Hvordan går det? Folkesundhed i Grønland 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan går det? Folkesundhed i Grønland 2014"

Transkript

1 Hvordan går det? Folkesundhed i Grønland 2014

2 SUNDHED er ikke bare en modsætning til sygdom, men har også en bredere betydning som mål for ET GODT LIV. Et godt og sundt liv er forbundet med livskvalitet og har ikke nødvendigvis sammenhæng med et bedre kondital, ikke at ryge eller drikke eller at være slank. Men konditallet, vægten og vores rusmiddelvaner har stor betydning for, at vi ikke bliver syge eller begrænsede i vores daglig dag og dermed risi kerer at få en nedsat LIVSKVALITET. Inuuneritta II,

3 Departementet for Sundhed, 2015 Layout: Tegnestuen Tita, v. Nina S. Kreutzmann Fotos: Ulrik Bang, forsidefoto, side 2, 6, 10, 23, 40, 50, 52, 58, 59 Nukaraq Eugenius, side 4, 24, 54 Kristine S. Kreutzmann, side 18 Tryk: Clemens Trykkeriet Forfattere: Peter Bjerregaard Birgit V. Niclasen Nadja Frederiksen Ea Cecilie Aidt

4 INDHOLD Forord 5 I. Inuuneritta II 7 II. Vores sundhed 11 III. Børn, unge og familier 19 IV. Inuuneritta II s indsatsområder 25 V. Inuuneritta II og den forebyggende indsats 41 VI. Konklusion 55 Indikatorer 56

5 4 FOLKESUNDHED 2014

6 Forord Hvordan går det? Det kan du læse om i denne rapport. Den er skrevet til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan det står til med vores sundhed, og hvor vi skal sætte ind, hvis vi vil påvirke sundheden i en positiv retning. Rapporten er den første egentlige afrapportering af de målepunkter, der er opstillet for folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II. Den bygger blandt andet på data fra to store sundhedsundersøgelser: Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) og befolkningsundersøgelsen blandt voksne. Begge undersøgelser har været gennemført flere gange, og kan dermed vise os udviklingen inden for de områder, der er udpeget som særlige indsatsområder for Inuuneritta II. Inuuneritta II s udgangspunkt er, at den enkelte kan gøre meget for at bevare og forbedre sit helbred. Samfundet har også et stort ansvar for at fremme befolkningens sundhed, fordi gode rammer og levevilkår er en forudsætning for et godt og sundt liv. Der er især tre områder, hvor vi skal være ekstra opmærksomme, hvis vi for alvor skal forbedre sundheden i Grønland: En tryg og sund barndom og ungdom er og bliver det vigtigste udgangspunkt for et godt og sundt voksenliv. Vores sundhedsadfærd både positiv og negativ hænger ofte sammen. Vi bør arbejde målrettet for at nedbringe misbruget af alkohol og hash, først og fremmest fordi misbrug har store sociale konsekvenser, men også fordi misbrug ofte ledsages af negativ sundhedsadfærd inden for andre områder. Den sociale ulighed vokser i vores samfund, og det har negative følger for folkesundheden. I det følgende bliver du præsenteret for en masse figurer og tørre tal. Husk, at bag hvert eneste tal, gemmer der sig menne s ker af kød og blod. God læsning! FOLKESUNDHED

7 6 FOLKESUNDHED 2014

8 I. Inuuneritta II Alle borgere i Grønland skal have de bedste muligheder for at få et godt og langt liv. Sådan lyder visionen for Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II, som løber fra 2013 til Inuuneritta II ser sundhed som det gode liv, og programmet har til formål at øge befolkningens livskvalitet. Det betyder, at vi skal: leve længere og med en højere livskvalitet have flere gode leveår og færre med sygdom og begrænsninger have lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv og bruge disse muligheder Det gode liv skabes i et samspil med andre mennesker. Det gælder ikke mindst for børn, unge og i familien. Når vi har det godt i vores nære relationer, skaber det overskud til at indgå i andre sociale sammenhænge og til at tage aktiv del i samfundet. Vi er samtidig bedre rustet til at kunne håndtere stressende eller traumatiske hændelser. Derfor er børn, unge og familier udpeget som særlig vigtige målgrupper i Inuuneritta II. Temaerne for Inuuneritta II er: Alkohol og hash, fordi misbrug er årsag til en meget stor del af de problemer, som børn, unge og familier har, herunder dårligt psykisk helbred og dårlig trivsel. Når et barn udsættes for seksuelle overgreb eller alkoholmisbrug i familien, øger det risikoen for, at barnet begår selvmord senere i livet. Alkohol og hash er Inuuneritta II s vigtigste tema. Rygning, fordi rygning er årsag til mange sygdomme, tidlig død og tabte sygdomsfri leveår. Fysisk aktivitet, fordi fysisk aktivitet forebygger en lang række sygdomme og har en veldokumenteret betydning for menneskers sundhed. Kost, fordi usund kost er en medvirkende årsag til den stigende forekomst af fedme, diabetes og andre sygdomme. Indsatserne i forhold til selvmordsforebyggelse og tandsundhed fortsætter i Inuuneritta II. Det tager tid at forbedre folkesundheden, og det kræver et fokuseret og målrettet arbejde. Inuuneritta II s temaer egner sig til konkret forebyggelse, og der kan opstilles nogle klare mål for dem. For at se, om vi er på vej i den rigtige retning, er det vigtigt at kunne følge udviklingen både inden for Inuuneritta II s generelle målsætninger og inden for de konkrete temaer. FOLKESUNDHED

9 Der er derfor med baggrund i Inuuneritta II lavet målepunkter eller indikatorer, der sammen skal give os et billede af, hvordan folkesundheden i Grønland udvikler sig. Dette er den første egentlige afrapportering af disse målepunkter eller indikatorer. Det er planen, at indikatorerne fremover skal følges hvert 4 år. Indikatorerne er udvalgt, fordi de giver et billede af både individuelle og overordnede forhold, der har betydning for vores sundhed. Disse forhold er illustreret i Figur 1. Den inderste cirkel i figuren viser individuelle faktorer, der direkte påvirker helbredet, f.eks. tobak, alkohol, kost og psykiske belastninger. Næste cirkel viser hverdagslivet, dvs. arbejdsliv, bolig, familie, interesser og vaner. Den yderste cirkel viser forhold af overordnet betydning. Det er de samfundsbetingede levevilkår som udgør den overordnede ramme for vores tilværelse og dermed for vores sundhed. Denne rapport bygger dels på data fra Landslægeembedet og andre officielle kilder, og dels på to store befolkningsundersøgelser. Den ene er befolkningsunder søgelsen i Grønland i 2014, hvor deltagerne er over 18 år, den anden er HBSC Greenland (Health Behaviour in Schoolaged Children), hvor deltagerne er landets skole elever fra 5. til og med 10. klassetrin. Listen over folkesundhedsindikatorer er delt i en liste over indikatorer, som vi i dag har data på, og en ønskeliste over indikatorer, som vi håber på, at vi fremover kan måle på. I denne rapport er alle indikatorer fremhævet med fed skrift. Du kan se den samlede liste over indikatorer bagerst i rapporten. Sammenhængene omkring folkesundhed er ikke enkle, for det, der gør os glade lige nu, er ikke altid det, der har den største positive sundhedseffekt. Som der står i Inuuneritta II, så er: SUNDHED ikke bare en modsætning til sygdom, men har også en bredere betydning som mål for ET GODT LIV. Et godt og sundt liv er forbundet med livskvalitet og har ikke nødvendigvis sammenhæng med et bedre kondital, ikke at ryge eller drikke eller at være slank. Men konditallet, vægten og vores rusmiddelvaner har stor betydning for, at vi ikke bliver syge eller begrænsede i vores dagligdag og dermed risikerer at få nedsat LIVSKVALITET. 8 FOLKESUNDHED 2014

10 Figur 1. Inuunerittas model for sundhed i social sammenhæng FOLKESUNDHED

11 10 FOLKESUNDHED 2014

12 II. Vores sundhed Sygdom og helbred Folkesundhed handler som udgangspunkt ikke om sygdom, men om trivsel og godt helbred. Alligevel er almindeligt brugte folkesundhedsmål ofte sygdomsmål. Et klassisk mål for en befolknings generelle helbredstilstand er spædbarnsdødelighed, dvs. antallet af dødsfald i første leveår pr levendefødte børn. Spædbarnsdødelighed er et godt mål, fordi det i endnu højere grad end sygdomsforekomsten senere i livet er påvirket af livsstil, sociale forhold og sundhedsvæsenets kvalitet. Det er derfor kun ved en samlet indsats på alle disse områder, at spædbarnsdødeligheden kan nedbringes. Spædbarnsdødeligheden er høj i Grønland. Sammenligner vi med Danmark er den ca. tre gange så høj. Vi kan følge spædbarnsdødeligheden tilbage til 1950, hvor der var godt 100 dødsfald pr levendefødte børn. Siden har spædbarnsdødeligheden været jævnt aftagende. I perioden var det årlige gennemsnit 12 dødsfald pr levendefødte børn. For at kunne følge udviklingen er det, på grund af de relativt få fødsler hvert år, af statistiske grunde nødvendigt at beregne spædbarnsdødeligheden for en periode på flere år. Når vi opgør tallene over flere år, ser vi, at spædbarnsdødeligheden i Grønland tilsyneladende er stagneret i de sidste 10 år. Middellevetiden er et mål for den samlede dødelighed i en befolkning. Den er et mål for, hvor gode levevilkårene er, og i et vist omfang hvordan sundhedsvæsenet fungerer. Middellevetiden er lav i Grønland. Den stiger, men det går langsomt. I begyndelsen af 1980 erne var middellevetiden for mænd 61 år og 67 år for kvinder. I perioden var middellevetiden 69 år for mænd og 74 år for kvinder. Dette placerer os på samme niveau som flere østeuropæiske lande, Kina, Tyrkiet og lidt under australske aboriginere. Til sammenligning var middellevetiden for de vestlige industrilande (OECD) i gennemsnit 77 år for mænd og 82 år for kvinder i Selvvurderet helbred er et udtryk for, hvordan et menneske helt subjektivt sammenfatter oplevelsen af sin egen helbredstilstand. Vi ved kun lidt om, hvad det er, der får et menneske til at vurdere sit helbred som: virkelig godt, nogenlunde eller dårligt. Til gengæld ved vi fra mange undersøgelser fra hele verden, at selvvurderet helbred hos voksne er et godt mål til at forudsige senere sygdom og død. Ofte bedre end en grundig lægeundersøgelse. FOLKESUNDHED

13 Deltagerne i befolkningsundersøgelsen bliver bedt om at vurdere om deres helbred er virkelig godt, godt, nogenlunde, dårligt eller virkelig dårligt. Vi har siden den første befolkningsundersøgelse i 1993 set et jævnt fald i virkelig godt / godt selvvurderet helbred fra 77% i 1993 til 59% i 2014 (Figur 2). Denne udvikling ses for både mænd og kvinder. Samtidig ser vi, at hvor der tidligere var et tydeligt fald i godt selvvurderet helbred med alderen, er der nu næsten ingen forskel mellem unge og ældre. Blandt skolebørn er selvvurderet helbred målt lidt anderledes. Spørgsmålet er det samme, men der var kun fire svarmuligheder: virkelig godt, godt, nogenlunde og dårligt. Børn og voksne kan derfor ikke sammenlignes direkte. Blandt børnene vurderede 84% deres helbred som virkelig godt eller godt i 2014, altså betydeligt flere end blandt voksne. Piger vurderede deres helbred dårligere end drenge. For skolebørn har andelen med virkelig godt eller godt helbred været stigende siden 2006 (Figur 3). % år Figur 2. Andel med godt eller virkelig godt selvvurderet helbred hos voksne i fire befolkningsundersøgelser. 12 FOLKESUNDHED 2014

14 % år Figur 3. Andel med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred hos børn og unge fra 2006 til Livskvalitet er også et mål for folkesundheden. Livskvalitet er mange ting, og det er meget forskelligt, hvad den enkelte lægger vægt på i livet. De voksne deltagere i befolkningsundersøgelsen i 2014 blev spurgt: Hvor tilfreds er du med dit liv generelt set? Ligesom for selvvurderet helbred var der fem svarmuligheder. Kvinder var oftere meget tilfredse end mænd (36% af kvinderne og 29% af mændene). Ser vi på dem, der angav at være meget eller nogen lunde tilfredse, var det 90% for begge køn. Der var ingen ændring i tilfredsheden med alderen, men der var en lille forskel mellem Nuuk og resten af landet. I Nuuk svarede 39%, at de var meget tilfredse med deres liv, mens tallet var 31% for resten af landet. Det er første gang, dette spørgsmål indgår i undersøgelserne, og derfor ved vi endnu ikke noget om, hvorvidt der bliver flere eller færre med årene, som er meget eller nogenlunde tilfredse med deres liv. For skolebørn blev livskvalitet målt på en skala fra Derfor kan resultaterne ikke umiddelbart sammenlignes mellem børn og FOLKESUNDHED

15 % år Drenge Piger Figur 4. Andelen af piger og drenge, der vurderer deres livskvalitet på trin 10, som er den bedst mulige livskvalitet. voksne. Børnene skulle placere sig på trinene 0-10, hvor trin 10 var den bedst mulige livskvalitet. Andelen af børn, der vurderer sig på trin 10 er faldet i Både i 2006, 2010 og 2014 er der flere drenge end piger som angiver at have den bedst mulige livskvalitet. Der var ingen forskel mellem Nuuk, andre byer og bygder. Ulighed i sundhed Økonomisk ulighed medfører som regel ulighed i sundhed. I Grønland ses ulighed i sundhed og helbred blandt andet mellem byer og bygder, mellem Vestgrønland og Østgrønland, og mellem sociale grupper i befolkningen. Økonomernes Ginikoefficient beskriver med et enkelt tal den økonomiske ulighed i et samfund. Ginikoefficienten er høj i Grønland i sammenligning med en række andre lande. Det betyder, at der er forholdsvis stor økonomisk ulighed i Grønland. I 2012 var Ginikoefficienten for Grønland 34, hvilket er højere end i Danmark (28) og de fleste EU lande, men svarende til Canada og lavere end USA (41). 14 FOLKESUNDHED 2014

16 Ginikoefficient Ginikoefficient er et begreb, som stammer fra den italienske statistiker Corrado Gini ( ). Det angiver ulighed i indkomstfordelingen. Hvis alle mennesker havde samme indkomst, ville Ginikoefficienten være 0. Jo mere ulige fordelingen er, jo større er Ginikoefficienten. To eksempler på social ulighed er rygning i relation til uddannelse (Figur 5) og selvvurderet helbred i relation til bopæl i by og bygd (Figur 6). Som vi kan se på Figur 5, er der færre rygere blandt de uddannede. For både mænd og kvinder gælder det, at rygning aftager markant med uddannelsesniveauet. Kvinder har dårligere selvvurderet helbred i bygder end i byer, mens forskellen for mænd er lille og ikke statistisk sikker (Figur 6). Ulighed i sundhed og helbred kan også beskrives ved et såkaldt koncentrationsindeks, der med et enkelt tal viser, hvor skævt helbred og i denne sammenhæng sund livsførelse er fordelt i befolkningen. % Mænd Kvinder Ingen uddannelse Kort uddannelse Mellemlang/lang uddannelse Figur 5. Andel rygere i forhold til uddannelse. FOLKESUNDHED

17 % Mænd Kvinder By Bygd Figur 6. Dårligt selvvurderet helbred i byer og bygder. Koncentrationsindeks Koncentrationsindekset beregnes på baggrund af en matematisk formel, der kan belyse forholdet mellem en sundhedsindikator, som f.eks. rygning, og social position, f.eks. velstand. Jo længere indekset er fra tallet 0, jo større er den sociale ulighed i sundhed. Inuuneritta II har koncentrationsindeks for rygning og rusdrikning som indikator. Der er en velkendt social ulighed for disse to temaer. Vi ved, at rusmiddelvaner og rygning ligger bag en stor del af den forskel i middellevetid, der er mellem f.eks. uuddannede og veluddannede. Som det fremgår af Figur 7, udviser den sociale ulighed i rygning en jævn stigning siden den første befolkningsundersøgelse i Den sociale ulighed i rusdrikning er større end for rygning, men der er ikke nogen stigende eller faldende tendens. 16 FOLKESUNDHED 2014

18 HBSC-undersøgelsen i 2014 viste også social ulighed på flere områder. Således var andelen af elever med virkelig godt selvvurderet helbred størst blandt de elever, der vurderede familien som velhavende, ligesom det også var børn fra de mest velhavende familier, der følte sig bedst støttet af lærerne og kammeraterne Rygning Rusdrikning Figur 7. Koncentrationsindeks for rygning og rusdrikning som udtryk for social ulighed. Jo højere tal, jo større social ulighed. FOLKESUNDHED

19 18 FOLKESUNDHED 2014

20 III. Børn, unge og familier Sundhedsvæsenets indsats Graviditeten og de første år har meget stor betydning for sundheden senere i livet. Derfor har sundhedsvæsenet et særligt tilbud til gravide familier og til børn om undersøgelser og vaccinationer. Vi ville gerne have medtaget data fra deltagelse i børnevaccinationsprogrammet (andel, der er færdigvaccinerede ved skolestart) og deltagelse i de børneundersøgelser, der skal udbydes (5 uger, 1 år og 4 år), samt antal undersøgelser under graviditeten og andelen af gravide, der ryger eller drikker alkohol under graviditeten. For amning ville vi gerne følge, hvor mange børn der ammes i det tidsrum, som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler. Det har ikke været muligt at få data på disse indikatorer. De er derfor overført til ønskelisten og må afvente implementering af den elektroniske patientjournal i hele sundhedsvæsenet. Levevilkår Menneskers levevilkår har stor betydning for sundhed og helbred. Derfor ser vi blandt andet på to vigtige sociale forhold, nemlig boligforhold og opvækst. Boligforhold Boligkvalitet er et klassisk mål for sociale forhold i en befolkning. Mangel på plads kan medføre både øget forekomst af smitsomme sygdomme og dårlig psykisk trivsel. Af tidligere boligtællinger fremgår det, at boligarealet pr. person er steget fra omkring 1,5 m 2 i slutningen af 1800-tallet til 13 m 2 ved den sidste boligtælling i Grønlands Statistik har mål for antal personer pr. bolig siden 1997, hvoraf det fremgår, at antallet har været konstant for byerne, mens det er faldet for bygderne. Et af målene for folkesundhed er boligtæthed defineret som antal personer pr. rum. En overbefolket bolig er defineret som en bolig med 2 eller flere personer pr. rum (køkken, bad og entré er ikke medregnet). Befolkningsundersøgelsen i 2014 viste, at 11% af befolkningen boede i en overbefolket bolig. Det var især unge mennesker og familier med børn, der boede i overbefolkede boliger. Forskellen mellem byer og bygder var stor. Hele 28% af deltagerne i bygder boede i overbefolkede boliger imod 8% af deltagerne i byer. FOLKESUNDHED

21 Hvis man ser på de enkelte byer og bygder, hvor befolkningsundersøgelsen fandt sted i 2014, var den laveste grad af overbefolkning i Nuuk og Ilulissat (2-3%), mens den største overbefolkning var i bygderne omkring Upernavik (45% i Kullorsuaq) og i Østgrønland. At bo i en overbefolket bolig er ligesom uddannelse, erhverv og velstand et centralt mål for social position. HBSC-undersøgelsen i 2014 bekræftede disse fund. Her fremgik det, at knapt halvdelen af eleverne i bygder (47%) ikke havde deres eget værelse sammenlignet % 90 Alkoholproblemer af og til Overgreb eller ofte alkoholproblemer Fødselsår Figur 8. Andel deltagere i befolkningsundersøgelsen i 2014, der rapporterede at have været udsat for seksuelle overgreb i barndom eller ungdom, eller at der var alkoholproblemer i deres barndomshjem. 20 FOLKESUNDHED 2014

22 med 25% af eleverne i byer og 15% af eleverne i Nuuk. Opvækst Vores opvækst betyder meget for vores sundhedstilstand både i barndommen og senere. Et barndomshjem præget af alkohol og overgreb kan have alvorlige sociale konsekvenser og kan ødelægge det psykiske helbred for altid. Som indikator for folkesundheden er valgt andelen blandt årige, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen. I 2014 var det tilfældet for 21% af de unge mænd og 42% af de unge piger. I befolkningsundersøgelsen i blev der stillet samme spørgsmål, og resultatet var det samme. For henholdsvis 12% af drengene og 31% af pigerne var overgrebene sket eller begyndt i barndommen. Disse meget høje tal bekræftes af resultaterne fra flere tidligere undersøgelser af unge i Grønland. Forekomsten er højere blandt unge, der er vokset op i Østgrønland eller i en bygd i Vestgrønland. En opvækst præget af alkohol og overgreb har desværre været vilkårene for rigtig mange børn i Grønland siden 1960 erne (Figur 8). Over halvdelen af de deltagere, der var født i 1970 erne, havde været udsat for seksuelle overgreb og/eller havde ofte oplevet alkoholproblemer i barndomshjemmet. Forekomsten begyndte for alvor at stige i 1960 erne og nåede et maksimum i 1970 erne. På trods af en faldende import af alkohol efter 1987 er forekomsten kun aftaget i begrænset omfang. Uddannelse Grønland satser i disse år massivt på uddannelse. Uddannelse er vigtig for sundheden og indvirker på sundheden på mange måder. Uddannelse giver i sig selv ofte bedre arbejdsvilkår og højere indtjening, men har også sammenhæng med gode sundhedsvaner. Uddannelse giver familier bedre mulighed for at varetage deres børns behov, fordi de veluddannede også bruger deres kompetencer derhjemme. Derfor har uddannelse også betydning for børns sundhed. For uddannelse er valgt to indikatorer. Den første er, hvor stor en andel af en folkeskoleårgang, som er i gang med en ungdomsuddannelse et år efter folkeskolens afgangsprøve. Det var i alt 36% i Den anden er andelen af 35-årige i befolkningen, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. som enten har gennemført en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det havde i alt 51% i Skolen og sundhed Skolen tilbyder ikke kun uddannelse, den har også en stor betydning for børns sundhed og sundhedsvaner. Oplevelsen af sko FOLKESUNDHED

23 % årige årige årige Figur 9. Andelen af årige, der er blevet mobbet ugentligt eller hyppigere i 2006, 2010, 2014 len har betydning for, hvordan eleverne udvikler sig og møder livets udfordringer. Den spiller også ind i forhold til deres valg omkring uddannelse og sundhedsvaner. Fordi alle børn går i skole, er skolen et vigtigt sted for indsatser omkring forebyggelse og sundhedsfremme, der skal nå ud til alle børn. Mobning er en form for vold. Mobning blandt skolelever er relativt udbredt i sammenligning med andre lande. Mobning har både sammenhæng med adfærd, som rygning og brug af alkohol, og med dårligere helbred og symptomer, som ondt i maven og søvnproblemer. I takt med børns stigende forbrug af digitale medier er der opstået et nyt sted, hvor mobning kan foregå: i den digitale verden. Digital mobning forekommer også blandt skolebørn i Grønland. Digital mobning er ekstra ubehagelig, fordi den kan være anonym. 22 FOLKESUNDHED 2014

24 FOLKESUNDHED

25 24 FOLKESUNDHED 2014

26 IV. Inuuneritta II s indsatsområder Inuuneritta II har fokus på befolkningens livsstil med de fire temaer Alkohol og hash, Rygning, Fysisk aktivitet og Kost. Næsten halvdelen af indikatorerne for folkesundhed vedrører disse fire temaer. Alkohol og hash Misbrug af alkohol og hash er det største enkeltstående folkesundhedsproblem i Grønland. Denne vurdering deles af deltagerne i befolkningsundersøgelserne. Alkohol- og hashmisbrug er en væsentlig årsag til mange børns og unges mistrivsel. Misbrug af alkohol og hash fortsætter ofte i næste generation, og dermed fastholdes den negative sociale arv. Det må understreges, at selvom alkoholforbruget er faldende, så har vi en tung byrde at bære fra det udbredte alkoholmisbrug i 1970 erne og 80 erne. Mange børn i Grønland har været udsat for alkoholproblemer i familien. Forskningen viser, at vold, seksuelle overgreb og selvmordstanker blandt voksne er relateret til forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen og alkoholproblemer i barndomshjemmet. Samlet forbrug af alkohol Importen af alkohol målt som liter 100% alkohol per person på 15 år og derover og dermed befolkningens samlede forbrug af alkohol registreres løbende af Grønlands Statistik (Figur 10). Der har gennem tiden været me get store udsving i den registrerede import. Salg af alkohol blev frigivet i I Grønland Danmark Figur 10. Import af liter 100% alkohol i gennemsnit pr. person på 15 år og derover. FOLKESUNDHED

27 var importen omregnet til liter 100% alkohol omkring 6 liter pr. person på 15 år og derover, hvilket var på samme niveau som i f.eks. Danmark. Fra 1960 steg importen og nåede et foreløbigt toppunkt på 19 liter i Få år senere blev der gennemført en rationering, der førte til reduceret import. Efter at rationeringen blev ophævet, steg importen yderligere og toppede i 1987 med 22 liter pr. person. Efter 1987 indtrådte der et drastisk fald, og siden 1993 har importen været nogenlunde stabil og faldende til under 9 liter pr. person i Importstatistikken er et godt mål for det samlede forbrug af alkohol, men det siger ikke noget om fordelingen af forbruget, herunder hvor mange der er storforbrugere eller rusdrikkere, om nogle aldersgrupper drikker mere end andre, eller om der er geografiske forskelle. Forskningen viser, at det er mere sundhedsskadeligt at drikke den samme mængde alkohol på én gang end fordelt ud over alle ugens dage, ligesom der naturligvis er tale om andre folkesundhedsproblemer, hvis hele forbruget er resultatet af få mennes kers drikkeri, end hvis alle drikker lige meget. Rusdrikning Det er en kendt sag, at drikkemønsteret her i landet er koncentreret omkring weekender eller lønningsdage, og at de store branderter ofte er årsag til vold og personskader. En af indikatorerne for folkesundheden er derfor forekomsten af rusdrikkeri. Rusdrikkeri er i denne sammenhæng indtagelse af mere end fem genstande ved samme lejlig hed, mindst én gang om måneden i det sidste år. Grænsen på fem genstande er fastsat af internationale forskere og svarer til den mængde alkohol, man skal indtage i løbet af cirka 2 timer for at opnå en promille på 0,8. I blandt andet USA er grænsen sat ved 5 eller flere genstande for mænd og 4 eller flere for kvinder. Hele 48% af deltagerne i befolkningsundersøgelsen i 2014 oplyste, at de én gang om måneden drak flere end 5 genstande ved samme lejlighed. For mændenes vedkommende drejede det sig om 56% og for kvindernes om 43%. Der var en lidt aftagende forekomst med alderen, men indtil 60 års alderen var forekomsten af rusdrikkeri høj. Den mest udtalte sociale forskel var mellem Vestgrønland, hvor 55% af mæn dene og 41% af kvinderne var rusdrikkere, og Østgrønland, hvor det drejede sig om henholdsvis 77% for mænd og 66% for kvinder. Spørgsmålene om forbrug af alkohol blev stillet anderledes til skolebørnene. I 2014 havde 15% af de 15-årige været fulde 2 eller flere gange, 26% havde brugt hash, og 6% havde sniffet (figur 11). Det vil sige, at 26 FOLKESUNDHED 2014

28 % har været fulde 2 eller har prøvet hash har sniffet flere gange Figur 11. Andel af 15-årige, der har været fulde mere end 2 gange, har prøvet hash eller har sniffet der er en halvering i andelen af 15-årige, der har drukket sig fulde eller har prøvet at sniffe i forhold til tidligere undersøgelser. Til gengæld er der flere som har prøvet hash end tidligere. Gravide frarådes helt at drikke alkohol under graviditeten, og gravide bliver spurgt om deres alkoholforbrug under graviditetsundersøgelserne hos læge og jordemoder. Desværre findes der ikke nogen statistik over, hvor mange kvinder der drikker under graviditeten. Fra befolkningsundersøgelsen ved vi, hvor mange forældre med hjemmeboende børn under 18 år, der har et muligt skadeligt alkoholforbrug. I 2014 var det 31% af forældrene, der var rusdrikkere, altså ikke meget færre end for befolkningen som helhed, og 22%, der havde en positiv CAGE test, som er en spørgeskematest om muligt skadeligt forbrug. Igen var tallene højere i Østgrønland end i Vestgrønland. FOLKESUNDHED

29 Rygning Rygning har få sociale konsekvenser, men hvis man ser på forekomsten af kronisk sygdom og for tidlig død, så er ryg ning uden sammenligning det største pro blem for folkesundheden i Grønland. Rygere lever ikke kun kortere end ikkerygere, de lever også flere år med kronisk sygdom, som rygerlunger og hjertekarsygdom. Rygning er årsag til store udgifter i sundhedsvæsenet, til førtidspensionering og til sygefravær. Samlet forbrug af tobak Grønlands Statistik offentliggør løbende oplysninger om import af tobaksvarer. Der har været tale om en kraftig reduktion i importen af cigaretter gennem de senere år. Samtidig har der været en stigning i importen af cigaretpapir. Hvis det antages, at cigaretpapir i stort omfang bruges til hjemmerullede cigaretter (med tobak), svarer importen af cigaretter plus cigaretpapir stort set til det oplyste omfang af cigaretrygning i befolkningsundersøgelserne. Det vil sige, at det gennemsnitlige cigaretforbrug i 2014 kan anslås til at være ca. fem cigaretter om dagen pr. voksen indbygger. I 1993 var 68% af deltagerne i befolkningsundersøgelsen dagligrygere. Dette tal faldt til 58% i 1999 og har ligget på samme niveau siden. I 2014 var der 57% dagligrygere: 56% blandt mænd og 57% blandt Dagligrygere 1993: 68% 2014: 57% kvinder. Selvom forekomsten af dagligrygere næsten ikke har ændret sig siden 1999, er andelen af lejlighedsrygere faldet fra 10 til 2 procent. Det gennemsnitlige antal cigaretter, som rygerne ryger dagligt, er faldet med 28 procent fra 10,6 til 8,1 stk. pr. ryger. Der er store sociale forskelle på, hvor mange der er dagligrygere. F.eks. ryger 63% af de deltagere, der kun har folkeskoleuddannelse, i modsætning til 42% af deltag erne med en mellemlang eller lang uddannelse. De geografiske forskelle er især udtalte mellem Vestgrønland, hvor 56% er dagligrygere, og Østgrønland, hvor 68% er dagligrygere. Efterhånden som færre og færre ryger, bliver udsættelse for passiv rygning en vigtig sundhedsfaktor. Det er opmuntrende at se, at der nu er rygebegrænsninger i 76% af hjemmene imod 59% for små ti år siden. Gravide rygere udsætter deres foster for skadelige stoffer. Gravide frarådes derfor helt at ryge. Det bliver noteret på svangrejournalen, om den gravide ryger eller ej, 28 FOLKESUNDHED 2014

30 % Alder Figur 12. Andel dagligrygere blandt børn og unge i Grønland Baseret på tal fra HBSC og befolkningsundersøgelsen blandt voksne. men desværre findes der ikke nogen statistik på området. Rygevaner opstår som regel tidligt i ungdommen. I 2014 var 43% af de 15-årige børn allerede dagligrygere (Figur 12). Det er dog meget positivt, at der har været en nedad gående tendens gennem de senere år. I 2010 var 52% af 15-årige dagligrygere. Der er en tilsvarende tendens for de yngste skoleelever i HBSC undersøgelserne, og det ser således ud til, at daglig rygning for specielt de yngste elever bliver udskudt til en højere alder. Forhåbentlig betyder det, at rygning helt kan undgås for flere børn og unge. Kost og fysisk aktivitet Flere aspekter ved vores kost påkalder sig opmærksomhed fra et folkesundheds synspunkt. For det første viser forskningen, at visse næringsstoffer og kostelementer reducerer risikoen for hjertekarsygdom (frugt og grønt, umættet fedt, langkædede n-3 fedtsyrer også kaldet fiskeolier), mens andre øger risikoen for brystkræft (mættet fedt) eller for kræft i tyktarmen (mættet fedt, rødt kød, mangel på kostfibre). Fysisk aktivitet har en veldokumenteret gavnlig virkning for både kredsløb, stofskifte, vægtkontrol, kondition, muskelstyrke, balance, trivsel og læring. En fysisk aktiv FOLKESUNDHED

31 livsstil gennem hele livet er vigtig for at forebygge sygdomme som hjertekarsygdom og type 2 diabetes. Nyere studier har vist, at fysisk aktivitet kan have en betydning for generel trivsel og psykisk velvære. Overvægt Kombinationen af for lidt motion og for mange kalorier resulterer i overvægt. Siden befolkningsundersøgelsen i 1993 har forekomsten af overvægt været stærkt stigende for både mænd og kvinder, men især for kvinder. Den stigende forekomst af fedme er det største folkesundhedsproblem i relation til kosten. Sådan udregner du BMI (Body Mass Index) BMI = Vægt i kg divideret med højde 2 i m Under 18,5: Undervægtig 18,5-25: Normalvægtig 25-29,9: Overvægtig 30 og derover: Svært overvægtig Livvidde Verdenssundhedsorganisationen WHO s grænser for sundhedsskadelig overvægt: Over 88 cm for voksne kvinder og over 102 cm for voksne mænd. I 1993 var omkring 70% af de voksne normalvægtige, dvs. havde et body mass index (BMI) under 25, mens 13% af både mænd og kvinder var svært overvægtige med et BMI på 30 eller mere. Siden da er forekomsten af overvægt og fedme stort set fordoblet. I 2014 var kun 40% normalvægtige, og hele 26% af mændene og 29% af kvinderne var svært overvægtige. Hvis man bruger et andet mål for overvægt, nemlig livvidden som sandsynligvis er et bedre mål for sundhedsskadelig overvægt, så er situationen endnu værre. Det gælder især for kvinder, hvor næsten 60% overskrider Verdenssundhedsorganisationen WHO s grænser. Der har været argumenteret for, at den grønlandske kropsbygning er speciel, og at der derfor skulle bruges andre grænser for BMI. Men også i Grønland stiger forekomsten af f.eks. forhøjet blodtryk, det dårlige kolesterol og diabetes jævnt med BMI og taljemål. Undersøgelser har vist, at grønlandske børn i stigende grad bliver overvægtige, og at overvægten indtræder tidligere og tidligere i 30 FOLKESUNDHED 2014

32 % Mænd Kvinder Figur 13. Svær overvægt (BMI 30+) blandt voksne i fire befolkningsundersøgelser i Grønland. livet. Forekomsten af overvægt hos børn er derfor også vigtig at følge. Som indikator til ønskelisten er valgt overvægt ved skolestart. Kost Selvom vi ser en stærkt stigende forekomst af overvægt og fedme, som i vidt omfang skyldes for meget mad, er der også problemer i relation til for lidt (sund) mad og i relation til tilgængelighed af mad. Ernærings- og Motionsrådet anbefaler blandt andet, at vi spiser grønlandske fødevarer og frugt og grøntsager, og at vi drikker vand i stedet for sodavand og saft. En række af indikatorerne for folkesundhed berører disse forhold. Kostvaner hos skolebørn og voksne For nogle af indikatorerne er der stor forskel mellem børn og voksne. Dette skyldes sandsynligvis, at informationen er indsamlet med forskellige metoder. For voksne viser befolkningsundersøgelserne, at 45% spiser frugt hver dag, hvilket er en fordobling siden Tilsvarende spiser 30% grøntsager hver dag, hvilket er en knap så stor forbedring siden 1993, hvor tallet var 24%. Ernærings- og Motionsrådet anbefaler at spise grønlandske fødevarer, at skifte mellem havdyr og landdyr og at spise fisk ofte. Dette er omsat til to indikatorer: andelen, der spiser fisk mindst 1 gang om ugen, og andelen, der spiser havpattedyr mindst 1 gang om ugen, men ikke mere end tre FOLKESUNDHED

33 % Fisk ugentligt Frugt dagligt Havpattedyr 1-3 Sodavand højst Grøntsager gange om 1 gang om ugen dagligt ugen Figur 14. Kostvaner hos voksne deltagere i befolkningsundersøgelsen i gange om ugen. Den øvre grænse på tre gange om ugen skyldes, at havpattedyrene indeholder kviksølv og andre skadelige forureningsstoffer. Halvdelen af befolkningen spiser fisk mindst én gang om ugen, og dette niveau har holdt sig siden Godt en tredjedel spiser havpattedyr 1-3 gange om ugen, hvilket er uændret fra befolkningsunder søgelsen i Hvis vi ønsker at se på tendensen tilbage til 1993, kan vi se på udviklingen i forbrug af sælkød. Andelen, der spiser sæl 1-3 dage om ugen, er aftaget jævnt siden 1993, hvor den var 43%, mens den i 2014 var næsten halveret til 22%. Blandt børn angiver 14% at spise frugt hver dag, hvilket er meget færre end blandt voksne (45%). 40% af børnene angiver at spise grøntsager hver dag, hvilket er flere end blandt voksne (30%). Færre børn (34%) end voksne (50%) spiser fisk hver uge. Kun 4 % af børnene spiser havpattedyr 1-3 gange per uge, mens det gjaldt 6% i Mens der er for få, der spiser frugt og grønt hver dag, er der for mange, der drikker soda vand eller sød saft. Ernærings- og Motionsrådet anbefaler, at man kun drikker sodavand og saft ved særlige lejligheder, men en tredjedel af befolkningen (32%) gør det hver dag. Andelen er steget fra 24% i Blandt børn ses et markant fald i andelen, der drikker sodavand med sukker hver dag fra 34% i 2010 til 14% i Børnene er dog ikke blevet spurgt, om de drikker sød saft eller andre læskedrikke med et højt sukkerindhold. 32 FOLKESUNDHED 2014

34 Fødevaresikkerhed World Food Summit, der er en række internationale topmøder arrangeret af FN s fødevare- og landbrugsorganisation FAO, definerede i 1996 fødevaresikkerhed som en tilstand, hvor alle mennesker på alle tidspunkter har adgang til tilstrækkelig, sikker og ernæringsrigtig kost til at kunne bevare et sundt og aktivt liv. I FAO-sammenhæng drejer fødevaresikkerhed sig om kampen mod sult. I bredere forstand indbefatter fødevaresikkerhed, at alle skal have både fysisk og økonomisk adgang til en kost, der dækker ernæringsmæssige behov og ønsker til kostens sammensætning, som ofte er kulturelt betinget. I 2014 oplyste 12% af deltagerne i befolkningsundersøgelsen, at der i det seneste år havde været dage, hvor der ikke var noget mad i huset og ikke penge til at købe mad for. Det er første gang, dette er undersøgt i en befolkningsundersøgelse i Grønland. Vi ved derfor ikke, om procenten er på vej ned eller op. Procenten er højere blandt unge mennesker og falder med alderen. Fødevaresikkerhed er en tilstand, hvor alle mennesker på alle tidspunkter har adgang til tilstrækkelig, sikker og ernæringsrigtig kost til at kunne bevare et sundt og aktivt liv. FAO, 1996 (20%) er stor. Enlige uden børn rapporterer oftere om fødevareusikkerhed end deltag e re i husstande med børn eller flere voksne (18% mod 8-12%). Endelig er der sammenhæng mellem rygning og fødevareusikkerhed (Figur 15). Det er dyrt at ryge, og 14% af dagligrygere beretter om fødevareusikkerhed sammenlignet med 6% af ikke-rygere, altså mere end dobbelt så mange. Størrelsen af alkoholforbrug vi ser også direkte sammenhæng med føde vareusikkerhed, men kun for dagligrygere. Der er altså mange lag i uligheden i sundhed. Der er udtalte sociale forskelle. Kun 4% af deltagere i veluddannede husstande rapporterer fødevareusikkerhed, mens dette gør sig gældende for 33% i husstande på overførselsindkomst. Også forskellen mellem Vestgrønland (10%) og Østgrønland FOLKESUNDHED

35 % Højere Faglærte Ufaglærte Fangere-fiskere Studerende Arbejdsløse, funktionærer arbejdere arbejdere og ægtefæller overførselsindkomst Rygere Ikke-rygere Figur 15. Fødevareusikkerhed for rygere og ikke-rygere efter husstandens erhverv. Skolebørnene blev spurgt, om de nogensinde gik sultne i seng eller i skole, fordi der ikke var noget mad i hjemmet (Figur 16). Hvis vi ser på udviklingen fra 2006 til 2014, ses et fald i andelen, der oplever at gå sulten i seng eller skole. Der er geografiske forskelle, idet andelen, der aldrig oplevede at gå sulten i seng, var 81% i Nuuk, 61% i andre byer og 60% i bygder. Fysisk aktivitet Inuuneritta II har fokus på at opretholde en fysisk aktiv livsstil og peger på skolen som en vigtig arena for at fremme bevægelse og motion blandt børn og unge. Et af målene er, at der skal mere bevægelse ind i skoletiden med ønsket om en times skemalagt fysisk aktivitet dagligt i hverdagen for alle skolesøgende børn og unge under 18 år. Det er vigtigt at etablere sunde vaner for fysisk aktivitet allerede i barndommen og ungdommen, fordi disse vaner videreføres senere i livet. Ernærings- og Motionsrådet anbefaler, at alle børn og voksne er i bevægelse mindst en time hver dag. Ikke nødvendigvis i form af motion eller idræt, men gerne fysisk aktivitet i forbindelse med hverdagens gøremål. Det kan for eksempel være gang eller 34 FOLKESUNDHED 2014

36 % HBSC 2006 HBSC 2010 HBSC 2014 Altid/ofte Sommetider Aldrig Figur 16. Andelen af elever, der angiver, at de går sultne i seng eller i skole. Udviklingen fra 2006 til cykling til og fra arbejde og lignende, som de fleste mennesker kan passe ind i deres tilværelse. Deltagerne i befolkningsundersøgelsen blev spurgt, hvor længe og hvor hyppigt de den seneste uge har været fysisk aktive i mindst ti minutter ad gangen på arbejdet, i hjemmet, under transport og i fritiden. De blev også spurgt, om aktiviteten var af moderat eller hård intensitet, og hvor meget de gik dagligt. Ud fra dette blev den samlede tid, som blev brugt på fysisk aktivitet i løbet af den seneste uge, beregnet. Resultaterne viser, at omkring 80% af den voksne befolkning lever op til anbefalingen om en times fysisk aktivitet hver dag. Børn er spurgt om fysisk aktivitet på en helt anden måde, og resultaterne kan derfor ikke sammenlignes med de voksnes. Let aktivitet som f.eks. almindelig gang indgår ikke, og derfor antages det, at flere end de 21%, der rapporterer at være fysisk aktive i mindst en time dagligt, rent faktisk lever op til Ernærings- og Motionsrådets anbefaling. Procenten af fysisk aktive børn har været jævnt aftagende siden 2006, hvor den var 29%. Piger er mindre fysisk aktive end drenge, og faldet over tid er mere udtalt for FOLKESUNDHED

37 piger end for drenge. Endelig falder andelen af fysisk aktive med alderen. Blandt de årige piger er kun 8% fysisk aktive en time om dagen hver dag. Det bekymrende lave niveau for fysisk aktivitet bekræftes af andre undersøgelser blandt unge i Grønland. Psykisk helbred og selvmord Grønland har desværre stadig en af verdens højeste selvmordsrater, og det er især unge mænd, der tager deres eget liv. Antallet af selvmord har i gennemsnit ligget på 50 selvmord om året i de seneste mange år med de naturlige udsving, som statistik, der bygger på små tal, udviser. Selvom gennemsnittet for årene var faldet til 40 selvmord om året, er det for tidligt at sige, at der er en gunstig udvikling i gang. Selvmordsforekomsten er højere i Grønland end i andre arktiske områder, herunder Nunavik og Nunavut i Canada. I Grønland er forekomsten særlig høj på Østkysten. Årsagerne til selvmord er komplekse, men vi ved, at en opvækst præget af alkoholmisbrug og seksuelle overgreb øger risikoen for selvmord (Figur 17). Mange unge og ældre har eller har haft selvmordstanker eller har forsøgt selvmord, og mange lider af andre former for dårligt psykisk helbred som f.eks. nedtrykthed eller ængstelse. En indikator for folkesundheden er andelen af unge mennesker ( årige), der har forsøgt selvmord inden for det seneste år. I 2014 var der tale om 14% af de unge i gennemsnit, 12% af unge mænd og 15% af unge kvinder. Forekomsten af selvmordsforsøg er steget fra 9% i undersøgelsen i , men der er tale om små absolutte tal, og der er stor statistisk usikkerhed. Det er velkendt, at selvom unge mænd oftere begår selvmord end unge kvinder, så er forekomsten af selvmordsforsøg højere blandt kvinder end mænd. Ligesom selvmord er forekomsten af selvmordsforsøg betydeligt højere i Østgrønland (29%) end i Vestgrønland (10%). Forebyggelse af selvmord Indsatsen for forebyggelse af selvmord er beskrevet i National strategi for selvmordsforebyggelse i Grønland Strategien er målrettet forebyggelse af selvmordsforsøg og dermed selvmord, og be skriver bl.a. 7 forebyggelsesinitiativer. Strate gien har fokus på både strukturelle, borgerrettede og patientrettede forebyggelsesinitiati ver, da det er nødvendigt med en fælles indsats på tværs af sektorer, hvis antallet af selvmordsforsøg og selvmord skal nedbringes. Robusthedsprojektet og ASIST er to landsdækkende initiativer til forebyggelse af selvmord. 36 FOLKESUNDHED 2014

38 % Ingen belastninger Kun alkoholproblemer Kun seksuelle Både alkohol overgreb og overgreb Figur 17. Forekomst af selvmordstanker eller selvmordsforsøg hos voksne deltagere i befolkningsundersøgelsen i 2014 med forskellige belastninger i barndommen. Målet med Robusthedsprojektet er at give børn og unge redskaber til at håndtere svære følelser og udfordringer, så selvmord ikke bliver en sidste udvej. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem bl.a. Departementet for Sundhed, Grønlands Universitet og Kommuneqarfik Sermersooq. Siden opstarten af Robusthedsprojektet i sommeren 2013, har 112 fagpersoner i Grønland deltaget i Robustheds-kurser. Alle kommuner og alle døgninstitutioner har stiftet bekendtskab med Robusthedsprogrammet, og der er uddannet 20 superbrugere, som både kan introducere, undervise og supervisere kollegaer og andre i anvendelse af programmet. Departementet for Sundhed står også bag et landsdækkende kursus om selvmordsforebyggelse. Kurset hedder Applied Suicide Intervention Skills Training (ASIST). ASIST giver deltagerne træning i, at kunne gribe ind før et selvmord. Principielt kan alle over 16 år, uanset baggrund og erfaringer, som har lyst til at yde førstehjælp til selvmordstruede blive ASIST udøvere. Målet er, at kommunerne selvstændigt skal kunne afholde kurser for borgerene. I hver kommune skal der være en eller flere ASIST trænere, så kommunerne ikke er afhængige af, at ASIST træneren eksempelvis skal komme fra Nuuk og under vise. Det første ASIST kursus afholdes medio oktober FOLKESUNDHED

39 Tandsundhed Sunde tænder og sundt tandkød er en vigtig del af den generelle sundhed. Huller i tænderne (karies) er den mest almindelige sygdom hos børn også i Grønland. Tandsundhed er relateret til sociale forhold. Generelt ses i alle lande, at de som er socialt dårligt stillet også har den dårligste tandsundhed. Tandsundhed er derfor en vigtig sundhedsindikator. Cariesstrategien Cariesstrategien er tandplejens forebyggelsesstrategi, som har kørt siden Strategien bygger på oplysning, herunder udbredelse af tandplejens 4 råd, registrering af tandsundhedsdata og en tidlig forebyggende indsats rettet mod børn og deres forældre. % Mindst 2 x dagligt 1 x dagligt Sjældnere end dagligt Figur 18. Tandbørstning hos årige, udvikling fra 2006 til FOLKESUNDHED 2014

40 Tandplejens 4 råd: Tænder for Livet! Kigutigik! Børst tænderne grundigt morgen og aften Hjælp dit barn med tandbørstningen til det er 10 år gammelt Brug tandpasta med et højt fluorindhold helst 1450 ppm Drop slik, saft og sodavand i hverdagen Alle børn tilbydes undersøgelse efter Cariesstrategien. 74% af de 3-årige og 92% af de 12-årige er registreret i databasen. Strategien bygger på forebyggelse af karies gennem oplysning til forældre samt tidlig behandling af de huller i tænderne, som alligevel måtte opstå. Forældre og barn indkaldes første gang, når barnet er ca. 8 måneder gammelt til en samtale om, hvordan forældrene bedst holder barnets tænder sunde og forebygger karies. Herefter indkaldes forældre og barn til regelmæssige forebyggende undersøgelser af barnet fra den første tand bryder frem og videre op gennem småbarns- og skolealderen. I 2014 var der 45% af de 6-årige i hele Grønland, som hverken havde huller, fyldninger eller havde mistet tænder som følge af karies i deres mælketænder. Når strategien er fuldt implementeret vil vi også kunne få tal for andelen af 15-årige, der er kariesfri. At børste tænder er en vigtig sundhedsindikator, der ikke kun siger noget om risikoen for at få huller i tænderne. Den siger også noget mere generelt om at have gode sundhedsvaner. Børn der børster tænder to gange dagligt har ofte andre positive sundhedsvaner som at dyrke sport mere hyppigt, at spise slik mindre hyppigt og at være ikkeryger. I 2014 var børn i Nuuk flittigst med tandbørsten, og flere piger end drenge børstede tænder 2 gange dagligt. Der var ingen aldersforskel på, hvor hyppigt de årige elever børstede tænder. Tandbørstning ser derfor ud til at være en vane, der etableres tidligt i livet. FOLKESUNDHED

41 40 FOLKESUNDHED 2014

42 V. Inuuneritta II og den forebyggende indsats Folkesundheden kan kun forbedres gennem indsatser overalt i samfundet, og indsatserne må nødvendigvis hænge sammen og bygge på hinanden. Derfor har både den offentlige og den private sektor et ansvar for at sikre befolkningens sundhed og livskvalitet i samarbejde med frivillige organisationer og private initiativer. Organisering Det overordnede ansvar for indsatser under Inuuneritta II ligger hos Departementet for Sundhed i Grønlands Selvstyre. I praksis foregår det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til Inuuneritta II s indsatsområder i et bredt samarbejde med de andre departementer, sundhedsvæsenet, kommunerne og private aktører. Selvstyret - Departementerne - PAARISA - Sundhedsvæsenet CFU Folkesundhed LFU Den private sektor - Arbejdsmarkedet - Frivillige organisationer Kommunerne - Forebyggelseskonsulenter - Familiecentre Figur 19. Vigtige ansvarlige myndigheder og samarbejdspartnere omkring implementering af Inuuneritta II. FOLKESUNDHED

43 Selvstyret Kommunerne Den private sektor Strukturel forebyggelse Sundhedskampagner Samarbejdsaftaler Strukturel forebyggelse Borgerrettet forebyggel se og sundhedsfremme Borgerrettet forebyggel se og sundhedsfremme Sundhedsvæsenet Patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme Figur 20. Ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme hos de forskellige sektorer. PAARISA og Det Centrale Forebyggelsesudvalg (CFU), som hører under Selvstyret og De Lokale Forebyggelsesudvalg (LFU) i byerne har hver især en væsentlig rolle i forhold til samarbejdet om folkesundheden. De forskellige sektorer griber arbejdet med at forbedre folkesundheden an på forskellige måder. Det sker i kraft af det ansvar, som ligger hos de enkelte sektorer. Selvstyret Selvstyret har ansvaret for den nationale strukturelle forebyggelse. Det skyldes, at Selvstyret arbejder med at udmønte de overordnede og politisk bestemte priorite ringer, som blandt andet kommer til udtryk i lovgivningen, og som udgør de overordnede rammer for borgernes liv. Eksempler på strukturel forebyggelse: Lovgivning omkring f.eks. tobak og alkohol Servicekontrakter, som sikrer et udvalg af sunde og billige basisvarer. Strategiske tiltag på nationalt niveau, som folkesundhedsprogrammet Inuune ritta II. Et vigtigt element i Inuuneritta II er indgåelsen af samarbejdsaftaler omkring folkesundheden. I programmets første år blev der indgået folkesundhedsaftaler mellem Departementet for Sundhed og kommunerne omkring 42 FOLKESUNDHED 2014

44 samarbejdet om Inuuneritta II. Disse aftaler er nu udløbet, men der er taget initiativ til at genoptage disse. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet har ansvaret for den patientrettede forebyggelse. Det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i sundhedsvæsenet, varetages blandt andet af LivsstilsGruppen og livsstilsambulatorierne, Enhed for Tidlig Indsats, jordemoderkonsultationen, sundhedsplejen og tandplejen. LivsstilsGruppen fungerer som et videns center, som skal vejlede, støtte og supervisere landets øvrige sundhedscentre og sygehuse inden for livsstilsforbedrende ini tiativer og systematisering af tilbud i sundhedsvæsenets regi. Der er livsstilsambulatorier i alle sundhedsregioner. PAARISA Gennem tiden har PAARISA varetaget den forebyggende og sundhedsfremmende indsats omkring oplysning, rådgivning og koordinering af centrale og tværsektorielle sundhedsfremmende aktiviteter. Efter ønske fra Naalakkersuisut blev PAARI SA s organisation ændret i forbindelse med overgangen til Inuuneritta II. Målet var at styrke både strategiudviklingen og driften af de forebyggende indsatser under Inuune ritta II. PAARISA er derfor i dag en enhed i Departementet for Sundhed, der arbejder med udvikling af strategier og formidling af indsatser til befolkningen, herunder udarbejdelse af informationsmateriale inden for Inuuneritta II s indsatsområder. PAARISA står også bag nationale sundhedskampagner og samarbejder med de kommunale forebyggelseskonsulenter. Det centrale forebyggelsesudvalg Inuuneritta II styrkes gennem nedsættelse af et centralt forebyggelsesudvalg, som skal sikre, at der er dialog og kobling mellem de landsdækkende strategier og de lokale indsatser. I udvalget sidder departementschefen i Departementet for Sundhed, som formand for udvalget, og departementschefer fra andre departementer, samt repræsentanter for KANUKOKA, Landslægeembedet og politiet. Kommunerne Kommunerne har ansvaret for de nære rammer, som den enkelte borger og familie lever i. Det vil sige, at kommunerne har ansvaret for den strukturelle og borgerrette de forebyggelse i kommunerne. Kommu ner nes FOLKESUNDHED

45 ansvar inden for de enkelte områder er beskrevet i lovgivning, regelsæt og aftaler. I alle byer findes kommunale forebyggelseskonsulenter. PAARISA samarbejder med forebyggelseskonsulenterne, som står for udførelsen af lokale initiativer i forbindelse med f.eks. sundhedsuger, som uge 18, og nationale kampagner. Eksempler på strukturel forebyggelse i kommunerne er: Byplanlægning, der sikrer adgang til f.eks. cykelstier og områder, hvor befolkningen kan være fysisk aktiv. Sundhedspolitikker på kommunale daginstitutioner, skoler og arbejdspladser. Borgerrettet forebyggelse kan være: Tilbud inden for folkeskolen, fritidslivet og idrætten Afholdelse af borgermøder og informationsmøder Tidlig opsporing Tilbud om rygestop og misbrugsbehandling De lokale forebyggelsesudvalg I hver by er der et lokalt forebyggelsesudvalg, som prioriterer og koordinerer det lo kale forebyggende og sundhedsfremmen de arbejde. Målet med de lokale forebyggel ses udvalg er at sikre lokal indflydelse og medansvar for det forebyggende arbejde. I de lokale forebyggelsesudvalg sidder repræ sentan Figur 21. Program for Inuuneritta II, Monitorering og evaluering HBSC-og befolkningsundersøgelse Misbrug af alkohol og hash Indsats Drift Drift, evaluering og justering TEMAER Rygning Fysisk aktivitet Forberedelse og aftaler Indsats Forberedelse og aftaler Drift Indsats Kost Forberedelse og aftaler 44 FOLKESUNDHED 2014

46 ter for skolevæsenet, sundhedsvæ s enet, tandplejen, socialvæsenet, politiet, kriminalforsorgen og den lokale forebyggels eskonsulent. Der kan dog være lokale forskelle. Den private sektor Den private sektor er blandt andet det private arbejdsmarked og de frivillige organisationer. Den private sektor har især et ansvar for den borgerrettede forebyg gelse i forhold til den målgruppe, hvis interesser den varetager. Departementet for Sundhed har indgået samarbejdsaftaler med blandt andet Grønlands idrætsforbund, CSR Greenland og Grønlands Erhverv. Borgerrettet forebyggelse hos den private sektor kan være: Sunde madordninger Motionsordninger Tilbud om rygestopkursus for medarbejdere Program for Inuuneritta II Programmet for Inuuneritta II fremgår af Figur 21. Indsatserne i forhold til programmets fire temaer er målrettet gennem indførelsen af temaår. Forebyggende indsatser I det følgende kan du læse om nogle af de nationale forebyggende indsatser, som er igangsat fra Departementet for Sundhed og i sundhedsvæsenet. Indsatser fra andre departementer, kommunale og private indsatser er således ikke medtaget Midtvejsevaluering HBSC- og befolkningsundersøgelse Slutevaluering Drift Drift Drift Drift Evaluering og justering Drift Drift Drift Drift Evaluering og justering Drift Drift Indsats Drift Evaluering og justering Drift FOLKESUNDHED

47 Forebyggende indsatser mod alkohol og hash Tidlig indsats over for gravide familier er en indsats under sundhedsvæsenet. For målet med indsatsen er at støtte udsatte familier i forældreopgaven fra graviditetens start til barnet fylder 2 år. Indsatsen er ba se ret på tværsektorielt samarbejde mellem kommunerne og sundhedsvæsenet. Er farin gerne har vist, at størstedelen af de familier, som bliver visiteret til Tidlig Indsats, har problemer med misbrug af alkohol, hash og pengespil. Disse familier tilbydes gratis misbrugsbehandling. Departementet for Sundhed arbejder i disse år med strukturelle tiltag i form af et nyt tilbud om misbrugsbehandling og en revidering af alkohollovgivningen. Departementet for Sundhed har udarbejdet en handleplan for alkoholområdet der løber fra En handleplan for hashområdet er under udarbejdelse. PAARISA har udarbejdet generelt informationsmateriale om alkohol, hash og snif ning, og står også bag kampagnen Max4Tassa, der med en humoristisk vinkel sætter fokus på de anbefalede genstandsgrænser og vigtigheden af at holde sig til højst fire genstande ved samme lejlighed for at undgå rusdrikning. Kampagnen bygger blandt andet på anbefalinger fra Alkohol- og Narkotikarådet. Hvert år i uge 18 sætter PAARISA og kommunerne fokus på alkoholkultur, drikkemønstre og genstandsgrænser, og der afholdes lokale arrangementer i hele landet med et nyt tema hvert år. Der er mulighed for at søge om tilskud fra PAARISA til afholdelse af lokale arrangementer. Omfavn ungdommen er en ny kampagne fra PAARISA, som sætter fokus på voksnes ansvar og mulighed for at støtte børn og unge i en sund livsstil uden tobak, alkohol og andre rusmidler. Departementet har udarbejdet informationsmateriale om, hvordan skoler og ungdomsuddannelser i samarbejde med forældre og elever kan udarbejde en politik om alkohol, tobak og stoffer. 46 FOLKESUNDHED 2014

48 ALKOHOL OG HASH Målene for Inuuneritta II er at forebygge, at børn og unge starter et misbrug, at begræn se synligheden af påvirkede voksne og at reducere hash- og alkoholforbruget mest muligt. Indsatsår: I er indsatserne rettet mod: At gravide ikke drikker alkohol eller ryger hash At forebygge, at børn og unge drikker alkohol, ryger hash eller sniffer At ingen børn oplever voksne, som er påvirkede af alkohol og hash Strukturel forebyggelse: Revidering af alkohollovgivning Nyt tilbud om misbrugsbehandling Handleplaner for alkohol og hash Personrettet forebyggelse: Tidlig indsats over for gravide familier Misbrugsbehandling Test dig selv i forhold til alkohol og hash på Peqqik.gl Generel forebyggelse: Vejledning i udarbejdelse af politik om alkohol, tobak og stoffer til skoler og forældre. Informationsmateriale om hash, snifning og alkohol Kampagne: Max4Tassa Kampagne: Grib muligheden Kampagne: Omfavn ungdommen Uge 18 Information på Peqqik.gl Inuuneritta Puljen FOLKESUNDHED

49 Forebyggende indsatser inden for rygning Strategiske indsatser i forhold til restriktioner og lovinitiativer har både en signalværdi og kan direkte være med til at reducere rygning. Grønland har en restriktiv rygelovgivning og nogle af verdens højeste afgifter på tobak. Siden 2005 har det været ulovligt at ryge i og i umiddelbar nærhed af folkeskoler og døgninstitutioner for børn og unge. Ved samme lov blev det forbudt at sælge tobaksvarer til børn og unge under 18 år, og der blev indført advarsler på tobaksvarer. I 2010 blev det med Inatsisartutlov nr. 15 om forbud mod rygning blandt andet forbudt at ryge indendørs på steder med offent lig adgang herunder restauranter og lign ende. I 2015 trådte en bekendtgørelse om mærkning af tobaksvarer i kraft. Den medfører, at der skal være billedadvarsler på tobaksvarer fra august Inuuneritta Puljen Inuuneritta puljen, som uddeles af Naalakkersuisoq for Sundhed en gang om året, støtter projekter der fremmer sundheden lokalt. Inuuneritta puljen har hvert år et særligt tema, som følger indsatsårene i Inuuneritta II. I 2015 blev der uddelt kr. til i alt 42 lokalt forankrede sundhedsprojekter. LivsstilsGruppen afholder livsstilscaféer, hvor man kan få målt sin lungekapacitet og få en livsstilssamtale. Departementet for Sundhed står bag den røgfri uge 22, og gennemfører hvert år konkurrencen: Røgfri klasse, som er rettet mod folkeskolens mellemtrin. PAARISA står bag uddannelsen af rygestopinstruktører, og oprettelsen af et gratis tilbud om støtte til rygestop via sms. Sundhedsvæsenet har også tilbud om rygestop. 48 FOLKESUNDHED 2014

50 RYGNING Målene for Inuuneritta II er at forebygge, at børn og unge begynder at ryge, at begræn se passiv rygning og at reducere andelen af rygere og disses tobaksforbrug mest muligt. Indsatsår: 2014 I er indsatserne rettet mod: At gravide ikke ryger Strukturel forebyggelse: Rygelovgivning Indførelse af billedadvarsler på tobaksvarer Handleplan for forebyggelse af rygning (under udarbejdelse) At forebygge, at børn og unge begynder at ryge Personrettet forebyggelse: Forskellige rygestop tilbud Livsstilscafé At begrænse andelen af rygere i befolkningen, så børn ikke oplever rygning som en naturlig del af dagliglivet. Generel forebyggelse: Vejledning i udarbejdelse af politik om alkohol, tobak og stoffer til skoler og forældre. Informationsmateriale om rygning Kampagne: Grib muligheden Kampagne: Omfavn ungdommen Information på Røgfri klasse konkurrencen Røgfri Uge 22 Inuuneritta Puljen FOLKESUNDHED

51 Forebyggende indsatser inden for fysisk aktivitet Departementet for Sundhed har udarbejdet en handleplan for fysisk aktivitet for perioden Som led i handleplanen har departementet udgivet et idékatalog om fysisk aktivitet. Idékataloget indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan sætte fysisk aktivitet på dagsordenen i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet. Informationskampagnen Take a stand sigter mod at reducere stillesiddende tid på større arbejdspladser. Den bygger på et forsk ningsprojekt, der undersøger, hvorvidt det er muligt at nedsætte den stillesiddende tid i løbet af arbejdsdagen ved bl.a. at holde gående og stående møder. Indsatsen er resultatet af et samarbejde mellem Departementet for Sundhed, CSR Greenland og Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sundhedsvæsenets Livsstilsgruppe og livsstilsambulatorier har fokus på fysisk aktivitet og bruger skridttællere som redskab til at måle og motivere til fysisk aktivitet. LivsstilsGruppen holder livsstilscaféer, hvor man blandt andet kan få en livsstilssamtale på bagrund af højde, vægt og blodtryk. 50 FOLKESUNDHED 2014

52 FYSISK AKTIVITET Målene for Inuuneritta II er, at befolkningen opretholder en fysisk aktiv livsstil for at sikre et højt funktionsniveau langt op i årene og bremse udviklingen i forekomsten af overvægt og en række sygdomme. Indsatsår: 2015 I er indsatsen rettet mod: At sikre 1 times skemalagt fysisk aktivitet dagligt i hverdagen for alle skolesøgende børn og unge under 18. At alle større arbejdspladser med overvejende stillesiddende arbejde sikrer, at medarbejderne har mulighed for at være fysisk aktive i arbejdstiden. At forbedre hele befolkningens mulighed for at leve op til de gældende anbefalinger for fysisk aktivitet. Strukturel forebyggelse: Handleplan for fysisk aktivitet Personrettet forebyggelse: Rådgivning ved sundhedsvæsenet, f.eks. jordemoder, sundhedsplejerske, livsstilsambulatorium Udlevering af skridttællere i sundhedsvæsenet Livsstilscafé og skridttæller-konkurrence ved LivsstilsGruppen. Generel forebyggelse: Take a stand Idékatalog til fremme af fysisk aktivitet Kampagne: Grib muligheden Information på Inuuneritta Puljen FOLKESUNDHED

53 Forebyggende indsatser inden for kost Departementet for Sundhed er ved at færdiggøre et udkast til en handleplan for kostområdet, der kommer til at gælde fra De 10 kostråd er de officielle anbefalinger til befolkningen omkring kost og bevægelse. Rådene er udarbejdet af Ernærings- og Motionsrådet, og de er udgangspunktet for det meste information om kost rettet mod befolkningen. PAARISA står bag indsatsen: Grib muligheden, som sætter fokus på Inuunerittas fire temaer, herunder kost, med gode råd om, hvordan man kan opnå en sundere livsstil. Grib muligheden består af fire tv-udsendelser, et livsstilsmagasin, materiale til borgermøder og undervisningsmateriale til folkeskolen. Sundhedsvæsenet rådgiver om sund kost og bevægelse. Rådgivningen sker blandt andet på baggrund af vejledninger som er udgivet af PAARISA og Ernærings- og Motionsrådet. LivsstilsGruppen afholder livsstilscaféer, hvor man kan få udleveret en livsstilshåndbog med gode råd til en sundere livsstil. 52 FOLKESUNDHED 2014

54 KOST Målene for Inuuneritta II er, at befolkningen følger Ernærings- og Motionsrådets anbefalinger og dermed får en alsidig kost, der fremmer sundheden, samt at udviklingen i forekomsten af overvægt og fedme brem ses. Indsatsår: 2016 I er indsatsen rettet mod: At børn højst får sodavand, saft, slik og chips en gang om ugen. At andelen af overvægtige børn ved skolestart og skoleafslutning reduceres. Strukturel forebyggelse: Handleplan for kost Cariesstrategien Personrettet forebyggelse: Forebyggende indsatser i sundhedsvæsenet, f.eks. rådgivning ved jordemoder, sundhedspleje, tandpleje og livsstilsambulatorier. Livsstilscafé At forbedre hele befolkningens mulighed for at spise en sund og varieret kost. Generel forebyggelse: Informationsmateriale om sund kost De 10 kostråd Kampagne: Grib muligheden Information på Inuuneritta Puljen FOLKESUNDHED

55 54 FOLKESUNDHED 2014

56 VI. Konklusion Siden 1950 erne er sundhedsforholdene blevet meget bedre i Grønland. Boligforhol d ene er forbedrede, sundhedsvæsenet er udbygget, og befolkningen er blevet mere velhavende. Samtidig er forekomsten af smitsomme sygdomme, herunder tuber kulose, aftaget væsentligt. Smitsomme sygdomme er dog stadig et problem, specielt i udsatte grupper. Vi skal derfor fastholde vores fokus på disse sygdomme. I dag bliver mange af os syge på grund af usunde vaner. Alkohol er årsag til både sociale problemer og dårligt psykisk og fysisk helbred. Rygning er udbredt og årsag til alt for mange og for tidlige dødsfald. Usund kost og mangel på fysisk aktivitet er årsag til en stigende forekomst af fedme, diabetes og andre kroniske sygdomme. Dårligt psykisk helbred forekommer i stigende grad. Sundhed er ikke bare den enkeltes eller sundhedsvæsenets ansvar. Sundhed hænger sammen med, hvordan hele samfundet organiseres. Boligsektoren kan forbedre sundheden ved at sørge for, at alle mennesker har adgang til en bolig, der er tilstrækkelig stor og af god kvalitet. Befolkningens forbrug af alkohol og tobak kan påvirkes ved lovgivning og afgifter. Levnedsmiddelsektoren har indflydelse på vores kost, og byplanlægning kan forbedre mulighederne for fysisk aktivitet i nær mil jøet. Erhverv og uddannelse er, som vi har set flere gange i denne rapport, helt centrale områder, når det handler om at skabe social lighed i sundheden. Både Selvstyret, kommunerne og sundhedsvæsenet har en vigtig rolle i forebyggelsen, og derfor er det vigtigt med koordinering og samarbejde mellem sektorerne. Vi skal fortsat have fokus på børn og børnefamilier, fordi sunde børn bliver sunde voksne. Målt i middellevealder ligger Grønland langt bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med. Selvmord, høj spædbarnsdødelighed, ulykker og kræft, som ofte er tobaksrelateret, er de dødsårsager, der i størst omfang forkorter middellevetiden her i landet. I 1950 erne var det de fattigste, der var mest syge. Sådan er det stadigvæk. Derfor er hensigten med det forebyggende folkesundhedsarbejde ikke bare at forbedre folkesundheden, men også at udjævne forskellene ved at yde en ekstra indsats for de ressourcesvage grupper af befolkningen. Arbejdet med at forbedre folkesundheden skal være baseret på viden om forekomsten af sygdom og om årsagerne til sygdom. Derfor er det vigtigt fortsat at udbygge indsamlingen af sundhedsdata fra sundhedsvæs e net, Landslægeembedet, Grønlands Statistik og ved de løbende befolkningsundersøgelser blandt børn og voksne, som er grundlaget for denne rapport. FOLKESUNDHED

57 Indikatorer for Inuuneritta II INDIKATOR Generel sundhedstilstand Spædbarnsdødelighed pr levendefødte Middellevetid Godt selvvurderet helbred (børn og voksne) God livskvalitet (børn og voksne) Økonomisk ulighed (Ginikoefficient) Ulighed i sundhed (koncentrationsindeks) for 1) Rygning 2) Rusdrikning Boligforhold, antal personer pr. rum i boligen Børn og unge 35-årige med kompetencegivende uddannelse Startet med uddannelse 1 år efter folkeskolen Unge der har været udsat for seksuelle overgreb inden 18 års alderen Selvmord årligt (antal) Selvmord pr i aldersgrupper Unge, der svarer ja til selvmordsforsøg seneste år Børn der mobbes hyppigt Alkohol og hash Import af alkohol pr person 15+ Rusdrikkere (voksne) Har været fuld 2 eller flere gange (15-årige) Har brugt hash (15-årige) Har sniffet (15-årige) Forældre med børn med potentielt skadeligt alkoholforbrug (CAGE positive) Rygning Antal importerede cigaretter og cigaretpapir Andel der ryger dagligt (børn og voksne) Rygebegrænsning i private hjem 56 FOLKESUNDHED 2014

58 Kost og fysisk aktivitet Svær overvægt hos voksne (Body Mass Index 30) Andel med livvidde over WHO s anbefaling (voksne) Fysisk aktiv 1 time om dagen (børn og voksne) Spiser frugt dagligt (børn og voksne) Spiser grøntsager dagligt (børn og voksne) Spiser fisk mindst 1 gang om ugen (børn og voksne) Spiser havpattedyr 1-3 gange om ugen (børn og voksne) Drikker saft eller sodavand hver dag (børn og voksne) Fødevaresikkerhed (børn og voksne) Tandplejen og tandsundhed 6-årige uden huller eller fyldninger i deres mælketænder Undersøges i hht. cariesstrategien (OCR-registrering af børn og unge) Daglig tandbørstning (børn) Ønskelisten Børn der er færdigvaccineret ved 6 år Gravide, der undersøges i hht. de perinatale retningslinjer Børn, der ammes fuldt i hht. WHO s retningslinjer Deltagelse i forebyggende børneundersøgelser (ved 5 uger, 1 år og 4 år) Har drukket alkohol under graviditeten Gravide, der ryger Overvægt ved skolestart 15-årige uden huller eller fyldninger i tænder Hvis du har lyst til at læse mere om de to undersøgelser, der er beskrevet kort i denne rapport, er emnerne uddybet i disse to rapporter, som du finder på Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland resultater fra skolebørnsundersøgelsen HBSC Greenland i 2014 Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2014 levevilkår, livsstil og helbred FOLKESUNDHED

59 58 INNUTTAASUT PEQQISSUSAAT 2014

60 INNUTTAASUT PEQQISSUSAAT

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

7. Særlige grupper. Gravide

7. Særlige grupper. Gravide 7. Særlige grupper Der er mange grupper i befolkningen, der kan betegnes som særligt sårbare, enten på grund af alder (børn, unge, ældre), særlige biologiske omstændigheder (gravide), sygdom (psykisk syge,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Christina Viskum Lytken Larsen Forsker, Ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland E-mail: cll@si-folkesundhed.dk SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Vigtige pointer fra professoren En global udfordring I London

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere