Folketingets årsregnskab

Transkript

1 Folketingets årsregnskab

2 Indhold Påtegninger Driftsregnskab og balance Noter til årsregnskabet Hovedtal for Folketingets regnskab

3 Forord Hermed forelægges årsregnskab 2016 for Folketinget inklusive tilhørende institutioner. Folketingets beretning for folketingsåret , som kan læses på Folketingets hjemmeside gør status med et tilbageblik på de vigtigste beslutninger og begivenheder i Folketinget både i forhold til det politiske arbejde og i forhold til arbejdet i Folketingets Administration. Dér kan man læse mere om selve det parlamentariske arbejde og arbejdet i Folketingets Præsidium. Desuden indeholder beretningen information om de særlige aktiviteter og opgaver, der i øvrigt har været fokus på i Folketinget og i Folketingets Administration. Folketingets beretning for folketingsåret findes på følgende link: Folketingets ressourceanvendelse fordelt på ydelser til medlemmer, parlamentarisk bistand, information, service, drift og administration m.v. kan ses på Folketingets hjemmeside: under Folketingets Administration Tal og regnskaber. For yderligere oplysninger om Folketingets tilhørende institutioners beretninger m.v. henvises til institutionernes egne hjemmesider. Folketingets Ombudsmand: Statsrevisorerne: Rigsrevisionen: 3

4 Påtegninger Ledelsespåtegning Folketingets ledelse har dags dato aflagt årsregnskab for 2016 for Folketinget. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de for Folketinget gældende regnskabsbestemmelser. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede i overensstemmelse med de for Folketinget gældende regnskabsbestemmelser. Det er vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er ligeledes vores opfattelse, at vi har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er aflagt regnskab for. Christiansborg, den 28. april 2017 Carsten U. Larsen Folketingets direktør Allan Blom Folketingets økonomichef Den uafhængige revisors revisionspåtegning Til Folketingets Præsidium Revisionspåtegning på årsregnskabet Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med for Folketinget gældende regnskabsbestemmelser. Vi har revideret årsregnskabet for Folketinget for regnskabsåret 1. januar 31. december 2016, der omfatter driftsregnskab, balance og noter, herunder anvendt regnskabspraksis ( regnskabet ). Årsregnskabet aflægges efter de for Folketinget gældende regnskabsbestemmelser. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark samt god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i den af Folketingets Præsidium fastsatte revisionsinstruks for Folketingets revisor. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af regnskabet. Vi er uafhængige af Folketinget i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA s Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Ledelsens ansvar for regnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med de for Folketinget gældende regnskabsbestemmelser. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere Folketingets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at indstille aktiviteten eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. 4

5 Revisors ansvar for revisionen af regnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark samt god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i den af Folketingets Præsidium fastsatte revisionsinstruks for Folketingets revisor, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af regnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark samt god offentlig, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i den af Folketingets Præsidium fastsatte revisionsinstruks for Folketingets revisor, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af Folketingets interne kontrol. Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Folketingets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at Folketinget ikke længere kan fortsætte driften. Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder note-oplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at de i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med for Folketinget gældende regnskabsbestemmelser. Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de tilhørende institutioner, der er omfattet af regnskabet. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de tilhørende institutioner, der er omfattet af regnskabet. 5

6 Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. København, den 28. april 2017 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Jens Otto Damgaard Statsautoriseret revisor Jesper Randall Petersen Statsautoriseret revisor Folketingets formands godkendelse I henhold til 52, stk. 3, i forretningsorden for Folketinget godkendes årsregnskabet. Christiansborg, den 10. maj 2017 Pia Kjærsgaard Folketingets formand 6

7 Driftsregnskab og balance Driftsregnskab for Folketinget Note: Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Bevilling Folketingets medlemmer Folketingsvederlag, boliggodtgørelse, eftervederlag m.v. 4) Medlemsboliger 5) Folketingsmedlemmernes indenlandske transport 6) Folketingsgruppestøtte 7) Folketingets medlemmer i alt Pension til fhv. medlemmer 4) Folketingets driftsudgifter Løn 10) Øvrige driftsudgifter Udvalgsarbejde m.v. 8) Interparlamentariske forsamlinger 9) Folketingets driftsudgifter i alt Tjenestemandspensioner m.v. 11) Folketingets udgifter i alt Folketingets tilhørende institutioner i alt Folketinget inklusive tilhørende institutioner Note: Anvendt regnskabspraksis 1) Budgetsammensætning og afvigelser mellem budget og regnskab 2) Bevillingsafregning 3) 7

8 Driftsregnskab for Folketingets tilhørende institutioner Note: Folketingets Ombudsmand 12) Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Bevilling Løn Tjenestemandspensioner m.v Tjenestemandspensionsbidrag Administrationsudgifter Folketingets Ombudsmand i alt Statsrevisorerne Statsrevisorvederlag 4) Pension til fhv. statsrevisorer Løn Tjenestemandspensioner m.v Administrationsudgifter Statsrevisorerne i alt Rigsrevisionen Løn Tjenestemandspensioner m.v Tjenestemandspensionsbidrag Administrationsudgifter Indtægtsdækket virksomhed 13) Rigsrevisionen i alt Folketingets tilhørende institutioner i alt Balance for Folketinget pr. 31. december Regnskab Regnskab Aktiver Likvide beholdninger Tilgodehavender Forudbetalte udgifter Rigsrevisionens aktiver Aktiver i alt Passiver Mellemregning med Finansministeriet Skyldige udgifter Skyldig A-skat m.v Rigsrevisionens passiver Passiver i alt

9 Noter til årsregnskabet Note 1) Anvendt regnskabspraksis Generelt Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de for Folketinget gældende regnskabsbestemmelser. Rigsrevisionens driftsposter er omkostningsbaseret i lighed med driftsbevillingen. Folketingets og tilhørende institutioners driftsposter samt Rigsrevisionens driftsposter til pension er opgjort efter udgiftsprincippet. Driftsregnskabet For lønudgifterne foretages en teknisk beregning af tjenestemandspensionsbidrag på 15,0 henholdsvis 20,3 pct. af den pensionsberettigede løn for tjenestemænd, som skal sikre udgiftsmæssig neutralitet mellem tjenestemands- og overenskomstansættelser. Den modsvarende indtægt føres på Tjenestemandspensionsbidrag. Erhvervelse af medlemsboliger og materiel udgiftsføres i anskaffelsesåret. Under Øvrige driftsudgifter indgår udgifter til lokaler, inventar, telefon, it og kontorhold, bl.a. vedrørende Presselogen og partigrupperne. Balancen Balancen konsolideres for Folketinget og tilhørende institutioner. Rigsrevisionens balance indgår særskilt opgjort efter den for Rigsrevisionen anvendte regnskabspraksis. Der henvises til Rigsrevisionens årsregnskab. Aktuelle pensionsudbetalinger til forhenværende folketingsmedlemmer og tjenestemænd udgiftsføres løbende i takt med betalingen. Der foretages således ikke hensættelser til fremtidige pensionsydelser. Aktuelle udbetalinger ved fratrædelsesordninger m.v. og feriepengeforpligtelser udgiftsføres løbende i takt med betalingen, dog med den undtagelse, at der hensættes beløb til fratrædelsesordning for Folketingets ombudsmand, der optjener 1 måneds fratrædelsesgodtgørelse for hvert fulde års ansættelse. Der foretages ikke hensættelser til fremtidige udbetalinger af feriepengeforpligtelser. Aktuelle lejeudbetalinger på indgåede kontrakter udgiftsføres løbende. Der foretages således ikke hensættelser til fremtidige lejeforpligtelser og indregning af tilgodehavende deposita. 9

10 Note 2) Budgetsammensætning og afvigelser mellem budget og regnskab Budgetsammensætning: Budgettet for 2016 sammensættes af finansloven, tillægsbevillingsloven og præsidiebevillinger for 2016 samt videreførelser fra Beløb i mio. kr. Folketingets ekskl. tilhørende institutioner Videreførelser fra 2015 FL, TBL og præsidiebevillinger 2016 Budget 2016 Folketingets medlemmer Folketingsvederlag, boliggodtgørelse, eftervederlag m.v. 5,3 156,6 161,9 Medlemsboliger 6,3-1,0 5,3 Folketingsmedlemmernes indenlandske transport 11,4 11,4 Folketingsgruppestøtte 127,3 127,3 Folketingets medlemmer i alt 11,6 294,3 305,9 Pension til fhv. medlemmer 54,5 54,5 Folketingets driftsudgifter Løn 5,5 207,5 213,0 Øvrige driftsudgifter 70,4 163,8 234,2 Udvalgsarbejde m.v. 9,4 14,8 24,2 Interparlamentariske forsamlinger 14,9 14,9 Folketingets driftsudgifter i alt 85,3 401,0 486,3 Tjenestemandspensioner 16,2 16,2 Folketinget ekskl. tilhørende institutioner i alt 96,9 766,0 862,9 Folketingets tilhørende institutioner Videreførelser fra 2015 FL, TBL og præsidiebevillinger 2016 Budget 2016 Folketingets Ombudsmand Løn 3,4 56,8 60,2 Tjenestemandspensioner 2,1 2,1 Tjenestemandspensionsbidrag -1,5-1,5 Administrationsudgifter 2,4 13,5 15,9 Folketingets Ombudsmand i alt 5,8 70,9 76,7 Statsrevisorerne Statsrevisorvederlag 1,8 1,8 Pension til fhv. statsrevisorer 0,7 0,7 Løn 0,2 2,5 2,7 Tjenestemandspensioner 0,5 0,5 Administrationsudgifter 0,7 0,9 1,6 Statsrevisorerne i alt 0,9 6,4 7,3 Rigsrevisionen Løn 1,6 159,2 160,8 Tjenestemandspensioner 9,0 9,0 Tjenestemandspensionsbidrag -2,2-2,2 Administrationsudgifter 31,8 48,1 79,9 Indtægtsdækket virksomhed -1,5 0-1,5 Rigsrevisionen i alt 31,9 214,1 246,0 Folketingets tilhørende institutioner i alt 38,6 291,4 330,0 10

11 Afvigelse mellem budget og regnskab og bevillingsafregning: Folketingets regnskab inklusive tilhørende institutioner viser et samlet mindreforbrug i forhold til budgettet på netto 150,3 mio. kr. Af væsentlige årsager til afvigelsen mellem budget og regnskab kan nævnes: Folketingets medlemmer 10.0 mio. kr. Mindreforbruget på netto 10,0 mio. kr. skyldes væsentligst mindre udbetaling af eftervederlag på 2,2 mio. kr. som følge af større modregning af indtægter end forudsat, et mindreforbrug på efteruddannelse på 4,3 mio. kr., da ikke alle forhenværende medlemmer efter folketingsvalget i juni 2015 udgangen af 2016 har gjort brug af efteruddannelsesordningen, et mindreforbrug til vedligeholdelse af medlemsboliger på 4,9 mio. kr., et mindreforbrug på medlemmernes indenlandske rejser på 1,8 mio. kr. som væsentligst skyldes en reduktion af antallet af indenlandske flyrejser på ca. 20 pct. og i modsat retning et merforbrug til vederlag til medlemmer og midlertidige medlemmer på 4,0 mio. kr., hvor bl.a. merforbruget til midlertidige medlemmer skyldes indkaldelse af flere stedfortrædere i 2016, på grund af at medlemmers orlov var længere end forudsat. Folketingets driftsudgifter 110,6 mio. kr. Af de 110,6 mio. kr. bortfalder i alt 4,3 mio. kr. på udvalgsarbejde og interparlamentariske forsamlinger. Af det resterende beløb videreføres 6,1 mio. kr. til løn, 89,9 mio. kr. til øvrige driftsudgifter og 10,2 mio. kr. til udvalgenes udenlandske studierejser. Løn 6,1 mio. kr. Afvigelsen svarer til det forventede resultat for året, og beløbet videreføres til Øvrige driftsudgifter 89,9 mio. kr. Videreførelse fra 2015 til 2016 på øvrige driftsudgifter udgør 70,4 mio. kr. Opsparingen er i løbet af 2016 forøget med 19,5 mio. kr. En del af forklaringen er, at nogle projekter og planlagte mindre driftsopgaver m.v. ikke blev færdiggjort i Der videreføres til ,5 mio. kr. til uafsluttede projekter. Folketingets relativt store opsparing på øvrige driftsudgifter er tilsigtet. En stor del af opsparingen vil blive anvendt til gennemførelse af tre store projekter i 2017 og 2018: Områdesikring, Politiker For en Dag og renovering af Folketingssalen. Udvalgenes udenlandske studierejser 10,2 mio. kr. En oversigt over udvalgenes budget for og forbrug i 2016 fremgår af note 8. Institutioner tilhørende Folketinget 29,2 mio. kr. Folketingets Ombudsmand Det akkumulerede overskud på løn og administrationsudgifter udgør ved udgangen af ,3 mio. kr., heraf videreføres 4,2 mio. kr. på løn og 2,1 mio. kr. på administrationsudgifter Folketingets Ombudsmand har i 2016 registreret en indtægt på 0,9 mio. kr. til dækning af udgifter i forbindelse med bistand til Udenrigsministeriets demokratistøtte m.v. En del af indtægten, nemlig 0,4 mio. kr., vedrører udgifter, som først afholdes i Statsrevisorerne Det akkumulerede overskud på løn og administrationsudgifter udgør ved udgangen af ,6 mio. kr., heraf videreføres 0,3 mio. kr. på løn, og 0,3 mio. kr. på administrationsudgifter videreføres til Rigsrevisionen Rigsrevisionen har ved udgangen af 2016 et akkumuleret overskud på 21,7 mio. kr., heraf 6,9 mio. kr. på løn, 16,1 mio. kr. på drift og -1,3 mio. kr. på indtægtsdækket virksomhed. Mindreforbruget på løn skyldes primært hjemtagelse af 9- aftalerne, hvor Rigsrevisionen fik en særskilt bevilling, men hvor samtlige stillinger endnu ikke er besat. En større del af mindreforbruget på drift vil i løbet af 2017 blive anvendt til at færdigrenovere lokalerne i Skt. Annæ Palæ. Underskuddet på indtægtsdækket virksomhed udlignes inden for de kommende år, jf. i øvrigt note

12 Note 3) Bevillingsafregning 2016 Beløb i mio. kr. Videreførelser fra ,5 Bevilling ,4 Forbrug ,6 Årets resultat ,3 Bevilling, der bortfalder med udgangen af ,3 Videreførelser til 2017 i alt 144,0 Videreførelser til 2017 fordelt på budgetområder Beløb i mio. kr. Folketingets medlemmer 9,2 Medlemsboliger 4,9 Efteruddannelse til fhv. medlemmer 4,3 Folketingets driftsudgifter 106,2 Driftsrammen (heraf lønsum 6,1 mio. kr.) 96,0 Udvalgsarbejde m.v. 10,2 Folketingets tilhørende institutioner 28,6 Ombudsmanden (heraf lønsum 4,2 mio. kr.) 6,3 Statsrevisorerne (heraf lønsum 0,3 mio. kr.) 0,6 Rigsrevisionen (heraf lønsum 6,9 mio. kr.) 23,0 Rigsrevisionen indtægtsdækket virksomhed -1,3 Videreførelser til 2017 i alt 144,0 Bevillinger, der bortfalder med udgangen af 2016, fordelt på budgetområder Beløb i mio. kr. Folketingets medlemmer 0,9 Folketingsvederlag m.v. -1,4 Medlemsboliger 0,2 Medlemmers indenlandske transport 1,8 Gruppestøtte 0,3 Pension til fhv. medlemmer 0,2 Folketingets drift 4,3 Udvalgsarbejde m.v. 2,8 Interparlamentariske forsamlinger 1,5 Tjenestemandspensioner m.v. 0,3 Folketingets tilhørende institutioner 0,6 Folketingets Ombudsmand løn vedr. Kina projektet 0,1 Folketingets Ombudsmand administrationsudgifter vedr. Kinaprojekt -0,1 Folketingets Ombudsmand pensioner 0,3 Statsrevisorerne vederlag og pensioner -0,1 Rigsrevisionen pensioner 0,5 Afrunding -0,1 Bevillinger, der bortfalder med udgangen af 2016 i alt 6,3 12

13 Note 4) Vederlag, boliggodtgørelse, eftervederlag m.v., pension til fhv. medlemmer og statsrevisorvederlag Ifølge valgloven udbetales vederlag og boliggodtgørelse til medlemmer af Folketinget, og der udbetales eftervederlag, efteruddannelse og pension til forhenværende medlemmer af Folketinget. Vederlaget består af et grundvederlag og et skattefrit omkostningstillæg, der er forskelligt afhængigt af, om man er valgt i Danmark eller i Grønland eller på Færøerne. Til Folketingets formand udbetales vederlag efter samme regler, som gælder for vederlag til statsministeren. Folketingets formand har desuden ret til eftervederlag og pension efter samme regler, som gælder for statsministeren. Folketinget stiller en supplerende bolig til rådighed for ordinære medlemmer af Folketinget, der har bopæl uden for det sjællandske område. Folketinget råder aktuelt over 90 lejligheder foruden 5 lejligheder til medlemmerne af Folketingets Præsidium. Medlemmer, som får en sådan lejlighed stillet til rådighed, modtager et tilskud til dækning af dobbelt husførelse. Hvis Folketinget ikke har mulighed for at stille en supplerende bolig til rådighed for et medlem, som har bopæl uden for Sjælland, kan medlemmet få dækket udgifter til hotelovernatning i Københavnsområdet i forbindelse med møder, som er relateret til folketingsarbejdet. I særlige tilfælde kan et sådant medlem i stedet modtage godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet, hvis den samlede periode, hvor medlemmet ellers vil være henvist til at benytte hotelovernatning, vil blive urimelig lang. Har Folketinget efter tildelingen af supplerende bolig til medlemmer med bopæl uden for det sjællandske område ledige boliger, kan disse efter ansøgning vederlagsfrit stilles til rådighed for andre ordinære medlemmer af Folketinget for et folketingsår ad gangen. Medlemmer, som får tildelt en bolig efter denne regel, modtager ikke tilskud til dækning af dobbelt husførelse. Før 2009 kunne folketingsmedlemmer få godtgørelse for boligudgifter, hvis de havde en fast supplerende bolig i Københavnsområdet og afstanden og rejsetiden mellem bopælen og Folketinget berettigede til det. På den baggrund får nogle medlemmer, som er indtrådt før 2009, udbetalt godtgørelse for boligudgifter efter denne ordning Folketingsmedlemmer kan i et kalenderår få dækket udgifter til 12 hotelovernatninger i Københavnsområdet i forbindelse med møder, som er relateret til folketingsarbejdet, hvis de ikke får stillet en supplerende bolig til rådighed af Folketinget og ikke modtager godtgørelse for boligudgifter eller dækning af udgifter til dobbelt husførelse. Medlemmer af Folketinget kan herudover få dækket udgifter til 12 hotelovernatninger inden for et kalenderår ved møder i den storkreds, hvor medlemmet er opstillet, hvis afstanden mellem bopæl og storkreds gør det rimeligt. Betingelsen anses for opfyldt for medlemmer med bopæl inden for det sjællandske område, hvis medlemmet er opstillet på Fyn eller i Jylland. Hvis et ordinært medlem udtræder af Folketinget på grund af folketingsvalg eller sygdom, modtager medlemmet et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget i måneder efter sin udtræden. Der modregnes i eventuelle lønindtægter og pension m.v. fra dag et. Dog sker der ikke modregning for indtægter op til kr. (oktober 2016-niveau) i de første 12 måneder. Et ordinært medlem af Folketinget, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg eller på grund af sygdom, kan få dækket udgifter til efteruddannelse m.v. Der kan kun ydes dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i medlemmets eftervederlagsperiode og kun inden for det beløb, der er optjent. Der optjenes kr. pr. hele medlemsår til dækning af udgifter til efteruddannelse, dog højst kr. (oktober 2016-niveau). De gældende satser pr. måned (oktober 2016-niveau) Beløb i kr. Grundvederlag ,88 Omkostningsvederlag Danmark 5.097,25 Omkostningsvederlag Grønland eller Færøerne 6.796,25 Dækning af boligudgifter m.v. maks. godtgørelse 6.327,00 Dobbelt husførelse 2.530,83 Vederlag til Folketingets formand inkl. omkostningstillæg ,50 Statsrevisorvederlag ,94 13

14 Folketingsmedlemmer er berettiget til pension, når de i en eller flere perioder har været medlem af Folketinget i mindst et år. Personer, som er blevet medlem af Folketinget før den 1. juli 2007, kan få udbetalt folketingspension optjent inden den 1. juli 2012, når de fylder 60 år. Folketingspension optjent efter den 1. juli 2012 kan først udbetales, når medlemmet opnår den alder, der gælder for at kunne gå på efterløn. Personer, som er valgt ind efter den 1. juli 2007, får folketingspension, når de opnår den alder, der gælder for at kunne gå på efterløn. Ingen får dog folketingspension, så længe de modtager grundvederlag eller eftervederlag. Den højeste pension opnås efter 20 års medlemstid og udgør for forhenværende medlemmer, der har været medlem af Folketinget helt eller delvist efter den 1. januar 2000 eller senere kr. pr. måned. (oktober 2016-niveau). Folketingsvederlag, boliggodtgørelse, eftervederlag og efteruddannelse Vederlag ordinære medlemmer Vederlag midlertidige medlemmer ATP, AUB m.v Boliggodtgørelse egentlige udgifter Dobbelt husførelse Hotelovernatning Eftervederlag Efteruddannelse til fhv. medlemmer I alt Ændringen i eftervederlaget og efteruddannelse kan henføres til medlemsudskiftninger ved folketingsvalget den 18. juni Note 5) Medlemsboliger Folketinget har i 2010 købt en ejendom i Tordenskjoldsgade til indretning af medlemsboliger. Ejendommen består af 49 lejligheder. I ejendommen er der desuden kontorlokaler i stueetagen, hvor OSCE s sekretariat flyttede ind i begyndelsen af Folketinget har i 2015 købt en ejendom i Anker Heegaards Gade for 33,5 mio. kr. til indretning af medlemsboliger. Ejendommen består af 41 lejligheder og blev klar til indflytning i Til indretning m.v. af medlemsboligerne i ejendommen er afholdt udgifter for i alt 49,6 mio. kr., hvoraf 5,6 mio. kr. blev afholdt i De samlede udgifter til anskaffelse og indretning udgør 83,1 mio. kr. Folketinget har i 2016 solgt sin ejendom i Wildersgade, som blev benyttet til medlemsboliger, til Freja Ejendomme A/S (statens ejendomssalg) for 8 mio. kr. med henblik på videresalg. 14

15 Note 6) Folketingsmedlemmernes indenlandske transport Udvalget for Forretningsordenen har fastsat regler for medlemmernes tjenesterejser, herunder rejser i Danmark. Folketingets medlemmer kan få frikort til DSB, Movia og metroen. Frikortene kan benyttes til transport i forbindelse med medlemmernes politiske arbejde, herunder transport mellem bopæl og Christiansborg. Folketinget dækker udgifter til færgeoverfarter og broforbindelser (Storebælt/Øresund) i forbindelse med medlemmernes politiske arbejde. Folketinget dækker medlemmernes indenrigsflyrejser i forbindelse med deres politiske arbejde. Det gælder flyrejser mellem bopæl og Christiansborg og flyrejser i tilknytning til politiske møder. Folketinget dækker medlemmernes udgifter til taxakørsel i særlige tilfælde i forbindelse med deres politiske arbejde. Det gælder taxakørsel mellem Christiansborg og følgende trafikknudepunkter: Københavns Lufthavn, Københavns Hovedbanegård, Østerport Station og metrostationen på Kongens Nytorv. I forbindelse med en tjenesterejse for Folketinget til udlandet betaler Folketinget inden for hovedstadsområdet udgifterne til taxa mellem medlemmets bopæl og Københavns Lufthavn. Uden for hovedstadsområdet betaler Folketinget udgifterne til medlemmernes taxakørsel mellem bopælen og den nærmeste provinslufthavn/provinsbanegård, hvis der ikke findes hensigtsmæssig offentlig transport. Disse regler gælder, når medlemmer med bopæl uden for hovedstadsområdet skal til eller fra Christiansborg eller deltager i en tjenesterejse for Folketinget i udlandet. På enkelte strækninger kan medlemmerne få dækket taxaudgifter, når der ikke er hensigtsmæssig offentlig transport. Det gælder mellem Aalborg Lufthavn og Aalborg Banegård og mellem Sønderborg Lufthavn og banegården i Sønderborg. Folketingets medlemmer kan modtage godtgørelse for kørsel i egen bil ved befordring mellem bopælen og Christiansborg, bopælen og politiske møder og Christiansborg og politiske møder, hvis det erstatter en indenrigsflyrejse og er omkostningsneutralt for Folketinget i forhold til at dække udgifter til en indenrigsflyrejse. Uden for hovedstadsområdet dækker Folketinget godtgørelse for kørsel i egen bil mellem bopælen og den nærmeste provinslufthavn/provinsbanegård, hvis der ikke findes hensigtsmæssig offentlig transport. Disse regler gælder, når medlemmer med bopæl uden for hovedstadsområdet skal til eller fra Christiansborg eller deltager i en tjenesterejse for Folketinget i udlandet. Befordringsgodtgørelse sker efter samme satser som fastsat af Skatterådet, jf. ligningslovens 9B. Folketingets udgifter til indenlandsk transport i forbindelse med det politiske arbejde fordelt på transportmiddel fremgår af nedenstående tabel: Folketingsmedlemmernes indenlandske transport Fly i Danmark Fly grønlandske og færøske medlemmer Taxa Kørsel i egen bil Broer, færger m.v Administration og provision m.v., netto I alt Udgifter til administration og provision m.v., netto, indgår med virkning fra regnskabsåret 2016 ikke længere under denne udgiftskategori, men er flyttet til Folketingets driftsudgifter, øvrige driftsudgifter. 15

16 Note7) Folketingsgruppestøtte Udvalget for Forretningsordenen har fastsat regler for folketingsgruppestøtte. En folketingsgruppe, der repræsenterer et opstillingsberettiget parti, er ifølge reglerne automatisk berettiget til gruppestøtte. Gruppestøtten består af et basisbeløb og et mandatbeløb for hvert medlem. For hvert medlem, der tillige er formand for Folketinget eller minister, udbetales kun en tredjedel af mandatbeløbet. Folketingsgrupper på under 4 medlemmer modtager en fjerdedel af basisbeløbet pr. mandat. Præsidiet kan til folketingsmedlemmer og medlemsgrupper uden for folketingsgrupperne efter ansøgning bevilge tilskud, der svarer til mandatbeløbet. Hvert medlem har ret til sekretærbistand inden for en beløbsramme, der som minimum svarer til tredjedel af mandatbeløbet. Retten til sekretærbistand gælder dog ikke for Folketingets formand og de folketingsmedlemmer, som er ministre. De månedlige satser gældende for 2016 Beløb i kr. Basisbeløb /4 basisbeløb Mandatbeløb /3 mandatbeløb Folketingsgruppestøtten er udbetalt til følgende modtagere: Folketingsgruppe eller tilskudsmodtager Socialdemokratiet Venstre Det Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Dansk Folkeparti Radikale Venstre Enhedslisten Liberal Alliance Uffe Elbæk Alternativet Siumut Inuit Ataqatigiit Javnaðarflokkurin Tjóðveldi Sambandsflokkurin Aleqa Hammond Afrunding 2 I alt Ændringen i tilskuddene kan væsentligst henføres til ændringer i mandattal ved folketingsvalget den 18. juni 2015 og det efterfølgende regeringsskifte, og at Aleqa Hammond i 2016 udtrådte af Siumut og blev løsgænger. Folketingsgrupperne skal til Præsidiet for hvert år aflevere et revideret regnskab for tilskuddets anvendelse. Regnskaberne offentliggøres det efterfølgende år og kan læses på 16

17 Note 8) Udvalgsarbejde m.v. Udvalgsarbejde m.v Udvalgenes udenlandske studierejser Udvalgenes indenlandske rejser, høringer m.v Præsidiets besøg og repræsentation Folketingets hæderspris Orienteringsrejse til Grønland Diverse I alt En oversigt over Præsidiets besøg og repræsentation kan ses på Folketingets hjemmeside Budgetter til udvalgenes udenlandske studierejser tildeles årligt inden for en valgperiode. Uforbrugte midler videreføres til anvendelse i kommende år. Ved udskrivelse af et folketingsvalg bortfalder det opsparede budget, og der gives nye årlige bevillinger. Såfremt folketingsvalget afholdes i første halvår af et kalenderår tildeles udvalgene et budget for et helt år, mens der gives et halvt års budget, når folketingsvalget er udskrevet i andet halvår. Såfremt udvalgene inden udskrivelse af folketingsvalg har disponeret udgifter til gennemførelse af en rejse, vil udvalgets budget efter et valg forhøjes med et tilsvarende beløb. Der videreføres 10,2 mio. kr. til udvalgenes udenlandske studierejser fra 2015 til Ud over beløbet på 8,7 mio. kr., jf. nedenstående tabel, videreføres en uforbrugt reserve, som bl.a. kan bevilges til gennemførelse af udenlandske udvalgsrejser til de udvalg, som ikke har et fast årligt budget. Udvalg 1 Videreført fra 2015 Budget 2016 Forbrug 2016 Videreført til 2017 Beskæftigelsesudvalget Energi- og Forsynings- og Klimaudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Europaudvalget Finansudvalget Forsvarsudvalget Kulturudvalget Ligestillingsudvalget Miljø- og Fødevareudvalget Retsudvalget Skatteudvalget Social- og Indenrigs- og Børneudvalget Sundheds- og Ældreudvalget Transport-, Bygnings- og boligudvalget Uddannelses- og Forskningsudvalget Det Udenrigspolitiske Nævn Udenrigsudvalget Udlændinge-, og Integrations- og Boligudvalget Undervisningsudvalget Færøudvalget Grønlandsudvalget Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Udvalget for Landdistrikter og Øer Afrunding I alt Der er foretaget en korrektion af videreførte beløb fra 2015 til 2016 for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Uddannelsesudvalget med henholdsvis 140 tkr. og -140 tkr. 17

18 Note 9) Interparlamentariske forsamlinger Folketingets medlemmer deltager i internationalt samarbejde med andre parlamenter. Udgifterne til deltagelse i de interparlamentariske forsamlinger fordelte sig således: Interparlamentariske forsamlinger Nordisk Råds danske delegation Dansk Interparlamentarisk Gruppe NATO Parliamentary Assembly Europarådet OSCE s Parlamentariske Forsamling Rejser til FN Diverse internationale møder I alt Note 10) Løn På denne konto afholdes udgifterne til lønninger til tjenestemænd og overenskomstansatte i Folketingets Administration, herunder indbetalte pensionsbidrag og beregningsmæssige pensionsbidrag til tjenestemænd. Note 11) Tjenestemandspensioner m.v. Tjenestemandspensioner m.v Tjenestemandspensioner Understøttelse Teknisk beregnet tjenestemandspensionsbidrag I alt Note 12) Folketingets Ombudsmand Folketingets Ombudsmand har i 2015 indgået en 4-årig aftale om et samarbejdsprojekt med Kina, hvor ombudsmandsinstitutionen skal bidrage til udvikling af den kinesiske statsforvaltning, også med sigte på bekæmpelse af korruption. Samarbejdsaftalerne er indgået med Ministry of Supervision og State Bureau for Letters and Calls, som har ansvaret for henholdsvis tilsynet med offentlige myndigheder og at modtage klager og forslag fra borgerne. Bevillingsmæssigt håndteres udgifter og indtægter, således at der foreligger et budgettilsagn, hvor indtægterne dækker finansårets aktiviteter og de dermed forbundne udgifter til løn og andre udgifter. Budgettets indtægter og udgifter er derfor lige store, og nettoudgifter er derfor 0 kr. Udgifter til løn, øvrige udgifter og indtægter føres uden for driftsrammen. Indtægter og relaterede udgifter fremgår af tabellen nedenfor. Det samlede tilsagn for de 4 år er 8,5 mio. kr. Med udgangen af 2016 er der er resttilsagn på 6,0 mio. kr. Samarbejdsprojekt med Kina Løn Andre udgifter Indtægter I alt

19 Note 13) Rigsrevisionen Indtægtsdækket virksomhed Med virkning fra og med 2015 har Rigsrevisionen oppebåret indtægter og afholdt udgifter til løn og øvrige udgifter forbundet med indtægtsgivende aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed. Med denne adskillelse af indtægtsdækket virksomhed fra de almindelige revisionsopgaver har Rigsrevisionen bedre mulighed for at tilpasse lønudgifterne og øvrige udgifter til de indtægtsdækkede aktiviteter, samtidig med, at der ikke er samme binding på lønsummen og administrationsudgifterne. Nedenstående tabel viser sammensætning af indtægter og udgifter fordelt på lønninger og andre udgifter. Underskuddet i 2015 skyldes, at der er i forbindelse med de indtægtsdækkede aktiviteter har været oplæring af nye medarbejdere, hvormed en del af udgifterne til løn ikke har kunnet viderefaktureres. I 2016 har der været et overskud på 0,2 mio. kr., hvormed det akkumulerede underskud udgør 1,3 mio. kr. Det akkumulerede underskud udlignes inden for de kommende år Rigsrevisionen indtægtsdækket virksomhed Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Bevilling 2015 Lønninger Andre udgifter Indtægter I alt

20 Hovedtal for Folketingets regnskab Beløb i løbende priser i mio. kr. Folketinget Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Folketingets medlemmer Folketingsvederlag og boliggodtgørelse 124,9 126,9 128,8 131,0 133,0 Eftervederlag og efteruddannelse til fhv. medlemmer 38,1 17,5 2,2 17,4 26,0 Medlemsboliger 2,1 1,7 8,7 73,2 0,3 Folketingsmedlemmernes indenlandske transport 11,0 12,2 12,1 12,0 9,6 Folketingsgruppestøtte 123,4 119,9 121,2 134,4 127,0 Folketingets medlemmer i alt 299,6 278,1 272,9 368,0 295,9 Medlemsboliger anskaffelse og indretning 2-0,9 - -6,5-71,0 2,4 Folketingets medlemmer i alt korrigeret 298,7 278,1 266,4 297,1 298,3 Pension til fhv. medlemmer 49,0 50,5 53,8 53,6 54,3 Folketingets driftsudgifter Lønninger til administrationen 191,6 198,4 198,3 201,1 206,9 Øvrige driftsudgifter 160,5 174,6 165,9 163,6 144,3 Udvalgsarbejde m.v. 11,7 10,6 11,1 5,9 11,2 Interparlamentariske forsamlinger 12,7 13,7 12,4 13,0 13,4 Folketingets driftsudgifter i alt 376,4 397,4 387,8 383,7 375,7 Tjenestemandspensioner m.v. 14,0 14,8 15,3 14,4 15,9 Folketinget i alt 738,1 740,8 723,3 748,7 744,2 Folketingets tilhørende institutioner Folketingets Ombudsmand 66,9 59,7 63,0 63,7 70,1 Statsrevisorerne 6,7 6,0 6,2 6,2 6,9 Rigsrevisionen 201,7 203,2 205,9 201,9 223,8 Folketingets tilhørende institutioner i alt 275,3 268,9 275,0 271,8 300,8 Folketinget i alt korrigeret 1.013, ,7 998, , ,0 Indeks i løbende priser 100,0 99,6 98,5 100,7 103,1 Indeks i faste priser 100,0 99,1 97,6 99,3 101,0 Årsværk Folketingets Administration Folketingets Ombudsmand Statsrevisorerne Rigsrevisionen Årsværk i alt Som følge af større udsving i udgifter til anskaffelse, indretning og salg af medlemsboliger i et enkelt år er der foretaget en korrektion af disse nettoudgifter med henblik på at tabellen giver et mere retvisende billede af de beregnede indeks for udviklingen i Folketingets udgifter. 20

21 De væsentligste udgiftsudsving i perioden Eftervederlag og efteruddannelse til fhv. medlemmer: Udsvingene skyldes virkningerne af folketingsvalgene september 2011 og juni Medlemsboliger: I forbindelse med projektering, opstart, anskaffelse og indretning af byggeriet af medlemsboliger i Anker Heegaards Gade er der afholdt udgifter for 6,5 mio. kr. i 2014, 71,0 mio. kr. i 2015 og 5,6 mio. kr. i I 2016 blev ejendommen Wildersgade, som blev benyttet til medlemsboliger solgt for 8 mio. kr. til Freja Ejendomme A/S med henblik på videresalg. På samme konto afholdes udgifter til vedligeholdelse m.v. af medlemsboliger. Medlemmernes indenlandske befordring: Det kan konstateres, at der i 2016 er afholdt færre udgifter til medlemmernes indenlandske befordring sammenlignet med tidligere år. Faldet i udgifter skyldes dels, at udgifter til administration på 0,8 mio. kr. er flyttet fra denne konto til øvrige driftsudgifter under Folketinges driftsudgifter, dels at der er sket et fald i både antallet af flyrejser og de samlede udgifter til indenlandske flyrejser med 20 pct., mens udgifter til kørsel i egen bil, taxa m.v. stort set er uændret. Folketingsgruppestøtte: Efter folketingsvalgene i september 2011 og juni 2015 udbetales ekstraordinære tilskud som følge af, at en reduktion af gruppens mandater først har virkning for tilskuddet 6 måneder senere, mens en forhøjelse af gruppens mandattal har omgående virkning. Øvrige driftsudgifter: De væsentligste ændringer fra 2012 til 2013 relaterer sig til afholdelse af udgifter i 2013 på 16,0 mio. kr. til etablering af restaurant i tårnet på Christiansborg med mulighed for adgang for offentligheden til at spise i restauranten og nyde udsigten fra Christiansborgs tårn og afholdelse af udgifter for 16,9 mio. kr. til gennemførelse af fase I til områdesikring af Christiansborg. De væsentligste ændringer fra 2013 til 2014 skyldes færre byggeprojekter i 2014 sammenlignet med 2013 for i alt 19,6 mio. kr. samt en lavere udgift på 2,0 mio. kr. til tv-transmission og vedligeholdelse af tv-udstyr i forhold til Disse reduktioner blev delvis modsvaret af merudgift til diverse jubilæumsaktiviteter på 4,5 mio. kr. sammenlignet med 2013, afholdelse af udgifter til et projekt om anskaffelse af hjemmeside til EU-Oplysningen på 3,1 mio. kr., udskiftning af iphones for 3,1 mio. kr. og opstart på opgradering af Folketingets tv station til HD for 3,3 mio. kr. De væsentligste ændringer fra 2014 til 2015 skyldes færre større byggeprojekter for i alt 24,6 mio. kr. sammenlignet med 2014, hvilket delvist modsvares af udgifter til: Udskiftning af pc er i 2015 for 8,4 mio. kr. og færdiggørelse af tv station i HD med udgift på 9,7 mio. kr. i 2015 mod 3,4 mio. kr. i I 2015 blev afholdt en folkehøring om EU-retsforbeholdet op til folkeafstemningen med udgifter på 2,5 mio. kr. Desuden blev der i 2015 afholdt 5,4 mio. kr. flere udgifter til møbler, tæpper og sikkerhedsudstyr sammenlignet med Mindreforbruget på 19 mio. kr. fra 2015 til 2016 skyldes væsentligst forskel i udgiftsafløbet i de to år på nogle få større projekter og investeringer: Investeringer til udskiftning af pc er i ,4 mio. kr. og i ,1 mio. kr., opgradering af tv-station til HD i ,7 mio. kr. og i ,9 mio. kr. samt Folketingets hjemmeside i ,4 mio. kr. og i ,4 mio. kr. Udvalgsarbejde m.v.: Det lave forbrug i 2015 skyldes væsentligst, at der på grund af folketingsvalget i 2015 var en lavere rejseaktivitet. 21