NYHEDSBREV FRA UDE-BO 3. KVARTAL 2017

Transkript

1 NYHEDSBREV FRA UDE-BO 3. KVARTAL 2017 Kære læser af Ude-Bos nyhedsbrev Her modtager du Ude-Bos andet nyhedsbrev med liste over de unge uddannelses og beskæftigelsesmæssige fordeling i 3. kvartal. De to interview fortæller hvordan det er at være nystartet i Ude-Bo og hvor langt en helhedsorienteret indsats fører ved længerevarende indsats. Begge unge mænd er godt på vej til selvforsørgelse og mestring af eget liv. Ude-Bos nye tiltag med Stemmehøringsgruppen er der store forventninger til, Ude-Bo har adskillige unge tilknyttet som plages i mere eller mindre grad af stemmer, som kan være belastende i forhold til vejen mod selvforsørgelse og mestring af eget liv. Her midt i oktober giver de 4 unge der pt. er tilknyttet positive tilbagemeldinger på gruppearbejdet. Følg også Ude-Bo aktiviteter og dagligdag på vores hjemmeside. Med venlig hilsen Britta Schmidt, forstander ved Ude-Bo Indskrevne i alt Juli 42 August 43 September 43 Indskrevet på HIT-Linjen Juli 23 August 21 September 24 Indskrevet under ordinær uddannelse Juli 2 August 5 September 5 Indskrevne i praktik Juli 6 August 6 September 6 Indskrevet under anden uddannelse Juli 6 August 6 September 6 Indskrevet i ordinært arbejde Juli 4 August 3 September 3 Indskrevne, som er indisponibel pga. sygdom Juli 7 August 7 September 7

2 HIT-Linjen er et hit for Nicolaj Nicolaj er 27 år gammel. Han er født og opvokset i Horsens og har været tilknyttet Ude- Bo som ekstern ung siden juli Nicolaj er udvalgt som en af 3. kvartals solstrålehistorier, fordi han har fundet sig godt tilrette og haft et stabilt fremmøde på Ude- Bos beskæftigelsesstilbud, HIT (forkortelse for "hverdagsindhold til alle"). Konkret hjælp og støtte til struktureret hverdag i HIT I sine voksenår har Nicolaj været i mange forskellige praktikker og særligt tilrettelagte forløb, men han har aldrig oplevet at få den støtte, som han havde brug for. Den støtte får han nu på HIT-Linjen. "Jeg har haft en meget ustabil tilværelse i mange år. Jeg har ikke haft nogen rutiner. Jeg har været involveret i småkriminalitet og eksperimenteret med stoffer. Jeg har brug for hjælp til at opnå struktur og få en normal døgnrytme. De første 14 dage blev jeg hentet om morgenen, når jeg skulle til HIT. Det tvang mig til at komme op, og det var en stor hjælp", siger Nicolaj. Ustabile familieforhold i barndom og ungdomsår Nicolajs barndom og ungdomsår har været karakteriseret af ustabilitet. Han har aldrig haft et forhold til sin biologiske far, og forholdet til moderens kærester har været problematisk. En af moderens kærester udsatte endda Nicolaj for psykisk vold ved eksempelvis at vække Nicolaj om natten og bebrejde ham for alt, som var gået galt i kærestens liv. Dette skadede ikke kun Nicolajs forhold til moderens kæreste, men også til moderen, fordi hun ikke forsvarede Nicolaj og sagde fra overfor kæresten. "Min mor var simpelthen underkuet. Da jeg var færdig med at gå på efterskole, måtte jeg ikke flytte hjem, fordi min mors kæreste ikke ville have det," siger Nicolaj. Efter moderens kæreste nægtede Nicolaj at flytte hjem, blev hans forhold til moderen så anstrengt, at de ikke havde kontakt i flere år. I dag er moderens daværende kæreste ude af billedet, og Nicolaj har igen kontakt til sin mor. Nicolaj har både hel- og halvsøskende, men han ser dem sjældent. Moderen er derfor det eneste familiemedlem, som Nicolaj har regelmæssig kontakt til. Mobning ødelagde skolegangen Nicolaj oplevede uro på hjemmefronten, og i skolen gik det heller ikke særlig godt. Nicolaj blev mobbet, og han brød sig derfor ikke om at gå i skole. Halvvejs i 7. klasse blev han overført til en specialklasse, men dette hjalp ikke på Nicolajs manglende lyst til at gå i skole. Nicolaj endte med at give op på skolen, og han har aldrig fået sin 9. klasses afgangseksamen. "Folkeskolen var ikke nogen succes. Jeg elsker at læse, og det gør jeg tit. Alt andet, der har med skolen at gøre, har jeg kun dårlige minder om", siger Nicolaj.

3 Fysiske udfordringer bliver løst på HIT-Linjen Udover at være vokset op med ustabile forhold i hjemmet og i skolen, er Nicolaj også udfordret på sin fysik. Han lider af overvægt, er født med en knæfejl og har også dårlig ryg. Netop Nicolajs fysik bliver der derfor arbejdet med på HIT-Linjen, hvor Nicolaj er tilknyttet aktiviteter indenfor bevægelse og friluftsliv og har fået udarbejdet konkrete målsætninger om vægttab og styrkelse af fysikken. "Jeg føler, at jeg får noget ud af det og udvikler mig. Jeg har allerede tabt mig, og jeg glæder mig til at tabe mig mere", siger Nicolaj, når han bliver spurgt, hvorfor han for første gang har fundet sig til rette i et forløb. Fremtidsdrømme og målsætninger Nicolaj er på HIT-Linjen tre gange om ugen, og der arbejdes på at kortlægge hans faglige kompetencer for at motivere ham til at søge praktik eller uddannelse. "Jeg tager en dag af gangen. Jeg arbejder med kortsigtede, realistiske målsætninger, så det går stabilt fremad. Det er bedre end at sætte en masse urealistiske mål, som jeg ikke kan indfri", siger Nicolaj, når han bliver spurgt, hvad hans drømme for fremtiden er. Nyheder fra Ude-Bo Nyt tiltag i Ude-Bo: Samtalegruppe for stemmehørere I oktober måned søsætter vi et nyt tiltag i Ude-Bo: en samtalegruppe for stemmehørere. Pt. er der ingen tilbud for stemmehørere i Horsens, og derfor starter vi nu en stemmehørergruppe op. Fakta om stemmehøring Cirka 4 % af verdens befolkning hører stemmer. Stemmerne har typisk et negativt udtryk og opfordrer desuden ofte stemmehøreren til at gøre skade på sig selv eller andre. Stemmerne skyldes ofte vanskelige temaer og traumer i stemmehørerens liv og fungerer som et forsvar. "Der er flere forskellige grader af stemmehøring, og i nogle tilfælde er stemmerne slet ikke noget problem. I de grelle tilfælde er det dog enormt forstyrrende, ja nærmest invaliderende at høre stemmer. Det kan heldigvis afhjælpes ved at italesætte stemmerne, og det er lige præcis, hvad vi vil gøre i stemmehørergruppen," siger Lotte Christoffersen, som er initiativtager bag stemmehørergruppen. Lotte har været på kursus i stemmehøringsfacilitering og vil fungere som facilitator for stemmehørergruppen.

4 Formål med Ude-Bos stemmehørergruppe I samtalegruppen vil stemmehørere kunne udveksle deres oplevelser og erfaringer omkring stemmehøring med andre, som forstår dem. Formålet med gruppen er ikke at fjerne stemmerne, men at lære at forstå, samarbejde og leve med stemmerne. "Jeg håber, at gruppen kan være med til at bryde isolationen og fordommene, som er forbundet med det at være stemmehører", siger Lotte. Bag om stemmehørergruppen Stemmehørergruppen vil arbejde ud fra Marius Rommes teorier og foregår i samarbejde med Stemmehørernetværket. Til at starte med vil stemmehørergruppen udelukkende være åben for unge med tilknytning til Ude-Bo, men på sigt vil tilbuddet kunne tilkøbes af kommunen til unge i alderen år, som ingen tilknytning har til Ude-Bo. Godt i gang med videregående uddannelse John er begyndt på uddannelsen som maskinsnedker ved Syddansk Erhvervsskole i Vejle og har indvilget i at fortælle sin historie til dette nyhedsbrev. Droppede ud af gymnasiet Efter 9. klasse kom John på gymnasiet. Det første år gik det godt, og John nød de faglige udfordringer. I 2.g skete der dog en række ting på hjemmefronten, som gjorde, at den 16- årige John droppede ud af gymnasiet. "Min storesøster havde gennem længere tid været på stoffer og forsøgte at begå selvmord. Der knækkede filmen bare for mig. Min far var udsendt, og min mor havde det rigtig dårligt, så jeg kunne ikke tale med nogen af dem om det", siger John. Foretrak at være alene Efter at være droppet ud af gymnasiet have John en periode på 3-4 år, hvor han bl.a. blev sendt på produktionsskole og påbegyndte en HF. Ingen af delene var en succes for John, som foretrak at sidde alene foran computeren hjemme på sit værelse ved forældrene. "Døgnrytme var en by i Rusland for mig. Jeg havde bare slet ikke overskud til noget, og jeg kan næsten ikke huske, hvad jeg lavede i den periode", siger John.

5 Hjælp fra psykiatrien og breaks ved farmor I samme periode fik John ved et tilfælde kontakt til psykiatrien, fordi hans mor var i psykiatrisk behandling for skizofreni. Han fik ugentlige samtaler med en psykiatrisygeplejerske, som kom hjem til ham, og John oplevede disse samtaler som positive John talte desuden meget med sin farmor. "Jeg får mine breaks ved min farmor. Der kan jeg bare smide mig i sofaen med en kop kaffe. Det er mit helle", siger John. Tilknyttet Ude-Bo i foråret 2013 Støtten fra psykiatrien og farmoderen var dog ikke nok til at få John op af stolen. Han havde brug for mere konkret støtte. Som 20-årig blev John derfor tilknyttet Ude-Bo i foråret I starten var John tilknyttet som ekstern ung, men er i dag intern, fordi han havde brug for tættere kontakt til personalet og huset Ude-Bo for at blive fastholdt i sin positive udvikling. Meningsfuld beskæftigelse Med støtte fra Ude-Bo gik John rettet op på sin døgnrytme, udviklet sine sociale kompetencer og begyndte i beskæftigelse. Han har bl.a. været i forskellige virksomhedspraktikker og fulgt forskellige praktiske fag på Horsens Ungdomsskole. "Det var fantastisk. Jeg havde altid vidst, at jeg godt kunne lide at bruge hænderne, men på ungdomsskolen blev jeg sikker på, at det var det, jeg ville", siger John om sin tid på ungdomsskolen. Uddannelse til maskinsnedker Med støtte og vejledning fra Ude-Bo undersøgte John mulige uddannelser, hvor han kunne "bruge hænderne", og her kom uddannelsen som maskinsnedker i spil. I foråret 2017 søgte John ind på uddannelsen og fik en plads. Han begyndte på uddannelsen i august og er glad for det. "Det er rigtig godt. Faget er spændende, og jeg går på et godt hold med mange forskellige mennesker, som jeg har det godt med", siger John og fortsætter: "Der er mangel på maskinsnedkere, og det er jo godt at vide, at der er en god chance for at få et job, når jeg er færdig". Fremtidsdrømme Udover at gøre uddannelsen færdig og bruge den i praksis, leger John med tanken om senere hen i livet at kombinere den praktiske uddannelse med noget pædagogisk uddannelse. Han kunne nemlig godt tænke sig at hjælpe andre unge, f.eks. som underviser på en ungdomsskole. Johns mor døde af en blodprop i foråret 2017, og på trods at dette hårde slag, fastholder John sin gode udvikling og glæder sig til fremtiden. John er ikke den eneste ung fra Ude-Bo, som er påbegyndt ordinær uddannelse. I august begyndte Karsten nemlig også på uddannelsen som web-integrator ved Aarhus Tech.