Lærervejledninng. Når ENDEN er god... En historie om økologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledninng. Når ENDEN er god... En historie om økologi"

Transkript

1 Når ENDEN er god... En historie om økologi 1

2 Indledning Elevhæftet Når enden er god er et undervisningsmateriale om økologisk produktion, målrettet klassetrin. Formålet med lærervejledning er at give dig baggrund for og inspiration til at undervise i emnet økologi og økologisk produktion. I lærervejledningen finder du en kort faglig introduktion til økologi, dvs. økologi set ift. naturvidenskab, et kort historisk rids og argumenter for økologisk produktion. Overblik over, hvordan materialet passer ind i de nye Forenklede Fælles Mål for natur & teknologi, madkundskab, biologi og geografi. Forslag til undervisningsforløb, som svarer til kapitlerne i elevhæftet, og herunder ideer til opgaver, undersøgelser og undervisningsforløb uden for skolens rammer. Elevhæftet og lærervejledningen er blevet til i et samarbejde imellem Coop Skolekontakten, Grønt Flag Grøn Skole samt Økologisk Landsforening.

3 Indhold Økologi en kort introduktion...4 Forenklede Fælles Mål...6 Nogle bud på god undervisning...11 Sådan kan du anvende Når enden er god Undersøgelse af dyreproduktion Undersøgelse af planteproduktion Undersøgelse af forarbejdning af varer Formidling og involvering Gør en forskel...19 Miljø- og varemærker...20 Links...22 Samarbejdende organisationer...23

4 Økologi en kort introduktion Økologi to forståelser af begrebet Begrebet økologi kan både dække over en naturvidenskabelig disciplin og en produktionsform i landbrug og skovbrug. I naturvidenskaben er økologi en videnskab, der frit oversat, beskæftiger sig med naturens husholdning, eller mere korrekt undersøger og beskriver samspillet mellem de levende organismer og deres ikke-levende omgivelser. Økologi er som naturvidenskabeligt begreb en objektiv beskrivelse, der ikke kan tillægges forskellige værdier. Man kan således ikke i naturvidenskabelig forstand tale om, at noget er mere økologisk end andet. En ren klarvandet sø er lige så økologisk, som en sø, der er stærkt belastet af næringsstoffer. Økologi er også en produktionsform i landbrug og skovbrug, hvor produktionen foregår efter bestemte retningslinjer, defineret af mennesker. Retningslinjerne er defineret på baggrund af værdier og holdninger om forholdet mellem produktion, natur, miljø og mennesker Man kan tale om, at en produktionsform er økologisk, og at en anden ikke er det. Fx taler man om økologisk og konventionelt landbrug. Forskellen mellem økologisk landbrug og konventionelt landbrug bliver til tider stillet meget skarpt op. Men faktisk anvender mange landbrug begge dyrkningsformer i forskellig grad. Økologisk produktion er i fortsat udvikling med produktionsformer, der er endnu bedre for natur, miljø og dyr, og som giver endnu sundere produkter af høj kvalitet. Reglerne for økologisk landbrugsproduktion findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Det er også Fødevarestyrelsen, der kontrollerer de enkelte økologiske brug. Et historisk rids Generelt kan man udtrykke det sådan, at frem til årene efter 2. verdenskrig var det danske landbrug økologisk. En stor arbejdsstyrke lavede al arbejdet med at så, holde ukrudt væk, høst og bearbejde landbrugsafgrøderne, og der blev ikke anvendt kunstgødning og sprøjtegifte. Den teknologiske udvikling i løbet af det 20. århundrede lagde grunden til at opfylde samfundets krav om en stabil forsyning af billige fødevarer i tilstrækkelige mængder. Øget mekanisering med større og mere effektive maskiner, brugen af sprøjtemidler og kunstgødning, udvikling af ensartede og højtydende husdyrracer, forædling af kulturplanter samt øget specialisering er grundlaget for fremgangen i landbrugsproduktionen. Forædlingen af korn har givet os planter, som under gunstige vilkår, kan give et stort udbytte. De gunstige vilkår opretholdes bl.a. gennem at tilføre planterne mere kvælstof og andre næringsstoffer end tidligere, samt ved at sprøjte markerne mod insekter, ukrudt og sygdomme. Den teknologiske udvikling i landbruget specielt efter 2. verdenskrig har samtidig medført en lang række sideeffekter for natur, miljø og dyrevelfærden. Fx har udvaskning af næringsstoffer fra markerne været den væsentligste årsag til fx kvælstofforurening af vores grundvand samt søer og fjorde, hvor den medfører dårlige iltforhold. Pesticider til bekæmpelse af fx insekter er fundet i alle dele af vores vandkredsløb: regnvand, jordvand, drænvand, vandløb, vandhuller, søer og grundvand. Anvendelsen af bl.a. sprøjtemidler har medført en nedgang af agerlandets dyr som fx vibe, agerhøns, sanglærke og kornværling. De effektive produktionsformer for fx svin og kyllinger har givet dyrene mange sygdomme, og produktionen tilgodeser ikke dyrenes naturlige adfærd med fx klipning af svinenes haler og næbtrimning til følge. 4

5 Tre hovedargumenter for økologisk produktion 1. Bedre natur og miljø Økologisk produktion mindsker belastningen af vores vandmiljø med næringsstoffer og sprøjtegifte. Anvendelsen af husdyrgødning sammen med fraværet af sprøjtegifte øger antallet at vilde dyr og planter i produktions jorden og i hegnene langs markerne. Det betyder, at den økologiske produktion giver større naturindhold og biodiversitet. krav om, at dyrene får et fiberholdigt grovfoder. For grisene betyder det fiberholdige grovfoder, at de bruger længere tid på at spise. Der er flere måder at producere høns på i konventionelt landbrug burhøns, skrabehøns og fritgående høns. I økologisk hønseproduktion er der ensartede og stramme krav, der skal sikre hønsenes velfærd, fx krav til at komme ud, mere plads til hønsene, ingen næbtrimning og krav til dagslys i hønsehuset. Der er kun få regler for, hvilke maskiner, der må anvendes i økologisk produktion. Det betyder, at de økologiske landmænd stort set anvender de samme redskaber og jordbearbejdningsmetoder, som de konventionelle landmænd. Anvendelsen af husdyrgødning forbedrer jordkvaliteten og en følge heraf er en mindre udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet og flere jordbundsdyr. Jordbundens levende organismer trives, hvis de får mulighed for rigelig med næring og fred og ro. Det første kan økologisk landbrug levere. Husdyrgødningen giver populært sagt jordbunds- dyrene mere mad. Det sidste er sværere i økologisk landbrug pga. af hyppig anvendelse af mekanisk jordbearbejdning. Sædskifte med flerårige kløvergræsmarker bidrager til gode forhold for jordbundsdyrene, og de dyr, der lever på markerne: hare, vibe, sanglærke og bomlærke. Mus indvaderer ofte flerårige græsmarker. Det kan danne grundlag for en bestand af rovfugle som tårnfalk, musvåge og ugler samt rovdyr som ræv og lækat. Græsmarker er også glimrende for harer og hjortevildt. At en lang række af agerlandets fugle klarer sig bedre på økologiske bedrifter kan skyldes et bedre fødeudbud på markerne, men også, at der i mark- og læhegn er mulighed for større mangfoldighed af dyr og planter. Fraværet af pesticider giver udover et bedre vandmiljø, umiddelbart bedre levevilkår for de organismer, der ellers sprøjtes imod. Det betyder, at man på økologiske kornmarker kan se valmuer, kornblomster og kamille. 2. Øget dyrevelfærd I økologisk husdyrhold skal dyrene produceres således, at der bliver taget større hensyn til dyrenes behov og naturlige adfærd. Dyrene skal fx have adgang til frisk luft, og der er Næbtrimningen har til formål at forhindre hønsene i at hakke og pille hinandens fjer. Økologerne forsøger at imødegå problemerne med nye hønseracer med roligt temperament, aktivere hønsene med grovfoder og bedre indretningen af hønsehusene. For køer og svin gælder en lang række krav om bl.a. adgang til det fri, plads til svin, forbud mod fiksering af søer, krav om rodemateriale og strøelse samt til transporttiden til slagteri. 3. Sundere produkter I økologisk produktion er forsigtighedsprincippet af stor betydning. Princippet går ud på, at når et stof er skadeligt i større mængder, så skal man heller ikke tilsætte det i små mængder. I økologisk produktion af fødevarer må der ikke bruges sprøjtemidler. I forarbejdning er det kun lovligt at anvende 47 ud af 330 tilsætningsstoffer, der er tilladt i andre fødevarer. Der må hverken anvendes kunstige eller naturlige stoffer med henblik på at farve fødevarer. Der er kun ganske få E-numre i økologiske fødevarer. Der er andre mulige fordele, men her er forskningsresultaterne ikke sikre: sundere fedtsyrer i økologisk mælk flere vitaminer, mineraler og kostfibre i økologisk frugt og grønt samt flere sekundærstoffer i økologisk frugt og grønt Når enden er god er først og fremmest beregnet til undervisningen i klasse. Men hæftet kan også anvendes som igangsættende tekst om økologisk produktion i skolens ældste klasser. 5

6 Forenklede Fælles Mål Emnet er tværfagligt, men tager sit udgangspunkt i naturfagene natur/teknologi, biologi, geografi samt faget madkundskab. Mange andre fag kan helt naturligt inddrages. Fx dansk, matematik, kristendomskundskab og i folkeskolens ældste klasser samfundsfag. Folkeskolereformen Undervisning om økologi kan på mange måder udnytte mulighederne i skolereformen fra En længere og mere varieret skoledag I undervisningen om et emne som økologisk produktion er det vigtigt, at eleverne er med til at formulere og stille de spørgsmål, der skal undersøges samt gennemføre undersøgelser i bøger, på nettet, på landbrug, i lokale supermarkeder osv. Eleverne skal også præsentere resultaterne af deres undersøgelser for andre, udarbejde og gennemføre forslag til, hvordan fx skolen kan købe flere økologiske varer m.m. Undervisning i økologisk produktion giver masser af muligheder for at give eleverne en mere varieret og meget mere spændende skoledag. Mere idræt, motion og bevægelse Undervisning i økologisk produktion lægger helt naturligt op til, at eleverne bevæger sig meget mere og ikke udelukkende tilbringer deres tid bag skolebordene. Lad eleverne besøge landbrug. Lad eleverne gennemføre deres undersøgelser i lokalområdet hos de lokale supermarkeder, lokale producenter osv. Bedre undervisning Undervisning om økologisk produktion inddrager både naturfaglige, etiske, kulturelle, miljømæssige og økonomiske perspektiver. Det er derfor helt oplagt at inddrage en række af skolens fag for at belyse de forskellige perspektiver. Den åbne skole Økologisk produktion handler om virkelige problemstillinger for både os selv som borgere, for kunderne i supermarkedet, for supermarkedet, for skolen, for kommunen og dens institutioner og selvfølgelig for producenterne. Det er derfor helt oplagt at lade eleverne gennemføre deres undersøgelser i det omgivende samfund ligesom, og det er helt oplagt at invitere borgere og fagpersoner ind i skolen. Øget elevinddragelse At inddrage eleverne i at formulere spørgsmål, gennemføre undersøgelser, argumentere for forskellige holdninger, fx i forhold til dyrevelfærd i landbrugsproduktionen, er ikke alene med til at højne det faglige niveau, men bidrager også til elevernes engagement og deltagelse i undervisningen. 6

7 Natur/teknologi Økologisk produktion er et helt oplagt emne til undervisningen i natur/teknologi. Faget handler jo om naturen og dens organismer, produktion, teknologi, ressourcer og mennesket. Eksempler på relevante færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse Kompetenceområde Undersøgelse Færdigheds- og vidensområder Materiale- og produktudvikling Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter Eleven har viden om stoffers og materialer egenskaber og kredsløb Naturområder Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser Eleven har viden om faktorer til at beskrive naturområder Modelering Produktion og produkter Eleven kan med enkle procesmodeller beskrive forsyningsproduktion Eleven kan designe modeller af et produkt eller en produktion Eleven har viden om forsyningsproduktion Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Sammenhænge i naturen Eleven kan med modeller forklare om organismers samspil i naturen Eleven kan med enkle cycliske modeller fortælle om fotosyntese og respiration Eleven har viden enkle fødekæder og fødenet Eleven har viden om organismers opbygning og nedbrydning af stof Perspektivering Perspektivering i naturfag Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Teknologi og miljø Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget 7

8 Madkundskab Økologisk produktion er helt oplagt at inddrage i faget madkundskab. Særligt centrale er kundskabsområderne Mad og Sundhed og Fødevarebevidsthed. Eksempler på relevante færdigheds- og vidensmål Kompetenceområde Mad og sundhed Færdigheds- og vidensområder Sundhedsbevidsthed Eleven kan vurdere egne madvalg i forhold til sundhed, trivsel og miljø Eleven har viden om faktorer, der påvirker madvalg, sundhed, trivsel og miljø Fødevarebevidsthed Bæredygtighed og miljø Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed Madvaredeklarationer og fødevaremærkninger Eleven kan aflæse fødevaredeklarationer og fødevaremærkninger Eleven kan vurdere næringsindhold og tilsætningsstoffer herunder med digitale værktøjer Eleven har viden om fagord og begreber og næringsdeklarationer og mærkningsordningers formål og struktur Eleven har viden om næringsdeklarationer og tilsætningsstoffer 8

9 Biologi Økologisk produktion handler i høj grad om vores naturgrundlag, og hvordan vi udnytter det. Centralt står færdighedsog vidensmålene om økosystemer, krop og sundhed, perspektivering i naturfag og anvendelse af naturgrundlaget. Eksempler på færdigheds- og vidensmål efter 9. klasse Kompetenceområder Undersøgelse Færdigheds- og vidensmål Økosystemer Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser Eleven kan undersøge og sammenligne græsnings- og nedbryderfødekæder i forskellige biotoper Eleven har viden om organismers livsfunktioner Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof Modellering Økosystemer Eleven kan med modeller forklare sammenhænge mellem energistrømme og stofkredsløb Eleven har viden om modeller af stofkredsløb og energistrømme Perspektivering Perspektivering i naturfag Eleverne kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Økosystemer Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer Eleven har viden om biologisk, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer Krop og sundhed Eleven kan diskutere aktuelle løsnings- og handlingsforslag og relaterede interessemodsætninger i forhold til miljø- og sundhedsproblemstillinger Eleven har viden om den biologiske baggrund for forebyggelsesog helbredelsesmetoder Anvendelse af naturgrundlaget Eleven kan sammenligne konventionelle og økologiske produktionsformer Eleven kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion Eleven kan diskutere løsnings- og handlemuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt Eleven har viden om dyrkningsformers afhængighed af indflydelse på naturgrundlaget Eleven har viden om principper for bæredygtig produktion Eleven har viden om naturforvaltning 9

10 Geografi Økologisk produktion er også oplagt at inddrage i faget geografi. Særlig inden for færdigheds- og vidensområderne perspektivering i naturfag, demografi og erhverv, globalisering og naturgrundlag og levevilkår samt for kompetenceområdet kommunikation. Kompetenceområder Undersøgelse Færdigheds- og vidensmål Globalisering Elever kan undersøge forbrugsvarers vej fra ressource til butik Eleven kan undersøge landets ressourceudnyttelse og handelsmønstre Eleven har viden om produktionskæder Eleven har viden om transportmønstre og fordeling af ressourcer Eleven kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre Modellering Naturgrundlag og levevilkår Elever kan med modeller vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse Eleven har viden om begrebet bæredygtig udvikling Perspektivering Perspektivering i naturfag Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Globalisering Eleven kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Eleven har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed Naturgrundlag og levevilkår Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse Eleven kan vurdere interessemodsætninger og løsningsmuligheder ved udnyttelse af naturgrundlaget Eleven har viden om interesser knyttet til energi- og råstofudvinding og bæredygtig naturbeskyttelse Eleven har viden om samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget Eleven har viden om interesser og natursyn knyttet til naturudnyttelse og naturbeskyttelse 10

11 Nogle bud på god undervisning Eksempler på færdigheds- og vidensmål efter 9. klasse Her er nogle bud på, hvordan man kan organisere undervisning af høj kvalitet, som samtidig er med til at engagere eleverne. Mange af disse ideer er hentet fra Grønt Flag Grøn Skole ( Lad eleverne være med til at formulere spørgsmål og undersøgelser Udover at eleverne skal indhente faglig viden og lære nogle forskellige færdigheder, er det at kunne formulere spørgsmål og undersøgelser en af de vigtige kompetencer, som vi kan give eleverne med sig. Det er også med til at engagere eleverne, at de finder svar på egne spørgsmål. Interessemodsætninger Der er ofte modstridende interesser i vores udnyttelse af naturgrundlaget. De modstridende interesser kan bl.a. bunde i forskellige holdninger og i økonomiske interesser. Man kan have modstridende interesser på det personlige plan. Fx synes man måske, at det er en god ide at købe økologisk, men man gør det ikke, fordi man synes, at det er for dyrt. Mange virksomheder har interesser i at producere sprøjtegifte og kunstgødning. De har naturligvis en interesse i at bevare det konventionelle landbrug. Det er vigtigt at eleverne får øjnene op for interessemodsætningerne både på det personlige plan, men også på virksomhedsplan. Visualiser Mange af de spørgsmål, som Økologisk produktion beskæftiger sig med er ret abstrakte. Fx er det svært at forestille sig, hvor meget plads en kylling eller et svin faktisk har til rådighed i hhv. konventionel og økologisk produktion. En vej til at give eleverne en bedre forestilling, er at visualisere forskellige bur-størrelser med modeller. Dyrkningsforsøg med planter og næringsstoffer er også med til at konkretisere, betydningen af planteproduktionen for natur og miljø. Tag skolen ud i virkeligheden og virkeligheden ind i skolen Med et emne som Økologisk produktion, er det helt oplagt at tage på besøg hos landmænd, dyrehold, supermarkeder m.m. og lave undersøgelser ude i naturen. Hvis der er for langt til et landbrug, kan man invitere fx en landmand, en dyrlæge eller andre ind i klassen. Formidling og involvering Som lærere kender vi jo også det, at når man formidler et stof, får man en langt bedre forståelse og overblik. Det samme gælder eleverne. Eleverne lærer først rigtigt, når de anvender det, de har lært. Det kan gøres gennem formidling, hvor eleverne præsenterer resultaterne af deres undersøgelser, fx for kunderne i det lokale supermarked. Økologisk produktion handler også meget om holdninger. Det er derfor vigtigt, at eleverne får mulighed for at diskutere forskellige holdninger med fx landmænd, kunder, bestyreren i supermarkedet m.fl. Det giver eleverne et meget mere nuanceret billede af de spørgsmål, de arbejder med. Gør en forskel Det er også vigtigt, at eleverne oplever, at de kan bruge deres viden til noget fx til at gøre en forskel. Et projekt kan sagtens afsluttes med, at eleverne udarbejder forslag til en økologisk skolebod, laver forslag til skolens indkøbspolitik osv. Elevernes for-forståelse Det er vigtigt at sikre sammenhæng mellem elevernes for-forståelse og den undervisning, man sætter i gang. Indsigt i elevernes for-forståelse sikrer for det første en progression i elevernes læring, og giver læreren et godt billede af, hvor undervisningsforløbet skal starte, hvilke elementer, der særligt skal lægges vægt på, hvilke begreber eleverne kender osv. Der er naturligvis mange måder at gøre det på. Her er nogle eksempler. Inden undervisningens start, så lad fx eleverne beskrive kyllingens vej fra producent til forbruger (skriftligt eller som en tegneserie) tegne en kyllingefarm eller en svineproduktion fortælle om, hvordan en gulerod produceres beskrive, hvordan en spegepølse bliver til, og hvad indholdet i spegepølsen er Lad som evaluering evt. eleverne lave den samme øvelse, når undervisningsforløbet er slut. 11

12 Sådan kan du anvende Når enden er god Arbejdet med hæftet kan deles ind i følgende fem faser: 1. Undersøgelse af dyreproduktion 2. Undersøgelse af planteproduktion 3. Undersøgelse af forarbejdning af varer 4. Formidling og involvering 5. Gør en forskel 12

13 1. Undersøgelse af dyreproduktion Til denne fase hører de første fem kapitler. Med krølle på halen Det er da ø-ko-logisk Logik for burhøns Dyreliv på første klasse Da Molly blev bortført Regler for svin Plads til slagtesvin Økologisk svin Mindst 1,3 m 2 inde og 1 m2 ude for svin på 85 kg Konventionelle svin Mindst 0,65 m 2 for svin på 85 kg De tre første kapitler består af parallelle undersøgelser af produktionen af svin, køer og høns. Det kan derfor være en god ide, at dele de tre kapitler ud på tre elevgrupper, der undersøger deres egen dyregruppe. Grises adgang til det fri Altid adgang til det fri (fra 15. april til 1. november adgang til græs, når vejret tillader det) Ingen krav om at være ude Med krølle på halen (side 4-5) Eksempler på begreber Stald, drægtig, pattegris, so, orne, foder Eksempler på læringsmål Eleverne skal fx kunne fortælle, hvilke produkter vi får fra svin fortælle, hvordan man producerer svin i konventionelt og i økologisk landbrug fortælle, hvorfor man klipper haler på svin i konventionelt landbrug Eksempler på aktiviteter Eleverne undersøger hvordan en svinestald ser ud størrelsen på en svinestald forskellen på hold af økologisk svin og konventionelle svin hvad svin spiser hvad eleverne selv spiser, som kommer fra svin Besøg en svineproduktion Tag stilling Hvad synes du-spørgsmål Visualiser en svinestald Pattegrise ved soen Mindst 7 uger efter fødslen Kilde: Økologisk Landsforening og Fødevarestyrelsen Det er da ø-ko-logisk (side 6-7) Eksempler på begreber Malkeko, ammeko Mindst fire uger efter fødslen Eksempler på læringsmål Eleverne skal fx kunne fortælle, hvilke produkter vi får fra køer fortælle, hvordan man producer køer i konventionelt og økologisk landbrug fortælle, hvor meget økologisk mælk, der bliver solgt i Danmark Eksempler på aktiviteter Eleverne undersøger hvordan en kostald ser ud størrelsen på en kostald forskellen på hold af økologisk køer og konventionelle køer hvad køer spiser hvad de selv spiser, der kommer fra køer Besøg en kvægproduktion Visualiser en kvægstald Tag stilling til Hvad synes du-spørgsmål 13

14 Logik for burhøns (side 8-9) Eksempler på begreber Burhønseæg, skrabeæg Eksempler på læringsmål Eleverne skal fx kunne fortælle, hvilke produkter vi får fra høns fortælle, hvordan man producer æg, kyllinger og høns i konventionelt og økologisk landbrug fortælle, hvordan kyllinger og høns trives bedst fortælle, hvorfor hønseavlere trimmer kyllingernes næbspids Eksempler på aktiviteter Eleverne undersøger hvordan kyllinger og æglæggende høns holdes pladsekrav til kyllinger og høns hvad kyllinger og høns spiser hvad de selv spiser, der kommer fra høns Tag stilling til Hvad synes du-spørgsmål Besøg et kyllinge- eller hønsehold Visualiser et kyllinge- eller hønse hold. Regler for kyllinger Plads til kyllinger Adgang til at komme ud i det fri Økologiske kyllinger Konventionelle kyllinger Højest 10 kyllinger pr. m 2 Ca. 20 kyllinger pr. m 2 Ja Levetid Mindst 70 til 81 dage afhængig af racen Nej Normalt dage Regler for æglæggende høns Økologiske høns Høns pr m 2 Adgang til at komme ud Ja Burhøns Nej Kilde: Økologisk Landsforening og Fødevarestyrelsen Dyreliv på første klasse (side 10-11) Grupperne præsenterer deres resultater for hinanden. Eksempler på aktiviteter Eleverne diskuterer etiske spørgsmål om dyrehold besøger eller invitere en dyrlæge eller en landmand giver forslag til, hvorfor alle landbrugsvarer ikke er økologiske undersøger om deres egen familie og om skolen køber økologisk Eleverne kan lave en opgave som denne: Du har en lade på 2000 m2. Indret den til konventionel og økologisk produktion. Hvordan skal den se ud? Vor mange dyr kan du have? Tag stilling til Hvad synes du-spørgsmål Da Molly blev bortført (side 12) Historien kan sammen med quizzen anvendes til at evaluere elevernes viden om økologisk og konventionel produktion af dyr. 14

15 2. Undersøgelse af planteproduktion Til denne fase hører følgende kapitler: Rent mel i posen Bomstærke bananer og heldige kartofler Markens vitaminer Plads til naturen Rent mel i posen (side 14-15) Eksempler på begreber Kemiske sprøjtegifte, kunstgødning, naturlig gødning, nyttedyr, skadedyr Eksempler på læringsmål Eleverne skal fx kunne fortælle om, hvilke afgrøder der dyrkes på danske marker fortælle om forskellen på konventionel og økologisk dyrkning af hvede fortælle, hvorfor konventionelle landmænd bruger sprøjtegifte og kunstgødning fortælle, hvad eleverne selv spiser, der stammer fra planteproduktionen Eksempler på aktiviteter Eleverne laver dyrkningsforsøg med planter undersøger kunstgødning og naturlig gødning afprøver virkningen af kunstgødning i forskellige mængder, fx på en af skolens græsplæner laver dyrkningsforsøg på skolens udearealer med, fx hestegødning undersøger om skolen anvender sprøjtegifte Besøg en landmand Tag stilling til Hvad synes du-spørgsmål Bomstærke bananer og heldige kartofler (side 16-17) Eksempler på begreber Frugt, grøntsager, kemiske sprøjtegifte, kunstgødning, naturlig gødning, Eksempler på læringsmål Eleverne skal fx kunne fortælle om, hvilke planter og hvilke lande forskellige typer af frugt og grønt kommer fra fortælle om forskellen på konventionel og økologisk dyrket frugt og grønt fortælle, hvorfor økologisk grønt og frugt er dyrere end konventionelt dyrket fortælle om, hvilke frugter og grøntsager, de selv spiser Eksempler på aktiviteter Eleverne undersøger sortimentet af frugt og grønt i et supermarked og/eller hos en grønthandler undersøger, hvor varerne kommer fra, og om de er økologiske undersøger, hvilke typer af frugt og grøntsager eleverne kan finde hjemme hos dem selv, og om de er økologiske Tag stilling til Hvad synes du-spørgsmål Markens vitaminer (side 18-19) Eksempler på begreber Ukrudt, gødning, kompost, frugtbar, sædskifte, møg, gylle Eksempler på læringsmål Eleverne skal fx kunne forklare forskellen på planteproduktion i et konventionelt landbrug og i et økologisk landbrug forklare forskellen mellem kunstgødning og naturlig gødning 15

16 forklare, at planter har brug for næringsstoffer forklare, hvordan økologiske landmænd bekæmper skadedyr og sygdomme Eksempler på aktiviteter Eleverne etablerer en kompostbunke undersøger en kompostbunke starter en køkkenhave på skolens grund gennemfører forsøg med planter og næringsstoffer laver en model, der viser, hvordan sprøjtegifte og overskydende kunstgødning havner i vandmiljøet Tag stilling til Hvad synes du-spørgsmål Eksempler på undersøgelser om næringsstoffer Hvor er der næringsstoffer? Mål næringsstoffer med sticks i postevand, regnvand, søvand og åvand. Prøv at lave forskellige opløsninger af flydende plantegødning i vand. Hvad gør næringsstoffer? (1) Lav tre opstillinger med spirende planter. Når planterne er kommet over kimplantestadiet, vandes planterne med henholdsvis rent vand, en svag opløsning af næringsstoffer og en stærkere opløsning af næringsstoffer. Lad eleverne selv designe forsøget. Følg planterne over et stykke tid. Mål planternes størrelse. Hvad gør næringsstoffer? (2) Udvælg to ens stykker græs (fx 1 m 2 ) i nærheden af hinanden. Det ene stykke græs vandes med rent vand. Det andet stykke græs med en opløsning af flydende plantenæringsstoffer. Følg væksten over et stykke tid. Opgør resultatet enten som vækst i cm eller antal gram høstet på området. Overgødskning En urtepotte med cm høje planter af byg eller hvede vandes godt og overhældes med Substral eller Lotus plantegødning. I løbet af nogle dage visner planterne, fordi saltkoncentrationen er blevet for stor. Hvad betyder en øget mængde næringsstoffer for vandmiljøet? Lav to ens akvarier med samme mængde søvand. I det ene akvarium hældes med jævne mellemrum et glas rent vand i. I det andet hældes med samme jævne mellemrum en opløsning med flydende plantenæringsstoffer. Iagttag udviklingen over tid. Plads til naturen (side 22) Eksempler på begreber Skadedyr, vilde dyr og planter, sprøjtegifte Eksempler på læringsmål Eleverne skal fx kunne Forklare, hvilken betydning økologisk dyrkning har for naturen Forklare, hvorfor der er flere planter og dyr på en økologisk mark Eksempler på aktiviteter Eleverne undersøger dyrelivet på en mark gerne både en konventionel og økologisk mark undersøger, hvad fx lærker, gulspurve og agerhøns lever af undersøger interessemodsætninger. Hvem har interesse i, at landbruget anvender sprøjtegifte og kunstgødning? Hvilke interesser har landmændene? Hvilke interesser har forbrugerne? interviewer en landmand om, hvordan han passer på naturen Tag stilling til Hvad synes du-spørgsmål Eksempler på undersøgelse af naturen Undersøgelse af markernes flora og fauna Hvilke dyr findes der i jorden? Hvis det er muligt, så lav en sammenligning mellem et stykke konventionelt dyrket jord og et økologisk dyrket jord, eller mellem marker med forskellig dyrkningsintensitet, fx en kornmark, og en græsmark. Uddriv jordbundsorganismer og regnorme. Undersøgelse af marken flora og fauna Som ovenfor. Men her undersøges planter og dyr, herunder fugle og pattedyr, på og over jorden. Lav sammenligninger se ovenfor. Eksempler på undersøgelsesmetoder: faldfælder, netfangst, iagttagelser med kikkerter. Undersøgelse af skadedyr Lav en oversigt over forskellige skadedyr. Undersøg deres livscyklus, fjender, hvordan de bekæmpes m.m. 16

17 3. Undersøgelse af forarbejdning af varer Til denne fase hører kapitlerne Mad uden sminke Øko-kontrol Mad uden sminke (side 20-21) Eksempler på begreber Farvestoffer, smagsstoffer, tilsætningsstoffer, e-numre Eksempler på læringsmål Eleverne skal fx kunne Forklare, hvorfor varer tilsættes forskellige tilsætningsstoffer finde tilsætningsstoffer på varedeklarationer Eksempler på aktiviteter Eleverne undersøger tilsætningsstoffer i forskellige varer fremstiller hindbærsaft uden hindbær Tag stilling til Hvad synes du-spørgsmål Øko-kontrol (side 23) Eksempler på begreber Mærkningsordninger, øko-mærker Eksempler på læringsmål Eleven skal fx kunne kende det danske og EU s øko-mærke fortælle, hvad det danske og EU s øko-mærke står for Eksempler på aktiviteter Eleverne undersøger, hvad øko-mærkerne betyder undersøger, hvilke produkter i supermarkeder m.fl., der er øko-mærket 17

18 4. Formidling og involvering I denne fase anvender eleverne deres viden til at fortælle andre om deres resultater og til at undersøge andres holdninger til økologiske produkter. At formidle til andre og involvere styrker ikke alene læringen, men bidrager også til, at eleverne bliver endnu mere engageret i emnet. Eksempel på læringsmål Her er nogle eksempler fra Forenklede Fælles Mål på læringsmål, der vedrører kompetenceområdet kommunikation. Natur/teknologi efter 6. klassetrin: Eleven kan argumentere om enkle forhold inden for natur og teknologi Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi Biologi efter 6. klassetrin Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation Eksempler på aktiviteter Eleverne undersøger skolens indkøbspolitik andre børneinstitutioners indkøbspolitik kommunens indkøbspolitik familiens holdning til økologiske varer Eleverne interviewer forbrugere i det lokale indkøbscenter om deres holdning til økologiske varer. Hvorfor køber de/køber de ikke økologisk varer? butikschefen i supermarkedet om, hvilke økologiske varer supermarkedet handler med, og om hans holdning til økologiske varer Eleverne laver en udstilling af klassens resultater foran eller i supermarkedet, i samarbejde med supermarkedet, der udstiller deres økologiske produkter og måske giver smagsprøver til kunderne. 18

19 5. Gør en forskel Det er vigtigt at afsætte tid til, at eleverne anvender deres viden og færdigheder til at gøre en forskel. Udover, at det er god måde at evaluere et forløb på, så er det i høj grad med til at engagere eleverne. Elevernes bevidsthed om, at det de har lært, virkelig kan bruges til noget, andre sætter pris på. Det er uvurderligt. Eksempler på læringsmål Her er nogle eksempler fra Forenklede Fælles Mål på læringsmål, der vedrører kompetenceområdet kommunikation. Natur/teknologi efter 6. klassetrin: Eleven kan argumentere om enkle forhold inden for natur og teknologi Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi Biologi efter 6. klassetrin Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation Eksempler på aktiviteter Eleverne starter en økologisk skolebod starter en økologisk skolehave udarbejder et forslag til skolens indkøbspolitik udarbejder et forslag til kommunens indkøbspolitik rådgiver en børneinstitution, om økologiske produkter udsender en folder til forældre og andre om fordelene ved at købe økologisk 19

20 Miljø- og varemærker Alle varer påvirker miljøet. Enten, når de bliver produceret, brugt eller smidt ud. Der findes en lang række miljøog varemærker, som virksomheder kan sætte på deres varer, som fortæller, at netop denne vare skåner miljøet ift. forskellige parametre. I elevhæftet har der været fokus på økologi, og hvilken indflydelse økologisk produktion har på dyr og planter. Men der er også andre varemærker, som viser, at der i produktionen eller andre steder i værdikæden bliver taget hensyn til miljø og mennesker. Det er blandt andet miljø- og varemærker, som Svanen, Blomsten, FSC, MSC, ASC og Fairtrade-mærket. Se en kort beskrivelse af dem nedenfor. FSC Svanen Blomsten Forslag til opgave/diskussion i klassen med udgangspunkt i miljø- og varemærkerne: Kender I varemærkerne? Hvad står mærkerne for? Kender I forskellene? På hvilke varer kan man finde varemærkerne? Nogle varer er dyrere end normalt, hvis der er et særligt miljømærke på varen. Er det okay? Ville I selv betale ekstra for en vare med det særlige miljømærke? Og hvad tror I, at andre ville gøre? MSC ASC Fairtrade-mærket Nogle af de mest kendte og brugte miljø- og varemærker i Danmark er: Ø-mærket EU s økologilogo Demeter-mærket En mindre gruppe af disse fortæller også at varen er helt el. delvist økologisk. Det er: Ø-mærket, EU s økologilogo, Dementer-mærket og Fairtrade-mærket. Det danske Ø-mærke Når det røde Ø-mærke med teksten Statskontrolleret økologisk er placeret på et produkt, betyder det, at produktet overholder de danske myndigheders krav til, at produktet skal være økologisk. Mere konkret vil det sige, at myndighederne skal have ført kontrol med den gård el. virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket el. mærket det økologiske produkt. 20

21 Hvis man lever op til kraverne, er det frivilligt, om man vil bruge Ø-mærket på sine produkter el. ikke. Ø-mærket kan også sættes på udenlandske varer. Her gælder det, at varerne skal være økologiske, og at varerne skal pakkes og kontrolleres i Danmark af de danske myndigheder. EU s økologilogo EU s økologilogo kan placeres på varer, der er økologiske, og som er produceret og kontrolleret efter EU s økologiforordning i EU. Det betyder også, at det danske Ø-mærke altid skal sidde på en vare sammen med EU s økologilogo. Mærket må kun sættes på varer, hvor indholdet er 95% økologisk, og varer der overholder EU s regler for økologisk produktion. Demeter-mærket Demeter-mærket kan kun sættes på varer, der er biodynamiske, og som overholder de internationale regler for Demeter-mærket. Er Demeter-mærket på en vare, betyder det samtidig, at varen også er økologisk. Det er, fordi varer med Demeter-mærket er omfattet af strengere og mere vidtgående krav end Ø-mærkede varer. Fx må varer med Demeter-mærket kun indeholde 14 tilsætningsstoffer, mens varer med Ø-mærket må indeholde flere. Svanen & Blomsten Svanen er det nordiske miljømærke, mens Blomsten er det europæiske. Svanen er mest kendt i Danmark. Når en vare enten er mærket med Svanen eller Blomsten, er det en garanti for, at varen opfylder skrappe miljøkrav, der tager hensyn til den menneskelige sundhed. Mærker man en vare med Svanen eller Blomsten betyder det fx at der er grænser for varens vand- og energiforbrug, brug af farlige kemikalier, krav til emballage og affaldshåndtering. Mærkernes mål og miljøkrav er næsten ens. på, ved du, at træet kommer fra en FSC-skov. Det vil sige en skov, hvor man ikke må fælde mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC er en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn. MSC og ASC Fisk og skaldyr kan være mærket med enten MSC eller ASC. MSC står for Marine Stewardship Council, og mærket fortæller, at fisken er fanget på en bæredygtig måde på havet. MSC anerkender og belønner fiskere, der fisker bæredygtigt, arbejder for at opbygge et marked for bæredygtig fisk og skaldyr og for udbredelse af mærket. ASC står for Aquaculture Stewardship Council, og mærket fortæller, at fisken er opdrættet på en bæredygtig måde i et hav- eller dambrug. Det betyder, at fisken bliver opdrættet, så den påvirker miljøet og naturen mindst muligt. Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en international mærkeordning. Er Fairtrade-mærket sat på en vare, betaler man også for, at de bønder og plantagearbejdere, der er med i ordningen, får en fair pris for deres vare. Ud over en fair pris, arbejder Fairtrade-ordningen også for, at varerne bliver produceret under ordentlige forhold, at der bliver taget hensyn til miljøet, og så indeholder ordningen desuden en bonus til bønderne. FSC FSC står for Forest Stewardship Council og er en international mærkeordning for træ og træprodukter, herunder også papir. Køber du produkter med et FSC-mærke 21

22 Links Neden for finder du en række links til hjemmesider, som i en eller anden grad behandler emnet økologi. Økologi: Økologisk Landsforening: Fødevarestyrelsen: Fødevareministeriet: Landbrug og fødevare: I love øko: Biodynamiske forbrugere: Miljø: Svanen og Blomsten: Fairtrade-mærket: FSC: MSC: MSC: kan_du_gore/msc_market/ ASC: ASC: fiskeri/det_kan_du_gore/asc_market/ 22

23 Samarbejdende organisationer Coop Coop Skolekontakten er en del af Coops arbejde med CSR virksomheders samfundsansvar. Børn og unge er fremtidens forbrugere, og mange har allerede et stort forbrug i dag. Coop Skolekontakten ønsker at give børn og unge en større viden om sundhed, klima, miljø og etisk handel. Det sker med stor faglig indsigt og respekt for, at det endelige valg er elevernes eget. Coop Skolekontakten har eksisteret siden Vi har derfor lang tradition for at udgive undervisningsmateriale særligt til undervisning i grundskolen. Vi udgiver ofte materiale i samarbejde med fagpersoner og andre relevante organisationer. Alle undervisningsmaterialer er gratis. Du betaler dog for fragten. Du finder Coop Skolekontakten på Friluftsrådet Friluftsrådet står bag Grønt flag Grøn Skole, som er et undervisningsprogram for bæredygtig udvikling. Formålet med programmet er at bidrage til, at børn og unge bliver aktive borgere, der tager ansvar for naturen og miljøet. Erfaringen viser, at når eleverne er med til at foreslå og gennemføre projekter, som er gode for naturen og miljøet, så giver det dem engagement, viden, forståelse og lyst til at gøre en forskel for miljøet. Når en skole er del af undervisningsprogrammet Grønt Flag Grøn Skole, så betyder det, at skolen prioriterer undervisning om bæredygtig udvikling, at skolen arbejder på at blive mere bæredygtig, og at skolen får en grøn profil. Du kan finde flere informationer på: Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening er et fællesskab for økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere. Formålet er at styrke og udvikle den økologiske produktion af fødevarer. Det vil blandt andet sige, at foreningen arbejder for at styrke forskning i økologisk jordbrug, udvikling af nye fødevarer og forbrugernes adgang til økologiske fødevarer i butikkerne. Foreningen mener, at økologisk landbrug og fødevareproduktion giver et renere miljø, bedre dyrevelfærd i landbruget og sundere fødevarer. Du kan læse mere om Økologisk Landsforening og deres arbejde på: 23

24 Udgivet af Coop Skolekontakten, Økologisk Landsforening og Grønt Flag og Grøn Skole. Genoptrykt 2015, 2. udgave. ISBN: Redaktion: Eigil Larsen og Birthe Kyhn. Layout: Søren Kirkemann. Tryk: Johnsen A/S.

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

Biologi Fælles Mål 2019

Biologi Fælles Mål 2019 Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Årsplan i biologi klasse

Årsplan i biologi klasse 32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til

Læs mere

Geografi Fælles Mål 2019

Geografi Fælles Mål 2019 Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi

Læs mere

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt

Læs mere

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Perspektivering Naturgrundlag og Uge 22 46 Eleven kan levevilkår perspektivere geografi Eleven kan

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?

Læs mere

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige

Læs mere

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

Når ENDEN er god. Lærervejledning. Foreløbig udgave

Når ENDEN er god. Lærervejledning. Foreløbig udgave Når ENDEN er god Lærervejledning Foreløbig udgave 1. Indledning 2. Samarbejdende organisationer 2.1. FDB Skolekontakt 2.2. Grønt Flag Grøn Skole 2.3. Økologisk Landsforening 3. Formålet med Når enden er

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl. BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Fysik/kemi Fælles Mål

Fysik/kemi Fælles Mål Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi

Læs mere

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget) Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget) Samarbejde mellem Økolariet og Uddannelse & Læring, Vejle Kommune Dagsorden - Forløbets opbygning -

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå

Læs mere

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1 Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 2 Hej med dig! Hej med dig! Nu skal du høre en historie fra den virkelige verden.

Læs mere

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn

Læs mere

ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Jorden set fra oven UGE:32-36 Geografi handler blandt andet om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. vej fra råstof/resurse frem til hylderne i butikken.

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. vej fra råstof/resurse frem til hylderne i butikken. Industri, 9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleven får viden om forbrugsvarer og deres 1. Eleven kender til varer, deres oprindelse Eleven kan praktisk

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion?

Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion? Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion? Plantekongressen 2019 Thomas Roland, CSR-chef Hvad vi jeg sige? Dilemma: Der findes ikke et

Læs mere

Natur/Teknologi Kompetencemål

Natur/Teknologi Kompetencemål Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle

Læs mere

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse Læseplan for valgfaget jordbrug 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Konventionel produktion 5 Økologisk produktion 6 Natur og miljø 7 Uddannelsesafklaring 8 Indledning Faget

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV HAVET FAG: LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet 7. klasse. Øresund og saltvand Ss LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde

Læs mere

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle

Læs mere

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets

Læs mere

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion

Læs mere

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer

Læs mere

Fysik/kemi. Måloversigt

Fysik/kemi. Måloversigt Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Årsplan for Biologi i 7. klasse Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

Varefakta-mærke Nøglehullet Fuldkornslogo

Varefakta-mærke Nøglehullet Fuldkornslogo Bag om mærkerne Dyrevelfærdsmærket, Rainforest Alliance-logoet, Nøglehullet og Svanemærket Der kommer flere og flere mærker på varerne i supermarkedet. Logoer og symboler sættes på produkter for hurtigt

Læs mere

Natur/teknologi Fælles Mål

Natur/teknologi Fælles Mål Natur/teknologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 4. 6 Efter 6. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Undersøgelse 8 Modellering 9 Perspektivering

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen Der tages udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål for børnehaveklassen til 0. klasse, som trådte i kraft i august 0. Undervisningsmaterialet berører, som nævnt i lærervejledningen, fagene: Natur og

Læs mere

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Årsplan for Naturfag i overbygningen. Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn

Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn Friluftsrådet Hvad er Friluftsrådet: - Paraplyorganisation for over 90 foreninger, der arbejder med natur, miljø og/eller friluftsliv Vision: Friluftsliv for alle

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019 Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019 Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen

Læs mere

Sankning: Hvad er det?

Sankning: Hvad er det? Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet.

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet. Grønne erhverv Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Hvor kommer maden fra, og hvordan bliver den produceret? Hvad ligger forud for, at flæskestegen lander i supermarkedets køledisk? Forløbet

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Årsplan for Naturfag i overbygningen. Årsplan for Naturfag i overbygningen. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 4 områder som eleverne

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

Læs mere

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed Lærervejledning Indledning Sustainable 2.0 er et digitalt læremiddel om klima og bæredygtighed til folkeskolens udskoling til ipad og web. Det er udviklet ud fra de forenklede fælles mål (beskrives senere)

Læs mere

Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige forløb har de naturfaglige

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD

ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD LÆRERVEJLEDNING Udarbejdet af Hanne Birkum ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD INDHOLD Formål med læremidlet Fagrelatering Læremidlets opbygning og anvendelse Læremidlets anvendelse i madkundskab Fælles Mål Overvejelser

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale

Læs mere

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atommodeller UGE: 32-34 Menneskets forståelse af, hvordan et atom er opbygget har forandret sig med tiden. Med nutidens viden, kan vi fx forklare polarlys

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere