men de har ikke lige gode forudsætninger for at komme til at sidde dér.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "men de har ikke lige gode forudsætninger for at komme til at sidde dér."

Transkript

1 80% 70% 60% 50% 40% Gymnasiekulturens skjulte dynamikker favoriserer bestemte typer elever, og det må der gøres op med, når gymnasiet er blevet for alle, mener gymnasieforsker Susanne Murning. Hun fortæller, hvordan skoler og lærere kan og skal tage ansvar for, at der skabes gode klasse-fællesskaber. Alle elever læ mest på forr ræk men de har ikke lige gode forudsætninger for at komme til at sidde dér. 39,6% 31,8% 30% 20% 10% %-Andel af en ungdomsårgang, der påbegynder en gymnasial uddannelse. 9,2% 17,7% 1967 HF bliver oprettet 0%

2 74,9% 69,8% rer este ke 45,7% 67% 1995/1996 De erhvervsgymnasiale uddannelser (HHX og HTX) blev gjort 3-årige i 1995, og tilgangstal er medtaget fra årig HHX samt adgangskursus til Ingeniør fratrukket denne kategori. Andelen af en ungdomsårgang, der går på en gymnasial uddannelse er steget markant over de sidste årtier. Det betyder, at gymnasiet skal rumme en mere blandet elevgruppe. Knap 10 procent har anden etnisk baggrund end dansk, en tredjedel har forældre med en erhvervsfaglig uddannelse i bagagen og for syv procent har far og mor aldrig fået andre eksamensbeviser end det, der stammer fra grundskolen. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Kilde: Tilgangsfrekvensen er beregnet som den andel af en ungdomsårgang, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i det pågældende år. Ungdomsårgangen er beregnet ud fra de årige i det pågældende år. Tilgangsfrekvenserne i perioden er baseret på tidligere beregninger i GL. Se Bryld et al. (1990): GL skole, stand, forening for yderligere information. Øvrige udregninger er baseret på data fra UNI-C Databank samt Danmarks Statistik fotos: polfoto

3 Af Annette Haugaard Lancier, orienteringsløb, tutorer, hytteture og gallafester. Der bliver lagt store kræfter i at skabe gode introforløb for de tusindvis af unge, som netop er begyndt på stx, hf, htx eller hhx, og eleverne selv knokler også fagligt og socialt for at finde sig til rette. Men ny forskning peger på, at selvom alle er interesserede i, at flest mulige får hue på hovedet, afhænger succes på gymnasiet ikke bare af flid og færdigheder. Unge fra familier med studentereksamen har en fordel frem for elever fra hjem uden boglig tradition, og en del af forklaringen er gymnasiekulturens ideal om elevernes frie valg, mener Susanne Murning, post. doc. på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, København. For når man selv må vælge samarbejdspartnere, kammerater og pladser i klasselokalet, så grupperer man sig med dem, man kender på forhånd, og det selskab man tror, styrker ens individuelle muligheder og ens muligheder for at finde sig til rette i sit nye gymnasieliv. På kort tid er der skabt et hierarki ladet med symboler, hvor alt fra ens stol til taletid i timerne kan udløse prædikater som seriøs, doven eller stræber. Ofte er det ydre rammer og usynlige koder, som afgør, hvem der kan få lov at vise sig frem som en god elev, og det må skoler og undervisere have blik for i arbejdet med inklusion i gymnasiet, lyder det fra Susanne Murning. Der skal gøres noget aktivt for at organisere klasserummet og deltagelsesformerne i undervisningen anderledes, hvis man ønsker, at alle får mulighed for at gøre sig gældende i gymnasiet. Ellers er eleverne allerede efter få måneder låst fast i bestemte positioner, som de har svært ved selv at bryde uden hjælp, siger hun. Hendes løsning er nogle helt enkle tiltag. Beslut hvor eleverne skal sidde, indfør mere varierede undervisningsformer og ryst eleverne sammen via socialt faglige aktiviteter. 4 ud af 10 er fremmede Behovet for at justere gymnasiekulturen hænger sammen med en ændret elevsammensætning. I dag vælger hele 7 ud af 10 unge en gymnasial ungdomsuddannelse, og mange har intet kendskab til det, de træder ind i. Syv procent af danske studenter kommer nu fra hjem med grundskolen som eneste eksamensbevis, og en tredjedel har forældre med en erhvervsfaglig uddannelse bag sig. I en klasse vil mange være fremmede over for gymnasiekulturen, og de kan ikke gå hjem og få svar på, hvordan man begår sig, for deres forældre har ikke prøvet det selv. Det kan få konsekvenser for, om de overhovedet bliver inkluderet i gymnasiet, siger Susanne Murning, hvis ph.d. handler om, hvordan særligt elever fra gymnasiefremmede miljøer finder sig til rette i gymnasiet. Observationer i fem klasser og interview med 45 elever viser, at de første måneder i høj grad handler om at finde ud af, hvordan man gør sig gældende i en skoleform, der er præget af værdier som selvstændighed og ansvar for egen læring. Eleverne oplever, at de ved at starte på gymnasiet selv har valgt deres uddannelse, og derfor også selv skal kæmpe sig til en attraktiv position. Gymnasiekulturen er præget af at skulle performe og det gør eleverne ved at vise både sig selv, hinanden og lærerne, at de er selvstændige, engagerede og gør en indsats. Det falder nogle elever let og de vil boltre sig som fisk i vandet, fordi de fagligt og socialt kan få lov at vise, hvad de allerede kan og har med af social bagage, mens andre har svært ved at bygge videre på deres viden og erfaringer og dermed få adgang til at lære det nye, siger Susanne Murning. Aktive og passive pladser Kampen om den gode placering er helt bogstavelig. Hvor det i folkeskolen typisk er lærerne, der fordeler stolene, så vælger eleverne i gymnasiet typisk selv, hvor de vil sidde ved de 3-4 borderækker vendt mod tavlen og katederet, som står i de fleste gymnasieklasser. Men det er hverken tilfældigt eller ligegyldigt, hvor man slår sig ned, for pladserne får symbolsk betydning. Første række bliver typisk besat af dem, der fra begyndelsen er mest sikre på gymnasiekulturen både fagligt og socialt, og de belønnes paradoksalt nok også med større faglige muligheder. Heroppe sidder man tættest på læreren og kan bedst gøre sig gældende i den mest udbredte undervisningsform, hvor læreren er i dialog med en enkelt elev af gangen. Og det er ret vigtigt, fordi gymnasiet i høj grad anerkender elever, der tager ordet og deltager mundtligt i timerne, siger Susanne Murning. Det er langt sværere at kunne fra gymnasiets mere passive bagsæde. 6

4 RÅD NR. 1 - FORDEL PLADSERNE Ved at fordele gymnasieklassens borde i små øer eller stille dem op med form som en hestesko, kan man ifølge post. doc. Susanne Murning give langt flere elever adgang til at sige noget i timerne. Og hendes forskning viser, at mundtlig deltagelse er alfa og omega i et uddannelsessystem, der ofte vurderer elevernes faglighed ud fra taletid. Bordopstillingen i en gymnasieklasse har stor betydning for elevernes mulighed for både at lære og vise, hvad de kan. Det handler om helt fysisk, at give alle samme adgang til tavlen og lærerens opmærksomhed, så man ikke kan gemme sig eller slappe af i timerne på samme måde, som hvis man sidder på lange rækker. Man kan opnå samme effekt ved at beslutte, hvor eleverne skal sidde på rækkerne og have modet til at flytte rundt på dem i stil med det, mange folkeskoler praktiserer, siger hun. RÅD NR. 2 - INVITER TIL DELTAGELSE Den typiske undervisningsform i gymnasiet er spørgsmål/svar-dialog mellem læreren og en enkelt elev. Ny forskning viser imidlertid, at det kun gør 5-6 elever aktive i timerne, mens de øvrige kan slumre hen bag computerskærmen, og de passive elever er ofte dem, der er fagligt usikre eller kommer fra ikke-boglige hjem. Gruppearbejde eller samarbejde i makkerpar kan få langt flere på banen, fordi de får mod til at tage ordet, når de ikke bare skal tale ud fra deres egen viden, men ud fra, hvad de har snakket om eller er blevet enige om i gruppen. På samme måde kan flere elevoplæg i gymnasiet også få flere til at deltage i undervisningen, fordi de føler sig mere sikre på det, de har forberedt hjemmefra, siger post.doc. Susanne Murning. RÅD NR. 3 - KOMBINER FAGLIG OG SOCIAL Byt en bowling-tur i intro-forløbet ud med socialt faglige øvelser i klassen, så eleverne lærer hinanden at kende på kryds og tværs igennem arbejdet med noget fagligt. Så vil nye gymnasieelever få lyst til at danne makkerpar i timerne med andre end dem, de kender på forhånd og fra frikvartererne. Sociale relationer skaber tryghed, men her er det vigtigt, at eleverne ikke fastlåser sig selv og hinanden i få relationer og kendte mønstre men at der gives plads til, at eleverne også kan opbygge nye relationer og (lærings-) fællesskaber. Hvis jeg skulle vælge, ville jeg hellere lade eleverne arbejde med temaer på tværs af klassen end at sende dem ud at ro i kajak, når de skal rystes sammen. Når eleverne kender hinanden både fagligt og socialt, fungerer de bedre sammen både i og uden for timerne og vil være mere tilbøjelige til at bryde vanen med kun at finde sammen med dem, de ligner mest. De vil også kunne lave gruppeog projektarbejde med nogle, hvor de måske komplimenterer hinanden frem for at have samme styrker og svagheder, siger post.doc. Susanne Murning. På bageste række symboliserer pladserne faglig usikkerhed og mindre seriøsitet omkring skolearbejdet, og hernede deltager eleverne væsentligt mindre i undervisningen. De oplever, at det er sårbart at sige noget, fordi de øvrige elever skal vende sig om for at lytte til dem, og af angst for at fejle eller ikke svare 100 procent korrekt vælger mange at tie, siger Susanne Murning. Samtidig har dem på bageste række også vanskeligere vilkår for at holde koncentrationen i timerne. De bliver let distraherede, når de skal kigge henover de øvrige elevers computerskærme med spil og åbne facebook-profiler for at se, hvad der foregår på tavlen. Ifølge Susanne Murning er problemet med pladsernes sociale orden, at det hurtigt låser eleverne fast i stivnede roller. I begyndelsen af gymnasiet finder man typisk sammen med dem, man kender i forvejen, eller dem eleverne kalder deres egen type. Det får en selvforstærkende virkning, fordi dem man sidder ved siden af også er dem, man samarbejder med og tilbringer frikvartererne med. Så jo mere, det er elevernes eget valg, jo mere grupperer de sig efter, hvor de kommer fra og hvad de har med af bagage, og så gavner det frie valg primært dem, der kender og føler sig trygge ved gymnasiets koder, siger hun. Den sociale orden fødes Det sociale og faglige hierarki er med til at forme og fastholde både elevernes og lærernes syn på seriøsitet og faglig indsats. Eleverne fortæller, at man skal gøre sig fortjent til de gode pladser, så det er rimeligt, at de seriøse og fagligt sikre sidder forrest. De accepterer gymnasiekulturens forestilling om, at mundtlig deltagelse i timerne er et symbol på selvtillid, selvstændighed og seriøsitet, og de sætter hurtigt mærkatet doven på sig selv og andre, der er mere tavse. Også selvom de samtidig fortæller, at de forbereder sig meget til timerne. Lærerne kan også genkende pladsernes betydning, men de er tilbøjelige til at tænke, at elevernes placering er udtryk for en egenskab hos den 7

5 Læs mere: På Gymnasieforskning.dk kan du bl.a. finde følgende om inklusion og gymnasiefremmed studerende. ņ ņ Klassen spiller ind Klasserumskultur, fællesskaber og deltagelse i gymnasiet, som er et fyldigt referat, Susamme Murning har lavet af sin afhandling. ņ ņ Fra gymnasiefremmed til student - større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer af Lars Ulrich, Susanne Murning m.fl. ņ ņ Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC af Dion Rüsselbæk Hansen. enkelte, så dem på forreste række faktisk er seriøse, og de andre er dovne, siger Susanne Murning. Hendes pointe er, at elevernes roller i høj grad vokser ud af den fysiske placering og undervisningsform, som den enkelte lærer vælger. For eleverne kan ikke selv løbe af pladsen. Tøffelhelt var eksempelvis reaktionen fra sidekammeraterne på bageste række, da en dreng flyttede frem i lokalet for at blive bedre til matematik ved at øge sin koncentration og kontakt med læreren. Det bliver bemærket, hvis du gør noget anderledes, fordi du også indirekte viser, at du vil noget andet end dem fra din egen gruppering. Så det frie valg er ofte ikke så frit, men snarere reguleret af forskellige mekanismer mellem eleverne, siger Susanne Murning. Taletid til mere end 5-6 elever Helt konkret viser hendes observationer på forskellige gymnasier, at konsekvensen af pladsernes hierarki er, at kun en brøkdel af eleverne overhovedet får chancen for at gøre sig fagligt gældende. Det er ofte kun 5-6 stykker, der siger noget i en time, og det er oveni købet ofte de samme elever, som deltager mundtligt i alle de andre timer hen over en dag. Man kan næsten spørge, hvorfor de andre egentlig skal være der, for det er jo problematisk, når gymnasiet ikke er et sted, hvor alle har mulighed for at udvikle sig fagligt, siger Susanne Murning. Hun opfordrer derfor til, at gymnasierne i højere grad tager ansvar for, hvordan gymnasiekulturen former sig. Når man åbner op for, at så mange elever kommer i gymnasiet i dag, må man også ændre kulturen ud fra en ambition om at de elever, der er der, også lærer noget. Susanne Murning peger på lærerteamene som et oplagt sted, at tage fat, når læringsmiljøerne skal gøres mere demokratisk. Netop fordi problematikkerne langt hen af vejen er indlejret i selve gymnasiekulturen og ikke i den enkelte undervisers adfærd, kræver det at lærerne samarbejder på tværs af fag og timer og ser på klassen i sin helhed. Gymnasielærere kan ikke længere kun have fokus på det fag-didaktiske, men må også arbejde med den pædagogiske organisering af klassen, siger Susanne Murning. Hendes anbefaling er, at man arbejder på at skabe mest mulig variation for sine elever for eksempel ved i en periode eller i bestemte timer at beslutte, hvor og hvordan de skal sidde. Det kunne være at tildele faste pladser, sætte bordene i hestesko eller små grupper samtidig med, at man veksler imellem forskellige undervisningsformer så som tavleundervisning, lærer-elev-dialog, gruppearbejde og elevfremlæggelser. Det kræver mod at ændre kulturen, og der vil måske være elever, som opponerer mod at blive flyttet fra dem, de har fundet sammen med på eget initiativ. Men man skal huske, at alle elever lærer mest ved at sidde på forreste række, det er bare ikke alle, der har lige gode forudsætninger for at få de pladser, og derfor må lærerne tage større ansvar for den del., siger Susanne Murning. Målet med de nye initiativer er at skabe et mere demokratisk læringsmiljø i gymnasiet, der udvider elevernes relationer og giver dem mulighed for at indtage nye positioner i klassen. Godt nok har man i pædagogiske kredse erkendt, at uddannelsessystemet også handler om at differentiere, men vi må stille spørgsmålstegn ved, hvilket grundlag vi differentierer på. Ud fra det eleverne kan i forvejen og har med hjemmefra, eller ud fra at give dem en fair mulighed for at lære og tilegne sig det, der skal til for at finde ud af, hvilken vej de skal efter gymnasiet, siger Susanne Murning. X OM SUSANNE MURNING Ph.d. fra Aarhus Universitet og post.doc. ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, hvor hun forsker i unge og uddannelse med fokus på gymnasiet. Forfatter til bl.a. ph.d. afhandlingen Social differentiering og mobilitet i gymnasiet kulturel praksis, sociale positioner og mulighed for inklusion Afhandlingen kan købes på 8

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Hader dem. Er meget forstyrrende. Nogle elever spilder fuldstændigt deres tid. Digitale medier i gymnasiet problemer og potentialer

Hader dem. Er meget forstyrrende. Nogle elever spilder fuldstændigt deres tid. Digitale medier i gymnasiet problemer og potentialer Klasserumskultur og inklusion: Opgør med elevernes frie valg Teamsamarbejde: Fra budbringer til pædagogisk dirigent Kompetence og dannelse: Jeg har i årevis gået rundt i al denne kompetence Jeg har åndet

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Videnscenter om fastholdelse og frafald

Videnscenter om fastholdelse og frafald Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle

Læs mere

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder Resultater fra forskningsprojekt Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase B. Ebbensgaard: Bog 2009 At få de usynlige læringsbarrierer gjort synlige Gymnasiale dage 30 september 2009 1 Alle fire gymnasieretninger

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København Uddannelsesmotivation og køn Om forventninger til hvordan drenge og piger forholder sig til og agerer i undervisningen eksempler på kobling mellem motivation og køn. Susanne Murning sm@learning.aau.dk

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Sociologiske aspekter

Sociologiske aspekter Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Projekt Ungeguide Bornholm Resultater, pointer og perspektiver

Projekt Ungeguide Bornholm Resultater, pointer og perspektiver Projekt Ungeguide Bornholm Resultater, pointer og perspektiver CENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGS ÅRLIGE NETVÆRKSKONFERENCE 27. Marts 2019 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Projekt Ungeguide Bornholm Formål At

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser

Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 9 besvarelser Elevtrivsel 1 4 76 89 2 Elevtrivsel Elevtrivsel på tværs af de deltagende skoler 95 1. Øvrige skoler 9 85 ELEVTRIVSEL

Læs mere

UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD

UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD 31. august 8 af direktør Lars Andersen tlf. 33 55 77 17 UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent

Læs mere

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018 Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Hvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere?

Hvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere? Hvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere? Workshop om studiestart for decentrale AAU-vejledere 19. april 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi, AAU dagard@learning.aau.dk Min

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

APPROACHING INCLUSION

APPROACHING INCLUSION FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser

Læs mere

Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer

Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Voksne møder generelt anbragte børn med lavere faglige forventninger end andre børn, påpeger forsker. Elliot Larsen (th) og leder af Børne-

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere

Læs mere

Karakterbogen EUC Nord

Karakterbogen EUC Nord Karakterbogen EUC Nord Handelsgymnasiet HHX Elevtrivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Karakterbogen Elevtrivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse - EUC Nord, Handelsgymnasiet

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 18 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund og metode... 2 2 Sammenfatning og anbefalinger... 3 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation for at vælge TG... 4 3.2 Elevernes overordnede

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Fravær, motivation og deltagelse på Frederiksberg HF

Fravær, motivation og deltagelse på Frederiksberg HF Fravær, motivation og deltagelse på Frederiksberg HF Anne Görlich ANALYSER AF DELTAGELSE OG MOTIVATION EMPIRISK MATERIALE KLASSERUMSOBSERVATIONER To centrale observationer: 1. Tavleundervisningen er den

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 16 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 63% (347 besvarelser ud af 547 mulige) Elevtrivsel Bedste resultat for skole 77 77 [+2] 88 Elevtrivsel Elevtrivsel 77 79 77 [+2]

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

ikke har gået i gymnasiet, en øget risiko for ikke at gennemføre gymnasieuddannelsen,

ikke har gået i gymnasiet, en øget risiko for ikke at gennemføre gymnasieuddannelsen, KRONIK OM Aase Bitsch Ebbensgaard Lars Ulriksen Gymnasiefremmede elever og den gode undervisning Gennem mange år er der kommet flere elever i gymnasiet. Forårets diskussion om adgangskrav til de gymnasiale

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Svar på spørgsmål 101(Alm. del): I brev af 6. maj 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 101(Alm. del): I brev af 6. maj 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 219 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 101 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø

Unge, motivation og læringsmiljø Unge, motivation og læringsmiljø Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget i dag Helikopterperspektiv: Motivation i forandring

Læs mere

Klassestørrelsers betydning i gymnasiet

Klassestørrelsers betydning i gymnasiet Klassestørrelsers betydning i gymnasiet Det kan siges helt enkelt: Jo flere elever i klasserne, jo sværere er det at skabe gode relationer til eleverne. Og en god relation til eleverne hænger for mig uløseligt

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

København, 18. juni 2013

København, 18. juni 2013 Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET

EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE TO EMPIRISKE STUDIER Praksisforskning med fokus på differentiering og inklusion/eksklusion i undervisningens praksis (2014-2016). Kritisk sociologisk position

Læs mere

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.

Læs mere

Karakterbogen EUC Nord

Karakterbogen EUC Nord Karakterbogen EUC Nord Handelsgymnasiet HHX Elevtrivsels og undervisningsmiljøundersøgelse 8 Udarbejdet af ASPEKT R&D Karakterbogen Elevtrivsels og undervisningsmiljøundersøgelse 8 EUC Nord, Handelsgymnasiet

Læs mere

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Gynmasie-fremmede på HHX/HTX - 4. runde

Gynmasie-fremmede på HHX/HTX - 4. runde Gynmasie-fremmede på HHX/HTX - 4. runde Høje Taastrup d. 23. april 2014 Plan Menu for dette oplæg Hvilket problem for gymnasiefremmede har vi forsøgt at løse? Hvilke aktiviteter har vi gennemført? Hvilke

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Projekt god start Allerød gymnasium

Projekt god start Allerød gymnasium Projekt god start Allerød gymnasium 2017-18 Struktur for forløbet 1. Introugen: Introprogram, makkerordning (se nedenfor) og Projekt god start introduceres i teamets første time med klassen. 2. I grundforløbet

Læs mere

UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017

UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 forfattet af trivselsudvalg, faglige leder elevgruppe fra elevrådet, december 2017 februar 2018 Elevrådet har på hver årgang med en spørgeguide spurgt

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere