Strategi for DOF s fuglestationer

Transkript

1 Strategien tilsluttet af HB DOF, HB 20. marts 2009 Strategi for DOF s fuglestationer En bred definition på en fuglestation er leveret af Peter Lyngs i DOFT (2006, p. 215) som værende et sted, hvor der drives målrettede studier af fugle ud fra en permanent fysisk ramme, og hvor der er kontinuitet i indsamlingen af data. Den organisatoriske ramme for DOF s fuglestationer er pt. Feltornitologisk Udvalg, som har en pulje på ca kr. årligt til fuglestationerne og som bl.a. er ansvarlig for de overordnede guidelines for DOF s fuglestationer. Derudover har nogle fuglestationer et ophæng til den lokalafdeling i hvis nærområde, de ligger. Derimod er hverken hovedbestyrelsen, Videnskabeligt Udvalg eller Fuglenes Hus involveret i fuglestationernes virksomhed. Det er ambitionen med nærværende notat at fastsætte strategiske mål for fuglestationerne, der vil styrke fuglestationernes arbejde og medvirke til at fuglestationerne bliver en integreret del af foreningens øvrige arbejde og indsatsområder. 1. Baggrund DOFs fuglestationer er traditionelt baseret på studier af trækkende fugle. Det begyndte med Blåvand Fuglestation i 1963 bl.a. på initiativ af tidligere formand Lorenz Ferdinand, men længe inden da havde Naturfredningsrådet oprettet fuglestationer både på Tipperne i 1928 og på Christiansø i Efter udenlandsk forbillede var formålet undersøgelser af fugletrækket: Fænologi, ringmærkning, fysiologi og flytningsforsøg i mindre grad også studier af lokale ynglefugle. Tipperne lever den dag i dag, mens Christiansø med tidligere DOF-formand Finn Salomonsen som stationsleder blev indstillet under Anden Verdenskrig, hvor han måtte flygte til Sverige. Aktiviteterne på Christiansø blev genoptaget af unge DOF ere i 1965, og i 1970 erne etablerede Miljøministeriet en ny række fuglestationer eller naturfaglige feltstationer her og på Langli, i Vejlerne og på Vorsø. Disse stationer er nu lukket eller drives af private. I samme periode etableredes på initiativ af aktive DOF ere i kortere eller længere tid fuglestationer på bl.a. Hesselø, Langeland, Flakfortet, Hjelm, Anholt, Rørvig, Skagen, Kongelunden og Stigsnæs m.fl. Ofte skete det på initiativ af lokale eller tilrejsende ildsjæle og på et organisatorisk noget anarkistisk grundlag (som det udmærket er beskrevet af Lyngs 2006), hvilket også var hovedårsagen til at mange af disse stationer kun fik en relativt begrænset levetid. DOF s fuglestationer var navnlig i 1960 erne og 70 erne samlings- og skolingscentre for de unge, feltornitologisk interesserede medlemmer. Her lærte man metoder til at optælle og ringmærke fugle samt feltbestemmelse af arterne. Samtidig skabtes stærke sociale bånd til ligesindede nørder. Der var i disse år en stærk pionerånd, der drejede sig om at udforske, hvor og hvordan fugletrækket foregik gennem Danmark. Dette er nu langt bedre kendt end dengang, idet der foreligger omfattende bearbejdninger af materialet både fra Tipperne, Blåvand og Christiansø, ligesom vi har grundige fænologiske opstillinger fra både Vejlerne, Vorsø, Langli og Tøndermarsken. Udfordringer Alle fuglestationer i DOF slås med de samme typer af udfordringer: Vanskeligheder med skaffe finansiering af drift Manglende mulighed for at rekruttere samt lønne tællere og ringmærkere Side 1 af 9

2 Manglende bearbejdning og publicering af data Disse udfordringer udgør også den historiske baggrund for, at en række fuglestationer er opstået og gået til grunde igennem de sidste 40 år. 2. Formål Formålet med DOFs fuglestationer er tredelt, hvor alle tre dele er ligevægtige, til dels indbyrdes forbundne og afhængige af hinanden. Formålene er, (1) at drive centre for videnskabelig indsamling af fugledata, (2) formidling af fuglesagen for den brede offentlighed og (3) danne ramme for mødesteder for aktive medlemmer af DOF. 3. Organisation I den nye strategi ønsker DOF at styrke sine fuglestationer økonomisk og organisatorisk. Med flere midler følger flere krav til fuglestationerne, og for at kunne imødekomme kravene mest effektivt, vil fuglestationerne stå langt stærkere, hvis de i langt højere grad implementeres i DOF og herved også opnår en stærkere organisation. Desuden er der allerede flere tegn på, at fuglestationerne har brug for et centralt ophæng i DOF. Et rådgivende fuglestationsudvalg (FSU), som udelukkende arbejder med fuglestationernes problemstillinger og som har kompetencer til at styrke fuglestationsarbejdet, synes derfor nødvendigt. FSU bør have repræsentanter, som kan udvikle fuglestationerne, således de hurtigt vil kunne opfylde alle tre delformål (se ovenfor). Det ville være ønskeligt med repræsentanter fra: Ringmærkningscentralen (ZM), DMU, Fuglestationerne, Videnskabeligt Udvalg, HB, og Fuglenes hus (DNA og KA), samt en eller to egentlige formidlere fx en naturvejleder eller en museumsperson, således at denne vigtige del af fuglestationernes arbejde kan styrkes. Et FSU vil indledningsvis få til opgave at udarbejde et kommissorium for udvalgets og fuglestationernes arbejde. FSU s arbejdsopgaver vil på kort sigt desuden være: at evaluere fuglestationernes arbejde med henblik på, at opbygge et minimumsprogram for hver enkelt station, således at arbejdet bliver målrettet og prioriteret. at alle data bliver sikret for eftertiden i let tilgængelige formater at hver fuglestation udarbejder en protokol for arbejdet med indsamling af fugledata at arbejde for at uddanne personale, således at fuglestationerne også for fremtiden har velkvalificerede folk i dialog med lokalafdelingerne at oprette en lokal fuglestationsgruppe for hver fuglestation, som kan støtte op om fuglestationens arbejde lokalt og være behjælpelig med at få hverdagen til at køre på stationerne. I disse fuglestationsgrupper bør der sidde lokale ildsjæle bredt repræsenteret, således at hver station er gearet til at opfylde de tre formål på længere sigt skal FSU arbejde for at igangsætte bearbejdninger af relevante data med publicering af resultaterne for øje. To kategorier af fuglestationer Feltornitologisk Udvalg har beskrevet opdelingen af DOFs fuglestationer i A, B og C-kategorier. Se bilag 3 for en fuld beskrivelse af DOFs tre fuglestationskategorier. I øjeblikket har DOF 3 A- stationer: Blåvand, Gedser og Skagen og 2 B-stationer: Keldsnor og Gilbjerg. Kun A-stationerne vurderes at kunne opfylde alle ovenstående målsætninger. B-stationerne kører allerede med lokal forankring og dette ophæng synes at fungere bedst for de nuværende B-stationer. Dog kan B-stationer, der opfylder retningslinierne for DOFs fuglestationer Side 2 af 9

3 kunne søge økonomisk tilskud, men de skal i så fald opfylde en række minimumskrav. Kort status for de 3 A-stationer Blåvand Stationen drives af Bent Jakobsen og de fysiske rammer stilles til rådighed af kommunen (tidligere amtet). DOF har betalt for el- og vandforbrug samt diæter til observatør og ringmærker. Stationen dækker dagtrækket forbi Hukket om sommeren og efteråret samt ringmærkning omkring stationen og i fyrhaven både forår og efterår. Tidligere blev også dagtrækket om foråret moniteret, men denne aktivitet har ikke kørt de senere år pga. økonomiske begrænsninger. Tidligere forsøg med etablering af en lokal fuglestationsgruppe har ikke fungeret optimalt. Gedser Fuglestation Stationen etableredes i 1995 på lokalt initiativ og har således eksisteret i 13 år. Den drives af en gruppe lokale entusiaster med reference til lokalbestyrelsen i DOF-Storstrøm. Også her gennemføres både (uregelmæssige) trækfugletællinger og (mere standardiseret) ringmærkning om efteråret. Skagen På repræsentantskabsmødet i november 2008 blev det besluttet at (gen)oprette Skagen Fuglestation for en 2-3-årig periode økonomisk funderet på Odgaard-arven med henblik på videreførelse eventuelt i samarbejde med lokale interessenter. Der bliver nedsat en lokal fuglestationsgruppe under ledelse af Kurt Rasmussen, som bl.a. skal udarbejde kommissorium og moniteringsplan for fuglestationen. Det er planen at dække dagtrækket med én observatør og nattrækket med én ringmærker (både forår og efterår i alt 7 måneder). 4. DOF s ønsker til drift og resultater af fuglestationer 4.1. Indsamling af fugledata Fuglestationerne skal indsamle videnskabelige fugledata på en systematisk måde, således at disse data kan gøres til genstand for videnskabelig bearbejdning og analyse. Det vil ligeledes være et krav, at alle data sikres ved indtastning i DOFbasen og ZMs ringmærkningsbase. Fuglestationernes arbejde og moniteringsprogrammer, samt data skal være synlige (fx ved protokol) for alle interesserede fx på fuglestationernes hjemmeside. En større synlighed vil kunne hjælpe interesserede bearbejdere og studerende i gang med projekter som involverer brug af indsamlede data. Desuden er fuglestationerne forpligtet til at levere relevante data til brug for foreningens landsdækkende moniteringsprogrammer som fx Caretakerprojektet og et evt. kommende atlasprojekt, ligesom de skal bistå lokalafdelingerne i forhold til udførelsen af aktiviteterne. Forslag til et videnskabeligt minimumsprogram Ved tilførsel af flere midler vil fuglestationerne ligeledes blive stillet overfor flere krav såsom at der udføres standard ringmærkning, standard optælling af dagtræk, udarbejdelse af protokoller, samt krav om indtastning af alle data i DOFbasen/ZM-ringmærkningsmodul. Forslag til minimumsprogram for fuglestationerne (kan specialiseres af FSU) En ringmærker i 7 mdr. (15. marts juni hhv. 15. juli til 15. november) En dagsobservatør i 6 mdr. (1. marts 1. juni hhv. 1. august til 1. november) 4.2. Formidling Side 3 af 9

4 DOF s fuglestationer skal formidle om fugle i henhold til foreningens formålsparagraf. Fuglestationerne udøver allerede en vis formidling, men det står også klart at fuglestationernes potentiale som formidlingscentre overfor både medlemmer og befolkningen herunder til medlemshvervning slet ikke udnyttes tilstrækkeligt. Der er flere årsager hertil men en fælles erfaring er, at ringmærkere og optællere ikke nødvendigvis er hverken motiverede eller har de bedste forudsætninger for at formidle. Formidling er samtidig den aktivitet, som har det største fundraising-potentiale. Formidling kan være nøglen til økonomiske midler, der på længere sigt kan udgøre et økonomisk fundament under fuglestationerne. Donorer kan være publikum, kommunen, turisterhvervet, Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet (sidstnævnte via naturvejlederordningen). Men der kan fx også opnås indtægter ved at opkræve betaling fra publikum ved formidlingsaktiviteter. For DOF har formidlingsdelen et særligt interessant potentiale i synliggørelse af DOF og foreningens sag samt i forbindelse med hvervning. Formidlingens generelle målsætninger Formidle bredt om fugle og natur, dog med særlig vægt på trækfugle og de lokale naturforhold Synliggøre og formidle viden om DOF/BirdLife og fuglebeskyttelse Formidle konkrete oplevelser med fugle og natur Indsamle data på potentielle medlemmer, der senere kan hverves til DOF Deltage i udførelse af DOF s landsdækkende hverveprojekter og kampagner. Fundraise direkte blandt publikum. For hver fuglestation opstilles på grundlag af en individuel vurdering indikatorer på de formidlingsaktiviteter, som stationen skal levere på i løbet af en sæson (eller et år). Hvis alle fuglestationernes formål skal opfyldes, er det nødvendigt, at der tilknyttes kompetente ressourcer inden for alle målene. Til formidlingsdelen skal der tilknyttes ressourcer inden for naturvejledning og fundraising/hvervning. Erfaringer fra bl.a. RSPB viser, at for at opnå en effektiv og tilfredsstillende standard, skal i hvert fald en del af disse ressourcepersoner være lønnede. Der skal også ydes en formidlingsindsats både eksternt og internt for at gøre opmærksom på fuglestationernes eksistens. Fuglestationernes arbejde skal være synligt på DOF s og lokalafdelingernes hjemmesider og i et lokalt samarbejde bør fuglestationen også synliggøres på de lokale samarbejdspartneres hjemmesider fx kommune, SNS lokale enhed, turistsider etc. Ved hjælp af større synlighed vil vigtigheden af fuglestationsarbejdet også blive bredere anerkendt i befolkningen, og fuglestationerne vil i højere grad blive brugt af foreningens medlemmer i forbindelse med turaktiviteter mv. Desuden vil en større synlighed og åbenhed forbedre rekrutteringsmulighederne for fremtidigt personale til fuglestationerne. Medlemshvervning Fuglestationerne vil kunne indgå som en del af den fremtidige hvervestrategi, der i vid udstrækning bygger på RSPB s koncept Aren t Birds Brillant (ABB). ABB går i korthed ud på at være til stede, hvor folk i forvejen færdes og tilbyde publikum impulsive fugleoplevelser på stedet. Herefter samles publikumsdata så vidt muligt ind, og disse data benyttes efterfølgende til hvervning via tele-marketing. Hvis fuglestationerne indgår i denne strategi, kan der opnås synergi og administrative stordriftfordele med andre ABB-projekter i DOF. F.eks. med opfølgende materiale, som tilsendes publikum. En udvikling af en særlig fuglestationstrategi rettet mod andre målgrupper vil være meget ressourcekrævende og resultatet i form af hvervning og fundraising vil være meget Side 4 af 9

5 usikkert. Inden for ABB konceptet skal der opstilles konkrete mål for hvervning, formidling og fundraising for hver enkelt fuglestation. Dette kan herefter sættes i relation til udgiften ved formidlingsarbejdet. Målgrupper Målgrupperne er meget afhængige af den aktuelle fysiske placering af den enkelte fuglestation, idet strategien går ud på at tiltrække et impulsivt publikum. I betragtning af placeringerne tæt på kyst og langt fra bymæssig bebyggelse, vil de fleste publikummer være mennesker i en eller anden rekreativ udfoldelse. Børnefamilier Ældre, 50+ (højskoler, ) Turister (inden- såvel som udenlandske) Konkret organisationsforslag (f.eks. ved etablering af ny fuglestation i Skagen) I en del af fuglestationens åbningstid (ca. 3 mdr. per sæson) bør når de økonomiske forudsætninger er til stede tilknyttes en fuldtids, lønnet formidler, hvis grundlæggende opgaver er at tiltrække publikum, skabe oplevelser for publikum og hverve/fundraise blandt publikum. Dette kunne eksempelvis realiseres ved at opnå tips- & lotto tilskud til en naturvejleder. Arbejdet kan evt. startes i lille skala via deltidslønnede semi-frivillige med de rette kompetencer. Til formidleren knyttes et team af frivillige, som i varierende grad deltager i formidlingsarbejdet. Hermed kan sikres en bred åbningstid, som passer med publikums dagsrytme. Oplevelserne tager udgangspunkt i de specielle aktiviteter, der netop finder sted på en fuglestation: Ringmærkning og fugletælling. Herudover kan der f.eks. være fuglestemmeture og udstillinger. Al efterbearbejdning af publikum foretages fra Fuglenes Hus. Fuglestationen skal udelukkende afvikle events og indsamle relevante data (til brug for hvervning). Generelt oplysnings- og hvervemateriale leveres af Fuglenes Hus. Kontakt til lokale samarbejdsparter (kommune, turistforening, myndigheder, medier) foretages af fuglestationens personale med bistand fra Fuglenes Hus Det sociale Fuglestationerne skal være åbne mødesteder for aktive medlemmer af DOF. Der skal være mulighed for overnatning mod betaling og de fysiske rammer skal ligeledes kunne bruges fx i forbindelse med afholdelse af kurser eller andre arrangementer såsom ungdomslejre mv. Fuglestationerne og de muligheder de tilbyder skal være synlige og indbydende således at brugen af stationerne til ovennævnte formål vil appellere til en bredere kreds af medlemmer. Det er oplagt at bruge DOF s og relevante lokalafdelingers hjemmesider såvel som DOF s andre medier hertil. 5. Personale, økonomi og budget I lyset af bl.a. et faldende ungdomsmedlemstal er det en fremtidig udfordring at fastholde bemandingen med både fast observatør og ringmærker på alle fuglestationer. Som et første skridt til at sikre en mere stabil bemanding øges udbetalingen af diæter i henhold til Side 5 af 9

6 repræsentantskabets beslutning (efterår 2008) for A-stationer til 150 kr. per dag. Udgifterne til driften af DOF s A-fuglestationer fremgår af det vedlagte budget (bilag 1), idet Skagen Fuglestation i perioden har sit eget budget, der er tiltrådt af repræsentantskabet (bilag 2). Ved drift baseret på minimumsbudget forudsættes at fuglestationerne drives videre som i dag, dvs. uden involvering fra Fuglenes Hus. Som en konsekvens stilles ikke yderligere krav ud over, at optællings- og ringmærkningsdata skal lagres i DOFbasen. Hvis der på et tidspunkt kan opnås økonomisk mulighed for at drive fuglestationer efter maksimumsmodellen vil det bl.a. være muligt at oprette en støttefunktion og central koordinering fra Fuglenes Hus. Maksimumsmodellen rummer bl.a. Central tovholder i Fuglenes Hus til at sikre kontinuiteten (skøn ) Hvervning og PR-aktiviteter, kompetenceudvikling af stationspersonale (skøn ) Formidlingsmaterialer (skøn ) Hjemmesiden mv. IT (skøn ) Naturvejledning (som selvstændig aktivitet) (skøn ) Kørsel? (skøn ) Bearbejdning af data ( ) Mulige indtægtskilder som en realisering af maksimumsmodellen kunne baseres er eksempelvis: (1) brugerbetalte aktiviteter, (2) lokal fundraising/sponsorering, (3) salg af fugle-ting (4) tilskud fra myndigheder (kommune, miljøministeriet), (5) tilskud fra Friluftsrådet (naturvejleder) mv. Bilag 1 Driftsbudget, Fuglestationer Årlige udgifter Minimumsløsningen 3 A-stationer Centralt Delsum Monitering Drift og husleje FSU Indtægter Overnatning Anden indtægt Maksimumsmodellen Note Alle stationer samlet Central tovholder i Fuglenes Hus Naturvejleder Semi-frivillige hjælpere Formidlings- og hverveaktiviteter Formidlingsmaterialer Side 6 af 9

7 Hjemmeside + øvrig IT Bearbejdning af data Note 1: 3 mdr. AC-tid Note 2: Forudsætter naturvejledningstilskud via Friluftsrådets tips/lotto midler Note 3: Forudsætter del af ABB Bilag 2. Driftsbudget for Skagen Fuglestation Fra Skagen Fuglestation Projektbeskrivelse, del af bilag 10 til Repræsentantskabsmøde november 2008 Driftsbudgettet: Emne Pr. måned 1. år 2. år 3. år *** i alt Indkøb af PC udstyr incl. Software Mobil Internetforbindelse Publikationer, papir m.m Net (køb/vedligehold) Leje af sommerhus * Diæter Diverse Skagen fuglefestival ** I alt år år år Budgettet er udregnet i forhold til 7 måneder pr. år for to personer. *Lejeudgifterne er afhængige af, at det vil være nødvendigt i alle 3 år at leje sommerhus, at perioderne er som beskrevet under punktet bemanding. Eksempelvis er der ikke i projektbeskrivelsen planlagt bemanding i juli måned, der er den dyreste måned at leje sommerhus i. ** Skagen fuglefestival påregnes indarbejdet i projektet som en fast del af Fuglestationen, sådan at DOF- Nordjylland i fremtiden planlægger og gennemfører Skagen fuglefestival i samarbejde med Skagen fuglestation og sådan at regnskabet for Fuglefestivalen indgår som en del af regnskabet for Skagen Fuglestation. Festivalen bør være løftestang for et yderligere formidlingsarbejde i Skagen i samarbejde med SNS og FRH. *** Driftsbudgettet er udregnet i forhold til en to-års forsøgsperiode henset til Odgaard-arvens størrelse. Det 3. år vil kunne være aktuelt, hvis det lykkes at spare på udgifterne eksempelvis til sommerhusleje og/eller diæter, hvis de to bemandinger ikke bliver fuldt besat i perioderne. Side 7 af 9

8 Bilag 3. Beskrivelse af DOFs tre fuglestationskategorier beskrevet i Retningsliner for Dansk Ornitologisk Forenings fuglestationer udarbejdet af Feltornitologisk Udvalg 25. april A-B-C Fuglestationer Kategorisering af Dansk Ornitologisk Forenings fuglestationer. Formålet med at kategorisere DOFs fuglestationer, er at styrke den feltornitologiske indsats i retning af mere langsigtet feltornitologisk arbejde. Dette gøres ved centralt at støtte fuglestationerne praktisk og økonomisk, og ved at inddele dem i kategorier der tydeliggør hvor stor en indsats, der bør lægges i dem. Med en A-B-C kategorisering kan DOF tydeliggøre hvilke mål, krav og forventninger foreningen har til sine fuglestationer. 5.1 A- Fuglestationer Denne kategori omfatter kernefuglestationerne, der med et højt aktivitetsniveau, og lige dele naturovervågning og formidling, skaber det egentlige fuglestationsmiljø herhjemme. Målet med disse er: at have tilknyttet 1 eller flere observatører. at have tilknyttet 1 eller flere ringmærkere. fortløbende at publicere materiale i foreningens blade, at oplære af unge til observatører og ringmærkere. mulighed for overnattende betalende gæster. butiks og/eller kioskvirksomhed. Stationslederen har det overordnede ansvar for at kommissorium og driftsplan overholdes. Endvidere er stationslederens opgaver fundraising, personaleansættelse, udarbejdelse af faglige projekter, Edb administration, publicering mv. Fælles for lokaliteterne hvorpå en A-fuglestation kan placeres, er at de er naturlige pynter i landskabet, de er kendte danske stednavne, de fremviser et stort og jævnt registrerbart fugletræk i forårs- og/eller efterårssæsonen, de giver mulighed for ringmærkning i forårs og/eller efterårssæsonen, de har en allerede etableret lokalgruppe af frivillige interesserede ornitologer, og de besøges af mange turister året igennem. 5.2 B- Fuglestationer Denne kategori omfatter fuglestationer primært af faglig ornitologisk karakter. Her lægges vægten på observationer og ringmærkning samt uddannelse af amatørornitologer, og pa at være samlingspunkt for lokalområdets ornitologer. De fysiske rammer kan eksempelvis være en skurvogn, campingvogn eller sommerhus, og aktiviteterne eksempelvis fungere over en forårs- eller efterårssæson. For at kunne opnå status som B- Fuglestation stilles fø1gende krav: at det generelle afsnit i DOFs Retningslinier for Fuglestationer overholdes. at der er mindst 1 årlig sæson med daglig dækning af enten optællinger og/eller ringmærkning. at der fast er tilknyttet mindst 1 observatør og/eller ringmærker. at der afholdes ture og guidninger med udgangspunkt i fuglestationen og dens aktiviteter. 5.3 C- Fuglestationer Side 8 af 9

9 En C-fuglestation består af en aktiv gruppe ornitologer, der pa en lokalitet foretager optællinger og/eller ringmærkning uden egentlige fysiske rammer. For at kunne opnå status som C- Fuglestation stilles fø1gende krav: at det generelle afsnit i Retningslinier for Dansk Ornitologisk Forenings fuglestationer overholdes. at der er længerevarende sammenhængende aktiviteter i form af optællinger og/eller ringmærkning. Side 9 af 9