Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger. Erik Kann. November 2011, Aars

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger. Erik Kann. November 2011, Aars"

Karen Astrup
6 år siden
Visninger:

1 Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Erik Kann November 2011, Aars

2 Disposition Hvad handler aftenens foredrag om? Hvad karakteriserer det at arbejde uden kirkebøger og folketællinger? Kildegrupper Arbejdsvilkår

3 Ved aftenens foredrag Udgangspunktet er, at der hverken er kirkebøger eller folketællinger til rådighed Ej nødvendigvis virkeligheden!

4 Det er lidt ligesom at komme for sent til det sidste S-tog 4

5 Hans Sørensen Født 1874 Identificeret i kirkebogen for Boeslunde sogn Videre til FOLKETÆLLINGEN 1870 (1880) Overblik Fødested for Hans forældre

6 Folketællingen fortæller, at begge forældre er født i Vemmelev sogn, Begge er 24 år, det vil sige født ca.1846 Søren Nielsen Else Madsdatter I Vemmelev sogns kirkebog er SØREN DER IKKE Men ELSE ER DER

7 Vi får overblik Vi får en bredere kombination som skal passe Vi får relevante oplysninger om slægtsrelationer Vi får oplysninger om fødesteder Vi søger efter informationen på det tidspunkt, hvor den rent faktisk foregår

8 OG: Det negative svar om Søren tillader os at gå videre til en anden geografisk enhed.

9 Folketællinger: Enheden er SOGNET Karakteriseret ved at de er fuldstændige kilder for den enhed de registrerer 9

10 Folketællingen giver et overblik over familiernes sammensætninger Vi får et sæt af informationer som skal passe sammen Vores identifikation bliver mere sikker

11 Kirkebogen KOBLER det vil sige udtrykker noget om slægtsrelation Er: X er datter af Y.. 11

12 Men hvad nu hvis? Hans Sørensen var født ca og vi IKKE havde hverken Folketællinger eller Kirkebøger

13 Vi får IKKE overblik Vi får IKKE en bredere kombination som skal passe Vi får IKKE relevante oplysninger om slægtsrelationer Vi får IKKE oplysninger om fødesteder

14 OG: Hvis vi ikke finder noget, kan vi IKKE tillade os at gå videre til en anden tilsvarende enhed 14

15 Enheden i kombination med dækningsgraden det helt store problem 15

16 Eksempler på sognehistoriske fremstillinger med oplysninger om gårde mm 16

17 Opgørelse over enheder 17

18 Eksempler

19 Kbhs amt. Bilag til Kontributions regnskab 1700 Specifikation på de Husmænd i Kbhs amt der har betalt Quartalsskat for aar 1700 Erik Andersen, Taarnby

20 Vi får at vide, at Erik Andersen fra Taarnby betaler Quartalsskat for år 1700

21 Vi IKKE får overblik Vi får IKKE en bredere kombination som skal passe Vi får IKKE relevante oplysninger om slægtsrelationer Vi får IKKE oplysninger om fødesteder

22 Hvis nu Der var to Erik Andersen anført Og hvis vi ledte efter en person, som vi IKKE fandt i kilden

23 Hvis vi ikke finder noget, kan vi IKKE tillade os at gå videre til en anden tilsvarende enhed 23

24 Hvilke kildemuligheder er der? FKT og KB Mandtaller etc? Specielt kirkebøgerne er der på det tidspunkt, hvor vi har brug for dem Dette er ikke tilfældet for de kilder, vi nu er henvist til at arbejde med

25 Kronborg amtsstue. Fæsteprotokol Rasmus Rasmussen fæste den Gaard som Faderen Rasmus Nielsen formedelst sin og Hustrues Alderdom og Svaghed til hannem godvillig afstaaed.

26 Oplysninger om slægtsrelationer i kb er samtidige I meget af det kildemateriale der er til rådighed UDEN kirkebøger og Folketællinger forekommer koblingerne (oplysninger om slægtsrelationer), når de involverede er voksne Arbejde Skifte

27 Det betyder, at vi generelt skal vide mere om personernes liv i det hele taget for at kunne identificere

28 Tidslinjer med fastlæggelse af tidsrum for Sandsynligt livsforløb Hvornår kan vedkommende tænkes at flytte hjemmefra /Starte selv Voksen Gammel

29 Eksempel: Kirkebogen i et sogn bevaret tilbage til 1778 Hans Nielsen født og identificeret i kb født/døbt 1780 I kb får vi oplysning om i hvert fald Hans Nielsens far: Niels Olsen Hvordan kommer man videre bagud?

30 Niels Olsen født ca Sandsynligt livsforløb for Niels Olsen i forhold til det vi allerede kender Hans Nielsen født 1780 Skifte efter Niels Olsen død fmt 1810 /1820 Niels Olsens kone og evt. andre børn og måske ældre på aftægt

31 Hvornår er det sandsynligt at Niels Olsen starter for sig selv og er VOKSEN Mellem 1775 og 1810 Det vil i dette tidsrum, vi skal lede efter kilder om OVERTAGELSE

32 Opstil tidslinje Anders Meyers Mor Født 1714 Anders Meyers Faster fødes 1717 Hans Meyers børn senest født 1755 Hans Meyer voksen i ? Født ca Peder Meyer fødes 1747 Anders Meyer fødes 1752 Peder Meyers børn fødes 1776 og 1778

33 Vi inddrager tidligere i processen kød på slægten-agtige kilder til at identificere med.

34 Ny udfordring: Én er ikke nok!!!!! 34

35 Folketællingen repræsenterer HELE sandheden 35

36 Hovedbøger og kontrabøger Hvis kladder til folketællingerne Hvor i den administrative proces??? 36

Køge Byfoged 1746-1747 Regnskab for uvisse indtægter Lejermålsbøder Med attest Anne

37 Køge Byfoged Regnskab for uvisse indtægter Lejermålsbøder Med attest Anne HansDt med Jens i Fyen Barnefaderen været usporlig Else Nielsdt med Didrich 37 i Siælland

38 Efter Magistratens Attest No 1 ere skeed af. 38

39 Sæt kilden ind i den korrekte administrative sammenhæng A Mandtal over betalere B Revision C Revideret mandtal over betalere

40 Oeder 40

41 Her er der oplysninger der kobler 41

42 Ungkarl Iver Christensen af Glumsøe Fæstebrev Gjorslev gods

43 Administration Før og efter 1660 Enevælden 1660 Len Godsernes store betydning frem til slutningen af 1700-tallet

44 1660 Danske Kancelli Rentekammeret Tyske Kancelli Indenrigske afdeling Amter Amtsstuer Sognene Godserne Retsvæsenet Bispearkiverne

45 Indsendelser af oversigter, jordebøger mm bliver et vigtigt vilkår for at finde kildemateriale Lovgivningsinitiativ Overblik Godsejer Indsender udskrifter af jordebøger mm

46 Rentekammeret

47 Rentekammeret Den materielle forvaltning af Danmark Landbrugets forhold landboreformerne Selvstændigt forvaltningsorgan 1848ff Finansministeriet mm. 47

48 Inkvisitionsprotokoller

49 Danske Kancelli

50 Tyske Kancellis Indenrigske afdeling

51 Kilder som følge af behov for revision

52 Tilskud revision Kontrol Regnskab revision Ren forvaltningsopgave Ønske om at have indblik i Myndighed

53 Søllerød sogns kirkebøger 1756 ØV!

54 For at finde hjælp Reviderede regnskaber

55 Reviderede kirkeregnskaber

56 Amtsstuer

57 Amtsstuer Amtsskriver Amtsforvaltere

58 JORDEBOGSREGNSKABER KONTRIBUTIONSREGNSKABER FAMILIE-, FOLKE- OG KONSUMPTIONSREGNSKABER EKSTRASKATTER 58

59 Kontributionsregnskab (bidrag) Hovedregnskabet Mange ting kan komme ind under dette 59

60 Først og fremmest Regnskaber for betalte matrikel / kornskatter Årligt helt tilbage fra 1670 /80 60

61 Familie, folke- og konsumptionsskatter 61

62 Ikke hartkornsskatter Folkeskatten 23/ : Betales af alle som er i tjeneste hos andre (med aldersgrænser) betales af husbonden Familieskatten 1/2 1672: Betales af alle landboere, der IKKE tilhørte landalmuen og som ikke betalte kontribution bortfalder 1813

63 Ikke hartkornsskatter Indersteskatten (hører sammen med Folkeskatten nov. 1671): Betales af alle der var dygtige at antage gårde og huse men som ikke gjorde det Ophører 1813

64 Ekstraskatter 64

65 Forordningen 7/ om kvæg- og hesteskat Opremsningerne af de, der er undtaget: Bønder den gemene Almue

66 Mandtal over skatten 1711 og tilhørende forordning

67 Ekstraskatterne 1743 og 1762 Særlig vigtige 67

68 Lægdsruller

69 Lægdsruller Princip før 1788 Stiller en soldat 20 Tdr htk 20 Tdr htk 20 Tdr htk 20 Tdr htk

71 Før Forordning og Privilegier for Søe-Folket i Danmark, som sig til at bruges i Kongens Søe- Tieneste paa Orlogsflåden, lader enroullere (1704) 2 Indtil 1770 frivilligt Fra 1802 samme administration som landrullerne.

Ruller før 1802 Her eksempel fra Københavns Ruller 1740 1828, her 1740 1755 Mødt 1758 til

72 Ruller før 1802 Her eksempel fra Københavns Ruller , her Mødt 1758 til Westindien hjem til Westindien Erik Thorsen Standløes Skibsnavn anført Samlingen af skibsjournaler

73 Matriklerne 1662 ff 73

74 Matrikler matrikelekstrakterne 1688-landmålingsmatriklen Alle i Rentekammeret 74

75 Landstings skøde og panteprotokol 75

76 Udvikling fra omkring 50 amter i 1660 til 14 omkring 1800

77 Fattigvæsenet

78 Købstæder Indkvartering

79 Indberetninger 79

80 Copulationspenge 80

81 Mallings vielser i Danske Landsogne NB: Mange undtagelsersåledes fra 1700 bønder, daglønnere, arbejdere, tyende mm København til 1869 I alt ca registreringer Bortforpagtninger

82 Identifikationer 1778 Hartkornsspec Hans Madsen Ole Michelsen Erreboe Rasmus Ømand Ole Gregersen 1788 Hartkornsspec Hans Hiulmand Ole Erreboe Rasmus Ømand Rasmus Hemmingsen 82

83 Sammenholde kilder Navn Rækkefølge Hartkorn Nummerering (identifikator) Stilling Geografi Andre supplerende oplysninger 83

84 Afslutning

85 Født 1777 Kirkebog kun bevaret fra 1779 Hvilke kilder skal vi tage fat i?

86 Karen Christensdatter født 1777 KB Født 1777? Navne på forældrene

87 Karen Christensdatter født 1777 i ÅRHUS KB FKT Født Slægtsrelationer usikker flere muligheder

88 Karen Christensdatter født 1777 i ÅRHUS KB FKT FKT Født Forældre født ca Forældre dør ca. 1810

89 Karen Christensdatter KB 1715 Født 1700 Etablér tidslinje Foræl dre født ca Foræl dre dør ca. 1760

90 Skifter Fæstebreve Her sker noget kilder

91 Og endelig De rent registreringsmæssige perspektiver Hvilke krav stiller vi til ANEBEVISET????? 91

Relaterede dokumenter

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Uden hverken Kirkebøger eller Folketællinger er det =? Disposition Hvad handler aftenens foredrag om? Hvad karakteriserer det at arbejde uden kirkebøger