PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER

Transkript

1 PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER Fase 1. maj - oktober 2008 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret Vestjysk Landboforening Ringkøbing Skjern Kommune Holstebro Kommune

2 PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER Fase 1. maj - oktober 2008 Projektet er delvis finansieret af Region Midtjylland Udarbejdet af Søren Ugilt Larsen, AgroTech November 2008 AgroTech A/S Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Institute for Agri Technology and Food Innovation Udkærsvej 15. DK Århus N Tel Fax info@agrotech.dk

3 INDHOLD FORORD RESUME INTERESSENTANALYSE Baggrund for interessentanalyse Interessentgruppering og -håndtering Gidsler Eksterne Grå eminencer Ressourcer UDPEGNING AF RELEVANTE LOKALITETER FOR DYRKNING AF PIL MED MILJØEFFEKT Inddeling i tre arealtemaer Drikkevandstema Vådlægningstema Overfladevandstema Landskabelige hensyn Kilder FORHÅNDSTILKENDEGIVELSER FRA LANDMÆND MED INTERESSE I DYRKNING AF PIL Formidlingsaktiviteter i projektet Tilbagemeldinger fra landmænd med interesse for dyrkning af pil MILJØEFFEKTER VED DYRKNING AF PIL Nitratudvaskning Drivhusgasbalance Energibalance Case-beregning af miljøeffekter ved omlægning til dyrkning af pil Manglende viden om miljøeffekter ved dyrkning af pil Kilder VÆRDISÆTNING AF MILJØEFFEKTER VED DYRKNING AF PIL Værdisætning af kvælstofvirkningen Værdisætning af kulstofvirkningen Omkostningseffekt for reduceret kvælstofbelastning ved etableringstilskud til dyrkning af pil Kilder ENERGIPRODUKTION VED DYRKNING AF PIL Potentiel energiproduktion ved dyrkning af pil Pil på miljøfølsomme arealer fase

4 7. VÆRDISÆTNING AF DYRKNING AF PIL FOR LANDMANDEN Indledning Individuelle forudsætninger Dækningsbidrag ved forskellige scenarier Følsomhed overfor flispris og tørstofudbytte Sammenligning af økonomi ved piledyrkning og dyrkning af andre afgrøder Konklusion Kilder ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED DYRKNING AF PIL Indledning Produktion og forbrug af flis i Danmark Afsætningsmuligheder for pileflis til lokale flisfyrede varmeværker Varmeværker potentielle aftagere af pileflis Flisfyrede varmeværker i nærheden af projektområdet Flisforbrug ved de lokale varmeværker Flisleverandører og kontraktforhold Varmeværkernes krav til vandindhold i flis Varmeværkernes erfaringer med pileflis Varmeværkernes interesse i at aftage pileflis Potentiel afsætning af pileflis til lokale varmeværker Andre varmeværkers erfaringer med pileflis Dansk Fjernvarmes indtryk af pileflis og af varmeværkernes holdning til pileflis Andre afsætningsmuligheder for pileflis Skjern Papirfabrik Forædling af flis til andre produkter Leverandører/entreprenører indenfor plantning, pleje og høst af pil Større entreprenører og aftagere indenfor flis-sektoren Opsummering og konklusion Kilder PLAN FOR ORGANISERING OG KONSORTIEDANNELSE Indledning Enheder i organiseringen Projektkonsortium Leverandørforening Følgegruppe Tidsplan Ansvarsområder i forhold til ansøgning af projektmidler Pil på miljøfølsomme arealer fase

5 10. Forretningsplan for pileleverandørforening Resumé Baggrund for leverandørforening Forretningsidé Produktet Miljø Aftager af pileflisen Praktisk organisering af virksomheden Aftaler og tvister Virksomhedens udvikling Budgetter Afregning af medlemmerne Forberedelse af jordarealer Gødskning og sprøjtning Høst Transport Ledelse og administration Vedligeholdelse af veje Øvrige omkostninger Investeringer Finansiering BILAG Bilag A. Pilefolder udsendt juli 2008 til medlemmer i Vestjysk Landboforening.. 70 Bilag B. Mulige organisationsformer for en leverandørforening Bilag C. Resultatbudget 1 for leverandørforening i pileprojektet Bilag D. Resultatbudget 2 for leverandørforening i pileprojektet Bilag E. Resultatbudget 3 for leverandørforening i pileprojektet Pil på miljøfølsomme arealer fase

6 FORORD Nærværende forprojekt er udarbejdet i perioden maj til oktober 2008 og skal afdække grundlaget for at starte et egentligt hovedprojekt. Forprojektet er støttet af Region Midtjylland og medfinansieret af deltagerne i projektet. Projektet indgår som en del af Vækstforum Midtjyllands megasatsning indenfor energi- og miljøområdet. Hensigten er at skabe erhvervsudvikling i Region Midtjylland inden for energi- og miljøsektoren, samtidig med at der opnås energi- og miljømæssige forbedringer i Regionen. Formålet med forprojektet er at belyse energi-, miljø- og erhvervsmæssige konsekvenser ved pileproduktion i stor skala på miljøfølsomme arealer i oplandene til Nissum og Ringkøbing Fjorde. Forprojektet skal bl.a. give lodsejere i projektområdet et beslutningsgrundlag for at gå ind i piledyrkning. Med udgangspunkt i forprojektets analyser og lods-ejernes forhånds-interesse i piledyrkning skal det vurderes, om der samlet set er grundlag for at starte et hovedprojekt vedr. pileproduktion i stor skala. Projektet er gennemført af en projektgruppe med følgende deltagere: Vestjysk Landboforening o Søren Søndergaard o Tove Urup Byberg o Tove Holm Vistedsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet o Uffe Jørgensen o Jens Bonderup Kjeldsen Ringkøbing-Skjern Kommune o Ivan Thesbjerg o Poul Gregersen Holstebro Kommune o Finn Christensen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret o Flemming Gertz o Irene Wiborg AgroTech A/S o Kathrine Hauge Madsen o Annette Skyt o Søren Ugilt Larsen Skejby, oktober 2008 Pil på miljøfølsomme arealer fase

7 RESUME Forprojektet har haft til formål at afdække en række forhold af betydning for, om der er grundlag for at starte et større projekt vedr. pileproduktion i stor skala i oplandene til Nissum og Ringkøbing Fjorde. De væsentligste forhold er her opsummeret: Udpegning af relevante lokaliteter for dyrkning af pil med miljøeffekt I projektet er der lavet en udpegning af arealer i oplandene til Nissum og Ringkøbing Fjorde, hvor der potentielt kan være en miljøgevinst ved at dyrke pil. Der er udpeget tre forskellige arealtyper med potentiel miljøeffekt ved dyrkning af pil. Af det samlede areal på ha i det betragtede område er der udpeget: 1) Ca ha (9 %) med grundvandsbeskyttelse, hvor nitratudvaskningen til drikkevandsreserver kan reduceres. 2) Ca ha (4 %) lavbundsarealer med afvanding af overfladevand til fjordene og med mulighed for vinter-vådlægning. 3) Ca ha (20 %) højbundsarealer med afvanding af overfladevand til fjordene. I udpegningerne er der ikke taget hensyn til f.eks. landskabsmæssige værdier og andre forhold af betydning for, om det i praksis er hensigtsmæssigt at dyrke pil. Disse forhold skal vurderes konkret for hvert enkelt areal. Landmændenes interesse for dyrkning af pil I forprojektet er landmændene/lodsejerne i projektområdet blevet orienteret om muligheder og konsekvenser ved at omlægge arealer til piledyrkning. Der er udsendt folder til alle medlemmer i Vestjysk Landboforening samt afholdt temadag om piledyrkning med deltagelse af 44 landmænd. Der synes blandt landmændene at være betydelig interesse for piledyrkning, og der er indtil nu kommet forhåndstilsagn fra landmænd om interesse for at tilplante samlet set mere end 350 ha med pil. Der ønskes et samlet pileareal på ha i projektområdet, men det formodes, at interessen for piledyrkning efterhånden vil brede sig. Endvidere har 6 landmænd meldt sig til at deltage i en arbejdsgruppe vedr. organisering af piledyrkning og afsætning m.m. Miljøeffekter ved dyrkning af pil Flere undersøgelser har vist, at udvaskningen af nitrat er betydeligt lavere fra arealer med pil end fra arealer med traditionelle landbrugssædskifter. Fra pilearealer ligger udvaskningen i størrelsesordenen kg N/ha/år, mens den for traditionelle sædskifter i oplandet til Ringkøbing Fjord ligger i størrelsesordenen kg N/ha/år. Ved omlægning fra traditionelt sædskifte til piledyrkning vil der således kunne forventes en reduktion i udvaskningen fra rodzonen på kg N/ha/år. Pga. retention vil den reelle reduktion i udledning af kvælstof til grundvandet eller til fjordene være mindre. Retentionen kan svinge imellem 10 og 90 %, men vil typisk ligge i størrelsesordenen 50 %. Den største miljøeffekt ved omlægning af pil vil derfor opnås på arealer med lille reduktion. Hvis der omlægges til pil fra permanent brak eller fra vedvarende græs, kan der ikke ventes nogen større virkning på kvælstofudvaskningen. Den hidtidige anvendelse af arealet er derfor af stor betydning for, om der opnås nogen miljøeffekt ved omlægning til piledyrkning. Pil på miljøfølsomme arealer fase

8 For de udpegede arealer med potentiel vintervådlægning vil kvælstof i overfladevand fra oplandene i nogen udstrækning kunne denitrificeres, når det passerer det vådlagte areal, og reduktionen i kvælstofudvaskningen til fjordene antages at være i størrelsesordenen kg N/ha/år. Miljøeffekten vil dog afhænge særdeles meget af lokale omstændigheder. Der er kun begrænset viden om drivhusgasbalancen ved piledyrkning, men det antages, at der fortrænges ca. 14 tons CO 2 -ækvivalenter pr. ha pr. år ved at substituere naturgas til kraftvarme med pileflis. Energiudbyttet ved piledyrkning er ca. 20 gange større end energiinputtet, hvilket er en bedre energibalance end for mange andre afgrøder. Værdisætning af miljøeffekter ved dyrkning af pil I vandmiljøplan III (VMP III) angives en omkostningspris på kr. pr. kg N, som vandmiljøet spares for. Ved værdisætning af den reducerede udvaskning fra rodzonen ved piledyrkning, når der omlægges fra traditionelt sædskifte, opnås med ovennævnte pris en værdi på kr./ha/år, dog afhængig af jordens retention i det givne område. For arealer med vintervådlægning kan værdien sættes til kr./ha/år. Prisen på CO 2 -kvoter er i øjeblikket ca. 165 kr. pr. ton CO 2, og med en fortrængning på 14 tons CO 2 pr. ha pr. år ved substitution af naturgas vil CO 2 -virkningen andrage en værdi på kr./ha/år. Støtte kan være et redskab til at fremme omlægning til piledyrkning. Med en engangsstøtte på kr./ha til etablering af pil vil omkostningseffektiviteten for dette tilskud være 7,50 kr./kg N på grundvandsarealer, 15 kr./kg N på højbundsarealer med overfladeafvanding til fjordene og 3,50 kr./kg N på lavbundsarealer med vintervådlægning. Omkostningseffektiviteten ved et sådan støttetiltag er således betydeligt lavere end den gennemsnitlige pris på kr./kg N ved diverse tiltag i VMP III. Energiproduktion ved dyrkning af pil og værdisætning for landmanden I beregningerne i forprojektet er det antaget, at der ved piledyrkning typisk kan forventes en gennemsnitlig årlig produktion af biomasse på 9-12 tons tørstof pr. ha, svarende til 144,5-192,7 GJ/ha (50% vandindhold). For et pileareal på ha vil det samlede energiudbytte således kunne være i størrelsesordenen GJ pr. år. Der er i forprojektet lavet opdaterede budgetkalkuler for piledyrkning, som kan indikere størrelsen på landmandens dækningsbidrag pr. ha. Kalkulerne hviler på en række forudsætninger, og da der endnu kun er begrænsede erfaringer med piledyrkning i stor skala under danske forhold, er forudsætningerne behæftet med betydelig usikkerhed. Det er derfor stærkt ønskeligt, at der opnås et bedre datagrundlag for kalkulerne, bl.a. baseret på dyrkningsforsøg og erfaringer fra piledyrkning i stor skala under danske forhold. Med disse forbehold in mente er der beregnet dækningsbidrag ved forskellige scenarier for piledyrkning. Ved piledyrkning med direkte høst og en flispris på 45 kr./gj varierer dæknings-bidraget fra 379 til kr./ha/år, når det årlige tørstofudbytte varierer fra 8 til 14 tons tørstof/ha. Sammenlignet med korndyrkning kan piledyrkning formodes at give et bedre dækningsbidrag, hvis kornprisen er relativ lav, mens dækningsbidraget kan være dårligere ved en høj kornpris. Den forventede kornpris vil derfor også være af betydning for, om landmænd ønsker at skifte fra korndyrkning til piledyrkning. Pil på miljøfølsomme arealer fase

9 Som piledyrker bærer landmanden selv en væsentlig risiko, dels vedr. dyrkningsforhold og dels vedr. afsætningsforhold. Trods stigende flispriser kan der ikke umiddelbart opnås garanti for afsætning af pileflis til en gunstig pris over mange år, og med en levetid for pilekulturen på år nedsættes landmandens fleksibilitet i forhold til at skifte til andre afgrøder, hvis afsætningsforholdene ændrer sig. Der kan derfor være behov for et andet incitament for at indgå i piledyrkning f.eks. udsigt til belønning for den forventede miljøeffekt, forbedrede jagtmuligheder eller lignende. Erhvervsmæssige potentialer ved dyrkning af pil Der har gennem de seneste år været en betragtelig stigning i forbruget af flis i Danmark, og især fjern- og kraftvarmeværker aftager store mængder flis. Efterspørgslen efter flis er øget, og der er forventning om, at interessen for flis vil stige yderligere. Efter mange år med en meget stabil flispris er prisen steget betydelig i løbet af de seneste par år, og der er forventning om yderligere nogen stigning. Der produceres indtil videre kun forholdsvis små mængder flis af pil, og erfaringerne hermed er derfor begrænsede. De få eksisterende erfaringer tyder på, at pileflis af god kvalitet kan fungere udmærket, såfremt at varmeværket har tilstrækkelig kapacitet. Især flisens vandindhold og størrelsesfordeling kan være afgørende kvalitetsparametre. En række varmeværker i området omkring Ringkøbing og Nissum Fjorde har tilkendegivet, at de som udgangspunkt kan være interesserede i pileflis som supplerende brændselskilde, ligesom Skjern Papirfabrik kan være en sandsynlig aftager. Dyrknings- og produktionsmæssigt eksisterer der både en del viden og aktører, som kan inddrages i større eller mindre omfang ved produktion af pil om end der er mange ubesvarede spørgsmål. Der er efterhånden udviklet effektivt specialudstyr til etablering, høst og flisning af pil, og der findes nogle få men meget specialiserede leverandører/entreprenører indenfor piledyrkning. Desuden findes entreprenører med stor erfaring indenfor skovflis, som også vil kunne inddrages. Ved en stigende pileproduktion vil der kunne ske en stigende udvikling i maskinsektoren også til et potentielt eksportmarked. Organisering af piledyrkning i hovedprojekt og i efterfølgende periode I forprojektet er der udarbejdet forslag til organisering af piledyrkning i stor skala, både for den tre-årige periode for hovedprojektet såvel som den efterfølgende periode. Organiseringen omfatter et projektkonsortium, en leverandørforening samt en følgegruppe. Der oprettes et projektkonsortium, som eksisterer i hovedprojektets tre-årige periode og derefter nedlægges. Projektkonsortiet vil bestå af forprojektets parter samt af 1-2 repræsentanter for lodsejerne. Eksterne erhvervspartnere tilknyttes efter behov i forbindelse med udviklingsprojekter. Projektkonsortiets formål er dels at sikre, at der opbygges en organisation og en sekretariatsfunktion, som kan varetage koordinering og drift af pileproduktion i stor skala, dels at sikre dokumentation af de energimæssige og miljømæssige effekter ved dyrkning af pil. Der oprettes en leverandørforening, som omfatter alle lodsejere, som etablerer energipil i projektet. Foreningen skal dels sikre, at stordriftsfordelene udnyttes, dels varetage lodsejernes interesser i forhold til etablering, pasning, høst, levering og afsætning. Efter de første 3 år overtages sekretariatsfunktion m.m. af leverandørforeningen. Pil på miljøfølsomme arealer fase

10 Der oprettes en følgegruppe med repræsentanter for relevante interessenter. Der er i en interessentanalyse udpeget en række interessenter og deres evt. rolle i piledyrkning, og formålet med følgegruppen er at sikre dialog og forståelse mellem de forskellige interessenter. Forretningsplan for dyrkning af pil i stor skala Der er udarbejdet forslag til forretningsplan og budget for en pileleverandørforening. Det forudsættes, at der årligt i tre år tilplantes 500 ha, dvs. i alt ha. Den endelige udformning af forretningsmodel vedtages af medlemmerne af leverandørforeningen. Ved piledyrkning er der tale om en langsigtet investering, hvor hovedparten af indtægten ligger et stykke ude i fremtiden. Samlet konklusion Forprojektet viser, at der er væsentlige forudsætninger til stede for at starte piledyrkning i stor skala. Det forventes, at produktionen vil have betydelige erhvervsmæssige potentialer, både for landmænd/pileproducenter og for aftagere af pileflis samt de tilknyttede aktører i kæden fra piledyrkning til levering af pileflis. Herudover er der væsentlige miljømæssige perspektiver ved dyrkning af pil. Det synes derfor absolut relevant at iværksætte et hovedprojekt med henblik på at støtte organiseringen af piledyrkning og at dokumentere både erhvervsmæssige og miljømæssige effekter m.m. ved piledyrkning. Pil på miljøfølsomme arealer fase

11 1. INTERESSENTANALYSE Søren Ugilt Larsen, Annette Skyt og Kathrine Hauge Madsen, AgroTech Flemming Gertz, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.1 Baggrund for interessentanalyse Interessentanalysen er udarbejdet efter principperne beskrevet i Power i projekter og porteføljer (M. Lindegaard & J.R. Olsson, DJØFs forlag 2005). Analysen tager udgangspunkt i en brainstorm i en arbejdsgruppe 12. juni De identificerede interessenter blev ved mødet grupperet i skemaet med 4 kvadranter (figur 1.1), og efterfølgende er interessenternes roller og håndtering beskrevet nærmere. Analysen giver et samlet billede af de interessenter, som på nuværende tidspunkt findes relevante for både forprojektet (fase 1) og hovedprojektet. 1.2 Interessentgruppering og -håndtering Gidsler Definition af gidsler: Interessenter, hvor aktiv medvirken er vigtig for projektets gennemførelse, men som har lille indflydelse på projektet. 1. Landskabsarkitekter / visualiseringseksperter Formodede interesser: Ved vurdering af hvilke arealer, der vil kunne benyttes til dyrkning af pil, vil landskabsarkitekter og/eller visualiseringseksperter formodentlig spille en rolle i den faglige vurdering af de relevante landskabsmæssige hensyn og ved visualisering og formidling af, hvordan en evt. pileplantning vil tage sig ud i det pågældende område. Håndtering: Der inddrages landskabsarkitekter i selve hovedprojektet Eksterne Definition af eksterne: Interessenter, hvor aktiv medvirken ikke er vigtig for projektetsgennemførelse, og som har lille indflydelse på projektet. 1. Foreninger eller privatpersoner, som benytter de pågældende områder. Formodede interesser: Disse interessenter vil antageligt generelt have interesse i at bibeholde eller øge diversiteten i området samt at bibeholde eller øge tilgængeligheden til arealerne. De vil derfor være interesseret i, hvordan omlægning til piledyrkning evt. kan påvirke disse forhold. Det antages som udgangspunkt, at projektet næppe vil have direkte indflydelse i forhold til lystfiskeri, men at piledyrkning muligvis kan påvirke faunaen på land og dermed have betydning for jægere og fugleinteresserede. Interessenterne er i skemaet anført som: Pil på miljøfølsomme arealer fase

12 Jægere Lystfiskere Dansk Ornitologisk Forening Turister Håndtering: Af hensyn til den generelle velvilje overfor projektet vurderes det at være vigtigt at orientere bl.a. denne gruppe af interessenter. Oplysning kan f.eks. foregå via artikler, pjecer, oplysningsmøder eller ved rundvisning i området. En anden mulighed er at identificere de relevante personer samt foreninger og kontakte dem mere direkte. Begge tiltag kan henlægges til hovedprojektet. 2. Producenter af fast brændsel Formodede interesser: Disse interessenter vil være interesseret i forsyning af råvarer til produktion af f.eks. brændselspiller. De kan derfor formodes at være positivt indstillet overfor piledyrkning og evt. udgøre en alternativ afsætningsmulighed men dog nok i begrænset omfang. Håndtering: Det formodes, at disse interessenter selv vil orientere sig om forsyningsmulighederne. 3. Vandværker Formodede interesser: Vandværker med vandindvindingsområder i projektområdet har stor interesse i aktiviteter, som er med til at sikre grundvand af høj kvalitet. Vandværkerne må derfor også antages at være interesseret i piledyrkning i vandindvindingsområderne, da denne dyrkning på sigt formodes at reducere eller forhindre en stigning i nitratindholdet i grundvandet. Vandværkerne forventes derfor at være en positiv medspiller. Håndtering: Det formodes, at vandværkerne selv vil orientere sig om forhold af betydning for grundvands-kvaliteten. 4. Skov- og Naturstyrelsen (SNS) Formodede interesser (fra SNS hjemmeside): Skov- og Naturstyrelsens hovedfokus er at sikre naturoplevelser til danskerne, skabe og genoprette mere natur og at varetage den konkrete forvaltning af Danmarks vilde dyr og planter. Udover naturindsatsen på de statsejede naturarealer arbejder Skov- og Naturstyrelsen for at indgå grønne partnerskaber med f.eks. kommunerne om naturpleje og naturformidling. Det kan derfor formodes, at SNS vil være interesseret i, hvordan piledyrkning evt. påvirker disse forhold. Det antages ikke, at SNS vil kunne standse eller hæmme projektet. Pil på miljøfølsomme arealer fase

13 Håndtering: Det kan overvejes, om SNS i hovedprojektet skal kontaktes med orientering om aktiviteterne i pileprojektet. Det kan også være relevant at involvere SNS i en formidlingsopgave i forhold til brugerne af områderne Grå eminencer Definition af grå eminencer: Interessenter, hvor aktiv medvirken ikke er vigtig for projektets gennemførelse, men som har stor indflydelse på projektet: 1. Region Midtjylland Formodede interesser: Region Midtjylland er bevillingsmyndighed for både forprojektet og for det endelige projekt og har dermed både stor interesse i og indflydelse på, om projektet bliver til noget eller ej. Håndtering: Kravene i kontrakten med Region Midtjylland skal selvsagt opfyldes, og der skal i projektet genereres nyttige resultater. Region Midtjylland sidder med som observatør i projektgruppen og holder desuden statusmøder med projektledelsen og er dermed løbende og indgående orienteret om projektets fremdrift, forprojektets resultater og ansøgning om hovedprojektet. 2. EU / KASK Formodede interesser: Det EU-finansierede program Interreg IV A Öresund-Kattegat-Skagerrak har som vision, at området skal blive et attraktivt og konkurrencekraftigt område, som kendetegnes af videnbaseret samarbejde og holdbar udvikling. Det ene af de to delprogrammer vedrører Kattegat-Skagerrak-området (KASK) og omfatter bl.a. Region Midtjylland. Aktiviteterne i nærværende projekt falder derfor i tråd med målsætningerne i KASKprogrammet. Håndtering: KASK-programmet forventes ansøgt om medfinansiering af hovedprojektet. Der søges relevante stærke partnere og projekter i de svenske regioner under KASKprogrammet, og disse skal sammen med en gennemarbejdet projektansøgning øge chancerne for at opnå en bevilling fra programmet. 3. Kommunalpolitikere og regionspolitikere Formodede interesser: Både kommunale og regionale politikere formodes at have en positiv holdning til projektet, idet der generelt er et politisk pres for både at øge forsyningen af vedvarende energi og at sikre miljøet. Der vil formodentlig også være politisk interesse i at være med i et foregangsprojekt som dette, da der vil være prestige i at være blandt de første, der får iværksat piledyrkning i stor skala. Der vil dog fra politisk side også kunne forventes et vist forbehold overfor plantning af pil i nogle områder, og landskabelige værdier vil her kunne være af betydning. F.eks. kan der være modstand mod piledyrk- Pil på miljøfølsomme arealer fase

14 ning i visse dele af f.eks. ådale, og der kan være delte meninger om, hvor tæt på vandløb piledyrkning kan accepteres, og hvorvidt jorden skal bruges til produktion af føde, foder eller energi. Selvom piledyrkningen primært tænkes placeret i områder med begrænset egnethed til fødevare-produktion, kan der også forventes diskussion af piledyrkning i denne sammenhæng. Håndtering: Det er væsentligt at sikre lokalt medejerskab af projektet, både blandt politikere og blandt befolkningen. Der skal informeres bredt om projektet, bl.a. i dagblade. Herunder er det relevant at orientere om, at der ikke påtænkes pileplantning i selve ådalene. Regionens politikere er allerede informeret igennem Regionens formidling af projektideen, og en enkelt national politiker er også orienteret. Det kan være relevant i forbindelse med afslutningen af forprojektet at tilbyde at holde indlæg på kommunalrådsmøder i de berørte kommuner. 4. Landbrugspolitikere Formodede interesser: Landbrugspolitikere formodes at være positivt indstillet overfor projektet i det omfang, at piledyrkning kan vise sig at være fordelagtigt for landbrugssektoren og den enkelte landmand. Håndtering: Landbrugspolitikere bør orienteres om de faglige og økonomiske forhold ved at skifte fra nuværende dyrkningspraksis til piledyrkning. 5. Medier Formodede interesser: Projektet forventes at danne skole for den praktiske gennemførelse af kombineret energiproduktion og miljøbeskyttelse. Derfor er projektet af interesse både lokalt og i andre landsdele, og dermed er projektet også af interesse for medierne. Håndtering: Pressen har allerede vist interesse for projektet, og det er oplagt at kontakte pressen med artikler eller indslag længere henne i projektforløbet. Denne formidling er nyttig både for at skabe forståelse for projektet og for at kommunikere projektets status og fremdrift. I formidlingen er det dog vigtigt, at målene og resultaterne forklares på en letforståelig måde og gøres vedkommende, f.eks. ved at angive hvor mange huse, der kan varmes op af en hektar med pil. 6. Naboer / lokalsamfund Formodede interesser: Naboer og lokalsamfund kan muligvis repræsentere en vis modstand mod piledyrkning. Pil kan pga. sin højde forandre det landskabelige udtryk og reducere udsigten, og det kan evt. opfattes negativt af naboer og andre i lokalsamfundet. Da det er almindeligt brugt at udbringe spilde-vandsslam i pilekulturer, kan der evt. også være lugtge- Pil på miljøfølsomme arealer fase

15 ner for naboer. Piledyrkningen kan dog også opfattes positivt af naboer og lokalbefolkning, som foretrækker pilekultur frem for den nuværende dyrkningspraksis. Håndtering: Orienteringen af projektet er af stor betydning for at opnå lokal accept og forståelse. Dette kan bl.a. ske igennem borgermøder, f.eks. ved starten af hovedprojektet. På borgermøder kan et kyndigt panel besvare relevante spørgsmål bl.a. om forventede konsekvenser for natur, miljø, landskabsforhold (f.eks. illustreret gennem visualiseringer af pileplantninger i det lokale landskab) samt nøgletal for energiproduktion. 7. Danmarks Naturfredningsforening (DN) Formodede interesser: Danmarks Naturfredningsforening har interesse i at bevare og øge diversiteten i området, samtidig med at der tages hensyn til miljøet. Den forventede miljøeffekt af piledyrkning modtages givetvis positivt af DN. Men hvorvidt DN generelt er positivt indstillet overfor piledyrkning afhænger formodentlig af, hvilken dyrkningspraksis piledyrkningen afløser, og hvordan piledyrkningen påvirker diversiteten og de landskabelige forhold. DNs holdning vil således kunne afhænge af det specifikke område, og hvorvidt f.eks. landskabsværdier vægtes højere end miljøhensyn. DN vil evt. kunne mobilisere en lokal modstand mod piledyrkningen, og dette vil evt. kunne være med til at reducere arealet med pil. Håndtering: Det kan være en fordel med direkte dialog med DN. DN kan evt. kontaktes i forbindelse med igangsættelsen af hovedprojektet, ligesom DN evt. kan inviteres til workshop i september Ressourcer Definition af ressourcer: Ressourcer: Interessenter, hvor aktiv medvirken er vigtig for projektets gennemførelse, og som har stor indflydelse på projektet. Generelt skal alle interessenter, som grupperes som ressourcer, have en invitation til workshop i september. 1. Direktoratet for Fødevareerhverv (DFFE) Formodede interesser: DFFE er en særdeles vigtig spiller i projektet, idet en af hovedforudsætningerne for økonomisk bæredygtighed i projektet er, at der gives tilskud til reduktionen i kvælstofudvaskning ved piledyrkning. Direktoratet administrerer forskellige ordninger, hvor der kan gives tilskud til natur- og miljøprojekter på landbrugs- og naturarealer, samt projekter, der bidrager til opfyldelse af målene i handlingsplaner og direktiver vedrørende biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, vandmiljøplan III, Pesticidhandlingsplan II, vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiver. Dermed må DFFE forventes at have interesse i dette projekt. Håndtering: DFFE kontaktes direkte (i samarbejde mellem projektgruppen og Region Midtjylland) med henblik på mulighederne for støtte til hovedprojektet. Mødet skal forberedes meget grundigt, og der skal på mødet kunne redegøres for diverse konsekvenser af pro- Pil på miljøfølsomme arealer fase

16 jektet (bl.a. miljømæssigt f.eks. hvor stor lattergasemission, der kan forventes fra vådområder). Det bør på mødet også påpeges, at som udgangspunkt forventes arealerne med pil at være mindre egnede til fødevareproduktion. 2. Lodsejere Formodede interesser: Lodsejernes primære interesse er som udgangspunkt at få et økonomisk udbytte af arealet. Hvis der er alternative muligheder for dyrkning med samme økonomiske udbytte som ved nuværende drift, kan lodsejerne dog også forventes at være interesseret i disse. Da en pilekultur er af mange års varighed, vil landmændenes fleksibilitet mht. arealanvendelsen være mindre ved piledyrkning end ved de fleste andre dyrkningsformer. Derfor kan det være af betydning for landmændenes interesse, at de ved piledyrkning har udsigt til en forholdsvis sikker indtægt i en længere periode. Håndtering: Der laves kortlægning af relevante områder for piledyrkning. Vestjysk Landboforening kontakter lodsejerne direkte med information om projektet, udpegning af relevante områder, økonomiske og praktiske konsekvenser ved piledyrkning m.v.. Lodsejerne inviteres til afsluttende workshop for forprojektet. I hovedprojektet skal repræsentanter for lodsejerne indgå i det samlede konsortium for produktion og udnyttelse af pil. 3. Varmeværker Formodede interesser: De lokale varmeværker har stor interesse i at sikre forsyningen af brændsel til en fornuftig pris. Samtidig er de interesseret i at øge andelen af vedvarende energi i produktionen. Dermed må varmeværkerne forventes at være særdeles interesserede i projektet. Håndtering: De lokale varmeværker kontaktes direkte i forbindelse med forprojektet for at få afklaret deres interesse og muligheder for at aftage lokalt produceret pileflis, mulige afregningsforhold m.v. Varmeværkerne inviteres til afsluttende workshop for forprojektet. I forbindelse med hovedprojektet skal varmeværkerne indgå i det samlede konsortium for produktion og udnyttelse af pil. 4. Landboforeninger Formodede interesser: De lokale landboforeninger har interesse i at skabe forretningsmuligheder både for landmanden og for landboforeningen selv. Landboforeningen har indgående kendskab til lokalområdet og lodsejerne, og de besidder dermed en afgørende viden og kontaktflade for at kunne få projektet iværksat i praksis. Dette gælder både i forprojektet, hvor der skal udpeges mulige arealer og udføres informationsarbejde, og i hovedprojektet hvor der skal udpeges konkrete arealer og rådgives løbende vedr. arealanvendelse, piledyrkning mv. Pil på miljøfølsomme arealer fase

17 Håndtering: Vestjysk Landboforening indgår i forprojektet og vil også indgå i det samlede konsortium i hovedprojektet. Heden & Fjorden Landboforening kan også være en relevant deltager i hovedprojektet, da denne forening kan servicere landmænd med relevante arealer. 5. Kommuner Se også under Grå eminencer, punkt 3. Kommunalpolitikere og regionspolitikere. Formodede interesser: Kommunerne er ansvarlige for at udmønte Vandrammedirektivet og er dermed interesseret i projekter af denne type. Håndtering: I forprojektet indgår Ringkøbing-Skjern og Holstebro Kommuner, og de vil også indgå i det samlede konsortium for hovedprojektet. 6. Pileproducenter, leverandører og entreprenører Formodede interesser: Denne gruppe af interessenter omfatter forskellige aktører, der kan forventes at være interesseret i at blive involveret i den praktiske gennemførelse af piledyrkning eller at levere materialer og udstyr: Pileproducenter: Nordic Biomass, NyVraa, Petalix (leverandører af plantemateriale, etablering, høst) HedeDanmark (totalentreprise vedr. etablering, pleje og høst af pil) Diverse maskinstationer (diverse opgaver ved etablering, pleje, høst og transport af pil). Maskinproducenter Flere af disse aktører er specialiserede indenfor piledyrkning og kan tilbyde enten total- eller delentrepriser, og de vil givetvis være stærkt interesseret i at indgå i projektet og få andel i den praktiske gennemførelse. Der kan også forventes en betydelig konkurrence mellem nogle af disse interessenter. Håndtering: I forprojektet indhentes fra disse interessenter diverse informationer vedr. tekniske muligheder og forventede priser på forskellige ydelser såsom etablering, løbende pleje og høst af pil. En eller flere af disse interessenter vil formodentlig også få en rolle i hovedprojektets samlede konsortium. 7. Skovdyrkerforeningen Formodede interesser: Skovdyrkerforeningen arbejder både med rådgivning og med handel af flis. Foreningen kan derfor formodes at have interesse i en øget fokus på piledyrkning og at blive en aktiv spiller i forbindelse med rådgivning vedr. piledyrkning samt afsætning af pileflis. Det antages ikke, at Skovdyrkerforeningen vil kunne standse eller hæmme projektet. Pil på miljøfølsomme arealer fase

18 Håndtering: Skovdyrkerforeningen kan evt. kontaktes direkte for at afklare interesser og mulig involvering i et pileprojekt. Det kan også overvejes at invitere foreningen til den afsluttende workshop. 8. Rensningsanlæg Formodede interesser: Lokale rensningsanlæg har behov for at få afsat slam. Da pilekulturer kan gødskes med slam, må rensningsanlæggene formodes at være interesseret projektet. Håndtering: Rensningsanlæggene forventes selv at holde sig orienteret om mulighederne for afsætning af slam. Det kan dog overvejes at invitere repræsentanter for rensningsanlæggene til den afsluttende workshop. Pil på miljøfølsomme arealer fase

19 Aktivitet har stor betydning for projektets gennemførelse GIDSLER Producenter af fast brændsel Landskabsarkitekter / visualiseringseksperter Vandværker Pileproducenter HedeDanmark Maskinstationer Leverandører Skovdyrkerforeningen Ringkøbing-Skjern Kommune Holstebro Kommune Vestjysk Landboforening Hedens og Fjordens Landboforening Varmeværker RESSOURCER Projektgruppen Lodsejere Rensningsanlæg DFFE EU / KASK Region Midtjylland Rensningsanlæg Medier Kommunalpolitikere Lystfiskere Jægere Turister Dansk Ornitologisk Forening Skov- & Naturstyrelsen Naboer/lokalsamfund Danmarks Naturfredningsforening Landbrugspolitikere / Axelborg Regionspolitikere Aktivitet har ikke betydning for projektets gennemførelse EKSTERNE GRÅ EMINENCER Lille indflydelse på projektet Stor indflydelse på projektet Figur 1.1. Oversigt over interessenter i pileprojektet. Pil på miljøfølsomme arealer fase

20 2. UDPEGNING AF RELEVANTE LOKALITETER FOR DYRKNING AF PIL MED MILJØEFFEKT Flemming Gertz, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret 2.1 Inddeling i tre arealtemaer Udpegningen af arealer er sket i oplandene til Ringkøbing og Nissum Fjorde og i Ringkøbing-Skjern og Holstebro kommuner. Tre temaarealer er udpeget som potentielle piledyrkningsområder med henblik på, at piledyrkning vil få en miljøgavnlig virkning. Ca ha er udpeget som potentielt piledyrkningsområde med henblik på beskyttelse af drikkevand. Ca ha er udpeget med henblik på beskyttelse af overfladevand, heraf er ca ha udpeget i pumpelag med potentiale som vådlægningsområder. Ca ha er udpeget på arealer hvor en forholdsvis stor del af det kvælstof, som tabes ud af rodzonen, vil transporteres til overfladevand. Det samlede areal i det analyserede område udgør ha. 2.2 Drikkevandstema Der er taget udgangspunktet i miljøcentrenes udpegning af nitratfølsomme indvindings-oplande. Udpegningen på disse arealer er dermed sket med baggrund i et ønske om at få en gavnlig effekt i forhold til drikkevandsbeskyttelse. Det endelige areal er tilskåret yderligere ved at fratrække arealer, der ligger inden for følgende beskyttelsesområder: Fortidsminder, fredede områder, å- og søbeskyttelseslinje, beskyttede naturtyper. Dertil kommer, at arealerne er skåret til i forhold til markblokke, og arealer under 0,5 ha er skåret væk. Udpegningen er vist i figur 2.1. Miljøeffekten i form af mindsket nitratudvaskning fra rodzonen over drikkevandsområder er vurderet at være (Jørgensen, 2008): Nuværende udvaskning Udvaskning fra pil Reduktion Sædskifte kg N/ha kg N/ha kg N/ha Perm. Brak kg N/ha kg N/ha kg N/ha Vedv. græs kg N/ha kg N/ha kg N/ha Pil på miljøfølsomme arealer fase

21 Figur 2.1. Kort over udpegede områder i Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner med potentiale for drikkevandsbeskyttelse i oplandene til Ringkøbing og Nissum Fjorde. 2.3 Vådlægningstema Udgangspunktet for denne udpegning er GIS temaet pumpelag. Holstebro kommune har dertil tilføjet arealer foretaget på baggrund af ekspertvurdering af temaet. Det endelige areal er tilskåret på samme måde som drikkevandområderne ved yderligere at fratrække arealer, der ligger inden for følgende beskyttelsesområder: Fortidsminder, fredede områder, å- og søbeskyttelseslinje, beskyttede naturtyper. Dertil kommer, at arealerne er skåret til i forhold til markblokke, og arealer under 0,5 ha er skåret væk. Udpegningen er vist i figur 2.2. Miljøeffekten i form af mindsket nitrattilførsel til Nissum og Ringkøbing fjorde vurderes konservativt at være i størrelsesorden som et vådområde svarende til kg N/ha (Jørgensen, 2008), idet der således ikke medregnes en forøget denitrifikation i rodzonen, som følge af dybereliggende rodnet. Pil på miljøfølsomme arealer fase

22 Figur 2.2. Kort over udpegede områder i Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner med potentiale for reduktion af kvælstofudledning til Ringkøbing og Nissum Fjorde vha. vådlægning. 2.4 Overfladevandstema Udgangspunktet for kortlægningen af risikoarealer i relation til overfladevand er sket på baggrund af kortlægning foretaget af daværende Ringkjøbing Amt (DHI, 2006 og 2004) og på baggrund af en avanceret dynamisk model (MIKE SHE/MIKE11). Det endelige areal er tilskåret yderligere ved at fratrække arealer, der ligger inden for følgende beskyttelsesområder: Fortidsminder, fredede områder, å- og søbeskyttelseslinje, beskyttede naturtyper og naturperler. Endvidere er fraskåret vådlægningområderne, oplande til disse samt drikkevandstema. Dertil kommer, at arealerne er skåret til i forhold til markblokke, og arealer under 0,5 ha er skåret væk. Udpegningen er vist i figur 2.3. Miljøeffekten i form af mindsket nitratudvaskning til Nissum og Ringkøbing fjorde er vurderet på baggrund af reduceret udvaskning ved piledyrkning (Jørgensen, 2008) og model-beregninger af nitratreduktionen fra rodzone til fjorden (DHI, 2006 og 2004), som er vurderet at være ca. 50 % på de udpegede arealer: Pil på miljøfølsomme arealer fase

23 Nuværende udvaskning Udvaskning fra pil Effekt i fjorde pr. udpeget areal Sædskifte kg N/ha kg N/ha kg N/ha Perm. Brak kg N/ha kg N/ha kg N/ha Vedv. græs kg N/ha kg N/ha kg N/ha Figur 2.3. Kort over udpegede områder i Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner med potentiale for reduktion af kvælstofudledning til Ringkøbing og Nissum Fjorde vha. reduceret udvaskning. 2.5 Landskabelige hensyn Der er i udpegningen ikke taget specifikke landskabelige hensyn udover de hensyn, der er taget i forbindelse med diverse beskyttelseslinjer. Dette emne vil få langt højere prioritet i det endelige projekt, hvor landskabsarkitekter vil blive tilknyttet projektet for udarbejdelse af generelle retningslinjer for de landskabelige hensyn, som bør tages i forbindelse med piledyrkning. Pil på miljøfølsomme arealer fase

24 2.6 Kilder Jørgensen, U. (2008). Notat i pileprojektet: Miljøeffekter af dyrkning af pil. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. DHI (2006). Oplandsmodel for N-belastning til Nissum Fjord. Danmarks Hydrauliske Institut. DHI (2004). Oplandsmodel for N-belastning til Ringkøbing Fjord. Danmarks Hydrauliske Institut. Pil på miljøfølsomme arealer fase

25 3. FORHÅNDSTILKENDEGIVELSER FRA LANDMÆND MED INTERESSE I DYRKNING AF PIL Søren Ugilt Larsen, AgroTech Tove Urup Byberg, Vestjysk Landboforening 3.1 Formidlingsaktiviteter i projektet En afgørende forudsætning for at starte en pileproduktion i stor skala er, at der findes landmænd, som er interesseret i at lægge jord til piledyrkning. Som en del af forprojektet har der derfor været formidlingsaktiviteter for at orientere landmændene om mulighederne og konsekvenserne ved piledyrkning. Formålet med formidlingsaktiviteterne var at give landmændene et grundlag for at vurdere, om piledyrkning kunne være af interesse. Der blev i juli måned udsendt pjece om piledyrkning til alle medlemmer af Vestjysk Landboforening (ca medlemmer) (Bilag A). I folderen orienteres kort om nogle af de vigtigste forhold ved piledyrkning, ikke mindst forventet dækningsbidrag. I folderen var der en blanket, som landmænd kunne returnere, hvis de var interesseret i at høre mere om piledyrkning. Med en del telefonopfølgning fra Vestjysk Landboforening opnåedes i alt interessetilkendegivelser fra 86 landmænd. Disse landmænd vil alle blive kontaktet af Vestjysk Landboforening. Som næste trin i orienteringen af landmænd blev der den 24. september 2008 afholdt en temadag om piledyrkning ved Vestjysk Landboforening i Ringkøbing. Alle interesserede landmænd var inviteret, dels via brev til de 86 landmænd, der havde tilkendegivet interesse, og dels via annoncering i landboforeningens medlemsblad og i lokale ugeblade. Temadagen omfattede følgende program: Kaffe og Velkomst ved Formand Søren Christensen, Vestjysk Landboforening Præsentation af igangværende projekt og fremtidigt projekt ved Søren Ugilt Larsen, Agrotech Landbrugets rolle og muligheder i relation til energi og miljø ved Søren Christensen, Vestjysk Landboforening Piledyrkning i praksis ved Henrik Bach, Ny Vraa Bioenergi Pause Afsætning og kvalitet af pileflis ved Viktor Jensen, Dansk Fjernvarme Økonomi ved piledyrkning ved Søren Søndergaard, Vestjysk Landboforening Pil på miljøfølsomme arealer fase

26 11.45 Afsætningsmuligheder konsortiedannelse. ved Kathrine Hauge Madsen, AgroTech Debat og spørgsmål Frokost Programmet skulle således give landmænd en bred orientering om piledyrkning og om projektet. Ved temadagen deltog 44 landmænd. Desuden deltog projektgruppen, eksterne indlægsholdere samt enkelte andre interessenter. Som afslutning på temadagen blev deltagerne bedt om at udfylde aflevere et kort spørgeskema med følgende emner: Interesseret eller ikke interesseret i at plante pil på egne arealer? Begrundelse for interessen eller manglende interesse? Hvilken jordtype man er interesseret i at tilplante med pil (opdelt i lav sandjord, høj sandjord, lerjord, jord med vanding)? Interesse i at deltage i en arbejdsgruppe vedr. afsætning af pil / konsortiedannelse? Som opfølgning på temadagen har Vestjysk Landboforening arrangeret tur til Ny Vraa Bioenergi tirsdag 28/10, hvor interesserede landmænd kan besigtige piledyrkning i praksis. 3.2 Tilbagemeldinger fra landmænd med interesse for dyrkning af pil Som resultat af ovennævnte formidlingsaktiviteter har Vestjysk Landboforening generelt kun fået positiv tilbagemelding fra landmænd. Stemningen på temadagen var også positiv. Deltagerne blev afklaret om økonomi, afsætningsmuligheder og praktiske forhold ved dyrkning af pil, og at dømme ud fra spørgsmålene i den afsluttende debat var dette nogle af de ting, landmændene var kommet efter. Hvad angår tilbagemelding vedr. interesse i piledyrkning, så er der indtil nu kommet forhåndstilsagn fra landmænd med interesse i at tilplante mere end 350 ha med pil. Tilsagnet er af gode grunde ikke bindende men vidner om, at en hel del landmænd kan forventes at ville gå aktivt ind i piledyrkning, hvis de rette betingelser er til stede. Af de opringninger, landboforeningen har fået siden temadagen, er det generelt ikke hensyntagen til miljøet, der får landmænd til at overveje produktion af pileflis. Diskussionen går derimod mere på økonomi, arealer, som er vanskelige at dyrke, etablering og flisning samt ikke mindst jagtmulighederne. Der er seks lodsejere, som har meldt sig til at deltage i en arbejdsgruppe vedr. organisering af piledyrkning og afsætning m.m. Det er således et tegn på, at der både er interesse for at plante pil, og at der er lokal interesse for at gå aktivt ind i organiseringen af piledyrkningen. Pil på miljøfølsomme arealer fase

27 4. MILJØEFFEKTER VED DYRKNING AF PIL Uffe Jørgensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet 4.1 Nitratudvaskning En række studier har vist en meget lav nitratudvaskning fra pil i Danmark (Mortensen et al., 1998; Jørgensen, 2005) og Sverige (Aronsson et al., 2000; Aronsson & Bergström, 2001), dog undtaget år 1-2 i etableringsfasen, hvor der er målt høj udvaskning (figur 4.1). Det antages, at det er muligt at reducere udvaskningen i etableringsfasen ved brug af dækafgrøder mellem rækkerne, således som det er blevet vist ved etablering af elefantgræs (Jørgensen & Østergård, 2005). Gødskning med slam eller gylle i pil syntes ikke at øge udvaskningen i forhold til brug af handelsgødning (Jørgensen, 2005) jul 93 jan 94 jul 94 jan 95 jul 95 jan 96 jul 96 mg nitrat-n/liter jan 97 jul 97 jan 98 jul 98 jan 99 jul 99 jan kg N 105 kg N 0 N 75 N Slam 140 N Slam 280 N drikkevandskrav 3-9 kg N kg N 1-16 kg N Figur 4.1. Koncentration af nitrat-n og årlig N-udvaskning fra pil dyrket på grovsandet jord ved Jyndevad (fra Jørgensen 2005). Etableret i foråret 1993 og gødsket med handelsgødning samt i 1997 med 2 niveauer af slam. Over en hel omdriftsperiode på ca. 20 år med en høj udvaskning under etableringen, lav udvaskning under omdriften og en formodet (dette er ikke blevet målt) høj udvaskning i de første år efter tilbageførsel til dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder, vurderes udvaskningen fra pil at være kg N/år (Jørgensen, 2004). Der er ikke målt udvaskning fra pil på lerjord i Danmark. I Sverige er i lysimetre målt udvaskning fra sand- og lerjord i 3 år (Aronsson & Bergström, 2001), men det giver ikke sikkerhed for at angive et andet udvaskningsniveau på ler end på sand. Pil på miljøfølsomme arealer fase

28 Hvis der gennemføres en miljømæssigt optimeret dyrkning af pil, antages det muligt at opnå en gennemsnitlig udvaskning i den lave ende af intervallet (ca.15 kg N/ha). Miljømæssigt optimeret dyrkning kan inkludere: Undladelse af gødskning i etableringsåret på frugtbar jord. Udlæg af dækafgrøde i etableringsåret. Genetablering af flerårig afgrøde eller etablering af efterafgrøde i de første år efter kulturafslutning. Hvor stor reduktion i nitratudvaskningen omlægning til pileproduktion kan medføre afhænger af det nuværende sædskiftes udvaskning. Børgesen et al. (2004) beregnede en gennemsnitlig udvaskning for oplandet til Ringkøbing Fjord på 86 kg N/ha baseret på registerdata fra Det vurderedes dog, at størrelsen var underestimeret med 5-10 kg N/ha som følge af manglende indberetninger i gødningsregnskabet. På landsplan faldt udvaskningen fra 2001 til 2003 med ca. 7 % som følge af VMP II (Grant & Waagepetersen, 2003), hvilket omtrent modsvarer den angivne underestimering. Det er uvist, om nitratudvaskningen er faldet siden 2003, hvilket vil blive vurderet i forbindelse med midtvejsevalueringen af VMP III i slutningen af Oplandet til Ringkøbing Fjord består mest af sandede jorder, men der er også lerede bakkeøer. Variationen som følge af jordtyper vurderes at betinge et spænd i udvaskningen på fra ca. 70 kg N/ha på lerjord til ca. 90 kg N/ha på sandjord for det gennemsnitlige landbrugssædskifte i oplandet til Ringkøbing Fjord. I tabel 4.1 er på baggrund af ovenstående vurderet en reduktion i nitratudvaskningen ved skift fra landbrugssædskifte til piledyrkning på kg N/ha for oplandet til Ringkøbing Fjord. Størst effekt vil kunne opnås ved skift på sandjord og ved miljøoptimeret dyrkning af pilene. Dette spænd ligger højere end spændet på kg N/ha angivet i Schou et al. (2007). Det skyldes, at oplandet til Ringkøbing Fjord har en høj dyretæthed, en høj andel af sandede jorde samt et stort nedbørsoverskud. Det fremgår også af tabel 4.1, at det ikke vil give en positiv effekt på nitratudvaskningen at omlægge permanent brak eller vedvarende græsarealer til piledyrkning. Tabel 4.1. Vurdering af udvaskningsreduktion ved omlægning af nuværende landbrugssædskifter i oplandet til Ringkøbing Fjord til piledyrkning. Nuværende sædskifte Nuværende udvaskning Udvaskning fra pil Reduktion i udvaskning Sædskifte kg N/ha kg N/ha kg N/ha Perm. Brak kg N/ha kg N/ha kg N/ha Vedv. græs kg N/ha kg N/ha kg N/ha Hvilken betydning ændret udvaskning fra rodzonen har i vandmiljøet afhænger af retentionen på den givne lokalitet. Det vil sige, hvor stor en del af det udvaskede kvælstof der denitrificeres, inden det når vandmiljøet. Retentionen kan variere mellem 10 og 90 % (Schou et al., 2007), og det er derfor meget vigtigt at vælge arealer med lille retention for at optimere effekten i fx. Ringkøbing Fjord. Over sårbart grundvand kan der dog også være en særskilt relevans i at reducere nitratudvaskningen (se afsnit 2). Pil på miljøfølsomme arealer fase

29 Ved vintervådlægning af pilearealer kan forventes en yderligere reduktion af nitrattabet, idet der kan opnås en denitrifikation af kvælstof tilført med det oversvømmende vand. Størrelsen afhænger særdeles meget af lokale omstændigheder såsom mængden af oversvømmende vand og dets nitratkoncentration. Der er i andre sammenhænge blevet regnet med en reduktion i N-tabet på kg N/ha ved udtagning af jord af landbrugsdrift og periodevis oversvømmelse (Schou et al., 2007). Her antager vi, at samme effekt kan opnås ved dyrkning af pil og periodevis oversvømmelse. 4.2 Drivhusgasbalance Opstilling af en samlet drivhusgasbalance for en pileproduktion er en krævende opgave. Det kræver dels omhyggelig definition af referencen, altså om pil erstatter brak, kornproduktion eller andet. Dels er beregning af lattergasemission og jordens kulstofbalance vanskelig, og der findes kun meget få eksperimentelle data som grundlag for en beregning. Endelig skal det overvejes, hvilke fossile brændsler der fortrænges og med hvilken effektivitet. Der findes derfor ikke nogen fuldstændig dækkende analyse. Ved gennemførsel af en livscyklusanalyse af pileproduktion fandt Jensen & Thyø (2007) en fortrængning på ca. 14 tons CO 2 -ækvivalenter per ha årligt ved substitution af naturgas til kraftvarme og på ca. 16 tons CO 2 -ækvivalenter per ha ved substitution af kul. Ændringer i jordens kulstofindhold indgik ikke i ovennævnte analyse. Olesen et al. (2001) analyserede ændringen i drivhusgasbalancen ved at gå fra produktion af korn til foder og fødevarer til produktion af elefantgræs. Det er en anden flerårig energiafgrøde, der forventes at have omtrent samme drivhusgasbalance som pil. I denne analyse indgik ændringer i jordens kulstofindhold, og der blev beregnet en lagring af kulstof i jorden ved dyrkning af den flerårige afgrøde. Samlet blev der beregnet en fortrængning på ca. 14 tons CO 2 -ækvivalenter per ha årligt ved substitution af naturgas til kraftvarme (Tabel 4.2). Denne lagring af kulstof i jorden kan forventes, når omdriftsjord tilplantes med en flerårig afgrøde som pil, mens man kan risikere en nedbrydning af kulstof ved at oppløje et vedvarende græsareal og tilplante det med pil. Der er dog ingen eksperimentel viden herom. Tabel 4.2. Fordeling af fortrængningen af drivhusgasser ved produktion af elefantgræs på enkeltposter (Olesen et al., 2001). Kilde til reduktion Tons CO 2 -ækvivalenter pr. ha Fortrængning af naturgas 11,4 Reduceret energiforbrug ift. korndyrkning 0,1 Reduceret lattergasemission ift. korndyrkning 1,2 Kulstoflagring i jord ift. korndyrkning 1,5 I alt tons CO 2 -ækv. Pr. ha 14,2 Pil på miljøfølsomme arealer fase

30 4.3 Energibalance Som en del af en livscyklusanalyse har Börjesson (2006) beregnet energibalancen for produktion af pil (Tabel 4.3). Der er antaget et udbytte i fuldt etableret beplantning på 10 tons tørstof per ha. I Danmark kan formentlig forventes et lidt højere udbytte på fugtige sandjorder og på gode sandjorder. Øvrige energiforhold vurderes at svare til danske forhold. I analysen er benyttet den nedre brændværdi på 16,5 MJ/kg TS til beregning af energiudbyttet. Energiindholdet i tør biomasse (træ eller strå) ligger oftest mellem 18 og 19 GJ/ton. Ved et vandindhold på 50 % reduceres den nedre brændværdi pr. ton tørstof med ca. 2,5 GJ, svarende til fordampningsvarmen for 1 ton vand. Tabel 4.3. Energiinput og -output (GJ pr. hektar) ved pileproduktion (Börjesson, 2006). GJ/ha Energiudbytte 155 Energiinput Afgrødeetablering og fjernelse 0,7 Gødskning 3,7 Høst 2,2 Transport 30 km 0,7 Total energiinput 7,3 Nettoenergiudbytte 148 Energibalance (output/input) 21 Størstedelen af energiinputtet går til fremstilling af gødning, idet specielt kvælstofgødning er energikrævende at fremstille. Samlet set er beregnet et nettoenergiudbytte pr. ha på ca. 150 GJ og en energibalance på ca. 20, dvs. energiudbyttet er ca. 20 gange større end energiinputtet. I ældre analyser er fundet lidt lavere energibalance for pil under antagelse af lidt lavere udbytte og højere input (tabel 4.4). Til sammenligning er også vist energiregnskab for andre energiafgrøder og konverteringsprocesser i tabel 4.4. Pil på miljøfølsomme arealer fase

31 Tabel 4.4. Typiske energiudbytter af forskellige energiafgrøder samt energiforbrug ved dyrkning og levering til værk. For raps og kløvergræs indgår desuden energiforbrug til opgradering til olie og biogas. For raps er dels regnet på produktion af biodiesel (RME), dels på rå rapsolie. Data stammer fra forskellige studier (Jørgensen & Kristensen, 1996; Jørgensen & Hannibal, 1996; COWI, 1997; Bugge, 2000; Bentsen et al., 2006) Udbytte (t ts/ha) Vandindhold % v. høst Energiudbytte, GJ/ha (nedre brændværdi) Energiforbrug v. dyrkning, høst og transport til værk, GJ/ha Energiforbrug v. olie-, ethanolog gasproduktion, GJ/ha Totalt energiinput, GJ/ha Nettoenergiudbytte, GJ/ha Energibalance (energiudbytte/energi input) Pil til forbrænding Elefantgræs til forbrænding Vinterrug til forbrænding Vinterraps (RME+ halm) ,7 (frø) 2,2 (strå) (frø) 15 (strå) RME: 31 Kage+glyc: 45 Halm: 38 Vinter-raps (olie + halm) 2,7 (frø) 3,3 (strå) 9 (frø) 15 (strå) Olie: 37 Kage:39 Halm:57 Kløvergræs til biogas Hvede helsæd til ethanol (direkte) 79 (ensileret) (direkte) 14 (ensileret) (direkte) 15 (ensileret) (direkte) 29 (ensileret) (direkte) 50 (ensileret) ,4 (kun RME) 3 (RME+hal m) 2,6 4 (kun olie) (direkte) 7 3 (olie+halm) (ensileret) Etanol: 80 Lignin: ,7 Pil på miljøfølsomme arealer fase

32 4.4 Case-beregning af miljøeffekter ved omlægning til dyrkning af pil Der er lavet case-beregning af energiproduktion og miljøeffekter pr. ha ved omlægning fra nuværende sædskifte til piledyrkning for 4 lokaliteter ved Ringkøbing (tabel 4.5). Reduktionen i nitratudvaskning og drivhusgasemission er vurderet i forhold til et fortsat sædskifte som angivet hidtil. De 4 lokaliteter er beskrevet ved følgende nuværende sædskifte: 1: Ølstrup: Jb 4, vinterraps, hvede, hvede, havre, hvede, vinterbyg. 1,4 de. i svinegylle + N til norm. vanding og udbytter ca. 10 % over norm. 2: Tim: Jb 1. vårbyg, havre, vinterhvede, vårbyg. 1,4 de. i svinegylle + N til norm og udbytter m vanding ca norm. 3: Rindom Enge: Klæg/marskjord, ensidig hvede, 1,4 de i svinegylle + N til norm. Udbytter ca 85 hkg/ha. 4: Brak der omlægges til pil. Tabel 4.5. Energiproduktion og miljøeffekter pr. ha ved omlægning til piledyrkning på 4 forskellige lokaliteter ved Ringkøbing. Reduktionen i nitratudvaskning og drivhusgasemission er vurderet i forhold til et fortsat sædskifte som angivet hidtil. Energi træ (tons TS) Energi olieækv. (tons) Nitratudv. (kg N) reduktion Drivhusgasreduktion (tons CO 2 -ækv.) Lok. 1 (JB4) 12 4, ,5 Lok. 2 (JB1) 9 3, Lok. 3 (JB 10?) 14 5, Lok. 4 (JB1?) 9 3,5-10? 4.5 Manglende viden om miljøeffekter ved dyrkning af pil I pil er som følge af forædling hos Svalöf Weibull sket en udbyttestigning i de seneste år på %, og hos DJF er på en ny klon i markskala under ekstensive dyrkningsforhold høstet mellem 10 og 17 tons tørstof pr. ha over en 10-årig periode på god sandjord. Samtidig er N-normen til pil øget fra 75 til 120 kg N/ha. Der er ikke gennemført langvarige forsøg med måling af nitratudvaskning fra nye kloner ved årlig gødskning med 120 kg N/ha. Da tidligere målinger i gamle kloner af pil og i elefantgræs har vist, at afgrøderne er meget robuste for gødskning op til 150 kg N/ha, formodes der ikke at ske udvaskning af betydning. Der mangler dog viden i afgrøder, der er 10 år og ældre. Der er ikke under danske forhold gennemført forsøg med vintervådlægning af pilearealer og målinger af effekten på det samlede N-tab. Udvaskningsreduktionen ved at skifte til piledyrkning kan evt. optimeres ved at udnytte fiberfraktionen fra husdyrgødning i afgrøderne, idet deres lange vækstsæson og det permanente rodsystem kan sikre en højere udnyttelsesprocent, end der kan opnås i Pil på miljøfølsomme arealer fase

33 enårige afgrøder. Det svarer til, at de tidligere undersøgelser ikke har vist større udvaskning ved gødskning med husdyrgødning og slam end med handelsgødning. I forhold til dyrkning af korn forventes en opbygning af kulstof i jorden ved dyrkning af flerårige energiafgrøder, men der mangler verifikation heraf. Der er ikke gennemført egentlige studier af effekten af piledyrkning på fosfortab. I Schou et al. (2007) antages det, at etablering af pil på erosionstruede arealer vil reducere fosfortabet i forhold til dyrkning af rotationsafgrøder. 4.6 Kilder Aronsson, P.G. & Bergstrom, L.F Nitrate leaching from lysimeter-grown shortrotation willow coppice in relation to N-application, irrigation and soil type. Biomass and Bioenergy. 21: Aronsson, P.G., Bergstrøm, L.F. & Elowson, S.N.E Long-Term influence of intensively cultured short-rotation willow coppice on nitrogen concentrations in groundwater. Journal of Environmental Management. 58: Bentsen, N.S., Felby, C. & Ipsen, K.H., Energy balance of 2 nd generation bioethanol production in Denmark. Rapport fra IBUS-projektet. Bugge, J Rapsolie til transport 1: Energibalance og CO 2 -balance. Notat fra Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi. Børgesen, C.D., Dalgaard, T., Heidmann, T. Greve, M.H., Hansen, J.F. & Larsen, P., Modelberegnet kvælstofudvaskning og netto fosfortilførsel for det dyrkede areal I Ringkøbing Amt og oplandet til Ringkøbing Fjord. DJF Intern Rapport nr Börjesson, P., Livcykelanalys av Salixproduktion. Rapport nr. 60, Lunds Tekniska Högskola. COWI, EMBIO - Energistyrelsens model til økonomisk og miljømæssig vurdering af biobrændstoffer. Grant, R. & Waagepetersen, J., Vandmiljøplan II slutevaluering. Rapport fra DMU & DJF. Jensen, K. H., & Thyø, K.A., nd generation bioethanol for transport: the IBUS concept. Master thesis IPL, DTU, 224 pp. Jørgensen, U., Dyrkning af flerårige energiafgrøder. I.: Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktion af kvælstoftab. DJF Rapport Markbrug 103, Jørgensen U., How to reduce nitrate leaching by production of perennial energy crops. In: Zhu Z, Minami K and Xing G (eds.): 3rd International Nitrogen Conference. Science Press, NJ, USA. p Pil på miljøfølsomme arealer fase

34 Jørgensen, P.J. & Hannibal, E., Kløvergræs som energiafgrøde. Rapport til Energistyrelsen. Jørgensen, U. & Kristensen, E.F., European Energy Crop Overview - Country report Denmark. Jørgensen, U. & Østergaard, H. Nitratudvaskning fra elefantgræs og fra sædskiftemark på Samsø DJF rapport, Markbrug nr Mortensen, J., Hauge Nielsen, K. & Jørgensen, U Nitrate leaching during establishment of willow (Salix viminalis) on two soil types and at two fertilization levels. Biomass and Bioenergy. 15: Olesen, J.E., Andersen, J.M., Jacobsen, B.H., Hvelplund, T., Jørgensen, U., Schou, J.S., Graversen, J., Dalgaard, T. & Fenhann, J., Kvantificering af tre tiltag til reduktion af landbrugets emission af drivhusgasser. DJF-rapport markbrug nr. 48. Schou., J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P.L., Rubæk, G.H., Jørgensen, U. & Jacobsen, B Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandrammedirektiv. Faglig rapport fra DMU nr Pil på miljøfølsomme arealer fase

35 5. VÆRDISÆTNING AF MILJØEFFEKTER VED DYRKNING AF PIL Flemming Gertz, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Søren Ugilt Larsen, AgroTech 5.1 Værdisætning af kvælstofvirkningen Ved slutevalueringen af Vandmiljøplan II (VMPII) blev det beregnet, at den gennemsnitlige omkostningseffektivitet for alle tiltag var 15 kr./kg N, som vandmiljøet blev sparet for(jacobsen, 2004). Det blev samtidig beregnet, at der for Vandmiljøplan III (VMPIII) forventes at være en omkostningseffektivitet på kr./kg N (Jacobsen, 2004). Jævnfør afsnittet om miljøeffekter ved dyrkning af pil kan der forventes en reduktion i kvælstofudvaskningen fra rodzonen på kg N/ha/år ved at omlægge fra traditionelt sædskifte til dyrkning af pil. Hvis man værdisætter denne virkning efter den forventede gennemsnitlige omkostningseffektivitet i VMPIII, så kan kvælstofvirkningen sættes til kr./ha/år, dog afhængig af jordens retention i det pågældende område. Over en 20-årig periode svarer dette til kr./ha. For arealer med vintervådlægning med kvælstoffjernelse på kg N/ha/år vil værdien være markant større. Hvis der omlægges til pil fra vedvarende græs eller permanent brak, vil reduktionen i kvælstofudvaskning kun være lille (og evt. negativ), og den økonomiske værdi vil derfor være tilsvarende lille. Ved omlægning fra vedvarende græs til piledyrkning på arealer med grundvandsbeskyttelse kan der forventes en reduktion i kvælstofudvaskningen på kg N/ha/år, dvs. man kan i værste fald få en øget udvaskning på op til 10 kg N/ha/år. Kvælstofvirkningen kan da sættes til at have en værdi på op til 390 kr./ha/år eller evt. koste eller have en negativ værdi på op til 260 kr./ha/år, hvis der er tale om en forøget udvaskning. Hvis der omlægges fra permanent brak til piledyrkning, kan der forventes en reduktion i kvælstofudvaskningen på kg N/ha/år. Kvælstofvirkningen kan da sættes til at have en værdi på op til 130 kr./ha/år eller evt. have en negativ værdi på op til 520 kr./ha/år, hvis der er tale om en forøget udvaskning. Værdien af kvælstofvirkningen ved at omlægge til dyrkning af pil afhænger således meget af den hidtidige dyrkningsform, og der opnås den absolut største værdi ved omlægning af arealer med traditionelt sædskifte. 5.2 Værdisætning af kulstofvirkningen Som nævnt i afsnittet om miljøeffekter ved dyrkning af pil er det kompliceret at beregne drivhusgasbalancen ved pileproduktion. Det antages dog, at der kan fortrænges i størrelsesordenen 14 tons CO 2 -ækvivalenter pr. ha pr. år, hvis pil substituerer naturgas til kraftvarme. Denne CO 2 -fortrængning kan f.eks. værdisættes ud fra prisen på CO 2 -kvoter, som 10/ var ca. 22 Euro eller ca. 165 kr. pr. ton CO 2 ( De 14 tons CO 2 pr. ha pr. år vil så andrage en værdi på ca. Pil på miljøfølsomme arealer fase

36 2.300 kr. pr. ha pr. år. Det skal dog bemærkes, at kvoteprisen på CO 2 svinger særdeles meget og i perioder (i 2007) har været tæt på 0 kr. og i andre perioder (i løbet af 2008) i nærheden af 200 kr. ( 5.3 Omkostningseffekt for reduceret kvælstofbelastning ved etableringstilskud til dyrkning af pil Budgetkalkulerne for piledyrkning viser, at det er forbundet med en økonomisk usikkerhed for den enkelte landmand at omlægge til piledyrkning. Især i en startfase, hvor der endnu ikke er erfaringer at læne sig op ad, kan der argumenteres for, at en form for tilskud til landmænd kan øge incitamentet til at omlægge og dermed kickstarte en større omlægningsbølge. Da etableringsomkostningerne i forbindelse med beplantning af pil er engangsomkostninger set over en årig periode, vil et tilskud til etableringen mindske det relativt store udlæg, som landmanden skal have i starten af denne periode. Etableringsomkostningerne i budgetkalkulerne er sat til kr./ha - svarende til godt 800 kr./ha/år ved en levetid for kulturen på 22 år. Hvis der gives et etableringstilskud på kr./ha inklusiv 700 kr./ha til rådgivning, vil det mindske landmandens etableringsomkostninger fra godt 800 kr./ha/år til 375 kr./ha/år og dermed øges chancen for, at flere landmænd vil omlægge til piledyrkning. Såfremt der øges tilskud på kr./ha på arealer med traditionelt sædskifte, kan der beregnes en omkostningseffektivitet for den reducerede kvælstofbelastning. Der er ikke andre udgifter i forbindelse med omkostningseffektberegningen end tilskuddet, da produktionen af pil sker på almindelige driftsbetingelser, og ikke som det er tilfældet ved MVJ aftaler ved f.eks. etablering af vådområder, hvor produktionsjord udtages, eller hvor driften ekstensiveres. Dette betyder også, at omkostningseffekten ved piledyrkning er yderst fordelagtig i forhold til andre tiltag. I VMPII blev den gennemsnitlige omkostningseffekt for diverse tiltag udregnet til 15 kr./kg N, mens den forventede omkostningseffekt for VMPIII er kr./kg N (Jacobsen, 2004). For omlægning til piledyrkning med etableringsstøtte på kr./ha er omkostningseffekten beregnet til: Reduktion af N-udvaskning ud af rodzonen 7,5 kr./kg N Reduktion af den direkte N-tilførsel til fjordene - piledyrkning på sårbare arealer 15 kr./ kg N Reduktion af den direkte N-tilførsel til fjordene - piledyrkning på våde lavbundsarealer 3,5 kr./kg N 5.4 Kilder Jacobsen, B.H. (2004). Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II. Fødevareøkonomisk Institut, Rapport nr Pil på miljøfølsomme arealer fase

37 6. ENERGIPRODUKTION VED DYRKNING AF PIL Søren Ugilt Larsen, AgroTech 6.1 Potentiel energiproduktion ved dyrkning af pil Pil høstes typisk hvert 2., 3. eller 4. år. For at kunne sammenligne pilens produktion af biomasse med andre etårige afgrøder, omregnes pilens udbytte ofte til årlig tørstofproduktion. Med de nyeste pilekloner forventes en pilekulturs årlige biomasseproduktion at være i størrelsesordenen 9-12 tons tørstof pr. ha pr. år. Udbyttet kan på gode jorde formodentlig være større, mens det under andre forhold kan være lavere, men der er meget begrænset viden om udbytte ved piledyrkning på forskellige jordtyper under danske forhold (Uffe Jørgensen, Århus Universitet, pers. kommunikation). Da der ved piledyrkning er brug for arealer på marken til transport og/eller lagring, vil der ikke kunne plantes pil på hele marken. Hvis der dyrkes pil på forholdsvis små marker, vil andelen af ubeplantet areal være relativ stor, og samlet set vil tørstofproduktionen pr. ha derfor kunne være lavere. Vandindholdet i direkte høstet pil er typisk omkring 50 %, og ved dette vandindhold er brændværdien i pil 16,1 GJ/ton tørstof. Ved et udbytteniveau på 9-12 tons tørstof pr. ha pr. år vil energiudbyttet ligge mellem 144,5 og 192,7 GJ/ha pr. år. For et pileareal på ha vil det samlede energiudbytte således kunne være i størrelsesordenen GJ pr. år. Brændværdien på et ton fyringsolie er 42,7 GJ, så ved piledyrkning vil der ved ovennævnte udbytter kunne høstes energi svarende til 3,4-4,5 tons olie pr. ha pr. år. Pil på miljøfølsomme arealer fase

38 7. VÆRDISÆTNING AF DYRKNING AF PIL FOR LANDMANDEN Søren Ugilt Larsen, AgroTech Søren Søndergaard og Tove Vistedsen Holm, Vestjysk Landboforening 7.1 Indledning Til at kvantificere værdien af piledyrkning for landmanden er der anvendt en budgetkalkule for piledyrkning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret har tidligere udarbejdet en budgetkalkule for piledyrkning, og i forbindelse med nærværende projekt er kalkulen i juli 2008 gennemgået og opdateret med nye priser samt forbedret på flere punkter. For at det beregnede dækningsbidrag kan sammenlignes med dækningsbidraget for etårige afgrøder, indregner kalkulen diskontering. Dvs. der tages f.eks. højde for, at etableringsomkostningen ligger i år 0 og skal forrentes fra år 0 og over en årrække, mens indtægten fra salg af flis ligger længere ude i fremtiden. Energipil dyrkes pt. kun på et mindre areal i Danmark, og der er fortsat mange aspekter ved piledyrkningen, som er under udvikling, og som givetvis kan optimeres yderligere ved drift i større skala. Datagrundlaget for at lave en budgetkalkule er derfor ikke stærkt. Kalkulen bygger på en vurdering af de tilgængelige data, men for at tage højde for de mange variabler og usikkerheder giver kalkulen mulighed for at indsætte individuelle forudsætninger. Dette kan bl.a. udnyttes til at belyse, hvilke faktorer som er af særlig stor betydning for dækningsbidraget ved piledyrkning. Dette notat præsenterer en værdisætning af piledyrkning ved forskellige scenarier samt en analyse af følsomheden overfor flispris og overfor udbytte. 7.2 Individuelle forudsætninger Der praktiseres i dag to forskellige metoder ved høst af pil: Direkte flisning og helskudshøst. Ved direkte flisning høstes og flises pilen i én arbejdsgang og leveres kort efter med % vandindhold. Ved helskudshøst samles de høstede stammer sammen i stakke og flises først senere, når helskuddene er tørret ned til en vandprocent på %. Der er udarbejdet et separat regneark for dyrkning med de to forskellige høstmetoder. I de to regneark er det muligt at indsætte individuelle forudsætninger og beregne, hvilket økonomisk resultat man kan forvente ved piledyrkning ud fra følgende forudsætninger: 1. Levetid for pilekulturen (typisk år) 2. Tidspunkt for første høst (3. eller 4. år) 3. Interval mellem høst (2-4 år) 4. Aftalt pris pr. GJ (tilbud fra f.eks. fjernvarmeværk, f.eks kr. pr. GJ) 5. Udbytteniveau ved første og efterfølgende høster (typisk mellem 8 og 14 tons tørstof pr. ha i en velpasset pilekultur) 6. Vandprocent (friskhøstet flis har % vandindhold, mens tørret flis ligger mellem % vandindhold) Pil på miljøfølsomme arealer fase

39 7. Transport (15-20 kr. pr. m 3 ) 8. Diverse omkostninger til etablering, pleje og høst af pilekulturen. Der er i regnearkene mulighed for at justere priser på diverse omkostninger og at vælge omkostninger til og fra ud fra de specifikke forudsætninger. Energiafgrødetilskuddet på ca. 335 kr./ha er udeladt, da der er forventning om, at tilskuddet bortfalder. I tabel 7.1 er vist et eksempel på beregning af dækningsbidrag ved piledyrkning med direkte flisning og med angivelse af de væsentligste forudsætninger, indtægter og omkostninger. For nærmere detaljer henvises til selve regnearket. Tabel 7.1. Eksempel på beregning af forventet dækningsbidrag ved piledyrkning med direkte flisning. Ikke alle omkostninger er udspecificeret. Forudsætninger Kulturens levetid Første høst Høstinterval for efterfølgende høster Gødskning: Kunstgødning iflg. norm i høstår og året efter høst men ikke to år efter høst Afregningspris Udbytte, gnsn. pr. år 22 år Efter 4 år Hvert 3. år 120 kg N/ha 15 kg P/ha 50 kg K/ha 42 kr./gj 12 tons ts./ha/år Vandindhold i leveret flis 50 % Høst Marktransport Læsning Transport Indtægter og udgifter 100 kr./ton ts. 80 kr./ton ts. 22 kr./ton ts. 116 kr./ton ts. Kr./ha Sum flissalg (kr./ha/år) Stykomkostninger (kr./ha/år) * Maskin- og arbejdsomkostninger (kr./ha/år) Sum omkostninger (kr./ha/år) Dækningsbidrag (DB2, kr./ha/år) * Stykomkostningerne omfatter kr./ha/år til kunstgødning samt 747 kr./ha/år til finansiering af pileetablering. Pil på miljøfølsomme arealer fase

40 7.3 Dækningsbidrag ved forskellige scenarier I tabel 7.2 er vist beregnede dækningsbidrag for piledyrkning ved hhv. direkte høst og helskudshøst, idet der er regnet med to forskellige niveauer af hhv. udbytte, afregningspris og gødningsudgift. Det fremgår tydeligt, at de valgte forudsætninger er afgørende for det økonomiske resultat. Tabel 7.2. Forventet dækningsbidrag (DB2, kr./ha/år) ved piledyrkning med hhv. direkte høst og helskudshøst efter finansiering af stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger. Dækningsbidraget er beregnet ved forskellige forudsætninger. Gødningsudgiften svarer til gødskning med kunstgødning efter normen i høståret og året efter høst (ekskl. udbringning). Se desuden teksten vedr. forudsætninger. Dækningsbidrag Direkte høst Afregningspris 40 kr./gj Afregningspris 45 kr./gj Lavt udbytte, 8 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift Med gødningsudgift Højt udbytte, 14 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift Med gødningsudgift Helskudshøst Lavt udbytte, 8 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift Med gødningsudgift Højt udbytte, 14 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift Med gødningsudgift Følgende kommentarer kan knyttes til nogle af de væsentligste forudsætninger: Etablering: Etableringsomkostningen er sat til kr./ha kr./ha for pløjning, harvning og tromling. Dette svarer til godt 800 kr./ha/år ved en levetid for kulturen på 22 år. Ukrudtsbekæmpelse: Som ukrudtsbekæmpelse er der antaget sprøjtning i år 0-3 samt mekanisk ukrudtsbekæmpelse i år 0 og 1. Den samlede omkostning svarer til 300 kr./ha/år. Gødskning: I kalkulerne er regnet med gødskning med kunstgødning, og da kunstgødningen er steget markant, udgør gødskningen en betydelig omkostning på kr./ha for gødningen og 57 kr./ha for udbringningen. Hvis der benyttes en mindre gødningsmængde, eller hvis der benyttes husdyrgødning eller slam som gødningskilde, kan denne udgift reduceres og evt. vendes til en mindre indtægt, hvilket kan påvirke dækningsbidraget meget. Der kan angiveligt opnås en indtægt på op til kr./ha for at modtage slam, men slam kan normalt kun udbringes lige efter høst, dvs. indtægten kan kun opnås i høstårene. Pil på miljøfølsomme arealer fase

41 Høstinterval: Der er i kalkulen for direkte høst regnet med høst første gang i år 4 og derefter høst hvert 3. år og med en samlet levetid for kulturen på 22 år. For høst af helskud er der også regnet med høst første gang i år 4, men derefter høstes hvert 4. år og med en samlet levetid for kulturen på 24 år. Dækningsbidraget øges generelt, når intervallet mellem høst øges fra 2 til 3 eller 4 år, men ændringen er moderat i forhold til betydningen af f.eks. udbytte og afregningspris. I eksemplet for direkte høstet pil i tabel 1 øges dækningsbidraget fra 898 til kr./ha/år ved at skifte fra høst hvert 2. år til høst hvert 3. år. Hvis man skifter til høst hvert 4. år, øges dækningsbidraget yderligere til eller kr./ha/år ved hhv. 20 og 24 års levetid for kulturen. Høst: Prisen på høst er sat til 100 kr./ton tørstof for direkte høst. Men prisen vil bl.a. afhænge af størrelsen på arealet, idet små arealer vil give en forholdsvis større omkostning pr. ha. Transport i marken: Der er medregnet en marktransport (fra høstmaskinen til fast vej) à 80 kr./ton tørstof ved direkte høst. I visse tilfælde vil denne udgift kunne spares, hvilket vil forbedre dækningsbidraget væsentligt ( kr./ha ved udbytter på 8-14 tons ts/ha/år). Ved høst af helskud vil der typisk ikke være nogen marktransport. Transport fra fast vej: Transport er sat til 116 kr./ton tørstof ( 17 kr. m 3 ). Denne pris forventes kun at ændre sig i et vist omfang, bl.a. afhængig af brændstofpriserne. Udbytteniveau: Der foreligger desværre kun et meget begrænset datagrundlag for at forudsige høstudbyttet på forskellige jordtyper og ved forskellige gødningsniveauer under danske forhold. Et udbytte på minimum 8 tons tørstof/ha/år forventes dog at være realistisk på de fleste jordtyper, mens 14 tons tørstof/ha/år formodentlig kun vil kunne opnås på gode jorde. Afregningspris: Efter en årrække med relativt konstante priser er flisprisen i de seneste 1-2 år steget en hel del. Selvom der er nogen forventning om fortsat stigende flispriser, er der usikkerhed omkring den fremtidige udvikling i afregningsprisen for flis. Stordriftsfordele: Der er kun få erfaringer mht. hvilke stordriftsfordele, der vil kunne opnås, hvis piledyrkning med tiden udvikler sig til et større forretningsområde, f.eks. med videreudvikling af maskiner. På grund af de mange faktorer, som ikke kendes nøjagtigt for piledyrkning, er det vanskeligt at lave en mere præcis og generel forudsigelse af det økonomiske resultat ved piledyrkning, og det store spænd i beregnede dækningsbidrag afspejler også usikkerheden. Ved at anvende egne forudsætninger i kalkulerne vil man dog i nogen grad kunne indkredse det forventede dækningsbidrag. 7.4 Følsomhed overfor flispris og tørstofudbytte For at belyse nærmere, hvordan dækningsbidraget ved piledyrkning påvirkes af flispris og tørstofudbytte, er der lavet følsomhedsanalyse for disse to parametre for direkte høstet pil. I figur 7.1 ses sammenhængen mellem tørstofudbytte pr. ha pr. år og dækningsbidrag med direkte høst, når alle andre forudsætninger er som angivet i tabel Pil på miljøfølsomme arealer fase

42 7.1, dvs. et udbytte på 12 tons tørstof/ha/år giver et dækningsbidrag på kr./ha/år. Det skal bemærkes, at der i beregningen er forudsat en omkostning til kunstgødning på kr./ha/år, og der er betydelig usikkerhed mht. denne udgiftspost. Hvis der anvendes husdyrgødning eller slam i stedet for kunstgødning, vil gødningsudgiften som nævnt kunne reduceres, og dækningsbidraget vil øges tilsvarende. Figur 7.1. Sammenhæng mellem gennemsnitligt årligt tørstofudbytte og forventet dækningsbidrag ved piledyrkning med direkte høst. De øvrige forudsætninger er som beskrevet i tabel 7.1. I figur 7.2 ses sammenhængen mellem flispris og dækningsbidrag med direkte høst, når alle andre forudsætninger er som angivet i tabel 7.1, dvs. et udbytte på 12 tons tørstof/ha/år og en flispris på 42 kr./gj giver et dækningsbidrag på kr./ha/år. Ligesom for figur 7.1 er der også i figur 7.2 indregnet en omkostning til kunstgødning på kr./ha/år, som i praksis kan vise sig at være lavere. Figur 7.2 viser dog klart, at både tørstofudbytte og flispris har afgørende indflydelse på dækningsbidraget ved piledyrkning, ligesom udgiftsposten til gødning er væsentlig. Figur 7.2. Sammenhæng mellem flispris og forventet dækningsbidrag ved piledyrkning med direkte høst ved forskellige tørstofudbytter. De øvrige forudsætninger er som beskrevet i tabel 1. Pil på miljøfølsomme arealer fase

43 7.5 Sammenligning af økonomi ved piledyrkning og dyrkning af andre afgrøder Fra landmandens synspunkt er det af stor betydning, hvordan økonomien ved piledyrkning er sammenlignet med økonomien ved dyrkning af alternative afgrøder. Der er derfor beregnet økonomi ved dyrkning af hhv. vårbyg, vinterhvede og pil. Beregningen er foretaget for 3 forskellige jordtyper med forskelligt udbytteniveau (tabel 7.3, 7.4 og 7.5). For vårbyg og vinterhvede er der taget udgangspunkt i budgetkalkuler for 2008 (Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret), mens beregningen for pil er baseret på ovennævnte budgetkalkule for piledyrkning med direkte høst. For både korn og pil er der regnet med en gødningspris på 6,33 kr. pr. kg N. For pil er der anvendt en afregningspris på 45 kr./gj, mens der for korn er regnet med enten 120 kr. eller 150 kr./hkg, da kornprisen antages at svinge betydeligt mere end flisprisen. Det fremgår af tabel 7.3, 7.4 og 7.5, at både jordtype (og dermed udbytteniveau) og kornpris er af stor betydning for, hvordan piledyrkning klarer sig økonomisk i forhold til korndyrkning. Generelt tyder kalkulerne på, at hvis kornprisen er 120 kr./hkg kan piledyrkning give en lige så god eller bedre økonomi, Hvis kornprisen er 150 kr./hkg, giver vinterhvede og i nogle tilfælde også vårbyg en bedre økonomi end pil. Forventningerne til især den fremtidige kornpris kan derfor være afgørende for, om landmænd er interesserede i at skifte fra korndyrkning til piledyrkning på et givent areal. Den største økonomiske fordel ved piledyrkning synes at opnås på de mindst frugtbare jorde. Det er dog også på disse jordtyper og specielt på tørre sandjorde, at der er størst usikkerhed mht. pilens udbyttepotentiale. Tabel 7.3. Forventet økonomi ved dyrkning af hhv. vårbyg, vinterhvede og piledyrkning (direkte høst) på høj sandjord. Vårbyg Vinterhvede Pil Udbytte hkg/ha t ts/år* Pris kr./hkg kr./gj Kr./ha Halmværdi Indtægt Variable omk DB I Maskinomkostn DB * 9 tons tørstof svarer til 144,5 GJ pr. ha. Pil på miljøfølsomme arealer fase

44 Tabel 7.4. Forventet økonomi ved dyrkning af hhv. vårbyg, vinterhvede og piledyrkning (direkte høst) på lav sandjord/humusjord. Vårbyg Vinterhvede Pil Udbytte hkg/ha t ts/år* Pris kr./hkg kr./gj Kr./ha Halmværdi Indtægt Variable omkostn DB I Maskinomkostn DB * 12 tons tørstof svarer til 192,7 GJ pr. ha. Tabel 7.5. Forventet økonomi ved dyrkning af hhv. vårbyg, vinterhvede og piledyrkning (direkte høst) på god sandjord. Vårbyg Vinterhvede Pil Udbytte hkg/ha t ts/år* Pris kr./hkg kr./gj Kr./ha Halmværdi Indtægt Variable omkostn DB I Maskinomkostn DB * 12 tons tørstof svarer til 192,7 GJ pr. ha. 7.6 Konklusion Budgetkalkuler for piledyrkning kan give en indikation af, hvor stort et dækningsbidrag der kan forventes pr. ha. Kalkulerne hviler på en række forudsætninger, og da der endnu kun er begrænsede erfaringer med piledyrkning i stor skala under danske forhold, er forudsætningerne behæftet med betydelig usikkerhed. Især har antagelser om udbytteniveau, afregningspris for flis samt gødningsomkostninger og andre omkostninger stor indflydelse på, om landmanden i praksis vil kunne opnå det dækningsbidrag, som kalkulerne forudsiger. For at kunne rådgive potentielle piledyrkere bedre er det derfor stærkt ønskeligt, at der opnås et bedre datagrundlag for kalkulerne, bl.a. baseret på dyrkningsforsøg og erfaringer fra piledyrkning i stor skala under danske forhold. Pil på miljøfølsomme arealer fase

45 Med disse forbehold in mente er der beregnet dækningsbidrag ved forskellige scenarier for piledyrkning. Ved piledyrkning med direkte høst og en flispris på 45 kr./gj varierer dækningsbidraget fra 379 til kr./ha/år, når det årlige tørstofudbytte varierer fra 8 til 14 tons tørstof/ha. I denne beregning indgår en udgift til kunstgødning på kr./ha/år, og reduktion af gødningsmængden eller anvendelse af husdyrgødning eller slam i stedet for kunstgødning vil kunne øge dækningsbidraget en del. Sammenlignet med korndyrkning formodes piledyrkning at give et bedre dækningsbidrag, hvis kornprisen er relativt lav, mens dækningsbidraget kan være dårligere ved en høj kornpris. Den forventede kornpris vil derfor også være af betydning for, om landmænd ønsker at skifte fra korndyrkning til piledyrkning. Som piledyrker bærer landmanden selv en væsentlig risiko, dels vedr. dyrkningsforhold og dels vedr. afsætningsforhold. Trods stigende flispriser kan der ikke umiddelbart opnås garanti for afsætning af pileflis til gunstig pris over mange år, og med en levetid for pilekulturen på år nedsættes landmandens fleksibilitet i forhold til at skifte til andre afgrøder, hvis afsætningsforholdene ændrer sig. Fra landmandens synsvinkel kan der derfor være behov for et andet incitament for at indgå i piledyrkning, f.eks. udsigt til belønning for den forventede miljøeffekt, forbedrede jagtmuligheder eller lignende, og/eller piledyrkningen kan henlægges til arealer, hvor indtjeningen i forvejen er svingende eller tvivlsom pga. usikre udbytter med traditionelle afgrøder. 7.7 Kilder Jens Bonderup Kjelsen, Nordic Biomass (nu ansat ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet), 23/ samt diverse telefonsamtaler. Leif Knudsen, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, telefonsamtale 2/ Jakob Vesterlund Olsen, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, møde 20/6 og 4/ Steen Riber, HedeDanmark. Telefonsamtale 1/7 og 2/ Pil på miljøfølsomme arealer fase

46 8. ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED DYRKNING AF PIL Søren Ugilt Larsen, AgroTech 8.1 Indledning En afgørende forudsætning for at starte pileproduktion i større skala er, at pileflisen kan afsættes på fornuftige vilkår. De erhvervsmæssige potentialer ved piledyrkning kan således først udnyttes, når dette sidste led i produktionskæden er på plads. Derudover er det en forudsætning for iværksættelse af en større pileproduktion, at der på markedet findes aktører, som kan indgå i forbindelse med både piledyrkningen, flisproduktionen og afsætningen til aftagerne. Dette er særligt væsentligt, da piledyrkning indtil videre må opfattes som en nicheproduktion, hvor der endnu ikke findes standardløsninger, som blot kan overtages af en gruppe piledyrkere. For at belyse disse forudsætninger og de erhvervsmæssige potentialer ved piledyrkning og produktion af pileflis er der samlet oplysninger om følgende aktører/ interessenter og forhold: Produktion og forbrug af flis i Danmark Afsætningsmuligheder for pileflis til lokale flisfyrede varmeværker Andre muligheder for afsætning af pileflis Leverandører/entreprenører indenfor plantning, pleje og høst af pil Større entreprenører og aftagere indenfor flis-sektoren Der er ikke tale om en fuldstændigt afdækkende analyse af alle afsætningsmuligheder og alle relevante aktører, men analysen er dog så omfattende, at de væsentligste interessenter er medtaget, og de generelle forhold antages for at være belyst. 8.2 Produktion og forbrug af flis i Danmark Produktionen af flis i Danmark er steget jævnt fra midten af 1980erne og frem til omkring år 2000, hvorefter der har været en meget stor stigning i flisproduktionen (figur 8.1). Der har gennem de seneste år også været en betydelig import af flis. I 2006 blev der i Danmark produceret flis svarende til TJ samt importeret flis svarende til 825 TJ ( Der findes ikke statistikker over, hvor meget pileflis der produceres i Danmark, men det samlede pileareal er i øjeblikket ca hektar (Statistik fra Direktoratet for Fødevareerhverv, 2008). Hvis det antages, at der årligt produceres i gennemsnit 10 tons tørstof pr. hektar med pil svarende til 160 GJ pr. hektar (ved 50% vandindhold), skulle der teoretisk set kunne produceres pileflis svarende til 273 TJ pr. år. I praksis produceres der formodentlig ikke så meget pileflis, og i øjeblikket bidrager pileflis således kun meget lidt til den samlede flisproduktion. Pil på miljøfølsomme arealer fase

47 Figur 8.1. Udvikling i produktion af flis i Danmark og import af skovflis til Danmark. (Kilde: Energistyrelsen 2008, Langt hovedparten af den producerede flis anvendes til produktion af enten fjernvarme eller til central eller decentral kraftvarmeproduktion (figur 8.2). Forbruget af flis til fjernvarmeproduktion har været støt stigende gennem den seneste snes år, mens flisforbruget til især central kraftvarme er steget meget de seneste få år. I 2006 blev der samlet forbrugt flis svarende til TJ indenfor fjern- og kraftvarme, og forbruget i fjernvarmesektoren udgjorde godt halvdelen med TJ ( Der er i dag i Danmark mere end 70 fjernvarmeværker, som fyrer med flis, og der kommer hvert år flere til (Viktor Jensen, Dansk Fjernvarme, pers. kommunikation 24/9 2008). Til gengæld er der indtil videre kun et beskedent privat marked for træflis. Figur 8.2. Udvikling i forbrug af skovflis i Danmark fordelt på hovedanvendelserne. (Kilde: Energistyrelsen 2008, Pil på miljøfølsomme arealer fase

48 Der opleves i øjeblikket mangel på flis i Danmark, bl.a. fordi de baltiske lande selv bruger en større mængde flis og derfor eksporterer mindre, og fordi at transport af flis er blevet dyrere (Viktor Jensen, Dansk Fjernvarme, pers. kommunikation 24/9 2008). Samlet set er flisbranchen således vokset markant de seneste år, og i takt med de stigende priser på andre typer brændsel, kan interessen for flis antages at fortsætte og måske øges yderligere. 8.3 Afsætningsmuligheder for pileflis til lokale flisfyrede varmeværker I dette afsnit analyseres de lokale flisfyrede varmeværkers erfaringer med at anvende pileflis som brændsel samt værkernes eventuelle interesse i at aftage pileflis Varmeværker potentielle aftagere af pileflis De lokale varmeværker, som kan fyre med flis, formodes at være potentielle hovedaftagere af pileflis fra en pileproduktion i området omkring Ringkøbing og Nissum Fjorde. Varmeværkerne bruger betragtelige mængder flis, og forsyningssikkerhed er af stor betydning for værkerne. I en periode med stigende flispriser vil varmeværkerne have større opmærksomhed på alternative forsyningsmuligheder. Afsætning af pileflis til lokale varmeværker kan desuden medvirke til at reducere transportomkostningerne Flisfyrede varmeværker i nærheden af projektområdet Dansk Fjernvarme er medlemsorganisation for ca. 400 danske fjernvarmeværker og udgiver løbende statistik over værkernes varmeproduktion, brændselskilder etc. Oplysninger fra Dansk Fjernvarme (Dansk Fjernvarme, 2008; Viktor Jensen, Dansk Fjernvarme, pers. kommunikation. 9/7 2008) er sammenholdt med den geografiske beliggenhed for projektområdet, hvorved relevante varmeværker er udpeget. Der kan evt. være andre mulige aftagere, men de nævnte varmeværker formodes at dække hovedparten af de relevante varmeværker. De relevante værker er blevet kontaktet telefonisk for at høre om deres erfaringer med at fyre med pileflis og deres evt. interesse i at aftage pileflis. Oplysningerne i de følgende afsnit er baseret på dels telefonsamtalerne og dels Dansk Fjernvarmes statistik. I tabel 8.1 er vist 17 varmeværker, som fyrer med flis og er indenfor en afstand af maks. 100 km fra Ringkøbing og Nissum Fjorde. Den angivne beliggenhed er den omtrentlige afstand i luftlinie mellem værket og den nærmeste kystlinie i enten Ringkøbing Fjord eller Nissum Fjord. Afstanden mellem værket og et evt. pileområde kan derfor godt afvige fra det angivne. Hovedparten af de 17 værker ligger betydeligt tættere på projektområdet end 100 km. Pil på miljøfølsomme arealer fase

49 Tabel 8.1. Oversigt over helt eller delvist flisfyrede varmeværker i eller i nærheden af området for pileprojektet. Oplysningerne er indhentet dels fra Dansk Fjernvarmes Benchmarking Statistik 2006/2007, dels gennem telefonsamtaler med varmeværkerne. Varmeværkerne er sorteret efter omtrentlig beliggenhed fra nord mod syd. Den årlige energiproduktion og dermed forbruget af flis og anden brændsel kan variere afhængig af årets vejrforhold. Den anvendte flismængde pr. produceret energimængde kan variere afhængig af bl.a. vandindhold og fliskvalitet. Ved omregning mellem flisvægt og flisvolumen er der generelt regnet med 3 m 3 pr. ton flis - hvis ikke andet er oplyst fra varmeværket. Varmeværk Hurup Fjernvarme a.m.b.a. Thyborøn Fjernvarme a.m.b.a. Harboøre Varmeværk a.m.b.a. Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Beliggenhed Ca km nord for Nissum Fjord Ca km nord for Nissum Fjord Ca km nord for Nissum Fjord Ca. 25 km nord-nordøst for Nissum Fjord Energiproduktion (an net) kontrakt for hold i flis Løbetid for Maks. vandind- Forbrug af flis GWh GWh/år Tons/år m 3 /år flislevering % år år 60 %, helst mindre 52 %, helst 45 % Erfaringer med pileflis år 50 % Nej år 65 % Nej Nej Nej Bøvling Varmeværk Ca. 5 km nord for Nissum Fjord år 55 % Nej Bækmarksbro Varmeværk Ca km nordøst for Nissum a.m.b.a. Fjord 4 4??? 8-10 % Nej Vemb Varmeværk A.m.b.a. Ca. 5 km øst for Nissum Fjord år %, helst ca. 40 %. Nej (?) Måbjergværket A/S Ca km øst for Nissum Fjord? flere år 45 % Ja - negative Ulfborg Fjernvarme a.m.b.a. Kjellerup Fjernvarme Fårvang Varmeværk a.m.b.a. Tarm Varmeværk Sdr. Felding Varmeværk Hemmet Varmeværk a.m.b.a. Ølgod Fjernvarmeselskab Ca km sydøst for Nissum Fjord. Ca km øst for Nissum og Ringkøbing Fjord Ca. 100 km øst for Nissum og Ringkøbing Fjord Ca. 10 km øst-sydøst for Ringkøbing Fjord Ca. 30 km øst-sydøst for Ringkøbing Fjord Ca. 5 km sydøst for Ringkøbing Fjord Ca. 25 km sydøst for Ringkøbing Fjord år 50 % Ja - blandede/negative år 58 % Ja - generelt positive år 55 % Ja - negative år 55 %, helst % Nej år 55 %, helst under 50 % Ja - negative år 50 %? Nej? år 55 % Nej Nørre Nebel Fjernvarme Ca. 10 km syd for Ringkøbing Fjord år 50 % Nej Ca km syd-sydøst for Ringkøbing Fjord. Gørding Varmeværk a.m.b.a år 45 % Sum Ja - OK, hvis vandindhold ikke for højt Pil på miljøfølsomme arealer fase

50 8.3.3 Flisforbrug ved de lokale varmeværker Det samlede årlige flisforbrug for de 17 værker i tabel 8.1 er beregnet til 436 GWh eller TJ (baseret på Dansk Fjernvarmes statistik for fyringssæsonen 2006/2007). Dette svarer til i størrelsesordenen tons flis eller ca m3 flis (baseret på oplysninger fra varmeværkerne). De fleste af værkerne bruger kun eller næsten kun flis som brændsel, men enkelte bruger også træpiller, naturgas eller overskudsvarme fra anden produktion. Der anvendes hovedsagelig skovflis, men enkelte værker anvender flis fra f.eks. udtynding af læhegn, dvs. med en forholdsvis stor andel af grene i forhold til andelen af stamme. Et enkelt værk bruger udelukkende affaldstræ fra en møbelfabrik Flisleverandører og kontraktforhold De 17 varmeværker i tabel 8.1 aftager flis fra en række forskellige leverandører. HedeDanmark og Statsskovene er blandt de væsentligste leverandører, men der aftages også flis fra Vestjysk Skovdyrkerforening, Danske Skoves Handelskontor og forskellige lokale entreprenører. Et enkelt værk forestår selv import af flis fra Baltikum til at dække en del af værkets forbrug. Omtrent halvdelen af værkerne aftager flis fra mindst to forskellige leverandører, mens de øvrige værker kun aftager flis fra en enkelt leverandør. Enkelte af kontrakterne på leverance af flis løber flere år (en enkelt helt op til 10 år), hvor den årlige mængde er fastlagt, og hvor prisen reguleres årligt efter forskellige retningslinjer. Men i modsætning til tidligere, hvor flerårige kontrakter var mere almindelige, er de fleste kontrakter nu kun etårige. Dette skyldes bl.a., at leverandørerne ikke ønsker at tegne længere kontrakter i en periode med stigende flispriser og med stigende produktionsomkostninger. For en del af værkerne giver de nuværende kontrakter mulighed for at aftage lidt eller noget flis fra andre leverandører, og ellers vil det være muligt i kommende kontrakter at indføje en klausul om, at der må aftages en given mængde flis fra andre leverandører Varmeværkernes krav til vandindhold i flis Værkerne er opbygget meget forskelligt, og der er derfor forskellige former for håndtering af flisen og forskellige krav til flisens kvalitet. Flisens vandindhold er en væsentlig kvalitetsparameter, og værkernes øvre grænse for vandindhold i flis svinger fra 45 % til 65 % (tabel 8.1). For en del værker udelukker denne grænse derfor anvendelsen af direkte høstet pileflis, medmindre vandindholdet i pileflisen kan nedbringes før brugen. Flis fra pil høstet som helskud, der efterfølgende har ligget og tørret til ca. 30 % vandindhold, vil derimod kunne bruges i de fleste værker. Visse værker har mulighed for at blande to slags flis, hvorfor der kan bruge en vis andel af pileflis med forholdsvis højt vandindhold. Et enkelt værk kan kun anvende tørt træ (affaldstræ med 8-10 % vand), og her er brug af både skovflis og pileflis udelukket Varmeværkernes erfaringer med pileflis Omtrent en tredjedel af de 17 værker har erfaringer med at afbrænde pileflis (tabel 8.1), men generelt er erfaringerne dog begrænsede. Der meldes både om positive og negative erfaringer. Pil på miljøfølsomme arealer fase

51 Positive erfaringer: Kjellerup Fjernvarme anvender en del flis fra udtynding af læhegn, hvor halvdelen af flisen antagelig er fra pil, og der opleves ingen problemer med denne flis. For at korrigere for den mindre rumvægten kræves dog manuel omstilling af anlægget. Da værket har forholdsvis stor kapacitet i forhold til den varme, der skal produceres, giver den mindre rumvægt ikke kapacitetsproblemer. Flisen er hugget i 20 mm flis, og den gennemsnitlige vandprocent er 45,5 % - men noget af flisen er væsentlig mere våd. Kjellerup Fjernvarme har også tidligere fået ren pileflis, og værket prøvede at fyre både med pil som dellast og med ren pil, endda i vinterperioden. Kapacitetsmæssigt var der ingen problemer, men flisen var temmelig trevlet med cm lange barkstrimler. Trevlerne bevirkede dels, at flisens rumvægt blev lavere, og dels at flisen var død og ulden og dermed problematisk i indføringen. Der blev ikke oplevet problemer med for højt vandindhold i flisen, men værket kan da også anvende flis med op til 58 % vand. Gørding Varmeværk a.m.b.a. har deltaget i forsøg med pileflis fra pil dyrket i slambassiner. Pilen brænder udmærket, når vandindholdet ikke er for højt. Værket kan ikke anvende flis med over 45 % vand, så pileflisen skal nok tørres i et vist omfang for at kunne bruges. Negative erfaringer: Måbjergværket har for ca. 10 år siden prøvet at afbrænde pileflis, men erfaringerne var ikke gode, da forbrændingen var for dårlig. Værket afbrænder en blanding af halm og flis i samme kedel, og halmen brænder dårligt, hvis der er et for højt vandindhold. Desuden kan værket ikke udnytte kondenseringsvarmen, hvorfor det er uønsket at få våd flis (f.eks. pileflis). Vandindholdet i flisen må maks. være 45 %. Ulfborg Fjernvarme a.m.b.a. har for ca. 10 år siden arbejdet med et projekt med dyrkning af pil og brug af pileflis. Værket tilplantede endda selv et areal med pil, som dog nu er væk. Det var ikke en ubetinget succes, bl.a. fordi man fik mindre energi ud af flisen end ventet. Pileflisen kan også være så fin, at den pga. det store tryk i kedlen nærmest kan flyve igennem kedelen uden at være fuldstændigt forbrændt. Pga. disse forhold og det typisk høje vandindhold i pileflis er det nødvendigt at have overskudskapacitet i anlægget for at kunne anvende en andel af pileflis. Hvis kedelens kapacitet er udnyttet fuldt ud, kan det ikke gå med pileflis, da der så skal suppleres med f.eks. olie. Der kan dog være perioder i året, hvor kedelkapaciteten ikke er udnyttet fuld ud, og hvor det så kan være muligt at bruge pileflis. Fårvang Varmeværk a.m.b.a. har tidligere modtaget pileflis men kunne ikke køre med det. Pileflisen var så fugtig (omkring 55 % vand), at der ikke kunne holdes liv i kedlen. Der er for lidt energi i pileflisen til, at det store vandindhold kan fordampes. Derimod kan kedlen køre med skovflis med 55 % vand. Sdr. Felding Varmeværk har for en del år siden modtaget pileflis, bl.a. i forbindelse med forsøg. Vandindholdet var fra 57 til 62 %, og det var for højt til at holde ild i kedlen. Kedlen kan køre med op til 55 % vand, så der ville være brug for at blande så våd flis med mere tør flis. Pil på miljøfølsomme arealer fase

52 8.3.7 Varmeværkernes interesse i at aftage pileflis Værkerne blev spurgt om deres eventuelle interesse i at aftage pileflis. Eftersom kun en mindre del af værkerne har konkrete erfaringer med at anvende pileflis, tages der generelt forbehold for, hvordan pileflis evt. vil fungere i de enkelte værker. Da værkerne er opbygget meget forskelligt, vil der generelt være brug for en afprøvning af pileflis af en given kvalitet for at undersøge, hvordan de enkelte værker i praksis fungerer. Pileflis fylder generelt mere end skovflis, og da en del værker er tæt på at have udnyttet kedelens kapacitet fuldt ud, kan det være problematisk at udskifte skovflis med pileflis, i hvert fald i vinterperioden med størst belastning. Ligeledes kan der være betænkeligheder mht. kontraktforhold overfor leverandører af skovflis, hvis værket kun kan aftage skovflis i en del af året. Endelig tager værkerne generelt forbehold for prisen på pileflis i forhold til prisen på anden tilgængelig flis. Flere forhold bevirker således, at værkerne ikke umiddelbart vil love, at de er interesserede i at aftage pileflis. Men som følge af de stigende flispriser er værkerne i almindelighed åbne overfor nye forsyningsmuligheder. Nedenfor er angivet mere specifikke tilbagemeldinger fra de forskellige værker vedr. holdningen til at aftage pileflis. Positive med større eller mindre forbehold: Hurup Fjernvarme a.m.b.a. er som udgangspunkt positiv. Anlægget udvides i øjeblikket, og med den øgede kapacitet burde det ikke være et problem, at pileflis fylder mere end skovflis. Det vil formodentlig kunne aftage noget pileflis men hovedleverandøren skal samtidig behandles ordentligt. Værket er projekteret til at kunne anvende flis med over 60 % vand. Thyborøn Fjernvarme a.m.b.a. er meget afhængig af flis af god kvalitet i vinterperioden (f.eks. flis af stammetræ), da der er brug for fuld varmeproduktion. Men måske kan det være muligt at bruge pileflis i sommerhalvåret, hvor kapaciteten ikke er udnyttet fuldt ud. Varmeværket vil godt som et forsøg fyre med pileflis, men vandindholdet må ikke være over 52 % og helst være omkring 45 %. Lemvig Varmeværk a.m.b.a. har ligesom mange andre flisfyrede værker haft stor tilgang af kunder og begynder derfor at blive presset kapacitetsmæssigt. Man sukker derfor ikke efter brændsel med mindre kapacitet tværtimod. I perioder af året, hvor kapaciteten ikke udnyttes fuldt ud, kunne der principielt godt bruges flis af dårligere kvalitet, f.eks. pileflis. Men leverandører af skovflis vil givetvis ikke nøjes med at levere skovflis i de tre vintermåneder. Flisen skal endelig skæres og ikke slås i stykker, da flisen ellers vil hænge i fødekassen. Værket kan anvende flis med op til 65 % vand. Bøvling Varmeværk kan formodentlig være interesseret i at aftage pileflis. Værket har indenfor det seneste år taget et nyt flisfyret værk i brug, så der er endnu kun få erfaringer med at fyre med flis, heller ikke om vinteren hvor det store varmebehov er. Der fyres med flis fra læhegn, dvs. i visse tilfælde med en stor andel af grene, og det har ikke givet problemer. Der kan sagtens fyres med flis med 55 % vand, men 60 % er for meget. Vemb Varmeværk a.m.b.a. er som udgangspunkt interesseret i pileflis hvis prisen er i orden. Der kan fyres med næsten hvad som helst inkl. træpiller og flis med op til % (62 % vand går ikke) men gerne omkring 40 % Pil på miljøfølsomme arealer fase

53 vand. Der kan ikke fyres med våd flis, hvorfor våd pileflis skal anvendes sammen med en anden og mere tør flis. Men måske kan halvdelen af flisen udgøres af pileflis. Ulfborg Fjernvarme a.m.b.a. tager pga. blandede erfaringer med pileflis forbehold overfor at aftage pileflis (se under erfaringer med pileflis). Men værket kan muligvis være interesseret, hvis pris og kvalitet er i orden, og hvis der er overskudskapacitet til at bruge dårligere brændsel. Værket kan anvende flis med op til 50 % vand. Kjellerup Fjernvarme har generelt gode erfaringer med pileflis, og der er kapacitet til at anvende flis med mindre rumvægt. Her vil der absolut være interesse for at aftage pileflis. Der kan fyres med flis med op til 58 % vand, og det antages, at der kan fyres med ren pileflis Der er endnu 7 år tilbage af den nuværende kontrakt, og transportmæssigt ligger Kjellerup muligvis for langt væk fra projektområdet. Tarm Varmeværk er muligvis positiv overfor pileflis - men det kommer an på en prøve, da man ikke har erfaringer. Hvis pris og kvalitet er i orden, er man generelt interesseret i alternative brændsler. Sdr. Felding Varmeværk er trods dårlige erfaringer med våd pileflis muligvis interesseret i at aftage pileflis hvis prisen og kvaliteten er i orden, dvs. flisen må ikke være for våd eller for fin. Hemmet Varmeværk a.m.b.a. drives af samme driftsleder som Nørre Nebel Fjernvarmeværk, så her gør de samme forhold sig gældende. Ølgod Fjernvarmeselskab er som udgangspunkt positiv overfor pileflis, og det skal helt sikkert prøves af men ikke før anlæggets garantiperiode udløber i Anlæggets kedel har to indføringer, og det giver mulighed for at iblande en vis andel af f.eks. pileflis. Fyring med pileflis skal afprøves i praksis, og evt. ulemper ved pileflis skal opvejes af en lavere pris, f.eks. hvis anlægget kræver mere bemanding ved brug af pileflis. Værket kan afbrænde flis med op til 55 % vand. Nørre Nebel Fjernvarme er som udgangspunkt positiv overfor pileflis men prisen og forsyningssikkerheden er helt afgørende. Værket kan fyre med flis med op til % vand. Gørding Varmeværk a.m.b.a. er som udgangspunkt positiv overfor pileflis, men værket kan ikke anvende flis med over 45 % vand. Det vil formodentlig være muligt at indføje en klausul i kontrakten med hovedleverandøren om, at der må modtages f.eks tons flis om året fra en anden leverandør. Transportmæssigt ligger Gørding muligvis for langt væk fra projektområdet. Negative eller decideret afvisende: Harboøre Varmeværk a.m.b.a. afgasser flisen, og man er afhængig af flis af god kvalitet, dvs. 3-5 cm store partikler og vandindhold på %. Den benyttede skovflis fungerer godt, og man vil nok være forbeholden overfor at an- Pil på miljøfølsomme arealer fase

54 vende en dårligere flis såsom pileflis. Anlægget kører med fuld last i 7 måneder om året, så der kan også opstå kapacitetsproblemer ved at udnytte pilebrændsel med lavere brændværdi pr. volumenenhed. Hvis der skal anvendes pileflis, må partiklerne ikke være for små og pileflisen skal være billigere end skovflis. Men hvis pris og kvalitet er i orden, kunne det være interessant. Bækmarksbro Varmeværk a.m.b.a. kan kun anvende tørt flis (8-10 % vand), og brug af pileflis er således udelukket. Måbjergværket er ikke synderligt interesseret i at købe pileflis pga. det høje vandindhold. Værket kan ikke bruge flis med mere end 45 % vand. Værket har ikke kondensering og får derfor en dårlig udnyttelse af flis med højt vandindhold. Flisen afbrændes sammen med halm (ca. 60 % halm og 40 % flis), og tidligere erfaringer viser, at der er en dårlig forbrænding af halmen ved det høje vandindhold i pileflisen. Værket er ejet af DONG Energy, som foretager biomasseopkøb centralt. Fårvang Varmeværk a.m.b.a. har dårlige erfaringer med at anvende pileflis (se under erfaringer med pileflis) og er ikke interesseret i at prøve igen Potentiel afsætning af pileflis til lokale varmeværker Ud fra samtalerne med de lokale varmeværker er det tydeligt, at hovedparten af værkerne er åbne overfor andre forsyningsmuligheder, og at flis fra en evt. pileproduktion derfor har værkernes interesse. De generelt få erfaringer med at anvende pileflis bevirker dog, at værkerne ikke umiddelbart vil forpligte sig til at aftage pileflis, før man har afprøvet pileflis i praksis. Det står desuden klart, at pileflisens kvalitet og specielt vandindholdet samt naturligvis prisen er altafgørende for værkernes interesse. Pileflisen skal således opfylde specifikke kvalitetskrav (som evt. kan variere fra varmeværk til varmeværk), og prisen skal være konkurrencedygtig i forhold til f.eks. skovflis. Hvis man betragter de 13 varmeværker, der med større eller mindre forbehold kan være positivt indstillede overfor at aftage pileflis, så summeres værkernes årlige energiforbrug i form af flis sig til ca. 319 GWh eller TJ (svarende til ca tons skovflis). Hvis disse værker alle erstatter skovflis med pileflis svarende til 10 % af energiforbruget, svarer dette til et forbrug på 115 TJ = GJ. Hvis det antages, at der ved piledyrkning kan høstes i gennemsnit 10 tons tørstof pr. ha pr. år, og at vandindholdet er 50 % (hvilket de fleste værker vil kunne acceptere), så svarer energiudbyttet til 161 GJ pr. ha pr. år. De 10 % af værkernes energiforbrug skulle i så fald kunne hentes på i alt 714 ha med pil. Hvis regnestykket vendes om, og der antages at blive dyrket i alt ha med pil med et udbytte på 161 GJ pr. ha pr. år, så bliver det samlede årlige udbytte på ca GJ. Denne energimængde vil så svare til ca. 21 % af værkernes samledes forbrug på ca GJ. Selvom disse betragtninger er baseret på mange antagelser, så synes det dog rimeligt at antage, at der til de lokale varmeværker kan afsættes pileflis fra et betydeligt pileareal såfremt pileflisens kvalitet og pris er i orden. Forventningen fra Dansk Fjernvarme er da også, at hvis pileflisen kan produceres i en god kvalitet, så kan den afsættes til varmeværkerne (Viktor Jensen, Dansk Fjernvarme, pers. kommunikation 8/8 2008), og pileflisen kan i princippet afsættes til samme pris pr. GJ som skovflis men pga. den lavere brændværdi og rumvægt til en lavere pris pr. ton og pr. rummeter. Pil på miljøfølsomme arealer fase

55 8.3.9 Andre varmeværkers erfaringer med pileflis Enkelte varmeværker i andre dele af landet end projektområdet har erfaringer med at fyre med pileflis. De væsentligste erfaringer opsummeres her: Fjerritslev Fjernvarme har brugt pileflis i et par år, og i det seneste år er der brugt pileflis svarende til ca GJ, mens det samlede årlige forbrug er ca GJ svarende til ca m 3. Målsætningen er at komme op på, at % af energiforbruget skal dækkes af pileflis. Værket tilstræber at bruge pileflisen i sommerperioden. Pileflisen alene er for let til fyring om vinteren, idet flisen letter, hvis der blæses for hårdt i kedlen (med trapperist), men kan dog bruges, når den blandes med anden flis. Om sommeren kan værket anvende flis med % vand, mens vandindholdet om vinteren ikke bør være over 47 %. Vandindholdet i pileflis ligger typisk mellem 47 og 52 %. Hvis pileflisen har ligget i stak i 3 ugers tid, falder vandindholdet til %. I så kort en periode når der ikke at dannes ret meget skimmel, og forbruget er så stort, at pileflisen ikke får lov at ligge ret længe. Værket modtager løbende pileflis, men leverancen afhænger af, hvornår der kan høstes pil. Der høstes også i perioder med blade på. Der er ikke oplevet problemer med pileflisen. Der kan endda være lidt mindre aske fra pileflis end fra skovflis, da skovflisen kan indeholde mere sand, som kan smelte i slagger. Ved afbrænding af pil i kedlen er risten fuldstændig ren. Hals Fjernvarme a.m.b.a. har siden etablering af fliskedelen i 2001 brugt en vis andel af pileflis. Fliskedlen anvendes kun i vinterhalvåret, og dermed ligger flisbehovet også i vinerhalvåret. Der fyres altid med blandet brændsel, og der er ikke egentlige erfaringer med at fyre med ren pileflis. Der bruges i gennemsnit tons pileflis om året, mens det samlede forbrug af flis er tons om året. Værket kan fyre med brændsel med maks % vand. Vandindholdet i pileflisen har typisk været % for nyhøstet pil og typisk 30 % i flis fra helskudshøstet pil. Det er i fødesystemet til kedlen muligt at regulere blandingsforholdet mellem to typer brændsel, og det er en stor fordel at kunne blande f.eks. våd pileflis med en mere tør brændsel som f.eks. ovntørret affaldstræ fra spærproduktion. Der har ikke været problemer med kvaliteten af pileflisen, hverken ved håndteringen eller forbrændingen. Værket har ikke kapacitetsproblemer, og det er ikke noget problem at fyre med pileflis med lavere rumvægt. Løkken Varmeværk a.m.b.a. brugte i en årrække en del pileflis, primært flis fra direkte høstet pil men også noget flis fra helskud. Der blev maks. brugt 10 % pileflis og resten skovflis. Værket oplevede en del problemer med pileflisen, især fordi flisen ikke var hugget ordentligt, og vandindholdet kunne være meget højt. Flisen kunne være meget trevlet og gå helt fast i indføringssystemet. På det tidspunkt var høstmaskinerne ikke så gode som nu, og flis høstet med nutidens maskiner som f.eks. en Claas-høster kan være af en udmærket fliskvalitet. Varmeværket kan bruge flis med op til 55 % vand i højsæsonen og op til % vand udenfor højsæsonen. Vandindholdet i pileflis høstet i maj-juni måned ligger på omkring %., men pga. lagring i for små (lave) stakke modtog værket sommetider flis med meget højt vandindhold. Værket ville derfor hellere have direkte høstet pileflis frem for lagret flis med risiko for et stort vandindhold. Flis af tørrede helskud af pil har lavere vandindhold, men det kræver ekstra håndtering af træet og dermed en større omkostning. Varmeværket har en interesse i ikke at få flis med alt for højt vandindhold, dels af hensyn til en god forbrænding, dels fordi der skal betales både for rensning af kondenseringsvandet og afløbsafgift for afledning af det rensede kondenseringsvand. Pil på miljøfølsomme arealer fase

56 Værket konkluderer, at der som udgangspunkt ikke er noget galt med pileflis som brændsel, hvis det er hugget rigtigt og med et ikke for højt vandindhold. Fliskvaliteten er udelukkende et spørgsmål om håndtering, specielt høst og lagring. Derudover er der dog mindre energi i pil end i skovflis, og der er en anelse mere aske end i anden flis. Trustrup-Lyngby Varmeværk har brugt pil i samtlige 11 år, som værket har kørt. Der bruges ca m 3 om året ud af i alt ca m 3. Kedlen er med rist, og der fyres med ren pileflis i den periode, hvor man modtager den, dvs. sidst på vinteren. Man ønsker ikke at skulle blande pileflisen med anden flis. Det fungerer udmærket at fyre med pileflis. Pilen skal bare høstes før den får blade, da bladene kan gøre flisen fedtet. Vandindholdet i flisen er meget konstant hele året, mellem 50 og 55 % vand uanset tidspunkt. Dog kan flisen faktisk være mere tør om sommeren, da bladene kan være med til at tørre stammen ud. Energimæssigt betyder flisens vandindhold ikke så meget, når værket har røggaskondensering. Værket kan fyre med op til 55 % vand (teoretisk set op til 58 %), og grov flis kan afbrændes, selvom den er meget fugtig (der skal kunne komme luft igennem). Flisen skal være grov flis men uden strittere, og det kan være en udfordring at lave med de lange, bløde pileskud. En Claas Jaguar snitter kan give en OK flis, men det afhænger bl.a. af chaufføren og indstillingen af maskinen, og så skal knivene være skarpe. Pileflis formulder hurtigere end anden flis, så stakken skal ikke ligge længere end en måned. Assens Fjernvarme a.m.b.a. har afprøvet nogle træk pileflis. Værket adskiller sig fra de øvrige varmeværker ved dels at være et kraftvarmeværk, som producerer både el og varme, og dels ved at have et air-spout-anlæg, hvor der ønskes et mere fint flismateriale med forholdsvis meget smuld. I de fleste andre varmeværker ønskes generelt en grovere flis. I anlægget i Assens kan blandingsforholdet mellem to brændsler styres, og ved afprøvningen af pileflisen startede man med omtrent 30 % pileflis og 70 % alm. skovflis, hvorefter andelen af pileflis øgedes op til 100 %. Forventningen var, at pileflis havde et højt vandindhold samt et højt klorindhold, hvilket er uønsket pga. tæring, men analyserne har ikke vist et særligt stort klorindhold. Pileflisen indeholder nok lidt mere vand end skovflis, men forskellen er ikke meget markant, og vandindholdet var ikke vanvittigt højt. Værket kan brænde flis med op til 55 % vand evt.med op til 60 % vand, men så er forbrændingen dårlig. Værket har ikke haft problemer med at fyre med pileflis, og rent driftsteknisk véd de, hvordan pileflisen fungerer. Langtidseffekterne (f.eks. slaggedannelse og tæring m.m.) er der ingen erfaringer med endnu Dansk Fjernvarmes indtryk af pileflis og af varmeværkernes holdning til pileflis Dansk Fjernvarme er interesseorganisation for fjernvarmeværkerne i Danmark og har et indtryk af varmeværkernes holdning til pileflis, samt hvordan pileflis er at bruge (Viktor Jensen, Dansk Fjernvarme, pers. kommunikation 8/8 2008). Der er blandt varmeværkerne en vis skepsis overfor pileflis, hvilket skyldes, at de måske har fået noget pileflis af dårlig kvalitet, f.eks. hvis det er høstet med grønthøster og har lange trevler. Men pileflis er et udmærket brændsel, hvis kvaliteten er i orden. Den kan være særligt velegnet om sommeren, hvor værkerne ikke kører på fuld kapacitet, mens den i de tre koldeste vintermåneder ikke altid kan bruges på værkerne. Dette afhænger af, Pil på miljøfølsomme arealer fase

57 om kedlen har kapacitet til at fyre med lidt dårligere brændsel (brændsel med lavere rumvægt), og om indføringssystemerne har kapacitet m.v. Pileflisen skal være skåret og ikke kvast og må ikke ligge for længe, da det lettere brænder sammen end skovflis. Pileflis skal opbevares på fast bund og ikke i mudderet på marken, og man kan lade den nederste halve meter flis ligge og danne en form for bund, sådan at man ikke får jord, sten og andet med i flisen. Der må heller ikke være sne eller frosne isblokke i flisen HedeDanmarks erfaringer med pileflis HedeDanmark har som entreprenør indenfor flisproduktion indsamlet bl.a. følgende erfaringer vedr. pileflis (gengivet ordret efter Leer, 2007): En velproduceret pileflis er udmærket at fyre med, men brændværdien er meget lav. Vi bruger (derfor) aldrig pileflis om vinteren eller Vi blander (derfor) altid pilen med bedre brændsler. Fugtigheden i friskhugget pil er rigelig høj (i reglen >55 %), men veltilrettelagt tørring i stak kan løse det problem. Pileflisen har meget let ved at få skimmelsvamp. Vi skal således være ekstra opmærksomme på arbejdsmiljøet, når vi bruger pil. Til vort anlæg er det en ulempe, at pileflisen sædvanligvis er meget findelt. Det gælder de fleste varmeværker, men ikke nødvendigvis kraftvarmeværker (forfatteren). Vi har gennem årene fået for mange leverancer af dårlig kvalitet. Dårlig neddeling (stikkere) og dårlig lagring (forfatteren). Leer (2007) konkluderer følgende vedr. pileflis: En velproduceret pileflis er udmærket at fyre med, men forbrændingsegenskaberne er ikke så gode som de fleste typer skovflis. Specielt er det et problem, at brændværdien pr. volumenenhed er meget lav [se tabel 8.2]. Fyring med pileflis kræver derfor, at fyret dimensioneres til formålet. Den bedste løsning for både køber og sælger vil dog være at kombinere brugen af pileflis med skovflis, men begge løsninger vil utvivlsomt påvirke prisfastsættelsen for pileflis negativt. Tabel 8.2. Oversigt over brændselsegenskaber for flis af forskellige træarter. (Leer, 2007). Pil på miljøfølsomme arealer fase

58 8.4 Andre afsætningsmuligheder for pileflis Udover fjernvarmeværkerne kan pileflis evt. afsættes til andre aftagere. Nogle af disse muligheder er beskrevet i dette afsnit Skjern Papirfabrik Skjern Papirfabrik bruger i øjeblikket naturgas i produktionen men planlægger at skifte til flis som energikilde indenfor det næste år (Søren Skærbæk, Skjern Papirfabrik, pers. kommunikation 24/9 og 25/9 2008). Den endelige beslutning ventes taget i løbet af oktober 2008, og den primære begrundelse for omlægningen er den høje pris på naturgas. Skjern Papirfabrik har sikret sig, at fliskedelen også kan anvendes til pileflis. Hvis omlægningen bliver en realitet, forventer fabrikken at få et årligt forbrug på ca GJ svarende til ca tons tørstof eller ca tons flis med 45 % vand. I modsætning til fjernvarmeværkernes energiforbrug, der er størst om vinteren, er energiforbruget på Skjern Papirfabrik jævnt fordelt over året, og der er således behov for en jævn forsyning hele året. I forhold til pileprojektet kan Skjern Papirfabrik ses som en potentiel aftager af en stor mængde pileflis. Hvis der antages en tørstofproduktion på 10 tons tørstof pr. hektar pr. år, svarer fabrikkens samlede behov til pileproduktionen på hektar. Afsætning af pileflis til Skjern Papirfabrik kan derfor ses som en meget interessant mulighed, enten som alternativ eller som supplement til afsætning til lokale fjernvarmeværker Forædling af flis til andre produkter Som alternativ til direkte afbrænding af pileflis kan der være forskellige muligheder for at forædle den høstede pil til andre produkter af højere værdi. Pileflis kan evt. bruges i produktionen af træpiller, som har en betydelig større handelsværdi end flis, men forarbejdningen vil da også medføre en omkostning. Som alternativ til flisning kan pilen skæres i pilletter, dvs. korte grenstykker som i form og håndtering minder om træpiller. Denne forarbejdning kræver også andet udstyr end almindeligt høstudstyr. En tredje mulighed er, at pileflisen tørres ned til et lavere vandindhold, hvilket vil gøre flisen mere lagerfast samt gøre den anvendelig i kedler, som ikke kan anvende våd flis. En mulighed kunne være at anvende spildvarme fra forskellige produktioner til at tørre pileflis. Mulighederne for at afsætte pil til sådanne alternative anvendelser er ikke analyseret nærmere. Den umiddelbare vurdering er dog, at afsætningsmulighederne indtil videre er beskedne sammenlignet med mulighederne for at afsætte traditionel flis. 8.5 Leverandører/entreprenører indenfor plantning, pleje og høst af pil I Danmark findes kun nogle få leverandører/entreprenører med speciale indenfor piledyrkning, og deres interesse og rolle i forbindelse med piledyrkning i stor skala beskrives i dette afsnit. Nordic Biomass ved Hjørring producerer bl.a. pil og udfører entreprenørvirksomhed indenfor piledyrkning, både i Danmark og i udlandet. Nordic Biomass kan tilbyde følgende indenfor dyrkning og håndtering af pil (Johannes Falk, Nordic Biomass, pers. kommunikation 16/9 2008; o Levering af forædlede pilesorter fra Svalöf Weibull AB / Agrobränsle AB. Pil på miljøfølsomme arealer fase

59 o o o o Plantning med lay-flat-plantemaskine eller step-planter. Høst med f.eks. bæltebårne helskudshøstere, der kan køre på fugtige områder. Rydning af pilekultur med let rodfræser, som kører igennem marken og knuser roden, så der kan sås eller plantes igen. Rådgivning om diverse forhold vedr. plantning, pleje og høst m.m. ved piledyrkning. Ny Vraa Bioenergi I/S ved Tylstrup nord for Aalborg producerer bl.a. pil og udfører entreprenørvirksomhed indenfor piledyrkning. Ny Vraa Bioenergi kan tilbyde følgende indenfor dyrkning og håndtering af pil (Henrik Bach, Ny Vraa Bioenergi, pers. kommunikation 17/9 2008; o Forhandling af forædlede pilesorter fra Lantmännen Agroenergi AB / Agrobränsle AB. o Forhandling af Egedal Energy Planter og JF Willow Harvester. o Plantning af pil. o Renholdelse af pil (tager de ud og gør det?). o Høst med JF Willow Harvester eller Claas Jaguar (i samarbejde med Nimtofte Maskinstation). o Rådgivning om diverse forhold vedr. plantning, pleje og høst m.m. ved piledyrkning samt om afsætningsforhold for pileflis. o Opkøb og videresalg af flis. Petalix Inventor Aps. / Ager Energi a.m.b.a. ved Karise kan tilbyde følgende indenfor dyrkning og håndtering af pil (Jens Christian Pedersen, 17/9 2008): o Levering af stiklinger o Plantning o Rådgivning o Høst, flisning, transport m.m. Lydum Maskinstation ved Nr. Nebel har en Claas Jaguar finsnitter med pileskærebord (Jens Frederik Lauridsen, Lydum Maskinstation, pers. kommunikation 16/9 2008). Finsnitteren bruges normalt til at høste græs og majs i løbet af sommeren og efteråret, hvorefter den høster pil om vinteren. Maskinen har de seneste år været i Sverige og høste pil om vinteren, men der høstes også lidt/noget pil i Danmark. Maskinstationen vil være interesseret i at skulle høste et større pileareal i Danmark. Nimtofte Maskinstation / Bdr. Thorsen IS ved Nimtofte på Djursland har en Claas Jaguar finsnitter, der kan høste pil med direkte flisning (i samarbejde med Ny Vraa Bioenergi) (Dorte Meldgaard, Bdr. Thorsen, pers. kommunikation 17/9 2008). Bjarne Nielsen ved Ølsted ved Frederiksværk er bl.a. skoventreprenør og har netop købt en JF Willow Harvester (Bjarne Nielsen, pers. kommunikation 17/9 2008). Bjarne Nielsen er interesseret i at udvide arbejdet med pilehøst, f.eks. i samarbejde med skoventreprenør Poul Andersen ved Bønnerup Strand på Djursland, som bl.a. har traktor med bælter. Pil på miljøfølsomme arealer fase

60 Udover ovennævnte leverandører/entreprenører kan der med tiden vise sig at være andre, som måtte ønske at gå ind i piledyrkning, såfremt der etableres en piledyrkning i større skala. Disse kan f.eks. omfatte lokale maskinstationer, der ligesom Lydum Maskinstation ser et marked og muligheder for synergi med den øvrige drift ved at gå ind og løse visse opgaver ved piledyrkning. 8.6 Større entreprenører og aftagere indenfor flis-sektoren Der er findes en række større aktører indenfor flisbranchen, og deres evt. interesse og rolle i forbindelse med piledyrkning i stor skala beskrives i dette afsnit. HedeDanmark A/S er en stor entreprenør indenfor produktion og levering af skovflis til brændsel. HedeDanmark leverer årligt ca m 3 flis, hvoraf ca. 95 % produceres i Danmark (jf. Firmaet ejer det meste af produktionsudstyret men samarbejder også med mange underleverandører såsom vognmænd. HedeDanmark er i øjeblikket afventende i forhold til piledyrkning og dermed produktion og afsætning af pileflis, men firmaet er meget motiveret og parat, hvis/når der skulle komme gang i markedet (Ernst Eriksen, HedeDanmark, pers. kommunikation 11/8 2008). HedeDanmark er ligeledes interesseret i at indgå i projekter, hvis der skal startes noget op på forsøgsbasis. HedeDanmark kan bl.a. byde ind med at lave handelsaftaler (kontraktforhold) og forsyningsmæssige aftaler (rettidig levering af flis til aftagere) samt kvalitetssikring af flis (høst og opbevaring). Dvs. at HedeDanmark ser sig selv som dem, der sælger og leverer pileflis og har umiddelbart ingen planer om at gå ind i det dyrkningsmæssige såsom levering af stiklinger, plantning og høst. Skovdyrkerforeningen Vestjylland udøver rådgivnings- og entreprenørvirksomhed indenfor skovbrug og arbejder ligesom HedeDanmark med produktion og afsætning af flis (Michael Gehlert, Skovdyrkerforeningen, pers. kommunikation 14/8 2008; Med udgangspunkt i de hidtidige danske erfaringer med piledyrkning er Skovdyrkerforeningen lidt skeptisk overfor, hvorvidt piledyrkning kan være rentabel for piledyrkeren og stiller et blødt spørgsmåltegn ved piledyrkning. Men Skovdyrkerforeningen er på medlemmernes vegne åben overfor piledyrkning, f.eks. hvis der ønskes tilplantning uden skovpligt eller forbedret jagt eller hvis grundforudsætningerne for piledyrkning ændrer sig. Skovdyrkerforeningen kan formodentlig godt afsætte pileflis. Varmeværkerne skal have en prøveleverance, før de begynder at aftage pileflis. Skovdyrkerforeningen vil nok deltage i et evt. pileprojekt, f.eks. med at formidle viden eller deltage i pilotprojekter. Haderup Skovservice er et skoventreprenørfirma, hvis hovedproduktion er træflis ( Firmaet producerer årligt ca m 3 skovflis (Gert Gammelgaard, Haderup Skovservice, pers. kommunikation 7/8 2008). Man har ingen erfaringer med pileflis, men hvis kvaliteten er i orden, er der formodentlig ingen problemer med afsætningen, dvs. at vandindholdet er maks %. Hvis vandindholdet kommer op mod 50 % vand, nærmer det sig smertegrænsen for de fleste varmeværker. Selvom Haderup Skovservice Pil på miljøfølsomme arealer fase

61 ikke har erfaring med pileflis, er der ingen hindring for at gå ind i dette marked. Man har ikke udstyr til at høste pilen, men udstyr til at hugge flisen. Dvs. pilen i givet fald skal høstes af andre. Statsskovene / Skov & Naturstyrelsen producerer årligt m 3 skovflis (jf. Flisen produceres på egne arealer, og der udøves ikke entreprenørvirksomhed for andre (Paul Andersen, pers. kommunikation 7/8 2008). Statsskovene vil ikke være interesseret i at indgå i produktion og handel med pileflis. Flisen afsættes bl.a. til varmeværkerne, og Statsskovene vil dermed være en konkurrent mht. afsætning af flis. DSHWood (Danske Skoves Handelskontor) ejes af Dansk Skovforening og forestår handel med træ, herunder køb og salg af flis ( DSHWood udfører ingen entreprenørvirksomhed men er et handelskontor, som laver aftaler med mange forskellige entreprenører (Brian Falkenberg, DSHWood, pers. kommunikation 11/8 2008). DSHWood er som udgangspunkt ikke interesseret i pileflis (og skriver det eksplicit på hjemmesiden). Årsagen er, at flere varmeværker ikke vil have pileflis, muligvis pga. den lave brændværdi eller syrevirkning i kedlen. DSHWood synes derfor ikke at være en relevant aktør i forbindelse med afsætning af pileflis. DONG Energy A/S foretager fælles indkøb af biomasse til flere flisfyrede DONG-værker, bl.a. Herning-værket og Måbjergværket. Som udgangspunkt køber DONG ikke pileflis pga. forskellige udfordringer (Benny Corneliussen, pers. kommunikation 4/8 2008). Men DONG vil formodentlig kunne indgå en kontrakt om at aftage pileflis, hvis det er klart defineret, hvordan flisens kvalitet skal være, dvs. vandindhold, energiindhold, størrelsesfordeling og pris etc. DONG Energy vil gerne være med til at løse nogle af udfordringerne i forbindelse med afsætning af pileflis, f.eks. definitioner af kvalitetskrav til pileflis. Udover ovennævnte aktører kan der være en række mindre entreprenører indenfor flis branchen, som også kan være relevante og interesserede i forhold til piledyrkning i større skala. 8.7 Opsummering og konklusion I Danmark er produktionen og forbruget af flis steget betragteligt gennem de senere år, og især fjern- og kraftvarmeværker aftager store mængder flis. Efterspørgslen efter flis er øget i takt med bl.a. stigende priser på andre energikilder såsom naturgas, og der er forventning om, at interessen for flis vil stige yderligere. Efter mange år med en meget stabil flispris er prisen i løbet af de seneste par år steget betydelig, og der er forventning om yderligere nogen stigning. Der produceres indtil videre kun forholdsvis små mængder flis af pil, og erfaringerne med pileflis er derfor begrænsede. Pileflis har lavere volumenvægt end skovflis, og der skal derfor fyres med et større volumen for at opnå samme energimængde. Men de få eksisterende erfaringer tyder på, at en pileflis af god kvalitet kan fungere udmærket, såfremt at der er tilstrækkelig kapacitet i indføringssystem og kedel m.v. Især flisens vandindhold og størrelsesfordeling kan være afgørende kvalitetsparametre. En række varmeværker i området omkring Ringkøbing og Nissum Fjorde har tilkendegivet, at de som udgangspunkt er interesseret i pileflis som supplerende brændselskilde. Det er da også i varmeværkernes interesse, at der bliver et større udvalg af mulige brændsels- Pil på miljøfølsomme arealer fase

62 kilder. Værkerne ønsker dog at afprøve pileflis i praksis, inden der tages stilling til, om værket er interesseret i at aftage pileflis, ligesom prisen selvsagt er væsentlig. Det forekommer dog meget sandsynligt, at der vil kunne afsættes en del pileflis til lokale varmeværker. Skjern Papirfabrik kan også formodes at være en sandsynlig aftager af pileflis, da værket forventer at skifte fra naturgas til flis som energikilde. Samlet set antages der derfor at være gode muligheder for at kunne afsætte pileflis i Vestjylland, såfremt udfordringen med at producere flis af god kvalitet kan løses, at flisforsyningen kan sikres, når aftageren har behov for flis, samt at pileflisen prismæssigt kan konkurrere med skovflis. Fremstilling og levering af pileflis af god kvalitet er afhængig af, at der findes egnede teknologier og velfungerende logistik. Indenfor etablering, høst og flisning af pil eksisterer der efterhånden effektivt specialudstyr, og der findes nogle få men meget specialiserede leverandører/entreprenører indenfor piledyrkning. Dyrknings- og produktionsmæssigt eksisterer der således både viden og aktører, som kan inddrages i større eller mindre omfang ved produktion af pil. Der er dog også ubesvarede spørgsmål, f.eks. vedr. dyrkningsforhold, udbytteniveauer på forskellige jordtyper og høstteknik på meget våde jorde, og der er behov for mere viden og videreudvikling af principper og teknikker for at få en god udnyttelse af piledyrkning i stor skala. Der er meget stor erfaring med produktion, levering og handel med skovflis, og mange af de logistiske forhold i skovflisbranchen forventes at kunne overføres og tilpasses til pileflis. Der findes flere store og mindre entreprenører/handlende indenfor skovflis, som vil kunne bidrage med viden, og som kan inddrages i større eller mindre omfang i forbindelse med logistik og afsætning af flis fra en større pileproduktion. Om end der er mange åbne spørgsmål, så synes der alt i alt at være mange væsentlige forudsætninger til stede for at starte en piledyrkning i stor skala. En sådan produktion forventes at have betydelige erhvervsmæssige potentialer, både for landmænd/pileproducenter, for aftagere af pileflis samt for de tilknyttede aktører i kæden fra piledyrkning til levering af pileflis. 8.8 Kilder Dansk Fjernvarme (2008). Benchmarking statistik 2006/2007, tabelafsnit i Excel, 2. april Leer, E. (2007). Hvordan er markedet for pileflis, og hvilke kvalitetskrav skal være opfyldt? Bilag fra Plantekongress 2007, s Pil på miljøfølsomme arealer fase

63 9. PLAN FOR ORGANISERING OG KONSORTIEDANNELSE Kathrine Hauge Madsen og Annette Skyt, AgroTech 9.1 Indledning Som led i projektet Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme områder er der udarbejdet dette notat vedr. plan for organisering og konsortiedannelse med flere scenarier. I den indsendte projektidé er planen, at der bliver dannet et egentligt konsortium med et sekretariat, som har til formål at organisere ejerne af de relevante arealer og sikre afsætningen af biomasse til aftagere i energisektoren. Endvidere skal konsortiet sikre, dels at projektet bliver økonomisk bæredygtigt, således at projektet videreføres efter tilskudsperiodens udløb, og dels at effekter på natur og miljø kvantificeres og dokumenteres. Det er vigtigt at holde sig for øje, at et evt. projektkonsortium vil have en funktionsperiode, som afhænger af projektbevillinger på 3-5 års sigte, mens levetiden på en pilekultur typisk ligger på mellem 20 og 30 år. Det er derfor vigtigt at etablere en form for struktur, som efter en indledende opbygning og indsamling af erfaringer vil kunne drive storskalaproduktion og afsætning på års sigte. Kommunerne indgår i projektkonsortiet i det omfang, de selv vælger og har til opgave at overvåge og værdisatte de natur- og miljømæssige goder, som tilvejebringes som følge af dette projekt. Kommunerne modtager dog ikke midler fra udefrakommende bevillingsgivere, som støtter projektet. Projektidéen er forbundet med både miljø-, energi- og landskabsmæssige aspekter, og der er derfor allerede nu stor interesse for projektet. Denne interesse og dialog med de forskellige interessenter er vigtig for projektets fremadrettede succes i lokalområdet og for muligheden for at 'vise vejen' til en national satsning, som kombinerer produktion af energi med minimering af næringsstofudledning til vandmiljøet. Figur 9.1. Skitse af projektets tidsmæssige opbygning og finansieringskilder. Pil på miljøfølsomme arealer fase

64 9.2 Enheder i organiseringen Projektkonsortium Projektkonsortiet består af 1-2 repræsentanter for lodsejere (leverandørforening), som indtager formandsposten og forprojektets parter: Vestjysk Landboforening, Århus Universitet, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Ringkøbing-Skjern og Holstebro Kommuner samt AgroTech (projektleder). Derudover tilknyttes ad hoc eksterne erhvervspartnere omkring udviklingsprojekter, som ligger udenfor kerneområderne: Koordinering/organisering, dokumentation og formidling af resultater. Konsortiet er omfattet af en konsortieaftale med konkret opgavebeskrivelse for hovedprojektets gennemførelse. Konsortieaftalen vil være afhængig af de betingelser, som ligger til grund for de bevilgede projektmidler fra Region Midtjylland og KASK. En alternativ sammensætning af konsortiet kunne være at inkludere repræsentanter for maskinstationer/entreprenører og energisektoren (f.eks. lokalt varmeværk), men markedet for flis er nu så gunstigt, at afsætningen vurderes at være sikret. For at opnå den bedste pris på den afsatte pileflis er det derfor mere hensigtsmæssigt ikke at inddrage parter med modsatrettede hensyn (leverandører og aftagere) i konsortiet Leverandørforening Denne forening omfatter alle lodsejere, som etablerer energipil i projektet. Foreningen har følgende formål: 1) At sikre at stordriftsfordele udnyttes. 2) At varetage lodsejernes interesser i forhold til etablering, pasning, høst, levering og afsætning (projektkonsortiet finansierer sekretariat ). Foreningen vælger selv organisationsform, bestyrelse og vedtægter og fastsætter afregningspris i forhold til den enkelte lodsejer. I bilag B er en nærmere beskrivelse af mulige organisationsformer for en sådan leverandørforening eller leverandørselskab Følgegruppe For at sikre dialog mellem lokale interessenter i projektet, konsortium og leverandørforening etableres en følgegruppe med repræsentanter for leverandørforening, konsortieparter ( ), energisektoren, maskinstationer/entreprenører, pileaktører og andre relevante interessenter (f.eks. jægere, lystfiskere, Skov- & Naturstyrelsen, naboer, ornitologer, Danmarks Naturfredningsforening, lokalpolitikere etc.). I konsortiets levetid vil følgegruppen hvert halvår modtage en kort nyhedsmail om projektets fremdrift og årligt blive inviteret til et åbent møde, hvor projektets fremdrift og resultater præsenteres og evalueres. Pil på miljøfølsomme arealer fase

65 9.3 Tidsplan Tidsplanen for projektet er skitseret i figur 9.2. Figur 9.2. Skitseret tidsplan for projektet. 9.4 Ansvarsområder i forhold til ansøgning af projektmidler I tabel 9.1. er skitseret mulige finansieringskilder og projektdeltagere. Tabel 9.1. Oversigt over mulige finansieringskilder og projektdeltagere. Mulig bevillingsgiver Ansøgningsfrist Projektleder Deltager DFFE 1. Nov. 08 Leverandørforening VJL og AgroTech (konsulent) RM Medio dec. 08 AgroTech Øvrige konsortieparter KASK 13. marts 09 AgroTech Øvrige konsortieparter Pil på miljøfølsomme arealer fase

66 10. FORRETNINGSPLAN FOR PILELEVERANDØRFORENING Annette Skyt, AgroTech I dette afsnit præsenteres udkast til forretningsplan for en leverandørforening, som skal stå for etablering og pleje af arealerne samt koordinering af høst af pil i projektområdet og levering til varmeværk Resumé Alle lodsejere, som indgår i projektet, forventes at deltage i leverandørforeningen. Blandt lodsejerne vælges en bestyrelse til at forestå den overordnede ledelse af foreningen. Foreningen skal varetage pileleverandørernes interesser i forhold til: Drift (veje til areal, høst og transport af pil fra mark til værk). Myndigheder, herunder tilskudsmuligheder og miljøhensyn. Koordinerende aktiviteter, herunder aftaler og tvister. Afregning til leverandørerne. Forretningsplanen er et foreløbigt udgangspunkt for en åben dialog mellem lodsejerne. De beslutninger og konklusioner lodsejerne kommer frem til, skal indarbejdes i den endelige forretningsplan. Der er vedlagt et foreløbigt budget for foreningens virke, som kan danne udgangspunkt for drøftelserne. Det konkluderes, at der på lang sigt kan etableres en økonomisk bæredygtig forening under forudsætning af, at leverandørerne kan acceptere en mellemlang investeringshorisont og den afregningspris, som fremgår af resultatbudgettet. Det forudsættes, at pileflis kan afregnes til 45 kr./gj. Der er desuden behov for fremmedkapital til at finansiere de første 13 års underskud Baggrund for leverandørforening Pil har nogle væsentlige fordele som afgrøde, idet pil kan dyrkes på arealer, der kan være dyrkningsusikre med hensyn til traditionelle afgrøder. Dog er det vigtigt at påpege, at erfaring omkring etablering, høst og flisning er sparsom, og derfor ville det være i lodsejernes interesse, at den eksisterende og kommende erfaring efterhånden samles ét sted, nemlig hos leverandørforeningen. Et af formålene med foreningen er således, at ikke alle lodsejerne i foreningen behøver at være eksperter i piledyrkning. Miljøcentrene har udpeget nitratfølsomme arealer bl.a. i projektområdet, og det forventes, at der vil blive stillet øgede krav til begrænsning af nitratudvaskning på disse jorde. Pil på miljøfølsomme arealer fase

67 Et væsentligt mål for leverandørforeningen er at skabe en økonomisk bæredygtig forretning i form af pileproduktion på vanskeligt dyrkbare arealer, hvor energiproduktionen kombineres med behovet for nitratfjernelse. Pileproduktionen kan således give CO 2 -neutralt brændsel hos lokale varmeværker og samtidig reducere udledningen af nitrat til vandmiljøet. Det kan også være væsentligt for mange af foreningens medlemmer, at pileproduktionen kan bidrage med øgede muligheder for jagt i området Forretningsidé Målet er, at der via produktion og afsætning af pileflis til fast brændsel kan skabes en økonomisk rentabel drift på arealer, hvor det ellers er svært at dyrke afgrøder med rentabelt udbytte. Pil er en unik mulighed for at kombinere miljøhensyn, produktion af vedvarende energi og jagtinteresser. Det antages, at der vil blive tilplantet 500 ha med pil om året de første 3 år, hvilket vil give et samlet pileareal på ca ha Produktet Pil kan høstes enten som helskud, der efter tørring og flisning har et vandindhold på ca. 30 %, eller med direkte flisning, hvor flisen har et indhold på % vand. Med direkte høst vil det være muligt at levere pileflis til de varmeværker, som har kapaciteten og muligheden for at anvende flis med % vand. Derudover er det for de fleste værkers vedkommende vigtigt, at der leveres flis af god og ensartet kvalitet, og at leveringen tilpasses varmeværkets behov hen over året. Det antages, at pilen høstes hvert 3. år. Da det forventes, at arealet vil stige med 500 ha om året de første 3 år, vil der i alt i foreningen være 500 ha, som kan høstes hvert år. Der høstes primært i vintersæsonen, hvor energiforbruget hos varmeværkerne er størst Miljø Piledyrkning på særligt miljøfølsomme arealer er med til at sikre, at udledningen af nitrat til vandmiljøet reduceres. Vintervådlægning på udvalgte arealer med pil vil kunne øge miljøeffekten betydeligt. Leverandørforeningens aktiviteter vil sikre: Leverancer af biomasse til vedvarende energi, hvilket vil påvirke CO 2 -balancen positivt. Reduktion i udledning af næringsstoffer i nitratfølsomme områder. Vintervådlægning af visse områder i de år, der ikke høstes. Forbedrede levevilkår for vildt og dermed øgede jagtmuligheder. Pil på miljøfølsomme arealer fase

68 10.6 Aftager af pileflisen I forretningsplanen forudsættes det, at der etableres kontakt og kontrakt med et eller flere varmeværker, som kan aftage pileflisen primært i vinterhalvåret. Leverandørforeningen har ansvaret for flisen, indtil den er leveret til værket. Som udgangspunkt høstes pilen løbende, efterhånden som behovet for flisen opstår og køres direkte til værket, hvorefter værket overtager ansvaret Praktisk organisering af virksomheden Det foreslås at etablere leverandørforeningen i form af et selskab, som varetager pileleverandørernes interesser i forhold til: Drift (etablering, pleje, høst og transport af pil fra mark til værk, veje til pilearealer). Myndigheder, herunder tilskudsmuligheder og miljøhensyn. Koordinerende aktiviteter, herunder aftaler og tvister. Afregning til leverandørerne. Selskabet kan etableres som en forening, et aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab eller lignende. (I de udarbejdede budgetter er der ikke taget hensyn til, at oprettelse af visse selskabsformer kræver en aktiekapital på op til kr.). Medlemmerne vælger en bestyrelse, som varetager den overordnede ledelse af selskabets aktiviteter, ligesom der udpeges en koordinator eller et forretningsudvalg, som har ansvaret for den daglige drift. Det nuværende konsortium omkring projektet Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer har mulighed for at søge Region Midtjylland om midler til at opbygge og koordinere en organisation de første 3 år. Ligeledes planlægger konsortiet at søge midler fra Kattegat-Skagerak-programmet (KASK), så modellen og erfaringerne kan udbredes til / udveksles med Sverige. Med reference til bestyrelsen kan der evt. indgås en aftale med en hovedentreprenør om at forestå/koordinere en række aktiviteter, eksempelvis plantning, høst og transport Aftaler og tvister Det forudsættes, at der udarbejdes en længerevarende aftale med et eller flere varmeværker om leverancer af pileflis. Afregningen af den enkelte leverandør bør foregå så enkelt som muligt. Det påhviler foreningens ledelse at varetage medlemmernes interesser og afværge tvister. Skulle der opstå tvister m.v., påhviler det ledelsen at afvikle disse så fordelagtigt som muligt for de involverede parter. Pil på miljøfølsomme arealer fase

69 10.9 Virksomhedens udvikling Såfremt leverandørforeningen skal stå for etablering af pilearealer og de dermed forbundne omkostninger, vil der være et underskud på ca. 6 mio. kr. det første år, som vil vokse til ca. 24 mio. kr. før den første høst. Uden tilbagebetaling til pileproducenterne vil foreningen kunne forvente et overskud på ca. 1,4 mio. efter det 10. år (som beregnet i resultatbudget nr. 2 se bilag). Egenkapitalen opbygges til et aftalt niveau for at opnå et vist finansielt beredskab. Herefter kunne leverandørforeningen udbetale højest mulig afregningspris til leverandørerne. Det forventes, at lodsejerne vil ønske at få nogen tilbagebetaling efter første høst (år 4) og en pris på 4 kr./gj foreslås i resultatbudgettet. Herefter øges prisen på tilbagebetaling i den takt det er muligt, således at leverandørforeningens overskud af skattemæssige hensyn begrænses (resultatbudget nr. 1, som også ligger til grund for de følgende tal se bilag) Budgetter Det forudsættes, at der tilplantes 500 ha i år 0, år 1 og år 2, og at der således tilplantes et samlet areal på ha. Det er endvidere forudsat at: Pilekulturens levetid er 22 år. Da der plantes pil i år 0 til år 2, rækker budgettet i alt over 24 år. Der høstes tørstofudbytter svarende til 10 tons tørstof pr. ha pr. år. Der kan høstes på 100 % af det tilmeldte areal. Pileflisen kan afregnes til leverandørforeningen til 45 kr./gj. Der tilbagebetales til lodsejerne efter første høst i år 4. Leverandørforeningen står for etablering, pleje og høst af arealerne samt levering. Etableringsomkostningerne er på kr./ha. På baggrund heraf bliver omsætningen på ca. 11 mio. kr. i år 4, og omsætningen vil ligge på dette niveau frem til år 24. Med den valgte model for udbetaling, vil foreningens egenkapital i samme periode øges fra et underskud på ca. 6 mio. kr. i år 0 (over et underskud på ca. 24 mio. kr. i år 3) til et overskud på ca kr. i år 24. Foreningen/selskabet forventes ikke at investere i maskiner og bygninger. Gødskning, høst transport mv. rekvireres hos maskinstationer, entreprenører, transportselskaber og tilsvarende leverandører af serviceydelser Afregning af medlemmerne Der er indregnet en samlet afregning af medlemmerne på ca kr. i år 1, stigende til ca. 5 mio. kr. i år 21, hvorefter det falder til ca. 3,8 mio. kr. de sidste 3 år på grund af rydningsomkostninger. Der foreslås en afregningsmodel, hvor der afregnes til alle lodsejere hvert 3. år, baseret på det antal GJ, der er leveret til værk i de seneste 3 år. Der er forskel på muligheden for afregning af de forskellige år (se resultatbudget) og derfor foreslås det, at den gennemsnitlige tilbagebetalingspris pr. GJ udregnes og tilbagebetales på en 3-årig basis. Pil på miljøfølsomme arealer fase

70 Forberedelse af jordarealer Der er forudsat at følgende skal gennemføres for at kunne etablere en mark med pil: Pløjning kr./ha 475 Harvning kr./ha 115 Tromling kr./ha Gødskning og sprøjtning Der er taget udgangspunkt i priser i budgetkalkule for pil med direkte høst. Som gødning er der forudsat en blanding af kunstgødning og gylle. Der sprøjtes de 2 første år efter etablering, herefter skønnes sprøjtning unødvendig. Der bearbejdes mekanisk de første 2 år efter etablering, samt rækkefræses efter høst efter behov. Det antages, at halvdelen af det høstede areal har behov for rækkefræsning. Der er kalkuleret med følgende priser: Sprøjtning kr./ha 145 Roundup kr./ha 38 Kerb 510 kr./ha 113 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kr./ha 270 Rækkefræsning kr./ha 800 Gødning kr./ha Gødningsudbringning kr./ha 110 Afklipning af 1. årsskud kr./ha 370 For at få en bedre skudsætning og en nemmere høst, afklippes skuddene det første år Høst Høsten forventes at foregå hvert 3. år efter tilplantningen, dog med undtagelse af første høst, som sker i år 4. Det forventes, at der kan høstes 10 tons tørstof/ha/år. Der er kalkuleret med er følgende høstpris: Høst kr./ton ts. 100 Det forudsættes, at der kan høstes over en 22-årig periode, før udbyttet falder så meget, at det er nødvendigt at udskifte pilen. Der er dog en betydelig omkostning til rydning af arealer: Rydning kr./ha Pil på miljøfølsomme arealer fase

71 Transport Pileflisen leveres som finsnittet materiale direkte fra mark til varmeværk. Det er forudsat, at pilen høstes efterhånden, som behovet for brændsel opstår. Der er benyttet følgende priser i kalkulationerne: Marktransport kr./ton ts. 80 Læsning kr./ton ts. 22 Transport kr./ton ts Ledelse og administration Der er budgetteret med kr. per år til ledelse og koordinering i de første 3 år. I de første 3 år af foreningens virke forventes en vis støtte til disse aktiviteter fra forskellige finansieringskilder. Herefter øges foreningens eget bidrag til kr. pr. år. Der er afsat kr. pr. år til revision samt administration af støtteordninger mv Vedligeholdelse af veje Der er budgetteret med en årlig omkostning på kr. til vedligeholdelse af veje Øvrige omkostninger Der er budgetteret med kr. årligt til forsikringer og mindre nyanskaffelser Investeringer Som tidligere nævnt er der ikke indregnet investeringer i maskiner eller bygninger Finansiering Da det antages, at finansiering af etablering af pil påhviler foreningen, har foreningen dermed et massivt lånebehov de første 13 år (forudsat at der tilbagebetales til lodsejerne allerede efter år 4). Alternativt kan etablering af arealerne påhvile den enkelte lodsejer, og foreningen vil da have et væsentligt mindre kapitalbehov, som maksimalt beløber sig til ca. 7 mio. kr. (i år 3), og vil kunne opnå overskud allerede i år 5 (resultatbudget 3 se bilag). Hvis der kan opnås støtte til f.eks. etableringen af pil, vil der være et betydeligt mindre lånebehov, og dette må forventes at gøre piledyrkningen betydeligt mere attraktiv. Pil på miljøfølsomme arealer fase

72 BILAG Bilag A. Pilefolder udsendt juli 2008 til medlemmer i Vestjysk Landboforening Pil på miljøfølsomme arealer fase

73 Pil på miljøfølsomme arealer fase