Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015
|
|
|
- Susanne Rebecca Bech
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede vi på, hvorvidt forældrene oplever deres børns udvikling, set ud fra deres perspektiv. Skolen har generelt en solid implementeret evalueringskultur, som er udtrykt konkret i form af faste evalueringspunkter på to ugentlige pædagogiske møder, hvor alle lærere deltager. Referatmaterialet samles digitalt og opbevares internt og tilgængeligt for skolens personale. Der arbejdes med indsamling af praksiserfaringer med udgangspunkt i lærernes planer og elevernes individuelle behov og læringsmål. Evaluering af elevernes undervisning og fritid bliver en fortløbende og dynamisk læringsproces, som behandles på forskellige tidspunkter og i forskellige organisatoriske kontekster på Stubbekøbing Efterskole. 1. Lærerens egen evaluering af undervisningen 2. Undervisningsteam evaluerer undervisningen 3. Undervisningsevaluering på ugentlige lærerrådsmøder 4. Pædagogisk udvalg evaluerer undervisningen 5. Kontinuerlig kontakt/evaluering med forældrene 1. Den enkelte lærer evaluerer løbende den konkrete undervisning efter et gennemført undervisningsforløb, for at kunne tilpasse næste forløb endnu bedre til den enkelte elev eller klasses forudsætninger. De overordnede justeringer finder oftest sted i begyndelsen af et skoleår, hvor faglige niveauer vurderes og testes, hvorefter undervisningsindholdet differentieres og tilpasses til den enkelte elevgruppe. Eleverne har i udgangspunktet medindflydelse i forhold til metoder og emner i den konkrete undervisning i det omfang den enkelte lærer kan forsvare det i forhold til ministerielle mål og krav. Lærerne bruger egne årsplaner for undervisningen til at følge op på elevernes fagligs progression samt at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 2. En gang ugentligt mødes undervisningsteamet omkring en elevgruppe for at tilrettelægge og evaluere konkrete undervisningsforløb for de enkelte klasser. På disse møder gennemgås forskellige undervisningsidéer og metoder til fælles gavn og inspiration. De pædagogiske erfaringer vedr. den enkelte elev diskuteres for et bedre udgangspunkt i en undervisningssituation. 3. En gang om ugen mødes alle lærere til et fælles lærerrådsmøde, hvor også evaluering har sit eget punkt på dagsordenen. F.eks. efter en endt emneuge afsættes der tid til at evaluere den planlagte uge, for derved næste gang, at kunne tilrettelægge ugen ud fra de nyeste erfaringer. Derudover bruges tiden på at evaluere hverdagen med indhold som undervisning, fritid og praktiske gøremål. Evaluering fylder meget på disse møder og de aftalte justeringer effektueres af såvel ansatte og ledelse.
2 4. Pædagogisk udvalg drøfter pædagogiske forhold fra hverdagen og laver indstillinger til medarbejderrådet vedr. pædagogisk udvikling herunder forslag til kurser for medarbejdere. Udvalget planlægger de pædagogiske dage, der har som formål at inspirere medarbejderne til at planlægge og gennemføre en undervisning der giver elever mest udbytte og udvikling. Pædagogisk udvalg har ligeledes et ansvar i forhold til at evaluere undervisning, fritid og generel trivsel hos elever og lærere. Der arbejdes kontinuerligt på at lave undervisningsskemaer, fritidsskemaer og give lærere kurser, for tilsammen at kunne forbedre undervisningen på Stubbekøbing Efterskole. Pædagogisk råd mødes 3 gange årligt. I skoleåret 14/15 har pædagogisk udvalg arbejdet og evalueret skolen skemastruktur og kom frem til følgende konklusioner: De sene idrætstimer opleves som dårligt fungerende. Pædagogisk udvalg ønsker mere idræt på skemaet og samtidig planlægge undervisningen, så den tilgodeser elevernes behov. Der skal prioriteres flere lærere til idrætstimerne. I skoleåret 15/16 har vi indført en ekstra fælles idrætstime en gang om måneden, hvor alle elever og lærere deltager. Samtidig er hallen i Stubbekøbing en fast del af skemaet og fordelt, så alle klasser har mulighed for at benytte den hver anden uge sammen med deres lærere. Desuden har pædagogisk udvalg evalueret skolens Realkompetencebevis, som er det centrale dokument til at beskrive elevernes kompetencer og de pædagogiske metoder der arbejdes med i udviklingen af den enkelte elevs personlige, sociale og faglige kompetencer. PU kom frem til følgende pointer: Beviset er for svært for mange elever at forholde sig til. De nedskrevne udsagn kan være for begrænsende. Forslag om at modernisere skiven, så det f.eks. blev en søjle eller grafer i stedet. Det kan give mere overskuelighed for både elev og andre læsere. Gerne flere kategorier, så beskrivelsen kan bruges i både skole og kommunal sagsbehandlingssammenhæng. Idéer til et nyt bevis er gennemarbejdet til en faglig eftermiddag i juni 2014, hvor alle forslag er samlet til videre gennemsyn og bearbejdelse for skolens ledelse. Det videre udviklingsarbejde igangsættes i september og oktober 2015, så beviset kan benyttes i november I løbet af et skoleår er der løbende kontakt til elevens forældre for at fortælle om, og evaluere på udfordringer og udvikling i undervisning og fritid. Derudover inviteres forældre til forældresamtaler to gange årligt. Første gang i november måned, som en midtvejsevaluering og anden gang som en opsamlingssamtale i maj måned. Realkompetencebeviset bruges som udgangspunkt for begge samtaler. For at indsamle erfaringer bruges referater som opsamlingsmetode for evaluering af undervisning og fritid på de forskellige arbejdsniveauer. Det drejer sig om referater fra lærerrådsmøder, teammøder og
3 pædagogisk udvalgs møder, logbog om den enkelte elevs udvikling og adfærd på skolen samt realkompetencebeviset. I skoleåret 14/15 har vi haft særligt på fokus på forældrenes oplevelse af samarbejdet mellem skole og hjem samt forventningerne til os som skole. Umiddelbart efter skoleafslutningen udsendte vi derfor et digitalt evalueringsskema til de 50 potentielle forældrepar, der havde elever på skolen frem til juni Ud af 50 mulige besvarelse fik vi 27 tilbagemeldinger. Altså en svarprocent på 54 %. I forhold til tidligere forældreevalueringer på ned til 10 %, er denne svarprocent fornuftig og kan antyde en oplevelse af den samlede undervisning på Stubbekøbing Efterskole i skoleåret 14/15. Vi har spurgt forældre indenfor følgende områder: Generel oplevelse af skoleåret Generel forventning til skolen Kontakt til skolen (kontaktlærerene og kontoret) Elevens personlige, sociale og faglige udvikling. Udover at kunne besvare indenfor taksonomien: meget god, god, neutral, dårlig og meget dårlig, har det ligeledes været muligt at skrive kommentarer til spørgsmålene. Pga. anonymitetsbeskyttelse er kommentarerne dog ikke medtaget i denne evaluering, men brugt internt til forbedring af skolens samlede tilbud. Meget god 17 God 7 Neutral 2 Ja meget 11 Ja næsten 12 Neutral 0 Nejl ikke helt 2 Nej slet ikke 2
4 Meget god 11 God 11 Neutral 1 Dårlig 2 Meget dårlig 2 Meget god 7 God 16 Neutral 3 Meget god 13 God 8 Neutral 5 Meget god 6 God 8 Neutral 7 Dårlig 4 Meget dårlig 2
5 Forældreevalueringen er gennemgået på et personalemøde i begyndelsen af skoleåret 15/16. På dette møde er følgende to punkter fremhævet Vi bemærker at den generelle faglige udvikling opleves mere neutral end både den personlige og sociale udvikling. I sammenligningen med forældrenes oplevelse af deres børns personlige og sociale udvikling, er de ikke på samme måde entydige i deres oplevelse af dan faglige udvikling. Som opfølgning har vi aftalt at prioritere vurderingen af den enkelte elevs faglige behov og være mere konkrete i udviklingsmål og metode. Dette nedskrives i eleven individuelle plan. Samtidig orienteres elevens familie grunddigt vedr. vores indsats og metoder for den enkelte elevs faglige udviklingsmål. Kontakt til skolen er ligeledes et område der afviger fra det gennerelle positive resultat. Det skiller sig dog kun ud ved at 59 %, altså godt halvdelen svarer i området God til meget dårlig. Som opfølgning aftales at kontaktlærerne kontakter hjemmet indenfor de første to uger, samt afstemmer forventninger med elevens forældre ift. fremadrettede kontakt. Fra skolens kontor vil det blive opprioriteret at udsende flere orienteringsbreve, så forældrene får mere information i løbet af skoleåret. Samlet set bekræfter forældreevalueringen skolens personale i, at den undervisning og fritid der planlægges overordet er tilfredsstillende. Afslutning På Stubbekøbing Efterskole anvender vi evalueringer som et redskab til skoleudvikling samtidig med at kunne opfylde skolens målsætning om at tilrettelægge undervisning og samvær med udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger og behov. Evaluering af skolens samlede undervisning er et ud af fire evalueringsdokumenter der samles og offentliggøres på skolens hjemmeside. 1. Undervisningsmiljøvurdering (Udarbejdes hvert tredje år i maj) Fokus på psykiske og fysiske rammer. 2. Selvevaluering (Udarbejdes hvert år i juni) Fokus på elevernes udbytte af undervisningen 3. Evaluering af værdigrundlag (Udarbejdes hvert år i august) Fokus på skolens værdier, mål og vision. 4. Evaluering af skolens samlede undervisning (Udarbejdes hvert år i august) Fokus på erfaringer bliver til ny og forbedret praksis. Simon Leinum Viceforstander, Stubbekøbing Efterskole September 2015
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:
Evaluering og opfølgningsplan. Nakskov d. 8. januar. Undervisningsministeriet giver en vis frihed til den enkelte private frie skole til selv at afgøre, hvor lang tid der skal være mellem de enkelte evalueringer,
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider
Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,
Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Løbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Evaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Evaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:
Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Lovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:
Kære forældre! Hammel torsdag d. 18. april 2013 12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole Selvevalueringen 2013 Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: I februar 2013 bad vi skolens elever og
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase
Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Kvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Idræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Idræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Uddannelsesplan Langelands Efteskole
Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske
Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.
Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse
Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen Dato:1. oktober, 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1. oktober, 2018 UMV en indeholder de
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Evalueringspraksis for praktik på Læreruddannelsen på Fyn
Evalueringspraksis for praktik på Læreruddannelsen på Fyn Nedenfor er der en oversigt over det gennemførte kvalitetsarbejde med praktik 1) Gennemførte evalueringer a) Indsamler i) Fra studerende ii) Fra
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN
Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN Evalueringshjul planen er vejledende forstået på den måde, at evaluering må foretages, når den er relevant. Der kan løbende opstå behov for evaluering
3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning
Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske
Evaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Strategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Drejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Skovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.
Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse
A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering
Struer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Bækholmsk len Odense Kommune
Bækholmsk len Odense Kommune 31. august 2006 Status på skolens evalueringskultur, august 2006 Baggrund: Bækholmskolen blev etableret august 2003 som Odense Kommunes heldagsskole for elever mellem 7-13
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE
GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.
EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten
De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Hvor lang tid tager det? Udfyldelsen af spørgeskemaet for et barn tager ca minutter som forberedelse til forældresamtalerne.
Pædagogiske læringsmål I XX kommune understøtter vi forældresamtalerne digitalt gennem Rambøll Dialogprofil, som er et dialogredskab til dagtilbud. Som pædagog for barn bedes du udfylde dette skema, som
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter
Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle
Implementering af LMS platform. Nibe skole MinUdannelse
Implementering af LMS platform Nibe skole MinUdannelse Ramme for implementering Forventningsramme Superbrugerne Aktiviteter Aktører Procesplan 2016-2017 Forventningsramme I forbindelse med arbejdet som
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)
Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende
Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning
Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,
Evalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
KOP\ Samarbejdsaftale. Korinth Efterskole - Spejderskolen. Gældende for perioden 2009 til 2011. Side l af S . :..
KOP\. :.. Samarbejdsaftale for Korinth Efterskole - Spejderskolen Gældende for perioden 2009 til 2011 Side l af S SAMARBEJDSAFTALE FOR 1 KORINTH EFTERSKOLE - SPEJDERSKOLEN 1 FORMÅL 3 BESTYRELSENS ANSVAR
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Evalueringens grundlag svarprocent Skemaet er sendt til 105 studerende. Heraf har 87 studerende besvaret spørgeskemaet, svarende til 83 %
Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 13 II ABD, april - juni 2014. C-klassen indgår ikke, da den afvikles som net-baseret uddannelse, og evalueres af projektgruppen Evalueringens grundlag svarprocent
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Ledelsen har foreløbig udarbejdet nedenstående plan for arbejdet med videreudvikling af evalueringskulturen på Højstrupskolen.
Side 1 af 5 Værdigrundlag og målsætninger Højstrupskolen er en rummelig og åben skole, der som målsætning bl.a. har at skabe et dynamisk og fordomsfrit samspil mellem elever med forskellig kulturel, sproglig
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere
folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Tilsyn med Klejtrup Musikefterskole, undervisning i faget historie og gennemgang af hjemmeside
Klejtrup Musikefterskole Musikbakken 2-4, Klejtrup 9500 Hobro Tilsyn med Klejtrup Musikefterskole, undervisning i faget historie og gennemgang af hjemmeside Kære bestyrelsesformand Poul Anker Møller og
Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser
Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.
Kontraktmål for Præstemoseskolen
Kontraktmål for Præstemoseskolen Mål 1: Mål der knytter sig til Skolereformen/bevægelse i alle fag Mål: At alle lærere får konkrete ideer til og bliver motiveret til, hvorledes de kan få mere bevægelse
Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole
Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
