Juno Stage. Tillykke med dit nye instrument! DANSK BRUGSANVISNING RSC-0815

Transkript

1 Juno Stage DANSK BRUGSANVISNING RSC-0815 Tillykke med dit nye instrument! Uanset om du er nybegynder eller har spillet i mange år, er det altid dejligt at få et nyt instrument. Vi har skrevet denne Quick Guide, for at du på en let måde kan komme i gang med musikken. Roland har produceret instrumenter i mange år, og er i dag en af de førende producenter indenfor mange forskellige instrumentkategorier. Uanset om du spiller klaver, keyboard, orgel, synthesizer, guitar, trommer, bas eller er indehaver af et større eller mindre studie, så har Roland det rigtige produkt. På vores hjemmeside kan du læse om de mange produkter, og læse artikler om brug af MIDI og computer. Hvis du har brug for hjælp, så har Roland en telefonsupport du kan ringe til på hverdage mandag til torsdag imellem og fredag imellem Telefonnummeret er , og du er meget velkommen til at ringe. Vi svarer også på support via . Du kan skrive til os på support@roland.dk. Der tages forbehold for trykfejl. Gå nu i gang med at spille, og glæd dig over hvor dejligt det er at spille musik. God fornøjelse! Roland Scandinavia as

2 Quick Guide til Roland Juno Stage Din nye Juno Stage er en live fokuseret 128 toners polyfonisk synthesizer med op til 16 samtidige instrumenter. Du har over 1500 Patch lyde at vælge imellem, hvor de 256 af dem er programmerbare. For at lette valg af disse er de mange lyde delt op i kategorier. Disse kan bl.a. bruges til at lave din egen personlige favorit liste. Hvis alle disse lyde ikke er nok, så kan Juno Stage udvides med 2 Ekspansion kort i Rolands SRX ekspansions serie. På effekt siden har du 5 samtidige effekter, som i Performance Mode kan fordeles mellem de op til 16 Parter. Af effekter er de 2 dedikerede til henholdsvis Chorus/ Delay og Rumklang, og de 3 er multieffekter, som hver især kan vælges til at være en af 79 forskellige effekt typer. Roland Juno Stage har mikrofon indgang, Song player, Arpeggiator, D-Beam controller og ikke mindst et 6 oktavs keyboard med gode tangenter. Samtidig er Juno Stage også et brugervenligt instrument, hvor overskuelighed og brug under live optræden er sat i fokus. LCD displayet med sine forklarende menuer hjælper brugeren igennem de første programmerings opgaver, og senere hen gør netop dette display, at den skrappe bruger let og hurtigt kan programmere instrumentet ned til den lydmæssigt mindste detalje. Med instrumentet leveres et editerings program til både PC og Mac og USB porten på Juno Stage bruges til at kommunikerer med computeren. Denne Quick Guide vil hjælpe dig i gang, men hvis du vil trænge dybt ned i instrumentet og f.eks. programmere dine egne Patch lyde, så må du også læse den engelske manual. 2 QUICKGUIDE

3 Beskrivelse af frontpanelet USB Memory stik Her kan forbindes en USB hukommelse nøgle 2 Volume knap Denne knap har 2 funktioner. Dels indstiller den volumen for stereo udgangen (se bagpanel) og den styrer også niveauet på hovedtelefon udgangen. 3 D Beam Controlleren Denne specielle enhed kan styre forskellige parametre på synthesizeren, som f.eks. filter og lydstyrke. Den styres ved at bevæge hånden i luften over det lille dobbelte øje, som sidder her. [Solo Synth] Spil på Juno Stage, som var det en monofonisk synthesizer, ved hjælp af D Beam. [Active Express] D-Beam vil aktivere og styre ekspression. [Assignable] Tænder for en menu, hvor forskellige parametre kan styres af D-Beam. QUICKGUIDE 3

4 4 Mic In [Reverb] Her tændes/slukkes der for rumklang på mikrofon signalet. [Mic Volume] knap Her styres indgangsniveauet på mikrofon indgangen (se bagpanel) 5 Mode Knapper i denne sektion vælger blandt de forskellige modes (tilstande), som Juno Stage kan være i. [Patch] Denne knap aktiverer Patch/Rhythm Mode. [Performance] Denne knap aktiverer Performance Mode. [Part Select] Viser hvilket patches, som er valgt i de 16 performance parter. [Menu] Viser menuen, hvor du kan lave system indstillinger og utility funktioner. [MIDI Controller] Vælger MIDI controller Mode, hvor Juno Stage kan kontrollere andre eksterne MIDI moduler og keyboards. [Preview] Tryk på denne knap for at lytte på den valgte lyd. [Piano Mode] Vælger Piano Mode, som har de bedste indstillinger for at spille med piano lyd. 4 QUICKGUIDE

5 6 Keyboard [Split] Splitter keyboardet op i en højre og venstre zone, som hver især har sin egen Patch. [Dual] Med denne knap aktiveret kan der spilles 2 samtidige lyde (Patches) på keyboardet. [Arpeggio] slår arpeggiatoren til og fra. Arpeggiator laver akkorder om til repeterende enkelttoner, som bliver afspillet i et valgt tempo. Et funktions display viser sig, når knappen tændes. [Chord Memory] Denne knap slår Chord Memory til og fra. Et funktions display viser sig, når knappen tændes. [V-Link] Denne knap tænder eller slukker for V-Link funktionen. [Transpose] Hvis knappen [Transpose] holdes nede, kan keyboardet transponeres i halvtoner op og ned ved hjælp af [+/-] knapperne. [Down/-], [Up/+] Transponerer keyboardet i oktav spring. 7 [Edit] Brug denne knap, når der skal editeres i Patches, Performance, tromme sæt eller effekter. [Write] Gemmer editeringer i den interne hukommelse. [Favorite Up/Assignable] Skifter til den næste lyd i favorit listen. Knappen kan også programmeres til andre funktioner. QUICKGUIDE 5

6 [Favorite On/Off] Tænder eller slukker for Favorite funktionen. [Favorite Bank] Når denne knap er tændt, bruges knapperne [Rhythm/0]-[Bass/9] til at vælge favorit banken. [Numeric] Når denne knap er tændt, bruges knapperne [Rhythm/0]-[Bass/9] til at vælge numeriske værdier. 8 Display Her er LCD display med alle informationerne omkring lyden, både når der spilles eller editeres. Patch/Performance nummer display Dette display viser nummeret på det valgte Patch eller Performance. [Rhythm/0]-[Bass/9] I Patch Mode vil disse knapper vælge mellem de forskellige instrument/lyd kategorier. Funktions knapper [Piano/1]-[Synth/8] De 8 knapper vil under editering få specifikke funktioner. Funktionaliteten ændres alt efter, hvad der er valgt i hoved displayet QUICKGUIDE

7 9 [Dec][Inc] Ligesom med [Value] hjulet bruges disse knapper til at ændre værdier på det parameter, som er valgt i displayet. Ved et enkelt tryk ændres værdien med et step, mens ved kontinuerligt tryk steppes der igennem værdierne. Hvis der trykkes på knappen samtidig med, at [Shift] knappen holdes nede, så ændres værdierne med større spring. [Cursor] knapper Disse 4 pileformede knapper flytter markøren rundt i displayet. [Value] hjul Denne drejeknap bruges til at ændre de parameter værdier, som er valgt på displayet. Hvis knappen drejes samtidig med, at [Shift] knappen holdes nede, så ændres værdierne med større spring. [Shift] Når denne knap bruges i kombination sammen med andre knapper, får de en udvidet eller en helt ny funktion. [Exit] Ved at trykke på denne knap returneres der tilbage til det normale display eller der fortrydes en funktion, som er ved at blive udført. [Enter/List] Ved at trykke på denne knap udføres en handling eller der sker en konfirmering af en værdi. Bruges også, når Patches eller Performance skal ses i liste form på displayet. 10 Ext. Input jack Her kan der tilsluttes en ekstern lyd afspiller eller andet lydudstyr. [C.Cancel/Minus One] Tænder og slukker for Center Cancel eller Minus One funktionen. [Song List] Viser en Song liste, hvis der er forbundet en USB memory stick til instrumentet, som indeholder Songs. QUICKGUIDE 7

8 Level [Pil op][pil ned] På disse 2 knapper justeres volumen på enten den valgte Song eller det valgte rytme mønster. [Rhythm Pattern] Tænder eller slukker for rytme mønstre. [ <][<<][>>][> ] Hvis [Rhythm Pattern] er slukket, bruges disse knapper til at vælge en Song og flytte afspilningsstedet inde i en Song. Hvis [Rhythm Pattern] er tændt, bruges disse knapper til at vælge et rytme mønster. [Play] starter Song/Rhythm. [Stop] stopper Song/Rhythm. [Tap Tempo] Her indstilles tempoet. 11 Sound Modify [Lock] Når denne knap er tændt, så bliver de 4 nedenfor nævnte drejeknapper låst og kan ikke ændres. [Attack]-[Release]-[Cutoff]-[Resonance] dreje knapper Disse fire dreje knapper kan modificerer lyden, mens du spiller og styrer bestemte vigtige parametre i den enkelte Patch lyd. De bruges også under editering af den enkelte Patch. Master EQ [Low][High] knapper Disse knapper styrer en equalizer, så den generelle lyd på instrumentet kan ændres i forhold til scene og monitor. [Low] hæver eller sænker bas området mens [High] hæver eller sænker diskant området. 8 QUICKGUIDE

9 12 [Assignable] tryk knapper Disse to on/off knapper kan modificerer lyden, mens der spilles. De styrer individuelt fordelte parametre programmeret inde i den enkelte Patch/ Performance lyd. Pitch Bend/Modulations Hjul Dette kombinerede hjul vil dels bøje tonehøjden op eller ned, hvis hjulet presses mod højre eller venstre. Hvis hjulet presses opad, vil lyden få vibrato. Både Pitch Bend og Vibrato skal dog være programmeret ind i den valgte Patch for at fungere. QUICKGUIDE 9

10 Beskrivelse af bagpanelet [LCD contrast] knap Her justeres kontrasten på hoved displayet. 2 MIDI stik På Juno Stage er der 2 MIDI stik. Et MIDI IN stik, hvor Juno Stage modtager sine MIDI beskeder. Et MIDI Out stik, hvor Juno Stage sender MIDI beskeder ud. 3 Pedal Patch Select Her kan tilsluttes et pedal omskifter (ekstra udstyr) og den bruges til at skifte Patches eller Performances. Control Pedal stik Til dette stik kan isættes en ekspression pedal (EV-5 ekstra udstyr). I programmeringen af Patch kan denne ekspression funktion vælges til at styre flere funktioner. Hold Pedal stik I dette stik kan isættes en sustain pedal (ekstra udstyr). Det anbefales at bruge en Roland DP-10 pedal, som giver ekstra funktionalitet. 10 QUICKGUIDE

11 4 Mic Input I dette kombi stik kan en mikrofon tilsluttes enten via et jackstik eller et XLR stik. 5 Output A(Mix) Jack stik (R, L /(Mono)) Her sendes et stereo/mono signal ud, som forbindes til forstærker, mixer eller linedriver. Hvis du kun vil bruge et mono signal, så brug L udgangen. 6 Phones Her indsættes jackstikket til hovedtelefonen. Hovedtelefon signalet er det samme som det, der kommer ud af stereo udgangen. 7 Song/Click out Denne udgang kan enten tilsluttes en hovedtelefon eller en forstærker/mixer, og hvis en Song afspilles, så vil en metronom lyd høres her i tempo med den afspillede Song. 8 USB Her isættes en USB ledning, som gør Juno Stage i stand til at kommunikere med en computer. 9 Lednings krog Sikrer, at strømforsyningsledningen ikke uforvarende falder ud under brug. QUICKGUIDE 11

12 10 DC in Her isættes ledningen fra den eksterne strømforsyning. Brug kun den medfølgende strømforsyning 11 [Power On] omskifter Denne knap tænder og slukker for Juno Stage. Husk at gemme ændringer, inden der slukkes. 12 Ground stik Hvis der er problemer med brum og lignende, så kan det sandsynligvis løses ved at forbinde denne terminal med en jordforbindelse. Men vær opmærksom på, at i visse tilfælde kan det have den modsatte virkning og forværre brum situationen. 12 QUICKGUIDE

13 Lydopbygningen og de 4 vigtige mode på Juno Stage: Patch, Performance, Rhythm og GM Opbygning af lyde i Juno Stage sker i 4 forskellige Modes (tilstande). Forståelse af dem er essentielt for at arbejde på en fornuftig måde med synthesizeren. Patch En enkelt lyd på Juno Stage hedder et Patch. Det kan være en obo, en guitar eller en synthesizer Pad. Som sagt ligger der over 1500 Patches i Juno Stage. Langt de fleste er fabriks Presets, som kun kan ændres, hvis de kopieres ind i User hukommelsen, hvor der kan ligge 256 lyde. Et Patch består af 1 til 4 Tones. Hver Tone er en komplet synthesizer med Oscillator, Filter, Amplifier, Envelopes og LFO er. Et Patch med kun en Tone er selvfølgelig mindre kompleks end et Patch med 4 Tones, men til gengæld har det simple 1 Tones Patch 128 toners polyfoni, mens et 4 Tones Patch kun har 128/4=32 toners polyfoni. Mere komplekse Patch optager altså mere polyfoni, hvad der kan være afgørende, hvis du arbejder med mange Parter i et Performance program. Som grundlyd i en Tone kan der vælges iblandt over 1200 samplede instrumenter/ kurveformer, som alle ligger i Fantoms interne hukommelse. Denne instrument hukommelse kan udvides med 2 SRX kort. Rhythm Rhythm på Juno Stage er et slags udvidet Patch, hvor hver tangent har sin egen unikke lyd. Rhythm er selvfølgelig mest velegnet til at lave tromme/perkussion sæt, hvor du har de forskellige trommer liggende på hver sin tangent. I Juno Stage er der 32 User Rhythm og 41 Preset Rhythm og ligesom i et Patch kan der være op til 4 Tones på hver tangentlyd i Rhythm. Igen er hver Tone lig med en komplet synthesizer med Oscillator, Filter, Amplifier, men med lidt færre modulationsmuligheder, end vi ser det på Patch niveau. Som regel bruger man kun en Tone til at lave hver tangentlyd i Rhythm Mode. GM På Roland Juno Stage har du en lyd sektion, der følger GM2 standarden, og som man typisk bruger i forbindelse med afspilning af Standard MIDI Filer (SMF). GM lydene i Juno Stage optræder blandt de øvrige preset lyde. Performance Et Performance program i Juno Stage kan bestå af op til 16 Parter, hvor hver Part QUICKGUIDE 13

14 består af et Patch eller en Rhythm. Der er en Preset bank med 64 Performances og en User bank med 64 programmerbare Performances i Juno Stage. Som sagt er der op til 16 Parter (Patches) i hver Performance. Et Performance-program kan have flere funktioner, alt efter, hvordan den er bygget op. Hvis du bruger 4-5 Parter, som hver har sit område af keyboardet (key-split), er du godt udrustet til live job uden at du behøver at skifte lyd for mange gange. Hvis du derimod arbejder med flere Parter lagt oven på hinanden og de svarer på den samme MIDI kanal, har du lavet et komplekst Layer Performance program. Et Performance program bruges tit i sammenhæng med en Sequencer, enten den interne Song Player i Juno Stage eller en ekstern MIDI sequencer. Her lader du hver Part svare på hver sin MIDI kanal. Således kan du lave et helt arrangement, som spilles af kun en synthesizer, nemlig din nye Roland Juno Stage. På Juno Stage har du også 2 mere simple Performance indstillinger velegnet til hurtige indstillinger, når du optræder live. Den ene, Split, deler keyboardet op i 2 dele, og her kan der hurtigt vælges en Patch lyd for hver afdeling. Den anden, Dual, lægger 2 lyde oven på hinanden og igen med hurtige og overskuelige menuer velegnet til brug under live optræden. 14 QUICKGUIDE

15 Spil i Piano Mode I Piano Mode vælger og spiller du lyde tilhørende akustisk piano og el piano kategorierne og menuerne på displayet er fokuseret mod disse instrumenter. Lad os prøve. 1. Tryk på [Piano Mode]. 2. Tryk på knappen [2 (Ac.Piano] hvis du vil spille med en akustisk piano lyd. Patch Category Patch Name 3. Tryk på knappen [3 (El.Piano)], hvis du vil spille med en el piano lyd. 4. Flyt ved hjælp af de 4 pile markøren i displayet hen til Patch navnet og drej på [Value] hjulet for at vælge en lyd. Du kan også bruge [Dec][Inc] knapperne til at steppe dig igennem lydene. 5. Hvis du vil ud af Piano Mode, tryk på enten [Exit] eller på [Piano Mode]. QUICKGUIDE 15

16 Valg af lyd i Patch Mode Hvis du vil vælge en ny lyd i Patch Mode, så er der flere måder at gøre dette på. Du vælger med soft knapperne under displayet, når du vil lede efter en lyd i en bestemt kategori. Når det er bestemt, ser du i displayet den valgte lyd. Her ses Patch Bank, Patch nummer og navnet på lyden. Du gør således: 1. Tryk på [Patch] Patch play displayet vil vises. 2. Tryk på en af de 10 kategori knapper. Følgende kategorier findes: Rhythm, Piano, Keyboard, Organ, Guitar, Orkester, World, Brass, Vocal, Pad, Synth og Bass. I kategorier med 2 grupper (såsom [Kbd/Org]) vælges den anden kategori ved at trykke to gange på kategori knappen. 3. Brug [Value] hjulet eller [Dec][Inc] til at bladre i lydene under den valgte kategori. Spil lyden på keyboardet, når den rigtige lyd er valgt. 4. Hvis du hellere vil se de forskellige Patches på en liste i displayet, så flytter du først markøren hen til Patch nummeret. 16 QUICKGUIDE

17 5. Tryk på [Enter/List]. Du ser nu lydene på liste form. 6. Brug pilene [<][>], hvis du vil skifte kategori. Du kan selvfølgelig også bruge kategori knapperne til dette. 7. Brug [Value] hjulet eller [Dec][Inc] til at bladre i lydene. Tryk på [Enter] for at vælge lyden og spil derefter på keyboardet. QUICKGUIDE 17

18 Vælg, gem og hent dine favorit lyde Der er jo rigtig mange lyde i Juno Stage, og det er derfor en fordel at kunne gemme og vælge sine favorit lyde hurtigt og let. Det gøres således: 1. Tryk på [Patch] Patch play displayet vil vises. 2. Vælg en lyd, som du ønsker at gemme som favorit lyd. 3. Hold Favorite [On/Off] knappen nede og tryk på den af de numeriske knapper [0]-[9], hvor du vil gemme lyden. Lyden er nu registreret til at ligge under denne knap. 4. Hvis du under spil vil skifte til en af dine favorit lyde, så tryk på Favorite [On]-[Off], så knappen lyser. 5. Brug de numeriske knapper [0]-[9] til at hente dine 10 favorit lyde. Hvis du ønsker at gemme mere end 10 favorit lyde, så læs i den engelske manual om de 10 favorit banker, hvor der kan ligge 10 favorit lyde i hver bank. 18 QUICKGUIDE

19 Performance Mode Et Performance program i Juno Stage er som sagt en sammensætning af op til 16 Parter (Patches/Rhythm), som svarer på op til 16 MIDI kanaler. Hvilken lyd eller sammenhæng af lyde, du hører, når du har valgt et program i Performance Play, er afhængig af, hvilken af de 16 Parter, som er gjort Keyboard Switch aktiv i det valgte Performance program. De 16 parter spilles af keyboardet uafhængig af, hvilken MIDI kanal, de svarer på. Hvis der derimod er programmeret key splits ind i det valgte performance program, så vil den valgte part kun spille i den del af keyboardet, hvor den er aktiv. Du kan bruge af de mange Performance presets, som allerede findes i Juno Stage. Men der er også to simple Performance indstillinger, som du kan udnytte hurtigt. De er så simple at indstille, at du faktisk kan gøre det impulsivt under en live optræden. De to nævnes efterfølgende. QUICKGUIDE 19

20 Spil med to lyde splittet til områder af keyboardet Split Mode er en tilstand, hvor du deler keyboardet op i to dele, og vælger en lyd for hver afdeling. Det punkt, hvor keyboardet deles, kaldes Split Point og lyden i bas regionen/venstre hånd kaldes Lower Part, mens regionen i diskant regionen/højre hånd kaldes Upper Part. Normalt er split punktet på keyboardet sat til C4 og markeret med en pil på front panelet. Lad os lave en performance i Split Mode. 1. Tryk på [Performance]. Performance displayet viser sig. 2. Tryk på [Split], så knappen lyser. [Part Select] vil lyse, og part select displayet vises. Der er 2 parter, hvor lower part vises til venstre i displayet, mens Upper part vises til højre. På samme måde er de også præsenteret på keyboardet med C4 som splitpunkt. Patch Number 3. Flyt ved hjælp af pilene [<]-[>] markøren mellem Patch numrene på henholdsvis lower og upper part. Den valgte part vil være sort på hvid baggrund. 4. Brug [Value] hjulet eller [Dec][Inc] til at bladre i lydene. 5. Hvis du vil ændre på split punktet, så hold [Split] knappen nede, og tryk på den tangent, hvor du vil splitte keyboardet. Splittet vil ligge lige under den valgte tangent. 6. Tryk på [Exit] for at lukke display vinduet. 7. Hvis du vil ud af Split Mode, trykker du blot på [Split] knappen, så den ikke lyser. 20 QUICKGUIDE

21 Spil med to lyde oven på hinanden I almindelig Performance Mode kan du faktisk lægge mange lyde (op til 16) oven på hinanden, kombinere dem med flere splitpunkter, have en del af keyboardet med en lagdelt lyd bestående f.eks. af 5 lyde og have en effekt lyd liggende på kun en tangent, alt sammen i en Performance. Det kræver selvfølgelig mere avanceret programmering og forberedelse hjemmefra inden et live job. Men ligesom Juno Stage har en simpel Split Mode til impulsiv brug under live optræden, så har du også en simple Dual Mode, hvor du lægger to lyde oven på hinanden. 1. Tryk på [Performance]. Performance displayet viser sig. 2. Tryk på [Dual], så knappen lyser. [Part Select] vil lyse, og part select displayet vises. Her ses 2 parter, hvor lower part vises øverst i displayet, mens Upper part vises nederst. Begge lyde spiller sammen over hele keyboardet. Patch Number 3. Flyt ved hjælp af pilene [pil op]-[pil ned] markøren mellem patch numrene på henholdsvis lower og upper part. Den valgte part vil være sort på hvid baggrund. 4. Brug [Value] hjulet eller [Dec][Inc] til at bladre i lydene. 5. Du kan ændre på niveauet mellem de 2 lyde ved at flytte markøren hen på volume knappen til højre i displayet på hver part, og bruge [Value] hjulet til at stille lydstyrken på enten Upper eller Lower Part. Samme teknik kan også bruges i Split Mode. 6. Hvis du vil ud af Dual mode, trykker du blot på [Dual] knappen, så den ikke lyser. QUICKGUIDE 21

22 Transponer dit keyboard i oktav spring eller i halvtoner Du kan transponere de lyde, du spiller med, i oktav spring. Du kan transponere op til tre oktaver op eller ned. Du kan også transponere i halvtoner op eller ned. 1. Tryk på Octave [Up]. Et enkelt tryk vil forskyde lyden en oktav op og du ser funktionen i displayet. Funktionen i displayet vises kun, når du betjener knappen. Hvis du har oktaveret enten op eller ned, vil henholdsvis [Up] eller [Down] knappen lyse. Oktaveringen gælder for hele instrumentet og ikke bare for den lyd, som du spiller med. 2. For at transponere i halvtoner, holder du [Transpose] knappen nede og bruger [+] knappen for at transponere op eller [-] knappen for at transponere ned. Du kan flytte transponeringen 6 halvtoner op og 5 halvtoner ned, og igen bliver det vist i displayet, når du udfører handlingen. Når du har transponeret i halvtoner, lyser [Transpose] knappen. Igen gælder transponeringen for hele instrumentet og ikke bare for den lyd, som du spiller med. 22 QUICKGUIDE

23 Brug Sound Modify knapperne til at lave ændringer i lyden I Sound Modify afdelingen på Juno Stage har du 7 knapper, som kan bruges i en håndvending, når du skal lave hurtige ændringer i den lyd, du spiller med. Når du har ændret din lyd, kan du altid komme tilbage til udgangspunktet ved at vælge lyden igen. Hvis du derimod er glad for de ændringer, som du har lavet, kan du gemme den nye lyd på en user preset plads i hukommelsen. Hvis du bruger knapperne, når du er i [Dual] eller [Split] Mode, så vil knapperne påvirke den lyd, som er valgt i displayet. Det indikeres med et lille [Knob] symbol. Her følger en lille forklaring på hver af de 7 parametre, så du er klar over, hvad knapperne gør. [Attack] Denne parameter bestemmer indklingningen af lyden, hvor hurtigt lyden når op til sin maksimale lydstyrke. Ved en lav værdi vil du have en hurtig indklingning og lyden bliver mere perkussiv. Ved en højere værdi vil indklingningen blive længere og give indtryk af en blød ansats på instrumentet. [Release] Denne parameter bestemmer udklingningen af lyden, hvor hurtigt lyden dør ud i lydstyrke. Ved en lav værdi vil du have en hurtig udklingning mens med en højere værdi vil udklingningen blive længere. [Cutoff] Denne parameter bestemmer overtone indholdet i lyden og på de fleste lyde vil den dæmpe diskanten i lyden voldsomt, når den bevæges mod nul. Det er den måske mest radikale lydparameter på en synthesizer, og præcis kontrol af denne er essentiel for det endelige lyd udtryk. Vær opmærksom på, at denne parameter på mange lyde i forvejen er kontrolleret af modulations kilder som f.eks. envelope og LFO. QUICKGUIDE 23

24 [Resonance] Resonance er en parameter, der hænger nært sammen med Cutoff. Når resonance værdien hæves med knappen, vil de overtoner, som ligger lige omkring Cutoff frekvensen, blive fremhævet. Lyden bliver hermed mere nasal og skærende. En høj resonance er også med til at gøre lyden mere elektronisk, især hvis Cutoff værdien ændres kontinuerligt; denne kombination giver det velkendte synthesizer sweep. [Low] Dette er en equalizer parameter, som hæver eller sænker bas indholdet i lyden. [High] Dette er en equalizer parameter, som hæver eller sænker diskant indholdet i lyden. Selvom Cutoff knappen også har fat i diskanten, så er de to funktioner meget forskelligt lydende. High parameteren er mere subtil mens Cutoff er mere radikal ved ændringer. [Reverb] Her justeres graden af rumklang på lyden. Jo højere værdi, jo mere rumklang vil der komme på lyden. Hermed slutter denne Quick Guide til Roland Juno Stage. Husk at den engelske manual svarer på alle de spørgsmål, som du kan finde på at stille omkring brugen af Juno Stage. Læs bl.a. i den, når du skal ilægge ekstraudstyr som f.eks. Ekspansion kort i din Juno Stage. God fornøjelse med dit nye keyboard, Roland Juno Stage. 24 QUICKGUIDE

25 ROLANDS ORDBOG Af Nils Harbo A/D Analog/Digital A/D Converter (eng.) Analog to Digital Converter, d.v.s. kredsløb, der konverterer et analogt lydsig til digitalsignal. AC (eng.) Alternating Current, d.v.s. vekselstrøm. Accordion (eng.) Harmonika. Active Sensing Et udtryk fra midiprotokollen. Active Sensing er en»sikkerhedsinformation«, der kan sendes og bruges til at kontrollere om en midiforbindelse virker og også for at hindre hængende toner (»midi-panic«). Adaptor (eng.) Tilpasningsstykke el. mellemstykke til at forbinde to forskellige stik. En AC Adaptor er en strømforsyning, der f.eks. tilpasser 220 V til en 9V effektenhed. ADAT Alesis Digital Tape Recorder. En 8 spors digital båndoptager og et digitalt optageformat, oprindelig udviklet af Alesis til Super-VHS bånd. (Se også DAT). ADC (Analog to Digital Converter) Se A/D Converter. Additiv syntese Elektroakustisk syntesemetode, hvor man bygger en lyd op ved at lægge forskellige sinustoner med forskellig frekvens sammen. Velegnet til at skabe avancerede lyde, men kræver datakraft. Ad lib. Fra latinsk Ad Libitum»efter behag«. Bruges i musikalsk sammenhæng om improvisation. Ad libitum se Ad Lib. ADSR Attack, Decay, Sustain, Release. Parametre, oprindelig brugt i de første synthesizere, der styrer envelopen, d.v.s.»afviklingen«af en tone, fra den slås an til den klinger ud. (Se desuden Attack, Decay, Sustain og Release) AES Audio Engineering Society. En international organisation, hvis medlemmer er lydfolk, audiofirmaer o.l. AES afholder bl.a. messer og fastlægger standarderne indenfor audioområdet. AES/EBU Audio Engineering Society/European Broadcasting Union. Professionel standard for udveksling af balancerede digitale lydsignaler, opkaldt efter AES og EBU (se disse). Signalet ledes oftest gennem XLR eller stereojack stik. ORDBOG

26 Aftertouch (eng.)»eftertryk«. Et udtryk fra midiprotokollen, der henviser til at man kan få et keyboard eller lydmodul til at reagere på et ekstra tryk på en tangent -efter at tangenten er anslået. Med aftertouch kan man således påvirke lyden og tilførf.eks. vibrato, tremolo, chorus eller en anden effekt. Aftertouch kaldes også Channel Pressure, da det påvirker alle toner der er slået an på den pågældende midikanal. I midiens barndom var kun få keyboards udstyret med aftertouch. AIFF Audio Interchange File Format, et lydfilformat udviklet af Apple til brug på Macintosh. Aktiv højtaler Aktiv højtaler (eller aktiv monitor), en højtaler med indbygget forstærker. Algoritme Opr. metode til løsning af matematiske problemer, der i vor tid klares af et computerprogram. I lydteknik anvendes betegnelsen ofte om den udregning en digital effektmaskine må udføre, for f.eks. at skabe en rumklang. Ambience (eng.)»omgivelser«, bruges indenfor audioteknik om rumklang for at beskrive klangen af de nærmeste omgivelser, d.v.s. en mindre,»tæt«rumklang. Amp (eng.) Amplifier, d.v.s. forstærker, der øger et signals niveau. Amplitude Anvendes om en svingningsbevægelse i lydbølger, afstanden fra midtpunktstillingen til yderstillingen. Jo større amplitude, jo større niveau. Anslagsfølsomhed Se Velocity. Apple Amerikansk computerfirma, der producerer Macintosh-computere og software. Application (eng.) Anvendes indenfor edb som en betegnelse for brugerorienterede programmer til løsning af enkeltopgaver, kort sagt et andet ord for computerprogram. Arpeggiator (eng.) Oprindelig udledt af»arpeggio«(italiensk musikudtryk, der betyder»harpeagtigt«). I synthesizere anvendes udtrykket om en funktion, der kan afspille»brudte akkorder«, d.v.s. at den akkord, man tager på keyboardet, afspilles som enkelttoner i rytmiske forløb opad og/eller nedad. ASCII American Standard Code for Information Interchange. En kode for de karaktersæt, der anvendes ved dataoverførsel. ASIO Forkortelse for Audio Stream Input Output, et system der bruges i computer ved digital optagelse og afspilning. Atari Tidlig computertype, oprindelig udviklet af producenten Atari, der også udviklede spil. Takket være det indbyggede midiinterface blev især modellen ST 1040 meget populær til musikbrug. Det tyske softwarehus Steinbergs Cubase-program var optimeret til Atari, hvilket betød at Atarien var næsten enerådende til musikproduktion fra midtfirserne og ti år frem. Attack (eng.) Angribe. Anvendes i synthsproget om den tid der går, fra en tangent trykkes ned til lydstyrken når fra nulpunkt til maksimum. Jo kortere attack, jo hurtigere høres lyden. Attenuate (eng.) Dæmpning, f.eks. af et elektronisk signal. ORDBOG

27 Audio (eng.) Lyd. Fra latinsk»audire«, der betyder høre. Autotune Navnet på en pitchcorrecter, udviklet af den amerikanske softwareproducent Antares. Maskinen, der både findes som software og hardware, kan korrigere vokaler, så der synges helt rent. Sideeffekten ved overdrevent brug er en lidt metallisk, vocoder-agtig lyd, der ofte anvendes i dance. (Også kaldet»cher«-effekten, opkaldt efter hit-sangen»believe«, hvor effekten blev udnyttet optimalt.) Auxiliary (eng.)»hjælper«. Kaldes også blot Aux og henviser til ekstra bøsning, ind- eller udgange (på f.eks. en mixer). Backing (eng.)»akkompagnement«eller»støtte«. Bruges om ledsagende musikere, der akkompagnerer en solist. Kan også bruges om korsangere. Backup (eng.) Reserve eller sikkerhedskopi. Husk: Rigtige mænd tager altid backup. Band Pass filter Parameter, oftest set på synthesizere, som styrer et filter, der kan filtrere omkring en bestemt frekvens og således kun slipper lyd igennem med en vis båndbredde af frekvensen. Se også Lo Pass Filter og Hi Pass Filter. Bandwidth (eng.) Se Båndbredde. Bar (eng.) Takt. Bass Drum (eng.) Stortromme. Bend (eng.)»bøje«beta 2. bogstav i det græske alfabet. Beta (ß) anvendes ofte i sammenhæng med udvikling af computerprogrammer, hvor en Betaversion er betegnelsen for et program, der stadig er under udvikling og endnu ikke lanceret. Binære Det binære talsystem er et talsystem, der kun indeholder to tal (»0«og»1«). Bruges til digitalteknik. Se desuden Bit. Bit Binært tal i digitalteknikken, den mindste mængde, enten et»0«eller»1«. Booste (eng.)»forstærke«el.»løfte i vejret«. Anvendes f.eks. når man vil hæve et lydsignal. Bouncing (eng.) Oprindelig»spring«eller»hop«, men i lydtekniske sammenhænge et udtryk, der anvendes når man overfører et eller flere spor til andre spor, eller når man nedmixer flere audiospor til et. BPF Se Band Pass Filter BPM (eng.) Beats Per Minute, en angivelse af det antal taktslag (fjerdedele), der er i et stykke musik pr. minut. Bruges til tempoangivelse. ORDBOG

28 Breakbeat Trommerytme eller percussionrytme, ofte af en eller to takters varighed, der gentages som led i et musikalsk forløb. Anvendes ofte som underdelende rytme, der mixes lavt i musikken. Teknikken er opfundet af DJ s, der oprindelig brugte to pladespillere, med samme stykke musik på, til at forlænge et break med. I dag anvendes ofte sampling eller harddisc recording til at opnå samme effekt. Buffer (eng.)»stødpude«- enhed, der sikrer jævn opretholdelse eller forbedring af en funktion. Bug (eng.)»insekt«. Bruges om fejl i software eller instrumenter baseret på computerteknologi. Bus (eng.)»samleskinne«, d.v.s. oprindelig en fællesledning, hvor mange signaler samles i en signalvej, f.eks. i en mixer. Bruges oftest til at sende udvalgte signaler fra en mixer til et monitorsystem eller til et harddiskrecording system. Byte (eng.) Oprindelig»oktet«. En Byte er 8 Bit (se Bit). Båndbredde Et mere eller mindre afgrænset frekvensområde. Carrier (eng.)»bærer«, anvendes bl.a. i Vocoder-sammenhæng. Cartridge (eng.) Kassette. CD (eng.) Compact Disc. CD-R (eng.) Forkortelse for Compact Disc Recordable, et digitalt lagringsmedie i form af en cd, hvor der kan brændes informationer fast. CD-RW (eng.) Forkortelse for Compact Disc ReWriteable, d.v.s. en cd, hvor man i lighed med tidligere tiders magnetbånd, vedvarende kan brænde data og slette information, der allerede ligger på cd en. Chamber (eng.) Af»Kammer«, en rumklangsalgoritme, der producerer en rumklangseffekt, nogenlunde på størrelse med Room (se denne), men med en lidt hårdere, mere farvet klang. Channel Pressure Se Aftertouch Chip (eng.) Et amerikansk udtryk for et integreret kredsløb, der bl.a. bruges i computere. Se Integreret Kredsløb. Choke (eng.)»kvæle«. Udtryk, der bl.a. anvendes når en trommeslager stopper et bækkenslag med hånden, så slaget ikke klinger fuldt ud. Chord (eng.) Akkord, d.v.s mindst tre toner, der anslås samtidig på et instrument. Chorus (eng.)»kor«eller»omkvæd«. Er desuden en modulationseffekt, der opstår, når et direkte signal mixes med en forsinket udgave af det samme signal og derved giver illusionen af flere instrumenter eller stemmer. I familie med Delay, Flanger og Phaser (se disse). ORDBOG

29 Click Track (eng.)»klikspor«, særligt spor på båndoptager el. lign., der afspiller et klik, koklokkeslag eller metronomelyd med regelmæssig puls (tempo), så trommeslageren kan holde tempoet efter denne lyd. Clipping (eng.)»nedskæring«eller»klipning«. Beskriver at et audiosignal overstyrer, d.v.s. forvrænger. Compressor Signalprocessor (effektenhed), der begrænser et lydsignals dynamiske område, så niveauforskellen mellem svage og kraftige signaler udjævnes. Anvendes ofte ved optagelser for at sikre mere jævn lyd eller ved masterering for at sikre, at der hele tiden er»knald på«lyden og maximalt signal. Consol (eng.)»kontrolbord«, andet ord for mixer. Controller En information i midisproget, der beskriver parametre som volume, sustainpedal, panorering el. modulation. Bruges til at styre forskellige effekter og kontrolmuligheder i musikken, deraf navnet controller. Der er plads til at definere op til 128 controllere, og hver har sit controllernummer. Eks.: Volume:#7, Panorering:#10, LPF Cut Off:#74, Reverb: #91. COSM Composite Object Sound Modeling. En patenteret metode, udviklet af Roland til at emulere lyde af specifikke instrumenter eller højtalermodeller, forstærkere o.l.. Count in (eng.) Tælle ind, d.v.s. fortælling før musikken starter. Det kan være fire slag, der indikerer tempoet på en takt. CPU Central Processing Unit. Den centrale processor i en computer,»hjernen«der foretager alle beregningerne. Cubase VST Sequensersoftware fra tyske Steinberg. Cue (eng.)»vink«eller»stikord«. On Cue, betyder»når der gives tegn«. Et cuetrack er et audiospor (evt. midispor) med demostemmer, der ikke skal anvendes det endelige mix. Cutoff (eng.)»skære bort«. Udtrykket bruges bl.a. i synter og mixere, når man skal sænke dele af et lydsignal og skære bestemte frekvenser fra. Cutoff Frequency er afskæringsfrekvensen for et filter, d.v.s. der hvor frekvensen begynder at dæmpe (se desuden Filter og Resonance). Cymbal (eng.) Bækken. D/A Konverter Enhed, der oversætter digital lyd til analog. DAC Digital to Analogue Converter, oftest blot D/A. Se D/A Konverter. DAT Digital Audio Tape. Digitalt båndoptagersystem, byggende på det format Sony præsenterede i 1986 under navnet R-DAT (Rotary Head-DAT). Oprindelig udviklet til konsumerbrug, men DAT blev meget populært som professionelt masteringsmedie. Er idag på vej ud. DAW Digital Audio Workstation db Se Decibel ORDBOG

30 DC (eng.) Direct Current, d.v.s. jævnstrøm. Decay (eng.)»forfalde«el.»svække«. Anvendes i synthsammenhæng i en envelopegnerator, hvor decayværdien styrer hvor lang tid, der skal gå, fra et signal er i maksimum til det når sustain niveau (se ADSR). I en rumklangsalgoritme er Decay den tid det tager for en rumklang at dø ud, d.v.s. reverb time. Decibel Logaritmisk niveauangivelse, d.v.s. måleenhed for lydstyrke. Decode (eng.) Afkode, anvendes f.eks. i forbindelse med audiokonvertering af en MP3-fil til wav.fil. De-esser Compressor (se denne), indstillet til at dæmpe S-lyde fra en vokalist. Defragmentering Oprydning på harddisk, der får informationerne til at ligge mere hensigtsmæssigt, hvilket får harddisken til at arbejde hurtigere og mere stabilt. Delay (eng.) Forsinkelse. Lydeffekt lig ekko. Detune Udtryk, der beskriver at man stemmer to ens toner en smule forskelligt. For meget detune lyder falsk, tilpas mængde gør lyden bredere (se Chorus). Diffusion (eng.) Spredning el. udbredelse. Rumklangsparameter, der bestemmer tætheden i reflektionerne. Direct X Software med standard, udviklet af Microsoft, der bruges i Windows til at håndtere audifiler og kommunikationen mellem computer og lydkort, anvendes bl.a. til plugins. Diskant De højeste frekvenser i det hørbare område. Distortion (eng.) Forvrængning, overstyring. DJ Discjockey eller Deejay. Person, der spiller plader for et publikum, oftest på et diskotek eller på en radiostation. Download (eng.)»at hente ned«. Nyt ord, opstået på Internettet, der beskriver den proces, der foregår, når man henter en fil fra Internet og gemmer den på computerens harddisk. Driver (eng.)»fører«el.»drivværk«. Software, med instrukser, der fortæller en computer, hvad den har med at gøre, f.eks. i relation til en printer eller et lydkort. DSP (eng.) Digital Signal Processing. Processering af digitale lydsignaler, d.v.s bearbejdelse af lyden, f.eks. i form af tillægning af rumklang, equalisering o.s.v. Dub (eng.) Også kaldet Dubbing. Anvendes når man efterindspiller, erstatter dele af en optagelse, tilføjer nye optagelser (overdub) eller sammenmixer optagelser. Anvendes også om eftersynkronisering til f.eks. film. ORDBOG

31 Ducking (eng.) At dykke el. dukke. Særlig compressorteknik, der anvendes hvis f.eks. et speakersignal skal dæmpe et musiksignal. Kaldes også voiceover. Dynamik Udtryk, der anvendes af lydteknikere om forholdet mellem de svagest og kraftigste passager i f.ek.s audiomateriale. Early Reflections (eng.) Tidlige reflektioner, rumklangsparameter, der styrer den første del af en rumklang. De første reflektioner fornemmes som en række tætliggende diffuse ekkoer, der giver illusionen af vægge, gulv og loft. Ved at indstille tid og niveau på reflektionerne, kan man i høj grad ændre karakteren af rumklangen. EBU Forkortelse for European Broadcasting Union, der bl.a fastlægger standarder. (Se også AES). Edit (eng.) At redigere, f.eks. i en lydoptagelse. EIDE Enhanced Integrated Drive Electronics. Se IDE. Emagic Stor tysk producent, der står bag softwareprodukter som Logic Audio, EXS-24 sampler og Waveburner; samt hardware som Unitor og Logic Control. Emulate (eng.)»efterligne«. Anvendes ofte om Virtuelle Instrumenter, hvor et stykke software søger at emulere et akustisk eller elektronisk instrument. Emulator er desuden produktnavnet på en af verdens første samplere, lanceret af Emu-Systems i 1980 (se desuden Virtuelle Instrumenter, Sampler og VST). Encode (eng.) Omsætte til kodesprog. Software, der f.eks. kan lave MP3-filer, kan kaldes en audio encoder. Se også decode. Enhancer (eng.) Forøge el. forstærke. Navn på effektenhed, der ud fra en lyds grundfrekvenser danner nye lyse overtoner. Resultatet bliver en mere klar og tydelig lyd. Envelope (eng.) Kan oversættes ved»amplitudeprofil«. Oprindelig et matematisk udtryk til beskrivelse af kurver. I elektroakustik anvendes begrebet, hvor en kurve beskriver klangforløbet af en givet tone, der ændrer form i relation til tiden. Altså en grafisk illustration af en lyds forløb, med angivelse af punkterne af Attack, Decay, Sustain og Release (se ADSR). Envenlopegenerator I ældre analoge synther kan envelopegeneratoren sættes til at styre lyden. Hvis den sættes til at styre filteret (VCF), påvirkes klangen og hvis den styrer forstærkeren (VCA) påvirkes lydstyrken. På mange synther sidder fire glideknapper, mærket Attack, Decay, Sustain og Release (se disse). Disse knapper bruges styre envenlopen, d.v.s. lydens forløb. Se desuden ADSR. EQ Se Equalizing. Equalizing (eng.) Fra equalizer, der betyder»udligning«. Indenfor audioteknik er det betegnelsen for en proces, hvor man ved hjælp af en elektronisk enhed (eller ved hjælp af software) ændrer en lyds karakter og klangfarve ved at dæmpe eller fremhæve bestemte frekvenser. Formålet kan være af kunstnerisk karakter, men også af teknisk karakter, f.eks. for at dæmpe støj eller opnå en neutral frekvensgang. Erase (eng.) At slette, f.eks. en musikoptagelse. ORDBOG

32 Event (eng.)»hændelse el.»begivenhed«. Beskriver i midisproget de enkeltelementer musikken består af f.eks. toner, rytmer, frasering, effekter. Hver enkeltdel (event) består af en midiinformation, der beskriver hvad der er udført, f.eks. et anslag på en tangent eller en betjening af en controller, som f.eks. modulationshjulet. Eventlist Oversigt over udførte (indspillede) events, f.eks. i form af en eventeditor i et sequncerprogfram. Exiter (eng.) Effekt, fungerer som Enhancer (se dette). Factory Preset (eng.) Fabrikslyd, d.v.s. forudprogrammeret lyd, der leveres i eller sammen med et produkt. Fade (eng.)»falme«eller»dø hen«, d.v.s. gradvis nedregulering af et signals niveau. På en mixer er en fader en mekanisk enhed, der glider i en skinne, oftest 6 eller 10 cm lang. Faderen bruges oftest til at regulere en kanals volume. På mindre mixere kan faderen være erstattet af et potmeter (se denne). FAQ (eng.) Frequently Asked Questions. d.v.s.»ofte stillede spørgsmål«. Anvendes på hjemmesider, hvor spørgsmål og svar gives til et specifikt produkt. Feedback (eng.)»tilbagekobling«el.»tilbagemelding«. Akustisk/elektrisk fænomen, brugt som effekt i rockmusikkens barndom, en hyletone der opstår, når et forstærket signal opfanges af den mikrofon, det oprindelig kom fra (se også Resonance). File (eng.) Kartotek, register, fil. Bruges ofte om en samling lagret data, der hører sammen (f.eks. et dokument eller et stykke musik). Filter Se Filtermodulation Filtermodulation Et filter er oprindelig et elektronisk kredsløb, der i lighed med EQ (se dette) dæmper eller fjerner frekvensområder. Et filter i en synthesizer eller i software styrer således klangfarven. Ved at modulere filteret får man klangfarven til at ændre sig i takt med den modulerende frekvens. Se også Lo Pass Filter, Band Pass Filter og Hi Pass Filter. Flanging (eng.) Lydeffekt, baseret på et direkte audiosignal, der mixes med sig selv med en kort varierende tidsforsinkelse (under 2 ms). Effekten opstår, når signalet udsættes for en række tidsforskydninger, der blandes med det oprindelige audiosignal. Derved opstår der»huller«i frekvensspektret, der»fases ud«. Ved at modulere signalet med en lav frekvens (1-10 Hz) flyttes de udfasede frekvenser op og ned i frekvensspektret. Resulatet er en jetfly-agtig lydeffekt. Se desuden Phaser og Chorus. Floppy disk (eng.) Diskette. Ældre transportabelt lagringsmedie med kapacitet på op til 1,44 Mb. FM Se Frekvensmodulation. FM-syntese En avanceret syntesemetode, anvendt i synthesizere af bl.a. Yamaha (DX7, TX81Z o.s.v.), hvor man bruger en speciel frekvensmodulering. En lyd bygges op ved at en oscillator frekvensmodulerer en anden oscillator; ikke med lavfrekvent modulering, men med frekvenser indenfor tonefrekvensområdet. Se desuden Frekvensmodulation og LFO. Foldback (eng.) Ældre ord for medhør (se Monitor). ORDBOG

33 Forforstærker Anvendes i studie eller PA-sammenhæng til at forstærke line- eller mikrofonsignaler. Formatering Struktureringsproces, der klargør en harddisk, diskette eller andet lagringsmedie og gør den kompatibel med en given platform, så den kan gemme data for f.eks. en computer eller et keyboard. Ved formatering slettes alle data. Forstærker En enhed der øger et elektrisk signals niveau. Frame Se SMPTE Frekvens Begreb fra fysikken, der angiver antallet af svingninger (perioder) pr. sekund i et periodisk forløb. Måleenheden er Hertz (Hz). Basområdet har lave svingninger, diskantområdet har høje svingninger. Det hørbare område for et gennemsnitligt menneskeøre ligger mellem 20 Hz Hz. Hunde og ældre mennesker hører anderledes. (Se desuden Hertz). Frequency (eng.)»hyppighed«, frekvens. Frequency Response (eng.) Det frekvensområde en givet enhed kan gengive. Fuld duplex Når et lydkort kan afspille og optage digital lyd samtidigt Fuzz-pedal (eng.) Af»fuzzy«, d.v.s. uklar el. tåget. Oprindelig guitareffektpedal, udviklet i slutningen af 60 erne. Pedalen forvrænger lyden, bl.a. ved at ved at fremhæve overtonerne ekstremt. Især brugt i heavy rock, men også kendt fra klassikeren»satisfaction«med Rolling Stones. GB Se Gigabyte GM Se General Midi. Gain (eng.) Forøgelse. I audioteknik: Hævning af et lydsignal. Gate (eng.)»port«. Anvendes om effektenhed, der udelukker lydsignaler, der ligger lavere end et forudindstillet niveau. Kan bruges til at fjerne uønsket støj og for at forhindre overhør mellem forskellige instrumenter under en liveoptagelse (se Noise Gate). General Midi Overbygning på midiprotokollen, hvor man har vedtaget en standardisering af lydvalg og instrumenternes placering i forhold til programnumre. Det gør det lettere at spille den samme midifil (se Standard Midi File) på forskellige instrumenter fra forskellige producenter og lettere at udveksle musik. GM indebærer bl.a. at trommelyde har deres faste placering (BD= note nr. 36, SD= note nr. 38 etc.) og faste midikanal, nemlig channel 10. Instrumentlyde har faste prgramnumre. Piano er f.eks. program change #1 og trompet program change #57 (se desuden Midi, GS og XG). Gigabyte (eng.) Giga: milliard. Byte: 8 Bit. GB bruges til at angive hvor meget digitale informationer fylder på et givet lagringsmedie. 1 GB er således byte eller MB (se desuden Bit og MB) Grand Piano (eng.) Flygel. ORDBOG

34 Grid (eng.)»net«eller»gitter«. Anvendes om den grafiske præsentation af noder og toner på en sequencer eller en trommemaskine. Altså et alternativ til nodelinier. GS General Standard. Rolands videreudvikling af General Midi, der giver musikeren mere avancerede muligheder. Hall (eng.) Hal el. sal. Betegnelsen for en type rumklangseffekt med»stor«lyd, langsom i opbygningen og med lang udklingningstid. Hardware (eng.)»isenkram«eller»maskinel«. Bruges ofte om tilbehør til computere som f.eks. lydkort, scanner, cd-brænder etc. Harmonic (eng.) Overtone. Harmonica (eng.) Mundharpe. Headphones (eng.) Hovedtelefon. Headroom (eng.) Overstyringsreserve, d.v.s. en slags sikkkerhedsmargin. Beskriver det signalniveau over nominel udstyring, der kan tillades, før forvrængning indtræder. Headset Speciel håndfri mikrofon, der sidder fastgjort på hovedet. Oprindelig anvendt af f.eks. piloter, men anvendes idag især af solister, der danser. Pop-dronningen Madonna var blandt de første til at bruge headset ved livekoncerter, deraf tilnavnet»madonna-mikrofon«. Hertz Måleenhed for frekvens, d.v.s. det antal gange en lyd svinger pr sekund. Opkaldt efter den tyske 1800-tals fysiker Heinrich Rudolp Hertz. 1 Hz= 1 svingning pr. sekund. 440Hz=440 svingninger pr. sekund. 1 khz=1000 svingninger pr. sekund. (Se desuden Frekvens) Hi Freq Damp (eng.) Dæmpning af høje frekvenser. Rumklangsparameter, hvor diskanten får en kortere decaytid end bassen. Derved skærer man gradvist toppen af reflektionerne, hvilket simulerer et blødt rum med absorberende vægge og store tykke møbler (se desuden Decay). High Pass filter Et filter, som dæmper -eller helt fjerner- lave frekvenser og kun slipper høje frekvenser igennem. Se også Band Pass Filter og Lo Pass Filter. Hook line En iørefaldende stump melodi, omkvæd, tema eller lignende, velegnet til gentagelse. HPF Se High Pass Filter. Hum (eng.) Lavfrekvent støj eller brum. Hz Se Hertz. I/O (eng.) Input/Output. 10 ORDBOG

35 IC Integrated Circuit. Se Integreret kredsløb. IDE Integrated Drive Electronics. Standard for kommunikation/interface mellem computer og harddisk. Integreret kredsløb Også kaldet chip. Oprindelig en siliciumklods på få milimeter, der kan indeholde et meget stort antal elektroniske komponenter og kredsløb, som f.eks. en oscillator, en mikroprocessor eller forstærker. Forudsætningen for udviklingen af den moderne computerteknologi. Interface (eng.)»kontaktflade«,»grænseflade«eller»bindeled«mellem to enheder. Invert (eng.) Spejlvende el. omvende, f.eks. et audiosignal. Jack stik/bøsning Etbenet audiostik, med to eller trepolet stikforbindelse (mono og stereo). Almindelig til elguitar og i semiprofessionelle mixere. Jitter (eng.)»dirren«,»rysten«el.»uro«. KB KiloByte = byte Key (eng.) 1: Toneart. 2: Nøgle. 3: Tangent (på keyboard). khz 1 kilo hertz (1.000 Hertz). Se desuden Hertz og Frekvens. Kick drum (eng.) Stortromme. Knob (eng.) Drejeknap. Kompatibel Når to enheder kan fungere sammen. Krydsfelt I lydstudier et panel med bøsninger hvor en række ind- og udgange hurtigt kan forbinde forskellige enheder med hinanden ved indkobling af mellemstik/ledning. Kan også forekomme i ældre synther; eller i software. Kurveform En VCO i en analog synth kan traditionelt frembringe forskellige kurveformer, hovedsagelig savtak, puls og trekant. Disse kurveformer klinger forskelligt og er med til at danne en lyds karakter. I moderne virtuelle synther kan samme kurveformer, plus avancerede blandinger også genereres (se desuden VCO). Kvantisering Nøjagtig rytmisk tilpasning af rytmer, i f.eks. konstante matematisk præcise 16-dele. Laves på sequencer eller trommemaskine, i modsætning til en levende musiker, der underdeler lidt mere løst og derved»swinger«(hvis han ellers er god!). Latency (eng.) Latenstid, den tid, der går mellem påvirkning og reaktion. Udtrykket anvendes i digitalteknik, om den forsinkelse, der opstår i et lydkort eller andet digitalt udstyr, fordi det tager tid at konvertere det analoge signal til et digitalsignal. LCD Liquid Crystal Display. Flydende krystalskærm, anvendes i keyboards, effektapparater og fladskærme. ORDBOG 11