Koralrevet ved Faxe. Det grænseløse kridthav i en drivhusverden
|
|
- Ludvig Torp
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Koralrevet ved Faxe Det grænseløse kridthav i en drivhusverden I kridttiden er der uendelig varmt på Jordens overflade. Koncentrationen af kuldioxid er i visse perioder fire gange højere end i dag og vandstanden i verdenshavene er op til 200 meter højere end nutidens vandspejl. Nye have skyller derfor indover de tidligere landområder og det meste af nordvest Europa er derfor dækket af hav. Danmark er derfor i en periode på næsten 35 millioner år (fra knap 100 til 63 millioner år siden) dækket af et flere hundrede meters dybt hav. I vandoverfladen stortrives små kalkskallede organismer, der minder mest om alger. De er afhængige af Solens lys til deres overlevelse. Når de dør drysser kalkpladerne til bunden og lægger sig som et tykt lag af kalk. På havbunden imellem alle de mikroskopiske små kalkfragmenter lever et forbløffende rigt og alsidigt dyreliv. Her er bittesmå muslinger og armfødder. Her danner mosdyrene cm høje krat som søpindsvin og søstjerner ihærdigt jager imellem. Naturkatastrofe gør det af med 50 % af alle arter For 65 millioner år siden på den grænsen mellem Kridt og Tertiær tiden (K/T grænsen) uddør ca 50 % af alle dyr på jorden i en kæmpe økologiske katastrofe, og også dyrene i kridthavet rammes hårdt. Som følge af katastrofen bliver der en masse økologiske nicher ledige og en fantastisk mulighed for dannelse af nyt liv opstår. De overlevende arter er ikke sene til at gribe denne mulighed. På få millioner år er de fleste økosystemer fuldt reetablerede og et fantastisk liv udfolder sig. Livet kommer tilbage Faxe Hvem der kommer først til Faxe er ikke muligt at sige noget om for de allertidligste lag efter den store naturkatastrofe er ikke blottede i Faxe. Så hvad der præcis sker på de to millioner år ved vi ikke. Men vi ved at det går ufattelig stærkt. I Faxe finder man noget så enestående som det første dybvands koralrev efter K/T grænsen. I kalken på Stevns finder man enkelte små koraller, men i Faxe har mulighederne været optimale for en anden art af koraller, der her har kunnet danne enorme revkomplekser. Den første korallarve fik forankret sig i de bløde kalkslam og hurtig knopskudt til flere meter høje koralbuske, der har huset i
2 tusindvis af små polypdyr. Hvorfor det lige var i Faxe at korallarven slog sig ned ved vi ikke med sikkerhed, men helt nye studier har vist at der i undergrunden dybt under Faxe har ligget en forhøjning skabt af bevægelser i Jordens yderste lag langt før Kridttiden. Denne forhøjning har virket attraktiv på netop koraller, da de foretrækker at stikke op i landskabet og suge mest mulig næring til sig. Omkring en sådan forhøjning vil der netop skabes helt specielle strømforhold. De frodige koralrev dybt på havets bund Det myldrer med fossiler i den hvide kalk i Faxe. Faxe kaldes derfor for Danmarks fossilrigeste lokalitet. Husk at et hvert fossil repræsenterer en organisme, der var levende engang. Kalken kan deles i to hovedgrupper: koralkalk og mosdyrskalk. Koralkalken er domineret af lange stænglede koraller, mens mosdyrkalken er domineret af de små fine, aflange og flade mosdyr. Mosdyrskalken er typisk blødere og ikke helt så rig på fossiler som koralkalken. Både korallerne og mosdyrene har dannet små banker og rev på havbunden. Det er sandsynligt at der har været mosdyrsbanker og koralrev på samme tid. Revene og bankerne har gjort det muligt for en stor gruppe andre dyr at leve på havdybder, hvor de ellers ikke har kunnet overleve. Disse dyr har levet godt beskyttet og med rigelige af fødemuligheder mellem koralgrenene og i mosdyrskrattet. Større dyr har jaget og ynglet på revet. Bryozokalken (også kaldet mosdyrskalken) er dannet af millimeter store mosdyrspolypper, der lever i et skelet af kalk. Dette skelet kan have de mest fantastiske former fra flade tæpper til små grenede buske. Mosdyrene vokser indover alle tænkelige overflader. I hvert af kalkskeletterne bor i hundredvis af små polypdyr. I små huller sidder det lille dyret der ligesom hos korallerne fanger mad, producerer nye larver eller forsvarer kolonien mod fjender. De små mosdyr kan vokse sig store sammen og danne flere meter høje banker på havbunden. På bankerne trives et rigt dyreliv af mange andre dyregrupper. Går man rundt nede i Faxe Kalkbrud kan man tydeligt se, hvordan de forskellige banker vokser indover hinanden. De største polypdyr sidder der på banken, hvor der er mest strøm. Nedenunder havbunden, i omkring 1 meters dybde, har store krebsdyr kravlet rundt og gravet de mest fantastiske gravegange. Med tiden er disse gravegange systemer blevet forladt og opløst kisel er med havvandet blevet ført derned og langsomt størknet til flint. På Stevns Klint
3 kan man også se mosdyrsbanker, der har samme alder som dem i Faxe Kalkbrud. Koralkalken er dannet af de noget større koraldyr, der danner flere centimeter høje skeletter af kalk. Nogle af korallerne kan vokse sig op til 1 meter høje. I hvert af kalkskeletterne bor i hundredvis af små polypdyr. I små huller sidder det dyret, der ligesom hos mosdyrene fanger mad, producere nye larver eller forsvarer kolonien mod fjender. Korallerne vokser sammen og danner store sammenhængende rev. Korallernes grene giver ly for mange andre dyr. I Faxe finder man de første dybvandskoraller af arten Dendrophyllia candelabrum (også kaldet kandelaber korallen). Det er en art, der er meget almindelige på revene i dybhavene i dag. Dyrene, der har levet på koralgrenene eller de små mosdyrstilke, er typisk muslinger, armfødder, snegle, kalkrørsorme og langhalse. Mens de lidt større dyr som søliljerne og svampene har levet mellem grenene. Krabber, sø- og slangestjerner samt pighuder har kravlet rundt og søgt efter føde mellem grenene. Over revet har et væld af forskellige fisk, blæksprutter, hajer og krokodiller svømmet rundt. Hver af de forskellige dyregrupper er repræsenteret ved få eller mange forskellige arter. I alt er der fundet omkring 500 arter i Faxe, men sammenligner man Faxe med de moderne dybvandskoralrev er det meget muligt at artsrigdommen kunne være omkring 1000 arter. Det er slet ikke sikkert at alle arter er beskrevet fra Faxe og at alle de dyr, der engang levede her er blevet bevaret. Den mest artsrige dyregruppe er sneglene. Der er fundet omkring 113 forskellige sneglearter. Mosdyrene er repræsenteret af mindst 66 arter, mens der er fundet 43 arter af koraller. Muslingerne og armfødderne, der i levevis minder meget om hinanden, er beskrevet som hhv. 49 og 36 forskellige arter. Kalkrørsormene er beskrevet med 29 forskellige arter. 21 arter af sø- og slangestjernerne er beskrevet mens 23 arter er beskrevet fra både pighuderne og krabberne. Søliljerne kendes fra 16 forskellige arter, mens kun 8 svampearter og 5 langhalsearter er beskrevet. Blæksprutterne kendes fra 3 forskellige arter, mens hajerne er rigt repræsenteret med 34 arter. Der er kun fundet 1 krokodilleart. Der er fundet meget få fiskerester og man har derfor ingen sikre
4 beskrivelser af de forskellige fiskearter på revet i Faxe. Fossilerne findes i flere forskellige bevaringstilstande. Typisk er armfødderne meget velbevarede fordi deres skaller består af en meget stabil calcit form, mens muslingerne og sneglene oftest kun findes som aftryk. I visse niveauer er korallerne også opløst og kun bevaret som aftryk. Det at finde et fossil er derfor fuldstændig enestående. For hver fossil organisme man står med i hånden er der i tusindvis af organismer, der ikke var så usandsynlige heldige at blive til fossiler. Det lønner at tilpasse sig. Hver enkel af de tusindvis af fossiler fortæller deres egen historie. Nogle er dog mere iøjnefaldende end andre. Et eksempel er den lille fastsiddende armfod slægt der er repræsenteret ved to forskellige arter. Begge har sandsynligvis haft samme stamfader. De hedder begge Rhynconella til fornavn og hhv. flustracea (den skinnende) og faxensis til efternavn. Den skinnende armfod er utrolig hyppig mens faxensis formen er meget sjælden. Kigger man tæt på deres form vil man opdage at den succesfulde flustracea form er helt skæv. Selv dens indre organer er helt skæve. Det tolker vi til at betyde at den har tilpasset sig et liv inden mellem koralgrene og vokset efter hvor der var plads. Mellem grenene har den levet godt og beskyttet for sultne rovdyr samtidig med at der har været rigeligt med mad. Faxensis formen er derimod ikke skæv, men helt symmestrisk. Den har nok stædigt holdt ved et liv yderst på koralgrenen, hvor den har været et nemt offer for sultne rovdyr. Det lønner altså at tilpasse sig, hvis man vil frem i verden. Fossile fødekæder Det er svært at vide om de fossiler man finder egentlig har levet sammen, da man sjældent finder et fossil i færd med at spise et andet. Dog finder vi en samling af organismer med en utrolig specialiseret økologi. Her er sneglene, der i dag kun lever af koraller, her er søpindsvin med special udviklede raspetunger sikkert til at hapse polypdyr, her er boremuslinger speciel tilpasset til hård kalk, her er hajer der hovedsagelig lever af krabber (der er et utal af krabbearter på koralrevet). Man gør sig et eftermæle Videnskabsfolkene elsker fossilerne fra Faxe her er ikke mindre end 50 arter beskrevet for første gang. Se listen over de 30 mest
5 almindelige, der alle hedder noget med 25. Wienbergia faxensis (Ravn, 1899) Faxe: 26. Faxia macrostoma (Ravn, 1933) 27. Monodonta faxensis (Ravn, 1933) 1. Isocrania faxensis (Brünnich Nielsen, 1911) 28. Ranella faxensis (Ravn, 1933) 2. Rhynchonella faxensis (Posselt, 1894) 29. Solarium faxensis (Ravn, 1933) 3. Terebratula faxensis (Posselt, 1894) 30. Tryopanaxis faxensis (Ravn, 1933) 4. Membranipora elegans var faxensiis (Levinsen, 1925) Hvordan ved vi med sikkerhed, at kalken 5. Pseudholaster faxensis (Hennig, 1898) i Faxe er dannet på dybt og koldt vand? 6. Synechodus faxensis (Davis, 1890) 1. Dybde: ca. 300 m 7. Smilotrochus faxoensis (Forchhammer & Steenstrup, 1850/Nielsen, 1922) Der er ingen spor af alger på fossiler, derfor er vi dybere end 150 m, men et maks er Cyathoceras faxoensis (?) m styret af placeringen af Jordens yderste 9. Faksephyllia faxoensis (Beck, 1835) skorpe i Danien-tid. I dag findes koralrevene 10. Moltkia isis var faxensis (Steenstrup, 1846) i Atlanterhavet fra 40 m i de norske fjorde, 11. Moltkia lyelli faxensis (Nielsen, 1913) der er fyldt med ler og sand, der hæmmer 12. Crassatellites faxensis (Ravn, 1902) lys gennemtrængningen, til mindst 1400 m. 13. Meiocardia faxensis (Lundgren, 1867) De ca. 300 m er derfor et estimat ud fra, 14. Spondylus faxensis (Steenstrup, 1847) hvor dyrene, der svarer til fossilerne fra 15. Stegoconcha faxensis (Ravn, 1902) Faxe, lever i dag, hvor tæt land lå på Faxe 16. Cerithiopsis faxensis (Ravn, 1933) på aflejringstidspunktet og hvordan skorpen 17. Coniscala faxensis (Ravn, 1933) har set ud under Danmark. 18. Titanocarcinus faxensis (Fischer-Benzon, 1866) 2. Temperatur: 5 til 10 grader, men dog 19. Fusinus faxensis (Ravn, 1902) varmere i overfladen (årlig 20. Littorinopsis faxensis (Ravn, 1933) gennemsnitstemperatur, der har været Sassia faxensis (Tritonium (Tidl.), Ravn, 1933) grader varmere end i dag) Temperaturen kan beregnes på to måder. 22. Scaphella faxensis (Ravn, 1902) Fossiler og isotoper. Blandt de bundlevende 23. Surcula faxensis (Ravn, 1902) dyr kan vi sammenligne fossilerne med 24. Voluta faxensis (Ravn, 1902) tilsvarende dyr, der lever på
6 koldtvandskoralrevene i dag. Selvom der var noget varmere i overfladen, så er temperaturen på den dybere del af havbunden konstant kølig. Blandt dyrene i overfladen er krokodillerne og de store østers, dyr, der kun, lever hvor det er meget varmt. Krokodillerne er de sjoveste fordi de også er fundet i Faxe. Kemisk har man gjort forsøg på at regne temperaturen på bunden ud ved at måle på mængden af forskellige isotoper (blandt andet ilt og karbon). Det er en ret kompliceret proces som man vil arbejde videre på i de næste par år. Moderne dybvandskoraller findes potentielt set i alle have på alle dybder, men indtil videre har videnskaben primært arbejdet med de revkomplekser, der findes i Atlanterhavet. Her er de beskrevet på dybder fra 40 m til mere end 1000 m. Noget tyder på at de i troperne trives på endnu større vanddybder. Temperaturen på revene er målt til mellem 4 13 C. Dyrene lever af suspenderet organisk materiale, zooplankton og andre dyr. På grund af de store vanddybder lever der ingen fotosyntiserende (afhængige af lys) planter på disse rev. Moderne dybvandskoralrev Moderne dybvandskoraller findes på bunden af oceanerne i de kolde og mørke vandmasser. Her er miljøet ofte stabilt med rigelige mængder af næringsstoffer. Ligesom de tropiske koraller på lavt vand er disse dybvandskoraller karakteriseret ved en meget speciel og artsrig fauna, der typisk ikke er kendt fra andre miljøer. Man kender endnu ikke de præcise tal på artsrigdommen på dybvandskoralrevene men der er sikkert flere tusind arter, der er tilknyttet revet i løbet af deres livscyklus. F.eks. lever her ofte mange af de helt tidlige stadier af fisk og andre større dyr, der nyder godt af beskyttelsen mellem koralgrenene. Korallerne findes individuelt som isolerede kolonier på havbunden eller som små enkelte rev blot et par meter høje. De kan også findes som store revkomplekser, der er op til 300 m høje og flere kilometer i diameter. Da revene typisk vokser meget langsomt, blot et par mm om året, kan de store rev være flere hundrede tusinde år gamle. På grund af revenes alder og langsomme vækst opbevarer de fuldstændig unik information om storskala klimaændringer. Samtidig kan de være meget vigtige centre for dannelsen af nye arter i dybhavet. Korallerne etablerer sig steder på havbunden hvor den er fast og hvor der ofte eller permanent flyder en stærk strøm forbi. En strøm der medbringer føde og som sørger for at fordele æg, sædceller
7 og larver og en strøm, der også sørger for at rense koralgrenene for sediment. Dybvandskorallerne har været kendt siden slutningen af 1700-tallet. Den danske præst Erik Pontoppidan beskrev således allerede arten Lophelia pertusa i det store værk Den Danske Atlas (herunder Norge), der udkom fra 1763 til Det er dog først indenfor de sidste 20 år at man har været i stand til at optage billeder og danne sig et indtryk af disse enorme revkomplekser på flere hundrede meters havdybde. Hvordan ved vi at kalken i Faxe er 63 millioner år gammel I geologien arbejder man med absolutte og relative tidsbetemmelser. Absolut tidsbestemmelse fremkommer ved at datere lag fra vulkanudbrud. Vulkanudbrud henter deres materiale fra Jordens indre, hvor alle jordens grundstoffer er smeltet sammen til en stor masse (magma). Så længe at magmaet er derinde i varmen og ved det høje tryk er grundstofferne så at sige i nul, men i det øjeblik de ved et vulkanudbrud kommer op på jordoverfladen størkner de og nogle af dem vil langsomt eller hurtigt begynde at henfalde til et nyt grundstof eller en isotop af samme grundstof. Sålænge de ikke kommer ned i Jordens indre igen vil denne proces fortsætte indtil at der ikke er mere at det oprindelige grundstof eller isotop tilbage. Ved at analysere et fossilt vulkanudbrud kan man beregne mængden af de to stoffer og ved at kende deres halveringstid kan man så beregne hvornår de størknede. Der er desværre ingen vulkanske lag bevaret i Faxe. Men i andre kalklag i Nordeuropa har man fundet daterbare vulkanlag og så kan man regne en nogenlunde alder ud på lagene i Faxe ved at vurdere om de befinder sig under eller over de daterbare lag Relativ tidsbestemmelse fremkommer ved at sammenligne indholdet af fossiler i bjergarterne. Nogle fossiler har kun levet ganske kort på Jorden, mens andre har levet i lang tid. Ved en grundig beskrivelse af fossilerne kan man således sammenligne deres relative forekomster i forskellige lag og derved vurdere en relativ placering af kalken i Faxe på baggrund af dens indhold af fossiler. Hvad der videre hændte i Faxe? Hvorfor er der ikke hav her i dag? Ligesom i dag ændrer havniveauet sig løbende afhængig af klimaet, mængden af is på polerne, vulkansk aktivitet og placeringen
8 af de forskellige plader i jordskorpen. Andre steder f.eks. i Jylland finder man havaflejringer der er yngre end i Faxe. Det hele begraves I takt med at havbassinerne fyldes op med materiale begraves Faxe kalken dybt i skorpen. Undersøgelser har vist at kalken har været mellem 5 til 700 meter nede i skorpen. Her omdannes fossilerne ved at nogle opløses, andre hærdnes og rekrystalisere. Flinten dannes i de forladte gravegange i bryozokalken Det hele løftes op igen De pladetektoniske bevægelser måske et resultat af kollisionen mellem Afrika og Europa løfter kalken op til jordoverfladen igen. Den er nu blevet godt bagt og hård. Fossilerne er dannet og flinten skabt. Isen trænger sig ind over Danmark For år siden skrider gletcherne sig ind over Danmark i istiden og høvler alle løse lag væk. Kalken bliver tilgængelig for os i dag.
Plakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs mere4. Et mylder af liv på frodige koralrev dybt på havets bund
Naturperler 4. Et mylder af liv på frodige koralrev dybt på havets bund Bodil Wesenberg Lauridsen og Tove Damholt For omkring 63 millioner år siden opbyggede koraller og bryozoer nogle mægtige banker dybt
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mere4. Fakse kalkbrud. Revkompleks bestående af Bryozo- og Koralkalk med en rig fossil fauna og den eneste lokalitet med blottet koralkalk i Danmark
Figur 14. Bryozokalken i Fakse kalkbrud. Den øverste del af bryozokalken er opknust på grund af, at en iskappe i sidste istid overskred området. 4. Fakse kalkbrud Revkompleks bestående af Bryozo- og Koralkalk
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereKridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011
Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereKridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster
Stevns Klint Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint i det østlige Danmark er netop blevet erklæret for UNESCO Verdensarv. Det er den blevet fordi den midt i mellem sine karakteristiske lag
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereHvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Læs mereKrabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien
Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup
Læs mereFossiler i Danmark. 24. November 2014
Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke
Læs mereDet Sagnomspundne Atlantis - Hvad er det?
Det Sagnomspundne Atlantis - Hvad er det? Platon var den først og måske eneste, der i sin fortælling Kritias og Timaios beskriver Atlantis. Historien er skrevet for 2500 år siden, og mange har forsøgt
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereDISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild
DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereLandskabsdannelsen i Thy
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end
Læs mereJordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?
Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereSkoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereSten. Naturekspeditionen
Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereFaxe Kalk A/S Lærervejledning
Faxe Kalk A/S Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Faxe Kalk A/S (herefter Faxe Kalk), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere i faget
Læs mereHistorisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum
Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereSamlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.
Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad
Læs mere- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:
Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereNaturhistorier. Statens Naturhistoriske Museum Nr. 2 2014
Naturhistorier.... Statens Naturhistoriske Museum Nr. 2 2014 Dendrogramma en ny gren på Livets træ? 2 Kridthavets havmonstre 7 Det dyrebare den største udstilling i museets historie 12 Sommer-Trøffel i
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereFOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD
PRAKTISKE OP- LYSNINGER/LOGI- STIK Geomuseum Faxe ligger kun 300m fra busholdepladsen i Faxe. Der er gode parkeringsmuligheder for bus ved museet. I forbindelsen med turen i kalkbruddet anbefaler vi vand
Læs mereForsidebillede: Skrivekridtets største armfod Neolithyrina obesa siddende med sin stilk på skallen af et dødt søpindsvin. Ca. naturlig størrelse
01 02 Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod Neolithyrina obesa siddende med sin stilk på skallen af et dødt søpindsvin. Ca. naturlig størrelse (Akvarel Ole Halvdan.) Forfatteren til artiklen: Claus
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk
Læs mereVendsyssel Stenklub. Sven Madsen
Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereUniverset. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereskatte Jagten på forårets og naturens Tema for Påsken 2010 Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint
Velkommen til Camping Møns Klint Jagten på forårets og naturens skatte Tema for Påsken 2010 Møns Klint - der hvor Danmark blev født Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint Program for
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereSkal vi lade havet komme til os?
JUlI 2018 Forfattere: Cintia O. Quintana,Thomas Valdemarsen, Sandra Thorsen and Erik Kristensen Medredaktører: Gogi Kalka and Rachel Watson Resumé Over hele verden stiger vandstanden - det er der ingen
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs mereFarverne overvælder Jerry. Hun går hen ad gangen, der fører ind i planetens indre. For hvert skridt dukker flere farver op omkring hende.
2. Farverne overvælder Jerry. Hun går hen ad gangen, der fører ind i planetens indre. For hvert skridt dukker flere farver op omkring hende. Hun mærker forsigtigt på væggene. De føles porøse. Som om hun
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs merePRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store
Læs mereTørt sand og vådt sand.
1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereTilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt
Læs mereJordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:
Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereBemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:
Opgave: Dong Energy Dato / tid: 8. april 2010 Område: Frederikshavn Møller 17-05-2010 12:52 Pos. N Pos. E Dybde Bølgehøjde Dyk / Rov Video + / - Punktnummer 57 27,340 10 34,655 7,3 0,3 Dyk Ja Boblerev
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereSupplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko
Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereBLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.
Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk
Læs mereEgnen virksomhed - Carbon Capture
Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereArbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015
Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev
Læs mereI denne tekst skal du lære om:
TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereSommer Juni, Juli, August
Sommer 2018 - Juni, Juli, August Tur ud til Bondemand Jens - Grønne Spirer Så er vi taget på en tur ud til Bondemand Jens, denne gang er vi alle sammen gået der ud i det dejlige sommervejr, glade børn
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereDesign af stenrev Livø NV
Design af stenrev Livø NV Teknisk notat Marts 2017 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse bilag
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereMyrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps
Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for
Læs mereGeologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mere