Grønlandsk og færøsk ros til Villy Søvndals hvalpolitik

Transkript

1 Grønlandsk og færøsk ros til Villy Søvndals hvalpolitik Af Claus Djørup - Jeg har ikke opfattet SF som et hvalfangstkritisk parti efter valget. Man har været realistisk fra SF s side at man har et ansvar over for rigsfællesskabet, når man er regeringsparti, siger Sara Olsvig (IA). De grønlandske og færøske folketingsmedlemmer er forholdsvis tilfredse med udenrigsminister Villy Søvndals instruks til de årlige hvalfangstforhandlinger, der indledes den 25. juni i Panama. Uenighederne drejer sig om et hvalreservat i Sydatlanten og de ikke-statslige organisationer taleret i den internationale hvalfangstorganisation IWC. Der har været et godt samarbejdet mellem de tre regeringer i København, Tórshavn og Nuuk om instruksen, understreger Sara Olsvig fra det grønlandske regeringschefparti: - Der er nogle områder, hvor vi ikke er enige, og det skriver Grønland og Færøerne specifikt ved siden af instruksen. Doris Jakobsen (Siumut) hæfter sig ved, at udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har stor forståelse for, at Grønlands videnskabelige rådgivning og ngo (non-governmental organization) skal styrkes: - Jeg er tilfreds med regeringens position over for hvalfangst, fordi der er åbent for lidt udvikling, selv om det ikke er nok for os. - Udenrigsministeren har gjort det godt, når man ser mandatet. Hele rigsfællesskabet føler sig dækket ind, siger Edmund Joensen (Sambandspartiet). - Vi ved at det er Grønlands ønske at fange 10 hvaler mere. Det støtter vi. Det er Grønlands ønske, at biologiske vurderinger afgør, hvor mange hvaler der må fanges. Det støtter vi. Så er vi uenige om et reservat i Sydatlanten, men dog enige om, at et reservat altid skal have samtykke fra nabostaterne og at et reservat i Sydatlanten ikke må have præcedens for Nordatlanten, udtalte Villy Søvndal til den grønlandske rtv-station KNR efter miljø-, grønlands- og færø-udvalgenes møde tirsdag 12. juni om IWC-instruksen. Margrete Auken: Grønlændere lægger bare hvalkødet i fryseren SF har stadig to hvalpolitikker, en i EU-parlamentet og en anden i folketinget. Tilfredsheden med Villy Søvndal står i skærende

2 kontrast til Edmund Joensens opgør med EU-parlamentsmedlem Margrete Auken (SF/Grønne). - Den danske regering støtter anmodningen, fordi den er afhængig af grønlandske mandater i Folketinget, men højere kvoter giver heller ikke mening for grønlænderne, som formentlig bare lægger det ekstra kød i fryserne. Det er svært at forestille sig, at efterspørgslen er steget kraftigt, siger MEP Margrete Auken (SF/Grønne) til Der Spiegel 11. juni. - Den useriøse antihvalfangstkampagne, som flere internationale miljøorganisationer fører, dukker nu op i tyske medier. Margrete Auken taler mod bedre vidende, og det er sørgeligt at se, hvordan hun svigter sine egne i rigsfællesskabet, svarer Edmund Joensen. Han opfordrer landsstyrerne på Færøerne og i Grønland til sammen med regeringen sikre, at synspunkter fra manipulerende politikere og miljøorganisationer får et kvalificeret modspil. Sara Olsvig: EU-parlamentet er mere afbalanceret Sara Olsvig lægger derimod større vægt på positive toner fra EUparlamentet. - Jeg er glad for, at man i europaparlamentet har en afbalanceret holdning til hvalfangst og Grønland og Færøernes ønsker på det område, fortsætter Sara Olsvig med henvisning til omtalen af en høring den 6. juni med Margrete Auken (SF/Grønne) som medvært. - Den engelske tekst om høringen var ikke så hvalfangstfjendtlig som den danske tekst, uddyber Sara Olsvig. IA: Hvalfredning hører ikke hjemme hos IWC - Et hvalreservat er en forvaltning og en fredning, og IWC er en fangstkommission og ikke en hvalfredningskommission. Hvalfredning hører ikke under IWC, pointerer Sara Olsvig. - Det foreslåede hvalreservat i Sydatlanten har ikke et biologisk og videnskabeligt grundlag. Derfor må rigsfællesskabet stå fast i forhold til princippet om, at forvaltning af hvaler skal ske på basis af den biologiske rådgivning. Det er en stor fordel for os, at vi har noget at have det i, når vi kræver af resten af verdenssamfundet, at forvaltning af levende ressourcer sker på et biologisk og videnskabeligt grundlag, erklærer hun.

3 - Hvis der kommer et reservat dernede og IWC på en eller anden måde deltager i beslutningsprocessen, så må det overhovedet ikke have præcedens for Nordatlanten, understreger Sara Olsvig. Taleret til ngo er truer IWC De fire nordatlanter er imod, at ngo er får taleret i IWC. Det skyldes forventning om, at organisationer som Greenpeace vil bruge IWC s talerstol til propaganda og hænge lande og fangstpraksis ud. - Danmark har en lunken og uklar stilling til forslaget om ngo ers taleret i IWC. Det kan medføre, at de store uenigheder i kommissionen bliver endnu værre, og resultatet kan være, at IWC falder fra hinanden, advarer den færøske socialdemokrat Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin) i en pressemeddelelse. Grønlandsk ngo skal oprustes - De store ngo er med store ressourcer har haft en meget negativ indflydelse på vores sælfangst. Det vil vi for alt i verden undgå med hvalerne. Vi har appelleret til udenrigsministeren om at finde en fornuftig balance, så man også giver plads til de mindre ngo er blandt andet fisker- og fangerorganisationen i Grønland, så det ikke kun bliver de ressourcetunge ngo er med lidt mere ekstreme holdninger, som får taleret, siger Sara Olsvig. Doris Jakobsen forventer, at den danske regering vil være med til at styrke svage ngo er som de grønlandske fangeres KNAPK som modtræk til Greenpeace og WWF og andre stærke ngo er, der ønsker taleret i den internationale hvalfangstorganisation IWC. - De grønlandske fiskere og fangeres organisation KNAPK skal styrkes ikke bare fra Grønlands side, men også fra dansk side. De har den bedste viden. Det er vigtigt med videnskabelige, biologiske argumenter, hvis vi skal have større kvoter, og KNAPK har ikke engang råd til en biolog, siger Doris Jakobsen. - Der er vilje fra den danske regerings side til at få en grønlandsk ngo, som kan konkurrere med de andre ngo er. Vi har allerede KNAPK, og den skal styrkes økonomisk, hvis den skal have større indflydelse i hele verden med hensyn til forhandlinger. Det kan Grønland ikke klare alene på nuværende tidspunkt, fortsætter Doris Jakobsen.

4 Naturinstituttet i Nuuk mangler ressourcer til hvaltælling Grønlands Naturinstitut ( har et stramt budget, så der ikke er råd til at foretage de ønskede tællinger, der kunne bekræfte over for IWC, at det er bæredygtigt at fange flere hvaler, beklager den grønlandske socialdemokrat. - I Thuleområdet fortæller beboerne, at der kommer tusind hvaler forbi flere gange om året. De savner tællinger, og der kommer aldrig biologer fra naturinstituttet de perioder, hvor der er rigtig mange hvaler. Det er ærgerligt, for Grønlands kvoter er mindre end andre landes, selv om havarealet er meget større, betoner Doris Jakobsen To betingelser for sydatlantisk hvalreservat Modstanden mod et sydatlantisk hvalreservat er signalpolitik og ikke realpolitik, mener Edmund Joensen (Sambandspartiet), som er associeret Venstres folketingsgruppe. I modsætning til det færøske landsstyre støtter han oprettelse af et hvalreservat i Sydatlanten på to rem-og-seler betingelser: 1) det må ikke danne præcedens, og 2) alle kyststater i Nordatlanten skal i givet fald sige ja. - Det har udenrigsministeren bekræftet. Indholdet er nøjagtig det samme, som Færøernes landsstyre og den grønlandske regering vil have. Et hvalreservat i Sydatlanten har ingen verdens betydning for det, der skal ske i Nordatlanten. Færøerne og Grønland har fået hvad de bad om, siger Edmund Joensen, Ræsonnementet er lad os i fred, så lader vi jer i fred. - Os på Færøerne og i Grønland beder om, at man ikke blandet sig i færøske og grønlandske forhold. Det på en måde at blande sig, hvis alle landene i Sydamerika er enige om et hvalreservat. Det er for meget at kræve, at vi skal styre den sydlige halvkugle, slutter Edmund Joensen. - Så vidt jeg kan høre, er Edmund Joensen alene med det (blandt nordatlanterne, red.), siger Doris Jakobsen. Hun bider mærke i det engelske ord consent, som er noget andet end veto: - Som et lille land kan man godt frygte, at ordet samtykke er noget andet end veto. Fem procent større kvote - Vi ønsker at fange kun fem procent flere hvaler, siger den danske IWC-forhandler, Ole Samsing, til Der Spiegel.

5 Han bebuder en endelig rapport kort før IWC-mødet, der understøtter dette krav bl.a. med befolkningsudviklingen. Ifølge det tyske nyhedsmagasin ønsker Danmark i alt 10 flere hvaler i den grønlandske fangstkvote, 19 i stedet for 10 finhvaler og 10 i stedet for 9 pukkelhvaler, mens intet nævnes om de øvrige hvalarter. (Dj/170612) Vidrebragt efter tilladelse.