Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm. - Sådan sikrer du dig! Juni Udarbejdet af Ea Energianalyse
|
|
- Birgit Justesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm - Sådan sikrer du dig! Juni 2010 Udarbejdet af Ea Energianalyse
2 Hvis der bliver strømafbrydelse Strømafbrydelser Alle elkunder kan opleve afbrydelser i strømmen fra det offentlige net af kortere eller længere varighed. Ledelsen i offentlige organisationer er ansvarlig for, at der er et hensigtsmæssigt beredskab over for strømafbrydelser. Har din organisation et tilstrækkeligt beredskab ved strømafbrydelser? Der er en høj forsyningssikkerhed i det danske elsystem, men af og til sker der strømafbrydelser i større eller mindre omfang. Det kan være som følge af forstyrrelser fra naturen, som fx storme eller isbelægning, tekniske fejl eller det kan være menneskelige fejl, som fx overgravning af kabler. Større trusler som hærværk, krig eller terror kan også være en risiko for forsyningssikkerheden. Krav om beredskab? Der er ikke fastsat generelle krav til, hvordan den enkelte offentlige organisation skal sikre sig mod strømafbrydelser. Ansvaret for beredskabet bygger på det såkaldte sektoransvar, hvilket vil sige, at hver enkelt sektor (ministerområde) selv er ansvarlig for at sikre sig mod alle slags trusler, herunder strømafbrydelser. Det er derfor vigtigt, at de enkelte myndigheder og organisationer vurderer behovet for beredskab mod strømafbrydelser og om nødvendigt foretager en planlægning herfor, som er målrettet organisationens behov. Planlægning af beredskab omfatter foruden valg af praktisk løsning af fx nødstrøm en række forskellige forhold som beskrevet i det følgende. Den 23. september 2003 blev hele Østdanmark ramt af strømafbrydelse. Den primære årsag var en fejl på en koblingsstation i Sydsverige, som medførte et udfald af fire 400 kv-ledninger og to blokke på kernekraftværket i Ringhals. Forud var der sket et udfald af kernekraftværket Oskarshamn blok 3. Resultatet var et spændingskollaps i Sydsverige og i Østdanmark. I Danmark havde de sidste forbrugere strøm efter ca. seks timer. Der findes en lang række andre danske og udenlandske eksempler på større strømafbrydelser. Strømafbrydelser er forskellige i omfang og varighed. De kan være både korte og længerevarende. Hovedparten af afbrydelserne sker i de lokale net og berører hver især kun få kunder. Omkring dette gennemsnit er der store variationer fra år til år, fra landsdel til landsdel osv. De største konsekvenser kan forårsages af de meget langvarige strømafbrydelser, som heldigvis sker meget sjældent. Nødstrømsanlæg findes også som mobile anlæg. De kan benyttes, hvis fx ombygning gør det nødvendigt med ekstra sikkerhed. 2
3 Planlægning af sikring mod strømafbrydelser Beredskabsplanlægning Alle organisationer risikerer at blive udsat for afbrydelser i den offentlige strømforsyning af kort eller længere varighed. Derfor er det nødvendigt at tage stilling til, hvordan strømafbrydelser skal håndteres, og i hvilket omfang det er acceptabelt, at organisationens funktioner berøres. Planlægning over for strømafbrydelser kan i større eller mindre grad være skriftlig og dokumenterbar, men vigtigst er det, at alle relevante forhold bliver taget med i overvejelserne. [et vilkårligt foto ] 4 x kva nødgeneratoranlæg, DR Byen. Foto: Scandinavian Engineering Systems A/S. En planlægning over for strømafbrydelser kan indeholde overvejelser omkring: Sårbarheder og konsekvenser Hvor sårbar er organisationen over for strømafbrydelser? Hvilke konsekvenser kan en strømafbrydelse medføre for organisationen? Ved hvilken varighed kan en strømafbrydelse blive kritisk for organisationen? Behov Hvilke funktioner (om nogen) er kritiske og skal videreføres i tilfælde af strømafbrydelser? Hvor længe skal funktionerne kunne videreføres? Hvad er udviklingen i organisationens strømforbrug over tid? Hvilke effektbehov har de udvalgte kritiske funktioner? Løsninger Skal der anskaffes nødstrømsgenerator og UPSanlæg? (se beskrivels af anlæggene på side 7 og 8) Hvordan skal løsningen dimensioneres? Hvad er omkostningerne, og hvilke faktorer har betydning for disse? Kan det hjælpe med en ekstra forsyningslinje fra det offentlige forsyningsnet? Organisering Hvor i organisationen er ansvaret for beredskabet placeret? Hvilke rutiner for afprøvning, drift og vedligehold skal indføres i organisationen? Hvilke dele af organisationen skal informeres eller inddrages i beredskabet? 30 kva generatoranlæg til brug ved montage af havvindmøller. Foto: Scandinavian Engineering Systems A/S. En forankring på ledelsesniveau af beredskabsplanlægningen kan være med til at sikre, at alle aspekter tænkes med, når den rette løsning skal vælges. Ledelsesmæssig forankring kan også være med til at sikre kontinuitet i principperne for beredskabsplanlægningen samt overensstemmelse mellem beredskab og funktioner under forandringer i organisationen. 3
4 Hvorfor sikre sig mod strømafbrydelser? Der kan være forskellige årsager til, at en organisation vælger at sikre sig mod strømafbrydelser. En vurdering af sårbarheder og konsekvenser i den enkelte organisation kan føre til alt fra ingen sikring til en høj grad af sikring. Åbenlyse motiver til at sikre sig er: Organisationen har samfundskritiske funktioner En række offentlige organisationer varetager i større eller mindre omfang samfundskritiske funktioner. Hospitaler og sygehuse har fx behov for at sikre, at de fortsat kan opretholde de livsvigtige funktioner, de udfylder, også i tilfælde af en længerevarende strømafbrydelse. Alle danske sygehuse har sikret sig mod strømafbrydelser, men det er forskelligt, hvilken beredskabsløsning man har valgt. Nogle sygehuse har valgt at dække hele elforbruget ind via nødstrøm, mens andre har valgt kun at sikre en række forudbestemte kritiske funktioner som fx operationsstuer, intensivafdelinger og laboratorier. Nogle offentlige organisationer varetager funktioner, som det er samfundsmæssigt kritisk at opretholde i tilfælde af strømafbrydelse. Lufttrafiktjenesten Naviair, som blandt andet er ansvarlig for flyveledelsen i det danske luftrum, er et andet eksempel på en organisation med samfundskritiske funktioner. Naviair har valgt et højt sikringsniveau og dækker således hele sit elforbrug ind via nødstrømsgeneratorer og UPS-anlæg og har samtidig sørget for fuld reserve for reserverne. Andre eksempler på samfundskritiske funktioner kan være myndigheder, som skal kunne operere i en krisesituation uanset strømafbrydelse. Organisationen har en økonomisk interesse i at sikre sig Mange organisationer kan have et eget økonomisk rationale for at sikre deres fortsatte drift i forbindelse med strømafbrydelser eller at undgå udgifter til tab af data. I så fald kan organisationens vurdering især bestå i en afvejning af de anslåede omkostninger ved manglende drift ved strømafbrydelse og omkostningerne til etablering af nødstrøm. Organisationen skal kunne foretage kontrolleret nedlukning Nogle organisationer vil kun have behov for at lukke funktioner ned på kontrolleret vis, før strømmen afbrydes. Det kan gælde it-udstyr og andre funktioner. Instrumenter fra et nødstrømsanlæg. 4
5 Kritisk elforbrug Vurdering af kritisk elforbrug Det er ikke givet, at det er nødvendigt at kunne opretholde alle organisationens funktioner i tilfælde af strømafbrydelse. Den enkelte organisation kan foretage en afvejning af, hvilke funktioner (om nogen) der skal kunne videreføres og hvor længe. Er det kun it og kommunikation, eller er der flere vigtige områder, som skal medtages, eller skal hele organisationen være dækket? Det skal besluttes, om en kortvarig afbrydelse kan tolereres, eller om der ønskes blinkfri forsyning (se s. 8). På nogle områder (fx ventilation, køling, elevatorer og pumper) kan en afbrydelse på et minut måske være af mindre betydning. Vurderingen af en organisations kritiske elforbrug indebærer således en prioritering af de væsentligste eller mest kritiske funktioner i organisationen. På Statens Seruminstitut har man valgt at prioritere, hvilke funktioner der skal videreføres i tilfælde af strømafbrydelse. De prioriterede funktioner, som blandt andet dækker køling, frysere og dyrehold, dækkes ind via nødstrømsgeneratorer. Instituttet er delt op i to forsyningsområder med hver to nødgeneratorer. Hver hovedtavle er delt op i en A-forsyning, som udelukkende forsynes af bynettet og således ikke er omfattet af nødstrøm, og en B-forsyning, som foruden bynettet også forsynes af nødstrømsgeneratorerne. Det kritiske elforbrug, dvs. de prioriterede funktioner, er tilkoblet B-forsynigen. Ligeledes skal der tages stilling til en række forhold i forbindelse med installationen. Der kan opnås en særlig høj forsyningssikkerhed, hvis ledningsføringen og omstillingsmulighederne udføres således, at der kan skiftes mellem flere UPS- hhv. generatoranlæg. I så fald kan de vigtigste funktioner videreføres også ved fejl på nødstrømsanlæg eller UPS-anlæg. Såfremt en organisation definerer dele af sit forbrug som kritisk elforbrug og således ikke sikrer opretholdelsen af hele organisationens forbrug ved strømafbrydelse, bør man være opmærksom på, at funktioner i en bygning kan flytte over tid, og nye funktioner kan komme til. I så fald bør organisationen jævnligt fx en gang årligt vurdere, om hele det kritiske elforbrug fortsat er dækket af nødstrøm. 5
6 Vurdering af elforbrug Elforbruget varierer Elforbruget varierer mellem årstiderne, mellem ugedagene og fra time til time, og tidspunktet med højest forbrug er ikke nødvendigvis placeret ens fra organisation til organisation. I figuren ses et eksempel på en forbrugskurve for Energistyrelsen på en vinterdag, mandag den 25. januar Variationen er vigtig for dimensioneringen af en nødstrømsgenerator, for hvis generatoren er underdimensioneret i forhold til forbruget, slår hele anlægget fra. En underdimensionering betyder således ikke, at en (mindre) del af forbruget ikke får levering, men at der slet ikke leveres strøm. Underdimensionering bør derfor undgås. Af figuren ses, at styrelsens elforbrug denne specifikke dag var højest mellem klokken 9 og 10, hvor det nåede 101 kw. Denne time er et udtryk for det maksimale forbrug den pågældende dag, også kaldet spidslasten. Men elforbruget svinger endnu mere fra sekund til sekund. For at kende sin organisations spidslast bør man se på forbrugskurven for hele året ikke kun på timebasis, men også på sekundbasis. For organisationer med et elforbrug på over kwh kan netselskabet oplyse elforbruget på timebasis. Mange offentlige organisationers elforbrug kan tillige ses på Det maksimale elforbrug på sekundbasis er altid højere end på timebasis. Følgende overslagsmæssig omregning mellem kw og kva kan benyttes: 1 kva = 0,8 kw For at kunne dimensionere et nødstrømsanlæg skal man måle elforbrugets spidslast over en periode på to til fire uger med højt forbrug. Elinstallatører og elselskaber kan bistå med dette. Spidslasten angives normalt i kw, mens nødstrømsanlægs ydeevne (effekt) ofte angives i kva. 120 Energistyrelsens elforbrug 25. januar Forbrug (kw) Time 6
7 Nødstrømsgeneratorer Hvad er en nødstrømsgenerator? Nødstrømsgeneratorer kan levere strøm i mange timer. En nødstrømsgenerator består oftest af en dieselmotor, der trækker en generator, som typisk leverer 400 V vekselstrøm til forbrugeren. En tommelfingerregel siger, at et anlæg på 200 kw typisk er nok til at dække forbruget i en kontorinstitution med 200 medarbejdere. En konkret vurdering af den enkelte organisations elforbrug bør dog altid foretages. En nødstrømsgenerator står i de fleste tilfælde stille under normal strømforsyning og startes automatisk ved strømafbrydelse. Det tager typisk fra 15 sekunder til et minut, fra strømafbrydelsen indtræffer, til nødstrømsgeneratoren kan overtage elforsyningen. Såfremt en afbrydelse af denne varighed ikke er acceptabel, er det muligt at kombinere nødstrømsgeneratoren med et UPS-anlæg, som leverer strømforsyningen, i perioden fra afbrydelsen til generatoren er i drift. Nødstrømsgeneratorer bruger typisk dieselolie og kan køre, så længe motoren er forsynet med olie. Dimensionering Det anbefales typisk af leverandørerne, at nødstrømsanlægget belastes maksimalt 80 pct. i forhold til det maksimale elforbrug. Man bør ikke belaste anlægget yderligere, da der bør være plads til nogle mindre udvidelser, og fordi nogle forbrugsapparater forvrænger strømmen og belaster nødstrømsanlægget ekstra. 2 x kva nødgeneratoranlæg hos DONG Energy. Foto: Scandinavian Engineering Systems A/S. 7
8 UPS-anlæg Hvad er et UPS-anlæg? UPS-anlæg (Uninterruptible Power Supply) er karakteriseret ved hurtig indkobling, så forbrugeren i praksis ikke oplever strømafbrydelse. Dette kaldes ofte for blinkfri overgang. UPS-anlæg har typisk effekter på 1 kw op til 500 kw. Mange UPS-anlæg er dimensioneret til at opretholde strømforsyningen fra 10 minutter op til en time. 10 minutter vil i de fleste tilfælde være nok tid til at lukke it-systemer ned uden tab af data og til at starte en nødstrømsgenerator op. I UPS-anlæg udgøres energikilden almindeligvis af akkumulatorbatterier. Anlæggene omfatter desuden ofte en ensretter til opladning af batterierne og en vekselretter, der omformer batteri-jævnspændingen til 400 V, 50 Hz vekselspænding. UPS-anlæg kan være online, net-interaktive eller stå på standby. Online-anlæg er installeret, så strømforsyningen altid sker via UPS-anlægget, idet netforsyningen ensrettes og passerer batterierne. Netforsyningen (ved strømafbrydelse batteriforsyningen) vekselrettes herefter og leveres til forbrugerne. Net-interaktive anlæg er opbygget på samme måde som online-anlæg, men strømforsyningen leveres normalt direkte fra nettet, og vekselretteren aktiveres først ved strømafbrydelse. Batteriskifte på UPS-anlæg. Foto: Scanpocon. Standby-anlæg indkobles kun under strømafbrydelse, idet forsyningen til forbrugerne ellers sker direkte fra nettet. Forskellen på net-interaktive og standby-anlæg er, at batterierne i førstnævnte anlæg har den korrekte spænding og derfor kobles hurtigere ind. Begge typer af anlæg indkobler dog så hurtigt, at forbrugeren normalt ikke oplever nogen afbrydelse. Net-interaktive og standby-anlæg er billigere end online-anlæg i anskaffelse og drift og er de mest anvendte. Selv ultrakorte afbrydelser kan give forstyrrelser i elektronisk udstyr, hvilket kan sikres gennem et blinkfrit UPS-anlæg. Batterisæt for UPS-anlæg. Foto: Scandinavian Engineering Systems A/S. 8
9 Konsekvenser ved strømafbrydelser Konsekvensvurdering Den enkelte organisation bør vurdere de mulige kortvarige og langvarige konsekvenser for sig selv og for samfundet ved en strømafbrydelse. Konsekvensernes omfang og karakter vil afhænge af den enkelte organisations funktioner. I organisationer med livsopretholdende funktioner kan konsekvenserne ved strømafbrydelser i sagens natur være fatale. Eksempler på konsekvenser ved strømafbrydelser er tab af data og afbrydelse af arbejdsfunktioner. Selv om en kombination af UPS-anlæg og nødstrømsgeneratorer er den mest almindelige måde at sikre en organisations strømforsyning på i forhold til længerevarende strømafbrydelser, kan der træffes andre foranstaltninger til at mindske organisationens sårbarhed over for strømafbrydelser. Fx kan det overvejes at etablere stik til tilslutning af mobile nødforsyningsanlæg og at træffe aftale om rådighed over sådanne anlæg som ekstra forsikring i tilfælde af strømafbrydelse. UPS på servere og andet itudstyr, der indgår i en kontrolleret nedlukning Nødstrømsgeneratorer til forsyning (efter 1 min.) Lokalt net og tavler udformet, så der kan skiftes mellem flere nød-generatorer og UPS-anlæg Højt dokumentationsniveau. Anlæg kan styres og fejlrettes af flere personer Ingen sikring Trafiksignaler Kontorarbejdspladser Kontrolleret nedlukning Servere og it-udstyr Sikring mod langvarige afbrydelser Blinkfri forsyning af udvalgte forbrug Landbrug Rigshospitalet Statens Seruminstitut Blinkfri forsyning af alt forbrug Energistyrelsen Udenrigsministeriet Maximal forsyningssikkerhed Naviair Danmarks Radio Tabellen skal udelukkende ses som en illustration af, at der kan prioriteres forskellige grader af beredskab afhængigt af behov. Sikringsniveau På baggrund af ovenstående kan der vælges forskellige sikringsniveauer ud fra en økonomisk afvejning mellem behov og investering. Tabellen skitserer groft seks forskellige strategier eller typer af sikringsniveau, fra et lavt til et højt sikringsniveau. Beredskabsstyrelsen råder over mobile nødstrømsanlæg og vil prioritere deres anvendelse i den konkrete situation, antagelig således at der gives prioritet til de mest livsnødvendige og samfundskritiske funktioner. Visse private virksomheder råder også over mobile nødstrømsanlæg, som virksomheder og organisationer kan leje mod betaling. 9
10 Drift og vedligehold Afprøvning af anlæg Det er nødvendigt at foretage forebyggende vedligehold af nødstrømsgeneratorer og UPS-anlæg samt at afprøve dem jævnligt for at sikre, at de er funktionsdygtige. Det forebyggende vedligehold overdrages normalt til et firma, som der indgås en serviceaftale med. Afprøvningen kan indgå i serviceaftalen, eller den kan udføres af organisationens eget driftspersonale. Det skal besluttes, hvordan og hvor ofte nødstrømsanlæggene skal afprøves. Erfaringen viser, at afprøvninger er nødvendige. Anlæg, som ikke testes jævnligt, kan vise sig at være til lille nytte, når det gælder, da de kan vise sig at være defekte eller have utilstrækkelig kapacitet. En afprøvning vil også kunne vise, om der er forbrug, som skulle nødstrømsforsynes, men som ikke bliver det. På Vejle Sygehus dækkes hele strømforbruget af to nødstrømsgeneratorer med tilhørende UPSanlæg. Nødstrømsgeneratorerne og UPS-anlæggene afprøves den første onsdag i hver måned, ved at forbindelsen til elnettet afbrydes. I sekunderne efter afbrydelsen dækkes udvalgt forbrug ind af UPS-anlæg, indtil nødstrømsgeneratorerne tager over efter ca. 10 sekunder. De kører derefter i ca. en time, hvorefter de synkroniseres med elnettet og udkobles igen. Nødstrømsgeneratorer bør afprøves en gang om måneden, hvor de kører med belastning i cirka en time. Det gøres lettest, hvis generatoren kan synkroniseres med elforsyningsnettet, idet overgangen kan ske blinkfrit. Afprøvning med generatoren i tomgang afslører erfaringsmæssigt ikke alle fejl og kan dermed lede til et falsk indtryk af sikkerhed. I visse tilfælde kan vedvarende tomgangsafprøvning endvidere føre til, at generatoren kokser til og bliver defekt. Styretavle for fire generatoranlæg, Glostrup Hospital. Foto: Scandinavian Engineering Systems A/S. UPS-anlæg bør afprøves en eller få gange årligt ved at afbryde netspændingen til de forsynede anlæg. De drives herefter i kort tid for at se, om batterierne fungerer korrekt. Batteriernes levetid afhænger af deres kvalitet, og hvordan de er blevet brugt. Hos Statens Seruminstitut afprøves nødstrømsgeneratorerne fast en gang om ugen, hvor de kører med fuld last i fire timer. I denne forbindelse tjekkes også anlæggenes oliebeholdning. En enkelt gang har man oplevet en fejl på en inverter, som forårsagede, at bynettet ikke koblede fra, som det skulle. Generatorerne øgede derfor effekten og faldt ud efter få minutter. Denne fejl var ikke blevet opdaget, hvis ikke man afprøvede generatorerne med belastning afkoblet fra bynettet. Afprøvning/test af udstyr bør altid ske i overensstemmelse med leverandørens anbefaling. 10
11 Økonomi Omkostninger til sikring Omkostningerne til sikring mod strømafbrydelser vil variere afhængigt af typen af organisation og løsningsvalget. En økonomisk analyse kan, sammen med vurderinger af sårbarheder og konsekvenser, være et redskab til at vurdere en hensigtsmæssig løsning i forhold til strømafbrydelse. I den økonomiske analyse bør indgå elbesparelser, som i sagens natur mindsker strømforbruget og også kravene til nødstrømsdækningen. Fx kan frikøling (køling uden brug af kompressor) mindske organisationens behov for strømforsyning til køleanlæg. Anskaffelse En nødstrømsgenerator koster gennemsnitligt kr. per kw installeret og har en forventelig levetid på år. De variable produktionsomkostninger (brændselsudgiften) er omkring 2 kr./ kwh el, den producerer. Der lægges ikke afgifter på nødstrøms-el. (Alle anførte priser er ex. moms). Prisen på et UPS-anlæg afhænger meget af typen (se s. 8) og størrelsen samt af, hvad det i øvrigt skal kunne. For at give en ide om niveauet kan nævnes, at et UPS-anlæg på 10 kw med 10 minutters batterikapacitet kan koste omkring kr. (8.000 kr./kw). En times ekstra batterikapacitet koster ca kr./ kw. Installation Etablering af nødstrømsgeneratorer og UPS-anlæg kan variere i omfang og type, og investeringerne varierer med valg af installationer osv. Fx har det betydning, om en nødstrømsgenerator skal placeres inde i en eksisterende bygning, eller der skal etableres en separat bygning udenfor. Det samme gælder UPSanlæg, som fx kan placeres i eksisterende serverrum. Dertil kan komme udgifter til at omlægge organisationens interne elsystem, særligt hvis kun dele af det normale forbrug skal kunne dækkes af en nødstrømsgenerator. Sådanne omlægninger kan udgøre en betydelig merudgift. Ved nyinstallation bør det overvejes at etablere to- eller flerdelt forsyning. Energistyrelsen overvejede i forbindelse med anskaffelsen af en nødstrømsgenerator at dimensionere denne til kun at dække udvalgte funktioner. Efter en omkostningsanalyse vurderede styrelsen imidlertid, at det ville være mere fordelagtigt at lade hele elforbruget være dækket af nødstrøm end kun at dække dele af elforbruget. Drift og vedligehold Vedligeholdelsesomkostninger vil variere i forhold til det specifikke anlæg, hvor ofte det tages i brug, og hvilket niveau af vedligehold der vælges. Serviceomfanget er størst for nødstrømsgeneratorer. Her koster en ekstern serviceaftale typisk fra kr./år for mindre anlæg op til kr./år for større anlæg. Ved flere anlæg bliver serviceaftalen billigere per anlæg. UPS-anlæg kræver ikke i samme omfang servicer ing, men skal dog efterses mindst en gang årligt for at opretholde stabil driftssikkerhed. Der skal også foretages batteriskifte med varierende mellemrum, fx hvert 5. år eller hvert 12. år. Hvor ofte batteriet skal skiftes, afhænger blandt andet af, hvor godt de ve dligeholdes samt af temperaturen i det rum, hvor de står. Er omgivelsestemperaturen over C, reduceres levetiden dramatisk. Batteriskift i UPS-anlæg koster typisk omkring kr./kw for en times batterier. Afhængigt af den enkelte organisations nødstrømsløsning og omfanget af involveret personale vil der være varierende organisatoriske omkostninger forbundet med sikring mod strømafbrydelser. Det skal vurderes, om anlæggene skal kunne drives, uanset hvem der er på arbejde, eller om en afhængighed af tilkald af særligt personale eller ekstern leverandør er acceptabel. Uafhængighed af teknisk personale kræver en høj grad af dokumentation. Ved brug af eksternt personale bør det vurderes, i hvilket omfang og hvor hurtigt de vil være tilgængelige, ved en strømafbrydelse. 11
12 Økonomi Samlet overslag Det er vanskeligt at sige noget nøjagtigt om omkostningerne ved etablering af henholdsvis UPS-anlæg og nødstrømsgeneratorer, da de afhænger af den enkelte organisations valg af løsning. Figurerne her skal således ses som et illustrativt overslag over, hvor stor en andel de forskellige udgiftsposter udgør af de samlede omkostninger. Til brug for overslaget er anvendt tidligere undersøgelser sammenholdt med aktuelle oplysninger fra leverandører af UPS- og nødstrømsanlæg. I UPS-eksemplet er valgt et 110 kva UPS-anlæg (90 kw), hvor de samlede omkostninger over fem år overslagsmæssigt beløber sig til ca. 1,1 mio. kr. Som det fremgår, udgør selve indkøbet af UPS-anlægget langt den største omkostning, på trods af at også installation og batterier repræsenterer betydelige andele af de samlede omkostninger. omkostning. Til gengæld udgør installation af nødstrømsgeneratoren en forholdsmæssig større andel af de samlede omkostninger ved valg af denne type løsning. Service Installation Interne driftsudgifter Nødstrømsanlæg Interne driftsudgifter Service Fordeling af omkostninger til diesel-nødstrømsanlæg beregnet over en femårig periode. Installation Batterier Fordeling af omkostninger til UPS-anlæg beregnet over en femårig periode. UPS-anlæg I nødstrøms-eksemplet er valgt en 630 kva dieselgenerator (500 kw), hvor de samlede omkostninger over fem år overslagsmæssigt beløber sig til ca. 1,4 mio. kr. I lighed med UPS-anlægget udgør selve indkøbet af nødstrømsgeneratoren langt den største Nødstrøm kan give indtægter Nødstrømsanlæg kan tilbyde ydelser til det omgivende elsystem og på den måde skabe indtægter for ejerne. Der er eksempler, fx fra Odense Universitetshospital og Vejle Sygehus, hvor nødstrømsanlæg kan aktiveres som regulerkraft. Regulerkraft er en elproduktion, som kan aktiveres i løbet af 15 min. Energinet.dk, der har til opgave at sørge for en sikker elforsyning, betaler for anlæg, der står til rådighed for opregulering. I 2008 og 2009 har betalingen svaret til mellem og kr./år for et anlæg på 1 MW. Det skal nævnes, at miljøgodkendelser af nødstrømsgeneratorer i varierende grad har krav til et maksimalt antal timer, en nødstrømsgenerator må køre årligt. I mange tilfælde er dette tal 100 timer. Desuden stilles der i forbindelse med miljøgodkendelse ofte krav om ekstra høje afgasningsrør, selv ved lave timetal. 12
13 Om strømafbrydelser Hvad er en strømafbrydelse? Strømafbrydelser kan være forskellige i omfang og varighed. Omfangsmæssigt kan strømafbrydelser forekomme både lokalt, regionalt og interregionalt. Mindre lokale afbrydelser forekommer hyppigst og berører et mindre antal elkunder i kortere eller længere tid. Regionale afbrydelser kan omfatte et større samlet område eller hele byer. Interregionale strømafbrydelser forekommer mellem to eller flere sammenhængende elsystemer, som det skete i 2003, da Østdanmark og Sydsverige blev ramt af strømafbrydelse, og forbrugerne var uden strøm i op til seks timer. Den 8. januar 2005 mistede omkring husstande over hele Danmark strømmen, da en storm med vindstød af orkanstyrke ramte det meste af landet. Hovedparten af strømafbrydelserne skyldtes, at distributionsledningerne blev beskadiget af væltede træer og flyvende genstande. Varigheden af strømafbrydelsen afhænger af den konkrete årsag til afbrydelsen samt elsystemets evne til at genoprette balancen. En strømafbrydelse kan vare fra få sekunder til adskillige timer. Omfattende og længerevarende strømafbrydelser er sjældne i Danmark. Længste omfattende strømafbrydelse inden for det seneste tiår har været de seks timer i 2003 (se side 2), men der er i tiåret eksempler på situationer, hvor elkunder har været uden strøm i en del dage. Den 28. december 2002 var omkring en million mennesker i det nordlige og vestlige Jylland uden strøm i op til tre timer som følge af to fejl, der opstod uafhængigt af hinanden i det vestdanske transmissionsnet. Årsager til strømafbrydelser Elsystemet bliver jævnligt udsat for forstyrrelser fra naturen, tekniske fejl eller menneskelige fejl. Naturfænomener som kraftige storme, orkaner, isbelægninger og oversvømmelser kan føre til skader på el-infrastrukturen, som medfører kortere eller længere strømafbrydelser. Menneskelige handlinger som fejlhåndtering af elsystemet, overgravning af kabler, hærværk eller drift og vedligeholdelsesmæssige dispositioner kan ligeledes føre til strømafbrydelser. Lokale strømafbrydelser skyldes ofte, at der er fejl på distributionsnettet, der går ud til den enkelte husstand, eller på husstandens forsyning. Endelig kan der forekomme tekniske uheld i det overordnede højspændingsnet i Danmark eller et af de nabolande, vi systemmæssigt er forbundet med. Når en strømafbrydelse skyldes uheld i det overordnede højspændingsnet, er det et større, samlet område, der rammes. Det kan dreje sig om både en større by og en hel landsdel. 13
14 Om strømafbrydelser Samfundet er stærkt afhængigt af strøm. Uden el går produktionen i stå, og mange dagligdags aktiviteter kan ikke gennemføres. El adskiller sig fra de fleste andre forbrugsgoder ved, at det ikke i større omfang kan gemmes på et lager, men skal produceres i samme øjeblik, det bruges. Det gør elsystemet mere følsomt over for uheld end andre tekniske systemer. En række systemer er opbygget for at forebygge menneskelige og tekniske fejl, der kan føre til strømafbrydelser. I Danmark er den overordnede forsyningssikkerhed høj, med gennemsnitligt én strømafbrydelse hvert andet år af ca. 60 minutters varighed. Omkring dette gennemsnit er der dog store variationer. Alle elforbrugere har derfor principielt risiko for at blive udsat for en meget langvarig strømafbrydelse, selvom det heldigvis sker meget sjældent. Udfald af én stor højspændingsledning eller ét stort kraftværk giver normalt ikke strømafbrydelse. Hvis fx et kraftværk går i stå, erstattes produktionen af andre kraftværker, og hvis der opstår fejl på en højspændingsledning, finder strømmen automatisk en anden vej. sektorens beredskab både før, under og efter en krisesituation. Beredskabet betyder, at elsystemerne hele tiden overvåges, og at der er lagt planer for, hvordan forsyningen kan genetableres, hvis der kommer forstyrrelser. Spændingsdyk Spændingsdyk er en kortvarig formindskelse af spændingens indhyldningskurve, typisk på under 10 milisekunder. Fænomenet kan påvirke en eller flere faser og være af forskellig styrke og varighed. Man begynder at tale om spændingsdyk, når spændingen falder til under 10 pct. af den erklærede spænding. Årsager til spændingsdyk kan fx være kortvarig, utilsigtet berøring af en transmissionslinje (fra træer, fugle eller lignende), koblinger i nettet, ind- og udkoblinger af store forbrug eller svækkelse af spændingen på forbindelsen til det europæiske net. Spændingsdyk kan trods deres korte varighed forårsage alvorlige konsekvenser, fx i form af tabte data. Det lokale netselskab kan hjælpe med at måle spændingskvaliteten i de konkrete lokale net. Energinet.dk har ansvar for det overordnede beredskab i den danske elsektor og for at koordinere 14
15 Sandsynligheden for strømafbrydelser Denne vejledningen angiver forskellige årsager til strømafbrydelser. Figuren nedenfor viser varighed af afbrydelser i forsyningen fordelt på årsag for årene Det fremgår, at fejl inden for de enkelte netselskabers egne statistikområder sker med nogenlunde jævn hyppighed og varighed, mens fejl i det overordnede net som følge af systemfejl eller storm/orkan sker sjældnere, men til gengæld har langt større konsekvenser. Afbrudsstatistikken giver et historisk billede af variationen af større og mindre afbrydelser samt hyppigheden af større afbrud. Således kan man aflæse orkanen i 1999 og den landsdækkende storm i 2005, som ledte til langvarige afbrydelser. I 2003 førte en systemfejl i form af et spændingskollaps til en større strømafbrydelse på Sjælland. Statistikken siger imidlertid ikke noget om den enkelte elforbrugers fremadrettede sandsynlighed for at blive udsat for en strømafbrydelse. Uanset denne sandsynlighed bør den enkelte organisation vurdere, om og i givet fald hvordan man vil sikre sig mod strømafbrydelser Systemfejl Storm/blæst Ny- og ombygning Revision Fejl uden for området Fejl i eget statistikområde Varighed af afbrydelser i forsyningen fra lavspændingstransformere, fordelt på årsag. Figuren medregner ikke fejl i lavspændingsnettet (0,4 kv), men de vurderes at øge den samlede afbrudstid med ca. 10 pct. Kilde: Dansk Energi. 15
16 Yderligere oplysninger om strømafbrydelser Kriseinfo.dk, Kriseinformation fra danske myndigheder Beredskabsstyrelsen Energinet.dk Energistyrelsen Yderligere oplysninger om nødstrømsanlæg og UPS-anlæg kan fås ved henvendelse til leverandørerne.
Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm. - Sådan sikrer du dig! Januar 2012. Udarbejdet af Ea Energianalyse
Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm - Sådan sikrer du dig! Januar 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse Forord Denne vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm er første gang udgivet
Læs mereVejledning til offentlige institutioner om nødstrøm. - Sådan sikrer du dig! Januar 2012. Udarbejdet af Ea Energianalyse
Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm - Sådan sikrer du dig! Januar 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse Forord Denne vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm er første gang udgivet
Læs mereNødstrømsanlæg i statslige og regionale institutioner
Ea Energianalyse Nødstrømsanlæg i statslige og regionale institutioner Udarbejdet af Camilla Hay og Mikael Togeby, Ea Energianalyse Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse Marts 2008 Ea Energianalyse a/s
Læs mereStyringen af en nødstrømsgeneratorerne. på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne.
Styringen af en nødstrømsgeneratorerne på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne. 18 Maskinmesteren december 2014 Nødstrømsanlæg på Hvidovre Hospital sætter ny
Læs mereBROCHURE. Nødstrøm Generator og UPS
BROCHURE Nødstrøm Generator og UPS Coromatic er markedsledende indenfor uafbrudt strøm og nødstrøm "Kritisk strøm" er en fællesbetegnelse for systemer, der garanterer kontinuerlig og problemfri strømforsyning,
Læs mere132-400 kv AC Station
132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Dieselgenerator ETS-52-04-05 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 45749/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender
Læs mere24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt
24. juni 2019 Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt Agenda Den grønne omstilling Nyt forbrug i el-nettet Belastningsudvikling for Evonet - Fleksibilitet Tarif Tilslutning
Læs mereRemote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen
Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom
Læs mereLEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo
LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg
Læs mereBeredskabsplan for XXXX Vandværk
Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en beredskabsplan? 2. Hvordan sker alarmeringen? 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereBeredskabsplan for XXXX Vandværk
Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme forbrugere
Læs mereDette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med
Elsystemet Fremtidens energisystem vil se meget anderledes ud end det system, vi kender i dag. Hele energisystemet vil være mere intelligent og dynamisk. Efterhånden som vindmøller leverer en større andel
Læs mereInstallation af UPS-anlæg
sikkerhedsstyrelsen installation af UPS-anlæg 2010 Installation af UPS-anlæg 2. udgave september 2010 Ved installation og projektering af UPS-anlæg er det vigtigt at være opmærksom på følgende forhold.
Læs mereDriftvejledning Solcelleanlægget er fuldstændigt automatisk, og der skal ikke justeres på inverterens grundlæggende parametre.
Drift og vedligehold Driftvejledning Solcelleanlægget er fuldstændigt automatisk, og der skal ikke justeres på inverterens grundlæggende parametre. Anlægget sluttes til og fra ved hjælp af en sikkerhedsafbryder
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereKapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen
Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,
Læs mereBIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator
Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering
Læs mereBeredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...
BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS
Læs mere4 / 5 6 1 2009 DESITEK A/S CAW
2009 DESITEK A/S A/S CAW 1 DESITEK A/S 2 Hvad er en UPS iht. DS/EN62040 3 UPS Topologi 4 Hvorfor N skal tilsluttes / isolationstrafo 5 Beregning af batterikapacitet 6 Installation af UPS er, herunder jording
Læs mereOM PM ENERGI A/S HVEM ER PM ENERGI A/S? 1 / 10. PM ENERGI er Danmarks førende leverandør. af generator- og nødstrømsanlæg samt RIELLO
OM PM ENERGI A/S HVEM ER PM ENERGI A/S? PM ENERGI er Danmarks førende leverandør af generator- og nødstrømsanlæg samt RIELLO UPS-anlæg. Der er tale om attraktive og solide produkter, der lever op til kravene
Læs mereOVERVEJER DU SOLCELLER?
OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte
Læs mereNormaldriftsreserver anvendes til at opretholde normale driftsforhold og er aktive i alle driftstimer. Normaldriftsreserver består af:
Til Fra Kopi Energitilsynet Henrik Thomsen Energinet.dk Annette Ikast Per Johansen Pia Houbak Indkøb af systemydelser for 2005 1. november 2005 1. Behov for systemydelser Fastsættelse af behovet for systemydelser
Læs mereENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION
ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.
Læs mereOptimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus
Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Indledning Transportable, forbrændingsmotordrevne generatoranlæg skal enten opfylde bestemmelserne i Ú 551 á eller de særlige bestemmelser i Ú 816 á. Bestemmelserne i ISO 8528-8 kan også anvendes for generatoranlæg
Læs mereUdnyttelse af solcelle-el i batterier og varmepumpe i énfamiliehus Projektet er støttet af ElForsk Deltagere: Lithium Balance NILAN A/S Teknologisk
Udnyttelse af solcelle-el i batterier og varmepumpe i énfamiliehus Projektet er støttet af ElForsk Deltagere: Lithium Balance NILAN A/S Teknologisk Institut - Baggrund Vedvarende energi skal klare vores
Læs mereFocus. Trust. Initiative. Power Packs i Nødstrømsanlæg
Focus. Trust. Initiative. Power Packs i Nødstrømsanlæg Agenda Præsentation af Dantherm Power Brændselscellesystemer fra Dantherm Power Nødstrømssystemer fra Dantherm Power Power Moduler fra Dantherm Power
Læs mereStrømsvigt på sygehuse
Denne OBS-meddelelse er målrettet Sygehusledelser, Tekniske afdelinger og Intensiv afsnit. Dato: 05.09.2013 OBS-meddelelse OBS-meddelelse Strømsvigt på sygehuse El-arbejde i forbindelse med ombygning har
Læs mereHospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 63.1 Forsyning. Revision: 2014.07.01
Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2014.07.01 Bips nr. 63.1 - Forsyning Indholdsfortegnelse 63.1 Forsyning... 3 63.1.1 Indledning... 3 63.1.2 Generelle principper... 3 63.1.3 Installation/udførelse...
Læs mereRedegørelse om strømsvigt på Odense Universitetshospital
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Camilla Jørgensen Sagsnr.: 11/28654 E-mail: camilla.joergensen3@rsyd.dk Dato: 12. maj 2016 Telefon: +45 23844945 Redegørelse om strømsvigt på Odense Universitetshospital
Læs mereModulopbyggede GENERATORANLÆG. - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern
Modulopbyggede GENERATORANLÆG - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736 4111 Fax (+45) 9736 4013 info@kva-diesel.dk www.kva-diesel.dk Diesel generatoranlæg
Læs mereteknisk standard 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Ensrettere, konvertere og vekselrettere ETS-52-04-03 Rev. 0b
132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Ensrettere, konvertere og vekselrettere ETS-52-04-03 Rev. 0b teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 44917/10 Version Forfatter Dokument status/ændring
Læs mere132-150 kv AC stationer
132-150 kv AC stationer Valg af stationskonfiguration EDS-50-03 design standard Document no. 13/90592-120 REVISION VIEW Document no.: Version Author Document status/change Reviewer Approver Date CRA, ASK,
Læs mereTema aften solenergi. Nicolai Andresen ATsolar, Sønderborg
Tema aften solenergi Nicolai Andresen ATsolar, Sønderborg ATsolar Aps Total entreprenør inden for solcelleanlæg i alle størrelser og typer Har projekteret og installeret nogle af landets største solcelleanlæg
Læs mereSolcelleanlæg til elproduktion
Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge
Læs mereHvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi
Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt
Læs mereElbilers rolle i et intelligent elsystem
Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers
Læs mereDriftvejledning Solcelleanlægget er fuldstændigt automatisk. Der skal aldrig justeres på inverterens grundlæggende parametre.
Drift og vedligehold Driftvejledning Solcelleanlægget er fuldstændigt automatisk. Der skal aldrig justeres på inverterens grundlæggende parametre. Anlægget sluttes til og fra ved hjælp af en hovedafbryder.
Læs mereTemamøde Installationer Specielle emner. Velkommen
Temamøde Installationer Specielle emner - Regler for tilslutning af - Tilslutning af LED belysning - Skinner solen stadig på solcelleanlæg - Hvilken betydning får den nye autorisationsordning? Velkommen
Læs mereBiogasanlægget Greenfarm se
Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.
Læs mereMed den i inverteren indbyggede monitorering/overvågning kan elproduktionen overvåges.
Drift og vedligehold Driftvejledning Solcelleanlægget er fuldstændigt automatisk. Der skal aldrig justeres på inverterens grundlæggende parametre. Anlægget sluttes til og fra ved hjælp af en hovedafbryder.
Læs mereSolcellers potentiale i den grønne omstilling
Solcellekonference d. 19. maj 2017 i Silkeborg Solcellers potentiale i den grønne omstilling Forslag til forbedrede rammebetingelser Tilvæksten af vedvarende energi større end kul i 2015 Kilde: IEA Mere
Læs mereSOLCELLER energi for alle
SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at
Læs mereNationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)
Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter
Læs mereINSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER GA 1000
INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER GA 1000 INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen
Læs mereBaggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning
Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer
Læs mereProgram. Rådgiverdag - Henrik Grønning - 4. november 2014
Program Driftsformer Eco-mode / ECOversion eller online Driftsikre installationer = selektivitet Galaxy VM med aktivt filter 4 level teknologi SPOT test S.bei og UPS Ecomode (bypass) eller Online Energibesparelse
Læs mereLange kabler i elsystemet
Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm
Læs mereNOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker
NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden
Læs mereINSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER
INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på
Læs mereVejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg
Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan
Læs mereMærsk Bygningen. Site integration test Planlagt strømafbrydelse via udkobling af hovedforsyning (10 kv) fra DONG
Mærsk Bygningen. Site integration test Planlagt strømafbrydelse via udkobling af hovedforsyning (10 kv) fra DONG Oplysninger Koblingsleder: DI-Teknik, Jesper om deltagere For El-entreprenør: E13. Lindpro.
Læs mereforhold er dog meget afhængigt af den aktuelle afstand mellem havmølleparkerne og nettilslutningspunktet.
Norddjurs kommune Torvet 3 8500 Grenå Dato: 13. august 2010 J.nr.: 567.378 - hca Sekr.: Ulla Visby/hc-d Dir. Tlf.: 79127518 E-mail: uvi@dahllaw.dk Fakta: DAHL er 145 jurister blandt 300 medarbejdere og
Læs mereAnmeldelse af tarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan. Indhold. 1. Baggrund. Sekretariat for Energitilsynet
Til Sekretariat for Energitilsynet Anmeldelse af tarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan 24. juni 2014 NSY/JDA Indhold 1. Baggrund... 1 2. Konklusion... 2 3. Konsekvenserne af ændringen
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om elberedskabet i Danmark og i Norden. Oktober 2008
Beretning til Statsrevisorerne om elberedskabet i Danmark og i Norden Oktober 2008 BERETNING OM ELBEREDSKABET I DANMARK OG I NORDEN i Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning...
Læs mereSiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET
Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereProducerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011
Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Der er krav om miljøvenligt design (ecodesign) af elmotorer. er krav om produktudformning, der tilgodeser eksempelvis
Læs mereNyt om solcelleanlæg
- 1 Nyt om solcelleanlæg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge indgik regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti en aftale om de
Læs mereElforsyningens nettariffer & priser
Elforsyningens nettariffer & priser Pr. 1. januar 2018 Marts 2018 Elforsyningens nettariffer & priser pr. 1. januar 2018 Marts 2018 ISSN 0909-0762 Grafisk design og produktion: Dedicated PrePress ApS,
Læs mereDansk Energis høringssvar til afgørelse om mål for netselskabers leveringskvalitet
Til Forsyningstilsynet Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby Dok. ansvarlig: TMP Sekretær: Sagsnr: s2018-774 Doknr: d2018-21544-20.0 06-12-2018 Dansk Energis høringssvar til afgørelse om mål for netselskabers
Læs mereElbiler og elnettet. Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport
Elbiler og elnettet Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport 11.06.2010 Anders Bavnhøj Hansen, Senior konsulent, Civilingeniør Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:
Læs mereMini Power Backup Unit med 5-minutters kit
Mini Power Backup Unit med 5-minutters kit Teknisk brugervejledning 2017.11.20 604308 2 Teknisk brugervejledning 1 Produktbeskrivelse... 3 2 Montagevejledning... 3 2.1 Elektrisk tilslutning... 3 2.2 Montage/tilslutning
Læs mereBaggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015
Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Afbrudsstatistik og forsyningssikkerhed i historisk perspektiv 1. Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til Energinet.dk
Læs mereBaggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"
Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor
Læs mereEnergieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It
Energieffektivt datacenter i Statens It Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It April 213 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 SAMMENFATNING... 3 PROJEKTFORLØB... 4 ENERGIFORBRUG
Læs merePILOT UDBUD AF SPÆNDINGSREGULERING PÅ LOLLAND
1/5 NOTAT Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 PILOT UDBUD AF SPÆNDINGSREGULERING PÅ LOLLAND Dato: 1. marts 2019 Forfatter: SCR/SCR Energinet
Læs mereTekniske nettilslutningskrav for små vindmøller. 27. november 2009 Søren F. Jensen
Tekniske nettilslutningskrav for små vindmøller 27. november 2009 Søren F. Jensen 1 Denne præsentation Overblik for tekniske forskrifter til vindmøller Fokusområder for krav til små vindmøller Proces omkring
Læs mereSamspil mellem el og varme
Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereDet vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.
20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den
Læs merePRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi
PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG
Læs mereBATTERIOPLADER 6 V / 12 V, GEL, WET & AGM
BATTERIOPLADER 6 V / 12 V, GEL, WET & AGM Art nr 78000020 EAN nr 5709133780043 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG! FØLG OMHYGGELIGT SIKKERHEDSINSTRUKTIONERNE FOR AT UNDGÅ SKADER PÅ PERSONE OG UDSTYR! SIKKERHEDSINSTRUKTIONER
Læs mereF AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G
F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I
Læs mereVedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)
Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et
Læs mereTilslutnings- og leveringsbetingelser for energi og vand fra. Københavns Lufthavne A/S (CPH), Kastrup
Tilslutnings- og leveringsbetingelser for energi og vand fra Københavns Lufthavne A/S (CPH), Kastrup Københavns Lufthavne A/S Energiadministrationen Tlf.: 32 31 32 31 E-mail: energi@cph.dk 20. maj 2015
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små
Læs mereDriftsoptimering af distributionsnettet
Driftsoptimering af distributionsnettet v/ Louise Jakobsen, DEFU Dansk Energi Net temadag, Vejle 24.november 2009 3 arbejdsgrupper 9 netselskaber er repræsenteret i projektet Formål med Driftoptimeringsprojektet:
Læs mereFremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse
Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne
Læs mereBrand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..
I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål
Læs mereAnalyse af samspil til energisystemet
Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning
Læs mereBorgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold
Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,
Læs merePolitik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner
Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og 2019-2021 Indledning Holstebro, Skive, Lemvig og har ansvaret for at drive en række samfundsvigtige og kritiske funktioner med direkte påvirkning for
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mereBeredskab og øvelser i elsystemet
Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Beredskab og øvelser i elsystemet Beredskab er rettet mod alle former for krisesituationer i freds- og krigstid, forårsaget
Læs mereElprisstatistik 2. kvartal 2012
Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,
Læs mereELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING. Art nr 540120 EAN nr 5709133540173
ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING Art nr 540120 EAN nr 5709133540173 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af elforbrugsmåleren. ADVARSEL! Forbind IKKE 2
Læs mereElbilers værdi i elsystemet
19-06-2014 cb/hhl Elbilers værdi i elsystemet Resumé.... 1 Elsystemets systemtjenester... 2 Mængder og priser... 4 Systemtjenester fremadrettet... 5 Estimat af elbilers værdi for elsystemet... 6 I takt
Læs mereIntegration af vindkraft. Flemming Nissen
Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet
Læs merekv AC Station
132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Generelt ETS-52-04-01 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 13/90592-48 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender
Læs mereAnmeldelse af gennemførelsesforanstaltninger efter forordning 2016/631 (RfG)
1/6 Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 Anmeldelse af gennemførelsesforanstaltninger
Læs mereNotat. Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet. Baggrund
Notat Dok. ansvarlig: JAR Sekretær: SLS Sagsnr.: 2011-288 Doknr: d2013-697-4.0 24-01-2013 Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet Baggrund I november 2012 udarbejdede
Læs mereSolceller og vindmøller. Nye beregningsregler
Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små
Læs mereBilag 18: Platformens infrastruktur
Bilag 18: Platformens infrastruktur Indholdsfortegnelse 1 Sammendrag... 3 2 Infrastruktur, bygninger mv... 3 3 Redundant strømforsyning... 3 4 Beskyttelse af kritisk udstyr, redundans... 3 5 Overvågning
Læs mere132-400 kv AC Station
132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Generelt ETS-52-04-01 Rev. 0a teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 44533/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender Dato
Læs mereSelvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til
solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller
Læs mereElselskab for første gang
Elselskab for første gang En guide til at træffe den rigtige beslutning, når du skal vælge elleverandør for første gang Super nyttig guide #2 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor skal jeg skifte elselskab? 2.
Læs mere