11. marts et megajordskælv og en katastrofal tsunami

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami"

Transkript

1 11. marts et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs subduktionszoner, hvor en oceanplade maser sig ned under en anden plade. Jordskælv, som er tæt på eller over 9 på Richterskalaen, er forholdsvis sjældne, og de bliver ofte kaldt for megajordskælv. Den 11. marts 2011 kl. 05:46 UTC blev rystet af et megajordskælv, som målte 9,0 på Richterskalaen. Jordskælvets epicenter lå i subduktionszonen ca. 130 km fra kysten. Forskydningerne i undergrunden begyndte i ca. 30 km s dybde, og i løbet af de 3-4 minutter jordskælvet rasede, blev flere hundrede kilometer havbund løftet og forskubbet. Herved startede en kædereaktion af katastrofer, hvor især Sendai-området i blev hårdt ramt. Først svajede husene under de kraftige rystelser fra jordskælvet, og derefter væltede en gigantisk tsunami ind over land. Tsunamien skyllede hen over Fukushima atomkraftværket og satte de elektriske systemer og dermed kølingen ud af drift. er et af de lande i Verden, som er bedst forberedt på jordskælv, og dygtig ingeniørvidenskab og advarselssystemer reddede hundredetusindvis af menneskeliv, men det er meget svært at gardere sig fuldstændigt mod følgerne af et megajordskælv. Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 47

2 Pladetektonik og jordskælv ved ligger i et område med meget pladetektonisk aktivitet. Nær s østkyst skubber Stillehavspladen sig mod vest ned under øgruppen med ca. 8,3 cm pr år. (figur 1). Det er blandt de hurtigste konvergenshastigheder, der er målt noget sted på Jorden. Landet strækker sig over to plader. En flig af den Nordamerikanske plade når ned forbi området, hvor pladegrænsen krydser ind over land. Mod syd ligger på den Eurasiske plade lige som Danmark! rammes hvert år af mange jordskælv, og store jordskælv over 7 på Richterskalaen er ikke usædvanlige (se figur 2). Langt de fleste af jordskælvene har deres epicenter nær dybhavsgraven, men der er også jordskælv på land. har tidligere oplevet meget kraftige jordskælv. I 1963 blev Kurillerne ramt af et jordskælv, som målte 8,5 på Richterskalaen. Mere alvorligt var et jordskælv, som i 1933 sendte en tsunami på 29 m ind over. Jordskælvet i 1933 målte 8,6 og havde sit epicenter i Stillehavspladen øst for subduktionszonen. erne lever med en høj jordskælvsrisiko, men et jordskælv af den styrke, som ramte den 11 marts 2011, har de ikke oplevet i den tid, hvor jordskælv systematisk er blevet registreret med instrumenter. Megajordskælvet Allerede et par dage inden megajordskælvet begyndte subduktionszonen at røre på sig. Den 9. marts rystedes undergrunden af et jordskælv på 7,2. Dette jordskælv blev hurtigt efterfulgt af flere kraftige efterskælv. Ingen kunne dog forudse, at denne serie af jordskælv blot var forskælv til et langt kraftigere jordskælv. Det blev først klart, da havbunden den 11. marts flængedes af megajordskælvet, som siden hen har fået navnet Tohokujordskælvet efter den region, der blev ramt af tsunamien. Der er mange data af høj kvalitet til rådighed til at studere Tohoku-jordskælvet, og vi kan derfor få et indblik i de geofysiske processer, der fandt sted under jordskælvet. er udstyret med et tæt, Ca. 8,3 cm/år Epicenter Eurasiske plade Nordamerikanske plade Stillehavsplade Filippinske plade 0 km Figur 1 Stillehavspladen bevæger sig mod vest med ca. 8,3 cm/år ind under de japanske øer. (Grafik omtegnet efter Ulla V. Hjuler og UNAVCO) 48 GeoScience

3 højteknologisk netværk af måleinstrumenter, både seismografer og accelerometre, der har forskellig følsomhed over for rystelserne samt GPS-stationer, som kan give et detaljeret billede af landdeformationen efter jordskælvet. Ved at kombinere de mange målinger fra jordskælvet med matematisk modellering, kan man få et komplekst billede frem af selve brudprocessen. Der er flere forskellige modeller, som kan forklare data, men modellerne er overensstemmende med hensyn til, at jordskælvet startede meget forsigtigt, og at forskydningerne hurtigt tog fart i en sydvestlig retning mod Honshu sekunder senere begyndte forskydningerne også at løbe langs forkastninger nord for epicentret. Jordskælvet varede i alt mellem tre og fire minutter, og har formentlig påvirket havbunden i ca. 300 km s længde. De største forskydninger er på over 30 m nær dybhavsgraven. JORDSKÆLV PÅ MINDST 7,0 SIDEN 1900 ske hav Jordskælv Stillehavet Stillehavet Kilometer Kilometer Figur 2 Jordskælv nær det østlige siden år Kun jordskælv, som er målt til mindst 7,0 på Richterskalaen, er vist. (Grafik: Ulla V. Hjuler efter USGS) Større tektoniske grænser: Subduktionszoner: Riftzoner: Transforme forkastninger: Jordskælvsdybder og størrelser: 7 8+ Jordskælvet d. 11. marts 2011 Jordskælv (størrelsesorden) Dybde i km (farve) Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 49

4 Forstærkede rystelser Geologien på land afgør, om rystelserne fra et jordskælv bliver forstærkede eller dæmpede. Der findes ikke nogen simpel formel, som med sikkerhed kan forudsige, hvordan en given kombination af geologiske lag vil transmittere rystelserne. s netværk af accelerometre måler ikke blot undergrundens respons på rystelserne, men også en lang række bygningers respons, når jordskælvsbølger passerer forbi. Der går ca. 20 sekunder fra jordskælvet starter, til de første rystelser rammer kysten, og ca. 80 sekunder før de første rystelser rammer -området. Det er tydeligt fra målingerne, at det sedimentære bassin, som er bygget på, forstærker rystelserne, og netop i er rystelserne særligt kraftige i flere minutter. Det er imponerende, at der ikke sker skader i i andre lande end havde rystelser af den styrke ikke efterladt meget andet end murbrokker. Den kraftigste horisontale acceleration under jordskælvet blev dog målt i Sendai-området tættere på jordskælvets epicenter, og den nåede op på 2,7 G! Jordskælvsvarsling erne bruger deres fintmaskede netværk af måleinstrumenter i kampen mod jordskælvsskader. Jordskælv kan ikke forudsiges, men fordi jordskælvsbølger løber langsommere gennem jorden end elektriske impulser gennem et kabel, er det muligt at opnå et lille forspring. Når måleinstrumenterne registrerer, at et kraftigt jordskælv er i gang, sendes der automatisk en lang række advarsler gennem det højteknologiske japanske samfund. 20 sekunder er ganske vist ikke lang tids varsel fra jordskælvet udløser sin energi til de kraftige rystelser når kysten, men det er tilstrækkelig tid til at begynde nedlukningen af kritiske systemer. Faktisk virkede jordskælvssikringen upåklageligt på Fukushima-atomkraftværket. Nedlukningen af værket var i fuld gang, da tsunamien ramte, og atomkatastrofen kunne være blevet langt værre, hvis ikke jordskælvssystemerne havde virket. Tsunamien var til gengæld langt større, end de japanske myndigheder var forberedt på, og det var vandet, som forårsagede både atomkatastrofen samt tab af menneskeliv og bygninger. Så vidt vides, blev ingen dræbt af selve jordskælvet. Tsunamialarmerne reddede også rigtigt mange liv, men ikke alle nåede væk, da de enorme vandmasser kom væltende, og mere end mennesker mistede livet. Tsunamier i s historie er i tidens løb blevet ramt af mange tsunamier og mange af dem dødbringende (se figur 2). I historisk tid er der registreret over 130 tsunamier med kendt vanddybde på land på over 1 m samt ca. 30 flere, hvor vanddybden ikke er kendt (typisk fra før 1900). I et dokument kendt som Sanrikojitsuroko, som beskriver år af s historie, beskrives en tsunami i 869, som forårsagede omkomne. Ud fra stedbetegnelser i dokumentet kan man udlede, at tsunamien trængte over 4 km ind i landet noget der ikke er sket igen før ved Tohuko-skælvet den 11. marts Geologiske undersøgelser har bekræftet aflejringer fra en tsunami på det tidspunkt samt flere ældre spor af tsunamier med ca års mellemrum. Ud fra beretninger om tsunamiens udbredelse er der lavet beregninger om tsunamiens maksimale vanddybde og udbredelse, og en analyse af 869-jordskælvets epicenter. Et bud er et jordskælv på mellem 8,1 og 8,3 på Richterskalaen og en op til 8 m høj tsunami. s befolkning er på baggrund af dens tsunamifyldte historie opmærksom på, at landet bliver ramt af jordskælv og tsunamier, og der er planer for evakuering efter et jordskælv, således at så mange som muligt redder sig mod højere grund. Desuden er store dele af s kyst beskyttet af diger. 50 GeoScience

5 FOTO: GERMAN AEROSPAC E CENTER (DLR)/RAPID EYE De to billeder viser tsunamiens effekt på s kystlinje. Billedet til venstre er taget 5. september Billedet til højre er 12. marts 2011, en dag efter jordskælvet og den efterfølgende tsunami ramte. Fremtidige megajordskælv Megajordskælv forekommer så sjældent, at det stort set er umuligt at lave fornuftig statistik på dem, og dermed er det en næsten umulig opgave at udregne risikoen for, at et givet område bliver ramt af et megajordskælv. Vi kender kun megajordskælvene fra langstrakte subduktionszoner, og deres forekomst tilbage i tiden kan dels belyses ved at studere historiske optegnelser, dels ved at studere aflejringer fra tidligere tsunamier. Sendai-området, der blev ramt i år 869 af en tsunami med nogenlunde samme udbredelse som 2011-tsunamien kunne friste til at konkludere, at megajordskælv ud for har en returperiode på ca år. Men reelt ved vi det ikke, og hvis vi sammenligner med megajordskælv fra andre dele af Stillehavet, kan vi se, at et område ikke nødvendigvis er fredet i år efter et megajordskælv. ske forskere, som har foretaget GPS-målinger og modelleret pladebevægelser, mener, at der er risiko for, at et nyt megajordskælv vil ramme syd for Tohokujordskælvet. Men de kan ikke sige, om det nye jordskælv kommer om 1 år, 100 år eller år. Tsunamiers effekter uden for epicentret Meget store jordskælv kan udløse meget store tsunamier, der udbreder sig over store dele af Jorden. De kaldes teleseismiske tsunamier. Dette skete også den 11. marts, og tsunamien kunne registreres over meget store dele af verden og førte til enkelte dødsfald langt fra. Tsunamien blev i Californien målt til næsten 2,5 meters vanddybde og ankom 9 t 48 min efter jordskælvet. Langs Stillehavets kyster var befolkningerne blevet varslet om den ventede tsunami, idet et internationalt system Pacific Tsunami Warning Center udsender varsler, når en tsunami kan ventes. At en bølge kan være så stor mange tusinde kilometer fra epicentret skyldes, at en tsunami er langt kraftigere end almindelige vindskabte bølger, der har bølgelængder på meter, men kun forekommer i havets overflade. Tsunamibølger har derimod bølgelængder på kilometer og strækker sig hele vejen fra havoverfladen til havbunden. Der sættes derfor langt mere vand i bevægelse ved tsunamibølgerne end ved almindelige bølger, og de kan bevare deres styrke over meget lange afstande. Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 51

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter TYNGDEKORT Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale

Læs mere

Den Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup

Den Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup Den Dynamiske Jord Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup Forord Dette materiale skal ses som et supplement til den udsendte plakat om jordens tyngdefelt fra satellit. Materialet

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

GIS-øvelse i pladetektonik

GIS-øvelse i pladetektonik GIS-øvelse i pladetektonik Formål: Identificere eksempler på de forskellige pladegrænser ved at benytte GIS. I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger.

Læs mere

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter TYNGDEKORT Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale

Læs mere

Den dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben

Den dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben Den dynamiske jord Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben G E U S Den levende jord Jorden er spil-levende! Langt nede under vores fødder arbejder stærke naturkræfter, som bl.a. sørger for at forme jordens

Læs mere

Den dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben

Den dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben Den dynamiske jord Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben G E U S Den levende jord Jorden er spil-levende! Langt nede under vores fødder arbejder stærke naturkræfter, som bl.a. sørger for at forme jordens

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Øvelse: Pladetektonik

Øvelse: Pladetektonik Øvelse: Pladetektonik Formålet med øvelsen er at lade eleverne arbejde med jordskælvs fordeling, styrke og dybde med henblik på lokalisering af forskellige typer pladerande. Samtidig indøves relevante

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

i jordens indre Jorden er dynamisk og udvikler sig konstant

i jordens indre Jorden er dynamisk og udvikler sig konstant Jordens indre Dybe processer i jordens indre Jordens øvre kappe Carlsbergforkastningen Jordskælv som måleredskab Jordskælv ved Qeqertarsuaq i Vestgrønland En tsunami i Danmark? Dybe processer Hans Thybo...

Læs mere

Klassens time om katastrofer

Klassens time om katastrofer Foto: Jensen Walker/Getty Images for Save the Children Klassens time om katastrofer I midten af marts 2011 blev Japan ramt af et kraftigt jordskælv efterfulgt af en voldsom tsunami, der skabte store ødelæggelser

Læs mere

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Digital læring styrker forståelsen af geografi. - med eksempler fra Geografifaget.dk

Digital læring styrker forståelsen af geografi. - med eksempler fra Geografifaget.dk Undervisningsportalen Geografifaget.dk Geografifaget.dk følger Fælles Mål 2009 og er den første større, digitale indgang til faget geografi i folkeskolen. Digital læring styrker forståelsen af geografi

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er. Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Kort og godt 6 Korttyper 8 Fra globus til kort 11 Jordens inddeling 15 Cafe Geos: GPS 20 KAPITEL 2 Den levende jord 24 Jordskælv

Læs mere

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive

Læs mere

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse B o r g e r m ø d e d. 1 3. 0 6. 2 0 0 7 D a g s o r d e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

Ny regel om etisk korrekt tilpasning af næsebånd

Ny regel om etisk korrekt tilpasning af næsebånd Ny regel om etisk korrekt tilpasning af næsebånd Udgangspunkt Vi er glade for, at DRF har taget den rigtige beslutning, baseret på videnskabelige undersøgelser, og indført en regel om etisk korrekt tilpasning

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

+ORRESPONDANCE )NDTRYK SEKRET REN!DRESSE NDRING 2EDAKTIONSSTOP &ORSIDE Ú$ANSK.EJ $ET MEN KORREKT FRA UDTRYK FJELDTOPPENE 3ELSKABETS ER 4RYK )33

+ORRESPONDANCE )NDTRYK SEKRET REN!DRESSE NDRING 2EDAKTIONSSTOP &ORSIDE Ú$ANSK.EJ $ET MEN KORREKT FRA UDTRYK FJELDTOPPENE 3ELSKABETS ER 4RYK )33 Fra redaktøren Sådan var vejret i 2004 i Danmark, Nuuk i Grønland og i Tórshavn på Færøerne Af John Cappelen, DMI I Danmark var 2004 både varmt, vådt og solrigt 36619 vejret indhold 1 15/02/05 8:22:56

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintertermin 15-16 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Geografi C (e-learning)

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis.. Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Måling af spor-afstand på cd med en lineal

Måling af spor-afstand på cd med en lineal Måling af spor-afstand på cd med en lineal Søren Hindsholm 003x Formål og Teori En cd er opbygget af tre lag. Basis er et tykkere lag af et gennemsigtigt materiale, oven på det er der et tyndt lag der

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Elektrisk golfvogn 1-7

Elektrisk golfvogn 1-7 Elektrisk golfvogn 1-7 Golfvognsskitse 2-7 Opstart Drej koblingen og skub hjulet på aksen indtil Quick Release røret lukker. Vær opmærksom på forskellen på højre og venstre hjul Tryk foldeleddet, løsgør

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning BETJENINGSELEMENTER: 1) Scanner 2) Display 3) Tænd/sluk tast 4) Baggrundsbelysning 5) Låg til batterirum 6) MEAS tast 7) Max./min. tast BRUG TIL FORMÅLET FFM

Læs mere

Personpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest

Personpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Redegørelse Journal nr.: 04-610/3 13. april 2005 Personpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest Undersøgelserne er udført af Havarikommissionen for

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet * Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen Syddansk Universitet * Inspireret af Swetz, F. & Hartzler, J. S. (eds) 1991, Yellow Traffic Lights, in Mathematical Modeling in the Secondary School

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Impulse Trainer. Brugsanvisning. skal læses før brug. Model GY-208Y

Impulse Trainer. Brugsanvisning. skal læses før brug. Model GY-208Y Impulse Trainer Brugsanvisning skal læses før brug Model GY-208Y NextGear Impulse Trainer giver hurtigt resultater. Det kan ikke blive nemmere at stimulere flere muskelgrupper som abs, triceps, biceps

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Tøserunden 2014. Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang.

Tøserunden 2014. Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang. Tøserunden 2014. Mens nogle af ræserne er taget til Rügen Rund, andre til Italien ja, så er vi nogle stykker, der standhaftigt holder fast i at køre Tøserunden. Da jeg stod i startboksen spekulerede jeg

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Vulkaner. i solsystemet. andre steder

Vulkaner. i solsystemet. andre steder Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere