kontrollere og planlægge fødslen. Rapporten viser, at en af de væsentligste begrundelser for ønske om kejsersnit er en tidligere dårlig fødselsoplevelse eller en kompliceret fødsel. Kejsersnit ønskes primært af flergangsfødende. Hovedkonklusionen er derfor, at der bør gøres en yderligere indsats for at sikre, at kvindens første fødselsoplevelse bliver god. Et andet centralt punkt er den information, de gravide får som grundlag for deres valg af fødemåde. Det anbefales derfor, at forebygge dårlige fødselsoplevelser. Det anbefales desuden, at der på en række områder igangsættes forskning med henblik på at etablere et bedre videngrundlag vedrørende kejsersnit på moders ønske. 21

32 3 Region Syddanmark Der er oprettet fødselsaftaleteams på fødestederne i svangresambulatorierne. Herudover er der sat fokus på en yderligere indsats for at medvirke til at sikre, at kvindernes første fødselsoplevelse bliver god. I forhold til såvel første- som flergangsfødende er der sat fokus på omsorg under fødslen/ jordemoderens tilstedeværelse, smertelindring og efterfødselssamtale. Se nedenstående. Omsorg under fødslen Sundhedsstyrelsens anbefalinger Der er god dokumentation for, at kontinuerlig tilstedeværelse af en omsorgsperson under fødslen nedsætter kvindens behov for medicinsk smertelindring, øger kvindens tilfredshed og chancen for at fødslen forløber spontant. Ifølge anbefalingerne bør det derfor prioriteres, at den fødende kan have en jordemoder hos sig kontinuerligt under den aktive del af fødslen. Dette vil endvidere være medvirkende til at forebygge dårlige fødselsoplevelser og komplicerede fødsler, og dermed ønsket om kejsersnit ved næste fødsel. Region Syddanmark Der er sat øget fokus på jordemoderens tilstedeværelse under fødslen, hvorfor der er udarbejdet en fælles regional politik for jordemoderens tilstedeværelse, for såvel den normale som den patologiske fødsel. Smertehåndtering og lindring Sundhedsstyrelsens anbefalinger Kvindernes behov for smertelindring under fødslen varierer meget. Personalet bør være opmærksomme på den enkelte kvindes behov. I løbet af graviditeten informeres de kommende forældre om mulighederne og herunder også om bivirkninger. Region Syddanmark Kvinderne informeres allerede i graviditeten om mulighederne for smertelindring. Den mundtlige information suppleres med skriftlig information. Valg af smertelindring under fødslen beror på en individuel vurdering i samråd med den fødende. Undersøgelse af det nyfødte barn Sundhedsstyrelsens anbefalinger Den rutinemæssige lægeundersøgelse af raske nyfødte børn Indenfor den første uge er afskaffet. Fremover undersøges barnet efter fødslen af jordemoderen. Det anbefales, at der udarbejdes retningslinjer herfor og at lægen undersøger den nyfødte på indikation. Ligeledes er undersøgelsen af barnet hos den praktiserende læge en uge efter fødslen ved tidlig udskrivelse af mor og barn efter fødslen afskaffet. Region Syddanmark Det nyfødte barn undersøges efter fødslen af jordemoderen. Der er udarbejdet fælles regionale retningslinjer for jordemoderens undersøgelse af barnet. Lægeundersøgelse udføres på indikation efter tilkald eller henvisning fra jordemoderen. 22 Fødeplan i Region Syddanmark

33 3 Efterfødselssamtale Sundhedsstyrelsens anbefalinger Det anbefales, at alle familier tilbydes en efterfødselssamtale med en jordemoder med henblik på at skabe en afslutning på graviditet og fødsel, således at hele forløbet kan bearbejdes i det omfang familierne har brug herfor. Et vigtigt formål med efterfødselssamtalen er blandt andet, at bruge erfaringerne fra det netop overståede forløb til at rådgive omkring en eventuel kommende graviditet og fødsel. Samtalen vil endvidere medvirke til at forebygge psykiske reaktioner i barselperioden og kejsersnit på mors ønske ved næste fødsel. Der er grund til at formode, at kvinderne i mindre omfang vil have ønske om kejsersnit på grund af ubearbejdede fødselsforløb, når disse efterfødselssamtaler gennemføres, og eventuelle traumatiske fødselsforløb bliver talt igennem. Region Syddanmark For at skabe en afslutning på graviditet og fødsel, tilbydes der en efterfødselssamtale ved jordemoder således, at hele forløbet kan bearbejdes og for at rådgive omkring en eventuelt ny graviditet og fødsel. Samtalen giver også jordemødrene og fødestedet mulighed for evaluering og læring. Barselperioden Sundhedsstyrelsens anbefalinger Efter fødslen kan mor og barn enten udskrives ambulant efter fødslen til barselhvile i hjemmet, eller indlægges på et barselafsnit eller et barsel/ patienthotel. Gennem de senere år er varigheden af barselindlæggelsen faldet generelt, og antallet af familier, der udskrives Indenfor 48 timer efter fødslen, er steget betydeligt. Det er derfor vigtigt, at den observation og understøttelse af mor og barn, der tidligere overvejende skete under indlæggelse, fortsat sikres efter tidlig udskrivelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at fødestedets personale varetager denne opgave indtil sundhedsplejersken har været på første hjemmebesøg. Der anbefales hjemmebesøg ved jordemoder efter hjemmefødsel eller ambulant fødsel. Det anbefales endvidere, at kommunerne tilrettelægger den kommunale sundhedstjenestes ydelser således, at sundhedsplejerskens første besøg i hjemmet sker senest 7 dage efter udskrivelse. Ved hjemmefødsler samt for familier udskrevet Indenfor 48 timer efter fødslen anbefales besøg af sundhedsplejersken dage efter fødslen eller udskrivelsen. Region Syddanmark Svangreomsorgen er tilrettelagt med henblik på at såvel første som flergangsfødende føder ambulant. Såfremt såvel mor som barn har det godt, udskives de fra fødegangen til barselshvile i hjemmet inden 24 timer efter fødslen. Kvinder og nyfødte med behov for indlæggelse, herunder på grund af medicinske, obstetriske, sociale og/ eller psykologiske forhold, skal på baggrund af en faglig vurdering tilbydes indlæggelse. Ved behov for indlæggelse i barselperioden bør der være mulighed for, at mor og barn kan være sammen under hele indlæggelsen. Mor og barn bør så vidt muligt ikke adskilles, med mindre der er medicinsk indikation herfor. Ligeledes bør der være mulighed for, at faderen/ partneren kan være med under hele forløbet. 23

34 3 Der er oprettet barselklinikker, hvor familien kan henvende sig og få råd og vejledning indtil, de overgår til sundhedsplejerske regi. Ved ambulante fødsler aflægges der kun hjemmebesøg ved jordemoder efter individuel skønnet behov. Kvinder/ familier som har haft et patologisk fødselsforløb og/ eller har oplevet fødselsforløbet som traumatisk, tilbydes en samtale med obstetriker og jordemoder. Der er to perspektiver i samtalen, dels et medicinsk perspektiv, som kan have konsekvenser for næste graviditet og fødsel, dels en omsorgsdel der har et forebyggende perspektiv. Kvalitetsudvikling i svangreomsorgen Sundhedsstyrelsens anbefalinger Svangreomsorgen er i fortsat udvikling, ikke mindst når det gælder kvalitet. Kvalitetsudvikling er et overordnet begreb for de aktiviteter og metoder, der har til formål at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Forudsætningen for at kunne iværksætte forskning, kvalitetsudvikling og medicinsk teknologiudvikling er blandt andet et godt forskningsmiljø og relevant efteruddannelse. Sundhedsstyrelsen beskriver en række metoder og værktøjer til kvalitetsudvikling. Patientsikkerhed er en forudsætning for god kvalitet i svangreomsorgen. Det påpeges i anbefalingerne, at svangreomsorgen indebærer en risiko for utilsigtede hændelser, da flere sektorer, journalsystemer og professioner er indblandet. Den Danske Kvalitetsmodel omtales i anbefalingerne. Akkreditering er et grundværktøj i modellen, hvor der er formuleret en lang række standarder for god kvalitet i sundhedsvæsenet. Graviditet, fødsel og barsel er omfattet af modellen. Region Syddanmark Der findes forskellige metoder og værktøjer til brug for kvalitetsmonitering med henblik på kvalitetssikring og udvikling, som også anvendes Indenfor svangreomsorgen. 24 Fødeplan i Region Syddanmark

35 3 Metoder og værktøjer Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et fælles kvalitetsudviklingssystem for det danske sundhedsvæsen. Målet er at det samlede sundhedsvæsen skal akkrediteres. Den Danske Kvalitetsmodel opstiller organisatoriske standarder, generelle standarder og sygdomsspecifikke standarder, som er obligatoriske for sygehusene. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er en spørgeskemaundersøgelse der søger at afdække den patientoplevede kvalitet på landets sygehuse. Regionale kvalitetsmål De regionale kvalitetsmål omfatter (udvalgte) kvalitetsmål fra Den Danske Kvalitetsmodel, Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, Det Nationale Indikatorprojekt og de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Derudover omfatter de regionale kvalitetsmål en række yderligere organisatoriske kvalitetsmål. Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) omhandler udvikling, afprøvning og implementering af indikatorer og standarder til vurdering af kvaliteten af sundhedsvæsenets kerneydelser (den sundhedsfaglige kvalitet). Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser FØTO-databasen FØTO databasen s formål er at monitorere og kvalitetssikre den prænatale screening for Downs syndrom og den prænatale diagnostik af medfødte misdannelser. Fødselsregistret hos Sundhedsstyrelsen Fødselsregistret drives af Sundhedsstyrelsen og opsamlingen af data hertil sker gennem Landspatientregistret. Link De generelle standarder som omfatter alle sygehus patienter: De sygdomsspecifikke: Akkrediteringsstandarder-forsygehuse/Sygdomsspecifikkeakkrediteringsstandarder/3.4.2-Fødsel-(2/3).aspx aspx?id= wm Se indikatorer og resultater på: og%20statistik/sundhedsstyrelsens%20 registre/foedselsregister/kvalitetesindikatorer_foedsler.aspx 25

36 3 3.2 > Fremadrettede opgaver og aktiviteter I dette afsnit beskrives: Anbefalinger der endnu ikke er udmøntede i denne fødeplan Regional forankring af delvist eksisterende tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsfora og netværk Fælles praksis Indenfor områder som registrering, dokumentation og kvalitet Nærmere forslag til en række tilbud (delvist eksisterende) der skal udbredes i hele regionen Nye aktiviteter der vil medvirke til at kvalificere og styrke indsatsen over for særlige grupper af gravide. Nedenstående er en konkretisering af disse opgaver. Fødeplanens følgegruppe I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg anbefales det, at der etableres et fødeplanudvalg idet et formaliseret og tæt samarbejde mellem regioner og kommuner er vigtigt. Der nedsættes derfor en permanent tværfaglig og tværsektoriel følgegruppe til fødeplanen. Følgegruppen skal blandt andet følge implementeringen af fødeplanen, koordinering på tværs af sektorer, forestå monitorering af fødeplanen, bidrage til løbende evaluering og kvalitetsudvikling, igangsætte de fremadrettede opgaver og aktiviteter samt ajourføre og udvikle svangreomsorgen i regionen. It området I dag foregår en stor del af kommunikationen i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel manuelt. Anvendelse af elektronisk kommunikation til understøttelse af samarbejdet om gravide, fødende, barslende kvinder og nyfødte implementeres i takt med sygehusenes ibrugtagen af it-systemer. Der er blandt andet behov for at svangerskabs- og vandrejournalen gøres elektronisk, hvilket også er et ønske på landsplan. Herudover er der behov for at kunne sende henvisning, bookingsvar, varsling af forventet fødsel til sundhedsplejen, ambulant notat, epikrise, korrespondancemeddelelse, personregisteret/ CPR, fødselsanmeldelse til sundhedsplejen og eventuel faderskabssag. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde - samarbejdsfora Svangreomsorgen er karakteristisk ved, at den ydes tværfagligt på tværs af primær og sekundær sundhedstjeneste. Et veletableret samarbejde er derfor nødvendigt for at opnå svangreomsorgens formål og for at sikre kvalitet og sammenhæng i tilbuddene. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i forbindelse med tilbuddene i graviditeten, under fødslen og i barselperioden og samarbejdet med kvinden og familien er beskrevet i forbindelse med svangreomsorgens forskellige tilbud og i afsnit 6 Visitation, samarbejde og kommunikation. Fælles mødeaktivitet med fokus på koordinering, videndeling, erfaringsudveksling og uddannelse kan medvirke til at sikre og udvikle svangreomsorgens tilbud. Det overordnede samarbejde mellem fødestederne, de praktiserende læger og kommunerne, på ledelsesniveau, finder sted i de lokale samordningsfora (der henvises til Sundhedsaftalerne). Herudover mødes de obstetriske afdelingsledelser på tværs af regionen. Indenfor de forskellige specielle funktioner dannes der netværksgrupper for medarbej- 26 Fødeplan i Region Syddanmark

37 3 derne med henblik på faglig koordinering, videndeling, sparring og udvikling. Det drejer sig om følgende områder: De forskellige specialkonsultationer i jordemoderregi De forskellige specialteams i Svangreambulatorierne Fødsels- og forældreforberedelse Risikovurdering og fosterdiagnostik. Netværksgrupperne mødes på tværs af regionen. Netværksgruppernes medlemmer skal følge udviklingen Indenfor det specialområde, de varetager og være ressourcepersoner for det øvrige personale og formidle ny viden. Der afholdes endvidere netværksmøder for fødestedets personale og sundhedsplejerskerne omkring de enkelte fødesteder. Det er vigtigt, at styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med sundhedsplejerskerne, dels i form af mødeaktivitet og dels i form af fælles aktiviteter for kommende forældre. Herudover kan der i forhold til alle faggrupper i svangreomsorgen afholdes fælles tværfaglige og tværsektorielle temadage og uddannelsesdage om aktuelle emner på regionsplan. Registrering og dokumentation Der registreres og dokumenteres allerede i dag på en lang række områder indenfor svangreomsorgen. Fødestederne, jordemodercentrene og de praktiserende læger følger de lovmæssige krav til journalføring og indberetning. Kommunerne følger ligeledes de krav, der er fastsat Indenfor området. Fødestederne indberetter til Landspatientregisteret (LPR) på baggrund af data fra de Patient Administrative Systemer (PAS), for eksempel diagnosekoder og procedurekoder. Herudover indberettes der også til Sundhedsstyrelsens Fødselsregister. Det vil sige at der registreres, indberettes og dokumenteres allerede i dag på en lang række områder. Mere ensartet registrering og dokumentation Indenfor det regionale område er dog ønskelig. Der findes en regional overordnet registreringsgruppe forankret i regionens sundhedsstab. Afdelingen for Sundhedsdokumentation. Der nedsættes en tværfaglig regional gruppe Indenfor det obstetriske område med henblik på at sikre ensartet registrering på tværs af regionen og dermed sammenlignelige data. Det er ligeledes vigtigt, at der også arbejdes med ensartet registrering Indenfor jordemoderkonsultationernes tilbud og område, herunder for eksempel benyttelsen af de forskellige fødsels- og forældreforberedende tilbud og tilbuddene i de forskellige specialkonsultationer. Endvidere er det vigtigt, at der i forbindelse med etablering af nye aktiviteter tages stilling til fælles registrering og dokumentation. Kvalitetssikring og -udvikling, forskning Der skal fortsat arbejdes med kvalitetssikring og udvikling og forskning. Audit - perinatal audit 27

38 3 Formålet med perinatal (tidsperioden før, under og kort tid efter fødslen uden præcis afgrænsning) audit er løbende at foretage kvalitetsmonitorering af svangreprofylaksen, fødselshjælpen og neonatalomsorgen med henblik på kvalitetsudvikling (fremdrage forhold som bør søges forbedret). Dette gøres ved en retrospektiv gennemgang/ vurdering af udvalgte forløb. Der tages hyppigst udgangspunkt i et slutresultat der afveg fra det ønskede. For hvert enkelt tilfælde vurderes kvaliteten af et antal sagkyndige personer Indenfor området. Audit kan være intern eller ekstern. Der har i mange år været en praksis med perinatal audit i amterne. På baggrund af erfaringerne etableres et fælles regional perinatal audit. Den regionale auditgruppe arbejder med nærmere udvalgte områder. Audit på risikovurdering og fosterdiagnostik Der oprettes regional auditgruppe vedrørende risikovurdering og fosterdiagnostik. Auditgruppen kommenterer data, analyserer resultater og giver anbefalinger til de enkelte afdelinger. Forskning Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg tager i videst mulig omfang udgangspunkt i dokumenteret viden, hvad angår såvel fagligt indhold som effekten af klinisk praksis. En stor del af svangreomsorgen ydes dog på et ufuldstændigt grundlag. Der er derfor behov for en øget forskning Indenfor området. Se afsnit om overvægt senere i dette afsnit. En oversigt over igangværende og afsluttede forskningsprojekter Indenfor svangreområdet i Region Syddanmark gøres tilgængelig for svangreomsorgens aktører i form af links i Fødeplanen. Nye tilbud Der gives det samme tilbud til gravide, fødende og barslende kvinder i Region Syddanmark. Eventuelt nye (lokale) tilbud iværksættes som udviklings- og forskningsprojekter, der evalueres med henblik på eventuel udbredelse i den øvrige del af regionen. Informationsmateriale Beskrivelsen af svangreomsorgens forskellige tilbud, tydeliggørelse af opgavefordelingen og samarbejde samt kommunikation skal medvirke til, at kvinden og familien oplever kvalitet og kontinuitet i tilbuddene. I forhold til familierne er det vigtigt, at de kender de tilbud der gives, og at der gives en ensartet information. Fælles regionalt materiale vil være medvirkende hertil. Der vil blive udarbejdet: Fælles regionale retningslinjer for hvilke oplysninger og data der lægges ud på nettet, således at der er sammenlignelighed mellem de forskellige fødesteder. Herefter skal det fremgå af fødeplanen, hvilke oplysninger det drejer sig om. En fælles regional pjece indeholdende oplysninger om de forskellige tilbud i graviditeten, herunder også de forskellige fødsels- og forældreforberedelsestilbud. En fælles regional pjece/ patient information vedrørende glukosebelastning. En fælles regional informationspjece indeholdende oplysninger om regionens tilbud i forbindelse med fødsel og barsel, herunder: En patientinformation om smertelindring i forbindelse med fødslen. Beskrivelse af de forskellige tilbud, hvornår bruges de, fordele og ulemper. Beskrivelse af barselklinikkernes tilbud, træffetider, kontaktmuligheder og overgangen til sundhedsplejerskeregi. Når de forskellige pjecer og patientinformationer er udarbejdet, vil de indgå som en del 28 Fødeplan i Region Syddanmark

39 3 af den regionale fødeplan i form af links, så materialet også er kendt af de forskellige aktører i svangreomsorgen. Ammepolitik Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn udelukkende får modermælk de første 6 måneder. Jordemodercentrene, fødestederne og kommunerne rådgiver i forhold til amning ud fra Sundhedsstyrelsens Amning en håndbog for sundhedspersonale. Herudover har flere fødesteder haft en ammepolitik som følger WHO`s anbefalinger 10 skridt mod vellykket amning. Der vil blive udarbejdet en fælles regional tværfaglig og tværsektoriel ammepolitik, der tager udgangspunkt i ovenstående anbefalinger. Det er vigtigt, at kvinderne får ensartet information fra de forskellige fagpersoner. Den fælles ammepolitik tilknyttes Fødeplanen i form af link. Gastric bypass(gby) og gastric banding (GBa) Der foreligger kun få mindre studier på området. Disse tyder på, at fedmekirurgi medfører forbedret fertilitet og reduktion i risikoen for komplikationer (herunder gestationel diabetes (graviditets diabetes), hypertensive tilstande (forhøjet blodtryk)) i graviditeten og for høj fødselsvægt i sammenligning med svært overvægtige. Der synes dog at være en øget risiko for intrauterin væksthæmning. Behandlingen er forholdsvis ny i Danmark, og erfaringsgrundlaget er forholdsvis ringe vedrørende graviditet og fødsel. Denne gruppe kvinder følges og føder på Odense Universitetshospital, Odense for at opsamle erfaring på området. Det anbefales, at der oprettes en database, og der foretages en evaluering efter en tre års registreringsperiode. Journaloplysninger til akut tilkald af pædiater Oplysninger vedrørende den gravide og fosteret bør samles let tilgængeligt for pædiatere, når disse kaldes til fødestuen. Det drejer sig om følgende emner: Termin Allergidisposition Sygdomme hos den gravide, komplikationer i graviditeten, der kan have indflydelse på fosteret Medicinindtagelse i graviditeten, specielt om der er givet celeston eller antibiotika i forbindelse med truende præterm fødsel/ præterm vandafgang Abnorme ultralydsfund, fosterskøn Positiv dyrkning i graviditeten Vandafgang Aftaler vedrørende behandling af barnet efter fødslen Aftaler vedrørende behov for kommunale foranstaltninger efter fødslen. For nuværende findes disse oplysninger forskellige steder i moderens journal. Oplysningernes samlede tilgængelighed indarbejdes i den elektroniske journal. En samlet familie i barselperioden Ved behov for indlæggelse i barselperioden bør der være mulighed for, at mor og barn kan være sammen under hele indlæggelsen. Mor og barn bør så vidt muligt ikke adskilles, med mindre der er medicinsk indikation herfor. Ligeledes bør der være mulighed for, 29

40 3 at faderen/ partneren kan være med under hele forløbet. Ved fremtidige renoveringer eller nybyggeri bør der derfor tages højde for, at familien (far/ partner) kan være medindlagte. Sorggrupper, tilbud til kvinder/familier der har mistet et spædbarn I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg 2009 fremhæves det, at forældre, som mister et barn har nogle særlige behov for at blive hjulpet i gang med det sorgarbejde, der følger. Sorggruppe tilbud OUH, Odense Universitetshospital OUH, Odense Universitetshospital tilbyder sorggruppe forløb til par, som har mistet et barn efter 22. graviditetsuge. Der tilbydes 7 mødegange af 4 timers varighed. Forløbene varetages af en tværfaglig gruppe bestående af socialrådgiver, fysioterapeut og jordemoder. OUH, Odense Universitetshospital overvejer aktuelt at udvide tilbuddet til at omfatte kvinder, der føder på OUH, Svendborg Sygehus, samt kvinder fra den jyske del af regionen der føder på Odense Universitetshospital. Gruppeforløbet har været et tilbud i flere år. Der foreligger ingen evaluering eller brugertilfredshedsundersøgelse heraf. Det vurderes dog, at parrene profiterer af forløbet. Tilbud om deltagelse i sorggrupper for forældre, der har mistet et spædbarn Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus Landsforeningen til Støtte ved Spædbarnsdød har i samarbejde med udvalgte fødesteder (Roskilde, Hillerød og Kolding) oprettet sorggrupper for forældre, der har mistet et spædbarn. Projektet forløber i to år og er støttet af en pulje fra Sundhedsstyrelsen. Projektet evalueres en gang årligt, sidste gang i foråret Erfaringer viser, at tidlig og hyppig støtte er væsentligt for et sundt sorgforløb. Målet med projektet er at tilbyde et hurtigt igangsat tilbud til forældre, som lige har mistet et spædbarn. På fødestederne er det særligt uddannede sorggruppeledere, som tilbyder og afholder sorggruppemøder hver 14. dag i projektperioden. Gruppen er åben, og der kommer løbende forældre ind, mens andre forlader den. Det er individuelt, hvor længe man ønsker at være i gruppen. Erfaringerne fra projektet i Kolding og tilbuddet i Odense skal danne baggrund for tilrettelæggelse af et tilbud i Region Syddanmark til forældre, som har mistet et spædbarn. Døde børn Årsag- og årsagssammenhænge i forbindelse med intrauterin (i livmoderen), antepartum fosterdød (under fødslen) og perinatal død (den første uge) er komplekse. Mange tilfælde opfattes som uforklarlig og/ eller som et vilkår, man må acceptere. Tilbuddene i forbindelse med døde børn varierer fra fødested til fødested. Især er der forskelle i tilbuddene om undersøgelse af det døde barn. Disse tilbud bør ensrettes i regionen. Herudover anbefales det, at obduktionen bør udføres af fosterpatolog. Med baggrund i den betydning obduktionsfund har for rådgivning 30 Fødeplan i Region Syddanmark

41 3 af kvinden ved eventuelt senere ønske om graviditet anbefales den fosterpatologiske ekspertise centraliseret, således at obduktionsfund hviler på et stort erfaringsgrundlag. Der er beskrevet et tilbud til forældre, hvis børn dør før, under eller lige efter fødslen. Tilbuddet fremgår af afsnit 28 Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning. Fødsler på Ærø Der indgås aftaler om obstetrisk færdighedstræning for jordemødrene i ø-ordningen og personalet på Sygehusenheden Ærø med Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus. Et tæt formaliseret samarbejde anbefales af Sundhedsstyrelsen, jævnfør Anbefalinger for Svangreomsorg. Baggrunden herfor er geografi/ transport og faglige problemstillinger afledt heraf. Fødsels- og forældreforberedelse Tilrettelæggelsen af og indholdet i den fødsels- og forældreforberedende undervisning har varieret meget fra sted til sted. Det fremtidige tilbud er beskrevet. Udover en harmonisering af tilbuddet er det vigtigt, at der er en vis ensartethed i indholdet. Det er endvidere vigtigt, at undervisningen tager udgangspunkt i viden og ikke i holdninger. Der udarbejdes en fælles regional manual for hovedtemaerne og indholdet i den fødselsog forældreforberedende undervisning såvel for holdtilbud, tematilbud, åbenthus og tilbud til de særlige grupper for at sikre kvaliteten i undervisningen. Der tages udgangspunkt i den nyeste forskning Indenfor området, herunder også Indenfor pædagogik og psykologi. De fælles manualer tilknyttes Fødeplanen i form af link. Indenfor den fødsels- og forældreforberedende undervisning kan der peges på forskellige udviklingsområder: Der kan med fordel tilknyttes en kommunal fysioterapeut til hovedtema 1 og 3 Tilbud til unge gravide/ mødre kan med fordel gives i samarbejde med kommunerne/ sundhedsplejerskerne Tilbud til overvægtige gravide kan med fordel gives i samarbejde med kommunerne. Fysisk forebyggende træning og forberedelse ved fysioterapeut Forskning har i de senere år vist, at fysisk aktivitet i graviditeten er en væsentlig forebyggelsesfaktor, der kan forebygge gener, både i graviditeten og i efterforløbet, samt komplikationer ved fødslen. I Håndbog om forebyggelse og behandling om graviditet og fysisk aktivitet fra Sundhedsstyrelsen konkluderes det, at træning i graviditeten giver færre gravide, som føder ved kejsersnit, færre som forløses med tang, kortere fødsel og mindre risiko for gestationel diabetes (graviditetsbetinget sukkersyge). Træning giver ikke øget risiko for abort. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at alle gravide informeres om værdien af fysisk aktivitet og opfordres til at være moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen uanset hvor aktive de har været forud for graviditeten. Kvinder, som er disponerede for gestationel diabetes eller præeklampsi (svangerskabsforgiftning), bør være fysisk aktive ud over de generelle anbefalinger. Endvidere bør gravide instrueres i træning af bækkenbundens muskler, ligesom konditionstræning med fordel kan påbegyndes under graviditeten. Forskningen viser, at den gravides nervøsitet og smerter under fødslen begrænses i et 31

42 3 vist omfang ved, at der undervises i copingstrategier. Undersøgelser viser endvidere, at træningsforløb (minimum 12 uger) under graviditeten giver færre gravide med lændebækkensmerter såvel under graviditeten som i efterforløbet. Et tilbud med forbyggende tiltag vil dermed kunne være med til at sikre den gravide og hendes partners livskvalitet. Ydermere vil forebyggelse af fysiske gener for den gravide og komplikationer under fødslen, antageligt kunne nedsætte graviditetsrelaterede sygemeldinger, såvel under graviditeten som i efterforløbet og dermed være en samfundsøkonomisk gevinst. Da et sådan tiltag er af forebyggende art, bør tilbud om fysisk træning til gravide varetages i kommunalt regi som et borgerrettet tilbud. Overvægt Det er veldokumenteret, at risikoen for præeklampsi, gestationel diabetes, hypertension og en række fødselskomplikationer (herunder kejsersnit) øges med stigende overvægt hos gravide. For de nyfødte er der endvidere dokumenteret flere misdannelser og høj fødselsvægt med deraf følgende risiko for komplikationer. Der er endnu begrænset viden om, hvordan forebyggelse og behandling af overvægt forbedres. Det er derfor vigtigt, at der forskes Indenfor området, ligesom det er vigtigt, at nye metoder afprøves, og at der hele tiden justeres i forhold til ny viden og forskning på området. Livsstil og Graviditet Der pågår en randomiseret undersøgelse af livsstilsintervention hos gravide med BMI 30 på OUH, Odense Universitetshospital og Skejby Sygehus/ Århus Universitetshospital. (link: Formålet med projekt Livsstil og Graviditet er at undersøge om komplikationer hos mor og barn kan reduceres ved en kontrolleret indsats med kostvejledning og fysisk træning i graviditeten hos i forvejen overvægtige kvinder, ligesom man ønsker at belyse diæt og motions indvirkning på en række hormonelle faktorer i graviditeten (bl.a. sukkerstofskiftet og insulin). Målet er at sænke antallet af komplikationer gennem livsstilsændringer med kost og motion for den overvægtige gravide. Ved lodtrækning er 360 kvinder med BMI 30 blevet inddelt i 2 grupper en kontrolgruppe (følger almindelig svangrekontrol for overvægtige gravide) og en behandlingsgruppe, der modtager individuel diætistvejledning 4 gange i løbet af graviditeten, samt ugentlig motionstræning ved erfaren fysioterapeut på et lukket hold for gravide. Derudover er der vejledning i livsstilsændringer i små grupper samt tilbud om frit medlemskab i et fitnesscenter. Både kontrol- og behandlingsgruppen bliver indkaldt til ekstra kontrolscanninger for barnets vækst samt blodtryksmåling, vægt og supplerende blodprøver. Alle deltagende kvinder modtager endvidere kosttilskud gennem hele graviditeten. NYT LIV - NYE VANER I Kolding indgår fødestedet og kommunen i et samarbejde om projektet NYT LIV - NYE VANER. Formålet med projektet er at styrke indsatsen i jordemoderpraksis og sundhedspleje 32 Fødeplan i Region Syddanmark

43 3 over for overvægtige gravide og nybagte mødre. Målet er, at deltagerne indarbejder og fastholder sunde kost- og motionsvaner, og at dette bidrager til at begrænse vægtøgningen i forbindelse med svangerskabet og reducerer vægten efter fødslen. Det er Sundhedsstyrelsen, der i et samarbejde med det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt, udvikler et nyt koncept om vægtrådgivning. Indsatsen er et led i en målrettet indsats Indenfor vægttab og vægtvedligeholdelse blandt overvægtige voksne. NYT LIV - NYE VANER er et af flere projekter i Danmark, der afprøver vægtrådgivning for svært overvægtige. Database Da antallet af overvægtige gravide er stigende og viden om, hvordan forebyggelse og behandling forbedres er begrænset, anbefales det, at der oprettes en database for gravide overvægtige, så gruppen kan følges. 33

44 4 Svangreomsorgens udfordringer En række af de kendte årsager til uønskede graviditetsudfald og de ufordringer svangreomsorgen står over for er beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg Der gives et kort resume heraf i dette afsnit. 4.1 > Social ulighed i sundhed For langt de fleste sygdomme og risikofaktorer er forekomsten højest i de socialt dårligst stillede grupper. Det gælder også blandt gravide. Der er i Danmark og i de øvrige nordiske lande fundet betydelige sociale uligheder i en række graviditets- og fødselskomplikationer som: Lav fødselsvægt For tidlig fødsel Misdannelser Øget børnedødelighed Disse sammenhænge består uanset, om man måler på social status eller på moderens uddannelsesniveau eller beskæftigelse. Man kender ikke alle årsager til overforekomsten af ugunstige graviditetsudfald hos de socialt dårligst stillede, men en række kendte risikofaktorer er overrepræsenterede hos disse. Risikofaktorerne er : Især rygning, men også Højt alkohol indtag Dårlige kostvaner Fysisk inaktivitet Anden negativ sundhedsadfærd, der har betydning for graviditetens udfald. Endvidere gør socialt dårlige stillede kvinder mindre brug af sundhedsvæsenets forebyggende indsats. 4.2 > Den overvægtige gravide Såvel international som dansk forskning har vist, at graviditet hos overvægtige er forbundet med en lang række fødsels- og graviditetskomplikationer. (Overvægtige har endvidere også en øget risiko for at opleve problemer med overhovedet at blive gravide). I 2008 var en tredjedel af alle gravide overvægtige, BMI > 25, og hver ottende svært overvægtige, BMI > 30. Overvægtige gravide har øget risiko for: Gestationel diabetes Gestationel hypertension Præeklampsi. I forhold til barnet er der øget risiko for: Store børn Neuralrørsdefekter Hjertefejl Andre misdannelser Sen fosterdød For tidlig fødsel Overbåren graviditet. 34 Fødeplan i Region Syddanmark

45 4 I forhold til fødslen er der øget risiko for: Flere fødselskomplikationer Hyppigere kejsersnit med flere komplikationer Igangsættelse af fødslen. Der er kun sparsom viden om, hvorfor overvægtige har flere komplikationer, hvad angår graviditet og fødsel. Der er således et stort behov for forskning på området. 4.3 > Tobak Andelen af gravide rygere har afgørende betydning for svangreomsorgens hovedproblemer. Der bør også være fokus på problematikken omkring passiv rygning. Antallet af rygere er faldet over de senere år. I 1991 røg 30,6 % og i 2008 røg 13,5 % af alle gravide. Der er risiko for: For tidlig fødsel Intrauterin væksthæmning (for langsom vækst af fosteret) Øget perinatal sygelighed Øget perinatal dødelighed. Desuden er der sammenhæng mellem moderens rygestatus og: Ammelængde Vuggedød. 4.4 > For tidlig fødsel Et barn født før 37 fulde graviditetsuger betragtes som for tidlig født. Et barn født før 28 fulde graviditetsuger betragtes som ekstremt for tidlig født. I 2008 blev 6,8 % af alle levende fødte født før 37 uger, og heraf blev 0,5 % født før 28 uger. For tidligt fødte børn har: Betydelig overdødelighed såvel perinatalt som neonatalt Hyppigere handicaps. For tidlig fødsel kan have mange årsager, men kun en del af risikofaktorerne er kendte. Det gælder for eksempel: Rygning Ung alder Dårlige sociale forhold Stående og gående arbejde Tidligere præterm fødsel Tidligere cervixinfektion Flerfoldsgraviditeter. Tilstedeværelse af kendte risikofaktorer kræver særlig opmærksomhed og indsats under graviditeten. 35

46 4 4.5 > Intrauterin væksthæmning For langsom vækst af fosteret kan være et symptom på, at der enten er en utilstrækkelig funktion af moderkagen, eller at fosteret fejler noget alvorligt. I forbindelse med fødslen har væksthæmmede børn øget risiko for: Asfyksi (iltmangel) Hypoglycæmi (lavt blodsukker). Gruppen af væksthæmmede børn er for sammensat til, at et entydigt billede af den psykomotoriske og intellektuelle udvikling kan tegnes. Ved samtidig væksthæmning og for tidlig fødsel vil børnenes umodenhed øge risikoen for senfølger. En lang række kendte forhold forud for og i graviditeten kan medføre væksthæmning: Rygning Rusmiddelproblemer Dårlige sociale forhold Visse typer af medikamenter Infektioner Flerfoldsgraviditeter. At forebygge og diagnosticere intrauterin væksthæmning i graviditeten er et af hovedformålene med svangreomsorgen. 4.6 > Medfødt misdannelse Antallet af børn født med misdannelser har været stigende. I 2008 havde 6,5 % af de nyfødte børn medfødte misdannelser af meget forskellig sværhedsgrad. Mellem 0,3 og 0,6 % af nyfødte børn har svære misdannelser. Der er forskellige årsager til medfødte misdannelser. En række faktorer er kendte for eksempel alkohol indtagelse i graviditeten og infektioner i graviditeten, men de fleste misdannelser optræder uden sådanne kendte risikofaktorer: Arvelige dispositioner Kromosomabnormiteter Konsangvinitet (nært slægtskab mellem ægtefæller) Infektioner i graviditeten Alkoholindtagelse i graviditeten Visse kemiske påvirkninger Lav indtag af folsyre. Alle gravide tilbydes rådgivning og fosterundersøgelser, hvor en høj andel af de alvorlige misdannelser kan opdages. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at fosterundersøgelser ikke udelukker alle misdannelser eller sygdomme hos børnene. 36 Fødeplan i Region Syddanmark

47 Fødesteder, svangreambulatorier og jordemoderkonsultationer 5 I dette afsnit beskrives de overordnede rammer for svangreomsorgen med baggrund i Sundhedsstyrelsen specialevejledninger. Endvidere beskrives forhold vedrørende valg af fødested og fødestedernes lægefaglige tilbud. Herudover beskrives fødestedernes, svangreambulatorierne og jordemodercentrenes geografiske placering. 5.1 > Sundhedsstyrelsens specialevejledning Sundhedsstyrelsen har givet anbefalinger for den fremtidige indsatsen over for gravide, fødende og barslende kvinder og deres familier. Anbefalinger er grundet i: Anbefalinger for Svangreomsorg 2009, hvor der lægges vægt på den tværfaglig og tværsektorielle faglige indsats, og Sundhedsstyrelsen specialevejledninger af , hvor de lægefaglige krav til håndtering af lægefaglige specialer er angivet. Specialevejledningerne er blandt andet udarbejdet med baggrund i faglig rådgivning fra de videnskabelige selskaber. Specialevejledningerne opererer med tre faglige niveauer, målt i forhold til krav til befolkningsvolumen, assistance fra en speciallæge i det pågældende speciale samt anbefalinger og krav til samarbejde med andre specialer. Det drejer sig om: Hovedfunktion, hvor regionsrådet bestemmer placering på regionens sygehuse under hensyntagen til de enkelte specialevejledninger Regionsfunktioner, som udover OUH placeres 1-2 steder i hver region. Antallet og placeringen skal godkendes af Sundhedsstyrelsen Højtspecialiseret funktion, der kan etableres 1 3 steder i landet, eventuelt 4, hvis særlige forhold gør sig gældende. Antallet og placeringen skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. I specialevejledningen for gynækologi og obstetrik er Sundhedsstyrelsens anbefalinger for det faglige grundlag for varetagelse af fødsler på sygehusene beskrevet. Her fremgår det, at fødsler er kategoriseret som en hovedfunktion. Det vil sige, det er Regionsrådet, som har kompetencen til at træffe beslutning om placering af hovedfunktionen. Af samme specialevejledning er det anført, at der i planlægningen af specialet bør tages højde for de akutte funktioner, som primært er fødsler, akutte problemer i den tidlige graviditet (truende abort, ekstrauterin graviditet, cyster og smerter), blødninger og infektioner. På den baggrund er det Sundhedsstyrelsens anbefaling, at der på hovedfunktionsniveau bør være muligt umiddelbart at få assistance fra en speciallæge i gynækologi og obstetrik, og der bør være samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensivt afsnit niveau 2 Intern medicin (bredt) Kirurgi Neurologi Pædiatri med kompetence i neonatalogi. I tyndt befolkede områder med ø- eller ø-lignende geografi, hvor dette krav ikke kan opfyldes, vil andre løsninger være nødvendige. Sundhedsstyrelse henviser i øvrigt til guidlines, der indeholder de sundhedsfaglige krav, som skal påses i forbindelse med varetagelse af funktioner på hovedfunktionsniveau Indenfor det gynækologiske og obstetriske speciale listen findes på 37

48 5 Region Syddanmark Region har opstilet præmisser for specialeplanlægningen, der søger en balance mellem at: Sikre bæredygtige faglige miljøer Sikre høj faglig standard Sikre lokal betjening med mindre faglige hensyn taler imod Sikre en afbalanceret fordeling af specialer til de 4 sygehusenheder. 5.2 > Valg af fødested Ifølge sundhedslovens bestemmelser har kvinden ret til vederlagsfri fødselsbetjening på sygehus eller anden offentlig institution og til vederlagsfri jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet. Langt de fleste fødsler foregår på sygehus, og cirka 1 % føder hjemme. Formålet med Sundhedsvæsenets indsats under fødslen er ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg 2009: At sikre trygge forløb uanset hvor kvinden vælger at føde At mor og barn kommer igennem fødslen med bedst mulig sundhedstilstand At minimere komplikationer under og efter fødslen At bidrage til en god fødselsoplevelse for kvinden og hendes partner. Den gravide og hendes familie skal i graviditeten informeres om: Mulighed for valg af fødested og medindflydelse på fødslens tilrettelæggelse Tilbud om hjælp ved hjemmefødsler Fordele og ulemper ved de forskellige valg. Herudover informeres den gravide og hendes familie også om: Ambulante fødsler og tilbuddet i forbindelse hermed Visitation til barselpleje på sygehus. Vedrørende visitation til: Ambulant fødsel med barselpleje i hjemmet Indlæggelse i barselperioden. Henvisning til afsnit 22.1 Visitation til barsel. Gravide er omfattet af sundhedslovens bestemmelse om frit sygehusvalg. Det vil sige, at gravide efter behov og ønske kan vælge mellem fødesteder på sygehuse i Region Syddanmark samt fødesteder på sygehuse i andre regioner. Et sygehus kan dog af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage personer fra andre regioner. 5.3 > Hjemmefødsler Den gravide har ifølge loven ret til vederlagsfri jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet. Det er lægens og jordemoderens opgave, at informere kvinden om muligheden for at vælge en hjemmefødsel. Kvinder med normal graviditet og forventet normal fødsel kan føde hjemme. Lægen og jordemoderen skal tilråde kvinden at føde på sygehus, hvis der foreligger en kendt øget risiko. Kvinden skal informeres om, at overførelse til sygehus kan blive nødvendig, såfremt der opstår komplikationer. Jordemoderen kan ikke afvise at deltage ved en hjemmefødsel, ligesom kvinden heller ikke kan overføres til sygehus mod sin vilje. 38 Fødeplan i Region Syddanmark

49 5 Ønskes hjemmefødsel, skal den gravide oplyses om mulighederne for pleje og bistand i hjemmet ved jordemoder og sundhedsplejerske. Jordemoderen rådgiver ved hjemmebesøg under graviditeten om nødvendige praktiske foranstaltninger i hjemmet. Der henvises i øvrigt til afsnit 23 Hjemmefødsler for nærmere beskrivelse af tilbuddene i forbindelse med hjemmefødsler. 5.4 > Fødsel på Sygehus Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg 2009, fremgår det, at regionen og de enkelte afdelinger bør fremlægge opdaterede og nemt tilgængelige oplysninger, for eksempel på internettet, omhandlende aktivitet, kvalitet, behandlings- og servicetilbud samt faglige retningslinjer. Endvidere bør der fremlægges oplysninger om muligheden for en jordemoders tilstedeværelse under den aktive del af fødslen, ligesom der bør redegøres for muligheden for assistance fra narkose- og børneafdeling. Disse oplysninger skal sikre, at de gravide har de bedste muligheder for at vælge fødested. Der indsættes links til fødestedernes hjemmesider i Fødeplanen, når disse oplysninger er tilvejebragt. For en nærmere beskrivelse af fødestedernes tilbud i forbindelse med fødslen og barselperioden henvises til afsnit 20 Den normale og den patologiske fødsel, afsnit 21 Det raske og det syge nyfødte barn og afsnit 22 Den normale og den patologiske barselperiode. Af nedenstående vil det fremgå, hvilke fødesteder der har neonatalafdeling samt beredskabet for de obstetriske, pædiatriske og anæstesiologiske afdelinger på speciallægeniveau > Fødestederne det lægelige tilbud med mere Af nedenstående tabel fremgår det, hvilke fødesteder der har en neonatalafdeling, og hvorledes speciallægernes vagtforhold er fordelt: Neonatalafdeling Obstetriker Pædiater Anæstesiologer Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus Ja Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt Ja OUH, Odense Universitetshospital Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt OUH, Svendborg Sygehus Nej Har ingen Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sygehus ja Bagvagt fra hjemmet Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Sygehus Sønderborg - Ja Sønderborg - Tilstedeværelsesvagt Sønderborg - Bagvagt fra hjemmet Sønderborg - Tilstedeværelsesvagt Haderslev Sygehus Haderslev - Nej Haderslev - Tilstedeværelsesvagt Haderslev - Har ingen Haderslev - Tilstedeværelsesvagt 39

50 5 Det anæstesiologiske beredskab og tilbud På fødestederne er der et anæstesiologisk vagtberedskab bestående af anæstesiologiske speciallæger og anæstesisygeplejerske, der umiddelbart kan kaldes til akut opståede komplikationer før, under og efter fødslen. Det kan for eksempel, dreje sig om assistance til smertebehandling (epiduralblokade), akut sectio, eller anæstesi til tilstande i efterforløbet, herunder større bristninger i vagina eller perinæum samt blødninger. Derudover kan der ved såvel den normale fødsel som risikofødsler blive behov for anæstesiologisk assistance til det nyfødte barn. Ved specielt behov er der mulighed for, at den gravide kan henvises til en samtale om og rådgivning vedrørende smertebehandling/ epiduralblokade hos anæstesiologisk speciallæge. Specielt i forhold til den adipøse gravide kan der være behov for en uddybende samtale og en aftale om, hvornår en eventuel blokade skal anlægges. Det neonatologiske beredskab og tilbud På fødesteder med neonatalafdelinger er der et vagtberedskab bestående af pædiatriske speciallæger, som kan kaldes til fødsler. Det kan dreje sig om fødsler, hvor den gravide er visiteret til fødestedet på grund af, at der eventuelt kan forventes komplikationer eller fødsler, hvor der opstår akutte problemer under og efter fødslen. Ved truende for tidlig fødsel, ved visse misdannelser med mere tilstræbes den gravide overflyttet til et fødested med neonatalafdeling med relevant neonatalogisk ekspertise før fødslen. Der henvises afsnit 28 Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning. Forventes fødsel af et dårligt barn skal der være pædiater/ neonatolog til stede ved fødslen. Da der ikke er neonatalafdeling på fødestederne i Svendborg og Haderslev varetages den primære behandling af obstetriker og anæstesiolog. Om nødvendigt overflyttes barnet til en børneafdeling. Ved overflytninger tilstræbes moderen overflyttet samtidig til barselshvile. Hentetransport af syge nyfødte børn Transport til OUH foretages af hentehold. Regionen disponerer over en særligt udstyret babyambulance, som er stationeret hos Falck, Odense. Ambulancen anvendes hyppigst af hentehold fra Odense, der kan rekvireres døgnet rundt gennem neonatalvagten på OUH. Babyambulancen står også til rådighed for regionens øvrige børneafdelinger > Beskrivelse af fødestedernes fysiske rammer i forbindelse med indlæggelse i barselperioden Bemærkning Beskrives senere, når vi kender anbefalingerne/ beslutningerne vedrørende barseltilbuddet. 40 Fødeplan i Region Syddanmark

51 5 5.5 > Fødesteder og svangreambulatorier adresser og telefonnumre Sygehus Adresse Telefon nr. Hjemmeside OUH, Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital har tre fødesteder beliggende i henholdsvis Odense, Svendborg og Ærøskøbing. Svendborg Sygehus betjener fødestedet på Ærø. OUH, Odense Universitetshospital, Odense Obstetrisk specialafdeling med neonatalafdeling. Der er svangreambulatorium i forbindelse med fødestedet. OUH, Odense Universitetshospital, Svendborg Obstetrisk specialafdeling uden neonatalafdeling. Der er svangreambulatorium i forbindelse med fødestedet. Sygehusenheden Ærø Fødested uden obstetriske speciallæger og anæstesiologer Ø sygehus status. Vedrørende de særlige forhold i forbindelse med fødsel på Sygehusenheden Ærø henvises til afsnit 24. Fødsler på Sygehusenheden Ærø. D Gynækologisk Obstetrisk afdeling Bygning 40, 3. sal. Kløvervænget 5000 Odense C Gynækologiskobstetrisk afdeling D Valdemarsgade Svendborg Sygehusvejen Ærøskøbing asp?id= wm wm Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælt har fødested på Kolding Sygehus. Kolding Sygehus betjener svangreambulatorier i Vejle og Fredericia. Kolding Sygehus Obstetrisk specialafdeling med neonatalafdeling. Der er svangreambulatorium i forbindelse med fødestedet. Svangreambulatoriet i Vejle Svangreambulatorium uden fødested Svangreambulatoriet Fredericia Sygehus Svangreambulatorium uden fødested Fødeafdelingen Skovbrynet Kolding Sydvestjysk Sygehus Sydvestjysk Sygehus har fødested på Esbjerg Sygehus. Esbjerg Sygehus Obstetrisk specialafdeling med neonatalafdeling. Der er svangreambulatorium i forbindelse med fødestedet. Svangreambulatoriet i Vejle, Vestbygården Nyboesgade 35, indgang B 7100 Vejle Svangreambulatoriet Fredericia Sygehus Dronningensgade Fredericia Fødegangen Finsensgade Esbjerg dk/default.asp?id=

52 5 Sygehus Adresse Telefon nr. Hjemmeside Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland har to fødesteder beliggende i henholdsvis Sønderborg og Haderslev. Sønderborg Sygehus Obstetrisk specialafdeling med neonatalafdeling. Der er svangreambulatorium i forbindelse med fødestedet. Haderslev Sygehus Obstetrisk specialafdeling uden neonatalafdeling. Der er svangreambulatorium i forbindelse med fødestedet. Sønderborg Sygehus Sydvang Sønderborg Skallebækvej Haderslev Niebüll For borgere i Tønder området er det muligt at føde i Niebüll, vedrørende de særlige forhold i forbindelse hermed henvises til afsnit 25 Fødsel i Niebüll. 5.6 > Jordemoderkonsultationer - adresser og telefonnumre Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremgår det, at jordemoderkonsultationerne så vidt mulig bør placeres i nærmiljøet således, at der bliver nem adgang for den gravide. Det kan være hensigtsmæssigt at placere jordemoderkonsultationerne i forbindelse med for eksempel en praksis med flere læger og fælles faciliteter, der også kan benyttes til den fødsels- og forældreforberedende undervisning. Jordemoderkonsultationerne kan også placeres i lokalefællesskab med sundhedsplejersker eller i et sundhedscenter, ligeledes med fælles faciliteter. I forbindelse med jordemoderkonsultationernes antal og placering er der taget udgangspunkt i, at der bør være en konsultation i hver kommune (Fanø dog undtaget). Dette skønnes hensigtsmæssigt ud fra det tværsektorielle samarbejde, især i forhold til sundhedsplejerskerne. Nogle kommuner har dog en sådan størrelse og/ eller geografi, at der er to konsultationer. Jordemoderkonsulation Adresse Telefon nr. OUH; Odense Universitetshospital, Odense Odense Universitetshospital, Odense betjener følgende konsultationer. Odense Centrum Jordemodercenter (Rytterkasernen) Rytterkasernen Odense C Odense Øst Jordemoderkonsultation (Vollsmose) Birkeparken Odense NØ Middelfart Jordemoderkonsultation P.V. Tuxensvej Middelfart Kerteminde Jordemoderkonsultation Mødestedet Strandvejen Kerteminde Bogense Jordemoderkonsultation Adelgade 32 E, 1. sal 5400 Bogense Fødeplan i Region Syddanmark

53 5 Jordemoderkonsulation Adresse Telefon nr. Odense Universitetshospital, Svendborg Odense Universitetshospital, Svendborg betjener følgende konsultationer. Svendborg Jordemoderkonsultation Jordemoderhuset Valdemarsgade Svendborg Rudkøbing Jordemoderkonsultation Forebyggelsescentret Fredensvej Rudkøbing Ærø Jordemoderkonsultation Sygehusenheden Ærø Sygehusvej Ærøskøbing Ringe Jordemoderkonsultation Sygehusenheden Ringe Søvej Ringe Fåborg Jordemoderkonsultation Damtoften Faaborg Nyborg Jordemoderkonsultation Sygehusenheden Nyborg Grejsdalen Nyborg Assens Jordemoderkonsultation Odensevej Assens Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælt betjener følgende konsultationer. Kolding jordemodercenter Kolding Sygehus Skovvangen Kolding Vejle jordemodercenter Vestbygården Nyboesgade 35, indgang B 7100 Vejle Fredericia jordemodercenter Fredericia Sygehus Dronningensgade Fredericia Sydvestjysk Sygehus Sydvestjysk Sygehus betjener følgende konsultationer. Grindsted jordemoderkonsultation Esbjerg jordemoderkonsultation Varde jordemoderkonsultation Ribe jordemoderkonsultation Grindsted Sygehus 7200 Grindsted Jyllandsgade 79 C 6700 Esbjerg Varde Sygehus 6800 Varde Ribe Sundhedscenter Tangevej Ribe / eller (tirs. / tors.) (ons.)

54

55 Visitation, samarbejde og kommunikation 6 Afsnittet beskriver forhold vedrørende visitation og fagpersonernes rolle og ansvarsfordeling. Herudover beskrives kommunikation og samarbejde samt udveksling af informationer. 6.1 > Visitation Visitation af den enkelte gravide sker ud fra det frie sygehusvalgs principper og på baggrund af fødeplanens lokale visitationsretningslinjer for Region Syddanmark. Se afsnit 28 Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning. Ved hjælp af visitationsretningslinjerne foretages en vurdering af, hvorvidt den gravide tilhører en gruppe med risici under graviditeten, fødslen og/ eller i barselperioden. Risikotilstandene er forsøgt beskrevet efter samme systematik, hvor det er skønnet relevant med angivelse af: Definition Hyppighed hvor det har været muligt Risikogrupper Risikofaktorer Risici risici for moderen, barnet, i graviditeten og/ eller under fødslen Håndtering, det vil sige tilbud, indsats og behandling I graviditeten hvem gør hvad den praktiserende læge, jordemoderen og/ eller svangreambulatoriet Fødslen hvor anbefales fødslen at finde sted Efter fødslen særlige forholdsregler, for eksempel i forhold til amning, anbefaling vedrørende ambulant fødsel eller behov for indlæggelse Senere opfølgning særlige forholdsregler, anbefalinger vedrørende opfølgning med mere. Ved behov eller hvor der er øget risiko for komplikationer under graviditeten og/ eller fødslen, inddrages de obstetriske speciallæger/ svangresambulatorierne i undersøgelserne og behandlingen. Det sker enten ved primær visitation fra den praktiserende læge eller sekundær visitation fra den praktiserede læge eller jordemoderen > Primær visitation Primær visitation vedrører visitation ved graviditetens indtræden. Den primære visitation til fødsel finder sted hos den praktiserende læge tidligst muligt i graviditeten. Primær visitation er en proces, hvor såvel den praktiserende læge som obstetriker i svangreambulatoriet vurderer de oplysninger, som den gravide giver til svangerskabs- og vandrejournalen. Følgende praksis er aftalt vedrørende primær visitation: Den praktiserende læge udfylder svangerskabs- og vandrejournalen og vurderer umiddelbart, hvilke gravide der henvises til undersøgelse, kontrol eller behandling i svangreambulatoriet. Den praktiserende læge anfører i svangerskabs- og vandrejournalen, hvilken jordemoderkonsultation den gravide ønsker at benytte og sender papirerne dertil. 45

56 6 Den praktiserende læge indsender svangerskabsjournalen og vandrejournalen til det lokale svangreambulatorium, med mindre der ifølge regionens retningslinjer for visitation af gravide og fødende er indikation for, at svangrekontrollen og/ eller fødslen skal foregår på en afdeling med adgang til specielle funktioner, for eksempel pædiatri, neonatalafdeling, endokrinologisk afdeling (diabetes team) eller på Odense Universitetshospital. Papirerne indsendes da i forhold til dette. Det noteres, hvis der henvises til et særligt team. Svangreambulatoriet modtager og gennemgår svangrepapirerne på samtlige gravide. I forbindelse med mangelfuldt udfyldt svangerskabs- og vandrejournal anmodes den praktiserende læge om supplerende oplysninger. Svangreambulatoriet indkalder de gravide, som den praktiserende læge har henvist til undersøgelse i ambulatoriet. De gravide, som den praktiserende læge har skønnet som normalgravide uden risici, men hvor svangreambulatoriet vurderer, at der er et behov for udredning, indkaldes til ambulatoriet. Den praktiserende læge informeres herom. Jordemoderkonsultationen indkalder de gravide til første jordemoderkonsultation. Ved 1. jordemoderundersøgelse kan journaloplysningerne eventuelt suppleres med yderligere oplysninger > Sekundær visitation Sekundær visitation vedrører omvisitering i graviditetsforløbet. I løbet af graviditeten kan der opstå risikofaktorer/ komplikationer, der indebærer behov for omvisitering til fødsel og/ eller medinddragelse af obstetrisk speciallægebistand. Risikotilstande kan veksle i løbet af graviditeten. Således kan en gravid godt være i en risikogruppe på et givent tidspunkt i graviditeten, uden at det har betydning i forbindelse med fødsel til termin. Følgende praksis er aftalt vedrørende sekundær visitation: Den praktiserende læge kan til enhver tid henvise den gravide til svangreambulatoriet/ fødegangen enten foranlediget af egne observationer eller på vegne af jordemoderen. Jordemoderen kan henvise til den praktiserende læge med angivelse af en problemstilling og med henblik på nærmere vurdering. Hvor det er muligt, anvendes en elektronisk meddelelse (korrespondancemeddelelse eller ambulant notat). Indtil da skal grunden for henvisningen fremgå tydeligt af vandrejournalen. Jordemoderen skal henvise direkte til fødegangen, hvis hun skønner, at kvinden og/ eller barnets tilstand hurtigt vil forværres, hvis henvisningen eller indlæggelsen ikke sker omgående for eksempelvis ved mindre liv, påvirket hjertelyd, præmature veer eller blødning. Den praktiserende læge informeres herom efterfølgende via en elektronisk meddelelse, hvor det er muligt, ellers pr. brev. Jordemoderen kan henvise til svangreambulatoriet på visse obstetriske indikationer. For nærmere oplysning herom henvises der til afsnit 28 Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning. Den praktiserende læge informeres efterfølgende herom via en elektronisk meddelelse, hvor det er muligt, ellers pr. brev. 46 Fødeplan i Region Syddanmark

57 6 Alle henvisninger til svangreambulatoriet skal ledsages af en problemstilling som forudsætning for nærmere vurdering for eksempel skønnet vægt, symfyse-fondus-mål ved IUGR. Svangreambulatoriet indkalder de gravide, som den praktiserende læge eller jordemoderen har henvist. Det er nødvendigt for samarbejdet omkring den gravide, at besked om ændring i den primære visitation tilgår de implicerede samarbejdspartnere. Det er vigtigt at understrege, at tilbagevisitering til primærsektor (den praktiserende læge og jordemoderen) skal finde sted om muligt. 6.2 > Fagpersonernes ansvar og roller, herunder inddragelse af andre samarbejdspartnere I forhold til kvinden/ familien er den praktiserende læge den kontinuerlige kontakt til sundhedsvæsenet i hele forløbet og forestår koordinationen mellem læge og jordemoder. Jordemoderen er den sundhedsperson, kvinden har hyppigst kontakt med under graviditeten og den centrale fagperson under fødslen. Jordemoderen er den gravides kontaktperson i graviditeten. Obstetrisk speciallæge medinddrages i den primære visitation og koordinerer undersøgelser og behandling af komplicerede graviditeter og risikoforløb. Den obstetriske speciallæge er tovholder i forhold til patologiske graviditeter. Den praktiserende læge og jordemoder er ansvarlige for den sekundære visitation til obstetrisk speciallæge og for at sikre, at andre faggrupper inddrages ved behov, for eksempel: Arbejds- og miljømedicinsk klinik Socialrådgiver/ sagsbehandler Sundhedsplejerske Familieambulatoriet. Familieambulatoriet forestår samarbejde og koordination i forhold til målgruppen. Det påhviler familieambulatoriet at medinddrage relevante faggrupper i det tværsektorielle samarbejde. Fødestedet varetager den støtte og vejledning, der gives til mor og barn efter udskrivelsen og indtil sundhedsplejersken har været på sit første besøg, der finder sted i henhold til anbefalingerne. Under hele forløbet af graviditet, fødsel og barsel skal der tages udgangspunkt i kvindens egne ønsker. En forudsætning er et højt informationsniveau hos den gravide. Dette er alle involverede faggruppers ansvar. Ved særlig behov for støtte til familien af fysisk, psykisk og/eller social karakter underrettes kommunen, jævnfør 153 i Serviceloven om skærpet underretningspligt. 47

58 6 6.3 > Kommunikation og samarbejde, herunder udveksling af informationer På grund af fysisk adskilte placeringer af de mange forskellige fagpersoner, er der behov for veletablerede kommunikationsveje og metoder til at sikre kommunikation, koordination og kontinuitet. Information til de forskellige instanser kan kræve samtykke fra kvinden. De forskellige parter indhenter accept til udveksling af information med øvrige samarbejdspartnere > I graviditeten Svangerskabs- og vandrejournaler er et vigtigt meddelelsesblad til udveksling af information og til kommunikation og koordination faggrupperne imellem. Det er derfor vigtigt at bruge den autoriserede version, således at kvinden altid har den opdaterede journal. Herudover er der aftalt følgende vedrørende papirgange og gensidig information: Kvinden opbevarer selv sin kopi af vandrejournalen. Kopi af relevant korrespondance fra svangreambulatoriet til den gravide tilgår både den praktiserende læge og jordemoderen. Enhver henvendelse i svangreambulatoriet eller på fødegangen afføder et ambulanteller indlæggelsesnotat, som tilgår den praktiserende læge og jordemoderen. En ændring af fødselsterminen beregnet på baggrund af ultralydsscanning fremgår af vandrejournalen. Derudover skal den praktiserende læge orienteres herom. Ved behov berigtiger den praktiserende læge en eventuel ændring af beregnet fødselstermin over for de sociale myndigheder. Jordemoderen og den praktiserende læge skal gensidigt orientere hinanden om henvisninger til for eksempel arbejdsmedicinsk klinik, svangreambulatori, fødegang, sundhedsplejerske, de sociale myndigheder med mere. Informationen gives via en elektronisk meddelelse, hvor det er muligt, ellers pr. brev. Jordemoderen afsender meddelelse til sundhedsplejen om varsling af forventet fødsel. Informationen gives via en elektronisk meddelelse, hvor det er muligt, ellers pr. brev > Fødslen I forbindelse med fødslen er der fastsat nogle lovmæssige krav om anmeldelse. Jordemoderen foretager anmeldelse af fødslen til: Kordegnen/ personregisterføreren Er moderen ugift sendes anmeldelse til de sociale myndigheder sammen med eventuel omsorgs ansvarserklæring Til den kommunale sundhedspleje Såfremt kvinden ikke ønsker besøg af sundhedsplejersken orienteres den praktiserende læge herom. Der foretages indberetninger til Sundhedsstyrelsen. 48 Fødeplan i Region Syddanmark

59 6 Særligt vedrørende hjemmefødsler og dødfødsler: Ved hjemmefødsler og ved dødfødsler foretages anmeldelsen til Sundhedsstyrelsen manuelt på særlige formularer (papirudgave) > Barselperioden sygehusets opgaver Det er vigtigt, at information om mor og barn tilgår sundhedsplejerske og den praktiserende læge, således at de har de nødvendige oplysninger i forhold til den senere opfølgning. Ambulant fødsel Oplysninger vedrørende fødslen og mor og barns tilstand sendes til: Den praktiserende læge i form af en epikrise, så hurtigt som muligt og senest 3 hverdage efter udskrivelsen Den kommunale sundhedstjeneste orienteres så hurtigt som muligt (senest dagen efter) Oplysningerne skal være fyldestgørende med henblik på at kvalificere den første sundhedsplejerskekontakt til familien. Patologiske barselsforløb Oplysninger vedrørende fødslen og indlæggelsesperioden, særlige forhold vedrørende mor og barns helbredstilstand og trivsel sendes til: Den praktiserende læge, i form af en epikrise, så hurtigt som muligt og senest 3 hverdage efter hjemskrivelse Den kommunale sundhedstjeneste orienteres om forløbet og tidspunkt for udskrivelse Oplysningerne skal være fyldestgørende med henblik på at kvalificere den første sundhedsplejerskekontakt til familien. Det bemærkes, såfremt familien er udskrevet fra fødestedet med særlige behov for støtte og rådgivning, tilbyder den kommunale sundhedstjeneste besøg i henhold til bekendtgørelse nr af 28. november Barselklinik Den praktiserende læge og sundhedsplejersken: Orienteres om særlige forhold vedrørende mor og barns helbredstilstand og trivsel Informeres om eventuel genindlæggelse og årsagen hertil. Informationen gives via en elektronisk meddelelse, hvor det er muligt, ellers pr. brev. Efterfødselssamtale ved jordemoder Den praktiserende læge og sundhedsplejersken: Orienteres om særlige forhold. Informationen gives via en elektronisk meddelelse, hvor det er muligt, ellers pr. brev. Samtale efter patologisk eller traumatisk forløb Den praktiserende læge og sundhedsplejersken: Informeres om forhold, der kan have betydning i det aktuelle forløb Informeres om forhold, der kan have betydning i forbindelse med en eventuel ny graviditet. Informationen gives via en elektronisk meddelelse, hvor det er muligt, ellers pr. brev. 49

60 > Sundhedsplejersken efter fødslen Sundhedsplejersken: Ved behov informeres/ henvises der til den praktiserende læge Ved behov gives der en tilbagemelding til jordemoderen og/ eller fødestedet Ved behov henvises kvinden til opfølgningssamtale hos jordemoder og/ eller obstetriker. Informationen gives via en elektronisk meddelelse, hvor det er muligt, ellers pr. brev > 8 uger undersøgelsen hos den praktiserende læge Den praktiserende læge: Ved behov informeres/ henvises til sundhedsplejerske Ved behov gives der en tilbagemelding til jordemoderen og/ eller fødestedet Ved behov henvises kvinden til opfølgningssamtale hos jordemoder og/ eller obstetriker. Informationen gives via en elektronisk meddelelse, hvor det er muligt, ellers pr. brev. 6.4 > It-understøttelse af samarbejdet i svangreomsorgen For at styrke og lette det administrative arbejde i forbindelse med kommunikation og information mellem de mange forskellige fagpersoner, der samarbejder om den gravide og nyfødte, er der behov for at anvende it og elektronisk kommunikation. Digitalisering styrker samarbejdet og bidrager til at gøre forløbet mere gennemsigtigt, idet nødvendige og relevante data hurtigt bliver tilgængelige for alle parter. Desuden bliver det muligt let og hurtigt at dokumentere > It-anvendelse De forskellige fagpersoner og sektorer anvender hver deres it-løsninger: Sygehusenes fødeafdelinger og svangreambulatorier anvender patientadministrative systemer (PAS-systemer) til for eksempel indberetning af fødsler til Sundhedsstyrelsen, elektronisk patientjournal (EPJ) og specialsystemer til for eksempel ultralydsskanning. De 6 fødesteder i regionen anvender på nuværende tidspunkt forskellige PAS-systemer og EPJ-systemer. Jordemødre arbejder i jordemoderkonsultationer, der ligger geografisk placeret i nærmiljøet på 25 lokationer. Jordmødre har ikke alle steder adgang til it-systemerne på sygehusene. Alment praktiserende læger anvender alle it-baserede journalsystemer. Der anvendes 12 forskellige journalsystemer. Alle lægesystemerne kan håndtere de kommunikationsstandarder, som anvendes til kommunikation mellem sygehusene og lægepraksis (for eksempel elektronisk henvisning, epikrise, ambulant notat, korrespondancemeddelelse) Den kommunale sundhedspleje har i nogle kommuner indført it-journaler. Der anvendes 2 forskellige systemer > Forudsætninger For at etablere elektronisk kommunikation mellem parterne er anvendelse af it-baserede journalsystemer en forudsætning. Og it-systemerne skal indeholde de data, der er grundlag for it-understøttelsen af arbejdsgangen i henhold til fagpersonernes ansvar og roller. Desuden er det en forudsætning, at der findes nationale standarder for udveksling af data mellem parterne. 50 Fødeplan i Region Syddanmark

61 6 Disse forudsætninger er ikke fuldt ud til stede på nuværende tidspunkt: Jordemødre bør have adgang til PAS- og EPJ-systemer Der bør etableres it-understøttelse af arbejdsgangen på fødesteder og i jordemoderkonsultationer Alle de kommunale sundhedsplejeafdelinger bør anskaffe it-baserede journalsystemer/ sundhedsplejesystemer, der kan understøtte arbejdsgangen i sundhedsplejen Der mangler nationale standarder for udveksling af svangerskabsjournaler, anmeldelse til kordegnen og personregisteret (CPR) og til sundhedsplejen, samt blanketter til de sociale myndigheder. MedCom er i gang med at konsolidere deres kommunikationsstandarder for anmeldelse til sundhedsplejen, ligesom Kirkeministeriet er i gang med at konsolidere deres standard for anmeldelse til personregisteret/ CPR Den fællesoffentlige Digital Sundhed (SDSD) er ved at etablere et nationalt projekt for udvikling af den elektroniske vandrejournal Når disse nationale standarder er vedtaget forestår der et implementeringsarbejde både teknisk og organisatorisk hos de forskellige parter Der mangler etablering af en elektronisk vandrejournal med integration til de anvendte journalsystemer hos alle de relevante parter, således at data kun indtastes én gang. Den gravide bør have digitalt adgang til vandrejournalen > It-udvikling For at kunne digitalisere samarbejdet om den gravide og nyfødte både i sygehusregi og tværsektorielt er der således behov for at igangsætte et udviklingsprojekt vedr. it-understøttelse af fødeplanen: Behovet for it-understøttelse af arbejdsgangen hos jordemødre, fødeafdelinger og svangreambulatorier bør kortlægges og på baggrund af dette bør EPJ-systemet/-systemerne videreudvikles. Standarderne for anmeldelse til sundhedspleje og Kirkebog skal implementeres i systemet Der skal etableres it-mæssig adgang for jordemødrene i jordemoderkonsultationerne Kommunerne bør alle anskaffe journalsystemer til sundhedsplejen og udvikle disse til at kunne håndtere de relevante kommunikationsstandarder Den fællesoffentlige Digital Sundhed s (SDSD) projekt vedrørende den elektroniske vandrejournal bør følges. Der bør være fokus på data-integration til de anvendte journalsystemer hos både fødeafdeling, jordemødre og almen praksis. Det er dog vigtigt at udnytte de muligheder, der allerede er til stede hos parterne i dag og at anvende allerede eksisterende elektroniske meddelelsesformer som: henvisning, epikrise, ambulant notat, korrespondancemeddelelse med videre til at understøtte kommunikationen, parterne imellem. 51

62 7 Differentiering af svangreomsorgen Svangreomsorgen omfatter prækonceptionel rådgivning, graviditet, fødsel, barsel samt støtte til familiedannelse. Graviditet, fødsel og barsel er et forløb, hvor de forskellige tilbud og konsultationer er dele af en individuel tilrettelagt helhed. Den praktiserende læge og jordemoderen er de hovedansvarlige fagpersoner, når det gælder den ukomplicerede graviditet og fødsel. Den obstetriske speciallæge koordinerer undersøgelser og behandling af komplicerede graviditeter og risikoforløb. Når der foreligger specifikke risikofaktorer med behov for medicinske, obstetriske og/ eller psykosociale interventioner, kan den gravide have kontakt med andre specialister. Ligeledes kan der være behov for at inddrage sundhedsplejersken og/ eller kommunale sagsbehandlere. Differentiering af svangreomsorgen Sundhedsstyrelsen anbefaler en niveaudeling af svangreomsorgen og det tværfaglige samarbejde med henblik på at sikre den gravide den nødvendige støtte og omsorg i forhold til såvel medicinske, obstetriske som sociale og psykiske risikofaktorer. 7.1 > Niveau 1 Er det basale tilbud om graviditetsundersøgelser, fødselshjælp og barselpleje, hvis graviditet vurderes uden øget risiko. 7.2 > Niveau 2 Er et udvidet tilbud til gravide, der kan varetages af de faggrupper, der arbejder Indenfor svangreomsorgen. Det kan for eksempel dreje sig om: Tilbud til rygere eller overvægtige Kvinder med tidligere dårlige fødselsoplevelser Kvinder med mislykkede ammeforløb Kvinder som venter mere end et barn Kvinder med risiko for gestationel diabetes. Der vil her være behov for at tilpasse tilbuddet til kvindens individuelle behov og for at henvise til særlige tilbud, der er etableret i regionen eller i kommunen for disse kvinder. 7.3 > Niveau 3 Er et udvidet tilbud til gravide, der involverer et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i sundhedssektoren og/ eller tværsektorielt samarbejde med kommunen. Ved sociale, medicinske eller psykologiske problemstillinger af mere kompleks karakter tilbydes den gravide svangreomsorg på dette niveau. Det kan for eksempel dreje sig om: Kvinder med psykologiske/ psykiatriske problemer Kvinder som har nyopståede eller kroniske somatiske lidelser, der fordrer samarbejde med andre speciallæger Kvinder med svære sociale problemstillinger af enten økonomisk eller familiær karakter kan desuden have behov for et udvidet tilbud om kontakt til og støtte fra sundhedsvæsenet eller socialforvaltningen. 52 Fødeplan i Region Syddanmark

63 7 Lokale tværfaglige grupper vil typisk kunne varetage opgaverne på dette niveau. 7.4 > Niveau 4 Indebærer samarbejde med specialiserede institutioner som for eksempel familieambulatorier, familieinstitutioner og andre behandlingstilbud. Den gravide indplaceres på dette niveau, når der er tale om særlig komplicerede problemstillinger, hvor der med høj sandsynlighed vil blive vanskeligheder med tilknytning mellem mor og barn samt varetagelse af barnets tarv, for eksempelvis: Misbrug af alkohol eller andre rusmidler Svære psykiske/ psykiatriske lidelser og/ eller Alvorlig social belastning. Fast støttepersonen til særlig udsatte gravide En gravid, som er svært psykosocialt belastet og dermed særlig udsat, har øget behov for en eller flere faste støttepersoner. Det vil medvirke til at skabe trygge rammer, idet denne gruppe kvinder kan have svært ved at skabe relationer og rum for tillid, ikke mindst under pressede omstændigheder. Er kvindens graviditet truet, typisk på grund af både medicinske, psykologiske og sociale forhold, anbefales det: At tilbuddet om sundhedsfremme og forebyggelse udvides i henhold til de individuelle behov og ikke er mindre end det tilbud, der gives til gravide med en ukompliceret graviditet At kvinden sikres kontinuerlig kontakt med en fast jordemoder fra den afdeling, hvor hun skal føde At det aftales og journalføres, hvem der er den primære kontaktperson og tovholder for kvinden under graviditeten. Det er vigtigt, at kvinden får en fast kontaktperson, idet det giver mulighed for at opbygge et tillidsfuldt forhold At der under graviditeten tages stilling til forankring af indsatsen efter fødslen hos socialforvaltningen, den kommunale sundhedstjeneste og den praktiserende læge med henblik på at sikre kontinuitet At overveje at tilbyde hjemmebesøg, hvis kvinden udebliver fra aftalte konsultationer. 53

64 7 7.5 > Forløbsprogram for graviditeten Praktiserende læge Ser alle gravide i uge lægeundersøgelse. Svangerskabs- og vandrejournalen fremsendes til svangreambulatoriet og jordemoderkonsultationen. Angiver i svangrejournalen, hvis den gravide på grund af medicinske eller psykosociale forhold bør ses i svangreambulatoriet - primær visitation, indplacering i nedenstående fire grupper. Svangreambulatorierne og jordemoderkonsultationerne Svangreambulatorierne medinddrages i den primære visitation. Jordemoderen følger op på anamnesen og supplerer efter behov ved 1. jordemoderundersøgelse. På baggrund af den praktiserendes læges, svangreambulatoriets og jordemoderens vurdering tilrettelægges svangreomsorgen. Gruppe 1: Gravide, hvis graviditet vurderes uden øget risiko. Gruppe 2: Gravide, der f.eks.: er rygere er overvægtige har tidligere dårlig fødselsoplevelse eller mislykket ammeforløb venter mere end et barn har risiko for gestationel diabetes. Gruppe 3: Gravide, der har problemstillinger af mere kompleks karakter f.eks.: sociale medicinske eller psykologiske. Gruppe 4: Gravide, der har særligt komplicerede problemstillinger f.eks.: Rusmiddelproblemer alvorlige psykiske lidelser svære psykosociale problemstillinger udviklingshæmmede. Alle gravide tilbydes doubletest, nakkefoldsscanning og misdannelsesscanning. På indikation tilbydes fosterdiagnostik. Basis tilbud består af: Graviditetsundersøgelser hos den praktiserende læge og jordemoder Tilbud om fødselsog forældreforberedelse. Udvidet tilbud bestående af: Basistilbud hos den praktiserende læge, samt tilbud i forhold til individuelle behov: Basistilbud hos jordemoder eller specialkonsultation Almindelig fødsels- og forældreforberedelse eller tilbud til særlige grupper Undersøgelse i svangreambulatoriet eller i særlige teams Kommunale forebyggelsestilbud og/ eller Anden kommunal inddragelse. Familieambulatoriet: Ud fra den gravides behov tilrettelægges individuel indsats mellem relevante fagpersoner tilknyttet familieambulatoriet fra både social- og sundhedsområdet. Der samarbejdes og koordineres med kommunen om indsatsen. 54 Fødeplan i Region Syddanmark

65 7 7.6 > Forløbsprogram for barselperioden Ambulant fødsel Såvel første- som flergangsfødende udskrives indenfor de første 24 timer (som udgangspunkt 4-6 timer efter fødslen). Hjemmefødsel Barselhvile i eget hjem. Jordemoderen vejleder kvinden/ familien, inden hun forlader hjemmet. Indlæggelse i barselperioden Kvinder og nyfødte kan på baggrund af en faglig vurdering tilbydes indlæggelse. Barselsophold tilrettelægges individuelt ud fra de aktuelle omstændigheder, forældrenes forventninger. For familieambulatoriepatienter følges den udarbejdede plan for mor og barn. Mor, barn og partner skal så vidt muligt indlægges sammen. Råd og vejledning ved udskrivning Kvinden/ familien vejledes enten individuelt eller i grupper om de første døgn efter fødslen, og der orienteres om kontaktmuligheder på barselsklinikken/ sygehuset. Moderen medgives inden hjemsendelsen en tid til ambulant opfølgning i en barselsklinik. Råd og vejledning ved udskrivning efter indlæggelse Familien vejledes enten individuelt eller i grupper om forhold vedr. den første tid i hjemmet. Moderen/ familien tilbydes opfølgning i barsels-klinikken. Råd og vejledning ved udskrivning / efter indlæggelsen gravide tilknyttet familieambulatoriet Moderen vejledes ift. den plan der evt. er udarbejdet for hende. Ved behov informeres kvinden/ familien om barselklinikkens tilbud. Kontakt efter fødsel/ udskrivning Familien kontaktes indenfor 24 timer efter udskrivelsen med henblik på opfølgning. Formålet med kontakten er bl.a. drøftelse af amning, ernæring, barnets trivsel (gulsot), moderens/ familiens trivsel.? Udfyldes når hjemmefødselsmodel er valgt. Evt. kontakt efter udskrivelsen Ved behov og efter aftale med familien kontaktes de telefonisk af fødestedet indenfor 1-2 døgn efter udskrivelsen. Det er især vigtigt ved problemer med amning. Behandlingsplanen for indsatsen overfor barnet følges. Børn, som i fostertilværelsen har været udsat for rusmidler eller formodes at have været det, følges indtil 7 års alderen. Barselklinikken Barselklinikken er et ambulant tilbud til kvinden/ familien indtil første sundhedsplejerskebesøg. Barselklinikken har åben i dagtimerne, herudover kan kvinden/ familien kontakte fødestedet døgnet rundt. Følgende kan bl.a. foregå i klinikken: ammevejledning, vejledning vedrørende mor og barns trivsel, efterfødselssamtale ved jordemoder, hælblodprøve, hørescreening på barnet og evt. anti-d behandling. Sundhedsplejerskebesøg Sundhedsplejersken aflægger hjemmebesøg ca dage efter fødslen. Sundhedsplejerskebesøg Sundhedsplejersken aflægger hjemmebesøg senest 7 dage efter udskrivelsen. 8 ugers undersøgelsen hos den praktiserende læge Den praktiserende tilbyder alle kvinder undersøgelse 8 uger efter fødslen. Samtale efter patologiske eller traumatiske forløb Kvinder/ familier, som har haft et patologisk og/eller har oplevet fødslen som traumatisk, tilbydes en samtale med obstetriker og jordemoder. 55

66 8 Basistilbudet i graviditeten Gestationsalder (fulde uger) Fokus for svangreomsorgen er moderens og fosterets trivsel. Derfor tilrettelægges såvel indhold som antal af konsultationer og øvrige kontakter i dialog med kvinden og hendes partner: Formålet med svangreomsorgen er at dække: Helbredsmæssige Psykologiske og Sociale aspekter af graviditet, fødsel og familiedannelse. Der er tale om både generel sundhedsfremme, forebyggelse og om specifik risikoopsporing. Indsatsen bør differentieres og tilpasses det individuelle behov. De enkelte tilbud skal muliggøre, at svangreomsorgens formål bliver opfyldt. Basistilbuddet til den gravide er som udgangspunkt: 3 konsultationer hos den praktiserende læge 2 ultralydsundersøgelser 4 7 jordemoderkonsultationer Eventuelt graviditetsbesøg af sundhedsplejerske. Hertil kommer tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Oversigt over tidsmæssig placering af kontakter i basistilbuddet Førstegangsfødende Praktiserende læge Jordemoder Flergangsfødende Praktiserende læge Jordemoder Ultralyd Bemærkninger 6-10 X X 8+0 til 13+6 Doubletest 11+0 til 13+6 Nakkefoldsscanning X X 15+0 til 22+0 Eventuel tripletest 18 Misdannelsesscanning 21 X X 25 X X 29 X X 32 X X 35 X 36 X 37 X 39 X X (41) X X Eventuel obstetriker Fødsel Cirka 1-10 dage efter fødslen X X 8 uger efter fødslen X X 56 Fødeplan i Region Syddanmark

67 8 Kvindens praktiserende læge og jordemoderen er de primære fagpersoner i svangreomsorgen og ved behov involveres den obstetriske speciallæge. Henvisningsmuligheder Sundhedspersonalet bør foretage en individuel vurdering og ved behov supplere med yderligere tilbud. Der er følgende henvisningsmuligheder Link/ henvisning til Specialkonsultationer i jordemoderregi Fødeplanen afsnit 15 Specialkonsultationer i jordemoderregi Svangreambulatoriet eller et af de særlige team Fødeplanen afsnit 17 Svangreambulatoriet og forskellige teams Familieambulatoriet Fødeplanen afsnit 18 Familieambulatoriet Arbejdsmedicinsk klinik Fødeplanen afsnit 13 Gravide og arbejdsmiljø Fødsels- og forældreforberedelse til særlige grupper Fødeplanen afsnit 19 Fødsels- og forældreforberedelse Sundhedsplejersketilbud i graviditeten Fødeplanen afsnit 14 Kommunen og sundhedsplejerskes tilbud i graviditeten Kommunale forebyggelsestilbud VisInfoSyd Ambulant fødsel/ tidlig udskrivelse Såvel første- som flergangsfødende forberedes til ambulant fødsel/ tidlig udskrivelse. En ambulant fødsel indebærer, at såfremt mor og barn har det godt, udskrives de Indenfor 24 timer efter fødslen fra fødegangen til barselhvile i eget hjem. Ingen udskrives dog mod eget ønske om natten. Kvinder og nyfødte børn med behov for indlæggelse, herunder medicinske, sociale og/ eller psykologiske forhold, skal på baggrund af en faglig vurdering tilbydes indlæggelse. Vedrørende visitation til barselhvile henvises til afsnit 22.1 Visitation til barsel og afsnit 28 Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning. Et svangreforløb tilrettelagt med henblik på at forberede kvinden/ familien på ambulant fødsel/ tidlig udskrivelse er derfor vigtigt. Der er lagt vægt på, at kommende forældre forberedes, så de er velforberedte og velinformerede om fødslen og den første tid sammen med et nyfødt barn. Det er vigtigt, at faderen/ partneren inddrages i hele forløbet. 8.1 > Undersøgelser hos praktiserende læge Som gennemgående fagperson sikrer praktiserende læge kontinuiteten ved at følge kvinden og hendes partner før, under og efter graviditeten. I alle kontakter med den gravide bør der, afhængigt af behov, fokuseres på sundhed og trivsel i relation til: Arbejdsmiljø Kost 57

68 8 Motion Rygning tobak Alkohol Familiedannelse Brug af egne ressourcer og brug af netværk. Indholdet i de enkelte konsultationer hos den praktiserende læge er beskrevet i det følgende > Prækonceptionel rådgivning Den praktiserende læge er som regel valgt af kvinden og kender hende på forhånd. Den praktiserende læge har derfor mulighed for at rådgive kvinden og hendes partner prækonceptionel i forbindelse med eventuel planlægning af graviditet. En vellykket svangreomsorg vil blandt andet have til formål, så tidligt som muligt, at opspore potentielt truende tilstande hos såvel moderen som fosteret. Ikke alle graviditeter er planlagte. Derfor er det ikke muligt at tilbyde alle kvinder rådgivning, før graviditeten indtræder. Det er også individuelt, hvor lang tid der går, fra ønske om graviditet opstår, til den er en realitet. Derfor kan prækonceptionel rådgivning ikke planlægges på linje med de øvrige tilbud i svangreomsorgen. Den praktiserende læges forudgående kendskab til kvinden giver dog gode muligheder for øget opmærksomhed om rådgivning og eventuel supplerende undersøgelser forud for en (planlagt) graviditet. 8 ugers undersøgelsen efter fødsel kan desuden være en god mulighed for at tage emnet op med henblik på næste graviditet. Rådgivningen kan indeholde følgende Rådgivning vedrørende folsyretilskud fra graviditeten planlægges. Opfølgning på eventuelle manglende vaccinationer hos moderen (MFR) Ugunstige livsstilsfaktorer (alkohol, rygning, overvægt, mangelfuld kost, motion, med mere.) Rusmidler (medicin, alkohol, narkotika) Ugunstige påvirkninger i arbejdsmiljøet (fysiske, kemiske eller biologiske) Kroniske behandlingskrævende medicinske eller psykiatriske tilstande (hypertension, epilepsi, thyroidealidelser, diabetes, svære recidiverende depressioner, skizofreni, med mere) Link/ henvisning til Svangreomsorg Afsnit 6.3.1: Kosttilskud Svangreomsorg Afsnit 6: Levevis i graviditeten Svangreomsorg Afsnit 6: Levevis i graviditeten Fødeplan Afsnit 13: Graviditet og arbejdsmiljø Svangreomsorg Afsnit 6.1: Arbejdsmiljø Fødeplan Afsnit 28: Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning 58 Fødeplan i Region Syddanmark

69 8 Rådgivningen kan indeholde følgende Forekomst af genetisk betingede sygdomme i familien (cystisk fibrose, hæmoglobinopati, Down syndrom, m.m.) Konsangvinitet (forhold hvor parterne er beslægtede, for eksempelvis fætter-kusine ægteskaber) Link/ henvisning til Fødeplan afsnit 16: Risikovurdering og fosterdiagnostik Fødeplan Afsnit 16: Risikovurdering og fosterdiagnostik Sundhedsstyrelsens pjece Sunde vaner før, under og efter graviditet kan anbefales og downloades. Der henvises til afsnit 9 Pjecer > Første graviditetsundersøgelse hos praktiserende læge. (6-10 uger) Samtale og helbredsundersøgelse Formål Orientere kvinden og hendes partner om det videre graviditetsforløb og introducere til sundhedsvæsenets tilbud til gravide Såvel første som flergangsfødende forberedes til ambulant fødsel og opfordres til at deltage i fødsels- og forældre forberedelse Udfylde svangre- og vandrejournalen og indplacere kvinden på svangreomsorgsniveau 1-4, og foretage den første visitation til fødested på baggrund af anamnese, undersøgelses-resultater samt kvindens/ parrets ønske Afklare om kvinden/ parret ønsker information om prænatal diagnostik og informere herom, hvis det ønskes På indikation visiteres til: Obstetrisk speciallæge og/ eller anden speciallæge Genetisk rådgivning Arbejdsmedicinsk afdeling Kommunens social- og sundhedsforvaltning Motivere og visitere rygere og/ eller overvægtige til tidlig intervention. Samtalen omfatter følgende emner Generel information om svangreomsorgens tilrettelæggelse og termin fastsættelse Kvinden og hendes partner informeresgenerelt om rettigheder i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel, herunder om valg af fødested Terminen fastsættes på basis af ultralydsscanning før 20. graviditetsuge, primært ved nakkefoldsscanning uge 11+0 til uge 13+6 Nagels regel for terminsberegning anvendes, hvis kvinden ikke ønsker ultralydsundersøgelse Prænatal rådgivning, hvis kvinden og hendes partner ønsker det Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit 7: Differentiering af svangreomsorgen Afsnit 16: Risikovurdering og fosterdiagnostik Regler om graviditets og barselorlov og Svangreomsorg Afsnit 4.1: Antal og tidspunkter for kontakter Afsnit 7.1: Terminsfastsættelse Fødeplan Afsnit 16: Risikovurdering og fosterdiagnostik 59

70 8 Vejledning om levevis under graviditeten Arbejdsmiljø lægen vurderer, om der er behov for aflastning/ omplacering, henvisning til arbejdsmedicinsk klinik, fraværsmelding jævnfør dagpengelovens paragraf 12, stk. 2. Lægemidler den praktiserende læge er ansvarlig for at oplyse, hvilken medicin den gravide tager Kostråd kost og kosttilskud Fysisk aktivitet og motion Rygning Andre euforiserende stoffer Skadelige miljøstoffer Såvel første som flergangsfødende forberedes til ambulant fødsel og opfordres til at deltage i fødsels- og forældre forberedelse Optagelse af grundig anamnese fysisk, psykisk og socialt Sociale forhold (arbejde, bolig, økonomi) belyses, og i den forbindelse drøftes og vurderes forholdet til barnets far og familiens sociale ressourcer Det vurderes, om der er behov for kontakt til den kommunale forvaltning med henblik på tidlig indsats fra sundhedsplejen og særlige sociale støtteforanstaltninger Psykosociale forhold Opsporing af misbrug i forbindelse med opsporing af misbrug kan der anvendes en spørgeguide med henblik på at kunne etablere en åben, ikke fordømmende dialog med udgangspunkt i den gravides og hendes partners oplevelse af deres forbrug af alkohol, tobak og andre stoffer Tolk det vurderes, om der er behov for tolk i det videre forløb; noteres i svangrejournalen Fødeplan Afsnit 13: Graviditet og arbejdsmiljø Afsnit 12: medicin til gravide og ammende Svangreomsorg Afsnit 6: Levevis i graviditeten Fødeplan Afsnit 19: Fødsels- og forældreforberedelse Fødeplan Afsnit 18: Familieambulatoriet Afsnit 28.3: Gravide med særlige behov Svangreomsorg Afsnit 7.9:. Psykisk og social anamnese Afsnit 7.10: Systematisk udspørgning om rusmidler 60 Fødeplan i Region Syddanmark

71 8 Helbredsundersøgelsen: Denne omfatter for alle: Vurdering af almentilstand Måling af blodtryk Der henvises til obstetriker, hvis BT ved mindst 3 målinger i hvile overstiger 140/90. Urinundersøgelse for asymptomatisk bakteriuri. Der anvendes urinmikroskopi eller urinstix for nitrit og leukocytesterase. Ved positivt resultat suppleres med en urindyrkning Kvinder med anamnese omfattende hyppige urinvejsinfektioner, pyelonefrit (nyrebækkenbetændelse), tidligere urinvejsinfektioner i graviditeten eller tidligere præterm fødsler, tilbydes derudover urindyrkning og eventuel resistensbestemmelse i uge 16 hos den praktiserende læge. Urinstix for glukose og protein. Blodprøve til undersøgelse for: Blodtype og irregulære blodtypeantistoffer Screening for hepatitis B, HIV og syfilis Blodprøve med henblik på Doubletest, såfremt dette ønskes. Vejning som baggrund for rådgivning omkring vægtøgning, kost og motion. Link/ henvisning Fødeplan Afsnit : Hypertension Svangreomsorg Afsnit 7.3: Blodtryk Fødeplan Afsnit : Cystitis (Blærebetændelse) : Pyelonefritis i graviditeten Svangreomsorg Afsnit Asymptomatisk bakteriuri Fødeplan Afsnit : Glucoseuri og Proteinuri Svangreomsorg Afsnit 7.5: Urinscreening Afsnit 11.3: Gestationel diabetes Fødeplan Afsnit : Blodtypeimmunisering Afsnit : HIV Afsnit : Hepatitis Afsnit : Syfilis Afsnit 16 Risikovurdering og fosterdiagnostik de forskellige tilbud Svangreomsorg Afsnit 9: Screening for hæmatologiske sygdomme, 9.2.2: Rutineprøver Afsnit 10: Undersøgelser for infektioner Fødeplan Afsnit 15.2: Konsultation for overvægtige gravide med BMI 27 Afsnit : Fødsels og forældreforberedelse for overvægtige gravide med BMI 27 Afsnit : Gravide med prægravid BMI 27 Svangreomsorg Afsnit 7.2: Vægt og vejning, Afsnit 6: Levevis Afsnit 11.2: Den overvægtige gravide 61

72 8 Helbredsundersøgelsen: Denne omfatter for alle: Desuden tilbydes kvinder med øget risiko følgende undersøgelser: Klamydia Gonorre Måling af hæmoglobin, MCV og serum jern D-vitamin status Screening for gestationel diabetes: Kvinder med følgende risikogrupper screenes for gestationel diabetes mellitus tidligere gestationel diabetes mellitus, prægravid overvægt 27, maternel disposition for diabetes, tidligere fødsel af stort barn 4500 g og/ eller glucosuri +2 ved Boehringer Mannheim stix eller +1 Bayer stix. Gynækologisk undersøgelse/ vaginal eksploration Link/ henvisning Fødeplan Afsnit : Klamydia Svangreomsorg Afsnit 10.6: Klamydia Fødeplan Afsnit : Gonore Svangreomsorg Afsnit 10.5: Gonoré Fødeplan Afsnit : Hæmatologiske sygdomme Svangreomsorg Afsnit 9: Screening for hæmatologiske sygdomme Fødeplan Afsnit : D-vitaminmangel Svangreomsorg Afsnit 6.3: Kostråd Fødeplanen Afsnit : Gestationel diabetes mellitus (GDM)/ insullinbehandlet GDM Svangreomsorg Afsnit 11.3: Gestationel diabetes mellitus Svangreomsorg Afsnit 7.6: Gynækologisk undersøgelse Rutinemæssig undersøgelse med celleskrab bør ikke udføres under graviditet: Link til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg 2009, afsnit 7.7 Celleprøve fra livmoderhalsen (smear) Vedrørende pjecer, der kan anbefales henvises til afsnit 9 Pjecer. Vedrørende blodprøvetagning og forsendelse henvises til afsnit 10 Blodprøvetagning og forsendelse. Henvisning og visitation Undersøgelsen understøttes af svangerskabs- og vandrejournalen, dette foregår med afkrydsning og kommentarer. Svangerskabs journalen tjener flere formål. Ved henvisning til fødestedet er det den autoriserede formular. Den danner grundlag for visitationen i afdelingen og udgør som kontinuation nr. 1 en væsentlig del af afdelingens obstetriske journal. På baggrund af oplysningerne i svangerskabsjournalen og vandrejournalen, herunder ønsker fra kvinden eller vurdering foretaget hos den praktiserende læge, visiteres den gravide til enten fortsat kontrol hos praktiserende læge og jordemoder eller til sideløbende (supplerende) kontrol i svangreambulatoriet. Det er derfor vigtigt i forbindelse med anamnese optagelse, at alle felter i svangerskabsjournalen udfyldes og kommenteres. Link/ henvisning til fødeplanen afsnit 6 Visitation, samarbejde og kommunikation og afsnit 28 Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning. 62 Fødeplan i Region Syddanmark

73 > Lægeundersøgelse 25 uger Samtale og helbredsundersøgelse Formål: Vurdere kvindens generelle trivsel, herunder eventuelle familiemæssige og arbejdsmæssige belastninger Støtte og styrke par- og familieforhold Foretage risikoopsporing i forhold til obstetriske komplikationer Ttage blodprøve på RhD (rhesus) negative kvinder. Samtalen Drøftelse af hidtidige graviditetsforløb på baggrund af spørgsmål og refleksioner fra den gravide og hendes partner. Opfølgning på vurderingen af kvindens arbejdsmiljø. Såfremt kvinden har fået problemer med at opretholde en fuld arbejdsindsats diskuteres muligheder for aflastning, omplacering eller eventuel fraværsmelding. Overvejelser om barnets pasning drøftes, herunder barselsorlovsordninger og forældreorlov. Graviditeten vil ofte på dette tidspunkt berøre parrets samliv og / eller familiemønster. Det kan være relevant at drøfte emner som reaktionsmønstre og eventuelle konflikter. Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit 13: Gravide og arbejdsmiljø Svangreomsorg Afsnit 6.1: Arbejdsmiljø Regler om graviditets- og barselsorlov og Link til Sex og samfunds hjemmeside Svangreomsorg Afsnit 16: Psykiske aspekter i forbindelse med graviditet og fødsel Helbredsundersøgelsen Den gravides almentilstand. Urinstix for glucose og protein. Urinundersøgelse for asymptomatisk bakteriuri Der anvendes urinmikroskopi eller urinstix for nitrit og leukocytesterase, ved positivt resultat suppleres med dyrkning. Vejning med henblik på fortsat rådgivning omkring vægtøgning, kost og motion efter behov. Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit : Glucoseuri Afsnit : Proteinuri Svangreomsorg Afsnit 7.5: Urinscreening Afsnit 11.3: Gestationel diabetes mellitus Fødeplan Afsnit : Cystitis (Blærebetændelse) Afsnit Pyelonephritis i graviditeten Svangreomsorg Afsnit 7.5: Urinscreening Fødeplan Afsnit : Gravide med prægravid BMI 27 Svangreomsorg Afsnit 6: Levevis Afsnit 7.2: Vægt og vejning Afsnit 11.2: Den overvægtige gravide 63

74 8 Helbredsundersøgelsen Blodtryksmåling. Livmoderens størrelse - symfyse-fundus mål føres på kurve i vandrejournalen. Blodprøve hos kvinder med rhesus negativ blodtype. Undersøges for irregulære antistoffer. Ved positive fund vurderes resultatet af en speciallæge i klinisk immunologi. På en anden blodprøve foretages bestemmelse af fosterets RhD type, således at fødestedet har svaret, når kvinden kommer til konsultation hos jordemoder i 29. graviditets uge. Fosterbevægelser Hvis kvinden mærker mindre eller ændring i bevægelser henvises til CTG og/ eller ultralydscanning. Fosterhjertelyd. Har kun ren psykologisk værdi, hvis kvinden mærker dagligt liv. Kvinden opfordres til at reagere på, hvis barnet fra den ene til den anden dag har markant ændret bevægelsesmønster. Ved mindre liv bør den gravide henvende sig på fødegangen. Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit : Hypertension Svangreomsorg Afsnit 7.3: Blodtryk Fødeplan Afsnit : Intrauterin væksthæmning (IUGR) Svangreomsorg Afsnit 8: Overvågning af fosteret Fødeplan Afsnit 11: Anti-D behandling i graviditeten Afsnit : Blodtypeimmunisering Svangreomsorg Afsnit 9.2: RhD (rhesus) immunisering Fødeplan Afsnit : Mindre liv Svangreomsorg Afsnit 8: Overvågning af fosteret Yderligere støtte eller undersøgelse Den gravide/ familien informeres om, hvor de kan henvende sig, hvis de bliver utrygge ved graviditeten og/ eller der opstår faresignaler som blødning eller smerter. Sekundær visitation På baggrund af samtale og undersøgelsesresultater revurderes visitation til fødested. Undersøgelser og andet af relevans føres ind i vandrejournalen > Lægeundersøgelse 32 uger Samtale og helbredsundersøgelse Formål: Vurdere kvindens generelle trivsel, herunder bl.a. behov for aflastning Diskutere kvindens og hendes partners forventninger til fødsel og barsels periode Foretage risikoopsporing i forhold til obstetriske komplikationer, herunder præeklampsi, væksthæmning af fosteret, diabetes samt truende for tidlig fødsel. 64 Fødeplan i Region Syddanmark

75 8 Samtalen Lægen vurderer den gravides oplevelse af belastning i graviditeten både fysisk, psykisk, socialt og arbejdsrelateret med henblik på at forebygge for tidlig fødsel (aflastning). Endvidere spørges til den gravides oplevelse af fosterets aktivitet, og lægen opfordrer den gravide til at henvende sig til personalet på fødestedet, hvis hun mærker mindre liv. Der tales om tanker og overvejelser i forbindelse med de første uger efter barnets fødsel og hjemkomst, herunder genoptagelse af seksualliv efter fødslen. Psykosociale reaktioner på fødsel og barselperiode. Information om ambulant fødsel/ tidlig udskrivelse og forberedelse hertil. Desuden drøftes partnerens rolle i forbindelse med fødslen og hans/ hendes mulighed for og ønske om barselsorlov. Den gravide og hendes partner informeres om tidspunkt for og indhold af den første børneundersøgelse hos praktiserende læge, når barnet er 5 uger gammelt, samt den efterfølgende lægeundersøgelse af kvinden 8 uger efter fødslen. Såfremt den gravide får medicin vurderes fordele og ulemper ved amning i forhold til ernæring med modermælkserstatning. Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit 13: Graviditet og arbejdsmiljø Afsnit 28: Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning Svangreomsorg Afsnit 16: Psykologiske aspekter i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel Fødeplan Afsnit : Mindre liv Svangreomsorg Afsnit 8: Overvågning af fosteret Svangreomsorg Afsnit 16: Psykologiske aspekter i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel Link til Sex og samfunds hjemmeside Fødeplan Afsnit 22: Den normale og den patologiske barselperiode Regler om graviditets- og barselsorlov og Børneundersøgelsesprogrammet link Fødeplan Afsnit 27: 8 ugers undersøgelsen hos den praktiserende læge Fødeplan Afsnit 12: Medicin til gravide og ammende Helbredsundersøgelsen Ved den sidste lægeundersøgelse før fødslen bør den praktiserende læge have særlig fokus på forhold, der medfører behov for vurdering hos obstetriker. Den gravides almene tilstand. Blodtryksmåling. Urinstix for glucose og protein. Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit 28: Visitation af gravide og fødende - og senere opfølgning. Fødeplan Afsnit : Hypertension Svangreomsorg Afsnit 7.3: Blodtryk Svangreomsorg Afsnit 7.5: Urinscreening Fødeplan Afsnit : Glucoseuri Afsnit : Proteinuri 65

76 8 Helbredsundersøgelsen Vurdering af fostervækst og hjertelyd Fostervækst - symfyse-fundus mål føres på kurve i vandrejournalen. Foster hjertelyd - kun ren psykologisk værdi, hvis kvinden mærker dagligt liv. Kvinden opfordres til at reagere, hvis barnet fra den ene til den anden dag har markant ændret bevægelsesmønster. Ved mindre liv bør den gravide henvende sig på fødegangen. Vejning ved behov. Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit : Fosterstørrelse/ -tilvækst og fostervand Svangreomsorg Afsnit 8: Overvågning af fosteret Fødeplan Afsnit : Gravide med prægravid BMI 27 Svangreomsorg Afsnit 6: Levevis Afsnit 7.2: Vægt og vejning Afsnit 11.2: Den overvægtige gravide Yderligere støtte eller undersøgelse Den gravide/ familien informeres om, hvor de kan henvende sig, hvis de bliver utrygge ved graviditeten og/ eller der opstår faresignaler som blødning eller smerter. Sekundær visitation På baggrund af samtale og undersøgelsesresultater revurderes visitation til fødested. Undersøgelser og andet af relevans føres ind i vandrejournalen. 8.2 > Jordemoderkonsultationer Når jordemoderen har modtaget svangrepapirerne fra den praktiserende læge, indkaldes den gravide til første jordemoderkonsultation. Jordemoderkonsultationerne kan have forskellige former: Konsultationer og samtale med helbredsundersøgelse Konsultation og samtale uden helbredsundersøgelse. Konsultationerne kan finde sted som: Individuel konsultation Gruppekonsultation Åben konsultation Opsøgende virksomhed - konsultation i hjemmet. Jordemoderen er den fagperson, den gravide hyppigst har kontakt med under graviditeten. Den gravide bør have tildelt en kontaktjordemoder med henblik på at sikre kendthed, kontinuitet og sammenhæng i forløbet. Der er i Region Syddanmark fokus på at opnå en høj grad af kendthed, kontinuitet og tryghed, og det tilstræbes derfor, at den gravide følges af samme jordemoder i hele graviditetsforløbet. Formålet med konsultationerne hos jordemoderen er at tilbyde sundhedsfremme, forebyggelse og risikoopsporing i forhold til såvel fysiske, psykologiske som sociale aspekter i forløbet graviditet, fødsel og familiedannelse. 66 Fødeplan i Region Syddanmark

77 8 Målet med den jordemoderfaglige indsats i graviditeten er at: Støtte den gravide kvinde og hendes familie i at øge deres viden om graviditet, fødsel, amning, forældreskab, barselsperiode samt det spæde barns behov Støtte den gravide kvinde og hendes partner i at anvende egne ressourcer og netværk, og realistisk vurdere eventuelle belastende faktorer Støtte og vejlede den gravide med henblik på, at hun føler sig velinformeret og fysisk og psykisk klar til fødslen Skabe fortrolighed med fødestedet og kontakt og tillid til personalet før fødslen. Fremme kvindens/ forældrenes forudsætninger for varetagelse af omsorg for barnet, som grundlag for familiens fremtidige trivsel Bruge sundhedspædagogiske metoder, der stimulerer til brug af eksisterende netværk og til dannelse af netværk > Første jordemoderkonsultation uger Individuel samtale Formål Følge op på og eventuelt supplere den praktiserende læges konsultationer og danne sig et samlet overblik over den gravides fysiske, psykiske og sociale situation i forbindelse med graviditeten Skabe dialog om forventningerne til familiedannelsesprocessen og de fysiske, psykiske og sociale forandringer i forbindelse med graviditeten. Drøftelse af eventuelt tidligere fødsels- og ammeforløb Udarbejde en individuel forløbsplan for sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til den gravide/ familien Føre en motiveret samtale vedrørende eventuel livsstilsændring. Samtalen Følger op på anamnesen hos den praktiserende læge, supplerer eventuelt Graviditetens forløb indtil nu, forventninger vedrørende graviditeten og familiedannelsen Psykiske svingninger og fysiske forandringer Arbejde og arbejdsmiljø Livsstil kost, motion, tobak, alkohol og medicin Vejledning om kosttilskud jern, kalk og vitaminer Eventuelt forhold vedrørende sex og samliv Drøftelse af eventuelle tidligere fødselsog ammeforløb Identificere ressourcer, netværk og belastninger Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit 13: Gravide og arbejdsmiljø Svangreomsorg Afsnit 16: Psykologiske aspekter i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel Afsnit 6: Levevis i graviditeten Fødeplanen Afsnit : Tidligere obstetriske komplikationer Afsnit : Tidligere mislykkede ammeforløb 67

78 8 Samtalen Drøftelse af valg af fødested, herunder muligheden for hjemmefødsler Information om de forskellige tilbud i jordemoderregi Individuel konsultation eller gruppe konsultation Behovskonsultationer og åben konsultation Særlige tilbud - specialkonsultationer Fødsels- og forældreforberedelse, tematilbud og åbent hus Fødsels- og forældreforberedelse til særlige grupper Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit 5: Fødesteder, svangreambulatorier og jordemoderkonsultationer i Region Syddanmark Fødeplan Afsnit 8.2.8: Gruppekonsultation - med fødsels og forældreforberedelse Afsnit 8.2.9: Åben jordemoderkonsultationer Afsnit 15: Specialkonsultationer i jordemoderregi Afsnit 19: Fødsels- og forældreforberedelse Eventuel undersøgelse Vejning ved behov Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit : Gravide med prægravid BMI 27 Svangreomsorg afsnit Svangreomsorgens Afsnit 6: Levevis Afsnit 7.2: Vægt og vejning Afsnit 11.2: Den overvægtige gravide Individuel forløbsplan Jordemoderen tilrettelægger i samarbejde med kvinden/ familien en individuel tilpasset forløbsplan. Det vurderes, om der er behov for at iværksætte særlige tilbud eller særlig støtte. Den gravide får planen, som hun opbevarer. Yderligere støtte eller undersøgelse Den gravide/ familien informeres om, hvor de kan henvende sig, hvis de bliver utrygge ved graviditeten og/ eller der opstår faresignaler som blødning eller smerter. Den gravide henvises ved behov til andre tilbud. Meddelelse til sundhedsplejen Der sendes meddelelse til sundhedsplejen om graviditet med oplysning om termin (efter indhentelse af samtykke). Jordemoderen fortsætter journaloptagelserne på vandrejournalen. 68 Fødeplan i Region Syddanmark

79 > Jordemoderkonsultation 21 uger Gruppe/ individuel samtale Formål Støtte tilknytningen mellem forældre og barn og forberede til forældreskab Vurdere graviditetens udvikling og drøfte kvindens velbefindende Støtte og vejlede i forhold til de fysiske og psykiske forandringer, herunder fornemmelsen af liv samt ændringer i livssituationen inklusiv i seksuallivet Give opbakning i forhold til positive livsstilsændringer Drøfte forestillinger, viden om og erfaring med fødsler, amning og barseltiden. Samtalen Med udgangspunkt i formålet drøftes blandt andet: Graviditetens forløb indtil nu Kvindens almen befindende Arbejdsmæssige belastninger Almindelige graviditets gener Opfølgning på livsstilsfaktorer Motion Sex og samliv Fornemmelse af liv Med udgangspunkt i det ovenstående formål drøftes forhold vedrørende blandt andet: Forestillinger om og forberedelse til amning Tilknytning til det ufødte barn, forældreskab og forældreroller og identitet Fødsel og barsel, herunder ambulant fødsel Forhold vedrørende graviditets- og barselorlov Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit 13: Gravide og arbejdsmiljø Afsnit 28.3: Gravide med særlige behov Afsnit : Graviditetsgener Svangreomsorg Afsnit 6: Levevis i graviditeten Afsnit 8: Overvågning af fosteret Link til Sex og Samfunds hjemmeside Fødeplan Afsnit 20: Den normale og den patologiske fødsel Afsnit 22: Den normale og den patologiske barselperiode Svangreomsorg Afsnit 13: Fødslen Afsnit 15: Barselperioden Sundhedsstyrelsens Amning en håndbog for sundhedspersonale Link til arbejdsdirektoratet og Eventuel undersøgelse Vejning ved behov Blodtryksmåling ved behov Symfyse - fundus mål og hjertelyd Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit : Gravide med prægravid BMI 27 Svangreomsorg afsnit Svangreomsorgens Afsnit 6: Levevis Afsnit 7.2: Vægt og vejning Afsnit 11.2: Den overvægtige gravide Fødeplan Afsnit : Hypertension Svangreomsorg Afsnit 7.3: Blodtryksmåling Svangreomsorg Afsnit 8: Overvågning af fosteret 69

80 8 Yderligere støtte eller undersøgelse Den gravide/ familien informeres om, hvor de kan henvende sig, hvis de bliver utrygge ved graviditeten og/ eller der opstår faresignaler som blødning eller smerter. Den gravide henvises ved behov til andre tilbud. Jordemoderen fortsætter journaloptagelserne på vandrejournalen > Jordemoderkonsultation 29 uge Samtale (gruppe/ individuel) og helbredsundersøgelse Formål Vurdere graviditetens udvikling og foretage risikoopsporing i forhold til præeklampsi, væksthæmning af fosteret og diabetes samt truende for tidlig fødsel med mere Drøfte den gravides velbefindende og parrets/ familiens trivsel Drøfte amning med kvinden og hendes partner Foretage RhD profylakse. Samtalen Opfølgning på tidligere samtaler og undersøgelser samt kvindens/ parrets eventuel deltagelse i særlige tilbud Kvindens velbefindende, eventuelle graviditets gener, plukkeveer med mere Opfølgning på livsstilsfaktorer Kvindens/ parrets trivsel og tanker i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel, eventuelle spørgsmål eller problemer Har kvinden mærket liv, hvordan opleves det, vejledning om at reagere ved mindre liv eller andre væsentlige ændringer Dialog om amning, giver den gravide/ parret viden om amning, styrker deres tillid og tiltro til en velfungerende amning, praktiske færdigheder omkring amning Vurdering af den gravides oplevelse af belastning i graviditeten, eksempelvis plukkeveer med henblik på at forebygge for tidlig fødsel Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit 28.3: Gravide med særlige behov Afsnit : Graviditetsgener Svangreomsorg Afsnit 6: Levevis i graviditeten Fødeplan Afsnit : Mindre liv Svangreomsorg Afsnit 8: Overvågning af fosteret Sundhedsstyrelsen Amning Håndbog for sundhedspersonale Fødeplan Afsnit : Plukkeveer 70 Fødeplan i Region Syddanmark

81 8 Helbredsundersøgelsen Link/ henvisning til Blodtryksmåling Urinstix for glukose og protein Vurdering af fostervækst og hjertelyd Symfyse fundus mål, skærpet fokus på fostertilvækst. Lytter hjertelyd Vejning ved behov Fødeplan Afsnit : Hypertension Svangreomsorg Afsnit 7.3: Blodtryksmåling Fødeplanen Afsnit : Glucoseuri Afsnit : Proteinuri Svangreomsorg Afsnit 7.5: Urinscreening Svangreomsorg afsnit 8: Overvågning af fosteret Fødeplan Afsnit : Gravide med prægravid BMI 27 Svangreomsorg afsnit Svangreomsorgens Afsnit 6: Levevis Afsnit 7.2: Vægt og vejning Afsnit 11.2: Den overvægtige gravide Gravide med RhD negativ blodtype, som bærer et RhD positivt foster Ved jordemoderundersøgelsen i uge 29 tjekker jordemoderen svaret på blodprøven taget hos den praktiserende læge i uge 25 Såfremt fosteret er RhD positivt, henviser jordemoderen den gravide til fødestedet, hvor der gives anti-d immunglobulin Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit 11: Anti-D behandling i graviditeten Yderligere støtte eller undersøgelse Den gravide/ familien informeres om, hvor de kan henvende sig, hvis de bliver utrygge ved graviditeten og/ eller der opstår faresignaler som blødning eller smerter. Den gravide henvises ved behov til andre tilbud. Jordemoderen fortsætter journaloptagelserne på vandrejournalen > Jordemoderkonsultation 35 uger (førstegangsfødende) eller 36 uge (flergangsfødende) Samtale (gruppe/ individuel) og helbredsundersøgelse Formål Vurdere graviditetens udvikling og drøfte kvindens velbefindende Forberede kvinden og hendes partner på fødslen Foretage risikoopsporing i forhold til diabetes, præeklampsi og væksthæmning af fosteret Undersøge fosterstilling med henblik på at finde fostre, der ikke ligger i hovedstilling og visitere disse til ultralydsundersøgelse og eventuelt vending. 71

82 8 Vurdere fostervækst og trivsel Samtalen Med udgangspunkt i formålet drøftes Graviditetens udvikling, kvindens tilstand eventuelle gener eller symptomer Forventninger til og tanker vedrørende fødslen, mestringsstrategier i relation til smerter og smertelindring, hvordan kvinden i forbindelse med fødslen kan udnytte egne ressourcer, reducere risici og fremme sundhed Drøfte eventuelle tidligere fødselsforløb Der informeres om vejrtrækning, bevægelse, afspænding, fødslens stadier, mulighed for smertelindring og eventuelle indgreb under fødslen. Informationen gives som forudsætning for kvindens selvbestemmelse ved valg af fødested og anvendelse af teknologi under fødslen introduceres apparatur og udstyr, der anvendes under fødslen Drøftelse af ambulant fødsel, forberedelse hertil og tilbud efter udskrivelsen Hjem med et spædbarn, parrets forventninger til hinanden, døgnrytme, efterfødselsreaktioner, prævention og eventuelle søskende jalousi med mere. Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit 28: Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning Svangreomsorg Afsnit 6: Levevis i graviditeten Fødeplan Afsnit 20: Den normale og den patologiske fødsel Svangreomsorg Afsnit 13: Fødslen Fødeplan Afsnit 20: Den normale og den patologiske fødsel Svangreomsorg Afsnit 13: Fødslen Fødeplanen afsnit 22: Den normale og den patologiske barselperiode Fødeplan Afsnit 22.4: Vejledning i forbindelse med udskrivningen Svangreomsorg Afsnit 15: Barselperioden Afsnit. 16: Psykologiske aspekter i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel Link til Sex og Samfunds hjemmeside Helbredsundersøgelsen Blodtryksmåling Urinstix for glukose og protein Vurdering af fosterstilling, fostertilvækst og hjertelyd Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit : Hypertension Svangreomsorg Afsnit 7.3: Blodtryksmåling Fødeplan Afsnit : Glucoseuri Afsnit : Proteinuri Svangreomsorg Afsnit 7.5: Urinscreening Fødeplanen Afsnit : Fosterstilling Afsnit : Fosterstørrelse/ - tilvækst og fostervand 72 Fødeplan i Region Syddanmark

83 8 Helbredsundersøgelsen Vejning ved behov Vurdering af tegn på risikotilstande med henblik på henvisning, eventuel intervention, forebyggelse eller behandling Link/ henvisning til Fødeplanen afsnit : Gravide med prægravid BMI 27 Svangreomsorg Afsnit 6: Levevis Afsnit 7.2: Vægt og vejning Afsnit 11.2: Den overvægtige gravide Fødeplan Afsnit 28 Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning Yderligere støtte eller undersøgelse Den gravide/ familien informeres om, hvor de kan henvende sig, hvis de bliver utrygge ved graviditeten og/ eller der opstår faresignaler som blødning eller smerter. Den gravide henvises ved behov til andre tilbud. Jordemoderen fortsætter journaloptagelserne på vandrejournalen > Jordemoderkonsultation 37 uger (førstegangsfødende) Samtale og helbredsundersøgelse Formål Vurdere fostertilvækst og fosterstilling og drøfte den gravides velbefindende Foretage risikoopsporing af obstetriske komplikationer, herunder diabetes, præeklampsi og væksthæmning af fosteret Forberede kvinden/ parret på fødslen, modtagelsen af det nyfødte barn og den allerførste tid med barnet, herunder den første amning. Samtalen Den gravide/ parrets trivsel og tanker omkring den forestående fødsel, herunder smerter og smertelindring, barselperiode, præventation samt eventuelle spørgsmål eller problemstillinger. Fødslen, den første tid sammen med barnet og etablering af den første amning Undersøgelse og behandling af det nyfødte barn, herunder at oplyse om jordemoderens kliniske undersøgelse, indgift af K-vitamin samt tilbud om screening for medfødte metaboliske sygdomme (hælblodprøven) og hørescreening Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit 20: Den normale og den patologiske fødsel Afsnit 22: Den normale og den patologiske barselperiode Svangreomsorg Afsnit 13: Fødslen Afsnit 15: Barselperioden Sex og Samfunds hjemmeside Sundhedsstyrelsen Amning Håndbog for sundhedspersonale Fødeplan Afsnit 21: Det syge og det raske nyfødte barn Svangreomsorg Afsnit 14: Observation, forebyggelse og behandling af det nyfødte barn 73

84 8 Samtalen Der informeres om tilbuddet om efterfødselssamtale KvIndenforberedes til ambulant fødsel/ tidlig udskrivelse Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit 22.6: Efterfødselssamtale ved jordemoder Fødeplan Afsnit 22: Den normale og den patologiske barselperiode Helbredsundersøgelsen Blodtryksmåling Urinstix for glukose og protein Vurdering af fosterstilling, fostertilvækst og hjertelyd Vejning ved behov Vurdering af tegn på risikotilstande med henblik på henvisning, eventuel intervention, forebyggelse eller behandling Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit : Hypertension Svangreomsorg Afsnit 7.3: Blodtryksmåling Fødeplan Afsnit : Glucoseuri Afsnit : Proteinuri Svangreomsorg Afsnit 7.5: Urinscreening Fødeplan Afsnit : Fosterstilling Afsnit : Fosterstørrelse/ - tilvækst og fostervand Svangreomsorg Afsnit 8: Overvågning af fosteret Fødeplan Afsnit : Gravide med prægravid BMI 27 Svangreomsorg afsnit Svangreomsorgens Afsnit 6: Levevis Afsnit 7.2: Vægt og vejning Afsnit 11.2: Den overvægtige gravide Fødeplan Afsnit 28: Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning Yderligere støtte eller undersøgelse Den gravide/ familien informeres om, hvor de kan henvende sig, hvis de bliver utrygge ved graviditeten og/ eller der opstår faresignaler som blødning eller smerter. Jordemoderen fortsætter journaloptagelserne på vandrejournalen > Jordemoderkonsultation 39 uger Helbredsundersøgelse Formål Vurdere fostervækst og fosterstilling samt drøfte den gravides velbefindende Forberede kvinden/ parret på fødslen Foretage risikoopsporing i forhold til obstetriske komplikationer, herunder diabetes, præeklampsi og væksthæmning af fosteret. 74 Fødeplan i Region Syddanmark

85 8 Samtalen Opfølgning på de forrige konsultationer Opfølgning på individuelle forløbsplaner Dialog vedrørende den forestående fødsel og barselperiode, herunder eventuelt problemstillinger vedrørende familie og parforhold KvIndenforberedes til ambulant fødsel/ tidlig udskrivelse Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit 20: Den normale og den patologiske fødsel Afsnit 22: Den normale og den patologiske barselperiode Svangreomsorg Afsnit 13: Fødslen Afsnit 14: Barselperioden Afsnit 16: Psykologiske aspekter i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel Fødeplan Afsnit 22.4: Vejledning i forbindelse med udskrivelsen Afsnit 22.5: Barselklinik Helbredsundersøgelsen Blodtryksmåling Urinstix for glukose og protein Vurdering af fosterstilling, fostertilvækst og hjertelyd Vejning ved behov Vurdering af tegn på risikotilstande med henblik på henvisning, eventuel intervention, forebyggelse eller behandling Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit : Hypertension Svangreomsorg Afsnit 7.3: Blodtryksmåling Fødeplan Afsnit : Glucoseuri Afsnit : Proteinuri Svangreomsorg Afsnit 7.5: Urinscreening Fødeplan Afsnit : Fosterstilling Afsnit : Fosterstørrelse/ - tilvækst og fostervand Svangreomsorg Afsnit 8: Overvågning af fosteret Fødeplan Afsnit : Gravide med prægravid BMI 27 Svangreomsorg afsnit Svangreomsorgens Afsnit 6: Levevis Afsnit 7.2: Vægt og vejning Afsnit 11.2: Den overvægtige gravide Fødeplan Afsnit 28: Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning 75

86 8 Yderligere støtte eller undersøgelse Den gravide/ familien informeres om, hvor de kan henvende sig, hvis de bliver utrygge ved graviditeten og/ eller der opstår faresignaler som blødning eller smerter. Den gravide henvises ved behov til andre tilbud. Jordemoderen fortsætter journaloptagelserne på vandrejournalen > Jordemoderkonsultation ved overskridelse af termin 41 uger Helbredsundersøgelse Formål Vurdere fostertilvækst og fosterstilling og drøfte den gravides velbefindende Foretage risikoopsporing af præeklampsi Drøfte eventuel bekymring omkring at gå over tiden Informere om muligheder for igangsættelse. Samtalen Opfølgning på de forrige konsultationer Den gravides og hendes partners trivsel og tanker omkring den forestående fødsel og eventuel bekymring ved at gå over tiden Drøftelse af muligheder for undersøgelser, igangsættelse af fødslen, forskellige metoder og fordele og ulemper ved igangsættelse Link/ henvisning til Fødeplan Afsnit : Graviditas prolongata 76 Fødeplan i Region Syddanmark

87 8 Helbredsundersøgelsen Blodtryksmåling Urinstix for glukose og protein Vurdering af fosterstilling, fostertilvækst og hjertelyd Vejning ved behov Link/ henvisning til Svangreomsorg Afsnit 7.3: Blodtryksmåling Fødeplanen Afsnit : Hypertension Svangreomsorg Afsnit 7.5: Urinscreening Fødeplan Afsnit : Glucoseuri Afsnit : Proteinuri Svangreomsorg Afsnit 8: Overvågning af fosteret Fødeplan Afsnit : Fosterstilling Afsnit : Fosterstørrelse/ - tilvækst og fostervand Svangreomsorg Afsnit 6: Levevis Afsnit 7.2: Vægt og vejning Afsnit 11.2: Den overvægtige gravide Fødeplan Afsnit : Gravide med prægravid BMI 27 Jordemoderen fortsætter journaloptagelserne på vandrejournalen > Gruppekonsultation - med fødsels og forældreforberedelse Ved gruppekonsultation samles en gruppe gravide og deres partnere i mindre grupper til fælles konsultation hos en jordemoder. Helbredsundersøgelserne er dog individuelle. Indholdet i gruppekonsultationerne følger det individuelle konsultationsprogram og følger forløbet for førstegangsfødende. Herudover integreres fødsels- og forældreforberedelse i gruppekonsultationerne. Der henvises til afsnit 19 Fødsels- og forældreforberedelse for en nærmere beskrivelse af indholdet i nedennævnte temaer. Gruppekonsultationerne er tilrettelagt således, at 6 8 gravide og deres partnere mødes cirka 2 timer pr. gang. Gruppekonsultationen i graviditetsuge 39 er dog kun på 1 time. Den individuelle undersøgelse placeres før og efter det fælles tema. Gruppekonsultation giver god mulighed for udveksling af tanker, forventninger og erfaringer i forhold til graviditet, fødsel og forældreskab. Samværet i gruppen kan endvidere bidrage til netværksdannelse. Der er individuel konsultation i uge Herefter er der gruppekonsultation i uge 21, 29, 35, 37 og 39. Eventuelt ved behov konsultation i uge 41 er individuel. Graviditetsuge Individuel konsultation og samtale. Graviditetsuge 41 Individuel konsultation. 77

88 8 Gruppekonsultationer Graviditetsuge 21 Graviditetsuge 29 Graviditetsuge 35 Graviditetsuge 37 Graviditetsuge 39 Indhold Gruppekonsultation (samtale) Fødsels- og forældreforberedelse tema 1 Udvikling til forældreskab Gruppekonsultation (samtale) Fødsels- og forældreforberedelse tema 2 amning og tilknytning til barnet (sundhedsplejersken kan med fordel deltage) Individuel helbredsundersøgelse Gruppekonsultation (samtale) Fødsels- og forældreforberedelse tema 3 og 4 Fødslen Spædbarnspleje og den første tid efter fødslen Forberedelse til ambulant fødsel/ tidlig udskrivelse Individuel helbredsundersøgelse Gruppekonsultation (samtale) Opfølgning på fødsels- og forældreforberedelse tema 3 og 4 Fødslen Spædbarnspleje og den første tid efter fødslen Forberedelse til ambulant fødsel/ tidlig udskrivelse Individuel helbredsundersøgelse Gruppekonsultation (samtale) Individuel helbredsundersøgelse Ved behov er der, ligesom ved det individuelle program, mulighed for at tilbyde ekstra konsultation ud over gruppeforløbet. Disse konsultationer er individuelle. Deltagerne i gruppekonsultationerne kan ligeledes eventuelt supplere fødsels- og forældreforberedelsen med deltagelse i et eller flere tematilbud > Åben jordemoderkonsultation Åben jordemoderkonsultation er et tilbud til alle gravide, som har behov for en akut tid udover de planlagte konsultationer. Kvinden og hendes partner har mulighed for at komme og drøfte spørgsmål, problemstillinger eller andet i forhold til deres graviditet, der optager og bekymrer dem. For den gravide kan det være lettere at henvende sig spontant i den åbne konsultation, end at kontakte konsultationsjordemoderen i telefontiden, forklare problemet og aftale en ny tid. Den åbne konsultation er med til at aflaste jordemoderens konsultations- og telefontid. Endvidere forebygger de åbne konsultationer også en del akutte henvendelser til fødegangene. I den åbne konsultation tages der udgangspunkt i den gravides aktuelle problemstilling, der har givet anledning til henvendelsen. Kontakten behøves således for eksempel ikke nødvendigvis at indeholde en helbredsundersøgelse. Ved behov kan der træffes ny aftale med henblik på opfølgning og/ eller eventuel udredning eller henvisning til anden instans. 78 Fødeplan i Region Syddanmark

89 8 Den praktiserende læge og konsultationsjordemoderen informerer den gravide om tilbuddet om åben konsultation > Opsøgende virksomhed ved jordemoder Opsøgende virksomhed omfatter besøg i hjemmet ved: Socialt behov Sygdom eller aflastning Motivering. Opsøgende virksomhed udføres primært af egen jordemoder det vil sige konsultationsjordemoderen for at prioritere og sikre kontinuiteten. Socialt og/ eller psykisk behov Ved socialt og/ eller psykisk behov kan jordemoderen i nødvendigt omfang tilbyde og udføre helbredsundersøgelser i den gravides hjem. Dette udføres i samarbejde med eller efter henvisning fra egen læge, sundhedsplejerske og/ eller kommunal sagsbehandler. Sygdom og/ eller aflastning I forbindelse med sygdom og/ eller aflastning af den gravide kan jordemoderen ligeledes tilbyde at udføre behovsprægede undersøgelser i hjemmet. Dette sker ofte efter henvisning fra og i samarbejde med de obstetriske speciallæger. Motivering - Opsøgende virksomhed Det er pålagt jordemødrene at udøve opsøgende virksomhed i de tilfælde, hvor den gravide udebliver fra undersøgelserne i jordemoderkonsultationerne. Opsøgende virksomhed med forsøg på at motivere kvinden til at følge de forebyggende helbredsundersøgelser kan og bør anvendes, så længe dette ikke går mod kvindens ønsker og den personlige frihed. Opsøgende virksomhed udføres ofte i samarbejde med egen læge, sundhedsplejersken og/ eller den kommunale sagsbehandler og/ eller familieambulatoriet. 79

90 9 Pjecer I dette afsnit nævnes pjecer, der kan anbefales over for kvinden og hendes familie. De sundhedsprofessionelle anbefaler kun pjecer fra officiel side, men det kan nævnes, at der findes gratis alternativer. 9.1 > Pjecer fra officielle myndigheder Følgende pjecer fra Sundhedsstyrelsen kan anbefales Barn i vente, bog Kan købes i bogudgave Risikovurdering og foster diagnostik Findes kun elektronisk Sunde vaner før, under og efter graviditet, pjece Rygning, graviditet og fødsel, pjece Råd om mad og motion når du er gravid Findes kun elektronisk Tjek bleen Vuggedød kan forebygges Link Kan downloades på Kan downloades på Kan downloades på Kan downloades på Kan downloades på forebyggelse/boernesundhed/sunde%20 Boern/Tjek%20bleen/Tjek_bleen.ashx Vuggedoed_2/Vugge_foraeldre_7udg.pdf Følgende pjecer fra andre myndigheder kan anbefales God kemi, 9 gode råd til gravide og nyfødte Børn i bilen fra Rådet for større færdselssikkerhed Kort og godt om amning fra Komiteen for Sundhedsoplysning Rygning, graviditet og fødsel, pjece Ammerådgivning fra Forældre og Fødsel Når to bliver til tre fra Sex og Samfund Link Kan downloades fra miljøstyrelsens hjemmeside, Boern%20i%20bilen/Laes_brochuren_ boern_i_bilen.aspx og_godt_om_amning_gravid.htm Kan downloades på Fødeplan i Region Syddanmark

91 9 9.2 > Regionale pjecer I takt med at de fæles regionale pjecer bliver udarbejdet, vil de fremgå af dette afsnit. 81

92 10 Blodprøvetagning og håndtering Dette afsnit indeholder en vejledning til de praktiserende læger vedrørende blodprøvehåndtering i forbindelse med de rutinemæssige graviditetsundersøgelser hos den praktiserende læge. Ved 1. graviditetsundersøgelse hos den praktiserende læge (6-10 uge) Det drejer sig om følgende blodprøver: Blodtype til blodtypebestemmelse og screening for irregulære blodtypeantistoffer Hepatitis B, Syfilis og HIV Doubletest Vær opmærksom på, at der til blodtypebestemmelse/screening for irregulære blodtypeantistoffer og smittemarkørundersøgelser skal udtages 2 x EDTA-glas til den klinisk immunologiske afdeling. Blodprøve til blodtypebestemmelse og screening for irregulære blodtypeantistoffer. Vedr. blanket til rekvisition af ovennævnte Sygehus Lillebælt Sydvestjysk Sygehus - SVS Sygehus Sønderjylland - SHS Elektronisk via Web Req Odense Universitetshospital OUH Elektronisk via Web Req Elektronisk via Web Req Fyns Transfusions-væsen Praksissektoren OUHvarenummer: Prøven indsendes til de lokale klinisk immunologiske afdelinger i hhv. Vejle, Sønderborg, Esbjerg og Odense, som foretager analysen. SLB-Vejle Klinisk Immunologisk Afdeling Vejle Sygehus Kabbeltoft Vejle SHS-Sønderborg Klinisk Immunologisk Afdeling Sydvang Sønderborg SVS-Esbjerg Klinisk Immunologisk Afsnit Finsensgade Esbjerg OUH-Odense Klinisk Immunologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C Tlf: Fax: EAN-nr: Ansvar for svargivning Den kliniske immunologiske afdelinger afgiver svar til den praktiserende læge (rekvirenten) og fødestedet. Fødestedet skal anføres på rekvisitionen. Ansvarlig for svar til den gravide Det er den praktiserende læges (rekvirenten) ansvar, at informere den gravide om svaret på blodprøven. Det er den praktiserende læge, der har ansvaret for at påføre dette på vandrejournalen. 82 Fødeplan i Region Syddanmark

93 10 Ansvar for videre opfølgning Den praktiserende læge (rekvirenten) har ansvar for den videre opfølgning ift. svaret på blodtypebestemmelse og screening for irregulære blodtypeantistoffer. Der henvises til Fødeplanens afsnit Blodprøve til undersøgelse for smittemarkører: Hepatitis B, Syfilis og HIV. Vedr. blanket til rekvisition af ovennævnte Sygehus Lillebælt Sydvestjysk Sygehus - SVS Sygehus Sønderjylland - SHS Elektronisk via Web Req Odense Universitetshospital OUH Elektronisk via Web Req Elektronisk via Web Req Fyns Transfusions-væsen Praksissektoren OUHvarenummer: Prøven indsendes til de lokale klinisk immunologiske afdelinger i hhv. Vejle, Sønderborg, Esbjerg og Odense, som foretager analysen. SLB-Vejle Klinisk Immunologisk Afdeling Vejle Sygehus Kabbeltoft Vejle SHS-Sønderborg Klinisk Immunologisk Afdeling Sydvang Sønderborg SVS-Esbjerg Klinisk Immunologisk Afsnit Finsensgade Esbjerg OUH-Odense Klinisk Immunologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C Tlf: Fax: EAN-nr: Ansvar for svargivning Den kliniske immunologiske afdeling afgiver svar til den praktiserende læge (rekvirenten) og til fødestedet. Fødestedet skal anføres på rekvisitionen. Ansvarlig for svar til den gravide Den praktiserende læge (rekvirenten) har ansvar for, at informere den gravide om svaret på blodprøven. Det er den praktiserende læge, der har ansvaret for at påfører dette på vandrejournalen. Ansvar for videre opfølgning Den praktiserende læge (rekvirenten) har ansvar for den videre opfølgning ift. svaret på Hepatitis B, Syfilis og HIV. Der henvises til Fødeplanens afsnit Hepatitis, Syfilis, Hiv. 83

94 10 Blodprøve til bestemmelse af: Doubletest Vedr. blanket til rekvisition af ovennævnte Sygehus Lillebælt Sydvestjysk Sygehus - SVS Sygehus Sønderjylland - SHS Elektronisk via Web Req Odense Universitetshospital OUH Elektronisk via Web Req Elektronisk via Web Req Fyns Transfusions-væsen Praksissektoren OUHvarenummer: Prøven indsendes til de biokemisk afdelinger i hhv.: Vejle, Sønderborg og Odense som foretager analysen. Bemærk venligst, at de praktiserende læge i SVS optageområde sender blodprøverne direkte til Vejle Sygehus, da der ikke er etableret transportordning mellem SVS og Vejle Sygehus. Bemærk endvidere, at praktiserende læger på Vestfyn skal sende blodprøven til Vejle Sygehus, hvis den gravide skal føde i Kolding. Fødested/scanningssted skal ALTID anføres på rekvisitionen! SLB-Vejle Klinisk Biokemisk Afdeling Vejle Sygehus Kabbeltoft Vejle SHS-Sønderborg Klinisk Biokemisk Afdeling Sydvang 1, 6400 Sønderborg OUH-Odense Afdelingen for Biokemi og Farmakologi Sdr. Boulevard Odense C Tlf: Fax: EAN-nr: Ansvar for svargivning De Klinisk Biokemiske Afdelinger afgiver svar til den praktiserende læge (rekvirenten) og til fødestedet. I forbindelse med efterfølgende nakkefolds-scanning taster personalet i gynækologiskobstetrisk afdeling svaret ind i Astraia (program som benyttes ved ultralydsundersøgelse i de obstetriske ultralydsafdelinger). Herved kan programmet foretage en beregning af risikoen for at fosteret har Down Syndrom eller anden kromosomafvigelse. Ansvarlig for svar til den gravide Når svaret på doubletesten foreligger ved nakkefoldsscanningen, får kvinden svaret på resultatet af risikoberegningen i forbindelse med scanningen. Svaret noteres på kvindens vandrejournal. Kvinden skal ikke informeres om resultatet af doubletesten, da svaret af denne altid skal sammenholdes med resultatet af nakkefoldsscanningen. Hvis svaret på doubletesten ikke foreligger, eller prøven først tages i forbindelse med nakkefoldsscanningen, kontaktes kvinden enten pr. brev eller telefonisk, når risikoberegningen er udført. Den praktiserende læge orienteres om svaret. Ansvar for videre opfølgning Den afdeling der har udført risikoberegningen sørger for den videre opfølgning, hvor der er behov herfor. 84 Fødeplan i Region Syddanmark

95 10 Ved 2. undersøgelse hos den praktiserende læge (25 uge) Det drejer sig om følgende blodprøver hos RhD negative kvinder: Blodprøve til screening for irregulære blodtypeantistoffer Blodprøve til undersøgelse af fosterets RhD type Vær opmærksom på, at ovennævnte blodprøver ikke må tages om fredagen på grund af transporttiden til analysestedet. Blodprøve til screening for irregulære blodtypeantistoffer Vedr. blanket til rekvisition af ovennævnte Sygehus Lillebælt Sydvestjysk Sygehus - SVS Sygehus Sønderjylland - SHS Odense Universitetshospital OUH Elektronisk via Web Req Elektronisk via Web Req Elektronisk via Web Req Fyns Transfusions-væsen Praksissektoren OUHvarenummer: Prøven indsendes til de lokale klinisk immunologiske afdelinger i hhv. Vejle, Sønderborg, Esbjerg og Odense som foretager analysen. SLB-Vejle Klinisk Immunologisk Afdeling Vejle Sygehus Kabbeltoft Vejle SHS-Sønderborg Klinisk Immunologisk Afdeling Sydvang Sønderborg SVS-Esbjerg Klinisk Immunologisk Afsnit Finsensgade Esbjerg OUH-Odense Klinisk Immunologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C Tlf: Fax: EAN-nr: Ansvar for svargivning Den kliniske immunologiske afdelinger afgiver svar til fødestedet (husk at anføre dette på rekvisitionen) og til den praktiserende læge (rekvirenten). Blodprøve til undersøgelse af fosterets RhD type Vedr. blanket til rekvisition af ovennævnte Sygehus Lillebælt Sydvestjysk Sygehus - SVS Sygehus Sønderjylland - SHS Odense Universitetshospital OUH Elektronisk via Web Req Elektronisk via Web Req Elektronisk via Web Req Fyns Transfusions-væsen Praksissektoren OUHvarenummer: Rekvisition i PDF-format kan hentes på under menupunktet Sundhedspersonale. 85

96 10 Bemærk at prøves kan udtages i EDTA-glas eller EDTA-gelglas. Sidstnævnte skal centrifugeres efter udtagelse, men har betydeligt længere holdbarhed. Hvor sendes prøverne hen Analysen udføres kun på OUH. Der er lavet aftale med de kliniske immunologiske afdelinger i Vejle, Sønderborg og Esbjerg om, at afdelingerne videresender prøverne til OUH. SLB-Vejle Klinisk Immunologisk Afdeling Vejle Sygehus Kabbeltoft Vejle SHS-Sønderborg Klinisk Immunologisk Afdeling Sydvang Sønderborg SVS-Esbjerg Klinisk Immunologisk Afsnit Finsensgade Esbjerg OUH-Odense Klinisk Immunologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C Tlf: Fax: EAN-nr: Ansvar for svargivning Klinisk Immunologisk Afdeling på OUH er ansvarlig for svargivningen til fødestedet (husk af anføre dette på rekvisitionen) og til den praktiserende læge (rekvirenten). Ansvarlig for svar til den gravide Ved jordemoderundersøgelsen i uge 29 tjekker jordemoderen svaret på blodprøven via fødestedet. Der forefindes lokale procedurer herfor. Ansvar for videre opfølgning Såfremt fosteret er RhD positiv henviser jordemoderen den gravide til fødestedet, hvor der gives anti-d immunglobulin. Der forefindes lokale procedurer herfor. For anti-d i graviditeten henvises til Fødeplanens afsnit Fødeplan i Region Syddanmark

97 Anti-D behandling i graviditeten 11 Generel forebyggende behandling med anti-d immunglobulin under graviditeten er de senere år indført i en række lande. Der er god dokumentation for den forebyggende behandling i graviditeten. På den baggrund har Sundhedsstyrelsen fundet grundlag for at foretage en udvidelse af RhD profylaksen. Alle gravide tilbydes at få taget en blodprøve til blodtypebestemmelse og screening for irregulære blodtypeantistoffer ved første graviditetsundersøgelse hos den praktiserende læge. Alle RhD negative gravide får taget en blodprøve til screening for irregulære blodtypeantistoffer i uge 25 hos den praktiserende læge. Samtidig undersøges fosterets RhD type på en anden blodprøve. Vedrørende blodprøvetagning og forsendelse henvises til afsnit 10 Blodprøvetagning og forsendelse. Blodprøvesvaret tilgår fødestedet og jordemoderkonsultationen, så svaret foreligger ved jordemoderkonsultationen i uge 29. Svaret tilgår endvidere den praktiserende læge til orientering. Rutinemæssig antenatal profylakse i graviditetsuge 29 Alle ikke immuniserede RhD negative gravide med RhD positive fostre tilbydes rutinemæssigt μg anti-d immunglobulin i uge 29. Håndtering: Ved jordemoderundersøgelsen i uge 29 tjekker jordemoderen svaret på blodprøven taget hos den praktiserende læge i uge 25 Såfremt fosteret er RhD positivt, henviser jordemoderen den gravide til fødestedet, hvor der gives anti-d immunglobulin. Anti-D immunglobolin skal ordineres af en læge. På sygehuset kan overlægen give en generel bemyndigelse til, at de i afdelingen ansatte jordemødre selvstændigt vurderer behovet for anvendelsen af anti-d immunglobulin og iværksætter behandlingen hermed. Link til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg afsnit 9.2 RhD (rhesus) immunisering. 87

98 12 Medicin til gravide og ammende Enhver autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. I forbindelse med ordination af lægemidler betyder dette, at den ordinerende sundhedsperson er forpligtet til nøje at overveje fordele og ulemper, inden der i samråd med patienten træffes beslutning om, hvorvidt en behandling skal indledes, fortsættes, undlades eller stoppes. I forbindelse med patienters graviditet eller amning opstår der en ny situation, hvor aspekter omhandlende foster/barn må inddrages, og det er helt afgørende, at fordele og ulemper i hvert enkelt tilfælde revurderes. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en del medicin kan have uheldige virkninger på fostret/ det nyfødte barn, selv om præparatet i princippet kan anvendes under graviditet. Et eksempel herpå er SSRI-præparater, hvor en lang række mere eller mindre farlige bivirkninger hos det nyfødte barn er velbeskrevet. Prækonceptionel rådgivning Så snart graviditet planlægges eller konstateres, skal kvindens medicinske behandling omhyggeligt revurderes i lyset heraf. I graviditeten Det påhviler den praktiserende læge, som udfører første graviditetsundersøgelse, at optage grundig medicinanamnese og at notere eventuel medicin i svangrejournalen. Er den praktiserende læge for eksempel i tvivl i forhold til medicinering, præparatvalg med mere, vil det være hensigtsmæssigt at rådføre sig med en obstetrisk speciallæge eller en særlig farmakologisk kyndig. Hvis den gravide er i nødvendig medicinsk behandling, skal der før fødslen laves en plan med den gravide for ammeperioden. Senest ved den sidste graviditetsundersøgelse hos den praktiserende læge skal fordele og ulemper ved amning i forhold til ernæring med modermælkserstatning gennemgås med den gravide, og der skal laves en plan for ernæringen efter fødslen. Planen indsendes til kvindens valgte fødested. Fødslen Det påhviler efterfølgende jordemoderen at sikre, at planen for ernæringen følges og gennemføres. Efter fødslen Det er vigtigt at være opmærksom på, at påvirkning af fostret ikke altid kan undgås, når den gravides medicinske behandling er nødvendig, men eksponeringen kan bringes til ophør efter fødslen ved at fravælge amning. Selv om en lang række præparater i princippet kan anvendes under amning, kan bivirkninger hos barnet være beskrevet, og langtidseffekter på barnets udvikling er for mange præparaters vedkommende ufuldstændigt undersøgt. Gruppen af SSRI - præparater er også et vigtigt eksempel på denne problematik. Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg afsnit 6.2 Lægemidler, s Fødeplan i Region Syddanmark

99 Gravide og arbejdsmiljø 13 Et velfungerende samarbejde mellem praktiserende læger, jordemødre, fødestederne, de arbejdsmedicinske klinikker og Arbejdstilsynet er af væsentlig betydning for: At forebygge, at påvirkninger i arbejdsmiljøet resulterer i negative graviditetsudfald At risici i arbejdsmiljøet om muligt imødegås ved, at der iværksættes passende foranstaltninger på arbejdspladsen, således at fraværsmeldinger undgås. Det er vigtigt, at problemer omkring arbejdsmiljø afklares tidligt i graviditeten, helst før udgangen af første trimester. Det drejer sig blandt andet om omplacering eller fraværsmelding af gravide efter dagpengelovens regler, samt afklaring af tvivlsspørgsmål ved eksposition for eventuelle skadelige påvirkninger i forbindelse med graviditeten. Ideelt set starter svangreomsorgen med en prækonceptionel rådgivning, der sætter både kvinden og manden i stand til at undgå reproduktionsskadende påvirkninger i tiden før befrugtningen. I visse situationer kan det være vigtigt med egen læges rådgivning til parret inden graviditetens indtræden. Specielt ved kemiske påvirkninger er de første uger efter konceptionen risikofyldte > Graviditetsundersøgelser Ved 1. graviditetsundersøgelse hos den praktiserende læge udfyldes vandre- og svangerskabsjournalen med stillingsbetegnelse for såvel den gravide som barnefaderen. I den forbindelse er det naturligt at drøfte spørgsmålet om mulige risikofaktorer i arbejdsmiljøet med den gravide. Herefter vurderes af egen læge: Om arbejdet er uden risiko Om der er indikation for og mulighed for omplacering, eventuel fraværsmelding Om der er indikation for kontakt med eller henvendelse til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C Østergade Esbjerg Telefon: /4991 Sekretariat telefon: Fax: Fax: ouh.aomk@ouh.fyns-amt.dk Mail: arbejdsmedicin@svs.regionsyddanmark.dk Der skal altid foretages en vurdering i forhold til de specifikke, individuelle arbejdsforhold. En arbejdsgiver skal når vedkommende bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid eller ammer sørge for, at det i arbejdspladsvurderingen (APV) vurderes, om der er risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Det anbefales generelt af Arbejdstilsynet, at regelmæssigt gennemførte APV altid indeholder en sådan vurdering. Jordemoderen, den praktiserende læge og obstetriker følger op på arbejdsmiljøspørgsmålet ved de efterfølgende kontakter med den gravide > Fraværsmelding kontra sygemelding Det er vigtigt at skelne mellem sygemeldinger og fraværsmeldinger på grund af arbejdsmiljø eller graviditetsrelaterede sygdomme, idet sygemelding kontra fraværsmelding har forskellige konsekvenser for arbejdsgiveren og kvinden: Udgør arbejdet en risiko for fostret eller relaterer sygdommen sig til graviditeten, udløser det en fraværsmelding Ved almindelig sygdom der opstår under graviditeten, skal den gravide sygemeldes på vanlig vis. 89

100 13 Nedenstående figur anskueliggør de forskellige muligheder i henhold til dagpengelovens bestemmelser. Graviditet Sygdom uden relation til graviditet (Influenza, brækket ben med mere.) Sygdom med relation til graviditet (Blødning, hyperemesis med mere.) Ingen sygdom Arbejdet er en mulig risiko for fostret Sygemelding på LÆ 205 eller LÆ 215 (Dagpengelovens 2) Fraværsmelding på LÆ 235 (Barselsloven 6, 2, 1) Fraværsmelding på LÆ 235 (Barselsloven 6, 2, 2) Det er vigtigt at være opmærksom på muligheden for at deltidssygemelde den gravide for en periode, for eksempel på halv tid i en eller flere uger, for derefter at vurdere om en gene er reduceret eller forsvundet. Se i øvrigt afsnittet om love og regler på området > Arbejdsmedicinsk afdelings deltagelse De arbejdsmedicinske afdelinger er i besiddelse af den specialviden, der er nødvendig for at foretage en vurdering af fosterskadende risici. Afdelingen kan inddrages i spørgsmål vedrørende mistanke om skadelig påvirkning i den gravides arbejdsmiljø. Afdelingen kan enten rådspørges telefonisk, eller den gravide kan henvises hertil. Ved henvisning går afdelingen ind i en individuel vurdering og udredning med eventuel inddragelse af arbejdsgiveren. Såfremt der er behov for yderligere vurdering, kan arbejdsmedicinsk afdeling også foretage virksomhedsbesøg. Formålet er at afdække, om kvinden kan fortsætte i arbejdet, omplaceres eller skal fraværsmeldes efter dagpengelovens bestemmelser. Samtidig vurderer arbejdsmedicinsk afdeling, om kvinden allerede har været eksponeret for en fosterskadelig påvirkning, samt foretager et skøn over risikoen for, at der er sket skade på fostret. Arbejdsmedicinsk afdeling kan også gå ind i en retrospektiv vurdering af arbejdsmiljømæssige påvirkninger efter et indtruffet uønsket graviditetsudfald - for eksempelvis et misdannet barn eller en spontan abort. Se i øvrigt afsnittet om arbejdsskadeforsikringen, afsnit Ligeledes kan arbejdsmedicinsk afdeling inddrages i forbindelse med uhonoreret graviditetsønske, hvor der kan være mistanke om, at forhold i arbejdsmiljøet kan være årsag hertil. 90 Fødeplan i Region Syddanmark

101 > Love og regler på området Der foreligger en række specifikke love og regler på arbejdsmiljøområdet, der bør indtænkes i den forebyggende svangreomsorg. Særligt skal man være opmærksom på, at arbejdsmiljølovgivningen pålægger arbejdsgiveren et ansvar for om muligt at iværksætte andre foranstaltninger, før omplacering af gravide og eventuel fraværsmelding bringes i anvendelse. Gravide kan fraværsmeldes efter Barselslovens 6 stk. 2, nr. 1 eller nr > Sygdom i relation til graviditeten - 6. stk. 2, nr. 1 Hvis det efter lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvinden eller fostret, fraværsmeldes den gravide. Fraværsmeldingen sker på en særlig formular LÆ 235, der indsendes af den praktiserende læge til kommunen. - Attest vedrører sygdom i forbindelse med graviditet eller risiko for fosterskader. Fraværsmeldingen kan gælde hele graviditeten eller nogle uger/ måneder. Barselsdagpenge udbetales fra kommunen fra 1. dag > Arbejdet udgør en mulig risiko for barnet - 6 stk. 2, nr. 2 Den gravide fraværsmeldes: Hvis arbejdets særlige karakter (med baggrund i den aktuelle viden) medfører risiko for fostret eller Hvis graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser (regulativer og love) forhindrer hende i at varetage sit arbejde og/ eller Hvis arbejdsgiveren samtidig ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse. Fraværsmeldingen sker på en særlig formular LÆ 235, der indsendes af egen læge til kommunen. - Attest vedrører sygdom i forbindelse med graviditet eller risiko for fosterskader. Det skal vurderes, om fysiske, ergonomiske, kemiske, biologiske og psykiske påvirkninger kan medføre en risiko for fosterskader. Ved tvivl om fosterskadelig påvirkning kan oplysninger indhentes fra for eksempel virksomhedens sikkerhedsorganisation, Arbejdstilsynet eller arbejdsmedicinsk afdeling. Vurderingen kan foretages af en læge, arbejdsmedicinsk afdeling - såfremt kvinden er henvist hertil - eller af kommunen, der har afgørelsen vedr. udbetalingen af barselsdagpenge. Kommunen kan nægte at udbetale dagpenge, hvis det ikke findes indiceret. På baggrund af højesteretsdom på området kan kommunen nægte at betale dagpenge, og arbejdsgiverne er i en række sager blevet dømt til at betale fuld løn ved fraværsmelding på grund af 6 stk. 2, nr. 2. Ved tvivl skal den gravide midlertidig fraværsmeldes og dagpenge udbetales, mens udredningen foregår, og indtil en endelig risikovurdering foreligger. 91

102 > Arbejdsskadeforsikringsloven Ved misdannelser hos levendefødte børn og mistanke om reproduktionsskadende påvirkninger i arbejdsmiljøet skal der foretages anmeldelse til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I henhold til arbejdsskadeforsikringsloven kan en række fosterskader anerkendes som arbejdsbetingede. Disse figurerer på Erhvervssygdomslisten anført i liste H. Uddrag af Erhvervssygdomslisten vedr. fosterskader - Gruppe L Barnet vil kunne få erstatning - henholdsvis mén og/ eller erhvervsevnetabserstatning - hvis det er overvejende sandsynligt, at de ikke skyldes andre forhold end moderens arbejdsmæssige belastninger. Anmeldelsen til Arbejdstilsynet sker med henblik på forebyggelse, mens anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen sker med henblik på muligheden for erstatning. Anmeldelsen sker på en særlig anmeldelsesblanket. Blanketter.aspx - Anmeldelse af formodede eller konstaterede arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Fosterskadende påvirkninger i arbejdet, der formodes at have medført abort eller dødfødsel, skal anmeldes til Arbejdstilsynet og til arbejdsskadestatistikken. Der skal også foretages anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen, hvis kvinden har fået varige følger eller ved mistanke herom > EU-direktiver Et EU-direktiv på området omhandler Iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer. Ifølge direktivet har arbejdsgiveren pligt til at vurdere risikoen for kvinden og sørge for de nødvendige foranstaltninger. EU-direktivet er indarbejdet i dansk lovgivning > Arbejdsmiljøloven Arbejdsmiljøloven kræver, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ifølge Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse skal Særligt følsomme risikogrupper, herunder gravide og ammende ansatte, beskyttes mod farer, som for dem er særligt alvorlige. Arbejdsgiveren er pligtig til at foretage en særlig arbejdspladsvurdering med henblik på, om den gravide eller ammende udsættes for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen. Er det tilfældet, skal det ud fra en vurdering af arten, omfanget og varigheden af den enkelte påvirkning fastlægges, om denne risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten eller amningen. I så fald skal arbejdsgiveren træffe foranstaltninger til at imødegå risikoen. Det er altså arbejdsgiverens ansvar, at den gravides arbejdsmiljø er sådan, at fosterskadelige påvirkninger undgås, og det er arbejdsgiverens pligt at foretage denne vurdering. Arbejdsgiveren kan herefter om fornødent fraværsmelde den gravide, såfremt hun ikke kan beskæftiges uden risiko for fosterskadelige påvirkninger. Den gravide får således ikke lov til selv at tage stilling til eventuelle risici, og om hun i så fald vil acceptere dem. 92 Fødeplan i Region Syddanmark

103 > Arbejdsmiljøfaktorer Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af forskellige arbejdsmiljøfaktorer, der har betydning for reproduktionen og anbefalinger for, hvordan den enkelte gravide kan rådgives og arbejdsmedicinsk afdeling inddrages. Anbefalingerne stammer fra AT-henvisning nr. A.1.8, februar Gravide og ammendes arbejdsmiljø. ( > Fysiske arbejdsmiljøfaktorer Fysiske påvirkninger er ifølge deres natur meget forskelligartede. Nogle vil kunne medføre reproduktionsskader, mens andre ikke har denne virkning. Nogle fysiske påvirkninger er overordentligt velundersøgt, for andre foreligger ret få undersøgelser, andre igen påvirker ikke fosteret. Fysiske påvirkninger vil kunne virke direkte på fosteret og medføre skader som misdannelser (for eksempel ioniserende stråling) eller indirekte via en fysiologisk belastning af den gravide (for eksempel ekstrem varme, der øger legemstemperaturen og forstyrrer varmeregulationen): Fysiske påvirkninger der skal undgås Stød Vibrationer Støj Ioniserende stråling Ikke-ioniserende stråling Ekstrem varme og kulde Ergonomiske belastninger. Forsvarlige niveauer for gravides udsættelse for fysiske påvirkninger: Påvirkning Forsvarligt niveau Branche for gravide Stød - vold Ingen konkrete grænser Institutioner, politiarbejde Helkropsvibrationer Undgå kraftige helkropsvibrationer Kørsel på ujævnt underlag Støj Støjeksponering over 85 db. Lavfrekvent støj under 500 Hz. Ingen berøring af ultralydsbærende dele Industriel ultralyd Ikke placering direkte op ad anlæg, hvor ultralyd ledes gennem fast stof eller væske Jern- og metalindustrien med mere Jern- og metalindustrien 93

104 13 Påvirkning Ioniserende stråling Ikke-ioniserende stråling: Forsvarligt niveau for gravide Fertile kvinder, helkropsbestråling svarende til 50 msv pr. år. Fra graviditeten er konstateret højst 1 msv /år Mindst 2 meter fra strålingskilden Branche Sundhedsvæsen, forskning, industrielle røntgenanlæg. (se AT-vejledning, side 7) Ekstremt lavfrekvente felter (frekvenser under 300 Hz) Modstandssvejsning (punkt- og pressesvejsning) Elektrosvejsning Større induktionsovne Kraftværker Transformere Radiofrekvente felter (frekvenser fra 10 khz til 300 GHz) Radar- og mobilantenneanlæg Medicinsk udstyr til kortbølgebehandling Anlæg til hærdning af lim Anlæg til plastsvejsning. Ekstrem varme Ikke over 35 C Metal/stålværker og støberier Tropelande Det grønne område (drivhuse) > Ergonomiske arbejdsmiljøfaktorer Der er udført et stort antal undersøgelser for at klarlægge sammenhænge mellem ergonomiske belastninger og risikoen for negative graviditetsudfald. Nogle sammenhænge er sandsynlige ud fra en samlet vurdering, nogle kan mistænkes på det foreliggende grundlag, og andre sammenhænge findes der ingen sikker viden om endnu. Der kan være øget risiko for præterm fødsel, fosterdød, spontan abort og formentlig også lav fødselsvægt. Opmærksomheden rettes mod følgende forhold, særligt i kombination: Tunge løft Stående og gående arbejde Skub og træk af tunge byrder. Arbejdstilsynets vejledning (se nedenstående skema) om forsvarlige niveauer for ergonomisk belastning for gravide fra begyndelsen af 4. graviditetsmåned: 94 Fødeplan i Region Syddanmark

105 13 Påvirkning Tunge løft Stående/ gående arbejde Træk og skub Højt overtryk/ dykning Forsvarligt niveau for gravide Ingen faste grænser, individuel vurdering 1 1,5 times arbejde med efterfølgende 1/2 times pause uden afbrydelse, øgende i sidste del af graviditet Ingen faste grænser Særlige forhold Variation, gentagelser, ideelle løfteforhold, enkeltløft og samlede mængde, hjælpemidler Anbefaler, at der veksles mellem gående/stående og siddende arbejde. Bør ikke udføres af gravide Eksempler på faggrupper og brancher med mange kombinerede ergonomiske belastninger: Fag Hjemmehjælper, sygehjælper, sundhedsassistent Rengøringsassistent Industriarbejder Gartner, gartnermedhjælper Socialpædagog Landmand, landbrugsmedhjælper Branche Plejehjem, hjemmepleje, sygehus Industriel rengøring Fremstillingsindustri, for eksempel fødevare-, jern- og metal-, træ- og møbel-, almen industri Gartneri Institution for fysisk og psykisk handicappede Landbrug > Biologiske arbejdsmiljøfaktorer Infektionssygdomme Raske gravide er i de fleste tilfælde ikke mere modtagelige for infektionssygdomme end andre. Alligevel vil infektion eller udsættelse for infektion i graviditeten kunne give anledning til overvejelser om en eventuel fosterskadelig påvirkning, fordi visse infektionssygdomme er forbundet med en øget risiko for fosteret. God hygiejne er den vigtigste forebyggelse over for smitsomme sygdomme, både hjemme og på arbejdspladsen. På arbejdspladsen gælder det både personlig hygiejne og hygiejniske forholdsregler vedr. arbejdsstedets indretning og arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Nogle infektionssygdomme har betydning i erhvervsmæssige sammenhænge og i specielle situationer gælder særlige forholdsregler fra gravide. 95

106 13 Arbejdsrelaterede infektionssygdomme. Forekomst og forholdsregler: Arbejdspladser med overhyppighed Forholdsregler eller risiko for smitte Salmonella Slagterier Hygiejne Listeria Ingen erhvervsmæssig overhyppighed påvist, men bakterien findes i føde vareindustrien Hygiejne Hepatitis A Dag/ døgninstitutioner, asyl centre Vaccination før graviditet. Hygiejne. Gamma globulin ved eksposition under graviditet. Hepatitis B Sygehuse og døgninstitutioner Vaccination før graviditet. Seronegative må ikke arbejde med smittede i for eksempelvis hjemmeplejen. Hygiejne. Ved massiv eksposition kontaktes Statens Seruminstitut med henblik på indikation for vaccination. HIV Sygehuse Hygiejne Ornithose Fjerkræslagterier (ænder, gæs og kalkuner) Gravide bør ikke beskæftiges ved arbejdsprocesser, hvor de udsættes for støv eller aerosoler. Gravide bør ikke beskæftiges med fødende får og geder. Rubella Daginstitutioner, skoler Vaccination før graviditet. Fraværsmelding af seronegative Parvovirus B19 Dag/ døgninstitutioner Fraværsmelding af seronegative Toxoplasmose Cytomegalovirus (CMV) Pelsdyravl, dyrlæger/ assistenter, slagterier, landbrug Døgninstitutioner og sygehuse Hygiejne. Fraværsmelding af seronegative God hygiejne er tilstrækkelig forholdsregel. Undgå kontakt med kendte udbrud. Varicella Zooster Dag/ døgninstitutioner Vaccination før graviditet Fraværsmelding af seronegative til udgangen af 20. uge. Immunglobulin ved eksponering af seronegative, kontakt Seruminstituttet Q-feber Landbrug, dyrlæger/ assistenter Gravide må ikke færdes i/ håndtere kvæg-, får- eller gedebesætninger med abortproblemer 96 Fødeplan i Region Syddanmark

107 > Kemiske arbejdsmiljøfaktorer En lang række kemiske påvirkninger kan skade fosteranlæggene eller fosteret. Resultatet kan være spontan abort, fosterdød, misdannelser, mentale forstyrrelser eller andre tegn på hjerneskade. Arbejdsgiveren skal lave en vurdering af risikoen for den gravide og fosteret, når gravide arbejder med eller udsættes for stoffer og materialer med følgende risikosætninger på etiketten: R39: Fare for varig alvorlig skade på helbred R40: Mulighed for kræftfremkaldende effekt R45: Kan fremkalde kræft R46: Kan forårsage arvelige genetiske skader R48: Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning R49: Kan fremkalde kræft ved indånding R60: Kan skade forplantningsevnen R61: Kan skade barnet under graviditeten R62: Mulighed for skade på forplantningsevnen R63: Mulighed for skade på barnet under graviditeten R64: Kan skade barnet i ammeperioden R68: Mulighed for varig skade på helbred. Arbejdsgiveren skal også lave en vurdering, når gravide og ammende arbejder med eller udsættes for følgende stoffer og materialer: Kræftfremkaldende stoffer og processer Hormonforstyrrende stoffer Flygtige stoffer og organiske opløsningsmidler Bekæmpelsesmidler Tungmetaller Anæstesigasser Kvælende gasser. Nogle kemiske stoffer kan overføres fra moderen til barnet gennem amning. Dette kan gælde bly og visse fedtopløselige stoffer som organisk kviksølv samt visse opløsningsog bekæmpelsesmidler. Eksempler på erhverv og brancher med mulige kemiske risikofaktorer: Erhverv Bygge- og anlægsvirksomhed Jern- og metalindustri Kemisk industri Papir- og grafisk industri Landbrug og gartneri Sygehus, tandklinik Laboratorium Kemiske risikofaktorer Maling, lim, organiske opløsningsmidler Organiske opløsningsmidler, affedtningsmidler, maling, tungmetaller Organiske opløsningsmidler, tungmetaller Lim, trykfarver, organiske opløsningsmidler Organiske opløsningsmidler, bekæmpelsesmidler Cytostatika, lattergas, methylmetacrylat Organiske opløsningsmidler 97

108 14 Kommunen og sundhedsplejerskens tilbud i graviditeten Sundhedsstyrelsen bekendtgørelse nr af 28. november 2006 om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge beskriver sundhedsplejerskernes indsats i forhold til den gravide. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg beskriver ligeledes muligheden for inddragelsen af sundhedsplejersken i graviditeten. Anbefalinger til hvornår og hvordan den kommunale sundhedstjeneste involveres i den gravides forløb Efter en grundig afdækning af den gravides livsstil henvises hun så hurtigt som muligt og ved behov herfor til kommunens sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. (Tilbuddene kan se forskelligt ud fra kommune til kommune). Se VisInfoSyd for nærmere oplysning om kommunens aktuelle tilbud. Alle flergangsfødende med tidligere dårlig ammeerfaring henvises til sundhedsplejen med henblik på graviditetsbesøg i 2. trimester. Sundhedsplejersken kan med fordel deltage i en gruppekonsultation i fællesskab med jordemoderen (uge 29) med amning som tema. Endvidere kan sundhedsplejersken informere om kommunens servicetilbud samt mulighed for vejledning og støtte lige efter hjemkomst fra sygehuset. Sundhedsplejen kan med fordel deltage i fødselsforberedelseskurser som holdtilbud eller tematilbud i relevante emner. Emner som for eksempel: Amning Familiedannelse/ forældreskab Pasning og pleje af barnet Sundhedsplejens tilbud til familierne. Det vil sige i hovedtema 1, 2 og 4. Der henvises til afsnit 19 Fødsels- og forældreforberedelse for en nærmere beskrivelse af indholdet i temaer. Gravide med problemer henvises til den kommunale sundhedstjeneste med henblik på graviditetsbesøg. Formålet er, at afklare det videre forløb. Formålet med sundhedsplejerskekontakten er: At kvinden lærer sundhedsplejersken at kende At sundhedsplejersken får kendskab til familiens ressourcer med mulighed for eventuelt tidlig intervention og støtte At skabe kontinuitet i forløbet fra gravid til ny familie At vejlede i blandt andet amning, spædbarnspleje, forældreroller, familiemønstre, den første tid efter fødslen samt sociale rettigheder. Kontinuitet og samarbejde For at bevare kontinuiteten for den gravide skal det sikres, at jordemoder og sundhedsplejerske arbejder tæt sammen og udveksler informationer. Sundhedsplejerskebesøg i graviditeten er medvirkende til, at den gravide kender hende efter fødslen. Herudover medvirker det også til at give et bedre tværfagligt og sammenhængende patientforløb. Underretning Ved særlig behov for støtte til familien af fysisk, psykisk og/eller social karakter underrettes kommunen, jævnfør 153 i Serviceloven om skærpet underretningspligt. 98 Fødeplan i Region Syddanmark

109 14 Bemærkning Kommunens opgaver i forbindelse med familieambulatorierne skal indsættes her senere. 99

110 15 Specialkonsultationer i jordemoderregi Ud over det almindelige tilbud i jordemoderkonsultationerne - individuel konsultation og gruppe konsultation er der oprettet specialkonsultationer for forskellige grupper af gravide med behov for en særlig indsats. Det drejer sig om følgende tilbud: Gravide med særlige behov Gravide med sociale problemstillinger og gravide med psykiske sygdomme, der ikke hører hjemme i Familieambulatoriet Gravide kvinder med anden etnisk baggrund end dansk Overvægtige gravide med BMI 27 Gravide, der venter mere end et barn. Gravide, som tilbydes særlige konsultationstilbud og/ eller særlige fødsels- og forældreforberedelsestilbud, kan vælge, hvorvidt de ønsker at modtage dette tilbud eller ønsker at følge det traditionelle tilbud > Konsultation for gravide med særlige behov Ved gravide med særlige behov forstås: Gravide med sociale problemstillinger og gravide med psykiske sygdomme som ikke hører hjemme i Familieambulatoriet Gravide kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Hvorvidt konsultationen kan deles i to selvstændige konsultationer, således at der er et særskilt tilbud til kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, vil afhænge af konsultationens optageområde. Konsultationen er et tilbud til ovennævnte gruppe, og der sættes særlig fokus på denne gruppes specielle problemstillinger, tilstand og behov. Konsultationen varetages af en jordemoder med særlige kompetencer Indenfor området. Tilbuddet til den gravide omfatter: Et større antal konsultationer i forhold til normen og/ eller længere konsultationstid Jordemoderen som fast kontaktperson i graviditeten Udvidet tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse Eventuelt behovspræget hjemmebesøg i graviditeten og eventuelt i barselperioden Sundhedsplejersken inddrages i graviditeten Jordemoderen har et tæt samarbejde med den praktiserende læge, sundhedsplejersken og svangreambulatoriet/ familieambulatoriet. Følgende fagpersoner kan visitere: Den praktiserende læge kan visitere efter 1. lægebesøg i graviditeten (se nedenstående) Konsultationsjordemoderen kan, når hun modtager svangrepapirerne, visitere den gravide ud fra oplysninger om sociale og/ eller psykiske forhold, sprog, tolkebistand og etnisk baggrund Svangreambulatoriet/ familieambulatoriet kan visitere Sundhedsplejersken kan visitere. Tilbagevisitation: Såfremt en gravid ikke tilhører målgruppen, visiteres hun tilbage til den traditionelle jordemoderkonsultation. Ved tvivl om, hvorvidt den gravide skal henvises til en konsultation for Gravide med 100 Fødeplan i Region Syddanmark

111 15 særlige behov, henvises hun til Familieambulatoriet. Familieambulatoriet foretager herefter en individuel vurdering af, om kvinden skal fortsætte i Familieambulatoriet, eller om hun skal visiteres til jordemoderkonsultationen for Gravide med særlige behov. Hvis der i graviditeten er behov for underretning til kommunen og hvis indsats i forhold til barnet efter fødslen skal vurderes og kommunen skal inddrages, hører den gravide hjemme i Familieambulatoriet. Familieambulatoriet er tovholder i disse forløb. For oplysning om, hvor der tilbydes konsultation for gravide med særlige behov henvise til VisInfoSyd Som udgangspunkt gives tilbuddene i lokalmiljøet/ de enkelte kommuner svarende til jordemoderkonsultationerne et tilbud i hver kommune Som minimum gives tilbuddet i forbindelse med fødestederne > Konsultation for overvægtige gravide med BMI > 27 Der sættes særlig fokus på overvægtige gravides specielle problemstillinger, tilstand og behov, dels generelt dels i forhold til den aktuelle situation. Det vil sige at forebygge og/ eller reducere komplikationer i forbindelse med graviditeten, fødslen og i barselperioden. Konsultationen er et tilbud til overvægtige gravide med BMI 27. Konsultationen varetages af en jordemoder med særlige kompetencer Indenfor området. Tilbuddet til den gravide omfatter: Et større antal konsultationer i forhold til normen og/ eller længere konsultationstid Jordemoderen som fast kontaktperson i graviditeten Udvidet tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse Eventuelt behovspræget hjemmebesøg i graviditeten og eventuelt i barselperioden Sundhedsplejersken inddrages i graviditeten Jordemoderen har et tæt samarbejde med den praktiserende læge, sundhedsplejersken og svangreambulatoriet. Svangreambulatoriet lægger en plan for fødslen. Følgende fagpersoner kan visitere: Den praktiserende læge kan visitere efter 1. lægebesøg i graviditeten Konsultationsjordemoderen kan, når hun modtager svangrepapirerne, visitere den gravide ud fra oplysninger om BMI Svangreambulatoriet kan visitere Sundhedsplejersken kan visitere. For oplysning om, hvor der tilbydes konsultation for overvægtige gravide med BMI 27 henvise til VisInfoSyd Som udgangspunkt gives tilbuddene i lokalmiljøet/ de enkelte kommuner svarende til jordemoderkonsultationerne et tilbud i hver kommune Som minimum gives tilbuddet i forbindelse med fødestederne. 101

112 > Konsultation for gravide, der venter mere end ét barn At blive flerfoldsforældre er for de fleste en stor udfordring. Der sættes særlig fokus på de specielle udfordringer, problemstillinger og risici kvinder/ familier, som venter mere end ét barn har. Udfordringer, problemstillinger og risici i forbindelse med graviditeten, fødslen, planlagt vaginal fødsel eller kejsersnit samt i barselperioden. Konsultationen er et tilbud til gravide, der venter mere end ét barn. Konsultationen varetages af en jordemoder med særlige kompetencer Indenfor området. Tilbuddet til den gravide omfatter: Et større antal konsultationer i forhold til normen og/ eller længere konsultationstid Jordemoderen som fast kontaktperson i graviditeten Udvidet tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse Eventuelt behovspræget hjemmebesøg i graviditeten og eventuelt i barselperioden Sundhedsplejersken inddrages i graviditeten Jordemoderen har et tæt samarbejde med den praktiserende læge, sundhedsplejersken og svangreambulatoriet. Svangreambulatoriet er tovholder i forløbet Visitation: Når diagnosen flerfoldsgravitet er stillet, henviser svangreambulatoriet/ den praktiserende læge og/ eller jordemoderen til konsultationen Konsultationerne tilbydes i jordemoderkonsultationerne ved fødesteder med neonatalafdelinger For nærmere oplysninger se VisInfoSyd 102 Fødeplan i Region Syddanmark

113 Risikovurdering og fosterdiagnostik de forskellige tilbud 16 Det registrerede antal børn med misdannelser har været stigende fra 1994 til 2008, hvor cirka 6,5 % af de nyfødte børn har medfødte misdannelser af meget forskellig sværhedsgrad. Mellem 0,3 og 0,6 % af nyfødte børn har svære misdannelser. En række faktorer er kendte årsager til medfødte misdannelser, men de fleste misdannelser optræder uden sådanne kendte risikofaktorer. Kendte risikofaktorer er blandt andet: Arvelige dispositioner Kromosomabnormiteter Konsangvinitet (nært slægtskab mellem ægtefæller) Infektioner i graviditeten Alkoholindtagelse i graviditeten Visse kemiske påvirkninger Lavt indtag af folsyre. Alle gravide tilbydes rådgivning og fosterundersøgelser, hvor en høj andel af de alvorlige misdannelser kan opdages. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at fosterundersøgelser ikke udelukker alle misdannelser eller sygdomme hos børnene. Baggrund Af Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for fosterdiagnostik prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik. september 2004, fremgår det, at alle gravide, som ønsker det, skal tilbydes prænatal risikovurdering og fosterdiagnostik samt eventuelt udvidet genetisk rådgivning. Et tilbud om information, som gør det muligt for den gravide selv at tage stilling til undersøgelserne (informeret valg). Formål Formålet med risikovurdering og fosterdiagnostik er at bistå den gravide kvinde med at træffe sine egne valg. Neutral, saglig og fyldestgørende vejledning er forudsætning herfor. Kvindens valg skal altid respekteres. Den gravide skal kunne tilvælge undersøgelser, der kan vurdere den individuelle risiko for kromosomafvigelser, primært Down syndrom, samt en sen gennemscanning (misdannelsesscanning) ved en graviditetslængde på uger. Målet med den prænatale risikovurdering og fosterdiagnostik er: 1. At den gravide, som bærer et handikappet/ misdannet foster: Kan vælge at få foretaget abort Kan ruste sig med sin familie til at modtage barnet og støttes heri Kan visiteres til et fødested, som kan varetage behandlingen af det nyfødte barn. 2. At begrænse antallet af invasive undersøgelser og derved reducere antallet af utilsigtede aborter blandt raske fostre 103

114 > Gravide med øget risiko Den praktiserende læge skal på baggrund af anamnesen vurdere, om den gravide er i særlig høj risiko for at bære et foster med medfødte misdannelser. Genetisk rådgivning og risikovurdering drøftes og tilbydes gravide i følgende situationer: 1. Påvist kromosomafvigelse i en tidligere graviditet 2. Det kommende barn har levende eller afdøde søskende eller halvsøskende med kendt kromosomafvigelse, kendt misdannelsessyndrom og/ eller kendt arvelig sygdom 3. Det kommende barns søskende eller halvsøskende er udviklingshæmmede/ mentalt retarderede af ukendt årsag 4. Den ene eller begge forældre har fået påvist genetisk sygdom og/ eller har fået påvist anlægsbærertilstand 5. Familieanamnesen indeholder oplysning om genetisk sygdom eller medfødte misdannelser (morbror/ moster, farbror/ faster, fætter eller kusine til barnet). Følgende bør give anledning til drøftelse af gennemscanning (misdannelsesscanning): 1. Mulige fosterskadelige ekspositioner (for eksempel medikamentelle) 2. Kvinder med tre eller flere spontane aborter. Følgende bør føre til at familieanamnesen belyses særligt indgående: 1. Slægtskab mellem forældrene (for eksempel fætter/ kusine) > Risikovurdering og fosterdiagnostik Risikovurdering og fosterdiagnostik indeholder følgende tilbud: 1. Informeret valg: a. Basal information b. Udvidet information 2. Terminsfastsættelse ved ultralydsscanning 3. Blodprøve, doubletest (s-hcg, s-papp-a) ved graviditetslængde 8+0 til Nakkefoldscanning ved graviditetslængde 11+0 til 13+6 og eventuel næseben Blodprøve, tripletest (AFP, hcg og uø3) ved graviditetslængde 15+0 til Invasive undersøgelser: a. Moderkageprøve (chorionvillusbiopsi CVS) b. Fostervandsprøve (amniocentese. AC) 7. Gennemscanning (misdannelsesscanning) fra uge Blodprøve, serum alfaføtoprotein (s-afp) ved graviditetslængde 15+0 til Punkterne 2, 3 og 4 kan ses som et samlet tilbud, der primært retter sig mod tidlig opsporing af Down syndrom. Gennemscanning (7) er et selvstændigt tilbud. Tripletesten (5) er primært et tilbud til gravide, som kommer sent til nakkefoldsscanning. Serum alfaføtoprotein (8) tilbydes kun, hvor den gravide ikke ønsker misdannelsesscanning. 104 Fødeplan i Region Syddanmark

115 16 Risikovurdering Til risikovurdering hører: Doubletest Nakkefoldsscanning Eventuelt tripletest. Diagnostiske undersøgelser Til diagnostiske undersøgelser hører: Invasive undersøgelser: Moderkageprøve (chorionvillusbiopsi - CVS) Fostervandsprøve (amniocentese AC) Sen gennemscanning. Ad 1. Informeret valg, basal og udvidet information: Basal information Alle gravide skal tilbydes information om risikovurdering og fosterdiagnostik. Forudsat den gravides informerede samtykke til informationen gives den basale information hos den praktiserende læge ved første graviditetsundersøgelse. Informationen bør tage udgangspunkt i den gravides forståelse og skal gives i et sprog, der kan forstås. Tolk anvendes, såfremt kvinden ikke behersker dansk i fornødent omfang. Den praktiserende læge skal ved den basale information: Give den gravide et indblik i de undersøgelsesmuligheder, der foreligger, formålet samt de vigtigste fordele og ulemper ved undersøgelserne Afdække om der er særlige risikofaktorer til stede i familien, samt hvor sådanne risikofaktorer er til stede, informere den gravide om muligheden for nærmere vurdering og rådgivning Besvare spørgsmål fra den gravide og i denne forbindelse vurdere, om der er behov for udvidet information. Afhængig af kvindens ønske effektueres henvisning dertil Henvise til de relevante undersøgelser, hvor den gravide på baggrund af den givne information ønsker dette og ikke ønsker den udvidede information forud for sin stillingtagen. Henvisningen sendes til svangreambulatoriet ved det valgte fødested. Det skal fremgå tydeligt af svangerskabsjournalen, hvilke ønsker den gravide har omkring rådgivning, og hvilke valg hun har gjort. Udvidet information Ansvaret for den udvidede information er placeret ved den obstetriske afdeling/ fødestedet, som kvinden har valgt. Opgaven varetages af fagpersoner med specialuddannelse på området. Det overordnede sigte ved udvidet information er, at uddybe undersøgelsernes formål, begrænsninger og praktiske forløb, samt at forberede den gravide på muligheden for atypiske/ problematiske undersøgelsesforløb, herunder hvilke konsekvenser forskellige undersøgelsesresultater kan få. 105

116 16 Den udvidede information skal gives individualiseret efter den gravides behov i situationen. Den vil ofte kunne omfatte: En dialog med kvindenfor at identificere og besvare spørgsmål, som den gravide rejser At drøfte og forklare risikobegrebet med udgangspunkt i en gennemgang af det typiske forløb af en nakkefoldsscanning eller blodprøve, der fører til en beregnet risiko, der ret entydigt kan betegnes enten som høj risiko eller lav risiko. Høj risiko stiller kvinden over for et valg angående invasiv diagnostik (moderkageprøve, fostervandsprøve) At gennemgå og drøfte eksempler på problemsituationer efter nakkefoldsscanning og /eller blodprøveundersøgelse, eksempelvis meget høj beregnet risiko eller en beregnet risiko lige over eller lige under det fastsatte cut-off At gennemgå formålet med og det typiske forløb af en sen gennemscanning med en fremhævning af forskellen mellem obstetrisk og fosterdiagnostisk sigte, herunder at resultatet i næsten alle tilfælde bekræfter formodningen om, at der ikke er noget galt med fostret At omtale eksempler på alvorlige misdannelser, der kan påvises ved sen gennemscanning samt eksempler på alvorlige misdannelser som ikke kan påvises. At omtale eksempler på fund af alvorlige enkeltmisdannelser, hvor omfattende, komplicerede og eventuel risikable indgreb efter fødslen i nogle tilfælde kan korrigere defekten næsten fuldstændigt og muliggøre en normal tilværelse. Dette omfatter såvel eksempler hvor prænatal påvisning kan gavne prognosen, som eksempler hvor dette er uden betydning for prognosen At omtale at fund af misdannelse(r) ved sen gennemscanning ofte kan føre til behov for andre undersøgelser (fostervandsundersøgelse med videre), oftest for at afklare om årsagen er en kromosomfejl At fastholde det realistisk forventelige perspektiv, som er, at undersøgelserne formentligt vil forløbe planmæssigt, højst sandsynligt ( 97 %) med bekræftelse af, at fostret er sundt og raskt At iværksætte de ikke-invasive undersøgelser, som den gravide på informeret grundlag beslutter sig for Muligheden for yderligere information og rådgivning i kommunen eller ved patientforeninger og handicaporganisationer. Ad. 2 Terminsfastlæggelse ved ultralydsscanning: Terminsscanning tilbydes kun på indikation, og der foretages da kun en foreløbig terminsvurdering. Den endelige termins fastlæggelse sker i forbindelse med nakkefoldsscanning. Forudsætning for risikoberegning er en ultralydfastlagt termin: Mellem uge 6+0 og uge 13+6 anvendes crown-rump-length (CRL) Fra uge 14+0 til uge 22+0 anvendes hovedomfang (HO) Ønsker kvinden ikke nakkefoldsscanning fastlægges terminen ved type II scanning. IVF-gravide følger ovenstående. Hvis nakkefoldsscanning ikke ønskes, anvendes udgangsterminen fra IVF-klinikken som den endelige termin. Ad. 3 Doubletest. ( ) Blodprøven tages bedst i uge (efter sidste menstruation). Blodprøven tages ved egen læge eller på fødestedet. Doubletesten kan ikke anvendes til tvillinggraviditeter. 106 Fødeplan i Region Syddanmark

117 16 Ad. 4 Nakkefoldsscanning. ( ) eventuelt suppleret med næseben ( ) Udføres sammen med doubletesten som en kombineret undersøgelse fra uge 11+0 uge Scanningen udføres af certificeret personale. Kommer patienten for sent til nakkefoldscanning, kan doubletesten beregnes i Astrai og screeningsrisikoen baseret kun på blodprøven hvilket oplyses. Ad. 5 Tripletesten. ( ) Kommer patienten for sent til nakkefoldscanning (efter uge 14+0) og ønsker risikoberegning ud over doubletesten, kan man tilbyde tripletesten. Tripletesten forudsætter ultralydsfastsat termin. Rådgivning om risiko ud fra biologiske markørundersøgelser Giver doubletest og nakkefoldsscanning en risiko på 1:300 eller større (det vil sige 1:<300), tilbydes den gravide rådgivning med henblik på invasiv undersøgelse. Ad. 6 Invasive undersøgelser Moderkageprøve (CVS) Indgrebet foretages transabdominalt og ultralydvejledt. Abortrisiko cirka 1 %. Svar foreligger efter cirka 2 uger, ofte så tidligt at en eventuel provokeret abort kan foretages kirurgisk. Et foreløbigt svar kan gives efter få dage. Hos 1 % ses mosaiktilstand, der kan indicere en efterfølgende fostervandsprøve for at be- eller afkræfte fundet. Fostervandsprøve (amniocentese) fra 15+0 Indgrebet foretages transabdminalt og ultralydvejledt. Abortrisiko 1/2-1 %. Svar foreligger efter cirka 2 uger, hvilket betyder, at en eventuel provokeret abort skal induceres medicinsk. Ad. 7 Sen gennemscanning (misdannelsesscanning) fra 18+0 Formålet er at påvise alvorlige misdannelser, der forekommer hos 0,3 0,6 % af nyfødte. Medfødte misdannelser er medansvarlige for knap 25 % af børnedødeligheden i første leveår. Ad. 8 Serum-alfaføtoprotein ( ) Den gravide kan tilvælge undersøgelse for serum-alfaføtoprotein (S-AFP) som alternativ til sen gennemscanning. Prøven forudsætter ultralydsfastsat termin. 107

118 16 Skematisk oversigt over tilbuddet om prænatal screening og diagnostik: Optimale Tidspunkt / Svartid 1 uge 3-5 dage 3-4 dage (PCR) 2-3 uger (dyrkning) Doubletest Nakkefold/ Tripletest CVS Amniocentese Næseben Form Blodprøve Scanning Blodprøve Kromosomundersøgelse Kromosomundersøgelse Alfa-føtoprotein undersøgelse Konsekvens ved abnormt fund Abortrisiko CVS tilbud Kombineret risikoberegning Som ved doubletest Tilbud om amniocentese Eventuel provokeret abort 1 % < 1 % 3-6 dage (PCR) 2-3 uger (dyrkning) Eventuel provokeret abort Undersøgelsessvar Når svaret på doubletesten foreligger ved nakkefoldsscanningen, får kvinden svaret på risikoberegningen i forbindelse med undersøgelsen. Svaret noteres på kvindens vandrejournal. Når svaret på doubletesten ikke foreligger, eller prøven først tages i forbindelse med nakkefoldsscanningen, kontaktes kvinden enten pr. brev eller telefonisk, når risikoberegningen er udført. Den praktiserende læge orienteres om svaret. Kvalitetssikring Alle relevante data fra ovennævnte undersøgelser indberettes elektronisk i databaseprogrammer, så data kan danne baggrund for kvalitetskontrol på de enkelte fødesteder og for en regional kvalitetskontrol. En national klinisk database ved navn FØTO-databasen er under opbygning. Alle fødeafdelinger i Danmark er tilsluttet og indberetter til databasen. Der er udarbejdet fælles standarter og indikatorer. 108 Fødeplan i Region Syddanmark

119 Svangreambulatoriet og forskellige teams 17 Afsnittet beskriver svangreambulatoriernes tilbud til de gravide, som har behov for yderligere indsats ud over basistilbuddet. Herudover beskrives tilbuddene i de forskellige teams, der er en del af svangreambulatoriernes tilbud til særlige grupper af gravide > Svangreambulatoriet Obstetriske speciallæger medinddrages i den primære visitation. Den praktiserende læge indsender kopi af svangerskabs- og vandrejournal til det lokale svangreambulatorium/ ønskede fødested, med mindre der ifølge regionens retningslinjer for Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning afsnit 28 er indikation for, at svangrekontrollen foregår på en anden afdeling for eksempel regionsfunktion eller højt specialiseret behandling. Svangreambulatoriet modtager og gennemgår svangrepapirerne på samtlige gravide. I forbindelse med mangelfuld udfyldt svangerskabs- og vandrejournal anmodes den praktiserende læge om supplerende oplysninger. Svangreambulatoriet indkalder de gravide, som den praktiserende læge har henvist til undersøgelse, vurdering og eventuel videre kontrol. De gravide, som den praktiserende læge har skønnet normal gravid, men hvor svangreambulatoriet vurderer, at der er behov for udredning, indkaldes til vurdering. Den praktiserende læge orienteres herom. Henvises den gravide senere i graviditeten til svangreambulatoriet (sekundær visitation) af den praktiserende læge eller jordemoder, indkaldes hun til undersøgelse, vurdering og eventuelt videre kontrol. Ethvert besøg/ henvendelse på svangreambulatoriet/ fødegangen afføder et ambulanteller indlæggelses notat, der tilgår både den praktiserende læge og jordemoderen > Teams i svangreambulatoriet Der er oprettet særlige teams på fødestederne ud over det almindelige tilbud i svangre ambulatoriet. De forskellige teams er en del af svangreambulatoriet. Det drejer sig om: Fødselsaftale team Amme team Akupunktur team Diabetes team. Familieambulatoriets tilbud er beskrevet i et selvstændigt afsnit, der henvises til afsnit 18 Familieambulatoriet Tilbud i forbindelse med risikovurdering og fosterdiagnostik er ligeledes beskrevet i et selvstændigt afsnit, der henvises til afsnit 16 Risikovurdering og fosterdiagnostik de forskellige tilbud 109

120 > Fødselsaftale team Ved fødselsaftaler forstås aftaler vedrørende den forestående fødsel. Et stigende antal kvinder ønsker at føde ved kejsersnit uden medicinsk indikation (moderens ønske). Kejsersnit uden lægelig indikation ønskes primært af flergangsfødende med en dårlig fødselsoplevelse bag sig, og det er derfor et vigtigt indsatsområde at forebygge ønsket ved at sikre førstegangsfødende gode fødsler, det vil sige, at forebygge dårlige fødselsoplevelser. Den gravide har ikke krav på at føde ved kejsersnit uden medicinsk indikation, men hun har krav på at modtage grundig og objektiv rådgivning, hvorfor den gravide henvises til et fødselsaftaleteam. Fødselsaftaleteamet er et tilbud til ovennævnte gruppe, hvor der sættes særlig fokus på denne gruppes problemstillinger, tilstand og behov. Teamet består af en obstetrisk speciallæge og en jordemoder med særlig erfaring og specielle kompetencer Indenfor området. Følgende grupper af gravide kan henvises til teamet: Gravide, som tidligere har haft et traumatisk fødselsforløb Gravide, som tidligere har haft en dårlig fødselsoplevelse Gravide med fødselsangst. Følgende fagpersoner kan visitere til teamet: Konsultationsjordemoderen Den praktiserende læge Svangreambulatoriet/ Familieambulatoriet. Den gravide tilbydes en eller flere samtaler på fødestedet med henblik på at tilrettelægge tilbuddene i det aktuelle forløb: Årsagerne til ønsket afdækkes Eventuelle tidligere fødselsforløb gennemgås Fordele og ulemper ved henholdsvis vaginal fødsel og kejsersnit drøftes Den gravide indgår i en dialog om den forestående fødsel På baggrund heraf indgås der en fødselsaftale om den forestående fødsel Aftalen noteres og indgår i kvindens journal. Fødselsaftaleteamet følger op på forløbet efter fødslen, hvorfor kvinden indkaldes til en opfølgningssamtale post partum. Tilbuddet gives i fødselsaftaleteams tilknyttet de obstetriske afdelinger/ svangreambulatorier. For nærmere oplysninger henvises til VisInfoSyd > Amme team Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det spæde barn udelukkende får modermælk de første 6 måneder af sundhedsmæssige årsager. Forberedelse til amning begynder, længe før barnet bliver født. 110 Fødeplan i Region Syddanmark

121 17 Kvinder, som tidligere har haft problemer med at amme/ dårlige ammeforløb, bør have særlig opmærksomhed både under graviditeten og i barselperioden, idet det er dokumenteret, at disse kvinder ofte ammer det næste barn i kortere tid. Ammeteam er et tilbud til ovennævnte gruppe, og der sættes særlig fokus på denne gruppes problemstillinger, tilstand og behov. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med sundhedsplejerskernes tilbud om hjemmebesøg. Teamet består af sundhedsfagligt personale med særlig erfaring og specielle kompetencer Indenfor området. Sundhedspersonale, som har kontakt med de gravide og spædbørnefamilier, anvender Amning en håndbog for sundhedspersonale fra Sundhedsstyrelsen, som fælles referenceramme. Følgende grupper af gravide kan henvises til teamet: Tidligere dårlige ammeforløb Hvor amningen ikke har været etableret/ eller det har været svært at etablere amningen Svære sår og/ eller brystbetændelse, der har givet komplicerede forløb Gravide, som er bange for/ føler ubehag ved amning Gravide, som er i tvivl om, hvorvidt de vil amme Gravide, som tidligere har været udsat for misbrug Gravide, som er brystopererede. Kvinderne skal udtrykke en lyst til at amme. Følgende fagpersoner kan visitere: Konsultationsjordemoderen Den praktiserende læge Svangreambulatoriet/ familieambulatoriet Sundhedsplejersken. Tilbuddet gives i barselklinikken tilknyttet de obstetriske afdelinger. For nærmere oplysninger henvises til VisInfoSyd > Akupunktur team En lang række gener i graviditeten kan med fordel behandles med akupunktur. Akupunktur er en gammel kinesisk behandlingsmetode, der gennem sit helhedsorienterede behandlingsprincip både lindrer og behandler bestemte ubalancer i kroppen. Eksempler på hyppigt forekommende indikationer for akupunktur i graviditeten: Emesis/ hyperemesis Bækkenrelaterede smerter Karpaltunnelsyndrom Søvnbesvær Ødemtendens Hæmorider/ varicer Modning til fødsel Vending af fostre Rygestop. 111

122 17 Akupunkturteam er et tilbud til ovennævnte gruppe, og der sættes særlig fokus på denne gruppes problemstilliner, tilstand og behov. Formålet er at lindre symptomer så vidt mulig uden medikamentel behandling. Akupunkturteam betjenes af sundhedsfagligt personale med akupunktøruddannelse, svarende til Sundhedsstyrelsens krav til Registrerede Alternative Behandlere (RAB). Følgende fagpersoner kan visitere: Praktiserende læger, Jordemødre Svangreambulatorier/ familieambulatorier/ fødesteder. Tilbuddet gives på akupunkturambulatorier tilknyttet de obstetriske afdelinger/ svangreambulatorier. For nærmere oplysninger henvises til VisInfoSyd > Diabetes team Håndtering af gestationel diabetes og prægestationel diabetes sker i et tværfagligt samarbejde. Diabetes team kan bestå af: Diætister Sygeplejersker Jordemødre Obstetrikere Endokrinologer Neonatologer. Det lægefaglige ansvar for moderen i graviditeten ligger hos endokrinologen og obstetrikeren i samarbejde med den praktiserende læge. Det lægefaglige ansvar for behandlingen af den nyfødte ligger hos neonatologen Teamet samarbejder med den praktiserende læge og den gravides jordemoder. Følgende fagpersoner kan henvise: Den praktiserende læge Svangreambulatoriet Endokrinologis afdeling. Der findes diabetes team på: OUH, Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sygehus. Sygehus Lillebælt, Kolding (gestationel diabetes) Gravide fra Sygehus Sønderjyllands optageområde visiteres til OUH, Odense Universitetshospital. For yderligere oplysninger og anbefalinger vedrørende prægestationel vejledning graviditet, fødsel, barsel og senere opfølgning henvises til: afsnit prægestationel diabetes mellitus med eller uden insulinbehandling afsnit Gestationel diabetes (GDM)/ insulinbehandlet GDM. 112 Fødeplan i Region Syddanmark

123 Familieambulatoriet 18 Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sygehusene i samarbejde med praksissektoren og kommunerne tilbyder gravide med rusmiddelproblemer og deres børn en særlig fokuseret indsats. Formålet med indsatsen er, at myndighederne omkring den gravide/ familien kan forbedre fostrets/ barnets muligheder for et godt liv på trods af misbrug under graviditet. Anbefalinger og vejledning om indsatsen fremgår af Anbefalinger om Svangreomsorg af 2009, Vejledning om etablering af familieambulatorier - med henblik på specialiseret svangreomsorg for gravide med rusmiddelproblemer og specialiseret opfølgning af børn, som i fosterlivet har været eksponeret for rusmidler fra 2009 og Sundhedsstyrelsens specialevejledninger for gynækologi-obstetrik samt pædiatri. Brug af alkohol og andre rusmidler under graviditeten kan resultere i: En række skader hos fosteret Komplikationer under graviditeten Fødsel med risiko for varige skader hos barnet til følge. Desuden medfører rusmiddelproblemer hos moderen og/ eller faderen en række helbredsmæssige og psykosociale risikofaktorer, der kan påvirke graviditet, fødsel og barnets udvikling. Gravide med brug af rusmidler er derfor en obstetrisk højrisikogruppe, og deres børn er en pædiatrisk højrisikogruppe. Der er behov for en øget forebyggende og behandlende indsats over for disse grupper. Familieambulatoriet i Region Syddanmark varetager opgaverne i forhold til: Gravide med rusmiddelproblemer og deres børn op til 7 år jævnfør ovenstående vejledning om Familieambulatorier Svære psykiske/ psykiatriske lidelser og/ eller alvorlige social belastning (niveau 4) og udviklingshæmmede gravide. Resultatet af det særlige fokus, der i de kommende år vil være på gravide med rusmiddelproblemer og deres børn, kan bruges til at tilrette og styrke indsatsen over for øvrige særlige belastede gravide. Målgruppe gravide med rusmiddel problemer og deres børn op til 7 år Der igangsættes en særlig indsats over for gravide med og børn af familier med rusmiddelproblemer. Her tænkes på: Gravide med misbrug af rusmidler, alkohol og/ eller medicin samt gravide i substitutionsbehandling (metadon, subutex) Gravide, der har været afhængige af rusmidler, alkohol eller medicin inden for de sidste par år før graviditeten Børn i alderen 0-7 år, som i fostertilværelsen har været udsat for rusmidler eller formodes at have været det. Børn kan henvises i hele aldersperioden. Målgruppe særlige belastede gravide Familieambulatoriets tværfaglige og tværsektorielle interventionsmodel varetager endvidere indsatsen i forhold til særlige belastede gravide (jævnfør vejledningen om etablering af familieambulatorier) som: Gravide med alvorlige psykiske lidelser Gravide udviklingshæmmede Gravide med svære psykosociale problemstillinger. 113

124 18 Se senere i afsnit 18.5 Særlige belastede gravide. I det følgende beskrives Familieambulatoriet i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om familieambulatorier og indsatsen over for den gravide med misbrugsproblemer og hendes barn op til 7 år. Afsnittet vil blive revideret i forhold til at der pågår et arbejde omkring tilrettelæggelse af familieambulatorier i Region Syddanmark, som endnu ikke er helt afsluttet. Familieambulatoriets formål For at styrke den regionale forebyggelse og behandling af medfødte rusmiddelrelaterede skader og sygdomme hos børn er der etableret Familieambulatorium i Region Syddanmark der varetager en særlig indsats over for gravide og børn af familier med misbrugsproblemer. Det er målet med indsatsen over for fosteret/ barnet, at en tidlig indsats og opsporing skal reducere og eliminere risikofaktorerne hos de kvinder/ familier, hvis livsvilkår eller livsstil medfører særlige risici for børnene. Risikofaktorer, der medfører sociale, psykiske og/ eller fysiske problemer for mor og barn > Organisering af Familieambulatoriet Indsatsen over for gravide med rusmiddelproblemer og deres børn er i specialevejledningerne fra Sundhedsstyrelsen for gynækologi/ obstetrik og pædiatri fastlagt som en regionsfunktion. Sundhedsstyrelsen har godkendt, at OUH, Odense Universitetshospital har regionsfunktionen for så vidt angår begge specialer. For indsatsen overfor den gravide har Sundhedsstyrelsen godkendt, at der indgås aftaler med sygehusene i Kolding, Sønderborg og Esbjerg, og indenfor pædiatrien med sygehuset i Sønderborg. Familieambulatoriets målgrupper er meget sårbare, og for denne patientgruppe har geografiske afstande særlig betydning. Derfor vil der være funktionelt samarbejde med disse fødesteder, som har direkte adgang til neonatal - og børneafdeling: OUH, Odense Universitetshospital, Odense Sygehus Lillebælt, Kolding Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sygehus Sønderjylland, Sønderborg. Organiseringen skal ligeledes tilgodese nødvendigheden af let tilgængelighed for de samarbejdspartnere, der er omkring den gravide/ barnet, så der betids kan informeres og rådgives om indsatsen over for den enkelte gravide med rusmiddelproblemer og barnet. Kernen i familieambulatoriets struktur og funktion er det tværfaglige samarbejde mellem de social- og sundhedsfaglige faggrupper i de lokale ambulatorier, der ved sin faglige sammensætning og kompetencer giver mulighed for at kvalificere og udnytte den faglige forskellighed i samarbejdet og indsatsen med udgangspunkt i den enkelte gravides, barns, eller families situation og behov. Opgaven for de lokale ambulatorier vil være delt i forhold til: Indsatsen over for den gravide, fødende kvinde og familien samt mor-barn i barselperioden Indsatsen over for familien og barnet i perioden frem til barnets 7. år. 114 Fødeplan i Region Syddanmark

125 > Regionsfunktionen i form af Familieambulatorie på OUH Den koordinerende regionsfunktion varetages af Familieambulatoriet på OUH, Odense Universitetshospital, Odense. Familieambulatoriet varetager kompetenceuddannelse i indsatsen over for gravide med rusmiddelproblemer samt indsatsen over for børn af familier med rusmiddelproblemer. Det vil sige kompetenceudvikling af personalet på regionens obstetriske afdelinger, jordmodercentre, sygehusenes barselsgange og børneafdelinger. Det er ligeledes Familieambulatoriets ansvar, at der sker kvalitetssikring og videreudvikling samt forskning af aktiviteterne i familieambulatoriets regi via indrapportering til en fælles database efter nøjere fastlagte retningslinjer samt evaluering af indsatsen. Familieambulatoriets særlige opgaver Familieambulatoriet skal udfærdige informationsmateriale, der over for samarbejdsparter tydeliggør, hvor den gravide, fødende og barnet kan henvende sig. Familieambulatoriet skal ligeledes foranledige udfærdigelse af fælles materiale for indsatsen. Her tænkes blandt andet på: Udfærdige spørgeguide til praktiserende læger med flere om de gravides brug af rusmidler Formelle krav til sundhedsprofessionelle i forbindelse med underretning til sociale myndigheder herunder forventninger til videre sagsbehandling, tider for svar med mere Udfærdige informationsmateriale til den gravide Udfærdige informationsmateriale i øvrigt Indsamle viden og koordinere indsats Forestå evaluering af indsatsen Etablere og drive en fælles database, der forventes stillet til rådighed af Sundhedsstyrelsen på baggrund af udbud i efteråret 2009 Udarbejde formaliseret samarbejde med de lokale familieambulatorier herunder Kliniske retningslinjer og instrukser Kompetenceudvikle især personale i familieambulatorierne. Materialet udfærdiges med inddragelse af relevante samarbejdsparter og indgår herefter i fødeplanen > Formaliseret samarbejde mellem Familieambulatoriet på OUH og fødestederne i Esbjerg, Kolding og Sønderborg På baggrund af faglige retningslinjer fra Familieambulatoriet på OUH er det de lokale ambulatoriers opgave at samarbejde med den gravide, hendes hjemkommune og praktiserende læge om at tilvejebringe og koordinere den bedst mulige hjælp og støtte under graviditet, fødsel og barselsperiode. Det lokale ambulatorium tilrettelægger den opfølgende indsats over for barnet, så barnets sunde trivsel og udvikling fremmes mest muligt. Sygehusets kontakt med den gravide/barnet med rusmiddelproblemer foregår som udgangspunkt fra det lokale ambulatorium, der er tættest på kvindens bopæl. I henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier, 2009, vil der blive udarbejdet en nærmere beskrivelse af det formaliserede samarbejde. Dette afsnit revideres efterfølgende. Ordningen vil blive evalueret. 115

126 18 Opgaver for familieambulatoriet og samarbejdende ambulatorier Den gravide med rusmiddelproblemer og barnet i en familie med rusmiddelproblemer modtager alle basistilbud i form af undersøgelser hos den praktiserende læge. Ligesom barnet også vil modtage tilbud om de ordinære forbyggende undersøgelser hos egen læge. På baggrund af fælles faglige retningslinjer arbejder ambulatorierne efter en tværfaglig, tværsektoriel og helhedsorienteret tilgang, der tager udgangspunkt i, at forebyggelse og behandling skal iværksættes tidligt og intensivt. Dette gælder ikke kun i forhold til rusmiddelproblemerne, men også i forhold til kvindens og familiens samlede livssituation samt helbredsstilstand. Dette kræver vedholdende og koordinerede interventioner, hvor mange parter og instanser inddrages på tværs af sektorer i indsatsen overfor den enkelte patient. Som hovedregel er ansvaret for koordinering af denne indsats placeret ved de samarbejdende sygehuses ambulatorier. Med udgangspunkt i fostrets/ barnets helbred, forudsætninger og behov i opvæksten vil familieambulatoriet tværfagligt varetage den specialiserede forebyggende og behandlende indsats over for gravide/ familie med rusmiddelproblemer. Ambulatoriet undersøger og behandler den gravide, den fødende og mor/barn i barselsperioden samt følger op indtil skolealderen af børn, som har været eksponeret for rusmidler i fostertilværelsen, eller hvor der er mistanke om eksponering. Ambulatoriet stiller endvidere sin viden til rådighed for fagpersoner i og uden for sundhedssektoren. Kommunen har kompetencen som social myndighed på området. Ambulatoriet er ansvarlig for den sundhedsfaglige del af indsatsen, der komplementerer den socialfaglige indsats over for særligt udsatte familier og deres børn. Personale i Familieambulatoriet I familieambulatoriet indgår følgende faggrupper, der ved en tværfaglig indsats varetager forebyggelse, behandling og opfølgning af den gravide familie og barnet: Speciallæger i obstetrik og pædiatri Jordemoder Socialrådgiver Psykolog Sygeplejerske Sekretær. Familieambulatoriets personale har særlig ekspertise og erfaring med såvel obstetriske, pædiatriske og psykosociale problemstillinger indenfor målgruppen Desuden samarbejdes med en lang række eksternt tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartner, som medinddrages i forløbet efter behov. Se afsnit Fødeplan i Region Syddanmark

127 > Indsatsen under graviditet, fødsel og i barselsperiode På baggrund af fælles faglige retningslinjer følges gravide med rusmiddelproblemer de steder lokalt, hvor der tilbydes særlige målrettede tilbud under graviditeten, i forbindelse med fødslen og i barselsperioden. Tilbuddet vil også inddrage den gravides familiære netværk. De væsentligste redskaber i indsatsen i graviditeten er: Dialog, åbenhed og respekt mellem aktører og den gravide Behovsorienteret og individuel indsats over for den enkelte gravide Let adgang for den gravide til det lokale ambulatorium Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem de instanser, der bidrager til at støtte den gravide. Den gravide, som er tilknyttet ambulatoriet, kan have vanskeligt ved at profitere af de almindelige gruppebaserede tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Det vil derfor i de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt, at fødsels- og forældreforberedelse bliver tilrettelagt som et individuelt forløb integreret i svangrekonsultationerne, så den enkelte gravides særlige problematikker og behov bliver tilgodeset. Sygehusets tilbud til den gravide og fødende samt hendes familie vil således være tilrettet de særlige behov, som målgruppen har. Behandlingsplan På baggrund af den psykosociale og medicinske anamnese og de allerede stedfundne kontakter med den gravide opstiller ambulatoriet i samarbejde med de øvrige aktører omkring den gravide forslag til behandlingsplan, der drøftes med den gravide. Planen skal også omfatte indsatsen I forbindelse med fødslen Umiddelbart efter fødslen Over for barnet i barselperioden. Behandlingsplanens formål er at skabe klare forventninger til indsatsen over for den gravide i svangreperioden, under og umiddelbart efter fødslen og i barselsperioden. Indholdet i planen skal være beskrevet, så det er tydeligt og klart for alle ikke mindst den gravide, hvilken indsats den enkelte gravide selv og de enkelte ressourcepersoner omkring hende bør eller skal præstere. Behandlingsplanen vil således indeholde en socialfaglig og en sundhedsfaglig anbefaling for indsatsen, og vil være et vigtigt værktøj til formidling af indsats med mere. Planen skal være udfærdiget senest 10 uger før fødselsterminen. Behandlingsplanen justeres løbende i det videre forløb ud fra ambulatoriets helhedsvurdering af den samlede indsats og udvikling, således at planen hele tiden afpasses den enkelte gravides særlige situation og behov, inklusive primært fostrets/ barnets behov. Behandlingsplanen skal så vidt muligt have karakter af en alliance med den gravide, der tager udgangspunkt i en fælles forståelse og accept af det nødvendige og mulige i situationen. Hvis familieambulatoriet afdækker behov for rusmiddelbehandling, tager ambulatoriet initiativ til substitutionsbehandling. 117

128 18 Krav til indhold og tidsplan i behandlingsplanen vil blive fastlagt i samarbejde mellem ambulatoriet og samarbejdsparter > Indsatsen over for barnet Børn, født af kvinder med risikoforbrug af alkohol og/eller andre rusmidler under graviditeten, følges i de lokale ambulatorier, uanset om de bor med deres forældre, hos en plejefamilie eller er anbragt i en døgninstitution eller andet sted. Det betyder, at der efter barselsperioden gennemføres regelmæssige børneundersøgelser ved sygeplejerske, læge og psykolog. Det er formålet at vurdere barnets udvikling og helbredstilstand med henblik på tidlig opsporing af sygdomme og omsorgssvigt. Der vil være udarbejdet fælles faglige retningslinjer for indsatsen overfor børnene. De opfølgende børneundersøgelser i de lokale ambulatorier er et vigtigt supplement til den kommunale indsats og skal foregå i tæt samarbejde med kommunerne. I det lokale ambulatorium foretages en sundhedsfaglig vurdering af barnets fysiske og psykiske helbredstilstand, udviklingsmæssige status og omsorgssituation, der kan bidrage til kommunens beslutningsgrundlag og indgå i vurderingen af behovet for hjælpeforanstaltninger. I tilslutning til børneundersøgelserne yder ambulatoriet vejledning og støtte til forældre/ plejeforældre. I forbindelse med barnets udskrivelse fra sygehuset efter fødslen fastsættes tidspunktet for den første børneundersøgelse i ambulatoriets regi, der eksempelvis kan ligge cirka en måned efter udskrivning. Den første undersøgelse foregår hos lægen og fra 3 måneders alderen tillige hos psykologen. Det anbefales i vejledning for etablering af familieambulatorier, at det som udgangspunkt vil være passende med opfølgningsintervaller ved 3-måneders, 6-måneders, 9-måneders og 12-måneders alderen, og herefter eksempelvis hvert 1/2 år indtil 3-års alderen og én gang årligt indtil afsluttende undersøgelse ved 6- eller 7-års alderen. Opfølgningsintervallerne skal altid tilpasses det enkelte barns behov. Børn med trivselsog udviklingsproblemer og børn, som bærer tydeligt præg af rusmiddeleksponering i fostertilværelsen samt børn, som lever i ustabil hjemlig situation og uden tilstrækkelige hjælpeforanstaltninger, ses hyppigere. Opfølgning af børn, som udvikler sig godt, og som lever i et stabilt opvækstmiljø, kan foretages med længere intervaller. En af de væsentligste opgaver er at få tilrettelagt indsatsen over for børn af familier med rusmiddelproblemer, så indsatsen dels er tilpasset det enkelte barns behov dels understøtter den samlede tværfaglige og tværsektorielle indsats. Behandlingsplan for indsatsen over for barnet Der skal altid lægges en plan for opfølgningen, der beskriver, hvordan ambulatoriets fortsatte kontakt til barnet og familien varetages fra udskrivning og frem til barnets skolealder. Planen sikrer koordinering og afstemning med opgaveløsningen i den primære social- og sundhedssektor i kommunen samt andre relevante fagpersoner og instanser uden for sygehuset. I samarbejde med kommunen justeres planen løbende efter behov. 118 Fødeplan i Region Syddanmark

129 18 Behandlingsplanens formål er, at skabe klare forventninger til indsatsen over for barnet og moderen efter barselsperioden. Indholdet i planen skal være beskrevet, så det er tydeligt og klart for alle, ikke mindst kredsen omkring barnet, hvilken indsats den enkelte familie selv og de enkelte ressourcepersoner omkring barnet og dets familie bør eller skal præstere. Behandlingsplanen vil således indeholde en socialfaglig og en sundhedsfaglig anbefaling for indsatsen, og vil være et vigtigt værktøj til iværksættelse og formidling af indsats med mere. Behandlingsplanen justeres løbende sammenfaldende med de ambulante kontrolbesøg på det lokale samarbejdende sygehus. Den første plan udarbejdes i forbindelse med udskrivelse af barnet efter fødsel. Krav til indhold og tidsplan i behandlingsplanen vil blive fastlagt i samarbejde mellem familieambulatoriet og samarbejdsparter > Samarbejde Formålet med det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde er, at sikre den gravide/ familien den støtte og hjælp, der er behov for, og at støtten ydes i en sammenhængende og samlet indsats med særligt fokus på fostrets/ barnets behov. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde skal således også indgå i grundlaget for kommunens eventuelle beslutninger om hjælpeforanstaltninger for barnet og familien. Omfanget af dette samarbejde og koordination, der påhviler ambulatorierne, kan variere betydeligt og vil afhænge af den samlede belastningsgrad af helbredsmæssige, psykiske og sociale faktorer hos den enkelte kvinde/ familie og hos barnet. Ambulatoriet vil ud over egen brede tværfaglige personalegruppe også samarbejde med kommunerne samt med en lang række andre partnere, som ikke hidtil har været aktivt inddraget i opgaven i forhold gravide, børn og børnefamilier. Ambulatoriet har således et tæt samarbejde med: Børne- og ungdomspsykiatrien Andre sygehusafdelinger Praksissektoren Den kommunale forvaltning og herunder den primære kommunale sundhedssektor Øvrige institutioner som for eksempel alkohol- og andre rusmiddelbehandlingsinstitutioner, kriminalforsorgen, dag- og døgntilbud med mere. Udveksling af informationer om den gravide, barnet og familien er en forudsætning for den tværsektorielle koordination. Som udgangspunkt forudsætter det, at kvinden har givet sit samtykke hertil. Ambulatoriet vurderer i hvert enkelt tilfælde og i samarbejde med den gravide, hvilke fagpersoner der er relevante at indkalde til det første tværsektorielle koordinationsmøde. Som hovedregel vil de relevante kommunale forvaltninger og institutioner for rusmiddelbehandling skulle deltage. 119

130 > Særlige belastede gravide Ved særlige belastede gravide forstås svære psykiske/ psykiatriske lidelser og/ eller alvorlige social belastning (niveau 4) og udviklingshæmmede gravide. Den gravide indplaceres på dette niveau, når der er tale om særlige komplicerede problemstillinger, hvor der med høj sandsynlighed vil blive vanskeligheder med tilknytning mellem mor og barn samt varetagelse af barnets tav. Det henvises til afsnit 28 Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning Afsnit Gravide med psykiske sygdomme Afsnit Udviklingshæmmede gravide Afsnit Sociale problemstillinger. Hvis Familieambulatoriet vurderer, at den gravide ikke hører under deres målgruppe tilbagevisiterer de kvinden til svangreambulatoriet og specialkonsultation hos jordemoder. Indsats over for svære psykiske/ psykiatriske lidelser og/ eller alvorlige social belastning (niveau 4) og udviklingshæmmede gravide følger samme interventionsmodel som indsatsen over for gravide misbrugere. Det vil sige, at der samarbejdes tværfagligt og tværsektorielt, og der udarbejdes behandlingsplaner for både mor og barn > Henvisning Henvisning følger normal procedere for visitation: Se afsnittene 6 Visitation, samarbejde og kommunikation og 28 Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning Særligt vedrørende henvisning af gravide med misbrugsproblemer Det bemærkes, at der i forhold til gravide og børn af familier med kendte/ formodede rusmiddelproblemer ofte vil være behov for akut henvendelse. Ligeledes bemærkes det, at alle frit kan henvise gravide og børn af familier med kendte/ formodede rusmiddelproblemer. Men især bør nedenstående være opmærksomme på familieambulatoriets tilbud: Praktiserende læger herunder lægevagten Jordemoder Skadestuer, skanningspersonale og øvrige sygehusafdelinger Psykiatrien Privatpraktiserende speciallæger og psykologer Politi Fængselsvæsen Kommunale forvaltninger og afdelinger i form af blandt andet Sundhedsplejen Familieafdelinger Misbrugsenhederne Gadeplansarbejdere Dagsinstitutioner Jobcentre Socialpsykiatriske institutioner. Det skal præciseres, at den gravide anonymt og uden henvisning kan henvende sig på alle fødesteder med henblik på henvisning til familieambulatoriets tilbud. 120 Fødeplan i Region Syddanmark

131 Fødsels- og forældreforberedelse 19 Fødsels- og forældreforberedelse er en vigtig del af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats i relation til graviditeten. Herudover medvirker den fødsels- og forældreforberedende undervisning også til netværksdannelse. I nærværende afsnit beskrives de forskellige tilbud. Formål Formålet med fødselsforberedelsen er ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg 2009 at: Informere kvinden og partneren om selve fødslen, smertehåndtering og lindring, eventuelle komplikationer og andet af medicinsk og obstetrisk karakter. Formålet med forældreforberedelsen er endvidere at: Forberede kvinden/ parret til forældreskab ved at give mulighed for at drøfte familieforøgelsen i forhold til praktiske, psykiske og sociale aspekter Herudover er fødsels- og forældreforberedelse med til at øge kommende forældres selvbestemmelse. Da Region Syddanmark har ønsket svangreforløbene tilrettelagt med henblik på at forberede kvinderne/ parrene på ambulant fødsel/ tidlig udskrivelse, er det vigtigt med et veltilrettelagt fødsels- og forældreforberedelsestilbud, der forbereder kvinden og familien på tidlig udskrivelse efter fødslen og den første tid sammen med et spædbarn i hjemmet. Den gravide og hendes partner eller anden støtteperson motiveres til at deltage i et eller flere af tilbuddene > Forskellig tilbud Fødsels- og forældreforberedelsen kan gives på forskellige måder. I Region Syddanmark gives tilbuddet i form af: 1. Holdundervisning, den gravide og hendes partner deltager i samtlige lektioner 2. Tematilbud 3. Åbent hus tilbud 4. Tilbud til særlige grupper a. Unge gravide b. Overvægtige gravide med BMI 27 c. Gravide der venter mere end et barn. Ad. 1 Holdundervisning Fødsels- og forældreforberedelsestilbud gives primært som holdundervisning da erfaringerne viser, at: Fødsels- og forældreforberedelse i grupper kan bidrage til at skabe netværk, som kvinden/ familien også kan have glæde af efter fødslen Samværet med andre gravide/ kommende forældre har betydning for forældredannelsen. Der tilbydes hold, hvor partneren har mulighed for at deltage i hele forløbet, da fædre i disse år ændrer roller og opgaver i forhold til deres nyfødte. 121

132 19 Ad. 2 Tematilbud Tematilbud er et tilbud til gravide, som ikke ønsker et fuldt fødsels- og forældreforberedelsesforløb. Den gravide kan deltage alene eller sammen med sin partner eller anden pårørende. Den gravide motiveres til at tage en ledsager med. Det er muligt at deltage i tematilbuddene efter behov. Ad. 3 Åbent hus Åbent hus tilbud gives som selvstændigt tilbud, hvor den gravide og hendes partner kan komme på besøg på fødestedet for at se de fysiske omgivelser og få fremvist apparatur og udstyr, der bruges ved fødslen. Den gravide opfordres til at tage den person, der skal deltage i fødslen, med. Kvinderne/ familien har mulighed for at besøge flere fødesteder i forbindelse med valg af fødested. Ad. 4 tilbud til særlige grupper Tilbud til særlige grupper retter sig mod gravide/ familier, hvor særlige forhold gør sig gældende: Unge gravide/ mødre Overvægtige gravide med BMI 27 Gravide, som venter mere end et barn. Undervisere Fødsels- og forældreforberedelsen varetages af jordemødrene. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med sundhedsplejerske og eventuelt fysioterapeut. Det tilstræbes at give både et tværfagligt og tværsektorielt tilbud. På holdtilbuddene er jordemoderen den gennemgående person for at sikre kontinuitet og sammenhæng i de forskellige tilbud/ emner > Hovedtemaerne i den fødsels- og forældreforberedende undervisning Den fødsels- og forældreforberedende undervisning tager udgangspunkt i de fire hovedtemaer, der er beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg. Hovedtema 1. Den gravide/ parrets udvikling mod forældreskab Familiedannelse, ændring i par-relation og samliv, forældrerollen, moder- og faderfølelser, familienetværk (egne forældre og svigerforældre). Den gode forælder som begreb, idealer og tro på egne instinkter og evner Udfordringer og behov for støtte i den første tid hjemme. Det sociale netværks betydning samt professionelle tilbud Barselsorlovens forløb, lovgrundlag, muligheder og eventuelle ønsker om deling af orloven. Fysisk aktivitet og bækkenbundstræning under graviditet og i barselsperioden. Hovedtema 2. Tilknytning til barnet under graviditeten, fødslen og i barselsperioden Kvinder og mænds forestillinger om det kommende barn, forældrekærlighed, jalousi og andre følelser som for eksempel usikkerhed, magtesløshed og frustration. Barnets personlighed, kompetencer, evne til og behov for kommunikation og berøring. Konkret viden om barnets sanser. Barnets signaler og adfærd samt forældrenes tolkninger og reaktioner. Relation og tilknytning mellem forældre og barn. Amning. Forventninger og ønsker, holdninger, myter og fakta, forberedelse og den første tidlige periode, hvor amningen etableres. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Fade- 122 Fødeplan i Region Syddanmark

133 19 rens rolle. Kommende forældres ønsker om amning eller flaskeernæring respekteres. Herudover rettes opmærksomheden også mod forberedelse til ambulant fødsel og tidlig udskrivelse fra sygehuset. Hovedtema 3. Forberedelse til fødslen Den normale fødsel, fødslens psykologi, kontakt til fødestedet, faresignaler, smertehåndtering og -lindring, gennemgang af forskellige fødestillinger, mulige indgreb herunder sectio Fysisk forberedelse til fødslen Drøftelse af faderens eller anden ledsagers rolle under fødslen. Hovedtema 4. Konkret vejledning om pasning og pleje af barnet i barselsperioden. Den første tid hjemme med et nyfødt barn. Praktiske foranstaltninger i forhold til for eksempel barnets søvn, gråd, pasning og pleje, døgnrytme, leg og kontakt med et spædbarn. Praktiske forhold i hjemmet for eksempel arbejdsfordeling, bekymring, angst, glæder samt forventninger til livet som ny familie Amning i den første tid hjemme, støtte og vejledning fra familienetværket, det sociale og professionelle netværk. Faderens rolle Vurdering af om barnet får mad nok Søskenderelationer, den sammenbragte familie Humørsvingninger, efterfødselsreaktioner og depressioner hos både mor og far. Kendskab til symptomer og viden om, at det er en forholdsvis almindelig tilstand hos både kvinder og mænd. Hjælpemuligheder og behandling Genoptagelse af seksuallivet og prævention Herudover rettes opmærksomheden også mod forberedelse til ambulant fødsel og tidlig udskrivelse fra sygehuset > Fødsels- og forældreforberedelse som holdtilbud På fødsels- og forældreforberedelse som holdtilbud deltager kvinden og hendes partner i samtlige lektioner. I alt vil der være fem mødegange af to lektioner. Optimalt vil der være seks til otte par på hvert hold. Tilrettelæggelse Tilbuddet gives eftermiddag/ aften og består af 5 mødegange af 2 lektioner. For nærmere oplysning om hvor tilbuddet gives henvises til VisInfoSyd: Som udgangspunkt gives tilbuddene i lokalmiljøet/ de enkelte kommuner svarende til jordemoderkonsultationerne et tilbud i hver kommune Som minimum gives tilbuddet i forbindelse med fødestederne Holdene vil bestå af 6 8 par, tilmelding er nødvendig. 123

134 19 Tidspunkt i graviditeten Tema Undervisere 1. mødegang I cirka 14. til 16. graviditetsuge, eller så tidligt som muligt. 2. mødegang I cirka 26. til 28. graviditetsuge 3. mødegang I cirka graviditetsuge 4. mødegang I cirka graviditetsuge 5. mødegang I cirka graviditetsuge Hovedtema 1 Den gravide/ parrets udvikling mod forældreskab Hovedtema 2 Tilknytning til barnet under graviditeten, fødslen og i barselsperioden Hovedtema 3 Forberedelse til fødslen Hovedtema 4 Konkret vejledning om pasning og pleje af barnet i barselsperioden Tema: Der sættes fokus på forberedelse til barselhvile i hjemmet. Relevante emner vedrørende ambulant fødsel fra de fire hovedtemaer inddrages. Jordemoder Sundhedsplejerske Jordemoder Sundhedsplejerske Jordemoder Jordemoder Sundhedsplejerske Jordemoder 19.4 > Tematilbud Der gives fire tematilbud svarende til Sundhedsstyrelsens fire hovedtemaer. Tematilbuddene kan benyttes uafhængigt af hinanden. Kvinden/ familien vælger selv, hvilke tematilbud de ønsker at benytte. Der er ikke mulighed for erfaringsudveksling og netværksdannelse på tematilbuddene på samme måde som på holdtilbudene. Tematilbuddene tilgodeser den gravide/ familie, som ikke ønsker at deltage i et helt holdtilbud. Tilrettelæggelse Tilbuddet gives eftermiddag/ aften og hvert tema består af to samlede lektioner. For nærmere oplysning om hvor tilbuddet gives henvises til VisInfoSyd: Som udgangspunkt gives tilbuddene i lokalmiljøet/ de enkelte kommuner svarende til jordemoderkonsultationerne - et tilbud i hver kommune Som minimum gives tilbuddet i forbindelse med fødestederne Der er umiddelbart ingen deltagerbegrænsning - lokale forhold kan dog gøre tilmelding nødvendig. 124 Fødeplan i Region Syddanmark

135 19 Tidspunkt i graviditeten Tematilbud Underviseren Anbefalet tidspunkt i graviditeten - 1. trimester cirka graviditetsuge Anbefalet tidspunkt i graviditeten - 2. trimester cirka i graviditetsuge Anbefalet tidspunkt i graviditeten - 3. trimester cirka i graviditetsuge Anbefalet tidspunkt i graviditeten - 3. trimester cirka i graviditetsuge Hovedtema 1. Den gravide/ parrets udvikling mod forældreskab Hovedtema 2. Tilknytning til barnet under graviditeten, fødslen og i barselsperioden Hovedtema 3. Forberedelse til fødslen Hovedtema 4. Konkret vejledning om pasning og pleje af barnet i barselsperioden Jordemoder Sundhedsplejerske Jordemoder Sundhedsplejerske Jordemoder Jordemoder Sundhedsplejerske 19.5 > Åbent hus Fødestederne afholder åbent hus, hvor fødegang, fødestue, apparatur og udstyr der bruges til fødslen fremvises. Kvinderne/familien har mulighed for at besøge flere fødesteder i forbindelse med valg af fødested. Tilrettelæggelse For nærmere oplysning om tidspunkt og mødested for åbent hus henvises til VisInfoSyd Der informeres herom i forbindelse med jordemoderkonsultationerne Ingen deltagerbegrænsning Underviser Jordemoder Barselsygeplejerske 19.6 > Fødsels- og forældreforberedelsestilbud til særlige grupper Fødsels- og forældreforberedelse til særlige grupper retter sig mod gravide/ familier, hvor særlige forhold gør sig gældende: Unge gravide/mødre Overvægtige gravide med BMI 27 Gravide, som venter mere end et barn. For de forskellige tilbud gælder, at gravide, som tilbydes særlige fødsels- og forældreforberedelses og/ eller særlige konsultationstilbud, kan vælge, hvorvidt de ønsker at modtage dette tilbud eller ønsker at følge det traditionelle tilbud > Unge gravide Der sættes fokus på unge gravides specielle problemstillinger. Hovedtemaerne 1 4 indarbejdes i tilbuddet. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg defineres unge gravide som værende under 20 år. Aldersgrænsen vil dog være varierende. 125

136 19 Tilrettelæggelse Tilbuddet gives formiddag/ eftermiddag og består af 6 mødegange af 2 lektioner For nærmere oplysning om, hvor tilbuddet gives, henvises til VisInfoSyd Som udgangspunkt gives tilbuddene i lokalmiljøet/ de enkelte kommuner svarende til jordemoderkonsultationerne - et tilbud i hver kommune Som minimum gives tilbuddet i forbindelse med fødestederne Deltagerantal vil variere, tilmelding er nødvendig Undervisere Undervisningen varetages af jordemødre med særlige kompetencer på området. Øvrige undervisere: Sundhedsplejerske > Overvægtige gravide BMI > 27 Der sættes fokus på overvægtige gravides specielle problemstillinger, tilstand og behov, dels generelt dels i forhold til den aktuelle situation, det vil sige at forebygge og/ eller reducere komplikationer i forbindelse med graviditeten, fødslen og i barselperioden. Hovedtemaerne 1 4 indarbejdes i tilbuddet. Tilrettelæggelse Tilbuddet gives eftermiddag/ aften og består af 6 mødegange af 2 lektioner For nærmere oplysning om, hvor tilbuddet gives, henvises til VisInfoSyd Som udgangspunkt gives tilbuddene i lokalmiljøet/ de enkelte kommuner svarende til jordemoderkonsultationerne - et tilbud i hver kommune Som minimum gives tilbuddet i forbindelse med fødestederne Deltagerantal vil variere, tilmelding er nødvendig Undervisere Undervisningen varetages af jordemødre med særlige kompetencer på området. Øvrige undervisere: Sundhedsplejerske > Gravide, der venter mere end et barn At blive flerfoldsforældre er for de fleste en stor udfordring. Der sættes fokus på de specielle udfordringer for kvinder/ familier, som venter mere end et barn. De fire hovedtemaer indarbejdes i tilbuddet, herunder de særlige forhold i forbindelse med fødslen, planlagt vaginal fødsel eller kejsersnit. Tilbuddet vil også omfatte et besøg på fødestedet, herunder barselsafdelingen og neonatalafdelingen. 126 Tilrettelæggelse Tilbuddet gives eftermiddag/ aften og består af 5 mødegange af 2 lektioner For nærmere oplysning om, hvor tilbuddet gives, henvises til VisInfoSyd Tilbydes ved fødesteder med neonatalafdelinger. Deltagerantal vil variere, tilmelding er nødvendig Fødeplan i Region Syddanmark Undervisere Undervisningen varetages af jordemødre med særlige kompetencer på området. Øvrige undervisere: Sundhedsplejerske Barselsygeplejersker/ neonatalsygeplejerske

137 Den normale og den patologiske fødsel 20 Den normale fødsel er et begreb, der til stadighed er til diskussion, hvorfor definitionen heraf er vanskelig. Sundhedsstyrelsen bruger begrebet Den ukomplicerede fødsel i Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt med videre (Vejledning nr. 151 af 8. august 200)1. Vejledningen beskriver blandt andet jordemødrenes selvstændige virksomhedsområde. Ved et ukompliceret forløb forstås her fødsel af ét barn til termin i baghovedpræsentation. Terminen defineres her som perioden mellem 37 og 42 fulde graviditetsuger. Fødslen indsætter og afsluttes spontant uden brug af vefremmende medicin, hindesprængning, eller instrumentel forløsning (det vil sige uden sugekop, tang eller kejsersnit). I forbindelse med fødslen må jordemoderen anlægge episiotomi. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg bruges begrebet Den spontant forløbende fødsel Begrebet harmonerer med ovenstående beskrivelse. Den spontant forløbende fødsel varetages på alle fødesteder af jordemoderen. Hvis der opstår komplikationer, skal jordemoderen tilkalde en læge > Jordemoderens tilstedeværelse under fødslen Én til én jordemoderomsorg, observation og behandling gældende for samtlige fødesteder i regionen. Den normale fødsel: Jordemoderen, som selvstændigt varetager den normale spontant forløbende fødsel, har pligt til at konferere med/ tilkalde obstetriker ved tegn på komplikationer Jordemoderen er hos den fødende fra den aktive fases begyndelse (orificium = 3 cm og regelmæssige veer), til 2 timer efter fødslen. Jordemoderen er kontinuerligt tilstede, hvis kvinden har behov for det Ved jordemoderens kontinuerlige tilstedeværelse har hun mulighed for løbende at observere og give kvinden faglig vejledning om forløbet, oplevelsen og udviklingen i fødslen. Derudover yder hun blandt andet støtte og opmuntring til den fødende Herved er hun medvirkende til at skabe mening og kontinuitet i fødselsoplevelsen. Af litteraturen fremgår det, at dette nedsætter komplikationsraten under fødslen samt minimerer ønsker om sectio på moders ønske ved aktuelle og kommende fødsler. Den patologiske fødsel: Fra den latente fase (vandafgang og/ eller begyndende veer, orificium 3 cm.) til 2 timer post partum anbefales det, at jordemoderen er kontinuerligt tilstede omkring den patologiske fødende for at kunne observere, behandle og yde jordemoderfaglig omsorg. Den patologiske fødsel varetages af jordemoderen i tæt samarbejde med obstetriker Ved elektivt sectio er en del af den jordemoderfaglige omsorg, at jordemoderen tilser kvinden inden operation lytter hjertelyd og laver udvendig undersøgelse samt spørger til kvindens ønsker Generelt efter sectio observerer jordemoderen uterus og blødning i de to første timer post partum. Jordemoderen observerer ligeledes den nyfødte i denne periode og samarbejder med pædiater ved komplikationer. Derudover drager hun omsorg for etablering af amning samt den tidlige mor/ barn kontakt Sen abort. Det er jordemoderens opgave at deltage aktivt i omsorg, pleje og behandling af kvinden ved en graviditetslængde Tidligere hvis kvinden ønsker dette. 127

138 > Observation af barnet under fødslen Lytning af hjertelyd Træstetoskop eller doptone anvendes til overvågning af fosterets tilstand under den ukomplicerede fødsel. Det vil sige fødsel, hvor der er meget lav risiko for udvikling af foetal hypoxi. Der skiftes til overvågning med cardiotocografi (CTG) på grund af: Anamnesen og/eller Abnorm hjertelyd og/eller Ved udvikling af komplikationer i fødslen. CTG Monitoreringen kan foretages eksternt såvel som internt. Den interne registrering (caputelektrode) af foster heart rate (FHR) giver den teknisk bedste registrering og belyser bedst variabiliteten. Ved dårlig ekstern registrering af FHR eller ved mistanke om indskrænket variabilitet/ patologisk CTG påsættes derfor om muligt altid en caputelektrode til registrering af FHR. CTG overvågningen bør altid foretages i minimum 20 min. Veerne skal altid registreres ved CTG overvågning og monitoreres som oftest med en ekstern transducer, men kan, hvis der er dårlig veregistrering, med fordel registreres internt med tryk kateter. Scalp Ph Det kan være indiceret at supplere med scalp -ph måling, da CTG, som anvendes til diagnosticering af foetal hypoxi, er behæftet med meget lav specificitet. STAN STAN overvågning overvejes, hvis CTG er afvigende eller patologisk (ST-analyse, som kombinerer CTG med analyse af fosterets EKG) > Smertebehandling i forbindelse med vaginal forløsning Kvinders behov for smertelindring under fødslen varierer meget. Medicinsk smertelindring må dog aldrig erstatte tilstedeværelsen af en jordemoder. Tilstedeværelsen af en støtteperson, som kan hjælpe kvinden med at håndtere smerter, kan nedsætte behovet for medicinsk smertelindring. Som led i forberedelsen til fødslen er den gravide allerede i forbindelse med konsultationerne tidligt i graviditeten hos jordemoder og eventuelt obstetriker informeret om, hvilke muligheder der foreligger for smertelindring i forbindelse med fødselsforløbet. Udover en mundtlig information er der udleveret en skriftlig patientinformation. 128 Fødeplan i Region Syddanmark

139 20 I forbindelse med vaginal fødsel kan den fødende tilbydes følgende muligheder for smertebehandling på regionens fødesteder (Ærø dog undtaget): Varmtvands bad Akupunktur Steriltvandspapler Morfika Infiltrationsanæstesi Pudendus blokade Epidural blokade. Under fødslen beror valget af smertelindring på en individuel vurdering af behov og ønsker i samråd med den fødende. 129

140 21 Det raske og det syge nyfødte barn Afsnittet beskriver observation, undersøgelse og behandling af det nyfødte barn på fødestuen, herunder jordemoderens undersøgelse umiddelbart efter fødslen. Endvidere beskrives tilbud om undersøgelse og behandling i barselperioden > På fødestuen Observation, vurdering og amning Jordemoderen vurderer straks barnets tilstand, hvad angår hjerteaktion, respiration, muskeltonus, reflekser og hudfarve. Dette udtrykkes i Apgar score, efter 1 minut og 5 minutter. Det raske mature barn lægges straks efter afnavling op til moderen hud mod hud for at stimulere det naturlige ammeforløb samt skabe mor/ barn kontakt. Jordemoderen informerer om amning og ammeteknik, og hun sikrer sig, at den første amning finder sted Indenfor de første to timer efter fødslen. I de første 2 timer efter fødslen observerer jordemoderen barnet for temperatur, respiration, tegn på hypoglykæmi eller andre sygelige tilstande. Ved mistanke om sygelige tilstande eller behov for akut hjælp hos barnet, kalder jordemoder straks obstetrisk læge/ pædiater til fødestuen efter afdelingens retningslinjer > Undersøgelse af det nyfødte barn Jordemoderen undersøger barnet efter fødslen. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg 2009 skal barnet ikke længere undersøges af en læge på fødestedet. Barnet skal heller ikke undersøges af den praktiserende læge en uge efter fødslen. Jordemoderundersøgelsen omfatter følgende Barnets tonus, observere for Downs syndrom med nedsat tonus Vejrtrækning ubesværet, det vil sige ingen takypnø, indtrækninger, knirken eller cyanose/ abnorm bleghed Kranie (størrelse, traumer, akkommodation, fødselssvulst, kefalhæmatom, den firkantede fontanelle) Øjne (øjenæbler, øjnenes placering og epicanthus) Ører (placering, ydre øres form) Cavum oris (læbe/ ganespalte, isoleret ganespalte). Mundhulen inspiceres i tilstrækkeligt lys, eventuel anvendes spatel og lygte for ikke at overse en mindre ganespalte (tænder, sutterefleks og tungebånd) Hals (nakkefold og torticollis) Overekstremiteter (længde, bevægelse, Mororefleks) Hænder og fingre (firfingerfure, antal fingre, sammenvoksede fingre, neglenes rande og griberefleks) Kraveben undersøges for brud Abdomen (blødt og spændt) Underekstremiteter (længde, symmetri og bevægelse) Fødder (indadvendt, udadvendt og refleks) Tæer (antal, sammenvoksninger) Ryg (rygmarvsbrok, skævheder) Genitalier (testes i scrotum, hypospadi og labiae) Anus (åbning) Ortolanis manøvre Det vurderes, om barnet synes at være født præmaturt eller dysmaturt Barnet måles og vejes. 130 Fødeplan i Region Syddanmark

141 21 Lægeundersøgelse udføres alene på indikation. Jordemoderen henviser barnet til undersøgelse hos pædiater eller anden relevant speciallæge ved tvivlstilfælde eller ved abnorme fund > Måling af navlesnors-ph Der tilstræbes bestemmelse af ph og base excess i navlesnorsarterien og -venen umiddelbart efter fødslen. Værdierne giver oplysning om fosterets iltforsyning op til fødselstidspunktet. Sammen med Apgarscore er navlesnors-ph og base excess vigtige parametre, som indgår i vurderingen af påvirkede nyfødtes behov for neonatologisk observation og behandling > RhD (rhesus) immunprofylakse Ved fødslen tages en blodprøve bestående af navlesnorsblod både på nyfødte af rhesus D-negative mødre og på nyfødte af mødre, som har fået påvist klinisk betydningsfulde irregulære blodtypeantistoffer. Nyfødte af RhD negative mødre undersøges for RhD-type med henblik på RhD immunprofylakse af moderen Nyfødte af mødre med klinisk betydningsfulde, irregulære blodtype antistoffer undersøges for tilsvarende blodtype og forekomst af maternelt antistof på barnets blodlegemer (direkte antiglobulin-test). Vedrørende opfølgningen se afsnit 22.5 Barselklinik > K-vitaminindgift Nyfødte har øget blødningsrisiko som følge af fysiologisk K-vitaminmangel. Herudover har visse lidelser hos barnet og bestemte typer medicin indtaget af moderen også betydning for barnets blødningstilbøjelighed. Inden barnet flyttes fra fødestuen giver jordemoderen barnet K-vitamin 1 mg > Hepatitis B vaccination Der er generel screening af gravide for hepatitis B virus (HBV) infektion. I forbindelse med fødslen kontrollerer jordemoderen informationer i vandrejournalen vedrørende screeningen. Dato og resultat af undersøgelsen eller om denne eventuelt er fravalgt. Hvis det fremgår, at moderen har kronisk HBV infektion, kan smitteoverførslen fra mor til barn forhindres effektivt, hvis der umiddelbart efter fødslen startes hepatitis B vaccination og gives immunglobulin, og der efterfølgende gives 3 hepatitis B vaccinationer hos egen læge, når barnet er 1, 2 og 12 måneder gammelt. Den initiale behandling kan dog gives i op til 48 timer efter fødslen. Nyfødte, som fødes af kvinder med kronisk HBV infektion, gives en hepatitis B vaccination og en injektion hepatitis B immunglobulin, inden de forlader fødestuen. Der udfyldes vaccinationskort, og der gives besked til egen læge og sundhedsplejerske > Hypoglykæmi Hypoglykæmi, specielt langvarig hypoglykæmi, kan medføre hjerneskade. Der kan ikke angives en fast grænse, men der tilstræbes sædvanligvis, at blodsukkeret (B-glukose) holdes på 2,5 mmol/l eller derover. Børn med lav fødselsvægt for alderen har små glykogen-depoter, mens børn med høj fødselsvægt for alderen har øget glukoseomsætning på grund af hyperinsulinisme. 131

142 21 Med risiko for hypoglykæmi skal barnet lægges hyppigt til brystet. Eventuel tilskud gives efter amning. Early feeding anbefales, der startes med at give modermælkserstatning til det nyfødte barn 1/2 til 1 time post partum. Det anbefales at kontrollere blodsukkeret omkring 2 timer efter fødslen på: Præmature børn Dysmature børn Børn med asfyksi Børn af mødre med diabetes eller patologisk glukosebelastning Store børn med fødselsvægt > 4500 g > I barselperioden > Neonatal biokemisk screening Alle forældre skal have tilbud om, at der tages blodprøve fra den nyfødte til undersøgelse for medfødte sygdomme (filterpapir blodprøve, kaldet hælblodprøven ). Dette gælder også, såfremt mor og barn er udskrevet inden tidspunktet for prøvetagning. Blodprøven tages timer efter fødslen. Baggrunden herfor er, at nogle af de medfødte sygdomme, som i dag kan påvises, kan debutere med kritisk sygdom ganske kort efter fødslen. Hælblodprøvekortet tilbagesendes i underskrevet form til analyseinstansen også i tilfælde, hvor kvinden/ parret afslår prøvetagning. Det er desuden fortsat fødestedets ansvar at rykke for prøvesvar fra analyseinstansen, såfremt svar udebliver. Hælprøven tages enten i barselklinikken, se afsnit 22.5 Barselklinik, eller under indlæggelse i barselperioden > Hørescreening Formålet med neonatal hørescreening er, at børn med høretab diagnosticeres tidligt. Behandling bør etableres, inden barnet er 6 måneder gammelt, idet der er nogen dokumentation for, at tidlig behandling gavner barnets sprog og taleudvikling samt sociale tilpasning. Det er fødestedets ansvar, at forældrene får tilbud om hørescreening efter forudgående information, herunder også om falsk positive resultater og det efterfølgende forløb, såfremt screeningsresultatet ikke er normalt. Hørescreeningen udføres enten i barselklinikken, se afsnit 22.5 Barselklinik, eller under indlæggelse i barselperioden > Børn med særlig risiko for udvikling af allergisk sygdom (allergidisponerede børn) Spædbørn, hvis forældre/ eller søskende har eller har haft flerårig lægediagnosticeret, behandlingskrævende allergisk sygdom (astma, høfeber, børneeksem, fødevareallergi), har en øget risiko for udvikling af allergisk sygdom. 132 Fødeplan i Region Syddanmark

143 21 Amning og/ eller ernæring med højt hydrolyseret modermælkserstatning de første 4 måneder kan nedsætte risikoen for komælksallergi og børneeksem hos allergidisponerede børn under forudsætning af, at anden tilskudskost først introduceres i 4-6 måneders alderen. Anbefalinger vedrørende allergidisponerede spædbørn: Ingen diæt til den gravide eller ammende mor. Den gravide eller ammende moderen bør ikke ryge, hverken mor eller barn bør udsættes for passiv rygning Amning indtil mindst 6 måneders alderen I det første levedøgn gives vand eller højt hydrolyseret modermælkserstatning ved behov for væske ud over amning Hvis amning ikke er muligt eller tilstrækkeligt i de første 4 levemåneder anbefales højt hydrolyseret modermælkserstatning. Herefter kan almindelig komælksbaseret modermælkserstatning anvendes Efter 4 måneders alderen ernæres allergidisponerede spædbørn fuldstændig som alle andre spædbørn > Gulsot (icterus neonatarum) Gulsot hos nyfødte er et normalt fysiologisk fænomen, der ses hos op mod halvdelen af alle nyfødte. De fleste tilfælde er godartede og selvlimiterende, men bilirubin er neurotoxisk, og meget højt bilirubin koncentration kan medføre såkaldt bilirubin encephalopati (tidligere kernicterus). Behandling med fototerapi har bevirket, at død eller mental retardation på grund af kernicterus er sjælden. Da stadig flere føder ambulant eller udskrives tidligt, vil adskillige tilfælde af gulsot først kulminere efter udskrivelsen. Det er vigtigt at informere forældrene om denne risiko, så disse tilfælde kan diagnosticeres og behandles i tide. Anbefalinger vedrørende gulsot: Ved synlig icterus Indenfor 24 timer henvises barnet akut til pædiatrisk afdeling Ved svær icterus i de første 1-2 leveuger måles bilirubinniveauet. Der bør være særlig opmærksomhed, hvis barnet er sløvt Ved synlig icterus efter 14. levedøgn måles konjugeret bilirubin. Ved forhøjet værdi henvises barnet akut til pædiatrisk afdeling > Conjunctivitis hos nyfødte. Hvis der er let moderat mængde pus i øjnene, og øjnene kan åbnes, forsøges konservativ behandling med afvaskning med saltvand, hver gang barnet pusles. Hvis symptomerne tiltager trods denne behandling, eller hvis udbruddet er kraftigt med rigelige mængder pus og/ eller tydeligt hævede øjenomgivelser, podes der og behandling påbegyndes. 133

144 22 Den normale og den patologiske barselperiode I følgende afsnit afgrænses barsel til perioden fra fødslen er overstået, og indtil den kommunale sundhedstjeneste har etableret kontakt til familien, jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg 2009 er formålet med efterfødsels- og barselplejen: At støtte og styrke forældrene i omsorgen for deres barn i de første dage og uger efter fødslen At observere moderens og barnets tilstand. De væsentligste elementer i barselperioden: Familiedannelse Moderens fysiske og psykiske restitution Etablering af amning eller anden ernæring Spædbarnspleje > Visitation til barsel Visitation til ambulant fødsel eller indlæggelse i barselperioden foretages på fødestuen. Når graviditet og fødsel forløber normalt, og når mor og barn er sunde og raske, kan hjemmet danne ramme om barselperioden. Der vil være kvinder og/ eller nyfødte, som på grund af fysiske, psykiske eller sociale omstændigheder har behov for en særlig sundhedsfaglig indsats i barselperioden. Forhold hos moderen, der medfører tilbud om indlæggelse, blandt andet: Instrumentel forløsning (sectio, vacuum extractor, tang) Blodtab > 500 ml Flerfoldfoldsfødsel Større sutureringer (grad 3 og grad 4 bristninger) Manuel placentafjernelse Kompliceret graviditet, der har betydning for barselsforløbet Tidligere dårlig ammeerfaring Langvarig vandafgang Gruppe B streptokokker (GBS) Urinretention BT 140/90 Temperaturforhøjelse Medicinske sygdomme, der har betydning for barselsforløbet Gestationel diabetes Gravide med øget behov for omsorg Brystopererede. Forhold hos barnet, der medfører tilbud om indlæggelse, blandt andet: Gestationsalder < Vægt < 2700 gram Apgarscore 7 efter 5 minutter Navlesnors ph < 7,10 på aterielt blod, BE < 10 Børn født med misdannelser Børn født med mistanke om kromosomabnormitet Overbårenhed > 42 uger 134 Fødeplan i Region Syddanmark

145 22 Kliniske tegn på small for date, under 10 % vægtpercentilen Observation for infektion Observation for abstinenser Hypoglykæmi Grønt fostervand Medicinering af mor, der har betydning for det nyfødte barn (observationsbehov). Herudover henvises til afsnit 28 Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning. Heraf vil det fremgå under de forskellige patientgrupper, hvis der er specielle forhold, der skal tages højde for efter fødslen i forhold til moderen og/ eller i forhold til barnet > Ambulant fødsel Når graviditet og fødsel forløber normalt, og når mor og barn er sunde og raske, kan hjemmet danne ramme om barselperioden. En ambulant fødsel er en kombination af trygheden ved at føde på en specialafdeling og ved at være hjemme i barselperioden. Inden udskrivelsen vurderes: At moderen: Er fysisk og psykisk velbefindende samt har sociale forhold, der gør hende i stand til at sørge for sig selv og barnet (søskende) i hjemmet efter udskrivelsen Har normalt BT ( 140/90) Har tilladelig blødning og uterus er velkontraheret Har haft spontan vandladning. At barnet: Er fuldbårent, gestationsalder , fødselsvægt større end eller lig med 2700 gram Har apgar > 7 efter 5 minutter Er varmt, har pæne farver og sufficient respiration minimum 2 timer forud for udskrivelse Intet har frembudt i observationsperioden Har suttet effektivt. Familierne udskrives Indenfor de første 24 timer dog således, at ingen mod eget ønske udskrives om natten. Såfremt det er muligt udskrives familien 4 6 timer efter fødslen fra fødegangen. Kvinden/ familien medgives tid til ambulant opfølgning i barselklinikken. De kan benytte sig af barselklinikkens tilbud indtil 1. sundhedsplejerskebesøg, der finder sted cirka 3 5 dage efter fødslen. Der henvises til afsnit 22.5 Barselklinik. I forbindelse med udskrivelsen og ved efterfølgende kontakter vejledes kvinden og hendes partner ud fra Vejledning i forbindelse med udskrivning, se afsnit Kontakt til familien efter udskrivelsen Indenfor 24 timer efter udskrivelsen kontaktes familien telefonisk af fødestedet og følgende emner drøftes: Almen tilstanden i familien Blødning de første dage Efterveer Eventuelt smerter efter suturering Amning de første dage 135

146 22 Vandladning og afføring de første dage mor og barn Gulsot Navlepleje Opfølgning på fødslen Opfølgning på aftale om hælblodprøve og hørescreening Eventuel opfølgning på rhesustype på barnet > Patologiske barselforløb Der vil være kvinder og/ eller nyfødte, som på grund af fysiske, psykiske eller sociale omstændigheder har behov for en særlig sundhedsfaglig indsats i barselperioden. Ved behov for omsorg, pleje, behandling og observation af mor/ barn tilbydes familien derfor indlæggelse på barselafsnit/ neonatalafdeling. Der bør være mulighed for, at mor og barn kan være sammen i hele indlæggelsesperioden. Mor og barn bør så vidt muligt ikke adskilles, med mindre der er medicinsk indikation herfor. Ligeledes bør der være mulighed for, at faderen/ partneren kan være med under hele forløbet. På barselafdelingen/ neonatal tages udgangspunkt i den aktuelle familiesituation samt familiens ressourcer og forudsætninger. Der tilbydes pleje og omsorg for familien samt vejledning om blandt andet: Den nye familiesituation Forældreroller Tolkning af det nyfødte barns signaler Ammeetablering Særlige forhold omkring mor Særlige forhold omkring det nyfødte barn, herunder neonatal biokemisk screening og hørescreening Spædbarnspleje Opfølgning på fødslen Særlige forhold omkring udskrivning Kontakt til primær sektor Såvel under indlæggelsen som i forbindelse med udskrivningen og eventuelle senere kontakter vejledes kvinden og hendes partner ud fra Vejledning i forbindelse med udskrivning se afsnit Familien hjemskrives når mor/ barn er klar, og tilbydes ambulant opfølgning i barselklinikken. Familien kan benytte sig af barselklinikkens tilbud indtil 1. sundhedsplejerskebesøg, der finder sted senest 7 dage efter hjemskrivelsen. Der henvises til afsnit 22.5 Barselklinik. Kontakt til familien efter udskrivelsen Ved indlæggelse mere end et døgn efter fødslen Ved behov for og efter aftale med familien kontaktes de telefonisk af fødestedet Indenfor 1-2 døgn efter udskrivelsen med henblik på at tilbyde råd og vejledning samt vurdere barnets og moderens tilstand. Det er især vigtigt, hvis der er problemer med etablering af amning. 136 Fødeplan i Region Syddanmark

147 > Vejledning i forbindelse med udskrivelse Inden udskrivelsen vejledes kvinden og hendes partner enten individuelt eller i grupper. Der gives en differentieret vejledning i forhold til kvinden/partneren. Der tages udgangspunkt i nedenstående emner. Vedrørende de omtalte pjecer henvises til afsnit 9 Pjecer > Vejledning vedrørende barnet Ernæring/ udskillelse: Hyppighed, længde og maksimal interval af ammemåltider. Ubegrænset adgang til brystet Sundhedsstyrelsens anbefaling for ammelængde, 6 måneders fuld amning, delvist i 12 måneder eller længere Ved fravalg af amning vejledes om valg af mælkeerstatning og flaskeernæring. Udlevere pjece omhandlende emnet Vandladning: Normal hyppighed og udseende. Urater normalt de to første levedøgn. Afføring: Normal hyppighed og udseende Gøre opmærksom på pjecen: Tjek bleen fra Sundhedsstyrelsen. Behov for stimulation/ barnets signaler: Vigtighed i tidlig hudkontakt mor/ barn Barnets behov for stimulation ved hudkontakt, øjenkontakt, omsorg, følelse af tryghed Barnets signaler. Normale observationer hos det nyfødte barn: Normal icterus = debut efter 1. levedøgn, let grad, ingen samtidig sløvhed Normal erythema toxicum, minus pustler Normalt hvidligt sekret fra skeden på dagen hos pigebørn Normal ildelugtende navle eventuel med lidt sekret og gammelt blod efter 2. levedøgn, uden rødme af huden Normal let hævelse af øjne med hvidligt sekret, minus ødem, minus tiltagende hævelse, minus pus. Manglende temperatur regulering, badning af barn og ophold udendørs: Vente med badning i kar til barnet er minimum et døgn gammel Fjerne rester af fosterfedt senest efter tre døgn Kortvarigt ophold ude i barnevogn de første gange, ved udendørs temperatur < 10 minusgrader må barnet ikke sove ude Påklædning efter årstiden, vejledning i tjek af barnets temperatur Badning af barn. Barnets lejring: Betydningen af at skifte mellem højre/ venstre sideleje af hovedet Forebyggelse af vuggedød/ samsovning Gøre opmærksom på pjecen: Vuggedød kan forebygges fra Sundhedsstyrelsen. Spædbarnets sikkerhed: Undgå fald ulykker fra puslebordet Fastspænding af barnet i bilen Gøre opmærksom på pjecen: Børn i bilen fra Rådet for større færdselssikkerhed. 137

148 > Vejledning til moderen/ partneren Uterus: Normal blødningsstyrke og varighed Vente med karbad, havbad og svømmehal så længe der er blodigt udflod Ved suturering, oplysning om hvornår trådene opløses Vigtigheden af god nedre hygiejne. Vandladning post partum: Sikre at der har været normal vandladning senest fire timer post partum, hvor kvinden føler blæren er tom Vigtigheden i at lade vandet med maksimal fire timers interval de første døgn. Amning: Vigtigheden af tidlig og hyppig stimulation af brystet for mælkeproduktionen Fysiologisk brystspænding 2.-5.dagen post partum og lindring heraf Ammeteknik og ammestillinger, herunder betydningen af den fede eftermælk Brystmassage og håndfremmalkning af mælk og vorte før amning/ udmalkning Forebyggelse og lindring af ømme vorter og at det oftest topper dag post partum Forebyggelse af symptomer på og behandling af mastitis Betydning af brug af narresut (og eventuel suttebrik) Gøre opmærksom på pjecen Kort og godt om amning Sikre at kvinden er oplyst om muligheder for støtte til amning efter udskrivelsen Forældre- og fødsels pjece Ammerådgivning kan udleveres. Psyke/ træthed: At træthed og baby blues er normalt efter fødsel At sørge for ro, hvile og søvn når barnet er roligt At både den nybagte mor og far kan få depression, det er vigtigt at reagere på dette. Sex/prævention: Manglende overskud til sex er normalt Der bør sikres prævention fra 1. samleje post partum i form af kondom Videre prævention diskuteres med den praktiserende læge til 8 ugers undersøgelsen Tilbyde pjece angående prævention efter fødsel Når to bliver til tre fra Sex og Samfund. Kost og væske: Sund, varieret kost, rigeligt med væske - dog ingen alkohol Gerne en daglig multivitamin tablet så længe der ammes Betydning af rygning for barn og amning. Hvis moderen ryger, er det mindst skadeligt at ryge lige efter amning for at sikre længst mulig interval til næste amning, dette giver mindst mulig nikotin i modermælken. Restituering efter fødslen: Betydningen af knibeøvelser Hvornår kan belastning/ sport genoptages Tilbud om efterfødselsgymnastik i kommunalt regi/ forebyggelse. 138 Fødeplan i Region Syddanmark

149 22 Behandling: Ved komplicerede fødselskomplikationer for eksempel sphincter ruptur Patientens komplicerede symptomer afhjælpes med en tværfaglig indsats. Indsats omkring bækkenbundsfunktionen, genoptagelse af seksuallivet og visualisering af arvævet Genoptræningen foregår på sygehuset. Efterfødselssamtale: Ved ambulant udskrivelse sikres det, at kvinden har fået en tid med til efterfødselssamtale hos jordemoder i barselklinikken Ved indlæggelse i barselperioden sikres det, at kvinden har fået tilbud om efterfødselssamtale ved jordemoder inden udskrivelsen, ellers medgives der en tid til efterfødselssamtalen i barselklinikken. Rhesus immunprofylakse ved rhesus negative kvinder: Sikre, at barnets rhesus type er undersøgt/ undersøges Ved rhesus positivt barn gives anti-d til moderen senest timer post partum i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger Udskrives mor og barn inden svaret foreligger aftales telefonisk svar til kvinden. Her aftales mødetid i barselklinikken til indgift af anti-d ved rhesus positivt barn. Hælblodprøve Ved ambulant fødsel sikres det, at der er aftalt tid i barselklinikken til blodprøvetagning på barnet Ved indlæggelse i barselperioden sikres det, at blodprøven på barnet er taget, ellers medgives der tid hertil i barselklinikken. Høretest: Ved ambulant fødsel sikres det, at der er aftalt tid i barselklinikken til hørescreening af barnet Ved indlæggelse i barselperioden sikres det, at hørescreening af barnet er foretaget, ellers medgives der tid hertil i barselklinikken. Barselklinik og telefonnummer: Moderen informeres om tilbuddene i barselklinikken, der aftales en tid for ambulant besøg og telefonnummer medgives Det sikres endvidere, at kvinden er medgivet telefonnummer på den afdeling, der betjener telefoniske henvendelser uden for barselklinikkens åbningstider. Familien kan ringe ved behov for råd og vejledning udenfor barselklinikkens almindelige åbningstid Tilbuddene gælder til sundhedsplejersken har været på første besøg. Sundhedsplejerske: Sundhedsplejersken (med mindre andet er aftalt) er informeret om fødslen fra fødestedet Sundhedsplejersken kontakter familien med henblik på aftale om besøg: Ved ambulant fødsel cirka dage efter fødslen Ved senere udskrivelse da inden 7 dage efter hjemskrivelsen. 139

150 22 Lægeundersøgelse: Rutinemæssigt 1. børneundersøgelse når barnet er 5 uger gammel Kvinden tilbydes undersøgelse 8 uger post partum, undersøgelsen omfatter også vejledning i prævention Kvinden skal selv bestille tid til undersøgelserne hos den praktiserende læge > Barselklinik Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg varetager fødestedets personale det sundhedsfaglige tilbud til forældre med henblik på at understøtte det nyfødte barns og moderens trivsel i de første dage efter fødslen, og indtil sundhedsplejersken har været på sit første besøg. Fødestederne varetager denne opgave i form af forskellige tilbud i barselklinikker. Barselklinikkerne er etableret i forbindelse med fødestederne og er bemandet med sundhedsfagligt personale fra de obstetriske afdelinger. Kvinderne kan henvende sig på barselklinikkerne alle dage, og uden for åbningstid kan familierne få telefonisk vejledning på barselafsnittet. Det sikres, at kvinden er medgivet telefonnummer dels på barselklinikken, dels på den afdeling, der betjener telefoniske henvendelser uden for barselklinikkens åbningstider. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg aflægger sundhedsplejerskerne besøg som nedenfor beskrevet: Ved ambulante fødsler aflægges der besøg dage efter fødslen Ved indlæggelse 1-2 dage aflægges besøg i hjemmet så tidlig som muligt, besøget bør dog altid aflægges senest 7 dage efter hjemkomsten Ved indlæggelse længere end 2 dage aflægges besøg senest 7 dage efter hjemkomsten. Herefter er det sundhedsplejersken, som rådgiver og informerer familien. Tilbud Ved ambulante fødsler medgives moderen, inden hjemsendelsen, en tid til ambulant opfølgning i en barselklinik. Kvinder, som har været indlagt i barselperioden, har også mulighed for at benytte barselklinikken og vejledes herom inden udskrivelsen. Vedrørende nærmere oplysning om barselklinikkernes placering, åbningstider og telefonnumre henvises til VisInfoSyd. I barselklinikken tilbydes blandt andet: Vejledning vedrørende amning Vejledning vedrørende barnets og familiens trivsel Efterfødselssamtale Hørescreening af barnet Hælblodprøve på barnet Anti-D behandling i forbindelse med Rhesus negative kvinder. Ved skønnet behov for genindlæggelse af mor/ barn foregår indlæggelsen efter aftale med afdelingens vagthavende læge. 140 Fødeplan i Region Syddanmark

151 > Efterfødselssamtale ved jordemoder En efterfødselssamtale ved jordemoder er en forebyggende og afklarende samtale med kvinden og hendes partner om graviditet, fødsel og den allerførste tid med barnet. Efterfødselssamtale ved jordemoder tilbydes alle kvinder. Jordemoderen i barselklinikken tilbyder efterfødselssamtale. Hvis familien ønsker at tale med fødejordemoderen eller anden jordemoder end fødejordemoderen og/ eller en obstetriker, arrangeres dette. Formål Sundhedsfremme og ressourceopsporing: At skabe en afslutning på graviditet og fødsel, således at hele forløbet kan bearbejdes i det omfang, familien har brug for det Styrkelse af familiedannelsen At give viden om det faktiske forløb ved dialog med fagperson At rådgive omkring en eventuel kommende graviditet og fødsel At kvinder i mindre omfang vil have ønske om kejsersnit på grund af ubearbejdede fødselsforløb, når traumatiske fødselsforløb bliver talt igennem Bearbejdning og heling efter eventuelle svære oplevelser. Ud over det generelle formål med efterfødselssamtalen, lægges der specielt vægt på at vurdere: Om amning eller anden ernæring er etableret Om barnet har vandladning og afføring Om barnet har udviklet gulsot Om moderens fysiske restitution forløber normalt Om familien befinder sig godt psykisk. Samtalens indhold Efterfødselssamtalen tager udgangspunkt i kvindens og partnerens oplevelser i forbindelse med graviditet og fødsel. Udgangspunktet er til enhver tid familiens behov for opfølgning på det afsluttede forløb. I løbet af samtalen afklares eventuelle spørgsmål i relation til selve fødejournalen. Familien kan ved behov sættes i kontakt med relevante faggrupper, såfremt familien ønsker en yderligere uddybning eller afklaring af forløbet. Jordemoderen spørger også til kvindens fysiske restitution, herunder smerter eller eventuel gener fra bristninger/ suturer, genoptagelse af samliv og prævention, bækkenbundstræning og inkontinens. Jordemoderen inspicerer eventuelle syninger. Ved ambulant fødsel og hjemmefødsel Familien kontaktes dagen efter fødslen med henblik på aftale om tidspunkt for efterfødselssamtale ved jordemoder. Samtalen finder sted i barselklinikken i forbindelse med, at der tages hælblodprøve og foretages hørescreening. Her afklares også behov for eventuelt hjemmebesøg. Kvinder med patologisk forløb (barsel på sygehus) Familien kontaktes dagen efter fødslen med henblik på aftale om efterfødselssamtale ved jordemoder. Samtalen finder sted inden familien udskrives fra sygehuset. Hvis dette ikke er muligt aftales tid til samtalen i barselklinikken. 141

152 22 Eventuelt hjemmebesøg I forbindelse med sygdom eller særlige traumatiske forløb, kan jordemoderen tilbyde efterfødselssamtale i hjemmet. Hvis jordemodersamtalen tilbydes i hjemmet, koordineres samtalen med sundhedsplejerskens besøg af hensyn til familien. Særlige forhold Afdækkes problemer i forbindelse med efterfødselssamtalen, vurderes behovet for følgende muligheder: Endnu en samtale eventuelt med fødejordemoderen Yderligere konsultation i barselklinikken Kontakt til sundhedsplejersken med henblik på et tidligt besøg Genindlæggelse af mor og barn afhængig af tidspunkt konfereres med afdelingens læge eller den praktiserende læge Opfølgende hjemmebesøg. Sundhedsplejersken og den praktiserende læge kan desuden henvise til en opfølgende efterfødselssamtale hos jordemoder ved behov > Samtale efter patologisk eller traumatisk forløb Kvinder/ familier, som har haft et patologisk fødselsforløb og/ eller har oplevet fødselsforløbet som traumatisk, tilbydes en samtale med obstetriker og jordemoder. Der er to perspektiver i samtalen: Dels et medicinsk perspektiv, der kan have konsekvenser for næste graviditet og fødsel Dels en omsorgsdel, der har et forebyggende perspektiv. Det skal afklares inden kvinden udskrives fra sygehuset, om der er behov for en sådan samtale. Ved behov aftales der et tidspunkt for samtalen inden udskrivelsen. Eksempler på patologiske fødselsforløb og/ eller forløb, der har været oplevet traumatiske Dødfødt barn/ sene aborter Syge børn, børn med medfødte misdannelser Langvarigt forløb Anlæggelse af vaccuum extractor Akut/ haste kejsersnit Behandlingskrævende blødning efter fødslen Store bristninger/ sphincterrupturer Mistanke om problematisk mor-barn relation Tidligere fødselsdepression Forløb, hvor parret kan have særligt behov for at drøfte forløbet. Formål Ved samtalen vurderes eventuel yderligere behov for samtale i samarbejde med parret. Sundhedsplejersken og den praktiserende læge kan desuden henvise til en opfølgende efterfødselssamtale hos obstetriker og jordemoder ved behov. 142 Fødeplan i Region Syddanmark

153 Hjemmefødsler 23 Den gravide har ifølge loven ret til vederlagsfri jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet. Det er lægens og jordemoderens opgave at informere kvinden om muligheden for at vælge en hjemmefødsel. Kvinder med normal graviditet og forventet normal fødsel kan føde hjemme. Lægen og jordemoderen skal tilråde kvinden at føde på sygehus, hvis der foreligger en kendt øget risiko. Kvinden skal informeres om, at overførelse til sygehus kan blive nødvendig, såfremt der opstår komplikationer. Jordemoderen kan ikke afvise at deltage ved en hjemmefødsel, ligesom kvinden heller ikke kan overføres til sygehus mod sin vilje. Ønskes hjemmefødsel, skal den gravide oplyses om mulighederne for pleje og bistand i hjemmet ved jordemoder og sundhedsplejerske. Jordemoderen rådgiver ved hjemmebesøg under graviditeten om nødvendige praktiske foranstaltninger i hjemmet. Bemærkning Der er beskrevet tre modeller for betjening af hjemmefødsler. Når Regionsrådet har truffet beslutning om, hvilken model der vælges indsættes denne i fødeplanen. 143

154 24 Fødsler på Sygehusenheden Ærø Fødsel på Sygehusenheden Ærø er en mulighed for gravide på Ærø med en helt normal graviditet og forventet normal fødsel. Visitation til fødsel på Sygehusenheden Ærø foregår efter følgende overordnede principper: Den gravide skal være sund og rask Den gravides belastningsgrad bedømmes i forhold til hendes ressourcer Graviditet og fødsel (et foster) skal forventes at forløbe normalt Graviditetslængden skal være på 37+0 til Såvel første- som flergangsfødende kan visiteres til fødsel på Sygehusenheden Ærø, såfremt der ikke foreligger én af de risikotilstande, der i grove træk er beskrevet nedenfor: Tidligere kompliceret graviditet og fødsel Tidligere gynækologiske sygdomme Medicinske sygdomme Tidligere bækkenfraktur Belastet genetisk anamnese Misbrug af forskellig art Irregulære antistoffer Komplikationer under den aktuelle graviditet Planlagt sectio (inklusiv sectio på moderens ønske) Overbåret graviditet >42+0). Der henvises i øvrigt til afsnit 28 Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning Jordemødrene på Ærø arbejder under en såkaldt ø-ordning, hvor de betjener øens fødsler, varetager jordemoderkonsultationerne, fødsels- og forældreforberedelse, besøg efter fødslen samt opfølgende samtaler hos de kvinder, der af faglige grunde enten har født på Svendborg Sygehus eller på Odense Universitetshospital. Desuden kan jordemødrene deltage i akutte overflytninger. Fødestedet betjenes lægemæssigt af sygehuslæger uden obstetrisk speciallægeuddannelse. Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at fødestedet giver kommende forældre skriftlig information om, hvad de kan forvente af fødestedet, når Sundhedsstyrelsens krav til fødested ikke opfyldes. Der foreligger derfor en særskilt patientinformation, der udleveres til alle fødende. Af patientinformationen fremgår det, at en fødsel på Sygehusenheden Ærø er at betragte som en hjemmefødsel. Dog kan der i akutte nødsituationer laves akut kejsersnit uden tilstedeværelse af obstetriker og anæstesiolog. 144 Fødeplan i Region Syddanmark

155 Fødsler i Niebüll 25 En aftale indgået mellem Kreis Nordfrisland og det tidligere Sønderjyllands Amt, nu Region Syddanmark, giver mulighed for, at gravide fra den sydvestlige del af Sønderjylland, Tønder området, kan vælge at føde på sygehuset i Niebüll. Visitation til fødsel i Niebüll foregår efter følgende overordnede principper: Den gravide skal være sund og rask Den gravides belastningsgrad bedømmes i forhold til hendes ressourcer Graviditet og fødsel (et foster) skal forventes at forløbe normalt Graviditetslængden skal være på 37+0 til Såvel første- som flergangsfødende kan visiteres til Niebüll, såfremt der ikke foreligger én af de risikotilstande, der i grove træk er beskrevet nedenfor: Tidligere kompliceret graviditet og fødsel Tidligere gynækologiske sygdomme Medicinske sygdomme Tidligere bækkenfraktur Belastet genetisk anamnese Misbrug af forskellig art Irregulære antistoffer Komplikationer under den aktuelle graviditet Planlagt sectio (inklusiv sectio på moderens ønske) Overbåret graviditet (>42+0). De gravide følger de normale graviditetsundersøgelser hos den praktiserende læge og jordemoder i Danmark. Den praktiserende læge henviser den gravide til fødsel og én forundersøgelse på sygehuset i Niebüll. Såfremt der opstår komplikationer i graviditeten skal kvinden visiteres til et svangreambulatorium/ fødested i Danmark i henhold til visitationsretningslinjerne. Der henvises til afsnit 28 Visitation af gravide og fødende og senere opfølgning. Såfremt der opstår komplikationer under eller efter fødslen, som kræver overflytning til obstetrisk specialsygehus med neonatalafdeling, vil kvinden blive overflyttet til Flensborg, eller såfremt hun ønsker det til Sønderborg. Region Syddanmark betaler behandlingsomkostningerne i forbindelse med fødslen. Kvinden afholder selv udgifterne til transportomkostningerne til og fra Niebüll. Da behandlingen finder sted i Tyskland, har kvinden i tilfælde af behandlingsfejl eller lignende ingen klagemulighed i Danmark eller adgang til erstatning fra Patientforsikringen. En eventuel klage skal således altid følge det tyske klagesystem. Der forefindes en særskilt patientinformation Fødsler i Sygehus Niebüll, der beskriver de særlige forhold vedrørende fødsel i Niebüll. 145

156 26 Kommunerne og sundhedsplejerskens tilbud efter fødslen Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 28. november 2006 om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge beskriver sundhedsplejerskernes indsats i forhold til barnet. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorg 2009 beskriver sundhedsplejerskens indsats efter fødslen og/ eller udskrivelsen fra sygehuset. Sundhedsplejerskens opgaver Ved hjemmefødsler og ambulante fødsler bør sundhedsplejersken aflægger hjemmebesøg cirka dagen efter fødslen Ved senere udskrivelse bør besøget aflægges senest 7 dage efter hjemkomsten Ved tidlig udskrivelse fra føde- eller barselgang er det vigtigt, at sundhedsplejersken så tidligt som muligt aflægger besøg i hjemmet. Ved første besøg fokuserer sundhedsplejersken på: Barnets trivsel Amning 28.5 Familiedannelse. Særlig opmærksomhed på mødre, som udskrives inden amningen er etableret og som: Har kort skolegang Har tidligere dårlige erfaringer med amning Er usikker på egne evner til at amme. Henvisning Sundhedsplejersken Skal henvise til den praktiserende læge ved patologiske forhold Kan ved behov henvise til kommunale forebyggelsestilbud Kan ved behov henvise kvinden til opfølgningssamtale hos jordemoder og/eller obstetriker. Særlige behov Såfremt familien er udskrevet fra fødestedet med særlige behov for støtte og rådgivning, tilbyder den kommunale sundhedstjeneste besøg i henhold til bekendtgørelse nr af 28. november Underretning Ved særlig behov for støtte til familien af fysisk, psykisk og/eller social karakter underrettes kommunen, jævnfør 153 i Serviceloven om skærpet underretningspligt. Bemærkning Kommunens opgaver i forbindelse med familie ambulatorier familier skal indsættes her senere. 146 Fødeplan i Region Syddanmark

157 8 uger undersøgelsen hos den praktiserende læge 27 Samtale og helbredsundersøgelse Den praktiserende læge tilbyder alle kvinder undersøgelse 8 uger efter fødslen. Formål Lægen: Vurderer moderens fysiske og psykiske tilstand efter fødslen Drøfter familiens trivsel Drøfter prævention. Samtalen Drøftelse af moderens restitution efter fødslen og familiens trivsel og netværk Fødslen drøftes i det omfang, der er behov for yderligere afklaring Såfremt det overståede graviditets- og fødselsforløb vil have konsekvenser for en eventuel kommende graviditet og fødsel, drøftes disse Eventuelt fortsat gener fra fødselsrelaterede traumer (urininkontinens, gener fra bristninger eller episiotomi) De kropslige og psykiske ændringer, der finder sted i perioden efter fødslen, diskuteres med udgangspunkt i kvindens/ parrets egne oplevelser Mor/ barn forholdet vurderes på baggrund af kvindens egne oplysninger og lægens observationer, inklusiv 5-ugers børneundersøgelsen. Især må lægen være opmærksom på tegn på manglende psykisk accept af den nye situation eller direkte afmagtsfølelse i mor/ barn relationen. Genoptagelse af seksuallivet og valg af prævention drøftes, hvis det ikke har været drøftet tidligere Spørg ind til kontakten til sundhedsplejersken Link/ henvisning til Fødeplanen Afsnit 22.7: Samtale efter patologisk eller traumatisk forløb Afsnit 28: Visitation af gravide og fødende - og senere opfølgning Svangreomsorgen Afsnit : Bristninger og suturering Fødeplanen Afsnit : Sphinter ruptur Svangreomsorg Afsnit 16: Psykologiske, aspekter forbindelse med graviditet, fødsel og barsel Sex og samfunds hjemmeside 147

158 27 Helbredsundersøgelsen Vurdering af knibefunktion hos alle. Gynækologisk undersøgelse ved behov Cervixcytologisk undersøgelse, såfremt den har været udsat på grund af graviditeten Afhængig af fødsels- og barselsanamnese kan lægen tilbyde måling af hæmoglobin med henblik på relevansen af fortsat jerntilskud i barselsperioden. Link/ henvisning til Svangreomsorg Afsnit 7.7: Celleprøve fra livmoderhalsen (smear) 148 Fødeplan i Region Syddanmark

159 Visitation af gravide og fødende - og senere opfølgning 28 Dette afsnit er udarbejdet som en selvstændig del med egen indholdsfortegnelse. 149

160 Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf www. regionsyddanmark.dk Region Syddanmark

161 Bilag: 1.2. Høringssvar vedr. Region Syddanmarks fremtidige fødeplan Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 04. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

162 Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax september 2010 Sagsid: 10/30350 Høringssvar vedr. Region Syddanmarks fremtidige fødeplan Svendborg Kommune har haft udkastet til fødeplanen til politisk behandling. I relation til aftalens elementer er der følgende bemærkninger: Det fremgår af fødeplanen, at det er Regionens målsætning, at såvel første- som flergangsfødende skal føde ambulant, så de udskrives inden for de første 24 timer (som udgangspunkt efter 4-6 timer efter fødslen). Det fremgår endvidere, at familien kan bruge sygehusets barselsklinik, indtil sundhedsplejersken har været på besøg. Fødeplanen anbefaler at sundhedsplejersken ved ambulante fødsler aflægger besøg 3-5 dage efter fødslen, og at det herefter er sundhedsplejersken, der er familiens sundhedsfaglige kontakt. Hvis sundhedsplejen skal aflægge alle besøg allerede efter 3-5 dage, vil den observation og støtte, som tidligere fandt sted under indlæggelsen, nu finde sted i hjemmet. Det drejer sig bl.a. om observation for gulsot, observation af om amning eller anden ernæring er etableret, moderens fysiske restitution, barnets trivsel og familiens psykiske velvære. Svendborg Kommunes fødende, har indtil nu selv kunne vælge ligge tiden på sygehuset. Med tvungen ambulant fødsel og tidligere og mere sundhedspleje i kommunen, vurderer Svendborg Kommune, at der er tale om en klar opgaveglidning og opgaveoverdragelse. Den ovenfor beskrevne opgaveglidning og opgaveoverdragelse har konsekvenser for kommunens planlægning, opgaveløsning, og ikke mindst økonomi. For Svendborg Kommune er det uacceptabelt, at der sker en sådan ufinansieret opgaveglidning og opgaveoverdragelse.

163 I fødeplanen lægges der endvidere op til, at fødsels- og forældreforberedelse fremadrettet skal foregå med deltagelse af kommunernes sundhedspleje. Det er en opgave som Svendborg Kommune gerne vil indgå i, såfremt Regionen finansierer denne ekstra kommunale indsats. Venlig hilsen Side 2 af 2

164 Bilag: 2.1. Politisk høringssvar Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 04. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

165 Region Syddanmark Praksisafdelingen 12. marts 2012 Svendborg Kommune Social og Sundhed Sundhedsafdelingen Trænende Terapeuter Svinget Svendborg Telefon: Høringssvar til forslag om Praksisplan for fysioterapiområdet Svendborg Kommune har haft udkast til Praksisplan for fysioterapiområdet i Region Syddanmark til politisk behandling. Rapporten giver en god og omfattende beskrivelse af fysioterapi på praksisområdet i regionen, med fokus på både udvikling, samarbejde og organisering. Kommunen har nedenstående bemærkninger til de enkelte emner. Bæredygtig klinik Det bifaldes at praksisplanen lægger øget vægt på kvalitetssikringen i de enkelte klinikker via faglige standarder, kliniske retningslinjer m.v. Der afventes en beskrivelse af hvem der er ansvarlig for implementering og opfølgning. social@svendborg.dk Sagsid. Direkte tlf.: traening@svendborg.dk Palliativ Fysioterapi Udvalget tilslutter sig et øget fokus på samarbejdet omkring palliativ fysioterapi, herunder sikring af fysioterapeutisk ekspertise i de palliative teams. Etablering af de nye ekstra klinikker i forbindelse med samarbejdet om palliativ fysioterapi, bør indgå i praksisplanens beskrivelse af kapacitetsdækningen generelt. Kapacitetsdækning Rapporten lægger op til en harmonisering af kapacitetsdækningen i regionen. I den forbindelse savnes en beskrivelse af de kriterier der danner grundlag for et ideelt niveau. Hertil kommer at rapporten undlader at tage højde for at borgerne bevæger sig på tværs af kommunegrænser. Det noteres, at der for nuværende generelt på Fyn er en høj kapacitetsdækning. Vederlagsfri fysioterapi Rapporten beskriver fint udfordringerne i snitfladen mellem vederlagsfri fysioterapi og vedligeholdelsestræning. Svendborg Kommune er således enige i, at det bør sikres, at de ydelser borgerne får, ikke dubleres men komplementerer hinanden. I Svendborg Kommune planlægger man fremadrettet et øget fokus på samarbejdsfladerne, samt på kommunens styringsmuligheder i varetagelse af myndighedsopgaven om vederlagsfri fysioterapi. Venlig hilsen Masoum Moradi Formand for sundheds- og forebyggelsesudvalget Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde: Mandag-onsdag Torsdag Fredag

166 Bilag: 2.2. Udkast til praksisplan for fysioterapi Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 04. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

167 Praksisplan for Fysioterapiområdet Gældende fra xx. xx. 20xx. Vedtaget af xxxx den xx.xx.20xx. HØRINGSUDKAST De 22 kommuner i Region Syddanmark

168 Kapitel 1: Indledning Baggrund Arbejdsgruppens sammensætning og proces Praksisplanens indhold...2 Kapitel 2: Resume af anbefalinger... 2 Kapitel 3: Visioner og udviklingsområder Visioner Bæredygtig klinik Palliativ fysioterapi Udvidet lænderygsundersøgelse i fysioterapipraksis Konsulentordningen Udvikling af IT-kommunikation mellem praktiserende fysioterapeuter og kommuner Udvikling og fastholdelse af praktik- og uddannelsestilbud i praksissektoren...7 Kapitel 4: Den fremtidige fysioterapeutiske dækning Indledning Udmøntning af kommende ydernumre i planperioden...10 Kapitel 5: Samarbejdsrelationer omkring fysioterapeutiske praksis Udfordringer på området for vederlagsfri fysioterapi Udfordringer i det fremtidige samarbejde Borgerens frie valg Sammenfald mellem vederlagsfri fysioterapi (Sundhedslovens 140a) og vedligeholdelsestræning (Lov om social service 86, stk. 2) Henvisningspraksis Sundhedslovens 140 og overenskomsterne på fysioterapiområdet Kommunernes dobbeltrolle Vision for samarbejde Anbefalinger for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende fysioterapeuter...15 Kapitel 6: Kommunegennemgang Kommunernes vurdering af fysioterapiområdet jf. spørgeskemaundersøgelse Vederlagsfri fysioterapi Vurdering af de privatpraktiserende fysioterapeuter kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi Samarbejde med de praktiserende fysioterapeuter Afgrænsningsproblematikker Kommunegennemgang Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune ii -

169 Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærøs Kommune Aabenraa Kommune...60 Kapitel 7: Beskrivelse af det fysioterapeutiske område Fysioterapi under landsoverenskomsten Landsoverenskomsten rammer for fysioterapiområdet Fysioterapeutisk behandling udført i henhold til overenskomst med sygesikringen Almindelig fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi Karakteristik af de praktiserende fysioterapeuter Beskrivelse af uddannelsen og rekrutteringsmuligheder i praksis Erfaringskompetencer Efteruddannelse Efteruddannelseskompetencers relevans Efteruddannelseskompetencers aktualitet Organisering af praksis Patientkategorier og aktiviteter i fysioterapeutisk praksis Hvilke patienter henvises til praktiserende fysioterapeut? Antallet af patienter i fysioterapeutisk praksis Behandlingsmetoder i praksis Udviklingen i behandlingsmetoder Kvalitet af behandling i praksis Udvikling af faglige anbefalinger, kliniske retningslinjer, guidelines og referenceprogrammer Implementering af faglige anbefalinger etc. og evidensbaseret praksis Kvalitetskontrol og kvalitetsmåling...73 Kapitel 8: Ridefysioterapi Fysioterapeuter med overenskomst med sygesikringen Ridefysioterapi udført i henhold til overenskomsten Ridefysioterapi som behandlingsform Hvem kan få lægeordineret ridefysioterapi? Uddannelsen til ridefysioterapeut Rideskolernes placering og kapacitet Principper for fremtidig kapacitetstildeling Ridefysioterapi i Region Syddanmark...77 Kapitel 9: Fysioterapeutisk behandling i Region Syddanmark Fysioterapeutisk behandling udført i henhold til overenskomst med sygesikringen Almindelig fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi...85 Bilag Oversigt med ydere pr. 1. august 2010 kommunevis Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune iii -

170 9.8. Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Bilag Uddrag af Sundhedsstyrelsens vejledning til vederlagsfri fysioterapi Ordforklaringsliste Der bliver i planen brugt nogle udtryk, som for nogle vil kræve en nærmere forklaring. Disse udtryk forklares nedenfor: Ydernummer: Kapacitet: Delepraksis Ejer Lejer: Limitering: Et identifikationsnummer, som tildeles en fysioterapeut, der praktiserer efter overenskomst med det offentlige. Udtryk for en norm, der har ret til at praktisere efter overenskomst med det offentlige. En kapacitet kan være over/under 30 timer Udtryk for en praksisform. Kan bestå af 2 fysioterapeuter med hver sit ydernummer En ejer er klinikindehaver Et ydernummer som lejer er kapacitetsmæssigt knyttet til den klinik, som lejeren tilmeldes, men lejeren er selvstændigt disponerende og ansvarlig for aktiviteten på ydernummeret. Omsætningsloft 2-aftale: Aftale mellem region og/eller kommuner og en eller flere fysioterapeuter om forhold, der supplerer eller erstatter bestemmelser i overenskomsten. Aftalen indgås med hjemmel i overenskomstens 2 og kan kun indgås ved enighed mellem overenskomstens parter. - iv -

171 Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund Den foreliggende praksisplan er den første praksisplan for fysioterapi og ridefysioterapi i Region Syddanmark. Praksisplanen er udarbejdet i henhold til de retningslinjer, der fremgår af Overenskomst om almindelig fysioterapi og Overenskomst om vederlagsfri fysioterapi mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Formålet med praksisplanlægningen er, at regionen og kommunerne udarbejder en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fysioterapeutiske betjening i regionen. Planlægningen skal gennemføres, så man i fornødent omfang sikrer en koordinering og samordning af de fysioterapeutiske tilbud i hele regionen og samtidig tager hensyn til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger. Idet sundhedsvæsenet er fortløbende under udvikling er det vigtigt at opfatte den fysioterapeutiske betjening i praksis som dynamisk, hvorved praksisplanen ikke skal opfattes som et statisk billede af mulighederne medio Fastlæggelsen af efterspørgsel, kapacitetsbehov, kvalitets- og servicemål skal derfor ses i den kontekst. Det er kendetegnede for fysioterapi, at det tilbydes både i den kommunale sektor, hospitalssektoren og praksissektoren. Det giver særlige udfordringer, hvad angår koordinering og samordning. Ligeledes skal der arbejdes med at nå en arbejdsdeling med andre faggrupper med henblik på at sikre sammenhængende behandlings- og genoptræningsforløb for patienterne. Det er samtidig målet at give et fagligt højt kvalificeret tilbud under hensyntagen til de ressourcer, som stilles til rådighed Arbejdsgruppens sammensætning og proces Færdiggørelsen af praksisplanen har været organiseret i en arbejdsgruppe nedsat under Samarbejdsudvalget for fysioterapi. Arbejdsgruppen har udarbejdet et udkast til praksisplan med henblik på godkendelse i Regionsrådet og de 22 kommunalbestyrelser i Region Syddanmark. Følgende personer har deltaget i arbejdsgruppen: Fysioterapeuter: Inge Nordheim, praktiserende fysioterapeut, medlem af Samarbejdsudvalget for fysioterapi Ove Thomsen, praktiserende fysioterapeut, medlem af Samarbejdsudvalget for fysioterapi Sonja Lidsey, praktiserende ridefysioterapeut, kontaktperson for ridefysioterapeuter (vedr. ridefysioterapi) Kommunale repræsentanter: Lene Gram Herborg, fagkonsulent, Sønderborg Kommune Flemming Lassen, sundhedschef, Nordfyns Kommune Trine Gisselmann, Kerteminde Kommune (fra foråret 2010) Jasper Juhl Holm, Haderslev Kommune (fra foråret 2010) Praksiskonsulent: Helge Bech, praksiskonsulent, adjunkt, UC Syddanmark Sundhedsstaben: Tine Canvin (formand), chefkonsulent, Praksisafdelingen Region Syddanmark Hanne Jeppesen, fuldmægtig, Praksisafdelingen Region Syddanmark Morten Gunnersen, specialkonsulent, Praksisafdelingen Region Syddanmark Der har været afholdt 10 møder i arbejdsgruppen. På møderne har arbejdsgruppen drøftet praksisplanens struktur og indhold. I mellem møderne har der pågået præciseringer af planen indhold, ligesom arbejdsgruppens medlemmer har deltaget i Samarbejdskonferencen for fysioterapi i februar Alle arbejdsgruppens medlemmer har bidraget til praksisplanens indhold

172 1.3. Praksisplanens indhold Praksisplanen er opdelt i 9 kapitler og 2 bilag. Overordnet indledes praksisplanen med forslag til den fremtidige fysioterapeutiske dækning med fokus på vision og samarbejdsflader med henblik på udvikling af sektoren. Det følges op af nogle konkrete forslag om tiltag og kommende udmøntning af nye ydernumre. Herefter er der et kapitel, som beskriver fysioterapiens gældende tilbud i de enkelte kommuner. Den kommunale gennemgang efterfølges af et beskrivende kapitel om fysioterapiens rammevilkår jf. overenskomsten, uddannelse, kompetencer etc. Praksisplanen forholder sig til ridefysioterapien i et selvstændigt kapitel, fordi ridefysioterapi på mange felter har nogle særlige kendetegn. Endelig afsluttes praksisplanen med 2 beskrivende bilag med en række statistiske oplysninger i form af tabeller og figurer, som har dannet grundlag for praksisplanens anbefalinger. Bilagene indeholder oversigt med alle ydere i praksissektoren pr. 1. august 2010 i Region Syddanmark fordelt på de respektive kommuner samt uddrag af Sundhedsstyrelsens vejledning til vederlagsfri fysioterapi. Kapitel 2: Resume af anbefalinger En af ambitionerne med praksisplanen er at tilvejebringe rammer, som befordrer en udvikling af kvalitet og service i praksissektoren. Med fokus på at sikre denne udvikling defineres den bæredygtige klinik. Den bæredygtige klinik er den klinik, som efterspørges af patienterne, og som er i stand til at honorere fremtidens krav. Klinikkens faciliteter har betydning for, om man bliver efterspurgt som klinik, ligesom faglige kompetencer hos behandleren vil være et tiltagende konkurrenceparameter. Evidensbaserede behandlingsformer skal sikres og via klinikkens deklaration og personalets formidlingsevner vil den bæredygtige klinik kunne imødekomme patienter, som er stadig mere velinformerede om deres sygdomsforløb. Praksisplanen anser en bæredygtig klinik for at have minimum 3-4 fysioterapeuter tilknyttet. Der lægges i praksisplanen op til udmøntning af i alt 8 nynedsættelser i planperioden efter en model, hvor der over fire år årligt oprettes to nynedsættelser. Halvdelen af de otte ydernumre udbydes efter en prioriteret rækkefølge. Den resterende halvdel af ydernumrene udmøntes ligeledes med et om året og kan udmøntes som led i en konkret, kommunal planlægning efter enighed mellem samarbejdsudvalget og kommunen. Prioriteringslisten er udarbejdet ud fra en vurdering af antal indbyggere pr. kapacitet og udgiften pr. sikret sammenholdt. På baggrund heraf anbefaler praksisplanen, at der i prioriteret rækkefølge tildeles nye ydernumre i Faaborg-Midtfyn Kommune, Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Kolding Kommune samt hvis der ikke opnås enighed om udmøntning af ydernumre i en eller flere af disse kommuner så i Middelfart, Aabenraa og Esbjerg kommuner. De praktiserende fysioterapeuter har i dag et bredt samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner og sundhedsfaglige aktører. Kortlægningen viser at der er behov for at sætte samarbejdet mere på dagsorden i forhold til, at de praktiserende fysioterapeuter er en integreret brik i samspillet omkring at skabe det sammenhængende sundhedsvæsen i Region Syddanmark. Ved overdragelse af den vederlagsfri fysioterapi fra Region Syddanmark til kommunerne i regionen kom det første kommunale praksisområde. Der har affødt nogle strukturelle og organisatoriske udfordringer for alle parterne omkring fysioterapiområdet som fx en manglende koordinering og revidering mellem overenskomst, Sundhedsloven og Lov om social service og dertil hørende vejledninger m.m., ligesom fora for koordinering og dialog mellem parterne ikke er bredt forankret. Praksisplanen anbefaler, at der sættes fokus på samarbejdsrelationerne på tværs af sektorer med henblik på at øge dialogen og det tværsektorielle arbejde. Vedrørende ridefysioterapien anbefales det, at man fra kommunal side i planperioden får udfærdiget modeller og løsningsforslag til at imødekomme udfordringerne med relevante timer på rideskolerne og relevante rammebetingelser for de enkelte ridefysioterapeuter

173 Kapitel 3: Visioner og udviklingsområder 3.1. Visioner En af ambitionerne med praksisplanen er at tilvejebringe rammer, som befordrer en udvikling af kvalitet og service i praksissektoren. Den egentlige kvalitetsforbedring m.m. vil således i høj grad være afhængig af de enkelte praksis interesser og initiativer i forhold til at udnytte de muligheder, rammerne giver. Overordnet betragtet, er det målet, at praksisplanen bl.a. skal medvirke til at sikre: Gode patientforløb - herunder at der foregår et tværfagligt samarbejde om patienterne. Et patientforløb kræver ofte en tværfaglig, tværsektoriel og koordineret sundhedsfaglig indsats. Det er vigtigt at sikre sammenhæng mellem de enkelte tiltag i den samlede indsats for patienten og dermed sikre bedre sammenhæng på tværs i sundhedsvæsenet mellem sygehus, praksissektor og kommuner. Det er vigtigt, at fysioterapeuterne indgår i dette samarbejde, er med til at fremme tværfagligt samarbejde og indgår i en koordineret indsats. Kort sagt skal patienten sikres den rette behandling på det rette tidspunkt på det rette sted. God faglig kvalitet og udvikling på fysioterapiområdet Ved kvalitet forstås blandt andet opfyldelse af faglige standarder, behandlingstilbuddet skal være evidensbaseret eller basere sig på den nyeste viden, implementering af centrale eller regionale kvalitetstiltag og kvalitetsmål samt arbejde med mere sammenhængende patientforløb. Region Syddanmark har modtaget støtte fra statslige puljer med henblik på at medvirke til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom. Puljemidlerne dækker to år af praksisplanens virke og vil styrke muligheden for at udvikle, etablere og dokumentere behandlingsforløb, hvor fysioterapipraksis indgår. God service Ved god service forstås blandt andet kortest mulig ventetid på undersøgelse og behandling hos den praktiserende fysioterapeut, telefonisk tilgængelighed samt handicapvenlige adgangsforhold til og på klinikken. Der skal indføres monitorérbare servicemål. Som en del af en god service skal patienterne have flere praksis at vælge imellem indenfor rimelig afstand. Det er ikke nødvendigvis et mål, at der skal være mange praksis at vælge imellem, så længe der er flere, og de kan tilbyde en god standard Bæredygtig klinik Et centralt element i den kommende planperiode er bæredygtige klinikker. Den bæredygtige klinik er den klinik, der bliver efterspurgt af patienterne, og som er i stand til at honorere fremtidens krav. Der kan være talrige grunde til, at man kan bliver efterspurgt fx beliggenhed, image, omdømme, kompetencer, faciliteter, personlighed, faglighed, fysioterapeutisk speciale og samarbejdet med almen praksis. For at blive efterspurgt af patienter, er det en fordel at klinikken har formuleret en klar vision og mission, klare værdier og tydelige politikker. Det er ikke afgørende, hvilken virksomhedsform eller praksisform klinikken har, men det er afgørende at klinikken har en tydelig profil, så patienter ved, hvilken kvalitet og service, man kan forvente. Det er vigtigt, at praksis bliver deklareret. Som minimum på sundhed.dk, (overenskomsten 25, stk. 4) ligesom, at det fremgår af klinikkens hjemmeside, hvad man kan forvente som patient. Disse oplysninger kan blandt andet være ventetider, priser, behandlerens erfaring og efteruddannelse, kontaktmuligheder, og om man for eksempel kan booke online. Samtidig vil det være praktisk, at det fremgår hvilke træningsmuligheder, omklædningsmuligheder, toiletforhold, parkeringsforhold etc., der er på klinikken. Klinikkens faciliteter har betydning for, om man vil blive efterspurgt som klinik, og der kan være forskel i kvaliteten og omfanget af træningsmulighederne. Samtidig er der stor variation i behandlingsfaciliteter spændende fra basis udstyr til avancerede maskiner afhængig af klinikkens fokus. De fysiske rammer varierer ligeledes og har betydning for kapacitet og mulighed for fx holdtræning. De varierede forhold vil appellere til forskellige patienttyper. Hvis man vil appellere til flere og større patientgrupper og have et - 3 -

174 varieret tilbud af træningsmuligheder, kræver det store investeringer og formentlig større investeringer end en klinik med ganske få fysioterapeuter kan oppebære. Alternativt kan klinikken finde samarbejdspartnere eller leje sig til træningsfaciliteter. Faglige kompetencer hos behandleren vil være et tiltagende konkurrenceparameter. Det er tiltagende vanskeligt at oppebære faglige kompetencer indenfor alle fagområder eller indenfor særlige dele af et fagområde, fx muskuloskeletale skulderproblematikker. Baggrunden er at der i disse år en stor faglig udvikling indenfor fysioterapien, ligesom på alle andre områder. Der er allerede en tendens til, at klinikker med flere fysioterapeuter tilknyttet, specialiserer sig i en vis grad, og tendensen synes større, desto større klinikken er. Man kan forvente, at det er en udvikling, der vil fortsætte og udfordre klinikker med få fysioterapeuter. Evidensbaserede behandlingsformer er helt afgørende, hvis man vil være en fremtidssikret klinik. Den bæredygtige klinik skal forberede sig på en fremtidig certificering eller akkreditering. Sygdomsspecifikke standarder, guidelines, kliniske retningslinjer, best practice etc. vil blive implementeret i større og større omfang, og det er nødvendigt, at procedurerne for dette vil sikres. Ligeledes vil det være afgørende at kunne anvende valide målemetoder til at vurdere klinisk undersøgelsesresultater, prognose og behandlings/træningseffekt og have procedurer for at disse også blive anvendt korrekt. Kommunikationsmuligheder og - evner vil være betydningsfuld for en kliniks fremtidsmuligheder. Allerede nu foregår kommunikation, journalisering og afregning elektronisk. Personalets kommunikations- og formidlingsevner vil formentlig være af betydning for en kliniks bæredygtighed. Ikke kun den elektroniske del, der forventes at udvikle sig så der kommer konsultation, videokonsultation, træningsvejledning over nettet, opfølgende konsultationer over nettet etc., men også den pædagogiske del af kommunikationen som for eksempel samtalemetoder, dialog, motivation vil være vigtige. Især patienter med kroniske lidelser og eventuelle kroniske smerter vil have brug for samtale, eks. adfærdsterapi og kognitiv terapi, der mere handler om, hvordan man tackler sin lidelse, end om hvordan man behandler den. Med andre ord vil fysioterapeutens pædagogiske og kommunikative kompetencer være afgørende, hvis man ønsker at blive en eftertragtet behandler. Den bæredygtige klinik vil have behov for at få en feedback fra patienter og få en vurdering af patienternes tilfredshed med klinikken via evalueringer og brugerundersøgelser. Dette vil være vigtigt for at kunne lave en baseline som udgangspunkt for at udvikle klinikkens kvalitet og service. Evalueringer skal identificere eventuelle problemfelter eller indsatsområder, der kan indgå i klinikkens udviklingsstrategi og sætte klinikken i stand til at sætte sig realistiske mål. Generelt kan man formode at patienter vil være mere velinformerede om deres sygdom, deres behandlingsmuligheder og prognose i kraft af vidensamfundets og internettets muligheder, og at patienterne derfor også vil have større forventninger til behandleren. Kravene fra patienter om service, kvalitet, faglighed, faciliteter og behandlingseffekt vil stige. Ligeledes vil kravene fra samfundet om evidens, omkostningsstyring, dokumentation etc. formentlig stige. Enten aftalebaseret i form af leverancer, hvor pris og kvalitet aftales eller i form af certificeringskrav. Man må formode, at større klinikker lettere kan honorere disse krav eller at mindre klinikker lettere vil kunne honorere dem ved at søge ind i klinikfællesskaber med andre behandlere, og det må forventes, at en bæredygtig klinik består af minimum 3-4 behandlere Palliativ fysioterapi Et andet udviklingsområde er den palliative fysioterapi. Palliativ fysioterapi skal ses i konteksten af, hvad palliativ indsats er. WHOs mål for palliativ indsats er: at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelser gennem tidlig diagnosticering og umiddelbart vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Palliativ fysioterapi er en særlig disciplin indenfor fysioterapien, som dels stiller særlige krav til systemet, hvori den udføres, og dels fordrer særlige rammer. Den palliative fysioterapi er kommet til Danmark i forbindelse med etableringen af de første hospices. Der er endnu ikke fag målrettet dette speciale på den fysioterapeutiske grunduddannelse, ej heller en samlet efteruddannelse i palliativ fysioterapi. Fysioterapeuter - 4 -

175 i dette arbejdsfelt må således på egen hånd sammensætte relevante kurser og efteruddannelsesforløb for at kvalificere sig. Det er kendetegnende for den palliative fysioterapi, at: Behandlingerne er rettet mod at lindre ikke helbrede. Det er fysioterapi, der er målrettet patientens symptomer mere end dennes diagnose. Valg af behandlingsmetode, -intensitet og -dosering afhænger af patientens behov og formåen. Det kræver ofte god tid, særlig viden om symptombehandling, empati og rummelighed samt respekt for den enkelte patient og dennes families prioriteter af, hvad der er vigtigt her og nu for patienten. Behandlingen kan variere fra gang til gang, og målet med behandlingerne spejler sig i WHO`s definition af, hvad palliativ indsats er. Det er fysioterapi, der bidrager til det bedst mulige liv for den enkelte i dennes restlevetid. Det kræver særlig opmærksomhed af de professionelle overfor egen adfærd. Palliativ fysioterapi i patientens eget hjem fordrer, at der oprettes et tillidsforhold mellem terapeut og patient. Der skal være tid til samtale, ligesom behandlingerne skal foregå i et for patienten passende tempo, og ofte er behandlingerne tidskrævende. Palliation kræver bevidst nærvær at være til stede, at iagttage og beskrive. For nogle palliative patienter indgår fysioterapi som en del af behandlingen, og i forhold til fysioterapeutisk behandling af palliative patienter, der ønsker at dø i eget hjem i Region Syddanmark, er en arbejdsgruppe kommet med forslag til, hvorledes harmonisering og kvalitetsudvikling af anvendelsen af fysioterapi til palliative patienter i eget hjem i Region Syddanmark kan sikres. På baggrund af de særlige karaktertræk ved den palliative fysioterapi, herunder dens tidskrævende karakter, er det arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for en særlig aftale mellem de praktiserende fysioterapeuter og Region Syddanmark. Formålet med aftalen er at sikre, at honorering af den praktiserende fysioterapeuts ydelser står mål med tidsforbruget. Dette fordrer, at de involverede praktiserende fysioterapeuter har ydernumre, og det anbefales, at der, uddeles et antal ydernumre på særlige vilkår vedrørende lymfødembehandling. Disse ydernumre skal ses isoleret fra den øvrige fysioterapeutiske kapacitet i Region Syddanmark. Der arbejdes aktuelt på at udforme en særlig aftale ( 2-aftale), der har til formål at understøtte ovenstående anbefalinger. Aftalen på fysioterapiområdet skal følges ad med den endelige politiske godkendelse af den overordnede rapport om indsatsen overfor palliative patienter i Region Syddanmark og forventes at ske i starten af Udvidet lænderygsundersøgelse i fysioterapipraksis Udgivelsen af MTV-rapporten: Ondt i ryggen 1 i 1999 satte blandt andet fokus på en tidlig og grundig førstegangsundersøgelse af patienter med lænderygbesvær. I såvel den danske MTV rapport som internationalt anses en grundig undersøgelse og udredning ved første henvendelse som den vigtigste enkeltstående aktivitet i håndteringen af rygpatienter. Udredningen bør sikre en identifikation af risikofaktorer for udvikling af kroniske lænderygforløb og fokusere på patientaktiverende behandlingstiltag, der bedst sikres ved bibringelse af en grundig information om diagnose, behandlingsstrategi og prognose. Endvidere anbefales tværfagligt samarbejde og en opprioritering af efteruddannelse og kursusaktivitet, så håndteringen af personer med rygproblemer altid sker med reference til nyeste evidensbaserede viden på området. I perioden fra 2004 til 2006 afvikledes i en række amter kvalitetsudviklingsprojekter med fokus på implementering af en systematisk, ensartet og evidensbaseret klassifikations- og rygundersøgelsesmodel. Konceptet er de sidste 3 år med succes videreført i Region Midtjylland og Region Nord således, at erfaringsgrundlaget på nuværende tidspunkt inkluderer over lænderygpatienter. 1 Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering Ondt i ryggen, Sundhedsstyrelsen, København,

176 Formålet med ordningen er dels at implementere en evidensbaseret undersøgelsesmodel i primærsektoren, dels at optimere diagnosticeringen af lænderygpatienter og samarbejdet med de praktiserende læger. Målgruppen af rygpatienter drejer sig især om den gruppe som er i høj risiko for at udvikle kronicitet, samt dem som er i fare for sygemelding eller forlængelse af en allerede eksisterende sygemelding. Erfaringen fra de igangværende ordninger i Region Midt og Nord peger også på at andre aktører, såsom kommuner, virksomheder, forsikringsselskaber etc. med fordel vil kunne benytte sig af ordningen. I forbindelse med at Sygehus Middelfart omdannes til Rygcenter Syddanmark har repræsentanter fra praksissektoren og rygcentret udarbejdet en patientforløbsbeskrivelse vedr. patienter med lændesmerter. Det er intentionen, at færdigdiagnosticering af patienten er afklaret inden for tre måneder, heraf en periode på to måneder i praksissektoren med mulighed for henvisning til rygcentret. Der er lavet særaftaler med hhv. praktiserende fysioterapeuter og praktiserende kiropraktorer med det formål at: - implementere en evidensbaseret undersøgelsesstandard i praksissektoren til patienter med uspecifikke lænderygsymptomer, som fortsat er i udredningsfasen, varetaget af hhv. kiropraktorer eller specialuddannede fysioterapeuter - klassificere og identificere lænderygtilstande med henblik på en relevant tilbagemelding til patientens alment praktiserende læge til brug for den videre behandling - optimere samarbejdsrelationerne, henvisningerne og valg af intervention til patienter med uspecifikke lænderygsymptomer mellem de alment praktiserende læger, særligt uddannede fysioterapeuter i regionen og praktiserende kiropraktorer. For praktiserende fysioterapeuters vedkommende er der for at kunne deltage i ordningen krav om særlig efteruddannelse samt minimum fem års klinisk erfaring med behandling af rygpatienter. Ordningen forventes iværksat i Region Syddanmark ved indgangen af 2011 og vil løbende blive monitoreret og evalueret med henblik på at opsamle værdifuld viden og erfaring på rygområdet, samt fastholde og udbygge kvalitetsudviklingen i primær praksis, såvel hos de praktiserende læger som de praktiserende fysioterapeuter i Region Syddanmark Konsulentordningen Til at understøtte udvikling og kvalitet på fysioterapiområdet har regionen ansat fysioterapikonsulenter. I Region Syddanmark er der aktuelt normeret 30 timer om ugen til praksiskonsulenter. Praksiskonsulenterne har siden etableringen af regionen været inddraget i og forestået en række opgaver som udvikling af forløbsprogrammer, praksisplan, kvalitetsudviklingsprojekter, faglige kurser etc. Region Syddanmark er opmærksom på, at overdragelsen af myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til kommunerne skal tænkes ind i den rolle, som praksiskonsulenterne skal have på sigt. Der skal således fremadrettet sikres en konsulentfunktion, som sikrer den nødvendige koordinering og udvikling uanset myndighedsområde Udvikling af IT-kommunikation mellem praktiserende fysioterapeuter og kommuner Region Syddanmark og kommunerne i regionen har i fællesskab vedtaget en strategi for it-understøttelse af sundhedsaftalerne og samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren i Region Syddanmark om sammenhængende borgerforløb. Der er i it-strategien lavet en prioriteret handleplan inden for sundhedsaftalernes områder med konkrete projekter, hvor den meddelelsesbaserede og elektronisk kommunikation mellem sygehuse og kommuner er udpeget som det vigtigste indsatsområde

177 Den elektroniske kommunikation er den mest basale kommunikationsform, hvor den ene behandler giver information og behandlingsansvar videre til en anden behandler. Til den elektroniske kommunikation anvendes MedComs fagspecifikke kommunikationsstandarder, som er fuldautomatisk kommunikation og lagring fra it-system til it-system. MedCom-standarder giver mulighed for at udveksle struktureret og personhenførbar sundhedsfaglig information og dermed sikre ensartet kommunikation til og fra samarbejdsparter regionalt men også nationalt. Målet med anvendelse af elektronisk kommunikation er fx understøttelse af sammenhængende borgertilbud, understøttelse af kommunikationen med samarbejdspartnere, tidsbesparelse på dokumentation og dermed optimering af ressourceanvendelse samt forbedring af dokumentation af samarbejdet, hvorved fejl kan undgås. Til understøttelse af sundhedsaftalerne er etableret en fælles informationsplatform, VisInfoSyd, for kommuner, sygehuse og praksis for at sikre relevant og opdateret information om undersøgelses- og behandlingstilbud på tværs af sektorerne. Det skal sikre, at patienten henvises til den rette instans og oplever behandlingsforløbet som et sammenhængende hele, selv om mange instanser bidrager i behandlingsforløbet. Kommunikationen mellem praktiserende fysioterapeuter og kommunale medarbejdere kan fortsat systematisk forbedres og udvikles via elektronisk kommunikation, idet den nuværende elektroniske kommunikation baserer sig på lokale tiltag i den enkelte kommune Udvikling og fastholdelse af praktik- og uddannelsestilbud i praksissektoren De praktiserende fysioterapeuters efteruddannelse er altovervejende organiseret gennem faglige selskaber og sammenslutninger. Professionsbacheloruddannelserne i Region Syddanmark har indgået aftale med nogle af de praktiserende fysioterapeuter om klinisk undervisning af de studerende i visse moduler af uddannelsen til fysioterapeut. Det er fortrinsvis de korte praktikophold, der indgås aftaler om, blandt andet fordi der er forholdsvis få uddannede kliniske vejledere i klinikkerne. Den kliniske vejlederuddannelse er et efteruddannelsesmodul på 6 uger, der skal finansieres af den praktiserende fysioterapeut. For at imødegå et ønske om at de studerende får et varieret studie, der også omfatter kendskab til de praktiserendes fysioterapeuters arbejde og samtidig øge de praktiserende fysioterapeuters tilknytning til uddannelses- og forskningsmiljøer, vil der være behov for at skabe flere forbindelser parterne imellem. Der er således behov for at uddannelsesudbyderne tilbyder nye konstruktioner af efteruddannelser, der både didaktisk og logistisk er målrettet de praktiserende fysioterapeuter, fx netbaseret, vejledningsbaseret, supervisionsbaseret undervisning eller lignende. Det vil være naturligt at regioner og kommuner indgår i samarbejde med uddannelses- og forskningsmiljøer om indhold og tilrettelæggelse af disse efteruddannelsestilbud til de praktiserende fysioterapeuter for at initiere igangsættelsen af dette. Overenskomsten giver gennem indgåelser af 2 aftaler mulighed for at afprøve disse muligheder. Fx at belønne udvalgte (udviklings-) klinikker for at forpligte sig til f.eks. efteruddannelse på bestemte områder, til certificeringsforløb, supervisionsforløb, eller for at deltage i udviklings- eller forskningsaktiviter

178 Kapitel 4: Den fremtidige fysioterapeutiske dækning 4.1. Indledning I perioden har antallet af kapaciteter i Region Syddanmark og de tidligere amter været på niveau. Overordnet har der været en positiv udvikling i antallet af afregnede ydelser pr. måned frem til medio 2007 for begge specialer. Det betyder, at udgiftsstigningen på området kan tilskrives såvel stigningen i antallet af ydelser som reguleringen af taksterne, ligesom det viser, at der sker en produktivitetsudvikling i forhold til antallet af kapaciteter. På trods af manglende udvidelse af kapaciteten indenfor fysioterapien er refusionsudgifterne steget udover de aftalte honorarstigninger og har dermed øget muligheden for at opsuge efterspørgslen af ydelser fra praksis. Det kan bero på muligheden for at udvide forretningsgrundlaget for den enkelte yder ved at lade sig limitere sammen med andre. Limiteringen øger i gennemsnit omsætningsmuligheden for yderen i Region Syddanmark med undtagelse af ydere med en kapacitet på én. Som det ses af nedenstående figur, varierer afregningen pr. kapacitetsstørrelse betydeligt. Figur Afregning i 2009 i forhold til kapacitet Afregning X-variabel ,00 1,00 2,00 3,00 Kapacitet I Figur ses de forskellige kapaciteters sammenhæng med de afholdte refusioner.(for både den almindelige og vederlagsfri fysioterapi) I Region Syddanmark er der aktuelt ydere med følgende, aftalte kapaciteter: 0,25, 0,33, 0,5, 1,0, 1,5 og 2,0. Hver prik i figuren udtrykker sammenhængen mellem yderens - 8 -

179 kapacitet og vedkommendes afregning. Figuren indikerer, at styring og planlægning efter kapacitet ikke er fyldestgørende, da afregningen for en kapacitet på fx 0,25 svinger mellem kr og kr årligt. Med det gældende antal kapaciteter er der i Region Syddanmark i gennemsnit borgere pr. kapacitet ved indgangen af På baggrund af befolkningsfremskrivningerne vises i nedenstående tabel, hvorledes forholdet mellem kapacitet og borgere vil udvikle sig kommunevis, såfremt der ikke sker nogen ændring i antallet af kapaciteter. Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere pr. kapacitet Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg/Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Der ses en meget stor spredning i dækningen af fysioterapi målt i antal kapaciteter kommunerne imellem. For Langeland, Tønder og Ærø kommuner vil befolkningsudviklingen betyde, at borger/kapacitet raten falder med 5 %. Omvendt gælder for Kolding, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Vejen og Vejle kommuner, at borger/kapacitetsforholdet vil stige med mindst 5 %. Spredningen kommunerne imellem er fra til borgere pr kapacitet i Den spredning øges i 2020 til at være mellem og Der synes således ikke at være en trend, der på sigt udjævner antallet af borgere pr. kapacitet på tværs af den demografiske udvikling i de enkelte kommuner, fordi Langeland og Ærø kommuner i forvejen har nogle af de laveste antal indbyggere pr. kapacitet, mens det typisk forholder sig modsat for de kommuner, der allerede ligger væsentligt over regionsgennemsnittet. Ovenstående skal ses med udgangspunkt i, at der ikke flyttes ydernumre eller kapaciteter på tværs af kommunegrænser. Efter ansøgning til samarbejdsudvalget er det muligt at flytte kapacitet til en anden kommune. Afhængig af hvilke kommuner, det drejer sig om, vil det have større eller mindre indflydelse på dækningen. Når Tabel formodentlig er robust i sin fremskrivning, beror det på det faktum, at der historisk er flyttet meget få kapaciteter mellem kommunerne

180 4.2. Udmøntning af kommende ydernumre i planperioden I vurderingen af det fremtidige kapacitetsbehov på fysioterapiområdet i Region Syddanmark er inddraget en række faktorer. Det er bl.a. undersøgt, hvor mange indbyggere, der gennemsnitligt er pr. kapacitet i de enkelte kommuner. Det har vist sig, at der er store forskelle på antallet af indbyggere pr. kapacitet og derudover er der blandt kommunerne store forskelle i forbruget af fysioterapi (jf. kap. 9). Et lille forbrug af ydelser kunne indikere, at adgangen til fysioterapi er begrænset. Forskellen mellem antal borgere pr. kapacitet kommunerne imellem vil tilmed øges de kommende år. Sammenligner man udgifterne til fysioterapi pr. indbygger i de 5 regioner, kommer Region Syddanmark ud som den region, der har den næst laveste udgift til fysioterapi pr. indbygger (uddybes i afsnit 9.1). Kapaciteten i regionen har været status quo gennem mange år på trods af, at antallet af patienter og henvisninger generelt er steget. Der er i alt 110 fysioterapeuter uden overenskomst i regionen, heraf 57 i tilknytning til private virksomheder (f.eks. hos kiropraktor, motionscenter og lign.) og 53 er etableret i klinik uden ydernummer. Ud fra en samlet vurdering af ovenstående anbefales, at der i den kommende planperiode sker en jævn, løbende udvidelse af den eksisterende kapacitet indenfor de til rådighed værende økonomiske rammer. Det foreslås, at der primært af harmoniseringshensyn - udmøntes i alt 4 ydernumre (1 årligt) i henhold til en prioriteret liste over kommunerne.. Prioriteringslisten udarbejdes ud fra en vurdering af følgende kriterier: - Antal indbyggere pr. kapacitet, jf. figur side 9 - Udgiften pr. sikret sammenholdt med antal indbyggere pr. kapacitet, jf. figur 9.1.3, side 83 - Afstand til nærmeste fysioterapeutiske tilbud og hensynet til noget at vælge imellem (under hensyntagen til bosætningsmønster og omsætningsmulighed) Antallet af indbyggere pr. kapacitet kommunevis varierer mellem og i Region Syddanmark. Et højt antal borgere pr. kapacitet vil umiddelbart lede til den vurdering, at der kan være begrænsninger i adgangen til fysioterapi. Udgiften pr. sikret indikerer muligheden for at komme til fysioterapi, da man for at få tilskud skal visiteres og dermed dokumentere et behov. Sammenholder man de to ovenstående indikatorer vil tolkningen være, at en kommune med højt antal borgere pr. kapacitet og lave udgifter pr. sikret vil have behov for yderligere kapacitet i fysioterapien. En kommune med et højt antal borgere pr. kapacitet og høje udgifter pr. sikret synes at have et tilbud i praksissektoren, som på grund af patientsammensætning, lokalisering, arbejdsdeling etc., fortsat kan holde trit med efterspørgslen. En kommune med et lavt antal borgere pr. kapacitet og høje udgifter pr. sikrede borgere synes at have en let adgang til fysioterapeutiske praksis. Overenskomstens kontrolstatistik og økonomiprotokollat sikrer i dette tilfælde, at den enkelte patient ikke overbehandles, og der afholdes unødige udgifter. Udgiftsniveauet styres i dette tilfælde mest af en relativ lav henvisningstærskel. Vanskeligst tolkbart er kommuner med få indbyggere pr. kapacitet og få udgifter pr. sikret. Umiddelbart ville en sådan kommune forventes at have en meget sund befolkning med lav efterspørgsel på fysioterapeutiske ydelser. Afstand til nærmeste fysioterapeutiske tilbud og hensynet til det frie valg for patienten, skal ses i sammenhæng med placeringen af de nuværende kommunale tilbud og praksis således som de illustreres kommunevis i kapitel 6. Hver enkel markering er ikke udtryk for et altomfattende tilbud til borgerne, men en indikation på afstanden fra borgerne til fysioterapi. Hertil skal man lægge en vurdering af, om bosætningen er meget lille i et område samt en eventuel yders mulighed for at kunne drive en bæredygtig praksis alternativ et rentabelt kommunalt tilbud. Prioriteringen af afstand skal ses i sammenhæng med ønsket om bæredygtige klinikker og vil blive lagt til grund ved beslutningen i samarbejdsudvalget, når de konkrete ansøgninger behandles. Med baggrund i ovenstående og opgørelsen over borgere pr. kapacitet i de enkelte kommuner (tabel 4.1.1) peges der i prioriteret rækkefølge på nedenstående kommuner som havende det største behov for oprettelse af yderligere kapacitet i fysioterapien

181 Tabel Anbefalede nye kapaciteter Prioritet Kommune 1 Faaborg-Midtfyn 2 Vejle 3 Fredericia 4 Kolding 5 Middelfart 6 Aabenraa 7 Esbjerg Det foreslås, at forslaget til udvidelsen hvert år forelægges regionsrådet og den pågældende kommune i forbindelse med budgetlægningen. I 2011 stilles forslag om udbud af et ydernummer i den kommune, der står nummer 1 på prioriteringslisten. I 2012 udbydes et ydernummer i den kommune, der står nummer 2 på listen og så fremdeles i årene 2013 og Udmøntning kan ske efter tilslutning til udvidelsen i både regionsrådet og den pågældende kommune. Det anbefales endvidere, at der i planperioden tillige kan ske udmøntning af i alt 4 ydernumre (1 årligt) på baggrund af en konkret, kommunal planlægning og ansøgning efter enighed mellem samarbejdsudvalget, regionsrådet og kommunen. Eksempelvis finder man i en kommune frem til, at der er behov for at få løst opgaver i praksis og som følge deraf, er der behov for et ekstra ydernummer. Dette bringes for samarbejdsudvalget og regionsrådet, som beslutter, hvorvidt der skal udbydes et ydernummer i den pågældende kommune. Såfremt der ikke indkommer ønsker fra kommunerne, placeres ydernumrene i puljen til senere udmøntning efter beslutning i samarbejdsudvalget, regionen og en konkret kommune. De nye ydernumre vil dække såvel den praksisrelaterede fysioterapi som ridefysioterapi. Udmøntningen af nynedsættelser beror på de økonomiske rammer i regionen og kommunerne, idet der er indgået en aftale om genopretning af den danske økonomi, som forudsætter nulvækst i den offentlige sektor i

182 Kapitel 5: Samarbejdsrelationer omkring fysioterapeutiske praksis Det er vigtigt for opnåelse af gode og sammenhængende patientforløb, at fysioterapeuterne indgår i et samarbejde med de øvrige relevante behandlere omkring borgeren/patienten. De praktiserende fysioterapeuter har i dag et bredt samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner og sundhedsfaglige aktører, men med et forskelligt omfang, som vises i nedenstående: Område Almen praksis Samarbejde De praktiserende fysioterapeuter modtager elektroniske henvisninger via henvisningshotellet. Langt den overvejende del af henvisningerne kommer fra de praktiserende læger i lokalområdet, som er de nærmeste samarbejdspartnere. Ligeledes kommunikerer fysioterapeuten til almen praksis med elektroniske epikriser eller korrespondancer. Kommunikationen er uproblematisk, men pilotprojekter har vist at der et potentiale i at højne både kvantitet og kvalitet af begge dele. Sekundær sektor Hospitalssektoren kan henvise direkte til praktiserende fysioterapeuter, men gør det i dag kun i begrænset omfang. Mere perifere samarbejdspartnere er kiropraktorer, speciallæger, hospitalsafdelinger, træningscentre med flere. Samarbejdet her er kun formaliseret få steder i regionen. Primær sektor De fleste kommuner i regionen har etableret et samarbejdsorgan med de praktiserende fysioterapeuter og den kommunale forvaltning. Samarbejdsformen er forskellig fra kommune til kommune, og organiseringen af netværket varierer en del fra få årlige orienterende møder til udlicitering af hele den kommunale genoptræning til praktiserende fysioterapeut. Der er endnu kun meget sparsom elektronisk kommunikation mellem fysioterapeutisk praksis og kommunernes træningsafdelinger eller plejesektor. En del praktiserende fysioterapeuter og især de mobile fysioterapeuter behandler borgere i deres eget hjem eller på kommunale institutioner. Her er et godt samarbejde med det øvrige personale oftest i praktiske forhold om den enkelte borger og mindre udbredt på et overordnet plan. Der er nogle udfordringer i forhold til kommunernes dobbeltrolle og sammenfald i lovgivning i den vederlagsfrie fysioterapi, som kræver et fortsat samarbejde for at finde pragmatiske løsninger i hverdagen til gavn for borgeren. Uddannelsessektor Flere klinikker i regionen har samarbejde med henholdsvis UC Syddanmark og UC Lillebælt om klinisk undervisning af studerende. Samarbejdet er væsentligt udbygget i de senere år og bidrager til at opretholde uddannelsesstedernes basering i professionen. Gensidig vidensudveksling er et andet væsentligt aspekt i samarbejdet. Antallet af praktiksteder hos praktiserende fysioterapeuter er begrænset. Uddannelsen er dog omlagt i 2008, således den er modulbaseret og dette stiller krav til de kliniske uddannelsessteder om efteruddannelse som klinisk vejleder på de 3 sidste moduler. Der er derfor behov for at udvikle uddannelsestilbud om dette, der er attraktive nok for de praktiserende fysioterapeuter. Kortlægningen viser at der er behov for at sætte samarbejdet mere på dagsorden i forhold til, at de praktiserende fysioterapeuter er en integreret brik i samspillet omkring at skabe det sammenhængende sundhedsvæsen i Region Syddanmark

183 5.1. Udfordringer på området for vederlagsfri fysioterapi Ved overdragelse af den vederlagsfri fysioterapi fra Region Syddanmark til kommunerne i regionen i august 2008 opstod det første kommunale praksisområde. Der er nogle strukturelle og organisatoriske udfordringer for alle parterne omkring fysioterapiområdet. De strukturelle og organisatoriske udfordringer er: - Der mangler en koordinering og revidering mellem overenskomst, Sundhedsloven og Lov om social service og dertil hørende vejledninger m.m. - Borgeren har et frit valg til selv at vælge fysioterapeut. - Læger i praksissektoren og i sygehusregi kan henvise til vederlagsfri fysioterapi. - Kommunerne kan oprette et vederlagsfrit fysioterapeutisk tilbud men kan ikke henvise til tilbuddet. - Fora for koordinering og dialog mellem parterne er ikke bredt forankret i regionen. Ovennævnte problemstillinger har givet udfordringer i forhold til udarbejdelsen af Region Syddanmarks Praksisplan for fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi Udfordringer i det fremtidige samarbejde I udformningen af praksisplanen er der nogle udfordringer i forhold til en effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer jf. LEON-princippet, som relaterer sig til lovgivningen og overenskomsterne. Udfordringerne belyses i det efterfølgende og fungerer som fokuspunkter for alle involverede parter i praksisplanperioden Borgerens frie valg En borger får en henvisning til vederlagsfri fysioterapi af sin egen læge, idet borgeren har en kronisk lidelse, som er indeholdt på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste for vederlagsfri fysioterapi. Med henblik på at sikre så god en vejledning af patienten som mulig, skal de henvisende læger have stillet oplysninger om de relevante tilbud til rådighed, så borgeren kan tage sit valg på bedst tænkelig vis. Oplysninger stilles til rådighed via visinfosyd.dk for kommuner og praksis i Region Syddanmark Sammenfald mellem vederlagsfri fysioterapi (Sundhedslovens 140a) og vedligeholdelsestræning (Lov om social service 86, stk. 2) Udfordringen for almen praksis, de praktiserende fysioterapeuter og kommunerne er, at der er sammenfald på flere områder mellem Sundhedsloven og Serviceloven. Herved skabes nogle uklare snitflader, og der opstår et behov for en øget koordinering af alle involverede parter, så de tilbud borgeren gives ikke dublerer men komplementerer hinanden. Formålet med vederlagsfri fysioterapi er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner, jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

184 Formålet med vedligeholdelsestræning er at forhindre funktionstab og fastholde det hidtidige funktionsniveau, jf. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Det kan konkluderes, at der er et betydeligt sammenfald i formålet med indsatsen. Personkredsen for vederlagsfri fysioterapi er fastlagt af Sundhedsstyrelsen og defineret med udgangspunkt i en diagnoseliste samt en funktionsnedsættelsesbeskrivelse. Tilbud om vedligeholdelsestræning gives til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Personkredsen for vedligeholdelsestræning kan altså omfatte personkredsen for vederlagsfri fysioterapi Henvisningspraksis Sundhedslovens 140 og overenskomsterne på fysioterapiområdet Henvisningen til genoptræning efter udskrivning fra et sygehus sker på baggrund af et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Jf. overenskomsterne på fysioterapiområdet gives tilskud til fysioterapi i praksissektoren efter lægehenvisning, uafhængigt af om lægen er ansat i almen praksis eller på et sygehus. Der er mellem Region Syddanmark og kommunerne udarbejdet en vejledning for Snitflade mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning efter sundhedsloven 140 i Region Syddanmark. Vejledningen er et bilag til grundaftalen om genoptræning. Det fremgår af vejledningen, at det er regionens opgave at tilbyde behandling, kontroller, instruktioner og vurderinger, og der skal for disse indsatser ikke udarbejdes en genoptræningsplan. Kommunerne oplever efter strukturreformen en ændret henvisningsadfærd, som indebærer at kommunerne modtager et stort antal genoptræningsplaner for borgere med kroniske og/eller smerterelaterede lidelse. Spørgsmålet om hvorvidt disse borgere har et reelt genoptræningsbehov, er genstand for drøftelser imellem kommuner og regionen Kommunernes dobbeltrolle Kommunerne har fået myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi og mulighed for at oprette kommunale vederlagsfri fysioterapeutiske tilbud jf. lovgivningen, dog uden henvisningsret. Den praktiserende fysioterapeut med et ydernummer har i overenskomsterne en forpligtigelse til at udføre både almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. Den vederlagsfri fysioterapi udgør i gennemsnit ca. 40 % af indtjeningen. Kommunerne i Region Syddanmark giver klart udtryk for i spørgeskemaundersøgelsen (efterår/vinter ), at en stor del af kommunerne ikke har planer om at oprette konkurrerende tilbud, da kommunen i sidste ende selv skal dække udgiften til den vederlagsfri fysioterapi. Af Sundhedsstyrelsens vejledning fremgår, at nogle patientgrupper særligt børn og ældre på plejecentre - ofte har komplekse behov, som rækker udover den fysioterapeutiske tilbud i praksis. Disse forløb bør foregå i et tæt tværfagligt samarbejde i kommunalt regi. De praktiserende fysioterapeuter og de kommunale fysioterapeuter har komplementære kompetencer, som dog benyttes forskelligt afhængigt af deres arbejdsfelt, prioriteringer og fokus, illustreret i nedenstående figur. Dette skal udnyttes til borgernes bedste for at sikre den bedst mulige sammenhæng og helhed i vurdering, visitation, behandling, evaluering, kommunikation og samarbejde. På denne måde forbliver kommunen en samarbejdspartner og ikke konkurrent for de praktiserende fysioterapeuter

185 Figur Praktiserende fysioterapeuter Kommunale fysioterapeuter 5.3. Vision for samarbejde Visionen for samarbejde er at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorerne, hvor målet er at mindske snitfladeproblematikkerne, samt øge det tværsektorielle samarbejde og dialogen imellem samarbejdspartnerne for fysioterapi i Region Syddanmark Anbefalinger for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende fysioterapeuter Det fremgår af Protokollatet vedrørende samarbejde, koordination og kvalitetssikring mellem praktiserende fysioterapeuter og andre områder i sundhedsvæsenet 1, at parterne er enige om, at regionerne og kommunerne blandt andet har til opgave at: Fremme, at der etableres en dialog på kommuneniveau med de praktiserende fysioterapeuter om indholdet og omfanget af de fysioterapeutiske tilbud set i forhold til behovet for kapacitet og valgmuligheder, jf. praksisplanen, fremme samarbejde og koordination mellem praktiserende fysioterapeuter og praktiserende læger samt relevante samarbejdspartnere i øvrigt, indsamle og vedligeholde information og viden om tilbuddet hos de praktiserende fysioterapeuter i regionen, blandt andet om adgangsforhold, klinikudstyr og tilbud til patienter med specielle behandlingsbehov og formidle denne viden til relevante dele af den øvrige sundhedssektor samt til borgerne, fremme, og understøtte kvalitetsudviklingsprojekter, herunder tværsektorielle projekter, opbygge og vedligeholde løbende tværsektoriel kommunikation eksempelvis i form af informationsmøder og skriftlig information om nye faglige tiltag, og fremme mulighederne for forskning vedrørende fysioterapi, herunder forskning der går på tværs af sektorgrænserne 1 Overenskomst om Fysioterapi, august

186 Kapitel 6: Kommunegennemgang I det følgende vises dels resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse af fysioterapien således, som den vurderes af kommunerne i Region Syddanmark. Herefter følger en konkret gennemgang af fysioterapien i hver af de 22 kommuner Kommunernes vurdering af fysioterapiområdet jf. spørgeskemaundersøgelse I efteråret 2009 er der foretaget en undersøgelse vedrørende fysioterapi i kommunerne i Region Syddanmark. 18 kommuner har afgivet svar på alle spørgsmål i undersøgelsen. Fire kommuner har svaret på fire ud af ti spørgsmål Vederlagsfri fysioterapi Efter sundhedslovens 140 a stk. 2 har kommunerne mulighed for at tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner. 3 af de 22 kommuner i Region Syddanmark har på spørgeskemaundersøgelsens tidspunkt etableret tilbud om vederlagsfri fysioterapi ved egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. 7 af de 22 kommuner overvejer inden for en to års periode at etablere tilbud. De øvrige 12 kommuner har enten besluttet ikke at etablere tilbud eller ikke stilling til muligheden for at etablere tilbud. De etablerede eller overvejede vederlagsfrie tilbud er primært etableret på kommunernes egne institutioner, men nogle kommuner har indgået aftale med andre kommuners institutioner eller private institutioner. Tilbuddene omfatter primært holdtilbud. En del kommuner planlægger i fremtiden at etablere vederlagsfri tilbud på børneområdet Vurdering af de privatpraktiserende fysioterapeuter kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi Generelt er vurderingen fra kommunerne, at kapaciteten hos de praktiserende fysioterapeuter vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. 14 ud af 18 kommuner i Region Syddanmark oplever en passende kapacitet. Fire kommuner i Region Syddanmark angiver, at de oplever en manglende kapacitet. Fire kommuner har ikke besvaret spørgsmålet Samarbejde med de praktiserende fysioterapeuter 9 ud af de 18 kommuner i Region Syddanmark, der har besvaret spørgsmålet, har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter. I 3 kommuner er et samarbejde under etablering. I 6 kommuner er der ikke etableret et samarbejde. Fire kommuner har ikke besvaret spørgsmålet. 22 % af de 18 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, samarbejder med de praktiserende fysioterapeuter om genoptræning, 11 % om vedligeholdende træning, 17 % om vederlagsfri fysioterapi, 6 % om rehabilitering og 6 % om sundhedsfremme/forebyggelse. Samarbejdet relaterer sig primært til målgrupperne: Børn, ældre medborgere samt borgere med kroniske sygdomme. Kommunerne ser især udviklingsmuligheder i samarbejdet med praksis i forhold til genoptræning og vederlagsfri fysioterapi, mens en mindre andel ser udviklingsmuligheder inden for rehabilitering,

187 vedligeholdende træning samt forebyggelse/sundhedsfremme. Disse udviklingsmuligheder relaterer sig især til målgrupperne børn og borger med en kronisk sygdom Afgrænsningsproblematikker 11 ud af de 18 kommuner i Region Syddanmark, der har besvaret spørgsmålet, oplever ikke, at der er generelle afgrænsningsproblematikker i forhold til vederlagsfri fysioterapi og genoptræning/ vedligeholdelsestræning (efter Lov om social service). Syv kommuner angiver, at de oplever snitfaldeproblematikker i forhold til snitfladen mellem vederlagsfri fysioterapi og vedligeholdelsestræning. Fire kommuner har ikke besvaret spørgsmålet. Snitflade er lidt uklar, hvad angår vederlagsfri fysioterapi og vedligeholdelsestræning. Den vedligeholdende træning og den vederlagsfri fysioterapi lapper meget over hinanden. Citat 13 ud af de 18 kommuner i Region Syddanmark, der har besvaret spørgsmålet, oplever ikke, at der er generelle afgrænsningsproblematikker i forhold til praksissektoren og genoptræning (genoptræningsplaner efter sundhedsloven). Fem af kommunerne angiver, at de oplever snitfladeproblematikker i relation til borgere, som før kommunalreformen blev trænet/behandlet i praksis, men i stedet nu modtager en genoptræningsplan. Der opleves uklarhed om, hvorvidt disse borgere opfylder lovgivningens krav for at modtage genoptræning af Sundhedslovens 140. Fire kommuner har ikke besvaret spørgsmålet. Der mangler en snitfladeafgrænsning. Kommunen ser borgere med GOP (genoptræningsplan, red.), der før reformen modtog behandling/træning i praksis med egenbetaling. Citat Konklusionen af undersøgelsen blandt kommunerne vedrørende fysioterapiområdet viser, at Kun få kommuner har etableret egne tilbud om vederlagsfri fysioterapi, men at flere kommuner indenfor de næste to år planlægger at etablere egne tilbud. Størstedelen af kommunerne vurderer, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Der i godt halvdelen af kommunerne er etableret eller planlagt etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter. Kommunerne oplever snitfladeproblematikker i relation til o Vederlagsfri fysioterapi og vedligeholdelsestræning o Fysioterapi og genoptræning efter udskrivning fra et sygehus Kommunegennemgang Praksisplanen udarbejdes på grundlag af en praksisbeskrivelse af den eksisterende kapacitet i fysioterapipraksis i regionen og en beskrivelse af de kommunale tilbud til vederlagsfri fysioterapi jf. overenskomsten. Kommunerne i Region Syddanmark er forskelligartede både på organisering og opgaveløsning i forhold til træningsområdet og den privatpraktiserende fysioterapeutiske praksis. Dette afspejler sig i kortene over de enkelte kommuner, hvor både de praktiserende fysioterapiklinikker enkelt og flermandskliniker - og forskellige kommunale træningstilbud, gående fra vedligeholdende træning til genoptræning, er fysisk placeret. Dog vises der ikke noget om omfanget af tilbuddene, ligesom der ikke kan trækkes en pendant mellem ressourcerne i kommunalt regi og kapacitetsbegrebet i praksissektoren. Tallene i firkanterne på kortene er udtryk for antal personer i den pågældende praksis. Kommunernes opgørelse giver kun en vurdering af deres tilbud. De aktuelle tilbud kan ses på VisInfoSyd.dk, og kortene giver et overblik over den fysiske placering af udbuddet af fysioterapeutiske ydelser i den enkelte kommune

188 Assens Kommune

189 I Assens Kommune er der 6 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 22 fysioterapeuter ydernummer i Assens Kommune med en samlet kapacitet på 11,49. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Lindealle Tommerup 2 5 3,99 Skelvej Assens 0 5 2,50 Søndergade Aarup 0 3 1,00 Trunderupvej 2 A 5683 Haarby 1 4 2,50 Østergade 11 h 5492 Vissenbjerg 1 0 1,00 Østergaardsvej Haarby 0 1 0,50 11,49 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke etableret supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner

190 Billund Kommune

191 I Billund Kommune er der 3 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 10 fysioterapeuter ydernummer i Billund Kommune med en samlet kapacitet på 5,50. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Over 30 Adresse Postnr. Postdistrikt timer Under 30 timer Samlet kapacitet Kløvervej Billund 1 2 2,00 Søndre Boulevard Grindsted 1 0 1,00 Vestergade Grindsted 0 6 2,50 5,50 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen har besluttet ikke at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er for lille. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

192 Esbjerg Kommune

193 I Esbjerg Kommune er der 8 fysioterapeutiske klinikker med i alt 42 fysioterapeuter. 40 fysioterapeuter har ydernummer i Esbjerg Kommune med en samlet kapacitet på 21,00. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Idræts Alle Bramming 1 5 3,00 Jyllandsgade 79 C,st 6700 Esbjerg 1 6 3,50 Niels Juels Gade Esbjerg 2 0 2,00 Norgesgade 44, Esbjerg 0 5 2,50 Nygårdsvej Esbjerg 2 0 2,00 Storegade Esbjerg 0 8 2,50 Strandbygade 61, Esbjerg 0 4 2,00 Tangevej Ribe 0 8 3,50 21,00 Det anbefales, at Esbjerg Kommune tilføres en kapacitet på 1,0 i planperioden, såfremt der ikke sker udmøntning i en eller flere af de første 4 prioriterede kommuner. Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke etableret supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner

194 Fanø Kommune

195 I Fanø Kommune er der 1 fysioterapeutisk klinik. I alt har 1 fysioterapeut ydernummer i Fanø Kommune med en samlet kapacitet på 1,00. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Strandslippe Fanø 1 0 1,00 1,00 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke taget stilling til muligheden for at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

196 Fredericia Kommune

197 I Fredericia Kommune er der 4 fysioterapeutiske klinikker med i alt 14 fysioterapeuter. 10 fysioterapeuter har ydernummer i Fredericia Kommune med en samlet kapacitet på 7,50. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Danmarksgade Fredericia 0 3 1,00 Dronningensgade Fredericia 2 1 2,50 Egeskovvej 29,1. tv Fredericia 0 1 0,50 Norgesgade Fredericia 0 7 3,50 7,50 Det anbefales, at Fredericia Kommune tilføres en kapacitet på 1,0 i planperioden. Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen planlægger indenfor 2 år at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Overvejelserne drejer sig om et hold for borgere med en neurologisk sygdom (3 timer/uge) samt et hold for borgere med en gigtsygdom (3 timer/uge). Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

198 Faaborg-Midtfyn Kommune

199 I Faaborg-Midtfyn Kommune er der 5 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 15 fysioterapeuter ydernummer i Faaborg-Midtfyn Kommune med en samlet kapacitet på 7,50. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Algade Ringe 1 0 1,00 Jernbanegade Ringe 0 5 2,00 Odensevej 47 A 5600 Faaborg 0 5 2,50 Stationsvej 10 B 5792 Årslev 0 3 1,00 Vestergade 40 A 5600 Faaborg 1 0 1,00 7,50 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Det anbefales, at Faaborg-Midtfyns Kommune tilføres en kapacitet på 1,0 i planperioden. Kommunal fysioterapi Kommunen har besluttet ikke at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er for lille. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

200 Haderslev Kommune

201 I Haderslev Kommune er der 5 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 15 fysioterapeuter ydernummer i Haderslev Kommune med en samlet kapacitet på 11,00. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Benediktevej Vojens 0 3 1,50 Egedal Haderslev 1 0 1,00 Elmegade Vojens 1 3 2,50 Nørregade Haderslev 2 0 2,00 Nørregade 38,D 6100 Haderslev 3 2 4,00 Ryes Møllevej Haderslev 1 0,50 11,50 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen overvejer at oprette tilbud der er komplementære til de praktiserende fysioterapeuters tilbud. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har ikke etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

202 Kerteminde Kommune

203 I Kerteminde Kommune er der 3 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 15 fysioterapeuter ydernummer i Kerteminde Kommune med en samlet kapacitet på 5,99. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Nørregade Munkebo 0 7 2,00 Odensevej Langeskov 0 5 1,99 Skolegade Kerteminde 1 2 2,00 5,99 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen har besluttet ikke at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

204 Kolding Kommune

205 I Kolding Kommune er der 7 fysioterapeutiske klinikker med i alt 21 fysioterapeuter. 21 fysioterapeuter har ydernummer i Kolding Kommune med en samlet kapacitet på 15,50. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Frejasvej Kolding 0 2 1,00 Jernbanegade 5, Kolding 5 3 6,50 Kongensgade Christiansfeld 1 1 1,50 Reinholdts Bakke Lunderskov 1 0 1,00 Saxovej Kolding 1 3 2,50 Sydbanegade 2 B,2tv 6000 Kolding 2 0 2,00 Torvet Vamdrup 0 2 1,00 15,50 Det anbefales, at Kolding Kommune tilføres en kapacitet på 1,0 i planperioden. Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen planlægger indenfor 2 år at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Overvejelserne går på tilbud indenfor kategorien progredierende lidelser, som holdtilbud, der er træningsrelateret og ikke behandlingsrelateret. Kommunen har endnu ikke forholdt sig til kapacitet og indhold. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er for lille. Der er lang ventetid på mobilfysioterapi. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

206 Langeland Kommune

207 I Langeland Kommune er der 2 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 7 fysioterapeuter ydernummer i Langeland Kommune med en samlet kapacitet på 4,50. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Nørrebro Rudkøbing 0 5 2,50 Torvet Rudkøbing 2 0 2,00 4,50 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke taget stilling til muligheden for at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

208 Middelfart Kommune

209 I Middelfart Kommune er der 3 fysioterapeutiske klinikker med i alt 17 fysioterapeuter. 16 fysioterapeuter har ydernummer i Middelfart Kommune med en samlet kapacitet på 6,49. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Algade Ejby 0 5 1,49 Jernbanegade Middelfart ,00 Teglgårdsparken 100, Middelfart 0 2 1,00 6,49 Det anbefales, at Middelfart Kommune tilføres en kapacitet på 1,0 i planperioden, såfremt der ikke sker udmøntning i en eller flere af de første 4 prioriterede kommuner.. Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen planlægger indenfor 2 år at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Kommunen forventer at igangsætte hold på børneområdet, men afventer en udredning. Kommunen forventer at iværksætte hold på voksenområdet, med fokus på borgere med hemiplegi. Dette planlægges i Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

210 Nordfyns Kommune

211 I Nordfyns Kommune er der 4 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 19 fysioterapeuter ydernummer i Nordfyns Kommune med en samlet kapacitet på 6,50. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Jyllandsvej Bogense 0 4 1,00 Toftekær Søndersø 0 6 1,50 Ørkebyvej Otterup 0 7 3,00 Ørritslevvej Søndersø 0 2 1,00 6,50 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke taget stilling til muligheden for at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

212 Nyborg Kommune

213 I Nyborg Kommune er der 4 fysioterapeutiske klinikker med i alt 10 fysioterapeuter. 9 fysioterapeuter har ydernummer i Nyborg Kommune med en samlet kapacitet på 5,50. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Baggersgade 7 B 5800 Nyborg 1 0 1,00 Kirkegade Nyborg 0 3 1,50 Svendborgvej Ullerslev 0 1 0,50 Vestervoldgade Nyborg 0 5 2,50 5,50 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen har besluttet ikke at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

214 Odense Kommune

215 I Odense Kommune er der 18 fysioterapeutiske klinikker med i alt 70 fysioterapeuter. 66 fysioterapeuter har ydernummer i Odense Kommune med en samlet kapacitet på 39,97. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Christiansgade Odense C 2 4 3,50 Freysvænget Odense V 0 1 0,50 Faaborgvej 2 A 5250 Odense SV 3 2 4,00 Hunderupvej Odense C 0 4 2,00 Købkesvej Odense M 1 0 1,00 Lindeallé Odense M 0 8 2,00 Mågebakken Odense SV 0 1 0,50 Næsbyhovedvej Odense N 1 2 2,00 Sejerskovvej Odense S 5 1 5,50 Skt. Anne Plads 2, Odense C 1 1 1,50 Skt. Anne Plads 4, Odense C 1 0 1,00 Skt. Knuds Kirkestr Odense C 0 3 0,99 Stenhuggervej Odense M 2 4 3,00 Søndermarken Odense NV 1 0 1,00 Uglevangen Odense NV 1 0 1,00 Vestergade 11, Odense C 4 2 5,00 Vestre Stationsvej Odense C ,48 Ørbækvej Odense SØ 0 1 0,50 39,47 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke taget stilling til muligheden for at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

216 Svendborg Kommune

217 I Svendborg Kommune er der 7 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 26 fysioterapeuter ydernummer i Svendborg Kommune med en samlet kapacitet på 13,50. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Assensvej Stenstrup 1 1 1,50 Blåbærvænget Svendborg 0 2 1,00 Kogtvedvej Svendborg 0 5 1,50 Skattergade 1 A 5700 Svendborg 0 4 1,50 Skolevej Hesselager 0 4 2,00 Toldbodvej Svendborg 3 4 5,00 Willemoesvej Svendborg 0 2 1,00 13,50 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke taget stilling til muligheden for at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har ikke planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

218 Sønderborg Kommune

219 I Sønderborg Kommune er der 9 fysioterapeutiske klinikker med i alt 24 fysioterapeuter. 23 fysioterapeuter samt 1 ledig kapacitet har ydernummer i Sønderborg Kommune med en samlet kapacitet på 17,50. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Over 30 Adresse Postnr. Postdistrikt timer Under 30 timer Samlet kapacitet B.S.Ingemanns Vej 12A 6400 Sønderborg 2 2 3,00 Bøffelkobbelvej Sønderborg 1 0 1,00 Jernbanegade 46, Sønderborg 2 2 3,00 Katforte Sønderborg 2 2 3,00 Kettingvej Augustenborg 1 1 1,50 Kongevej Sønderborg 1 2 2,00 Mads Clausens Vej Nordborg 0 3 1,00 Ulsnæs Gråsten 1 0 1,00 Østerhaven 2, Nordborg 2 0 2,00 17,50 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen planlægger indenfor 2 år at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Overvejelserne drejer sig om oprettelse af et bassin tilbud (hold) for borgere med Morbus Bechterew. Tilbuddet overvejes oprettet ved en privat institution. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

220 Tønder Kommune

221 I Tønder Kommune er der 5 fysioterapeutiske klinikker med i alt 16 fysioterapeuter. 15 fysioterapeuter har ydernummer i Tønder Kommune med en samlet kapacitet på 8,50. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Idrætsvej Løgumkloster 0 2 1,00 K Svendsdattervej Højer 0 1 0,50 Nørre Skærbækvej Skærbæk 0 4 1,50 Pionér Allé Tønder 1 5 3,50 Vestergade Toftlund 1 2 2,00 8,50 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen har etableret supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi ved en privat institution. Det drejer sig om et holdbaseret bassintilbud til borgere med Morbus Bechterew. Kommunen har regelmæssige møder med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

222 Varde Kommune

223 I Varde Kommune er der 7 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 26 fysioterapeuter ydernummer i Varde Kommune med en samlet kapacitet på 10,50. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Bredgade Nørre Nebel 0 4 1,50 Frisvadvej Varde 0 3 1,00 Jernbanegade 5 B 6753 Agerbæk 0 3 1,50 Nørregade Ølgod 0 3 1,50 Strandvejen Oksbøl 0 1 0,50 Vestergade Ansager 0 1 0,50 Vestre Landevej Varde ,00 10,50 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen har etableret supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på kommunens egen institution. Det drejer sig om et tilbud til børn (holdbaseret og individuel træning). Kommunen har opstillet principper for at udbyde yderligere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Kommunen har kortlagt de samlede tilbud. Kortlægningens konklusion er, at kommunen generelt er dækket godt ind

224 Vejen Kommune

225 I Vejen Kommune er der 6 fysioterapeutiske klinikker med i alt 15 fysioterapeuter. 15 fysioterapeuter har ydernummer i Vejen Kommune med en samlet kapacitet på 9,50. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Jels Vestergade Rødding 2 0 2,00 Kongevej Rødding 1 2 2,00 Nørregade Vejen 1 0 1,00 Nørregade Vejen 0 1 0,50 Plantagevej 2 B 6600 Vejen 0 4 2,00 Skolegade Brørup 0 4 2,00 9,50 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen planlægger indenfor 2 år at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har ikke planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

226 Vejle Kommune

227 I Vejle Kommune er der 8 fysioterapeutiske klinikker med i alt 28 fysioterapeuter. 27 fysioterapeuter har ydernummer i Vejle Kommune med en samlet kapacitet på 17,50. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Aftensang 29 B 6040 Egtved 1 1 1,50 Grønnegade Vejle ,00 Havrebakken Give 3 0 3,00 Kathrinelund 1, Jelling 0 3 1,00 Lien Børkop 1 2 2,00 Rådhustorvet 4,1. tv Vejle 3 0 3,00 Strandvejen 72 D 7120 Vejle Øst 0 2 1,00 Damhaven Vejle 1 0 1,00 17,50 Det anbefales, at Vejle Kommune tilføres en kapacitet på 1,0 i planperioden. Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen har etableret og planlægger indenfor 2 år at etablere supplerende yderligere tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Der er oprettet tilbud til børn og voksne. Den samlede kapacitet er 23 timer/uge. Tilbuddene er alle holdbaserede. Der er oprettet to forskellige børnehold; det ene tilbud er fysioterapi i træningslokale/klinik (10 timer/uge), og det andet tilbud er fysioterapi i bassin og i træningslokale/klinik (8 timer/uge). Tilbuddet til voksne er fysioterapi i træningslokale/klinik (5 timer/uge). Tilbuddene er oprettet ved kommunens egen institution, en anden kommunes institution og ved private institutioner. Overvejelserne om oprettelse af yderligere tilbud drejer sig om etablering af et hold til voksne (fysioterapi bassin og i træningslokale/klinik). Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen oplyser, at geografisk forekommer områder udenfor Vejle at være underrepræsenteret i forhold til ydernumre sammenlignet med praktiserende fysioterapeuter i oplandet og i forhold til andre kommuner af tilsvarende størrelse. Kommunen har planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

228 Ærø Kommune

229 I Ærø Kommune er der 1 fysioterapeutisk klinik. I alt har 3 fysioterapeuter ydernummer i Ærø Kommune med en samlet kapacitet på 2,00. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Møllevejen Marstal 1 2 2,00 2,00 Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke taget stilling til muligheden for at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er for lille. Kommunen har ikke planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

230 Aabenraa Kommune

231 I Aabenraa Kommune er der 8 fysioterapeutiske klinikker med i alt 18 fysioterapeuter. 18 fysioterapeuter har ydernummer i Aabenraa Kommune med en samlet kapacitet på 11,00. Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Centerpladsen Tinglev 1 3 2,50 Havretoften Aabenraa 0 1 0,50 Industrivej Aabenraa 0 5 2,50 Klinkbjerg 4 B 6200 Aabenraa 1 0 1,00 Lille Kolstrup Aabenraa 0 4 2,00 Nørregade Padborg 0 2 1,00 Østergade Rødekro 1 0 1,00 10,50 Det anbefales, at Aabenraa kommune tilføres en kapacitet på 1,0 i planperioden, såfremt der ikke sker udmøntning i en eller flere af de første 4 prioriterede kommuner. Tabel Borgere pr. kapacitet Borgere og fremskrevet befolkning Borgere pr. kapacitet Kommunal fysioterapi Kommunen planlægger indenfor 2 år at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Kommunen påtænker at etablere egne vederlagsfrie tilbud indenfor børneområdet og i forhold til progredierende sygdomme. Der vil primært være tale om holdtilbud. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

232 Kapitel 7: Beskrivelse af det fysioterapeutiske område 7.1. Fysioterapi under landsoverenskomsten Landsoverenskomsten rammer for fysioterapiområdet Fysioterapi tilbydes i både hospitalsregi, i praksissektoren og i kommunalt regi. Dette stiller særlige udfordringer med hensyn til koordinering og samarbejde. Praksisplanens anbefalinger gælder alene fysioterapeuter med ydernummer i praksissektoren, og overdragelsen af myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi fra regionerne til kommunerne gør processen med praksisplanlægning mere kompleks end i amternes tid. Udover de praktiserende fysioterapeuter med ydernummer er der private tilbud om fysioterapeutisk behandling uden overenskomst med sygesikringen og derfor uden tilskud fra det offentlige. Ifølge Danske Fysioterapeuter Region Syddanmark er der i alt 110 fysioterapeuter uden overenskomst i regionen, heraf 57 i tilknytning til private virksomheder (f.eks. hos kiropraktor, motionscenter og lign.) og 53 er etableret i klinik uden ydernummer. Fysioterapeuterne i praksissektoren yder både almindelig og vederlagsfri fysioterapi. Når de tilslutter sig overenskomsten for almindelig fysioterapi, tilslutter de sig samtidig overenskomsten for vederlagsfri fysioterapi. Kapaciteten vedrørende almindelig fysioterapi (regional) og vederlagsfri (kommunal) kan derfor ikke adskilles og må nødvendigvis ses i sammenhæng, fordi ændringer på det ene område har konsekvenser for kapacitet og aktivitet på det andet. Dette er baggrunden for, at der er behov for én fælles praksisplan for almindelig og vederlagsfri fysioterapi, som er indholdsmæssigt og økonomisk forpligtende for både regionen og kommunerne i regionen. Patienter henvist til vederlagsfri fysioterapi har frit valg mellem et tilbud i praksissektoren og et eventuelt kommunalt tilbud. I praksisplanen skal fremover beskrives de kommunale tilbud, herunder kapacitet og målgruppe, fordi udviklingen af disse har afledt virkning på kapaciteten i praksissektoren. Patienter kan få tilskud til fysioterapeutisk behandling hos fysioterapeuter, der har overenskomst med sygesikringen, dvs. fysioterapeuter, der har ydernummer. Betingelse for at få tilskud er, at behandlingen finder sted efter lægehenvisning. Sygesikringens tilskud udgør 40 % af fysioterapeutens honorar, dog dækkes 100 % af udgiften til vederlagsfri fysioterapi. Til ridefysioterapi ydes maksimalt tilskud på 2x½ times ridefysioterapi pr patient pr uge. Tilskuddet udgør 80 % af honorarerne til henholdsvis fysioterapeut og rideskole, dog er tilskuddet til vederlagsfri ridefysioterapi 100 % Fysioterapeutisk behandling udført i henhold til overenskomst med sygesikringen Det er fastlagt i Overenskomst om Fysioterapi og Overenskomst om Vederlagsfri Fysioterapi, hvilke betingelserne der gælder for at yde hhv. modtage fysioterapi i fysioterapipraksis. Behandlinger kan alene udføres af autoriserede fysioterapeuter efter lægehenvisning som led i sygdomsbehandling. Behandling hos praktiserende fysioterapeuter er opdelt i to områder: o almindelig fysioterapi (speciale 51) o vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) inklusive progressive patienter

233 Patienten kan frit vælge mellem de til overenskomsten tilmeldte fysioterapeuter. På den fælles offentlige sundhedsportal (sundhed.dk) skal en række oplysninger være tilgængelige for patienten. Oplysningerne skal bl.a. omfatte fysioterapeutens navn, kliniknavn, klinikadresse og kontaktoplysninger. Endvidere skal der oplyses om adgangsforhold, herunder om klinikkens fysiske rammer er egnede til bevægelseshæmmede patienter Almindelig fysioterapi Overenskomsten omfatter fysioterapeutisk behandling af personer, som ifølge Sundhedsloven er omfattet af sikringsgruppe 1 og i det omfang det er fastsat i de enkelte bestemmelser sikringsgruppe 2. Desuden omfattes personer, der ifølge internationale aftaler er sidestillet med gruppe 1- eller gruppe 2- sikrede. Det er en forudsætning for at få sygesikringstilskud, at der ved behandlingens påbegyndelse foreligger en gyldig lægehenvisning. Henvisningsblanketten skal indeholde oplysninger om diagnose. Lægen kan på blanketten anføre den ønskede behandlingsart og omfang. Efter aftale mellem fysioterapeut og den henvisende lægen kan der foretages ændringer i forhold til den ordinerede behandling. I tilfælde hvor patientens helbredsmæssige tilstand udelukker transport til klinik, kan lægen ordinere fysioterapeutisk behandling i hjemmet Vederlagsfri fysioterapi I henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi 1 omfatter overenskomsten to patientgrupper berettiget til vederlagsfri fysioterapi: personer med varigt fysisk handicap og personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Behandlingen af sidstnævnte gruppe skal som udgangspunkt foregå på hold. Ifølge vejledningen omfatter ordningen vedrørende vederlagsfri fysioterapi en afgrænset gruppe af personer med sygdomme og tilstande inden for følgende fire hoveddiagnosegrupper: 1. Medfødte eller arvelige sygdomme 2. Erhvervede neurologiske sygdomme 3. Fysiske handicap som følge af ulykke 4. Nedsat led og / eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme Ordningen om vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom omfatter kun progressive sygdomme indenfor hoveddiagnosegrupperne 1, 2 og 4. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en diagnoseliste som supplement til de fire hoveddiagnosegrupper, se bilag i kapitel 11. Der kan udarbejdes en undtagelsesredegørelse én gang årligt eller efter 20 behandlinger, såfremt fysioterapeuten sammen med patienten og dennes praktiserende læge finder anledning herfor. Kommunerne fik 1. august 2008 myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Vederlagsfri fysioterapi tilbydes fortsat hos praktiserende fysioterapeuter, men kommunerne har mulighed for men ikke pligt til at oprette tilbud om vederlagsfri fysioterapi ved egne institutioner eller ved private institutioner, som kommunen indgår aftale med. Patienter, der henvises til vederlagsfri fysioterapi, har frit valg mellem at modtage behandlingen hos en praktiserende fysioterapeut eller i eventuelle kommunale tilbud i bopælskommunen eller i andre kommuner. I tilfælde hvor patientens helbredsmæssige tilstand udelukker transport til klinik, kan lægen ordinere fysioterapeutisk behandling i hjemmet

234 7.2. Karakteristik af de praktiserende fysioterapeuter Beskrivelse af uddannelsen og rekrutteringsmuligheder i praksis Uddannelsen til fysioterapeut er en 3½ årig professionsbacheloruddannelse, hvilket svarer til 210 ECTSpoints. Uddannelsen er et fuldtidsstudium, som består af både teori og praktik. Studieformen varierer mellem teoretiske oplæg, praktiske øvelser og klinisk undervisning. Fysioterapi er et selvstændigt teoretisk og praktisk sundhedsfag, hvis videnskabelige grundlag er sundhedsvidenskab, naturvidenskab, bevægelsesvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Fysioterapeuter autoriseres efter endt uddannelse af Sundhedsstyrelsen. Der uddannes godt 500 fysioterapeuter årligt i Danmark. Antallet af studiepladser er steget de senere år på baggrund af de nye uddannelsessteder i Roskilde og Haderslev. Der uddannes i fysioterapeuter i Region Syddanmark på henholdsvis UC Lillebælt i Odense og UC Syd i Esbjerg og Haderslev. Der er i øjeblikket ikke problemer med rekrutteringen til fysioterapeutisk praksis. Pr. 1. juni 2010 er der etableret en kandidatuddannelse i fysioterapi (cand.mot.) ved Syddanskuniversitet i Odense. Det forventes, at der i 2020 vil være uddannet yderligere fysioterapeuter i forhold til i dag, hvor fysioterapeuter udgår ca. 5 % af sundhedsvæsenets ansatte. Derudover er gennemsnitsalderen i faggruppen lav, således er kun hver femte fysioterapeut over 50 år 1. På trods af at efterspørgselen forventes at stige tilsvarende især i kraft af et øget antal ældre, forventes der således ikke at være rekrutteringsproblemer til fysioterapeutisk praksis Erfaringskompetencer Den typiske praktiserende fysioterapeut har - efter endt uddannelse - nogle års praktisk erfaring fra f.eks. sygehussektoren eller den kommunale sektor inden ansættelse i praksis. Her vælger mange af fysioterapeuterne at tage efteruddannelseskurser målrettet de patienter, der er flest af i den praksis, man tilhører. Især er det meget udbredt at tage efteruddannelse i ryg- og nakkebehandling, da der er mange af den patienttype i fysioterapeutisk praksis. De praktiserende fysioterapeuter er ofte meget længe i deres job og oparbejder derved en uvurderlig klinisk erfaring og et godt kendskab til praktiserende læger og sundhedsvæsenet i deres lokalområde. Spørgeskemaundersøgelse fra sommeren 2009 viser en kvantitativ opgørelse over, hvilke erfaringskompetencer, der er i fysioterapeutisk praksis. 1 Mønsterbryder fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen, Mandag Morgen marts 2009, København

235 Figur Fordeling af selvrapporteret erfaring Pædiatri Neurologi Bassin Onkologi Udviklingshæmmede Gynækologi Gynækologi/obstetrik Muskuloskeletal/ McKenzie Psykiatri Rehabilitering Idrætsfysioterapi Geronto - Geriatri Sundhedsfremme/ forebyggelse Det ses, at en meget lille andel af fysioterapeuter har svaret, at de har erfaring med psykiatri, mens mange svarer, at man har erfaring med rehabilitering. Ligeledes er det interessant at konstatere en høj tilkendegivelse af erfaring indenfor sundhedsfremme og forebyggelse, når der ikke er en særskilt ydelse herfor afregningsmæssigt Efteruddannelse Fysioterapeuter har generelt stor interesse for efteruddannelse. Således har 75,5 % i løbet af 2007 og første halvdel af 2008 deltaget i et efteruddannelsesforløb 1. De praktiserende fysioterapeuter har stort set alle gennemført praksiscertifikatet, der er et kursus i juridiske og administrative forhold på klinikken. Kurset er finansieret af praksisfonden. Derudover er der mange praktiserende fysioterapeuter, der er medlem af fagfora, faggrupper og fraktioner, der organiserer efteruddannelseskurser indenfor bestemte fagområder. Disse kurser er meget søgte af praktiserende fysioterapeuter og har en stor grad af praktisk anvendelighed. Det er frivilligt at deltage og de praktiserende fysioterapeuter finansierer deres egen efteruddannelser. En del private arrangører af faglige kurser til målgruppen, har også stor tilslutning. Endvidere er der på kryds og tværs af landet etableret interessegrupper, netværk, netværksdatabaser og lignende blandt fysioterapeuter, hvori de praktiserende fysioterapeuter også deltager. Deltagelsen er frivillig og på basis af et særligt engagement i et fagområde. 1 Scharling Research,

236 Decideret videreuddannelse af akademisk karakter, der udbydes fra professionshøjskolerne/ University Colleges eller universiteterne søges i tiltagende omfang af fysioterapeuter generelt, men er kun søgte af praktiserende fysioterapeuter i mindre omfang Efteruddannelseskompetencers relevans De praktiserende fysioterapeuter er i forbindelse med praksisplanen blevet spurgt, hvilke efteruddannelsesområder, de har deltaget i. Det er karakteristisk, at der er en høj grad af efteruddannelse på de muskuloskeletale område, især indenfor ryg- og nakkebehandling. Også efteruddannelse indenfor det neurologiske område, rehabilitering og sundhedsfremme/forebyggelse er eftertragtet. Der er kun spurgt om efteruddannelsesforløb arrangeret af faggrupper organiseret under Danske Fysioterapeuter. Der kan således godt være tale om, at praktiserende fysioterapeuter har taget efteruddannelse indenfor eksempelvis kommunikation, samtale, motivation, samfundsfag, it eller pædagogik og psykologi. Disse vil ikke fremgå af skemaet. Tabel Kompetence fordelt på efteruddannelsesforløb Efteruddannelse fordelt på antal fysioterapeuter Pædiatri 275 Neurologi 353 Bassin 132 Onkologi 112 Udviklingshæmmede 193 Gynækologi 135 Gynækologi/obstetrik 157 Muskuloskeletal/ McKenzie 368 Psykiatri 70 Rehabilitering 351 Idrætsfysioterapi 299 Geronto - Geriatri 263 Sundhedsfremme/ forebyggelse 320 Palliativ fysioterapi 124 Lymfødembehandling 57 Udvidet lænderygundersøgelse Efteruddannelseskompetencers aktualitet I samme forbindelse er de praktiserende fysioterapeuter blevet spurgt om seneste efteruddannelsestidspunkt. I Tabel vises gennemsnitsåret for seneste efteruddannelsesår. Resultater viser en høj aktualitet af efteruddannelse (i forhold til rapporteringstidpunktet medio 2009)

237 Tabel Seneste efteruddannelsesår Efteruddannelse fordelt på Seneste år Pædiatri 2003 Neurologi 2003 Bassin 2000 Onkologi 2005 Udviklingshæmmede 1999 Gynækologi 2005 Gynækologi/obstetrik 2002 Muskuloskeletal/ McKenzie 2008 Psykiatri 2003 Rehabilitering 2007 Idrætsfysioterapi 2006 Geronto - Geriatri 2006 Sundhedsfremme/ forebyggelse 2007 Palliativ fysioterapi 2006 Lymfødembehandling 2006 Udvidet lænderygundersøgelse 2007 På baggrund af præsentationerne i figur samt tabel og ses et fokus på rehabilitering, neurologi, udviklingshæmmede og det muskuloskeletale område såvel erfaringsmæssigt som efteruddannelsesmæssigt blandt fysioterapeuterne i praksis Organisering af praksis I praksis er der typisk en selvstændig klinikejer, der stiller faciliteter, træningsudstyr, lokaler og sekretærbistand etc. til rådighed for en eller flere selvstændige indlejere. Der kan dog være andre organisationsformer på de enkelte klinikker f.eks. interessentskaber eller samarbejdsklinikker, men det er typisk, at der er flere fysioterapeuter i en klinik, hvorved der bedre opstår et fagligt miljø. Tabel Praksisstørrelse Antal personer i praksis Antal Praksis Enkeltmandspraksis 30 2 fysioterapeuter fysioterapeuter fysioterapeuter 32 Et karakteristisk træk i klinikkernes indretning er, at der gennem de senere år er investeret i bedre træningsfaciliteter og træningsudstyr, IT og handicapvenlig indretning. Et andet karakteristika er, at der i amternes praksisplanlægning gennem årene har været lagt vægt på nærhedsprincippet. Det betyder ikke, at alle borgere har lige langt til praktiserende fysioterapeuter; der konstateres således forskelle i afstanden til fysioterapipraksis beroende geografiske og demografiske forhold jf. kommuneoversigterne i kapitel 6. Ud fra praksisplanens vision om bæredygtige klinikker ses, at i 57 % af regionens praksis er man 3-4 fysioterapeuter eller flere i én klinik

238 7.4. Patientkategorier og aktiviteter i fysioterapeutisk praksis Hvilke patienter henvises til praktiserende fysioterapeut? På speciale 51 opgøres patienter ikke med diagnose, så tallene på dette område stammer fra patientevalueringen , hvor over patienter responderede. Her var fordelingen i speciale 51 gruppen helt overordnet: 1/3-del nakke patienter, 1/3-del rygpatienter og 1/3-del blandede diagnoser: Figur Fordeling af diagnosegrupper for almindelig fysioterapi i 2003 % Hoved/nakke/hals Skulder Albue/hånd Lænd/ryg Knæ/hofte/fodled Kredsløb Lunge Bækken/blære Andet Som det fremgår, er undersøgelsen baseret på oplysninger fra Det forventes ikke at patientsammensætningen har ændret sig afgørende siden. Helt overordnet fremgår det, at praktiserende fysioterapeuter på speciale 51 området næsten udelukkende beskæftiger sig med bevægeapparatslidelser og i overvejende grad patienter med ryg- eller nakkelidelser. Der er behov for at få et bedre overblik over patientkategorierne ved eksempelvis at indføre diagnosekodning i henvisningen. De praktiserende fysioterapeuter har kun ganske få patienter med hjerte, lunge og kredsløbslidelser, på trods af, at målrettet træning og fysisk aktivitet er et potent og veldokumenteret virkemiddel i forhold til disse lidelser og samtidig en kerneydelse hos fysioterapeuter. På speciale 62 området er patientsammensætningen registreret på diagnosegrupper. Her ser sammensætningen således ud: 1 Kvalitet i praksis. Audit Projekt Odense, Syddansk Universitet,

239 Tabel Fordeling af diagnosegrupper for vederlagsfri fysioterapi i 2009 Borgere i Region Syddanmark. Fordelt på diagnose Antal Brutto- Antal Hovedgruppe 1: Medfødt ellerr arvelige sygdomme: ydelser honorar personer A- Spastisk lammelse (cerebral parese B - Rygmarvsbrok (spina bifida) C - Infantil hydrocephalus D - Tuberøs schlerose E - Neurofibromatosis Reckinghausen F - Hereditære ataksier og paraplegier G - Chorea Huntington H - Hereditære neuropartier I - Muskeldystrofi og andre medfødte eller arvelige muskelsygdomme J - Primær dystoni K - Andre medfødte eller arvelige sygdomme med motoriske handicaps som f.eks adrenoleukodystofi, Spielmeyder - Voghts syndrom, familiær amyloidose L - Kongenit hofteeluksation M - Idiopatisk skoliose med Cobbs vinkel større end 20 grader N - Arthrogryposis multiplex congenita O - Arvelige bindevævssygdomme som f.eks. osteogenesis imperfecta, Marfans syndron, Ehlers Danlos syndron, Morquios syndron P - Blødersygdom Q - Cystisk frbrose R - Hæmokromatose Hovedgruppe 2: Erhvervede neurologiske sygdomme A - Følger efter hjerne-, rygmarvs- og hjernehindebetændelse (encephalitis, myrelitis, miningitis) B - Neurologiske komolikationer til AIDS C - Følger efter poliomylitis D - Følger efter hjerneblødning (apoplexia cerebri incl subarachnoidalblødning E - Følger efter andre kredsløbssygdomme i hjerne og rygmarv F - Følger efter iskæmisk eller anaksisk hjerneskade G - Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens basale ganglier H - Primæredystonier, herunder torticollisspasmodica I - Dissemineret schlerose og andre demyeliniserende sygdomme J - ALS, amyotrof lateral schlerose K - Myastenia gravis L - Mono - og polyneuropatier og pleksopatier M - Hemi-, tetra og paraplegier N - Hydrocafalus O - Syringomyeli P - Følger efter hjerne - og rygmarvssvulster Hovedgruppe 3: Fysiske handicaps som følge af ulykke A - Hemi-, para- eller tetraplegi efter læsin af hjerne eller rygmarv B - Større amputationer (bortset fra ablatio mammae) C - Andre varige og omfattende lammelser Hovedgruppe 4: Nedsættelse af led - og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme

240 A - Kronisk leddegidt (rheumatoid artrit) B - psoriasisgigt C - Morbus Bechterew D - Kronisk polyarthritis, f.eks. som følge af LED, morbus Sjøgren, Morbus Reiter E - Sclerodermi Øvrige - (ikke korrekte udfyldte diagnoser I alt Størsteparten af henvisninger falder på patienter med spastisk lammelse, apopleksi, Parkinsons, dissemineret sclerose eller kronisk leddegigt. De fem grupper tegner sig for 62 % af ydelserne og udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i Region Syddanmark. En oversigt gældende hver af de 22 kommuner udsendes til de respektive kommuner én gang årligt. Oversigten kunne fremadrettet indgå i dialogen i lokalforum. Aktiviteter udover sygesikringstilskud. En del af klinikkerne har aktiviteter udover speciale 51 og 62. Der kan eksempelvis være tale om, at en klinik kan være hoved- eller underleverandør til sundhedsordninger til virksomheder eller institutioner. Andre klinikker er leverandør af fysioterapi til kommuner på kontrakt eller opgaveaftale. I nogle tilfælde varetager klinikkerne genoptræningsopgaver helt eller delvist for kommuner. Der kan derudover typisk være tale om arbejde i idrætsklubber Antallet af patienter i fysioterapeutisk praksis Antallet af patienter hos de praktiserende fysioterapeuter er steget, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tabel Antal borgere i kontakt med praksis fordelt på speciale Total fysioterapi Fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi I 2009 havde i alt borgere i Region Syddanmark kontakt med praktiserende fysioterapeuter. Af tabellen ses, at en mindre andel af indbyggerne var i kontakt med praksissektoren indenfor såvel almindelig fysioterapi som vederlagsfri fysioterapi i alt 543 borgere ( ). Selvom der er en medfinansieringsgrad på 60 % af honoraret for speciale 51, ses en tydelig stigning i antallet af borgere, som søgere hjælp til almindelig fysioterapi. Sundhedsstyrelsen præciserede henvisningskravet i 2007 til vederlagsfri fysioterapi, hvilket afspejler sig i et fald i antallet af patienter samme år. Indførelsen af vederlagsfri fysioterapi for progressive lidelser skete pr. 1. august 2008 og kan forklare den følgende stigning i antal patienter til speciale Behandlingsmetoder i praksis Fysioterapi er behandlingsmetoder og aktiviteter, der påvirker kroppen og derved hjælper den enkelte til at fungere bedst muligt, f.eks. ved at mindske/fjerne smerter og hævelser, øge bevægelighed i led, løsne fastlåste muskler og styrke svage muskler, øge kropsbevidsthed og kropsfunktion. I fysioterapi indgår en række forskellige behandlingsteknikker med eller uden brug af apparatur. De fysioterapeutiske behandlinger bygger på viden om de neuromuskulære, biomekaniske og psykomotoriske sammenhænge i kroppen

241 Fysioterapeuten foretager en relevant fysioterapeutisk undersøgelse. Herudfra tilrettelægges behandlingen individuelt efter den enkelte patients tilstand, problemer og behov i samarbejde med patienten og den henvisende læge. Det typiske behandlingsforløb starter med en lægehenvisning, der indeholder relevante undersøgelser og data på patienten. De hyppigste årsager til henvisningen er smerter i bevægeapparatet eller funktionsnedsættelse. Den praktiserende fysioterapeut laver sin egen undersøgelse og stiller en funktionsdiagnose. Herefter vælger man behandlingsmetode og behandlingsplan. Behandlingsmetoderne varierer alt efter, hvad der er problemet. Oftest indgår træning som en del af behandlingen og rådgivning og vejledning om forebyggelse af recidiv er et vigtigt element i behandlingen. Efter aftale laves der en opfølgning, og der sendes en epikrise til den henvisende læge Udviklingen i behandlingsmetoder Praksisafdelingen registrerer behandlingsmetoderne i praksis og der er en gennem de senere år konstateret en løbende ændring i forbruget af ydelser, således at der er en samlet vækst i antallet af aktive ydelser som fx biomekanisk bevægelsesterapi og ADL funktionstræning og en reduktion i antallet af mere passive ydelser som fx apparaturbehandling. Der ses ligeledes en stigning i ydelserne vedrørende information og vejledning. Tabel Udvikling i antal ydelser fordelt på ydelsesformer Total Fysioterapi Fysioterapi Ydelsesformer Fysioterapeutisk us Information og vejl Biomek. bev. terapi Neurofysioterapi Psykomotor. bev.tera ADL-funktionstræning Kompenserende beh Lungefysioterapi Ødembehandling Manuel behandling Apparaturbehandling Vederlagsfri fysioterapi Ydelsesformer Fysiotera. unders Infor. og vejledning Biomeka. bev. terapi Neurofysioterapi Psykomoto. bev. tera ADL-funktionstræn Kompen. behandling Lungefysioterapi Ødembehandling Manuel behandling Apparaturbehandling Litteraturen angiver et væsentlig paradigmeskift i behandlingsmetoder i de senere årtier fra mere passive behandlingsmetoder i 70 erne og 80 erne over mere aktive behandlings/træningsformer baseret på medicinsk teknologi vurdering i 90 erne og til mere evidensbaseret praksis i form af undersøgelse, træning,

242 vejledning og målemetoder i 00 erne. Dette matcher med udviklingen af ydelsesbeskrivelser og anvendelse af ydelsesformer. I de næste årti forventes nøgleordene at blive fx målrettet fysisk aktivitet og træning, forebyggelse, sundhedsfremme, tværfaglighed, tværsektoriel indsats, borgerinvolvering, motivation, empowerment, kvalitet, service og evidensbasering 1. Derudover vil anvendelse af IT og teknologi i diagnosticering og behandling vinde større udbredelse. Eksempelvis er 80 fysioterapeuter i Danmark uddannet i muskuloskeletal ultralydsscanning og anvender det i klinikken Kvalitet af behandling i praksis Kvaliteten af behandlingen i fysioterapeutisk praksis er som hos alle andre dele af sundhedsvæsenet afhængig af den enkelte kliniks uddannelsesniveau, kompetencer og udstyr. Der er en naturlig forventning om, at den praktiserende fysioterapeut qua sin uddannelse og autorisation er ajourført mht. viden og efteruddannelsesniveau og dermed er i stand til at vurdere behandlingsbehovet. Derudover er der en markedsmekanismekontrol, idet der er en egenbetaling for speciale 51. Det formodes, at attraktive klinikker søges mere end andre klinikker, der brugervurderes lavere på service, udstyr, tilgængelighed, ventetid, behandlingseffekt m.m. En relativt ny undersøgelse viser af fysioterapeuter generelt har et højt niveau af public service motivation, hvilket betyder at fysioterapi tilsyneladende er et fag funderet meget i det at hjælpe andre og bidrage samfundsmæssigt, men resultaterne viser også, at der er en sektorforskel i sammensætningen af fysioterapeuternes public service motivation. Offentligt ansatte fysioterapeuter scorer højere på dimensionerne public interest og compassion, mens privatansatte fysioterapeuter derimod scorer højere på brugerorientering, dvs. dimensionen vedrørende motivation for at hjælpe den enkelte bruger/patient. Der er ikke forskel på den samlede grad af public service motivation Udvikling af faglige anbefalinger, kliniske retningslinjer, guidelines og referenceprogrammer Udviklingen af kliniske retningslinjer og guidelines er kraftigt i vækst og disse er udviklet på en lang række områder. En opdateret oversigt kan ses på danske fysioterapeuters hjemmeside 3. Kliniske vejledninger, måleredskaber og kliniske retningslinjer vinder frem i fysioterapeutisk praksis og forventes at få stor fokus i de kommende år Implementering af faglige anbefalinger etc. og evidensbaseret praksis Det er i høj grad op til de praktiserende fysioterapeuter selv at implementere ny viden og anbefalinger i det daglige arbejde. Region Syddanmark har forsøgt at stimulere til denne implementering ved at afholde inspirationsdage, hvor viden er formidlet til de praktiserende fysioterapeuter via praksiskonsulenterne gennem foredrag, kurser og temaaftenen. Således har der været afholdt temadage om f.eks udvidet lænderygsundersøgelse, hovedpine, osteoporose, netværksdannelse, test og målemetoder til neurologiske patienter, MR-scanninger, ny viden om spasticitet m.m. Der har været stor tilslutning til disse arrangementer. Et nyudviklet undervisnings- og supervisionsforløb om epikriseskrivning og elektronisk kommunikation udviklet at praksiskonsulentfunktionen er gennemført i foråret 2010 og gentages i efteråret Sundhedsstyrelsen Tværfaglig og tværsektoriel indsats overfor patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering, København Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor, Public Service Motivation, 3 Danske Fysioterapeuter,

243 Nyere undersøgelser om implementering af evidensbaseret praksis angiver at de hyppigste barrierer for dette var tid, færdigheder og kultur. Derudover angiver forfatterne selv manglen på klinisk forskning af høj kvalitet som en barriere. Eksempler på udsagn fra adspurgte terapeuter var eks. patienters krav om behandling trods manglende evidens for effektivitet uforståelige analyser i undersøgelser, faglitteraturen viser modstridende resultater Kvalitetskontrol og kvalitetsmåling Praksisafdelingen foretager en kvantitativ vurdering af behandlingsomfanget i forhold til produktionen pr. yder og relaterer dette til henholdsvis landsgennemsnittet og regionen som helhed. Ligeledes vurderes forbruget pr. patient i forhold til de samme parametre. Disse statistikker indgår i yderens kontrolstatistikker. Der laves ikke en egentlig måling af behandlingskvaliteten. Der foretages ikke systematiske brugertilfredshedsundersøgelser udover klinikkernes egne registreringer. Den seneste undersøgelse på landsplan, hvor patienter deltog, er fra Hér svarede 95 % af patienterne, at de havde et godt eller meget godt indtryk af klinikkerne. Der mangler således aktuelle data for området. 1 Hagen KB, Herbert R, Jarnvedt G, Mead J Evidensbaseret praksis, Kvalitet i praksis. Audit Projekt Odense, Syddansk Universitet,

244 Kapitel 8: Ridefysioterapi 8.1. Fysioterapeuter med overenskomst med sygesikringen Behandling hos praktiserende ridefysioterapeuter er opdelt i to områder: o almindelig ridefysioterapi (speciale 57) o vederlagsfri ridefysioterapi (speciale 65) Patienten kan frit vælge mellem de til overenskomsten tilmeldte fysioterapeuter. På den fælles offentlige sundhedsportal (sundhed.dk) skal en række oplysninger være tilgængelige for patienten. Oplysningerne skal bl.a. omfatte fysioterapeutens navn, kliniknavn, klinikadresse og kontaktoplysninger. Endvidere skal der oplyses om adgangsforhold, herunder om klinikkens fysiske rammer er egnede til bevægelseshæmmede patienter. For ridefysioterapeuter skal det endvidere fremgå hvilke rideskoler, der praktiseres på. Der er ca. 70 ridefysioterapeuter, der praktiserer ridefysioterapi med tilskud fra regionen/kommunerne fordelt i hele landet. I 2009 havde 30 ridefysioterapeuter i 2009 ydernummer i Region Syddanmark. Ridefysioterapeuterne udførte i 2009 i alt ydelser fordelt på forskellige patienter (gennemsnitligt 142 ydelser pr. patient). Der er en meget stor spredning på det gennemsnitlige antal behandlinger pr. patient hos de enkelte ridefysioterapeuter ligesom der er meget store forskelle på størrelsen af det bruttohonorar, den enkelte fysioterapeut genererer, idet behandlingsomfanget pr. patient er meget uens. Det samlede udbetalte bruttohonorar i Region Syddanmark udgjorde i 2009 godt 21 mio. kr. 97 % af de patienter, ridefysioterapeuterne behandler med ridefysioterapi, er vederlagsfri patienter Ridefysioterapi udført i henhold til overenskomsten Ifølge Landsoverenskomst om Ridefysioterapi, der er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter er ridefysioterapi er en form for fysioterapi, hvor heste indgår som levende behandlingsredskaber. Ridefysioterapi bruges især til at træne eller opretholde patientens balance, smidighed, udholdenhed og styrke og er særligt velegnet til personer med sygdomme i centralnervesystemet. Ydelsen foregår altid på hold. Fysioterapeuten foretager forud for behandlingens start en relevant undersøgelse. Herudfra planlægges behandlingen og vælges den hest og de hjælpemidler, som sikrer den enkelte patient det bedste behandlingsresultat. Omfattet af overenskomsten og dermed berettiget til lægeordineret ridefysioterapi er dels personer, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi (dog ikke personer med fysisk funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom), dels blinde og svagtseende, som ifølge Sundhedsloven er omfattet af sikringsgruppe 1 eller 2 eller ifølge internationale regler og aftaler sidestilles hermed Ridefysioterapi som behandlingsform Ridefysioterapi er en form for fysioterapi, hvor heste indgår som levende behandlingsredskaber. Ved hjælp af hestens bevægemønstre trænes patientens egne bevægemønstre, posturale kontrol, balance og muskelstyrke. Ridefysioterapi anvendes desuden til sansemotorisk og psykomotorisk træning og som kontrakturforebyggelse og -behandling

245 Ridefysioterapi udføres efter lægehenvisning og foregår som holdtræning på rideskoler og rideklubber, der er godkendte af regionen (kommunen fremadrettet) 1. Ridefysioterapien gennemføres under ledelse af ridefysioterapeuten og en handicapinstruktør, og består typisk af et hold på fem patienter. Til hver patient knytter sig én hest og én trækker. Herudover kan behandlerteamet involvere bagsiddere, hvor man oftest anvender 2-3 i hver session Hvem kan få lægeordineret ridefysioterapi? Patienter kan få ridefysioterapi med og uden egenbetaling. Uden egenbetaling: - Personer der i henhold til overenskomsten er berettiget til vederlagsfri fysioterapi Med egenbetaling: - Blinde og svagtseende - Personer med Downs Syndrom og autisme, hvis regionen træffer særskilt beslutning herom Personer som ikke opfylder alle de kriterier, der er en forudsætning for tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi, men som har én af nedennævnte diagnoser, er efter regionens særskilte beslutning berettiget til ridefysioterapi: - Rheumatoid arthritis - Muskelsvind - Handicap efter polio - Amputationer og ulykkestilfælde - Fysisk handicap som følge af medfødte eller arvelige sygdomme Der er i Region Syddanmark ikke truffet beslutning om, at ovennævnte diagnoser skal omfattes af tilbuddet om ridefysioterapi Uddannelsen til ridefysioterapeut For at kunne blive godkendt til at praktisere ridefysioterapi med tilskud, er det et krav fra Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, at nye ridefysioterapeuter gennemfører den af Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings og Takstnævn efteruddannelse i ridefysioterapi. Efteruddannelsen veksler mellem teori og praksis på en rideskole. Teoretisk bliver der lagt særlig vægt på evidens og effektmåling, neurologi, cerebral parese, test og målemetoder til voksne, test og målemetoder til børn, ICF som referenceramme, planlægning af behandling, hesten som fysioterapeutisk redskab samt pædagogik. Praktisk lægges der vægt på valg af hest, centreret ridning, bagrytterfunktion og ideer til behandling Rideskolerne - krav og kapacitet I Region Syddanmark er der pr. april 2010 i alt 23 rideskoler, hvor en ridefysioterapeut med ydernummer for sygesikringen tilbyder ridefysioterapi. Ridefysioterapeuten kan efter ansøgning til samarbejdsudvalget flytte sin praksis fra én rideskole til en anden rideskole. Er der tale om en flytning til en rideskole, hvorfra der ikke allerede tilbydes ridefysioterapi, skal rideskolen godkendes med bredspektret ridemateriale, så der er relevante heste med hensyn til patienternes alder, størrelse og handicap. Godkendelse af rideskoler til ridefysioterapeutisk behandling foretages af den kommune, hvor rideskolen er beliggende, efter retningslinjer fastsat af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter. Anmodning om godkendelse af en rideskole indsendes på en af overenskomstens parter udfærdiget blanket til den kommune, hvor rideskolen er beliggende, af den fysioterapeut, der ønsker at praktisere ridefysioterapi 1 Ridefysioterapi. Landsoverenskomst om Ridefysioterapi, januar

246 efter den gældende overenskomst på rideskolen. Som sagkyndig bistand anbefaler overenskomstens parter, at der tilknyttes en fysioterapeut, der praktiserer ridefysioterapi. Ridefysioterapeuterne i Region Syddanmark har valgt en kontaktperson iblandt sig, som mod et mindre honorar kan deltage ved godkendelserne. Det er ridefysioterapeutens ansvar, at der årligt indsendes en af ridefysioterapeuten og rideskolens ejer underskrevet bekræftelse (tjekliste) på, at overenskomstens bestemmelser fortsat er overholdt. Bekræftelsen indsendes til godkendende kommune. Kapaciteten tilknyttet yderen kan ikke overdrages af ridefysioterapeuten. Af nedenstående tabel fremgår det antal timer, der praktiseres ridefysioterapi på den enkelte rideskole, samt eventuel limitering på timetallet. Tabellen er opgjort i maj 2008, men skift i rideskoler er løbende noteret. Rideskole Antal timer Limitering Venteliste pr. maj 2008 Vamdrup Rideskole, Kolding kommune 24 Nej 7 Hornstrup Handicap Ridecenter, Vejle kommune 15 Nej 6 Klintholm Ridecenter, Vejle kommune 19 Nej 0 Skærgården, Vejle kommune 36 Nej 12 Revsø- og Omegns Rideklub, Haderslev kommune timer 5 Team PM, Tønder kommune 6 Nej 3 Tinglev Rideklub, Aabenraa kommune 10 Nej 0 Handicapcenter Landlyst, Aabenraa kommune 35 Nej 5 Broagerlands Rideklub, Sønderborg kommune 6½ 6½ timer 12 Lustrup Rideklub, Esbjerg kommune 9 Nej 0 Ølgod Rideskole, Varde kommune 3 Nej 0 Skovly Ridecenter, Esbjerg kommune 18 Nej 10 Vestjysk Rideklub, Varde kommune 11 Nej 8 Grinsted Rideklub, Billund kommune 8 Nej 1 Skovly Ridecenter, Nyborg kommune timer 5 Langsøegnens Rideklub, Odense kommune 28½ 23½ 8 Svendborg Rideklub, Svendborg kommune 8 8 timer 20 sammen med Kjellerup Kellerup Rideklub, Faaborg-Midtfyn kommune 4 4 timer - Midtfyns Rideskole, Faaborg-Midtfyn kommune 4 4 timer 10 Dalumgård Rideskole, Odense kommune timer 50 Anderup Rideklub, Odense kommune 5 6 Stald Bøgelund, Middelfart kommune timer Fåborg Rideklub, Faaborg-Midtfyn kommune Ærø Rideklub, Ærø kommune 2½ 2½ timer 0 Rideskolernes placering fremgår af de kommunale kort Principper for fremtidig kapacitetstildeling Det fremgår af Landsoverenskomsten 9, stk. 3: Af hensyn til kvaliteten af ydelsen bør det tilstræbes at der mindst udføres ridefysioterapi i 10 timer ugentligt på hver praksisadresse (rideskole), således at personalet opnår den nødvendige erfaring og rutine. Der er to overordnede problemstillinger i forhold til den nuværende kapacitetsfordeling: Som det ses af ovenstående tabel er en del af regionens rideskoler er limiterede under de 10 timer, som overenskomsten anbefaler som minimum. Dette gælder for 6 rideskoler i det tidligere Fyns amt og 1 rideskole i det tidligere Sønderjyllands amt. Derudover udføres der ridefysioterapi under 10 timer ugentligt på yderligere 5 rideskoler (primært i det tidligere Ribe amt) 13 ud af de i alt 25 rideskoler udfører ridefysioterapi under 10 timer ugentligt

247 I henhold til oversigt over forholdene på Regionens rideskoler maj 2008 er der meget stor variation i kapaciteten, som fx. på Fyn har været limiteret til få timer pr. ridefysioterapeut og bundet til mange rideskoler: Vejle amt: 4 rideskoler ingen under 10 timer ingen er limiterede Sønderjyllands amt: 5 rideskoler 2 under 10 timer 2 er limiterede, 1 under 10 timer Ribe amt: 6 rideskoler 5 under 10 timer ingen er limiterede Fyns amt: 10 rideskoler alle er limiterede, 6 under 10 timer Praksisplanen støtter op om overenskomstens anbefaling om minimum 10 timer pr. rideskole. Det synes således ikke hensigtsmæssigt på længere sigt at fortsætte med den gældende timefordeling på rideskolerne. Tilsvarende viser praksisplanen, at der er meget forskellig adgang til ridefysioterapi i Region Syddanmark grundet forskelle i ridefysioterapeuternes tildelte timer og eventuelle limitering. Ridefysioterapien er kommunernes myndighedsområde, og det har ikke været muligt indenfor rammerne af praksisplanen at finde endelige løsninger på ovenstående. Det anbefales derfor, at man fra kommunal side i løbet af planperiode får udfærdiget modeller og løsningsforslag til at imødekomme udfordringerne med relevante timer på rideskolerne og relevante rammebetingelser for de enkelte ridefysioterapeuter Ridefysioterapi i Region Syddanmark Tabel viser, at antallet af patienter, som modtager almindelig ridefysioterapi er faldet fra til 32 i 2009 og udgør fortsat samlet set en meget lille del af den ridefysioterapeutiske funktion. Mere 97 % af ridefysioterapien ydes indenfor det vederlagsfri område. Her ses en stigning i antallet af patienter fra til i perioden. Tabel 8.2.1: Ridefysioterapi Kilde: Targit, CSC Datawarehouse Figur og figur antal viser ydelser og udgiften pr. patient for henholdsvis almindelig ridefysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi i perioden I overensstemmelse med det faldende antal patienter indenfor speciale 57 ses tillige et markant fald i antal ydelser samtidig med, at udgifterne pr. patient i faste priser falder. For det vederlagsfri område er der ingen tydelig trend i udviklingen af leverede ydelser, hvorimod udgifterne pr. patient er stigende. Figur Antal ydelser og udgiften pr. patient til ridefysioterapi

248 , , ,00 Antal ydelser , , , , , , , , ,00 Udgift pr. person Antal ydelser Udgift pr. person , , ,00 Alle udgifter i 2006-priser; kilde: Targit, CSC Datawarehouse Figur Antal ydelser og udgiften pr. patient til vederlagsfri ridefysioterapi ,00 Antal Ydelser , , , , ,00 Udgift pr. person Antal Ydelser Udgift pr. person ,00 Kilde: Targit, CSC Datawarehouse Figur Forbrug af ridefysioterapiydelser fordelt på aldersgrupper speciale 57 i

249 57 - Ridefysioterapi 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-9 år år år år år år år år år Kilde: Targit, CSC Datawarehouse Af figur og figur ses aldersfordelingen af ydelser givet indenfor almindelig ridefysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi. Gruppen af 0-9 årige har det største forbrug for begge specialer, om end det for den vederlagsfri ridefysioterapi gælder, at halvdelen af ydelserne gives til de 40+ årige. Ved overgang til teenageårene synes anvendelsen af ridefysioterapi at være forsvindende lav. Figur Forbrug af ridefysioterapiydelser fordelt på aldersgrupper speciale 65 i Vederlagsfri ridefysioterapi 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-9 år år år år år år år år år Kilde: Targit, CSC Datawarehouse

250 Kapitel 9: Fysioterapeutisk behandling i Region Syddanmark Fysioterapien indgår som en del af det samlede opgavesæt, som løses i praksissektoren. Praksissektorens samlede udgifter går primært til hel eller delvis dækning af ydelseshonorar samt tilskud til medicinudgifter. Figur 9.1 viser fordelingen af Region Syddanmarks udgifter, hvoraf det fremgår, at fysioterapien udgør 4 % af bruttoudgifterne. Figuren indeholder ikke kommunale udgifter rettet mod primærsektoren. Figur 9.1 Region Syddanmarks udgifter til primærsektoren i 2009 Kiropraktor, fodterapeuter og psykologbehandling 2% Øvrige sygesikringsudgifter - briller,rejsesygesikring, ernæringspræparater og uddannelse 3% Profylaktiske svangreundersøgelser, lægeundersøgelser - børn, vaccinationer 1% Tandlægebehandling og specialiseret tandplejetilbud 7% Almen lægehjælp 39% Medicin 34% Fysiurgisk behandling 4% Speciallægehjælp 10% Region Syddanmark havde i 2009 netto udgifter til praksissektoren på kr. 4,4 mia. Udgifterne til fysioterapi i praksis var for regionen i alt på kr. 62 mio., og for kommunerne i regionen var udgiften til fysioterapi i praksis sammenlagt kr. 146 mio. Herudover havde kommunerne udgifter til fysioterapi indenfor deres egne rammer, som ikke indgår i opgørelserne i dette kapitel Fysioterapeutisk behandling udført i henhold til overenskomst med sygesikringen I tabel ses fra hvilken hjemkommune patienterne kommer fra og i hvilken kommune de får udført fysioterapeutisk behandling. Langt størsteparten af al behandling udføres i hjemkommunen, alternativt i nabokommunen. Færre end behandlinger blev således udført på borgere fra Region Syddanmark udenfor regionen

251 Tabel Pendlerstatistik 2009 Figur viser, at Region Syddanmarks udgifter i faste priser (2006-niveau) til praktiserende fysioterapeuter er jævnt vokset i perioden 2006 til I 2006 udgjorde de samlede udgifterne kr. 172 mio. stigende til kr. 208 mio. i I perioden er den væsentligste stigning indenfor vederlagsfri fysioterapi, mens specialet ridefysioterapi omsætningsmæssigt nærmer sig nul. Figur Region Syddanmarks udgifter til fysioterapi kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr , Vederlagsfri ridefysioterapi 62 - Vederlagsfri fysioterapi 57 - Ridefysioterapi 51 - Fysioterapi kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr0, Alle udgifter i 2006-priser; kilde: Targit, CSC Datawarehouse Figur viser indkomstfordelingen hos de praktiserende fysioterapeuter, når patienternes egenbetaling for henholdsvis almindelig fysioterapi og ridefysioterapi medregnes. Det ses af figuren, at den almindelige fysioterapi udgør den største andel af indtægterne for fysioterapeuterne, men med en stigende andel på det vederlagsfrie område. For ridefysioterapeuterne er det den vederlagsfri ridefysioterapi, som bærer hovedindtægten, idet speciale 57 ridefysioterapi udgør en meget lille del af indtjeningen

252 Figur Fysioterapeuternes samlede procentvise indkomst fordelt på specialer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 62 - Vederlagsfri fysioterapi 57 - Ridefysioterapi 51 - Fysioterapi 30% 20% 10% 0% Alle udgifter i 2006-priser; kilde: Targit, CSC Datawarehouse Figur viser borgernes udgiftsfordeling på almindelig og vederlagsfri fysioterapi i hver enkelt kommune i Region Syddanmark. Spredningen i udgifterne er store fra Vejle Kommune med kr. 99 pr. sikret til Kerteminde Kommune med kr. 250 pr. sikret for begge specialer. Gennemsnitsudgiften for begge på regionalt niveau var i 2009 på kr. 157 pr. sikret fordelt med kr. 52 pr. sikret for speciale 51 og kr. 105 pr. sikret for speciale 61. Figur Udgift til fysioterapi pr. sikret i 2009 Kroner pr. sikret 300,00 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0, Kerteminde Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Middelfart Kommune Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kilde: Targit, CSC Datawarehouse Svendborg Kommune Nordfyns Kommune Langeland Kommune Ærø Kommune Haderslev Kommune Billund Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Aabenraa Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Vederlagsfri fysioterapi 51 - Fysioterapi Figur viser Region Syddanmarks udgifter til alt fysioterapi pr. indbygger i 2009 sammenholdt med de tilsvarende udgifter for de fire andre regioner i Danmark. Af figuren ses, at Region Syddanmark har næst færrest udgifter pr. indbygger; kun Region Hovedstaden afholder færre udgifter pr. indbygger, mens udgifterne i Region Sjælland svarer til landsgennemsnittet på kr. 195 pr. indbygger.

253 Figur Udgifter til fysioterapi pr. indbygger i ,00 200,00 Krone pr. sikret 150,00 100,00 50,00 0,00 Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Kilde: Targit, CSC Datawarehouse Figur viser aldersfordelingen for de fysioterapeutiske patienter i Region Syddanmark. Gruppen af årige modtager flest ydelser. Interessant er forbruget blandt de 80+ årige, da denne del af befolkningen er relativ lille. Figur Forbrug af fysioterapiydelser (alle) fordelt på aldersgrupper i % 20% 15% 10% 5% 0% år år år år år år år år år Kilde: Targit, CSC Datawarehouse Almindelig fysioterapi Tabel viser udviklingen i antal ydelser for almindelig fysioterapi. Antallet af almene fysioterapeutiske ydelser er samlet set stigende siden strukturreformen. I 2009 ses dog en opbremsning, hvilket måske kan henføres til den generelle afmatning i økonomien og den afledte effekt på borgernes mulighed og vilje til at medfinansiere ydelser indenfor specialet. I Faaborg-Midtfyn, Odense, Billund, Kolding og Tønder kommuner

254 har der været i fald gennem hele perioden, mens antallet af ydelser har været stigende alle år i Kerteminde, Esbjerg, Varde, Aabenraa og Vejle kommuner. Tabel Antal almen fysioterapi ydelser pr. kommune i samt procentvis afvigelse fra for speciale Afvigelse fra Afvigelse i % Middelfart Kommune % Assens Kommune % Faaborg-Midtfyn Kommune % Kerteminde Kommune % Nyborg Kommune % Odense Kommune % Svendborg Kommune % Nordfyns Kommune % Langeland Kommune % Ærø Kommune % Haderslev Kommune % Billund Kommune % Sønderborg Kommune % Tønder Kommune % Esbjerg Kommune % Fanø Kommune % Varde Kommune % Vejen Kommune % Aabenraa Kommune % Fredericia Kommune % Kolding Kommune % Vejle Kommune % Region Syddanmark % Kilde: Targit, CSC Datawarehouse Figur viser antal ydelser og udgiften pr. patient til almindelig fysioterapi. I overensstemmelse med det faldende antal patienter indenfor speciale 51 ses tillige et markant fald i antal ydelser fra 2008 til Set over perioden konstateres faldende udgifterne pr. patient i faste priser. Figur Udgift pr. patient og samlet antal ydelser speciale , ,00 Antal ydelser ,00 770,00 760,00 750,00 740,00 Udgift pr. person Antal Ydelser Udgift pr. person , Alle udgifter i 2006-priser; kilde: Targit, CSC Datawarehouse

255 Af figur ses aldersfordelingen af ydelser givet indenfor almindelig fysioterapi. Gruppen af har det største forbrug som for alle ydelser under ét jf. figur 9.1.5, men der er et relativ spredt ydelsesmønster på tværs af aldersgrupper med undtagelse af børn- og ungegrupperne. Figur Forbrug af fysioterapiydelser fordelt på aldersgrupper speciale 51 i Fysioterapi 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-9 år år år år år år år år år Kilde: Targit, CSC Datawarehouse Vederlagsfri fysioterapi Tabel viser udviklingen i antal ydelser for almindelig fysioterapi. Antallet af vederlagsfri fysioterapeutiske ydelser er samlet set stigende siden strukturreformen. Pr 1. august 2008 udbyggedes behandlingstilbuddet til også at omfatte borgere med progressive sygdomme, hvilket har medvirket til det øgede antal ydelser. Alle kommuner med undtagelse af Ærø, Fanø og Vejen har i 2009 et højere forbrug af vederlagsfri ydelser end i

256 Tabel Antal vederlagsfri fysioterapi ydelser pr. kommune i samt procentvis afvigelse fra for speciale 62 Afvigelse fra Afvigelse i % Middelfart Kommune % Assens Kommune % Faaborg-Midtfyn Kommune % Kerteminde Kommune % Nyborg Kommune % Odense Kommune % Svendborg Kommune % Nordfyns Kommune % Langeland Kommune % Ærø Kommune % Haderslev Kommune % Billund Kommune % Sønderborg Kommune % Tønder Kommune % Esbjerg Kommune % Fanø Kommune % Varde Kommune % Vejen Kommune % Aabenraa Kommune % Fredericia Kommune % Kolding Kommune % Vejle Kommune % Region Syddanmark % Kilde: Targit, CSC Datawarehouse Figur viser antal ydelser og udgiften pr. patient til vederlagsfri fysioterapi. I overensstemmelse med flere henviste patienter indenfor speciale 62 ses tillige et stigende antal ydelser fra 2006 til 2009 samtidig med, at udgiftsstigningen pr. patient i faste priser er stagneret. Figur Antal ydelser og udgiften pr. patient til vederlagsfri fysioterapi , , ,00 Antal ydelser , , , ,00 Udgift pr. person Antal Ydelser Udgift pr. person , ,

257 Alle udgifter i 2006-priser; kilde: Targit, CSC Datawarehouse Af figur ses aldersfordelingen af ydelser givet indenfor vederlagsfri fysioterapi. Gruppen af har det største forbrug, og generelt gives den vederlagsfri fysioterapi hovedsagligt til den ældre del af befolkningen. Figur Forbrug af fysioterapiydelser fordelt på aldersgrupper speciale 62 i Vederlagsfri fysioterapi 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-9 år år år år år år år år år Kilde: Targit, CSC Datawarehouse

258 Bilag Oversigt med ydere pr. 1. august 2010 kommunevis 9.2. Assens Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Søren Henrik Olesen ,50 Fysioterapeut Elin Mentzoni Eilertse ,50 Fysioterapeut Steen Thomsen ,00 Fysioterapeut Stine Huusom Nielsen ,33 Fysioterapeut Jacob Wrang Vind ,00 Fysioterapeut Tine Aalykke ,33 Fysioterapeut Karen Louise Frøstrup ,33 Fysioterapeut Aaltje Yttje Dijkstra ,50 Fysioterapeut Dorte Bruun ,50 Fysioterapeut Marianne Arfelt ,50 Fysioterapeut Arno Natius ,50 Fysioterapeut Jürgen Longsholm Lüers ,50 Fysioterapeut Kirsten Højsgaard ,25 Fysioterapeut Robert Jull ,50 Fysioterapeut Jesper Damgaard ,25 Fysioterapeut Bibi Bjerregaard Dige ,50 Fysioterapeut Rune Jørgensen ,00 Fysioterapeut Henny Skovbjerg ,25 Fysioterapeut Ruben Berdichevsky ,50 Fysiot. Heidi Hesselbjerg Sørensen ,25 Fysioterapeut Jakob Baunsgaard ,00 Fysioterapeut Hanne Hausmann ,50 11, Billund Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Lene Kristensen ,00 Fysioterapeut Inger Jørrald ,

259 Fysioterapeut Mads Brønd ,50 Fysioterapeut Per Ehlers Thorsen ,00 Fysioterapeut Susanne E. Christensen ,50 Fysioterapeut Grethe Jensen ,25 Fysioterapeut Renè Hansen ,50 Fysioterapeut Malene Kamp Jepsen ,25 Fys. Søren Mandrup ,50 Fysioterapeut Ninna Hansen ,50 5, Esbjerg Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Jette Schou ,50 Fysioterapeut Jørgen Bargisen ,50 Fysioterapeut Maria Gullberg Lund ,25 fysioterapeut Poul Tønder ,50 Fysioterapeut Ove Thomsen ,00 Fys. Peter Løvenstein Rasmussen ,25 Fysioterapeut Maiken Hornbæk Koch ,25 Fysioterapeut Karin Moi ,25 Fysioterapeut Ib Møller ,00 Fys. Anette Thune Christensen ,50 Fysioterapeut Mette Rosenlund ,50 Fysioterapeut Steen Jepsen ,50 Fysioterapeut Thomas M. Stenger ,50 Fysioterapeut Pia Asmussen Koch ,00 Fysioterapeut Alice Uldal ,00 Fysioterapeut Bente Jürgensen ,50 Esbjerg Fysioterapi i/s ,00 Fys. Malene Møllegaard Jensen ,50 Fysioterapeut Anette Maagaard ,50 Fysioterapeut Annie Bruun Mortensen ,00 Fysioterapeut Rita Just O'donnell ,00 Klinik for Fysioterapi & Træning ,00 Fysioterapeut Anette Søberg Pedersen ,25 Fysioterapeut Ricky Poulsen ,25 Fysioterapeut Lene Kjær Madsen ,25 Fysioterapeut Torben Kjær Clausen ,

260 Fysioterapeut Heidi Carøe Nihrane ,25 Fysioterapeut Steffan Møller 1 1 0,25 Fysioterapeut Lars Jensen ,50 Fysioterapeut Sarah Tofterup ,50 Fys. Henrik Nystrup Andersen ,50 Fysioterapeut Karen Uhre Skousen ,50 Fys. Helle Klarskov Pedersen ,50 Fysioterapeut Tina Fuglsang-Gram ,25 Fysioterapeut Susanne Mathiasen ,25 Fysioterapeut Dorthe Høyer ,50 Fysioterapeut John Bruun ,50 Fysioterapeut Dennis Næsby ,50 Fysioterapeut Jakob Mathiasen ,50 Fysioterapeut Dennis Christensen ,50 21, Fanø Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Jonna Mols Bacher ,00 1, Fredericia Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Lars Rud Pedersen ,50 Fysioterapeut Alan Hansen ,50 Lillebælts Fysioterapi ,50 Fysioterapeut Jesper Fabrin Troelsen ,00 Fys. Danny Rothemejer ,50 Fysioterapeut Bente Henriksen ,50 Fysioterapeut Anni Hornum ,50 Fysioterapeut Heidi Lynge Larsen ,50 Fysioterapeut Karin Holen.Aps ,

261 Fys. Inger Meldgaard Christensen.Aps ,00 7, Faaborg-Midtfyn Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Klinik F. Fysioterapi V/Subhash Suri ,00 Fysioterapeut Dennis Søgaard Larsen ,50 Fysioterapeut Marianne Baekgaard ,25 Fysioterapeut Anita Haahr Hansen ,25 Fysioterapeut Kim Fischer Nielsen ,50 Fysioterapeut Asger Norrbom ,50 Faaborg Fysioterapi APS ,50 Fysioterapeut Vivi Dalager Johansen ,50 Fysioterapeut Rikke Lund ,50 Fysioterapeut Lars Thodsen ,50 Fysioterapeut Pia Mølgaard Povlsen ,50 Fysioterapeut Jeppe Hvergel ,25 Fysioterapeut Ulla D. Winding ,25 Fysioterapeut Victor Ladegourdie ,50 Klinik F. Fys.Terapi, K. Thadani Aps ,00 7, Haderslev Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Lena Friis Kissow ,50 Fysioterap Dorthe Skjærris Rasmussen ,50 Fysioterapeut Marie Guldbrandt ,50 Fysioterapeut Bodil Spanget Clausen ,00 Fysioterapeut Thomas Paulsen ,50 Fysioterapeut Charlotte B. Hansen ,50 Fysioterapeut Mette Holm Jacobsen ,50 Fysioterapeut Egon Sejer Segelund ,

262 Fysioterapeut Kenneth Laursen ,00 Fysioterapeut Helga Jürgensen ,00 Fysioterapeut Susanne S. Sørensen ,00 Fysioterapeut Michael Nielsen ,50 Fysioterapeut Addi M.Søgaard ,00 Fysioterapeut Niels Bech ,00 Fysioterapeut Gunnar P. Friis ,50 Fysioterapeut Grethe Winther ,50 11, Kerteminde Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Line Bostrup ,25 Fysioterapeut Lisbeth Bang Bentzen ,50 Fysioterapeut Ann Marie H. Simonsen ,25 Fysioterapeut Anne Mette Zebitz ,25 Fysioterapeut Martin Beyer ,25 Fysioterapeut Pia Myrthue Pilkær ,25 Fysioterapeut Charlotte Bay Kvivesen ,25 Fysioterapeut Gitte Skræm ,33 Fysioterapeut Berit Sønderby Kortbek ,33 Fysioterapeut Heidi Egmose Busch ,50 Fysioterapeut Bo Schirmacher ,33 Kl. F. Fysioterapi V/ John Jacobsen ,50 Fysioterapeut Michael Guldbæk ,50 Fysioterapeut A.M. Ilskov ,50 Fysioterapeut Charlotte Haldager ,00 5, Kolding Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Melanie Klünner ,50 Fysioterapeut Anders Basse Pedersen ,

263 Fysioterapeut Line G. Jørgensen ,50 Fysioterapeut ,50 Fysioterapeut Niels Ole Knakkergaard ,00 Klinik F. Fysioterapi og Træning ApS ,00 Klinik f. Fysioterapi og Træning ApS ,00 Fysioterapeut Jette Overgaard ,00 Fysioterapeut Morten Krægpøth ,00 Klinik for Fysioterapi og Træning Ap ,50 Fysioterapeut Mette Nørbo Wagner ,50 Fysioterapeut Flemming Jakobsen ApS ,00 Lunderskov Fysioterapi ,00 Fysioterapeut Anders Peter Berlin ,50 Fysioterapeut Hanne Skov Thomsen ,50 Fysioterapeut Louise Boel Holst ,50 Fysioterapeut Per Mortensen ,00 Fysioterapeut Brian Lønborg Poulsen ,00 Fysioterapeut Jens Poulsen ,50 Fysioterapeut Christian Bonde Haar ,50 15, Langeland Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Graham Easter ,50 Klinik for Fysioterapi V/Annie Borch ,00 Fysioterapeut Susanne Bojsen ,50 Fysioterapeut Finn Hansen ,50 Langelands Fysioterapi Patrick Groen ,00 Langelands Fysioterapi Martin Lange ,00 4, Middelfart Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet

264 Fysioterapeut Christian Hammer ,33 Fysioterapeut Rikke Martens ,33 Fysioterapeut Marianne Svenningsen ,25 Fysioterapeut Michael Møller Hansen ,25 Fysioterapeut Dorthe Lindholm Ussing ,33 Fysioterapeut Inge Märche ,50 Fysioterapeut Jakob Skov Kristensen ,50 Fysioterapeut Marlene E. Petersen ,50 Fysioterapeut Vibeke Snabe Fredslund ,50 Klinik F. Fysioterapi Middelfart Aps ,50 Fysioterapeut Lisbeth Duedahl ,25 Fysioterapeut Lisa Renner ,50 Fysioterapeut Lotte Bjerg Olesen ,25 Fysioterapeut Maria Kristensen ,50 Vestfyns Fysioterapi ,00 6, Nordfyns Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Claus Andersen ,25 Fysioterapeut Janne Jensen ,25 Fys. Kenneth Stage Christensen ,25 Fysioterapeut Line V. Sjodsholm ,25 Fysioterapeut Lena Gyldendal Lind ,25 Fysioterapeut Lars Johansen ,25 Fysioterapeut Anette Kongsted ,25 Fysioterapeut Ejnar V. Thorsen ,25 Fysioterapeut Cecilia Bjørk Johansen ,25 Fys. Kasper Stade Christensen ,25 Nordfyns Fysioterapi Camilla Kruse ,50 Fysioterapeut John Stenner Rasmussen ,50 Fysioterapeut Sara Lorenzen ,50 Fysioterapeut Lars Schæfer ,25 Fysioterapeut Litti Petersen ,50 Fysioterapeut Jesper Hoeg V. Nielsen ,25 Fysioterapeut Kirsten A. Jensen ,50 Klinik for Fysioterapi V/ A. Kramer ,50 Fysioterapeut Allan Dammose ,50 6,

265 9.14. Nyborg Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Klinik for Fysioterapi V/ Arun Gupta ,00 Kirkegade Fysioterapi & Træning ,50 Klinik F.Fysioterapi-Steen Ravnkilde ,00 John Storgaard ,50 Fysioterapeut Hanne Linde Høybye ,50 Fysioterapeut Christine N. Klavsen ,50 Nyborg Fysioterapi ,50 Fysioterapeut Gitte Steen Møller ,50 Fysioterapeut Henrik R. Davidsen ,50 5, Odense Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Anne Bak Sørensen ,50 Fysioterapeut Caroline Zeuthen Adams ,00 Fysioterapeut Thomas Andersen ,00 Fysioterapeut Anette Juul Nielsen ,50 Fysioterapeut Karn-Elise Hansen ,50 Fysioterapeut Linna Andersen ,50 Fysioterapeut Michael Bo Kjærskov ,00 Fysioterapeut Lars Becker ,00 Fysioterapeut Susanne Skøtt ,50 Fysioterapeut Inge S. Lorenzen ,50 Fysioterapeut Ove Zachariassen ,00 Fysioterapeut Birgitte Vangsgaard ,50 Fysioterapeut Lisbeth Printz Hansen ,50 Fysioterapeut Sanne H. Frederiksen ,50 Fysioterapeut Gert Seir Petersen ,

266 Klinik F. Fysioterapi V/S. H. Jensen ,00 Fysioterapeut Henriette Klit ,25 Fysioterapeut Michael Stentz Olesen ,25 Fysioterapeut Christian W. Schjødt ,25 Fysioterapeut Kirsten Friis-Jensen ,25 Fysioterapeut Britta Kristensen ,25 Lau Rosborg ,25 Fysioterapeut Thilde Svensson ,25 Fysioterapeut Michael Esbensen ,25 Fysioterapeut Judith Madsen ,50 Fysioterapeut Ulla Fjord Hansen ,00 Fysioterapeut Line Dragsbæk ,50 Aut. Fysiot. Jette Frederiksen Aps ,50 Fysioterapeut Dan Christensen ,00 Klinik F. Fysioterapi / Ole Kondrup ,00 Klinik F. Fysioterapi V/ J.Lauenborg ,00 Klinik F. Fysioterapi / Lasse Jensen ,00 Fysioterapeut Nicolai Thygesen ,00 Kl. F. Fysiot. / Inge Price Jensen ,50 Fysioterapeut Inge Kornbek Pedersen ,00 Fysioterapeut Birgitte H. Simonsen ,50 Fysioterapeut Jacob Damsted ,00 Centrum Fysioterapi v/ Jesper Skøtt ,33 Fysioterapeut Susanne Risberg ,33 Fysioterapeut Søren Madsen ,33 Fysioterapeut Mette Larsen ,00 Fysioterapeut Peter Kromann ,00 Fysioterapeut Jacob Klynge ,00 Mobilfysioterapeut Uffe Matzen ,00 Fysioterapeut Lisbeth Wognsen ,00 Fys. Mette Pernille Christiansen ,00 Fysioterapeut Conny Birch ,00 Fysioterapeut Kevin Steel ,00 Fysioterapeut Karin Tellefsen ,50 Fysioterapeut Peter Josva Skræm ,00 Fysioterapeut Helle Kastbøl Karlsen ,50 Fysioterapeut Mette Thorup Andersen ,25 Fysioterapeut Kasper Ussing ,

267 Fysioterapeut Per Mesing ,33 Fysioterapeut Søren Baadsgaard ,25 Fysioterapeut John Rafn ,25 Fysioterapeut Rasmus Holst ,33 Fysioterapeut Kasper Ringsholt ,25 Fysioterapeut Mette Vedtofte ,33 Fysioterapeut Dorte Larsen ,25 Fysioterapeut Simon W. Jensen ,33 Fysioterapeut Hanne Mathiasen ,33 Fysioterapeut Per Frost Jensen ,33 Fysioterapeut Lotte Wendelboe Lassen ,50 Fysioterapeut Berit Duus ,50 Klinik for Fysioterapi V/ Lise Damm ,50 39, Svendborg Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Klinik for Fysioterapi V/ N. Larsen ,00 Fysioterapeut Jette Weber ,50 Fysioterapeut Karina Kingo Johansen ,50 Fysioterapeut Birgit Lundsgaard ,50 Fysioterapeut Carin W. Mærsk-Møller ,25 Fysioterapeut Ida Bostlund Jacobsen ,25 KL.F. Fys.Terapi V/Ole Ørum Sørensen ,25 Fysioterapeut Thomas W. Jørgensen ,50 Fysioterapeut Ingrid Gundtoft ,25 Sydfyns Fysioterapi V/ Bente Maarup ,25 Fysioterapeut Behnam Liaghat ,25 Fysioterapeut Kirsten Refshauge ,50 Fysioterapeut Irene Svanekær Kudsk ,50 Fysioterapeut Henrik Eshøj ,50 Fysioterapeut Morten Gregersen ,50 Fysioterapeut Morten Østergaard ,50 Fysioterapeut Jørgen Dalgaard ,50 Fysioterapeut Tim Kjellstrøm Larsen ,50 Fysioterapeut Jackie Lolk Rasmussen ,50 Fysioterapeut Jørgen Holme ,00 Fysioterapeut Torben Nielsen ,

268 Fysioterapeut Sidsel Flader Skov ,50 Fysioterapeut Kirsten Marie Baastrup ,00 Fysioterapeut Kim Thyge Larsen ,00 Fysioterapeut Ulla Westlund Sørensen ,50 Kystens Fysioterapi ,50 13, Sønderborg Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Lene L. Jacobsen ,50 Fysioterapeut Lars Carlsen ,00 Fysioterapeut Alice Mortensen ,50 Fysioterapeut Frank Peters ,00 Fysioterapeut John Heesch ,00 Fysioterapeut Resi Sander Dorow ,00 Fysioterapeut Betina Hansen ,50 Fysioterapeut Dorte Olsen ,50 Fysioterapeut Søren Paasch Olsen ,00 Fysioterapeut Kirsten Dalgas ,00 Fysioterapeut G.Plehn ,00 Fysioterapeut Tyge Sigsgaard Larsen ,50 Fysioterapeut Poul Birkebæk Møller ,50 Fysioterapeut Kirsten A.Mikkelsen ,50 Fysioterapeut Oliver Ritter ,50 Fys. Bettina Kallesøe Kristensen ,50 Fysiote. Anders Westermann-Rasmussen ,00 Fysioterapeut Lene Kruse Christensen ,25 Fysioterapeut Eirik Martinussen ,25 Fysioterapeut Finn Zachariassen ,50 Fysioterapeut Lotte Tønder ,00 Fysioterapeut Lasse Johansen ,00 Fysioterapeut Steen Jørgensen ,00 17,

269 9.18. Tønder Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Stine L.B. Schrøder ,00 Fysioterapeut Runa Hofsted Hoffmann ,50 Fysioterapeut Morten Vølstad ,50 Fysioterapeut Jette Nielsen ,25 Fysioterapeut Lis Lydiksen ,50 Fysioterapeut Anne Østergaard Madsen ,25 Fysioterapeut Mette A. Gläser ,50 Fysioterapeut Edna Dahl Mandrella ,50 Fysioterapeut Kirsten Granlie ,50 Fysioterapeut Bente S. Kristensen ,00 8, Varde Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Jette Marbæk Jensen ,50 Fysioterapeut Ole S. Pedersen ,50 Fysioterapeut Peder Chr. Dahl ,50 Fysio Center Varde ,50 FysioCenter Varde ,50 Fysioterapeut Ilse Herbst Jensen ,50 Fysioterapeut Lene Else Lundin ,50 Fysioterapeut Mie Højvang ,50 Fysioterapeut Lene Madsen ,50 Klinik for aut. fysio. Ølgod ApS ,50 Klinik for aut. Fysioterapeuter ,50 Fysioterapeut Knud Ole S. Knudsen ,50 Fysioterapeut Philip Vossen ,50 Fysioterapeut Tove Fink ,

270 Fysioterapeut Lars Nikolajsen ,25 Fysioterapeut Marianne Bjerregaard ,50 Fysioterapeut Mette Thomsen ,25 Fysioterapeut Mette Bjerre Therkildsen ,25 Fysioterapeut Dorthe Juel ,25 Fysioterapeut Bodil Lundby Høy ,25 Fysioterapeut Tine H. Madsen ,25 Fysioterapeut Susanne Qvistgaard ,25 Fysioterapeut Freddy Tofte Hansen ,50 Varde Fysioterapi og Træningsklinik ,00 10, Vejen Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Susanne Grann ,00 Fysioterapeut Karen Berggren ,00 Fysioterapeut Kirsten G. Holm ,50 Fysioterapeut Lisa Just ,00 Fysioterapeut Danny Nonbo ,50 Fysioterapeut Inge Lemkuhl ,00 Fys. Hanne Østergaard Madsen ,50 Fysioterapeut Mette Grønning Berg ,50 Fysioterapeut Dorthea Petersen ,50 Fysioterapeut Lykke Hansen ,50 Fysioterapeut Kirsten Schelde ,50 Fysioterapeut Line Morsø Abildgaard ,50 Fysioterapeut Søren Guldager Nielsen ,50 Fysioterapeut Jytte Germansen ,50 Fysioterapeut Bettina Lyngbak ,50 9,

271 9.21. Vejle Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Klinik for Fysioterapi ,50 Fysioterapeut Kristoffer D.Dalsgaard ,25 Fysioterapeut Inge Nordheim ,50 Fysioterapeut Mads-Chr. Clemmesen ,50 Fysioterapeut Jørn Kronborg Larsen ,50 Fysioterapeut Kristian Birk ,00 Fysioterapeut Johannes Hess ,50 Fysioterapeut Einar Isak Juul ,25 Fysioterapeut Christian T. Rasmussen ,50 Fysioterapeut Fl. Østerlund Snedker ,00 Fysioterapeut Anette Kastbjerg ,00 Fysioterapeut Lisbeth Kragh-Hansen ,00 Fysioterapeut Sonja Ovesen ,50 Fysioterapeut Mette S. Christensen ,25 Fysioterapeut Tina Agerholm Jensen ,25 Fysioterapeut Camilla S. Nielsen ,50 Fysioterapeut Lykke Jægergaard ,00 Fysioterapeut Lisbeth H. Vestergaard ,50 Fysioterapeut Dennis Petersen ,00 Vejle Fysioterapi og Træning ,00 Fysioterapeut Louise B. Lauersen ,00 Centerklinik for Fysioterapi ,00 Fys. Allan Haugaard Feddersen ,00 17, Ærø Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Kirsten Warming Larsen ,50 Fysioterapeut Villy Klausen ,00 Fysioterapeut Margaretha Möger , ,00

272 9.23. Aabenraa Kommune Tabel Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Praksisbetegnelse Antal Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Fysioterapeut Erik Døssing ,50 Fysioterapeut Susanne Diedrichsen ,50 Fysioterapeut Lissie Gadeberg ,50 Simon Birkemark Andersen ,00 Fysioterapeut Katrin Wall ,50 Fysioterapeut Judith L. Van Weers ,50 Fysioterapeut Jette Ottosen ,50 Fysioterapeut Lars H. Brunø ,50 Fysioterapeut Andrew Q. Cullingford ,50 Fysioterapeut Ulla Marquardt ,50 Fysioterapeut Alice Vigen Hansen ,00 Fysioterapeut Tina Ohlsen ,50 Fysioterapeut Frankie Hansen ,50 Fys. Karina Christensen Nissen ,50 Fysioterapeut Jacob Bräuner ,50 Fysioterapeut Rhina Ravn ,50 Fysioterapeut Hans Uwe Christiansen ,50 Fysioterapeut Birgitte Dahl Nielsen ,00 10,

273 Bilag Uddrag af Sundhedsstyrelsens vejledning til vederlagsfri fysioterapi

274

275

276

277 Bilag: 4.1. Endelig vedtaget kalender for Byrådet og Økonomiudvalget 2011 Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 04. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

278 2011 JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI 1 L 1 T Udvalget for Kultur og Planlægning 1 T Byrådet 1 F 1 S 1 O Udvalget for Børn og Unge 2 S 2 O Udvalget for Børn og Unge 2 O Udvalget for Børn og Unge 2 L 2 M Uge 18 2 T KRISTI HIMMELFARTSDAG 3 M Uge 1 3 T Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 3 T Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 1 S SFU 3 T Udvalget for Kultur og Planlægning 3 F 4 T 4 F 4 F 4 M Udvalget for Miljø og Teknik 4 O Udvalget for Børn og Unge 4 L 5 O 5 L 5 L 5 T Udvalget for Kultur og Planlægning 5 T 6 T Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 5 S GRUNDLOVSDAG Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 6 S 6 S 6 O Udvalget for Børn og Unge 6 F 6 M 7 F 7 M Udvalget for Miljø og Teknik 7 M Uge 10 7 T Udvalget for Miljø og Teknik Socialdudvalget Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 7 L 7 T Udvalget for Kultur og Planlægning 8 L 8 T Økonomiudvalget 8 T Udvalget for Kultur og Planlægning 8 F 8 S 8 O Arbejdsmarkedsudvalget 9 S 9 O Arbejdsmarkedsudvalget 9 O Arbejdsmarkedsudvalget 9 L 9 M 10 M Udvalget for Miljø og Teknik Socialdudvalget 10 T Erhvervsudvalget Nærdemokratiudvalget 10 T Udvalget for Miljø og Teknik Socialdudvalget 9 T Erhvervsudvalget Nærdemokratiudvalget 10 S 10 T Økonomiudvalget 10 F 11 T Udvalget for Kultur og Planlægning 11 F 11 F 11 M Socialdudvalget 11 O Arbejdsmarkedsudvalget 11 L 12 O Arbejdsmarkedsudvalget Udvalget for Børn og Unge 12 L 12 L 12 T Økonomiudvalget 12 T 13 T Erhvervsudvalget Nærdemokratiudvalget 12 S PINSEDAG Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Erhvervsudvalget Nærdemokratiudvalget 13 S 13 S 13 O Arbejdsmarkedsudvalget 13 F 13 M Uge PINSEDAG 14 F 14 M Socialdudvalget 14 M Udvalget for Miljø og Teknik Socialdudvalget 14 T Erhvervsudvalget Nærdemokratiudvalget 14 L 14 T 15 L 15 T Økonomiudvalget 15 T Økonomiudvalget 15 F 15 S 15 O 16 S 16 O 16 O 16 L 16 M Uge T Erhvervsudvalget Nærdemokratiudvalget UMT studietur 17 M Uge 3 17 T 17 T 17 S PALMESØNDAG 17 T 17 F UMT - studietur 18 T Økonomiudvalget 18 F 18 F 18 M UMT, besigtigelsestur kl O 18 L 19 O 19 L 19 L 19 T 19 T 19 S 20 T 20 S 20 S 20 O 20 F STORE BEDEDAG 20 M Uge F 21 M Uge 8 - VINTERFERIE 21 M Uge T SKÆRTORSDAG 21 L 21 T Økonomiudvalget 22 L 22 T 22 T Økonomiudvalget 22 F LANGFREDAG 22 S 22 O 23 S 23 O 23 O KL delegeretmøde, Aalborg 23 L 23 M Uge T 24 M Uge 4 24 T 24 T KL delegeretmøde, Aalborg 24 S PÅSKEDAG 24 T Økonomiudvalget 24 F 25 T Byrådet 25 F 25 F KL delegeretmøde, Aalborg 25 M Uge PÅSKEDAG 25 O Byrådet 25 L 26 O Byrådet 26 L 26 L 26 T Byrådet 26 T 26 S 27 T 27 S 27 S 27 O Byrådet 27 F 27 M Uge F 28 M Uge 9 28 M Uge T 28 L 28 T Byrådet 29 L Uge 5 - BYRÅDSMØDE 29 T Byrådet 29 F Uge 18 - BYRÅDSMØDE 29 S 29 O Byrådet 30 S 30 O Byrådet 30 L 30 M Uge T 31 M Uge 5 31 T 31 T Byrådet

279 2011 JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER 1 F 1 M Uge 31 1 T Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 1 L 1 T Byrådet 1 T 2 L 2 T 2 F 2 S 2 O Udvalget for Børn og Unge 2 F 3 S 3 O 3 L 3 M Uge 40 3 T 4 M Uge 27 4 T 4 S 4 T Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 3 L Økonomiudvalget (2. behandling af budgettet) 4 F 4 S 5 T 5 F 5 M Udvalget for Miljø og Teknik 5 O Udvalget for Børn og Unge 5 L 5 M 6 O 6 L 6 T Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Udvalget for Miljø og Teknik Socialdudvalget Udvalget for Kultur og Planlægning 6 T Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 6 S 6 T Udvalget for Kultur og Planlægning 7 T 7 S 7 O Udvalget for Børn og Unge 7 F 7 M 7 O 8 F 8 M Udvalget for Miljø og Teknik Socialdudvalget 8 T 9 L 9 T Udvalget for Kultur og Planlægning 10 S 10 O Udvalget for Børn og Unge 10 L 10 M 11 M Uge T Erhvervsudvalget Nærdemokratiudvalget 8 L 8 T Udvalget for Kultur og Planlægning 8 T 9 F 9 S 9 O Arbejdsmarkedsudvalget 9 F Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 11 S 11 T Udvalget for Miljø og Teknik Socialdudvalget 10 T Erhvervsudvalget Nærdemokratiudvalget 10 L Byrådet (2. behandling af budgettet) 11 F 11 S 12 T 12 F 12 M Socialdudvalget 12 O Arbejdsmarkedsudvalget 12 L 12 M 13 O 13 L 13 T Økonomiudvalget (1. behandling af budgettet) 13 T 14 T 14 S 14 O Arbejdsmarkedsudvalget 14 F 14 M Udvalget for Børn og Unge Arbejdsmarkedsudvalget Erhvervsudvalget Nærdemokratiudvalget Erhvervsudvalget Nærdemokratiudvalget 13 S 13 T Økonomiudvalget Udvalget for Miljø og Teknik Socialdudvalget 14 O 15 F 15 M Uge T 15 L 15 T Økonomiudvalget 15 T 16 L 16 T Økonomiudvalget 16 F 16 S 16 O 16 F 17 S 17 O Arbejdsmarkedsudvalget 17 L 17 M Uge 42 EFTERÅRSFERIE 17 T 17 L 18 M Uge T Erhvervsudvalget Nærdemokratiudvalget 18 S 18 T 18 F 18 S 19 T 19 F 19 M UMT, besigtigelsestur kl O 19 L 19 M Uge O 20 L 20 T Byrådet (1. behandling af budgettet) 20 T 20 S 20 T Byrådet 21 T 21 S 21 O 21 F 21 M Uge O Byrådet 22 F 22 M Uge T 22 L 22 T Økonomiudvalget 22 T 23 L 23 T Økonomiudvalget 23 F 23 S 23 O 23 F 24 S 24 O 24 L 24 M Uge T 24 L JULEAFTENSDAG 25 M Uge T 25 S 25 T Økonomiudvalget 25 F 25 S JULEDAG 26 T 26 F 26 M Uge O 26 L 26 M Uge JULEDAG 27 O 27 L 27 T Udvalget for Kultur og Planlægning 27 T 27 S 27 T 28 T 28 S 28 O 28 F 28 M Uge O 29 F 29 M Uge T 29 L 29 T Byrådet 29 T 30 L 30 T Byrådet 30 F 30 S 30 O Byrådet 30 F 31 S 31 O 31 M Uge L

280

281 Bilag: 5.1. Årsrapport 2009 Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 04. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

282 Årsrapport 2009 Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i Svendborg Kommune status på Sundhedspolitikkens udmøntning Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 7. januar 2010

283 Årsrapport 2009 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Sundhedspolitikkens overordnede mål Kost Rygning Alkohol/stofmisbrug Fysisk aktivitet Ulykker Seksuel sundhed Arbejdsmiljø Patientrettet forebyggelse Øvrige områder

284 Årsrapport Forord Svendborg Kommunes Sundheds- og Forebyggelsesudvalg vedtog i 2007 en sundhedspolitik for borgerne i Svendborg Kommune. Sundhedspolitikken beskriver den overordnede ramme for Svendborg Kommunes indsats på området med sundhedsfremme og forebyggelse, og skal ses i sammenhæng med kommunens værdier og øvrige politikker. Samlet giver de forskellige politikker et billede af bredden i den samlede kommunale indsats på sundhedsområdet. Det er hensigten med Sundhedspolitikken, at selve udmøntningen skal ske i de driftsafdelinger, der naturligt er tilknyttet målgruppen for indsatserne. Kun i de tilfælde, hvor der ikke er en naturlig driftsafdeling forankres indsatsen i Forebyggelsessekretariatet. Den daglige udmøntning af Sundhedspolitikken skal foregå på tværs i kommunen. Det er dog også nødvendigt at pege på, at der i Sundhedsafdelingen er fire sektioner der er aktive i udmøntningen. Træningsafdelingen, tandplejen, sundhedsplejen samt de forebyggende hjemmebesøg har berøring med en stor del af sundhedspolitikkens indsatsområder og arbejder dagligt med sundhedsfremme og forebyggelse hos kommunens borgere. Årsrapport 2009 indeholder en oversigt over, hvad der er igangsat af indsatser, som understøtter udmøntningen af Sundhedspolitikken. Der foreligger ligeledes en årsrapport for indsatser igangsat i Forebyggelsessekretariatet december

285 Årsrapport Indledning Denne rapport er en status på implementeringen af Sundhedspolitikken i 2009 i Svendborg Kommune. Rapporten er baseret på oplysninger om relevante indsatser i alle direktørområder. Der foregår sundhedsfremme og forebyggelse i store dele af Svendborg Kommune. Denne rapport indeholder en lang række af de indsatser, der er igangsat i Svendborg Kommune, men den forventes ikke at være udtømmende. Forebyggelsessekretariatet har været tovholdere på indsamlingen af oplysningerne og skrivere på rapporten. Oplysningerne er bl.a. indsamlet via medlemmerne af den tværfagligt sammensatte Sundhedskoordinationsgruppe. Sundhedskoordinationsgruppen har til formål at koordinere de sundhedsindsatser, der igangsættes i kommunen. Rapporten tager udgangspunkt i Sundhedspolitikken. Sundhedspolitikken indeholder syv overordnede indsatsområder som er styrende for strukturen i denne rapport. De syv overordnede indsatsområder er: Kost Rygning Alkohol/stofmisbrug Fysisk aktivitet Ulykker Seksualitet Arbejdsmiljø Ud fra de syv overordnede indsatsområder i Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget ønsket, at der i perioden sættes særlig fokus på: Børn og bevægelse Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre Unge og rusmidler Sundhedspolitikkens udmøntning udføres med kommunens fire værdier som udgangspunkt for alle indsatser. Udover de ovenfor nævnte temaer fra sundhedspolitikken indeholder årsrapporten også en status på arbejdet med patientrettet forebyggelse, som efter Opgave- og strukturreformen blev en kommunal lovpligtig opgave. Desuden har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget også truffet beslutning om en række andre indsatser/tiltag, som er nævnt under afsnittet Øvrige områder. 4

286 Årsrapport Sundhedspolitikkens overordnede mål Sundhedspolitikken indeholder en række overordnede mål, som skal understøttes af de indsatser der er og skal igangsættes. Sundhedspolitikkens overordnede mål kan ses herunder. Svendborg Kommune vil arbejde for sundhed og trivsel for alle kommunens borgere, gennem hele livet Gode vaner grundlægges tidligt og varer hele livet. Vi vil derfor lægge særlig vægt på, at børn får grundlagt en god livsstil Voksne skal være et godt forbillede for børn og unge De sunde valg skal gøres til de lette valg Vi skal prioritere indsatsen overfor de borgere, som selv ønsker at arbejde med Hjælp-til-selvhjælp skal understøttes Vores sundhedspolitik skal derudover styrke indsatsen overfor svage og udsatte, for på den måde at fremme lighed i sundheden Mulighed for lighed og risiko for ulighed skal ind i den sundhedspolitiske debat Sundhedspolitikken skal understøtte uddannelse og jobskabelse, samt medvirke til at mindske miljørelaterede sundhedsproblemer Sundhed skal medtænkes i alle politiske og fagligt/administrative beslutninger og handlinger, og derfor skal de sundhedsmæssige konsekvenser altid beskrives (i lighed med de økonomiske konsekvenser) før man træffer politiske beslutninger På de følgende sider vil det fremgå, at mange af de overordnede mål understøttes af de specifikke indsatser. Desuden vil det fremgå, at de igangsatte indsatser også understøtter Sundhedspolitikkens syv overordnede indsatsområder. 5

287 Årsrapport Kost Sundhedspolitikkens mål for kost Vi vil i Svendborg kommune arbejde for at efterleve Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsens anbefaling om 6 om dagen Vi vil medvirke til indsatser der fremmer ernæringsrigtig og allergivenlig kost Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Indsatser Mad- og måltidskultur se beskrivelse herunder Kostprojekt i ældreområdet Opbygning af organisation for screening af alle borgere der modtager hjemmehjælp og sygepleje i Svendborg Kommune. Projektet sætter fokus på vigtigheden af en korrekt kost til ældre. Nøddeknækkeren I forbindelse med den kommunalt ansatte nøddeknækker i Hømarkdistriktet serveres morgenmad til de unge Skolerne i Svendborg Kommune har forskellige ordninger med sund mad til Sundhøjskolen har i samarbejde med det gode madhus en madordning i kantinen Forberedelse af et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne (dagtilbudsloven) På Vestre skole har man etableret en skolebod med sund økologiske hjemmebag På Sct. Michaels skole har man udarbejdet en kost- og måltidspolitik Bedre kost for misbrugere uddannelse af køkkenpersonale i Varmestuen (Kirkens korshær) for at imødekomme udsattes ernæringsbehov Udsatteprojektet øge misbrugeres livskvalitet ved bl.a. kostvejledning Dagbehandlingstilbud øge misbrugeres livskvalitet ved bl.a. kostvejledning Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Mad- og måltidskultur I projekt Mad- og Måltidskultur er der i 2009 iværksat to indsatser og der er mulighed for at flere indsatser igangsættes i I projektet har der ud over de to indsatser været afholdt en inspirationscafé med deltagelse af interessenter, der arbejder med børn og unge. De to indsatser er, at: Alle dagplejere i Svendborg Kommune tilbydes et ugekursus i mad- og måltidskultur under overskriften mad og måltider til børn i dagpleje. Uddannelsen af dagplejerne er halvvejs og er et meget populært tiltag, der har sat mad- og måltider på dagsordenen hos kommunens 220 dagplejere. En overordnet Mad- og Måltidspolitik for 0-18 årige børn og unge i Svendborg Kommune er under udarbejdelse. Der er mulighed for at politikken suppleres af nogle indsaster i 2010, med henblik på at fascilitere politikkens udmøntning. Deltager i temagruppe om Fysisk aktivitet og kost i Sund By regi 6

288 Årsrapport Rygning Sundhedspolitikkens mål for rygning Andelen af borgere med rygerelaterede sygdomme skal minimeres Røgfrie miljøer fremmes, så ingen udsættes for passiv røg Fremme rygestop, så antallet af rygere reduceres væsentligt Rygestart forebygges, så færre unge begynder at ryge Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Indsatser Forebyggelse af rygestart (inkl. rygestopkurser til unge) Rygestopkurser (borgerrettede kurser og virksomhedskurser udbudt af apoteket) Hver eneste cigaret skader dig national kampagne efterår 2009 Indretning af rygekabine og rygestop-tilbud på Cafe Møllen, Svendborg Kommunes værested for tidligere misbrugere og pårørende Udsatteprojektet Øge misbrugeres livskvalitet ved bl.a. rygestoptilbud Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Forebyggelse af rygestart Der blev i skoleåret afholdt undervisning for 7. klasserne på alle skoler i Svendborg Kommune på nær en. Fra spørgeskemaundersøgelsen gennemført blandt 8. klasserne i august/september 2007, 2008 og 2009 ses, at der er sket et fald i andelen, der har prøvet at ryge fra 41% i 2007 til 38% i 2008 til 34% i Der blev i skoleåret afholdt events på alle ungdomsuddannelser. Som opfølgning på event et på Erhvervsforskolen, blev der afholdt 2 rygestopkurser for eleverne. Rygestopkurser Der har i 2009 været afholdt 9 gruppebaserede og 5 individuelle rygestopkurser. Heraf har fire af kurserne været for unge. Der er ikke afholdt rygestopkurser for virksomheder. For at opgøre effekten af rygestopkurserne kontaktes deltagerne 6 måneder efter rygestopkurset (såfremt de har sagt ja til dette). Ved opfølgningen opgøres, hvor mange der stadig er røgfri. De personer, som man ikke kan få fat i, medregnes i gruppen af rygere. Stopraten på borgerkurserne på de to apoteker har været på niveau med eller over landsgennemsnittet. Ses på kurserne for unge er stopraten betydeligt lavere. Det overvejes i 2010, hvordan stopraten for de unge kan blive højere. I 2009 blev der åbnet for muligheden for, at sygehuset kunne henvise patienter til rygestopkurser på apotekerne. Denne mulighed er dog ikke blevet brugt. 7

289 Årsrapport 2009 Hver eneste cigaret skader dig national kampagne efterår 2009 Sundhedsstyrelsen har i efteråret 2009 sat massivt ind på rygning ift. at opfordre rygere til rygestop. Svendborg Kommune har deltaget i kampagnen ved at uddele materiale til sygehus, praktiserende læger, Borgerservice samt andre relevante steder. Desuden har vi sikret, at apotekerne løbende har udbudt kurser, så det har været muligt for borgerne at få hjælp til rygestoppet, såfremt kampagnematerialet påvirkede dem til at ville stoppe med at ryge. De fire rygestopkurser afholdt på apotekerne i efteråret har været fuldt booket. En national undersøgelse af kampagnens effekt viser, at 40% af de adspurgte rygere siger, at kampagnen har fået dem til at tænke over, om de bør stoppe med at ryge (Status på effekt af rygestopkampagnen Hver eneste cigaret skader dig, Sundhedsstyrelsen 23. november 2009). 8

290 Årsrapport Alkohol/stofmisbrug Sundhedspolitikkens mål for alkohol/stofmisbrugs-området At borgerne i Svendborg har fornuftige alkoholvaner At antallet af borgere der eksperimenterer med eller bliver afhængige af stoffer reduceres Borgerne har den nødvendige viden om alkohols betydning for sundheden Børn ikke drikker alkohol og at unges alkoholdebut udskydes Der er et særligt fokus på børn og unge, der lever i misbrugsfamilier At unge med misbrugsproblemer har let adgang til rådgivning og behandling Borgere med et alkoholmisbrug/stofmisbrug tilbydes mulighed for at komme ud af misbrug Vi ikke ser passivt til, at misbrugere/afhængige bliver i misbrug/afhængigheds forholdet Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Indsatser Projekt Unge og rusmidler udarbejdelse af politik, værktøjskasse mm. Projekt alkoholforebyggelse i kommunen (samarbejde med Ærø og Langeland Kommuner) Tværfagligt Alkoholråd overordnet koordinering og udvikling af alkoholpolitisk strategi. I øjeblikket arbejdes med handleplaner under strategien Uge 40-aktiviteter Alkoholkonsulent i Alkoholbehandlingen rådgivning og undervisning af borgere og samarbejdspartnere på alkoholområdet med fokus på forebyggelse af alkoholproblemer, motivationsfremmende indsatser og lokale alkoholpolitikker Kriminalitetsforebyggelse og information om alkohol og rusmidler fra SSP-konsulenterne undervisning og rådgivning til unge i folkeskolen, til forældremøder, på gadeplan mm. Information fra Ungdomsrådgivningen undervisning og rådgivning til unge samt ved forældremøder i folkeskolen Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Unge og rusmidler Projekt Unge og rusmidler er afsluttet i juni Projektet resulterede først og fremmest i godkendelse af en Rusmiddelpolitik i foråret Derudover har projektet resulteret i flg. som en del af udmøntningen af rusmiddelpolitikken: Elektronisk værktøjskasse med oversigt over materialer og undervisningstilbud i kommunen vedrørende unge og rusmidler (til folkeskoler og ungdomsuddannelser) guide til udarbejdelse af lokale rusmiddelpolitikker/-handleplaner til folkeskoler og ungdoms-uddannelser fastholdelse af følgegruppe, der inkluderer alle interessenter, der arbejder med unge og rusmidler udvikling og afprøvning af fest-/koncerttilbud til unge, hvor rusmidler ikke er omdrejningspunktet i ungdomsskoleregi 9

291 Årsrapport 2009 Uge 40-aktiviteter I uge 40 sættes hvert år fokus på alkohol i en national kampagne i samarbejde med Alkoholbehandlingen. I 2009 var temaet for Uge 40 Unge og alkohol. Svendborg Kommune besøgte fire ungdomsuddannelser og lavede events omkring alkohol, forebyggelse af rygestart og sund sex. Standene var meget velbesøgt, og 406 unge deltog i quiz en vedrørende alkohol. Deltager i temagruppe om alkohol i Sund By regi. 10

292 Årsrapport Fysisk aktivitet Sundhedspolitikkens mål for fysisk aktivitet At borgerne har den nødvendige viden om fysisk aktivitet og dens betydning for sundheden At der skabes rammer der inspirerer til fysisk aktivitet At fysisk aktivitet har høj prioritet, bl.a. til og fra skole, i institutionerne og i foreningerne Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Projekt børn og bevægelse med bl.a. Indsatser Bevægelsespolitik bevægelsespolitikken for 0-16 årige er udarbejdet Planlægning af 4 temadage om børn og bevægelse i forbindelse med etablering af uddannelse for medarbejdere der arbejder med børn og unge Bevæg byen - koordinering og udbygning af sommerferieaktiviteter Get Moving lokale tilbud i Svendborg i kampagnen i uge 41 Øhavsstien bedre mulighed for at være aktiv i naturen Motionstilbud for kommunens medarbejdere i Fitness.dk Svendborgprojektet 7 idrætsskoler med øget idrætstimeantal Idrætstraileren Giver mulighed for andre aktivitetsformer i skole, SFO etc. Fastholdelse af funktionsniveau Borgere i hjemmeplejen får bedre mulighed for at være fysisk aktive Selvtræning Borgere over 60 år tilbydes gratis træning i træningscentre Ældreidræt Tilbud til ældre om deltagelse i idrætsaktiviteter Thurø skole og Vestre skole har uddannet legepatruljer, som skal sikre at børnene bevæger sig mest muligt i frikvartererne Sundhøjkolen har fokus på legemiljøet og har forbedret så miljøet i højere grad er udfordrende for børnene Svendborgløbet udvikling af Svendborgløbet i samarbejde med SG Atletik Mere motion for misbrugere Tilbyde brugere af Varmestuen (Kirkens korshær) mulighed for svømning, styrketræning etc. Multimotion motion for motionspassive børn i Hømarkområdet Udsatteprojektet øge misbrugeres livskvalitet ved bl.a. motionstilbud Bevægelsespædagog for sygedagpenge- og kontakthjælpsmodtagere Tilbud om coach og bevægelsespædagog for udvalgte/visiterede borgere i Jobcenteret Dagbehandlingstilbud øge misbrugeres livskvalitet ved bla. motionstilbud som en del af behandingen i Varmestuen (Kirkens Korhær) 11

293 Årsrapport 2009 Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Get moving Get Moving kampagnen er en årlig kampagne arrangeret af sundhedsstyrelsen. Formålet med kampagnen er at sætte fokus på skolebørns transport til og fra skole samt skolebørns generelle aktivitetsniveau. I 2009 deltog Svendborg for andet år i kampagnen med en række lokale aktiviteter. Der blev udarbejdet et aktivitetshæfte til alle skoler i kommunen og der deltog i alt 1800 elever i de aktiviteter, der blev udbudt. Traileridræt Idrætstraileren kan lejes af bl.a. skoler, SFOer, børnehaver og foreninger i Svendborg Kommune. Traileren indeholder rekvisitter, som giver mulighed for at være aktiv på andre måder end dem, der normalt er rekvisitter til på skoler og i haller. Det har været muligt at få igangsættere med, når man lejer traileren. Igangsættere er studerende fra Skårup Seminarium, der kan give de ansvarlige gode idéer til planlægning af aktiviteterne samt instruere, både børnene og de ansvarlige, i aktiviteterne. Børn og bevægelse Projekt børn og bevægelse blev igangsat i 2008 med ansættelsen af en projektkoordinator i Børn og Unge området. Projektet indeholder en række aktiviteter, der skal sætte fokus på børns aktivitetsniveau og formålet er, at børn skal bevæge sig mere gerne 60 minutter dagligt. Et af projektets mål er, at der udarbejdes en bevægelsespolitik og denne blev vedtaget i foråret Desuden er, der nedsat en arbejdsgruppe der arbejder med et nyt koncept - Bevæg Byen. Bevæg Byen har til formål at samle og koordinere alle sommerferieaktiviteterne i Svendborg Kommune og desuden arrangere flere aktiviteter. Bevæg Byen blev en succes i 2009 og det forventes, at Bevæg Byen fremover vil være måden at lave sommerferieaktiviteter på. Projektet har desuden iværksat en uddannelse af motorikpædagoger i alle daginstitutioner i Svendborg Kommune. I forbindelse med denne uddannelse er der planlagt fire temadage. Svendborg Løbet Der er indgået et samarbejde med Svendborg Gymnastik Forenings Atletikafdeling om at udbygge deres årligt tilbagevendende løb. Samarbejdet skal bl.a. forbedre markedsføringen overfor borgere og virksomheder i Svendborg Kommune. Desuden skal start/mål området udvikles således, at firmaer der har sundhedsprodukter kan opstille stande. I 2009, det første år for samarbejdet, deltog 2200 løbere, 700 mere end Deltager i temagruppe om Fysisk aktivitet og kost i Sund By regi. 12

294 Årsrapport Ulykker Sundhedspolitikkens mål for ulykker At nedsætte antallet af ulykker i hjemmet og i fritiden Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Indsatser Projekt fastholdelse af funktionsniveau blandt ældre med bl.a. forebyggelse af faldulykker Skolestartskampagne del af national kampagne hvert år i august for alle børn i 0. klasse i kommunen (uddeling af informationsmateriale, deltagelse i konkurrencer mm.) Kampagner mod spritkørsel - del af national kampagne om at stoppe spritbilister - plakater på bl.a. værtshuse Selekampagne del af regional kampagne, vejkantsplakater med fokus på at passe på hinandens sikkerhed i bilen Diverse trafiksikkerhedsprojekter i Miljø og Teknik fx bump og indsnævring af veje Lokalt færdselssikkerhedsudvalg med fokus på at samle alle interessenter ift. at højne færdselssikkerheden i kommunen. Har afholdt tre møder i 2009 Hastighedskampagne del af national kampagne Tag 10 af farten, vejkantsplakater på 80 km-strækninger Trafiksikkerhedsplan for Svendborg Kommune oplæg til handlinger mhp. at nedbringe antallet af tilskadekomne i trafikken Undervisning i folkeskolen omkring trafiksikkerhed fra politiet Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Projekt fastholdelse af funktionsniveau blandt ældre Projektet har været i drift fra 1. september De primære borgerrettede aktiviteter er dels at samtlige fald registreres og at der interveneres ift. risikofaktorer for fald og dels, at de ældre tilbydes en overordnet undersøgelse af deres funktionsniveau mhp. at sikre mulighed for tidlig indsats, der hvor der er behov. Deltager i temagruppe om Ældres faldulykker i Sund By regi. 13

295 Årsrapport Seksuel sundhed Sundhedspolitikkens mål for seksuel sundhed Nedsætte antallet af provokerede aborter Nedsætte antallet af seksuelt overførte sygdomme Nedsætte antallet af seksuelt overførte sygdomme Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Indsatser Sund Sex Skole Hjemmeside for Sund Sex Skolen inkl. brevkasse med mulighed for anonym rådgivning Kun med kondom -kampagne Ansøgning til Sundhedsstyrelsen vedr. sats-puljemidler: Sund sex for udsatte unge med særlige behov (afslag) Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Sund Sex Skolen Der har i skoleåret været undervist 44 folkeskoleklasser, 31 grupper af unge (specialskoleklasser, mødregrupper, ungdomsklubber mm.) og 2 ungdomsuddannelser. Der er desuden afholdt tre temadage for fagfolk (lærere, sundhedsplejersker mm.) og to forældremøder på Byhaveskolen. Sund Sex Skolen er et populært tilbud blandt de unge, og stort set alle kommunens folkeskoler benytter sig af tilbuddet til en eller flere årgange. I evalueringsskemaerne udtrykker eleverne stor tilfredshed med undervisningen, og de siger, at de aktive vurderingsøvelser, diskussionerne og fagligheden hos underviserne er vigtig. Sund Sex Skolen har sin egen hjemmeside med en brevkasse, hvor de unge kan få anonym rådgivning på spørgsmål om sex. Kun med kondom -kampagne Kun med kondom -kampagnens målgruppe var unge mellem årige, dvs. primært unge på ungdomsuddannelserne. Men da det var svært at få kontakt med skolerne i september måned, blev materialet uddelt på Erhvervsforskolen, Gymnasiet og Erhvervsskolen (Porthusvej og Skovsbovej) i forbindelse med uge 40. Det fungerede godt at kombinere budskaber om sund sex med budskaber om sunde alkoholvaner. Ansøgning til Sundhedsstyrelsen vedr. sats-puljemidler: Sund sex for udsatte unge med særlige behov (afslag) Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afsendte den 2. marts 2009 en ansøgning til puljen vedr. Fremme af seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grupper, etniske minoriteter og unge. Projektets overordnede mål var at udsatte unge og unge med særlige behov i Svendborg Kommune skulle udvikle en sund seksualitet. Ansøgningen var på kr. med en egenfinansiering på kr. Der blev desværre givet afslag på ansøgningen. 14

296 Årsrapport 2009 Deltager i temagruppe om Seksuel sundhed i Sund By regi. 15

297 Årsrapport Arbejdsmiljø Forebyggelsessekretariatets arbejde med arbejdsmiljø retter sig mod alle virksomheder i kommunen, herunder også kommunens egne. Medvirke til at alle arbejdspladser prioriterer et sundt arbejdsmiljø, herunder at minimere arbejdsulykker Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Motionstilbud til ansatte i kommunen Svendborg Løbet Rygestop tilbud for ansatte i virksomheder i kommunen Indsatser Alkoholkonsulentens rådgivende arbejde ift. virksomheders alkoholpolitikker Udsendelse af materiale om virksomhedsrettet kampagne arbejdspladsen motionerer til ca. 250 virksomheder i Svendborg Kommune Udsendelse af materiale om virksomhedsrettet stresskampagne til ca. 250 virksomheder i Svendborg Kommune Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Svendborg Løbet Der er indgået et samarbejde med Svendborg Gymnastik Forenings Atletikafdeling om at udbygge deres årligt tilbagevendende løb. Samarbejdet skal bl.a. forbedre markedsføringen overfor borgere og virksomheder i Svendborg Kommune. Desuden skal start/mål området udvikles således, at firmaer der har sundhedsprodukter kan opstille stande. I 2009, det første år for samarbejdet, deltog 2200 løbere, 700 mere end

298 Årsrapport Patientrettet forebyggelse Den patientrettede forebyggelse er ikke nævnt som et specifikt indsatsområde i sundhedspolitikken. Arbejdet med patientrettet forebyggelse går dog på tværs af flere indsatsområder, og det er derfor valgt at beskrive arbejdet med patientrettet forebyggelse i et særskilt afsnit. Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Indsatser Astmaskole for 6-14-årige børn tre forløb i samarbejde med Svendborg Sygehus Indsatser i hjemmesygeplejen, fx projekt med KOL-kufferten/telemedicin Forebyggende hjemmebesøg Demenskoordinatorer Gigthold, selvtræning mm. i Træningsafdelingen Forløbspartner rehabiliteringsprojekt for kræftsyge erhvervsaktive borgere i Svendborg og Langeland Kommune Strategi og handleplan for kronisk syge med hjertekarsygdomme, kræft, KOL og diabetes Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Astmaskole Astmaskolen er et fællesfinansieret samarbejde mellem Svendborg Sygehus og Svendborg Kommune. Desuden er der indgået aftale om, at børn fra Langeland Kommune kan deltage på astmaskolen under forudsætning af, at Langeland Kommune betaler Svendborg Kommunes andel af udgifterne til astmaskolen. Astmaskolen består af 4 undervisningsmoduler á 2 timers varighed. Hvert modul indeholder en time med teori om sygdomshåndtering, hvor to sygeplejersker underviser en time med undervisning i fysisk aktivitet, hvor to særligt uddannede idrætslærere underviser Til sidste mødegang deltager endvidere en sundhedsplejerske fra Svendborg Kommune. Der er i 2009 afholdt tre astmaskolehold med i alt 36 børn i alderen 6-14 år. Evalueringen viser, at forældrene er tilfredse med undervisningen, og at både børn og voksne sætter særlig pris på kombinationen af fysisk aktivitet og teori. Forløbspartner rehabiliteringsprojekt for kræftsyge erhvervsaktive borgere i Svendborg og Langeland Kommuner Svendborg og Langeland Kommuner har i perioden haft et rehabiliteringstilbud til kræftramte borgere med titlen Forløbspartner koordinering og sammenhæng for borgere med kræft i Svendborg og Langeland Kommuner Projektet har været finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Projektet blev afsluttet den 31. august Sundheds- og Forebyggelsesudvalget valgte at fortsætte forløbspartnertilbuddet fra september-marts 2010, hvorefter tilbuddet i en tilpasset form skal være en del af rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge (se nedenfor). 17

299 Årsrapport 2009 Strategi og handleplan for kronisk syge med hjertekarsygdomme, kræft, KOL og diabetes Der har i været nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, som har udarbejdet en strategi og handleplan for indsatser for kronisk syge. Strategien blev godkendt i SFU den 7. maj 2009, og handleplanen blev godkendt i SFU den 13. august Handleplanen omfatter kronisk syge med hjertekarsygdomme, KOL og diabetes. Derudover er kræftsygdomme inkluderet, jf. ovenfor. Formålet med rehabiliteringstilbuddet er for det første at sikre, at borgerne oplever en smidig overgang mellem sektorer, og for det andet at matche de behov, som kronisk syge borgere har. Rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge omfatter flg. elementer: indledende samtale træning mestringskursus uddannelse for borgere med kronisk sygdom ekstra samtaler efter behov vejledning ift. erhverv kostvejledning rygestoptilbud afsluttende samtale Rehabiliteringstilbuddet koordineres af en rehabiliteringskonsulent, ansat i Forebyggelsessekretariatet per den 1. december Derudover etableres et korps af medarbejdere til at varetage de konkrete tilbud. Bl.a. ansættes/udpeges hjemmesygeplejersker som ressourcepersoner til at varetage indledende og afsluttende samtaler og terapeuter til at varetage træningen. Rehabiliteringstilbuddene tilbydes i første omgang hjertekarsyge og kræftramte fra den 1. marts KOL- og diabetessyge inkluderes i tilbuddet fra den 1. oktober

300 Årsrapport Øvrige områder Udover de nævnte indsatser i Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget også igangsat aktiviteter/indsatser på en række andre områder. Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat på andre områder, end de i Sundhedspolitikken nævnte. SMUK Sunde mennesker uanset kultur Indsatser Skru ned for solen -kampagne: Besøg i daginstitutioner med fokus på solbeskyttelse Solarier anbefaling til Kultur- og Planudvalget om forbud mod, at unge under 18 år benytter solarier i Svendborg Svømmeland (herefter vedtaget i Kultur- og Planudvalget) Indsats mod overvægt hos børn og unge - ansøgning til Sundhedsstyrelsen om midler til indsats for overvægtige børn. Ansøgningen fik afslag Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi SMUK Sunde Mennesker Uanset Kultur Med metoden små skridt kan kvinder med anden etnisk baggrund end dansk få hjælp til at holde vægten eller tabe sig. Små skridt er baseret på evidensbaserede, anerkendte og nyere teorier inden for de fysiske, psykiske og sociale dimensioner af et vægttab og adskiller sig fra øvrige metoder møntet på vægttab: De virker (rent fysisk) De opleves som små af deltageren (subjektivt) og dermed mere overskuelige og holdbare på længere sigt Det er den enkelte deltager, der er eksperten på, hvilke skridt, der passer bedst ind i deres dagligdag Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen og tager sit udgangspunkt i Anemonen i Byparken, der i forvejen er base for mange helhedsorienterede indsatser. Hver enkelt deltager følges i 15 måneder. Skru ned for solen kampagne Deltagelse i Kræftens Bekæmpelses kampagne Skru ned for solen. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Svendborg blev 25 daginstitutioner besøgt i maj Der blev uddelt over 1000 bøllehatte til børnene, og der blev talt om sol og solbeskyttelse med både børn og personale. Derudover blev der uddelt informationsmateriale til forældre og pædagoger. 19

301 Bilag: 5.2. Status på sundhedsområdet Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 04. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

302 Status på sundhedsområdet 23/ /2730 Ver.2 Sundhedsfremme og Forebyggelse. Nærværende notat beskriver hvad Sundheds- og forebyggelsesudvalget har nået/igangsat i valgperioden. Politikker Indsatser Status/fremtidige udfordringer/den gode historie Sundhedspolitik godkendt april Udmøntningen godt i gang, jf. nedenfor. Politikken skal revideres i næste valgperiode Rusmiddelpolitik for årige godkendt februar Mad- og måltidspolitik Udmøntningen er i gang i regi af projekt Unge og rusmidler. Projektet afsluttes ultimo juni Den fortsatte udvikling og forankring ligger i regi af SSP. I 2009 arbejdes der på tværs af direktørområderne, på en overordnet mad og måltidspolitik. Via dialogmøderne på børnog unge området vil man sikre bred borgerinddragelse. Bevægelsespolitik for 0-18-årige Sundhedsberedskabsplan Der er i 2008 udarbejdet en bevægelsespolitik for 0-18 årige, som er vedtaget maj/juni Der er i samarbejde med Beredskabsafdelingen udarbejdet en sundhedsberedskabsplan, som skal være med til at sikre kommunens evne til at udvide og omstille sig til opgaver ved større ulykker og hændelser som kriser og krig. Tværgående temaer Indsatser Status/fremtidige udfordringer/den gode historie Multimotion Multimotion er et motionstilbud til børn i Hømarksområdet (2 gange ugentligt i nærmiljøet), som ellers ikke er fysisk aktive i form af sport eller lignende. Mad- og måltidskultur Forebyggelse af rygestart indsatser for unge, inkl. rygestoptilbud Rygestopkurser (borgerrettede kurser og virksomhedskurser) Der har i 2008 været arbejdet med mange forskellige tiltag ift mad og måltidskultur, og resultatet bliver en (lidt unik) opkvalificering af alle dagplejerne i Svendborg Kommune via 1 uges undervisning i ernæring og sund kost. Undervisningen foregår i efteråret 2009 og foråret Alle 7. klasser tilbydes undervisning i forebyggelse af rygestart. Det ser ud som om indsatsen har betydet, at færre betegner sig selv som rygere. Der afholdes rygestop-events på ungdomsuddannelser, og der tilbydes særlige rygestopkurser for unge. I løbet af de sidste to år har 256 borgere været på rygestopkursus. 18% er iflg. opgørelserne røgfri efter et år (på landsplan 16%). Der er tilbudt rygestopkurser til virksomheder, men endnu ingen afholdt. Mah 1

303 Status på sundhedsområdet 23/ /2730 Ver.2 Deltagelse i Sundhedsstyrelsens kampagne om passiv rygning Hvis du skal ryge herinde må du gå udenfor og Ren luft til ungerne Projekt Unge og rusmidler udarbejdelse af politik, værktøjskasse mm. Uge 40-aktiviteter Sundhedsstyrelsens årlige kampagne vedrørende alkohol Afholdelse af konference om unge og alkohol Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre Projekt børn og bevægelse Fysisk aktivitet Sund Sex Skole Etablering af hjemmeside for Sund Sex Skolen inkl. brevkasse med mulighed for anonym rådgivning Fokus på betydningen af passiv rygning blandt børn. Der er udarbejdet og godkendt en Rusmiddelpolitik for unge, samt udarbejdet en værktøjskasse. Værktøjskassen som findes på hjemmesiden, beskriver hvilke undervisningsindsatser og materialer der kan være relevante på hvilke klassetrin. Oplysning og formidling om alkohol. I 2008 fokus på genstandsgrænser for voksne. I 2009 fokus på unge på ungdomsuddannelser. Konference med titlen Alkoholkulturen blandt unge en konference om adfærd, ansvar og handlemuligheder. Afholdt efterår deltagere. Konferencen har medvirket til et styrket samarbejde på tværs af fagområder. I marts 2009 startede projektet. Formålet med projektet er, at ældre borgere i Svendborg Kommune skal fastholde et højt dagligt funktionsniveau, der gør det muligt at udføre daglige aktiviteter samt deltage i samfundslivet. Der udarbejdet proceduremapper, alle aktører er involveret, og superbrugere samt faglige ressourcepersoner er undervist. Der er udarbejdet og godkendt en bevægelsespolitik, for 0 til 16-årige i foråret 2009, samt iværksat en række indsatser, bl.a.: Bevægelsesvejledere - etablering af uddannelse for pædagoger som bevægelsesvejledere Bevæg byen - koordinering og udbygning af sommerferieaktiviteter Get Moving lokale tilbud i Svendborg i kampagnen i uge 41 Idrætstraileren Giver mulighed for andre aktivitetsformer i skole, SFO etc. Tæl skridt kampagnen i 2007 og 2008 lokalt tilbud i forbindelse med den nationale kampagne Svendborgløbet udvikling af Svendborgløbet i samarbejde med SG Atletik deltagerantallet steg fra 1498 i år 2008 til 2244 i år Der har i 2008 været undervist 45 folkeskoleklasser og 28 grupper af unge og to ungdomsuddannelser. Et populært tilbud blandt de unge og på skolerne. Brevkassen benyttes til mange forskellige spørgsmål fra unge, der ønsker at være anonyme. Astmaskole for 6-14-årige børn to forløb årligt i samarbejde med Svendborg Sygehus Forløbspartner rehabiliteringsprojekt for kræftsyge erhvervsaktive borgere i Svendborg og Langeland Kommune Sundhedsaftalen Mødrerådgivningen Samarbejde med Svendborg Sygehus. Der er indgået samarbejde med Langeland Kommune om, at de kan købe pladser til deres børn i astmaskolen. Projekt bevilget af Sundheds- og indenrigsministeriet fra 1/8-07 til 31/8-09. Projektet er forlænget Svendborg-borgere fra 1/9 til 31/ Efter evalueringen vurderes en evt. fortsættelse af projektet. Der er indgået en forpligtende sundhedsaftale og samarbejdsaftale mellem Svendborg Kommune og Region Syddanmark. Der er indgået driftsaftale mellem Foreningen Mødrerådgivningen M/K og Svendborg Kommune, om et tilbud om rådgivning og vejledning til unge gravide og unge mødre. Mah 2

304 Status på sundhedsområdet 23/ /2730 Ver.2 Puljen til frivilligt sundhedsarbejde Strategi for kronisk syge i Svendborg Kommune godkendt maj 2009 Solkampagne uge 22 - Skru ned for solen Der er i 2007 og 2008 støttet forskellige projekter, fx Tved Badmintonklub og Diabetesforeningens motivationsgrupper. Der har ikke været stor søgning til puljen. Formålet med strategien er dels at sikre at borgerne oplever sammenhængende forløb mellem sygehus, praktiserende læger og kommune, dels at give den enkelte borger med kronisk sygdom mulighed for at opnå den højst mulige funktionsgrad og livskvalitet i sin hverdag. Der udarbejdes handleplaner på udvalgte sygdomsområder mhp. implementering af tilbud til kronisk syge borgere. 25 børnehaver (svarende til ca børn) fik besøg af medarbejdere fra Sundhedsafdelingen og/eller Kræftens Bekæmpelses lokalforening. I alle institutioner blev der talt om sol og solbeskyttelse. Kommunen havde sørget for bøllehatte, og Kræftens Bekæmpelse sørgede for UVfølsomme perler til perlearmbånd, klistermærker, informationsmateriale til pædagoger og forældre mm. Driftsområderne Tandplejen Ved kommunesammenlægningen fik borgerne mellem 0-18 år muligheden for frit at vælge mellem den kommunale tandpleje og en af de 20 privatpraktiserende tandlæger som kommunen har indgået aftale med. Den kommunale tandpleje og de privatpraktiserende tandlæger har et udmærket samarbejde, og ordningen fungerer godt. Antallet af borgere som vælger henholdsvis privat praksis/ kommunal tandpleje er som forventet, og har i perioden været stabilt og ikke ændret sig nævneværdigt. Ved kommunesammenlægningen havde tandplejen en meget stor venteliste, som der målrettet er arbejdet med at nedbringe. Tandplejen har siden januar 2008 tilbudt alle mødregrupper besøg, hvor der bliver orienteret om "Pasning af små børns tænder". Det er en stadig udfordring at rekruttere erfarne tandlæger, men det har været muligt for tandplejen at få ansat kvalificerede tandlæger i de ledige stillinger i en tid hvor det på landsplan er meget svært at få besat tandlægestillinger. Sundhedstjenesten Det er ved kommunesammenlægningen lykkedes at forene tre kulturer og tre vidt forskellige serviceniveauer til én = Svendborg Sundhedspleje, som i dag fremstår velfungerede med et højt kvalitetsniveau. Etablering af Sund Sex Skolen. Alle kommunens skoler har taget imod tilbuddet. Nogle skoler bruger tilbuddet 2 gange i løbet af elevernes skolegang. Typisk i 7. og i 9. klasse. Meget positive tilbagemeldinger fra skolerne. Mere sundhedsfremme og forebyggelse på skolerne. Sundhedsplejerskerne varetager som noget nyt nu både (i stedet for skolelæge) ind- og udskolings undersøgelse og sundhedssamtaler i 0. og 9. klasse. Sundhedsplejerskerne bruger således mere tid på den enkelte skole. Mah 3

305 Status på sundhedsområdet 23/ /2730 Ver.2 Sundhedsplejersketelefonen, er et tilbud hvor Svendborg Kommune i samarbejde med andre kommuner i Region Syddanmark, tilbyder børnefamilier og unge, at de kan få råd og vejledning fra en sundhedsplejerske fredag, lørdag, søndag samt helligdags aftener. Den elektroniske kommunikation er udviklet, og har forbedret samarbejdet med de praktiserende læger. Alle nybagte mødre screenes for efterfødselsreaktion, for at kunne yde en tidlig og målrettet indsats. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med Mødrerådgivningen M/K. Træning Træningsafdelingen har haft en spændende udfordring i de mange genoptræningsplaner, i at implementere de nye opgaver - og i at uddanne terapeuterne til de nye opgaver. Antallet af genoptræningsplaner steg som bekendt ud over det udmeldte estimat. Det stod hurtigt klart, at vi med de medfølgende ressourcer fra Fyns Amt samt Egebjerg og Gudme kommuner, ikke kunne løfte opgaven på tilfredsstillende vis. Dette afstedkom at udvalget bevilgede en opnormering på 4 fuldtidsstillinger - og har resulteret i en effektiv træningsafdeling uden ventelister. Den ene stilling blev besat med en HK'er. De mange henviste borgere skal have bevillingsbreve m.v., og da vi sammen med genoptræningen også overtog kørslen til samme, gav det et øget administrativt pres. Bevilling af kørsel - bestilling og afbestilling af kørsel foregår elektronisk, og er en ikke uvæsentlig del af hverdagens arbejdsopgaver. De mange nye diagnosegrupper har været krævende - både på mandskab og materiel. Især har det ortopædkirurgiske område været en udfordring. For at løse denne opgave tilfredsstillende manglede vi mindre rum til forundersøgelser og et større rum til holdtræning. Dette blev løst ved, at vi overtog det gamle områdekontor i Sandalsparken. Her er 3 undersøgelsesrum og et rum til træning af 5-6 personer. Denne bygning fungerer næsten som en ortopædkirurgisk genoptræningsklinik - men også andre diagnosegrupper trænes der. De ortopædkirurgiske genoptræningsforløb foregår også i andre af kommunens lokaliteter. Træningsafdelingen har udover de mange genoptræningsplaner også en hel del vedligeholdende træning. Bl.a. af borgere med senhjerneskade. I et forsøg på at udnytte det potentiale der ligger lige udenfor døren - har vi etableret "træning i det fri", hvor træningen foregår udendørs i området omkring Caroline Amalielund. I den vedligeholdende træning har vi etableret gåtursgrupper, der efter en tid bliver selvkørende. Her er både motion og socialt samvær i højsædet. Mange +60 årige fået øjnene op for den mulighed, der ligger i kommunens tilbud om selvtræning. Selvtræning er gået fra at være et lille apendix, en opgave vi løste, når den var der - til nu at være i faste rammer med ugentlig instruktion. Det er blevet en del af arbejdsopgaverne på en helt anden måde - idet tilstrømningen er stor, og der er hele tiden fyldt op på de ugentlige instruktioner. Pr. april 2009 er antallet af selvtrænere 686. Kommunerne overtog pr. 1. august 2008 myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Svendborg kommune har foreløbig valgt at lade de privatpraktiserende fysioterapiklinikker varetage opgaven med den praktiske træning - og i en overgangsperiode har regionen påtaget sig den administrative del. Mah 4

306 Status på sundhedsområdet 23/ /2730 Ver.2 Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg, er et tilbud om en samtale til + 75 årige borgere, før de får brug for hjælp, og der blev fra 2008 indgået aftalestyring på området. Evalueringsrapporten fra 2008 viser, at ca. 20% af de borgere, som fik tilbuddet om besøg, reagerede på henvendelsen. Stikprøveundersøgelserne viser stor tilfredshed med både tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg, og med Kommunens ekstra tilbud til + 65 årige, der har mistet deres ægtefælle. Udfordringen, som løbende drøftes, er om henvendelsesformen, hvor borgerne selv skal reagere på vores brev, når ud til hele målgruppen. I foråret/sommer 2009 er det i et par mindre områder afprøvet, om et brev med dato til + 85 årige betyder ændret besøgsmønster. Evalueringen af dette foreligger endnu ikke. Byggerier Ny større central tandlægeklinik Byrådet har besluttet, at nybygning af en ny større centralklinik med 17 behandlingsrum skal iværksættes. Den planlagte nye klinik vil leve op til de stadig højere krav om specialisering og faglig bæredygtighed, og være med til at tiltrække kvalificeret personale. Den nye tandklinik vil erstatte Centralklinikken i Tinghusgade, samt alle de nuværende tandklinikker på Sundhøj, Thurø og Nordre. Tandklinikken beregnes til at være færdig til indflytning i efteråret Mah 5

307 Bilag: 5.3. Sundhedspolitik Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 04. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

308 Sundhedspolitik

309 Indholdsfortegnelse Vision... 2 Forord... 3 Overordnede mål og principper... 4 Politiske strategier... 5 Politik er handling... 6 Kost... 6 Rygning... 7 Alkohol/stofmisbrug... 8 Fysisk aktivitet... 9 Ulykker Arbejdsmiljø Seksualitet Afslutning Vision Svendborg Kommune er kendt som en Sund Kommune. Det er et fælles anliggende hvor alle arbejder for at fremme sundheden både den enkelte og fællesskabet. 2 SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April 2007

310 Forord Sundhedspolitikken beskriver den overordnede ramme for Svendborg Kommunes indsats på området med sundhedsfremme og forebyggelse, og skal ses i sammenhæng med kommunens værdier og øvrige politikker, f.eks. idræts-, frivilligheds- og børne-/ungepolitikken. Samlet giver politikkerne et billede af bredden i den samlede kommunale indsats på sundhedsområdet i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes sundhedspolitik opstiller målene for den kommunale sundhedsindsats og skal være med til at sikre, at hele kommunen arbejder i samme retning for at fremme borgernes sundhed. Svendborg Kommunes sundhedspolitik skal ikke ses som en løftet pegefinger, men en politik der angiver en retning. Svendborg Kommunes aktiviteter skal ske i et samarbejde mellem den enkelte borger, familien, det øvrige netværk, frivillige, foreninger og andre aktører kommunen kan nemlig ikke forbedre borgernes sundhed alene. Sundhedspolitikken skal gælde for alle uanset alder, uddannelse, erhvervstilknytning og etnisk baggrund, og skal herunder arbejde for at bekæmpe ulighed i sundhed. Svendborg Kommunes borgere er mangfoldige, og har forskellige opfattelser af hvad der er sundt/usundt og hvad der er det gode liv. Sundhedspolitikken skal have fokus på det der knytter sig til kroppen, men også indtænke det der knytter sig til selve livskvaliteten. F.eks. mestring, trivsel, samvær, nærvær, positivt livssyn. Svendborg Kommune har ansvaret for at give borgerne mulighederne for at leve et sundt liv, men borgerne har selv ansvaret for at vælge det sunde liv. Ulrik Sand Larsen, Formand Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April

311 Overordnede mål og principper Borgernes sundhed prioriteres i Svendborg Kommune, og med en sundhedspolitik sættes der fokus på forebyggelse og sundhedsfremme og på sammenhængen mellem levevilkår og sundhed. Svendborg Kommunes sundhedspolitik understøtter: at vi styrker det enkelte menneskes og gruppers/borgeres ressourcer og ønske om at leve det gode liv, samt mulighed for udvikling af handlekompetencer i sundhedsfremmende retning at vi inspirerer det enkelte menneske og grupper til at udvikle egen aktivitet og handling at der satses på varige livsstils ændringer SUNDHED - WHO s definition er: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. Mange forhold spiller ind og har betydning for sundhed: f.eks. livsstil, levevilkår, kultur, miljø, hygiejne, fællesskab og sundhedstilbud. FOREBYGGELSE - forebyggelse er indsatser der hindrer sygdom i at opstå og/eller udvikle sig, ved at minimere sygdommenes risiko-faktorer. Det er af stor betydning, at foreninger og organisationer spiller en aktiv rolle i sundhedsfremme i Svendborg Kommune. Svendborg Kommune vil arbejde for sundhed og trivsel for alle kommunens borgere, gennem hele livet. Gode vaner grundlægges tidligt og varer hele livet. Vi vil derfor lægge særlig vægt på, at børn får grundlagt en god livsstil. Voksne skal være et godt forbillede for børn og unge. 4 SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April 2007

312 Vi vil gerne, at man viser hinanden aktiv omsorg, uden at det virker som utidig indblanding. De sunde valg skal gøres til lette valg. Den enkeltes egen motivation, gerne i samspil med ligestillede, er nødvendig for at give den fulde effekt af eksterne sundhedsfremmende aktiviteter. Vi skal prioritere indsatsen overfor de borgere, som selv ønsker at arbejde med. Hjælp-til-selvhjælp skal understøttes. SUNDHEDSFREMME - WHO s definition er: Sundhedsfremme er processen med at sætte individer og fællesskaber i stand til at øge kontrollen over de faktorer, der bestemmer sundheden og dermed fremmer deres helbred. Et udviklende koncept, som omfatter at fremme livsstile og andre sociale, økonomiske, miljømæssige og personlige faktorer, der leder til sundhed. Vores sundhedspolitik skal derudover styrke indsatsen overfor de svage og udsatte, for på den måde at fremme lighed i sundheden. Mulighed for lighed / risiko for ulighed skal ind i den sundhedspolitiske debat. Sundhedspolitikken skal understøtte uddannelse og jobskabelse, samt medvirke til at mindske miljørelaterede sundhedsproblemer. Sundhed skal medtænkes i alle politiske og fagligt/administrative beslutninger og handlinger, og derfor skal de sundhedsmæssige konsekvenser altid beskrives (i lighed med de økonomiske konsekvenser) før man træffer politiske beslutninger. Sygdom er, hvordan man har det. Sundhed er, hvordan man tager det. Politiske strategier Faglig strategi: Være aktive i Sund By Netværket, og få del i og medvirke til vidensdeling og erfaringsudveksling. Civilsamfundsstrategi: Inddragelse af frivillige bl.a. ved at udlodning af beløb fra en frivillighedspulje. Informationsstrategi: En årlig event i regi af udvalget med en stærk sundhedsprofil. SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April

313 Politik er handling På baggrund af vores definition af sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse, skal vi udbrede kendskabet til de risikofaktorer der er grundlaget for målrettet forebyggelse. Vi målretter indsatsen i forhold til ressourcetænkning i stedet for problemtænkning. Vi fokuserer på hvad der holder borgerne raske i stedet for hvad der gør dem syge. Risikofaktorerne i regeringens folkesundhedsprogram tager udgangspunkt i de forebyggelige årsager til de store folke-sygdomme: Aldersdiabetes, forebyggelige kræftformer, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser, rygerlunger (KOL). Med inspiration i programmets risikofaktorer, er følgende indsatsområder beskrevet: Kost Rygning Alkohol/stofmisbrug Fysisk aktivitet Ulykker Arbejdsmiljø Seksualitet Indsatsområderne og de enkelte målsætninger danner et idé katalog, som man politisk skal prioritere imellem. Idé kataloget beskriver en bred vifte af ideer, målsætninger og eksempler på hvilke krav det stiller til kommunen, netværket og den enkelte. Udvælgelsen og prioriteringerne vil ske i forhold til ønsker og muligheder, og skal ses i relation til de budgetmæssige rammer. Indenfor for hvert prioriteret indsatsområde skal der vurderes på behovet for dokumentation og evaluering. Når sundheds- og forebyggelsesudvalget udvælger indsatsområder, er det vigtigt at samarbejde om implementeringen på tværs af direktørområderne. Dette både for at der sker en konsekvensvurdering for det enkelte sektor/direktørområde, samt for at der sikres sammenhæng og mulighed for synergieffekt. Kost Maden er en del af vores kultur. Sund kost og gode vaner omkring måltider styrker sundheden og kan forebygge en række sygdomme. Vi ved, at børnenes almene trivsel, livskvalitet og indlæringsevne påvirkes positivt af sunde kost vaner, vi ved endvidere at den kost barnet præsenteres for lige fra fødslen, kan have betydning for sundheden resten af livet. 6 OM DAGEN En lang række videnskabelige undersøgelser viser, at frugt og grønt hver dag beskytter mod kræft, hjertekarsygdomme og type 2 diabetes. På den baggrund er der etableret et samarbejde mellem myndigheder herunder Sundhedsstyrelsen, sundhedsorganisationer og frugt- og grønterhvervet 6 om dagen. 6 om dagen kampagnen arbejder for at få danskerne til at spise mere frugt og grønt. Helst 6 om dagen eller 600 gram frugt og grønt om dagen. Mål: Vi vil i Svendborg kommune arbejde for at efterleve fødevarestyrelsen og sundhedsstyrelsens anbefaling om 6 om dagen, samt medvirke til indsatser der fremmer ernæringsrigtig og allergivenlig kost. Kommunens/netværkets indsats: Kommunens institutioner skal gå foran, og medvirke til at understøtte sunde kostvaner. Der skal udarbejdes kostpolitik i alle skoler, institutioner og haller. Vi skal søge at erstatte de uhensigtsmæssige kostvaner med gode kostvaner. Vejlede og støtte op om initiativer om sunde kostvaner. Kommunens tilbud skal være ernæringsrigtige og der skal være gode rammer for måltiderne. FAKTA BMI (Body mass index) udregnes for voksne på følgende måde: Vægt (kg) / (højde (m) x højde (m). Dvs. at en person på 1,75 m i højde, der vejer 75 kg, vil have et BMI på 24,5. 6 SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April 2007

314 Rygning Den enkeltes indsats: Træffe sunde valg om kost i dagligdagen uanset om det er hjemme, på arbejde eller i fritiden. FAKTA Normalvægtiges BMI ligger normalt under 25 dog skal der samtidig tages højde for mængden af muskelmasse samt fedtfordelingen. Med hensyn til vurdering af børns overvægt anvendes standardiserede højde og vægt kurver. Rygestop har altid meget positiv indvirkning på sundheden. Interessen for at nedsætte eller kvitte tobaksforbruget er stort, gennem de senere år er andelen af rygere i Danmark nedsat fra 44 % til 30 %, og halvdelen af rygerne ønsker at kvitte tobaksforbruget. Rygning også den passive rygning belaster danskernes helbred og er den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden. Mål: Andelen af borgere med rygerelaterede sygdomme skal minimeres. Derfor understøtter Svendborg Kommune, at: røgfrie miljøer fremmes, så ingen udsættes for passiv røg fremme rygestop, så antallet af rygere reduceres væsentligt rygestart forebygges, så færre unge begynder at ryge FAKTA En storryger dør 8-10 år tidligere end en ikke ryger, og taber herudover 10 gode leveår uden belastende sygdom. Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Risikoen for sygdomme kan reduceres, hvis man stopper med at ryge også selvom man har røget i mange år. Kommunen/netværkets indsats: Sikre information om metoder til rygestop. Stille krav om rygepolitik i alle foreninger og haller der modtager offentlige tilskud. Sikre konkrete og tilgængelige tilbud til alle, der vil holde op med at ryge. Medvirke til at sikre røgfrie miljøer på kommunens arbejdspladser og i det offentlige rum. Den enkelte borgers indsats: Undlade at begynde med at ryge. Som ryger prøve at holde op. Som gravid undlade passiv og aktiv rygning. Vise hensyn og ikke ryge, hvor andre opholder sig. Bidrage aktivt til, at børn og unge kan færdes i røgfrie miljøer. SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April

315 Alkohol/stofmisbrug Der er meget at vinde ved at drikke med måde. Drikker man en gang imellem, og kun et par glas, får man de positive virkninger af alkoholen, og undgår de negative. Den danske alkoholkultur går i arv. Danske børn drikker typisk alkohol første gang, når de er 13 år. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. Omkring danskere er afhængige af alkohol, mens har et storforbrug af alkohol. Der er et stigende forbrug af rusmidler/narkotiske stoffer. FAKTA Ca børn vokser op i familier med misbrug. Kommunens/netværkets indsats: Kommunen medvirker til en aktiv og målrettet indsats, via særligt fokus på børn og børnefamilier i risikogrupper. Understøtter, at børn og unge tilegner sig viden om rusmidlers betydning for sundheden, og udvikler handlekompetencer til at forholde sig fornuftigt til rusmidler. Understøtter, at børn og unge tilegner sig viden om rusmidler/narkotikaens betydning for sundheden. Stille krav om, at foreninger og organisationer der arbejder med børn og unge har en alkoholpolitik. At de kommunale arbejdspladser efterlever den gældende alkoholpolitik. Samarbejde med frivillige, foreninger og i lokalområderne. At vi i hjælpearbejdet bygger på den enkeltes ressourcer i arbejdet med at komme ud af afhængighed. Støtte familier hvor der er misbrugsproblemer. Mål: At borgerne i Svendborg Kommune har fornuftige alkoholvaner. At antallet af borgere der eksperimenterer med eller bliver afhængige af stoffer reduceres. Derfor skal der arbejdes for, at borgerne har den nødvendige viden om alkohols betydning for sundheden børn ikke drikker alkohol og at unges alkoholdebut udskydes der er et særligt fokus på børn og unge, der lever i misbrugsfamilier at unge med misbrugsproblemer har let adgang til rådgivning og behandling borgere med et alkoholmisbrug/stofmisbrug tilbydes mulighed for at komme ud af misbrug vi ikke ser passivt til, at misbrugere/afhængige bliver i misbrug/afhængigheds forholdet FAKTA I 1998 døde godt danskere af alkoholrelaterede lidelser. Det svarer til 6% af samtlige dødsfald i Danskernes alkoholforbrug koster hvert år samfundet ca. 10 mia. kr. Den enkeltes indsats: Efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger for maksimal indtagelse af alkohol. Medvirke til at unge får en sen alkoholdebut. Handle aktivt, når venner og kolleger m.fl. viser tegn på alkohol- eller andre misbrugsproblemer. Undgå miljøer med rusmidler/narkotiske stoffer. FAKTA Storforbrug defineres ved et alkoholforbrug over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser: Højst 14 genstande til kvinder og højst 21 genstande til mænd om ugen, samt specielle restriktioner ift. gravide, der bør undgå alkohol. FAKTA I 2002 drak hver dansker over 14 år i gennemsnit 11,6 liter ren alkohol. Det er mere end det dobbelte af forbruget i de øvrige nordiske lande. 8 SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April 2007

316 Fysisk aktivitet Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at bevare kroppen sund og rask, og forebygge en række sygdomme og lidelser. Fysisk aktivitet forebygger en række livsstils- og folkesygdomme, bl.a. forhøjet blodtryk, overvægt, diabetes 2, muskel/skelet lidelser, stress og psykiske lidelser. Regelmæssig fysisk aktivitet kan forebygge at de nævnte sygdomme og tilstande opstår, og hvis sygdommene er der, fremme at tilstanden bedres. Hvis man allerede lider af en af ovennævnte sygdomme kan fysisk aktivitet medvirke til at mindske risikoen for, at sygdommen udvikles, eller tilstanden forværres. 30/60 Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne regelmæssig fysisk aktivitet 30 minutter og børn 60 minutter dagligt. FAKTA Fysisk aktivitet styrker ydermere helbredet på følgende måder: Hjælper til at mindske blodtrykket hos personer, der allerede har forhøjet blod tryk Hjælper med at kontrollere vægten Hjælper seniorer med at blive stærkere og bedre i stand til at bevæge sig uden at falde Forbedrer det psykiske og sociale vel være, herunder livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer Regelmæssig fysisk aktivitet kan forebygge og fremme, at de nævnte sygdomme og tilstande opstår. Fysisk aktivitet kan medvirke til at mindske risikoen for, at sygdommen udvikles, eller tilstanden forværres. Mål: At borgerne har den nødvendige viden om fysisk aktivitet og dens betydning for sundheden. Skabe rammer der inspirerer til fysisk aktivitet. At fysisk aktivitet har høj prioritet, bl.a. til og fra skole, i institutionerne og i foreningerne. Den enkeltes indsats: At fysisk aktivitet, som anbefalet af sundhedsstyrelsen, gøres til en del af hverdagen. (30/60) Højne opmærksomheden på at drage omsorg for hinanden i almindelighed, tag naboen med ud at gå en tur m.v. Støtte op om initiativer med fysisk aktiviteter. FAKTA Svær overvægt hos børn og voksne, er et stigende problem. Sundhedsstyrelsen anslår at ca. 13% er svært overvægtige. Svær overvægt (BMI over 30 for voksne) er en trussel mod folkesundheden, da den kan føre til alvorlige følgesygdomme. Kommunens/netværkets indsats: Tidligt i livet at skabe sunde bevægelsesvaner, da der er evidens for at børnenes almene trivsel, livskvalitet og indlæringsevne påvirkes positivt derved. At der skabes rammer for borgerne, så fysisk aktivitet er en reel mulighed. Vi skal søge at erstatte de dårlige bevægelses vaner med gode. Prioritere fastholdelse af funktionsniveau for alle ældre, også før fald i funktionsniveau indsætter. Medvirke til at aktivere ressourcer blandt eksempelvis frivillige organisationer. FAKTA Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at bevare kroppen sund og rask, og forebygge en række sygdomme og lidelser. Fysisk aktivitet forebygger følgende livsstils- og folkesygdomme: Kredsløbssygdomme Stress Muskel- og skeletlidelser Visse former for kræft Psykiske lidelser (depression, angst og demens) Osteoperose (knogleskørhed) SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April

317 Ulykker Det er vanskeligt præcist at definere de forskellige ulykker, men hvis man deler det mellem trafikulykker på den ene side, og hjemme-/fritidsulykker på den anden side, så udgør sidst nævnte 70% af alle ulykker. Mange ulykker kan forebygges ved en relevant indsats. På baggrund af målrettet indsat over en årrække er antallet af ulykker i på Fyn faldet med 25%. Faldulykker er i dag den hyppigste ulykkestype blandt ældre. Mål: Nedsætte antallet af ulykker i hjemmet/fritiden og i trafikken. Kommunen/netværkets indsats: Vi medvirker til, at borgerne får en trafiksikker by med sikre veje, cykelstier osv. Vi medvirker til, at borgerne får den nødvendige indsigt i risikofaktorer i forhold til idrætsskader og ulykker i eget hjem. Vi skal opprioritere forebyggelse af fald hos ældre. Den enkeltes indsats: Overholde færdselsloven og sikkerhedsanvisninger m.v. Medvirke til forebyggelse af ulykker i hjemmet og i fritiden. Træffe sikre valg. Seksualitet Usikker sex medfører risiko for uønskede graviditeter samt seksuelt overførbare sygdomme (HIV/aids, klamydia m.fl.) Ca % af alle unge har haft en seksuelt overførbar sygdom, inden de fylder 25 år. Seksuelle overgreb opleves som et stigende problem. Mål: Kommunen vil medvirke til at nedsætte: antallet af provokerede aborter. antallet af seksuelt overførte sygdomme. antallet af seksuelle overgreb. Kommunen/netværkets indsats: Styrke seksualoplysning og seksualundervisning til unge i skolen og på uddannelsesinstitutioner. Styrke indsatsen med oplysning og rådgivning til borgere og grupper af borgere med særlige behov. Den enkeltes indsats: Anvende prævention der beskytter mod uønsket graviditet. Anvende prævention der beskytter mod seksuelt overførbare sygdomme. At unge hjælper og støtter hinanden, så overgreb minimeres. Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø har betydning for sundheden, og kan forebygge sygefravær, erhvervsevnetab, arbejdsophør og medvirke til fastholdelse af ældre på arbejde. Der er store muligheder for forbedringer af borgernes sundhed og sikkerhed ved at nedbringe arbejdsrelaterede helbredsproblemer og skader. Arbejdsmiljøet kan i sig selv indebære en risiko for helbredskonsekvenser som fx hjertekarsygdomme, stress eller nakkeskulderbesvær. Arbejdsmiljøet kan også påvirke, hvor let eller svært den enkelte har ved at vælge en sund livsstil. Arbejdspladsen kan være et vigtigt forum for indsatser til fremme af en sund livsstil, herunder integrerede indsatser, der samtænker arbejdsmiljø og livsstil. Mål: Medvirke til at alle arbejdspladser prioriterer et sundt arbejdsmiljø, herunder at minimere arbejdsulykker. Kommunens/netværkets indsats: Kommunens arbejdspladser går foran i prioriteringen af et sundt allergivenligt arbejdsmiljø, både i forhold til det fysiske, psykiske og sociale arbejdsmiljø. Opfordre til at arbejdsmiljødebatten er central på arbejdspladserne. Samarbejde med arbejdspladserne i kommunen om sundhed. Den enkeltes indsats: Deltage aktivt i forbedring og vedligeholdelsen af et godt arbejdsmiljø. Tage ansvar for eget og andres arbejdsmiljø. 10 SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April 2007

318 Indsatsområderne og målene i sundhedspolitikken skal danne baggrund for de politiske prioriteringer indenfor sundhedsområdet. Indenfor de prioriterede indsatsområder, skal der opstilles specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsafgrænsede mål og udarbejdes handlings- og evalueringsplan. Svendborg Kommunes indsatser på sundhedsområdet skal bygge på dokumenteret viden om metoder og effekter, indenfor de områder hvor den eksisterer. Der er stadig mange områder, specielt indenfor den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse, hvor der mangler dokumenteret viden. Her skal Svendborg Kommune medvirke til at der opnås ny viden. FOREBYGGELSE - forebyggelse er indsatser der hindrer sygdom i at opstå og/eller udvikle sig, ved at minimere sygdommenes BORGERRETTET FOREBYGGELSE - den borgerrettede forebyggelse har til formål at holde raske borgere sunde og undgå at sygdom opstår. PATIENTRETTET FOREBYGGELSE - den patientrettede forebyggelse har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere og hindre komplikationer og tilbagefald. SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April

319 Ramsherred Svendborg

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 04-11-2010 Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 04-11-2010 Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 04-11-2010 Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14 Deltagere: Masoum Moradi, Ulrik Sand Larsen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Afbud: Bo Hansen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fødeplan i Region Syddanmark. regionsyddanmark.dk UDKAST

Fødeplan i Region Syddanmark. regionsyddanmark.dk UDKAST i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk UDKAST Forord en for Region Syddanmark er udarbejdet af Region Syddanmark med deltagelse af repræsentanter fra kommuner, almenpraksis og de 4 sygehusenheder. Planen

Læs mere

Fødeplan i Region Syddanmark

Fødeplan i Region Syddanmark Fødeplan i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Version 2, april 2014 Forord Fødeplanen for Region Syddanmark er udarbejdet af Region Syddanmark med deltagelse af repræsentanter fra kommuner, almenpraksis

Læs mere

0 Anbefalinger Læsevejledning... 9

0 Anbefalinger Læsevejledning... 9 Udkast til Fødeplan 0 Anbefalinger... 6 1 Læsevejledning... 9 2 Indledning... 11 2.1 Sundhedslovens bestemmelser på området... 11 2.2 Formål og principper for svangreomsorgen... 12 3 Baggrund for og indhold

Læs mere

Forslag til Fødeplan i Region Syddanmark

Forslag til Fødeplan i Region Syddanmark Forslag til Fødeplan i Region Syddanmark Forslag til Fødeplan i Region Syddanmark Baggrund Fødeplanen er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens (SST) anbefalinger for Svangreomsorg, som udkom i 2009.

Læs mere

Fødeplan i Region Syddanmark

Fødeplan i Region Syddanmark i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Version 1, februar 2011 Forord en for Region Syddanmark er udarbejdet af Region Syddanmark med deltagelse af repræsentanter fra kommuner, almenpraksis og de 4 sygehusenheder.

Læs mere

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide

Læs mere

Dagsordenspunkt. Forslag til Fødeplan i Region Syddanmark

Dagsordenspunkt. Forslag til Fødeplan i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: Dato: 17. november 2010 Udarbejdet af: Alice Skaarup Jepsen E-mail: Alice.Skaarup.Jepsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631443

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 07-01-2010 Kl. 16:00 Svinget 14, Kantinen

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 07-01-2010 Kl. 16:00 Svinget 14, Kantinen Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 07-01-2010 Kl. 16:00 Svinget 14, Kantinen Deltagere: Masoum Moradi, Bo Hansen, Ulrik Sand Larsen Afbud: Ulla Larsen, Gert Rasmussen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til kommissorium for styregruppen vedr. regional fødeplan

Forslag til kommissorium for styregruppen vedr. regional fødeplan Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Grethe Hylleberg & Alice Skaarup Jepsen Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/9864 Telefon: 76631313

Læs mere

Fødeplan for Region Sjælland

Fødeplan for Region Sjælland 11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark. 1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 10/19257 Dato: 16. december 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 UDKAST

Læs mere

Følgenotat til den fælles regionale Fødeplan

Følgenotat til den fælles regionale Fødeplan Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 16. juni 2010 Udarbejdet af: Alice Skaarup Jepsen E mail: Alice.Skaarup.Jepsen@regionsyddanmark.dk Telefon:

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Gravid 1.lægebesøg. Christina Lærke Vilhelmsen Vicechefjordemoder Ambulatorium for Gravide Nordsjællands Hospital

Gravid 1.lægebesøg. Christina Lærke Vilhelmsen Vicechefjordemoder Ambulatorium for Gravide Nordsjællands Hospital Gravid 1.lægebesøg Christina Lærke Vilhelmsen Vicechefjordemoder Ambulatorium for Gravide Nordsjællands Hospital Gravid og hva så? Hvad skal den gravide gøre? Besøg hos egen læge Fødested? Gravid og hva

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Forslag til rammer og proces for udarbejdelse af ny fødeplan

Forslag til rammer og proces for udarbejdelse af ny fødeplan Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Forslag til rammer og proces for udarbejdelse af ny fødeplan Den gældende fødeplan

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

anbefalinger for svangreomsorgen

anbefalinger for svangreomsorgen anbefalinger for svangreomsorgen 2009 Sundhedsplejerskens besøg i hjemmet tilbydes vederlagsfrit til alle familier, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger Forebyggende sundhedsydelser til børn

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale ver. 2 29-05-2012

Udkast til samarbejdsaftale ver. 2 29-05-2012 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29.maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318

Læs mere

Dagsorden Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, Kantinen

Dagsorden Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, Kantinen Dagsorden Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 09-02-2012 Kl. 16:00 Svinget 14, Kantinen Deltagere: Masoum Moradi, Ulrik Sand Larsen, Bo Hansen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Supplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien

Supplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien Bilag 1: Supplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien Etablering af tværfagligt udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien i Region

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Bilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser

Bilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser Bilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser Baggrund Samarbejdsaftale om forældreuddannelse Aftale parter Baggrund Aalborg Kommune og Region Nordjylland

Læs mere

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Den tidlige barselsperiode

Den tidlige barselsperiode N O T A T Den tidlige barselsperiode Gennem den seneste tid har der været en debat om, at kvinder bliver udskrevet for hurtigt efter en fødsel, og at flere nyfødte derfor oplever at blive genindlagt. Debatten

Læs mere

Fødsels - og forældreforberedelse

Fødsels - og forældreforberedelse 24-03-201024-03-201024-03-2010 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Grethe Hylleberg Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/21 385 Telefon:

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn Jens Peter Hegelund Direktør, Silkeborg Kommune Rikke Skou Jensen Konst. Vicedirektør, Region Midtjylland Dagsorden Den

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Udrulning af kendt jordemoderordning

Udrulning af kendt jordemoderordning Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Udrulning af kendt jordemoderordning 1. Resume Kendt jordemoderordning er indført ved fire ud af regionens

Læs mere

Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet

Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Bilag til Samarbejdsaftalen for Familieambulatoriet juni 2016 1. Baggrund Formålet

Læs mere

Referat Socialudvalget's møde Mandag den 11-10-2010 Kl. 16:00 Myndighedsafd. s mødelokale Svinget 14, st.

Referat Socialudvalget's møde Mandag den 11-10-2010 Kl. 16:00 Myndighedsafd. s mødelokale Svinget 14, st. Referat Socialudvalget's møde Mandag den 11-10-2010 Kl. 16:00 Myndighedsafd. s mødelokale Svinget 14, st. Deltagere: Masoum Moradi, Ulla Larsen, Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Tina Petersen Afbud: Lars

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Svangre-kontroller ved jordemoder Opdateret 18.januar 2018

Svangre-kontroller ved jordemoder Opdateret 18.januar 2018 1. Jordemoderkonsultationer - der kan kun vælges én jordemoderkonsultation pr. besøg fra denne gruppe - der skal altid registreres på det angivne specificeringsniveau Basis jordemoderkonsultationer BKUA21A

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Afrapportering projektgruppe vedr. Udsatte gravide

Afrapportering projektgruppe vedr. Udsatte gravide Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Sundhedsfremmekonsulent Iben Mortensen 7. april 2017 NOTAT Afrapportering projektgruppe vedr. Udsatte gravide Denne afrapportering beskriver den model for screening

Læs mere

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: 4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Notat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007.

Notat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007. Region Syddannark Den 9. december 2006. Psykiatristaben Notat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007. 1. Indledning. I henhold til bekendtgørelsen om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Tilbud til fødende. Region Hovedstaden. Tilbud til fødende i. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Tilbud til fødende. Region Hovedstaden. Tilbud til fødende i. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Tilbud til fødende Region Hovedstaden Region Hovedstaden Tilbud til fødende i Region Hovedstaden Center for Sundhed Januar 2016 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Tilbud til fødende 4 Fødesteder i regionen

Læs mere

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer Hvis du har blodtype Rh negativ, er det meget vigtigt, at du i forbindelse med lægeundersøgelse i graviditetsuge 25 får taget en blodprøve. I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Fødeplan 2012. Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen. Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning

Fødeplan 2012. Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen. Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Fødeplan 2012 Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Fødeplan 2012 Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer Hvis du har blodtype Rh negativ, er det meget vigtigt, at du i forbindelse med lægeundersøgelse i graviditetsuge 25 får taget en blodprøve. I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Notat vedr. fødselsbetjening på Ærø

Notat vedr. fødselsbetjening på Ærø Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 11/28913 Dato: 16. januar 2012 Notat Notat vedr. fødselsbetjening på Ærø Baggrund: Notatet: Forslag til fremtidig sygehusvirksomhed

Læs mere

Familieambulatorierne i Danmark

Familieambulatorierne i Danmark Familieambulatorierne i Danmark Nordisk Rusmiddelseminar 2015 27. august 2015 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Etablering af familieambulatorierne i DK Grundlag for etablering

Læs mere

Fødeplan 2012. Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen. Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning

Fødeplan 2012. Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen. Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Fødeplan 2012 Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Fødeplan 2012 Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem kommuner, almen praksis og Familieambulatoriet

Samarbejdsaftale mellem kommuner, almen praksis og Familieambulatoriet Samarbejdsaftale mellem kommuner, almen praksis og Familieambulatoriet i Region Syddanmark omkring gravide med risikoforbrug af alkohol, rusmidler og/eller vanedannende medicin 2012 Region Syddanmark og

Læs mere

Fødeplan Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen 2. februar 2011

Fødeplan Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen 2. februar 2011 Fødeplan 2012. Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen 2. februar 2011 Nr. Afsender Modtaget dato 2012 Vedrører 1 Norddjurs kommune 01.01 Revision af ansvars- og opgavefordelingen i

Læs mere

Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet

Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet Revideret juni 2016 1. Baggrund I Sundhedsaftalen 2015-2018 er der fokus på at mindske

Læs mere

Forhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog

Forhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Forhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog Forening 05-10-2015

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 10.04.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 67. Forslag til grundaftaler... 3 68. Patientrettetforebyggelse

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 06-05-2010 Kl. 16:00 Svinget 14, kantinen

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 06-05-2010 Kl. 16:00 Svinget 14, kantinen Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 06-05-2010 Kl. 16:00 Svinget 14, kantinen Deltagere: Ulrik Sand Larsen, Masoum Moradi, Bo Hansen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Ansøgning om midler til styrket indsats på hospitalernes fødeafdelinger fra Aftale om Finansloven for 2016

Ansøgning om midler til styrket indsats på hospitalernes fødeafdelinger fra Aftale om Finansloven for 2016 Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Christine Lund Momme Journal nr.: 16/4761 E mail: Clm@rsyd.dk Dato: 10. februar 2016 Telefon: 2920 1318 Ansøgning om midler til styrket indsats på

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Hvordan får du sundhedspleje? Hvem kan få sundhedspleje?

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Hvordan får du sundhedspleje? Hvem kan få sundhedspleje? Sundhedspleje Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om sundhedspleje. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det service niveau, som tilbydes i Sønderborg

Læs mere

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 14. august 2012 Kl. 15.00-17.00 Regionsgården, mødelokale H5 Møde nr. 2 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per Seerup

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 14. august 2012 Kl. 15.00-17.00 Regionsgården, mødelokale H6 Møde nr. 2 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*

Læs mere

Fødeplan i Region Syddanmark

Fødeplan i Region Syddanmark Fødeplan i Region Syddanmark Fødeplan i Region Syddanmark Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og Specialevejledningen fra 2010. Fødeplanen afløser de 4 tidligere amters fødeplaner

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Udviklingsplan for psykologhjælp.

Udviklingsplan for psykologhjælp. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Jørgen Marinus Madsen Afdeling: Praksisafdelingen E mail: Joergen.marinus.madsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 10/3062 Telefon: 76631393 Dato: 30. oktober 2012

Læs mere

Lovgivningsmæssige rammer og referencer

Lovgivningsmæssige rammer og referencer Lovgivningsmæssige rammer og referencer Indlæggelse og udskrivelse Følgende love og bekendtgørelser har betydning for udmøntningen af indsatsområde 1 generelt: Sundhedslovens 41, stk. 1, 2 og 3 vedr. videregivelse

Læs mere

Nænsomhed BETALER SIG

Nænsomhed BETALER SIG Nænsomhed BETALER SIG Mandag den 7. oktober 2013 Jordemoderkonferencen Overlæge Inge Olga Ibsen, Leder af: Familiecentret OUH, Patienthotellet 1.sal Består af: 1. Familieambulatoriet Region Syddanmark

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_2013

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_2013 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_2013 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar.

Læs mere

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015)

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Region

Læs mere

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Formålet med forløbsplanen er at informere

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

I lyset af regionsrådet nylige beslutning om fødeområdet har jeg et par spørgsmål om jordemødrenes arbejde på området:

I lyset af regionsrådet nylige beslutning om fødeområdet har jeg et par spørgsmål om jordemødrenes arbejde på området: Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 18018346 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål

Læs mere

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370. NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud

Læs mere

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, 1. sal, Mødelokale 138/139

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, 1. sal, Mødelokale 138/139 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 04-09-2008 Kl. 16:00 Svinget 14, 1. sal, Mødelokale 138/139 Deltagere: Ulrik Sand Larsen, Medhat Khattab, Jesper Ullemose, Jørgen Pless, Grete

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere