Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi, klinik Holstebro og Urinvejskirurgisk afdeling, Holstebro Sygehus

Transkript

1 Uddannelsesprram for turnuslæger i kirurgi, klinik Holstebro Urinvejskirurgisk afdeling, Holstebro Sygehus Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj ) Indledning Turnusuddannelsen i kirurgi Side 1

2 Turnus skal anspore motivere lægen til at påtage sig de forpligtigelser, der ligger i arbejdet som læge til at gennemføre en lægelig videreuddannelse, som skal føre til speciallægeanerkendelse. Turnus i kirurgi indeholder elementer fra de specialerne kirurgi, uroli ortopædkirurgi. Dette uddannelsesprram vedrører turnusuddannelse i kirurgi på kirurgisk urinvejskirurgisk afdeling, Holstebro Sygehus. Uddannelsesprrammet skal sikre opfyldelse af Målbeskrivelse for Turnus Formålet med turnusuddannelsen: Formålet med turnusuddannelsen er at: Lægen kan erhverve tilladelse til selvstændigt virke som læge Konsolidere videreudvikle prægraduat erhvervet viden praktiske færdigheder til kliniske kompetencer gennem arbejde med patienter Sikre identifikation med rollen som læge Kvalificere lægen til at tage kliniske beslutninger Forberede lægen til fremtidigt specialevalg En gennemført godkendt turnusuddannelse giver bl.a. adgang til at søge fælles kirurgisk introduktionsuddannelse. 2. Beskrivelse af Kirurgisk Klinik- Urinvejskirurgisk afdeling, Holstebro Sygehus: Kirurgisk Klinik. Holstebro Sygehus Herning Sygehus er de to hovedsygehuse i Ringkjøbing Amt, desuden har amtet 3 mindre sygehuse i henholdsvis Lemvig, Ringkøbing Tarm. Amtet har et indbyggertal på ca personer Holstebro Sygehus har et optageområde for patienter til akut indlæggelse på ca indbyggere. Derudover modtager afdelingerne så patienter, som videresendes efter undersøgelse behandling fra Lemvig Sygehus delvist så fra Ringkøbing Sygehus, samt herboende patienter til rekonvalescens efter operation på andre sygehuse. Holstebro Sygehus har ca. 350 senge fordelt på 10 kliniske 4 parakliniske specialer. Pr er sygehusstrukturen i amtet ændret, bl.a. er kirurgi, ortopædkirurgi anæstesi på alle amtets sygehuse administrativt samlet i ét kirurgisk center med læge Anna Birthe Bach som centerchef sygeplejerske Karen Vilsgaard som center-souschef. De kirurgiske afdelinger er samlet som klinikker i Kirurgisk Afdeling, Ringkjøbing Amt, med en fælles afdelingsledelse. Klinikbeskrivelse Klinikledelse/klinikleder Erik Skoubo Kristensen klinikoversygeplejerske Gitte Kjær Nielsen Side 2

3 Afdeling K1-A -B tager sig fortrinsvist af patienter med gastroenteroliske lidelser, hernier mammatumorer. 31 senge Afdelingen har amtsfunktion i behandlingen af oesophagus/cardia cancer. Til afdelingen er knyttet. klinikleder Erik Skoubo Kristensen overlæge Nils Georg Jensen overlæge Niels Hald overlæge Walid Adlouni overlæge Henrik Sloth afdelingslæge Ole Østergaard 1 1.reservelæge Afdeling M1, gastroenheden tager sig fortrinsvis af medicinsk gastroenteroliske sygdomme. 9 senge. Til afdelingen er knyttet overlæge Peter Utzon specialeansvarlig overlæge Johannes Quedens Herudover har afdelingen 1 seng til børn på øre-næse-hals afdelingen på 8. etage, indgang C. Kirurgisk Klinik havde i 2003 ca indlæggelser ca operative indgreb på indlagte patienter samt ca. 500 operative indgreb i dagkirurgisk regi. På endoskopisk afsnit blev der udført 1538 gastroskopier, 1100 koloskopier, 100 sigmoideoskopier, 105 ERCP er 72 EUS (endoskopisk ultralydskanning). I ambulatoriet blev der undersøgt ca patienter afdelingen udførte 350 kirurgiske tilsyn på andre afdelinger. Herudover er der til afdelingen knyttet en stomiklinik, placeret på afdeling K1-A. Afdelingens lægebemanding Kirurgisk Klinik er normeret med 1 ledende overlæge, som er specialeansvarlig for kirurgisk gastroenteroli 1 specialeansvarlig overlæge i med. gastroenteroli 1 overlæge i med. gastroenteroli 4 overenskomstansatte overlæger 1 afdelingslæge 1 1. reservelæge 12 reservelæger (fælles for kirurgi uroli) Afdelingen er klassificeret til a. Turnusuddannelse i kirurgi b. Speciallægeuddannelse i kirurgi i. Introdutionsuddannelse (12 mdr.) ii. Reservelægeuddannelse i kirurgi (24 mdr.) c. Hoveduddannelse (ny ordning Side 3

4 d. Sideuddannelse i gynækoli/obstetrik e. Kirurgisk uddannelse til almen medicin Afdelingens gerafi. Sengeafdelingen K1-A K1-B, 9. etage, bygn. 23: 31 senge, afdelingssygeplejerske Inga Rasksen. Sengeafdeling M1, 8. etage, bygn. 23: 9 senge,afdelingssygeplejerske Hanne Skytte Endoskopisk afsnit, 8. etage, bygn. 23: daglig leder sygeplejerske Marie Toft Sekretariat: 9 lægesekretærer ledende lægesekretær Mai-Britt Villesen. Operationsgangen: 3.sal, bygn. 23 afdelingssygeplejerske Birthe Markfed. Dagkirurgisk afsnit: placeret i forlængelse af operationsgangen ; Kirurgisk Klinik opererer på dagkir. afsnit hver onsdag samt hver 4. fredag. Ambulatoriet er placeret på 1. etage ved indgang A, personalet integreret i sengeafdelingerne. Stuerne i ambulatoriet benyttes for tiden af både Kirurgisk Klinik Urinvejskirurgisk Afdeling. Kirurgisk Klinik har ambulatoriedage tirsdag torsdag, hvor der foretages for- efterundersøgelser. Urinvejskirurgisk afdeling. Afdelingens mål At arbejdet på afdelingen er præget af fagets samfundets udvikling på en sådan måde, at den daglige kvalitet i arbejdet optimeres ved konstant ajourføring af behandlings- pleje principper evt. ved indførelse af nye behandlingsstrategier. Det tilstræbes, at forløbet for den enkelte patient er sammenhængende af høj faglig kvalitet, samt at leve op til de krav der stilles vedrørende ventetider på undersøgelse behandling. Derfor er det et vigtigt mål i afdelingen at tiltrække, udvikle fastholde kompetente engagerede medarbejdere inden for alle personalekategorier. Dette indebærer, at der arbejdes på at skabe balance mellem de ressourcer menneskeligt økonomisk, der er til stede i afdelingen, de opgaver der skal løses. Afdelingens visioner De senere års udvikling går i retning af, at uroliske problemstillinger uroliske indgreb bliver varetaget af speciallæger i uroli frem for af almenkirurger. Når den nye speciallægeuddannelse er implementeret, vil al uroli i sygehussektoren blive varetaget af speciallæger i uroli. Som for andre kirurgiske specialer fortsætter udviklingen i retning af, at åbne kirurgiske procedurer erstattes af minimalt invasive procedurer som f.eks. kikkertoperationer. Forbedrede postoperative forløb forventes at kunne nedbringe indlæggelsestiden for visse indgreb, antallet af indgreb som kan foregå ambulant eller som sammedagskirurgi forventes at stige. Ændret alderssammensætning i befolkningen med en større andel af ældre, vil øge andelen af patienter med uroliske problemer. Tidlig diagnostik specielt af prostatacancer forventes at øge antallet af ambulante udredningsforløb antallet af påfølgende radikale behandlinger. Urinvejskirurgisk Afdeling samarbejder på specielle områder (f.eks. indenfor kræftbehandling) primært med Skejby Sygehus Århus Kommunehospital, men i tiltagende omfang så med Viborg Sygehus for hermed så at øge den lokale kompetence. Side 4

5 Bemanding Ledelsen af Urinvejskirurgisk afdeling af afdelingsledelsen, der består af overlæge Peder Graversen Bente M. Pedersen. Herudover er der ansat 3 overlæger, 1 afdelingslæge, en 1. reservelæge samt et antal yngre læger, som indgår i det fælles kirurgiske/uroliske forvagtslag. Alle Urinvejskirurgisk afdelings overlæger har speciallægeuddannelse i uroli. I plejepersonalegruppen er der ansat 2 souschefer en med specielt ansvar i henholdsvis sengeafsnittet ambulatoriet. Der er endvidere ansat sygeplejersker, sygehjælpere social- sundhedsassistenter. I sekretariatet er ansat en ledende lægesekretær ni lægesekretærer. Afdelingen kan kontaktes på følgende telefonnumre adresser: Ledende overlæge Peder Graversen, tlf , aphg@ringamt.dk Oversygeplejerske Bente M. Pedersen, tlf , abm2@ringamt.dk Ledende lægesekretær Inge Dybdahl, tlf , aid1@ringamt.dk Overlæge Peter Bue, tlf , apb2@ringamt.dk Overlæge Jørgen Johansen, tlf , ajjo@ringamt.dk Overlæge Christian Laursen, tlf , chlau@ringmt.dk Afdelingslæge Niels Mikkelsen, tlf , antm@ringamt.dk Souschef Lene Mose (sengeafdeling), tlf Souschef Lene Olsen (ambulatoriet), tlf Lægesekretær Trine Andersen: atbb@ringamt.dk Sonja Andreasen e-,mail: asaa@ringamt.dk (booking sengeafsnit), tlf , Lægesekretær Karina Andersen (booking ambulatoriet), tlf , akva@ringamt.dk Sengeafdelingen i Holstebro Såfremt en indlæggelse bliver nødvendig, vil det altid blive Holstebro på afdeling U. Sengeafdelingen har plads til 28 patienter, er beliggende i bygning 15 på Holstebro Sygehus. Sengene er fordelt på 2 etager hvorfor en indlæggelse enten vil være på U 5. eller U 6. Dagkirurgisk afsnit. Placeret i forlængelse af operationsgangen. Urinvejskirurgisk afdeling opererer på dagkir. afsnit hver tirsdag, samt hver anden fredag, om fredagen især børn. Hver 3. tirsdag er der ESWL behandlinger. Urinvejskirurgisk ambulatorium i Holstebro Ambulatoriet er m.h.t. personale integreret med sengeafdeling U i Holstebro. Det betyder, at patienter i ambulatoriet, der senere kommer til indlæggelse på afdeling U, vil møde det samme personale som i ambulatoriet, at planen for behandling pleje vil blive fulgt op, uanset om første kontakt til Urinvejskirurgisk Afdeling er et ambulant besøg eller en indlæggelse. Det tilstræbes, at patientens forløb i Urinvejskirurgisk Afdeling koordineres bedst muligt, så der for den enkelte patient ikke opstår for lange ventetider, mellem de undersøgelser/ behandlinger der er nødvendige. Side 5

6 Ambulatoriet i Holstebro modtager årligt ca patienter til ambulante undersøgelser eller behandlinger. Ambulatoriet er åbent mandag-onsdag-fredag. Urinvejskirurgisk ambulatorium i Herning Ambulatoriet betjenes af speciallæger fra Holstebro, mens sygeplejerskerne er ansat i ambulatoriet i Herning, disse har et nært samarbejde med plejepersonalet på Urinvejskirurgisk Afdeling i Holstebro. Gennem dette samarbejde sikres ensartethed i behandlings- plejetilbud til alle de patienter, der har brug for at komme i kontakt med Urinvejskirurgisk Afdeling. Visitation booking til ambulatoriet varetages fra ambulatoriet i Holstebro, hvorfor henvendelser om f.eks.ventetid ændring af tid i ambulatoriet skal rettes til Holstebro. 3. Praktiske forhold Forud for tiltrædelsen tilsendes den uddannelsessøgende en uddannelsesmappe som indeholder: Introduktionsprram Vagtplan Senest én uge fra ansættelsens start afholdes en introduktionssamtale med den kliniske vejleder den uddannelsesansvarlige overlæge. Senest ved midtvejssamtalen aftales det fokuserede ophold. De fokuserede ophold uden for afdelingen vil ligge efter ca. en måned i afdelingen i sidste del af ansættelsen for ortopædkirurgi (1 uge). 4. Præsentation kompetenceudvikling. I det følgende beskrives de mål som skal opnås under turnusuddannelsen. De anførte kompetencer er minimumskompetencer, som skal mestres ved turnusuddannelsens afslutning. Afdelingen har sammen med den uddannelsessøgende ansvaret for at kompetencen er opnået ved slutningen af opholdet på afdelingen. Kompetencerne er beskrevet for hver af de 7 roller: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker professionel. Den medicinske kompetence erhverves på de enkelte afdelinger i en bestemt del af uddannelsesforløbet. For de øvrige 6 kompetencer gælder, at afdelingerne tilkendegiver ved deres underskrift, at rolle-kompetencerne delkompetencerne er svarede til det niveau, der kan forventes på det givne tidspunkt i uddannelsesforløbet. Side 6

7 Den fulde kompetence forventet at være opnået inden afslutningen af turnusuddannelsen i almen praksis. Kompetencerne for den medicinske ekspertrolle er inddelt i: kliniske problemstillinger kirurgiske færdigheder/procedurer. 5. Mål, lærings- evalueringsmetoder. 5.1 Medicinsk ekspert. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Modtage, undersøge vurdere kirurgiske patienter Skrive en struktureret journal, stille en tentativ diagnose komme med forslag til et undersøgelsesprram baseret på diagnosen 8. kroniske sår Diagnosticere de almindeligste frakturer Mesterlæge Audit af journaler Mesterlære Kunne indikation for varetage procedurer ved opsætning af blodtransfusion samt forholdsregler ved tranfusionskomplikationer Modtage påbegynde livreddende behandling samt videregive behandlingsansvar for patienter med: 1. akut abdomen 2. hæmatemese 3. urinretention 4. lettere traumer 5. sværer traumer 6. hudlæsion 7. kold ekstremitet Selvstudier, teoretisk kursus Mesterlære Selvstudier, teoretisk kursus Mesterlæge Selvstudier mesterlære Audit af journaler Audit af journaler Struktuerert observation Foregår løbende under ansættelsen. I vagten medvirkes ved gennemgang af akutte patienter, som man selv har modtaget. Under turnus gennemgås afdelingens principper for journalskrivning, afdelingens instruks præsenteres. I øvrigt som ovenfor. Foregår løbende under ansættelsen. Pkt. 1 3: Læres på kirurgisk urolisk afd. Pkt. 4 8: Læres under fokuseret ophold (1 uge) på ortopædkirurgisk afd. Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afd. Side 7

8 ud fra røntgenbilleder Kunne diagnosticere almindelige postoperative komplikationer som f.eks. blødning i hudrande overfladisk infektion Selvstudier Mesterlæge Foregår løbende under ansættelsen. Demonstration diskussion af relevante tilfælde i afdelingen Kirurgiske problemstillinger/færdigheder procedurer. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Anlægge blærekateter à demeure Anlægge perifer intravenøs adgang Anlægge simple bandager Anlægge simple ledningsblok/lokal infiltrationsanæstesi Anlægge ventrikelsonde Assistere til kirurgiske indgreb Foretage kirurgisk håndvask iklædning Suturere simple sår Udvøre maskeventilation Mesterlære Mesterlære Selvstudier Mesterlære Selvstudier Mesterlære Færdighedskursus Mesterlære Mesterlære Mesterlære Selvstudier Mesterlære Mesterlære struktureret observation Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afd. (1 uge) Løbende under ansættelsen som assistent ved operation vagtarbejde samt ved fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afd Løbende under ansættelsen Løbende under ansættelsen Løbende under ansættelsen under fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afd. Fokuseret ophold på anæstesiolisk afd. (1 dag) 5.2. Kommunikator. Efter afsluttet turnusuddannelseskal lægen kunne: Oprette, vedligeholde afslutte en professionel relation med pati- Mesterlære KOMMUNIK. KURSUS Side 8

9 enten, der er præget af tillid, empati situationsfornemmelse Disponere styre en samtale i forhold til tid, sted formål Udrede anvende patientens klager på de biomedicinske, psykoliske sociale områder, herunder patientens egenopfattelse, forestillinger, bekymringer forventninger angående aktuel sygdom Informere patienten om sygdomsudredningsprram, behandlingstilbud, mulige bivirkninger, helbredelsesmuligheder samt sikre, at patienten har forstået den givne information Lave en mundtlig aftale med patienten, som synliggør forventninger behandlingsplan Informere rådgive patienter pårørende Forelægge mundtlig eller skriftlig problemstilling vedrørende en patient for kolleger på en sådan måde, at det kan danne baggrund for beslutning Mesterlære KOMMUNIK. KURSUS Mesterlære Selvstudier KOMMUNIK. KURSUS Mesterlære Mesterlære KOMMUNIK. KURSUS Mesterlære KOMMUNIK. KURSUS Mesterlære Opgave KOMMUNIK. KURSUS Og Bedømmelse af opgave Aktiv deltagelse i afdelingens konferencer 5.3. Samarbejder. Efter afsluttet turnusuddannelse skal læge kunne: Fastlægge enkle behandlingsplaner med patienten medinddrage pårørende, hvis Mesterlære Audit af journaler Side 9

10 dette er relevant Bidrage til konstruktivt samarbejde med kolleger øvrige personalegrupper Deltage aktivt i vagt arbejdstilrettelæggelse Udfærdige henvisninger, epikriser, attester recepter Indgå i samarbejde med relevante institutioner, herunder indgå i samarbejde mellem almen praksis hospitalsafdelinger Mesterlære Mesterlære Teoretisk kursus Mesterlære Mesterlære 5.4. Leder/administrator. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Administrere egen arbejdsindsats, herunder foretage relevant prioritering af pålagte arbejdsopgaver/tildelte patienter Lede relevante behandlingsteams, som f.eks. hjertestop eller ved modtagelse af den akutte patient Handle i overensstemmelse med lov om udøvelse af lægegerning (lægeloven), lov om patientens retsstilling, arbejdsmiljøregler samt forsikrings- sociallovgivningen, herunder foretage relevante anmeldelser Mesterlære Mesterlære Selvstudier Mesterlære 5.5. Sundhedsfremmer. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Side 10

11 Give råd vedrørende forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme arbejdsmiljørelaterede sygdomme Rådgive patienter personale om basale sikkerhedsregler korrekte arbejdsprocedurer Opdage reagere på forhold, hvor rådgivning oplysning er påkrævet Undervise patienter i forhold vedrørende deres sygdom Afdække reagere på forhold i patientens aktuelle livs- sygdomssituation, som kan have betydning for prnose behandlingsmuligheder 5.6. Akademiker. Mesterlære Mesterlære Mesterlære Mesterlære Mesterlære Efter afsluttet turnusuddannelse skal læge kunne: Undervise kolleger andre personalegrupper Anvende principper for evidensbaseret medicin i relation til praktisk klinisk arbejde, herunder foretage en fokuseret litteratursøgning på baggrund af konkret klinisk problemstilling, vurdere resultatet af søgningen samt validiteten af artiklerne, kun- Opgave KURSUS I LÆRING Opgave Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave 1 gang under ansættelsen skal turnusreservelægen forestå afdelingens interne undervisning ud fra en bunden opgave. Forløb resultat diskuteres med vejleder, som har haft adgang til tilgrundliggende litteratur. Side 11

12 ne diskutere resultatet af den indhentede information kunne komme med forslag til eventuel implikation for kliniks praksis Identificere gøre Mesterlære brug af mulighed for egen personlig faglig KURSUS I LÆRING kompetenceudvikling Aktivt udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dial, refleksion for at optimere læring hos sig selv andre 5.7. Professionel. Mesterlære KURSUS I LÆRING. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Foretage en etisk analyse handle i overensstemmelse med etiske konventioner Tage ansvar for egen virksomhed udføre den på en efter forholdene faglig forsvarlig måde Kontinuerligt evaluere egne evner, viden færdigheder erkende personlige, faglige etiske grænser Reflektere over balance mellem personlige faglige roller samt personligt fagligt ansvar Inddrage andre fagpersoner overgive ansvar Mesterlære KURSUS I LÆRING Mesterlære KURSUS I LÆRING Mesterlære Og KURSUS I LÆRING Mesterlære KURSUS I LÆRING Mesterlære KURSUS I LÆRING /eller /eller Struktureret vejledersamtale /eller godkendt kursus Struktureret vejledersamtale 360 graders evaluering Side 12

13 6. Kurser. Den uddannelsessøgende skal i kursusperioden deltage i de for turnus fastlagte obligatoriske kurser. 7. Checkliste Den uddannelsessøgende skal føre checkliste under uddannelsen (se bagerst i målbeskrivelse fra Sundhedsstyrelsen). 8. Vejledning evaluering af den lægelige videreuddannelse. Evalueringen følger Sundhedsstyrelsens retningslinier under uddannelsen tildeles den uddannelsessøgende således en vejleder, der er til stede ved introduktions-, justerings- slutevalueringssamtale. Så vidt muligt deltager den uddannelsesansvarlige overlæge så. Under samtalerne udfærdiges en individuel uddannelsesplan samt justeringsplan. I forbindelse med slutevalueringssamtalen afleverer den uddannelsessøgende evaluering af uddannelsesstedet, som efter gennemgang med den uddannelsesansvarlige gennemsyn af den klinisk ledede overlæge sendes til det amtslige videreuddannelsesråd. Ved starten af turnusforløbet gennemføres en introduktionssamtale mellem den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder den uddannelsesansvarlige overlæge. Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesprrammet for turnusuddannelsen eventuelle dokumenterede kompetencer hos den uddannelsessøgende. Den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder evt. så den uddannelsesansvarlige overlæge afholder formaliserede justeringssamtaler efter behov. Der skal som minimum afholdes én justeringssamtale efter ca. 3 mdr. Ved disse samtaler gøres status med udgangspunkt i lben den individuelle uddannelsesplan revideres efter behov. Ved uddannelsens afslutning afholdes slutevalueringssamtale. Herudover afholder den kliniske vejleder vejledningssamtaler strukturerede vejledersamtaler efter behov. Ansvaret for vejledning påhviler den uddannelsesansvarlige overlæge. Ansvaret for, at uddannelsen lykkes, er d fælles turnusreservelægen skal selv være opmærksom på mulige lærings- uddannelsessituationer. Det er desuden vigtigt, at turnusreservelægen tilkaldes som observatør ved relevante tilfælde, i det omfang arbejdet tillader det. 9. Formaliseret undervisning. Side 13

14 10. Litteratur/instrukser. Side 14