Behandling af øvre GI cancer
|
|
- Agnete Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Behandling af øvre GI cancer Kirurgi Claus Fristrup Kemoterapi & Strålebehandling Jon K. Bjerregaard
2 Det store overblik Incidens/Prævalens Risiko faktorer og udvikling af ØGI-cancer
3 Anatomi & Funktion Spiserør Transport af føde til mavesæk Muskellag Mavesæk Første led i fordøjelsen Beskyttelse mod verden Proteaser (ph 2) Syre Opløse mad og føre den frem til tyndtarm Pepsin Intrinsic factor Absorption Vand Visse medikamina
4 Anatomi & Funktion Tyndtarm Fordøjelse Absorption Vand Mad Jern B12 Duodenum Terminale ilium
5 Anatomi & Funktion Bugspytkirtlen Exokrin Neutralisering af syre Bicarbonat Fordøjelses enzymer Endokrin Lipaser (fedt) Proteaser (protein) Insulin Glucagon
6 Carcinogenese Normal Celle Forstadie til Kræftcellen Kræftcellen
7 Selvforsynende med vækstsignaler Undgå apoptosis Ufølsom overfor anti-vækstsignaler Vedvarende angiogenese Vævsinvasion & metastasering Uendeligt delingspotentiale
8 Risikofaktorer Risikofaktorer
9 Risikofaktorer Spiserør
10 Risikofaktorer Mutations Risk Non-O blood 1.3* Family history 1.8* Risk Age - Tobacco 1.7* Heavy drinking 1.2* Obesity 1.2* Therapy Øsophagus Cardia Ventrikel Rygning BRCA, FAMM ao. - Diæt Fedme GERD Occupation* 1.0 Physical activity 0.9 Citrus fruit ( ) 0.8* Pancreatitis(NH) 5.0* Diabetes ( ) 1.8* Peridontal disease 1.5* - - Barrett Thrombosis ( ) 6.1* - Allergy 0.8* NSAID NSAID 1.0 Helicobacter 1.6* Helicobacter Statins 0.9 Age Performance Alkohol - - Morbidity Stage Maisonneuve et al. Dig Dis 2010
11 Bugspytkirtelkræft udvikling/risikofaktorer Dispositioner Risk Risk Mutations Germline BRCA, FAMM ao. - Mutations Non-O blood 1.3* BRCA, FAMM ao. - Family Non-O history blood 1.8* 1.3* Family history 1.8* Ekspositioner Therapy Risk 0.8% Risk 75 years Age - Age Age - Tobacco 1.7* Tobacco 1.7* Performance Heavy drinking 1.2* Heavy drinking 1.2* Morbidity Obesity 1.2* Obesity 1.2* Stage Occupation* 1.0 Occupation** 1.0 Physical activity 0.9 Physical activity 0.9 Citrus fruit 0.8* Citrus fruit 0.8* Pancreatitis(NH) 5.0* Pancreatitis(NH) 5.0* Diabetes 1.8* Diabetes 1.8* Peridontal disease 1.5* Peridontal disease 1.5* Thrombosis 6.1* Thrombosis 6.1* Allergy 0.8* Allergy 0.8* NSAID 1.0 NSAID 1.0 Helicobacter 1.6* *significant Helicobacter 1.6* Statins 0.9 **Simplified Statins 0.9 Maisonneuve et al. Dig Dis 2010
12 Incidens/Prævalens Incidens Hvor mange får det om året? Prævalens Hvor mange lever med det? Mortalitet Hvor mange dør af det om året?
13 Spiserør
14 Mavesæk
15 Bugspytkirtel
16 Spiserør
17 Mavesæk
18 Bugspytkirtel
19 GI-Cancer Antal/år Esophagus/Ventrikel 1000 Lever/Galdeveje 600 Pankreas 1000 Tyndtarm 150
20 Det store overblik Take-home Kræft udvikler sig over tid Alder er vigtigste årsag Man kan mindske risiko ved rigtig adfærd Øvre GI-cancer Er relativ sjældent lav incidens Men alvorlig høj mortalitet Store geografiske og tidsmæssige ændringer
21 Generelle ting om onkokemo/stråle behandling
22 Hvorfor virker kemoterapi? Cyto-toksisk
23 Hvorfor virker oxaliplatin til GI-cancer når carboplatin ikke gør?
24 Celledrab hvordan finder vi ud af om det kan noget? Response Kemoterapi
25 Hvorfor bruger vi gemcitabin og ikke 5FU til pancreascancer? Det vi plejer Patienter i forsøg Det nye
26 Hvorfor bruger vi gemcitabin og ikke 5FU til pancreascancer?
27 Sammenfatning 1 Behandling af kræft Kræver at vi kan slå noget ihjel Tumorskrumpning tolkes som effekt Vi vil helst se at det er bedre end det vi plejer Højeste evidens
28 Hvornår blive vi i tvivl Patienter i forsøg ligner ofte ikke rigtige patienter Typisk yngre Typisk med færre sygdomme
29 Nørderiet Er 5FU givet som bolus dårligere end 5FU givet kontinuerligt?
30 Onkologisk basisviden Behandlinger Stråleterapi +/- kemoterapi (kemo-radioterapi) Kemoterapi Alene eller i kombination Targeteret/Biologisk behandling Antistoffer, små molekyler, vacciner mm. Immunterapi
31 Terminologi Adjuverende Kirurgi Kemoterapi RadioKemoterapi
32 Terminologi Neoadjuverende Kemoterapi RadioKemoterapi Kirurgi
33 Terminologi Neoadjuverende Adjuverende Kemoterapi RadioKemoterapi Kirurgi Kemoterapi RadioKemoterapi Perioperativ
34 Onkologisk basisviden Behandlings Formål Resektabel sygdom Non-Resektabel sygdom Operation Onkologisk mål/target Mikrometastaser Makro-metastaser Lokalt Systemisk Lokalt Systemisk Forhindre recidiv Forlænge tiden til vækst
35 Kemoterapi & Strålebehandling
36 Kemoterapi & Strålebehandling til Spiserør & Mavesæks kræft
37 Forskel i typer Planocellulærkarcinom Adenokarcinom
38 Stadier/Grupper Patient med esophagus/ventrikel cancer Grupper Resektabel Lokal avanceret Metastaserende Standard Behandling Resultat
39 Resektabel Sygdom Neoadjuverende Adjuverende Kemoterapi RadioKemoterapi Kirurgi Kemoterapi RadioKemoterapi Perioperativ
40 Adjuverende behandling MacDonald 556 pt Adenokarcinomer Ventrikel/cardia 281 pt 275 pt operation operation 5-FU+ 45 Gy/25 F 2 x 5-FU 3 års OS 50%* 3 års OS 41% 5 års overlevelsen 40 % 25 % 15 % MacDonald NEJM 2001
41 Peri-operativ 503 patienter Res ECV R A N D O M I S E R I N G Kirurgi CT ECF Kirurgi CT ECF Cunningham et al, NEJM 2006
42 CROSS (van hagen NEJM 2011) 837 patienter Res E+GEJ R A N D O M I S E R I N G Kirurgi CRT Carboplatin Paclitaxel 41.4 Gy/23 Kirurgi
43 CROSS (van Hagen NEJM 2012)
44 Stadier/Grupper Patient med esophagus/ventrikel cancer Grupper Resektabel Lokal avanceret Metastaserende Standard Behandling Resektion Perioperativ kemoterapi Radiokemoterapi* Resultat +10%
45 Lokal-avancerede Planocellulære Kemostrålebehandling Adenokarcinomer Kemoterapi Pallierende Kan downstages
46 Stadier/Grupper Patient med esophagus/ventrikel cancer Grupper Resektabel Lokal avanceret Metastaserende Standard Behandling Resektion Perioperativ kemoterapi Radiokemoterapi* Kemoterapi Radiokemoterapi* Resultat +10% Palliernede mdr Enkelte downstages Enkelte gøres raske af RKT
47 Kræft i spiserør og mavesæk Behandling Kemoterapi Lindre Forlænger livet Glimelius et al. Ann Onc 1997
48 Kræft i spiserør og mavesæk Behandling Kombinations behandling er bedst Wagner et al. JCO 2006
49 HER-2 Hannahan et al. Cell 2003/2011
50 HER-2 Trastuzumab Antistof mod receptor
51 HER-2 Farvning af positive celler Hofmann et al. Histopath. 2006
52 ToGA studiet Kemoterapi GEJ/ Mavesæks kræft HER2 positiv Kemoterapi + Trastuzumab Bang et al. NEJM 2010
53 ToGA studiet 3665 HER2 bestemt 810 HER Kvalificerede 16% 2855 HER2- (78%) 216 Ikke egnet Kemoterapi + Trastuzumab Kemoterapi Bang et al. NEJM 2010
54 ToGA studiet Deltager profil Median Alder Performance Status 0 Fuldt aktiv, ingen indskrænkninger. 1 Begrænset i fysisk krævende aktiviteter, men oppegående og kan klare ambulatoriebesøg, let husarbejde og kontorarbejde. 2 Oppegående og kan klare sig selv, men er ude af stand til at udføre noget som helst arbejde. 59 Oppe år og aktiv > 50% af dagtiden. Performance status % 3 I stand til at udføre den nødvendigste selvpleje, behov for hvile i seng eller stil > 50% af dagtiden. Asiater 52% 4 Behov for døgndækkende pleje, kan intet klare Mavesæks kræft 82% Intestinel type 75% Metastaser 97% EF >50% 100% Bang et al. NEJM 2010
55 ToGA studiet Deltager profil FISH+/IHC 0 11% FISH+/IHC 1 12% FISH+/IHC 2 27% FISH+/IHC 3 43% Andre 7% Bang et al. NEJM 2010
56 ToGA Bang et al. NEJM 2010
57 ToGA Bang et al. NEJM 2010
58 ToGA Bang et al. NEJM 2010
59 Stadier/Grupper Patient med esophagus/ventrikel cancer Grupper Resektabel Lokal avanceret Metastaserende Standard Behandling Resektion Perioperativ kemoterapi Radiokemoterapi* Kemoterapi Radiokemoterapi* Kemoterapi Resultat +10% Palliernede mdr Enkelte downstages Enkelte gøres raske af RKT +6-9 mdr Bedre livskvalitet
60 Fremtiden? Pembrolizumab Immunterapi 31% response i 2/3. linje
61 Pancreascancer
62 Onkologisk behandling & resultater Hvad er der i skuffen Gemcitabin 5-FU/Capecitabin/S-1 Oxaliplatin Irinotecan Nab-paclitaxel Strålebehandling
63 Strålebehandling opfindes Første patient bliver opereret for pancreas cancer 1897 Pancreascancer Kirurgi
64 5-FU opfindes Strålebehandling i enkelte tilfælde til GI cancer Mortalitet ved Whipple ~30% Pancreascancer Kirurgi
65 Randomisered forsøg med adjuverende strålebehandling indføres i USA Whipple operation acceptabel mortalitet Pancreascancer Resektabel Kirurgi Non-Resektabel Kemoterapi/strålebehandling Strålebehandling
66 Randomisered forsøg i palliation Gemcitabin indføres Mulig gavn af adjuverende kemoterapi debat omkring strålebehandling Pancreascancer Resektabel Kirurgi Non-Resektabel Kemoterapi/strålebehandling Strålebehandling
67 Gem + X - ikke rigtig noget der duer Lokalavanceret cancer bliver selvstændig sygdom Pancreascancer Resektabel Kirurgi Strålebehandling LAPC Kemoterapi/strålebehandling Metastatisk Kemoterapi
68 Gem giver +10% adjuverende Indføres som standard Skelner mellem Borderline og LAPC Gem + capecitabin måske godt Pancreascancer Resektabel Borderline LAPC Metastatisk Kirurgi Kemoterapi/strålebehandling Kemoterapi Kemoterapi
69 FOLFIRINOX til metastatiske patienter Pancreascancer Resektabel Borderline LAPC Metastatisk Kirurgi Kemoterapi Kemoterapi/strålebehandling Kemoterapi - XL
70 Gem/nab-paclitaxel til metastatiske patienter Pancreascancer Resektabel Borderline LAPC Metastatisk Kirurgi Kemoterapi Kemoterapi/strålebehandling Kemoterapi - XL
71 Konklusion Behandling baserer sig på Udvikling af nye stoffer Udvikling af nye teknikker Strålebehandling Kirurgi Stadier tilpasses til de terapeutiske muligheder
72 Hvilke stoffer er vi sikre på virker? Pancreascancer Resektabel Borderline LAPC Metastatisk Kirurgi Kemoterapi Kemoterapi/strålebehandling Kemoterapi
73 Hvilke stoffer er vi sikre på virker? Pancreascancer Resektabel Borderline LAPC Metastatisk Kirurgi Gemcitabin Gemcitabin Gemcitabin FOLFIRINOX Gem/nab-paclitaxel
74 Hvilke stoffer er vi lidt mindre sikker på? Pancreascancer Resektabel Borderline LAPC Metastatisk Kirurgi Gemcitabin Gemcitabin Gemcitabin Kirurgi FOLFIRINOX Gem/nab-paclitaxel Strålebehandling FOLFIRINOX Gem/nab-paclitaxel Gem/Capecitabin
75 Pancreascancer er En lorte sygdom Non-resektabel Værste fald Bedste fald De fleste Får det bedre Ubehandlet få uger 1 år 3 mdr. - Gemcitabin få uger 1½ år 6 mdr. 20% FOLFIRINOX få uger 2 år 11 mdr. 30% Gem/Nab-paclitaxel få uger 2 år 8 mdr.? Resektabel Værste fald Bedste fald De fleste Kirurgi få måneder 5+ år 24 mdr. Kirurgi + Gemcitabin få måneder 5+ år (x2) 24 mdr.
76 Hvad betyder noget? Performance Status Stadie Alder?
77 Behandlings algoritme M1 LAPC? Performance status 0-1 Performance status 2 Performance status 3-4 FOLFIRINOX Gem/Nab-P Gemcitabin Ingen behandling 3->11 mdr RR 30% 3->9 mdr RR 28% 3->6 måneder RR 5%
78 Hvordan har vores patienter det?
79 Baseline Quality of Life (PS 0-1) Physical functioning Role functioning Emotional functioning Cognitive functioning Social functioning Fatigue Nausea/vomiting Pain Dyspnea Insomnia Loss of appetite Constipation Diarrhea Financial difficulties 9 9
80 Bivirkninger FOLFIRINOX Gemcitabin Nab-paclitaxel Gemcitabin Alle G. 3/4 Alle G. 3/4 Alle G. 3/4 Alle G. 3/4 Non-cytopen infektion Perifer neuropati Opkast Træthed Diarre Alopecia max G ALT Neutropeni* Febril neutropeni* Anæmi Thrombocytopeni
81 Bivirkninger FOLFIRINOX Gemcitabin Nab-paclitaxel Gemcitabin Alle G. 3/4 Alle G. 3/4 Alle G. 3/4 Alle G. 3/4 Non-cytopen infektion Perifer neuropati Opkast Træthed Diarre Alopecia max G ALT Neutropeni* Febril neutropeni* Anæmi Thrombocytopeni
82 Bivirkninger kontra livskvalitet og livslængde Kemoterapi forbedre livskvaliteten hos 20-30% af de behandlede Kemoterapi skubber tiden til forringelse af livskvalitet. (nok vigtigst) Kemoterapi forlænger livet med 3-5 måneder
83 Lys for enden af tunnelen? Downstaging Neo-adjuverende behandling
84 Comparisons Resection Rate Oncology BSC Clinical diagnose Study Period n % mos % mos % mos Present % incl. W. Midlands , Ireland , % incl. Malmoe ~11 96% - 2 mts 5% Sweden , SEER, USA 5,6, , % - ~3 mts Excl. Alabama, US , ~13 ~25 - ~57-26% incl. Netherlands , Excl. NCDB, US ,172 ~12 ~ Excl. Burgundy , % -? Netherlands , Bramhall et al. BJS Shaib et al. AJG David et al. BJC Sharp et al. EJC Riall et al. JGS Nienhuijs et al. Pancreas Hedberg et al. BJS Eloubeidi et al. AJS Linder et al. EJSO Van Oost et al. EJSO Baxter et al. ASO Bilimoira et al. Cancer 2007
85 Take-home - Onkologisk behandling Kemoterapi giver mening HUSK Patienterne har mange symptomer Kort restlevetid Optimal støttende behandling!!! Vi mangler forskning indenfor disse områder
Behandling af øvre GI cancer
Behandling af øvre GI cancer Kirurgi Claus Fristrup Kemoterapi & Strålebehandling Jon K. Bjerregaard Det store overblik Incidens/Prævalens Risiko faktorer og udvikling af ØGI-cancer Anatomi & Funktion
Læs mereBehandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Læs mereØVRE GI CANCER. Post ASCO Senior speaker: Per Pfeiffer, professor, OUH. Dan Høgdall, reservelæge, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital
ØVRE GI CANCER Post ASCO 2017 Dan Høgdall, reservelæge, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Senior speaker: Per Pfeiffer, professor, OUH Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Oversigt
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereOnkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer. Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital
Onkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital Agenda Baggrund incidens og prævalens Baggrund generel onkologi Generelt kolorektal
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereGEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Læs mereHjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Læs mereOnkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer
Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer Marianne Nordsmark overlæge, phd, lektor Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Historically, this has
Læs merePOST ASCO 2011. Reservelæge Cecilie Holländer 17.06.2011
POST ASCO 2011 Øvre GI tumorer Reservelæge Mie Grunnet Reservelæge Cecilie Holländer Professor, overlæge Per Pfeiffer 17.06.2011 Øvre GI Highlights: Esophagus, cardia & ventrikeltumorer Mie Grunnet, Reservelæge,
Læs mereOvennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
Læs mereHjernetumordagen 1. april 2014
Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål
Læs mereØGC-seminar Session II: DECV. Præsentation af igangværende protokoller
ØGC-seminar 2011 Session II: DECV Præsentation af igangværende protokoller Lene Bæksgaard Onkologisk Klinik Rigshospitalet 1. National opgørelse af perioperativ kemoterapi 2. CRITICS 3. LERFOX-C 4. TEX
Læs mere9. Post ASCO Symposium
9. Post ASCO Symposium Gastrointestinale tumorer Øvre GI tumorer Eva Soelberg Vadstrup, Rigshospitalet Eva Soelberg Vadstrup, MD PhD 1 Agenda Esophagus- og ventrikel cancer Giver det en ekstra gevinst
Læs mereØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2012
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2012 Torsdag den 1.november 2012 kl. 10.30-21.30 Ingeniørforeningens mødecenter Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V SUMMARY! Session
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereOnkologisk behandling af patienter med pancreas-cancer (PC)
DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 5 Onkologisk behandling (19.3.15) Page 1 of 8 Onkologisk behandling af patienter med pancreas-cancer (PC) Resektabel PC Den eneste kurative behandling af patienter
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR 2014 RESUMÉ
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR 2014 Torsdag den 6. november 2014 kl. 10.30-21.30 Ingeniørforeningens mødecenter Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V RESUMÉ Session I Tema-emne om ernæring i relation
Læs merePANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk)
PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 - KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Klaringsrapport vedrørende rende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Et
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereNedtrapning af aksilkirurgi
Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning
Læs mereSenfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereHoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH
Hoved-hals kræft Post-ASCO 2017 Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Oversigt Cisplatin ugentligt vs. hver 3. uge 6006 og 6007 Escalate vs. de-escalate 6015 og
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital
Bestråling af de parasternale lymfeknuder Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Brystcancer Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i den vestlige
Læs merePalliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Læs mereGynækologiske tumorer Post-ASCO Mette Møller. Onkologisk Afd. Aalborg Sygehus
Gynækologiske tumorer Post-ASCO 2012 Mette Møller. Onkologisk Afd. Aalborg Sygehus Cervix Ovarie Endometrie Vulva Sarkom Blandet gyn. Clinical science symposium Poster discussion session General poster
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBIVIRKNINGER OG KOMPLIKATIONER TIL ONKOLOGISK BEHANDLING AF ÆLDRE KRÆFTPATIENTER
BIVIRKNINGER OG KOMPLIKATIONER TIL ONKOLOGISK BEHANDLING AF ÆLDRE KRÆFTPATIENTER TRINE LEMBRECHT JØRGENSEN 1. RESERVELÆGE, PH.D. ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL AgeCare TAKE HOME Heterogen gruppe Præterapeutisk
Læs mereMedicinsk behandling af NET 25 år med NET i Aarhus. Henning Grønbæk, overlæge, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital
Medicinsk behandling af NET 25 år med NET i Aarhus Henning Grønbæk, overlæge, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital NET i Arhus 120 100 80 60 40 20 0 1992 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereBariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr
Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme
Læs mereBEHANDLING AF INVASIVE
BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereTranslationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt
Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,
Læs mereØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR
Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)
Læs mereFremskridt. ASCO har i en nylig rapport identificeret 11 områder, hvor der i 2005 var sket betydelige fremskridt inden for kræftforskningen:
NYT 1/2006 marts 3. årgang INDHOLD 1 Fremskridt inden for klinisk kræftforskning 2 Nye vurderinger af kræftlægemidler klar 3 Det Nationale Koordinationsudvalg for Eksperimentel Kræftbehandling (NKU) 4
Læs mereOperationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve
Operationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve Gastrisk Bypass Anatomi og effekt Tyndtarmen forbindes med en ny lille mavesæk konstrueret af den øverste del af mavesækken Maden passerer hurtigt
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i mavesækken? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Kræft i mavesækken Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i mavesækken? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Er der andre behandlingsformer?
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Adjuverende endokrin terapi Ann Knoop 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Endokrin behandling i DBCG Program Præ Menopause status 77 0 0 Post 82 0 TAM 1 år 89 0 TAM 1-5 år 99 og 01 TAM 5 år TAM 5 år 04
Læs merePredictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereSENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning
SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereAf Mette Yielmaz, Aalborg Hospital Per Pfeiffer, Odense Hospital Ole Larsen, Herlev Hospital Benny Vittrup Jensen, Herlev Hospital
NYT 1/2007 marts 4. årgang INDHOLD 1. ASCO gastro-intestinal cancers symposium 13. Årsopgørelse - Second opinion 2006 15. Highlights fra seneste møde i NKU 16. De vigtigste fremskridt inden for klinisk
Læs mereBehandling af Pancreas Cancer. Behandlingsvejledning
Behandling af Pancreas Cancer Behandlingsvejledning April 2012 Ansvarlig pancreas behandlingsvejledning: overlæge, ph.d. Ole Larsen, Herlev Hospital Sidst opdateret april 2012 1. Indledning... 3 2. Epidemiologi...
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs merepakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen
pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen 2009 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor; Pancreas
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereKræft i bugspytkirtlen
Kræft i bugspytkirtlen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i bugspytkirtlen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne?
Læs mere5 års-overlevelsen for metastatisk sygdom er 8% for nyrekræft og 10 % for blærecancer og der er derfor gode muligheder for at bedre denne
Blære- og nyrekræft: To sygdomsgrupper xxx 5 års-overlevelsen for metastatisk sygdom er 8% for nyrekræft og 10 % for blærecancer og der er derfor gode muligheder for at bedre denne Nina Bjerre Andersen
Læs mereDias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?
Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereGeriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions
Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Danske kræftforskningsdage 2019 Cecilia Lund, Geriatrisk sektion Cecilia Margareta Lund 1 Conflicts of interests Foredrag og undervisning
Læs mereIndividuelt tilpasset palliativ rehabilitering til
Forskningsnetværket i Palliation 011117 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Læge, stud. Ph.d Lise Nottelmann Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat
Læs merePræsentation af DECV
Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center
Læs mereResultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereLever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereHistorisk. Konklusion vedr. lægemidlerne. RADS Behandlingsvejledning for anti-her2 behandling af brystkræft Side 1 af 6
Behandlingsvejledning for anti-her2 behandling af brystkræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs merePOST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus
POST ASCO 15.JUNI 2012 Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus CANCER MAMMAE HIGHLIGHTS: RESERVELÆGE METTE NISSEN MEDICINSK AFDELING NÆSTVED SYGEHUS PERSPEKTIVERING: OVERLÆGE ANN KNOOP ONKOLOGISK
Læs mereMedicinrådets vurdering af klinisk merværdi for pembrolizumab i kombination med kemoterapi til behandling af planocellulær ikkesmåcellet
Medicinrådets vurdering af klinisk merværdi for pembrolizumab i kombination med kemoterapi til behandling af planocellulær ikkesmåcellet lungekræft Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereKræft i bugspytkirtlen
Kræft i bugspytkirtlen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i bugspytkirtlen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne?
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet
Læs mereSOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Læs mereProtokoloversigt. Den Kliniske Forskningsenhed Onkologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Protokoloversigt Den Kliniske Forskningsenhed Onkologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital KFE-Aa Kontaktperson: Forskningssekretær Maja Pedersen Telefon 9766 1285 E-mail: kfeaalborg@rn.dk Mammacancer
Læs mereResume af den overordnede strategi for 1. linie behandling af patienter med mkrc
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Resume af den overordnede strategi for 1. linie behandling af patienter med mkrc Behandlingen af patienter med
Læs mereEt spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil
Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan
Læs mereKravsopfyldelse for funktionerne
Bilag 2b, Ansøgning vedr. specialiserede funktioner: planlægning per speciale Region Syddanmark 17. marts 2009 Region/privathospital og dato: Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg sygehus, Kirurgisk afdeling Sygehus
Læs mereKræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus
Stockholm, 22. oktober 2015 Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller fodbold i Vejle 3 Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller
Læs mereAvastin anvendes sammen med andre kræftlægemidler til behandling af voksne med følgende kræftformer:
EMA/175824/2015 EMEA/H/C/000582 EPAR - sammendrag for offentligheden bevacizumab Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for. Det forklarer, hvordan Udvalget
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereASCO Brystkræft
ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage
Læs mereHvad er NET-sygdom? Hvorledes påviser og behandler man NET?
Hvad er NET-sygdom? Hvorledes påviser og behandler man NET? Ove B Schaffalitzky de Muckadell Professor, overlæge, dr.med. Afdeling for Medicinske Mavetarm- og Leversygdomme S, Odense Universitetshospital
Læs mereDPCG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)
DPCG Årsberetning 2018 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) 0 Indholdsfortegnelse Rapportudarbejdelse og bestyrelse... 2 Statusbeskrivelse... 4 Beskrivelse
Læs mereSundhedsudvalget 23. september 2014
23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for anti-her2 behandling af brystkræft
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for anti-her2 behandling af brystkræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mere