Trekantsberegning. for B- og A- niveau i stx og hf udgave Karsten Juul

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trekantsberegning. for B- og A- niveau i stx og hf udgave Karsten Juul"

Transkript

1 Trekantsberegning for - og - niea i stx og hf dgae 3 l Karsten Jl

2 Indhold 1. Vinkler Regler for inkler Omkreds, areal, häjde Omkreds Rektangel Kadrat HÄjde.... HÄjde-grndlinje-formel for trekants areal....6 Eksemel hor areal er kendt....7 HÄjde der ikke er tegnet Pythagoras såtning Katete og hyotense Pythagoras' såtning estem katete med Pythagoras' såtning estem hyotense med Pythagoras' såtning Srogbrg ModstÇende inkel eller side etegnelse for modstçende inkel eller side Ord for siderne i en retinklet trekant Ensinklede trekanter....1 Ord og metoder i ogaer om ensinklede trekanter.... Simel ogae om ensinklede trekanter....3 Sammensat ogae om ensinklede trekanter osins, sins, tangens og Nsire osins, sins og tangens i retinklet trekant De tre regler for cosins, sins og tangens i retinklet trekant Eksemler Ç dregninger med cos, sin og tan i retinklet trekant Sinsformlen for areal af trekant Sinsformlen for areal af trekant eis for sinsformlen for areal af trekant Eksemler Ç brg af sinsformlen for areal af trekant Sinsrelationen Sinsrelationen eis for sinsrelationen estem inkel med sinsrelationen estem side med sinsrelationen Ogae med to läsninger osinsrelationen osinsrelationen eis for cosinsrelationen eis for cosinsrelationen, -niea estem inkel med cosinsrelationen estem side med cosinsrelationen... 14

3 11. Nogle begreber HÄjde Median Vinkelhaleringslinje Nogle betegnelser Sammensat ogae KadratsÅtninger De 11 ogaetyer med sider og inkler i retinklet trekant De 4 formler til dregning af sider og inkler i retinklet trekant De 4 ogaetyer i läser ed hjål af cosinsrelationen eller sinsrelationen De 3 ogaetyer med sinsformlen for trekants areal... 0 De 3 formler for ilkçrlig trekant... 0 Tidligere ersioner af dette häfte kan downloades fra htt://mat1.dk/noter.htm. I fålgende häfte er der Åelser, men ikke alle er releante for brgerne af närärende häfte. htt://mat1.dk/oeelser_til_haeftet_kortfattet_trekantsberegning_for_gymnasiet_og_hf.df Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf, dgae 3 Ç 016 Karsten Jl. Nyeste dgae af dette häfte kan downloades fra htt://mat1.dk/noter.htm. HÄftet mé benyttes i nderisningen his läreren med det samme sender en til kj@mat1.dk som olyser at dette häfte benyttes, og olyser hold, niea, lärer og skole. 1/8-016

4 1. Vinkler. 1.1 Regler for inkler. 1.1 a 1.1 b 1.1 c d 1.1 e 1.1 f r I en trekant er de tre inkler altid 180 tilsammen: r 180 r 180 I ligebenet trekant er inkler ed grndlinje lige store, ds. nçr = er =. l m His l og m er arallelle, er =. 1.1 g = 1.1 h w = + = w 1.1 i En inkel i en trekant er sids his den er nder 90 ret his den er 90 stm his den er oer 90.. Omkreds, areal, häjde..1 Omkreds. Udregn omkreds sçdan: LÅg siderne sammen. Ds. Omkreds = a+b+c+d+e EMÉRK: f er ikke med i omkredsen. Et linjestykke inden i figren er ikke en side og härer ikke med til omkredsen.. Rektangel. Udregn rektangels omkreds sçdan: LÅg siderne sammen. Ds. Omkreds = l+b+l+b = l+b Udregn rektangels areal sçdan: LÅngde gange bredde. Ds. real = lb.3 Kadrat. Udregn kadrats omkreds sçdan: LÅg siderne sammen. Ds. Omkreds = s+s+s+s = 4s Udregn kadrats areal sçdan: Side gange side. Ds. real = ss = s Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

5 .4 HÄjde. HÅjden fra er det linjestykke der gér fra og inkelret ind É den modstéende side. HÅjden fra gér inkelret ind É den modstéende sides forlängelse. Siden er håjden fra.. HÄjde-grndlinje-formel for trekants areal. For trekanter gålder: areal = 1 häjde grndlinje Trekants areal = En af håjderne i trekanten. 1 da Grndlinje, ds. den af siderne der er inkelret É den algte håjde. a c d b Formlen brges ikke kn til at bestemme areal. His i kender to af tallene areal, håjde og grndlinje, sé kan i bestemme det sidste af tallene..6 Eksemel hor areal er kendt. real = 10 = 1 häjdegrndlinje 1 h 8 19, 8 h areal 10 1, LÄsning af ligningen den hjålemidler: 10 1 h 10 h h , h h 7, LÄsning af ligningen med hjålemidler:.7 HÄjde der ikke er tegnet. Ogae: Figren iser en gal. estem häjden af galen. 17m 19 m 6 m 8 9 Sar: Vi tegner den iste häjde h. Vi ser Ç den retinklede trekant. f reglen for sins i retinklet trekant fçr i h = 6sin(9) Se 7.1 b Ds. h =,863 Galens häjde er m. h 9 6 m Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side 016 Karsten Jl

6 3. Pythagoras' såtning. 3.1 Katete og hyotense. Siderne og ertrekantens kateter. Det kan i se fordi inklen imellem og er ret. Siden r er hyotensen. Det kan i se fordi r ikke er en af kateterne. darsel: His en trekant ikke er retinklet, sç har den herken hyotense eller kateter. r 3. Pythagoras' såtning. Pythagoras såtning som formel For en retinklet trekant gålder: nçr og er kateter, og r er hyotense. Pythagoras såtning i ord r GÄlder kn i retinklet trekant. Den ene katete i anden ls den anden katete i anden er hyotensen i anden. r 3.3 estem katete med Pythagoras' såtning. Vi ser: kateterne er a og 6 hyotensen er 10 Derfor er a 6 10 LÄsning af ligningen den hjålemidler: a 10 6 a 10 6 da 0<a a a a LÄsning af ligningen med hjålemidler: 3.4 estem hyotense med Pythagoras' såtning. Vi ser: kateterne er og 1 hyotensen er t Derfor er 1 t LÄsning af ligningen den hjålemidler: 1 t 1 t da 0<t 169 t t 13 1 t LÄsning af ligningen med hjålemidler: Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

7 4. Srogbrg ModstÇende inkel eller side. er modstçende inkel til siden l, og l er modstçende side til inklen, fordi l ikke städer o til. Vi ser at m og n städer o til, sç m og n er ikke modstçende til. l w m er modstçende til m. w er modstçende til n. n 4. etegnelse for modstçende inkel eller side. His der stçr i trekant DEF er f 14 gålder det er siden oer for inkelsidsen F der er 14. Srogbrgen er nemlig sçdan at nçr et stort bogsta er en inkelsids i en trekant, gålder det tilsarende lille bogsta er siden oer for inkelsidsen, D f E e d F his der ikke fremgçr andet. Eksemel Ç dnyttelse af denne srogbrg: I en trekant hor inkel er ret, er a b c. darsel: Se figr til häjre. Det dr ikke his d skrier m =,6. LÅseren kan ikke ide om det er eller der er,6. Skri m Ç den side d mener. D skal altid tegne en skitse i en geometriogae. M 4.3 Ord for siderne i en retinklet trekant. Siden er en katete fordi den städer o til den rette inkel. Siden r er hyotensen fordi den ikke städer o til den rette inkel. Siden er den hosliggende katete til inkel fordi er den af kateterne der städer o til inkel. Siden er den modstçende katete til inkel fordi er den af kateterne der ikke städer o til inkel. darsel: Ordene katete og hyotense kan kn brges i en retinklet trekant. r Eksemler r d n 8 k 63 w t g r er hosliggende katete til n er hosliggende katete til w h er modstçende katete til inklen Ç 63 t er modtçende katete til d er modtçende katete til w Hyotensen er 8 g er hyotense 7 h Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

8 . Ensinklede trekanter..1 Ord og metoder i ogaer om ensinklede trekanter. PÇ figren har jeg brgt ber til at ise hilke inkler der er lige store: De to inkler med dobbeltber er lige store. De to inkler med enkeltber er lige store. De to sidste inkler mç sç Åre lige store da inklerne i en trekant tilsammen er 180. t de to trekanter har samme inkler, dtrykker i ed at sige at trekanterne er ensinklede. Regel: NÇr to trekanter har samme inkler, er der en skalafaktor. NÇr i ganger siderne i den ene trekant med skalafaktoren, sç fçr i siderne i den anden trekant. PÇ figren har jeg ist at jeg har algt at kalde skalafaktoren k, og at jeg har algt at det er siderne i enstre trekant der skal ganges med skalafaktoren. (1) 0k = 8 da siderne der er 0 og 8 har lige store modstçende inkler (dobbeltber). () 47k = da siderne der er 47 og har lige store modstçende inkler (ingen ber). (3) nk = 46, da siderne der er n og 46, har lige store modstçende inkler (enkeltber). f (1) fçr i k = 8 = 1,4 Vi har n dregnet k og kan brge k til at dregne og n. 0 f () fçr i = 471,4 = 6,8 46, f (3) fçr i n = = 33 1,4. Simel ogae om ensinklede trekanter. Ogae Trekanterne og DEF Ç figren er ensinklede. estem d og c. Sar Trekanterne er ensinklede, sç der er der en skalafaktor som i ganger sider i med for at fç sider i DEF. c 6 4 D 9 1 F NÉr der i ogaen stér ordet ensinklede, skal i normalt dregne en skalafaktor. d E 6 = 9 da siderne der er 6 og 9, har ens modstçende inkler. = 1, Vi har diideret begge sider med 6. Vi har n dregnet og kan brge til at dregne d og c. 4 = d da siderne der er 4 og d, har ens modstçende inkler. 41, = d d =.6. c = 1 da siderne der er c og 1, har ens modstçende inkler. c 1, = 1 c =.8. Vi har diideret begge sider med 1,. Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side 016 Karsten Jl

9 .3 Sammensat ogae om ensinklede trekanter. Ogae PÇ figren er arallel med DE. estem E. 1 E 1 Sar Da er arallel med DE, er trekanterne og DE ensinklede, sç der er en skalafaktor k. Udregning af k : k 1 k 1 k 3 da siderne der er og 1, har samme modtçende inkel. Vi har n dregnet k og kan brge k til at dregne. D Ved hjäl af reglerne for ensinklede trekanter kan i dregne längder af sider i trekanterne, men E er ikke side i en af trekanterne. Vi dregner derfor fårst. SÉ kan i derefter dregne E ed at träkke fra 1. Udregning af : Udregning af E : E E da og siden der er 1, har ens modstçende inkler. 6. osins, sins, tangens og Nsire. I mange ogaer med trekanter har i brg for at regne med noget der hedder cosins, sins og tangens. I et matematikfelt i et noteinde i Nsire taster i cos(6) og ctrl-enter (cmd-enter Ç Mac) : NÇr i låser denne ligning, siger i: cosins til 6 er 0, Flere dregninger: NÇr i låser disse ligninger, siger i sins til 138 er 0, og tangens til 1, er 0, His er en inkel i en trekant og 7cos() = 4, sç skal i läse denne ligning. Ligningen har mange ositie og negatie läsninger, men da er en inkel i en trekant, skal i kn finde läsninger mellem 0 og 180. Nsire läser ligningen 7cos() = 4 mht. for 0<<180 og fçr =,101. His er en inkel i en retinklet trekant, skal i kn finde läsninger mellem 0 og 90. HUSK: Oer sole-linjen skrier i med sädanligt matematiksrog had der foregér i solelinjen. HUSK altid: HÅjreklik, ttribtter, Grader for at Äre helt sikker. Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

10 7. osins, sins og tangens i retinklet trekant. 7.1 De tre regler for cosins, sins og tangens i retinklet trekant. NÇr sç gålder: er en sids inkel i en retinklet trekant r er hyotensen er ' s hosliggende katete er ' s modstçende katete 7.1 a r cos( ) ds. hyotense gange cos() er 's hosliggende katete 7.1 b r sin( ) ds. hyotense gange sin() er 's modstçende katete 7.1 c tan( ) ds. 's hosliggende katete gange tan() er 's modtçende katete I mange tilfålde hedder inklen og siderne noget andet end,,, r. Derfor er det ofte en fordel at dtrykke reglerne i ord som i har gjort til enstre for formlerne. Se TYPE 1-9 side r Her er fire billeder af samme trekant: f de tre regler 7.1 a-c fçr i at fälgende seks formler gålder for trekanten anset hordan den ender: r cos( ) r cos( ) r sin( ) r sin( ) tan( ) tan( ) NÇr d skal regne en ogae med kendte tal: IndsÅt de kendte tal i en af formlerne. His bogstaet i skal finde, stçr alene Ç den ene side af lighedstegnet: Udregn den anden side af lighedstegnet. Ellers: rg sole. I ramme 7. er ist hordan sçdanne besarelser ser d. Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

11 7. Eksemler Ç dregninger med cos, sin og tan i retinklet trekant. 7. a Ogae estem inkel. Sar f den retinklede trekant D fçr i 6sin( ). Nsire läser ligningen 6sin( ) mht. for 0 90 og fçr 6, 447 6, b Ogae estem. Sar f den retinklede trekant D fçr i cos( 0). D Nsire läser ligningen cos( 0) mht. for 0 og fçr 7, , c Ogae 30 meter fra et trå sigter i o mod toen. Vinklen mellem sigtelinje og andret er. Trekanten til häjre er en model af denne sitation. estem tråets häjde. Sar f denne retinklede trekant fçr i 30 tan() h. TrÅets häjde er 38 m. h 30 Enhed: meter 7. d Ogae Et nkt D ligger Ç siden i den retinklede trekant. estem D. Sar Vinkel D i trekant D er da inkelsm i trekant er 180. Vinkel D i trekant D er da de to inkler tilsammen er en hal omgang D = 1, ifälge reglen for cos i retinklet trekant 7. e Ogae Rektanglets areal er 6. estem rektanglets omkreds. Sar b h 6 b tan( 33,69) h Nsire läser ligningssystemet da rektangels areal dregnes som bredde gange häjde. ifälge reglen for tangens i retinklet trekant. b h 6 og b tan( 33,69) h mht. b og h for b > 0 og h > 0 og fçr b = 3,00000 og h =,00000 (matematikfeltet er indstillet til 6 cifre). Rektanglets omkreds er b+h = 10,00. Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

12 8. Sinsformlen for areal af trekant. 8.1 Sinsformlen for areal af trekant. Sinsformlen for areal af trekant er T 1 sin( ) hor T er arealet, og er to sider i trekanten, og er inklen mellem disse sider. T Formlen brges ikke kn til at bestemme areal. His i kender tre af tallene T,, og, sé kan i bestemme det sidste af tallene. Sinsformlen for areal af trekant dtrykt i ord: real af trekant = 1 den ene side den anden side sins til inklen imellem de to sider. 8. eis for sinsformlen for areal af trekant. PÇ figren tegner i en häjde h der deler trekanten o i to deltrekanter. areal = 1 grndlinje häjde T = 1 h T = 1 sin() Dette er häjde-grndlinje-formelen for trekants areal. PÇ figren ser i at og h er grndlinje og häjde. da sin() = h ifälge regel for sin i retinklet trekant (brgt Ç enstre deltrekant). Dette er sinsformlen for trekants areal, sç i har beist at den gålder. h 8.3 Eksemler Ç brg af sinsformlen for areal af trekant. Ogae realet af trekant D er 31,6. estem långden af D. estem arealet af trekant D. Sar Da areal af trekant D er 31,6, fçr i af sinsformlen for areal af trekant: 31,6 = 0, D sin(110). Nsire läser ligningen 31,6 = 0, D sin(110) mht. D og fçr D = 13,41 13, D f trekant D og sinsformlen for areal af trekant fçr i: real af trekant D er Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

13 9. Sinsrelationen. 9.1 Sinsrelationen. Sinsrelationen gålder i alle trekanter og siger at hor sin( ) sin( ) siden er modstçende til inklen siden er modstçende til inklen Vi brger IKKE sinsrelationen i retinklet trekant, da i har simlere formler til retinklet trekant. 9. eis for sinsrelationen. PÇ figren har i tilfäjet en häjde h, der deler trekanten i to trekanter. Da disse er retinklede, er sin( ) h og sin( ) h. sin( ) sin( ) da begge sider er lig h. sin( ) sin( ) sin( ) sin( ) sin( ) sin( ) sin( ) sin( ) Vi har diideret begge ligningens sider med sin( ) sin( ) Vi har forkortet de to bräker. Dette er sinsrelationen, sç i har beist at den gålder. h. 9.3 estem inkel med sinsrelationen. Ogae estem inklen Ç figren. Sar f sinsrelationen fçr i sin( ) sin(110). Nsire läser ligningen 34 mht. for sin( ) sin(110) og fçr 37, 9094 eller 14, 091 ds. = 37,9 for mç Åre mindre end 90 da en af de andre inkler er oer estem side med sinsrelationen. Ogae estem siden b Ç figren. Sar Vi fçr brg for siden b 's modstçende inkel: = stér den for matematikfeltet. ttribtter skal Äre = og grader. TilfÅj efter facit. b 6 f sinsrelationen fçr i: sin( 48) sin(10) 7 b 6 Nsire läser mht. b for 0b og fçr b 4, Ds.: b = 4,6 sin( 48) sin(10) 6 10 Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

14 9. Ogae med to läsninger. Ogaen I trekant er (* ) 34, a og c 8. Vi il dregne inkel. Skitsen Vi tegner en skitse: Udregningen Vi såtter ind i sinsrelationen: 8 sin(34) sin( ) Nsire läser denne ligning mht. for og fçr: 63, eller 116, De to trekanter Det iser sig at der er to trekanter der ofylder (*). I den ene af disse trekanter er 63,, og i den anden er 116,. Vi il tegne de to trekanter. FÄrst tegner i og inkel. 34 l 8 Pnktet ligger Ç l, og afstanden fra til er. Derfor tegner i en cirkel med centrm og radis : N har i de to trekanter. l 34 8 Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

15 10. osinsrelationen osinsrelationen. osinsrelationen gålder i alle trekanter og siger at hor r cos( ), og r er trekantens sider siden r er modstçende til inklen Vi brger IKKE cosinsrelationen i retinklet trekant, da i har simlere formler til retinklet trekant. 10. eis for cosinsrelationen. I ramme 10.3 stçr et beis der er beregnet for -niea. PÇ figren har i tilfäjet en häjde. Vi brger ythagoras Ç den häjre af de to retinklede trekanter og fçr: r = h + n m h n r I denne ligning erstatter i h med m (ythagoras brgt Ç den enstre af de to retinklede trekanter, se (1) nedenfor), og i erstatter n med m (da m og n tilsammen er ). SÇ fçr i r = m + ( m) Heri erstatter i m med cos() og fçr r = (cos()) + ( cos()) (Venstre trekant: hyotense gange cos er inkels hosliggende katete, se () nedenfor). Nsire redcerer häjre side og fçr r = + cos() (se (3) nedenfor) Dette er cosinsrelationen som hermed er beist. emårkninger (1) m +h = er ythagoras brgt Ç den enstre af de to retinklede trekanter. h = m i har trkket m fra begge sider. () I den enstre af de to retinklede trekanter ser i at er hyotense m er hosliggende katete til inklen sç cos() = m da hyotense gange cosins til inkel er lig inkels hosliggende katete. (3) NÇr Nsire redcerer, ser det sçdan d: Vi ser at Nsire fçr samme tre led som i har skreet, men Nsire skrier de tre led i en anden råkkefälge. De tre led er, og. Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

16 10.3 eis for cosinsrelationen. -niea Had er cosins? osins er en fnktion der er indbygget i matematikrogrammer. Forbindelsen mellem cosins og trekantsberegning er fastlagt ed fälgende tre regler: (1) NÇr er en sids inkel i en retinklet trekant r er hyotensen er ' s hosliggende katete sç gålder: ds. r cos( ) hyotense gange cos() er 's hosliggende katete () NÇr og tilsammen er 180 sç gålder: cos() = cos() (3) cos(90) = 0 eis nçr häjden falder inden for trekanten PÇ figren har i tilfäjet en häjde h. HÄjden deler trekanten i to retinklede trekanter. LÅngden af denne katete kalder i m. SÇ mç långden af denne katete Åre m. Den häjre retinklede trekant har kateter h og m og hyotense r. Den enstre retinklede trekant har kateter h og m og hyotense. Vi brger ythagoras Ç her af disse trekanter og fçr h = r ( m) og h = m. De to häjresider er begge lig h, sç de er lig hinanden: r ( m) = m r = m +( m) Vi har lagt ( m) til begge sider. r = m + +m m Vi har omskreet ( m) ed brg af en af kadratsåtningerne. r = + m m og m gçr d mod hinanden. (4) r = + cos() Regel for cosins i retinklet trekant brgt i enstre trekant gier cos() = m. Ligningen (4) er cosinsrelationen som hermed er beist i det tilfålde hor häjden falder inden for trekanten. Ramme 10.3 fortsätter É näste side. Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

17 eis nçr häjden falder den for trekanten Vi har tilfäjet en häjde h sç der fremkommer en stor og en lille retinklet trekant. Den lille retinklede trekant har kateter h og m og hyotense. Den store retinklede trekant har kateter h og +m og hyotense r. Vi brger ythagoras Ç her af disse trekanter og fçr h = r (+m) og h = m. De to häjresider er begge lig h, sç de er lig hinanden: r (+m) = m r = m +(+m) Vi har lagt (+m) til begge sider. r = m + +m +m Vi har omskreet (+m) ed brg af en af kadratsåtningerne. r = + +m m og m gçr d mod hinanden. r = + +cos() Regel for cosins i retinklet trekant brgt i enstre trekant gier cos() = m. r = + +( cos()) Da og tilsammen er 180, er cos() = cos(). () r = + cos() Ligningen () er cosinsrelationen som hermed er beist i det tilfålde hor häjden falder den for trekanten estem inkel med cosinsrelationen. Ogae estem inklen Ç figren. Sar f cosinsrelationen fçr i: 3,,4 6,0,4 6,0 cos( ) 3,,4 Nsire läser ligningen 3,,4 6,0,4 6,0 cos( ) mht. for og fçr 3, 09. Ds.: = 3,1. 6,0 10. estem side med cosinsrelationen. Ogae estem siden Ç figren. Sar f cosinsrelationen fçr i: = cos(9) Nsire läser ligning = cos(9) mht. for 0 og fçr 1, Ds.: =, Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

18 11. Nogle begreber HÄjde. En häjde i en trekant er et linjestykke der gçr fra en inkelsids til et nkt Ç den modstçende side og er inkelret Ç denne side. I enher trekant er der tre häjder. PÇ figren er ist häjden ha fra Ç siden a. F.eks.: His det i en ogae er olyst at D er häjden Ç (se figr), sç har d fçet olyst at inkel D er ret. SÇ kan d brge reglerne for retinklet trekant. h a D 11. Median. En median i en trekant er et linjestykke der gçr fra en inkelsids til midtnktet af den modstçende side. I enher trekant er der tre medianer. D PÇ figren er ist medianen mb fra Ç siden b m b His det i en ogae er olyst at D er median Ç (se figr), sç har d fçet olyst at D og D er lige lange: F.eks.: His d kender D eller kan dregne D, sç kan d dregne ed at gange D med. F.eks.: His d kender eller kan dregne, sç kan d dregne D ed at diidere med Vinkelhaleringslinje. En inkelhaleringslinje i en trekant er en linje der gçr gennem en af inkelsidserne og halerer inklen. I enher trekant er der tre inkelhaleringslinjer. PÇ figren er ist inkelhaleringslinjen for inkel. w w His det i en ogae er olyst at D er inkelhaleringslinje for inkel D (se figr), sç har d fçet olyst at inklerne og er lige store: F.eks.: His d kender eller kan dregne, sç kan d dregne inkel i trekant ed at gange med. F.eks.: His d kender inkel i trekant eller kan dregne den, sç kan d dregne inkel ed at diidere inkel med Nogle betegnelser. er inkel i trekant. Eksemel: PÇ figren er RSQ. S R er linjestykket med endenkter og. er långden af linjestykket. Eksemel: PÇ figren er PQ og PS ikke samme linjestykke, men PQ PS. I en trekant betegner, og bçde nkter og inkler. Eksemel: Man kan skrie P 90 eller P 90. P Q Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

19 1. Sammensat ogae. En grndogae i trekantsberegning kan d läse ed at finde ogaen i oersigten side En sammensat ogae kan d ikke läse ed at finde ogaen i en lårebog da der er alt for mange mligheder. Meningen med en sammensat ogae er at d skal se hordan d kan läse den ed hjål af grndogaer. I mange sammensatte ogaer er der tegnet et linjestykke som deler en trekant o i to deltrekanter. For at finde d af had d skal gäre, kan d tegne de tre trekanter her for sig og skrie tal og bogstaer Ç dem. NÇr d har tegnet de tre trekanter, ser d om der er en af dem hor d kan regne noget d. His det d har regnet d, ogsç er en side eller inkel i en af de andre trekanter, sç skrier d ogsç resltatet her. Det er isår igtigt at tegne den store trekant da det iser sig at linjen inden i den er distraherende nçr man regner Ç den store trekant. 13. KadratsÅtninger. De tre kadratsåtninger: Kadratet Ç en sm: Kadratet Ç en differens: ( a b) a b ab ( a b) a b ab To tals sm gange samme tals differens: ( a b)( a b) a b Srogbrg: kadratet Ç et tal = tallet oläftet til anden. Eksemel: kadratet Ç 4 = 16 og kadratet Ç 3x = 9x. Eksemler Ç brg af kadratsåtningerne: Kadratet Ç en sm: (3x ) (3x) 3x 9x 30x ( a b) a b a b Kadratet Ç en differens: (3x ) (3x) 3x 9x 30x ( a b) a b a b To tals sm gange samme tals differens: (3x ) (3x ) (3x) ( a b) ( a b) a b 9x Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

20 De 11 ogaetyer med sider og inkler i retinklet trekant I trekanten til häjre er siderne med långde 3 og 4 kateter, fordi inklen mellem dem er ret. Siden med långde er hyotense, fordi den ikke er en af kateterne. Forestil dig at d sidder i den sidse inkel og holder i de to inkelben. Den katete d holder i, er inklens hosliggende katete. Den anden katete er inklens modstçende katete. 4 3 Tye 1 Tye Tye 3 Hyotensen og en sids inkel. Vinklens hosliggende katete. cos(37) t Nsire dregner enstre side inklens hosliggende katete sids inkel hyotensen En sids inkel og dens hosliggende katete. Hyotensen. t cos( 37) 4 Nsire läser mht. t inklens hosliggende katete sids inkel hyotensen Hyotensen og en katete. Vinklen mellem disse. cos( ) 4 Nsire läser mht. for t t 37 4 inklens sids inkel hyotensen hosliggende katete 4 Tye 4 Tye Tye 6 Hyotensen og en sids inkel. Vinklens modstçende katete. sin (37) Nsire dregner enstre side En sids inkel og dens modstçende katete. Hyotensen. t sin ( 37) 3 Nsire läser mht. t Hyotensen og en katete. Katetens modstçende inkel. sin ( ) t inklens sids inkel hyotensen inklens sids inkel hyotensen 3 modstçende katete modstçende katete Nsire läser mht. for inklens modstçende katete sids inkel hyotensen t 37 t 3 3 Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

21 Tye 7 Tye 8 Tye 9 En sids inkel og dens hosliggende katete. Vinklens modstçende katete. 4 tan(37) Nsire dregner enstre side En sids inkel og dens modstçende katete. Vinklens hosliggende katete. t tan( 37) 3 Nsire läser mht. t De to kateter. En sids inkel. 4 tan( ) 3 t inklens modstçende katete sids inkel inklens hosliggende katete inklens modstçende katete sids inkel inklens hosliggende katete Nsire läser mht. for inklens modstçende katete sids inkel inklens hosliggende katete t 4 t 3 3 Tye 10 Tye 11 De to kateter. Hyotensen. 3 4 t hyotense kateter Nsire läser mht. t for Hyotensen og en katete. Den anden katete. t 4 Nsire läser mht. t for hyotense kateter 0 t 0 t t t De 4 formler til dregning af sider og inkler i retinklet trekant Her af de 11 metoder oenfor brger en af fälgende fire formler: I en retinklet trekant gålder (1) den_ene_katete + den_anden_katete = hyotensen For en sids inkel i en retinklet trekant gålder: () hyotensen cos( inkel ) = inklens_hosliggende_katete (3) hyotensen sin( inkel ) = inklens_modstående_katete (4) inklens_hosliggende_katete tan( inkel ) = inklens_modstående_katete Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

22 De 4 ogaetyer i läser ed hjål af cosinsrelationen eller sinsrelationen Tye 1: Udregn side med cosinsrelationen Trekanten er ikke retinklet. En inkel mellem to sider og disse to sider. Siden oer for inklen. altid 6 6 cos(41,4) inklensben siden oer for inklen Nsire läser ligningen mht. for ,4 Tye 13: 4 Udregn inkel med cosinsrelationen Trekanten er ikke retinklet. De tre sider. Vinklen. altid 6 6 cos( ) inklensben siden oer for inklen Nsire läser ligningen mht. for Tye 14: Udregn side med sinsrelationen Trekanten er ikke retinklet. En side og to inkler. En af de andre sider. sin( 41.4) sin( ) siden der er 6 enheder, ligger oer for inklen der er 8,8 siden der er enheder, ligger oer for inklen der er 41,4 Nsire läser ligningen mht. for 0 41,4 His det ar siden oer for den kendte inkel i sklle finde, sç mçtte i färst dregne denne inkel ed at dnytte at smmen af de tre inkler er ,8 6 Tye 1: Udregn inkel med sinsrelation Trekanten er ikke retinklet. To sider og inklen oer for en af dem. Vinklen oer for den anden af de to sider. 4 8,8 sin( 4 ) sin( 8,8 6 ) siden der er 6 enheder, ligger oer for inklen der er 8,8 siden der er 4 enheder, ligger oer for inklen af stärrelse Nsire läser ligningen mht. for Nsire gier bçde en läsning nder 90 og en läsning oer 90. Hsk at begrnde hilken af läsningerne der skal brges. I dette tilfålde kan begrndelsen Åre: "Vinklen er nder 90 da siden oer for inklen ikke er den stärste i trekanten." I nogle ogaer er det olyst om inklen er stm (ds. oer 90 ) eller sids (ds. nder 90 ). Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

23 De 3 ogaetyer med sinsformlen for trekants areal Tye 16 realet er altid 1 To sider og inklen mellem dem. realet. T 1 6sin(41,4 ) inklen skal Åre mellem disse sider Nsire dregner ligningens häjre side. T 6 41,4 Tye 17 altid 9,9 1 realet, inklen mellem to sider og en af de to sider. Den anden af de to sider. 1 sin(41,4 ) Nsire läser ligningen mht.. inklen skal Åre mellem disse sider 9,9 41,4 Tye 18 altid 9,9 1 realet og to sider. Vinklen mellem de to sider. 1 6 sin( ) inklen skal Åre mellem disse sider Nsire läser ligningen mht. for Ligningen har bçde en läsning nder 90 og en läsning oer 90. His ogaen er i en räe, sç il der Åre flere olysninger sç det fremgçr hilken af de to trekanter ogaen drejer sig om. 9,9 6 De 3 formler for ilkçrlig trekant Her af metoderne 1-18 brger en af fälgende tre formler: I alle trekanter gålder 1 () T sin( ) nçr T er trekantens areal og er inklen mellem siderne og. (6) sin( ) nçr er siden oer for inklen og er siden oer for inklen. sin( ) (7) r cos( ) nçr, og r er siderne og er inklen mellem og. Trekantsberegning for - og -niea i stx og hf Side Karsten Jl

24 Stikordsregister areal, 9, 0 areal og sins 9 beis for cosinsrelationen 1, 13 beis for sinsformlen for areal af trekant 9 beis for sinsrelationen 10 cosins 7 cosins og Nsire 6 cosins i retinklet trekant 7, 17, 18 cosinsrelationen 1, 14, 19 ensinklede trekanter, 6 hosliggende katete 4, 17, 18 hyotense 3, 17, 18 häjde, 1 häjde-grndlinje-formel for trekants areal katete 3, 17, 18 kadrat 1 kadratsåtninger 16 median 1 modstçende katete 4, 17, 18 modstçende side 4 modstçende inkel 4 omkreds 1 Pythagoras' såtning 3, 18 rektangel 1 ret inkel 1 retinklet trekant 17, 18 sammensat ogae 16 sins 7, 9 sins i retinklet trekant 7, 17, 18 sins og Nsire 6 sinsformel for areal 9 sinsrelationen 10, 19 skalafaktor sids inkel 1 stm inkel 1 tangens 7 tangens i retinklet trekant 7, 18 tangens og Nsire 6 to läsninger 11 ilkçrlig trekant 0 inkel 1, 1 inkelhaleringslinje 1

Trekants- beregning for hf

Trekants- beregning for hf Trekants- beregning for hf C C 5 l 5 A 34 8 B 018 Karsten Juul Indhold 1. Vinkler... 1 1.1 Regler for vinkler.... 1. Omkreds, areal, højde....1 Omkreds..... Rektangel....3 Kvadrat....4 Højde....5 Højde-grundlinje-formel

Læs mere

Kortfattet. for gymnasiet og hf. 2010 Karsten Juul

Kortfattet. for gymnasiet og hf. 2010 Karsten Juul Kotfattet fo gymnasiet og hf 5 00 Kasten Jl Indhold. HÄjde og aeal.... Pythagoas' såtning... 3. Ensinklede tekante...4 4. Cosins og sins i etinklet tekant...6 5. Tangens i etinklet tekant...9 6. Vinkle...

Læs mere

Trekantsberegning. for B- og A- niveau i stx og hf udgave 2. 2014 Karsten Juul

Trekantsberegning. for B- og A- niveau i stx og hf udgave 2. 2014 Karsten Juul Tekansbeegning fo - og - niea i sx og hf dgae l 34 8 014 Kasen Jl Indhold 1. Vinkle... 1. Tekans häjde og aeal... 1.1 HÄjde.... 1. HÄjde-gndlinje-fomel fo ekans aeal... 1.3 Eksemel ho aeal e kend... 1

Læs mere

Trekantsberegning. for C-niveau i hf Karsten Juul A D

Trekantsberegning. for C-niveau i hf Karsten Juul A D Tekansbeegning fo -niea i hf 0 01 Kasen Jl aeal...1, 7, 1 aeal og sins...7 beis fo sinsfomlen fo aeal af ekan...7 beis fo sinselaionen...8 cosins... cosins og Nsie... cosins i einkle ekan..., 11, 1 cosinselaionen...9,

Læs mere

for C-niveau i stx udgave 2

for C-niveau i stx udgave 2 fo C-niea i sx dgae B D h a A C 01 Kasen Jl 1. En sides modsäende inkel... 1. Ensinklede ekane... 1. Od fo sidene i en einkle ekan.... Pyhagoas sçning... 5. Udegn hyoense nä i kende de o kaee. Udegn kaee

Læs mere

Trekantsberegning 25 B. 2009 Karsten Juul

Trekantsberegning 25 B. 2009 Karsten Juul Trekantsberegning 7,0 3 5 009 Karsten Juul ette häfte indeholder den del af trekantsberegningen som skal kunnes på - niveau i gymnasiet (stx) og hf ra sommer 0 kräves mere remstillingen undgår at forudsätte

Læs mere

Trigonometri. for 8. klasse. Geert Cederkvist

Trigonometri. for 8. klasse. Geert Cederkvist Trigonometri Ved konstruktion af bygningsærker, hor der kræes stor nøjagtighed, er der ofte brug for, at man kan beregne sider og inkler i geometriske figurer. Alle polygoner kan deles op i trekanter,

Læs mere

Vektorer. koordinatgeometri

Vektorer. koordinatgeometri Vektorer og koordintgeometri for gymnsiet, dge 5 Krsten Jl VEKTORER Koordinter til pnkt i plnen Koordinter til pnkt i rmmet Vektor: Definition, sprogrg, mm 4 Vektor: Koordinter 5 Koordinter til ektors

Læs mere

Mere om. trekantsberegning. D s u. 2012 Karsten Juul

Mere om. trekantsberegning. D s u. 2012 Karsten Juul Mere om rekansberegning D s A C v B 01 Karsen Jl Dee häfe indeholder ilfåjelser il fålgende häfer: Korfae rekansberegning for gymnasie og hf /11-010 hp://ma1.dk/korfae_rekansberegning_for_gymnasie_og_hf.pdf

Læs mere

Introduktion til Grafteori

Introduktion til Grafteori Introdktion til Grafteori Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.a.dk) IMF, 2007 1 Indledning En graf inden for matematikken er nogle pnkter, kaldet knder, der er forbndet af nogle streger, kaldet kanter. Hor

Læs mere

Geometri med Geometer II

Geometri med Geometer II hristian Madsen & Frans Kappel Øre, Morsø Gymnasium Geometri med Geometer II I det første forløb om geometri med Geometer beskæftigede i os især med at konstruere på skærmen. Ved hjælp af konstruktionerne

Læs mere

Differentialligninger

Differentialligninger Differentialligninger for A-niveau i st, udgave SkÄrmbillede fra TI-Nspire 015 Karsten Juul Differentialligninger for A-niveau i st, udgave 1 Hvad er en differentialligning? 1a OplÄg til differentialligninger1

Læs mere

for B- og A- niveau i stx og hf

for B- og A- niveau i stx og hf fo - og - niea i sx og hf D s 01 Kasen Jl Indhold 1: HÄjde og aeal... 1 1.1 Definiion HÄjde... 1 1. Eksemel En side kan Åe en häjde... 1 1.3 SÅning eal af ekan.... 1 1.4 Eksemel eal e kend... : Pyhagoas'

Læs mere

for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul

for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul fo C-niea i sx 01 Kasen Jl 1. En sides modsäende inkel... 1. Ensinklede ekane... 1. Od fo sidene i en einkle ekan.... Pyhagoas sçning.... Udegn hyoense nä i kende de o kaee. Udegn kaee nä i kende kaee

Læs mere

sammenhänge for gymnasiet og hf 2010 Karsten Juul

sammenhänge for gymnasiet og hf 2010 Karsten Juul LineÄre sammenhänge for gymnasiet og hf y 0,5x 2,5 200 Karsten Juul I dette häfte har jeg gjort meget for at teksten er skrevet sçdan at du nemmere kan fç overblik over reglerne og den sammenhäng der er

Læs mere

Start pä ny 3D-figur. Tilpas koordinatsystem. Tegn trekant

Start pä ny 3D-figur. Tilpas koordinatsystem. Tegn trekant Intro til nspire_3d.tns Dokumentet nspire_3d.tns gär det meget hurtigere at tegne figurer til gymnasiets rumgeometri. Nyeste version kan downloades fra http://mat1.dk/noter.htm. Start pä ny 3D-figur 1)

Læs mere

Differentialligninger

Differentialligninger Differentialligninger for A-niveau i st SkÄrmbillede fra TI-Nspire 013 Karsten Juul Differentialligninger for A-niveau i st 1 OplÄg til differentialligninger1 Hvad er en differentialligning?1 3 UndersÅg

Læs mere

sammenhänge 2008 Karsten Juul

sammenhänge 2008 Karsten Juul LineÄre sammenhänge y x 3 3 008 Karsten Juul Dette häfte er en fortsättelse af häftet "VariabelsammenhÄnge, 008". Indhold 8. Hvad er en lineär sammenhäng?... 3 9. Hvordan ser grafen ud for en lineär sammenhäng?...

Læs mere

Projekt 2.3 Euklids konstruktion af femkanten

Projekt 2.3 Euklids konstruktion af femkanten Projekter: Kapitel. Projekt.3 Euklids konstruktion af femkanten Projekt.3 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen af den regulære

Læs mere

GEOMETRI. Generelt om vinkler. Notation for vinkler: u, A, BAC. Topvinkler er lige store, x = y

GEOMETRI. Generelt om vinkler. Notation for vinkler: u, A, BAC. Topvinkler er lige store, x = y GEOMETRI Generelt om inkler Nottion for inkler: u, A, BAC Topinkler er lige store, x y Komplementinkler er inkler, der tilsmmen er 90 u + 90 Supplementinkler er inkler, der tilsmmen er 180 (I stedet for

Læs mere

Curling fysik. Elastisk ikke centralt stød mellem to curling sten. Dette er en artikel fra min hjemmeside:

Curling fysik. Elastisk ikke centralt stød mellem to curling sten. Dette er en artikel fra min hjemmeside: Crling fysik Dette er en artikel fra in hjeeside: www.olewitthansen.dk Ole Witt-Hansen 08 Indhold. Elastisk stød.... Centralt elastisk stød..... Masseidtpnkts systeet. : Centre of ass...3 3. Crling fysik...4

Læs mere

Vektorer. koordinatgeometri

Vektorer. koordinatgeometri Vektorer og koordintgeometri for gymnsiet, dge 4 Krsten Jl VEKTORER Koordinter til pnkt i plnen Koordinter til pnkt i rmmet Vektor: Definition, sprogrg, mm 4 Vektor: Koordinter 5 Koordinter til ektors

Læs mere

Projekt 6.3 Caspar Wessel indførelse af komplekse tal

Projekt 6.3 Caspar Wessel indførelse af komplekse tal Projekt 6.3 Caspar Wessel indførelse af komplekse tal Et af de helt store idenskabelige projekter i 1700tallets Danmark ar kortlægningen af Danmark. Projektet ble aretaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes

Læs mere

Integralregning. for B-niveau i stx Karsten Juul

Integralregning. for B-niveau i stx Karsten Juul Integralregning or B-niveau i st 0 Karsten Juul Stikordsregister A areal5, 7, 9 areal mellem to graer 8, 9 arealunktion, 6 B bestemt integral5 bestemt integral med Nspire 5 bestemt integral uden hjälpemidler

Læs mere

Differentialregning. for B-niveau i hf Karsten Juul

Differentialregning. for B-niveau i hf Karsten Juul Dierentialregning r B-niveau i h t s 0 Karsten Juul . Tangent g räringspunkt.... FunktinsvÅrdi g dierentialkvtient.... AlÅs tallet r pç igur... 4. AlÅs tallet ' r pç igur.... 5. AlÅs läsninger til =t pç

Læs mere

Geometri, (E-opgaver 9d)

Geometri, (E-opgaver 9d) Geometri, (E-opgaver 9d) GEOMETRI, (E-OPGAVER 9D)... 1 Vinkler... 1 Trekanter... 2 Ensvinklede trekanter... 2 Retvinklede trekanter... 3 Pythagoras sætning... 3 Sinus, Cosinus og Tangens... 4 Vilkårlige

Læs mere

Differentialregning. for B-niveau i stx udgave Karsten Juul

Differentialregning. for B-niveau i stx udgave Karsten Juul Dierentialregning r B-niveau i st udgave t s 05 Karsten Juul Dierentialkvtient. Tangent g räringspunkt..... FunktinsvÅrdi g dierentialkvtient..... Frtlkning a ' vedr. gra.... 4. Frtlkning a ' nçr er tiden...

Læs mere

Vektorer. koordinatgeometri. for gymnasiet, udgave Karsten Juul

Vektorer. koordinatgeometri. for gymnasiet, udgave Karsten Juul Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl VEKTORER Koordinter til pnkt i plnen Koordinter til pnkt i rmmet Vektor: Definition, sprogrg, mm 4 Vektor: Koordinter 5 Koordinter til ektors

Læs mere

Differentialregning. for B-niveau i hf udgave 3. 2015 Karsten Juul

Differentialregning. for B-niveau i hf udgave 3. 2015 Karsten Juul Dierentialregning r B-niveau i h udgave t s 05 Karsten Juul Dierentialkvtient. Tangent g räringspunkt..... FunktinsvÅrdi g dierentialkvtient..... Frtlkning a ' vedr. gra... 4. Frtlkning a ' nçr er tiden....

Læs mere

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Indhold Definition af Sinus og Cosinus... 1 Bevis for Sinus- og Cosinusformlerne... 3 Tangens... 4 Pythagoras s sætning... 4 Arealet af en trekant... 7 Vinkler... 8

Læs mere

Differentialregning. for A-niveau i stx udgave Karsten Juul

Differentialregning. for A-niveau i stx udgave Karsten Juul Dierentialregning r A-niveau i st udgave 4 t s 07 Karsten Juul Dierentialkvtient Tangent g räringspunkt FunktinsvÅrdi g dierentialkvtient Frtlkning a ' vedr gra 4 Frtlkning a ' nçr er tiden 5 Frtlkning

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B-niveau i stx. 2013 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B-niveau i stx. 2013 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B-niveau i st f f ( ),8 0 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B-niveau i st Funktion, forskrift, definitionsmångde Find forskrift StÇrste og mindste vårdi

Læs mere

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET Det Naturidenskabelige Fakultet EKSAMEN Grundkurser i Datalogi Antal sider i opgaesættet (incl. forsiden): 7 (sy) Eksamensdag: Mandag den 20. juni 2005, kl. 9.00-13.00

Læs mere

Differentialregning. for A-niveau i stx Karsten Juul

Differentialregning. for A-niveau i stx Karsten Juul Dierentialregning r A-niveau i st t s 0 Karsten Juul Dierentialkvtient Tangent g räringspunkt FunktinsvÅrdi g dierentialkvtient AlÅs tallet r pç igur 4 AlÅs tallet ' r pç igur 5 AlÅs läsninger til =t pç

Læs mere

Integralregning. for B-niveau i stx. 2015 Karsten Juul

Integralregning. for B-niveau i stx. 2015 Karsten Juul Integralregning or B-niveau i st 05 Karsten Juul Stikordsregister A areal mellem gra og -akse6, 7, 8, 9 areal mellem to graer0, arealunktion, 5, 6 B bestemt integral 5 bestemt integral med Nspire5 bestemt

Læs mere

Kort om. Andengradspolynomier. 2011 (2012) Karsten Juul

Kort om. Andengradspolynomier. 2011 (2012) Karsten Juul Kort om Anengraspolynomier 11 (1) Karsten Juul Dette häfte ineholer pensum i anengraspolynomier for gymnasiet og hf Inhol 1. Definition Anengraspolynomium... 1. Eksempel Hvilke tal er a, b og c lig?...

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Pythagoras Sætning... 8 Retvinklede trekanter. Beregn den ukendte side markeret med et bogstav.... 9 Øve vinkler

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse

Læs mere

Kinematik. Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Indhold. Kinematik 1

Kinematik. Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Indhold. Kinematik 1 Kinematik Kinematik Indhold. Retlinet beægelse.... Jæn retlinet beægelse...3 3. Ujæn beægelse...4 4. Konstant accelereret beægelse...5 5. Tilbagelagt ej ed en konstant accelereret beægelse...8 6. Frit

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Ensvinklede trekanter... 7 Pythagoras Sætning... 10 Øve vinkler i retvinklede trekanter... 15 Sammensatte opgaver....

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen. Geometri. Georg Mohr-Konkurrencen

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen. Geometri. Georg Mohr-Konkurrencen Tip til. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en teoretisk indføring, men der i stedet fokus på

Læs mere

for C-niveau i stx 2017 Karsten Juul

for C-niveau i stx 2017 Karsten Juul for C-niveau i stx 75 50 25 2017 Karsten Juul Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvad er deskriptiv statistik?...1 2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...1 Ugrupperede data 3 Hvordan udregner vi middeltal

Læs mere

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve 5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri). Interessen for figurer

Læs mere

Matematik F2 Opgavesæt 1

Matematik F2 Opgavesæt 1 Opgaer uge 1 I denne uge er temaet komplekse tal og komplekse funktioner af en kompleks ariabel. De første opgaer skulle gerne øge jeres fortrolighed med komplekse tal. I kan med fordel repetere de basale

Læs mere

Matematik F2 - sæt 1 af 7, f(z)dz = 0 1

Matematik F2 - sæt 1 af 7, f(z)dz = 0 1 f(z)dz = 0 1 I denne uge er det meningen, at I skal blie fortrolige med komplekse tal og komplekse funktioner af en kompleks ariabel. Vi skal kigge nærmere på, hornår komplekse funktioner er differentiable

Læs mere

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter 1, januar 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 1 Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, samt

Læs mere

Matematik F2 Opgavesæt 1

Matematik F2 Opgavesæt 1 Opgaer uge 1 I denne uge er temaet komplekse tal og komplekse funktioner af en kompleks ariabel. De første opgaer skulle gerne øge jeres fortrolighed med komplekse tal. I kan med fordel repetere de basale

Læs mere

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport)

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport) Side 1 af 7 (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport) TREKANTER Indledning Vi har valgt at bruge denne projektrapport til at udarbejde en oversigt over det mest grundlæggende materiale

Læs mere

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4 Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri).

Læs mere

Grafisk bestemmelse - fortsat Støttepunkter. Grafisk bestemmelse y. giver grafen. Niveaukurver og retning u = ( 1

Grafisk bestemmelse - fortsat Støttepunkter. Grafisk bestemmelse y. giver grafen. Niveaukurver og retning u = ( 1 Oversigt [S]. Nøgleord og begreber Retningsafledt Gradientvektor Gradient i flere variable Fortolkning af gradientvektoren Agst, opgave 5 Delvis afledt [S]. Directional derivatives and te... Definition

Læs mere

Geometri, (E-opgaver 9b & 9c)

Geometri, (E-opgaver 9b & 9c) Geometri, (E-opgaver 9b & 9c) Indhold GEOMETRI, (E-OPGAVER 9B)... 1 Arealet af en er ½ højde grundlinje... 1 Vinkelsummen i en er altid 180... 1 Ensvinklede er... 1 Retvinklede er... Sinus,... FORMLER...

Læs mere

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: 333247 2015 Anders Jørgensen, Mark Kddafi, David Jensen, Kourosh Abady og Nikolaj Eriksen 1. Indledning I dette projekt, vil man kunne se definitioner

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde Trigonometri Ordet trigonometri er sammensat af de to ord trigon og metri, hvor trigon betyder trekant og metri kommer af det græske ord metros, som kan oversættes til måling. Så ordet trigonometri er

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul LineÄre sammenhänge for C-niveau i stx y 0,5x 2,5 203 Karsten Juul : OplÄg om lineäre sammenhänge 2 Ligning for lineär sammenhäng 2 3 Graf for lineär sammenhäng 2 4 Bestem y når vi kender x 3 5 Bestem

Læs mere

GrundlÄggende. Bogstavregning. for stx og hf Karsten Juul

GrundlÄggende. Bogstavregning. for stx og hf Karsten Juul GrundlÄggende Bogstavregning for st og hf 01 Karsten Juul 1. LigevÄgt bevares når vi träkker fra begge sider... 1. LigevÄgt bevares IKKE når vi träkker fra venstre side... 1. LigevÄgt bevares når vi dividerer

Læs mere

Matematik B Klasse 1.4 Hjemmeopaver

Matematik B Klasse 1.4 Hjemmeopaver Matematik B Klasse 1.4 Hjemmeopaver 1) opgave 336, side 23 Opgaven går ud på at jeg skal finde ud af hvor gamle børnene højst kan være, når forældrene tilsammen er 65 år og de skal være 40 år ældre end

Læs mere

GrundlÄggende variabelsammenhänge

GrundlÄggende variabelsammenhänge GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i stx 2016 Karsten Juul LineÄr sammenhäng og regler for ligevägt 1. Regler om ligevägt... 1 2. Eksempler med regler for ligevägt... 2 3. OplÄg om lineäre

Læs mere

Pythagoras Ensvinklede trekanter Trigonometri. Helle Fjord Morten Graae Kim Lorentzen Kristine Møller-Nielsen

Pythagoras Ensvinklede trekanter Trigonometri. Helle Fjord Morten Graae Kim Lorentzen Kristine Møller-Nielsen MATEMATIKBANKENS P.E.T. KOMPENDIUM Pythagoras Ensvinklede trekanter Trigonometri Helle Fjord Morten Graae Kim Lorentzen Kristine Møller-Nielsen FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR PYTHAGORAS, ENSVINKLEDE TREKANTER

Læs mere

1 Geometri & trigonometri

1 Geometri & trigonometri 1 Geometri & trigonometri 1.0.1 Generelle forhold Trigonometri tager sit udgangspunkt i trekanter, hvor der er visse generelle regler: vinkelsum areal A trekant = 1 2 h G A B C = 180 o retvinklet trekant

Læs mere

Nogle emner fra. Deskriptiv Statistik. 2011 Karsten Juul

Nogle emner fra. Deskriptiv Statistik. 2011 Karsten Juul Nogle emner fra Deskriptiv Statistik 75 50 25 2011 Karsten Juul Indhold Hvad er deskriptiv statistik?... 1 UGRUPPEREDE OBSERVATIONER Hyppigheder... 1 Det samlede antal observationer... 1 Middeltallet...

Læs mere

til häftet Kortfattet Trekantsberegning for gymnasiet og hf

til häftet Kortfattet Trekantsberegning for gymnasiet og hf til häftet Kortfattet Treatsberegig for gyasiet og hf c 00 04 44 00 Karste Jl ette häfte ideholder bla age sädalige ogaer so låses hrtigt og fçr eleere til efterhçde at Äe sig til at behadle stoffet Ç

Læs mere

for matematik pä B-niveau i hf

for matematik pä B-niveau i hf for matematik pä B-niveau i hf 75 50 5 016 Karsten Juul GRUPPEREDE DATA 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?...1 1. Hvad er grupperede og ugrupperede data?...1 1.1 Eksempel pä ugrupperede data...1 1. Eksempel

Læs mere

Matematik projekt. Klasse: Sh-mab05. Fag: Matematik B. Projekt: Trigonometri

Matematik projekt. Klasse: Sh-mab05. Fag: Matematik B. Projekt: Trigonometri Matematik projekt Klasse: Sh-mab05 Fag: Matematik B Projekt: Trigonometri Kursister: Anders Jørgensen, Kirstine Irming, Mark Petersen, Tobias Winberg & Zehra Köse Underviser: Vibeke Wulff Side 1 af 11

Læs mere

Tilhørende: Robert Nielsen, 8b. Geometribog. Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden.

Tilhørende: Robert Nielsen, 8b. Geometribog. Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden. Tilhørende: Robert Nielsen, 8b Geometribog Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden. 1 Polygoner. 1.1 Generelt om polygoner. Et polygon er en figur bestående af mere end

Læs mere

Integralregning. 1. del. 2006 Karsten Juul. M l

Integralregning. 1. del. 2006 Karsten Juul. M l Integralregning del () M l () 6 Karsten Juul Indhold Stamunktion OplÄg om stamunktion Deinition a stamunktion 6 Kontrol a stamunktion 9 SÄtning om stamunktionerne til en unktion Deinition a ubestemt integral

Læs mere

Sandsynlighed. for matc i stx og hf Karsten Juul

Sandsynlighed. for matc i stx og hf Karsten Juul Sandsynlighed for matc i stx og hf 209 Karsten Juul . Udfald Vi drejer den gule skive om dens centrum og ser hvilket af de fem felter der standser ud for den røde pil. Da skiven sidst blev drejet, var

Læs mere

Rentesregning Karsten Juul

Rentesregning Karsten Juul Rentesregning 2018 Karsten Juul Procent-ændring 1. Formler til ogaver med rocent-ændring...1 2. Bestem rocent-ændring...1 3. Bestem begyndelsesværdi...2 4. Bestem slutværdi...2 Kaitalformlen 5. Olæg til

Læs mere

Problemløsning i retvinklede trekanter

Problemløsning i retvinklede trekanter Problemløsning i retvinklede trekanter Frank Villa 14. februar 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug

Læs mere

Formelsamling Matematik C

Formelsamling Matematik C Formelsamling Matematik C Ib Michelsen Ikast 2011 Ligedannede trekanter Hvis to trekanter er ensvinklede har de proportionale sider (dvs. alle siderne i den ene er forstørrelser af siderne i den anden

Læs mere

bruge en formel-samling

bruge en formel-samling Geometri Længdemål og omregning mellem længdemål... 56 Omkreds og areal af rektangler og kvadrater... 57 Omkreds og areal af andre figurer... 58 Omregning mellem arealenheder... 6 Nogle geometriske begreber

Læs mere

for matematik på C-niveau i stx og hf

for matematik på C-niveau i stx og hf VariabelsammenhÄnge generelt for matematik på C-niveau i stx og hf NÅr x 2 er y 2,8. 2014 Karsten Juul 1. VariabelsammenhÄng og dens graf og ligning 1.1 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1):

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Deskriptiv statistik. for C-niveau i hf. 2015 Karsten Juul

Deskriptiv statistik. for C-niveau i hf. 2015 Karsten Juul Deskriptiv statistik for C-niveau i hf 75 50 25 2015 Karsten Juul DESKRIPTIV STATISTIK 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?...1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...1 1.21 Eksempel pä ugrupperede

Læs mere

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri Trigonometri Spidse og stumpe vinkler En vinkel kaldes spids, når den er mindre end 90. En vinkel kaldes ret, når den er 90. En vinkel kaldes stump, når den er større end 90. En vinkel kaldes lige, når

Læs mere

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri 7 Trekanter Faglige mål Kapitlet Trekanter tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Linjer i trekanter: kende til højde, vinkelhalveringslinje, midtnormal og median, kunne tegne indskrevne og omskrevne

Læs mere

Matematik for malere. praktikopgaver. Tegneopgave Ligninger Areal Materialeberegning Procent Rumfang og massefylde Trekantberegninger.

Matematik for malere. praktikopgaver. Tegneopgave Ligninger Areal Materialeberegning Procent Rumfang og massefylde Trekantberegninger. Matematik for malere praktikopgaver 3 Tilhører: Tegneopgave Ligninger Areal Materialeberegning Procent Rumfang og massefylde Trekantberegninger 2 Indhold: Tegneopgave... side 4 Ligninger... side 8 Areal...

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

Mattip om. Geometri former og figurer. Du skal lære: Kan ikke Kan næsten Kan. At finde og tegne former og figurer

Mattip om. Geometri former og figurer. Du skal lære: Kan ikke Kan næsten Kan. At finde og tegne former og figurer Mattip om Geometri former og figurer Du skal lære: At finde og tegne former og figurer Kan ikke Kan næsten Kan At beregne omkreds og areal af figurer Om forskellige typer trekanter At finde højde og grundlinje

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. GEOMETRI 89 Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Måling af vinkler 3 Tegning og måling af vinkler

Læs mere

Trigonometri - Facitliste

Trigonometri - Facitliste Trigonometri - Facitliste En del opgaver, undersøgelser og aktiviteter er formuleret, så der er flere mulige facit, da resultatet på forskellig måde afhænger af elevernes valg. I de tilfælde anføres eksempelvis

Læs mere

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten Bjørn Grøn Euklids konstruktion af femkanten Euklids konstruktion af femkanten Side af 17 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen

Læs mere

Trekantsberegning. Udgave 2. 2010 Karsten Juul 25 B

Trekantsberegning. Udgave 2. 2010 Karsten Juul 25 B Trekansberegning Udgave 7,0 3 5 00 Karsen Juul ee häfe indeholder den del af rekansberegningen som skal kunnes på -niveau i gymnasie (sx) og hf. Fra sommer 0 kräves mere. Indhold. real af rekan.... Pyhagoras'

Læs mere

GrundlÄggende variabelsammenhänge

GrundlÄggende variabelsammenhänge GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80)

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Opgave 1 Vi skal tegne alle de linjestykker, der forbinder vilkårligt valgte punkter blandt de 4 punkter. Gennem forsøg finder

Læs mere

FORSØGSVEJLEDNING. Kasteparablen

FORSØGSVEJLEDNING. Kasteparablen Fysik i idræt - Idræt i fysik 006 FORSØGSVEJLEDNING Kasteparablen Formål: At bestemme kastelængden (x-positionen) for kast ed forskellige afleeringsinkler: o Ca. 30 o. o Ca. 45 o. o Ca. 60 o. og ed brug

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver om areal (side296)

Forslag til løsning af Opgaver om areal (side296) Forslag til løsning af Opgaver om areal (side96) Opgave 1 6 0 8 Vi kan beregne arealet af 6 8 0 s 4. ved hjælp af Heron s formel: ( ) 4 4 6 4 8 4 0 6. Parallelogrammets areal er det dobbelte af trekantens

Læs mere

Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional. for hf Karsten Juul

Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional. for hf Karsten Juul Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional for hf 2018 Karsten Juul Potensfunktion 1. Oplæg til forskrift for potensfunktion...1 2. Forskrift for potensfunktion...2 3. Udregn x eller y i

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ 2007 2014 MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform b. Kl. 9.00 14.00 GUX-MAA

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ 2007 2014 MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform b. Kl. 9.00 14.00 GUX-MAA STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ 007 014 MATEMATIK A-NIVEAU Prøveform b 014 Kl. 9.00 14.00 GUX-MAA Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Delprøven uden hjælpemidler består af opgaverne 1 til 6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

MULTI PRINTARK CAROLINE KREIBERG ANETTE SKIPPER-JØRGENSEN RIKKE TEGLSKOV GYLDENDAL

MULTI PRINTARK CAROLINE KREIBERG ANETTE SKIPPER-JØRGENSEN RIKKE TEGLSKOV GYLDENDAL 8 MULTI PRINTARK CAROLINE KREIBERG ANETTE SKIPPER-JØRGENSEN RIKKE TEGLSKOV GYLDENDAL DIGITALE VÆRKTØJER A1.1 SORTER LIGNINGER 2x + 3 = 15 x 17 = 25 61 x = 37 2x + 11 = 5x 10 x 2 = 2x + 3 4x + 1 5 = 9 4x

Læs mere

Pythagoras sætning. I denne note skal vi give tre forskellige beviser for Pythagoras sætning:

Pythagoras sætning. I denne note skal vi give tre forskellige beviser for Pythagoras sætning: Pythgors sætning I denne note skl i gie tre forskellige eiser for Pythgors sætning: Pythgors sætning I en retinklet treknt, hor den rette inkel etegnes med, gælder: + = eis 1 Ld os tegne et stort kdrt

Læs mere

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul Bogstavregning En indledning for stx og hf 2008 Karsten Juul Dette hæfte træner elever i den mest grundlæggende bogstavregning (som omtrent springes over i lærebøger for stx og hf). Når elever har lært

Læs mere

Vektorer. koordinatgeometri

Vektorer. koordinatgeometri Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet 0 Krsten Juul Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet Ä 0 Krsten Juul Dette håfte kn downlodes fr mtdk/noterhtm HÅftet mç ruges i undervisningen hvis låreren med

Læs mere

Produkter af vektorer i 2 dimensioner. Peter Harremoës Niels Brock

Produkter af vektorer i 2 dimensioner. Peter Harremoës Niels Brock Produkter af vektorer i dimensioner Peter Harremoës Niels Brock Septemer 00 Indledning Disse noter er skrevet som supplement og delvis erstatning for tilsvarende materiale i øgerne Mat B og Mat A. Vi vil

Læs mere

Ligningsløsning som det at løse gåder

Ligningsløsning som det at løse gåder Ligningsløsning som det at løse gåder Nedenstående er et skærmklip fra en TI-Nspirefil. Vi ser at tre kræmmerhuse og fem bolsjer balancerer med to kræmmerhuse og 10 bolsjer. Spørgsmålet er hvor mange bolsjer,

Læs mere

Louise F Jensen MATEMATIK. VUC Roskilde

Louise F Jensen MATEMATIK. VUC Roskilde Louise F Jensen VUC Roskilde 1 INDHOLD Potensregneregler... 2 Kvadratrod... 3 Algebra... 3 Ligninger... 3 Ulighedstegn i ligning... 4 Brøker... 4 Procent... 5 Indextal... 6 Rentesregning... 6 Geometri...

Læs mere

Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1.

Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1. Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1. a) Undersøg figur 1. Mål og noter vinklerne Mål og noter længderne b) Undersøg figur 2. Mål og noter vinklerne Mål og noter længderne c) Undersøg figur 3. Mål

Læs mere

På opdagelse i GeoGebra

På opdagelse i GeoGebra På opdagelse i GeoGebra Trekanter: 1. Start med at åbne programmet på din computer. Du skal sørge for at gitteret i koordinatsystem er sat til. Dette gør vi ved at trykke på Vis oppe i venstre hjørne og

Læs mere

Det skrå kast uden luftmodstand

Det skrå kast uden luftmodstand Det skrå kast uden luftmodstand I dette lille tillæg skal i smart benytte ektorer til at udlede udtryk for stedfunktionen og hastigheden i det skrå kast uden luftmodstand. Vi il gøre brug af de fundamentale

Læs mere