BRANDVÆSEN. Spillet om beredskabet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 1 JANUAR 2007

Transkript

1 NR. 1 JANUAR 2007 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Spillet om beredskabet

2 NR. 1 JANUAR ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax.: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen. Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til februar er 22. januar Indhold 3 Leder: Et robust og sikkert sam fund med beredskabet tæt på borgeren Af beredskabschef Peter Staunstrup, formand for FKB 4 Det forhandles der om Forsvarsminister Søren Gades udkast til aftale om redningsberedskabet efter FKB mener om udkastet til beredskabsforlig 7 Kommunerne ikke klar KL melder ud senere 8 Problematisk at nedlægge Støttecentre Af Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti 9 Det frivillige redningsberedskab skal støttes og udbygges Af Morten Helveg Petersen, Det Radikale Venstre 10 Enhedslisten foreslår analyse af det statslige beredskab Af Line Barfod, Enhedslisten 12 Støttepunkterne en ressource for alle kommuner Af Anne-Marie Meldgaard, Socialdemokraterne 13 Vigtigt, at den første hjælp er kompetent også til genoplivning Af Karsten Nonbo, Venstre 14 Uansvarlig politik for beredskabet Af Holger K. Nielsen, SF 15 Min ønskeliste til beredskabet Af Tom Behnke, Konservative 16 Alvorlige konsekvenser, hvis Støttepunkterne nedlægges Interview med viceberedskabsinspektør Thorbjørn Jørgensen, Århus 17 Kommunerne klarer langt de fleste opgaver, men det er det statslige beredskab, der styrkes Interview med brandingeniør Lasse Christensen, Århus 18 Udkastet mangler helhedssyn for kompetence, forebyggelse og dimensionering Af vicebrandchef Søren Vincent Brydholm, Københavns Brandvæsen 20 Nytænkning eller udrangering? Det kommunale redningsberedskab ved en korsvej Af beredskabsforsker Niels Johan Juhl-Nielsen 22 Større kommuner er et godt grundlag for fremtidens kommunale beredskab Af direktør Frederik Schydt, Beredskabsstyrelsen 24 Helhed i beredskabet? Bedre overlevelseschancer ved hjertestop, hvis politikerne vil! Af beredskabschef Jesper Djurhuus, næstformand i FKB 25 Styrkelse af indsatslederuddannelsen er helt nødvendig Af beredskabschef Sven Urban Hansen, bestyrelsesmedlem i FKB 26 Forebyggelse ser fortsat ud til kun at være en overskrift Af beredskabschef Jørgen Pedersen, bestyrelsesmedlem i FKB

3 Leder Et robust og sikkert samfund med beredskabet tæt på borgeren Den politiske aftale om det danske beredskab skal forhandles på plads her i januar. Meget er på spil, for det er borgernes sikkerhed, liv og værdier, det drejer sig om. Regeringen lægger i sin overordnede beredskabspolitik op til, at vi skal opnå et sikkert og robust samfund. En målsætning, vi fra FKBs side er fuldstændig enig i. En forudsætning for, at denne målsætning kan opfyldes, er, at det grundlæggende element i det daglige beredskab de kommunale beredskaber er i orden. Læg fokus i forliget her det er førsteindsatsen, der har afgørende betydning for redning af liv og værdier også ved de store, sjældent forekommende hændelser som eksempelvis terrorangreb. Tilkaldeberedskaber har deres berettigelse i en lang række situationer, men det er i de første, afgørende faser af indsatsen, at forskellen bliver gjort, så det er af afgørende vigtighed, at det lokale beredskab er veluddannet og veludrustet og her lægger staten rammerne på en lang række vigtige områder for kommunerne. Udover selvfølgelig tilstrækkelige ressourcer er forskning, vidensdeling, planlægning, forebyggende aktiviteter, uddannelse af personale, øvelser og kommunikation vigtige elementer i et robust og sikkert beredskabssystem. Systemet skal som alt andet bygges op fra bunden startende ved de kommunale beredskaber for hvad nytter det, at der kommer en fin og veluddannet assistanceenhed et godt stykke tid inde i indsatsforløbet, hvis de, der er på stedet efter få minutter, ikke kan løse opgaven kvalificeret. Så hold fokus i forliget her og hvis der kan være tvivl om, hvilke elementer, det samlede system skal bestå af, så lad os endelig få gennemført den tiltrængte analyse af sammenhængen i det samlede system mellem niveau 1, 2 og 3 og FKB bidrager gerne hertil med al den viden og erfaring, vore medlemmer repræsenterer. Vi har valgt at udgive dette særnummer af Brandvæsen, da indholdet af det kommende forlig er så vigtigt. Bladet er udelukkende koncentreret om det kommende beredskabsforlig, og vi har forsøgt at give plads til holdninger fra alle sider for på denne måde at bidrage til debatten. Vi ved, at et godt forlig koster penge men lad nu pengene komme borgerne til gode, også i det daglige. Læg tyngden i ressourceforbruget, hvor nytteværdien er størst ved de kommunale beredskaber, der året rundt løser tusindvis af store og små opgaver til glæde for de skadelidte og for samfundet. Et robust og sikkert samfund, hvor der er et erfarent, veluddannet og veludstyret beredskab tæt på borgeren, det mål må forliget vise vejen frem til. God læseløst! Peter Staunstrup beredskabschef i Odense formand for FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

4 ministeren Det forhandles der om: Udkast til aftale om redningsberedskabet efter 2006 af Erik Weinreich Forhandlingerne i Folketinget om en ny beredskabsaftale skulle have været i gang i efteråret, men forsvarsog beredskabsminister Søren Gade ønskede forinden et større overblik over det nye radiokommunikationsnet til beredskabet, der også er i støbeskeen. Endelig den 7. november kom der langt om længe et udspil til en aftale om redningsberedskabets ordning i perioden Vi har plukket lidt i ministerens udspil: Ændringer i trusler og risici nye uforudsigelige trusler er kommet til. Terror-truslen stiller krav til redningsberedskabet om at være klar til assistance med henblik på at afhjælpe virkningerne af et eventuelt terrorangreb, der kan have karakter af flere samtidige angreb. flere beredskabsmæssige udfordringer har gennem de senere år været forårsaget af vejrfænomener, og partierne finder, at beredskabet fortsat skal være i stand til at håndtere disse naturskabte hændelser. Globaliseringen medfører en internationalisering af problemer, idet f.eks. konflikter, sygdomme, miljøproblemer m.v. hurtigere kan spredes. Det øger sandsynligheden for, at trusler og risici, der udspringer i andre regioner, kan få betydning for Danmark. redningsberedskabet skal kunne bidrage til at afhjælpe konsekvenserne af hændelser, ulykker og katastrofer, der opstår i andre lande, men som hurtigt kan ramme Danmark i form af f.eks. pandemier og husdyrsygdomme. Øvrige rammebetingelser Med de større kommuner og den næsten samtidige indførelse af risikobaseret dimensionering af kommunernes beredskab er de oprindelige forudsætninger for at etablere de kommunale støttepunkter (nuværende niveau 2) ændret. Hertil kommer, at de kommunale støttepunkter i stor udstrækning er anvendt til indsatser i de kommuner, hvor støttepunkterne er placeret. Partierne er derfor enige om, at de nuværende kommunale støttepunkter bør

5 ministeren indtænkes som en væsentlig ressource i de kommunale beredskaber, herunder på tværs af kommunegrænserne. Det medfører, at det nuværende niveaudelte beredskab med tre niveauer forenkles og ændres til to niveauer. Niveau 1 skal fortsat varetages af kommunerne og kunne dække de dagligdags behov evt. med bistand fra nabokommunen. Det nye niveau 2 skal varetages af det statslige redningsberedskab og skal kunne yde assistance til de kommunale redningsberedskaber ved alle større eller mere komplekse ulykker og katastrofer, der kræver specialmateriel, specialuddannelse og store mandskabsstyrker. TiLPASNing og udvikling af redningsberedskabet På baggrund af ovenstående tilpasses redningsberedskabet således: Hold- og indsatslederuddannelsen samles ved Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev, ligesom en række kursus- og uddannelsestilbud flyttes til hjemmeværnets kursusejendomme. Herved kan Beredskabsstyrelsens Højskole i Snekkersten og Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse på Bernstorff Slot nedlægges. Det krigsmæssige beredskab i form af ambulancetjeneste og 3-måneders beredskabet (mobiliseringsstyrken på personer) nedlægges, og de nuværende ni støttepunktskommuner tilbydes vederlagsfrit at anvende det statsligt finansierede støttepunktsmateriel, idet den statslige finansiering samtidig hermed ophører. Der afsættes ressourcer til planlægning og gennemførelse af øvelsesvirksomhed på centralt niveau, herunder særligt krisestyringsøvelser og fuldskala øvelser, idet deltagende sektorer og myndigheder afholder udgifter forbundet med egen deltagelse heri. Beredskabsminister Søren Gade vil samle beredskabets lederuddannelse i Tinglev. Indsatslederuddannelsen udvides fra de nuværende obligatoriske tre uger til syv uger, jf. regeringens terrorhandlingsplan. Der etableres et evalueringsinstitut i Beredskabsstyrelsen, der udformes som et ikke ansvarsplacerende sagkyndigt institut. Der etableres et landsdækkende register vedr. frivilligt personel, der kan indsættes til såvel national som international indsats, hvilket indebærer, at det statslige redningsberedskab får øget kapacitet til at deltage i flere store samtidige indsatser både nationalt og internationalt. Der iværksættes en fornyelse og tilførsel af yderligere materiel på de fem statslige beredskabscentre og ved frivilligcentret i Hedehusene. Der etableres et stående beredskab til bistand i forbindelse med brand ombord i skibe til søs. Partierne er enige om behovet for frivillige i totalforsvaret. Derfor bør det eksisterende frivilligkontaktudvalgs opgaver redefineres og udvides således, at disse omfatter både redningsberedskabets og hjemmeværnets frivillige.

6 fkb mener... FKB ønsker: Flere øvelser, mere fo fastholdelse af tre ni af det primære bereds Foreningen af Kommunale Beredskabschefer har sendt forsvars- og beredskabsminister Søren Gade følgende høringssvar omkring Aftale om redningsberedskabet efter Høringssvaret er en opfølgning på et brev om det fremtidige redningsberedskab, som FKB sendte til ministeren den 22. august AftALEUDKAStet generelt FKB er langt hen ad vejen enig i aftaleudkastets indledende afsnit om forudsætninger og rammer, herunder analysen om trusler og risici FKB kan tilslutte sig flere gode tiltag i aftaleteksten, men samlet set er der efter vores opfattelse ikke balance mellem målsætninger/forudsætninger og de foreslåede initiativer FKB savner et samfundsmæssigt helhedssyn i aftalen, der stort set kun fokuserer på det statslige redningsberedskab. Efter gennemførelse af den risikobaserede dimensionering af kommunernes beredskaber (niveau I) ville det være naturligt at analysere tilkaldeberedskabet (altså niveau II og niveau III) og dimensionere dette i overensstemmelse hermed, således at de 3 niveauer komplementerer hinanden, og at visionerne i regeringens politik opfyldes. Koordination af den operative indsats FKB ønsker fokus rettet mod det nære indsatsberedskab, hvor politi, ambulance/hospital og kommunale beredskaber er hovedaktører med ansvar for indsats mv. FKB ønsker koordinerende stabe forankret i de nye større politikredse, hvor kommunerne ønskes repræsenteret på lige fod med øvrige myndigheder. Disse stabe kan hensigtsmæssigt stå for koordinering af det nære indsatsberedskab FKB ønsker afsat midler til/få lovning på sikring af det nye radiokommunikationssystems implementering i kommunerne. Prioritere forebyggelse højt FKB er enig i flere gode initiativer på forebyggelsesområdet, men aftaleudkastet er samlet set svagt på dette område der er behov for et markant løft FKB ønsker en overordnet, national forebyggelsespolitik understøttet af centrale puljer i den sammenhæng er vi er uforstående over for spareforslaget om at fjerne Informations- og Oplysningspuljen FKB ser gerne udarbejdet vejledninger for det forebyggende beredskab på alle niveauer. Styrke beredskabs- PLANLÆgningen FKB savner konkrete initiativer til nødvendig sikring af sammenhæng og koordination mellem sektorplaner mv. Politiets, sygehusvæsenets og kommunernes planer m.fl. skal nødvendigvis hænge sammen FKB foreslår, at de nye koordinerende stabe i politikredsene bliver et omdrejningspunkt for den koordinerende beredskabsplanlægning. Fastholde et velfungerende indsatsberedskab FKB ønsker mere fokus på det primære lokale beredskab (erfaringer viser, at det primære beredskab er helt afgørende for en vellykket indsats, herunder at redde liv og værdier) FKB er uforstående over for forslaget om at ændre på det velfungerende niveaudelte beredskab, hvor støttepunktberedskaberne sikrer assistance til kommunerne med specialmateriel inden 60 minutter (ved aftaleforslaget får vi et markant ringere indsatsberedskab, idet assistance senere end 60 minutter ikke redder liv og værdier) FKB foreslår derfor at bevare de statslige kommunale støttepunktberedskaber i 9 kommuner. Disse assistanceberedskaber er tilmed er relativt billige (i alt ca. 4,5 mio. kr. for 180 indsatser) og velegnede for frivillige (frivillige indgår i dag i beredskaberne) FKB foreslår at bevare den nationale indsatsstøttepulje med kommunale særligt erfarne brandfolk (her er tale om et meget billigt assistanceberedskab med den største indsatserfaring i DK) FKB er enig i det foreslåede beredskab til bistand ved skibsbrande, idet vi tager som givet at dette beredskab baseres på kommunale beredskaber med erfaring i skibsbrande FKB bakker op om initiativerne til styrkelse af frivillig-området, men det er uheldigt at satse på hjemmeværnets frivillige til redningsberedskabets opgaver. Der er allerede veluddannede frivillige beredskabsfolk såvel i kommunalt som i statsligt regi. Videreudvikle uddannelse og øvelser FKB ser med tilfredshed på den foreslåede udbygning af indsatslederuddannelsen og styrkelsen af de 6

7 fkb mener... REByggELSE, VEAUER og StyRKELSE KAB beredskabsfaglige uddannelser, men savner initiativer til nødvendig vedligeholdelsesuddannelse for såvel indsatsledere som holdledere FKB ønsker langt større fokus på øvelsesområdet, hvor der i aftalen kun er afsat midler til øvelser på centralt niveau. Der savnes nødvendige initiativer til afvikling af øvelser for hele beredskabet på alle niveauer FKB er i øvrigt tvivlende overfor de foreslåede rationaliseringstiltag på uddannelsesområdet. SAtSE MåLREttEt På ViDENSoPBygNiNg og ANALySE FKB foreslår, at Beredskabsstyrelsen tilføres ressourcer til egentlig udvikling af beredskabet FKB er enige i forslaget om at styrke Styrelsen med henblik på at kunne rådgive kommunerne, men vi forstår ikke, at det egentlige tilsyn med kommunerne nu skal styrkes vi ser ingen begrundelse for dette FKB slutter op om idéen med et evalueringsinstitut, men et sådant institut bør være helt uafhængigt af redningsberedskabet og således ikke tilknyttet Beredskabsstyrelsen FKB savner konkrete initiativer til en målrettet og systematisk vidensopbygning. De kommunale redningsberedskaber vil her i højere grad kunne medvirke, f.eks. ved brandstedsundersøgelser for bedre at kunne dokumentere forebyggelsestiltag i forskrifter for byggeri mv. MERE AKtiVt inddrage DEN internationale UDViKLiNg FKB ser med tilfredshed på forslaget om et landsdækkende register for frivilligt personel, så også kommunernes frivillige kan deltage i de internationale opgaver. UDByggE og ViDEREUDViKLE cbrn-beredskabet FKB er enig i forslaget om et egentligt CBRNinstitut SAMMENFAttENDE BEMÆRKNiNgER FKB finder mange tiltag i det foreliggende aftaleudkast tilfredsstillende. Skal vi nå målene i regeringens politik på beredskabsområdet, skal FKB især påpege, at aftaleteksten i højere grad bør baseres på et samfundsmæssigt helhedssyn at det primære beredskab tæt på borgerne bør styrkes i højere grad det er her, der er en effekt med hensyn til at redde liv og værdier at det nuværende beredskab med tre niveauer, herunder de statslige støttepunktberedskaber ved ni kommunale redningsberedskaber, bør fastholdes at det forebyggende område bør styrkes markant, så f.eks. borgeren kan gøre en forskel, inden redningsenheder ankommer at der iværksættes en mere målrettet og systematisk vidensopbygning inden for beredskabsområdet, herunder etablering af et uafhængigt evalueringsinstitut. at øvelser på alle niveauer bør opprioriteres og der bør afsættes ressourcer her til at der bør afsættes midler til implementering af det nye radiokommunikationssystem i kommunerne Kommunerne ikke klar af Erik Weinreich Forsvarsministeriet har bedt om høringssvar til udkastet til nyt beredskabsforlig hos 12 organisationer, forbund, foreninger m.fl. Alle har svaret, herunder også Kommunernes Landsforening, men der er tale om et administrativt høringssvar. KL har endnu ikke haft tid til at behandle spørgsmålet rent politisk, og derfor har KL svaret nej tak til at komme til orde her i bladet. Når KLs politiske udmelding foreligger i løbet af januar, vil den kunne læses på FKBs hjemmeside: DE 11 ANDRE, DER ER BLEVEt BEDt om HØRiNgSSVAR, ER: Beredskabsforbundet Beredskabsstyrelsen Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Falck Danmark A/S FOA Fag og Arbejdes Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Hjemmeværnskommandoens Hovedorganisationen af Officerer i Danmark Centralforeningen for Stampersonel Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk 3F Faglig Fælles Forbund

8 politikerne mener... Problematisk at nedlægge Støttecentre DF foreslår landsomdelt folder om kommunernes beredskabsplaner af Hans Kristian Skibby, beredskabsordfører for Dansk Folkeparti Netop nu forhandles der om et nyt beredskabsforlig gældende fra Som beredskabsordfører for DF er jeg naturligvis dybt involveret i dette arbejde og forventer, at man inden alt for længe vil kunne fremlægge en politisk aftale, der langt hen af vejen vil kunne tilgodese ikke bare de politiske partier i bred forstand, men også samlet set tager udfordringen op og sikrer det civile beredskab bredde og faglighed på et højt niveau. Forsvarsministerens udkast til aftale er lagt offentligt frem, netop for at vi også fra politisk side kan få input fra de berørte parter og dermed få kritiske punkter frem i lyset og med ind i forhandlingerne, inden det er for sent. Eksempelvis har jeg noteret mig, at de kommunale beredskabschefer har fremført begrundet kritik af forsvarsministerens forslag til forlig om redning ved store ulykker og eventuelle terror-angreb rettet imod Danmark. Fra Dansk Folkepartis side kan vi godt se fornuften i den fremførte kritik, idet eksempelvis terrorangreb og kemiske ulykker meget vel kan kræve specialviden hos redningsmandskabet i området. Derfor har DF i forhandlingerne sat fokus på, at vi fastholder kravet om, at indsatsleder-uddannelsen udvides fra de nuværende tre uger til syv uger, samt at der afsættes øgede midler til at Hans Kristian Skibby har noteret sig FKBs synspunkter. gennemføre flere fuld-skala øvelser, hvor det samlede beredskab kan få lov til at vise sin formåen i så virkelighedstro en situation, som det nu er muligt. I samme forbindelse har jeg noteret, at man fra de frivillige beredskabsfolks side, men også fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, har fremført kritik omkring forsvarsministerens forslag om at nedlægge de ni kommunale støttepunktsberedskaber, som er etableret i perioden i Aalborg, Århus, Esbjerg, Fredericia, Odense, Kalundborg, Nykøbing Falster, Greve og i Fredensborg. I dén forbindelse er det dog værd at pointere, at ministeren i samme forbindelse har foreslået, at de enkelte støttepunktsberedskaber tilbydes vederlagsfrit til de kommuner, hvor de fysisk er placeret. Fra Dansk Folkepartis side er vi ikke ovenud begejstrede for ministerens forslag, idet vi mener, at man med en sådan beslutning netop undergraver intentionen om at have en geografisk afbalanceret placering af specialudstyr så tæt på borgere, virksomheder og overordnede vejnet som muligt. Ligeledes anser vi det fra DF s side som værende problematisk at få fastsat en aftale, hvor også de kommuner, der ikke har egne støttecentre, tilgodeses med en forsikring om at kunne drage nytte af udstyret i påkrævede tilfælde. Vi er i en overgang fra et krigsberedskab til et kriseberedskab med udgangspunkt i nutiden og de trusler, som Danmark oplever primært i terrorsituationer og hvor infrastrukturområder som bl.a. transport, energiforsyning og it- og telekommunikation er vigtige elementer. Her vil DF gerne afsætte midler til en landsomdelt folder med en kort introduktion til de nye 98 kommuners beredskabplaner og henvisning til landsdækkende initiativer så som det nye, internetbaserede der vil være et supplement til myndighedernes nuværende informationssystemer. Mere sikker radiokommunikation Ligeledes bør kommunikationen mellem politi, forsvar, brandvæsen og hjemmeværn driftsmæssigt opprioriteres, så man ikke fremover er sårbar overfor nedbrud på nettet i forbindelse med overbelastning. Det kan bl.a. ske ved hjælp af tetra teknologien, og jeg forventer en snarlig aftale herom. Økonomistyrelsen har på vegne af ministerier, amter og kommuner udpeget tre netværksudbydere til at komme med deres bud på, hvordan politiet og det øvrige beredskab bedst kan kommunikere sammen med et ny ensartet kommunikationssystem. I den forbindelse kan DF anbefale, at der afsættes 30 mio. kr. til anskaffelse af digitalt radioudstyr til det statslige redningsberedskab.

9 politikerne mener... Det frivillige redningsberedskab skal støttes og udbygges Fælles øvelser, fælles planlægning og fokus på et styrket kommunalt beredskab af Morten Helveg Petersen, beredskabsordfører for Det Radikale Venstre Et robust og lokalt forankret redningsberedskab, der gør op med silo-tænkning. Det er mine pejlemærker for det kommende beredskab. I disse dage forhandler alle folketingets partier om det kommende beredskab. Der er mange bolde i luften og mange interesser i spil. Alle er vi enige om, at Danmark skal rustes bedst muligt mod ulykker, katastrofer, epidemier og terror. I denne debat er det primært i detaljen, uenigheden ligger begravet. I den nationale sårbarhedsudredning var det en hovedkonklusion, at der mangler kommunikation og koordinering mellem beredskabets forskellige aktører. Problemet er åbenbart. Det primære redningsberedskab er kommunalt. Hospitaler og ambulancer er regionale. Politiet er statsligt og organiseret regionalt ude af takt med kommune og regionsgrænser. Dertil kommer det statslige redningsberedskab, forsvaret og hjemmeværnet. Og det er kun de mest oplagte dele af beredskabet. For at skabe et robust beredskab er der behov for at gøre op med silo-tænkningen i den nuværende model. Planlægning, øvelse, risikovurdering, konkrete indsatser. Alt kræver tæt samarbejde. I stedet for at se på, hvem der får hvad, bør det kommende forlig fokusere på at skabe sammenhænge. Et eksempel på nye sammenhænge er mulighederne i det kommende radiokommunikationssystem. Med en fælles platform kan hidtil separate aktører med fordel samles. Et eksempel er Gentofte, hvor Morten Helveg Petersen vil gøre op med silo-tænkning. brandvæsen og hjemmepleje styres fra samme kontor. Det giver ikke bare rationaliseringsgevinster. Det giver ligeledes mulighed for at løse de stærkt påtrængende koordineringsproblemer mellem de enkelte enheder. Samtidig giver det anledning til fra starten at tænke i fælles risikovurderinger og deraf følgende dimensioneringer. Ønske om forskning Viden og evaluering er forudsætning for et stærkt beredskab, særligt når der tages hensyn til den risikobaserede tilgang, beredskabet nu er baseret på. Jeg ønsker derfor, at der bliver opbygget en uafhængig forskningsenhed det kunne være et Dansk Center for Beredskabsstudier. Målet er både at være opsamlende for allerede eksisterende viden, båden inden- og udenlandsk, og også at skabe ny forskningsbaseret viden. Udover ny viden er der behov for en stærkere evalueringsmekanisme i det danske beredskab. Her er det afgørende, at man ikke evaluerer sig selv. Selvfølgelig ser alle aktører løbende på, om de gør tingene ordentlig, men der er behov for en uafhængig instans, der kan se nøgternt på både store og små indsatser. Ulykken i Seest er et eksempel på en beredskabshændelse, hvor mange aktører deltog, og hvor der var behov for uvildig evaluering efterfølgende. Koordinering af samtænkning i skarpe situationer forudsætter koordinering og samtænkning i forberedelsesog øvelsesfasen. Det er derfor vigtigt, at der med det kommende beredskabsforlig lægges vægt på fælles øvelser og fælles planlægning. Denne fælles øvelses- og planlægningsaktivitet skal ske på både lokalt, regionalt og nationalt niveau. En konsekvens heraf er en opprioritering af de regionale stabe såvel som den nationale og internationale stab. Det er i det lokale, den primære indsats skal stå. Et terrorangreb i Metroen eller en kemikalieulykke i Aalborg skal i langt størstedelen håndteres af det kommunale redningsberedskab og det lokale politi. Derfor må der også i det kommende forlig fokuseres på et styrket kommunalt beredskab. For at sikre folkelig forankring og for at løfte centrale beredskabsopgaver er det vigtigt, at det frivillige redningsberedskab støttes og udbygges. Et eksempel på, at frivillige udgør en central del af beredskabet, er Frivillig Centeret i Hedehusene. Frivillig Centeret danner ramme for, at danske frivillige kan bidrage effektivt i redningsarbejdet efter internationale katastrofer. Dette arbejde bør støttes og udvides. Når det danske beredskab er baseret på sektoransvar, stiller ønsket om øget samtænkning og koordinering store krav til de enkelte aktører. Særligt kulturen i den enkelte sektor eller aktør skal tilpasses en ny virkelighed, hvori samarbejde er altafgørende.

10 politikerne mener... Enhedslisten foreslår af det statslige bereds Efterlyser forskning, vidensindsamling og uddannelse af Line Barfod, beredskabsordfører for Enhedslisten Beredskabsområdet har aldrig haft særlig stor politisk bevågenhed. Vi regner med, at det bare fungerer. Når det brænder, forventer vi, at brandvæsenet straks rykker ud og slukker branden. Og det plejer også at fungere. Så hvorfor overhovedet bruge tid på at diskutere det politisk? Jo for hvis vi skal blive ved med at have et godt beredskab i Danmark, så skal vi sikre, at der er de fornødne ressourcer, både af mennesker og materiel. Og vi skal sikre, at vi ikke kun har et godt beredskab i forhold til brand, men også i forhold til de mange andre ting, et moderne samfund er sårbart overfor: Orkan, olieudslip, pandemi hvor en fjerdedel af social- og sundhedsassistenterne bliver syge, men de ældre stadig skal have mad og pleje, el-nedbrud, vandforgiftning, fyrværkerisprængning, sammenstyrtede stadions, togulykker og hvad vi ellers kan forestille os. Derfor bør vi have en løbende forskning og vidensindsamling og uddannelse og efteruddannelse, så vi kan være bedst muligt forberedt på forskellige hændelser og kan sikre, at vi har de fornødne ressourcer de rigtige steder. Her er det vigtigt, at vi får en uafhængig instans der kan stå for det, og at det kommunale beredskab både chefer og faglige organisationer er tæt inddraget. Det er dem, der har den praktiske erfaring, som kan stille de rigtige spørgsmål, når de er i Seest efter en fyrværkeriulykke, i London efter terrorbomber eller i Thailand efter en tsunami. Og som kan omsætte det til anbefalinger til en dansk virkelighed. I beredskabsforliget for fire år siden blev kommunerne pålagt at indføre risikobaseret dimensionering. Det er et kæmpe arbejde, som kommunerne har skullet ud i med at analysere, hvad der kan ske hvor i deres kommune og hvilket beredskab, der skal være til de forskellige hændelser. Således at man kan dimensionere mandskab og materiel efter det. Jeg synes, vi nu skal gennemføre en tilsvarende analyse af det statslige beredskab, der så løbende kan justeres på baggrund af ny viden og nye analyser. Det vil fx være tåbeligt hvis det statslige beredskab køber brandbiler, som kommunerne har masser af. I stedet bør man anskaffe specialudstyr, der kun skal anvendes i få tilfælde og som det vil være spild af ressourcer hvis kommunerne skal anskaffe hver især. Vi har et fælles ansvar for at have det fornødne beredskab, hvis der udbryder brand i Storebæltstunnelen eller kommer et stort udslip fra en farlig virksomhed. Det kan ikke kun angå de kommuner, hvor det tilfældigvis er geografisk beliggende. Det er heldigvis begrænset, hvor ofte vi har alvorlige hændelser i Danmark, der kræver indsats af flere hundrede mand på én gang. Derfor er det nødvendigt at dimensionere vores beredskab både kommunalt og statsligt ud fra, at der kan ydes hjælp på tværs af kommunegrænser, og ud fra, at der skal bruges frivillige i et vist omfang. De frivillige, der skal indgå i beredskabet, skal efter min opfattelse have en beredskabsmæssig uddannelse, som de frivillige i Beredskabsforbundet har. Hjemmeværnet bør ikke i beredskabet Hjemmeværnet mangler noget at lave nu, hvor der ikke længere er nogen, der tror, at Danmark vil blive invaderet af en fremmed hær. Men det bør ikke føre til, at Hjemmeværnet så pludselig skal til at indgå i et beredskab, hvor de ikke har forudsætningerne, og i øvrigt fokusere på opgaver, der intet har med beredskab at gøre. Når Hjemmeværnet fx uddanner virksomhedsrådgivere i, hvordan de kan tage imod hjemmeværnsenheder, der kan forsvare virksomheden, så mener jeg, det er helt forkert anvendelse af ressourcer. Der er ifølge PET ingen aktuel trusselsvurdering for Danmark, der indebærer, at der er behov for bevæbnede vagter ved virksomheder. Hjemmeværnet får flere hundrede millioner hvert år, 10

11 politikerne mener... analyse kab Line Barfod ønsker mere forebyggelse. mens Beredskabsforbundet har knap 12 mio. kr. Selv om de frivillige fra Beredskabsforbundet lægger langt flere timer i beredskabet end de frivillige fra Hjemmeværnet. Jeg mener, forebyggelsen er utrolig vigtig og bør opprioriteres. Både i form af kampagner, brandtilsyn, trafikregulering m.v. for at hindre, at der sker ulykker, og i form af befolkningskurser i førstehjælp for at lære befolkningen at håndtere ulykker, så skaderne mindskes. Det skal der afsættes ressourcer til. Det vil hurtigt tjene sig selv hjem i besparelser, selv om det jo som regel er umuligt at måle, hvor mange ulykker der ikke har været. Det bliver spændende at se, hvor langt vi kan nå i det kommende beredskabsforlig. 11

12 politikerne mener... Støttepunkterne en ressource for alle kommuner Socialdemokraterne ønsker en høj forankring af beredskabet af Anne-Marie Meldgaard, beredskabsordfører for Socialdemokraterne De frivillige skal indskrives i beredskabsplanerne, mener Anne- Marie Meldgaard. På Christiansborg er vi midt i forhandlingerne om et nyt beredskabsforlig. Vi har derfor udarbejdet et socialdemokratisk udspil med vores ønsker og prioriteringer, som sigter mod at skabe større tryghed og forbedre samarbejdet mellem de forskellige aktører i beredskabet. Udspillet indeholder en lang række konkrete forslag til, hvordan man sikrer et bedre og mere moderne beredskab i Danmark. Det skaber tryghed at vide, at vi har et godt, stabilt og velorganiseret beredskab, og det er derfor vigtigt, at vi hele tiden udvikler det, så vi altid sikrer den mest effektive og hurtige krisestyring. Den nuværende aftale har skabt et godt grundlag for de udfordringer, et moderne beredskab står over for. Det er nu tid til at føre det videre, fordi der er behov for at sikre bedre koordination mellem de mange aktører, der er involveret i beredskabet og sikre en klar fastlæggelse af ansvar. Kommunalreformen har skabt grundlag for en nyvurdering af organiseringen af beredskabet, og det forventes, at der vil være en vis synergieffekt ved samlingen af beredskaberne. Kommunalbestyrelserne skal bestemme serviceniveauet i beredskabet ud fra en kommunal vurdering, som bygger på risikobaseret dimensionering. Den lokale forankring skal sikre en mere præcis risikovurdering for området og bedre kompetencer til at løse opgaverne, end hvis kommunerne er underlagt centralt fastsatte detaljerede krav til beredskabet. Et af hovedpunkterne i udspillet er formel inddragelse af flere frivillige i beredskabet. Vi så i forbindelse med den store fyrværkeriulykke i Seest, hvor vigtige de er i kriseberedskabet. Men der er brug for en langt bedre koordinering, og derfor skal de frivillige indskrives i beredskabsplanerne i kommunerne. Der er også behov for flere frivillige, og derfor bør Hjemmeværnet og Beredskabsforbundet lave fælles informations- og rekrutteringskampagner for flere frivillige. Hjemmeværnet en del af beredskabet Vi mener, at Hjemmeværnet er en nødvendig del af det danske beredskab, og især i krisesituationer og ved naturkatastrofer viser værnet sin berettigelse. Hjemmeværnet kan stille med velkvalificerede hjælpere til at løse næsten enhver opgave inden for meget kort tid, og det er den store fordel ved værnet. Et andet hovedpunkt er bedre kommunikation mellem de forskellige myndigheder. De har svært ved at kommunikere, fordi de bruger forskellige radiosystemer, og vi vil derfor bruge 2 mia. kr. på nyt radioudstyr, så politi, Falck, brandvæsen og andre aktører kan tale sammen i krisesituationer. Det nationale ansvar skal fortsat forankres hos Rigspolitichefen, som udstikker linierne for en national risikovurdering. Det daglige ansvar for beredskabet i den kommunale organisation skal forankres på højt niveau, fx hos borgmesteren i samarbejde med beredskabschefen. Ud over det kommunale beredskab er det nødvendigt med samarbejde på tværs af kommunegrænserne, ligesom der til relevante aktioner i højere grad skal gøres brug af materiel og mandskab fra Beredskabsstyrelsens kommunale støttepunkter. Socialdemokraterne mener desuden, at der bør foretages en analyse af brugen af støttepunkterne, så der sikres en optimal brug af de ressourcer, kommunerne har til rådighed. Det er ikke holdbart, at det primært er kommunerne, hvori støttepunkterne er placeret, der trækker på assistance fra støttepunkterne. De ni kommunale støttepunkter er ment som en ressource for alle landets kommuner. Derfor foreslår Socialdemokraterne, at muligheden for anvendelse af støttepunkterne skrives ind i de kommunale beredskabsplaner. Vi mener, at det skal fremgå af de kommunale beredskabsplaner, hvordan borgerne informeres om beredskabet i det daglige og i krisesituationer. Samtidig skal kommunerne sikre, at personalet på institutionerne er informeret om, hvorledes de skal forholde sig i krisesituationer. Vi er kommet godt i gang med forhandlingerne med de andre partier, men der er et par knaster vi skal over. Vi håber og tror stadig på, at vi kan blive enige og opnå et bredt forlig. 12

13 politikerne mener... Vigtigt, at den første hjælp er kompetent også til genoplivning Danmark er ikke stor nok til tre niveauer i beredskabet af Karsten Nonbo, beredskabsordfører for Venstre Det store mål med et nyt beredskabsforlig skal være, at vi får et effektivt og samarbejdende ulykkes- og katastrofeberedskab. Det skal være borgernes sikkerhed og redning, som skal sættes i højsædet, ikke giganternes kamp mod hinanden om at blive den største aktør. Jeg betragter de forskellige aktører som politi, kommunalt brandvæsen, Beredskabsstyrelse, Beredskabsforbund, hjemmeværn m.fl. som en styrke og mangfoldighed, ikke som potentielle modstandere på samme bane. Det er i den ånd, at beredskabsforliget skal indgås, og det skal være i den ånd, at opgaverne skal udføres. Der kan selv i Danmark være store politiske uenigheder, men på politi- og forsvarsområdet er der altid stor enighed og konstruktiv debat de etablerede partier imellem. Denne enighed skal videreføres i det nye beredskabsforlig og det fremtidige redningsarbejde. Der skal selvfølgelig være en kommandovej og et ejerskab til enhver brand eller katastrofe. Går der ild i en større fabrik skal det være entydigt, hvem der har kommandoen, og hvem der rekvirerer ekstra mandskab eller assistance. Det vil være nærliggende, at det er den lokale beredskabschef, som fortsat står for denne opgave. Omvendt skal han kende sit mandskab, sine muligheder og ikke mindst sine begrænsninger, og han skal ikke tøve med at rekvirere assistance Karsten Nonbo opfordrer til bytte-købmand-aftaler. hos enten Beredskabsstyrelse eller frivillige og her tænkes også på hjemmeværn. Med de større kommuner opnås bedre mulighed for at oprette en større slagkraftig, eller rettere slukningskraftig og redningsdygtig, enhed. Der gives nu bedre muligheder for at indgå samarbejdsaftaler med nabokommunerne. Man kan indgå bytte-købmand-aftaler om, hvem der skal sende første vogn til brandstedet. Jeg vil opfordre til, at man ikke blot holder sig til, at det er mit område, det er mit ansvar, men ser på, hvad der tjener borgerne bedst. Det skal fortsat være kommunernes beslutning, hvor detaljerne i beredskabet skal ligge. Jeg håber, at der tages godt imod denne opgave, som ligger i en risikovurdering og ordinerer den rette medicin til at løse den. Herunder er det også en opgave at lave tværkommunale planer for større virksomheder. Det er vigtigt, at første vogn på ulykkesstedet består af en indsatsleder, som med det samme kan få det store overblik, søge at standse ulykkens omfang, yde den mest påkrævede genoplivning og rekvirere den fornødne, supplerende assistance. Vi må se i øjnene, at man ikke kan bemande et kommunalt brandvæsen efter den værst tænkelige katastrofe. Men omvendt må en sådan ikke forbigås i tavshed i en risikovurdering. Fordelen ved en konkret risikovurdering er, at der gives mulighed for at optrappe redningsindsatsen og indlægge forskellige grader af redningsberedskab ud fra forskellige scenarier samt vurdere, hvornår Beredskabsstyrelsen skal ind i billedet. Et godt beredskab handler ikke blot om at have det hele selv, men om at kunne forudse behovet og have planlagt et godt samarbejde. Dette samarbejde styrkes og understreges bedst med øvelser, hvor der er indlagt en bred vifte af krav. Afholdelse af større øvelser er ressourcekrævende, men nødvendigt, og det kan være en bedre investering end alt for meget ekstramateriel. Ganske som med lægeambulancen er det vigtigt, at den første hjælp er meget kompetent. Dernæst er det mere vigtigt, at anden bølge har den rette indsats frem for, at den når frem ti minutter før. Et centralt element i debatten er nedlæggelse af de kommunale støttecentre, af mobilitetsstyrkens mand og redningsberedskabets ambulancetjeneste. Det er altid svært at nedlægge noget, idet nogle mennesker formentlig har haft glæde af det. Men det kan være en nødvendighed, hvis man vil forandringer og forbedringer. Umiddelbart mener jeg godt, at vi med mere robuste kommuner og gode samarbejdsaftaler kan finde bedre anvendelse for de ressourcer, som p.t. bruges på de tre førnævnte områder. Det er mit håb, at de kommunale beredskabschefer trækker i førertrøjen og kommer med nogle gode forslag til forbedringer, og hvor der også er taget højde for, hvad der kan luges fra. Umiddelbart er Danmark ikke af en størrelse, hvor der er behov for tre niveauer i tilkaldelse af hjælp. Der må kunne findes en fælles forståelse for to niveauer, hvor Beredskabsstyrelsen får nogle mere detaljerede forpligtigelser i forhold til kommunerne. 13

14 politikerne mener... Uansvarlig politik for beredskabet Bevæbnede hjemmeværnsfolk skal ikke bruges til forebyggelse af terror af Holger K. Nielsen, beredskabsordfører for SF Efter ophøret af den kolde krig er der almindelig enighed om, at der ikke længere findes militære trusler imod nationen Danmark. Truslerne kommer andre steder fra: terror, naturkatastrofer, miljøødelæggelser m.v. På den baggrund opererer man nu med det, der kaldes et totalforsvar, som i højere grad har et civilt sigte. Heri ligger også baggrunden for, at beredskabsområdet blev overført til forsvarsministeriet. Denne overflytning er ikke i ét og alt lykkelig. Man kunne håbe, at militærets tænkning blev ændret, men det har ikke været tilfældet. I stedet ser vi en tendens, hvor militæret går ind og overtager det, der burde være rent civile beredskabsopgaver. Dette kommer klarest til udtryk i den styrkelse af Hjemmeværnets rolle i beredskabet, som desværre også er en del af regeringens oplæg til nyt beredskabsforlig. De forsvarsvenlige partier ønsker tilsyneladende for enhver pris at fastholde et Hjemmeværn, der er et levn fra den kolde krig, og hvis opgaver entydigt er knyttet til det nationale, militære forsvar. Som der ikke længere er brug for! Er det ikke udmærket, at Hjemmeværnet bliver en del af beredskabet, når vi alligevel har det? Det spørgsmål stilles ofte, men svaret er, at det ikke er i orden. Våbenbrug er en væsentlig del af Hjemmeværnets opgaver, og jeg føler mig ikke tryg ved, at bevæbnede hjemmeværnsfolk skal bruges eksempelvis ved forebyggelse af terror. I bedste fald er det ligegyldigt, i værste fald kan det gå helt galt. Dertil kommer, at man er nødt til at spørge sig selv, om de ca. 700 mio. kr., der hvert år bruges på Hjemmeværnet ikke kan bruges bedre i det civile beredskab. Svaret er et ja. Efterlyser klare forpligtelser Kernen i det danske beredskab er de kommunale redningsberedskaber. Det er dem, som er tæt på borgerne og som i første række skal sættes ind, hvis katastrofen indtræffer. Mange kommunale redningsberedskaber risikerer imidlertid at komme i klemme efter den nye kommunalreform. Det kommunale beredskab er stedmoderligt behandlet, mener Holger K. Nielsen. Det bliver op til den enkelte kommune at dimensionere beredskabet ud fra lokale forhold. Men pengene følger ikke med, hvilket kan vise sig at blive katastrofalt, når kommunerne generelt er klemt økonomisk. Der er store (og berettigede) krav til bedre normeringer i daginstitutionerne, folkeskolen m.v. og da kommunerne skal ud i nogle benhårde prioriteringer, kan man frygte, at det kommer til at gå ud over et redningsberedskab, som der ikke er mange stemmer i at prioritere på det korte sigt. (Det er en anden sag når det går galt!). Og det gør ikke sagen bedre, når regeringen samtidig foreslår at nedlægge støttepunktsberedskabet. I det hele taget er det kommunale beredskab, som turde være det vigtigste, stedmoderligt behandlet. Og argumentet om at ansvaret udelukkende overlades til kommunerne holder ikke. Det er nødvendigt med nogle klare forpligtelser og ikke mindst tilstrækkelig med penge. Manglen på klare retningslinier i forbindelse ned kommunalreformen var baggrunden for, at SF og Enhedslisten trak sig ud af det seneste forlig. Regeringens politik er på det punkt uansvarlig. Det er den desværre stadigvæk i det nye udspil til aftale. Forhåbentlig lykkes det at få udspillet ændret. 14

15 politikerne mener... Min ønskeliste til beredskabet Vi mangler en oversigt over, hvem der kan og gør hvad, og hvor de er henne af Tom Behnke, forsvarsordfører for Konservative Det nye beredskabsforlig er i disse dage ved at falde endeligt på plads, og dermed kan vi se frem til en ny ambitiøs aftale for det danske beredskab. Vi har snart vendt alle de sten, der skal vendes, så vi inden længe kan få bundet sløjfen på beredskabsspakken fra 2007 og indtil I den konservative lejr vægter vi et velfungerende beredskab meget højt, både i det daglige og når den store ulykke sker. En ulykkelig situation som den i Seest har vist omverdenen, at et højtkvalificeret og erfarent beredskab er en nødvendighed, når katastrofen sker. Jeg kan selvfølgelig ikke løfte sløret for, hvordan forhandlingerne konkret forløber inde bag Borgens tykke mure. Men der er tre ting, jeg ser som meget væsentlige for, at vi kan få et kommunalt beredskab, der er tilpasset den verden, vi i dag lever i. Et kompetenceregister For det første bør vi lave et kompetenceregister over hele beredskabet. Med det mener jeg en oversigt, som løbende bliver opdateret, der viser, hvilke professionelle og frivillige, der kan varetage hvilke opgaver, og hvor disse mennesker befinder sig rent geografisk. På denne måde skal vi ikke spilde kostbar tid, når der er akut brug for beredskabet, men kan straks finde de rigtige folk. Fuldskalaøvelser er nødvendige En anden vigtig ting er fuldskalaøvelser. Man kan lære mange ting i et undervisningslokale, men vi mennesker er nu engang indrettet sådan, at vi bedst lærer nye ting ved at prøve dem selv. Samtidig giver fuldskalaøvelser alle involverede mulighed for at få testet deres interne arbejdsfordeling og få afprøvet materiel. Terrortruslen stiller nogle helt nye krav til beredskabet, og selvom vi alle håber, at det ikke bliver nødvendigt, skal vi selvfølgelig teste, om vi nu også er i stand til at løfte de nye opgaver. Hjælpe andre lande En tredje og sidste ting, jeg finder væsentlig, er, at det danske beredskab skal være i stand til at hjælpe til på den internationale scene. Vi skal... vi kan jo også selv for brug for hjælp en dag, siger Tom Behnke. kunne bidrage, når andre lande rammes af oversvømmelser, jordskælv, terror eller andre større katastrofer, som de ikke kan klare alene. Det skal vi gøre, både fordi det er det rigtige, men også fordi det kan være med til at holde beredskabet i gang og give os værdifulde erfaringer med krisehåndtering. Det kan jo også være, at vi selv får brug for hjælp en dag. Jeg har selvfølgelig mange andre ting på min ønskeliste til beredskabsforliget, men dette er for mig at se de tre store pakker, som med forliget bør få både bånd og sløjfe om. Det vil være en god gave til danskerne i det nye år. 15

16 brandmanden Alvorlige konsekvenser, hvis støttepunkterne nedlægges Det vil betyde længere ventetider, mindre motivation og færre frivillige, mener leder af Støttepunkt århus af Erik Weinreich Et forslag om at nedlægge beredskabets ni Støttepunkter (niveau 2) og nøjes med de fire beredskabscentre (niveau 3) møder ingen forståelse i beredskabet. Uden Støttepunkter vil robustheden i beredskabet forsvinde. Dels kommer hjælpen længere væk fra, og dels vil det blive sværere at tiltrække frivillige til beredskabet. Det siger viceberedskabsinspektør Thorbjørn Jørgensen, der som daglig leder af Støttepunktet i Århus kender betydningen af indsatsen. Det er heldigvis ikke så tit, at Støttepunktets materiel rykker ud, men når det sker, er det vigtigt, at hjælpen kan Materiel i Århus Støttepunkt Århus har følgende materiel: Tankvogn med 8000 liter vand. Lysmaskine med kraftigt nødstrømsanlæg. Kompressor til fyldning af trykkluft i røgdykkeres trykflasker. Kraftig 4-hjulstrukken bil til at køre materiellet ud. Rensetrailer til at skylle folk i varm vand og sæbe. Redningsvogn med ekstra tungt løfte- og klippeværktøj til brug ved fx togulykker, samt nødstrømsanlæg og afstivningsværktøj. Ventepladslastbil med med båre, telt, tæpper og førstehjælpsudstyr, herunder mulighed for at give drop. Tømmer til brug ved store afstivningsopgaver. komme hurtigt frem. Thorbjørn Jørgensen fortæller: For eksempel ved et kemikalieuheld på en fabrik i Galten den 28. februar Det begyndte som en banal indsats med et udslip, men hvor folk begyndte at få det dårligt. Pludselig skulle 29 mennesker renses for kemikalier, inden de måtte køres på sygehuset. Støttepunkt Århus blev rekvireret med renseplads og 12 mand. Uden Støttepunktet i Århus, havde de pågældende skullet vente en time længere, inden hjælpen var kommet frem fra Herning. De sidste fem år har Støttepunkt Århus rykket ud til opgaver i 14 kommuner. Alene i 2006 har vi tre gange været i Skanderborg, to gange i Galten, en gang i Randers og ni gange Århus. Det er det, man vil nedlægge. Vi kan så få lov at låne materiellet af Staten mod at vedligeholde det, men så skal Århus Kommune ud at finde pengene eller spørge de andre kommuner, hvor vi har været ude, om de vil være med at betale? Det er en udgift på kr. om året til drift og vedligeholdelse. Penge, som Beredskabsstyrelsen betaler til Århus Brandvæsen. Mon kommunen kan finde de penge i en tid, hvor den skal finde besparelser på 410 mio. kr.? Hvis Støttepunktet forsvinder, falder beredskabsniveauet på hele østkysten af Jylland, og det er nok ikke smart i disse terrortider at fjerne beredskabet fra store befolkningscentre. Over halvdelen af befolkningen i det gamle Århus Amt bor trods alt i Århus Kommune FRiViLLigE På DØgNVAgt I dag er der 85 frivillige i beredskabet i Århus. Heraf indgår 21 i tre vagthold, der har vagt hver tredje uge, så de kan rykke ud døgnet rundt Thorbjørn Jørgensen er ikke sikker på, at Århus Kommune vil betale de kr., som det koster at vedligeholde Støttepunktets materiel. med rensetrailer, venteplads, redningsvogn, samt lys og luft. Resten indgår som afløsningsmandskab ved langvarige indsatser og kan alarmeres telefonisk, fortsætter Thorbjørn Jørgensen. Vi har ikke svært ved at få frivillige, når de får nogle relevante opgaver, men motivationen forsvinder, hvis Frivillige på døgnvagt er parat til at rykke ud i al slags vejr med fx en venteplads til brug ved fx kemikalieudslip. 16

17 brandmanden vi tage materiellet fra dem. Støttepunkterne er et godt sted at aktivere frivillige, og uden Støttepunkter vil der blive færre frivillige, og dermed forsvinder også noget af robustheden i beredskabet. Modsat har vi fået flere frivillige ved at give dem flere opgaver, fordi vi har Støttepunktet. I forbindelse med regeringens Terrorpakke-2 fik vi bl.a. totalbeskyttelsesdragter til kemikalieuheld. Det førte til, at både Århus Brandvæsen og Støttepunktet anskaffede et skylletelt, hvor folkene efter en indsats kan dekontamineres, inden de trager indsatsdragterene af det vil sige renses med noget, der kan nedbryde de farlige stoffer, som måtte sidde uden på dragterne. Det er en vigtig opgave, og vi har faktisk haft syv alarmer med pulver og kemikalier de sidste fem år. Vi kan ligeledes se, hvordan Støttepunktet er med til at give mere veltrænede frivillige. I 2001 havde vi 51 aktive frivillige på uddannelse i timer, og i 2005 var det steget til uddannelses- og vedligeholdelsestimer til 71 frivillige. Det viser en hel del om motivationen for at være med. Støttepunkt beredskab Det billige materiel Rundt i Danmark har Beredskabsstyrelsen placeret særligt materiel til brug ved større ulykker og katastrofer, det såkaldte Støttepunktsberedskab. De i alt ni støttepunkter er placeret i Fredensborg, Greve, Kalundborg, Nykøbing Falster, Odense, Fredericia, Esbjerg, Århus og Aalborg, og herfra kan de kommunale beredskaber nårsomhelst trække på materiellet, der skal kunne være fremme hvorsomhelst inden for en time. Støttepunkternes materiel passes først og fremmest af frivilligt mandskab under det lokale, kommunale redningsberedskab. De frivillige skiftes til at være på vagt og kan tilkaldes døgnet rundt. Ud over Støttepunkterne har Beredskabsstyrelsen seks centre med materiel og fast mandskab i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved og Allinge, samt Frivilligcenter Hedehusene. Brandingeniør: kommunerne klarer langt DE fleste opgaver men det er det statslige beredskab, der styrkes af Erik Weinreich Der mangler sammenhæng i forsvarsministerens oplæg til nyt beredskabsforlig, og der mangler penge. I hvert fald til kommunerne. Oplægget er i det hele taget ikke særligt ambitiøst for de kommunale beredskaber, der bliver nedgraderet i stedet for opgraderet. Det mener Lasse Christensen, der som brandingeniør har været tre år i den forebyggende afdeling ved Århus Brandvæsen og også kører som indsatsleder. Han fortsætter: Det ser ud som om, man kun tænker på alle de store hændelser, store naturkatastrofer, terror osv., som vi selvfølgelig også skal være forberedt på. Der lægges op til mere katastrofetræning hos det statslige beredskab, selv om det er os fra de kommunale beredskaber, der kommer først, når ulykken sker. Det statslige beredskab kan komme helt op til to timer senere, hvis Støttepunkterne nedlægges. Ganske vist kan kommunerne overtage materiellet, men hvis der ikke følger penge med til vedligehold, tror jeg, det bliver tabt. Det er kommunerne, der klarer langt de fleste opgaver, og alligevel bliver vi næsten ikke nævnt i oplægget. Det ideelle for mig ville være, at man delte Danmark op i større enheder end i dag. Nogle af de nye storkommuner er ikke store nok til at imødegå de nye udfordringer mht. materiel og uddannet personel, så flere kommuner bør gå sammen om rimelig store brandvæsener, men stadig sådan, at de bevarer lokalkendskabet og det nødvendige materiel til at kunne klare de lokale opgaver. Det ville give et stærkt beredskab! ingen PENgE til FoREByggELSE Alle taler om forebyggelse, men der skal penge til, og der står ikke noget om, hvordan forebyggelsen skal finansieres. Selvfølgelig skal vi satse meget på forebyggelse, og vi skal også have tid til at gå brandsyn, vi skal være aktive og fortælle, hvordan og hvad der kan gå galt, i stedet for at løfte pegefingeren. Det tager tid, og da vi har begrænsede ressourcer, kunne det være, at man burde overveje at indføre en form for brugerbetaling. Samtidig er det vigtigt, at det er os, der sidder i de forebyggende stillinger, der er med ude som indsatsledere, når det brænder, så vi ved, hvor det går galt, Brandingeniør Lasse Sahl Christensen foreslår, at nogle af de nye storkommuner går sammen om fælleskommunale beredskaber. siger Lasse Christensen, der glæder sig over den udvidede uddannelse af indsatsledere. Den danske brandmandsuddannelse halter dog stadig bagefter uddannelsen i vore nabolande. 1

18 brandchefen Udkastet mangler helhedssyn for kompetence, forebyggelse og dimensionering Uddannelse af ledere i redningsberedskabet bør ikke flytte fra Sjælland af Søren Vincent Brydholm, vicebrandchef i Københavns Brandvæsen Udkastet peger på flere områder i gode retninger med f.eks. fortsat fokus på terrorberedskabet, herunder behovet for bedre koordination og ledelse, fortsat fokus på det sårbare og robuste samfund, ikke mindst hvad angår indbyrdes afhængige infrastrukturer og erfaringsopsamling. KooRDinationen skal være bedre Det kunne være ønskeligt med mere fokus på koordination med afdækning af behov og forslag til teknologiske og proceduremæssige løsninger. De hidtidige procedurer er utilstrækkelige i forhold til at opnå en effektiv koordination. Indførelsen af et landsdækkende digitalt radiosystem for beredskabet vil være en kærkommen lejlighed til at se på, hvordan systemet bedst muligt kan sikre en effektiv koordination alle parter imellem. Regeringens forventning og forudsætning for indførelse af et landsdækkende digitalt radiosystem var netop at sikre en forbedret koordination. Det er derfor overraskende, at dette ikke fremgår af udkastet til aftalen. En ny opbygning af de regionale koordinerende stabe skal også indebære, at kommunernes behov for indbyrdes koordination bliver en del af helheden i langt højere grad end i dag. Det er væsentligt ikke at undervurdere dette område, da kommunernes beredskab ved større ulykker og katastrofer normalt indgår som de primære beredskaber, sammen med politiet og det præhospitale beredskab. Globaliseringen er i beredskabssammenhæng ikke kun er et spørgsmål om, hvad Danmark skal yde udadtil, men også hvad Danmark kan forvente at få af assistance i fald vi har behov. Det stiller krav om, at relevante myndigheder herunder regioner og kommuner ved, hvad der er af assistancemuligheder, hvordan de rekvireres, af hvem m.v. Øvelse Eu-Danex afholdt i 2006 løftede for en flig af dette område, men det er langt fra tilstrækkeligt til at skabe det fornødne overblik. Der skal derfor fra statens side sikres, at kommuner og regioner får dette overblik i en operativ form. RisikoVURDERing af det statslige beredskab Der tales om udvikling af en større redundans (dobbeltsikring) i det statslige redningsberedskab, så beredskabet kan håndtere flere omfattende ulykker Det er ikke sikkert, der kan skaffes eksterne undervisere, hvis lederuddannelsen flyttes til Jylland, advarer Søren Brydholm. og katastrofer samtidig. Det statslige redningsberedskab skal desuden kunne yde assistance med specialmateriel og specialuddannelse m.v. til de kommunale redningsberedskaber ved større ulykker. Det afføder nødvendigvis et spørgsmål om, hvad behovet er. Det kommunale redningsberedskabs dimensionering skal fastlægges efter en risikovurdering, og hvad ville være mere naturligt, end at det statslige redningsberedskab gennemgik den samme proces, og at dimensioneringsgrundlaget efterfølgende blev kendt af de relevante parter. Da det statslige redningsberedskab er og fortsat vil være en assistancemulighed for det kommunale redningsberedskab m.fl., er det nødvendigt, at det statslige redningsberedskab dimensionering fastlægges i tæt dialog med rekvirenterne, for at samfundet ikke unødigt anvender midler til ressourcer, der ikke er behov for. Og når der nu tales meget om et enstrenget redningsberedskab, så peger det også på, at redningsberedskabet skal vurderes i en helhed og til dels ud fra de samme parametre. Det er ikke tilfredsstillende, at de primære nationale brugere af Niveau 3 beredskabet ikke kender til planlægningsgrundlaget for dimensioneringen af det statslige redningsberedskab, når staten herunder Beredskabsstyrelsen kender planlægningsgrundlaget for kommunernes redningsberedskab. Fortsat at tilføre materiel til de 18

19 brandchefen statslige beredskabscentre uden en risikobaseret dimensionering virker derfor ganske ubegribeligt, uanset at dele kan forklares med behovet ved Danmarks deltagelse i internationale indsatser. PENgENE bør følge med I den forbindelse kan nedlæggelse af støttepunkterne, hvor materiellet kan overdrages til kommunerne, videretænkes derhen, at hvis den risikobaserede dimensionering af de kommunale og de statslige redningsberedskaber peger på, at statsligt materiel med fordel bør placeres i kommunerne for at sikre det bedste beredskab, så bør dette naturligvis ske. Men økonomien skal naturligvis følge med. Dermed vil der også være et forøget incitament for kommunerne til at knytte frivillige, der kan betjene dette materiel, til kommunerne. Emnet kan med fordel indgå i den kommende undersøgelse af og følgende anbefalinger til, hvordan frivilligområdet kan styrkes. ingen SAMLER erfaringer Seest-katastrofen viste med tydelighed, at der manglede klare linier og procedurer for, hvem der har ansvaret, og hvad der er formålet med evaluering og erfaringsopsamling. På det brandforebyggende område er der endnu ikke fundet en fremgangsmåde, der kan give den nødvendige viden om bygningskonstruktioners reaktion ved brande, desuagtet der er mange fuldskale brande (faktiske brande), der ville kunne høstes erfaringer fra. Dermed benytter samfundet sig ikke i tilstrækkelig grad af muligheden for at forbedre byggeriet brandforebyggelsesmæssigt og dermed begrænse omfanget af ødelagte værdier og sandsynligvis også antallet af kvæstede og tabte liv. Det er derfor glædeligt at læse, at den kommende aftale lægger op til forbedringer med oprettelse af et evalueringsinstitut, uden at det dog nærmere specificeres, hvad der skal evalueres; men det vil det kommende arbejde med instituttet naturligvis fastlægge. I den forbindelse bør det overvejes at etablere instituttet uafhængigt af de parter, der kan blive involveret i en indsats. FRARåDER flytning Det er meget tilfredsstillende at læse, at der skal ske en generel forbedring og forøgelse af uddannelse af hold- og indsatsledere, og at uddannelsessystemet skal forbedres i overensstemmelse med behovet. For at sikre en afdækning af behovet er det nødvendigt, at interessenterne inddrages. I den forbindelse kan det synes forhastet at flytte væsentlige dele af lederuddannelsen til Jylland, uden at man har sikret sig, at de nødvendige eksterne undervisningskræfter er til stede. Der er derfor en overhængende risiko for, at det ikke vil være muligt at give uddannelserne det løft, som udkastet til aftalen om redningsberedskabet lægger op til. Situationen vil snarere være den, at kvaliteten falder. I øvrigt mangler der i aftaleudkastet et helhedssyn på det samlede beredskabs kompetencebehov. Der er fortsat meget blå blink indbygget, og det kan være svært at få øje på, hvilke uddannelser, der fremover tænkes etableret for den øvrige del af beredskabet. Her tænkes bl.a. på personale inklusiv ledende personale i kommuner og kommende regioner; men i og med at fokus på private virksomheders deltagelse i beredskabet er stigende, bør der også etableres beredskabsuddannelsestilbud til disse. FoREByggelse mangler sammenhæng Ved kommunernes planlægning af og fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet er både den operative og den forebyggende opgave indtænkt. Det forebyggende arbejde i kommunerne skal styrkes gennem et stærkt og velfungerende engagement på overordnet niveau, hvor synergien mellem det operative og det forebyggende arbejde kan udnyttes. Det vil derfor styrke det kommunale engagement i det forebyggende arbejde, hvis der nationalt sættes mere præcise mål for området, og det forebyggende arbejde i Beredskabstyrelsen samtidig styrkes. Det operative redningsberedskab har sammenhæng fra lokalt til nationalt niveau. En tilsvarende sammenhæng bør etableres for det forebyggende område. Hvad angår risikoen forbundet med transport af større mængder, større oplag m.v. må lovgivningen belært af Seest sikre tilpasning af disse mængder og oplag til en størrelse, som passer til en acceptabel risiko. Det er ikke kun redningsberedskabets indsatskapacitet, der skal tilpasses disse risici. Endelig er det meget tilfredsstillende at læse, at der skal etableres et stående beredskab til bistand i forbindelse med brand ombord i skibe til søs. Da denne type indsats kræver stor indsatserfaring, bør den løses af professionelle brandfolk fra kommunerne. BEREDSKABSCHEF DJURSLAND Stillingen opslås primo januar se hjemmesiderne og 19

20 forskeren Det kommunale redningsberedskab ved en korsvej: Nytænkning eller udrangering? Skal redningsberedskabets lokalkendskab i fremtiden komme kommunen yderligere til gavn eller skal den kommunale redningstjeneste i fremtiden være del af den statslige sektororientering og silo-tænkningen? af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker Mens antallet af branddøde og trafikdøde er faldende, fortæller statistikker, at andre og nye dødsårsager og nye risici, der reducerer livskvaliteten, sikkerheden og trygheden dukker op. Men hvilken sikkerhedsog risikokultur ønsker vi at udvikle? Yderpunkterne er en buttom-up model baseret på et personligt ansvar og med kommunen som basisenhed og en top-down model ud fra principper om sektoransvar. Hjemmeværnet og Forsvarsministeriet tilbyder sig fra deres side, og fra anden side har kommunerne udviklet risikoledelse i samarbejde med kommunaldirektørerne. I hvilken retning bør det kommunale redningsberedskab udvikle sig? I dag uddannes brand- og redningspersonel dels til en operativ indsats, dels til forebyggende brandsikring og tilsynsopgaver to områder, der gerne skulle befrugte hinanden, og som i øvrigt kan give indsigt i mange lokale forhold. På det seneste er det blevet pålagt kommunerne at gå fra en befolkningstilpasset dimensionering til en risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet. Formålet er angiveligt at lade kommunerne få større selvbestemmelse. Men i realiteten betyder det, at staten ikke længere fastsætter og håndhæver et minimumsberedskab, hvilket igen betyder, at kommunerne frit kan spare på beredskabet. I Danmark stilles fortsat ikke krav om sammenhængende risiko- og sårbarhedsanalyser i kommunerne og da slet ikke om en Niels Johan Juhl-Nielsen efterlyser samarbejde mellem Indenrigsog Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet omkring beredskabet, bl.a. i forbindelse med alarmcentraler og vagtcentraler. 20