Miljø Fordeling af dyr Afsnit 19

Transkript

1 Miljø Fordeling af dyr Afsnit 19 Bygning ST Ny stald 5 (2.884 m 2 ) Antal, alder, staldsystem Nudrift MGK Ansøgt køer - sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2 timer 324 køer - sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2 timer ST Ny stald 7 (1.661 m 2 ) 0 90 køer sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2 timer 100 køer sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2 timer 0 10 køer - dybstrøelse 40 køer - dybstrøelse ST Eksisterende stald 4 (2.700 m 2 ) 130 køer Sengestald med spalte (kanal, bagskyl eller ringkanal) 100 opdræt (6-26 mdr.) - Sengestald med spalte (kanal, bagskyl eller ringkanal) 0 køer 189 køer Sengestald med spalte (kanal, bagskyl eller ringkanal) 238 opdræt (6-24 mdr.) - Sengestald med spalte (kanal, bagskyl eller ringkanal) med skraber 0 ST Eksisterende stald 4 (2.700 m 2 ) Afsnit med dybstrøelse 32 opdræt (0-6 mdr.) dybstrøelse hele arealet 106 opdræt (1-6 mdr.) dybstrøelse hele arealet 16 småkalve (3-6 mdr.) dybstrøelse hele arealet 26 småkalve (2-3 mdr.) dybstrøelse hele arealet 0 40 opdræt (6-24 mdr.) - dybstrøelse hele arealet 26 opdræt (24-25 mdr.) - dybstrøelse hele arealet 112 tyrekalve (40-60 kg) - dybstrøelse hele arealet ST Eksisterende stald 4 18 opdræt (6-26 mdr.) - Sengestald med spalte (kanal, bagskyl eller ringkanal) 0 7 køer - Sengestald med spalte (kanal, bagskyl eller ringkanal) ST Kalvehytter 8 (365 m 2 ) tyrekalve (40-60 kg.) dybstrøelse hele arealet 330 tyrekalve (40-55 kg.) dybstrøelse hele arealet 0 16 småkalve (0-1mdr.) dybstrøelse hele arealet 53 småkalve (0-2 mdr.) dybstrøelse hele arealet 660 køer 79 småkalve (0-3 mdr.) 16 småkalve (3-6 mdr.) 26 opdræt (24-25 mdr.) 330 tyrekalve (40-55 kg.) 935,68 DE Version: 2/0 Kvalitetsstyring Side 1 af 3 Dato: Sønderjysk Landboforening

2 Miljø Fordeling af dyr Afsnit 19 Beregning af BAT niveau: emissionsgrænseværdi for anlægget Staldafsnit BAT-niveau Beregning af BAT (kg NH 3-N pr. dyr) BAT-niveau (kg NH 3-N ialt) ST Ny stald 5 (2.884 m 2 ) 7,31 kg NH 3-N pr. årsko(jf. vejledende standard BAT-krav for ny stalde, udenfor gyllesystemer) 324 køer x 6,666** 2.159,78 ST Ny stald 7 (1.661 m 2 ) 7,31 kg NH 3-N pr. årsko(jf. vejledende standard BAT-krav for ny stalde, udenfor gyllesystemer) 100 køer x 6,666** 666,6 10,04 kg NH 3-N pr. årsko(jf. vejledende standard BAT-krav for ny stalde, udenfor gyllesystemer) 40 køer x 10,04 401,6 ST Eksisterende stald 4 (2.700 m 2 ) 9,8 kg NH 3-N pr. årsko (jf. vejledende BAT standard krav for eksisterende anlæg). 189 køer x 9, ,2 ST Eksisterende stald 4 ST Eksisterende stald 4 (2.700 m 2 ) Afsnit med dybstrøelse 9,8 kg NH 3-N pr. årsko (jf. vejledende BAT standard krav for eksisterende anlæg). 1,85 kg NH3-N pr. årsdyr indlæst fra I/T ansøgningssystem 1,85 kg NH3-N pr. årsdyr indlæst fra I/T ansøgningssystem 3,15 kg NH 3-N pr. årsdyr(jf. vejledende standard BAT-krav for ny stalde, udenfor gyllesystemer) 7 køer x 9,8 68,6 16 småkalve x 2,06 32,96 26 småkalve x 1,83 47,58 26 opdræt x 3,15 x 1,27* 104 ST Kalvehytter 8 (365 m 2 ) 0,8 kg NH3-N pr. årsdyr indlæst fra I/T ansøgningssystem 1,85 kg NH3-N pr. årsdyr indlæst fra I/T ansøgningssystem 330 tyrekalve x 0,49 161,7 53 småkalve x 1,66 87,98 Ammoniakemission 5.583,27 I/T 5.551,82 ansøgningssystem Version: 2/0 Kvalitetsstyring Side 2 af 3 Dato: Sønderjysk Landboforening

3 Miljø Fordeling af dyr Afsnit 19 *Stor race:3,15 Emissionsgrænseværdi IT 2011 (referenceligning for N ab dyr/4,34) hvor referenceligningen for N ab dyr = (( ) 0,0729) + 1,93 ** 7,31 (((7,31 6,31)/( )) x (antal DE i malkekøer 250)) Det vurderes, at BAT niveau for denne ejendom er at etablere skraber i den eksisterende stald og overdækning af gyllebeholder på m3. Det giver et niveau på 5.551,82 kg N/år. MGK Ribevej/ mmb Fordeling af dyr Version: 2/0 Kvalitetsstyring Side 3 af 3 Dato: Sønderjysk Landboforening

4 Jette Jacobsen ansøger om et tillæg til miljøgodkendelse. Den nuværende produktion er godkendt til 733 DE: 424 malkekøer (tung race), 122 opdræt (0-6 mdr.), 278 opdræt (6-24 mdr.) og 212 tyrekalve (40-60 kg). Der ønskes en ændring af produktionen til 660 køer, 79 småkalve (0-3 mdr.), 16 småkalve (3-6 mdr.), 26 opdræt (24-25 mdr.) og 330 tyrekalve (40-55 kg.), svarende til 935,68 DE, husdyrholdets sammensætning fremgår af vedlagte bilag. BAT Staldsystemer Bedriftens ansvarlige har konstant fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelig i relation til miljø og dermed ammoniak til omgivelserne. Der følges løbende op på udviklingen på staldsystemer der giver den mindst mulige miljøbelastning. Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav. Sigtet med anlægget er at der ud fra et proportionalitetssynspunkt konstant vil blive indhentet ny og bedste viden, der gør anlægget til en fremtidssikret virksomhed. Ved hvert miljøtilsyn vil der blive orienteret om hvilke overvejelser der er foretaget med henblik på bedriftens fremtid i relation til den teknologi der giver det største miljøhensyn. Naturlig ventilation Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte i stalden, hvilket betyder at staldgulvene er forholdsvis tørre. Det store luftskifte betyder en lavere koncentration af ammoniak og lugt ST , stald 5 og ST , stald 7. Sengestald med fast gulv, 2% hældning, skrabning hver 2. time. Det giver renere klove og ben, og dermed renere sengebåse og bedre celletal. Denne gulvtype har samme ammoniakfordampning som et præfabrikeret drænet gulv og er lettere at etablere. Staldtypen lever dermed op til husdyr-lovens krav om anvendelse af BAT. Dermed er staldsystemet vurderet med hensyn til teknik og økonomi. Fravalg: Der installeres ikke forsuringsanlæg, idet der er tale om en staldtype uden kanaler. Der vil, derfor kun kunne opnås en reduktion i ammoniakfordampningen fra gyllebeholderen svarende til ca. 1 %. Det er dermed ikke rentabelt at installere forsuringsanlæg.

5 ST , Eksisterende stald 4 Staldsystemet er sengestald med spalte (kanal, bagskyl eller ringkanal) med et skraberanlæg. Skrabning giver renere klove og ben, og dermed renere sengebåse og forbedret yversundhed. Eksisterende gulvsystem fastholdes i den eksisterende kostald. Stalden er løbende renoveret, så staldanlægget i dag fremstår praktisk og velfungerende for såvel dyr som ejere. Uden en større renovering er det ikke muligt at ændre staldsystemerne i stalden. Fravalg: Gylleforsuring er fravalgt på grund af risiko for lugtgener. Med det aktuelle produktionsanlæg er det ikke muligt at installere forsuring i alle staldafsnit. Erfaringer med forsuringsanlæg fra andre ejendomme har vist at der er en risiko for forværring af lugtgener på ejendomme hvor der sker en opblanding af forsuret gylle med ikke-forsuret gylle. Gyllekøling Fravalg: I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Dybstrøelse (ST , eksisterende stald 4 og ST , kalvehytter 8) Småkalvene går i dybstrøelse. Småkalve op til 6 mdr. opstaldes i dybstrøelsesstaldsystem for at tilgodese dyrevelfærd. Staldafsnit til årsopdræt (0 6 mdr.) ikke er omfattet af BAT-bladene for staldsystemer, og at der ikke er opstillet BAT-krav for disse dyregruppe. Dybstrøelse (ST , køer på dybstrøelse og ST , opdræt på dybstrøelse) Dybstrøelse stald anvendes til kælvende dyr og til syge dyr, som på grund af benskader, mobning eller andre forhold skal separeres fra den øvrige besætning i en periode. Det er helt nødvendigt, at de syge og svage dyr opholder sig i et så optimalt miljø i forhold til dyrevelfærd som muligt, og her er dybstrøelsesarealer absolut det bedste valg. Velfærdsafdelinger er et nødvendigt hjælpemiddel i alle kvægbesætninger. Underlaget i velfærdsafdelingen bør være sand eller dybstrøelse med halm eller tørv. Muligheden for et blødt underlag er særligt vigtigt, når der tilstræbes et skånsomt miljø, da klovproblemer og halthed er et af de alvorligste problemer i de fleste besætninger. Aflastning af dårlige ben er ofte afgørende for helbredelse af halte køer. Der anvendes ikke svovlsyrebehandling af kvæggylle ( ) i syge-/aflastnings- /kælvboksene, da det pga. dyrevelfærd er nødvendigt at have dybstrøelse bokse til denne gruppe dyr. Præfabrikeret stald fravælges, da det pga. dyrevelfærd er nødvendigt at have dybstørelse bokse til denne gruppe dyr. Fodringsstrategier Det er forureningsforebyggende at gennemføre effektiv fodring til reduktion af udskillelsen af kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes behov, og at næringsstofferne er letoptagelige.

6 Fravalg af BAT Ansøger ønsker at producere grovfoder til eget forbrug, de har derfor ikke valgt, at lægge sig fast på et bestemt niveau for udskillelsen af fosfor i husdyrgødningen. Til gengæld fokuseres der på optimal ernæring og derigennem forøget dyrevelfærd, ved at udarbejde foderplanen i samarbejde med en kvægkonsulent, som kan bidrage med den nyeste viden inden for kvægfodring. Til det formål tages der analyser af alt grovfoder, så foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet, og derved tilpasses dyrenes behov. Fodringstiltaget er ikke anvendt med hensyn til ammoniakemissionen, der kan reduceres ved at nedsætte foderets indhold af fordøjeligt råprotein. Tiltaget harmonerer ikke med den fodring, der praktiseres på ejendommen, med en stor andel af græs i grovfoderet. I øvrigt advarer kvægbrugskonsulenter mod nedsættelse af råprotein indholdet, da det kan få konsekvenser for dyrenes sundhed. Der er således en betragtelig risiko forbundet med en relativt lille virkning på ammoniakfordampningen. Arealer: Der er 437,92 ha ejet og forpagtet areal. På disse arealer spredes der med 1,4 DE/ha. Der afsættes ca. 196 DE til afgræsning uden for harmoni Der vedlagt kort over arealer samt oversigt over ejeforholdt. Nitrat overfladevand: Beregninger på nitrat overfladevand viser at reduktionsprocenten er 100 %. Beregning af det maksimale dyretryk (DE max) og det reelle dyretryk (DE reel) for ansøgt drift: DE max: 1,4 DE/ha DE reel: 1,4 DE/ha. Beregningen af udvaskningen af N via Farm-N viser følgende: Kg N/ha DE max: 73,9 kg N/ha Kg N/ha DE reel: 52,7 kg N/ha.

7 Nitrat grundvand:

8 Kvælstof til Natura 2000 vandområder Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Knuder Dyb, som har et stigende dyretryk og afvander til det beskyttede Natura 2000 område Vadehavet. Der stilles derfor særlige krav ved udbringningsarealer beliggende i dette område. Når der er sket en stigning i dyreholdet i et opland kan det ansøgte projekt kun gennemføres hvis husdyrbruget reducerer udvaskningen af kvælstof til et niveau på linje med planteavlsbrug, dvs. til en arealdrift med brug af handelsgødning og et plantesædskifte svarende til jordtypen. Udvaskningen af kvælstof i den aktuelle ansøgning (52,7 kg N/ha/år) er jf. ansøgningssystemet under niveauet ved ren planteavl uden brug af husdyrgødning, som er beregnet i ansøgningssystemet til 77,3 kg N/ha/år. Det har ikke været nødvendigt at anvende virkemidler til at overholde planteavlsniveauet.

9 Fosfor: Der er ingen arealer beliggende i oplandet, der afvander til et vandområde, som er overbelastet med fosfor. Fosforberegning viser, at krav til fosforoverskud er overholdt. Ammoniak: Den generelle ammoniakberegning viser kravet om reduktion af ammoniak fra stald og lager er opfyldt. Beregninger vedrørende BAT er vedhæftet som bilag O-alternativet og ophør af driften: ændringen af produktionen er begrundet i ønsket om at følge strukturudviklingen, tilpasse bedriften til de ændrede miljøkrav samt forbedre dyrevelfærd og arbejdsforhold. Ændringerne er dermed baseret på at bedriften fortsat skal være konkurrencedygtig og tidssvarende. Hvad angår ophør af driften af husdyrbruget vil der blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Her tænkes der på bortskaffelse af oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel. Såfremt der på ophørstidspunktet måtte være gyllebeholdere, der er opført uden tilknytning til det hidtidige bebyggelsesareal, vil gyllebeholderen blive fjernet, når den ikke længere er i drift.

10 status adresse navn CVR ha DE/ha DE Afgræsn DE/ha DE Ejet Gabøl Byvej 22 F, 6500 Vojens Jette Jacobsen 42 1,4 Ejet Gabøl Byvej 28, 6500 Vojens Jette Jacobsen 47,3 1,4 Ejet Ribevej 75,6500 Vojens Jette Jacobsen ,2 1,4 Ejet Kolsnaplundvej 8, 6500 Vojens Jette Jacobsen 60,2 1,4 288,7 1,4 404,18 Forpagtet Højgårdsvej 9, 6500 Vojens Bent Karlson 0, Forpagtet Højgårdsvej 3, 6500 Vojens Steen Carstensen , , 61-0, 62-0 Forpagtet Fælledvej 3, 6500 Vojens Doris Andersen 10, , 55-0 Forpagtet Balløjvej 1, 6500 Vojens Ingrid Skrøder Nielsen 26, , 53-0, 54-0 Forpagtet Gabøl Byvej 24, 6500 Vojens Peter R. Østergaard , Forpagtet Gabøl Byvej 22, 6500 Vojens Allan H. Christensen , Forpagtet Gelsåvej 24, 6500 Vojens Flemming Gormsen , Forpagtet Overgade 20, 6500 Vojens Henrik Post 3, , 70-1 Forpagtet Gammel Åbølvej 4, 6520 Toftlund Frank Berndt , , 51-0 Forpagtet Kolsnaplundvej 6, 6500 Vojens 1 0 en del af mark 41-0 Forpagtet Ribevej 67 F, 6500 Vojens 1, Forpagtet Gammel Haderslevvej 1, 6500 Vojens , 69-0 Forpagtet Hjartbro Byvvej 17, ,03 6, , 77-0, 78-0, 79-0, (80-0, 81-0, afgræsning) Forpagtet Skovridervej 1, , afgræning Forpagtet Hjartbro Byvvej 11, , , 74-0 Forpagtet Hjartbro Byvvej 3, , afgræsning Forpagtet Pionervej 8, ,15 (83-0, 84-0, 85-0 afgræsning) Forpagtet Oxlundvej 2A, , Forpagtet Lindetvej 3, , Forpagtet Hjartbro Byvvej 19, ,22 0,3 87-0, 88-0, (89-0 afgræsning) Forpagtet Tirslund Sognevej 3, , , 91-0, 92-0 Forpagtet Ribevej 51, , , 94-0, 95-0, 96-0 Forpagtet Hørløkkevej 64, ,18 0,9 98-0, 99-0, (100-0 afgræsning) Forpagtet Sitoftvej 5, 6270 Nis Nissen 0 131,78 ( afgræsning) Forpagtet Sitoftvej, 6270 Nis Nissen 0 0 Forpagtet Sitoftvej, 6270 Nis Nissen 0 0 Forpagtet Ny Frederikskog Nis Nissen 0 0 Forpagtet Hjartbro Byvvej 1, (143-0 afgræsning) 149,22 1,4 208, ,02 0,8 136, ,7 Ha + 149,22 ha + 170,02 ha = 607,94 ha 437,92 1,4 613, =749 DE Afgæsningsaftal Hjøgårdsvej 1, Vorbasse Kurt Madsen ,8 32 (mark nr , 100-1) GylleaftalerSkovvej 24, Over Jerstal, 6500 Flemming Skov ,4 1,4 126,68 Afgræsnin Dovervej 21, 6660 Lintrup Geradus Pelgrøm 20 1,4 28 (mark nr. 38-3, 38-1) 186,68

11

12

13

14 Jette Jacobsen Ribevej 75, 6500 Vojens Miljørådgiver Marina Berndt "Bedst tilgængelige teknologi (BAT) KVÆG Med begrebet "bedst tilgængelig teknologi" menes den teknik, som mest effektivt giver et høj beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Vurderingerne i relation til BAT skal som minimum følge kravene i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ (det såkaldte BREF-dokument). Principperne i referencedokumentet tager udgangspunkt i svineog fjerkræsbrug men kan videreføres til kvægbrug med undtagelse af staldenes indretning. Vurderingerne for anvendelsen af BAT på husdyrbruget skal således ske i forhold til følgende aspekter: 1) Godt landmandskab/ Management 2) Fodringsstrategier 3) Staldsystemer 4) Forbrug af vand og energi 5) Opbevaring og behandling af husdyrgødning 6) Udbringning af husdyrgødning Ad 1: Godt landmandskab/ Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. G:\Natur og landbrug\2 Landbrug\Miljøgodkendelser\Godkendelser og tilladelser\ 12,3 Tillæg til godkendelse\ribevej 75, 6500 Vojens\v \Skema Bilagsfiler\ mmb BAT etape 2.doc Hensigtsmæssig drift og renere teknologi: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens årsrapport registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Der føres ikke løbende journal over vand- og energiforbrug samt spild, men vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Bedriftens bortskaffelse af affald registreres på affaldsstamkort. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der udarbejdes en Beredskabsplan for nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte hændelser (uheld, brand m.m.) Ad 2: Fodringsstrategier I henhold til BREF dokumentet er det BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af foderet, og løbende kontrol, således at det stemmer overens med dyrenes behov, samt at reducere indholdet af råprotein i foderet. Fodring Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Der tages analyser af grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Den aktuelle mælkeydelse anvendes til foderoptimering. Effektiv og præcis fodring reducerer ammoniumindholdet i gødningen mere end indholdet af organisk kvælstof. Ammonium er kilden til ammoniakfordampning, og derfor vil en relativt større reduktion i ammoniumindholdet end i total-n indholdet medføre en større reduktion i ammoniakfordampningen end en total N-reduktion tilsiger. Billundvej 3 Tlf slf@slf.dk 6500 Vojens Fax Version: Side 1 af 5

15 Fravalg: Det er fravalgt at ændre på indholdet af råprotein til køerne, da der ikke forelægger dokumentation for hvorledes en nedsættelse af råproteinindholdet påvirker køerne. I det nye stald etableres automatisk fodring, hvorved det er muligt at tilpasse næringsstofindholdet til forskellige dyregrupper. Ad 3: Staldsystemer Staldteknologier Bedriftens ansvarlige har konstant fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelig i relation til miljø og dermed ammoniak til omgivelserne. Der følges løbende op på udviklingen på staldsystemer der giver den mindst mulige miljøbelastning. Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav. Sigtet med anlægget er at der ud fra et proportionalitetssynspunkt konstant vil blive indhentet ny og bedste viden, der gør anlægget til en fremtidssikret virksomhed. Ved hvert miljøtilsyn vil der blive orienteret om hvilke overvejelser der er foretaget med henblik på bedriftens fremtid i relation til den teknologi der giver det største miljøhensyn. Naturlig ventilation Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte i stalden, hvilket betyder at staldgulvene er forholdsvis tørre. Det store luftskifte betyder en lavere koncentration af ammoniak og lugt. Kostald 5 og 7. ST , ST Fast drænet gulv, 2 % hældning, drænet i midten og skraberanlægget kører 2 gange i time. Det giver renere klove og ben, og dermed renere sengebåse og bedre celletal. Denne gulvtype har samme ammoniakfordampning som et præfabrikeret drænet gulv og er lettere at etablere. Stalden indrettes som sengestald med fast gulv, 2 % hældning, drænet i midten og skrabning hver 2. time. Ammoniakfordampningen fra stalden er den samme som fra stald-typen Præfabrikerede drænede gulve, BAT-byggeblad nr , der er den staldtype til kvæg, der har den laveste ammoniakfordampning. Staldtypen lever dermed op til husdyr-lovens krav om anvendelse af BAT. Dermed er staldsystemet vurderet med hensyn til teknik og økonomi. Fravalg: Der installeres ikke forsuringsanlæg, idet der er tale om en staldtype uden kanaler. Der vil, derfor kun kunne opnås en reduktion i ammoniakfordampningen fra gyllebeholderen svarende til ca. 1 %. Det er dermed ikke rentabelt at installere forsuringsanlæg. Staldanlæg 4 ST Staldsystemet er sengestald med spalte (kanal, bagskyl eller ringkanal) med et skraberanlæg. Skrabning giver renere klove og ben, og dermed renere sengebåse og forbedret yversundhed. Eksisterende gulvsystem fastholdes i den eksisterende kostald. Stalden er løbende renoveret, så staldanlægget i dag fremstår praktisk og velfungerende for såvel dyr som ejere. Uden en større renovering er det ikke muligt at ændre staldsystemerne i stalden. Fravalg: Gylleforsuring er fravalgt på grund af risiko for lugtgener. Med det aktuelle produktionsanlæg er det ikke muligt at installere forsuring i alle staldafsnit. Erfaringer med forsuringsanlæg fra andre ejendomme har vist at der er en risiko for forværring af lugtgener på ejendomme hvor der sker en opblanding af forsuret gylle med ikke-forsuret gylle. Pga. risikoen for forværrede lugtgener i forhold til nærliggende naboer/samlet bebyggelse/byzone fravælges forsuringsanlæg. Side 2 af 5

16 Gyllekøling Fravalg: I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Kostald 7 (afsnit med dybstrøelse) og staldanlæg 4. (afsnit med dybstrøelse). Dybstrøelse hele arealet. Der udvides med 40 kvier i eksisterende stald (4) og 10 køer i ny kostald (7). Dybstrøelse anvendes til kælvende dyr og til syge dyr, som på grund af benskader, mobning eller andre forhold skal separeres fra den øvrige besætning i en periode. Det er helt nødvendigt, at de syge og svage dyr opholder sig i et så optimalt miljø i forhold til dyrevelfærd som muligt, og her er dybstrøelsesarealer absolut det bedste valg. Velfærdsafdelinger er et nødvendigt hjælpemiddel i alle kvægbesætninger. Underlaget i velfærdsafdelingen bør være sand eller dybstrøelse med halm eller tørv. Muligheden for et blødt underlag er særligt vigtigt, når der tilstræbes et skånsomt miljø, da klovproblemer og halthed er et af de alvorligste problemer i de fleste besætninger. Aflastning af dårlige ben er ofte afgørende for helbredelse af halte kvier og køer. Der anvendes ikke svovlsyrebehandling af kvæggylle ( ) i syge-/aflastnings-/ kælvboksene, da det pga. dyrevelfærd er nødvendigt at have dybstrøelse bokse til denne gruppe dyr. Derved kan der ikke indføres BAT i dette staldafsnit. Præfabrikeret stald fravælges, da det pga. dyrevelfærd er nødvendigt at have dybstrøelse bokse til denne gruppe dyr. Derved kan der ikke indføres BAT i dette staldafsnit. Der stilles ikke BAT-krav til disse dyregruppe, derfor vurderes, at det valgte staldsystem er passende til sårbare dyr. FAQ. 69 Skal hensyn til dyrevelfærd indgå i den samlede miljøvurdering? Hensyn til dyrevelfærd indgår ikke umiddelbart i den samlede miljøvurdering. Hensyn til dyrevelfærd varetages af anden lovgivning, således at alle lovlige staldsystemer og produktionsformer kan anvendes på lige fod i relation til miljøgodkendelserne. I forbindelse med redegørelsen for BAT kan hensyn til dyrevelfærd dog godt anvendes som argument til f.eks. at fravælge bestemte staldtyper. Dybstrøelse Småkalvene går i dybstrøelse. Småkalve op til 6 mdr. opstaldes i dybstrøelsesstaldsystem for at tilgodese dyrevelfærd. Staldafsnit til årsopdræt (0 6 mdr.) ikke er omfattet af BATbladene for staldsystemer, og at der ikke er opstillet BAT-krav for disse dyregruppe. Ad 4: Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vandforbruget gennem måling og ved detektering og reparation af lækager. Vandforbrug: Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Vandforbruget registreres. Der anvendes vand til forkøling af mælken. Vandet opsamles og genbruges til drikkevand til køerne. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Det er forsøgt at finde en balance mellem rengøring pga. hygiejne og smitte og begrænsning af vandforbrug. Side 3 af 5

17 I henhold til BREF dokumentet er det BAT at installere energibesparende belysning. Energiforbrug: Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Bygninger placeres under hensyntagen til fremherskende vindretninger for at fremme luftstrømmen i naturligt ventilerede stalde. Der forefindes 800 meter slanger under stalde. De foregår om jordvarmeanlæg, der opvarmer stuehus. Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer Fodringen foregår automatisk, hvilket medfører et lavere energiforbrug end en traktordrevet fuldfodervogn. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Ad 5: Opbevaring af husdyrgødning Flydende husdyrgødning opbevares i gyllebeholdere, kanaler under stald samt fortank. Tanken tømmes ca. en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Tanken er tilmeld de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for, om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Der er normalvist ikke problemer med etablering af flydelag på kvæggylle. Gyllen er konstant overdækket med et tæt og stabilt flydelag. Flydelaget kontrolleres jævnligt, hvilket sikrer at der altid er minimal emission af ammoniak. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle senest 14 dage efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der er etableret flydelag. Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til gældende krav. Kontakten til gyllepumpen er etableret således, det ikke er muligt for uvedkommende eller ved uheld at aktivere pumpen. Der er ingen elektriske pumper monteret på gyllebeholdere. Der anvendes en gyllevogn påmonteret en sugekran ved påfyldning af gyllevogn fra gyllebeholder. Opbevaring af fast gødning: Dybstrøelse opbevares på mødding med afløb til gyllebeholder eller i markstak jf. Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Opbevaring af dybstrøelse i marken sker i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens vejledning september 2004 eller senere udgave. Ad 6: Udbringning af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Der køres ikke ud på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der findes på udbringningsarealerne ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløb. På veletablerede afgrøder køres ud med gyllevogn med drypfri slæbeslanger. Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder minimeres ammoniakfordampningen, såvel som lugtgenerne på grund af mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Ved afgrødehøjde under 10 cm bør det tilstræbes at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. Der udarbejdes hvert år mark- og gødningsplan hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødernes forventede behov. I mark- og gødningsplanen skal der tages hensyn til bl.a. jordbundstype, sædskifte, planternes udbytte, samt kvælstofudnyttelsen. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. således udbringning ikke giver anledning til unødige gener. Al transport til og fra bedriften skal, for at begrænse støvgener, foregå ved hensynsfuld kørsel. Side 4 af 5

18 Gyllen udbringes med slæbeslanger og nedharves indenfor 6 timer Gyllen nedfældes på sort jord og i græsmarker. Nedfældning af gylle begrænser ammoniakfordampningen. Størst reduktion opnås ved sortjordsnedfældning, som udenlandske undersøgelser har vist kan reducere ammoniakfordampningen med mere end 90 % sammenlignet med slæbeslangeudlægning. Da gylle ikke kan nedmuldes i en afgrøde er ammoniakfordampningen generelt højere fra gylle, der udbringes i en etableret afgrøde, end fra gylle der udbringes på bar jord, men efter, at afgrøden begynder at vokse i april måned, vil afgrøden give skygge og læ, hvilket sænker ammoniakfordampningen. Dybstrøelse udbringes med en staldgødningsspreder og nedbringes indenfor 6 timer. Fast gødning, der udbringes på ubevoksede arealer, nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan dette, grundet uforudseelige omstændigheder, ikke lade sig gøre, skal nedringningen finde sted, så snart det er muligt. Side 5 af 5