Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0567 Bilag 1 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0567 Bilag 1 Offentligt"

Transkript

1 Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0567 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ministeriet for Børn og Undervisning Den 19. oktober 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Fremme af vækst og beskæftigelse - en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser (KOM(2011) 567). Meddelelsen blev vedtaget af Kommissionen 20. september 2011 og forelå på dansk 22. september Notatet oversendes også til Folketingets udvalg for Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. 1. Resumé Den 20. september 2011 vedtog Kommissionen meddelelsen: Fremme af vækst og beskæftigelse - en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser. Meddelelsen skal ses som et strategisk bidrag til Europas EU2020 strategi for vækst og beskæftigelse. Målet er at øge antallet af højtuddannede, forbedre kvaliteten af undervisningen og optimere de videregående uddannelsers bidrag til at få EU's økonomi styrket ud af krisen. I meddelelsen udpeger Kommissionen de nøgleområder, hvor EU-landene skal styrke deres indsats for at nå de fælles uddannelsesmål. Landene opfordres bl.a. til at øge antallet af højtuddannede, forbedre de videregående uddannelsers kvalitet og relevans, uddanne flere forskere for at forbedre grundlaget for fremtidens erhvervsliv go styrke forbindelserne mellem uddannelse, forskning og erhvervslivet for at fremme innovationen. Samtidig opstiller Kommissionen nye konkrete EU initiativer, som skal støtte landenes moderniseringsreformer. Meddelelsen forventes at sætte dagsordenen for det europæisk arbejde med videregående uddannelse under nuværende og kommende formandskaber. Det polske formandskab forventer, at Rådet den november 2011vedtager rådskonklusioner på baggrund af meddelelsen. 2. Baggrund Kommissionens meddelelse følger op på en tidligere meddelelse fra 2006 "Delivering on the modernisation agenda for universities (KOM(2006) 208 final). 3. Formål og indhold Meddelelsen skal ses som et strategisk bidrag til Europas strategi for vækst og beskæftigelse EU2020. Målet er at øge antallet af højtuddannede, forbedre kvaliteten af undervisningen og optimere de videregående uddannelsers bidrag til at få EU's økonomi styrket ud af krisen. Meddelelsen udpeger de nøgleområder, hvor EU-landene skal styrke deres indsats for at nå de fælles uddannelsesmål. Samtidig fastsætter meddelelsen hvordan EU kan støtte landenes moderniseringsreformer. Kommissionen mener, at der er brug for yderligere reformer på følgende prioriterede områder: Øge antallet af højtuddannede, tiltrække et bredere tværsnit af samfundet til de videregående uddannelser og mindske frafaldet på de videregående uddannelser Forbedre de videregående uddannelsers kvalitet og relevans, så studieordningerne dækker de enkeltes, arbejdsmarkedets og fremtidens behov, samt stimulere og belønne høj kvalitet i undervisning og forskning

2 Give studerende flere muligheder for at erhverve yderligere kvalifikationer gennem studier eller uddannelse i udlandet og tilskynde til tværnationalt samarbejde for at forbedre resultaterne inden for de videregående uddannelser Uddanne flere forskere for at forbedre grundlaget for fremtidens erhvervsliv Styrke forbindelserne mellem uddannelse, forskning og erhvervslivet for at øge ekspertisen og fremme innovationen Sikre en effektiv finansiering, gøre styringen af de videregående uddannelser mere fleksibel og investere i kvalitetsuddannelser, der matcher arbejdsmarkedets behov. Kommissionen vil bl.a. tage følgende konkrete initiativer på EU niveau: Udvikle et nyt multi-dimensionalt informations- og ranking værktøj, som kan profilere videregående uddannelsesinstitutioner og forbedre uddannelsessektorens transparens (U-Multirank i 2013) Det nye integrerede uddannelsesprogram, som samler livslang læring(erasmus), Erasmus Mundus og Unge m.v. vil give flere muligheder for at alle studerende kan studere eller tage praktik i udlandet. Kommissionen fremlagde i juli 2011 forslag til det næste flerårige EU-budget ( ), som lægger op til betydelige stigninger på uddannelsesog ungdomsområdet (+73 %) og inden for forskning (+46 %) i erkendelse af disse områders store betydning for væksten. Lancere et Erasmus Masters' degree mobility loan guarantee scheme som et element i de nye programmer fra 2014, så flere studerende kan få adgang til lån, som kan finansiere deres kandidatgrad i et andet medlemsland. Konceptet er ikke nærmere udfoldet. Etablere et EU Skills Panorama, som kan forbedre analysen af nutidige og fremtidige kompetencebehov i samfundet og erhvervslivet. Forbedre datagrundlaget for at kunne belyse kandidaters beskæftigelse og læringsmobilitet som basis for bedre politiske beslutninger. Arbejde sammen med medlemslande og interessenter for at analysere konsekvenserne af forskellige finansieringskilder inden for videregående uddannelser. Forslå et quality framework for traineeships for, at studerende og kandidater kan få bedre muligheder for praktik. Forbedre anderkendelse af udlandsstudier inklusiv praktikophold ved at styrke brugen af ECTS. Kommissionen opdeler meddelelsen i nøglebudskaber til medlemslande/uddannelsesinstitutioner samt forslag til konkrete initiativer på EU niveau. Nøglebudskaber til medlemslande/uddannelsesinstitutioner Højere uddannelsesniveauer for at få de kandidater og forskere, som Europa har brug for Mange EU-lande prioriterer moderniseringen af deres videregående uddannelsessystemer, men ifølge Kommissionen sker der fortsat ikke en tilstrækkelig god udnyttelse af de muligheder, som de europæiske videregående uddannelsesinstitutioner har for at bidrage til Europas velstand og udfylde deres bredere rolle i samfundet. I Europa 2020-strategien er målet, at 40 % af Europas 2

3 unge skal have en videregående uddannelse inden udgangen af dette årti. I 2010 var tallet 33,6 %. Kommissionen ønsker bl.a. at sikre flere højtuddannede gennem at mindske frafald, støtte svage grupper og generelt sikre lettere adgang til videregående uddannelse f.eks. fra erhvervsuddannelser. Kommissionen peger derudover på, at medlemslandene skal blive bedre til at anvende European Qualification Framework til at dokumentere kvalifikationer. Derudover opfordres landene til at udarbejde nationale strategier for uddannelse af forskere. Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner: Der skal udvikles klare overgangsmuligheder fra erhvervsfaglige og andre uddannelsestyper til de videregående uddannelser. En effektiv måde til opnåelse heraf kan være gennem nationale kvalifikationsrammer, som er relateret til den europæiske kvalifikationsramme, og som bygger på læringsresultater, og gennem klare procedurer for anerkendelse af læring og erfaringer, der er erhvervet uden for den formelle uddannelse. Tilskyndelse til inddragelse af elever fra underrepræsenterede grupper og "ikke-traditionelle" lærende, herunder voksne; der skal gives mere gennemsigtig information om uddannelsesmuligheder og resultater samt individuel vejledning for at informere om studievalg og for at mindske frafaldet. Det skal sikres, at finansiel støtte når frem til potentielle studerende fra mindrebemidlede grupper, ved at ressourcerne målrettes bedre. De nationale strategier til uddannelse og videreuddannelse af et tilstrækkeligt antal forskere skal udarbejdes og gennemføres i overensstemmelse med EU's forsknings- og udviklingsmål. Forbedring af de videregående uddannelsers kvalitet og relevans Kommissionen opfordrer uddannelsesinstitutioner/landene til at sikre bedre match mellem uddannelseskompetencer og de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Kommissionen mener bl.a., at erhvervslivet skal inddrages i fastlægges af relevante uddannelseskompetencer. Et vigtig redskab til at sikre bedre kompetencematch er at anvende IKT til at sikre fleksibilitet og hurtig omstilling bl.a. i undervisningen eller ved fjernundervisning. Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner: at tilskynde til anvendelse af prognoser vedrørende kvalifikationer og vækst og data om kandidaters beskæftigelse (herunder en gennemgang af kandidaters beskæftigelse) ved udformningen, formidlingen og evalueringen af kurser samt tilpasning af kvalitetssikring og finansieringsmekanismer, således at gode resultater i forberedelsen af studerende til arbejdsmarkedet belønnes at tilskynde til en bredere vifte af studieforløb (f.eks. deltid, fjernstudier og modullæring, efteruddannelse for voksne, der vender tilbage til uddannelsessystemet, og andre, der allerede er på arbejdsmarkedet) ved at tilpasse finansieringsmekanismerne, hvor det er nødvendigt 3

4 at udnytte ikt's potentiale bedre for at muliggøre mere effektiv og personaliseret læring, undervisning og forskningsmetoder (f.eks. e-læring og blended learning) og øge anvendelsen af virtuelle læringsplatforme at styrke arbejdsmarkedsinstitutionernes kapacitet (herunder de offentlige jobcentre) og forbedre arbejdsmarkedsordningerne med henblik på at skabe overensstemmelse mellem kvalifikationer og job og at udvikle aktive arbejdsmarkedspolitikker for at fremme kandidaters beskæftigelse og styrke erhvervsvejledningen at indføre incitamenter for højere uddannelsesinstitutioner til at investere i videreuddannelse for de ansatte, at ansætte tilstrækkeligt personale til at udvikle nye discipliner og at belønne høj kvalitet i undervisningen at koble finansieringen af ph.d.-programmer sammen med principperne for innovative ph.d.-uddannelser. En styrkelse af kvaliteten gennem mobilitet og tværnationalt samarbejde Inden for Bologna samarbejdet har ministrene vedtaget et mål om, at 20 % af de studerende inden for videregående uddannelse skal have været på mobilitetsophold. Det forventes, at et lignende mål vedtages af Rådet i november Til trods for det politiske mål mener Kommissionen, at der er for mange hindringer for uddannelsesmobilitet i EU. Kommissionen peger bl.a. på, at anerkendelse af akademiske kvalifikationer opnået i udlandet er besværligt i mange lande og skal forbedres. Derudover er der ifølge Kommissionen for ringe muligheder for at medtage lån og stipendier til udlandet. Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og højere uddannelsesinstitutioner: at tilskynde institutionerne til mere systematisk at lade læringsmobilitet indgå i studieordningerne og at fjerne unødvendige hindringer for at skifte læreanstalt mellem bachelor- og masterniveau og gøre samarbejde og udvekslinger tværnationale at sikre en effektiv anerkendelse af meritter erhvervet i udlandet gennem en effektiv kvalitetssikring, en sammenlignelig og ensartet anvendelse af det europæiske meritoverføringssystem og kvalifikationsbevistillægget og ved at relatere kvalifikationer til den europæiske kvalifikationsramme at forbedre adgangen, ansættelsesvilkårene og udviklingsmulighederne for studerende, forskere og undervisere fra andre lande, bl.a. ved en fuldstændig gennemførelse af direktiverne vedrørende studerende og forskere 1 og af EU's visakodeks for at gøre det lettere at udstede Schengen-visa til studerende og forskere, som opholder sig et kortere tidsrum 2 i EU. Der skal sættes gang i videntrekanten: sammenknytning af videregående uddannelse, forskning og erhvervsliv med henblik på høj kvalitet og regional udvikling Kommissionen mener, at der stadig er et uforløst potentiale i samspillet mellem uddannelse, innovation og forskning. Kommissionen har den opfattelse, at uddannelsesinstitutioner ikke udnytter deres potentiale for at integrere forskningsresultater og innovativ praksis i deres ud- 1 Rådets direktiv 2004/114/EF og Rådets direktiv 2005/71/EF. 2 Ophold på højst tre måneder inden for en periode på seks måneder. 4

5 dannelser, samt forsømmer mulighederne for at gøre viden parat til brug for markedet. Kommissionen fremhæver samtidig behovet for yderligere fokus på entreprenørskab og innovation i videregående uddannelser. Derudover ønsker Kommissionen flere partnerskaber mellem offentlige og private aktører. Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner: at stimulere udvikling af iværksætterevner, kreative og innovative evner inden for alle discipliner og i alle tre uddannelsesforløb og fremme innovation i de videregående uddannelser gennem mere interaktive læringsmiljøer og en styrket infrastruktur for overførsel af viden at styrke de højere uddannelsesinstitutioners infrastruktur for overførsel af viden og forbedre deres evne til at engagere sig i nystartede virksomheder og spin-offvirksomheder at tilskynde til partnerskab og samarbejde med erhvervslivet som en nøgleaktivitet for de højere uddannelsesinstitutioner gennem belønningsmæssige strukturer, incitamenter til multidisciplinært og tværorganisationelt samarbejde og aftrapning af regulerende bestemmelser og administrative hindringer for partnerskaber mellem institutioner og andre offentlige og private aktører at fremme den systematiske inddragelse af højere uddannelsesinstitutioner i udarbejdelsen af integrerede lokale og regionale udviklingsplaner og at målrette regional støtte til samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, især med hensyn til oprettelse af regionale ekspertise- og specialiseringscentre. En bedre styring og finansiering Kommissionen understreger, at Europa investerer for lidt i videregående uddannelse. Europa investerer i gennemsnit 1,3 % af BNP mens USA investerer 2,7 % og Japan 1,5 %. Kommissionen påpeger, at der er behov for ekstra investeringer private eller offentlige for at sikre uddannelsessektorens bidrag til vækst. Kommissionen bemærker, at brugerbetaling bliver mere og mere udbredt. I den forbindelse vil Kommissionen følge de sociale konsekvenser. Kommissionen mener, at en større grad af autonomi til uddannelsesinstitutionerne kan bidrage positivt til at sikre en mere fleksibel finansiering og bedre anvendelse af begrænsede midler. Kommissionen mener, at medlemslandene skal målrette finansiering efter institutionernes profiler og resultater, så institutionerne bliver bedre til at vælge forskellige institutionsstrategier og samtidig udvikle excellence. Derudover fremhæver Kommissionen, at match-finansiering af offentlige midler med private kan fremme alternative finansieringskilder. Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner: at tilskynde til en bedre beregning af de reelle udgifter ved videregående uddannelser og forskning og omhyggeligt at målrette tildelingen af midler, bl.a. gennem resultatrelaterede finansieringsmekanismer, hvilket indebærer indførelse af et konkurrenceelement 5

6 mekanismer til målrettet finansiering tilpasset de forskellige behov, afhængigt af de forskellige institutioners profil, for at tilskynde dem til at fokusere indsatsen på deres særlige styrke og udvikle incitamenter for at støtte en bred vifte af strategiske valg og for at udvikle ekspertisecentre at give lettere adgang til alternative finansieringskilder, herunder anvendelse af offentlige midler som løftestang for private og andre offentlige investeringer (f.eks. gennem medfinansiering) at give støtte til udvikling af strategiske og professionelle ledere i de videregående uddannelser og sikre, at de højere uddannelsesinstitutioner er så uafhængige, at de kan fastlægge deres strategiske mål, styre indtægter, belønne resultater for at tiltrække det bedste undervisnings- og forskningspersonale, fastlægge adgangspolitikker og indføre nye studieordninger at tilskynde institutionerne til at modernisere deres personaleforvaltning for at kunne få logoet "HR Excellence in Research" og gennemføre henstillingerne fra Helsingforsgruppen vedrørende kvinder og videnskab 3. Forslag til konkrete initiativer på EU niveau Kommissionen opstiller en række initiativer, som skal gennemføres på EU niveau og samtidig understøtte indsatsen i medlemslande/på uddannelsesinstitutioner. Støtte til reformer gennem politikdokumentation, analyse og åbenhed Kommissionen vil fokusere på at skabe transparensredskaber, som kan belyse diversiteten inden for europæisk videregående uddannelse til gavn for studerende, uddannelsesinstitutioner og medlemslande. Konkret vil Kommissionen lancere U-Multirank og fremlægge de første resultater i 2013 (der er pt. gennemført et pilotprojekt). U-Multirank vil gøre ranking tilgængelig for alle interessenter og benytte mange flere parametre end de nuværende rankingsystemer (f.eks. Times Higher), som i høj grad er forskningsbaserede. Kommissionen forventer, at U-Multirank vil sikre studerende bedre uddannelsesmuligheder, hjælpe uddannelsesinstitutioner til at finde deres mission/identitet samt gøre det lettere for landene at fokusere politiske tiltag. Europa-Kommissionen vil: lancere U-Multirank: et nyt resultatbaseret rangordnings- og informationsredskab til udarbejdelse af profiler af højere uddannelsesinstitutioner, der sigter på en radikal forbedring af åbenheden i sektoren videregående uddannelse og med de første resultater i Ved at gå ud over fokuseringen på forskning i de nuværende rangordninger og resultatindikatorer og ved at give brugere mulighed for at skabe individuelle flerdimensionelle klassificeringer vil dette redskab, der drives uafhængigt, give oplysninger om valg og beslutningstagning hos alle interesserede parter i de videregående uddannelser 3 Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit

7 i samarbejde med Eurostat forbedre data om læringsmobilitet i de europæiske videregående uddannelser og beskæftigelsesresultater og arbejde på gennemførelsen af et europæisk register for videregående uddannelser give en specifik vejledning og henstillinger vedrørende en forbedring af de grundlæggende og tværgående kvalifikationer og en overvindelse af misforhold mellem udbud og efterspørgsel af kvalifikationer i samarbejde med medlemsstaterne og interesserede parter at analysere virkningen af forskellige finansieringsmåder for de videregående uddannelsessystemers diversificering, effektivitet og lige muligheder. Fremme af mobilitet Kommissionen vil fra 2014 indføre et Erasmus Masters Degree Mobility Scheme, som skal sikre lån til EU studerende, som tager en kandidatgrad i et andet EU land. Forslaget er pt. ikke uddybet i detaljer og fremstår som en simpel lånegaranti. Derudover vil Kommissionen udbrede brugen af ECTS og sikre samspillet med Bologna processen. Europa-Kommissionen vil: forbedre anerkendelsen af studier i udlandet ved at styrke det europæiske meritoverførsels- og meritakkumulationssystem (ECTS), foreslå incitamenter i EUprogrammer til en bedre gennemførelse heraf og i arbejdet via Bolognaprocessen foreslå en ordning for mobilitet for studerende på Erasmus masterkandidatuddannelser (ved hjælp af garantiordning for lån til studerende på europæisk niveau), som skal fungere fra 2014, for at fremme mobilitet, eliteforskning og adgang til betalbar finansiering for studerende, der tager deres mastereksamen i en anden medlemsstat, uanset deres sociale baggrund inden for rammerne af det europæiske område for videregående uddannelse bidrage til at styrke synergieffekten mellem EU og mellemstatslige processer. støtte en analyse af potentialet i mobilitetsstrømmen af studerende, også i Bolognaprocessen, for at tage hensyn til Den Europæiske Unions Domstols domme 4 og af kvalitetssikringsstandarder for at sikre kvaliteten i undervisning ved franchise fremme den europæiske ramme for forskningskarrierer for at støtte tværnational forskermobilitet og hjælpe forskere med at finde jobtilbud og arbejdsgivere med at finde passende ansøgere ved at give en beskrivelse af forskningsstillinger i henhold til fire kompetenceniveauer 5. 4 Sag C-73/08, Nicolas Bressol og Céline Chaverot m.fl. mod Gouvernement de la Communauté française (det franske fællesskabs regering). 5 Fælles profiler (juniorforsker/anerkendt forsker/etableret forsker/ledende forsker) for alle sektorer og deltagende lande, som der er fremsat ønske om i initiativet "innovation i EU" (2010). Rapport vedtaget af styringsgruppen for det europæiske forskningsområde vedrørende menneskelige ressourcer og mobilitet, maj

8 Videregående uddannelse som centralt element ved innovation, jobskabelse og beskæftigelsesevne Kommissionen vil i 2011 vedtage den fremtidige model for EIT og foreslå emner for de nye KICs. Derudover vil Kommissionen støtte interaktionen mellem universiteter og erhvervsliv gennem strukturerede partnerskaber kaldet knowledge alliances og foreslå en kvalitetsramme for praktik i virksomheder. Europa-Kommissionen vil: Inden udgangen af 2011 vedtage en strategisk innovationsdagsorden med en beskrivelse af EIT's fremtid, dets prioriterede områder og forslag om lancering af nye viden- og innovationsfællesskaber på grundlag af det for nylig startede pilotprojekt styrke interaktionen mellem universiteter og erhvervsliv gennem videnalliancer i forbindelse med Marie Curie-aktioner styrke en europæisk ordning for ph.d.'er i industrien for at støtte anvendt forskning foreslå en kvalitetsramme for praktik for at hjælpe studerende og kandidater med at få de praktiske erfaringer, der er nødvendige på arbejdspladsen, og for at få flere praktiktilbud af højere kvalitet. Kommissionen vil også oprette en enkelt centraliseret platform for praktiktilbud i Europa. Støtte til en internationalisering af de videregående uddannelser i Europa Kommissionen ønsker at EU spiller en mere aktiv rolle via uddannelsessamarbejde med tredjelande f.eks. inden for udviklingsarbejdet i tredjelande. Kommissionen vil undersøge muligheden for at udarbejde en EU strategi for internationalisering af videregående uddannelse. Europa-Kommissionen vil: fremme EU som studie- og forskningssted for toptalenter fra hele verden ved at støtte udarbejdelse og udvikling af internationaliseringsstrategier i Europas højere uddannelsesinstitutioner udvikle forbindelser vedrørende videregående uddannelse med partnere uden for EU med henblik på at styrke de nationale uddannelsessystemer, politikdialogen, mobiliteten og den akademiske anerkendelse, bl.a. via udvidelsesstrategien, den europæiske naboskabspolitik, den samlede migrationsstrategi og Bologna-politikforummet gøre brug af eksisterende mobilitetspartnerskaber for at styrke og lette udvekslinger af studerende og forskere overveje forslag om ændringer vedrørende direktiver om studerende og forskere 6 for at gøre EU endnu mere attraktiv for talenter fra lande uden for EU og undersøge, om processerne og de tilhørende rettigheder bør gøres lettere og/eller skærpes 6 Ligeledes i henstilling 2005/761/EF om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold til forskere fra tredjelande, som rejser inden for EU med henblik på videnskabelig forskning. 8

9 styrke sporingen af ph.d.-studerende fra lande uden for EU som en procentuel andel af alle ph.d.-studerende, som anført i resultattavlen for forskning og innovation, for at man kan måle, hvor attraktiv EU-forskningen og ph.d.-uddannelsen er i forhold til resten af verden. Styrkelse af EU-finansieringens langsigtede virkninger og komplementaritet Kommissionen foreslår, at EU-investeringerne i videregående uddannelse kanaliseres gennem følgende tre finansieringsmekanismer under den flerårige finansielle ramme fra : Uddannelse i Europa: et enkelt program for uddannelse og ungdom For at bidrage til målene i Europa 2020 vil Europa-Kommissionen fremsætte forslag om et enkelt program for uddannelse og unge med forenklede adgangsmuligheder og enklere forvaltning. Horisont 2020: rammeprogram for forskning og innovation Det nye program Horisont 2020 vil dække al relevant EU-finansiering af forskning og innovation, som i øjeblikket gives gennem det syvende forskningsrammeprogram, programmet for konkurrenceevne og innovation og andre EU-initiativer vedrørende innovation, såsom Det Europæiske Teknologiske Institut (EIT). Samhørighedspolitikinstrumenter I finansieringsperioden vil der blive brugt ca. 72,5 mia. EUR i samhørighedsstøtte fra EU til uddannelse og 60 mia. EUR til forskning og innovation. En strategisk udnyttelse af EU's samhørighedspolitik kan styrke den videregående uddannelses sociale, økonomiske og territoriale bidrag markant. De kommende tiltag i retning af en intelligent, bæredygtig og inklusiv videregående uddannelse i Europa Kommissionen vil inddrage interessenter herunder Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Den Europæiske Investeringsbank samt Eurostat for at gennemføre den opstillede dagsorden 7. Kommissionen vil derudover trække på ekstern ekspertise og vil som et første skridt i 2012 oprette en gruppe på højt niveau med et løbende mandat til analyse af vigtige emner vedrørende moderniseringen af videregående uddannelse. Første emne bliver fremme af eliteforskning. 7 F.eks. sammen med EIB at arbejde på en europæisk garanti for lån til studerende, med Regionsudvalget om den videregående uddannelses rolle i den regionale udvikling og med medlemsstaterne i den tematiske arbejdsgruppe om modernisering af den videregående uddannelse. 9

10 4. Europa-Parlamentets udtalelser Det er uklart hvornår Europa-Parlamentet vil udtale sig om meddelelsen. 5. Nærhedsprincippet Nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om lovgivningsforslag. 6. Gældende dansk ret Kommissionens meddelelse har ingen lovmæssige konsekvenser. 7. Konsekvenser Meddelelsen skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. 8. Høring Grundnotat blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse den 30. september Følgende bemærkninger blev modtaget: Danske Lærerorganisationer International (DLI): Indledningsvis kan DLI erklære sig positiv overfor Kommissionens overordnede intention om mere mobilitet og gennemsigtighed i det europæiske uddannelsessystem, men DLI er på en række punkter særdeles uenig med Kommissionen, når det kommer til vejen ad hvilken dette mål kan nås. DLI ser naturligvis med stor sympati på Kommissionens forslag om større investering i pædagogisk og professionel udvikling for forskere og undervisere på de videregående uddannelser, og DLI er også enig i, at øgede investeringer i forskning og udvikling er en nødvendig forudsætning for, at Europa kan klare sig i den globale konkurrence. DLI undrer sig over Kommissionens anvendelse af termen: Modernisering. Ofte skal modernisering læses som liberalisering i Kommissionens meddelelse. DLI tager klart afstand fra forestillingen om, at videregående uddannelse kan drives på markedsvilkår. DLI er desuden af den opfattelse, at det er alt for snævert kun at se universiteterne som en katalysator for vækst. Universiteterne må og skal ses som en vigtig medspiller i det demokratiske samfund. For at kunne udfylde denne rolle, skal universiteternes autonomi og forskernes akademiske frihed være sikker. Politiske krav om absolut nytteværdi er en trussel mod den frie forskning. I Kommissionens meddelelse fremføres gentagne gange (fx s. 9) antagelsen om, at konkurrence mellem universiteterne i Europa automatisk vil medføre højere kvalitet. DLI tager afstand fra denne antagelse. DLI er enig i, at kvaliteten af såvel undervisningen som forskningen på de videregående uddannelser er afgørende for udviklingen af Europa, men uenig i, at disse to elementer kan adskilles. På de videregående uddannelser er der, og skal der være, en tæt sammenhæng mellem undervisning og forskning og udvikling. Forskning skaber grundlaget for en stadig refleksion over og udvikling af arbejdet på de videregående uddannelser. Endvidere er det nødvendigt med den tætte kontakt mellem de to områder for at fastholde de mest kompetente undervisere. Derfor finder DLI det kritisabelt, at Kommissionen tilskynder specialisering blandt universiteter i henholdsvis undervisning og forskning. Forslaget om, at universiteterne skal specialisere sig i videnskabelige felter, forekommer ikke gennemtænkt. Der er i meddelelsen fx ingen klarhed over, hvem der skal styre processen. 10

11 1. Kommissionen tilskynder til bedre identifikation af de reale omkostninger af videregående uddannelse og forskning. Samtidig foreslås fordelingsmekanismer styret efter performance, hvormed der introduceres stærkt forøget konkurrence mellem institutionerne om forskningsog undervisningsmidler. DLI tager jf. ovenfor stærk afstand fra en sådan udvikling. For det første er det uklart, hvad fordeling efter performance omfatter. Hvilke kriterier lægges til grund, og af hvem? Igen er der stor risiko for, at grundforskning og små videnskabelige områder udhules eller forsvinder. Herudover betyder introduktionen af konkurrenceelementet en hindring for vidensdeling, hvilket vil være ødelæggende for forskningen. Endelig må DLI tage afstand fra Kommissionens opfordring til favorisering af de naturvidenskabelige studier. Dels ses det naturvidenskabelige område ensidigt som katalysator for vækst og udvikling, dels anses det for nemmere at måle umiddelbar gevinst indenfor disse studier. Men det betyder ikke, at humanistisk forskning og undervisning er mindre vigtig eller mindre vækstskabende. Humanister har i stigende grad en væsentlig rolle i erhvervslivet, arbejdsløsheden er fx steget mindre for humanister end for fx ingeniører og arkitekter. 2. Kommissionen lægger op til øget brug af skills- og vækstprognoser/fremskrivninger, samt oversigter over færdiguddannede kandidaters beskæftigelse i udbud af og indhold i uddannelserne. Endvidere tilskynder Kommission til brug af finansieringsmekanismer som honorerer/favoriserer succes med at uddanne beskæftigelsesegnede kandidater. DLI har i tidligere høringer understreget, at det er kritisabelt, at studerendes undervisning skal tilrettelægges ud fra usikre fremskrivninger, som måske i bedste fald tjener kortsigtede behov i erhvervslivet. De videregående uddannelser skal derfor sikre, at de studerende erhverver sig brede, almene kompetencer inden for deres fag og en værktøjskasse, som danner basis for livslang læring og professionel udvikling. 3. DLI afviser Kommissionens forestilling om mere privat finansiering af de videregående uddannelser. Uddannelse bør i et moderne demokrati være et frit gode, der som følge heraf er underlagt politiske mål og styring. Derfor bør den markedsgørelse af de videregående uddannelser, som Kommissionen lægger op til, afvises. I denne sammenhæng er det også bekymrende, at Kommissionen tilskynder til, at universiteter skal have mere autonomi til at råde over indkomst og belønne efter præstationer og fremme alternative finansieringsmuligheder. De videregående uddannelser er en samfundsinstitution, der skal styres af det offentlige. Forestillingerne om brugerbetaling som finansiering af øget aktivitet på de videregående uddannelser må også afvises. Der er evidens for, at brugerbetaling har social slagside og øger frafaldet blandt studerende med svag akademisk baggrund. 4. DLI er enig i at samarbejde mellem undervisning, forskning og innovation er frugtbart, men finder, at Kommissionens udskiftning af innovation med business i knowledge triangle, er uforståelig, da det igen lægger op til, at forskningen og undervisningen udelukkende rettes mod erhvervslivets præferencer. 11

12 5. DLI påpeger i relation til Kommissionens initiativ om quality framework for traineeships, der skal hjælpe studerende og kandidater til praktisk erfaring, at det ikke må blive en vej til billig arbejdskraft og udnyttelse af arbejdsløse unge bl.a. i lyset af finanskrisen. Færdiguddannede kandidater må ikke benyttes som gratis arbejdskraft. Der skal være ordentlige rammer om praktikpladser i relation til løn- og arbejdsforhold og erhvervede kompetencer. DLI finder ikke, at nogen former for rangordning kan give et retfærdigt og retvisende billede, der fremmer kvalitet eller transparens mellem universiteterne. I stedet bør man på europæisk plan samarbejde om gennem forskning - at identificere redskaber, der af institutionerne kan anvendes til at fremme kvaliteten i undervisning og forskning. Det er DLI s forståelse at Kommissionen skal servicere EU s borgere og ikke udelukkende den private sektor. Kommissionens syn på de videregående uddannelser som en art service, der alene skal fremme væksten i det private erhvervsliv, deles ikke af DLI. De videregående uddannelser har en bred vifte af opgaver ikke mindst i et moderne samfund hvor de skal bidrage til dannelse, social sammenhængskraft og udvikling af demokratiet. FTF: Kommissionens dagsorden for modernisering af de videregående uddannelser er for snævert sat. Den burde tage udgangspunkt i uddannelsernes brede formål. FTF er til gengæld enig i, at det er helt nødvendigt at løfte uddannelsesmålsætningen så flere frem til 2020 bliver uddannet på det videregående niveau, men det kan kun lykkes hvis EU medlemslandene prioriterer uddannelserne økonomisk. FTF har desuden følgende bemærkninger: 1. Målet med videregående uddannelse. Kommissionens meddelelse rejser et behov for at drøfte de videregående uddannelsers mål og rolle i samfundet. For FTF er det vigtigt at understrege at uddannelsessystemet, herunder de videregående uddannelser, har og fortsat skal have et bredt formål dvs. bidrage til dannelse og kvalificering, til social sammenhængkraft og til innovation og vækst. Dette brede mål er samtidig afgørende for at uddannelsessystemet kan yde sit bidrag til udviklingen af demokratiet. På baggrund af den aktuelle krise i Europa er det en afgørende udfordring at søge nye veje til at fremme væksten og dermed grundlaget for de europæiske velfærdssamfund. Her skal de videregående uddannelser og forskning spille en central rolle. Økonomisk fremgang skal ikke mindst bygge på innovation og dermed på kompetencer og ny viden fra uddannelse og forskning. Det er imidlertid et gennemgående problem i Kommissionens meddelelse, at moderniseringen af de videregående uddannelser alene ses som et spørgsmål om at styrke uddannelsernes rolle i relation til innovation og vækst. Når Kommissionen lægger op til en dagsorden for modernisering af de videregående uddannelse er fokus alt for snævert. Dagsordenen burde være langt bredere. 2. De videregående uddannelsers diversitet. Det er positivt at Kommissionens meddelelse tager udgangspunkt i de videregående uddannelsernes diversitet. Der er mange typer af videregående uddannelsesinstitutioner med hver deres profil. Nogle har en stærk erhvervs- og professionsrettet profil, hvor andre har en akademisk. 12

13 For FTF er det vigtigt at denne diversitet ikke anvendes til en form for opdeling i A og B uddannelser eller institutioner. Der er desværre i Kommissionens meddelelse en tendens til en opdeling i henholdsvis uddannelsesinstitutioner med og uden forskning, der kan trække i retning af en sådan opdeling. Målet må efter FTF opfattelse være, at der på det videregående uddannelsesniveau er en tæt sammenhæng mellem uddannelse og forskning uanset de videregående uddannelsernes profil og specifikke mål. 3. Udfordringen er at uddanne tilstrækkeligt mange. FTF er enig i, at det er en afgørende udfordring at uddanne tilstrækkeligt mange på det videregående uddannelsesniveau. FTF har i relation til det nationale behov peget på nødvendigheden af at løfte uddannelsesmålsætning og er helt enig i den danske regerings udmelding om, at 60 % af en ungdomsårgang i 2020 skal opnå en videregående uddannelse. Af de 60 % skal 35 % udgøres af videregående uddannelse på de professions- og erhvervsrettede videre-gående uddannelser, hvis behovet indenfor områder som f.eks. sundhed, undervisning og det sociale område skal dækkes. Det er derfor også positivt, at Kommissionen anbefaler medlemslandene at øge deres indsats for at sikre at flere opnår en videregående uddannelse bl.a. at der skal tiltrækkes flere unge fra bredere sociale lag. Andre elementer er reduktion af frafald og at skabe transparente sammenhænge mellem de forskellige dele af uddannelsessystemet. 4. Nødvendigt med øgede offentlige investeringer. Kommissionens meddelelse lægger op til en øget privat finansiering, men såvel EU 2020 målsætningen om 40 % som den danske på 60 % kræver øgede offentlige investeringer i videregående uddannelse. Set i forhold til uddannelsesbehovet er det ikke realistisk at nå dette løft i 2020 med mindre EU medlemslandene faktisk vælger at prioritere uddannelsesindsatsen også økonomisk. I Kommissionens meddelelse indgår også forslag bl.a. om etablering af finansielle styringsmekanismer, der bygger på uddannelsesfremskrivninger og vurdering af performance. Kommissionens forslag er af flere grunde meget problematiske. Uddannelsesfremskrivninger kan være anvendelige, som et blandt flere bidrag til at fastlægge en overordnet uddannelsesstrategi, men metodisk indeholder disse fremskrivninger en usikkerhed, der gør dem uanvendelige til økonomisk styring af bestemte uddannelser. På samme måde vil kriterier om performance f.eks. beskæftigelsesgraden målt på bestemte uddannelser ikke være anvendelig som økonomisk styringsredskab. Tænk blot på den aktuelle beskæftigelsessituation for nyuddannede lærere eller sygeplejersker i Danmark, som ikke kan finde arbejde på grund af nedskæringerne i den offentlige sektor. Skulle uddannelsesinstitutionerne straffes økonomisk for denne situation? 5. Samspil mellem videregående uddannelse og samfund. FTF mener at det er vigtigt at de videregående uddannelsesinstitutioner åbner sig op og går i dialog og samspil med det omgivende samfund. Med den brede og centrale rolle som de videregående uddannelser har, er der behov for fælles platforme hvor dialog og samarbejde kan udfolde sig 13

14 om forskningstemaer, uddannelsesbehov, kompetenceudvikling og om uddannelsernes innovative rolle. Dialog og samarbejde skal ske med respekt for de videregående uddannelsernes brede formål. Rollen skal ikke reduceres til at opfylde her og nu behov på et her og nu arbejdsmarked. På samme måde skal forskningen ikke reduceres til kortsigtede behov. Det er vigtigt at finde balancen mellem de videregående uddannelser og de mange forskellige interesser hos aktører i samfundet, der ønsker dialog og samarbejde. I forlængelse heraf er det også for snævert som Kommissionen gør det, at beskrive videntrekanten som et samspil mellem education, research and business. Samspillet skal udtrykke en bred inddragelse af det samfund, som uddannelse og forskning er en del af. Landsorganisationen i Danmark (LO): LO har modtaget Høring af Kommissionens meddelelse om modernisering af videregående uddannelse fra EU-specialudvalget og ønsker at fremkomme med følgende kommentarer: LO er enig i, at Europa har brug for flere med en videregående uddannelse. Kommissionen fremhæver i meddelelsen, at en af vejene til at nå dette mål er tilskyndelse til inddragelse af elever fra underrepræsenterede grupper og ikke traditionelle lærende, herunder voksne. Det er et vigtigt signal, at det nødvendige kompetenceløft i Danmark og i de øvrige europæiske lande også skal ske gennem forbedrede tilbud om videregående uddannelse til dem, der allerede er på arbejdsmarkedet. LO opfordrer Kommissionen til at gøre det til et tydeligt mål, at en reform og modernisering af Europas videregående uddannelser ikke alene skal tage sigte på at uddanne flere unge den skal også sikre mange voksne en videregående uddannelse LO finder det meget positivt, at Kommissionen i meddelelsen bl.a. lægger stor vægt på: at der skal udvikles klare overgangsmuligheder fra erhvervsfaglige til videregående uddannelser at man skal modarbejde sociale skævheder i rekrutteringen at man skal sikre, at de kvalifikationer, kandidaterne får, skal være baseret på den efterspørgsel, der er på arbejdsmarkedet. LO finder det ligeledes positivt, at det bl.a. beskrives, at der skal tilskyndes til "partnerskab og samarbejde med erhvervslivet", men mangler en klar reference til, at dette betyder inddragelse af arbejdsmarkedets parter, herunder de faglige organisationer. LO kan også støtte den fortsatte udvikling af mobilitetsprogrammer for studerende og undervisere på de videregående uddannelser, og LO finder også, at betragtningerne om at knytte udviklingen af de videregående uddannelser til strategiske overvejelser i sektoren baseret på bl.a. netværks- eller klyngemodeller er perspektivrige. 14

15 LO kan endelig også tilslutte sig målsætningen om en bedre finansiering af de videregående uddannelser, men er skeptiske over for øget brug af "fleksible finansieringssystemer", hvis det betyder en ren privatisering (såvel gennem brugerbetaling som alene sponseret forskning) af de videregående uddannelser. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der er ikke kendskab til andres landes holdninger til meddelelsen. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen har ikke taget stilling til meddelelsen. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. 15

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Bilag 11.2 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.9.2011 KOM(2011) 567 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Fremme

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3275 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3275 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3275 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 25. november 2013 Uddannelse Punkt 1: Effektivt lederskab

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Internationalt sekretariat Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Internationalt sekretariat Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Budgetudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0153(COD) 12.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0083 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0083 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0083 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0788 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0788 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0788 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kulturministeriet Den 23. januar 2012 GRUND-

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 184 Offentligt

Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 184 Offentligt Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 184 Offentligt Kulturministeriet 23. april 2010 Samlenotat Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 10.-11. maj 2010 Kultur 1. Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Udkast til spørgeskema om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Version af 20.01.2015 Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Første halvår 2012 FORORD Christine Antorini Morten Østergaard Danmarks

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Hvornår? Konferencen vil blive afholdt d. 30. april 2015 på Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Hvorfor? Konferencens overordnede formål er at sætte

Læs mere

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

Kompetencer og uddannelse inden for den maritime industri Best practice i Europa. Præsentation v/ Klaus Rostell, 22. november 2012

Kompetencer og uddannelse inden for den maritime industri Best practice i Europa. Præsentation v/ Klaus Rostell, 22. november 2012 Kompetencer og uddannelse inden for den maritime industri Best practice i Europa Præsentation v/ Klaus Rostell, 22. november 2012 Danske Maritimes rolle i DKMK Partner i projektet Danmarks Maritime Klynge

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere