Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.

Transkript

1 WORKSHOP: BYG- OG DRIFTSHERRERNES DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 11. juli 2011 Rev. dato 25. august 2011 Projekt nr Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens digitale behov som udgangspunkt for cunecos arbejde med digitale standarder. Behovsanalysen består af følgende elementer: Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. Fokusgrupper på tværs af aktører inden for faserne: programmering, projektering, udførsel og drift & vedligehold. Dette dokument beskriver workshoppen med byg- og driftsherrer, som blev afholdt den hos cuneco med følgende dagsorden: 1. Gennemgang af Bygherreforeningens udredningsrapport samt 11 projektforslag v. Peter Hauch 2. Præsentation af cunecos arbejdsfelt v. Søren Spile 3. Mapping af projektforslag op mod cunecos arbejdsfelt v. Torben Klitgaard 4. Prioritering af projektforslag v. Torben Klitgaard Deltagere Workshoppen havde følgende deltagere: Clars Danvold, Slots- og Ejendomsstyrelsen John Corell Nilesson, Slots- og Ejendomsstyrelsen Michael Friis Ørsted, Københavns Lufthavn Torben Trampe, KAB Lars Holmsgaard, Landsbyggefonden Bryan Karlqvist, Københavns Ejendomme Markus Lampe, DTU Campus Service Per Schultz Eeg, Devoteam Henrik L. Bang, Bygherreforeningen Peter Hauch, Bygherreforeningen (oplægsholder) Søren Spile, cuneco (oplægsholder) Torben Klitgaard, cuneco (moderator) Mette Øbro, cuneco (referent) Christian Koch, evaluator (observatør) Rasmus Øjvind Nielsen, evaluator(observatør) Casper Siebken Schultz, evaluator (observatør) Nedenfor gengives workshoppens hovedkonklusioner. Efterfølgende beskrives diskussionen af de enkelte emner. 2 Hovedkonklusioner Byg- og driftsherrerne ser store potentialer ved en øget digitalisering. Der er dog brug for at få defineret særligt driftsherrernes behov skarpere, så de bliver bedre til at stille krav, og for at få ensartede metoder og standarder, der understøtter processerne. Set i relation til cunecos arbejdsfelt, ser deltagerne følgende fire projekter som de vigtigste at igangsætte: Modelstrategi for BIM objekter og egenskaber i FM: Projektet skal udarbejde en specifikation af driftsobjekter og deres tilhørende egenskabsdatasæt, som kan udgøre grundstrukturen i en samlet BIM-model, til hvilken der kan tilknyttes FM-funktioner og 1

2 FM-applikationer. Specifikationen vil gøre det lettere for bygherrerne at specificere krav til IKTanvendelsen og til digital aflevering. Veldefineret digital aflevering gennem information delivery manual (IDM): Der er stor usikkerhed om grundlaget for og substansen i digital aflevering. Projektet skal derfor udarbejde en detaljeret specifikation af digital aflevering i form af 2-4 IDM er, der muliggør dataaflevering til FM-funktioner og FM-applikationer. IDM erne skal dække såvel projektfasen som driftsfasen og udvælges ud fra en analyse af hvilke byg- og driftsherrefunktioner, en IDM vil kunne skabe mest værdi indenfor, fx benchmarking og nøgletal, bedre anvendelse af ejendomsporteføljen, optimering af arealudnyttelse, osv. Fra papir til BIM fra dokumenter til modelbaseret digitalisering: Der er stort behov for systematisering af erfaringerne og formidling om, hvordan man mest hensigtsmæssigt digitaliserer papirbaseret information om eksisterende bygninger. Projektet skal derfor udarbejde en strategiguide om digitalisering af eksisterende dokumentationsmateriale for bygninger til brug for FM-funktioner, bygningsdrift og vedligehold. BIM-understøttet standard for tilstandsvurdering: Det er svært for professionelle byg- og driftsherrer at benchmarke drift og vedligehold af eksisterende bygninger, da der mangler en standard for vurdering af bygningstilstande. Projektet skal derfor udvikle en BIM-orienteret standard for tilstandsvurderinger til at understøtte driftsplanlægningen og medvirke til at opretholde retvisende vedligeholdelsesbudgetter. 3 Bygherreforeningens udredningsrapport med 11 projektforslag v. Peter Hauch Bygherreforeningen har i foråret 2010 gennemført en analyse af byg- og driftsherrernes digitaliseringsbehov, som i foråret 2011 er mundet ud i 11 konkrete projektforslag (se bilag 1). Den overordnede udviklingstendens går iflg. udredningsrapporten fra tegninger til BIM, idet objektorienteret modellering og modelbaserede systemer vinder frem. Bygherrekravene i Det Digitale Byggeri fortsætter og skærpes. Det Digitale Byggeri har haft stort fokus på projektering og projekter måske for stort, idet FM for byg- og driftsherrer er vigtigere end byggeri: FM er hverdagen og dér, hvor pengene bliver brugt og spildt, mens byggeomkostningerne udgør mindre end 20 % af de samlede bygningsudgifter. Der skal iflg. rapporten mere fokus på BIM hos bygherrer og ikke mindst driftsherrer, og også i den materielle produktion. Deltagerne i udredningsprojektet tror på, at der er et stort potentiale i at digitalisere; særligt at der er en stor gevinst at hente for bygningsejerne. Det kræver dog en gentænkning af processer, samarbejds- og organisationsformer. Det pointeres, at de digitale standarder skal tage udgangspunkt i en diversitet hos byg- og driftsherrerne. En anden pointe er, at der er en tæt sammenhæng mellem driftsfasen og især de indledende faser i et byggeprojekt: Et selvstændigt fokus på driftsdelen og de indledende faser vil åbne op for et væld af nye digitale redskaber og praksisser. Læringen fra udredningsprojektet er bl.a., at Domænestyrelsens billede fra vugge til grav skal overvejes i forhold til, hvor bogstaveligt det skal tages. Der er således ikke behov for at gemme alle data fra starten til slutningen af byggeprocessen, men i stedet for at fokusere på de informationer, som konkret skal bruges dels i byggeprojektet, dels i den efterfølgende FM. Generelt er der iflg. udredningsrapporten behov for at undersøge byg- og driftsherrernes egeninteresser i stedet for at arbejde med digitalisering ud fra abstrakte fællesinteresser. Byg- og driftsherrerne har således brug for at blive skarpe på egne fagfunktioner, fagobjekter, fagprocesser osv., for herudfra at kunne bidrage konstruktivt til diskussionen om hvilke interesser, der er fælles, og hvor der er behov for standarder. Side 2 af 10

3 Udredningsrapporten giver 11 forslag til strategiske udviklingsprojekter, fordelt på fire kategorier: strategi, implementering, udvikling og kompetence. De enkelte projektforslag er beskrevet i bilag 1. 4 Præsentation af cunecos arbejdsfelt Søren Spile redegjorde for cunecos arbejdsmetode. Denne tager udgangspunkt i at definere de behov, der er for genbrug af digitale data i branchen med henblik på at koncentrere udviklingen om de områder, hvor den giver den største værdi for brugerne. Dette blev forklaret med udgangspunkt i en præsentation, der illustrerede hvordan behovsanalysen skal bruges til at identificere behov, der gennem informationsniveauprojekterne skal omsættes til krav til digitale standarder. Disse krav vil blive opfyldt gennem adgang til strukturerede egenskabsdata samt klassifikationstabeller, der er målrettet praktisk anvendelse blandt branchens praktikere. Anvendelsen af informationsniveauer, egenskabsdata og klassifikation vil foregå via Byggeriets Digital Stamdata, der en web-baseret database, der vil gøre det muligt for brugere og IKT-værktøjer at tilgå cunecos resultater digitalt. Anvendelsen af Byggeriets Digitale Stamdata blev illustreret gennem et eksempel, der viser hvordan en driftsherre, der modtager afleveringsinformation digitalt får disse tjekket på Byggeriets Digitale Stamdata med henblik på at sikre, at data er valide til brug i FM-systemet. Byggeriets Digitale Stamdata vil i videst muligt omfang anvende formater og teknologier, der er baseret på branchestandarder, så implementeringen i software understøttes bedst muligt. Side 3 af 10

4 Det blev understreget at cuneco vil arbejde på at udvikle standarder, der understøtter de eksisterende værktøjer i stedet for at erstatte dem. Byggeriets Digitale Stamdata skal ses som et supplement, der tilbyder den funktionalitet, der skal til for at få de eksisterende og fremtidige løsninger til at snakke sammen. I den forbindelse vil cuneco kigge meget kraftigt på teknologier, der er bredt accepteret internationalt, bl.a. IDM, der er en metode til at specificere, hvilke data der skal overdrages i forbindelse med konkrete processer. Cuneco vil her skulle arbejde med en lang række forskellige IDM er, da der findes mange forskellige processer, når man kommer ned på detailniveau. Side 4 af 10

5 5 Mapping af projektforslag op mod cunecos arbejdsfelt Workshopdeltagerne blev bedt om at mappe udredningsrapportens 11 projektforslag op mod cunecos fire indsatsområder for at se, hvor der var sammenfald. Ét kryds markerer et lille sammenfald, mens tre krydser markerer et stort. Resultatet af øvelsen var følgende: Klassifikation Egenskabsdata Informationsniveauer Opmålingsregler 1.1: Byg- og driftsherrens strategiske x værktøjskasse 1.2: Startpakke til digitaliseringsstrategi x for den mindre byg- og drifts- herre 1.3: Modelstrategi for BIM objekter xxx xxx x og egenskaber i FM 2.1: BIM-støttet brugerinddragelse xxx gennem hele bygningens livscyklus 2.2: Byg- og driftsherrer IKT-samspil xxx med offentlige myndigheder 2.3: Forsyning, FM og BIM med fokus xxx xxx på økonomi og bæredygtighed 2.4: Husets hjemmeside xxx 3.1: Veldefineret digital aflevering xxx xxx xxx xx gennem IDM 3.2: Fra papir til BIM fra dokumenter xxx xxx xxx til modelbaseret digitalisering 3.3: BIM-understøttet standard for xx xxx xxx tilstandsvurdering 4.1: Uddannelse af projektledere, facility managers og driftsfolk x NB: Workshop-diskussionen var kortfattet og kan ikke betragtes som en fyldestgørende mapping-analyse. Deltagerne havde følgende kommentarer under mapping-diskussionen: Driftsherrerne savner at kende egenskaberne og få leveret de driftsdata, de skal bruge. Driftsherrerne kan lave et mere præcist udbud af opgaver, hvis de kender de eksakte mængder (fx mængden af påkrævet maling til det enkelte vindue). Driftsherrerne er ikke skarpe til at definere, hvad de har brug for. Der er store forskelle på, hvor meget information og hvilke egenskabsdata, de enkelte byg- og driftsherrer har brug for. Der er ofte for lav kobling mellem driftsafdelingen og projektafdelingen. Udredningsrapporten mangler et projekt om databevarelse, dvs. strategiske overvejelser om hvordan data kan bevares over tid. Der er brug for ensartede metoder, så byggeriet ikke fordyres, fordi rådgiverne skal have betaling for at sætte sig ind i en ny metode hver gang: Rådgiverne ikke skal agere i en jungle af metoder, alt afhængig af hvilke kommuner, de arbejder for. (Efter)uddannelse er vigtigt bygherrer og rådgivere taler tit forbi hinanden, fx når de taler om BIMmodeller. Branchen har behov for begrebsafklaring. Side 5 af 10

6 Projekt 1.1 og 1.2 er vigtige cuneco skal være med til begrebsafklaringen, men salgsopgaven over for bygherrerne er primært Bygherreforeningens. 6 Prioritering af projektforslag De 7 projektforslag, hvor der var størst sammenfald med cunecos arbejdsfelt, blev workshopdeltagerne bedt om individuelt at prioritere, idet hver deltager skulle fordele 10 points med max. 3 points pr. projekt. Prioriteringen fremgår af skemaet nedenfor, sammen med kommentarerne til de enkelte projekter. Prioritering Projektnavn Kommentarer 1 (18 points) 1.3 Modelstrategi for BIM objekter og egenskaber i FM Standarder er det vigtigste Projekt nr. 1.3, 2.3 og 3.1 hænger tæt sammen: De handler om BIM og om hvilke egenskabsdata, der er behov for i driften, og som der derfor skal stilles krav om i afleveringen. Det vigtige er hvilke informationer, der er brug for, mens BIM er et værktøj, der kan bruges hertil 2 (17 points) 3 (15 points) 3.1 Veldefineret digital aflevering gennem information IDM 3.2 Fra papir til BIM fra dokumenter til modelbaseret digitalisering Se ovenfor Et meget vigtigt projekt i forhold til de 90% af bygningerne, der ikke findes BIM-modeller for Mange bygherrer har samme problem: Hyldevis af arkiver, hvor der er brug for viden om, hvordan data struktureres, vedligeholdes og samles ét sted Store bygherrer kan klare denne opgave på egen hånd 4 (13 points) 5 (5 points) 6 (4 points) 7 (1 point) 3.3 BIM-understøttet standard for tilstandsvurdering 2.3 Forsyning, FM og BIM med fokus på økonomi og bæredygdighed 2.2 Byg- og driftsherrers IKTsamspil med offentlige myndigheder 2.1 BIM-støttet brugerinddragelse gennem hele bygningens livscyklus Deltagerne bruger selv forskellige metoder for at nå frem til en BIM-model af den eksisterende bygningsmasse; typisk gøres det trinvist ud fra de aktuelle behov - Dette projekt vil give en hurtig gevinst i halen på projekt 1.3 og 3.2. Det vil være nyttigt for digitaliseringsprocessen, hvis de offentlige myndigheder tvinger afleveringsformater igennem via ansøgningsprocessen til byggeri Forventes at ville blive dækket af ABT-projektet - Side 6 af 10

7 7 Gode råd til cuneco Deltagerne gav på tværs af forløbet følgende kommentarer og gode råd til cunecos fremtidige arbejde: Bips har til formål at lave store, brede standarder, men bygherrerne er interesseret i små, afgrænsede info-leverancer. Hellere udvikle et mindre, begrænset klassifikationssystem, som kan bruges nu og evt. udskiftes senere, end at vente tre år på at få system, der dækker alt. Det er vigtigt hurtigt at komme frem til noget, der kan afprøves i branchen. Deltagerne i det kommende udviklingsarbejde skal være bevidste om, at de hver især arbejder inden for deres egne, specifikke domæner ud fra viden om eget speciale. Konsensus i udviklingsprocessen når derfor kun til en vis grænse og er begrænset af den enkelte deltagers vidensniveau. Cunecos fokus på teknologi må ikke skygge for, at det digitale samarbejde og kompetenceudviklingen er vigtige forudsætninger for, at ændringerne sker i praksis. De bløde sider skal fortsat synliggøres gerne via organisationerne og i koordination med cuneco. Side 7 af 10

8 Bilag 1: Bygherreforeningens 11 projektforslag 1.1: Byg- og driftsherrens strategiske værktøjskasse en ramme for udvikling Projektet skal gøre det muligt for de mange professionelle byg- og driftsherrer, som endnu ikke har en strategisk ramme for digital udvikling at komme i gang med en digitaliseringsindsats ved at give inspiration og retningslinjer. Resultat: En ramme for og en værktøjskasse til udvikling af digitaliseringsstrategier baseret på virksomhedernes egne forretningsmodeller. En tjekliste over alle vigtige strategielementer i byg- og driftsherrefunktionerne og en vejledning til, hvordan strategiprocessen kan gennemføres. 1.2: Startpakke til digitaliseringsstrategi for den mindre byg- og driftsherre Projektet skal brede digitaliseringsindsatsen fra nogle få større til de mange mindre byg- og driftsherrer. Projektet skal skabe opmærksomhed om fordelene ved BIM-baseret digitalisering og give gode råd om, hvordan man kommer i gang. Projektet er et supplement til projekt 1.1 for de større virksomheder. Resultat: En strategi for og et formidlingsmateriale om, hvordan mindre byg- og driftsherrer kan arbejde med udvikling af BIM-orienteret digitalisering. 1.3: Modelstrategi for BIM objekter og egenskaber i FM Projektet skal udarbejde en specifikation af driftsobjekter og deres tilhørende egenskabsdatasæt, som kan udgøre grundstrukturen i en samlet BIM-model, til hvilken der kan tilknyttes FM-funktioner og FM-applikationer. Specifikationen vil gøre det lettere for bygherrerne at specificere krav til IKT-anvendelsen og til digital aflevering. Driftsobjekterne skal dække byg- og driftsherrens funktioner i både projekt- og driftsfasen. (Projektet er en forudsætning for gennemførelsen af projekt 3.1: Veldefineret digital aflevering via IDM). Resultat: Objektlister og egenskabsdatasæt pr. funktionsområde, en BIM-baseret FM-strategiramme, how to do -guidelines for implementering. 2.1: BIM-støttet brugerinddragelse gennem hele bygningens livscyklus Der er stort behov for at inddrage brugerne i en dialog i alle faser af byggeriet og i bygningens livscyklus. Projektet skal demonstrere potentialet i at arbejde med BIM-modeller til støtte for brugerprocesser. Projektet vil bidrage til at specificere objekter og egenskaber ved BIM-modeller, så de kan fungere som bærere af driftserfaring og -information, som kan genbruges til monitorering af den løbende performance af en bygning. Resultat: en BIM-baseret FM-strategiramme for brugerinddragelse og guidelines for anvendelsen, samt beskrivelse af brugerperspektivets særlige krav til BIM-modellen. 2.2: Byg- og driftsherrers IKT-samspil med offentlige myndigheder Projektet skal skabe et bedre samspil med de offentlige myndigheder ved at demonstrere potentialet for bygog driftsherrer i at udnytte eksisterende offentlige IKT- og dataservices sammen med BIM-modeller og FMsystemer. Projektet skal desuden medvirke til udviklingen af en fælles proces- og datastruktur for dataudveksling mellem byg- og driftsherrer og de offentlige systemer, herunder digital byggesagsbehandling og GIS. Projektet skal specificere objekter og egenskaber ved BIM-modeller i forbindelse med kommunikation om byggeri og bygningsdrift med det offentlige. Resultat: Kommunikationsscenarier til støtte for softwareudvikling, beskrivelse af myndighedskommunikationens særlige krav til BIM-modellen, mhp. at identificere myndighedsobjekter og deres specifikke egenskaber. 2.3: Forsyning, FM og BIM med fokus på økonomi og bæredygtighed Side 8 af 10

9 Projektet skal gøre forbrugsdata hos private og offentlige forsyningsvirksomheder (el, vand, varme, køling, olie, gas, telekommunikation mv.) lettere tilgængelige og demonstrere potentialet for byg- og driftsherrer i at kunne udnytte forbrugsdata sammen med BIM-modeller og FM-systemer. Projektet skal desuden medvirke til udviklingen af en fælles proces- og datastruktur for dataudveksling mellem byg- og driftsherrer og leverandørernes systemer. Projektet skal specificere objekter og egenskaber ved BIM-modeller, så de kan fungere som bærere af driftsinformation på forbrugsområdet. Resultat: Kommunikationsscenarier til støtte for softwareudvikling, beskrivelse af forsyningskommunikationens særlige krav til BIM-modellen, mhp. at identificere forsyningsobjekter og deres specifikke egenskaber. 2.4: Husets hjemmeside Projektet skal demonstrere potentialet i at skabe en webportal for hver ejendom, som giver et samlet overblik over bygningens stam-, anvendelses-, forbrugs- og konstruktionsdata på en række udvalgte områder. Projektet specificerer form og indhold i dataudvekslingen mellem bygningsejere og offentlige og private leverandører af bygningsrelateret data. Projektet er baseret på idéen om at samle eksisterende data og løsninger (BBR, GIS, byggesagsbehandling, energidata mv.) med de data og procesmodeller, som udvikles i projekt 1.2, 2.1, 2.2, 2.3, og give dem et samlet, brugerrettet interface. Resultat: Resultatet er en detaljeret specifikation af hovedelementerne for husets hjemmeside, en prototyping og testimplementering på en fritstående IT-platform af flere forskellige interfaces til offentlige systemer og forsyningsselskaber. 3.1: Veldefineret digital aflevering gennem information delivery manual (IDM) Der er stor usikkerhed om grundlaget for og substansen i digital aflevering. Der er således behov for at supplere IKT-bekendtgørelsen og BiDs kravkonfigurator med IDM-specifikationer. Projektet skal udarbejde en detaljeret specifikation af digital aflevering i form af 2-4 IDM er, der muliggør dataaflevering til FM-funktioner og FMapplikationer. IDM erne skal dække såvel projektfasen som driftsfasen og udvælges ud fra en analyse af hvilke byg- og driftsherrefunktioner, en IDM vil kunne skabe mest værdi indenfor, fx benchmarking og nøgletal, bedre anvendelse af ejendomsporteføljen, optimering af arealudnyttelse, osv. Projektet bygger videre på projekt 1.3. Resultat: 2-4 implementeringsfærdige IDM-specifikationer inden for strategisk udvalgte funktions- og applikationsområder, samt guidelines for anvendelsen og gennemførelse af testimplementeringer. 3.2: Fra papir til BIM fra dokumenter til modelbaseret digitalisering Der er stort behov for systematisering af erfaringerne og formidling om, hvordan man mest hensigtsmæssigt digitaliserer papirbaseret information om eksisterende bygninger. Projektet skal derfor udarbejde en strategiguide om digitalisering af eksisterende dokumentationsmateriale for bygninger til brug for FM-funktioner, bygningsdrift og vedligehold. Projektet skal konkretisere betingelser, omkostninger og potentialer ved digitalisering af den eksisterende bygningsmasse. Projektet bygger oven på projekt 1.3 og 3.1. Resultat: En guide, der ud fra en beslutningsmatrix viser hvilken digitaliseringsmetode, der skaber mest værdi i forhold til den enkelte byg- og driftherrens situation, samt testafprøvning. 3.3: BIM-understøttet standard for tilstandsvurdering Det er svært for professionelle byg- og driftsherrer at benchmarke drift og vedligehold af eksisterende bygninger, da der mangler en standard for vurdering af bygningstilstande. Projektet skal derfor udvikle en BIMorienteret standard for tilstandsvurderinger til at understøtte driftsplanlægningen og medvirke til at opretholde retvisende vedligeholdelsesbudgetter. At standarden er BIM-understøttet skal forstås på den måde, at projektet skal udvikle et sæt af egenskabsdata, som understøtter alle tilstandsvurderingens funktioner og objekter. Side 9 af 10

10 Resultat: En prototype for tilstandsvurderingsapplikation med interface til BIM og administrative systemer. 4.1: Uddannelse af projektledere, facility managers og driftsfolk For at sikre at byg- og driftsherrer bliver digitale ambassadører er det nødvendigt, at ledelse og medarbejdere opkvalificeres. Særligt skal de digitale kompetencer spredes fra nogle få specialister til generalist-niveauet, så projektlederne ikke bliver hverken stopklodser eller medløbere i forhold til kloge leverandører. Projektet skal ses i sammenhæng med projekt 1.1 og 1.2. Resultat: udvikling, gennemførsel og evaluering af et kursus i Bygherreforeningens regi inden for et specifikt og aktuelt område. Side 10 af 10