Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23

24 Side 24

25 Side 25

26

27 Side 27

28

29 H??! " # $ % & ' ( ) * ( * + (, ( -. / ( 2 ) 4. / 5 3 ) - ( 6 7. ' * ( 5 9. ' (. : * ( ; 7 / ) < = >! " A B C D E D? F A? G F $ H I D > = D! # B E? J F? G K L H I M N N O, / 5 2 * + ( * P 7, ( ) * (, : 4, ) / - 2 < B F J E B E =! # > L J Q F A L J R Q F F M # B # # E > S (, /. ' 2 T - 2 (, : 4, ) / - 2 < Q B K E U # V A A # K D N N D N W X Y Y M N N U A C F N N Z 9, * [ ( ) \ V A V A Q J K # # ] C # ^ $ $ _ ` Y ^ X X Side 29

30

31 È D E F G H I J I H K L M N O P N P O L Q R F S T J I U I H K P V N O P N P O L Q! " # $ % & ' ( & ) * +, $ % - $ + &. /, 0 %, ( $ % * $ : ; ' % <, = 0 : : * - $ % < * % >? 0 : : *, ( ' < * - $ % < * % Kommunenummer Kommunenavn W X Y Z [ \ ] ^ _ ` [ \ ] a b ^ c d e \ Tilsynskommune (kun ved støtteart 91) Navn f g h i j k l g h i m n j o p q h Telefon y y z { { z } Landsbyggefonden (ved støtteart 91) / Byggeskadefonden (ved støtteart 92) Navn r g h h s t j j p i u u q v w u v x p h Telefon ~ ~ ƒ -adresse d [] ˆ e ^ ^ ^ -adresse Š Œ ˆ ` Š ^ Ž Ž Ž Ž š œ š Ž ž ž Ÿ Ž Ž œ Ÿ Ž Ž Ž Ž Ÿ Ž œ Ž Ž Ž Ÿ Ž œ Ž œ Ž Ž Ž Ÿ Ž Ž Ž Ž š Ž Ž Ž ž ž Ž ž Ž Ÿ Ž Ž œ Ž ž ž Ž Ž Ž Ž Ž Ÿ Ž Ž Ž Ž Ž Ÿ Ž Ž Ž Ž Ž Ž Ž Ž Ž Ž Ž Ž Ÿ Ž Ž Ž Ž Ÿ Ž Ž Ž Ž ª 91 Renoveringsordning 92 Driftsstøtte 1 & 3 90 Trækningsretten Øvrige (frivillige - $ + &, A & & * + ) B % A, & *,. < * C Bygherrekategori (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) Kommune (2) Region (3) Selvejende institution (4) Friplejeboligleverandør (10) Almen ungdomsboliginstitution (12) Bygherres boligorganisation og afdeling LBF s afdelingsnummer Afdelingsnavn Boligorganisationsnummer i LBF CVR-nummer Kontaktperson «Navn r p g h i f g w u v x p h «± ² ³ ³ µ Telefon ¹ ¹ º» º -adresse Â Ã Ä Â Å Æ «º» º Ç º Navn Â Ã Ä Â Adresse ÉÄ Ê Ë Ä µ Ì Í Î ` ^ Ï Ð Postnummer og -distrikt Telefonnummer Ñ Ç Ì Ò Ó Ô Õ Ö Õ Ö Ö É Æ Ä Â -adresse EAN-nummer Œ [ ˆ ` [ Î Ø d Î ^» Ñ º Ò Ò Ò «Ò Ù Ç Ñ Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I L Side 31

32 Ò 3 á á á 5 9 Administrationsorganisation Boligorganisationsnummer i LBF CVR-nummer â ã â Kontaktperson Navn «º» º Ç º Telefon ¹ ¹ ä å æ ç ç è é ê ë ì è í î ï ð æ é Boligorganisationsnavn i LBF Adresse È Â Ã Ä Â -adresse Â Ã Ä Â Å Æ ñ ò ó ô õ ö ò ô ö ø ù ú Ä Â Æ Ä Ù Postnummer og -distrikt W û ü Y ý ^ Œ Î Byggeforretningsførers navneoplysninger Forretningsførertype (kun ét kryds) Kontaktperson Navn ä å æ ç ç è é ê ë ì è í î ï ð æ é Almen boligorganisation (1) Telefon z þ ÿ ÿ Anden forretningsfører (2) -adresse Â Ã Ä Â Å Æ CVR-nummer Navn Adresse ä è é ð æ é ð æ Postnummer og -distrikt Telefonnummer Ñ Ç Ì Ò Ñ «Ù»» Ò Ò É Æ Ä Â -adresse! " # $ % & # ' " ( Kreditinstitutter Realkredit Danmark BRFkredit Nykredit LR Realkredit KommuneKredit DLR Kredit Nordea Kredit Andre kreditinstitutter (hvis navnet er angivet, er kreditinstituttet valgt) Etapeoplysninger Etapenummer 1. etapes ident Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I à P Side 32

33 Byggeperiode Påbegyndelsesdato Forventet * +, * -,. * + - Ny forventet Faktisk Afleveringsdato / 0 1 / / 0 4 Udbudsformer (maks. 3 krydser) Hovedentreprise Fagentreprise Totalentreprise Offentligt udbud (1) (4) (7) Begrænset udbud (2) (5) (8) Underhåndsudbud (3) (6) (9) Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I) V Side 33

34 Ò Ò Ò Ò Boligoplysninger før renovering Antal byggeafsnit i drift Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Enkeltværelser Tæt/lav Etage Blandet Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² Ò Ò «Ù Ò Ò Ò «Ù Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò I alt I alt Heraf fælles boligareal Familieboliger (m²) Ò Ò «Ù Ò Ò Ò «Ù Ò Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Ò Ò Ò Ò Areal til fælleslokaler Ò Ò Ò Boligoplysninger efter renovering Tæt/lav Etage Blandet Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² Familieboliger (lejl.) Ò Ò «º Ñ «Ò Ò «º Ñ «I alt Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Enkeltværelser Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò I alt Heraf fælles boligareal Familieboliger (m²) Ò Ò «º Ñ «Ò Ò «º Ñ «Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Areal til fælleslokaler Ò Ò Ò Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I 5 Ü Side 34

35 3 á Boligafsnitsidentifikation Byggeafsnitsnummer Byggeafsnitsnavn : ; < = Ž Ž >? Beliggenhed = Ž < B Postnummer og -distrikt Beliggenhedskommune Matrikelbetegnelse C D E F G g v p l H j I C F Ÿ J Ž š K Ÿ J Ž š Ejendomsnummer Overtagelsesdato L M F N L F N m F N m N D M O Boligoplysninger før renovering Familieboliger (lejl.) Tæt/lav Antal m² Etage Blandet Antal m² Antal m² Antal m² / / 0 3 P 0 / / / 0 3 P 0 / I alt Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Enkeltværelser / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / I alt Heraf fælles boligareal / / 0 3 P 0 / / / 0 3 P 0 / Familieboliger (m²) Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) / / / / Areal til fælleslokaler / / / Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I 6 Q Side 35

36 Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò 3 á á á 5 9 Boligoplysninger efter renovering Tæt/lav Etage Blandet Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² Familieboliger (lejl.) Ò Ò «º Ñ «Y Y I alt Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Boligstørrelser 1 rum pr. bolig / boenhed Antal boliger / boenheder Areal (m²) Etage Blandet 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Ç»» «Ungdomsboliger Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet * * * * / / Boligstørrelser 1-rumsboliger med bad/toilet og køkken 1-rumsboliger med bad/toilet, uden køkken 2-rumsboliger Antal boliger / boenheder Areal (m²) Ældreboliger * * * * / / Byggeri (kun ét kryds) Boligstørrelser Tæt/lavt 1 rum pr. bolig / boenhed Antal boliger / boenheder Areal (m²) * * Etage Blandet 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed * * * * * * Andet Ò Ò Ò Ò Y Y Byggeri (kun ét kryds) Boligstørrelser Tæt/lavt 1 rum pr. bolig / boenhed Antal boliger / boenheder Areal (m²) * * Etage Blandet 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed * * * * * * Enkeltværelser Ò Ò Ò Ò Ò Ò I alt Heraf fælles boligareal Familieboliger (m²) Ò Ò «º Ñ «Ò Ò «º Ñ «Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Ò Ò Ò Ò Areal til fælleslokaler Ò Ò Ò Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I R Q Side 36

37 3 á Grundudgifter Grundudgifter i alt Håndværkerudgifter fordelt på bygningsdele 1 Tag Skema A Skema A Skema B Skema B Skema C Ò Ò Ò Skema C Ò Ò Ò 2 Ydervægge 3 Døre og vinduer 4 Altaner og altangange 5 Etageadskillelser 6 Fundament og kælder 7 Vådrum 8 Afløb i jord og bygninger 9 Tekniske anlæg 10 Øvrige bygningsdele 11 Arealudvidelse Sum (a) Andre håndværkerudgifter (b) Udgifter til byggeplads Bygherreleverance Særlige vinterforanstaltninger Mindre reguleringer og uforudseelige udgifter Støtteart 91: Der kan ikke budgetteres med reguleringer og uforudseelige udgifter Håndværkerudgifter i alt (a + b)» «Ç «Ç Ì Ò Ç Ù Ì Ñ «Ò Ò «Ñ «Ò Ò Ù Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò «Ñ ««Ì Ç º Ì Ò Ç º Ì º Ç Ò º» Ò Ò Ò Ò Ñ Ì Ù Ù Ù º º Ç Ù Ù Ò Å Åº ÅÌ ÅÇ ÅÇ ÅÒ Åº Å» ÅÇ Å«Å ÅÑ ÅÇ Å Åº ÅÇ Å«Skema A Skema B Skema C «Ñ Å º» Ì Ñ º ÅÑ Ñ «Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ò Ñ Ò Å Ù Ì º Ñ Ç Ò Ò Åº ÅÙ ÅÒ Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I S Ú Side 37

38 3 á á á 5 T á Omkostninger Teknisk rådgivning Byggesagshonorar Bestyrelsesudgifter Genhusningsudgifter Byggeadministration Stiftelsesprovision Byggelånsrenter Øvrige finansielle udgifter Omkostninger i alt Gebyrer Bidrag til Byggeskadefonden Byggetilladelse og andre gebyrer Gebyrer i alt Driftsresultat i byggeperioden Driftsudgifter i byggeperioden Skema A Skema A Skema A Skema B Skema B Skema B Skema C Ç» Å «º Ò ÅÑ Ì «Ò «º º Ù º «º Ù Å» Ò Ò Ò Ò Ç «Ò Ò Ò Ç «Ò Ò Ò Ò» Ù» Ò Ò Ì» Ò Ò Ò Ò ««Ò Ñ Ù «Ì Ù «Ò Ì «º «Ç Ç Ì Ç Ù Ò Ì Ù «Ñ Ù Ñ Ò ÅÒ ÅÒ ÅÒ ÅÒ Å ÅÌ Å» ź Å ÅÑ Å ÅÒ Å Skema C º Ñ ÅÑ Ç «Ò Å Ç Ò «Ò Ò Ò Ç Ñ º Ò Ñ Ç Ç Ì Ò ÅÒ Åº ÅÑ Å Skema C Ò Ò Ò - Lejeindtægter i byggeperioden Driftsresultat i byggeperioden Regulering (kun ved støtteart 91) Regulering (indberettes i særlige tilfælde af Landsbyggefonden) Skema A Ò Ò Ò Ò Ò Ò Skema B Skema C Ò Ò Ò Byggeudgift Samlet byggeudgift omfattet af Byggeskadefonden Skema A Skema B Skema C º ÅÑ º Ç Å» Ñ «ÅÒ Ñ ÅÌ º Ò Ò Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I8 M Side 38

39 3 á á 6 á 5 9 Landsbyggefondens fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 91) Opretning Budgettal Skema A Skema B Skema C Ò Ò Ò Ò Miljø Ombygning/sammenlægning Tilgængelighed Infrastruktur Sum Ì Ò Ç º º Ì Ò Ç º º Ì Ñ Ù Ò Ì» Ñ º Ì» Ñ º Ç Ñ Ç Ì Ù Ò» «Ç Å Ù º» «Ç Å Ù º Ñ Ñ º Å Ñ Ò Ò Ò Ò Ò º º Ç Ñ º º Ç Ñ «Ñ º Ò Ò ÅÇ ÅÇ ÅÙ ÅÙ ÅÙ ÅÙ ÅÙ ÅÒ ÅÌ Å Å Å ÅÑ Å» ÅÑ Å» ÅÒ ÅÌ Fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 92) Forbedring/fornyelse Budgettal Skema A Skema B Skema C Vedligeholdelse Sum Anskaffelsessum (kun ved støtteart 91) Egen finansiering Skema A Skema B Skema C Ò Ò Ò Infrastruktur Samlet anskaffelsessum i henhold til Landsbyggefondens regulativ Ò Ò Ò º ÅÑ º Ç Å» Ñ «ÅÒ Ñ ÅÌ º Ò Ò Bemærkninger til fordeling af udgifter V Ž œ Ž Ž Ž Ž Ž Ž œ Ž Ž Ž Ž ª Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I ÛU Side 39

40 Valg af totaløkonomisk løsning Udfyldes af Landsbyggefonden: Vinduer Tag Facader Ved skema B skal der vedlægges totaløkonomisk vurdering for: Udfyldes af boligorganisationen: Anlægsinvestering Y Y Y Anlægsinvesteringerne skal angives inklusive alle omkostninger jf. totaløkonomimodellen Årsomkostning Jævnfør totaløkonomimodellen Y Y Y Er der i totaløkonomimodellen korrigeret for (*): Levetid/driftsinterval (kryds af hvis ja) Vedligeholdelsesprocent (kryds af hvis ja) Mest totaløkonomisk løsning valgt (kryds af hvis ja) Årsag til korrektioner (*) eller valg af anden løsning end den mest totaløkonomiske Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I L O Side 40

41 Godkendelse af skema Frist for modtagelse Skema A Y W a Y Ð a X Y Ï û Skema B Skema C Fristforlængelse for modtagelse Bygherre klar til indberetning Y Ð a Y W a X Y Ï û Bygherres godkendelse X Ï a Y Ð a X Y Ï ü Y Ð a Y X a X Y Ï X Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse Y Ð a Ï Y a X Y Ï ü Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse Y W a Ï Ï a X Y Ï ü Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse af ændring Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse af ændring Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse af ændring Revisors underskrift Begrundelse for afvisningen Ú Q O Û L O Ú N L L N P O L V P Ü O N Ý O Þ ß F I L W L Side 41

42

43 q D E F G H I J I H K L M N O P N P O L Q R F S T J I U I H K P V N O P N P O L Q! " # $ % & ' ( & ) * +, $ % - $ + &. /, 0 %, ( $ % * $ : ; ' % <, = 0 : : * - $ % < * % >? 0 : : *, ( ' < * - $ % < * % Kommunenummer Kommunenavn W X Y Z [ \ ] ^ _ ` [ \ ] a b ^ c d e \ Tilsynskommune (kun ved støtteart 91) Navn Telefon Landsbyggefonden (ved støtteart 91) / Byggeskadefonden (ved støtteart 92) Navn f g h i j k l m n i o m p o m l Telefon r r s t u v w u -adresse -adresse x c y z ` { }~ ^ ƒ ˆ Š Š Š Œ Š Ž Œ Š Š Š Ž ˆ ƒ Ž ˆ ƒ Ž Ž ƒ ˆ Œ Š Š Š ˆ Ž ƒ Š ƒ Š Š ƒ Š ˆ š Š š ˆ Š Š ˆ š Š š ƒ œ 91 Renoveringsordning 92 Driftsstøtte 1 & 3 90 Trækningsretten Øvrige (frivillige - $ + &, A & & * + ) B % A, & *,. < * C Bygherrekategori (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) Kommune (2) Region (3) Selvejende institution (4) Friplejeboligleverandør (10) Almen ungdomsboliginstitution (12) Bygherres boligorganisation og afdeling LBF s afdelingsnummer Afdelingsnavn Boligorganisationsnummer i LBF CVR-nummer ž Ÿ ž Kontaktperson Navn ª ««Telefon s u v w w v ž Ÿ ž -adresse ¹ º» ž Ÿ ž ¼ ž j m k l i k g o m l Navn Adresse ½ ¹ ¾¹ À ¹ Á  y { à ` y ^ { Ä Å Postnummer og -distrikt Telefonnummer Æ ¼ Á ¾» ¹ Ç È É Ê Ë É Ê Ê -adresse y Ì c z ^ Í ` d \ Ì Î \ }~ ^ EAN-nummer Ÿ Æ ž Ï ¼ Æ Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I L Side 43

44 Õ Y Ö 3 Ô Ô Ô 5 9 Administrationsorganisation Boligorganisationsnummer i LBF CVR-nummer Boligorganisationsnavn i LBF Adresse Kontaktperson Navn Telefon -adresse Postnummer og -distrikt Byggeforretningsførers navneoplysninger Forretningsførertype (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) Anden forretningsfører (2) Kontaktperson Navn Telefon -adresse Ø Ù Ú Ú Û Ü Ý Þ ß Û à á â ã Ù Ü ä å æ ç è è æ ç ¹ º» CVR-nummer Navn Adresse é ê ë ê ì í î ê ï ð ñ ò ó ô õ ö ô Û Ü ã Ù Ü ã ø Ù ù æ ú Postnummer og -distrikt Telefonnummer -adresse Æ ¼ Á ¾» ¹ Æ Ï Ÿ Ÿ û ü ý þ ÿ û ý Kreditinstitutter Realkredit Danmark BRFkredit Nykredit LR Realkredit KommuneKredit DLR Kredit Nordea Kredit Andre kreditinstitutter (hvis navnet er angivet, er kreditinstituttet valgt) Etapeoplysninger Etapenummer 1. etapes ident Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I Ó P Side 44

45 Byggeperiode Påbegyndelsesdato Forventet Ny forventet Faktisk Afleveringsdato Udbudsformer (maks. 3 krydser) Hovedentreprise Fagentreprise Totalentreprise Offentligt udbud (1) (4) (7) Begrænset udbud (2) (5) (8) Underhåndsudbud (3) (6) (9) Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I V Side 45

46 Boligoplysninger før renovering Antal byggeafsnit i drift Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Enkeltværelser Tæt/lav Etage Blandet Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² Ï Ï I alt I alt Heraf fælles boligareal Familieboliger (m²) Ï Ï Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Areal til fælleslokaler Boligoplysninger efter renovering Tæt/lav Etage Blandet Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² Familieboliger (lejl.) ž Æ ž Æ I alt Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Enkeltværelser I alt Heraf fælles boligareal Familieboliger (m²) ž Æ ž Æ Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Areal til fælleslokaler Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I Side 46

47 3 Ô Boligafsnitsidentifikation Byggeafsnitsnummer Byggeafsnitsnavn! Beliggenhed " # " $ Postnummer og -distrikt Beliggenhedskommune Matrikelbetegnelse % & ' ( ) k m * +, - % (. Œ /. Œ Ejendomsnummer Overtagelsesdato 0 1 ( 2 0 ( 2 3 ( & 1 4 Boligoplysninger før renovering Familieboliger (lejl.) Tæt/lav Antal m² Etage Blandet Antal m² Antal m² Antal m² I alt Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Enkeltværelser I alt Heraf fælles boligareal Familieboliger (m²) Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Areal til fælleslokaler Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I 5 Side 47

48 3 Ô Ô Ô 5 9 Boligoplysninger efter renovering Tæt/lav Etage Blandet Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² Familieboliger (lejl.) ž Æ Y Y I alt Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Boligstørrelser 1 rum pr. bolig / boenhed Antal boliger / boenheder Areal (m²) Etage Blandet 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed ¼ Ÿ Ÿ Ungdomsboliger Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Boligstørrelser 1-rumsboliger med bad/toilet og køkken 1-rumsboliger med bad/toilet, uden køkken 2-rumsboliger Antal boliger / boenheder Areal (m²) Ældreboliger Byggeri (kun ét kryds) Boligstørrelser Tæt/lavt 1 rum pr. bolig / boenhed Antal boliger / boenheder Areal (m²) Etage 2 rum pr. bolig / boenhed Blandet 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Andet Y Y Byggeri (kun ét kryds) Boligstørrelser Tæt/lavt 1 rum pr. bolig / boenhed Antal boliger / boenheder Areal (m²) Etage 2 rum pr. bolig / boenhed Blandet 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Enkeltværelser I alt Heraf fælles boligareal Familieboliger (m²) ž Æ ž Æ Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Areal til fælleslokaler Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I 6 Q Side 48

49 3 Ô Grundudgifter Grundudgifter i alt Skema A Skema B Skema C Håndværkerudgifter fordelt på bygningsdele 1 Tag 2 Ydervægge 3 Døre og vinduer 4 Altaner og altangange 5 Etageadskillelser 6 Fundament og kælder 7 Vådrum 8 Afløb i jord og bygninger 9 Tekniske anlæg 10 Øvrige bygningsdele 11 Arealudvidelse Sum (a) Andre håndværkerudgifter (b) Udgifter til byggeplads Bygherreleverance Særlige vinterforanstaltninger Mindre reguleringer og uforudseelige udgifter Støtteart 91: Der kan ikke budgetteres med reguleringer og uforudseelige udgifter Håndværkerudgifter i alt (a + b) Skema A Skema A Skema B Skema B Skema C ¼ Á ºÆ ž º ¼ Æ ºÏ Æ ¼ Á ¼ º Æ Æ Ÿ Á º ¼ Ï Ÿ Ÿ Æ Æ ¼ ¼ ¼ Ï Ï Æ º ž Á Á Á Ÿ Ÿ ºÁ ºÆ ºÏ º ºÏ ºŸ ºž º ºÁ ºŸ ºÆ ºÁ º º¼ Skema C Ÿ ºŸ Á º Ï Á Á Á Á Ÿ º Æ Ï ºž ºÏ º¼ Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I 7 Ð Side 49

50 3 Ô Ô Ô 5 8 Ô Omkostninger Teknisk rådgivning Byggesagshonorar Bestyrelsesudgifter Genhusningsudgifter Byggeadministration Stiftelsesprovision Byggelånsrenter Øvrige finansielle udgifter Omkostninger i alt Gebyrer Bidrag til Byggeskadefonden Byggetilladelse og andre gebyrer Gebyrer i alt Driftsresultat i byggeperioden Driftsudgifter i byggeperioden Skema A Skema A Skema A Skema B Skema B Skema B Skema C º Ÿ ž Á Á º Ï Ï ¼ Ÿ Ï Ÿ Æ Ÿ Æ º Ÿ Á ¼ Á º Ÿ Á ¼ Á ¼ ž ¼ ¼ Ÿ Ï Æ Ï Ÿ ºÁ ºÏ ºÁ ºž ºÆ ºÏ ºŸ º¼ Skema C ¼ º ¼ ¼ º ¼ Á Á Á Ÿ ž Æ ¼ ¼ º Ï ºž º ºž Skema C - Lejeindtægter i byggeperioden Driftsresultat i byggeperioden Regulering (kun ved støtteart 91) Regulering (indberettes i særlige tilfælde af Landsbyggefonden) Skema A Skema B Skema C Byggeudgift Samlet byggeudgift omfattet af Byggeskadefonden Skema A Skema B Skema C ¼ º Ï ºÁ º Æ º ¼ Ÿ Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I8 9 Side 50

51 3 Ô Ô 6 Ô 5 9 Landsbyggefondens fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 91) Opretning Budgettal Skema A Skema B Skema C Miljø Ombygning/sammenlægning Tilgængelighed Infrastruktur Sum Fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 92) Forbedring/fornyelse Vedligeholdelse Sum Anskaffelsessum (kun ved støtteart 91) Egen finansiering Budgettal Skema A Skema A Skema B Skema B Skema C ¼ º Ï ºÁ º Æ º ¼ Ÿ ¼ º Ï ºÁ º Æ º ¼ Ÿ Skema C Infrastruktur Samlet anskaffelsessum i henhold til Landsbyggefondens regulativ Bemærkninger til fordeling af udgifter Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I M: Side 51

52 Valg af totaløkonomisk løsning Udfyldes af Landsbyggefonden: Vinduer Tag Facader Ved skema B skal der vedlægges totaløkonomisk vurdering for: Udfyldes af boligorganisationen: Anlægsinvestering Anlægsinvesteringerne skal angives inklusive alle omkostninger jf. totaløkonomimodellen Årsomkostning Jævnfør totaløkonomimodellen Er der i totaløkonomimodellen korrigeret for (*): Levetid/driftsinterval (kryds af hvis ja) Vedligeholdelsesprocent (kryds af hvis ja) Mest totaløkonomisk løsning valgt (kryds af hvis ja) Årsag til korrektioner (*) eller valg af anden løsning end den mest totaløkonomiske Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I L O Side 52

53 Godkendelse af skema Frist for modtagelse Skema A < Y a Y X a < Y Ä W Skema B Skema C Fristforlængelse for modtagelse Bygherre klar til indberetning Y = a Y < a < Y Ä X Bygherres godkendelse < Ä a Y Å a < Y Ä = Y Å a Y < a < Y Ä X Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse < Y a Y > a < Y Ä = Ä > a Y < a < Y Ä X Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse af ændring Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse af ændring Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse af ændring Revisors underskrift Begrundelse for afvisningen Ð Q O M P P O N O M N P O L V L O Q O O Ñ Ò F I L ; L Side 53

54

55 Økonomiske konsekvenser af de 7 mulige scenarier: 1. Bruttobudget til Amagerskolens SFO forældrebetaling Øget tilskud til Katholt for 30 skolebørn a kr Samlet årlig besparelse ved pkt Det forudsættes, at den ekstra tildelte pædagogstilling til Amagerskolens SFO, som er indeholdt i bruttobudgettet på 1,997 mio. kr. ikke genbesættes. 2. Bruttobudget til Amagerskolens SFO forældrebetaling Opnormering af Kirkeskolens SFO med 30 børn ekstra pædagogstilling til centerklassen forældrebetaling Samlet årlig besparelse ved pkt Det forudsættes, at den ekstra tildelte pædagogstilling til Amagerskolens SFO, videreføres til Kirkeskolens SFO. 3. Ingen økonomiske konsekvenser 0 4. Nedsættelse af tilskud til 31 børn a kr Det forudsættes, at tilskuddet også nedsættes for de øvrige private institutioner med skolebørn. Der er p.t. ingen af de 4 øvrige private institutioner, der har over 59 skolebørn. 5. Nedsættelse af tilskud til 90 skolebørn i Katholt a kr Besparelse af søskende- og fripladstilskud til børn i friskolernes SFO Samlet årlig besparelse ved pkt Det forudsættes, at de øvrige 4 private institutioner, der har skolebørn, ændrer den private institution til en SFO under Friskolen. Derved bortfalder kommunens udgift til søskende- og fripladstilskud, men tilskuddet på kr. vil fortsætte uændret. 6. Forslaget om ophør af udbetaling af tilskud til skolebørn i private institutioner er tidligere beregnet til en besparelse på 1,1 mio. kr. Side 55

56 Besparelsen er beregnet ud fra: Forskellen mellem nettotilskuddet til et skolebarn i privat institution og det direkte nettodriftsudgift til et skolebarn i en kommunal skolefritidsordning. Udnyttelse af de nuyværende afsatte ressourcer til opretholdelse af minimumsnormeringen på 59 børn på Amagerskolens Skolefritidsordning Der ydes ikke søskende- og fripladstilskud til skolebørn ved skiolefritidsordninger ved friskoler. 7. Ophør med tilskud til 90 skolebørn i privat institution a kr Bruttobudget til Amagerskolens SFO forældrebetaling Ny SFO i Katholt med 120 skolebørn forældrebetaling Samlet årlig besparelse ved pkt Side 56

57

58 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc Side 58

59 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling, anvendelse og handling på data og viden Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal falde år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen Forældretilfredshed Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit i 9. klasses prøver Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-målsætningen % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse % af alle unge skal tilmeldes en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Skolebestyrelsernes udtalelse Side 59

60 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en kommunal Børne- og familiepolitik med delpolitik på skoleskoleområdet som er politisk behandlet i Byrådet i marts Implementering af Børne- og familiepolitikkens målsætninger er sat i gang. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Kvalitetsrapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder kvalitetsrapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Kvalitetsrapport 2015 er udarbejdet i det andet skoleår efter indførslen af folkeskolereformen. Den sammenfattende helhedsvurdering tager udgangspunkt i de obligatoriske kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i folkeskolen og i Børne- og familiepolitikken De obligatoriske kvalitetsindikatorer 1 omfatter: 1 De obligatoriske kvalitetsindikatorer indeholder alle relevante oplysninger om folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Alligevel er der grund til at fortolke resultaterne med forsigtighed. For det første giver kvalitetsindikatorerne ikke et fuldt dækkende billede af undervisningskvaliteten og elevernes trivsel. Der fokuseres f.eks. på faglige resultater i dansk og matematik. I folkeskolen undervises dog også i mange andre fag, og folkeskolen har stadig som en af hovedopgaverne at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, jf. folkeskolelovens 1. For det andet knytter der sig et element af vilkårlighed til nogle af kvalitetsindikatorerne. Det gælder ikke mindst til karaktergivningen ved 9. klasseprøverne. Med forholdsvis få elever i 9. klasse på nogle skoler vil det gennemsnitlige karakterniveau i et enkelt år være påvirket af lærers og censors vurdering af, hvad der i det enkelte fag kræves for at opnå en bestemt karakter. For det tredje vil kvalitetsindikatorerne ikke kun afspejle undervisningskvaliteten her og nu men være et resultat af den læring, som eleverne har opnået i hele deres skoletid. Årsagen til gode eller dårlige resultater kan således til dels tilskrives forhold i fortiden. Side 60

61 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 4 Karaktergennemsnit i 9. klasseprøver. Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse. Andele af elever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. Resultater af nationale test i dansk og matematik. Resultater fra den obligatoriske trivselsmåling. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Oplysninger om undervisningskompetence. Oplysninger om andelen af folkeskoleelever, der undervises i den almene undervisning. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Selv om skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune endnu ikke har nået resultatmålene i folkeskolereformen, er det administrationens vurdering, at niveauet generelt er tilfredsstillende, og der har været en positiv udvikling fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Skolerne opnår dog meget forskellige resultater. Enkelte skoler og enkelte klasser står på visse områder over for store udfordringer, mens andre skoler og klasser til fulde opfylder målsætningerne. Med udgangspunkt i den Dialog Baserede Aftalestyring (DBA) samarbejder skolerne med administrationen om at vende udviklingen dér, hvor det skønnes nødvendigt. Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har desuden med projekt Kompetenceudvikling i Folkeskolen indgået aftale med Teach Aps ved Jesper Kvist Mølgaard om realisering af en praksisfunderet udviklingsindsats, som omfatter alle kommunens skoler. Hovedformålet med indsatsen er at styrke alle elevers læringsudbytte gennem udvikling af eksisterende undervisningspraksis. I efteråret 2015 er der tillige udarbejdet en god praksis undersøgelse i samarbejde med Viden og Strategi. Undersøgelsen fokuserer på skoler, som på forskellige parametre har gjort det bedre end andre. Hensigten er at få afdækket, hvad de gør, for at blive gode og derefter at stille denne viden til rådighed for andre skoler. Resultatmål Ringkøbing-Skjern Kommune mangler stadig en del i at nå folkeskolereformens resultatmål. Udviklingen går dog den rigtige vej. På flere områder ses en positiv udvikling. Det gælder ikke mindst, når resultaterne for 2014/2015 sammenlignes med resultaterne for de to seneste skoleår. Side 61

62 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 5 Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse er således steget fra 6,2 i 2012/2013 til 6,9 i 2014/2015. I samme periode er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse for hele landet vokset fra 6,7 til 7,0. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag er således kun lidt under landsgennemsnittet, før der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund. En tilsvarende udvikling kan konstateres for fagene dansk og matematik. Den positive udvikling viser sig igen, når man ser på andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik. Andelen er steget fra 82,1 % i 2012/2013 til 90,7 % i 2014/2015 og er i dag på niveau med landsgennemsnittet. Korrigeres for elevernes socioøkonomiske baggrund kan man konstatere, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt klarer sig godt. Eleverne på 7 ud af kommunens 9 overbygningsskoler har i skoleåret 2014/2015 opnået et karaktergennemsnit i de bundne prøvefag for 9. klasse, som er på eller over den socioøkonomiske reference. For en enkel af disse, Kirkeskolen, er forskellen statistisk signifikant. På Amagerskolen opnår eleverne et gennemsnit på 6,4 mod 5,6 i skoleåret 2013/2014. Kun på to skoler, Hvide Sande Skole og Lem Stationsskole opnår eleverne et karaktergennemsnit, som er under den socioøkonomiske reference. Forskellene er dog ikke statistisk signifikante. Ringkøbing-Skjern Kommune er som landets øvrige kommuner - et stykke vej fra at nå målet om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. En stor del af skolerne når ikke dette resultat i dag. Flere skoler er dog tættere på målet i skoleåret 2014/2015 end i skoleåret 2013/2014. For alle elever i hele kommunen udgør andelen af gode læsere i 2014/ % i 2. klasse, 71 % i 4. klasse, 77 % i 6. klasse og i 79 % 8. klasse, hvilket er lidt højere end i det foregående skoleår og lidt højere end på landsplan. Andelen af elever med gode resultater i matematik i skoleåret er steget fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015 fra 67 % til 77 % for 3. klasse og fra 74 % til 81 % for 6. klasse. Andelen af elever med gode resultater i matematik er klart højere end på landsplan. For omkring halvdelen af kommunens skoler er det lykkedes at nå målet om at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige fra 2013/2014 til 2014/2015. De nationale testresultater viser, at Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til landsgennemsnittet generelt har en lavere andel af de allerdygtigste elever, når man undtager dansk, læsning og matematik i 6. klasse, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune har en højere andel af de allerdygtigste elever. I matematik er andelen af de allerdygtigste elever stigende. I dansk, læsning tegner der sig ikke et entydigt billede af udviklingen. Side 62

63 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 6 Det er lykkedes flere skoler at nå målet om, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Der er dog også skoler, hvor andelen af elever med dårlige resultater er steget. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik er lavere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan. Der tegner sig ikke et klart billede af udviklingen. På nogle årgange/fag er andelen stigende. På andre er den faldende. Trivselsmål De første trivselsmålinger blev gennemført i skoleåret 2014/2015. Om Ringkøbing-Skjern Kommune lever op til målet om, at elevernes trivsel skal øges, er derfor ikke muligt at afklare endnu. Det er imidlertid muligt at sammenligne elevernes trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune med trivslen på landsplan, og skolerne kan også sammenlignes indbyrdes. Det overordnede indtryk er, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives godt og på mindst samme niveau som eleverne i landet som helhed. Undersøgelsen viser oven i købet, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune i visse henseender trives bedre end eleverne på landsplan. Enkelte skoler klarer sig flot på stort set alle målinger. Det gælder f.eks. Borris Skole og Alkjærskolen. For en del skolers vedkommende er resultaterne forskellige afhængig af, om det handler om social trivsel, faglig trivsel eller andet og afhængig af, om resultaterne vedrører årgang eller årgang. Eventuelle trivselsproblemer i en enkelt klasse eller hos enkelte elever vil på skoler med forholdsvis få elever kunne få stor betydning for det samlede resultat. En enkelt skole, Rindum Kjærgaard, skiller sig klart ud med resultater, der på de fleste områder er klart dårligere. Rindum Kjærgaard er en specialskole for blandt andre børn i trivselsproblemer. Det betyder, at skolens resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultaterne for de øvrige skoler. Overgang til ungdomsuddannelse Med folkeskolereformen følger et mål, om at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføres mindst én ungdomsuddannelse. Dette mål er stort set nået i Ringkøbing- Skjern Kommune. De seneste prognoser viser således, at 94,7 % af en årgang forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. I forhold til landsgennemsnittet forventes en større andel af en årgang i Ringkøbing-Skjern Kommune at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I Ringkøbing-Skjern Kommune gennemfører en klart større andel end på landsplan desuden en erhvervsfaglig uddannelse. Medregnes efterskoleelever er andelen, som tilmeldes en erhvervsuddannelse dog kun 22 %, og da målet er 25 % i 2020, er der således en mangel på 3 procentpoint. Side 63

64 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 7 Inklusion Målsætningen er, at andelen af elever som er i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af alle elever. Skolernes resultater for inklusionsgraden for skoleåret 2014/2015 placerer sig med 95,3 % lige over landsgennemsnittet på 95,2 % På landsplan er der fra 2013/2014 til 2014/2015 tale om en lille stigning fra 95 % til 95,2 %. I Ringkøbing- Skjern Kommune er der tale om et lille fald fra 95,4 % til 95,3 % fra 2013/2014 til 2014/2015. Udviklingen giver dog ikke anledning til bekymring. Kompetencedækning Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2014/2015 ligger med 81,6 % samlet set højere end i skoleåret 2013/2014, hvor den samlede kompetencedækning var på 73,5 % Således har skolernes samlede resultat rykket sig fra at være under landsgennemsnittet til at ligge på landsgennemsnittet Opsamling, anvendelse og handling på data og viden I juni måned 2015 udarbejdede ledelse og medarbejdere fra Dagtilbud og Undervisning i samarbejde med dagtilbuddenes og skolers ledelser en DialogBaseret Aftale (DBA). DBA en udarbejdes i en skabelon, hvor der er fortrykt en del punkter, som bl.a. er hentet fra Børne- og familiepolitikken, der er vedtaget af Byrådet i marts Når punkterne er fortrykte betyder det, at de skal indgå i DBA en. Børne- og Familieudvalget udpegede på et møde senere i marts 2015 følgende 3 elementer fra Børne- og familiepolitikken, som skulle prioriteres højt, og som kom til at indgå i DBA en: Indsatsen for at revitalisere Fælles børne- og ungesyn. Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige arbejde. Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange. Det blev det også besluttet, at følgende temaer fra Direktionens Strategiplan skulle fremgå af den fortrykte DBA: Vi skaber høj kvalitet sammen med den aktive borger. Side 64

65 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 8 Vi skaber vækst sammen med borgere og virksomheder. Det 3. element i arbejdet med DBA en er de mange data, der findes om den enkelte skole. Mange af de samme data fremgår også af denne kvalitetsrapport. Arbejdsprocessen har været, at konsulenter fra Dagtilbud og Undervisning har gennemgået eksisterende data og trukket de områder frem i nogle opmærksomhedspunkter, hvor der er muligheder for forbedringer. Opmærksomhedspunkterne er sendt til skolen forud for mødet, således skolen selv har haft mulighed for at gennemgå materialet og forberede sig til mødet. På mødet om DBA en blev tiltag i forhold til opmærksomhedspunkterne aftalt og indskrevet. På denne måde har Dagtilbud og Undervisning sikret, at skolerne har fået fokus på at arbejde med de områder, som er fremgået af opmærksomhedspunkterne. Når DBA en er udarbejdet laver ledelsen på skolen sammen med personalet de nødvendige handleplaner for at håndtere opmærksomhedspunkterne. Der findes nu individuelle DBA er for samtlige skoler. DBA en, der blev udarbejdet i juni måned 2015, følges op ved et møde i december 2015 og endelig ligger der i processen, at der i efteråret 2016 skal evalueres på de eksisterende DBA er og nye 2½ årige DBA er skal udarbejdes. Hele denne proces sikrer, at der konstant er fokus på skolernes anvendelse af de data, der er tilgængelige. I samarbejde med Dagtilbud og Undervisning udarbejdes planer for, hvorledes kvaliteten på skolerne konstant kan forbedres. Planerne vil fremgå af den til enhver tid gældende DBA, der jævnligt følges op på. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i kvalitetsrapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere Side 65

66 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 9 fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i kvalitetsrapporten). Det er en vigtig del af Børne- og familiepolitikken, at leve op til resultatmålene i folkeskolereformen. Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Udveksling af testresultater Testresultater kan udveksles mellem personer, i det omfang der er brug for oplysningerne i de pågældendes arbejde. Videregivelsen af testresultater kan ske, når det er sagligt Side 66

67 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 10 begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for udførelsen af en arbejdsopgave Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Børne- og Familieudvalget forventer, at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune når målene med folkeskolereformen, herunder at, mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. elevernes trivsel skal øges. Igangsatte indsatser: Børne- og Familieudvalget følger udviklingen og holder skolernes ledelse ansvarlig for, at målene nås. På baggrund af blandt andet kvalitetsrapporten holdes dialogmøder årligt med ledelsen for Dagtilbud og Undervisning med henblik på at iværksætte individuelle handlingsplaner som en del af de DialogBaserede Aftaler. Børne- og Familieudvalget ønsker, at der udarbejdes en fælles strategi for, hvorledes skolerne kan indfri folkeskolereformens mål om en mere varieret skoledag, hvor der arbejdes fokuseret med læringsmålstyring og med elevernes læring. Skolelederne har ansvaret for udviklingen af skolens og SFO ens pædagogik og forventes at deltage i systematiske processer med henblik på udvikling af god praksis. Børne- og Familieudvalget har besluttet, at 3 indsatser fra Børne- og familiepolitikken får den højeste prioritet: Indsatsen for at revitalisere Fælles Børne- og ungesyn. Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige arbejde. Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange. Der er udarbejdet kommissorier for indsatserne og arbejdet er påbegyndt. Side 67

68 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Hvad tester de nationale test? Testen hverken kan eller skal give et komplet billede af elevens kompetencer inden for det givne fag. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes. Selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune Dansk, læsning Andel med gode resultater i dansk, læsning 2. klasse 2014/2015: 14 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 13 ud af 22 skoler. Andel med gode resultater i dansk, læsning 4. klasse 2014/2015: 7 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 4 ud af 22 skoler. Andel med gode resultater i dansk, læsning 6. klasse 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 10 ud af 22 skoler. Andel med gode resultater i dansk, læsning 8. klasse 2014/2015: 5 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 4 ud af 22 skoler. Matematik Andel med gode resultater i matematik 3. klasse 2014/2015: 10 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 6 ud af 22 skoler. Side 68

69 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 12 Andel med gode resultater i matematik 6. klasse 2014/2015: 16 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 8 ud af 22 skoler. Der er således en markant fremgang i antal skoler, der lykkes med at mindst 80 % af eleverne får Gode resultater. Der er i materialet stor spredning mellem på den ene side skoler, hvor det kræver en langsigtet indsats at nå målsætningen og på den anden side skoler, der ligger hårfint op ad målsætningen og forventes snarest at nå målsætningen Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune Dansk fra 2. kl. 2012/2013 til 4. kl. 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at øge antallet af allerdygtigste læsere. Dansk fra 4. kl. 2012/2013 til 6. kl. 2014/2015: 8 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at øge antallet af allerdygtigste læsere. Matematik 3. kl 2011/2012 til 6. kl. 2014/2015: 14 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at øge antallet af de allerdygtigste til matematik Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal falde år for år Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune Dansk, læsning - 2. kl. 2012/2013 til 4. kl. 2014/2015: 6 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at nedbringe antallet af dårlige læsere. Dansk, læsning - 4. kl. 2012/2013 til 6. kl. 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at nedbringe antallet af dårlige læsere. Matematik 3. kl. 2011/2012 til 6. kl. 2014/2015: 13 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at nedbringe antallet af dårlige til matematik. De elever der i 2012/2013 gik i 2. klasse er for de flestes vedkommende samme elever, der i 2014/2015 går i 4. klasse ligesom de elever, der i 2011/2012 er for de flestes vedkommende samme elever, der i 2014/2015 går i 6. klasse. Side 69

70 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 13 Der er i materialet stor spredning mellem på den ene side skoler, hvor antallet af dårlige læsere er steget og på den anden side skoler, hvor antallet af dårlige læsere er faldet drastisk. Der er i materialet også eksempler på skoler, hvor antallet af dårlige læsere/dårlige til matematik ikke er faldet, fordi man ikke tidligere år har haft elever i kategorien dårlige læsere/dårlige til matematik. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Side 70

71 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 14 Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Kommune Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Amagerskolen 6,4 6,2 0,2 5,6 6,0-0,4 5,0 5,8-0,8* Hvide Sande Skole 6,6 6,7-0,1 7,0 6,6 0,4 6,3 6,3 0,0 Kirkeskolen 7,4 6,7 0,7* 6,4 6,5-0,1 6,2 6,1 0,1 Lem Stationsskole Ringkøbing Skole 6,8 7,1-0,3 7,4 6,6 0,8* 6,2 6,2 0,0 6,9 6,9 0,0 6,9 6,6 0,3 6,4 6,5-0,1 Spjald Skole 6,8 6,7 0,1 6,9 6,7 0,2 6,1 6,4-0,3 Tarm Skole 6,8 6,4 0,4 6,2 6,0 0,2 5,9 6,2-0,3 Tim Skole 7,1 6,7 0,4 7,4 6,7 0,7* 7,4 6,7 0,7* Videbæk Skole 7,0 6,5 0,5 6,0 6,0 0,0 6,3 6,2 0,1 Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse er således steget fra 6,2 i 2012/2013 til 6,9 i 2014/2015. I samme periode er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse for hele landet steget fra 6,7 til 7,0. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag placerer sig således kun lidt under landsgennemsnittet, før korrektionen for socioøkonomisk baggrund. Det bemærkes, at Amagerskolen har gennemgået en positiv udvikling fra i skoleåret 2012/2013 at have været signifikant underpræsterende med 0,8 karakterpoint til i skoleåret 2014/2015 at være overpræsterende med 0,2 karakterpoint. Side 71

72 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 15 Ligeledes bemærkes, at Kirkeskolen har gennemgået en positiv udvikling fra i skoleåret 2012/2013 at have været let overpræsterende med 0,1 karakterpoint til i skoleåret 2014/2015 at være signifikant overpræsterende med 0,7 karakterpoint. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Afsnit 6.1 belyser elevernes trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet og i de enkelte skoler. Ringkøbing-Skjern Kommune råder ikke over tilsvarende data for tidligere skoleår. Som følge heraf vil det først være muligt at registrere en udvikling, når trivselsmålingen gentages i skoleåret 2015/2016. Afsnit 6.2 omhandler klagesager til Klagenævnet for specialundervisning. I afsnit 6.3 belyses tilliden til skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ved hjælp af resultater fra en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældrene i foråret Elevernes trivsel skal øges I afsnit og præsenteres forskellige grafer, som belyser trivslen for elever i henholdsvis klasse og klasse. Der er også grafer, som gør det muligt at sammenligne elevernes trivsel på kommunens forskellige skoler. Der er ingen tvivl om, at skolens medarbejdere og ledelse har stor betydning for, hvor godt elever trives. Forskellene mellem skolerne kan dog også være påvirket af tilfældigheder, da der kan være få elever på de enkelte årgange. Elevernes trivsel afhænger desuden af forhold, som skolen ingen indflydelse har på herunder elevernes sociale baggrund, som kan variere meget fra skole til skole Elever i klasse I figur 1 er trivselsniveauet belyst ved hjælp af 4 indikatorer: Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes Side 72

73 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 16 hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. For alle 4 indikatorer gælder, at 1 er den laveste og 5 er den højeste score. Figur 1 Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator, Ringkøbing- Skjern, 2014/2015 Figur 1 viser, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune målt på de 4 indikatorer generelt trives godt og på sammen niveau som eleverne i landet som helhed. Indikatoren for social trivsel får den højeste gennemsnitlige score, og indikatoren for støtte og inspiration i undervisningen får den laveste. Figur 2 belyser spredningen i elevernes trivsel, dvs. hvor mange procent af eleverne, der scorer 1-2, 2, 1-3, 3, 1-4, 4 og 1-5 for hver af de 4 indikatorer. Igen er konklusionen at resultaterne fra Ringkøbing-Skjern Kommune i høj grad ligner resultaterne på landsplan. Andelen af elever med forholdsvis høj trivselsscore, dvs. 4, 1-5, er lidt højere i Ringkøbing-Skjern Kommunen end på landsplan. Tilsvarende er andelen med laveste score lidt mindre i kommunen. Side 73

74 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 17 Figur 2 Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator, 2014/2015 Figur 3 Skoleår: Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: alle folkeskoler og specialskoler Kilde: Styrelsen for It og Læring Figur 4 7 viser den gennemsnitlige score på kommunens skoler for hver af de 4 trivselsindikatorer. Der er en vis variation i skolernes gennemsnitlige trivselsscore for hver af de 4 indikatorer. Dog ikke mere end at trivslen må siges at være god på alle skoler. Laveste gennemsnitlige score er således 3,0 på indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen på Rindum Kjærgaard og Fjelstervang Skole. Borris Skole ligger i top på alle 4 indikatorer, men også Alkjærskolen har rigtig fine resultater. De dårligste resultater findes på Rindum Kjærgaard, Kirkeskolen, Amagerskolen, Fjelstervang og Ådum Skole. Forskellene mellem skolerne er dog forholdsvis små. Side 74

75 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 18 Rindum Kjærgaard er en specialskole for blandt andet børn i trivselsproblemer. Det betyder, at skolens resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultaterne for de øvrige skoler. Når man sammenligner skolernes resultater, skal man være opmærksom på, at kun ca. halvdelen af skolerne har elever i klasse, og at der er en tendens til, at trivslen blandt elever på de ældste klassetrin er lidt ringere end blandt elever på yngre klassetrin. Alt andet lige må man derfor forvente lidt dårligere resultater af trivselsmålingerne for overbygningsskolerne. Som tidligere nævnt kan der være en sammenhæng mellem trivsel og elevernes sociale baggrund. Det betyder, at en del af variationen mellem skolerne kan skyldes forskelle i elevernes sociale baggrund. Figur 4 Social trivsel, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015 Side 75

76 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 19 Figur 5 Faglig trivsel, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015 Side 76

77 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 20 Figur 6 Støtte og inspiration i undervisningen, gennemsnit pr institution, Ringkøbing- Skjern, 2014/2015 Side 77

78 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 21 Figur 7 Ro og orden, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015 Elevernes trivsel kan også opgøres efter køn og klassetrin for hver af de 4 indikatorer, men resultaterne er ikke medtaget her. Tendenserne i Ringkøbing-Skjern Kommune er dog også her de samme som på landsplan. Trivslen er således generelt lidt højere på de lavere klassetrin end på de højere, og drengene trives generelt en lille smule bedre end pigerne især på de højere klassetrin Elever i klasse Eleverne i klasse har svaret på i alt 20 spørgsmål inden for de 4 kategorier: Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration i undervisningen og Ro og orden. De yngste elever har kun fået 3 svarmuligheder (mod 5 for eleverne i klasse). Der er ikke obligatoriske indikatorer for de laveste klassetrin, og Ministeriet for børn, undervis- Side 78

79 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 22 ning og ligestilling har ikke beregnet indikatorer ud fra svarene på spørgsmålene inden for de 4 forskellige kategorier for klasse. Af pladshensyn er der her alene medtaget svarene på det første spørgsmål inden for hver kategori. Social trivsel Figur 8-10, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2014/2015. Figur 8 Hele landet Figur 9 Ringkøbing-Skjern Kommune Figur 10 Side 79

80 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 23 Figur 9 viser, at eleverne i klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt er glade for deres skole og mindst lige så glade for deres skole, som i landet som helhed. Trivslen synes især at være høj i Vorgod-Barde, Tim, Lem og Holmsland skoler, hvorimod eleverne på Rindum Kjærgaard, Bork og Faster skoler synes at være knap så glade for deres skoler. Rindum Kjærgaard er som allerede nævnt en specialskole for blandt andet elever, som er i trivselsproblemer. Derfor er det ikke så overraskende, at en forholdsvis høj andel af eleverne svarer, at de ikke eller kun er lidt glade for deres skole. Det ses også, at pigerne tilsyneladende trives lidt bedre end drengene, og at eleverne i de yngste klasser trives bedst. Dette gælder både for Ringkøbing-Skjern Kommune og for landet som helhed. Faglig Trivsel Figur 11-13, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2014/2015. Figur 11 Side 80

81 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 24 Hele landet Figur 12 Ringkøbing-Skjern Kommune Figur 13 Side 81

82 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 25 Når det gælder den faglige trivsel er der også her - om end i mindre grad - en tendens til, at trivslen er højere i Ringkøbing Skjern Kommune end i landet som helhed. Drengene synes i lidt højere grad end pigerne, at de er gode til at løse deres problemer. Der er ikke den store forskel mellem klassetrinene. En sammenligning mellem skolerne viser en vis spredning. På Vorgod-Barde Skole er der således kun 2 %, som har svaret nej til spørgsmålet: Er du god til at løse dine problemer? I 9 skoler er den tilsvarende andel mellem 6 10 %. Der er dog også 4 skoler med en andel på 20 % eller derover: Rindum Kjærgaard, Videbæk Skole, Bork Skole og Amagerskolen. Igen skiller Rindum Kjærgaard sig ud med en nej-andel på hele 33 %. En anden af disse Bork Skole har dog også en forholdsvis høj andel af elever, som svarer: Ja, for det meste. Støtte og inspiration i undervisningen Figur 14-16, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2014/2015. Figur 14 Side 82

83 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 26 Hele landet Figur 15 Ringkøbing-Skjern Kommune Både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i landet som helhed er pigerne lidt gladere for deres lærere end drengene, og de yngste elever er generelt mest glade for deres lærere. Der er kun meget små forskelle mellem niveauet i Ringkøbing-Skjern Kommune og niveauet i landet som helhed. Det overordnede billede er, at eleverne er glade for deres lærere på alle kommunens skoler. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er 5 skoler, hvor andelen, der svarer nej, er 0 %. Rindum Kjærgaard har igen en høj nej-andel. Der kan imidlertid være grund til at gøre opmærksom på, at en del af kommunens skoler har forholdsvis få elever i klasse. En enkelt elev svarer måske til 2-3 % eller mere! Forskelle mellem skolerne kan derfor i en vis udstrækning bero på tilfældigheder. Figur 16 Side 83

84 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 27 Ro og orden Figur 17-19, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2014/2015. Figur 17 Hele landet Figur 18 Side 84

85 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 28 Ringkøbing-Skjern Kommune Figur 19 Der er ikke forskel mellem årgangene i forhold til, om det er svært at høre, hvad læreren siger i timerne. Generelt synes eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune at have let- Side 85

86 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 29 tere ved at høre, hvad der bliver sagt, end eleverne i landet som helhed. Nej-andelen er generelt lidt større hos drengene både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune. På Stauning Skole er det kun 2 % af eleverne, som svarer, at de tit har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne. Hee Skole har også en flot placering. På næsten halvdelen af skolerne er der imidlertid 10 % eller flere af eleverne, som svarer, at de tit har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne. 6.2 Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen Der har i skoleåret 2014/2015 været indgivet 1 klage til Klagenævnet for Specialundervisning fra Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2013/2014 var der ikke indgivet klager fra Ringkøbing-Skjern Kommune. 6.3 Forældretilfredshed Forældrenes opbakning og tillid til folkeskolen er også af stor betydning. Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede derfor, at der skulle gennemføres en forældretilfredshedsundersøgelse i foråret I undersøgelsen blev forældrene spurgt til deres tilfredshed med en række forhold på skolerne herunder tilfredsheden med undervisningskvaliteten, den pædagogiske indsats, skole-hjem samarbejdet, de fysiske faciliteter og skolefritidsordningen. I figur 20 herunder er gengivet svarene på spørgsmålet: På en skala fra 0 til 10 hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med dit barns skole? (0 angiver MEGET utilfreds og 10 angiver MEGET tilfreds. Svarene er efterfølgende omkodet til at gå fra 1 til 5.) Figur 20 Side 86

87 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 30 Alkjærskolen Amagerskolen Bork Skole Borris Skole Faster Skole Fjelstervang Skole Hee Skole Holmsland Skole Hvide Sande Skole Højmark Skole Kirkeskolen Lem Stationsskole Nr. Virum-Troldhede Skole Rindum Kjærgaard Ringkøbing Skole Rækker Mølle Skole Skjernåskolen Spjald Skole Stauning Skole Tarm Skole Tim Skole Videbæk Skole Vorgod-Barde Skole Ådum Skole Gennemsnit Samlet forældretilfredshed 4,14 3,51 3,45 4,49 4,09 4,15 4,46 4,52 3,85 3,88 3,65 3,70 4,37 4,32 3,69 4,25 4,04 3,88 4,43 3,64 4,05 3,50 4,22 4,03 4,01 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 Blandt forældrene til børn i kommunens folkeskoler, er der generelt stor tilfredshed med skolerne. På en skala der går fra 1 til 5 er gennemsnittet på 4,01. Alle skoler ligger over middel, hvilket kan fortolkes således, at der er en betydelig større tilfredshed end utilfredshed gældende for alle skoler. Der er forbedringspunkter for alle skoler. Der er en variation på 1,07 (3,45 4,52) mellem den højest og lavest rangerende skole, hvilket antyder, at nogle skoler er mere udfordret end andre. Forældretilfredsheden er typisk højst på små eller mellemstore skoler. Holmsland Skole har den højeste score (4,52) i forældrenes tilfredshed. Bork Skole udgør en undtagelse fra den generelle tendens, ifølge hvilken forældretilfredsheden er højst på de små skoler. På de store skoler med mere end 400 elever er forældretilfredsheden generelt lavere. I fordelingen af tilfredshed på klassetrin, ses at jo ældre eleverne bliver, desto dårligere bliver skolen oftest vurderet. Forældrenes tilfredshed med skolen indgår som et vigtigt element i den Dialog Baseret Aftalestyring, dvs. i dialogen mellem skolernes ledelse og ledelsen af Dagtilbud og Undervisning. Side 87

88 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 7.1 Karaktergennemsnit i 9. klasses prøver Bundne prøvefag Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 6,2 i 2012/2013 via 6,6 i 2013/2014 til 6,9 i 2014/2015. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i 2014/2015 ligger således atter minimalt under landsgennemsnittet, inden der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund. I modsætning til tidligere ses en minimal spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,8 til 7,1 i 2014/2015 mod 5,6 til 7,4 2013/2014. Figur 21 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. kl. Ringkøbing-Skjern Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Dansk Karaktergennemsnittet i dansk, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 6,1 i 2012/2013 via 6,5 i 2013/2014 til 6,7 i 2014/2015. Der ses en spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,0 til 7,0 i 2014/2015 mod 6,0 til 6,9 2013/ af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. Figur 22 Side 88

89 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 32 Dansk i 9. kl., Ringkøbing-Skjern: Figur 23 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Matematik Karaktergennemsnittet i matematik, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 6,3 i 2012/2013 via 6,4 i 2013/2014 til 7,2 i 2014/2015. Der ses en spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,1 til 8,0 i 2014/2015 mod 4,5 til 7,9 2013/ af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. Figur 24 Side 89

90 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 33 Figur 25 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasse årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Side 90

91 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 34 Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Blandt Undervisningsministeriets målsætninger er, at alle elever ved afgangsprøven i 9. klasse i fagene dansk og matematik mindst skal opnå karakteren 2 som gennemsnit. Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Ringkøbing- Skjern Antal elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 82,1 i 2012/2013 via 89,6 i 2013/2014 til 90,7 i 2014/2015. Der ses en mindre spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 84,6 % til 100 % i 2014/2015 mod 81,3 % til 100 % forrige år. 6 af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. Figur 26 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern i skoleåret 2014/2015 Side 91

92 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 35 Figur 27 Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Elever som har været tilmeldt eksamen og af forskellige årsager ikke har aflagt alle prøver, tæller som ikke at have opnået kriteriet for et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %- målsætningen % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Hvorvidt 95 % af en ungdomsårsgang får en ungdomsuddannelse beregnes via undervisningsministeriets profilmodel. Denne er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig over de følgende 25 år. Dette foretaget på baggrund af analyse af bl.a. uddannelsessystem og uddannelsesadfærd. 94,7 % af 2014 årgangen i Ringkøbing-Skjern Kommune får ifølge profilmodellen en ungdomsuddannelse. Side 92

93 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 36 Landsdækkende er der et spænd fra 88 % til 96 %. Ringkøbing-Skjern Kommune placerer sig i en gruppe på 16 kommuner, som Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling placerer i kategorien %. Der afrundes i ministeriet til hele procenttal. Følgende data understøtter vejen til dette resultat. Figur 28 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern 42,3 % af de elever, som forlod 9. klasse i 2014, er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutningen på 9. klasse. Det er en stigning på 1,2 pct.points fra forrige år, men et fald fra 42,9 % for Der er en stor tradition i Ringkøbing-Skjern Kommune, for at tage på efterskole efter afslutningen på 9. klasse. Ydermere er 10 eren blevet etableret, som det nye kommunale tilbud for 10. klasse. Det er ikke nødvendigvis negativt, at en ung ikke tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Forberedende aktiviteter, som eksempelvis 10. klasse, er klargørende modningsmæssigt og fagligt i bestræbelserne på at blive klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvorvidt den enkelte elev har behov for forberedende aktiviteter, planlægges i grundskolen. Uddannelsesparathedsvurderingen foretages af Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med grundskolens lærere. Antallet af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, er højere end landsgennemsnittet i Figur 29 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter, at de unge forlader grundskolen. Ringkøbing-Skjern Side 93

94 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 37 Andelen af elever, som er fastholdt i en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole er steget fra 94,3 % til 95,1 %. Landsgennemsnittet i 2012/2013 er på 94,0 %. Med den nye erhvervsskolereform kan man kun begynde på en erhvervsuddannelse 3 gange. Dette for at mindske afbrud. Af samme årsag er afklaringen en stadig væsentlig del af vejledningsopgaven i grundskolen. Ungdommens Uddannelsesvejledning har en mentor til at hjælpe frafaldstruede unge. Desuden samarbejdes med mentorer på uddannelsesinstitutioner omkring denne gruppe af unge. Ydermere deltager UU i overleveringer til og fra ungdomsuddannelser. Der er en tendens til, at det i højere grad er kvinder end mænd, som laver afbrud. 96,7 % af drengene er fastholdt efter 9 måneder hos kvinderne er det 93,3 %. Figur 30 Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Side 94

95 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 38 89,3 % af de unge, som forlod 9. klasse i 2013, er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen på 9. klasse. Det er en stor stigning fra 84,8 % året før, og en stigning på 1,6 % procentpoint fra De resterende 11 % af unge kan være på forskellige uddannelsesforberedende aktiviteter såsom arbejde, VUC, højskole, produktionsskole, udenlandsophold mv. Nedenfor ses andel af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder fordelt på afgangsskoler. Figur 31 Procenttallene svinger fra 79,3 % til 100 %. Ungdommens Uddannelsesvejledning varetager vejledningen til Særlig tilrettelagt Undervisning (STU)-uddannelsen. Blandt andet fra Skjernåskolen. Det skal medtages, at der på Spjald Skole, Ringkøbing Skole og Amagerskolen findes specialcentre, hvor en stor del af kommunens specialelever samles. Denne gruppe af unge har ofte brug for en længere startbane i bestræbelserne på at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter eksempelvis 10. klasse. Andelen af specialelever ud af den samlede mængde elever på skolen, varierer selvfølgelig afhængig af skolens størrelse. At de tre skoler løfter denne opgave, skal tages in mente i aflæsningen af grafen. I samme forbindelse skal det bemærkes, at Kirkeskolen løfter opgaven med modtageklasser i udskolingen. Side 95

96 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 39 Andelen af elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Figur 32 Antallet af unge, som har fuldført en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse er over landsgennemsnittet. Målsætningen om 80 % på dette parameter er et delmål på vejen mod at 95 % har gennemført en ungdomsuddannelse 25 år efter afslutningen på 9. klasse. Dette er faktuelle tal, og ikke en fremskrivning. Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejder målrettet med unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Dette igennem opsøgende arbejde og blandt andet tæt samarbejde med Jobcentrets ungerådgivning. Herunder etableringen af Unge på Broen, som søger at gøre ikke-uddannelsesparate unge under 30 år klar til uddannelse. Andelen af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Figur 33 Det forventes at 81,8 % af de unge, som forlod 9. klasse i 2014, har en ungdomsuddannelser 6 år senere. Det er et lille fald på 0,1% point i forhold til 2013, og et fald på 1,7 % Side 96

97 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 40 point i forhold til Fremskrivningen er beregnet på baggrund af føromtalte profilmodel. Som tidligere nævnt er målsætningen om 80 % på dette parameter, et delmål på vejen mod 95 %, 25 år efter afslutningen på 9. klasse. 23 kommuner opfylder med årgangen denne målsætning. Ringkøbing-Skjern Kommune er én af de kommuner. Ungdommens Uddannelsesvejledning er opmærksom på faldet fra 2012 til Der etableres blandt andet Team Tværs samarbejde, som inkluderer forskellige fagområder, til at yde en helhedsorienteret indsats vedrørende mere udsatte unge. Ydermere varetager Ungdommens Uddannelsesvejledning vejledningsopgaven på kommunens specialcentre og skoler. Herunder blandt andet et tæt samarbejde med vejlederne inden for Erhvervs Grunduddannelser (EGU) og STU, hvor der laves meget gode forløb for unge, som ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse % af alle unge skal tilmeldes en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i I sammenhæng med erhvervsskolereformen fra august 2015, er ovenstående målsætning udstukket. Det faglige niveau på uddannelsen skal hæves, og man kan nu kun påbegynde en erhvervsuddannelse 3 gange. Reformen er blandt andet et forsøg på at vende udviklingen af søgningen til ungdomsuddannelserne, som udvikler sig væk fra erhvervsuddannelserne, imod de gymnasiale uddannelser. Denne udvikling er en landsdækkende tendens. Fordeling af elever, som forlader grundskolen, efter tilmelding til ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg, Ringkøbing-Skjern Figur 34 Side 97

98 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 41 Fordelingen på søgningen til ungdomsuddannelserne udvikler sig væk fra erhvervsuddannelserne, imod de gymnasiale uddannelser. Denne udvikling er en landsdækkende tendens, som er eskaleret siden gymnasiereformen i Målsætningen er, at 25 % af de unge, som forlader grundskolen i 2020 skal tilmeldes en erhvervsuddannelse. I 2025 skal tilmeldingen være 30 %. I 2014/2015 var tilmeldingen på 27 %, hvilket er meget flot, og et godt stykke over landsgennemsnittet. Dog er det ikke det retvisende billede i forhold til 25 %-målsætningen. Målsætningen omfatter de unge, som har bopæl i Ringkøbing-Skjern Kommune, og ovenstående graf er udelukkende udviklet på baggrund af de kommunale skoler. Det vil sige, at efterskoleeleverne, som udgør en stor del, ikke er medtaget. Tages efterskoleeleverne med i beregningen, er det senest 22 %, som tilmeldes en erhvervsuddannelse. Det er stadig et flot tal, sammenlignet med de 18,5 % på landsplan. Målsætning er dog stadig ikke indfriet. Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling skønnede at søgningen til erhvervsuddannelserne ville falde med ca % i 2014/2015, og skønner det vil falde yderligere i 2015/2016. Det forventes derimod at denne udvikling vil vende i takt med indførelsen og implementeringen af erhvervsskolereformen. I Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejdes der målrettet med at udfordre eleverne på uddannelsesvalget, så flere får øjnene op for erhvervsuddannelsernes muligheder. Som følge heraf er opfyldelsen af denne målsætning en del af DBA en inden for Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der samarbejdes med grundskolen og Uddannelses- Side 98

99 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 42 center Ringkøbing-Skjern om forskellige vejledningsaktiviteter og tiltag, som kan styrke anerkendelsen og anseelsen ved erhvervsuddannelserne. 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren samt de tilhørende indikatorer for kommunens skolevæsen Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/2022. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren for eksempel har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Side 99

100 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 43 Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2014/15 ligger med 81,6 % samlet set højere end i skoleåret 2013/2014, hvor den samlede kompetencedækning var på 73,5 %. Således har skolernes samlede resultat rykket sig fra at være under landgennemsnittet til at ligge på landsgennemsnittet. I forhold til undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag ligger skolernes samlede resultat bedre i 2014/2015 end i 2013/2014. Således placerer skolerne sig i 2014/2015 med 13 af 16 fag tæt på landsgennemsnittet, på landsgennemsnittet eller over landsgennemsnittet. I skoleåret 2013/2014 gjaldt dette for 9 af 17 fag. De tre fag, der placerer sig markant under landsgennemsnittet, er samfundsfag, geografi og biologi. Eftervidereuddannelsesudvalget i Dagtilbud og Undervisning tager højde herfor i deres planlægning af, hvilke undervisningsfag der fremadrettet udbydes. I forhold til undervisningstimer med kompetencedækning pr. skole er der ligeledes sket en forbedring sammenlignet med det foregående skoleår. Forbedringen skyldes dels uddannelse men derudover også det forhold, at skolerne ved dette års indberetning har taget udgangspunkt i samme vurderingsmodel udsendt af KL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og Danmarks Lærerforening. Der er få skoler, der ligger væsentligt under såvel kommune- som landsgennemsnit. Dette forhold har været en del af dialogen i forbindelse med DBA og der vil fra administrationens side blive fulgt op herpå ved næste indberetning af skolernes kompetencedækning. Figur 35 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Ringkøbing- Skjern over 3 skoleår Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Side 100

101 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 44 Figur 36 Fordeling af undervisningskompetencer på fag Skoleår: 2014/2015 Side 101

102 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 45 Figur 37 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2014/2015 Side 102

103 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 46 Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 103

104 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 47 Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger fra deres administrative systemer til Styrelsen for It og Læring. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Kompetencedækning i Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune er der indgået partnerskabsaftale med VIA University College omkring særlige tilrettelagte forløb i undervisningsfag. Der er i skoleåret 2014/2015 gennemført moduler i kristendom, engelsk, dansk klasse og matematik klasse. I indeværende skoleår gennemføres moduler i natur/teknologi. Eftervidereuddannelsesudvalget har udarbejdet en plan, så de øvrige fag over en årrække vil blive tilbudt som forløb. I kommende skoleår 2016/2017 udbydes ikke uddannelse i undervisningsfag i Ringkøbing-Skjern Kommune. I stedet fokuseres der i dette skoleår på at opfylde andre elementer af folkeskolereformen. Side 104

105 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 48 Således deltager alle kommunens skoler både i Krop & Kompetencer 2, et projekt støttet af A.P. Møller Mærsk Fonden og et projekt TEACH - Kompetenceudvikling i Folkeskolen 3. Desuden har Ringkøbing-Skjern Kommune indgået en samarbejdsaftale med omegnskommunerne Holstebro, Skive, Lemvig, Struer, Herning og Varde, med hvilken det bliver muligt at deltage på uddannelse i undervisningsfag på tværs af kommunerne. Således vil der også i 2016/2017 være mulighed for at deltage på uddannelse i undervisningsfag blot i andre kommuner Inklusion Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/2020. Formål Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af eleverne. Skolernes resultater for inklusionsgraden for skoleåret 2014/2015 placerer sig med 95,3 % lige over landsgennemsnittet på 95,2 % På landsplan er der fra 2013/2014 til 2014/2015 tale om en lille stigning fra 95 % til 95,2 % I Ringkøbing-Skjern Kommune er der tale om et lille fald fra 95,4 % til 95,3 % fra 2013/2014 til 2014/ Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har med projekt Krop & Kompetencer indgået aftale med VIA University College, Skolen i Bevægelse, DGI og DIF. Hovedformålet med indsatsen er et kommunalt kompetenceløft i idræt og bevægelse i fagene, hvor ledere, lærere, pædagoger, elever og foreninger i lokalområdet gennem et fælles forløb kan fremme og kvalitetssikre idræt og bevægelse i folkeskolen. 3 Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har med projekt Kompetenceudvikling i Folkeskolen indgået aftale med Teach Aps v. Jesper Kvist Mølgaard om realisering af en praksisfunderet og skoleomfattende udviklingsindsats. Hovedformålet med indsatsen er at styrke alle elevers læringsudbytte gennem udvikling af eksisterende undervisningspraksis. Indsatsen er således direkte forankret til Folkeskolereformens overordnede målsætninger og rettes mod udvikling af de professionelle i og omkring Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede skolesystem med fokus på fornyelse af eksisterende praksis. Side 105

106 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 49 Inklusionsgrad Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Figur 38 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Ringkøbing-Skjern (bopælskommune) Figur 39 Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune. Side 106

107 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 50 De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedrørende grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Inklusion i Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune er der i 2012 på baggrund af en statusanalyse 4 indgået et forpligtende arbejde med Inklusionsudvikling under Ministeriet for Børn og undervisning i dag Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Inklusionsafdelingen. Som samarbejdskommune har Ringkøbing-Skjern Kommune forpligtet sig til, i samarbejde med Inklusionsudvikling at styrke samspillet og samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere og ressourcepersoner, så det understøtter en refleksiv inkluderende praksis, hvor alle både centralt og decentralt har ejerskab og agerer professionelt med henblik på, at alle børn deltager aktivt i børnefællesskaber. Som en del af dette arbejde, blev der opsat indsatser med fokus på: 4 Statusanalysen er udarbejdet og udført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for rådgivnings-teamet for inklusion under Ministeriet for Børn og Undervisning. Statusanalysen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse på skole- og fritidsområdet gennemført i august personer besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 30 % for skole - fritidsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Svarprocenten bygger på det samlede antal svar, der er modtaget for området, i afrapporteringen indgår dog ikke kategorier med under 20 % svar. Statusanalysen er et internt redskab til Ringkøbing-Skjern Kommune, der giver en status på inklusionsindsatsen og pejlemærker for, hvilke områder, der skal prioriteres i det videre arbejde. Statusanalysen kan blandt andet vise, i hvilket omfang der er fælles retning og forståelse af inklusionsindsatsen, og om lærere og pædagoger føler, at de er klædt godt nok på og har adgang til viden, og om rammerne er hensigtsmæssige. Side 107

108 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 51 Ressourcepersonernes opgaver såvel decentrale som centrale, og på tværs af skoler. Fælles kompetenceudvikling. De enkelte skolers systematiske arbejde med udvikling af det enkelte individs potentiale; inklusion. På baggrund af disse fokuspunkter er der truffet beslutning om at etablere kommunalt faglige netværk; den såkaldte Netværksstruktur, der omfatter kommunale dagtilbud, selvejende institutioner og folkeskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune. Målet med netværksorganiseringen er, at der på længere sigt bliver skabt en virkelighed, hvor alle medarbejdere, ledere og ressourcepersoner/vejledere ved benyttelse af refleksion, samarbejde og videndeling i en tværprofessionel praksis understøtter, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Således skal netværksstrukturen understøtte folkeskolereformens overordnede mål. I henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes Fælles børne- og ungesyn er udgangspunktet den systemiske, anerkendende og narrative tilgang, hvor den forebyggende og tidlige indsats vægtes. Dialogen med forældrene er helt afgørende, når der skal ske udvikling og læring. Læring ses som en proces, hvor barnet og den unge aktivt konstruerer sin viden i et samspil med andre. I efteråret 2015 er foretaget en Statusanalyse på samme vis som i Når resultaterne fra 2015 foreligger sammenlignes de med resultaterne fra På baggrund af disse resultater udarbejdes der en forankringsplan for at sikre, at tiltag med en positiv virkning på inklusion i praksis fastholdes. Desuden har Ringkøbing-Skjern Kommune nedsat Eftervidereuddannelsesudvalget bestående af to repræsentanter fra Administrationen ved Dagtilbud og Undervisning, tre repræsentanter fra skolerne, tre repræsentanter fra dagtilbuddene og tre repræsentanter fra de faglige organisationer DLF, BUPL og FOA. Udvalgte skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune har ligeså deltaget i forsknings- og udviklingsprojektet Feedback som didaktisk metode v. Preben Olund Kirkegaard, UCN. Herigennem arbejdede de udvalgte skoler med udfordringen at skabe praksisnær viden om, hvordan anvendelsen af løbende feedbackkommunikation kan øge elevernes læringsudbytte i undervisningen. 5 5 Forsknings- og udviklingsprojektet tager afsæt i den newzealandske professor John A. C. Hatties forskning herunder en feedbackmodel (Hattie 2009) om effektiv feedback gennem tre forskellige feedbackniveauer. Side 108

109 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 52 Fokus, i det nu afsluttede projekt, er på videndeling med alle kommunens skoler og dagtilbud med afsæt i en udarbejdet plakat til formålet. Formålet hermed er at styrke et fælles læringssprog i arbejdet med at styrke alle elevers faglige progression. Side 109

110 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e Skolebestyrelsernes udtalelse Alkjærskolen Alkjærskolens skolebestyrelse vurderer, at rapportens resultater for Alkjærskolens vedkommende generelt er tilfredsstilende, men skolebestyrelsen er også af den opfattelse, at rapportens resultater og konklusioner rejser nogle spørgsmål eksempelvis i forhold til forældre, der har børn på mere end én skole, som det kan være interessant at analysere nærmere på: Er der f.eks. markante forskelle i forældres tilfredsopfattelse afhængigt af hvilken skole, deres barn går på? og i givet fald inden for hvilke områder? Analysen af svarene på disse spørgsmål vil alt andet lige give den enkelte skole et indtryk af hvilke tiltag, skolen med fordel kan igangsætte for at højne tilfredshedsgraden blandt forældrene. Tilsvarende vil det også være interessant, når trivselsundersøgelserne blandt eleverne er gennemført i en årrække, at undersøge og analysere på, om den enkelte elevs trivselsoplevelse ændrer sig markant i forbindelse med skoleskift? og igen inden for hvilke områder? Analysen af svarene på disse spørgsmål vil alt andet lige give den enkelte skole et tydeligere indtryk af, om der er forhold den enkelte skole bør ændre for at fremme elevtrivslen. Ligeledes kan der også være spørgsmål i forhold til resultaterne af elevernes faglige udbytte, som de afspejler sig i nationale test og senere karakterer, der bør analyseres på, ikke mindst for de elever, der har et tvungent skoleskifte, f.eks. ved overgangen fra en skole med udelukkende elever på klassetrin til den skole, hvor elevernes obligatoriske folkeskoleforløb afsluttes. Alkjærskolens skolebestyrelse håber, at de kommende års kvalitetsrapporter tager disse forhold i betragtning. Svarene vil givet også være konstruktive at anvende i dialogen om at optimere elevernes overgange fra skoler med udelukkende elever på klassetrin til skoler, hvor elevernes obligatoriske folkeskoleforløb afsluttes. Med venlig hilsen Ole Graversen, Skoleinspektør, Alkjærskolen Amagerskolen Bestyrelsen anerkender og roser det arbejde, som skolen og lærerne har lagt for dagen gennem de senere år og håber på en fortsat progression bl.a. i forhold til det faglige niveau. Bestyrelsen anerkender desuden, at man fra centralt hold har forholdt sig til tallene og kommenteret med uddybende forklaringer. Side 110

111 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 54 Bork Skole Borris Skole Skolebestyrelsen har intet at bemærke. Skolebestyrelsen på Borris Skole har gennemgået og drøftet Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Det er glædeligt at se, at mange skoler i kommunen har forbedret sig på flere af de fastsatte mål i forhold til sidste års kvalitetsrapport, og der generelt er en positiv udvikling. Ligeledes glæder vi os over, at resultaterne viser en god kvalitet på mange områder på Borris Skole. På vegne af skolebestyrelsen Ole Ehmsen Kronborg, Skoleleder Majbritt Lomholt Nielsen, Skolebestyrelsesformand Faster Skole Fællesbestyrelsen for Fasters børn (herunder Faster skole) har gennemgået kvalitetsrapporten, og taget den til efterretning. Vi synes, det er glædeligt, at det nu mere er et kvalitetsværktøj fremfor, som tidligere, et statistisk-opslagsværk. Vi undrer os dog over nogle af konklusionerne undervejs. Ikke ift. det faktuelle i konklusionerne, men mere vinklerne på konklusionerne. Med venlig hilsen Merete P. Bilberg, Formand Fasters Børn Fjelstervang Skole Hee Skole Fællesbestyrelsen har drøftet Kvalitetsrapporten 2015 og kan i år konstatere, at den enkelte skole genkendes i rapporten. Bestyrelsen bakker op om skolens indsatsområder, som er indarbejdet i skolens DBA. Det er med tilfredshed at vi, efter at have gennemgået kvalitets rapporten 2015, kan se at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt set klarer sig godt og på rigtig mange områder - også bedre end landsgennemsnittet. Vi fæstner os dog samtidig ved det faktum at kommunens små skoler, tydeligvis klarer sig bedst! Det er i den forbindelse også med stor glæde og stolthed vi, som Skolebestyrelse for Hee Skole, konstaterer, at netop Hee Skole ved stort set samtlige af rapportens parametre ligger helt i top. Det vidner om den høje kvalitet, tryghed og ikke mindst høje faglighed, som kendetegner Hee Skole. Kvaliteter, som vi i høj grad tilskriver skolens yderst kompetente medarbejdere. Følgende dele af rapporten finder vi specielt interessante at bemærke: Støtte og Inspiration i undervisningen Vi har, som sagt, utrolig dygtige og engagerede Lærer på Hee Skole, dette udmønter sig i en undervisning af højeste kvalitet, som motiverer og inspirerer skolens elever. Ro og orden Udover lærerkvaliteten og det forholdsvis få antal elever i hver klasse, som på naturlig vis fordrer den gode ro og orden, så er der desuden blevet gjort en aktiv indsats og investeret i skolens undervisningsmiljø. Dette er bl.a. sket for at imødekomme særlige behov hos en elev med et høre-handicap. Investeringerne, har betydet forbedret akustik samt lyse og indbydende undervisningslokaler, hvilket bidrager til et behageligt og støjsvagt undervisningsmiljø til glæde for alle skolens elever og lærer. Samlet forældretilfredshed Sidst men ikke mindst må vi ikke glemme forældrene glade og tilfredse forældre findes nemlig kun i kraft af ligeså glade og tilfredse Side 111

112 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 55 børn! Og glade forældre, det har vi på Hee Skole, det viser rapporten os med størst tydelighed! Faktisk ligger Hee Skoles scorer på dette parameter blandt de allerhøjeste i kommunen, og det kan vi som skolebestyrelse naturligvis kun være tilfredse med, og ved samme lejlighed endnu engang krediterer skolens dygtige og engagerede medarbejdere. På ét punkt, har Hee Skoles forældre imidlertid givet dumpekarakter det drejer sig om de trafikale sikkerhedsforhold omkring skolen! Det bliver desværre nok svært for Hee Skole, på egen hånd, at få ændret disse forhold inden næste kvalitetsrapport Vi vil derfor atter og på det kraftigste opfordrer til at Myndighederne får sikret vores skolevej nu, så forældrene i og omkring Hee trygt kan sende deres børn af sted til skole både til fods og på cykel!! Vi tror på, at hvis det ikke havde været for punktet omkring trafiksikkerheden, så ville Hee Skoles forældre-tilfredshed have lagt som nummer 1 i hele Ringkøbing-Skjern Kommune! Til trods for tilfredsheden omkring Hee Skoles gode resultater, er vi dog opmærksomme på, at kvalitetsrapporten blot tegner et øjebliksbillede, og at statistiske forskydninger samt andre forhold let får stor, men ikke nødvendig retvisende indflydelse, på rapportens samlede resultat. Vi stiller os derfor noget undrende omkring formålet med kvalitetsrapporten i hele taget? Lad os derfor også slutteligt understrege, at kvalitetsrapport eller ej, så vil det for Skolebestyrelsen på Hee Skole, fortsat være vort væsentligste fokus, at tilse at Hee Skole tilstræber en undervisning, som tilgodeser og sikrer den enkelte elevs faglige samt sociale trivsel og udvikling. Skolebestyrelsen, Hee Skole Holmsland Skole Hvide Sande Skole Ingen bemærkninger modtaget ved deadline. Vi har læst rapporten og samlet set er den en god rapport som vi bruger aktivt. Med venlig hilsen Jeannette Andersen, formand for Skolebestyrelsen, Hvide Sande Skole Højmark Skole Det er med glæde, vi ser en positiv udvikling i kvaliteten af RKSK s undervisnings- og dagtilbud. Især glæder det os at læse, hvorledes de små og mindre skoler igen i 2015 viser bedre tendenser i elevernes trivsel, faglighed og motivation for undervisningen end de lidt større skoler. Vi er jo af den overbevisning af, man på en mindre enhed kan give en mere nærværende og nutidig undervisning, idet elevtallet pr. klasse er lavere, og støtten til skolen er større i lokal samfundet. Man kan dog frygte større varians i tallene for 2016, som et udtryk for meget vikar dækning og en for høj arbejdsmængde blandt skolernes lærer, som resultat af at RKSK oven i folkeskole reformen krav om linjefagskompetence, og dermed mange lærer på efteruddannelse, også har startet flere forskellige projekter uden helt at lade økonomiske ressourcer følge med til vikardækning. Vi opfordre derfor forvaltning til at give lærere, pædagoger og ledelsen arbejdsro til at implementere de igangværende projekter og den nye skolereform. Vi ser Kvalitetsrapporten som et fint værktøj for at danne et overblik, det var dog ønskeligt rapporten for 2015 var ensrettet i forhold til rapporten for 2014, hvorved sammenligning nemmere ville kunne laves. Side 112

113 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 56 MVH Thomas Vanting, Formand f. Forældrebestyrelsen, Højmark Børneverden/Højmark Skole mv. Kirkeskolen Lem Stationsskole Vores skole ligger flot og er rigtig godt på vej. Derfor fortsat fokus på trivsel, faglighed og bevægelse. Udtalelse fra Bestyrelsen ved Lem Stationsskole vedr. Kvalitetsrapporten. I kapitel 3.2 står der: "Børne- og Familieudvalget følger udviklingen og holder skolernes ledelse ansvarlig for, at målene nås. Pa baggrund af kvalitetsrapporterne holdes dialogmøder mindst hvert andet år om målene og resultaterne med ledelsen for Dagtilbud og Undervisning. " Nr. Vium - Troldhede Skole Bestyrelsen mener, at der skal være lige dele ansvar for at nå de mål som sættes ved at tilføje: Børne- og Familieudvalget skal holdes ansvarlig for at resurserne er tilstede for at nå målene (uddannelse, økonomi, osv.) Skoler, lærere og ledelse ved hvad det kræver at komme i mål med rapporten. Vi synes, det er vigtigt at bemærke, at det er hele skolegruppen der ikke bare skal løfte, men hele tiden skal alle blive dygtigere. Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Lem Stationsskole Skolebestyrelsen ved Nr. Vium-Troldhede Skole har nu vendt kvalitetsrapporten fra 2015, og har følgende bemærkning til den: Kvalitetsrapporten for 2015 er taget til efterretning. Ringkøbing Skole Bestyrelsen ved Ringkøbing skole har på et ordinært møde den 25. januar behandlet det fremsendte materiale. Bestyrelsen ønsker at udtale følgende: Materialet synes fint gennemarbejdet, med hovedvægten lagt på en gennemgang af, hvordan skolerne i vores kommune klarer sig ud fra de kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i folkeskolen. Dog undrer vi os over, at note 1 på side 3 tager så store forbehold for de opnåede resultater, som den gør: Hvis resultaterne virkelig har så ringe en validitet, som det antydes, må man nødvendigvis spørge sig selv, om man kan læse noget som helst ud af dem. Vi bemærker, at resultater opnået af elever fra specialcentrene tæller med i resultaterne for de skoler, som huser specialcentrene. Dette kan give et misvisende billede af, hvordan elever fra normalområdet klarer sig på de pågældende skoler. Vi savner her en særlig kvalitetsrapport for det specialiserede område, separeret fra normalområdet, og man vil som nytænkning kunne spørge, om succeskriterierne for disse specialcentre virkelig skal være de samme som for kommunens øvrige skoler. Udtalelsen fremsendes hermed. Med venlig hilsen Thomas Faaborg, Formand for skolebestyrelsen Ringkøbing Skole Side 113

114 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 57 Rækker Mølle Skolen Vi kan som skolebestyrelse for Rk. Mølle Skole, umiddelbart være tilfreds med mange af de punkter der er blevet målt på i forbindelse med tilblivelsen med denne rapport. Dog vil vi forholde os skeptiske til mange af resultaterne, da vi mener at de er fremkommet på et forholdsvis lavt statistisk materiale. Derfor tror vi, at der kan være store variationer fra år til år på resultaterne, hvilket gør det svært at sige noget om skolens reelle udvikling. Derudover kan vi være bekymret for, om især de mindre elever, kan svare på spørgsmål der kan betragtes som målbare, da de er meget letpåvirkelige i forhold til umiddelbare indtryk. Med venlig hilsen Jon S. Hansen, Skolebestyrelsesmedlem for Rk. Mølle Skole Spjald Skole Kvalitetsrapport omhandlende skoleåret 2014/2015 Skolebestyrelsen har følgende bemærkninger til rapporten: Under punkt 8 figur 27 fremgår det, at andelen af skolens drenge, der har opnået mindst 2 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver er 75%. Dette er ikke korrekt, idet det faktuelle procenttal er 100%. Alle drenge, som har været til afgangsprøve i dansk og matematik har scoret 2 eller derover. Fejlen er sket, idet to elever har været tilmeldt eksamen, men af forskellige årsager ikke har gennemført alle prøver. De opfylder hermed ikke kriteriet om et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Kriteriet er kun opnået såfremt alle tilmeldte opnår et samlet gennemsnit i alle prøver i både dansk og matematik på mindst 2, såfremt én prøve ikke er gennemført registreres kriteriet som ikke opfyldt. Gennemsnitstallet trækker således det fælles gennemsnit ned i en lille årgang af drenge. Den pågældende specialelev har scoret både 4 og 7, hvilket vi betegner, som varende en succes. Dette eksempel henleder os på et ønske, som også er et kommunalt ønske fra ledelserne på specialcentre og specialskoler drøftet d. 25. januar Tallene i kvalitetsrapporten kan være misvisende ift. Special- og almenområdet, også selvom der er mulighed for at skrive noter. Der ønskes frem over udarbejdelse af 2 rapporter fordelt på almen delen og specialområdet. Der er andre parametre/succeskriterier, der gør sig gældende ift. specialskoleeleverne. Pt. kan man eksempelvis ikke i kvalitetsrapporten se, i hvor høj grad specialcentrene generelt formår at føre eleverne igennem afgangsprøverne. Skolernes lokale indsatsområder, som fremgår af de udarbejdede DBAer udspringer i høj grad af resultaterne i kvalitetsrapporten både i Specialcenter Øst og Spjald Skole almen. Vi har derfor et stort ønske om fremover at få et mere retvisende og sammenlignelig datagrundlag at arbejde ud fra. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Spjald Skole Hulda Bladt Hansen, Formand Helle Lundsgaard, Skoleleder Stauning Skole Fællesbestyrelsen for Stauning Skole, SFO og børnehave har drøftet rapporten på bestyrelsesmøde den 18/ Bestyrelsen har ingen kommentarer til rapporten. På bestyrelsens vegne Side 114

115 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 58 Anne-Mette Andersen Tarm Skole Skolebestyrelsen ved Tarm Skole foreslår, at der sker differentieret tildeling af økonomiske midler til skolerne i forhold til socioøkonomiske forudsætninger inklusionsopgavernes omfang Desuden kan skolebestyrelsen stille spørgsmålstegn ved, om skolerne har svaret ud fra de samme præmisser med hensyn til eksempelvis omfang af lærere, der har undervisningsfag i de fag, de underviser i. Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Tarm Skole Mogens Krejbjerg Madsen, skolebestyrelsesformand Tim Skole I skolebestyrelsen for Tim skole kunne vi godt tænke os at; der i rapportens afsnit 6.3 blev ændret i vurderingens angivelse af forældretilfredshed så den blev delt op i 2, én gruppe hvor man kunne sammenligne alle skolerne, altså klasse, og én gruppe hvor man kunne sammenligne skolernes klasse. man kunne se resultaterne fra 9. kl i de seneste 3 år puljet for de enkelte overbygningsskolerne. Herved vil man måske kunne opnå en bedre sammenlignelighed, da man mindsker år-til-år variationer i karaktergennemsnittene. der kunne aflæses noget om økonomien omkring skolerne. Hvad er udgiften pr. elev i kommunen? Er udgifterne til folkeskolen faldet eller steget de seneste år? Hvordan ligger kommunen i forhold til landsgennemsnittet? Inklusionspengene etc. blev medtaget noget omkring kommunens/skolernes vejledere har alle skoler vejledere og hvilke mål har man for at uddanne vejledere i nye fag? der beskrives noget om tidlig indsats. Er der eksempelvist konkluderet noget på baggrund af testene i 0. klasse? der beskrives noget omkring inklusionstiltag og effekten af tiltagene der beskrives noget omkring kompetencedækning er der konkluderet noget, som kan få betydning for den måde, man vil rekruttere lærere på i kommunen Videbæk Skole Kvalitetsrapporten høringssvar. Vi har læst og gennemgået rapporten, men vi ser ikke grund til at bruge meget tid på den. Den giver ikke for os et brugbart billede. Det er ikke alt, det kan tælles, der tæller, og ikke alt, der tæller, der kan tælles. Sekretær i skolebestyrelsen på Videbæk skole Karina Degryr, Skoleleder Vorgod-Barde Skolebestyrelsen glæder sig over, at resultaterne i Kvalitetsrapporten Side 115

116 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 59 Skole 2015 afspejler den hverdag, lærerne kender fra skolen. Det er godt at se, at skolen klarer sig godt, at både faglig og social trivsel er på et højt niveau, set i lyset af den forandring folkeskolereformen har medført for elever, forældre og personale. Ådum Skole Ådum mangler i statistikke om faglærerfordeling (figur 37). Med hensyn til resultatet omkring trivselsundersøgelsen blandt børnene tager Skolebestyrelsen resultatet ad notam og følger udviklingen. Skolebestyrelsen igangsætter ingen øjeblikkelige handlinger da billedet ikke afspejles i forældrenes besvarelser. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Ådum Skole Side 116

117

118 Økonomi- og Erhvervsudvalget Att. Borgmester Iver Enevoldsen Ved Fjorden Ringkøbing Ringkøbing d. 17. februar 2016 Ansøgning om kommunal finansiering af nye halfaciliteter i ROFI-Centret Ifølge aftale med formanden for Ringkøbing-Skjern Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg, Kristian Ahle, fremsendes hermed ansøgning om finansiering af ny indretning og nye faciliteter i hal 1 i ROFI-Centret. Vi håber, at Økonomi- og Erhvervsudvalget vil se med velvilje på ansøgningen. På forhånd tak for en positiv behandling. Baggrunden for ansøgningen I ROFI har vi i lang tid arbejdet for at sikre bedre faciliteter for Ringkøbing Håndbold, der har hjemmebane i ROFI-Centret. Det er meget afgørende for Ringkøbing Håndbolds fremtid som ligaklub, at vi kan tilbyde tidssvarende rammer og faciliteter og dermed sikre, at klubben også fremover er et godt brand for Ringkøbing og for Ringkøbing-Skjern Kommune. På den baggrund har vi i ROFI udarbejdet et projekt der omhandler ny indretning og nye faciliteter i ROFI- Centrets hal 1. Vi mener, at ideen i projektet vil tilgodese og fremtidssikre de behov, som Ringkøbing Håndbold har som topklub inden for elitehåndbolden i Danmark - som en attraktiv klub for spillere og for publikum og en klub, der især via TV i endnu højere grad vil kunne markedsføre kommunen over for det øvrige Danmark. Kort fortalt går projektet ud på følgende: Projektet for hal 1 i ROFI-Centret * 1) Nye tilskuerfaciliteter. I dag er der en mobil tilskuertribune på den ene langside i hal 1. I det nye projekt bliver der mobile tilskuertribuner på begge langsider i hallen og bag det ene mål. Dermed udvides tilskuerkapaciteten fra i dag godt 625 siddepladser til knap 800 siddepladser. Samtidig skabes der en hel anden intensitet omkring håndboldbanen end med de nuværende forhold. * 2) Direkte TV-transmissioner. I dag vil TV 2, der har rettighederne til at sende kampe fra dameligaen i håndbold, ikke sende live fra ROFI- Centret. Ifølge TV 2 skyldes det to ting: Side 118

119 Den ene er, at TV 2 kræver, at der skal være tilskuere på modsatte side i hallen i forhold til, hvor TV - kameraerne er opstillet. Dette krav opfyldes ved, at der i vores projekt er mobile tilskuertribuner på begge langsider i hallen. Den anden ting, der i dag hindrer live TV fra ROFI-Centret, er belysningen i hal 1. TV 2 kræver en belysning svarende til lux. Det er det tredobbelte af den lysstyrke, der er i hal 1 i dag. I vores projekt er indbygget, at belysningen optimeres til lux. 3) Flytning og renovering af håndboldbanen. For at skaffe plads til mobile tilskuertribuner på tre sider i hallen er det nødvendigt at flytte den nuværende håndboldbane. Det vil kræve afslibning, ny lakering, ny afstribning og nye bøsninger i gulvet til bander, der bruges i forbindelse med fodbold i hallen. Prisen for projektet Vi har fået et prisoverslag for udgifterne til projektet. Det lyder på 3,7 mio. kr. eks. moms. Fordelingen af udgifterne er ifølge prisoverslaget følgende: * Mobiltribuner: 2,7 mio. kr. * Ny belysning: kr. * Flytning af håndboldbane, afslibning, lakering og ny afstribning m.m.: kr. * Uforudsete udgifter i forbindelse med projektet: kr. Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget er positive over for vores ansøgning, vil vi naturligvis få udarbejdet et mere detaljeret budget for udgifterne til projektet. Finansiering af projektet Vi ansøger kommunen om at medfinansiere projektet, da de nye faciliteter ikke kan genere væsentligt større driftsindtægter for ROFI-Centret. Ringkøbing Håndbold er en af vores store kunder, og vi vil selvfølgelig gerne hjælpe med at give klubben de bedst mulige rammer og faciliteter. ROFI-Centret har skaffet en egenfinansiering på kr. ex. moms. Vi ansøger derfor Ringkøbing-Skjern Kommune om det resterende beløb på forventet 3.2 mio. kr. ex. moms. Side 119

120 Projektperiode Vi forestiller os, at arbejdet med ny indretning af hal 1 i ROFI-Centret kan starte i slutningen af foråret 2016, og at projektet kan stå færdigt til brug ved sæsonstarten for Ringkøbing Håndbolds ligahold i eftersommeren Vi håber, at Økonomi- og Erhvervsudvalget vil se positivt på vores ansøgning om finansiering af projektet. Vi står naturligvis gerne til rådighed med yderligere oplysninger. På forhånd tak for en positiv behandling af vores ansøgning. På vegne af ROFI. Med venlig hilsen Ragna Knudsen formand Side 120

121

122 Side 122

123 Side 123