»Regler og retningslinier for drift af svømmebade

Transkript

1 »Regler og retningslinier for drift af svømmebade Dansk Svømmebadsteknisk Forening 26. Januar 2017

2 »Velkommen Hvem, hvad og hvorfor! Svømmehalstest Svigermors kritiske blik! Børnenes undrende spørgsmål?

3 » Vidensdeling eller netværk

4 » Godkendelse af svømmebade

5 »Godkendelse af svømmebade Vejledningen er ikke ankommet endnu.efter høringen. Skyldes måske et højt ambitionsniveau, som ikke alle kommuners kassemester kan honorere problemfrit. Fra kommunernes side påpeges at man fornemmer en skærpelse i forhold til bekendtgørelsens minimumskrav og at man savner en minimumskategori, som man kan vælge at godkende efter. Men imens vi venter, så er tilsynsfolkene i fuld gang, uden støttende vejledning! Tag kontakt og skab dialogen - vi har alle samme mål: Et godt bassinvand og et svømmebad, som giver os helse, ikke det modsatte!

6 »Godkendelse af svømmebade DS 477 Svømmebadsanlæg Omfatter ikke drift, men nybygning og renovering Et basiselement i forhold til de øvrige regler og retningslinier Vejledningstekst Bemærk: Danner udgangspunkt for tilsynsmyndighedens krav omkring: Hygiejniske forhold Sikkerhedsmæssige forhold, både ejer og bruger Anlægsopbygning Det er nok vigtigt at se denne sammenhæng sammenholdt med de nye normer

7 »Godkendelse af svømmebade Naturstyrelsen blev 1. juli 2016 delt i to nye styrelser. Den ene fortsætter under navnet Naturstyrelsen. Den anden hedder Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Naturstyrelsen skal forvalte Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemføre naturprojekter. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal være statslig myndighed på vand- og naturområdet. SVANA

8 »Godkendelse af svømmebade Bekendtgørelse nr. 623 af 13/06/2012 Ikrafttrådt den 1. juli 2012 Har du en godkendelse? Ja. Nej. Så skal du have fornyet godkendelsen for 25 meter indendørs bassin og derover Så skal ALLE dine bassiner godkendes Skæringsdato 1. juli 2017

9 »Godkendelse af svømmebade Hvad skal en ansøgning indeholde? Eller Hvad kan du også bruge ansøgningen til bagefter Maskinmester Martin Serviceleder Susanne Inspektør Ib

10 »Godkendelse af svømmebade Tegningsmateriale: Hele svømmehalskomplekset Bassinerne, både plan og snit Diagrammer Omklædning Bruserområde

11 »Godkendelse af svømmebade Beskrivelse af omklædning og bad Den hygiejniske sammenhæng Barfodsområder / fodtøjsområder Toiletter Beskrivelse af overflader Rengøring Skridsikkerhed Beskrivelse af afløbsforhold Faldforhold og rengøringsmulighed

12 »Godkendelse af svømmebade For hvert bassin: Anlægskapacitet Bassinkapacitet Vandtemperatur Cirkulerende vandstrøm

13 »Godkendelse af svømmebade Beskrivelse af vandbehandlingsanlæg og kemikalieanlæg

14 »Godkendelse af svømmebade Tekniske specifikationer Filtre Pumper Kemikaliedosering Doseringsautomatik Bundsugningsanlæg Flowmåler Genbrug af skyllevand

15 »Godkendelse af svømmebade Kort beskrivelse af: Returskylleteknik, sandfilter og kulfilter Skyllevandstank Genbrugsvand Udledning Bundsugningsanlæg

16 »Godkendelse af svømmebade Programmer: Driftsinstruktioner Driftsjournaler Rengøringsplaner Vedligeholdelsesprogram Personaleuddannelse Alarmeringsplaner Planer ved vandkvalitetsproblemer

17 »Godkendelse af svømmebade Indkøringsprogram: Farvetest Flowmåling

18 »Godkendelse af svømmebade Spørgsmål og erfaringer

19 »Godkendelse af svømmebade Kort pause inden vi går til Bekendtgørelsen

20 » Bekendtgørelsen og vejledningen

21 » Bekendtgørelsen og vejledningen Kommunerne fører tilsyn med alle typer svømmebade med offentlig adgang ud fra reglerne i svømmebadsbekendtgørelsen. Vandkvaliteten og hygiejnen sikres ved, at vandet i bassinerne renses godt og hele tiden holdes desinficeret. Det mindsker risikoen for at blive smittet med sygdomme fra andre badende. Bassinvandet desinficeres normalt med klor. Kommunen er godkendelsesmyndighed og tilsynsmyndighed for svømmebadsanlæg. Svømmebadsreglerne er senest ændret 1. juli 2012 (BEK 623) Svømmebade godkendes efter de regler, der er gældende på ansøgningstidspunktet. Svømmebade med ældre godkendelser må gerne overholde de nye skærpede regler og svømmebade på mindst 25 meter skal senest 1. juli 2017 overholde de nye regler.

22 »Bekendtgørelsen og vejledningen Bekendtgørelsen kort: 1 Anvendelsesområde Kvalitetskrav til bassinvand og hygiejniske forhold i svømmehallen Regler for bassincirkulation og desinficering af vand Regler for tilsyn

23 »Bekendtgørelsen og vejledningen Bekendtgørelsen kort: 3 Godkendelse af og tilladelse til svømmebadsanlæg Opførelse og drift kræver godkendelse først af kommunalbestyrelsen Ændring kan kræve godkendelse (oftest) Der skal anvendes den bedste tilgængelige teknologi fastsættes af kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen kan fastsætte mere vidtgående krav end bekendtgørelsen 4 Lavkloring skal tillades, hvis det er teknisk og hygiejnisk forsvarligt

24 »Bekendtgørelsen og vejledningen Bekendtgørelsen kort: 5 Tilsyn og påbud Regelmæssigt tilsyn fra kommunalbestyrelsen Mangler i kvalitet eller hygiejniske forhold udløser et påbud Er der involveret sundhedsfare udløser det forbud Spørgsmål om sundhedsfare afgøres af Sundhedsstyrelsen Forbud kan forekomme, hvis anlægget ikke har opnået godkendelse

25 »Bekendtgørelsen og vejledningen Bekendtgørelsen kort: 6 Kvalitetskrav til bassinvand Bassinvandskvalitet i h.t skemaet Drikkevandskvalitet af spædevand Returskyllevand skal overholde enten drikkevandskvalitet eller skemaet Skærpede krav ved lavkloring

26 »Bekendtgørelsen og vejledningen Bekendtgørelsen kort: 6, Bilag 1

27 »Bekendtgørelsen og vejledningen Bekendtgørelsen kort: 8, 9 og 10 Anlægskrav Bassinvandsflow i h.t skemaet Desinfektion ved klorgas eller hypokloritopløsning og være automatisk styret Returskyllevand skal overholde skemaet bilag 4 Mulighed for reduktion af cirkulerende vandstrøm udenfor åbningstid

28 »Bekendtgørelsen og vejledningen Bekendtgørelsen kort: 8, 9 og 10 Anlægskrav Bilag 2

29 »Bekendtgørelsen og vejledningen Bekendtgørelsen kort: 6 og 8 Anvendelse af returskyllevand Kvalitetskrav i h.t skemaet Mekanisk barriere og desinfektionsmetode Månedlig kontrol

30 »Bekendtgørelsen og vejledningen Bekendtgørelsen kort: 6 og 8 Anvendelse af returskyllevand Bilag 4

31 »Bekendtgørelsen og vejledningen Bekendtgørelsen kort: 11 og 12 Kontrol med bassinvand (og returskyllevand) Egenkontrol fastsat i godkendelsen Opbevaring af kontrolresultater i 2 år Hvis man ikke kan overholde kvalitetskravene, skal ejer STRAKS underrette kommunalbestyrelsen

32 »Bekendtgørelsen og vejledningen Bekendtgørelsen kort: 13 Dispensation og klageafskæring Kommunalbestyrelsen KAN fravige anvendelsen af klorgas/natriumhypoklorit, såfremt andet desinfektionsmiddel tilsættes Kommunalbestyrelsen KAN i særlige tilfælde tillade at fravige reglerne om omsætningstid og natsænkning af bassincirkulationen Kommunalbestyrelsen kan fravige reglerne ved udviklingen af ny teknologi i en 2 årig periode kan forlænges eller gives permanent derefter. Kommunalbestyrelsens og Naturstyrelsens afgørelser kan ikke påklages!

33 »Bekendtgørelsen og vejledningen Bekendtgørelsen kort: 14 Straffebestemmelser Bødestraf: Ved anlæg og drift af svømmebad uden tilladelse Ved tilsidesættelser af vilkår i godkendelse Undladelse af efterkomme af påbud eller forbud Overtræder krav til vand og drift Manglende egenkontrol og/eller manglende opbevaring af egenkontrol Ved manglende underretning om overskridelser af krav Fængsel: Ved forsætlighed eller grov uagtsomhed Ved forvoldt skade på miljøet Ved opnåelse af økonomisk fordel

34 »Bekendtgørelsen og vejledningen Grundlaget er således kortfattet, præcist og med konsekvens!!

35 »Bekendtgørelsen og vejledningen Hvad er ændret: Kvalitetskrav til bassinvandet, mindre klorreserve, bedre vandfordeling Fastsættelse af cirkulerende vandstrøm og ofte krav om flowmåler Farvetest Automatisk måling og dosering af ph og frit klor Hvad er uændret: Din driftsøkonomi Hvad gør du driftsoptimering og involvering af alle personalegrupper Målevandskredsløb, nye doseringspumper, brug af redoxpotentialet til styring

36 »Bekendtgørelsen og vejledningen Teknik: Kig på skylleprocessen af filtre er det godt nok? Også kulfilteret? Luftskylning som hjælp Renholdelse: Fokuser på afvaskningen af badegæsterne Og renholdelsen af bruserrum mellemrengøring kan gøre en stor forskel. Bundsugning

37 »Bekendtgørelsen og vejledningen Egenkontrollen og programmerne - her er hjælp at hente i sikkerhedsnormen Ansvarsfordeling Risikovurdering Kontrol af udstyr og anlæg Kemiliste opdateret What to do uheld og ulykker Rengøringsplaner få hjælp fra leverandører Dokumentation!

38 »Bekendtgørelsen og vejledningen Fækale uheld Dansk Svømmebadsteknisk Forening Jens Holm Kemileverancer Arbejdstilsynet

39 »Bekendtgørelsen og vejledningen Fækale uheld Vejledningsprocedure indebærer chokkloring og virkningstid på 6 gange omsætningstid derefter antiklor for at genskabe balance i badevandet. En meget voldsom handling, både i kemisk henseende og i tidsmæssig henseende for et velbesøgt badeanlæg. En tidligere risikovurdering udført af Naturstyrelsen i 2008 udtalte en meget lav risiko for at blive smittet med virus etc. i danske svømmehaller. Og praksis i danske svømmehaller har altid været lempeligere fornuftigt eller ej. Men vejledningen behøver man altså ikke følge slavisk.

40 »Bekendtgørelsen og vejledningen Fækale uheld Chokkloring (klorindhold på min. 20 mg/l) i 8 timer og efterfølgende antiklorering er en sundhedsmæssig udfordring både for personalet og badegæster. Der frigøres stor mængde kloraminer i luften og der ledes meget klor i kloakken. Og der skal så lille fejltagelse til, at der kan dannes klorgas i forbindelse med antikloreringen som kan påvirke hele bydele. Endelig er det ikke altid en teknisk ansvarlig, som er tilstede i momentet, men en livredder, som må håndtere chokkloringen og de efterfølgende handlinger, herunder filterskylninger

41 »Bekendtgørelsen og vejledningen Fækale uheld Svensk anbefaling tager også udgangspunkt i fri klorkoncentration på 20 mg/l i 8 timer men tillader også lavere klorkoncentration, såfremt der vandbehandles i længere tid. Man anvender et CT-indeks, som er klorkoncentrationen ganget med minut-tiden, Og man skal opfylde en CT værdi på Dette har inspireret Maskinmester Jens Holm fra Københavns Kommune til at lave retningslinjer for mindre benyttede badeanlæg, hvor man efter sænkning af ph til lavest tilladte værdi (6,8) vælger et klorindhold på 5 mg/l i 32 timer eller 20 mg/l i 8 timer, dog minimum 6 gange omsætningstid. Herefter returskylning og indkøring. Altså længere tid, men uden større faremomenter og anvendelse af doseringsanlægget.

42 »Bekendtgørelsen og vejledningen Fækale uheld Dansk Svømmebadsteknisk Forening har tilsvarende udarbejdet en procedure for stærkt besøgte anlæg. Efter badegæster er flyttet under bruseren og der er fisket og bundsuget!! hæves klorværdien med 1.0 ved anvendelse af forud afvejet tørklormængde til det enkelte bassin. Derpå ventes i 2 gange omsætningstid Bassinet indkøres på ny. Også denne fremgangsmåde (som ligner meget vores hidtidige procedure) finder godkendelse hos tilsynsmyndigheden.

43 »Bekendtgørelsen og vejledningen Kemileverancer Dansk Svømmebadsteknisk Forening har tidligere udarbejdet anvisning for det korrekte kemikalieleveranceskab. Tydelig skiltning, forskellige studse på klor og syre, alarm ved fyldning og gode arbejdsforhold (lys og vand) for chaufføren. Desuden skal der være en procedure for leverancen typisk med en servicemedarbejder tilstede samtidig med leverandøren.

44 »Bekendtgørelsen og vejledningen Lidt praktiske eksempler kom gerne med flere

45 Tema Bassinhydraulik

46 Bassinautomatik

47 Prøvevand

48 Driftsvejledning, Dialog og Systematik

49 Flow-kontrol

50 Jævn overstrømning

51 Skimmerkasser

52 Overløbsrende med skimmerhuller

53 Bassintest

54 Opsummering Bassinhydraulik Flowmåling / omsætningstid Overfladeskimning Forfiltrering Filtrering Fjernelse af bundet klor Farvetest

55 Tema Badevandskemi

56 Styrecentral

57 Chok kloring

58 Kemikaliekabinetter

59 Doseringsskabe

60 Kemikalierum

61 Målevand

62 Bassinautomatik

63 Opsummering Badevandskemi Chok-klorering Fejlmuligheder Instruks i D & V mappen Målevand Bassinautomatik smallere grænseværdier

64 Tema Rengøring

65 Renhold

66 Promenadedæk og fuger og afløb

67 Kalkaflejringer

68 Overløbsrende

69 Omklædningsrum

70 Omklædningsrum

71 Skridmåtter

72 Omklædningsrum, barfodszone og skozone

73 Opsummering Rengøring Promenadedæk og afløb Fuger Overløbsrender Omklædning Zoner

74 Tema Kim kilder og små erfaringer

75 Fliser og fuger

76 Vandstandsmåler

77 Hovedcirkulationspumpe

78 Parallelkoblede sandfiltre

79 Trykluft til filterskylning

80 Kulfiltre

81 Indeklima

82 Skiltning

83 Opsummering Kim - kilder Elastiske fuger Vandstandsviser Døde rørender Vandbehandlingsanlægget Badegæster!!

84 »Frokost

85 » DS/EN Sikkerhedskrav til projektering

86 »DS/EN Sikkerhedskrav til projektering De første europæiske normer for sikkerhed kom i 2008!!!! På engelsk. I kom der en dansk oversættelse, men kravene var de samme. Som navnet antyder er formålet at gøre det sikkert at besøge og drive svømmehaller Krav, anbefalinger og noter Denne norm beskæftiger sig med udformningen af bassiner, bassinområder, omklædning med henblik på sikker drift, overflader og bygningsdele, som sikrer et godt fysisk sikkert miljø og kriterier som er relevante for planlægningen af god vedligeholdelse Gælder for alle nye og renoverede bade

87 »DS/EN Sikkerhedskrav til projektering Klassifikation Type 1 Type 2 Type 3 Offentlige svømmebade Hotelbade, campingpladser (åbne for en begrænset gruppe) Alle øvrige, men ikke private

88 »DS/EN Sikkerhedskrav til projektering Vigtige temaer Afgrænsning af barfodsområdet Toiletplaceringer som opfordrer til brug før end bassinbenyttelse Gode ganglinjer uden om farlige områder Dybe bassiner adskilt fra lave Bassinadgang i laveste del Forhindring af uautoriseret adgang

89 »DS/EN Sikkerhedskrav til projektering Afstandseksempler

90 »DS/EN Sikkerhedskrav til projektering Sikkerhedsinformation Bassinfunktion, vanddybde og angivelse af nødudgange Der skal arbejdes med visuel information og akustisk information Udformningskrav, type 1 og 2 Trinhøjder Skridsikkerhed Hældninger og afløb Kontrastfarver Frie passager og ingen blanding af tekniker trafik og badegæster Mange krav til bassinudformning ud fra sikkerhedsmæssigt perspektiv

91 »DS/EN Sikkerhedskrav til projektering Førstehjælpsrum Udfærdiges på grundlag af den første risikovurdering Kontrolcentre Kan etableres Kemikalierum Ud over kravene i DS 477 skal transport og håndtering gennemtænkes Teknikrum Trygt personalemiljø og omfattende sikkerhed omkring doseringsudstyret Og her skal suppleres med Arbejdstilsynets krav til værnemidler

92 » DS/EN Sikkerhedskrav til driften

93 »DS/EN Sikkerhedskrav til driften Tiltænkt dem, som er beskæftiget med drift og ledelse af klassificerede svømmeanlæg Har været gældende siden Rådet for større badesikkerhed har som en hjælp udgivet SIKKERHED VED OFFENTLIGE BADEANLÆG Det er en god light-udgave af de vigtige emner Samme klassifikation i øvrigt i vort regi er der de skrappeste krav

94 »DS/EN Sikkerhedskrav til driften Generelt 4 trin generelt, set i forhold til det specifikke svømmeanlæg og de her relaterede farer Skriftlig procedure for sikkerhed og sundhed Udarbejde risikovurdering Definere organisationsstrukturen og uddelegere roller Overvåge, evaluere og tilpasse

95 »DS/EN Sikkerhedskrav til driften Procedurer/instrukser Ud fra risikovurderingen træffes beslutning om, hvad der skal udarbejdes skriftlige procedurer for, efter følgende opskrift: Formål Anvendelsesområde Definitioner Fordeling af roller og ansvarsområder Procesbeskrivelse Kontrolleret bekendtgørelse Overvågning og gennemgang

96 »DS/EN Sikkerhedskrav til driften Procedure for anlæg og udstyr (Her er alle nævnt) Adgangskontrol Bygningerne Svømmebadsudstyret og sikkerhedsanordninger Rengøring og desinfektion Drift af vandbehandling Drift af øvrige tekniske anlæg Vedligeholdelse af svømmebadsudstyr Valg, levering og opbevaring, samt brug af kemikalier Anvendelse af kemikalier i bassinvandet Bassinvandsprøver Alle disse punkter er omhyggeligt behandlede i afsnit 6

97 »DS/EN Sikkerhedskrav til driften Procedure for personalet Opsynspersonalets indsats og uddannelse Det tekniske personales indsats og uddannelse Det øvrige personales indsats og uddannelse, hvis de er ansvarlige for sikkerhed Organisering af opgaver, skiftehold mv. Valg og brug af personlige værnemidler Registreringer af hændelser og ulykker Drift og kontrol af sikkerhedsudstyr Men tænk på mulighederne for teambuilding.

98 »DS/EN Sikkerhedskrav til driften Beredskabsplan Procedure ved brand, fejl ved bygning eller teknisk udstyr eller terrorisme! Herunder regler for alarmering, redning og evakuering Supplerende regler ved fækale forureninger eller andre uønskede forurenende bestanddele i badevandet Forholdsregler ved defekt belysning og tordenvejr (udendørs bassiner) Forholdsregler i forbindelse med kemikalier Håndtering af hændelser ved ulykke, uansvarlig adfærd eller efter førstehjælp

99 »DS/EN Sikkerhedskrav til driften Brugerinstruks Visuelt eller akustisk eller begge dele, og gerne med grafiske symboler Omfattende: Regler for brug af anlægget Sikkerhedsinformation/instruks, for eksempel vedrørende vanddybder Oversigtsplan eller tegning Offentlig information

100 »DS/EN Sikkerhedskrav til driften Anneks A Instruks i gennemførelse af farveprøve

101 »DS/EN Sikkerhedskrav til driften Anneks B Eksempel på skema til registrering af uheld

102 »DS/EN Sikkerhedskrav til driften Nogen der orker at stille spørgsmål????

103 Klaus Rask Petersen, Følg ALECTIA