DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 Digitaliseret af / Digitised by Det Kongelige Bibliotek / The Royal Library København For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consult

4 7 &n^lqf~k Jß. ÜUL.Q OX'S/Cü - si/)ot d. /*/- Jib- /#6^

5 iz.-fs; -s? DET KONGELIGE BIBLIOTEK

6 Henriette Christine Aag født Ramløse. Født den 23 de November 1800, død den 14 de Februar 1865.

7

8 Bliv hos os Mester! saaledes sige vi i vore Psalmer, saaledes bede vi i vore Bønner. Det er alle Christnes Bon: Bliv hos os Herre Jesus Christus med dit Evangelium og med din Aand! Slip os ikke og forlad os ikke! Vær med os ikke blot paa den gode I)ag, at vi maa kunne bellige dig og finde Glæde og Lykke i dit Navn, men ogsaa paa den onde Dag, paa den Dag, da der skal lides og strides, og vær med os paa Dødens Dag, at vi maa kjæmpe og seire i dit Navn I Ja saaledes bede vi, thi vi vide at dersom vi ikke ha\de \ or Herre Jesus Christi Evangelium og hans Aand til i denne Verden at bære hvad der paalægges os, og til at udkjæmpe den Kamp, der er forordnet os, da vilde \i ikke kunne uestaae, da maatte vi segne og overvindes* thi Meget er der i denne Verden for ethvert Menneske, der skal lides og strides.

9 4 Men hvorledes kunne vi udtale dette ved denne Kiste uden at see tilbage paa den kjære Hensovedes Liv, som nu her er fuldendt for os! Ja, da tænke vi i Sardeleshed paa den sidste Deel deraf, tænke paa de Dage i hvilke hun sad der, bøiet under Sygdom, nedbrudt ikke blot paa Legeme men ogsaa paa Sjæl, indhyllet i de Taager, hvor Aanden ikke skuer klart; tænke paa de Dage, i hvilke de, der elskede hende høit, maatte bede, at hendes Forløsningstime snart kunde ligge for Haanden, at den bundne Sjæl snart maatte udløses i Frihed, og at hun maatte aande let og frit igjen, og da bede vi. at Han vilde forbarme sig over hende, paa Hvem hun troede, at han, Vor Herre Jesus Christus hendes Frelser og Forsoner, vilde opfylde sin Forjættelse i hans Li\ :»Jeg vil komme Iii Eder, og Jeg vil staae Eder bi«. Det er nu skeet, og vi folde vore Ilænder og takke vor Gud og sige:»du har viseligen gjort alle Ting, og gjort dem saare vel«. Thi hvor kunde \\ ønske hende en eneste Dag, en eneste Time, ja et eneste Øieblik tilbage, nu da hun er udløst i Frihed, nu da hver Byrde er afløftet, nu da hver Smerte er stillet. Men idet vi huske tilbage, tænke vi ikke blot paa det Sidste vi saae hende, men vi tænke paa hvad vi gjennem de mange Aar have seet i hendes Liv, medens \i kjendte bende, medens hun endnu var i sin Kraft.

10 5 Og jeg kan tale ved hendes Kiste som Een af dem, der have kjendt hende, som Een af dem, der have været \ idne til hendes utrættelige Arbejdsomhed, Vidne til hvor taalmodig hun gik som Hustru og Moder i det Hjem, hvor hun levede sit kjærlige Liv med sin hæderlige Mand; Vidne til hvor de i Forening stræbte at opfede deres Børn i Tugt og Herrens Formaning, i det Hjem hvorfra de saae deres Børn udgaae, Enhver til sit Livs Kald i Verden, men til hvilket disse ogsaa vendte tilbage, med Tak til Forældrene for Alt hvad disse have gjort for dem, i deres Barndoms- og i deres Ungdomsalder. Ja, jeg kan tale som den, der kjendte hendes Taalmodighed, kjendte den stille Gudsfrygt hvormed hun bar de mange Byrder i Livet, hvormed hun kjæmpede sig igjennem de ofte saa svære Sorger, der vare hende beskikkede, hvormed hun stod ved sin elskede hensovede Mands Baare, trøstende sig med det evige Livs Haab, og skuende opad i Jesu Navn, forvisset om Gjensyn og Gjenfinden. Og naar vi derfor gaae ud for at lægge det trætte Legeme i Graven, og ikke kunne Andet end tænke paa hvormeget der har været for hende i Verden at arbeide, lide og stride, da opløfte vi vore Hjerter til oven, til Gud Fader, og sige til vor Trøst:»Fader, Du har annammet hendes Aand, vi befale hende i dine Hænder,

11 6 og hos Dig skal Intet af det nærme sig hende, hvad her i Verden mange Gange gjorde hende Livet svært«. Men da glemme vi hellerikke hvad her i Verden gjorde hende Livet let og godt, glemmer ikke at hun for sin trofaste Moderkjærlighed blev lonnet med sine Horns Kjærlighed,, at de paaskjønnede hvad Himlen havde givet dem i hende. at de stræbte saavidt de formaaede det, at lette hende Livets Hyrder, og de vide, at hvis hun nu kunde opløfte sin llost og takke dem, da vilde hun blandt sine Mørn nævne ham. sin ældste Søn, med Tak for Alt hvad han i Forældre og Sødskende. Livet i Kjærlighed har været for Faders og Moders Velsignelse skal følge ham! Men idet vi nu i Jesu Navn bære hende ud til Graven, bede vi:»bliv hos os Mester! Bliv hos os Jesus Christus«! Kommer ilm, at delte Ord blev første Gang udtalt paa Opstandelsens Dag, da Jesus Christus var opreist fra de Døde. Derfor ville vi med Opstandelsens Evangelium i vort Hjerte, sige hende det sidste Farvel, idet vi indvie Støvet til 11 \ ile i Graven. Men hver for sig ville vi, som nu skulle vende tilbage til Livets Gjerning og Prøvelser; til dets Arbeide og Kampe, og til engang at gaae bort herfra paa Dødens Dag ja hver for sig ville vi bede:

12 »Bliv hos os Mester! Bliv hos os Jesus Christus! Slip os ikke og forlad os ikke! Giv os Tro og Taalmodighed! Giv os Kraft og Fred ved din Aand!»Og vær hos os naar vi skulle skilles herfra for al til Dødens Skyggedale og ind i dit Hige«', Amen!

13 Trykt lto3 C. Ferslew Sf Co.

14

15