Bestanden af blåmuslinger i Limfjorden 1993 til 2003

Transkript

1 Bestanden af blåmuslinger i Limfjorden 1993 til 2003 af Per Sand Kristensen og Erik Hoffmann Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri Charlottenlund Slot 2920 Charlottenlund ISBN: DFU-Rapport nr

2 Besætningen på Havfisken Kurt Jensen, Niels Jørgen Thomsen, Åge Thorup og Frank Ivan Hansen takkes for god indsats. Hans Mose Jensen og Kerstin Geitner har været behjælpelig med GIS-kort over prøvetagningerne i Limfjorden. Bjarke Gloerfeldt-Tarp har med sædvanlig elegance boltret sig i talmaterialet. Endelig har Nina Holm ydet en meget velkvalificeret indsats i forbindelse med talbearbejdning, tabelopsætninger og korrekturlæsning. Modtag alle forfatternes tak. 2

3 Indhold: Sammenfatning og konklusion Indledning og formål Materiale og metoder Områdeinddeling Arealberegninger Stationsnet Skib og redskaber Behandling af fangsten Skraberens effektivitet Beregninger Resultater 3.1. Bestandsudvikling Bestand 2001 og Østers og hjertemuslinger De enkelte reguleringsområder Referenceliste 40 3

4 Sammenfatning og konklusion I april 2001 og august 2003 er der gennemført undersøgelser af blåmuslingebestanden med det formål at bestemme størrelse, udbredelse og beskatning. Resultater fra disse undersøgelser har ikke tidligere været publiceret. Der er gennemført 174 skrab i 2001 og 205 skrab i 2003 vest for Løgstør på dybder fra 2-3 m til ca. 10 m. På basis af disse er der gennemført biomasseberegninger udtrykt som kg/m 2. Den totale bestand blev i august 2003 beregnet til ca tons, hvilket er den laveste værdi siden DFU begyndte på bestandsopgørelser i De største bestande i august 2003 fandtes den nordvestlige del af Løgstør Bredning, i Bjørnsholm bugt samt i Kaas Bredning. Flere steder blev der observeret store mængder yngel dvs. muslinger på 2-3 cm. Dette gjaldt Thisted bredning samt alle fiskerizonerne i Løgstør Bredning. Muslingebestanden i Limfjorden har i årene 1997, 1999, 2001 og 2003 været kraftigt berørt af iltsvind med heraf følgende dødeligheder. Disse blev i 1997 beregnet til tons og til tons i Fiskeriets fangster har været nogenlunde konstante de seneste år med ca tons årligt. Da den samlede biomasse er gået ned, har udnyttelsesgraden derfor været stigende, dog har den i hele perioden været bedømt til at være af en sådan størrelse, at fiskeriet har været bæredygtigt (inden for sikre biologiske grænser). Populationstilvæksten er betydelig i fjorden og er i middel målt til ca. 40 % pr år, hvilket betyder at en bestand på eksempelvis tons det følgende år på samme tid skulle være vokset til ca tons. Da fiskeriet årligt fjerner ca tons eller den halve årsproduktion på tons skulle bestanden alt andet lige være i stand til at vokse. Dette har dog ikke været tilfældet. Set over hele perioden er der sket et fald fra omkring tons i 1993 til knap tons i Det observerede fald kan skyldes flere forhold. Mange afsnit af fjorden rammes næsten årligt af iltsvind, som fører til massedød i bestanden. En anden alvorlig faktor kan være svigtende rekruttering som betyder, at bestanden mellem de årlige iltsvindsfænomener ikke er i stand til at regenerere hurtigt nok. En af årsagerne til den svigtende rekruttering kan muligvis hænge sammen med ændringer i bundens struktur over en årrække. For at kunne bundfælles må de unge muslingelarver have et fast substrat at sætte sig på. Dette kan være andre muslinger, døde skaller, sten og grus. DFU har påvist en sammenhæng mellem substratets beskaffenhed og rekrutteringens succes. Der kan derfor være en sammenhæng mellem den konstante fjernelse af grus, sten og tomme skaller i forbindelse med muslingeskrabning og så den manglende rekruttering. DFU gennemfører undersøgelser, der peger på, at der bør sættes ind med restaurering af bunden i form af genudlægning af samtlige tomme skaller fra industrien, samt de sten der ilandbringes i forbindelse med fiskeriet. Defineres et bæredygtigt fiskeri som et fiskeri, hvor bestand og økosystem kan nå at genetableres, inden det påvirkes af nye antropogene effekter (bl.a. iltsvind, fiskeri) må det nuværende muslingefiskeri i Limfjorden betragtes som værende i en ikke bæredygtigt udvikling. Såfremt der fortsat er reduceret rekruttering sammenkædet med iltsvind, kan der forventes et mindre fiskeri de nærmeste år. En øget indsats med hensyn til at formindske iltsvind, samt igangsættelse af retablering af bundstrukturen kombineret med forskellige fiskerimæssige tiltag vil kunne ændre denne udvikling. 4

5 1. Indledning og formål Fiskeriet efter blåmuslinger i Limfjorden ligger fortsat på et højt niveau med landinger de seneste tre år på ca tons årligt, hvilket dog er mindre end gennemsnittet før Der er udstedt licenser til 51 både. I perioden 1993 til 1999 har DFU hvert år i april-maj gennemført en undersøgelse i hele den del af Limfjorden, hvor det er tilladt at skrabe muslinger. Formålet har været at bestemme dels bestandens størrelse og sammensætning og dels dens geografiske udbredelse. 2. Materiale og metoder 2.1. Områdeinddeling: Limfjorden er i forbindelse med kontrollen for giftige alger blevet inddelt i 22 områder som vist på figur 1. Inddelingen følger i det store og hele naturlige afgrænsninger i fjorden, dog med visse undtagelser i Nissum - og Løgstør bredning. De pågældende områder anvendes også i forbindelse med reguleringen af blåmuslingefiskeriet. Områdeindelingen er derfor benyttet i forbindelse med gengivelse af resultater og beregninger Arealberegninger: Limfjordens vandareal er ca km 2. De ikke fiskbare afsnit af fjorden er områder med dybder mindre end 2-3 m samt områder med sten, endvidere de fredede områder sydvest for Mors og det lukkede områder i den nordlige del af Løgstør bredning. Herudover er det meste af Limfjorden øst for Løgstør lukket, samt Lønnerup fjord og et forbudsområde i Nissum bredning. Det samlede område, der er til rådighed i Limfjorden til muslingeskrabning er beregnet til i alt ca. 720 km Stationsnet: Prøveskrabene blev udlagt allerede i 1993 (Hoffmann 1993) og blev fordelt ved, at de fiskbare områder i Limfjorden på et søkort blev dækket med kvadrater på 0,7 * 0,7 sømil. Indenfor hvert kvadrat blev der v.h.a. af en tilfældighedstabel beregnet en skrabeposition. Skrabets retning blev ligeledes bestemt ud fra tabellen. På denne måde blev der udsat 460 stationer. De nøjagtige positioner er angivet i omtalen af de enkelte områder. I august 2003 er der blevet taget prøveskrab i den fredede nordligste del af Løgstør Bredning på 18 nye stationer (se figur 4) 2.4. Skib og redskab: Feltarbejdet blev som tidligere udført med DFUs 20 tons kutter Havfisken. Skrabehastigheden varierede mellem 4.2 og 4.5 knob. Skrabetiden var oftest 1 minut, dog lidt afhængig af bestandstæthederne. Wirelængden sættes afhængig af vanddybden, men for de normale vanddybder i Limfjorden er wirelængden 25 favne eller 46,3 m. Den udsejlede distance blev bestemt v.h.a. DGPS. I forbindelse med beregningen af kg/m 2 benyttes den udsejlede distance. Skraberen som anvendes er en 50 % nedmålt model af den, der normalt anvendes på Limfjorden (den Hollandske model). Denne mindre skraber, der er 1 m bred, har været anvendt siden 1995 og skønnes at fiske på samme måde som den kommercielle skraber. Skraberens maximale fangst er ca kg. Maskevidden i posen (60 mm) er lidt mindre end i de kommercielle skrabere. 5

6 Kilometer Figur 1. Fiskeriområder 1-21 i Limfjorden. I de hvide områder i fjorden er muslingeskrabning forbudt Behandling af fangsten: Alle skrab blev sorteret i muslinger, østers, søstjerner og andet. Muslingerne blev vejet, og der blev udtaget vejede måleprøver indeholdende muslinger. Muslingerne blev målt i halve centimeter (semicentimeter) Skraberens effektivitet: Tidligere undersøgelser har vist, at skraberens effektivitet varierer fra 1 % til 40 % afhængig af tætheden af muslingerne på bunden. Ved lave tætheder er skraberen mindre effektiv. Effektiviteten er udtrykt ved: E = b 0,7132, hvor b er skraberens aktuelle fangst udtrykt som kg pr. m 2. (Dolmer et. al. 1999). Ved alle bestandsberegningerne er den beregnede effektivitet brugt på de indsamlede data Beregninger: For hvert skrab er antal og vægt samt længdefordeling af muslinger bestemt. I beregningerne af bestandstætheder er alle skrabefangster omregnet til kg/m 2 på basis af ovenstående ligning. Det skal her understreges, at de udførte beregninger kun dækker de områder, hvor der må fiskes efter muslinger. På lavere vand end 2-3 m og i de lukkede områder findes store bestande af muslinger, som ikke berøres af fiskeriet ( tons). 6

7 De totale bestandstætheder i hvert af de undersøgte områder skønnes derfor at være mindst % større end de estimerede værdier. Fangst og gennemsnitslængder for hvert skrab i perioden er angivet for de enkelte områder. I 2003 er der fremstillet nye GIS-kort som erstatning for de tidligere tegnede kort. På GIS-kortene er angivet skrabestation med nummer og hvilken biomasse, der er beregnet på stationen i august Ud over de enkelte kort, som viser hver af skrabestationerne i 2003, er der også gjort forsøg på at skabe et helhedsudtryk for fordelingen og variationen af blåmuslingebiomassen for årene 2001 og 2003 (figur 3 og 4). I forbindelse med udarbejdelsen af disse kort har der været anvendt en interpolationsmetode Inverse Distance Weighted Interpolation (ESRI, ), hvor hver skrabestations biomasse er sammenholdt med nabostationernes. 7

8 3. Resultater 3.1. Bestandsudvikling De beregnede biomasser for blåmuslinger i Limfjorden er vist på figur 2. Det fremgår med stor tydelighed, at der øjensynlig er sket en halvering i perioden fra 1993 til Samtidig har fiskeriets fangster været nogenlunde konstante de seneste år med ca tons årligt (Kristensen & Hoffmann 1999). Da den samlede biomasse er gået ned, har udnyttelsesgraden derfor været stigende, dog har den i hele perioden været bedømt til at være af en sådan størrelse, at fiskeriet har været bæredygtigt (inden for sikre biologiske grænser). Muslingebestand 1000 tons Figur 2. Udvikling i biomassen af blåmuslinger i Limfjorden Den biologiske produktion i muslingebestanden eller populationstilvæksten er betydelig i fjorden og er i middel målt til ca. 40 % pr år (Dolmer 1998), hvilket betyder at en bestand på eksempelvis tons det følgende år på samme tid skulle være vokset til ca tons. Da fiskeriet årligt fjerner ca tons eller den halve årsproduktion på tons skulle bestanden alt andet lige være i stand til at vokse eller i det mindste holde sig konstant. Det fremgår af figuren at dette ikke er tilfældet. Set over hele perioden er der sket et fald fra omkring tons i 1993 til ca tons i Det observerede fald kan skyldes flere forhold. Umiddelbart synes fiskeriets beskatning ikke at være en væsentlig faktor i denne sammenhæng, idet udnyttelsesgraden som nævnt fortsat er af en rimelig størrelse. På den anden side indgår fiskeriets fangster naturligvis i den dødelighed, som bestanden har været udsat for i perioden. 8

9 En væsentlig anden dødelighedsfaktor er de udbredte iltsvind, der hvert år rammer mange afsnit af fjorden. I 1997 blev dødeligheden beregnet til tons (Hoffmann & Kristensen 1997) og til tons i 1999 (Hoffmann & Kristensen 1999). På ovenstående figur kan effekten af iltsvindet ikke aflæses, idet bestandsopgørelserne i alle årene har fundet sted i forårsmånederne, altså inden iltsvindets optræden sommer og sensommer. Kun i 2003, hvor undersøgelserne foregik i august, har iltsvindet haft betydning for den beregnede biomasse i Dette kan muligvis være en medvirkende forklaring på den meget lave biomasse i En anden alvorlig faktor kan være svigtende rekruttering som betyder, at bestanden mellem de årlige iltsvindsfænomener ikke er i stand til at regenerere hurtigt nok. En af årsagerne til den svigtende rekruttering kan muligvis hænge sammen med ændringer i bundens struktur over en årrække. For at kunne bundfælles må de unge muslingelarver have et fast substrat at sætte sig på. Dette kan være andre muslinger, døde skaller, sten og grus. DFU har påvist en sammenhæng mellem substratets beskaffenhed og rekrutteringens succes. Der kan derfor være en sammenhæng mellem den konstante fjernelse af grus, sten og tomme skaller, der finder sted i forbindelse med muslingeskrabning og så den manglende rekruttering. DFU gennemfører som nævnt undersøgelser, der peger imod, at der bør sættes ind med restaurering af bunden i form af genudlægning af samtlige tomme skaller fra industrien, samt de sten der ilandbringes i forbindelse med fiskeriet. Når man definerer et bæredygtigt fiskeri som et fiskeri, hvor bestand og økosystem kan nå at genopbygge sig, inden det påvirkes af nye antropogene effekter (bl.a. iltsvind, fiskeri) må det nuværende muslingefiskeri i Limfjorden betragtes som værende i en ikke bæredygtigt udvikling. Såfremt der fortsat er en reduceret rekruttering sammenkædet med iltsvind, bør der forventes et reduceret fiskeri de nærmeste år. En øget indsats med hensyn til retablering af bundstrukturen kombineret med forskellige fiskerimæssige tiltag vil muligvis kunne fremme rekrutteringen Bestand Landinger og Biomasser: I tabel 1 side 41 findes en samlet oversigt over de beregnede biomasser af blåmuslinger i de fiskerizoner som er blevet undersøgt i 2001 og I tabellen er også anført de officielle landinger som er taget i de enkelte fiskerizoner i årene fra Udnyttelsesgraden varierer betydeligt fra fiskerizone til fiskerizone. Den laveste udnyttelsesgrad ses i fiskerizonerne 3 (Venø Sund), 6 (Salling sund) og i 13 (Thisted Bredning). De højeste udnyttelsesgrader i årene fra er sket i 4 (Venø Bugt), 5 (Kaas Bredning), 8 (Bjørnsholm Bugt), 10 (Løgstør Bredning vest), 14 (Dragstrup Vig), 15 (Visby Bredning) og 18 (Risgårde Bredning). Det bemærkes, at der er for Lovns Bredning (20) og Skive fjord (19) angivet en højere fangst end den beregnede biomasse (Tabel 1). Dette forhold skyldes, at hovedforekomster af blåmuslinger ligger på dybder omkring 2.5 m, hvor DFU s undersøgelser ikke er dækkende. Fremover vil der blive placeret en række prøveskrab også på disse dybder i Lovns Bredning og i Skive fjord for at få et mere realistisk billede af blåmuslingebiomassen. 9

10 Udbredelsen og tæthed af muslinger for 2001 og 2003 er angivet på figur 3 og 4. Det fremgår af figurerne, at der fra april 2001 til august 2003 er sket ændringer af udbredelsesmønsteret. Der er således blevet færre blåmuslinger i den centrale del af fiskerizone 8 (Bjørnholms Bugt) og i både Skive fjord og i Lovns Bredning. Den største ændring ses i Thisted Bredning, hvor der i 2003 blev observeret meget få blåmuslinger i den vestlige del. Den samlede biomasse faldt i Thisted Bredning fra ca tons i april 2001 til kun ca tons i august Der er således tale om mere end en halvering. Landingerne fra Thisted Bredning var i perioden 2001 til 2003 kun på ca tons. Fiskeriet har således kun udgjort nogle få procent af den reduktion, der er observeret i perioden. Den resterende del af reduktionen må tilskrives svigtende rekruttering samt iltsvind og hermed følgende dødelighed. I de øvrige fiskerizoner er udbredelsen nogenlunde uændret mellem 2001 og I nogle områder er biomassen steget i Kaas Bredning (77 %), Salling sund (200 %) og Livø Bredning (21 %) Østers og hjertemuslinger: Prøveskrabene i 2003 viste en kraftig stigning i udbredelsen af østers og hjertemuslinger i Limfjorden. Østers blev især observeret i stort tal i fiskerizonerne 3 til 6 og hjertemuslinger i fiskerizonerne 3-5 omkring Venø og i Kås Bredning og 15 (Visby Bredning). Disse tal er ikke oparbejdet i detaljer De enkelte reguleringsområder. På de følgende sider er der for hvert af de enkelte områder i 2001 og 2003 anført oplysninger om skrabepositioner, det beregnede antal kg muslinger pr m 2 og den gennemsnitlige størrelse af muslingerne. Endvidere er for hvert skrab i 2003 angivet den procentvise andel efter vægt af fangsten, der var større end 4.5 cm. Dette er gjort som en orientering i forbindelse med bestemmelserne om mindstemål (4.5 cm skallængde), samt højeste tilladte %-del af undermålsmuslinger i landingerne. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at den anvendte maskevidde, er mindre end den, der anvendes i det kommercielle fiskeri. Område 1 og 2 Nissum bredning blev ikke undersøgt i 2001 og 2003, fordi det skønnedes, at mængden af muslinger var lille og spredt. At der findes muslinger viser landingstallene dog. I 2001 blev der således fanget 710 tons, og i 2003 blev der fanget 400 tons. Område 7 (Dråby Vig) anvendes overvejende som genudlægningsbanke, og indgår derfor ikke i bestandsberegningerne. Område 12, (Hovsør) er ikke undersøgt, da der kun er få muslinger her. Område 16 og 17 sydvest for Mors. Ingen skrabninger, da området er fredet. Områder 22 øst for Løgstør har ikke været undersøgt. 10

11 Muslinger 2001 kg/m THY MORS SALLING Kilometer Figur 3. Interpolationsberegninger af blåmuslingeudbredelsen i Limfjorden i april De enkelte skrabestationer i 2001 er angivet på kortet som små cirkler. Muslinger 2003 kg/m THY MORS SALLING Kilometer Figur 4. Interpolationsberegninger af blåmuslingeudbredelsen i Limfjorden i aug De enkelte skrabestationer i 2003 er angivet på kortet som små cirkler. 11

12 Område: 3 - Venø Sund Totalt fiskbart areal: 39.3 km 2 Bestand 17/ /4 2001: tons Bestand 20/8-29/8 2003: tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde aug ,634 0,000 0,640 0,000 # # 6,5 # ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # ,816 0,000 0,460 0,000 6,1 # 6,3 # ,686 0,000 0,000 0,000 7,4 # # # ,000 0,000 0,000 0,411 # # # 6, ,000 0,000 0,610 0,000 # # 5,5 # ,115 1,314 0,730 0,464 7,0 4,3 5,3 6, ,737 0,516 0,800 0,441 6,7 4,4 5,0 6, ,948 2,672 1,060 1,624 7,2 4,3 5,6 5, ,324 0,000 0,270 2,079 # # 3,5 5, ,520 1,910 0,960 1,054 5,0 4,3 5,5 6, ,000 0,903 0,720 1,063 # 4,8 5,5 5,5 91 * = ingen data # = ingen beregninger I Venø Sund er bestanden af blåmuslinger steget en anelse fra ca tons i april 2001 til ca tons i august Der blev især fundet blåmuslinger i den centrale del af området mellem Jegindø og Venø (st ). Fiskeriet har landet h.h.v tons i 2001 og 154 tons i 2002 og i 2003 kun 39 tons. Landingerne er således faldet betydeligt fra 2001 til I august 2003 var de fleste forekommende blåmuslinger af fiskbar størrelse (> 4.5 cm). 12

13 THYHOLM SALLING (3) ODDE SUND Muslinger 2003 kg/m2 VENØ SUND 337 VENØ Dybde meter > Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 13

14 Område: 4 - Venø Bugt Totalt fiskbart areal: 52.8 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: tons Bestand 20/8-29/8 2003: tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde aug ,000 0,000 0,680 0,599 # # 5,1 5, ,013 0,000 0,000 2,272 1,9 # # 4, ,145 2,488 2,230 1,283 1,4 3,1 4,8 5, ,001 2,161 1,720 1,187 2,6 4,7 4,6 5, ,283 0,000 0,000 0,974 6,3 # # 4, ,758 1,825 1,500 2,870 2,6 4,7 5,2 4, ,472 1,782 0,550 0,000 1,8 3,7 5,2 # # ,461 0,000 1,100 0,000 1,5 # 5,1 # # ,000 2,094 0,740 0,749 # 3,6 4,3 5, ,000 0,000 0,450 0,582 # # 4,5 5, ,000 0,000 0,280 0,351 # # 5,3 4, ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,171 0,561 0,000 0,000 1,7 3,5 # # # ,000 0,000 0,280 0,000 # # 4,8 # # ,022 0,000 0,000 0,000 5,0 # # # # ,929 0,000 0,000 0,000 1,6 # # # # ,000 0,000 * 0,000 # # # # # * = ingen data # = ingen beregninger Blåmuslingebestanden i Venø Bugt er også steget en anelse fra ca tons i april 2001 til ca tons i august Fiskeriet har landet betydelige mængder blåmuslinger i 2001 ca tons. Men landingerne faldt drastisk i 2002 til kun 59 tons. Landingerne i 2003 steg igen til ca tons. Langt hovedparten af de forekommende blåmuslinger var af fiskbar størrelse (> 4.5 cm) i april I august 2003 var der en del yngel på en række stationer (st. 343, 354 og 355). 14

15 SALLING VENØ 363 VENØ BUGT (4) Dybde meter STRUER >6 Muslinger 2003 kg/m Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 15

16 Område: 5 - Kaas Bredning Totalt fiskbart areal: 39.3 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: tons Bestand 20/8-29/8 2003: tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm % > 4.5 cm St.nr. Bredde Længde aug ,508 0,000 0,000 0,249 5,0 # # 6, ,046 1,330 1,050 0,983 5,2 5,6 6,1 6, ,473 0,000 0,400 0,632 5,2 # 6,3 6, ,372 2,027 0,900 0,530 4,8 4,8 5,5 6, ,615 0,000 0,530 0,550 5,5 # 5,6 5, ,365 0,601 0,000 0,000 5,2 6,0 # # # ,981 0,000 0,000 0,366 5,3 # # 6, ,747 0,952 0,870 2,373 4,2 4,5 5,6 4, ,202 0,554 0,000 0,238 5,6 7,0 # 5,5 100, ,000 * * 0,000 # * * # # , ,550 0,000 6,5 # 7,0 # # ,162 1,381 1,040 0,990 5,4 5,7 6,0 6, ,000 1,917 1,130 0,757 # 3,8 5,4 4,5 85 * = ingen data # = ingen beregninger Biomassen af blåmuslinger i Kaas Bredning steg betydeligt fra april 2001 til august 2003 fra godt tons til ca tons. Fiskeriet var meget beskedent i 2001og 2002, hvor der pr. år samlet blev landet ca.150 tons. Landingerne i 2003 var dog betydelig og på hele tons bl.a. forårsaget af fangst af omplantede muslinger. De blåmuslinger som forekommer i Kaas Bredning er alle store fra 5½ cm op til 7 cm i skallængde. Forekomsterne i 2003 var jævnt spredt over hele bredningen, men størst i det område erhvervet i foråret 2003 havde omplantet muslinger til (st.414). 16

17 MORS KÅS BREDNING (5) Dybde meter Muslinger 2003 kg/m SALLING 4-6 > Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 17

18 Område: 6 - Salling Sund Totalt fiskbart areal: 22,4 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: tons Bestand 20/8-29/8 2003: tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde aug * * * * * * * * * ,671 0,329 0,000 0,000 7,0 6,3 # # # ,374 0,000 0,000 0,000 6,1 # # # # ,746 0,927 0,590 0,618 5,0 3,8 5,2 5, * 0,755 0,000 0,000 * 5,0 # # # * 0,000 0,000 0,000 * # # # # ,000 0,238 0,000 0,000 * 6,5 # # # ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,954 0,298 0,000 1,185 5,6 6,5 # 4,8 94 * = ingen data Der er fra 1999 til 2001 sket et drastisk fald i blåmuslingebiomassen i Salling Sund fra ca tons i 1999 til kun ca tons i 2001, og der blev kun fundet blåmuslinger på en station i 2001 (st. 575). Biomassen er dog igen steget betydeligt frem til august 2003 hvor den var på ca tons, med den største biomasse nord for Salling Sund broen (st. 584). Fiskeriet i 2001 var på ca tons medens det i 2002 kun var på ca. 600 tons. Landingerne faldt yderligere i 2003 til ca. 147 tons. NB. Landingerne fra genudlægningsbankerne i fiskerizone 7 umiddelbart nord for område 6 har i 2001 været på tons. I 2002 var der ingen landinger, men i 2003 er det landet ca tons. 18

19 NYKØBING MORS Muslinger 2003 kg/m Dybde meter GLYNGØRE SALLING > SALLING SUND (6) 577 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 19

20 Område: 8 - Bjørnsholm Bugt Totalt fiskbart areal: 69.3 km 2 Bestand 17/4-27/ : tons Bestand 20/8-29/ : tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm % > 4.5 cm St.nr. Bredde Længde aug ,471 0,000 0,000 0,000 2,8 # # # # ,363 1,104 1,280 2,422 4,6 2,5 3,7 3, ,649 0,000 2,030 0,760 3,1 # 2,5 2, ,000 0,590 0,000 * # 4,9 # # ,687 1,290 0,490 1,100 4,1 3,3 4,4 3, ,961 0,000 0,740 0,000 4,9 # 3,8 # # ,677 0,000 0,000 0,000 6,7 # # # # * 0,000 0,000 0,000 * # # # # ,575 0,860 0,600 0,992 4,7 6,4 4,4 2, ,938 1,962 0,730 1,320 3,7 3,1 5,3 3, ,600 2,630 2,420 1,524 1,9 3,1 4,2 3, ,894 2,208 2,350 1,678 2,9 2,5 3,7 2, * 1,912 0,000 0,000 * 2,8 # # # ,709 0,277 0,000 0,000 5,9 2,1 # # # ,053 0,000 0,850 0,655 4,6 # # 4, ,069 2,140 2,190 0,000 3,8 3,5 4,1 # # ,148 1,610 0,800 0,109 3,1 3,1 4,9 3,0 0 * = ingen målinger Bjørnsholm Bugt er det største fiskeriområde for blåmuslinger i Limfjorden. Biomassen af blåmuslinger er faldet en del fra 2001 til 2003 fra ca tons til ca tons. Fiskeriet i 2001 var betydeligt - ca tons. I 2002 og 2003 har landingerne været noget mindre på h.h.v tons og tons. Der blev registeret betydelig forekomster af blåmuslingeyngel rundt i hele området i De største koncentrationer af yngel befandt sig fra Livø tap og nord over. På togtet i 2001 blev der også fundet store koncentrationer af blåmuslinger syd for Livø tap. 20

21 Muslinger 2003 kg/m LIVØ BJØRNSHOLM BUGT (8) FUR Dybde meter SALLING >6 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 21

22 Område 9 : Løgstør øst Totalt fiskbart areal: 30.4 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: tons Bestand 20/8-29/8 2003: tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm % > 4,5 cm St.nr. Bredde Længde aug ,455 2,002 1,040 0,539 4,0 4,2 5,9 3, ,715 0,756 0,410 0,000 3,3 5,6 5,9 # # ,335 0,709 1,800 0,782 3,1 3,6 3,5 2, ,841 1,647 1,150 1,356 4,0 3,4 5,5 2, ,831 0,000 2,360 2,834 3,8 # 3,7 2, ,977 2,313 1,810 1,310 4,4 3,5 4,0 2, ,109 0,000 1,780 1,453 3,0 # 4,6 2, ,900 0,493 0,750 0,000 4,0 3,1 4,5 # # ,659 1,654 0,730 1,549 4,8 3,1 5,8 3, * * * 0,782 * * * 5, * * * 0,000 * * * # # * * * 0,000 * * * # # * * * 0,000 * * * # # * * * 0,456 * * * 6, * * * 1,082 * * * 5, * * * 0,249 * * * 7, * * * 0,212 * * * 7,0 100 * = ingen målinger # = ingen beregninger , 911 og 912 Nye stationer i 2003 I Løgstør Brednings østlige del er biomassen af blåmuslinger faldet fra april 2001 til august 2003 fra ca tons til ca tons. Landingerne i perioden 2001 til 2003 har været betydeligt større end tidligere år fra tons i 2001, tons i I 2003 har landingerne været noget mere beskeden og på knap tons. Mindre blåmuslinger (< 4,5 cm) forekom i den centrale del af området mellem Rønbjerg og anduvnings-bøjen til Løgstør sejlrende. Med henblik på at vurdere bestandsudbredelse i det fredede del af område 9 blev der i 2003 taget prøveskrab på en række stationer ( ). Der blev udelukkende fundet få, men store blåmuslinger med skallængder > 5 cm. 22

23 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Muslinger 2003 kg/m LØGSTØR BREDNING ØST (9) 547 LØGSTØR Dybde meter > Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 23

24 Område: 10 - Løgstør vest Totalt fiskbart areal: 63.8 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: tons Bestand 20/8-29/8 2003: tons Bestand i kg/m 2 M iddel skallængde cm % > 4,5 cm St.nr. Bredde Længde aug ,727 0,728 * 0,000 6,3 6,2 * # # ,851 0,000 0,000 0,000 6,2 # # # # ,183 0,000 0,550 0,000 2,9 # 4,5 # # ,884 1,170 0,990 0,667 4,0 4,8 4,5 5, ,257 1,400 * 3,164 4,3 5,5 * 2, ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,257 2,913 0,990 1,149 2,5 3,7 5,0 1, ,190 2,435 1,060 * 2,4 4,2 4,7 * # ,249 0,000 1,660 0,570 3,6 # 2,8 5, ,244 3,169 3,040 1,053 2,1 3,6 4,4 5, ,528 1,684 1,000 1,354 3,3 4,7 4,5 5, ,115 0,687 0,730 1,453 7,6 4,8 3,1 4, ,967 1,213 1,830 1,387 4,0 3,0 2,8 4, ,548 2,169 2,310 1,676 3,2 4,5 5,1 5, ,150 0,000 1,290 1,728 4,0 # 3,9 2, ,214 1,081 * 2,0 2,3 3,6 * 3, ,584 0,000 2,080 2,180 4,3 # 3,1 2, ,060 0,000 0,000 0,000 3,1 # # # # ,132 1,331 * 0,803 2,4 5,0 * 6,2 99, * * * 1,613 * * * 5, * * * 0,000 * * * # # * * * 2,158 * * * 4, * * * 0,683 * * * 4,7 88, * * * 2,154 * * * 5,1 97, * * * 0,366 * * * 2,8 67, * * * 0,266 * * * 1,8 0, * * * 2,561 * * * 4, * * * 2,228 * * * 4, * * * 0,000 * * * # # * = ingen data # = ingen beregninger 910 og nye stationer i 2003 I Løgstør Brednings nordvestlige del er biomassen faldet en anelse fra ca tons i april 2001 til ca tons i august Fiskeriet i dette område har været betydeligt i alle årene fra 2001 til 2003 og fra tons (2001), tons (2002) og i 2003 har landingerne været på ca tons. Der er kommet yngel på stationerne (st. 523, st. 557, 559 og 565). Midt mellem disse stationer med nyyngel blev der i april 2001 og i august 2003 konstateret bestande af store blåmuslinger egnet til fiskeri. De nye stationer i det fredede område blev der funder store koncentrationer af blåmuslinger (st.919 og 920). 24

25 Dybde meter 0-2 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger >6 FEGGESUND LØGSTØR BREDNING VEST (10) Muslinger 2003 kg/m Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 25

26 Område: 11 - Livø Bredning Totalt fiskbart areal: 63.8 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: tons Bestand 20/8-29/8 2003: tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm >% 4,5 cm St.nr. Bredde Længde aug ,595 0,415 1,490 2,714 5,7 5,5 2,7 2, ,630 0,467 0,000 1,170 6,0 6,0 # 3, ,981 0,447 0,000 0,249 6,2 6,4 # 5, ,595 0,464 0,000 0,000 5,9 6,0 # # # ,807 0,356 0,390 0,845 6,2 6,7 3,8 4, ,632 0,000 0,400 0,000 6,1 # 2,9 # # ,892 0,256 0,000 0,305 5,7 6,5 # 5, ,089 0,725 0,900 0,576 3,5 3,8 6,1 2, ,061 0,268 0,000 0,403 6,2 5,3 # 4, ,946 0,498 0,000 0,425 5,5 6,6 # 6, ,665 0,000 1,560 0,000 2,3 # 3,2 # # ,951 0,000 0,000 0,249 3,0 # # 2, ,000 0,000 0,350 0,000 # # 4,1 # # ,502 1,460 0,650 0,523 2,9 3,8 4,9 5, ,245 0,316 0,520 1,505 3,9 4,1 5,8 2, ,592 1,236 1,010 0,000 3,3 5,0 5,4 # # ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,000 0,238 0,000 0,000 # 5,5 # # # ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,994 0,502 0,330 0,212 6,1 7,0 7,0 5,0 100 * = ingen data # = ingen beregninger Biomassen af blåmuslinger var i april 2001 på ca tons, hvilket var det samme som i I august 2003 var biomassen steget noget til ca tons. I august 2003 var der nyyngel på nogle af de samme stationer (st. 606, 608 og 622). Landinger af blåmuslinger var små i 1999 (864 tons). I 2001 var landingerne mindre og på kun ca. 800 tons. I 2002 har landingerne noget større og på ca tons og i 2003 af samme størrelsesorden på knap tons. 26

27 Dybde meter > LIVØ Muslinger 2003 kg/m LIVØ BREDNING VEST (11) FUR Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 27

28 Område: 13 - Thisted Bredning Totalt fiskbart areal: 53.3 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: tons Bestand 20/8-29/8 2003: tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St. nr. Bredde Længde aug ,346 0,000 * 0,0 # # * # # ,841 2,515 1,370 0,000 5,1 2,2 2,1 # # ,360 2,190 1,590 0,000 2,1 2,7 2,7 # # ,672 2,004 0,750 0,000 1,7 3,8 2,6 # # ,327 1,844 0,950 0,000 3,8 2,3 2,9 # # ,791 0,839 1,110 1,876 2,8 1,4 3,8 3, ,358 0,000 0,000 0,000 4,4 # # # # ,939 2,396 1,180 2,358 3,7 4,1 4,8 3, ,863 2,169 2,270 0,000 4,1 1,6 2,6 # # ,688 1,923 1,510 2,600 5,8 6,3 3,2 4, ,842 0,694 * 1,972 4,9 5,9 * 2, ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,915 1,384 2,490 0,000 4,9 1,9 2,7 # # ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,475 2,001 2,930 0,000 # 2,7 3,1 # # ,957 1,954 1,430 0,317 4,3 1,8 3,4 2,7 20 * = ingen data # = ingen beregninger Biomassen af blåmuslinger i Thisted Bredning er faldet betydeligt fra april 2001 til august 2003 fra ca tons til kun ca tons. Forekomsterne som blev observeret i april 2001 i den vestlige del af bredningen var forsvundet (døde) i august Landingerne fra 2001 til 2003 har været beskedne i forhold til flere af de øvrige fiskerizoner i Limfjorden og på årligt tons. Området rammes hyppigt af iltsvind, der kan forklare de små landinger fra dette område, som ellers rummer en af de største bestande af blåmuslinger i Limfjorden. Tidligere er der blevet landet betydelig større mængder blåmuslinger herfra og i perioden 1995 til 1998 mellem og tons årligt. Blåmuslingerne i august var små og ikke af fiskbar størrelse på de fleste skrabestationer. Forekomsterne koncentrerede sig i den østlige del af bredningen, hvor biomassen også var høj (ca. 2-3,5 kg/m 2 ). En omplantning til områder af Limfjorden, hvor der ikke vil forekomme iltsvind eller bundvendinger kunne være hensigtsmæssig med henblik på en produktionsforøgelse. 28

29 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger THISTED Dybde meter THISTED BREDNING (13) > Muslinger 2003 kg/m Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 29

30 Område: 14 - Dragstrup Vig Totalt fiskbart areal: 21.3 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: tons Bestand 20/8-29/8 2003: tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm % > 4,5 cm St.nr. Bredde Længde aug ,737 1,054 0,610 0,000 3,8 5,3 6,0 # # ,000 0,000 0,000 1,403 # # # 5, ,499 0,427 0,240 0,647 4,2 5,4 2,0 4, ,330 0,889 0,000 0,000 4,8 4,3 # # # * 0,000 0,000 0,000 * # # # # ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,794 0,000 0,000 0,000 7,0 # # # # ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,000 0,696 0,000 1,541 # 6,9 # 4, * * * 0,000 * * * # # * * * 0,000 * * * # # * = ingen data # = ingen beregninger Nye stationer i 2004 I april 2001 var der kun blåmuslinger den sydlige del Dragstrup Vig på stationerne 40, 41 og 453 (se figur). Biomassen var lavere end i 1999 (ca tons) og på kun ca tons. I august 2003 var biomassen dog vokset noget og til ca tons. I vigen blev der i 2001 fundet yngel længst mod øst (St. 41) medens der var store blåmuslinger i mundingsområdet af vigen (St. 4). I august 2003 var der overvejende fiskbare muslinger i vigen og den største biomasse i det sydvestlige hjørne. Fiskeriet har været lavt i 2000 (605 tons) og 2001(16 tons). I 2002 var der ingen fangst og i 2003 blev der landet de største mængder i flere år og ca tons. 30

31 THY 215 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Muslinger 2003 kg/m2 213 MORS Dybde meter >6 DRAGSTRUP VIG (14) Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 31

32 Område: 15 - Visby Bredning Totalt fiskbart areal: 16.0 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: tons Bestand 20/8-29/8 2003: tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde aug ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,520 0,748 1,330 1,625 4,3 4,4 5,9 3, ,961 0,885 0,680 0,914 4,3 5,9 5,0 6, / ,684 0,000 1,030 0,000 6,1 # 5,0 # # ,950 3,096 1,310 0,000 6,0 3,8 4,3 # # ,043 0,700 0,350 0,000 5,7 6,5 5,9 # # ,843 0,000 0,680 0,000 4,5 # 5,3 # # ,196 2,880 1,390 3,107 5,1 3,1 5,5 4,3 68 * = ingen data # = ingen beregninger Visby Bredning er den mindste fiskerizone for blåmuslinger i Limfjorden. Biomassen af blåmuslinger er dog betydelig og i april 2001 blev der registeret en biomasse på ca tons. Frem til august 2003 er biomassen faldet til ca tons. Der var i 2003 yngel i området på en enkelt station (St. 439) sydvest for Ordrup Hage. I 2001 er der landet ca tons. Men i 2002 faldt landingerne igen til kun ca. 550 tons og i 2003 var landingerne igen vokset betydeligt til ca tons. 32

33 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger THY VISBY BREDNING (15) 441 MORS Dybde meter >6 443 Muslinger 2003 kg/m Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 33

34 Område: 18 - Risgårde Bredning Totalt fiskbart areal: 32.9 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: tons Bestand 20/8-29/8 2003: tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm % > 4,5 cm St.nr. Bredde Længde aug ,369 0,340 0,000 0,000 1,8 3,1 # # ,603 1,607 0,800 0,089 2,0 3,3 5,3 3, ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,191 0,000 0,000 0,000 2,3 # # # # ,119 2,241 0,000 0,517 3,3 3,6 # 2, ,299 0,000 0,000 0,000 4,8 # # # # ,092 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,556 0,423 0,000 0,000 5,2 5,8 # # # ,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # ,388 0,000 0,000 0,000 4,8 # # # # * = ingen data # = ingen beregninger Det mest dramatiske fald i biomassen af blåmuslinger i Limfjorden blev observeret i Risgårde Bredning i april I maj 1999 var biomassen på ca tons og i april 2001 på kun ca tons, og biomassen var yderligere faldet frem til august 2003 til kun ca tons. Der var kun blåmuslinger på en enkelt station (St. 682) ind mod selve Risgårde i 2001 og i 2003 på station 758 ind mod Junget Øre. Landingerne i årene 1999 til 2001 har da også været beskedne og fra 737 tons i 2000 til tons i I 2001 har landingerne været væsentlig større end de seneste år og på hele ca tons, men i 2003 var landingerne igen beskedne og på kun ca. 830 tons. Fangsterne må være taget på lavere vanddybder end de dybder DFU s undersøgelser dækker (> 3 m) et problem som også gælder undersøgelserne i Lovns Bredning og Skive fjord.. 34

35 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Muslinger 2003 kg/m RISGÅRDE BREDNING (18) SALLING Kilometer HVALPSUND Dybde meter >6 Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 35

36 Område: 19 - Skive Fjord Totalt fiskbart areal: 27.7 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: tons Bestand 20/8-29/8 2003: tons Bestand i kg/m 2 Middellængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde aug * 0,000 0,000 0,000 * # # # # * 0,167 0,000 0,000 * 2,5 # # # ,676 0,000 0,000 0,000 2,4 # # # # ,786 0,000 0,000 0,000 2,1 # # # # ,040 0,360 0,000 0,357 1,2 5,3 # 4, ,000 0,000 0,200 0,000 # # 0,9 # # ,388 0,458 1,920 0,452 # 4,1 5,7 1, ,944 0,000 0,000 0,000 6,0 # # # # ,740 0,602 0,000 0,000 1,4 2,6 # # # ,773 0,659 1,320 0,089 1,4 2,8 4,8 1, ,115 0,595 0,210 0,000 1,0 2,5 5,0 # # ,550 1,877 0,000 0,089 1,5 2,7 # 2 0 * = ingen data # = ingen beregninger Skive fjord og Lovns Bredning er de fiskerizoner i Limfjorden som hyppigst og mest alvorligt rammes af iltsvind. I april 2001 var biomassen af blåmuslinger i Skive fjord ca tons, hvor den i maj 1999 var på ca tons og i 2003 var den helt nede på ca tons. Der blev observeret nyyngel på en enkelt station (St. 699) ved Jelse Odde i 2001 og i 2003 på st. 702 ved Grønning Øre. Der er ikke forekomster af blåmuslinger på de fleste skrabede stationer i Skive fjord i april Fiskbare blåmuslinger fandtes i 2003 i mundingen til Astrup Vig. Fiskeriet i 1999 var på tons og i 2000 blev der landet tons. I 2001 er der landet ca tons, hvilket er betydelig større mængder end årene før. Landingerne i 2001 er taget på lavere vanddybder i fjorden, da der i prøveskrab i september 2001 som omtalt ikke var forekomster af blåmuslinger i den centrale del af fjorden. I 2002 var landingerne på ca tons og i 2003 på ca tons. Der er også her tale om, at DFU s monitering ikke dækker de bestande som befinder sig på lavere vanddybder. 36

37 694 SALLING Muslinger 2003 kg/m SKIVE FJORD (19) Dybde meter >6 SKIVE Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 37

38 Område: 20 - Lovns Bredning Totalt fiskbart areal: 44.6 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: tons Bestand 20/8-29/8 2003: tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde aug ,438 1,141 0,570 0,000 5,0 2,4 1,5 # # ,167 0,513 0,420 0,000 3,6 2,2 2,0 # # ,273 0,461 0,240 0,000 # 3,5 6,5 # # ,000 1,850 0,270 0,000 # 3,0 1,2 # # ,204 1,420 0,230 0,000 # 3,2 2,4 # # ,408 1,136 1,000 0,000 2,2 1,6 1,0 # # ,335 1,924 3,090 1,963 3,3 1,6 3,6 2, ,000 0,844 0,000 0,000 # 2,0 # # # , ,580 0,000 4,5 1,7 0,9 # # ,794 1,013 0,000 0,000 1,7 2,1 # # # ,022 1,820 0,000 0,000 1,6 2,2 # # # ,720 1,725 0,000 0,000 1,8 3,6 # # # K * * * 2,139 * * * 2,3 55 K * * * 3,615 * * * 3,5 40 * = ingen data # = ingen beregninger K1 og K2 nye stationer i 2003 I perioden april 2001 til august 2003 har biomassen af blåmuslinger i Lovns Bredning været nogenlunde konstant på omkring tons. I maj 1999 var biomassen på ca tons, så frem til april 2001 var biomassen faldet til det halve og til ca tons. Faldet skyldes sandsynligvis iltsvind og påvirkning af svovlbrinte. Der blev observeret store forekomster af nyyngel i den østlige del af Lovns Bredning i april 2001 og i Fiskeriet var i 1999 på tons og noget større i 2000 med en landing på tons. I 2001 er der landet betydelige flere muslinger ca tons og i 2002 en anelse mindre ca tons. Landingerne i 2003 var endnu lavere og på kun ca tons. De fleste muslinger i Skive fjord og Lovns Bredning er beliggende på 2-3 meters vanddybde, det vil sige på kanterne mellem lavt og dybt vand. 38

39 Muslinger 2003 Dybde kg/m2 meter K > K LOVNS BREDNING (20) VIRKSUND Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 39

40 4. Referenceliste Dolmer, P Seasonal and spatial variability in growth of Mytilus edulis L. in a brackish sound: comparisons of individual mussel growth and growth of size classes. Fish. Res. 34; Dolmer, P., P.S. Kristensen, E. Hoffmann Dredging of blue mussels (Mytilus edulis L.) in a Danish sound: stock size and fishery effects on mussel population dynamic. Fish. Res. 40; ESRI ArcGIS 8.3. Environmental Systems Research Institute Inc. Redlands, California. ( Hoffmann, E Blåmuslingebestanden i DFH-rapport 465a Hoffmann, E. & P.S. Kristensen 1997: Blåmuslinger i Limfjorden 1996 og DFUrapport Hoffmann, E. & P.S. Kristensen 1999: Blåmuslinger i Limfjorden maj og september DFU rapport Kristensen, P.S. & E. Hoffmann Fiskeri efter blåmuslinger i Danmark DFU- rapport nr

41 Tabel 1. De beregnede biomasser i tons af blåmuslinger i Limfjorden i 2001 og 2003 samt de fiskede mængder for årene 2001, 2002 og 2003 i samme områder. Fiskerizone Område nr. Målt Målt Fisket Fisket Fisket landet i % landet i % landet i % Tot Bio Tot Bio biomasse biomasse biomasse af biomassen af biomassen af biomassen ,9 0,7 0, ,4 0,2 15, ,6 0,4 20, ,2 11,3 2, ,5 22,9 21, ,3 68,3 8, ,2 23,5 23, ,0 6,6 6, ,7 1,0 2, ,3-38, ,0 4,8 46, ,8 251,9 54, ,8 323,1 208, ,0 55,6 29, Total ,4 21,8 21,1 stigning/fald ,6 49,5 33,3 stigning/fald Ukendt

42 DFU-rapporter index Denne liste dækker rapporter udgivet i indeværende år samt de foregående to kalenderår. Hele listen kan ses på DFU s hjemmeside hvor de fleste nyere rapporter også findes som PDF-filer. Nr Genudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden Per Sand Kristensen og Nina Holm. Nr Indsamling af detaljerede oplysninger om tobisfiskeriet i Nordsøen. Februar Henrik Jensen, Henrik Mosegaard, Anna Rindorf, Jørgen Dalskov og Palle Brogaard Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Danmarks Fiskeriundersøgelser. Ramme- og Aktivitetsplan Danmarks Fiskeriundersøgelser Skjern Å s lampretter. Statusrapport fra naturovervågningen før restaureringen. Nicolai Ørskov Olsen, Hans-Christian Ingerslev, Henrik Dam og Christian Dieperink. (udsolgt) Fangster af laksefisk fra Skjern Å og Storåen. Christian Dieperink Blåmuslinger (Mytilus edulis L.) i Lillebælt i 1995 (fiskerizone 40-44). Forekomster og fiskeri. Per Sand Kristensen Hesterejer (Crangon crangon) køns - og størrelsesfordelinger i danske fangster og landinger fra Nordsøen, Per Sand Kristensen og Agnethe Hedegaard Dansk laksefiskeri i Østersøen 2001 og Status for forsøg med forsinket udsatte laks ved Bornholm og Møn. Frank Ivan Hansen og Stig Pedersen Forbrugernes kvalitetsopfattelse af frossen fisk. Baseret på to fokusgrupper. Francisca Listov-Saabye Forbrugerundersøgelse af frossen og optøet torsk. Francisca Listov-Saabye Udredning vedrørende vandforbrug ved produktion af regnbueørreder i danske dambrug. Alfred Jokumsen. Rapporten er udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen (udsolgt) Nr Torskeopdræt forskningsresultater og kundskab om torskeopdræt. Josianne G. Støttrup Nr Hjertemuslinger (Cerastoderma edule) på fiskebankerne omkring Grådyb i Vadehavet, Per Sand Kristensen, Niels Jørgen Pihl og Alex Hansen