Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet

Transkript

1 KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet Baggrund og formål Håndtering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, hvor der typisk ikke kan påvises et oplagt patoanatomisk grundlag ved rutinemæssig klinisk og paraklinisk undersøgelse, udgør en stor udfordring i både almen og speciallægepraksis og på specialiserede sygehusafdelinger. Der er ofte tale om komplekse, kronisk forløbende smertetilstande med en multifacetteret symptomatologi, der hos en stor undergruppe af patienterne er ledsaget af en betydelig funktionsevnenedsættelse, der påvirker den enkelte patients helbredsbetingede livskvalitet og dagligdags livsførelse, herunder i erhvervsmæssige sammenhænge. Patientgruppen er kendetegnet ved kroniske og diffuse smerter i led og muskler. Søvnforstyrrelser og udtalt træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær kan ofte være en del af sygdommen. Patienter med fibromyalgi er den forskningsmæssigt bedst karakteriserede undergruppe. Fibromyalgi er i udenlandske studier vist at være forbundet med betydelige direkte såvel som indirekte samfundsøkonomiske omkostninger, herunder udgifter i forbindelse med uhensigtsmæssige, langstrakte udredningsforløb i specialistregi, sygefravær og tilkendelse af sociale ydelser. 14. januar /1/CIU Tlf Fax E-post syb@sst.dk Der eksisterer i dag ikke for udredning, diagnostik og håndtering af patienter med generaliserede smertetilstande i bevægeapparatet i det danske sundhedssystem. Sygdomsdefinitioner er fortsat kontroversielle, og der ses en betydelig geografisk ulighed i de eksisterende udrednings- og behandlingstilbud til patientgruppen. Der er således behov for en tværfaglig og tværsektoriel national klinisk retningslinje for patienter med generaliserede smertetilstande relateret til bevægeapparatet, der er målrettet tidlig identifikation/diagnose med henblik på at tilbyde en behandling, der forebygger uhensigtsmæssig smerteadfærd og progredierende funktionsevnetab, herunder marginalisering fra arbejdsmarkedet. Formålet med den retningslinje er at understøtte fokuseret og evidensbaseret udredning af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, med henblik på at sikre at udredningsforløbet ikke trækker unødigt ud og forsinker relevant behandling. Herudover skal den nationale kliniske retningslinje vejlede om enkelte konkrete behandlingstiltag, der kan være med til at forebygge uhensigtsmæssig smerteadfærd og progredierende funktionsevnetab. 1

2 Den retningslinje skal udformes på en sådan måde, at den: 1) Bygger på den bedst tilgængelige evidens 2) Giver konkrete anbefalinger til de sundhedsprofessionelle i de situationer, hvor der skal træffes konkrete beslutninger undervejs i patientforløbene. Side 2 3) Går på tværs af sektorer og sundhedsprofessionelle Afgrænsning Den retningslinje vil fokusere på udvalgte dele af patientforløbet. Fokus for retningslinjen vil blive indsnævret yderligere på første arbejdsgruppemøde under hensyntagen til de tids- og omfangsmæssige rammer for udarbejdelse af. Fokus for den retningslinje er foreløbigt primært afgrænset til udredning og enkelte del-elementer i behandlingen af den store patientgruppe, der har generaliserede smerter i bevægeapparatet uden oplagt patoanatomisk grundlag. De vil så vidt muligt tage udgangspunkt i eksisterende danske og udenlandske, metaanalyser mv. Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal bidrage til udarbejdelsen af den retningslinje. Arbejdsgruppens opgaver omfatter følgende: Udarbejdelse af for udvalgte dele af patientforløbet, herunder konkret: o Udredning o Enkelte delelementer i behandling o Overvejelser omkring implementering o Forslag til kvalitetsudvikling og monitorering (indikatorer, opdatering og forskning) Arbejdsgruppen: Deltager i en hel dags metodeundervisning forud for arbejdet Deltager i møder i arbejds- og referencegruppe Bidrager til definition og afgrænsning af målgruppen for ne

3 Bidrager til at afgrænse retningslinjen samt kvalificere de fokuserede spørgsmål, som retningslinjen skal besvare Bidrager til at kvalificere litteratursøgningen Gennemgår litteraturen Varetager/bidrager til vurdering af litteraturen (evidensvurdering) Kommenterer løbende på tekstudkast til retningslinjen Side 3 Arbejdsgruppens medlemmer må forvente en betydelig arbejdsindsats med gennemgang og vurdering af eksisterende litteratur på området mellem møderne samt kort frist til at kommentere på tekstudkast til retningslinjen, særligt i slutfasen. Arbejdsgruppemedlemmerne forventes endvidere at deltage i en undervisningsdag i evidensvurdering (GRADE). vil i samarbejde med ekstern fagkonsulent på området, forestå den skriftlige udarbejdelse af ne. Der tilknyttes endvidere en metodekonsulent til arbejdsgruppen. Følgende organisationer anmodes om at udpege repræsentanter til arbejdsgruppen med konkret/klinisk erfaring fra arbejde med patientgruppen: Dansk Selskab for Almen Medicin, 2 medlemmer Dansk Reumatologisk Selskab, 2 medlemmer Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin, 1 medlem med erfaring fra tværfaglig smerteenhed Dansk Selskab for Samfundsmedicin, 1 medlem Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin, 1 medlem Dansk Selskab for Psykiatri, 1 medlem Dansk Psykologforening, 1 medlem Danske Selskab for Fysioterapi, 1 medlem Ergoterapeutforeningen, 1 medlem varetager formands- og sekretariatsfunktionen for arbejdet. kan supplere arbejdsgruppen efter behov. Referencegruppens opgave og sammensætning Der nedsættes en referencegruppe, der skal kommenterer på arbejdet undervejs. Referencegruppens opgaver omfatter følgende: Kommentering af afgrænsning og fagligt indhold i ne Bidrage med relevant faglig og organisatorisk viden Kommentering på udkast til inden de sendes i høring Referencegruppen har primært en høringsfunktion og skal medvirke til at højne resultatet og sikre forankring af ne.

4 Følgende myndigheder/organisationer anmodes om at udpege repræsentanter til referencegruppen: Danske Regioner (1 repræsentant) Regionerne (5 repræsentanter udpeget af Danske Regioner) Kommunernes Landsforening (1 repræsentant) Kommunerne(1 repræsentant udpeget af KL) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (1 repræsentant) Evt. forskningsmiljø (1 repræsentanter) Foreningen af Kroniske Smertepatienter FAKS (1 repræsentant) Fibromyalgiforeningen (1 repræsentant) Gigtforeningen (1 repræsentant) Dansk SmerteForum (1 repræsentant) Side 4 Arbejdsgruppens medlemmer overværer referencegruppens møder. Organisering af arbejdet Mødefrekvens Der forventes afholdt fire arbejdsgruppemøder i arbejdsgruppen inden høringsfasen og ved behov et femte møde efter høringen i perioden januaraugust Mødedatoerne er som følger: 1. møde: den 30. januar kl møde: den 25. februar kl møde: den 25. marts kl møde: den 7. maj kl møde: den 3. juni kl møde: den 29. august kl (ved behov efter høringsfasen) Referencegruppens afholder to møder i den tilsvarende periode, som udgangspunkt samme dag som 2. og 4. møde i arbejdsgruppen: 1. møde: den 25. februar kl møde: den 3. juni kl Metodeundervisning er obligatorisk for arbejdsgruppemedlemmerne, som skal tilmelde sig én af disse undervisningsdage: 11. februar kl februar kl februar kl februar kl Mødereferat udarbejder beslutningsreferat fra arbejdsgruppemøderne samt referat fra referencegruppemøderne. Referetat sendes til kommentering

5 senest én uge efter mødets afholdelse med henblik på gruppens bemærkninger og godkendes skriftligt inden for en fastsat tidsfrist. Tidsplan forventer, at der foreligger et høringsudkast ultimo juniultimo august. Efter høringsfasen vil retningslinjen blive forelagt styregruppen samt det nationale udvalg for inden offentliggørelse, forventeligt i september Side 5