Koralrevet ved Faxe. Det grænseløse kridthav i en drivhusverden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Koralrevet ved Faxe. Det grænseløse kridthav i en drivhusverden"

Transkript

1 Koralrevet ved Faxe Det grænseløse kridthav i en drivhusverden I kridttiden er der uendelig varmt på Jordens overflade. Koncentrationen af kuldioxid er i visse perioder fire gange højere end i dag og vandstanden i verdenshavene er op til 200 meter højere end nutidens vandspejl. Nye have skyller derfor indover de tidligere landområder og det meste af nordvest Europa er derfor dækket af hav. Danmark er derfor i en periode på næsten 35 millioner år (fra knap 100 til 63 millioner år siden) dækket af et flere hundrede meters dybt hav. I vandoverfladen stortrives små kalkskallede organismer, der minder mest om alger. De er afhængige af Solens lys til deres overlevelse. Når de dør drysser kalkpladerne til bunden og lægger sig som et tykt lag af kalk. På havbunden imellem alle de mikroskopiske små kalkfragmenter lever et forbløffende rigt og alsidigt dyreliv. Her er bittesmå muslinger og armfødder. Her danner mosdyrene cm høje krat som søpindsvin og søstjerner ihærdigt jager imellem. Naturkatastrofe gør det af med 50 % af alle arter For 65 millioner år siden på den grænsen mellem Kridt og Tertiær tiden (K/T grænsen) uddør ca 50 % af alle dyr på jorden i en kæmpe økologiske katastrofe, og også dyrene i kridthavet rammes hårdt. Som følge af katastrofen bliver der en masse økologiske nicher ledige og en fantastisk mulighed for dannelse af nyt liv opstår. De overlevende arter er ikke sene til at gribe denne mulighed. På få millioner år er de fleste økosystemer fuldt reetablerede og et fantastisk liv udfolder sig. Livet kommer tilbage Faxe Hvem der kommer først til Faxe er ikke muligt at sige noget om for de allertidligste lag efter den store naturkatastrofe er ikke blottede i Faxe. Så hvad der præcis sker på de to millioner år ved vi ikke. Men vi ved at det går ufattelig stærkt. I Faxe finder man noget så enestående som det første dybvands koralrev efter K/T grænsen. I kalken på Stevns finder man enkelte små koraller, men i Faxe har mulighederne været optimale for en anden art af koraller, der her har kunnet danne enorme revkomplekser. Den første korallarve fik forankret sig i de bløde kalkslam og hurtig knopskudt til flere meter høje koralbuske, der har huset i

2 tusindvis af små polypdyr. Hvorfor det lige var i Faxe at korallarven slog sig ned ved vi ikke med sikkerhed, men helt nye studier har vist at der i undergrunden dybt under Faxe har ligget en forhøjning skabt af bevægelser i Jordens yderste lag langt før Kridttiden. Denne forhøjning har virket attraktiv på netop koraller, da de foretrækker at stikke op i landskabet og suge mest mulig næring til sig. Omkring en sådan forhøjning vil der netop skabes helt specielle strømforhold. De frodige koralrev dybt på havets bund Det myldrer med fossiler i den hvide kalk i Faxe. Faxe kaldes derfor for Danmarks fossilrigeste lokalitet. Husk at et hvert fossil repræsenterer en organisme, der var levende engang. Kalken kan deles i to hovedgrupper: koralkalk og mosdyrskalk. Koralkalken er domineret af lange stænglede koraller, mens mosdyrkalken er domineret af de små fine, aflange og flade mosdyr. Mosdyrskalken er typisk blødere og ikke helt så rig på fossiler som koralkalken. Både korallerne og mosdyrene har dannet små banker og rev på havbunden. Det er sandsynligt at der har været mosdyrsbanker og koralrev på samme tid. Revene og bankerne har gjort det muligt for en stor gruppe andre dyr at leve på havdybder, hvor de ellers ikke har kunnet overleve. Disse dyr har levet godt beskyttet og med rigelige af fødemuligheder mellem koralgrenene og i mosdyrskrattet. Større dyr har jaget og ynglet på revet. Bryozokalken (også kaldet mosdyrskalken) er dannet af millimeter store mosdyrspolypper, der lever i et skelet af kalk. Dette skelet kan have de mest fantastiske former fra flade tæpper til små grenede buske. Mosdyrene vokser indover alle tænkelige overflader. I hvert af kalkskeletterne bor i hundredvis af små polypdyr. I små huller sidder det lille dyret der ligesom hos korallerne fanger mad, producerer nye larver eller forsvarer kolonien mod fjender. De små mosdyr kan vokse sig store sammen og danne flere meter høje banker på havbunden. På bankerne trives et rigt dyreliv af mange andre dyregrupper. Går man rundt nede i Faxe Kalkbrud kan man tydeligt se, hvordan de forskellige banker vokser indover hinanden. De største polypdyr sidder der på banken, hvor der er mest strøm. Nedenunder havbunden, i omkring 1 meters dybde, har store krebsdyr kravlet rundt og gravet de mest fantastiske gravegange. Med tiden er disse gravegange systemer blevet forladt og opløst kisel er med havvandet blevet ført derned og langsomt størknet til flint. På Stevns Klint

3 kan man også se mosdyrsbanker, der har samme alder som dem i Faxe Kalkbrud. Koralkalken er dannet af de noget større koraldyr, der danner flere centimeter høje skeletter af kalk. Nogle af korallerne kan vokse sig op til 1 meter høje. I hvert af kalkskeletterne bor i hundredvis af små polypdyr. I små huller sidder det dyret, der ligesom hos mosdyrene fanger mad, producere nye larver eller forsvarer kolonien mod fjender. Korallerne vokser sammen og danner store sammenhængende rev. Korallernes grene giver ly for mange andre dyr. I Faxe finder man de første dybvandskoraller af arten Dendrophyllia candelabrum (også kaldet kandelaber korallen). Det er en art, der er meget almindelige på revene i dybhavene i dag. Dyrene, der har levet på koralgrenene eller de små mosdyrstilke, er typisk muslinger, armfødder, snegle, kalkrørsorme og langhalse. Mens de lidt større dyr som søliljerne og svampene har levet mellem grenene. Krabber, sø- og slangestjerner samt pighuder har kravlet rundt og søgt efter føde mellem grenene. Over revet har et væld af forskellige fisk, blæksprutter, hajer og krokodiller svømmet rundt. Hver af de forskellige dyregrupper er repræsenteret ved få eller mange forskellige arter. I alt er der fundet omkring 500 arter i Faxe, men sammenligner man Faxe med de moderne dybvandskoralrev er det meget muligt at artsrigdommen kunne være omkring 1000 arter. Det er slet ikke sikkert at alle arter er beskrevet fra Faxe og at alle de dyr, der engang levede her er blevet bevaret. Den mest artsrige dyregruppe er sneglene. Der er fundet omkring 113 forskellige sneglearter. Mosdyrene er repræsenteret af mindst 66 arter, mens der er fundet 43 arter af koraller. Muslingerne og armfødderne, der i levevis minder meget om hinanden, er beskrevet som hhv. 49 og 36 forskellige arter. Kalkrørsormene er beskrevet med 29 forskellige arter. 21 arter af sø- og slangestjernerne er beskrevet mens 23 arter er beskrevet fra både pighuderne og krabberne. Søliljerne kendes fra 16 forskellige arter, mens kun 8 svampearter og 5 langhalsearter er beskrevet. Blæksprutterne kendes fra 3 forskellige arter, mens hajerne er rigt repræsenteret med 34 arter. Der er kun fundet 1 krokodilleart. Der er fundet meget få fiskerester og man har derfor ingen sikre

4 beskrivelser af de forskellige fiskearter på revet i Faxe. Fossilerne findes i flere forskellige bevaringstilstande. Typisk er armfødderne meget velbevarede fordi deres skaller består af en meget stabil calcit form, mens muslingerne og sneglene oftest kun findes som aftryk. I visse niveauer er korallerne også opløst og kun bevaret som aftryk. Det at finde et fossil er derfor fuldstændig enestående. For hver fossil organisme man står med i hånden er der i tusindvis af organismer, der ikke var så usandsynlige heldige at blive til fossiler. Det lønner at tilpasse sig. Hver enkel af de tusindvis af fossiler fortæller deres egen historie. Nogle er dog mere iøjnefaldende end andre. Et eksempel er den lille fastsiddende armfod slægt der er repræsenteret ved to forskellige arter. Begge har sandsynligvis haft samme stamfader. De hedder begge Rhynconella til fornavn og hhv. flustracea (den skinnende) og faxensis til efternavn. Den skinnende armfod er utrolig hyppig mens faxensis formen er meget sjælden. Kigger man tæt på deres form vil man opdage at den succesfulde flustracea form er helt skæv. Selv dens indre organer er helt skæve. Det tolker vi til at betyde at den har tilpasset sig et liv inden mellem koralgrene og vokset efter hvor der var plads. Mellem grenene har den levet godt og beskyttet for sultne rovdyr samtidig med at der har været rigeligt med mad. Faxensis formen er derimod ikke skæv, men helt symmestrisk. Den har nok stædigt holdt ved et liv yderst på koralgrenen, hvor den har været et nemt offer for sultne rovdyr. Det lønner altså at tilpasse sig, hvis man vil frem i verden. Fossile fødekæder Det er svært at vide om de fossiler man finder egentlig har levet sammen, da man sjældent finder et fossil i færd med at spise et andet. Dog finder vi en samling af organismer med en utrolig specialiseret økologi. Her er sneglene, der i dag kun lever af koraller, her er søpindsvin med special udviklede raspetunger sikkert til at hapse polypdyr, her er boremuslinger speciel tilpasset til hård kalk, her er hajer der hovedsagelig lever af krabber (der er et utal af krabbearter på koralrevet). Man gør sig et eftermæle Videnskabsfolkene elsker fossilerne fra Faxe her er ikke mindre end 50 arter beskrevet for første gang. Se listen over de 30 mest

5 almindelige, der alle hedder noget med 25. Wienbergia faxensis (Ravn, 1899) Faxe: 26. Faxia macrostoma (Ravn, 1933) 27. Monodonta faxensis (Ravn, 1933) 1. Isocrania faxensis (Brünnich Nielsen, 1911) 28. Ranella faxensis (Ravn, 1933) 2. Rhynchonella faxensis (Posselt, 1894) 29. Solarium faxensis (Ravn, 1933) 3. Terebratula faxensis (Posselt, 1894) 30. Tryopanaxis faxensis (Ravn, 1933) 4. Membranipora elegans var faxensiis (Levinsen, 1925) Hvordan ved vi med sikkerhed, at kalken 5. Pseudholaster faxensis (Hennig, 1898) i Faxe er dannet på dybt og koldt vand? 6. Synechodus faxensis (Davis, 1890) 1. Dybde: ca. 300 m 7. Smilotrochus faxoensis (Forchhammer & Steenstrup, 1850/Nielsen, 1922) Der er ingen spor af alger på fossiler, derfor er vi dybere end 150 m, men et maks er Cyathoceras faxoensis (?) m styret af placeringen af Jordens yderste 9. Faksephyllia faxoensis (Beck, 1835) skorpe i Danien-tid. I dag findes koralrevene 10. Moltkia isis var faxensis (Steenstrup, 1846) i Atlanterhavet fra 40 m i de norske fjorde, 11. Moltkia lyelli faxensis (Nielsen, 1913) der er fyldt med ler og sand, der hæmmer 12. Crassatellites faxensis (Ravn, 1902) lys gennemtrængningen, til mindst 1400 m. 13. Meiocardia faxensis (Lundgren, 1867) De ca. 300 m er derfor et estimat ud fra, 14. Spondylus faxensis (Steenstrup, 1847) hvor dyrene, der svarer til fossilerne fra 15. Stegoconcha faxensis (Ravn, 1902) Faxe, lever i dag, hvor tæt land lå på Faxe 16. Cerithiopsis faxensis (Ravn, 1933) på aflejringstidspunktet og hvordan skorpen 17. Coniscala faxensis (Ravn, 1933) har set ud under Danmark. 18. Titanocarcinus faxensis (Fischer-Benzon, 1866) 2. Temperatur: 5 til 10 grader, men dog 19. Fusinus faxensis (Ravn, 1902) varmere i overfladen (årlig 20. Littorinopsis faxensis (Ravn, 1933) gennemsnitstemperatur, der har været Sassia faxensis (Tritonium (Tidl.), Ravn, 1933) grader varmere end i dag) Temperaturen kan beregnes på to måder. 22. Scaphella faxensis (Ravn, 1902) Fossiler og isotoper. Blandt de bundlevende 23. Surcula faxensis (Ravn, 1902) dyr kan vi sammenligne fossilerne med 24. Voluta faxensis (Ravn, 1902) tilsvarende dyr, der lever på

6 koldtvandskoralrevene i dag. Selvom der var noget varmere i overfladen, så er temperaturen på den dybere del af havbunden konstant kølig. Blandt dyrene i overfladen er krokodillerne og de store østers, dyr, der kun, lever hvor det er meget varmt. Krokodillerne er de sjoveste fordi de også er fundet i Faxe. Kemisk har man gjort forsøg på at regne temperaturen på bunden ud ved at måle på mængden af forskellige isotoper (blandt andet ilt og karbon). Det er en ret kompliceret proces som man vil arbejde videre på i de næste par år. Moderne dybvandskoraller findes potentielt set i alle have på alle dybder, men indtil videre har videnskaben primært arbejdet med de revkomplekser, der findes i Atlanterhavet. Her er de beskrevet på dybder fra 40 m til mere end 1000 m. Noget tyder på at de i troperne trives på endnu større vanddybder. Temperaturen på revene er målt til mellem 4 13 C. Dyrene lever af suspenderet organisk materiale, zooplankton og andre dyr. På grund af de store vanddybder lever der ingen fotosyntiserende (afhængige af lys) planter på disse rev. Moderne dybvandskoralrev Moderne dybvandskoraller findes på bunden af oceanerne i de kolde og mørke vandmasser. Her er miljøet ofte stabilt med rigelige mængder af næringsstoffer. Ligesom de tropiske koraller på lavt vand er disse dybvandskoraller karakteriseret ved en meget speciel og artsrig fauna, der typisk ikke er kendt fra andre miljøer. Man kender endnu ikke de præcise tal på artsrigdommen på dybvandskoralrevene men der er sikkert flere tusind arter, der er tilknyttet revet i løbet af deres livscyklus. F.eks. lever her ofte mange af de helt tidlige stadier af fisk og andre større dyr, der nyder godt af beskyttelsen mellem koralgrenene. Korallerne findes individuelt som isolerede kolonier på havbunden eller som små enkelte rev blot et par meter høje. De kan også findes som store revkomplekser, der er op til 300 m høje og flere kilometer i diameter. Da revene typisk vokser meget langsomt, blot et par mm om året, kan de store rev være flere hundrede tusinde år gamle. På grund af revenes alder og langsomme vækst opbevarer de fuldstændig unik information om storskala klimaændringer. Samtidig kan de være meget vigtige centre for dannelsen af nye arter i dybhavet. Korallerne etablerer sig steder på havbunden hvor den er fast og hvor der ofte eller permanent flyder en stærk strøm forbi. En strøm der medbringer føde og som sørger for at fordele æg, sædceller

7 og larver og en strøm, der også sørger for at rense koralgrenene for sediment. Dybvandskorallerne har været kendt siden slutningen af 1700-tallet. Den danske præst Erik Pontoppidan beskrev således allerede arten Lophelia pertusa i det store værk Den Danske Atlas (herunder Norge), der udkom fra 1763 til Det er dog først indenfor de sidste 20 år at man har været i stand til at optage billeder og danne sig et indtryk af disse enorme revkomplekser på flere hundrede meters havdybde. Hvordan ved vi at kalken i Faxe er 63 millioner år gammel I geologien arbejder man med absolutte og relative tidsbetemmelser. Absolut tidsbestemmelse fremkommer ved at datere lag fra vulkanudbrud. Vulkanudbrud henter deres materiale fra Jordens indre, hvor alle jordens grundstoffer er smeltet sammen til en stor masse (magma). Så længe at magmaet er derinde i varmen og ved det høje tryk er grundstofferne så at sige i nul, men i det øjeblik de ved et vulkanudbrud kommer op på jordoverfladen størkner de og nogle af dem vil langsomt eller hurtigt begynde at henfalde til et nyt grundstof eller en isotop af samme grundstof. Sålænge de ikke kommer ned i Jordens indre igen vil denne proces fortsætte indtil at der ikke er mere at det oprindelige grundstof eller isotop tilbage. Ved at analysere et fossilt vulkanudbrud kan man beregne mængden af de to stoffer og ved at kende deres halveringstid kan man så beregne hvornår de størknede. Der er desværre ingen vulkanske lag bevaret i Faxe. Men i andre kalklag i Nordeuropa har man fundet daterbare vulkanlag og så kan man regne en nogenlunde alder ud på lagene i Faxe ved at vurdere om de befinder sig under eller over de daterbare lag Relativ tidsbestemmelse fremkommer ved at sammenligne indholdet af fossiler i bjergarterne. Nogle fossiler har kun levet ganske kort på Jorden, mens andre har levet i lang tid. Ved en grundig beskrivelse af fossilerne kan man således sammenligne deres relative forekomster i forskellige lag og derved vurdere en relativ placering af kalken i Faxe på baggrund af dens indhold af fossiler. Hvad der videre hændte i Faxe? Hvorfor er der ikke hav her i dag? Ligesom i dag ændrer havniveauet sig løbende afhængig af klimaet, mængden af is på polerne, vulkansk aktivitet og placeringen

8 af de forskellige plader i jordskorpen. Andre steder f.eks. i Jylland finder man havaflejringer der er yngre end i Faxe. Det hele begraves I takt med at havbassinerne fyldes op med materiale begraves Faxe kalken dybt i skorpen. Undersøgelser har vist at kalken har været mellem 5 til 700 meter nede i skorpen. Her omdannes fossilerne ved at nogle opløses, andre hærdnes og rekrystalisere. Flinten dannes i de forladte gravegange i bryozokalken Det hele løftes op igen De pladetektoniske bevægelser måske et resultat af kollisionen mellem Afrika og Europa løfter kalken op til jordoverfladen igen. Den er nu blevet godt bagt og hård. Fossilerne er dannet og flinten skabt. Isen trænger sig ind over Danmark For år siden skrider gletcherne sig ind over Danmark i istiden og høvler alle løse lag væk. Kalken bliver tilgængelig for os i dag.

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint i det østlige Danmark er netop blevet erklæret for UNESCO Verdensarv. Det er den blevet fordi den midt i mellem sine karakteristiske lag

Læs mere

Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod Neolithyrina obesa siddende med sin stilk på skallen af et dødt søpindsvin. Ca. naturlig størrelse

Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod Neolithyrina obesa siddende med sin stilk på skallen af et dødt søpindsvin. Ca. naturlig størrelse 01 02 Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod Neolithyrina obesa siddende med sin stilk på skallen af et dødt søpindsvin. Ca. naturlig størrelse (Akvarel Ole Halvdan.) Forfatteren til artiklen: Claus

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Hvad kan jeg lave med sten og skaller?

Hvad kan jeg lave med sten og skaller? Hvad kan jeg lave med sten og skaller? - Idékatalog til aktiviteter med materialer fra stranden Nationalpark Thy 2012. Tekst og billeder er udarbejdet af frivilligmedarbejder Sinne Harbo og Lærke Erika

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Færøerne og havforskning

Færøerne og havforskning 10 Færøerne og havforskning - om BIOFAR Selv i det bedst undersøgte af de tre store Oceaner, Atlanterhavet, er der megen ny viden at hente. Det har erfaringerne fra et stort forskningsprojekt ved Færøerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Grønlands skjulte skatte

Grønlands skjulte skatte AF peter stougaard Grønlands skjulte skatte Grønland er kendt over hele verden som landet med isbjørne, hvaler og sæler, smukke blomster, kort sagt landet med højt til loftet og en stor natur. Hvad der

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

skatte Jagten på naturens Grib tiden og jagt nutidens skatte i efterårsferien på Møns Klint... - Den varer kun en uge! Kæmpemeteor på Møns Klint

skatte Jagten på naturens Grib tiden og jagt nutidens skatte i efterårsferien på Møns Klint... - Den varer kun en uge! Kæmpemeteor på Møns Klint Velkommen til Camping Møns Klint Hvor Danmark blev født Jagten på naturens Gratis entré på GeoCenter for campingpladsens børn (min. 2 overnatninger) skatte Grib tiden og jagt nutidens skatte i efterårsferien

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Stevns Klint Forvaltningsplan 2011

Stevns Klint Forvaltningsplan 2011 Stevns Klint Forvaltningsplan 2011 version januar 2012 Forord Stevns Klint er en geologisk lokalitet i særklasse, der bærer vidnesbyrd om en vigtig periode i Jordens historie. For 65 millioner år siden

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4 Nyhedsbrev Årgang 3 Udgave 4 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit syvende nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive været gennem en løbende udvikling mod målet

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

DANSK STUDIE CENTER FIJI - ADVENTUREREJSE

DANSK STUDIE CENTER FIJI - ADVENTUREREJSE DANSK STUDIE CENTER FIJI - ADVENTUREREJSE Højskole i udlandet TILFREDSHED I 2012: 9 UD AF 10 2 C SADVENTUREREJSE EVENTYRET VENTER DEN, SOM FORSTÅR AT GRIBE DET! Dansk Studie Center giver dig spændende

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Da Jorden var en kæmpesnebold

Da Jorden var en kæmpesnebold Da Jorden var en kæmpesnebold Klima og geologi Det er vanskeligt at forestille sig Jorden som en kæmpemæssig snebold - fuldstændig dækket af is. Men der er meget, der tyder på, at det faktisk har været

Læs mere

KEIM Silikatfarve til villaer

KEIM Silikatfarve til villaer KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU 2010 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 2 DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU Undergrundens lange rejse hen over Ækvator Bjergkæder, jordskælv og vulkaner i Danmark Fra ørken til syndflod

Læs mere

San Francisco og Hawaii

San Francisco og Hawaii San Francisco og Hawaii Denne rejse kombinerer storbyliv i San Francisco med natur og badeferie på den billeskønne Hawaii-ø Maui. Med tre dage i San Francisco har du god tid til at nyde byens mange seværdigheder.

Læs mere

Turen går til De Dansk Vestindiske Øer. Nick Svendsen

Turen går til De Dansk Vestindiske Øer. Nick Svendsen Turen går til De Dansk Vestindiske Øer Nick Svendsen Introduktion De Dansk Vestindiske Øer er blevet nemmere at besøge som turist inden for det seneste år idet rejsebureauerne tilbyder direkte fly til

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Søsol. ringe sigtbarhed - 18 - - 19 -

Søsol. ringe sigtbarhed - 18 - - 19 - Søsol Jeg har ikke set solen, siden Vædderens agterende gik fri af begge moler ved Lyttelton Harbour og sejlede ud på dette hav, der er langt større og mere tomt og tåget, end jeg kunne forestille mig.

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere