Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
|
|
- Ejvind Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 (senest indsendte budget) Budget 2014 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E INDTÆGTER: Overført fra forrige år ,1 Promillemidler ,0 CO 2 -midler Særbevilling og anden indtægt Renter ,0 Tilskud til fondsadministration ,0 I. Indtægter i alt ,1 UDGIFTER: 2 Promillemidler - fordelt på formål Afsætningsfremme i alt ,8 18,8 i alt ,4 36,1 Produktudvikling i alt ,0 - Rådgivning i alt ,0 - Uddannelse i alt ,0 - Sygdomsforebyggelse i alt ,0 - Sygdomsbekæmpelse i alt ,0 - Dyrevelfærd i alt ,0 - Kontrol i alt ,0 - Særlige foranstaltninger ,0 - Medfinansiering af initiativer under EU prg ,8-40,3 II. Udgifter til formål i alt ,0 0,2 3 CO 2 - midler fordelt på formål Afsætningsfremme i alt ,0 - i alt ,0 - Produktudvikling i alt ,0 - Rådgivning i alt ,0 - Uddannelse i alt ,0 - Sygdomsforebyggelse i alt ,0 - Sygdomsbekæmpelse i alt ,0 - Dyrevelfærd i alt ,0 - Kontrol i alt ,0 - Særlige foranstaltninger ,0 - Medfinansiering af initiativer under EU prg ,0 - III. Udgifter til formål i alt ,0 - Fondsadministration Generel fondsadministration ,0 Revisionsudgifter ,0 Effektvurdering ,0 4 Bestyrelseshonorar IV. Administration i alt ,0 V. Udgifter i alt ,1 Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 2,98 1,19 2,12 1
2 Regnskab 2012 Budget 2013 (senest indsendte budget) Budget 2014 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E 5 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Promillemidler: Brancheudvalget for Frugt og Grønt ,1-5,9 Gartnerirådgivningen ,4 67,1 Gartneribrugets Afsætningsudvalg ,4 3,1 Danske Prydplanter ,9 25,0 Avlerforeningen af spiseløg ,9 - Agro-Tech ,8-2,0 Danske Planteskoler ,6-7,0 Økologisk Landsforening ,9-12,5 Grøn Plantebeskyttelse ApS ,0-100,0 Institute of Global Food and Farming ,0-100,0 Århus Universitet ,0-100,0 Forskningsforeningen ,0 - VI. I alt ,0 0,2 Noter til punkterne I - V 2
3 Supplerende oplysninger - Basisbudget Beløb i 1000 kr Regnskab 2012 Budget 2013 (senest indsendte budget) Budget 2014 Specifikation af anvendt statsstøtteregel VIIl. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere Promillemidler Brancheudvalget for Frugt og Grønt i alt Varslingsværktøjer indenfor prod. af frugt og grønt Gå i dybden med rødderne - 4 aktiviteter Verdens bedste industribær Økologi i sporet Fremtidens økologiske sorter af løg og gulerødder Reduktion af ergonomiske belastninger ved manuel høst af frilandsgrønsager Bæredygtig økologisk produktion Produktionsopt. I frugt og bær Sortsafprøvning i frugt, bær og grønsager Udvikling af IPM strategier til frilandsgrønsagsdyrkning I alt Medfinansiering af initiativer under EU programmer Sortsafprøvning i frugt, bær og grønsager I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Gartnerirådgivningen Medfinansiering af initiativer under EU programmer 8.Udvikling af en langsigtet strategi for reduktion af pesticidbelastningen og indholdet af pesticidrester Affugteres effekt på væksthusklimaet Nye metoder til nedsættelse af co2 emmisionen fra væksthusgartnerierhvervet I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Ny jordtest for skadegørere Gødevanding - produktion af økologiske fødevarer I alt Gartneribrugets Afsætningsudvalg i alt Afsætningsfremme 12.Markedsføringskampagne/projektkoordinator Ej statsstøtte I alt Afsætningsfremme
4 Danske Prydplanter i alt Afsætningsfremme 13.Promovering af specialkulturer, udstillingsaktivitet stk.1 nr. 3 og 4b. I alt Afsætningsfremme Avlerforeningen af spiseløg Mangantest og nye sorter af spiseløg I alt Agro Tech Bæredygtig væksthusproduktion Nye metoder til nedsættelse af co2 emmisionen I alt Danske Planteskoler i alt Medfinansiering af initiativer under EU programmer 16.Bæredygtig planteskoledrift Grøn skov- og prydplanteproduktion I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Økologisk Landsforening i alt Medfinansiering af initiativer under EU programmer 17.Organisk stof i økologisk gartneri og frugtavl Udvikling af fundament for økologisk prod. F/G I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Afsætningsfremme 18.Økologisk frugt og grønt - slip det fri stk.1 nr. 4 I alt Afsætningsfremme Økologisk produktion af frugt og grønt I alt
5 Grøn Plantebeskyttelse ApS i alt Medfinansiering af initiativer under EU programmer Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget I alt medfinansiering af initiativer under EU programmer Institue of Global Food and Farming i alt Aguaponic og væksthusproduktion I alt Århus universitet Nye sorter til surkirsebæravl Dyrkningsstrategier halvfabrikata til lager I alt Forskningsforeningen Frugt, Grønt og Kartofler i alt Afsætningsfremme 6 om dagen mere frugt og grønt til forbrugerne I alt Afsætningsfremme
6 Nr. 1 Varslingsværktøjer indenfor produktion af frugt og grønt. Projektets formål er, at udvikle varslingsværktøjer indenfor produktion af frugt og grønt til gavn for producenterne. Effektive varslingsværktøjer vil begrænse anvendelsen af pesticider og medvirke til færre pesticidrester, mindre miljøbelastning og bedre økonomi i produktionen. Projektet består af flg. delprojekter: 1. Optimeret varsling af gulerodsfluer. Undersøgelse af varslingsværktøjer i andre europæiske lande, afprøvning af engelsk system hos 2 avlere, varsling om agerugle med baggrund i jordtemperatur. 2. Varsling af skadedyr i jordbær. Afprøvning af graddagsmodel direkte i marken. 3. Forekomst af pletvingefrugtfluen i Danmark. Opsætning af fælder hos og ved avlere, indsamling af litteratur om varsling og bekæmpelse fra udlandet. 4. Varsling af sygdomme og skadedyr i solbær. Forsøg med effekt af behandling mod skivebladplet, afprøvning af engelsk model for bekæmpelse af solbærknopgalmide, udvikling af bekæmpelsesstrategi af solbærbarkgalmyg, fældeopsætning m.v. mod stikkelbærbladhveps. 5. Varsling af sygdomme i surkirsebær. Forsøg med effekt af behandling mod kirsebærbladplet og grå monilia hos udvalgte avlere. 6. Varsling af sygdomme i æbler og pærer. Sammenligning af udslyngningsmønster af pære- og æbleskurv, undersøgelse af Rimpro-varslingen mod ildsot. Nr. 2 I dybden med rødderne. Projektet gennemføres af Gartnerirådgivningen med henblik på, at øge avlernes udbytte. Projektet indeholder 4 delaktiviteter indenfor gulerodsavl. 1. Evaluering af tidligere gennemført sortscreening. 2. Brug af fiberdug (afdækning, høsttidspunkt og økonomi). 3. Optimeret gødskning via KNS system. 4. Ukrudtsmiddels påvirkning på høst af efterafgrøder efter nedmuldning af halmdække af korn. Det forventes at: 1. En sortsmanual baseret på 3 års screening, vil for producenterne være et vigtigt værktøj til beslutningen om hvilke sorter der skal vælges på netop deres jordtype og dyrkningsforhold. 2. kunne give anbefalinger af afdækningstidspunkt for fiberdug, for at producenterne kan afpasse produktionen til afsætningsmulighederne, og undgå overproduktion af tidlige gulerødder i de første vigtige uger. 3. Kunne give producenterne et styringsværktøj til optimal kvælstoftildeling, samt oparbejde viden om ph/rt indflydelse på kvalitet og sygdomme. 4. Man med ny viden om Mustang Forte kan får afdækket risikoen for skader efter Mustang Forte i grønsagsproduktionen 6
7 Nr. 3 Verdens bedste industribær. Projektets formål er gennem forsøg med 3 delaktiviteter at forbedre avlernes indtjening og optimere gødningsanvendelsen. 1. Intensiv dyrkning af surkirsebær. 2. Optimering og bedre udnyttelse af nyttefaunaen og planters eget immunforsvar. 3. Øget bærkvalitet og fasthed i solbær. I projektet arbejdes med følgende resultatmål: Intensiv dyrkning af surkirsebær: 1. At kunne reducere perioden fra plantning til høst. 2. At finde alternative, skånsomme høstmetoder. 3. At forbedre råvarekvaliteten af høstede surkirsebær. 4. Reducere surkirsebærs revnetilbøjelighed under regn. 5. At kunne beskrive et dyrkningssystem til bedre ressourceudnyttelse og højere kvalitet. 6. At finde egnede sorter/grundstammer til tætplantning. Optimering og bedre udnyttelse af nyttefaunaen og planters eget immunforsvar: 1. At finde sikre og miljørigtige metoder til at kontrollere angreb af bladhvepselarver i solbær og stikkelsbær. Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær: 1. At undersøge sammenhænge mellem gødningsstrategi og bærkvalitet, fasthed og revnetilbøjelighed. 2. At implementere en ny metode til beregning af optimal gødningstildeling. 3. At få udviklet et prognoseværktøj for bærkvalitet, revneindeks og udbytte. Nr. 4 Økologi i sporet. Formålet med projektet er at udvikle nye digitale dyrkningssystemer til økologisk grønsags- og planteproduktion, med henblik på forbedring af økonomi og bæredygtighed. Projektet skal bl.a. udvikle GPS-løsninger og nye redskaber, som gør det muligt at have grøngødning eller andre hjælpeplanter og hovedafgrøde i samme mark, samtidig med, at man behandler dem forskelligt. De nye teknologiske løsninger vil også give mulighed for større fleksibilitet i forhold til såtidspunkt og valg af efterafgrøder. Projektet sigter efter at afgrødehåndteringen bliver automatiseret, ikke bare på markniveau, men helt ned på enkeltplanteniveau. På den måde kan man udnytte de biologiske processer optimalt, og eksempelvis deponere og mobilisere næringsstoffer og kulstof i og fra jorden, ved hjælp af hjælpeplanter og præcisionsteknikker. Projektets markforsøg vil foregå på og være tilpasset de specifikke og konkrete behov hos to økologiske grønsagsproducenter, et økologisk kvægbrug og et økologisk plantebrug. Desuden bliver der også et forsøgsareal på Foulum. Nr. 5 Fremtidens økologiske sorter af løg og gulerødder. Projektets formål er at udvikle og afprøve en model for økologisk sortsafprøvning af grønsager med udgangspunkt i gulerod og løg, hvor der bl.a. ses på parametre som ukrudtskonkurrence, skadevoldere og rodvækst, samt om der er forskel på sorternes evne til at optage næringsstoffer, og sikre kvalitetskrav. Derudover er det formålet at sikre primærproducenterne adgang til frø af gamle bevaringsværdige sorter, som egner sig til økologisk produktion. Gulerod og løg er valgt som modelafgrøder, fordi de har stor betydning i den økologiske grønsagsproduktion, og der er et relativt stort udbud af sorter. Inden for gulerod og løg afprøves forskellige sorter, som er udbudt på den økologiske frødatabase, men som ikke kan vurderes for deres egnethed til økologisk dyrkning, fordi der ikke er opbygget et system for økologisk sortsafprøvning inden for grønsager. 7
8 Det er nødvendigt, at producenterne kan vælge de bedste sorter. Der er en ressource gemt i de gamle danske sorter, men det er ikke muligt at købe frø af dem, og hvis de skal have en værdi, er det vigtigt at demonstrere, hvordan der kan selekteres og opformeres frø af de bedste danske sorter, så de bliver tilgængelige i fremtiden. Projektet gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem frøleverandører, grønsagsproducenter, GartneriRådgivningen A/S, Økologisk Landsforening, NordGen, Aarhus Universitet og AgroTech. Nr. 6 Reduktion af ergonomiske belastninger ved manuel høst af frilandsgrønsager. Arbejdstilsynet har ved høst af kål konstateret, at der er en række arbejdsmiljømæssige udfordringer i forbindelse med det ergonomiske arbejdsmiljø for de ansatte. De har bl.a. konstateret problemer omkring EGA, kraftig og langvarig foroverbøjning af overkroppen, belastninger af hånd og håndled, fastlåste og asymmetriske arbejdsstillinger, arbejde med løftede arme samt lange rækkeafstande. Projektet har kørt over flere år med målene: at udvikle og afprøve lavteknologiske tiltag, som er arbejdsbesparende, og samtidig helt fjerner eller forbedrer de mest krævende arbejdsbelastninger ved høst af frilandsgrønsager som kål, broccoli, salater og bladselleri. at initiere udvikling i mere højteknologiske løsninger, som ændrer arbejdsprocesserne, og på sigt helt eller delvist vil kunne fjerne det manuelle arbejde ved indhøstning af diverse frilandsgrønsager. at afprøve organisatoriske og arbejdsmæssige ændringer, som afhjælper generne ved at udføre et ensidigt gentaget arbejde over et længere tidsrum. Der er arbejdet med Fokus på ergonomi og pauser i arbejdet, Udvikling af tekniske hjælpemidler, Udvikling af skæreredskab, Udvikling af bånd- og pakkevogne, Udvikling af arbejdskraftbesparende robotanlæg. Midlerne er bevilget til at afslutte og afrapportere det gennemførte arbejde. Nr. 7 Bæredygtig økologisk produktion. Formålet med projektet er at skabe grundlag for en øget og mere konkurrencedygtig produktion af økologiske vegetabilske fødevarer og energi. Dette opnås ved i højere grad at frigøre produktionen fra tilførsel af animalsk gødning ved hjælp af bæredygtig økologisk intensivering og optimeret biogasproduktion. Målene er at øge udbyttet af sikre højværdiprodukter som grønsager fra friland og plantebaseret biogasproduktion ved at: 1) udvikle intensive recirkulerende dyrkningssystemer med høst af flere afgrøder pr. sæson, 2) fremme jordens frugtbarhed, 3) udvikle nye plantebaserede gødningsmidler og øge udnyttelsen af næringsstoffer, 4) optimere processer i plantebaseret biogasproduktion, 5) forbedre kontrollen af humanpatogene mikroorganismer på spiselige produkter, 6) implementere økologisk intensivering vha. af markeds- og reguleringsmæssige metoder. Nr. 8 Udvikling af en langsigtet strategi for reduktion af pesticidbelastningen og indholdet af pesticidrester. Gennem en langsigtet (flerårig) strategi er det formålet at reducere såvel pesticidbelastningen af miljøet som indholdet af pesticidrester i frugt og grønt samt forbedre arbejdsmiljøet. Projektet har flg. indhold: 8
9 Forbedring af arbejdsmiljøet i væksthusproduktionen: Arbejdet med at finde og få godkendt plantebeskyttelsesmidler, der kan supplere eller erstatte midler, der er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter, fortsætter. Det drejer sig om en række vækstregulerings- og svampemidler, der anvendes i potteplanteproduktionen, samt om midler til meldugbekæmpelse i agurkeproduktionen. Forsøg: Der er planen at udføre strategi- og selektivitetsafprøvninger, der har til formål at finde nye midler/strategier, der kan erstatte eller supplere eksisterende midler/strategier. Der kan være tale om at finde erstatninger for midler, der pga. miljø- og sundhedsmæssige problemer er blevet forbudt eller forventes forbudt/trukket tilbage i nær fremtid. Der kan være tale om midler, der skal være med til at forebygge resistensdannelse eller midler med bedre miljøprofiler end dem, der er på markedet. Der kan også være tale om skadedyrsmidler, der har en mere specifik virkning, og dermed skåner flere af nyttedyrene. Plantebeskyttelsesmidler til økologisk produktion: Der arbejdes på at give de økologiske producenter adgang til nødvendige plantebeskyttelsesmidler. Specielt i de flerårige kulturer som f.eks. æbler er der problemer med en række skadevoldere. Ansøgninger til godkendelse af mindre anvendelser: På baggrund af ønsker/behov fra erhvervets sektorer og fagkonsulenterne indsamles og bearbejdes data til brug ved indsendelse af ansøgninger til mindre anvendelser med henblik på at få godkendt nye midler. Det drejer sig om nye midler og/eller nye anvendelsesområder, der skal erstatte og/eller supplere midler, der er godkendt. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 9 Affugteres effekt på klima og plantesygdomme i væksthus. Projektets formål er at udvikle beslutningsstøtteværktøj til gartnerier, der overvejer at lukke/isolere væksthuse yderligere for at nedsætte energiforbruget, samt investere i affugtere for at undgå svampeproblemer pga. svampeangreb i planterne. Væksthusgartnerierne er i dag så effektivt isoleret, at fugtproblematikken fylder meget i den daglige klimastyring. Svampesygdomme (gråskimmel) bliver derfor et stadigt større problem, især hvis man ikke styrer klimaet meget nøjagtigt. Energibesparelser baseret på isolering giver således hyppigt et dårligere planteklima. Dette er yderst interessant, da en af barriererne for, at gartnerier isolerer væksthusene yderligere, er frygten for høj luftfugtighed med de dertil hørende angreb af svampe. Og her er det specielt gråskimmel og meldug, der kan forårsage store skader i kulturerne. Herudover undersøges i projektet effekten af pollenfiltrene i forbindelse med affugtningen. Pollenfiltrenes effekt bliver undersøgt på flere årstider med forskelligt smittetryk og klima (ude og i væksthusene). Projektet søges støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 10 Ny jordtest for skadegørere. Projektets formål er at øge produktiviteten og kvaliteten af primærproduktionen af udvalgte frilandsgrønsager og jordbær gennem reduktion af tab og nedsat kvalitet pga. angreb af jordbårne skadegørere. Det opnås ved at udvikle, validere og udbyde en jordtest for tabsgivende skadegørere i gulerødder, løg og jordbær. Testen baseres på Pyrosekventering af DNA fra jordprøver og kvantificering af forekomsten af udvalgte skadegørere. Det erstatter mange individuelle tests for hver skadegører med én samlet test. Pyrosekventering er en ny metode, som kræver inkludering af forskning i projektet. Målet er, at danske grønsagsavlere vil anvende den udbudte test som et beslutningsstøtteværktøj til at planlægge sædskifter. Der stiles mod afprøvning i ca. 50 marker pr. år og med deltagelse af 9 avlere. Projektet vurderes at henhøre under 11 9
10 Nr. 11 Gødevanding en udfordring i produktionen af økologiske fødevarer. Formålet med projektet er at identificere og udvikle flydende organiske gødninger til brug i økologisk produktion af økologiske væksthusgrønsager. I projektet arbejdes med: At identificere flydende organiske gødninger af forskellig oprindelse, som egner sig til gødevanding af frugtog grønsagskulturer dyrket i afgrænsede volumener (potter, trug, bede). At identificere faste organiske gødninger og biomasse, som egner sig til forbehandling, og som resulterer i øget tilgængelighed af næringsstoffer i flydende form. At forbehandle udvalgte organiske gødninger, bl.a. ved samtidig fremstilling af bioethanol og biogas, med henblik på øget tilgængelighed af næringsstoffer. At undersøge virkningen af organiske gødninger med og uden forbehandling, på tilgængeligheden af næringsstoffer, ph og ledetal i returvand og rodzone. At undersøge virkningen af organiske gødninger med og uden forbehandling på vækst, udbytte og kvalitet, kulturerne persille, jordbær og tomat. At demonstrere virkningen af udvalgte gødningsstrategier i kommercielle produktioner af persille, jordbær og tomat, og sammenligne med eksisterende praksis. Anvendelse af flydende organiske gødninger forventes at øge udbyttet og dermed gøre økologisk produktion mere rentabel. Andelen af økologisk produktion vil derfor øges, og dermed medvirke til et forbedret miljø. Ved mere præcist at tilføre de næringsstoffer afgrøderne har behov for, øges ikke alene udbyttet, men også udnyttelsen af de tilførte gødninger. Der er et potentiale for at øge udbyttet med % ved at anvende flydende økologiske gødninger, hvorved næringsstofforsyningen i højere grad matcher planternes behov. Projektet vurderes at henhøre under 11 Nr. 12 Markedsføringskampagne/projektkoordinator. Formålet med projektet er at sikre koordinering og optimering af alle markedsføringsaktiviteter indenfor frugt og grønterhvervet i forbindelse med gennemførelsen af projektet Sæson - hverdagsmad med frugt, grønt og glæde, herunder samtlige opgaver som gennemføres i samarbejde med et reklamebureau. Med baggrund i den tidligere og nuværende succes samt uændret potentiale er der udarbejdet et treårigt projekt på 17,2 mio. kr., hvortil der er søgt medfinansiering af fællesskabsmidler på 50 %. Projektet tager udgangspunkt i den foreløbige evaluering af det igangværende medfinansierede treårige projekt, som slutter ultimo september Evalueringen viser at der på baggrund af den økonomisk krise er behov for revideret strategi med fokus på discounthandlen og skoler, som noget nyt. Der er tale om generisk markedsføring rettet mod folkesundhed. En øgning vil medføre et større markedspotentiale for alle producenter globalt set, herunder også økologi. Koordinatorens rolle bliver foruden at styre samarbejdet med et bureau, at sørge for en overordnet koordinering i erhvervet og med erhvervets samarbejdspartnere og ikke mindst koordineringen med den nationale myndighed for at efterleve kommissionens projektkrav. Vedkommende skal således koordinere og implementere aktiviteter og fungere som bindeled mellem interne som eksterne interessenter. Interne interessenter er alle i frugt og grønterhvervet såsom producenter, salgsselskaber, samarbejdspartnere, erfagrupper, klubber og foreninger, og de eksterne interessenter er defineret som 6 om dagen og andre sundhedsorganisationer, Dansk Gartneri, Landbrug og Fødevarer, detailhandlen mfl.. Det vurderes, at projektet ikke er omfattet af statsstøttereglerne, da det ikke har markedsmæssige konsekvenser og derfor ikke påvirker konkurrenceforholdene. 10
11 Nr. 13 Promovering af specialkulturer, udstillingsaktivitet for potteplanter. Projektet har til formål gennem profilering af de mange special- eller nichekulturer, der produceres sideløbende med de populære bulkkulturer, at fastholde eller øge potteplantegartnernes afsætning. Specialkulturerne er vigtige for at kunne bevare alsidigheden i såvel produktionen som efterspørgslen, og i sidst ende bevare den fortsatte interesse hos forbrugerne. Profilering i.f.m. messer, hvor den professionelle indkøber samler inspiration, vil være afgørende for at kunne bevare interessen og overlevelsen for specialkulturer. For at kunne skabe øget synlighed omkring specialkulturerne er det nødvendigt at lave særudstillinger på de største plantemesser rundt om i Europa. Særudstillingerne omfatter et særligt udstillingsareal hvor der præsenteres en række aktuelle specialkulturer. Særudstillingerne skal suppleres med trykte materialer og pressemeddelelser. Projektet gennemføres sammen med Floradania Marketing A/S. Floradania Marketing A/S er et marketingfirma, som har stor erfaring med markedsføring på netop dette område. Messerne, hvor der vil skulle præsenteres særudstillinger omkring specialkulturer: IPM Essen 2014 (Tyskland), Elmia Garden 2014 (Sverige), Handelspladserne 2014 (Danmark) og IPM Moskva 2014 (Rusland) Projektet vurderes at henhøre under 2 stk. 1 nr. 3 og 4b. Nr. 14 Mangantest og nye sorter af spiseløg. Formålet med projektet er at afklare, om måling med mangan-tester påvirkes af forudgående herbicidbehandlinger i løg og gulerødder, samt at vurdere dyrkningsværdien af helt nye sorter af spiseløg under forskellige dyrkningsbetingelser. Mangan-tester. Projektet søger at afklare om anvendelse af herbicider påvirker planterne således at analyser med Mangan-tester fejlagtigt viser Mangan-mangel, selv om planternes ikke er i mangel. Nye sorter og nytænkning af sortsafprøvningen. Projektet søger at afklare, hvilke nye sorter af løg, der er bedst dyrkningsegnede og lagerfaste, således at frasorteringsandelen kan reduceres. En reduceret frasorteringsandel er ensbetydende med bedre økonomi for løgavlere, ved bedre udnyttelse af de ressourcer (gødning, vand, pesticider og energiforbrug ved både dyrkning og lagring), som er brugt ved produktion. Derudover forventes projektet at give en afklaring på, om måden sorterne afprøves på, skal ændres til at være endnu mere praksisnær. Planlægning af aktiviteterne udføres i tæt samarbejde mellem GartneriRådgivningen, AgroTech og AU-Årslev. Aktiviteterne gennemføres dels hos producenter af spiseløg og gulerødder, og dels ved AU-Årslev. Producenter af løg og gulerødder stiller arealer til rådighed, samt forestår pasning af planterne. Frøfirmaer leverer frø til sortsforsøgene. AU- Årslev og AgroTech er ansvarlig for etablering af behandlinger, registreringer under væksten, høst og opgørelser af udbytte, holdbarhed og kvalitet. Nr. 15 Bæredygtig væksthusproduktion. Projektets overordnede formål er at bidrage til at væksthusgartnerier får mulighed for at styrke udviklingen af en økonomisk og miljømæssig bæredygtig produktion. Ideen er at udvikle en systemløsning, der integrerer viden om energibesparende teknologier, energiforbrug, produktionsforhold med økonomi og rentabilitet ved forskellige investeringer. Intentionen er at ændre fokus fra energibesparelser til fokus på de samlede økonomiske forhold ved energieffektiviseringer (energibesparelse, investering og finansiering), således at væksthusproduktionen gøres mere rentabel. Sideløbende med udvikling af systemet undersøges muligheder for at udnytte nye og kendte teknologier i væksthusproduktionen. 11
12 1. Bæredygtig væksthusproduktion: Projektet er opdelt i 5 arbejdspakker: 1. Bæredygtighedsanalyse og -strategier 2. Viden om bæredygtig væksthusproduktion 3. Tilpasning og udvikling af teknologier 4. Forrentnings- og finansieringsmodeller 5. Projektledelse, konsortiedannelse og systemeksport 2. Nye energiteknologier og testcenter til væksthuserhvervet I denne del er fokus på udvikling af nye energiteknologier og et testcenter til væksthuserhvervet. De nye energiteknologier skal dels findes med udgangspunkt i bestående gartnerier, hvor der vil være fokus på nye og bedre isolerende dækkematerialer og på ventilation med henblik på mere energivenlig fugtstyring og energiopsamling i gartnerierne. Nr. 16 Bæredygtig planteskoledrift. Projektets formål er at kortlægge, formidle viden om anvendelsen i planteskolekulturer af tilgængelige organiske gødninger og kompost. Endvidere at konvertere og implementere anvendelsen af det hollandske moniterings og varslingssystem QMS Boomteelt i Danmark med henblik på at tilbyde et værktøj som beslutningsgrundlag for en mere miljøvenlig bekæmpelse af en række skadegørere i planteskolekulturer. Der er tre aktiviteter i projektet. I en aktivitet vil der være fokus på undersøgelserne af organiske gødningsstoffer. Gødningerne vil blive analyseret for indholdsstoffer i væksthus og i udvalgte kulturer af planteskoleplanter vil der blive anlagt små parceller til demonstration og undersøgelse på værtsplanteskolerne. I en anden aktivitet skal der gennemføres en række forsøg med brug af kompost til produktion af containerplanter. Forsøgene vil finde sted i containerplanteskoler og blive udført i et samarbejde med GartneriRådgivningen. I en tredje aktivitet vil 3 forsøgsværter med enten markkultur og containerkultur afprøve det hollandske QMS Boomteelt Der vil blive gennemført bekæmpelser simultant på forsøgsled med traditionel bekæmpelse og forsøgsled der baseres på systemets anbefalinger om bekæmpelse. Projektet søges støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 17 Organisk stof i økologisk gartneri- og frugtavl. Formålet med projektet er at samle og demonstrere den store, men fragmenterede viden om N og C i de økologiske frugt- og grøntkredsløb. Målet er at medvirke til udvikling af en produktionsform, hvor de økologiske principper i højere grad end hidtil foldes ud. Projektet skal ved formidling af igangværende, så vel som konsolideret forskning og metodeudvikling, medvirke til at der bliver større opmærksomhed på organisk stofbalancer i produktionen af økologisk frugt og grønt. Værdien af et øget fokus på organisk stof i jorden, skal indgå som en del af den aktiverende formidlingsindsats. Projektet har 4 arbejdspakker. 1. Workshop. Indsamling af facts og forventninger i nogle formuleringer der sætter retning for det efterfølgende konkrete arbejde. 2. Modellering af organisk stof i jorden. Beskrivelse af en enkel og entydig metode til måling og modellering af jordens frugtbarhed, samt metoder/procedurer til at måle og kvantificere organisk stof i jorden. 3. Metoder til anvendelse i praksis. Udarbejdelse af et katalog over metoder og teknikker, der kan forbedre eller vedligeholde jordens frugtbarhed under hensyntagen til en intensiv produktion af frugt og grønt. 4. Formidling. Udarbejdelse et hæfte/en bog, der samler diskussion, definition og løsninger til forbedring af jordens frugtbarhed Projektet søges støttet af midler under landdistriktsprogrammet. 12
13 Nr. 18 Økologisk frugt og grønt slip det fri. Projektets formål er at dokumentere, at afsætningen af økologisk frugt og grønt kan øges, når økologiske varer gives samme konkurrencevilkår som konventionelt frugt og grønt i form af emballering, eksponering og placering i butikken. Økologisk frugt og grønt lever ofte en tilbagetrukket tilværelse i discountbutikker og supermarkeder, som sælger 90 % af alle økologiske varer i Danmark. Varerne fastholdes i en negativ spiral med lavere omsætningshastighed end konventionelle varer som følger af dårligere placering, manglende friskhedsoplevelse som konsekvens af plastemballering og identitetsløse ensartede produkter uden sporbarhed og lokalt islæt. Projektet indeholder følgende aktiviteter: 1. Koncept for løssalg af økologisk frugt og grønt 2. Displaymateriale til butikseksponering 3. Afprøvning af koncept i samarbejde med detailkæde 4. Måling af omsætningsændringer efter konceptimplementering 5. Dokumentation for butikseksponeringens betydning for økologiske varer Projektet forventes at fordoble omsætningen af udvalgte varer inden for økologisk frugt og grønt i pilotbutikkerne. Omsætningen af de pågældende varer måles under og efter projektet og sammenlignes med omsætningstal for samme periode året før. Projektet vurderes at henhøre under 2 stk. 1 nr
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C- B)/B Note A B C D
Læs merePromilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Budget 2014 (senest indsendte budget) Budget 2015 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C- B)/B Note A B C D
Læs merePromilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2011 Budget 2012 (senest indsendte budget) Budget 2013 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs merePromilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2010 Budget 2011 (senest indsendte budget) Budget 2012 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereStrategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.
Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes
Læs mereREGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER
REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2014 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2014 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs mereProduktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget
Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2011 Budget 2012 (senest indsendte budget) Budget 2013 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereREGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN
REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2011 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2011 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs mereProduktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget
Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Budget 2014 (senest indsendte budget) Budget 2015 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note B C D
Læs mereSlutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget
Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget 1. Baggrunden Der er i erhvervet et ønske om at optimere og reducere anvendelsen af gødning,
Læs mereREGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013
REGNSKAB PRMILLEAFGIFTSFNDEN FR FRUGTAVLEN G GARTNERIBRUGET FR PERIDEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013 LEDELSESpATEGNTN G Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2013 for Promilleafgiftsfonden for fnjgtavlen
Læs mereProduktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget
Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2010 Budget 2011 (senest indsendte budget) Budget 2012 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs merePromilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2009 Budget 2010 (senest indsendte budget) Budget 2011 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereProduktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget
Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 (senest indsendte budget) Budget 2014 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - budget Budget 2013 Beløb i 1000 kr. (senest Budget Regnskab
Kartoffelafgiftsfonden - budget Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 1367 1.366 891-34,8 2 Produktionsafgifter 4989 525 550 4,8 3 Promillemidler
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereVed Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.
Projektopdatering, kommer erhvervets midler avleren til gavn? Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs mereTal om gartneriet 2013
Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs merePromilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2008 Budget 2009 (senest indsendte budget) Budget 2010 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereProduktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget
Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note B C D
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte)
Kartoffelafgiftsfonden - ændrings Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 571 2.189 283,4 2 Produktionsafgifter 620 620
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget
Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget Juni 2005 Indtægter: Overført fra forrige år 1.740 1.740 0,0 Produktionsafgift på kartofler 4.194 4.194 0,0 Renter 60 60 0,0 Andre indtægter Tilskud fra Promilleafgiftsfonden
Læs mereGennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.
ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor
Læs merePå kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.
Få succes i haven eller på altanen På kurser med hortonom, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Foredrag eksempler på temaer - 2018-2019 1. Den spiselige altan 2. Små
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 32101-D-13-00579 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereFrøafgiftsfonden - Basisbudget 2016
Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige
Læs mereFornuftig økonomi i markiser over øko-æbler
Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereBerryMeat. Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II. Rie Sørensen Centerchef. Onsdag den 16. november
BerryMeat Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II Onsdag den 16. november 2011 Rie Sørensen Centerchef DMRI - Danish Meat Research Institute rs@teknologisk.dk BerryMeat baggrund Baggrund: Meget få
Læs mereKonklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer
Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen Udarbejdet
Læs mereKan vi helt undvære pesticider?
Kan vi helt undvære pesticider? Med fokus på forebyggelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU L. Sigsgaard koppert 26/05/2018 2 EU -Integrated Pest Management, IPM Fokus på forebyggelse
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereMinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger
Institut for Fødevarer Faculty of Science and Technology MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger De overordnede formål 1. Begrænse det nuværende spild i prydplanters værdikæde
Læs mereProduktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget
Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2009 Budget 2010 (senest indsendte budget) Budget 2011 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mereVil du være et hak bedre?
Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereSvineafgiftsfonden - Forslag til ændringsbudget
Svineafgiftsfonden - Budget budget) Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 35.705 37.800 18,7 5,9 1 Produktionsafgifter 90.203 92.042 45,4
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereREGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN
REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2010 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2010 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereAfrapportering Promilleafgiftsfonden December Flere lokalt producerede bær.
Afrapportering Promilleafgiftsfonden December 2015.12.11 Flere lokalt producerede bær. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse. Der er mangeårig tradition for, og god erfaring med, produktion af bær
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs merePromilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Regnskab
- Regnskab Beløb i 1.000 kr. Senest godkendte budget 2008 Regnskab 2008 Relativ fordeling af B i % Afvigelse (B-A/A) *100% Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 1.083 1.923 77,6 Promillemidler
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereOrientering og opdatering på økologiområdet
Orientering og opdatering på økologiområdet LMO Horsens. 8 april 2019 Peder Wood-Pedersen Økologiens Historie Fra private standarder til europæisk og dansk lov Startede med en ide om at bruge naturens
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION
Læs mereX 1. Projektets titel Kort men samtidig dækkende titel for projektet. Plantebeskyttelse i gartnerierhvervet
Ansøgning om tilskud i 2016 Der må ikke skrives eller raderes i de grå tonede felter. Den kursiverede vejledning bedes slettet ved udfyldelsen. Angiv ved afkrydsning hvilken fond der søges Produktionsafgiftsfonden
Læs mereTal om gartneriet 2011
Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion
Læs mereAxel Månsson A/S Højværdiafgrøder i praksis Plantekongressen d. 15. januar 2019
Agenda Hvordan kom jeg i gang Hvordan afsætter jeg mine produkter Væsentligste udfordringer i virksomheden Økonomi Mit bud på hvilke personlige egenskaber man skal besidde, hvis man kaster sig over grønsagsproduktion
Læs mereInviter klimaet med på middag
Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for
Læs mereForskningsplan for økologiske bær
Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen
Læs mereAGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015
AGROTECH * Afsætning af lokale fødevarer v/dorthe Lynnerup UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH /I projekter hvad & hvilke /I kurser /På kommerciel timebasis /Inspiration til
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereProjektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.
Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp
Læs mereTal om gartneriet 2015
Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107
Læs mereTal om gartneriet 2011
Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 EKSPORT... 6 HOLLAND... 7 TABELLER... 8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion... 8 Tabel 2 - Areal med
Læs mereProduktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget
Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløn i 1000 kr. Regnskab 2008 Budget 2009 (senest indsendte budget) Budget 2010 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereKlaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereHjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)
Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereSatellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?
Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft? Lars Byrdal Kjær, Sektionsleder, Teknologisk Institut Vækst i rumerhvervet afslutningskonference 13. december 2018 Markforsøg, teknologi
Læs mereOrganisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne. Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23.
Organisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23. januar 2018 Vi arbejder for at få flere nye næringsstoffer på markedet Kildesorteret
Læs mereTal om gartneriet 2016
Tal om gartneriet 2016 0 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion Antal bedrifter 2002 2005 2008 2011 2014 Væksthusproduktion i alt* 633 503 403 395 367 Grøntsager 182 142 107 93 79 Snitblomster
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereAfsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?
Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? v/ Jens Nannerup, Gasa Odense Frugt Grønt Kort introduktion Direktør i GASA Odense siden foråret 2013 Hvad er GASA Odense i dag? En af landets 6 salgsforeninger
Læs mereSlutrapport for projektet Optimal og miljøvenlig gødskning af økologiske grønsager
Slutrapport for projektet Optimal og miljøvenlig gødskning af økologiske grønsager 1. Baggrund Økologiske gartneriafgrøder er højværdi afgrøder, hvor dyrkningssikkerheden og produktets kvalitet i høj grad
Læs mereKvægafgiftsfondens strategi
Kvægafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget 2004
Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget 2004 Oktober 2004 Budget Ændrings- Relativ Ændring Indtægter: Overført fra forrige år 99 99 0,0 1 Produktionsafgift på kartofler 4.125 4.20 3,5 Renter 60 60 0,0
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 2101-D-1-00581 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Læs mereUkrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden
Ukrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden Aarhus Universitet Denmark Ukrudtsbekæmpelsens historie Forebyggelse og manuel bekæmpelse Kemiske æra fra lige før 2. verdenskrig og indtil nu (med et klimaks
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - basisbudget Budget 2014 Beløb i 1000 kr. (senest Budget 2015 indsendte)
Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 2.195 571-74,0 2 Produktionsafgifter 550 620
Læs mereIPM og økonomi. Hvordan kan en IPM strategi beregnes?
IPM og økonomi Hvordan kan en IPM strategi beregnes? Et overblik med udgangspunkt i Jordbær Jordbær på friland og i tunneller (Administrer IPM i forskellige produktionssystemer) Friland Ekstensiv dyrkning
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse (IPM) havebrug IPM-midtvejs-workshop Videncentret for Landbrug den 1. maj 2013 Ved konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Rådgivningsprojektet: Besøgsaftaler med
Læs mereREGNSKAB PRODUKTIONSAFGIFTSFONDEN FOR FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER FOR PERIODEN
REGNSKAB PRODUKTIONSAFGIFTSFONDEN FOR FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2011 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2011 for Produktionsafgiftsfonden for frugt
Læs mereHvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse
Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September
Læs mereFonden for økologisk landbrugs strategi
Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret
Læs mereMælkeafgiftsfondens strategi
Mælkeafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Mælkeafgiftsfondens formål er at styrke mejeribrugets og kvægbrugets udviklingsmuligheder samt mejeriindustriens konkurrenceevne.
Læs mereEr der en mellemvej mellem økologi og konventionel dyrkning? Faglige argumenter.
Er der en mellemvej mellem økologi og konventionel dyrkning? Faglige argumenter. Plantekongres i Herning 15.-16. januar, 2019. Margrethe Askegaard E-mail: ma@ecoviden.dk www.ecoviden.dk Ja, det er der,
Læs mereTal om gartneriet 2010
Tal om gartneriet 2010 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION...8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION
Læs merePesticidrester i fødevarer
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 140 Offentligt Pesticidrester i fødevarer Mette Holm Fødevarestyrelsen Import og kemiske forureninger Stor bevågenhed på pesticidrester
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereStyregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark
Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark Indhold Stor respekt for en bred, men også koncentreret
Læs mereMiljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl
Miljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl April 2018 Velkommen Du kan med denne tilskudsordning søge om tilskud til teknologier til sektorerne Æg & Fjerkræ, Gartneri og Planteavl.
Læs mereHamp til dyrkningsmedie og isolering
bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling
Læs mereFormål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.
Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ
Læs mereSukkerroeafgiftsfonden - Basisbudget
Sukkerroeafgiftsfonden - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Budget 2016 (senest indsendte budget) Budget 2017 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige
Læs mereFradrag for Grøn energi fortsætter i 2010.
Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2009, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2010.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mere