Den europæiske konsensus om udvikling: Betydningen af undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål

Transkript

1 Den europæiske konsensus om udvikling: Betydningen af undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål 2007

2 Indledning... 2 I. Takle udviklingsudfordringen og opfylde de europæiske og internationale udviklingsforpligtelser: betydningen af undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål... 3 II. Fælles målsætninger... 6 III. Fælles principper... 7 IV. Målgrupper... 9 V. Undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål i Europa: karakteristika og udfordringer...10 VI. Anbefalinger...13 Annex I Notable international and EU development commitments...15 Annex II International and European political commitments to Development Education and Awareness Raising...16

3 Den europæiske konsensus om udvikling: Betydningen af undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål Indledning I 2005 vedtog Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og Europa- Parlamentet en fælleserklæring om udvikling ("Den europæiske konsensus om udvikling"), som beskriver udfordringerne i forbindelse med fattigdomsudryddelse og fremme af en bæredygtig udvikling samt Den Europæiske Unions forpligtelser for at takle disse udfordringer. Dette dokument skal ses som et bidrag til gennemførelsen af den europæiske konsensus om udvikling med særlig vægt på erklæringen om, at "EU [vil] være særlig opmærksom på undervisning i udvikling og øget bevidstgørelse af EU-borgerne" 1. Erklæringen udgør en ramme for udvikling af en strategi på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau. Dokumentet er udarbejdet af ansatte i og repræsentanter for en række organisationer og institutioner med interesse for international udvikling og undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål 2, herunder: CONCORD Development Education Forum De Europæiske Kommuners og Regioners Råd Development Centre Institute of International Relations Den Tjekkiske Republik Europa-Kommissionen, kontor A4 i Generaldirektoratet for Udvikling (DEV) Europa-Parlamentet Det europæiske ungdomsforum Udenrigsministeriet, Handel og Udviklingssamarbejde - Belgien Global Education Network Europe (GENE) InWEnt GmbH for det føderale ministerium for økonomisk samarbejde og udvikling (BMZ) Tyskland Irish Aid, Udenrigsministeriet - Irland Udenrigsministeriet, kontoret for udviklingssamarbejde - Luxembourg Udenrigsministeriet Slovenien Europarådets Nord-Sydcenter OECD's (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) udviklingscenter Det portugisiske udviklingsagentur (IPAD), og Det slovakiske agentur for internationalt udviklingssamarbejde. Denne rammestrategi er udarbejdet med bistand fra personale og konsulenter tilknyttet projektet Development Education Exchange in Europe [DEEEP]. Dette dokument er vedlagt bilag I) Vigtige udviklingsforpligtelser for det internationale samfund og EU, og II) Forpligtelser for det internationale samfund og EU vedrørende undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål, der indeholder yderligere oplysninger om udvalgte aspekter, der uddybes på de følgende sider. 1 Del 1, afsnit 4.3, punkt 18 i den europæiske konsensus om udvikling. 2 De synspunkter, der kommer til udtryk i dette dokument, afspejler ikke nødvendigvis synspunkterne i de organisationer, der deltager i udviklingen af denne rammestrategi. 2

4 I. Takle udviklingsudfordringen og opfylde de europæiske og internationale udviklingsforpligtelser: betydningen af undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål 1. En af de vigtigste opgaver i begyndelsen af det 21. århundrede er fattigdomsudryddelse og fremme af en bæredygtig udvikling. Det skal ske i en verden, der er præget af en stadig stigende globalisering, kompleksitet og forandring. Den Europæiske Union er bekendt med disse opgaver og har indgået betydelige forpligtelser, som det f.eks. kommer til udgryk i den europæiske konsensus om udvikling For at løfte disse verdensomspændende opgaver og forpligtelser skal Den Europæiske Union, medlemsstaterne og EU-borgerne via lokale, regionale, nationale og internationale politikker, organisationer, institutioner, myndigheder og aktiviteter i og uden for EU spille en afgørende rolle for at: 2.1. Udvikle økonomiske forbindelser, der kan: fjerne fattigdom og socio-økonomisk udelukkelse bekæmpe økonomisk ulighed, og skabe forudsætningerne for forbindelser mellem det lokale plan og verdensøkonomien, der er baseret på principper som retfærdighed, redelighed og deltagelse Udvikle sociale og kulturelle forbindelser, der kan: fremme redelighed og konkret solidaritet mellem folk opretholde og udbrede overholdelsen af menneskerettigheder, og reagere på migration og sikre opbygning af multikulturelle og sammenhængende samfund Udvikle et forhold til naturen, der kan: bevare bæredygtige miljøer, og tage fat på klimaforandringen Udvikle politiske forbindelser, der kan: muliggøre og fremme offentlighedens deltagelse i beslutningstagning om udvikling, og skabe og bevare en følelse af et personligt og fælles tilhørsforhold og en identitet baseret på et globalt statsborgerskab i en omskiftelig og kompleks verden. 3. Den europæiske konsensus om udvikling fastslår betydningen af undervisning i udvikling og øget bevidstgørelse af EU-borgerne for gennemførelsen af sådanne opgaver og forpligtelser I de sidste tre årtier er civilsamfundet, lokale og regionale myndigheder, nationale regeringer og europæiske aktører begyndt at tage fat på disse udfordringer gennem oplysningsvirksomhed og aktiviteter, der involverer forskellige dele af offentligheden. Sådanne initiativer bidrager til at skabe øget offentlig opmærksomhed, interesse og engagement i udvikling i hele Den Europæiske Union Samtidig har en række organisationer, institutioner og uddannelsesinstitutioner udviklet og gennemført undervisningsprogrammer og projekter for skole og fritid. Disse initiativer er kendt under forskellige navne de kaldes ikke altid "undervisning i udviklingsspørgsmål" og giver alle et uddannelsesmæssigt svar på emner og udfordringer på udviklingsområdet og 3 Den europæiske konsensus om udvikling (2005), fælleserklæring fra Rådet for Den Europæiske Union, Europa- Kommissionen og Europa-Parlamentet. Se bilag 1 for yderligere henvisninger til internationale og europæiske forpligtelser på udviklingsområdet. 4 Se f.eks. Del 1, afsnit 4.3, i den europæiske konsensus om udvikling (2005). 5 F.eks. offentligt engagement i hele Europa i "Make Poverty History"-kampagnen (2005) og den nuværende interesse i "Global Call to Action against Poverty", se 3

5 hjælper således undervisere med at skabe en kritisk forståelse, færdigheder, værdier og holdninger gennem undersøgelser af en række forskellige globale udviklingsspørgsmål En sådan uddannelse og oplysning om udviklingsspørgsmål, der har skabt en varig virkning på offentligheden, har typisk været baseret på dialog mellem europæiske borgere og borgere i sydlige lande og flyttet fokus fra emner "om de sydlige lande" til emner med fælles erfaring og fælles menneskelige værdier Nord og Syd. 7. Ngo'er, civilsamfundets organisationer og statslige aktører i Europa spiller en vigtig rolle for at opmuntre til og fremme en sådan dialog og hjælpe den europæiske offentlighed med at forstå betydningen af beslutninger og initiativer på udviklingsområdet for befolkningerne både i Nord og i Syd. På EU-niveau har der ved flere lejligheder været politisk fokus på at styrke betydningen af at oplyse om og uddanne i udviklingsspørgsmål, og det er blevet understreget, hvor vigtigt et sådant arbejde er for at fremme centrale EU-værdier, som f.eks. solidaritet, tolerance, rummelighed, menneskerettigheder og demokrati, for at skabe den nødvendige støtte til den internationale udviklingsindsats og for at opfylde vores moralske ansvar som indbygger i verden Både uddannelse og oplysning om udviklingsspørgsmål er vigtige redskaber for at øge offentlighedens støtte til udviklingspolitikken. Lige så vigtig er imidlertid indsatsen for at give borgerne en kritisk forståelse, færdigheder og værdier, der sætter dem i stand til at føre et meningsfuldt liv i en foranderlig og kompleks verden. Det gøres bedst ved at borgerne oplyses om behovet for kvalitet i bistanden og gennem uddannelse. 9. Hvad angår det videre arbejde med undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål, står vi her i begyndelsen af det 21. århundrede over for både nye og gamle udfordringer og muligheder, navnlig hvad angår: 9.1. Behovet for at udvikle den europæiske offentligheds kendskab til international udvikling i relation til den globale indbyrdes afhængighed, og til hvordan denne udvikling og indbyrdes afhængighed påvirker og påvirkes af personlige, lokale, nationale og europæiske kompetencer og tiltag; 9.2. Behovet for at opfylde den europæiske offentligheds øgede efterspørgsel efter en effektiv udviklingspolitik og et effektivt udviklingssamarbejde generelt, herunder en effektiv indsats hvad angår undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål uanset om denne indsats er offentligt eller privat finansieret; 9.3. Behovet for at integrere de eksisterende formelle og uformelle uddannelses- og informationssystemer og processer og fuldt ud bruge de relevante didaktiske og pædagogiske værktøjer til at nå den europæiske offentlighed; 9.4. Nødvendigheden af at bruge professionelle færdigheder, metoder og værktøjer for at evaluere og vurdere virkning og kvalitet, herunder gennem et øget samarbejde og fælles læring mellem aktører på europæisk niveau, statslige aktører og aktører i civilsamfundet for at give arbejdet på dette område så stor gennemslagskraft som muligt For at takle disse spørgsmål foreslår denne rammestrategi individuelle og fælles principper og målsætninger, der sætter statslige aktører, ngo'er, andre aktører i civilsamfundet og europæiske aktører i stand til at håndtere udfordringer og udnytte mulighederne for uddannelse og oplysning om udvikling. Dette dokument støtter den europæiske konsensus om udvikling og har til formål at supplere og styrke, men ikke erstatte allerede eksisterende nationale og europæiske initiativer. 6 F.eks. undervisningsinitiativer og programmer i skoler, inden for voksenundervisning, ungdomsarbejde og på højere læreanstalter i mange EU-medlemsstater. Oplysninger om dette arbejde i EU kan f.eks. fås via 7 Politiske tilsagn om at fremme undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål i Europa omfatter en resolution om undervisning i udviklingsspørgsmål fra Rådet (udviklingsministre) for Den Europæiske Union (2001), Maastrichterklæringen (2002), the Brussels Conference on Public Awareness and Development Education for North-South Solidarity (2005), Den europæiske konsensus om udvikling (2005), konferencen om europæisk undervisning i udviklingsspørgsmål (juli 2006), og det 18 måneder ( ) lange program om udviklingsprogrammet for EU's formandskaber (Tyskland, Portugal og Slovenien). Se bilag 2 for yderligere oplysninger om disse tilsagn. 8 F.eks. slutrapporten fra konferencen om europæisk uddannelse i udvikling, Helsinki,

6 11. Dokumentet henvender sig ikke blot til dem, der allerede er involveret i uddannelse og oplysning om udvikling, men også til nationale regeringer, EU-institutioner, ngo'er og andre civilsamfundsorganisationer, der endnu ikke er engageret i dette arbejde, men hvis rolle inden for international udvikling og uddannelse i Europa kan bruges i forsøget på at give arbejdet på dette område så stor gennemslagskraft som muligt. 5

7 II. Fælles målsætninger BAGGRUNDEN FOR UNDERVISNING OG OPLYSNING OM UDVIKLINGSSPØRGSMÅL 12. Undervisning og oplysning om uddannelse bidrager til at udrydde fattigdom og fremme en bæredygtig udvikling gennem foranstaltninger og aktiviteter, der er baseret på menneskerettigheder, socialt ansvar, ligestilling mellem kønnene og en oplevelse af at høre til én og samme verden, forståelse for forskellene i menneskers levevilkår og bestræbelser på at overvinde disse forskelle, og på deltagelse i demokratiske tiltag, der har indflydelse på sociale, økonomiske, politiske og miljømæssige situationer, som påvirker fattigdom og bæredygtig udvikling. FOMÅLET MED UNDERVISNING OG OPLYSNING OM UDVIKLINGSSPØRGSMÅL 13. Formålet med undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål er at give alle borgere i Europa mulighed for livet igennem at holde sig underrettet om og forstå globale udviklingsspørgsmål og den lokale og personlige relevans af disse spørgsmål samt at udøve deres rettigheder og leve op til deres ansvar som indbyggere i en kompleks og foranderlig verden ved at arbejde for en retfærdig og bæredygtig verden. DENNE RAMMESTRATEGIS BIDRAG 14. Denne rammestrategi for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål har til formål at bidrage til: at styrke de europæiske borgeres bevidshed, kritiske forståelse af og kreative engagement i global udvikling og forståelsen for, hvordan denne udvikling påvirker lokale forhold i Den Europæiske Union og andre steder; at øge de europæiske borgeres mulighed for at udøve deres egen og støtte andres ret til udvikling; og at ændre offentlige holdninger, politikker og praksis, der opretholder fattigdom og hindrer en bæredygtig udvikling. FORMÅLET MED DENNE RAMMESTRATEGI 15. I relation til den europæiske konsensus om udvikling er de specifikke målsætninger for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål: At styrke de europæiske borgeres kritiske forståelse for grundene til og følgerne af global fattigdom og ulighed, og for hvilken betydning dette har for gensidig afhængighed på personligt, lokalt, nationalt, europæisk og globalt niveau og for en bæredygtig udvikling; At fremme og gøre det muligt for de europæiske borgere at deltage oplyst i lokalt og internationalt arbejde for at udrydde fattigdom og fremme en bæredygtig udvikling; at få beslutningstagerne til at vedtage politikker og praksis, der har betydning for gennemførelsen af undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål navnlig hvad angår formel og uformel uddannelse på nationalt (eller lavere) niveau og EU-niveau; At skabe dialog mellem forskellige aktører på europæisk og statsligt niveau og i medierne og civilsamfundet, som allerede er eller kunne blive involveret i at fremme målsætningerne for oplysning og undervisning om udvikling; At opmuntre til tværeuropæiske programmer og aktiviteter og gensidig støtte, herunder mellem forskellige og nye aktører inden for undervisning og oplysning om udviklingspørgsmål og udviklingssamarbejde, mellem nationale niveauer og EU-niveau, mellem befolkninger i Nord og Syd og mellem statslige aktører og aktører i civilsamfundet i lav- og mellemindkomstlande uden for Den Europæiske Union; At sikre formidling af de tværeuropæiske erfaringer fra undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål for at forbedre praksis og virkning. 6

8 III. Fælles principper EKSPLICITTE VÆRDIER OG LANGSIGTEDE MÅL 16. Organisationer, institutioner og andre involverede i undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål har mange forskellige målsætninger og anvender en række forskellige tilgange. På den måde afklarer de deres værdier og langsigtede mål vedrørende fattigdomsudryddelse, bæredygtig udvikling, oplysning, uddannelse og livslang læring. ARBEJDE I PARTNERSKAB 17. Undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål er baseret på arbejde i partnerskab; en fælles indsats for at udvikle en fælles forståelse for og relevante tiltag som reaktion på den globale udvikling, eventuelt mellem partnere involveret i Nord-Syd-problematikken; mellem organisationer, institutioner, regeringer; mellem bidragsydere og bidragsmodtagere; mellem informanter og modtagere af informationer; eller mellem underviser og elev. FREMME AF EN RÆKKE SYNSPUNKTER OG PERSPEKTIVER 18. Udviklingsspørgsmål og processer er komplekse og kan ikke resumeres i en eller flere "korrekte" løsninger eller en enkelt ideologisk tilgang. Undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål lægger udtrykkeligt vægt på en lang række forskellige holdninger og perspektiver og imødegår vedvarende myter og generaliseringer om "udvikling", "bistand" og "de sydlige lande" og giver de europæiske borgere mulighed for at få kendskab til disse spørgsmål gennem en empatisk tilgang og forståelse for forskellige synspunkter. Der lægges særlig vægt på holdninger og synspunkter hos dem, der er udelukket fra eller negativt påvirket af den globale udvikling. FÆLLES TRÆK I UDVIKLINGSPROCESSEN: FORBINDE "DER" OG "HER" 19. Globalisering og indbyrdes afhængighed betyder, at "udvikling" ikke er noget, der udelukkende sker i "de sydlige lande" eller uden for vores europæiske samfund. Undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål involverer udtrykkelig opmærksomhed om forbindelsen mellem udviklingsspørgsmål og udfordringer her og andre steder. Det indebærer, at man skaber forståelse for de fælles aspekter ved udviklingsprocesser og interesser verden over ved at involvere offentligheden i erfaringer og kreative svar, der understreger betydningen af global udvikling for lokalsamfund og vice versa. ANVENDELSE AF EKSISTERENDE SYSTEMER OG PROCESSER 20. Der findes allerede i Europa omfattende og veletablerede strukturer og processer, der er relevante for vores arbejde, herunder uddannelsessystemer, ngo'er og andre civilsamfundsnetværk, statslige og mellemstatslige institutioner og processer og medieorganisationer og medier. Undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål tager sigte på at arbejde med og via disse strukturer og processer for derigennem at oplyse og uddanne borgerne på udviklingsområdet. Sideløbende gøres der forsøg på at udvikle fælles dagsordener med andre uddannelsesinitiativer i og uden for Europa, der bl.a. omfatter uddannelse inden for områder som aktivt medborgerskab, bekæmpelse af racisme, miljøspørgsmål, bæredygtig udvikling, ligestilling, globale anliggender, menneskerettigheder, interkulturel og multikulturel uddannelse, deltagerstyret læring og fredsspørgsmål. BIDRAGE TIL OG LÆRE AF FORSKNING 21. Undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål fremmer og støtter samarbejdet med det akademiske miljø og andre, som står uden for det daglige arbejde, herunder ved at bidrage til og drage lære af sammenligninger med kampagner for social forandring, udvikling af lokalsamfund, social markedsføring og uddannelsesstrategier andre steder i verden. ERFARINGSUDVEKSLING OG VURDERINGER 22. For at forbedre praksis for alle involverede parter sikrer undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål formidling af evalueringer af programmerne, bl.a. ved at stille evalueringsrapporter til rådighed for interesserede parter i offentligheden. Sådanne rapporter forsøger at behandle punkter vedrørende kvaliteten af det udførte arbejde, 7

9 gennemførelsesprocessen, organisations- og kapacitetsopbygning, resultater og varige virkninger. IKKE-OFFENTLIGE RELATIONER 23. For klarhedens skyld skal det præciseres, at undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål ikke vedrører aktiviteter, der fremmer offentlig støtte til udviklingsindsatsen per se eller støtter specifikke organisationer eller institutioner. De vedrører ikke velgørenhed, kampagner/reklame for organisationer eller pr-tiltag. 8

10 IV. Målgrupper 24. Udryddelse af fattigdom og fremme af en bæredygtig udvikling bør være en hovedprioritet for alle europæiske borgere. De vigtigste aktører i undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål er derfor den europæiske offentlighed. Offentligheden er både målgruppe for aktiviteter, men offentligheden har først og fremmest en rolle, når det gælder om at finde svar på udviklingsspørgsmål. 25. Denne rammestrategi for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål tager imidlertid væsentligst sigte på de organisationer, myndigheder, institutioner, trykte medier og radio og tv og politiske beslutningstagere i Den Europæiske Union og i medlemsstaterne, der er beskæftiget med udformning, forvaltning, koordinering og finansiering af aktiviteter, projekter, programmer og politikker, der er relevante for uddannelse, oplysning og udvikling. Det gælder navnlig, men ikke udelukkende, de tilfælde, hvor organisationer, myndigheder, institutioner og politiske beslutningstagere er beskæftiget med eller involveret i formelle og uformelle uddannelsessystemer. 26. Det er navnlig disse aktører, der fastsætter temaerne og afgør, i hvilket omfang der er behov for oplysning, forståelse og engagement hos den europæiske offentlighed, hvad angår udviklingsspørgsmål. Det er de europæiske borgeres viden om, kritiske forståelse for og kreative engagement i global udvikling og samspillet med lokale forandringer, der er afgørende for, om de mål, der er opstillet i denne rammestrategi, opfyldes. 9

11 V. Undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål i Europa: karakteristika og udfordringer PROCESSER INDEN FOR UNDERVISNING OG OPLYSNING OM UDVIKLINGSSPØRGSMÅL 27. Undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål sker på en række måder, der tager sigte på at få borgerne til at engagere sig i udviklingsspørgsmål, skabe individuel forståelse for den globale udvikling, udvikle undersøgelseskompetencer og evne til deltagelse, som er centrale værdier i et retfærdigt samfund og en bæredygtig verden, skabe kendskab til forskellige perspektiver og erfaringer og støtte udviklingen hen imod en retfærdig og bæredygtig verden. De nuværende programmer og projekter inden for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål lægger i større eller mindre grad eksplicit eller implicit vægt på nogle eller alle disse aspekter. For at nå målet er det af afgørende betydning, at der ved udarbejdelsen af programmer og projekter systematisk lægges vægt på alle disse faktorer. VARIATION OG FORANDERLIGHED 28. Undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål i Den Europæiske Union er karakteriseret af en række initiativer, der f.eks. omfatter arbejde med skoler og højere læreanstalter, ungdomsarbejde, voksenuddannelse og oplysningskampagner. Medlemsstaternes støtte til dette arbejde er forskellig fra land til land, men i nogle lande er støtten betydelig. BEHOVET FOR KOORDINERING 29. Selv om der i de fleste af EU's medlemsstater og på europæisk niveau findes netværk til udveksling af ideer og erfaringer, er der kun i begrænset omfang tale om proaktiv koordinering af programmer. Når en sådan koordinering findes, er den typisk led i regeringsstøttede politikker, ofte styret af udenrigs- og udviklingsministerierne, og typisk rettet mod formel uddannelse. 30. De forskellige aktiviteter inden for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål er ikke specielt egnede til proaktiv koordinering, navnlig da der endnu ikke bevidst er arbejdet med udformning af en sammenhængende ramme for disse aktiviteter. Det er imidlertid nødvendigt med en sådan ramme, hvis behovet for øget offentlig deltagelse skal imødekommes. 31. En sådan ramme skal for at være effektiv rettes mod de udfordringer, navnlig de her nævnte, der skal inddrages i forbindelse med udarbejdelse af programmer, projekter og aktiviteter af høj kvalitet og med varig virkning. 32. På politisk niveau bør en sådan ramme også kunne skabe praktiske synergier med europæiske, nationale og specifikke sektormæssige og tværfaglige initiativer, der f.eks. omhandler miljø, kultur, migration, uddannelse, fair trade og landbrug, dvs. områder, der hidtil væsentligst er blevet behandlet separat, selv om de har tilknytning til og er relevante for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål. BEHOVET FOR ET LANGSIGTET PERSPEKTIV FOR AT UDVIKLE OFFENTLIGHEDENS FORSTÅELSE OG ENGAGEMENT 33. En af grundene til, at der er behov for en rammestrategi, er, at aktiviteter, som udelukkende fokuserer på oplysning om udviklingsspørgsmål ikke fører til en kritisk forståelse for et varigt engagement i udviklingsanliggender Oplysning af offentligheden og offentlige kampagner om et specifikt udviklingsspørgsmål kan opnå en vis og nogle gange en stor støtte til løsninger på det pågældende område En sådan støtte er naturligvis af stor betydning, men udgør samtidig kun første skridt på vejen mod at skabe et varigt engagement i udvikling hos offentligheden. Næste skridt er at specifikke udviklingsspørgsmål sættes ind i en bredere sammenhæng, hvad angår deres relevans for andre globale spørgsmål og på det individuelle og lokale plan (både her og i de sydlige lande). 10

12 33.3. På længere sigt skal oplysning og udveksling ske inden for en ramme, der giver borgerne mulighed for gradvist at udvikle deres forståelse og kompetencer og finde konkrete svar på fattigdom og bæredygtig udvikling. Udfordringen for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål er at skabe muligheder for, at borgerne gradvist kan engagere sig og deltage på forskellige niveauer. Uden et øget engagement er der risiko for, at indsatsen på området undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål bare bliver fine intentioner og enkeltstående handlinger, der fastholder borgerne i en passiv rolle som bidragsydere snarere end aktive deltagere i den globale udvikling. SAMMENFALD MELLEM DEN GLOBALE OG LOKALE DIMENSION 34. Tiltagende globalisering, stigende indbyrdes afhængighed, international migration og følgerne af klimaændringen er nogle af de fænomener, der har virkninger på lokalt niveau i hele verden. Det faktum at disse og andre udviklingsspørgsmål har international karakter og er indbyrdes sammenhængende betyder, at man ikke længere kan adskille udvikling "der" og udvikling "her". Hvad angår undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål i Europa, er lokale manifestationer af disse fænomener udmærkede eksempler - og også store udfordringer - på den forbindelse, der kan etableres mellem erfaringer hos borgere her og erfaringer hos borgere andre steder i verden, navnlig men ikke nødvendigvis udelukkende med mennesker i de sydlige lande. TRÆKKE PÅ ERFARINGERNE I DE SYDLIGE LANDE 35. Ved at sammenholde globale aspekter med lokale udviklingsspørgsmål og omvendt kan europæiske initiativer lære meget af erfaringer og organisationer i de sydlige lande. Det er og har været tilfældet i forbindelse med indhentning og formidling af oplysninger om de sydlige lande og for de sydlige landes forsøg på at reagere på og bekæmpe fattigdom. Selv om nogle af disse oplysninger fokuserer på katastrofer og en tilsyneladende konstant elendighed (der giver indtryk af en omfattende og generel fattigdom i de sydlige lande), er formålet med undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål at sætte sådanne klicheer ind i en sammenhæng, som viser, at disse lande er lige så forskellige, komplekse og foranderlige som vores. 36. Europa har været meget mindre opmærksom på de sydlige landes (herunder migranters) erfaringer med oplysningskampagner og uddannelsesprogrammer på udviklingsområdet. For at takle udfordringerne på udviklingsområdet og opfylde målet med undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål skal Europa udvide sit indsatsområde og forsøge at etablere en egentlig dialog med aktører i de sydlige lande vedrørende fælles og divergerende erfaringer inden for udvikling og oplysning og uddannelse på dette område. INTEGRERE UNDERVISNING OG OPLYSNING OM UDVIKLINGSSPØRGSMÅL I DET OFFENTLIGE LIV 37. Hidtil er de fleste initiativer inden for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål i Europa blevet indledt og forvaltet af civilsamfundets organisationer. I nogle EUmedlemsstater og via Europa-Kommissionen findes der rammer for finansiel og nogle gange strategisk støtte, der supplerer civilsamfundets initiativer. På nuværende tidspunkt er disse lokale, nationale og europæiske aktører centrale, når det drejer sig om at bestemme indholdet af og metoden for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål. Hvis en del af målet imidlertid er at engagere offentligheden i udvikling, skal undervisning i og oplysning om udvikling være og opfattes som relevant og indgå i eksisterende systemer, hvor borgerne kan mødes, debattere og udvikle deres kompetencer og erfaringer. 38. Næsten alle er på et eller andet tidspunkt i deres liv involveret i formel eller uformel uddannelse. Undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål kan (og gør det allerede i mange lande) være et positivt bidrag til offentlighedens læringsproces og bidrage til at udvikle forståelse og kompetencer, der støtter det enkelte menneskes behov for et fyldestgørende liv både socialt, økonomisk og politisk. Hvad angår undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål - og oprettelsen af en proaktiv koordineret europæisk ramme foreslås det derfor, at lægge vægten på de primære, sekundære og tertiære faser af den formelle undervisning og på programmer og institutioner, der støtter livslang læring. Det kræver, at de nuværende aktører udvikler kompetencer og kapacitet til at arbejde med undervisere og med andre, der er involveret i livslang læring, og at de bevarer deres ekspertise inden for ressourceudvikling, samtidig med at de udvikler ny ekspertise som 11

13 formidlere og som eksterne støtter for forandringsprocessen. Fokus for arbejdet bliver således, at undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål bliver "tilegnet" og brugt af undervisere, trænere, ungarbejdere, uddannelsesinsitutioner (herunder ledelsen), elever, forældre (og samfundet), planlæggere af uddannelsesprogrammer (og politikere på uddannelsesområdet) osv. EVALUERING OG KONSEKVENSANALYSE 39. Formålet med evaluering og konsekvensanalyse inden for rammerne af "undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål" er tredobbelt, nemlig at lære fra de hidtidige erfaringer for at gøre det bedre i fremtiden, at vurdere de kortsigtede og varige fordele for de implicerede og informere om tilgange og aktiviteter, der vedrører kommende muligheder og hindringer. Vurdering af resultater, virkning og kvalitet af processen og af resultaterne er de vigtigste, men ikke eneste programpunkter. Ofte ender evalueringer med at blive kvantitative vurderinger: antal aktiviteter, antal personer "der blev bevidstgjort", "som modtog undervisning", som meldte sig til en aktivitet osv. Sådanne vurderinger kan være nyttige, når resultatmålinger fastsat af f.eks. bidragsydere, politikere eller af en organisation, væsentligst har kvantitativ karakter. De kan også være nyttige, når et program eller et projekt er baseret på den formodning, at oplysning automatisk fører til større forståelse og derfor til handling. Men graden af engagement viser ikke i sig selv kvaliteten af engagementet, og en årsagssammenhæng mellem oplysning og en deraf følgende varig offentlig adfærd er særdeles sjælden. 40. En succesfuld evaluering og konsekvensanalyse kræver et klart formål fra et programs eller projekts start; definerede mål, målsætninger og strategier; overvågning af gennemførelsen; en organisationskultur med kritisk refleksion, og tid, personlige og finansielle ressourcer. De implicerede i dette arbejde skal tage højde for behovet for sådanne ressourcer i deres programmer og projekter. Ifølge bedste praksis skal formålet med en evaluering fastsættes i projektets planlægningsfase, og mellem 3-5 % af de samlede ressourcer skal afsættes til evaluering. En succesfuld evaluering og konsekvensanalyse kræver også formidling af resultaterne for at støtte andres arbejde og bidrage til at udvikle fælles læring gennem bevægelsen for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål. FØLSOMME OMRÅDER: BEHOV FOR EN ÆRLIG DEBAT 41. Langsigtede visioner, et gradvist større offentligt engagement og samarbejde med "tredjeparter" kræver, at både statslige og ikke-statslige aktører er klare og åbne om baggrunden for engagementet i undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål. Det indebærer en undersøgelse af, hvordan de vil bidrage til at engagere borgerne i at hævde deres rettigheder og påtage sig deres ansvar, hvad angår global-lokal udvikling. Sådanne spørgsmål kan være særdeles følsomme, da særlige organisatoriske mål og mærkesager (f.eks. at kommunikere et særligt standpunkt eller rejse midler) let kan skævvride eller endda være i modstrid med målet for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål. Det er imidlertid vanskeligt at se, hvordan der kan opstå en sammenhængende vision og ramme, hvis der ikke foregår en åben og ærlig debat om sådanne eventuelle følsomme emner. 12

14 VI. Anbefalinger TIL NUVÆRENDE OG POTENTIELLE KOMMENDE AKTØRER INDEN FOR UNDERVISNING OG OPLYSNING OM UDVIKLINGSSPØRGSMÅL 42. Som led i processen med at gennemføre den europæiske konsensus om udvikling anbefales det, at Den Europæiske Unions organer, institutioner og myndigheder, nationale regeringer, lokale og regionale myndigheder, civilsamfundets organisationer og andre aktører, der er nævnt i dette dokument, analyserer de mål, principper og udfordringer, der er identificeret i dette dokument. Endvidere fremsættes følgende anbefalinger: TIL EUROPA-KOMMISSIONEN 43. Rapportere til Rådet og Europa-Parlamentet om den nuværende gennemførelse af forpligtelsen til undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål som nævnt i den europæiske konsensus om udvikling, om kvaliteten af denne gennemførelse ud fra et organisatorisk synspunkt og om resultater og virkninger af henholdsvis undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål. 44. Integrere og indarbejde udviklingsperspektiver og initiativer til støtte for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål i relevante programmer fra Europa-Kommissionen, navnlig i programmer, der vedrører ungdom og uddannelse. 45. Sammen med andre aktører i civilsamfundet og i den offentlige sektor undersøge udviklingen og gennemførelsen af processer, der fremmer debat om bedste praksis i nationale strategier for støtte til undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål, og som giver mulighed for at bruge resultaterne fra disse debatter og denne praksis i hele Den Europæiske Union, navnlig i de nye medlemsstater. 46. Samarbejde med aktører i civilsamfundet og i den offentlige sektor for at gå videre med gennemførelsen af forpligtelserne i den europæiske konsensus om udvikling, hvad angår undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål, herunder via tværtjenestelige høringer, tværeuropæisk samarbejde med fremme af undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål, opstart af relevante programmer, projekter og aktiviteter og opfølgning af undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål, navnlig i de nye medlemsstater. 47. Sikre gennemførelse og offentliggørelse af evalueringer af programmer og projekter inden for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål, som er startet eller finansieret af EU. TIL EUROPA-PARLAMENTET 48. Starte udarbejdelsen af en rapport om undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål og betydningen heraf for gennemførelsen af den europæiske konsensus om udvikling, herunder involvering af relevante parlamentsudvalg (som f.eks. DEVE). Rapporten bør lægge vægt på den nuværende og potentielle rolle, som undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål kan spille i formel og uformel undervisning og livslang læring i Europa. TIL EU-MEDLEMSSTATERNES REGERINGER OG TIL LOKALE OG REGIONALE MYNDIGHEDER 49. Lægge udtrykkelig vægt på undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål i udviklingspolitikker, programmer og budgetter og i formelle og uformelle uddannelsespolitikker, programmer og budgetter. 50. Hvis de ikke allerede eksisterer, oprette og understøtte strukturerede og igangværende processer til udvikling af langsigtede strategier og mere kortsigtede samarbejdsprogrammer, der fremmer undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål, og involvere regeringsorganer inden for udenrigsanliggender/udviklingssamarbejde og for formel og uformel uddannelse samt ngo'er og andre af civilsamfundets organisationer, der arbejder for at udrydde fattigdom og fremme en bæredygtig udvikling på globalt og nationalt plan. 13

15 51. Sikre en politisk, finansiel og organisatorisk støtte til indarbejdelse af undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål i de formelle og uformelle uddannelsessystemer, skoleprogrammer og i mediernes aktiviteter med fokus på mulighederne for at involvere undervisere i det formelle og uformelle system og medieverdenen i udviklingen af nye programmer og projekter, netværk og forskning, og med fokus på muligheder, der sikrer, at myndigheder, administrationer og institutioner kan spille deres rolle og tage udfordringen op, hvad angår bekæmpelse af fattigdom og fremme af bæredygtig udvikling. Politiske, finansielle og organisatoriske forpligtelser bør gøre det muligt at se mærkbare ændringer inden for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål og nå de opstillede mål. 52. Sikre gennemførelse og offentliggørelse af evalueringer af programmer og projekter inden for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål, som er startet eller finansieret af lokale eller regionale myndigheder. TIL CIVILSAMFUNDETS ORGANISATIONER 53. Give udtrykkelig opmærksomhed til betydningen af undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål i organisationsstrategier, budgetter og offentlige kommunikationsprogrammer, projekter og aktiviteter, der øger offentlighedens kritiske sans på udviklingsområdet og sikrer en mere kvalificeret og kompetent deltagelse i udvikling globalt og lokalt. 54. Udvikle og gennemføre strategier og afsætte passende ressourcer til effektiv og målrettet markedsføring af undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål, navnlig inden for formel og uformel undervisning og medier. 55. Oprette partnerskaber og et egentligt samarbejde med de implicerede og beslutningstagere inden for de formelle og uformelle uddannelsessystemer og i medierne, der giver mulighed for at integrere udviklingsaspektet og principperne for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål i igangværende politikker og strategier i disse systemer og i medier. 56. Indføre strukturerede og permanente samarbejdsprocedurer mellem befolkninger og organisationer i de sydlige lande og formelle og uformelle undervisere, forskere og medier i Europa, der giver offentligheden mulighed for at reagere og spille en rolle, når det drejer sig om at bekæmpe fattigdom og sikre en bæredygtig udvikling. 57. Sikre gennemførelse og offentliggørelse af evalueringer og konsekvensanalyser af strategier, programmer og projekter inden for undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål. Sådanne evalueringer og konsekvensanalyser bør indeholde klare referencer til kvalitetsstandarder, som er opnået eller skal opnås, hvad angår engagement, effektivitet, gennemsigtighed og rentabilitet. 58. Fremme og støtte kritisk og akademisk stringent forskning og undervisning i udvikling i alle EU-lande og fremme deling og udveksling af erfaringer med undervisning og oplysning om udviklingsspørgsmål gennem universiteter, akademiske miljøer og tænketanke. 14

16 Annex I Notable international and EU development commitments 1. Paris Declaration on Aid Effectiveness (2005), [ 2. European Consensus on Development (2005), (14820/05 DEVGEN 229 RELEX 678 ACP 155) 3. G8 Gleneagles Communiqué (2005), [ 4. Cotonou Agreement (2005), [ 5. Beijing Declaration: Action for Equality, Development and Peace (1995), [ 6. United Nations (2000), Millennium Declaration, [ Reaffirmed in 2002 and United Nations (2003), Monterrey Consensus on Financing for Development. 15

17 Annex II International and European political commitments to Development Education and Awareness Raising 1. STRENGTHENING THE EUROPEAN UNION S ROLE AS A GLOBAL PARTNER FOR DEVELOPMENT: THE 18- MONTH PROGRAMME ON DEVELOPMENT POLICY OF THE EU PRESIDENCIES OF GERMANY, PORTUGAL AND SLOVENIA (JANUARY 2007 JUNE 2008), JANUARY 2007 In the field of development policy, Germany, Portugal and Slovenia have decided to outline their common priorities and to conduct common initiatives during this period. The three Presidencies are committed to pursue these priorities both jointly and individually under their respective presidencies. They are committed to closely cooperate in order to build more awareness and support for development issues as well as to create added value in promoting them together within the European framework and in the international arena, (p. 2). Full programme: 2. HELSINKI CONFERENCE ON EUROPEAN DEVELOPMENT EDUCATION, 3-4 JULY 2006 Organised by the Finnish NGDO Platform to the EU in cooperation with CONCORD and with support of the Finnish Ministry for Foreign Affairs and the European Commission. 1. The European Consensus on Development states that the EU will pay particular attention to development education and awareness-raising in the efforts to enhance civil society engagement in global development, Other European structures and political commitments are similarly inclined. To realise this and ensure that all people in Europe have access to quality development education, a strong European and national Strategy Framework is required. 2. In this Strategy Framework priority should be given to supporting planning, quality, partnership, mutual learning and peer exchange of strategies and experience, in development education and awareness-raising; particularly between new member states, acceding and candidate countries, and countries seeking to strengthen national support mechanisms. 3. The Strategy Framework should support existing mechanisms for coordination, international shared learning of national strategies though, interalia Concord and DEEEP, OECD DAC Heads of Information, GENE Peer Reviews, the North-South Centre s Global Education Week network and other networks working in this area. 4. In order to move this European strategy forward, a multi-stakeholder task force will work to develop a common perspective on the European Strategy framework for development education. Member states will be consulted about existing and emerging national strategies, to ensure coherence and to move the process forward from Helsinki. 5. Development education, public awareness and media strategies should be based on a model of solidarity and global interdependence. This means working with Southern partners at all stages of the processes. It also means avoiding passive images of the South, in line with best practice and the recommendations of the Code of Conduct on Images and messages. Linking local and global dimensions of issues is also necessary. 6. Integration of global and development perspectives into education systems requires the development of coordinated strategies by Ministries of Education and Ministries of Foreign Affairs, and other relevant Ministries, Civil Society actors, Local and Regional Authorities, and national curriculum bodies. In this process, the European Global Education Peer Review system has proven useful at national level. Particular emphasis and resources should be allocated to training: both initial and in-service teacher training, and training of DE trainers. 7. Increased quality and impact in development education is also required. This necessitates greater clarity and coherence regarding the differences along the continuum from development education to awareness raising to information and campaigning. Appropriate mechanisms of evaluation in these related, complementary but differing spheres are essential. Partners from the South should be involved at all stages. 8. Recalling previous commitments, the Conference recognises the efforts of countries to increase funding to development education. A target of 3% of ODA to development education is endorsed by NGDOs and some member states. The Conference calls on member states, local and regional authorities, NGDOs and the Commission to commit to a staged series of increases in financial support for development education, to ensure pro rata strengthened support as member states approach targets of 0.56%, 0.7%, of GNI to ODA and beyond, and develop inclusive, consultative strategies for disbursement. 9. In the context of ongoing discussions on the reform of European Commission financial instruments, due regard should be given to the European Consensus on Development and reform should be informed by the findings of the Brussels and Helsinki Conferences. The reform should aim at clearer and more coordinated European Commission support structures for DE, that are coherent with member states support structures. These recommendations are addressed to all actors of society who are able and interested in further improving the impact and quality of development education. This includes among others the EU institutions, national 16

18 ministries, and international and civil society organisations, research institutes working for active and informed global citizens. Final conference report and presentations: 3. THE EUROPEAN CONSENSUS ON DEVELOPMENT, DECEMBER Participation of civil society 18. The EU supports the broad participation of all stakeholders in countries development and encourages all parts of society to take part. Civil society, including economic and social partners such as trade unions, employers organisations and the private sector, NGOs and other non-state actors of partner countries in particular play a vital role as promoters of democracy, social justice and human rights. The EU will enhance its support for building capacity of non-state actors in order to strengthen their voice in the development process and to advance political, social and economic dialogue. The important role of European civil society will be recognised as well; to that end, the EU will pay particular attention to development education and raising awareness among EU citizens. 4. EUROPEAN COMMISSION WHITE PAPER ON A EUROPEAN COMMUNICATION POLICY (PLAN D FOR DEMOCRACY, DIALOGUE, DEBATE), OCTOBER 2005 Objectives of Plan-D: The Commission has proposed a Plan D for Democracy, Dialogue and Debate, not as a rescue operation for the Constitution, but to stimulate a wider debate between the European Union s democratic institutions and citizens. It has to be seen as complementary to the already existing or proposed initiatives and programmes such as those in the field of education, youth, culture and promoting active European citizenship. Plan-D dovetails with the Action Plan on communicating Europe1 which seeks to improve the way that the Commission presents its activities to the outside world and the forthcoming White Paper on communication strategy and democracy which will start a consultation process on the principles behind communication policy in the European Union and the areas of co-operation with the other European institutions and bodies. Together with Plan-D these initiatives set out a long-term plan to reinvigorate European democracy and help the emergence of a European public sphere, where citizens are given the information and the tools to actively participate in the decision making process and gain ownership of the European project. More details: 5. EUROPEAN CONFERENCE ON PUBLIC AWARENESS AND DEVELOPMENT EDUCATION FOR NORTH-SOUTH SOLIDARITY, BRUSSELS, MAY 2005 Jointly organised by Belgian Development Co-operation Directorate-General and the European Commission. A. As part of an ongoing debate, participants from national, European and international administrations, nongovernmental organisations and other actors of civil society, together with members of different media, took part in a conference on public awareness and development education for North-South solidarity in Brussels on 19/20 May B. The participants, meeting in both plenary and specific working group sessions, have drawn up the following recommendations. Further specific proposals and suggestions from different participants are outlined in the conference papers. 1. The renewed commitment by the European Union and the member states to increase ODA levels adequately for 2010 and the achievement by 2015 of the level of 0.7% by most, as advanced by the United Nations in 1970, should be welcomed and propagated as widely as possible throughout the Union. Effective development education and awareness raising are essential conditions to mobilise support to reach these targets. 2. Noting that the assistance provided is a question of finance, effectiveness and quality, as well as sustainable development, the Millennium Development Goals should be included as a major facet of public awareness and development education activities throughout the Union. 3. Comprehensive and coherent development education and awareness-raising strategies should be designed or reviewed at both national and European levels. The relevant authorities should ensure that these strategies are fully integrated into their development and education policies. This will require close co-operation with NGOs and other relevant civil society organisations. 4. Awareness-raising and development education should be integrated into the curricula of the formal and informal educational systems throughout the current and future members of the Union. Such programmes, aimed at all levels and ages of society, are necessary to foster the greatest possible North-South solidarity. 5. National and European authorities should ensure there is adequate funding for development education and awareness raising in their planning. It is proposed that the European Commission and Member states move towards or beyond a figure of 3% of ODA, as proposed in a UNDP Report. This increase in funding implies the necessary quality, efficiency and effectiveness of development education and awareness-raising activities. 17

19 6. As part of the overall need to raise both quality and efficiency, best practices should be actively encouraged and supported, particularly between Member states but also internationally. Ongoing coordination and cooperation, learning from past experiences at the widest possible level, are therefore essential to ensure coherence and maximise effectiveness. 7. It should be stressed that both awareness raising and development education are distinct from publicity and fundraising. Equally development education and awareness-raising activities should be rooted in the realities of Northern societies and take into account the interdependency between North and South as well as the need for policy coherence in the North. 8. Assistance towards achieving effective development education and awareness raising in new Member States should be provided. In order to enable new and future Member States to access EU funding for development education and awareness-raising, current thresholds on financial capacity requirements and eligibility criteria should be adapted in their favour. 9. Recognising that international development co-operation issues were not properly discussed in the course of the last accession rounds, further rounds should address it in a much more proactive way. In the case of the new Member States and acceding countries, ad hoc development education and awareness-raising activities should partly make up for the lost opportunities. 10. The contribution of national and local authorities, parliamentarians, NGOs and other civil society actors in North-South co-operation should be strengthened with a view to boosting capacity, awareness and commitment in the current and future Union, as well as outside. 11. Emphasis should be given to how, following natural or man-made catastrophes, there is a process of linking relief to provide initial stability, rehabilitation and development which should be on a sustainable and environmentally friendly basis. 12. A comprehensive press strategy for North-South solidarity should cover the broad range of existing media but focus on channels with the widest coverage where resources are limited. Development and humanitarian actors should make more efforts to provide useful, clear and appealing material and opportunities to journalists to enable them to offer independent and accurate information on North-South issues. The press has a fundamental role in preventing crises becoming forgotten both by governments and European civil society and should be recognised as a development actor. 13. Images and articles are best if they respect the dignity, beliefs and traditions of the peoples of the South in their presentation. 14. Monitoring and evaluation of humanitarian and development programmes must therefore cover not only the effect in the field but also the evolution of public perception in the North and the South of the progress accomplished. Building on existing experiences, increased efforts have to be made to improve monitoring and evaluation of development education and awareness-raising activities in order to systematically enhance their overall relevance, efficiency and effectiveness. 15. It is proposed that the recommendations of this Conference, particularly those pertaining to the role and place of development education and awareness-raising, be integrated into the new EU Development Policy Statement before its adoption and coherently translated in other relevant policy processes and instruments. 16. A group of representative stakeholders be established, following this conference, in order to ensure the follow-up of the outcomes of this Conference throughout the current and future Union. This representative group should also be aware of the need for accountability - in the widest sense and appropriate evaluation of what is a long-term process of improving North-South solidarity. It would then organise further meetings and discussions as appropriate. In this context, it particularly welcomes the offer of the Chairman of the Development Committee of the European Parliament to draw up a report on the matter. C. While these recommendations are addressed above all to the representatives of the European Parliament, the European Council, the European Commission, as well as the national authorities at the conference, they are also directed to all members of society, individuals and organisations who are able to increase awareness of and strengthen North-South solidarity in all its aspects. D. The participants note with pleasure that certain authorities are already actively pursuing these goals. The recent communication of the Commission to the Council and the organisation of this conference by the European Commission and the Belgian authorities are recent positive examples. Full report 6. UNITED NATIONS DECADE OF SUSTAINABLE DEVELOPMENT ( ) The goal of the United Nations Decade of Education for Sustainable Development ( , DESD), is to integrate the principles, values, and practices of sustainable development into all aspects of education and learning. This educational effort will encourage changes in behaviour that will create a more sustainable future in terms of environmental integrity, economic viability, and a just society for present and future generations. The primary goal for the DESD is laid out in the United Nations General Assembly resolution 59/237 in which the General Assembly encourages Governments to consider the inclusion of measures to implement the Decade 18

20 in their respective education systems and strategies and, where appropriate, national development plans. Furthermore, the General Assembly invites Governments to promote public awareness of and wider participation in the Decade, inter alia, through cooperation with and initiatives engaging civil society and other relevant stakeholders, especially at the beginning of the Decade. Within the broad goals established by the General Assembly, subgoals for the DESD at the national level are to: Provide an opportunity for refining and promoting the vision of and transition to sustainable development through all forms of education, public awareness and training. Give an enhanced profile to the important role of education and learning in sustainable development. The objectives for the DESD are to: facilitate networking, linkages, exchange and interaction among stakeholders in ESD; foster an increased quality of teaching and learning in education for sustainable development; help countries make progress towards and attain the millennium development goals through ESD efforts; provide countries with new opportunities to incorporate ESD into education reform efforts. Recognising that how sustainable development, and related educational processes are attained will vary from context to context, these objectives will share the key tasks for UNESCO to perform in support of Member States through its role as lead agency of the Decade. UNESCO s leadership role and, in fact, the task of Member States are also defined by the four major thrusts of education for sustainable development: improving access to quality basic education; reorienting existing education programmes; developing public understanding and awareness. providing training. More details: URL_ID=27234&URL_DO=DO_TOPIC&URL_SECTION=201.html. 7. THE MAASTRICHT GLOBAL EDUCATION DECLARATION, 17 NOVEMBER 2002 In November 2002, the Europe-wide Global Education Congress, held in Maastricht, has led representatives from governments, parliaments, local authorities and civil society organisations of Member States of the Council of Europe to commit them to increase support to Global Education, through the so-called "Maastricht Global Education Declaration". The following commitments were agreed: 5.1 Take forward the process of defining Global Education and ensuring that a rich diversity of experience and perspectives (e.g. Southern, Minorities, Youth and Women s perspectives) is included at every stage. 5.2 Develop, in cooperation with the competent authorities and relevant actors, (or build on existing), national action plans, starting now and to 2015, for increased and improved Global Education towards the target date of the Millennium Development Goals. 5.3 Increase funding for Global Education. 5.4 Secure the integration of Global Education perspectives into education systems at all levels. 5.5 Develop, or where developed, improve and increase national structures for funding, support, co-ordination and policy-making in Global Education in all Council of Europe member states, as appropriate to national conditions. 5.6 Develop, or where developed improve strategies for raising and assuring the quality of Global Education. 5.7 Increase support for Regional, European, and International networking of strategies for increased and improved Global Education; between policymakers and practitioners. 5.8 Test the feasibility of developing a peer monitoring/peer support programme, through national Global Education Reports, and regular peer reviews, in a 12-year frame. 5.9 Contribute to the follow-up to the World Summit on Sustainable Development and to the preparations for the United Nations Decade for Education for Sustainable Development. Download the Declaration: 8. COUNCIL OF EU WORKING PARTY ON DEVELOPMENT COOPERATION RESOLUTION ON DEVELOPMENT EDUCATION AND RAISING EUROPEAN PUBLIC AWARENESS OF DEVELOPMENT CO-OPERATION, (13323/01 DEVGEN 157), NOVEMBER 2001 The Council 6. Wishes to encourage increased support for development education, and for the corresponding communication policy, by the Commission and the Member States through the establishment of closer links between the various sectors which may help promote development education in areas such as NGOs, schools, universities, adult education, training for trainers, audio-visual media, the press, collective organisations and youth movements. 19