NUNASIAASIMAN ERU P KI NGO RNA TUSAGASSI UUTI NIKATU INEQ

Transkript

1 Kifjrr;. t KNR 50 år - Altid til tjeneste. KNR ukiuni 50-inz - l'jartuussluar oq. N k 2008 ISBN Ritstj6ri Anja Lindelof. Forlaget Atuagkat, uu. Nuuk - FMimut kabili antenni ikkunneqarpoq. Nuuk - Montering af FM-sendeantenne. asslfot. Carl Erik Johannsen 1958 NUNASIAASIMAN ERU P KI NGO RNA TUSAGASSI UUTI NIKATU INEQ Molon Mornersdottir Danmarks Radioami Pl-ikkut aallakaatinneqartartoq Kalaallit Nunaannit Nutaarsiassat tusarnaassallugu assut nuannarisarpara. Qanittukkut tass~ oqaatigineqarpoq Kalaallit Nunaanni tamakkiisumik namminersulernissaq pillugu ataatsimiititaliarsuup suliani naammassisimagaa, Nuummilu Katuami persuarsuarsiornartumik nalliuttorsiornermi Naalakkersuisut siulittaasuannut Hans Enoksen-imut ministeriunermullu Anders Fogh Rasmussen-imit tunniunneqarsimasoq. Takuarsi, tassuunatigut kalaallit uagut Savalimmiuni pikkoriffigivalaanngisatsinnik piginnaassuseqarput, tassaavorlu pisut pingaartut malunnartinniartarneri, 117

2 matumani namminersulivinnissamut ilungersuutitik oqaluttuarisaanikkullu Danmark-ilu attaveqatigiinneq ataatsikkut naqissuserlugit. Nunasiaasimanerup kingorna tamanna pisoq pingaaruteqarpoq. Danskit radio-atigut nutaarsiassat pereermata minutsit tallimat qaangiuttut Savalimmiut radio-atigut nutaarsiassat aallakaatinneqarput. Arlaatigut Kalaallit Nunaanni malugisarialimmik pisoqarsimagaangat tassani ilanngunneqarajuttarput, unnulli taanna soqanngilaq. Akunneq ataaseq qaangiummat TV-kut nutaarsiassani amma Kalaallit Nunaanni namminersulernissaq pillugu suliarineqarsimasut taaneqanngillat. Taarsiullugu Island-iminnganniit ilanngutassiorsimapput, tassanilu Kunngissap nuliatalu Island-imut tikeraarnerat sammineqarluni. Qularnanngitsunik arlaannik patsisissaqarsimassaaq, imaassinnaavormi nutaarsiassani unnuk taanna inissaarussimagaat. Vani allakkianni Savalimmiuni tusagassiorfitsigut inissisimanerput oqaluttuariniarsarissavara. Kalaallit Nunaanni pissutsinut sanilliullugu qularnanngitsumik assigiingitsutigut allaassuseqarpoq, ilaatigullu assingusinnaalluni. Nunop i1uoni tusogossiorfeqornissop pingooruteqornero Naalagaaffiit mikinerit Savalimmiusut Kalaallit Nunaattullu ittut soorunami nammineerlutik nutaarsiassaqarfeqassapput, taakkulu naammaginartumik atugaqartinneqassapput. Kalaallimmi savalimmiormiullu nunaminni pisutqitiutittarmatigit pissusissamisoorpoq, allammi taamaaliorunnanngillat. Vllutsinni nunarsuaq tamakkerlugu nutaarsiassat tusagassiorfinnit allanit pissarsiarisinnaasat imaaginavipput, tamannalu aallaavigalugu nunani allani pissutsit isummersorfigisinnaasariaqartarpuvut. KNR-ili Savalimmiunilu Tusagassiorfik nunarsuaq tamakkerlugu pisoqarfiusuni tuagassiortunik savalimmiormiunik kalaallinillu ullormiit ullormut tamakkunani pisunik ilanngutassiortoqalissasoq isumaqatoqaruni tamanna asuli takorluuineruvoq. Kalaallit savalimmiormiullu tusagassiorfiisa nunap iluani pisut salliutittariaqarpaat, qaammarsaassapput sapinngisamillu nunaminni naalakkersuinikkut ingerlatsineq, tunisassiornerup tunngaatigut pissutsit, inuiaqatigiinni aaqqissuussineq kulturimullu tunngasut nalilersortassal 118

3 lugit. Nunatsinni pisut nunarsuup sinnerani pisartunut sanilliullugit kinguneqarluartumik nalilersorneqarsinnaasariaqaraluarput. 5(]v(]limmiuni tus(]q(]ssiorfiit Savalimmiuni inuiaqatigiit ineriartorneranni tusagassiorfiit asslglinngitsorpassuartigut sakkussatut pingaaruteqartutut isigineqarput. Atuakkiornerup saniatigut tusagassiorfiit savalimmiormiut oqaasiisa inuunermi tamatigut ineriartortinneqarnerinut pingaaruteqarnerat qularisariaqanngilluinnarpoq. Tusagassiorfiit oqalunneq atorlugu ingerlatsiviusut - radio TV-lu - ilanngullugit pingaaruteqartutut isigineqarput, tamannalu tusagassiortut savalimmiormiusut allassinnaanermut piginnaassusaat pillugit sukkut tamatigut sakkortuumik oqallittoqaleraangat ersertarpoq. Ukiut 3D-it pallillugit Savalimmiuni tusagassiorneq partiit aviisiinit radiomillu pisortanit ingerlanneqartumit, tassaasoq Utvarp Føroya 1957 imi pilersinneqartumit aqunneqarsimavoq. Aviisit nutaarsiassanik imaqartut savalimmiormiusut naqitat siulliit 1890-imi pilersinneqarput. Taamaattorli 1878-imi Amtstidende for Færøerne saqqummersinneqarpoq, qallunaatut naqitaq, saniatigullu taalliortorpalaartumik ataatigut taaguuserneqarsimavoq Dimmalætting qaalersup akisunnera. Ukiuni untritilinni siullerni annertunerusumik qallunaatuinnaq naqinneqartarpoq, qanganngorporli Dimmalætting savalimmiormiut tamakkiisumik kulturiat malillugu savalimmiormiusuinnaq naqinneqartalersimammat. Tus(]Q(]ssiorfiit S(]qqummersartut nut(](]t 1983-imi Savalimmiuni TV-qarfiup ammarneqarneratigut 1984-milu assitalersuilluni nunap iluanit avataaniillu nutaarsiassanik aallakaatitsisalerneratigut tusagassiornikkut silarsuarput annertuumik tarpartinneqarpaq tikillugu Utvarp Føroya aama Sj6nvarp Føroya (Savalimmiut TVat) kisermaassillutik ingerlatsipput, aatsaammi taamani radioqarfiit TVqarfiillu allat aallakaatitsinnaanermik ammaanneqarmata. Ingerlaannaq 119

4 120 radiokkut aallaakatitsisartut marluk saqummerput, tassaallutik ilagiit kanaliat Lindin kiisalu Ras 2, ussassaarutitigut aningaasalersorneqartoq. Maannamut suli allanik TV-mik aallakaatitsisartunik saqqummersoqanngilaq. Tamassuma kingunerivaa radiokkut neqeroorutit amerlassutsimikkut pingasoriaammik amerlineqarmata. Tamannali pingasoriaammik pitsaassuqalernermik kinguneqanngilaq. Ajoraluartumillu oqarsinnaavunga paarlattuanik. Tusagassiorfiit akornanni unammillerneq aallakaatitassiatigut tamatigoornerusunik tunngavilersorluakkanillu imaqartunik peqalernissaanik neriuuteqarsimagaluarnerit maanngaannaq pipput. Killormut assigiiaartut amerlanerulersimapput: inuiaat akiligaannik tusagassiorfinni aallakaatitasssiat qanoq pissuseqarnissamik tikkuussiniarsarisut amerlipput, nipilersornerit suugaluarnersunik patsiseqarluni toqqarneqartaarsimanersut amerlipput, unnuarlu naallugu inuiaat radioat piumasannguaminik nipilersuutinik aallakaatitsisarpoq. Siornatigut ingerlatanut nallersuutissagaanni ullumikkut aallakaatitassiat pitsaassuseqannginnerupput sukumiisumillu piareersagaasaratik. Aallakaatitassiat amerlanerpaat meeqqanut inersimasunullu atuffassinerunngitsut, nipilersorfiuinnanngitsut imaluunniit naalagiarnernik upperisanulluunnit tunngasunik ataatsimiinnerinnaanngitsut aaqqissorneqaqqaaratik toqqaannartumik aallakaatinneartarput. Ima paasillugu tassaanerupput inunnik arlaatigut piginnaanilinnik imaluunniit arlaannut sinniisuusunik oqaloqarteqarnerit. Aallakaatitassiat tamakku isummersorfiusarput, ilaatigullu naalakkersuinermut inuussutissarsiornermullu tunngasunik oqalliffiusarlutik, atuakkanik, nipilersornernik isiginnaartitsinernillu naliliisoqartarluni, inuiaqatigiinni atukkat, inuusuttullu akornanni pissutsit il.il. pillugit oqalliffiusarlutik. Tamassuma saniatigut radiokkut kanalit marluk sekulærit ullaakkut aallakaatitsisarput. Taakkunani aallakaatitsivimmi ingerlatsisut marluk akunnerminni nipilersoqattaajutigalutik oqaloqatigeerujoortarput, ilaatigullu qaaqqusaminnik oqaloqateqarnerminnik akoorisarlutik 1998 tikillugu Savalimmiuni nuna tamakkerlugu radio kisimiilluni aallakaatitsisarpoq, innuttaasullu tamakkingajullutik ullup qeqqaanerani unnukkullu nutaarsiassanik naalaarfigisarpaat. Qanittukkut Gallup-ip misissuinerata takutippaa innuttaasut inersimasut pingajorarterutaannik

5 amerlanerulaartutnutaarsiassat Utvarp Færoya-meersut tusarnaartaraat. Tamanna ima kinguneqarpoq nunarsuarmi pissutsinik paasinneqatigiinnissamut suleqataasoq pingaaruteqarsimasoq piginnaaneerussimasoq. Maannakkut inuit ullutsinni pisut nunarsuullu sinnerani pisut pillugut ilisimasaqarnissaminnut ataatsimoortumik peqarunnaarput. Aviisit ullormut saqqummersartut 1990-ikkut ingerlaneranni aviisit partiilersorunnaamipput, taamaalillutillu sunik tamanik allaaserisaqartalerlutik tamanut atuagassianngorlutik, taamaalineranilu aviisit saqqummersartut ikilipput ikkut aallartinneranni imaannaanngitsumik aningaasarsiornikkut pisuussutissanillu amikkisaarnerujussuup tamanna ilaatigut pilersippaa. Ajornartorsiornerujussuup (krise) kingornatigut sinneruttut ullormut saqqummersalerput, taamaalillutillu aningaasarsiorfissatut tunisassianngorlutik kkut tamakkingajallugit aviisit partiinut aalajangersimasunut atasuupput. Ilai sapaatip akunneranut ataasiaannarlutik saqqummertarput, ilaat marloriarlutik ilaallu pingasoriarlutik. Ilanngullugu malugisassaavoq tusagassiorfiit tamarmik - aviisit, radio TV-lu - namminersorluni ingerlanneqarmata. Aviisit namminersortut politikkikkut oqariarorfiupput, nammineerlutillu naqiteriveqartiterlutik, radio TV-lu pisortanit ingerlanneqartuupput, taamaallaallu naalaartartut isiginnaartartullu akiliutigisartagaannit ussassaarutikkullu isertitat atorlugit ingerlanneqarlutik ikkut 1980-ikkullu ingerlanerini unammilleqatigiinneq annertusivoq. Partiit annerit aviisii tusagassiortunik amerlanerusunik atorfinitsitsipput, nutarsiassalerinerlu qitiutinneqarnerulerpoq. Tamanna partiit pingasut aviisiisa saqqummertarunnaarnerinik kinguneqarpoq. Paarlattuanilli aviisit marluk kiserngoruttut ulluinnarni ullut tamaasa saqqummersalerput. Ullumikkut ullut tamaasa saqqummersartunut, Dimmalætting aamma Sasialurin, tamarmillu suliffeqarfiullutik annertusiartortut, akornanni tunisaqarneq aggorneqarsimavoq, taakkulu qarasaasiatigut saqqummertarnerminni ineriartortitsinerup saniatigut allanut saakkiartorsimapput. Dimmalætting piginneqatigiiffittut 1877-imi pilersinneqarpoq ukiorlu 121

6 122 taanna misiliutaasumik saqqummersinneqar1uni aallarnerfigalugu nalinginnaasumik saqummertalerpoq. Ersarissumik Savalimmiuni danskit pissarissaarnerusut aviiserisimavaat - tamannarni danskisuinnaq naqittarsimaneratigut takuneqarsinnaavoq imi Dimmalætting partiimut Sambandsflokkur-imut (Samhørighedspartiet) aviisinngorpoq. Piffissap inger1anerani ilanngussat amer1iartortut savalimmiormiusut naqinneqartalerput, ullumikkullu aaqqissuisutigut saqqummiussat tamarmik savalimmiormiusut naqinneqartarput imi partiimut ataneq pingaarnerutikkunnaar1ugu tusagassiorfittut namminersortututingerlalernissaq aalajangerneqarpoq. Aviisit naqiterneqarnerisa ineriatortinnerat digital-imullu nuukkiartuaarneq ilutigalugit suletigiilluni naqiterisarneq aallartimisaarneqarpoq mi Savalimmiuni naqiterisitsivik Hestprent aviisillu Dimmalættingip naqiterivia suleqatigiilerput, tamassumalu kingorna ullumikkut aviisit tamarmik kiisalu Savalimmiuni atuakkat saqummersussat amer1anersaat Føroyaprent-imik ateqalersumi naqiterneqartalerput. Tamassuma saniatigut Dimmalætting-ip naqitat marluk pisiarivai. Aappaa tassaavoq Vinnuvitan (Inuutissarsiornermut Ilisimasat), tassaasoq sapaatip akunneranut ataasiar1uni saqqummersartoq, sukumiisumillu inuutissarsiornermut niuernermullu tunngassuteqartunik sammisaqartartutut tusaamaneqalersimasoq. Naqitat appaat Dimmalætting-imit pisiarineqartoq tassaavoq ussassaarinernik imaqarnerusoq Vikubladid (Ugebladet). Taannalu ussassaarutitigut aningaasalersorneqarpoq, akeqartinneqaranilu sapaatip akunneranut ataasiar1uni saqqummersar1uni. Naqitaq taanna ussaassaarutinik, tusagassiortullu ilannguttagaannik allannillu imaqarnermigut Savalimmiuni naqitaniit tamaniit atuarneqarnerpaasarpoq. Taamaalilluni Dimmalætting tassaalersimavoq Savalimmiuni ullormut saqqummersartuni pingaanerpaaq. Maannakkut aviisit annersaasa tulliat, Sasialurin, Savalimmiuni Socialdemokratit aviisiattut 1927-imi allartippoq. Partiip 2006-imi aviisi tunigamiuk nutaarsiassalerineq aamma iperarpaa. Ullumikkut aviisi taanna tusagassiorfiit ar1allit suleqatigalugit ingerlavoq, peqataasullu allat tassaapput radioqarfik Ras 2 kiisalu Torshavn ip qeqqani illu oqaluagiartarfiuutigaluni misigisaqarfissiaq. Ras 2 taamaallaat ilaannakuusumik savalimmiormiut akornanni nuta ~ arsiassaqarfittut pingaarnerit aappaattut inissisimavoq. Gallup-ip isu a a li a s

7 masiuisimanerata takutippaa Savalimmiuni innuttaasut 10%-iisa miss. Ras 2-p ullup qeqqanut nutarsiassat aallakaatittagai tusarnaartaraat, unnukkullu 4% ataallugit tusarnaartarsimallutik. Qanoq innuttaasut affangajai nutaarsiassanik pissarsisarnersut isumasiuinermi takuneqarsinnaangilaq. Imaassinnaavoq Savalimmiut TV-at imaluunniit nunat allat nutaarsiassaqartitsivii ullormiit ullormut nutaarsiassanik innuttaasut amerlanersaannik pilersuisuusut. Imaassinnavortaaq savalimmiormiut nunaminni silarsuullu sinnerani nutaarsiassanik soqutigisaqanngitsut, taamaattumillu nutaarsiassanik tusarnaartanngitsut. Aviisit anginerit, Dimmalætting aamma Sosialurin, saniatigut taamaallaat aviisit marluk saqqummertarput. Savalimmiuni illoqarfiit anginersaata tulliani Klaksvfk-imi aviisi Nordlysi (Arsarnerit). Aviisi taanna anginngilaq, taamaattorli qarasaasiatigut nutartertuakkanik akeqanngitsumillu nutaarsiassaqartitsinermigut saqqumilluarpoq. Aviisit annerit marluk taamaaliornerminni qarasaasiatigut nutaarsiassanik neqerooruteqartarnertik immikkut akilersittarpaat. Kiisalu Oyggjatidindi (Qeqertanit Nutaarsiassat), tassaasoq aviisi peqquserlunnernut tunngasunik, nunami aningaasaanik atornerluinernik il.il. saqqummiussisartutut ilisimaneqarlualersimasoq. Savalimmiuni naqitanik saqqummersitsisarneq aviisinit anginernit marlunnit aqunneqarpoq, taakkulu aviisit Savalimmiuni uuttuutaasinnaasut najoqqutarissagaanni annertoorujussuupput. Tusagassiornikkut suliffeqarfissuupput, akunnerminnilu aviisit qanoq naqiterneqartarnissaat piuminarsarniarlugu pisinnaanertik oqaloqatigiissutigisarlugu. Qularnanngitsumik naqitanik pisiortorneq, taamaaliornikkullu ilumoorsaarnartunik (seriøs), ullormiit ullormut pisartunik allaaserinnittarnernik iluanaarniutigalugulu aliikkusersuinertalinnut tunngassuteqartunik atuartartut piumasarisaannik neqerooruteqarsinnaaneq annertuumik aningaasatigut iluaqutitaqarsinnaavoq mi arnanutatuagassiaqsaqqummerpoq, taannaluateqarpoq Kvinna (Arnaq). Ukiumut arfinileriarluni saqqummertarpoq, imarisarpaalu ullutsinni sapaatit akunnikkartumik saqqummersartut imarisartagaat: aappariinnermut tunngasut, inuunermi pissusissat misilittakkallu, nerisassiornermi najoqqutassiat kiisalu atisanut nutaalianut tunngasut, taakkoortaalu annertungaatsiartarput. 123

8 Arnanut atuagassiap saqqummernerata kingunerisimavaa uliut tamaasa saqummertartut aamma immikkut inuunermi pissutsinut, angerlarsimaffiup ilusilersornissaanut, atisanut nutaalianut il.il. tunngasunik ilanngussisalermata. AappaatigulIu tusagassiutitigut qitiusumik oqaatsinut naqitanut naleqqiuliugu immersuinissaq qanorlu ilusilersuineq tunngavigalugit suleqatigiilernerup atuisunut anngussinnaaneq pillugu unamminerit sakkortusissimavai - tassani aningaasarsiorneq aaliaavigalu namminersorlutik ingerlatsisut pisortaliu tusagassiorfii pineqarput. Sosialurin-imi Dimmalætting-imilu oqaaseq naqitaq qitiuvoq. Sosialurin-ili aamma radiokkut oqaatsinik siammarterinermik ilanngussaqarsimavoq, Dimmalætting-ilu naqitanik allanik pisiortornermigut naqiterivimmillu suleqateqalersimanermigut nuna tamakkerlugu saqqummersitassatigut naqiterisitsinikkuliu annertuumik malunnaatilimmik akuulersimaliuni. Tomonut kiffortuussineq Radio-p tungaatigut aamma eqiterisoqarsimavoq tikillugu radio TV-lu immikkoortillugit ingerlanneqarsimapput. UlIumikkulIi Kringvarp Føroya-mi - tassaasoq Savalimmiuni radiop TV-lIu suleqatigiiffiat - tamarmik katiterneqarsimalerput. Inatsisit tunngavigalugit nutaarsiassalerineq, qaammarsaaneq, kulturi aliikkusersuinerillu ingerlattussaavaat. AalIakaatitassiornermi naqisimaneqanngitsumik paasissutissiinissaq oqaaseqarsinnanerlu, qaammarsaaneq illua'tungaannarsiunngitsoq partiilersornerunngitsorlu, tamatigoortunik neqerooruteqarnissaq, tamatumanilu Savalimmiormiut oqaasiinik, kulturiannik, upperisaannik ileqqorissaarnermilu pingaartitaannik aaliakaatitassiornissaq pingartinneqassaaq. Tamassuma saniatigut aaliakaatitassiornermi savalinuniormiut oqaasiinik eqqortumik atuinissaq pingaartinneqassaaq, kiisalu meeqqat inuusuttuliu ineriartornerannik innarliisinnaanngitsunik - soorlu atoqatigiinnermut pissutissaqanngitsumillu persuttaanernut tunngasunik imaqassanngillat. Aamma aaliakaatitani ammip qalipaataa, arnaaneq angutaanerluunnit, upperisaqarneq sumiuunerlu pissutigalugit aporaannernut aqqutissiuussisoqassanngilaq. 124

9 Aalajangersakkat taakku ilaatigut imrninnut akerleriissinnaasut malunnarpoq. Aappaatigut naqisimaneqarani oqalussinnaasoqassaaq, aappaatigullu arlaannilluunnit ajuallatitsinartunik oqaaseqartoqaqqusaanngilaq. Ileqqorissaarnermut, atoqatigiinnermut ajortisaarinermullu oqaasertaliussat allaneqanngillat 2006-mi upernaakkut inatsisartut anguteqatiminnik arnaqatiminnilluunnit inooqateqartut pisinnaatitaaffii pillugit inatsisissap saqqummiunneqarnerani oqallisigineqarneranilu annertoorujussuarmik ingassattajaarnertullu oqaatigineqarsinnaasumik pisoqarmat. Kringvarp Føroya-p aamma nunani allani Public Service tusagassiorfiit allakaatissimasaat aallakaateqqissinnaavai. Taamaalilluni TV aallartimmalli ileqquusimasoq, tassa DR-mit TV2-millu aallakaatitassianik aalajangersimasunik atuisarsimaneq taamaaliornikkut inatsisitigut akuerineqarpoq. Siornatigut danskit TV-qarfiisa aallakaatitatik immiuteriarlugit poortukkatut nassiuttarsimavaat, ullumikkulli toqqaannartumik qaammataasatigut tiguneqarsinnaalerput, taamaammallu danskit isiginnaagassiaat nuannarineqaqisut - soorlu Forbrydelsen, Krøniken, Sommer allallu - Savalimmiuni nuna tamakkerlugu TV-kut ulloq taanna kingusinnerulaaginnartumik aallakaatinneqarsinnaalersimapput. Danmark-imili nutaarsiassat aallakaatinneqartartut Savalimmiuni takutinneqarneq ajorput. Tassunga ilaatigut pissutaavoq Savalimmiuni TV-kut nutaarsiassat 1984-imi danskit TV-aviisiat taarserniarlugu aallartinneqarmata. Danskit TV-aviisiat taamani ima nuannarineqartigaaq allaat inuit video-mut immiutsillugu tikisittarsimallugu, tamannalu Savalimmiuni TV-p aallartinnissaata tungaanut ileqquusimavoq. Unali aamma pissutaavoq Savalimmiuni tusagassiorfiit akornanni unammineq naalakkersuinikkut kulturiluunnit pillugu aallakaatitassiatigut, taamatullu meeqqanut aallakaatitassiatigut ingerlanneqanngimmat. Killormulli unammiffiusoq tassaalluni nutaarsiassalerineq - aviisit naqitat, qarasaasiatigut nutaarsiassalerisut radiokkullu nutaarsiassalerisut tamarmik akkuuffigisaannik ingerlanneqartoq. Pingaarnerpaavoq nunap iluani pisut siulliuffigissallugit, tulliuppullu qanoq taakku sammineqarneri, aatsaallu pingajuattut sisamaattulluunniit naliliinerit tulliuttarlutik. 125

10 Nunosioosimonerup kingorno tusogossiorfeqornikkut inissiisimoneq nunorsuoq tomokkiisumik isigolugu Naqitanik aviisitigut, qarasaasiatigut racliokkullu nutaarsiassat saniatigut nunarsuaq kaajallallugu TV-kut tigusinnaasat amerlaqalutillu assigiinngiiaaqaat kut ingerlaneranni innuttaasut kanal-inik tallimanik nunanit allaneersunik akeqanngitsumik isiginnaarsinnaanissaat Thorhavn kommunianit isumagineqarpoq. Tusatsiakkat naapertorlugit taamaaliornermut pissutaasimavoq illoqarfimmi aqutsisut illoqarfimmik antennerpassuarnik pilersorneqarnissaa pinaveersaartikkusussimammassuk. Ima kinguneqarpoq Torshavn-imi innuttaasut kommunimut akileraartarnerminnut atatillugu antenneerannguup inissiap qaavanut inissinneratigut BBC Worlcl, BBC Prime, Eurosport, MTV aamma TV3 isiginnaarsinnaalersimallugit. Taamatulli illoqarfiit pingaarsaanni TV-mik iluatannersuaq unitsinneqarpoq, nuna tamakkerlugu Telep suliaminut atatillugu ingerlatsivimmik nutaamik nunanit allanit TV-kut aallakaatitanik neqerooruteqartartussamik pilersitsineratigut. Thorshavn-ip kommuniata piffissami tassani kiffartuussineq innuttaminut neqeroorutigisimasaa nuna tamakkerlugu pisortanut tunniunneqanngilaq, aalajangerneqapporli Tele-p Canal Digital allailu assingusut qaammataasat aqqutigalugit neqerooruteqartartut unammillissagai. Qularisariaqanngilaq taamaaliorsinnaaneq ajunngitsortaqartoq, kisiannili Tele taama iliornermigut racliokkut tiguneqarsinnaasut qaammataasakkoortillugit pissarsiarinissaannut aqqutissiuussinngilaq. Raclioqarnikkut TV-qarnikkullu inatsisini nalinginnaasumik ileqqorissaarnermut tunngasut, aammalu meeqqat innuusuttullu ineriartornerinik innarliisoqannginnissaanut tunngasut soorunami nunap iluani taamaallaat aallakaatitassiornernut siammarterinernullu atuuppoq. Internet-ili qarasaasiatigut attaveqaraanni tamanut ammavoq - tassuunakkullu neqeroorutaasutsavalimmiuni inatsisiliortut pisinnaasaqarfiisa avataaniipput. Allatut oqaatigalugu tusagassiorfitsigut eqikkarnerujussuup tusagassiorfiillu aqqutigalugit pissaanermik atuinerup naluneqanngitsutut nunarsuaq tamakkerlugu atuuttup aamma Savalimmiuni - tusagassiorfitsigut taama mikigaluartigisumi - atuutsilerpaa. I 126

11 Nunosioosinomonerup kingorno tusogossiornikkut periotoortortut Kalaallilli tusagassiorneq eqqarsaatigalugu periataallaqqinnerupput, taamaaliornermikkut nunasiaasimanerup kingorna inissisimaffipput ersarissisittarlugu. Imaassimagunarpoq namminersorneq pillugu atatsimiititaliarsuarmi ilaasortat kalaallit isumaliutissiissut taama tunniukkusussimagaat, taamatullu nunasiaasimanerup kingorna pissutsit imminnut akerleriinnertalerujussuit - avissaarusunnerup ataqatigiinnerullu akornanniittut - ersarissumik takutillugit. Sanilliutissagaanni nalliuttorsiornerpalaanngeqaaq taamani 2006-imi decembarimi Savalimmiuni tunngaviusumik inatsisitaarnissamik ataatsimiititaliat suliartik naammassillugu Savalimmiut aqunneqarnissaanut isumaliutissiissut inatsisissamik siunnersuutitalik saqqummiummassuk. Isumaliutissiissutip saqqummiunneqarnera savalimmiuinnarnut pingaaruteqartutut ingerlanneqarpoq. Taamaallaat Savalimmiuni tusagassiortut najuutsillugit isumaliutissiissut Naalakkersuisunut tunniunneqarpoq. Savalimmiormiut danskit pisortaasulli Danmark-ip ataani nunasiaasimaneq oqaatiginaveersaarlugulusooq toqqorterniarlugu pissuseqarajupput, kalaallilli tamanna atorluarlugu tamanut ammalluinnartumik atorluartaraat kikkut tamaasa isiginnaartoralugit tusarnaartoralugillu. Gallup-ip isumasiuisimanera eqqartorneqartoq maj-ip 15-ini 2008-mi uani saqqummiunneqarpoq: jwww.uf.fojles_tidindi.asp?id=56407 Malan Marnersdo"ir [Klaksvik-mi l 952-mi inunngortoq, Savalimmiunil ilinniagaa professor, dl phil. aamma lie. phil., Fr60skaparselur Føroya, Savalimmiuni universiteteti, institutimi aqutsisutul atorfeqarpoq Føroyam6lsdeild mi ISavalimmiormiutut oqaatsit aamma atuagassiaqarnermi institutti). Arnal nuimaneral, arnai atuakkiorlarnerat aamma savalimmiusut aluakkianik nutaalianik aluakkiartarsimavoq kiisalu taallianut kotersanul, atuakkiorneq pil lugu eqqarsaafersuutinul, nutaarsiassaqarfiil pillugil aamma nunasiaasimanerup kinguneri pillugil il.il. saqqum mersitanul i1anngussisarsimmalluni. 127

12 Telegraføen. Aftensol, set fra første bardun i 240-meter langbølgemast. Illutalissuaq (Kitsissuni antenneqarfik). Unnuup seqerna, langbølgimut napparussuup 240 miiteriusup qajannaarutaaniit siullermiit isigalugu. asslfot. Carl Erik ]ohannsen 128

13 DET POSTKOLONIALE MEDIEFORBRUG Malan Marnersdottir Jeg er en stor fan af udsendelsen Nyheder fra Grønland på DR's Pl. For nylig blev det i udsendelsen meddelt at den grønlandske selvstyrekomite var færdig med sin betænkning om Grønlands overgang til fuldt selvstyre og havde afleveret den til landsstyreformand Hans Enoksen og statsminister Anders Fogh Rasmussen ved en ceremoni i Kulturhuset Katuaq i Nuuk. Se der kan grønlænderne noget, som vi på Færøerne ikke har været så gode til, nemlig at skabe momenter, der på en gang understreger løsrivelsesbestræbelserne og den historiske samhørighed med Danmark. Det var et postkolonialt øjeblik. Fem minutter efter de grønlandske nyheder i dansk radio er der aftennyheder i færøsk radio. Hvis der har været noget opsigtsvækkende nyt fra Grønland, nævnes det som regel i den færøske udsendelse, men ikke denne aften. I tv-nyhederne en time senere blev den grønlandske selvstyrekomites arbejde heller ikke nævnt. Til gengæld bragte tv-nyheder et indslag fra Island, hvor den danske kronprins og kronprinsesse var på besøg. Det har sikkert en banal forklaring som f.eks., at der ikke var plads til mere i udsendelsen. I denne artikel vil jeg give et overblik over mediesituationen på Færøerne, som utvivlsomt både er anderledes og har lighedspunkter med situationen i Grønland. Nødvendigheden af nationale medier Små nationer som Færøerne og Grønland skal selvfølgelig have deres nyhedstjenester, og de skal være på et rimeligt niveau. Og det er naturligt, at grønlandske og færøske medier fokuserer på det hjemlige stof, for det er der absolut ingen andre, der gør. Vore dages let tilgængelige globale medieudbud gør det ikke unødvendigt at forholde sig til internationale forhold. Tværtimod. Men det er den rene utopi at forvente, at KNR og den færøske Kringkastning skulle have journalister stationeret i verdens brændpunkter for dagligt at holde den færøske og grønlandske 129

14 befolkning opdateret om de seneste begivenheder de pågældende steder. Grønlandske og færøske medier må og skal prioritere det lokale stof, oplyse og helst også levere analyser af den hjemlige politik, produktion, samfundsorden og kultur. De hjemlige sager burde og kunne med fordel analyseres i relation til hvad der sker i resten af verden. Færøske medier Medierne bliver på mange niveauer betragtet som vigtige redskaber i udviklingen af det færøske samfund. Det er uden for al tvivl, at medierne sammen med litteraturen har spillet en vigtig rolle for udviklingen af færøsk som kommunikationsmiddel i alle livets forhold. De talte medier - radio og fjernsyn - bliver endvidere betragtet som særlige betydningsfulde, hvilket fremgår af den heftige debat der til enhver tid kan blusse op om journalisters evner at skrive færøsk. I næsten tredive år var det færøske mediebillede domineret af partiaviser og den offentlige radio, dvs. Utvarp Føroya, som blev oprettet i De første trykte nyhedsmedier på færøsk så dagens lys i Dog i 1878 kom Amts tidende for Færøerne, som var skrevet på dansk, men havde den romantiske undertitel Dimmalætting (morgendæmring). De første hundrede år var den for det meste på dansk, men nu er Dimmalætting for længst blevet færøsksproget ligesom hele den færøske kultur. Nyt medielandskab Det var en stor udvidelse af medielandskabet, da den færøske fjernsynsstation blev oprettet i 1983 og begyndte at sende nyheder fra ind- og udland med billeder i april Utvarp Føroya (færøsk radio) og Sj6nvarp Føroya (færøsk fjernsyn) havde monopolstatus indtil 1998, da andre radio- og tv-stationer kunne få sendetilladelse. Der kom straks to radiostationer, den kristelige kanal Lindin og den reklamefinancierede Ras 2. Der er endnu ikke kommet flere færøske tv-stationer. Det betyder, at radioudbuddet rent kvantitativ blev tredoblet. Det betyder imidlertid ikke, at det er blevet tre gange så godt. Desværre snarere tværtimod. Håbet om, at konkurrencen mellem stationerne ville udløse mere differentierede programmer med bedre researchet indhold er ble 130

15 vet gjort til skamme. Der er snarere kommet mere af det samme: flere programmer med missionerende sigte i de offentlige medier, der er kommet mere musik udvalgt efter mere eller mindre interessante kriterier og hele natten spiller den offentlige radiokanal uspecificeret musik. Der er forholdsvis meget mindre tid med kvalitetsproduktioner og grundigt gennemarbejdede programmer. De fleste udsendelser, der ikke er oplæsning af litteratur for børn og voksne, musikudsendelser eller transmissioner af gudstjenester og religiøse møder, bliver fremstillet i samme øjeblik som de bliver sendt, dvs. det er samtaler med mennesker, som kan noget eller repræsenterer noget. Disse programmer indeholder synspunkter og ind imellem debatter om politik og erhverv, anmeldelser af litteratur, musik og teater, diskussioner om sociale forhold, ungdommens forhold osv. Derudover har de to sekulære radiokanaler morgenudsendelser hvor en eller to radioværter sidder og taler om løst og fast og spiller musik imellem indslag med samtaler med indkaldte gæster. Indtil 1998 var den færøske radio alene på markedet og så godt som hele befolkningen hørte nyhederne midt på dagen og om aftenen. For nylig afslørede en gallupundersøgelse at lidt over en tredjedel af den voksne befolkning hører på Utvarp Føroya's nyheder. Det betyder, at en betydningsfuld aktør i skabelsen af en fælles forståelse af verden, har mistet magten. Folk har ikke mere en fælles referenceramme hvad aktuel viden og forståelse af verdens begivenheder angår. - Partiit arlaat qatsunganermut pisorlu Radioaviisimeereeraraaq. - Uffami, anorisaatitut atorami! - Bare et af partierne slipper en vind, kommer den straks i Radioavisen. - Ja, den fungerer som en vejrhane! Dagbladene I 1990'erne løsnedes partitilknytningen, aviserne blev i højere grad omnibusaviser, dvs. de blev aviser for alle om alt, og deres antal formindskedes. Det skete bl.a. på grund af den alvorlige finans- og resursekrise i begyndelsen af 1990'erne. I kølvandet på krisen blev de til dagblade og kommercielle produkter. 131

16 132 Op gennem det meste af det 20. århundrede var aviserne knyttet til politiske partier. Nogle udkom kun en gang i ugen, andre 2 og nogle kom op på 3 ugentlige udgaver. Det var endvidere karakteristisk at hvert medie, aviser, radio og fjernsyn var selvstændige institutioner. Aviserne var selvberoende politiske talerør med deres egne trykkerier, radio og fjernsyn var to offentlige institutioner, der alene skulle klare sig med lytter- og seerbetalingen og indtægterne fra annoncer og reklamer. I løbet af 'erne forøgedes konkurrencen. De største partiaviser ansatte flere journalister og der kom mere fokus på nyhedsformidling. Resultatet var, at tre partiaviser gik ind. Til gengæld blev de to tilbageværende aviser dagblade, der kom på gaden alle ugens hverdage. I dag er dagbladsmarkedet delt mellem landets ældste avis Dimmalætting og Sasialurin, som begge er ekspansive virksomheder, der foruden udviklingen af deres respektive netaviser også er gået ind på andre områder. Dimmalætting blev stiftet som et aktieselskab, som udgav et prøvenummer i 1877, og som fra 1878 er udkommet regelmæssigt. Den har helt klart været det dansksindede borgerskabs avis, hvilket fremgik at at den var skrevet på dansk. Dimmalætting blev i 1906 partiorgan for Sambandsflokkur (Samhørighedspartiet). Efterhånden blev flere og flere artikler skrevet på færøsk, og i dag er det redaktionelle stof udelukkende på færøsk. I 1995 sadlede avisen om for at vægte det journalistiske frem for partitilhørsforholdet. I takt med at avisernes fremstillingsproces udviklede sig og digitaliseringen satte ind kom et vist samarbejde i stand om trykningen fusionerede landets største bogtrykkeri Hestprent og avisen Dimmalættings trykkeri, således at i dag bliver alle aviser - og det meste af den færøske bogproduktion - trykt på Føroyaprent. Dimmalætting har endvidere opkøbt to blade. Det ene er Vinnuvitan, Erhvervsviden, som er et blad, der udkommer en gang om ugen, og som har ry for at være en meget seriøs businessavis. Den anden publikation, som Dimmalætting har opkøbt er reklamebladet Vikublaoio, Ugebladet der er reklamefinansieret, gratis og udkommer en gang om ugen. Ugebladet er med sin blanding af reklamer, redaktionelt stof og artikler det mest læste blad på Færøerne. Dimmalætting er således blevet den færøske dagbladsmagnat. Vore dages anden store avis, Sasialurin, startede i 1927 som det færø

17 ske socialdemokratis avis. Partiet gav slip på kontrollen med nyhedsformidlingen, da det solgte avisen i I dag er avisen et led i en medievirksomhed, der foruden avisen også driver en radiostation, Ras 2, og et foredrags- og oplevelseshus i Torshavns centrum. Det er kun delvist Ras 2, der indtager pladsen som færingernes radionyhedskanal nummer to. Den omtalte Gallupundersøgelse viste, at godt ti procent af befolkningen hører nyheder på Ras 2 midt på dagen og knap fire procent om aftenen. Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvordan næsten halvdelen at befolkningen holder sig orienteret. Det er muligt at det enten er det færøske fjernsyn eller udenlandske medier, der forsyner denne store del af befolkningen med daglige nyheder. En anden mulighed er, at de ikke interesserer sig for dagens begivenheder hjemme og i verden og derfor slet ingen nyheder hører. Ved siden af de to store aviser, Dimmalætting og Sasalurin, er der i dag kun to aviser mere. Avisen Narolysi (Nordlys) i Færøernes næststørste by, Klaksvik. Det er en lille avis, men den profilerer sig med en altid opdateret netavis, som er frit tilgængelig, mens de to store avisers netudgaver kræver et særligt abonnement. Endelig er der OyggjatiOindi (Øernes nyheder), som fører sig frem som avisen, der graver skandaler frem, misbrug af offentlige midler 0.1. Bladmarkedet på Færøerne domineres i dag af to store aviser, der i færøsk sammenhæng er mediegiganter. Det er medievirksomheder, der på den ene side taler om rationalisering af den fysiske fremstilling af aviserne. Opkøbet af blade, således at det pågældende bladhus dækker en række læserbehov fra det seriøse, over det aktuelle til oplysning og kommerciel underholdning, medfører sikkert nogle stordriftsfordele. I 2004 kom et kvindeblad på markedet, som slet og ret hedder Kvinna (Kvinde). Det udkommer seks gange om året og indeholder det, som vore dages ugeblade omfatter: artikler om parforhold, livsstil og erfaringer, madopskrifter og modestof, der fylder en del. Kvindebladet har bevirket, at dagbladene er begyndt en gang imellem at have magasiner om livsstil, boligindretning, mode o. lign. På den anden side har koncentrationen på medieområdet - det gælder både de private kommercielle medier og den offentlige medieinstitution - øget konkurrencen om indholdet og selve formidlingen i form af layout og andre medier end det trykte ord. Både hos Sasialurin og Dimma 133

18 lætting står det trykte ord i centrum. Men hvor Sosialurin har udvidet med det æterbårne ord, har Dimmalætting med opkøbene og alliancen med bogtrykkeriet sat sig tungt på hele landets udgivelser og trykkerikapacitet. Public service Også på ætermediernes område er der sket en koncentration. Indtil 2006 var radio og fjernsyn to uafhængige institutioner. I dag er de samlet i Kringvarp Føroya, Institutionen for Færøernes radio og fjernsyn. Den har lovbundet forpligtelse til at udsende nyheder, oplysning, kultur og underholdning. Programvirksomheden skal vægte oplysnings- og talefrihed, saglig og upartisk oplysning og et varieret tilbud, der værner og plejer færingernes sprog, kultur, religion og moral. Programmerne skal endvidere være på godt færøsk, og de må ikke skade børn og unge i deres udvikling - f.eks. med utugtigt og ubegrundet voldeligt indhold. Udsendelserne må heller ikke vanære, føre til vold eller had på grund af hudfarve, køn, religion eller nationalitet. Nogle af disse bestemmelser for virksomheden har tendens til at modarbejde hinanden. På den ene side skal der være ytringsfrihed, på den anden side må der ikke fremføres noget, der kan støde nogen. Formuleringerne om moral, utugtigt indhold og vanærende omtale genlyder af den omfattende og meget ophedede debat om homoseksuelles rettigheder, der rasede umiddelbart før og samtidig med lovforslagets fremlæggelse og behandling i lagtinget i foråret Radio- og tv-institutionen kan endvidere genudsende programmer fra udenlandske public service-kanaler. Det legitimerer den praksis, der har været lige siden fjernsynet startede, nemlig at sende udvalgte programmer fra DR og TV2. Tidligere sendte de danske stationer de båndene udsendelser med posten, i dag tages de ned direkte fra satellitten og populære danske produktioner som Forbrydelsen, Krøniken, Sommer osv. genudsendes af det nationale færøske fjernsyn samme aften kun med en lille tidsforskydning. Men de danske tv-nyheder genudsendes ikke på Færøerne. Det skyldes bl.a., at den færøske tv-nyhedsudsendelse blev oprettet i 1984 som erstatning for den danske tv-avis, som var meget populær og som folk 134

19 skaffede sig på videobånd i perioden frem til fjernsynets oprettelse. Men det skyldes også, at den virkelige konkurrence i færøske medier hverken drejer sig om feature-udsendelser på det politiske eller kulturelle område eller børneprogrammer, som kun findes på de offentlige medier. Det er derimod nyheder, som alle konkurrerer om - trykte aviser, netaviser og ætermedierne. Det handler om at komme først med det lokale stof, i anden række gælder det vinklingen og først i tredje eller fjerde række kommer analysen. Global postkolonial mediesituation Ved siden af de trykte aviser, netaviserne og ætermedierne er der et stort og varieret udbud af alverdens tv-kanaler. Op gennem 1990'erne sørgede Torshavns kommune for at borgerne gratis fik fem udenlandske tv-kanaler. Efter sigende skyldtes initiativet at byens styre ville undgå at byen druknede i en skov af store parabolantenner. Det betød, at inkluderet i kommuneskatten fik borgerne i Torshavn BBC World og BBC Prime, Eurosport, MTV og TV3 uden andet udstyr end en lille antenne på taget. Men denne tv-fest sluttede for hovedstadens vedkommende, da det nationale teleselskab som en del af sin virksomhed oprettede et selskab, der udbyder udenlandske fjernsynskanaler. I stedet for at lade det offentlige udbrede den service, som Torshavns kommune i en periode havde ydet sine borgere, til hele landet, besluttede man at lade teleselskabet tage konkurrencen op med Canal Digital og lignende virksomheder, der formidler satellittransmissioner. Der er utvivlsomt fordele ved systemet, men teleselskabets model giver ikke adgang til de mange radiokanaler, der også sendes via satellit. Radio- og fjernsynslovens beskyttelse af den almene moral samt børns og unges udvikling gælder selvfølgelig kun produktionen og distributionen af medietilbud, der styres inden for landets grænser. Internettet er frit tilgængelig i den udstrækning man er koblet på bredbåndet - hele det marked er uden for de færøske lovgiveres rækkevidde. Den koncentration af medierne og den udøvelse af magt gennem medierne, som kendes på det globale marked, gør sig med andre ord også gældende på et meget lille mediernarked som Færøerne. 135

20 Postkoloniale medieøjeblikke Men grønlændere er bedre til at skabe medieøjeblikke, der sætter den postkoloniale situation i relief. Den grønlandske selvstyrekomite iscenesatte tilsyneladende betænkningens aflevering på en måde, der udstillede den postkoloniale situation med alle dens modsætninger mellem lysten til løsrivelse og trangen til samhørighed. Til sammenligning var det temmelig ufestligt, da den færøske komite, der arbejdede med en færøsk grundlov, i december i 2006 fremlagde sin betænkning med forslag til en ny lov for Færøernes styrelse. Præsentationen af betænkningen blev iscenesat som en rent færøsk begivenhed. Betænkningen blev overrakt til landsstyret alene i overværelse af den færøske presse. Færinger har, i øvrigt ligesom det officielle Danmark, en tendens til at underspille og skjule det postkoloniale forhold til Danmark, mens grønlændere udnytter det og udstiller det i fuldt rampelys. Gallupundersøgelsen fandtes den 15. maj 2008 på: jwww.uuoj les_tidindi.asp?id=56407 Malan Marnersdottir IL 1952 i Klaksvik, Færøerne) er professor, dr. phil. og lie. phil., ved Fr60skaparselur Føroya, som er universitetet på Færøerne, hvor hun er instilutleder på Føroyam61sdeild linstitut for færøsk sprog og litteraturl Hun har skrevet bøger om kvindeoffentlighed, kvindelitleratur og moderne færøske romaner samt bidraget til antologier og tidsskrifter om litteraturteori, massemedier, postkoloniolisme m.m. 136