FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?

Transkript

1

2 30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2

3 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske scenarie hvad er det og hvorfor er det vigtigt i denne sammenhæng? 2 Den aktuelle bedste viden om effekter af anbringelser og forskellige anbringelsesformer 3 Begrænsninger i denne viden og hvad kan man gøre lokalt for at få mere viden? 3

4 DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM 4

5 DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM Ikke anbragt Anbragt -Gode karakterer KONTROLGRUPPE -Velopdragen -Mange venner - dårlige karakterer - udadreagerende - hænger ud med de forkerte 5

6 DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM Ikke-anbragt Anbragt Forskel i: DET KAN - karakterer MAN IKKE - adfærd - sociale færdigheder 6

7 DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM Ikke-anbragt Anbragt Forskel i: DET KAN - karakterer MAN IKKE - adfærd - sociale færdigheder 7

8 DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM Netværksanbringelse Løsninger? 8

9 DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM Ikke-anbragt Netværksanbringelse Gruppe 1 Alle børn De store tals lov Gruppe 2 Anbragt 9

10 DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM - Meget svært at forestille sig et setup, hvor vi vil acceptere tilfældig allokering til anbringelse vs ikke-anbringelse Men måske på: Typer af anbringelser feks for børn hvor der kan være tvivl om hvilket der er det rette tilbud Typer af forebyggende foranstaltninger Typer af efterværn 10

11 DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM Ikke-anbragt anbragt -Gode karakterer -Velopdragen -Mange venner - dårlige karakterer - udadreagerende - hænger ud med de forkerte Tag højde for disse forskelle i den statistiske analyse 11

12 DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN 12

13 DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN - naturlige eksperimenter: - reform - skift i kommunal praksis - forskelle i sagsbehandlerpræferencer for brug af forskellige tilbud 13

14 DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN Anbringelse vs ikke anbringelse Doyle (2007; 2008): - Identifikationsstrategi: Sagsbehandlervariation dvs tilfældig allokering til sagsbehandlere med forskellige grænser for hvornår de anbringer - Resultater: bedre ikke at anbringe end at anbringe (målt på kriminalitet (faktor 3), tidligt forældreskab (faktor 2) og arbejdsmarkedsoutcomes (11 procentpoint mindre arbejde og væsentlig lavere indkomst) Berger et al (2009): - Identifikationsstrategi: Barnet sammenlignes med sig selv fra perioden før anbringelsen - Resultater: ingen effekt af anbringelser (målt på adfærd og kognitive færdigheder) 14

15 DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN Anbringelse vs ikke anbringelse Warburton et al (2011): - Identifikationsstrategi: Sagsbehandlervariation (som Doyle) + en praksisændring, der øgede antallet af anbragte børn med 66 procent - Resultater: 1 strategi: anbragte har ca 19 procentpoint mindre ssh for high school graduation ingen effekt på overførselsindkomst og fængsling 2 strategi: anbragte modtager overførselsindkomster 9 måneder længere end ikke anbragte - ingen effekt på high school graduation og fængsling 15

16 DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN Anbringelse vs ikke anbringelse Samlet: tja Og i tillæg hertil er alle resultater fra USA eller Canada 16

17 DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN Plejefamilieanbringelse vs institutionsanbringelser Berger et al (2009): -Identifikationsstrategi: samme som før -Resultater: børn anbragt i plejefamilier udvikler i mindre grad adfærdsmæssige problemer i sammenligning med børn anbragt på institution (ingen effektstørrelse rapporteret) 17

18 DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN Plejefamilieanbringelse vs institutionsanbringelser Gupta & Frederiksen (2012): - identifikationsstrategi: kommunevariation i præferencer for plejefamilieanbringelser vs institutionsanbringelser -Resultater: Drenge: institutionsanbringelse øger kriminalitet med 3,4 procentpoint og antal domme med 0,11 (fra 4,95 til 5,06 især vold og tyveri) Tilsvarende stiger recidivraten Piger: ingen effekt af typen af anbringelse på sandsynligheden for at begå kriminalitet, men antal domme øges med 0,49 (fra 1,93 til 2,42 især vold) Tilsvarende stiger recidivraten 18

19 DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN Plejefamilieanbringelse vs institutionsanbringelser Ejrnæs & Andersen (2013): - Identifikationsstrategi: man sammenligner det anbragte barn med sin ikke-anbragte bror eller søster, og bestemmer om forskellen mellem søskende er større for par hvor der er tale om en plejefamilieanbringelse eller for par hvor der er tale om en institutionsanbringelse -Resultater: børn anbragt på institution har lavere sandsynlighed for at være i gang med en kompetencegivende uddannelse som 18-, 22- og 25-årige (15 procentpoint), for at have modtaget en dom som 18-årige (8-10 procentpoint) 19

20 DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN Plejefamilieanbringelse vs institutionsanbringelser Samlet: Børn anbragt i plejefamilier klarer sig bedre end børn anbragt på institution => studier fra både Danmark og USA peger i samme retning => studier baseret på forskellige designs peger i samme retning 20

21 DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN Korte og lange anbringelser Fallesen (2013): -Identifikationsstrategi: reform (affødt af Graversenbetænkningen i 1990) -Resultater: børn, der er anbragt lidt længere (3 måneder i gennemsnit, men maksimalt 1 år), tjener flere penge og er mindre ledige i starten af voksenlivet Tre måneders længere anbringelse giver 2845 kr mere årligt (2,5 procentpoint) Tre måneders længere anbringelse giver 1,25 procentpoints mindre ledighed 21

22 DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN Netværksanbringelser Andersen & Fallesen (2013): -Identifikationsstrategi: sagsbehandlervariation (som Doyle) -Resultater: netværksanbringelser er kun mere stabile end andre anbringelser i tilfælde hvor den slægt barnet anbringes hos er særligt velegnet (4 procents reduktion) Hayduk (2017): -Identifikationsstrategi: reformstudie med kontrolgruppe fra anden amerikansk stat -Resultater: netværksanbringelser er kortere og mere stabile Ingen effekt på mentalt og fysisk helbred 22

23 DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN Netværksanbringelser Samlet: effekter peger i forskellig retning => Men designet af det danske studie er stærkest 23

24 BEGRÆNSNINGER I DENNE VIDEN Og hvad kan man gøre lokalt for at få mere viden? 24

25 BEGRÆNSNINGER I DENNE VIDEN -Hvad gør vi når en væsentlig del af det vi ved om kausale effekter stammer ikke fra Danmark => generaliserbarhed? -Registerdata er både en velsignelse og en forbandelse => hvordan tager man højde for variationen indenfor typer af tilbud? en institution kan være mange ting og på samme måde med plejefamilier, bestemte typer af efterværn osv => hvad med mikroprocesser som ikke er åbenlyse i et register? 25

26 OG HVAD KAN MAN GØRE LOKALT? -Tænk i det kontrafaktiske scenarium hvordan kan man sikre at man måler succes på den rigtige måde? => tænk i implementering det er typisk er det går galt (i første omgang ) Herunder, og meget vigtigt: hvordan får man etableret en god kontrolgruppe? => Kontakt evt en forsker med interesse for området og diskuter muligheder for samarbejde om evaluering og anerkend de principper som forskningen nødvendigvis må overholde for at de kan få et ordentligt billede af effekten 26

27 OG HVAD KAN MAN GØRE LOKALT? => tænk i gode mål for børns trivsel men også i hvad der er realistisk at måle på (det er ikke altid nemt at indsamle surveys i denne målgruppe) Feks kan mere objektive mål fra registrene også fungere udmærket 27