Torsdag den 1. maj 2014 er sidste frist for rettelse af årsopgørelsen for ikke-erhvervsdrivende.

Transkript

1 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation april 2014 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL // CVR // // ALBJERG.DK

2 Indholdsfortegnelse 1. Tidsfrister for selvangivelsen 2013 for personer Betaling af restskat (personer) Husk! Indtægter og fradrag på årsopgørelsen for Virksomhedsordningen placering af overskydende likviditet Beskatning af ulovlige aktionærlån Moms ændring af angivelsesfrist Energiafgifter Momspligtige betalingskortgebyrer... 7

3 1. Tidsfrister for selvangivelsen 2013 for personer Torsdag den 1. maj 2014 er sidste frist for rettelse af årsopgørelsen for ikke-erhvervsdrivende. Tirsdag den 1. juli 2014 er sidste frist for indberetning af udvidet selvangivelse. 2. Betaling af restskat (personer) Det fremgår af årsopgørelsen, om der skal betales restskat. Betaling af restskat til og med 1. juli 2014 er frivillig og kan ske uden beregning af procenttillæg. I stedet påløber der dag-til-dag-renter af restskat fra og med 1. januar Dag-til-dag-renten er i år fastsat til 3 % p.a. Beregningen af renten sker i TastSelv. Hvis restskatten ikke er betalt inden den 1. juli 2014, betales i stedet for dag-til-dag-renten et procenttillæg på 5 % af hele restskatten. Den del af restskatten inkl. procenttillæg, som ikke overstiger kr , indregnes i forskudsskatten for Overstiger restskatten kr , opkræves den resterende del i 3 rater i efteråret Husk! Indtægter og fradrag på årsopgørelsen for 2013 Husk at kontrollere årsopgørelsen eller den udvidede selvangivelse. Mangler der oplysninger, skal disse indtastes. Ligeledes skal det rettes, hvis der er fejl i SKAT s oplysninger. I nogle tilfælde er feltet låst, så man ikke kan rette i det. Hvis der er fejl eller manglende indberetning i de låste felter, må man henvende sig til den indberetningspligtige for at få det rettet. Dette kan ske via TastSelv. På følgende områder vil der ofte være ændringer: Kørselsfradrag: Kørselsfradraget på årsopgørelsen er beregnet ud fra oplysninger fra arbejdsgiveren. Hvis indberetningen ikke svarer til ens egne beregninger (fx antallet af arbejdsdage for året), skal fradraget tilrettes rubrik 51. Hvis man trykker på lommeregnerikonet, åbnes et særskilt beregningsmodul. Håndværkerfradrag (servicefradrag): Man skal selv oplyse håndværkerfradrag i rubrik 460 ved at trykke på lommeregnerikonet. Derved åbnes et særskilt modul til indberetningen. Der kan maksimalt fradrages kr pr. person. Vi beskrev håndværkerfradraget nærmere i vores skatteinformation for november Ægtefællebidrag og børnebidrag: Hvis betaling sker via Udbetaling Danmark, har SKAT modtaget oplysningerne og fortrykt dem på årsopgørelsen. Betales der ikke via Udbetaling Danmark eller er der betalt bidrag herudover, skal man selv oplyses dem på årsopgørelsen i rubrik 56 ved at trykke på lommeregnerikonet. Der kan kun opnås fradrag for betalte bidrag ved indberetning af cpr.nr. for modtageren. 1

4 Aktier og andre værdipapirer: Selv om SKAT nu modtager indberetninger om de fleste forhold, er det stadig ens eget ansvar, at SKAT modtager alle oplysninger om gevinster og tab ved salg af aktier og investeringsbeviser. Gevinster og tab oplyses i rubrik 61. Hvis man trykker på lommeregnerikonet, åbnes et særskilt beregningsmodul. Der kan kun opnås fradrag for tab for børsnoterede aktier og investeringsbeviser, såfremt SKAT har fået oplysning om købet. Obligationer og andre fordringer: Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab skal oplyses i rubrik 32 (for børsnoterede obligationer) eller rubrik 40 (for ikke børsnoterede obligationer og fordringer). Gevinst ved salg af obligationer erhvervet efter den 26. januar 2010 er skattepligtig. For tab ved salg af obligationer erhvervet efter den 26. januar 2010 er der fradragsret, såfremt SKAT har modtaget oplysning om købet. Samlede gevinster eller tab som ikke overstiger kr netto er ikke skattepligtige eller fradragsberettigede. Gevinst og tab på obligationer købt før den 27. januar 2010 er som udgangspunkt kun skattepligtige eller fradragsberettige, såfremt der er tale om obligationer i fremmed valuta. Endvidere er gevinst på obligationer, som ikke opfyldte mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet, eller som er købt for lånte midler, skattepligtige. Et tab herpå kan ikke trækkes fra. Lejeindtægter: Udlejning af bolig eller sommerhus kan være helt eller delvist skattepligtig efter nærmere fastsatte regler. Renteudgifter: I de tilfælde, hvor renteudgifter ikke automatisk kommer med på årsopgørelsen, skal man anføre dem i rubrik 44 ved at trykke på lommeregnerikonet. Det kan eksempelvis være i følgende tilfælde: Renteudgifter i private låneforhold, hvor långiver ikke har pligt til at indberette renteudgifter til SKAT. Der kan kun opnås fradrag ved indberetning af oplysninger om långiveren (cpr.nr.). Fradragsberettigede renter på privat gæld, og på gæld i udlandet. Ved køb eller salg af fast ejendom, kan der være renteudgifter fra refusionsopgørelsen, som ikke bliver indberettet til SKAT. Ved indfrielse eller omlægning af realkreditlån, kan der være differencerenter, som ikke bliver indberettet til SKAT. Fælleslån optaget via ejerforeningen hvor der betales afdrag og renter via de månedlige bidrag til ejerforeningen. Stiftelsesprovision mv. 2

5 4. Virksomhedsordningen placering af overskydende likviditet Som udgangspunkt skal alle erhvervsmæssige aktiver indgå i virksomhedsordningen, når den selvstændige har valgt at benytte denne ordning. Der er dog undtagelser hertil. Ifølge virksomhedsskatteloven kan aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige er næringsdrivende hermed. Dog er der undtagelser hertil for nogle værdipapirer så som konvertible obligationer og visse investeringsbeviser. Udlån fra virksomhedsordningen pas på! Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har overskudslikviditet i virksomhedsordningen, vil det være naturligt at placere midlerne i aktiver, der giver et bedre afkast end blot den beskedne indlånsrente som pt. kan opnås i pengeinstitutter. Det kunne formodes, at alle forrentede fordringer kunne indgå som erhvervsmæssige aktiver. Praksis på området viser dog, at SKAT ikke nødvendigvis accepterer dette, og at udlån i nogle tilfælde omkvalificeres til hævninger. Lån til nærtstående Ydes der lån fra virksomhedsordningen til et selskab ejet af indehaveren, til en ægtefælles selskab/virksomhed eller andre nærtståendes selskab/virksomhed, vil dette efter praksis blive betegnet som privat udlån. Private aktiver kan ikke indgå i virksomhedsordningen, og udlånet vil derfor blive anset for at være en hævning. Lån til uafhængige parter Højesteret har for nyligt afsagt en kendelse i en sag om afhængige parter, hvor det af bemærkningerne meget vel kan fortolkes derhen, at også udlån til tredjemand vil kunne anses for en hævning, hvis udlånet ikke har tilknytning til virksomhedens aktiviteter. Som følge af dommen råder vi derfor til, at der udvises en vis forsigtighed ved investering i andet end børsnoterede obligationer, investeringsbeviser godkendt til virksomhedsordningen og fordringer, der har tilknytning til virksomhedens aktiviteter. 5. Beskatning af ulovlige aktionærlån Der blev i efteråret 2012 vedtaget en lov med det formål at fjerne ethvert incitament til at optage aktionærlån, som et skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. Reglerne har virkning for lån optaget den 14. august 2012 eller senere. Reglerne om beskatning af ulovlige aktionærlån ændrer ikke på, at ulovlige aktionærlån kan udløse sanktioner efter selskabslovgivningen. 3

6 Beskatning på udbetalingstidspunktet Efter lovændringen skal et aktionærlån beskattes på udbetalingstidspunktet. Der vil herefter skatteretligt blive lagt til grund, at der foreligger en hævning uden tilbagebetalingspligt, hvorfor beskatning som udgangspunkt sker som udbytte. Lånet kan dog beskattes som løn, i det omfang det samlede vederlag inkl. lånet til hovedaktionæren, ikke overstiger en rimelig markedsmæssig aflønning. Hvis indberetning til SKAT og betaling af kildeskat sker for sent, vil der på løbe morarenter. Rentesatsen for 2014 er 0,8% pr. måned. Bestemmende indflydelse er afgørende Reglerne gælder, når der ydes lån til personer, som har bestemmende indflydelse på selskabet. Ved bestemmende indflydelse forstås, at den pågældende låntager alene, sammen med nærtstående eller efter aftale med andre aktionærer, råder over mere end 50% af kapital eller stemmerettigheder. Undtagelser Såkaldt lovlige aktionærlån er ikke omfattet af reglerne om beskatning dvs. lån, der er ydet som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner eller lån til selvfinansiering. SKAT har imidlertid ret snævre og restriktive fortolkninger i relation til, hvilke lån der falder ind under sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Reglerne om beskatning af aktionærlån rammer ikke lån til ledelsen mfl., der ikke besidder bestemmende indflydelse, selv om de er ulovlige ifølge de selskabsretlige regler. Retning af fejl Hvis aktionærlånet er opstået ved en ren ekspeditionsfejl, eller hvis betingelserne for omgørelse er opfyldt, kan beskatning undgås ved tilbagebetaling af lånet. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, om et opstået aktionærlån kan betragtes som en fejl. Praksis herfor er restriktiv. Renteindtægter og renteudgifter Ulovlige aktionærlån skal i henhold til selskabsretten forrentes med nationalbankens udlånsrente +9%. Der vil imidlertid i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Det betyder, at låntager (aktionæren) ikke har skattemæssigt fradrag for renteudgifter på lånet, mens selskabet bliver beskattet af renteindtægterne, da de skattemæssigt betragtes som et skattepligtigt tilskud til selskabet. Tilbagebetaling af lån Det ulovlige aktionærlån kan selskabsretligt bringes ud af verden ved aktionærens tilbagebetaling. Selskabet beskattes ikke af tilbagebetalingen af lånet. Tilbagebetalingen ophæver imidlertid ikke beskatningen af lånet. Denne uhensigtsmæssige situation kan muligvis undgås, hvis selskabet træffer beslutning om at omkvalificere beløbet til løn eller udbytte på udbetalingstidspunktet, men praksis er endnu ikke fastlagt på dette område. 4

7 Bøder til ledelsen, selskabsretligt Bevilling af aktionærlån er forbundet med ledelsesansvar, og hvert direktions- eller bestyrelsesmedlem kan straffes iht. selskabsloven med personlig bøde på 5% af aktionærlånets hovedstol, som kan nedsættes til 2,5% såfremt aktionærlånet efterfølgende er indfriet. Bøder efter skattelovgivningen Hvis indberetning af ulovlige aktionærlån (som løn eller udbytte) foretages for sent eller ikke foretages, kan det medføre en bøde pr. fejlindberetning på mellem kr og kr afhængig af antal ansatte i virksomheden. Der er endvidere indført bødestraf til modtagere af A-indkomst, når beløbet udbetales uden indeholdelse af A-skat af virksomheden, og modtageren er - eller burde være - klar over det. Det betyder, at en aktionær kan pålægges en bøde for manglende indeholdelse af A-skat af beløb, som aktionæren beskattes af som løn, hvis A-skatten ikke indeholdes og indbetales rettidigt af selskabet pr. forfaldsdato for den periode, hvor det ulovlige aktionærlån er etableret. Revisionspåtegningen Uanset om det ulovlige aktionærlån eksisterer på balancetidspunktet eller er indfriet i årets løb ved udbytte eller lønudbetaling - er revisor pligtig til at omtale det ulovlige aktionærlån som en supplerende oplysning i revisionspåtegningen. Dette gælder også for mindre, kortvarige udlån, som er udbetalt i året og indfriet igen inden balancetidspunktet. Revisor skal endvidere medtage en supplerende oplysning om, at ledelsen kan ifalde ansvar som følge af ikke rettidig indeholdelse af udbytteskat eller A-skat. Baggrunden herfor er, at låneforholdet skatteretligt allerede på udbetalingstidspunktet skulle have været klassificeret som et ekstraordinært udbytte eller en lønudbetaling med deraf følgende krav om tilbageholdelse af udbytteskat eller A-skat samt afregning og indberetning heraf. Såfremt aktionærlånet ikke er præsenteret korrekt i årsrapporten i overensstemmelse med lovgivningen, eller revisor ikke har affattet sin erklæring korrekt vedrørende forholdet, vil Revisortilsynet kunne idømme revisor en bøde på minimum kr Anbefaling Vi anbefaler, at en eventuel mellemregning med selskabets hovedaktionær følges tæt, og at der månedsvis som minimum foretages udligning af månedens nettoudbetaling til hovedaktionæren i form af løn eller ekstraordinært udbytte. Derudover anbefaler vi, at det i hovedaktionærselskaber overvejes at etablere en mellemregning imellem hovedaktionær og selskab, som altid er i hovedaktionærens favør. Mellemregningen kan eksempelvis etableres som lønangivelse uden udbetaling eller ekstraordinært udbytte, når betingelserne herfor ellers er til stede. Såfremt I har forhold i relation til aktionærlån / ulovlige aktionærlån, bedes I venligst kontakte os hurtigst muligt, således at vi sammen kan nå frem til den bedste løsning. 5

8 Følgende eksempel illustrerer den beløbsmæssige virkning af ulovlige aktionærlån: Beløb i kr. Aktionærlån beskattet som udbytte Aktionærlån beskattet som løn Tilbagebetaling af lån Beskatning 42 / 56% Yderligere løn Skat 56% Konsekvenserne af de nye regler er skitseret med et aktionærlån på kr. kr Det fremgår, at der i udbyttescenariet skal beskattes kr i løn for at finansiere tilbagebetaling samt beskatning af lånet. I lønscenariet er det tilsvarende kr , der skal beskattes som løn. Hertil kommer, at forrentning og en eventuel bøde også skal finansieres. 6. Moms ændring af angivelsesfrist Virksomheder med en omsætning mellem kr. 1 og 5 mio. er med virkning fra den 1. januar 2014 overgået fra kvartalsvis til halvårlig afregning af moms. Dette er opgjort på grundlag af omsætningen i 12- måneders-perioden 1. juli juni Virksomheder, som en eller flere gange har afregnet moms for sent for perioden 1. juli juni 2013, overflyttes ikke til halvårlig afregning. Virksomheder, der ønsker at forblive på kvartalsvis afregning, kan ansøge SKAT herom. Ansøgning skal ske på blanket , der kan hentes på virk.dk. Ansøgning om ændring skal ske senest 1 måned forud for den periode, som ændringen skal have virkning fra. Det vil sige, at ansøgningen skal være indgivet inden den 1. juni, hvis ændringen skal have virkning fra 1. juli

9 7. Energiafgifter Tidligere bestod statsafgifterne på elektricitet af fire forskellige afgifter. Fra den 1. januar 2014 er afgifterne omlagt, så den består af én samlet afgift, benævnt elafgift. Som noget nyt skal det godtgørelsesberettigede beløb fremgå af fakturaen fra leverandøren. I 2014 udgør elafgift 83,3 øre pr. kwh. Momspligtige virksomheder kan som udgangspunkt få godtgjort 82,9 øre pr. kwh., når elektriciteten anvendes til procesformål (dvs. ikke til motorbrændstof, rumopvarmning, varmt vand og komfortkøling). Det er en betingelse, at det er virksomheden selv, som forbruger energien. Dermed kan en udlejer ikke få godtgjort energiafgift, når energien er forbrugt af lejerne. Afgifterne skal i stedet viderefaktureres til lejerne, som vil kunne få godtgjort afgifterne, hvis de i øvrigt er berettigede hertil. Liberale erhverv kan fortsat ikke få godtgjort energiafgift for procesformål, og der findes fortsat særlige regler for gartnerier, landbrug og virksomheder omfattet af såkaldt tung proces. Hvis elforbruget anvendes til rumvarme, opvarmning af varmt vand eller komfortkøling kan der godtgøres 42 øre pr. kwh. Fordelingen imellem procesformål og rumvarme / varmt vand / komfortkøling kan ske efter en konkret måling eller en kvadratmeterberegning. Oftest vil den konkrete måling være mest gunstig. Liberale erhverv kan også få godtgjort elafgift vedrørende rumvarme / varmt vand / komfortkøling, såfremt der foretages måling af forbruget. 8. Momspligtige betalingskortgebyrer Gebyrer, som virksomheder i henhold til eksempelvis lov om betalingstjenester og elektroniske penge, kan opkræve fra deres kunder, når kunderne bruger betalingskort, skal behandles som en integreret del af betalingen for den leverede vare eller ydelse. Gebyret er derfor momspligtigt, hvis den vare/ydelse, der betales for, er momspligtig. Tidligere var praksis på området, at sådanne gebyrer blev anset som momsfrie transaktioner i forbindelse med betalingsoverførsler. Ændringen trådte i kraft den 23. januar 2012, men SKAT har først for nyligt udsendt en meddelelse, hvori de henleder opmærksomheden på ændringen. Ændringen har primært betydning for onlinesalg via internetbutikker og andre virksomheder, der har lov til særskilt at fakturere gebyrer for anvendelse af betalingskort til kunderne. Virksomheder, der sælger momsfrie ydelser, bliver ikke ramt, idet hovedydelsen er momsfri og dermed gebyret ligeså. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din revisor (eller Peter Hjorth Sørensen, telefon: eller phs@albjerg.dk). 7