Vektorer. koordinatgeometri. for gymnasiet, udgave Karsten Juul

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vektorer. koordinatgeometri. for gymnasiet, udgave Karsten Juul"

Transkript

1 Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl

2 VEKTORER Koordinter til pnkt i plnen Koordinter til pnkt i rmmet Vektor: Definition, sprogrg, mm 4 Vektor: Koordinter 5 Koordinter til ektors sltpnkt 6 Nlektor 7 Længde f ektor 8 Modst ektor4 9 Tærektor 4 Tl gnge ektor 5 Vektor pls ektor 5 Vektor mins ektor 6 rojektion 6 4 rikprodkt 7 5 rikprodkt: Vinkelret? 7 6 rikprodkt: Vinkel mellem ektorer 8 7 rikprodkt: rojektion f ektor 8 8 Determinnt 9 9 Determinnt: rllel? Determinnt: Arel Krdsprodkt Krdsprodkt: rllel? Krdsprodkt: Arel 4 Krdsprodkt: Vinkelret ektor KOORDINATGEOMETRI 5 rmeterfremstilling for linje 6 Ligning for linje 4 7 Ligning for pln 5 8 Ligning for cirkel 6 9 Ligning for kgle 6 Afstnd fr pnkt til linje 7 Afstnd fr pnkt til pln 7 Vinkel mellem linjer 7 Vinkel mellem plner 8 4 Vinkel mellem sideflder 8 5 Vinkel mellem linje og pln 9 6 Vilkårligt pnkt på linje 9 7 Skæring mellem to linjer l og m 9 8 Skæring mellem linje og cirkel 9 Skæring mellem linje og kgle 4 Skæring mellem linje og pln 4 rojektion f pnkt på linje 4 rojektion f pnkt på pln 4 Tngent til cirkel 44 Tngentpln til kgle EVISER 45 eis for t i må prikke ind i en prentes 46 eis for formel eis for t i får nl når i prikker med nlektor 48 eis for regel om sklrprodkt og inkelret 49 eis for formlen for projektion f ektor 4 5 eis for prmeterfremstilling for en linje 4 5 eis for ligning for linje 5 5 eis for ligning for pln 5 5 eis for ligning for cirkel 5 54 eis for ligning for kgle 5 ØVELSER 6-4 Tidligere ersioner f dete hæfte hr skiftet dresse til Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl Neste ersion f dette hæfte kn downlodes fr mtdk/noterhtm Hæftet må rges i nderisningen his læreren med det smme sender en e-mil til kj@mtdk som oplser t dette hæfte enttes, og oplser hold, nie, lærer og skole 5/8-7

3 Koordinter til pnkt i plnen Koordintsstem i plnen Se figr De to koordintkser er inkelret på hinnden egndelsepnkt O er koordintksernes skæringspnkt og hr koordintsættet (,) VEKTORER Det hedder et pln, ikke en pln, men i geometri er egge dele korrekt I eksmensopger skries en pln c Koordintsæt til pnktet Q Vi nringer et fltrt pnkt i O O Vi forskder pnktet 5 enheder i -ksens retning så det kommer fr O til Når i forskder 5 enheder i -ksens retning, så lier -koordinten 5 enheder større Når i forskder i -ksens retning er det kn -koordinten der ændres Altså hr koordintsættet (5, ) Fr forskder i pnktet enhed i -ksens retning så det kommer fr til Q Når i forskder enhed i -ksens retning, så lier -koordinten enhed større Når i forskder i -ksens retning er det kn -koordinten der ændres Altså hr Q koordintsættet (5, ) Det første tl i koordintsættet er pnktets -koordint Det ndet tl i koordintsættet er pnktets -koordint d Koordintsæt til pnktet R å den øerste figr kn i kn komme til R ed t strte i O, forskde i -ksens retning og forskde 4 i -ksens retning Derfor er R (, 4) Koordinter til pnkt i rmmet Koordintsstem i rmmet Figren iser et koordintsstem i rmmet De tre koordintkser er inkelret på hinnden egndelsepnkt O egndelsespnktet er koordintksernes skæringspnkt ogstet O rges ofte til t etegne egndelsespnktet O hr koordintsættet (,,) O er et ogst! c Koordintsæt til pnktet R Q Vi nringer et fltrt pnkt i O Vi forskder pnktet 5 enheder i -ksens retning så det kommer fr O til Når i forskder 5 enheder i -ksens retning, så lier -koordinten 5 enheder større Når i forskder i -ksens retning er det kn -koordinten der ændres Altså hr koordintsættet ( 5,, ) Fr forskder i pnktet enhed i -ksens retning så det kommer fr til Q Når i forskder enhed i -ksens retning, så lier -koordinten enhed større Når i forskder i -ksens retning er det kn -koordinten der ændres Altså hr Q koordintsættet ( 5,, ) Fr Q forskder i pnktet enheder i z-ksens retning så det kommer fr Q til R Når i forskder enheder i z-ksens retning, så lier z-koordinten enheder større Når i forskder i z-ksens retning, er det kn z-koordinten der ændres Altså hr R koordintsættet ( 5,,) Det første tl i koordintsættet er pnktets -koordint Det ndet tl i koordintsættet er pnktets - koordint Det tredje tl i koordintsættet er pnktets z-koordint emærk t pnkterne R og T ligger lige lngt oer -plnen som indeholder -ksen og -ksen lnen der indeholder -kse og z-kse, kldes z-plnen, og z-plnen indeholder -kse og z-kse d Koordintsæt til pnktet S Der gælder t S (, 4, ) d i kn komme til pnktet S ed t strte i O, forskde i -ksens retning, 4 i -ksens retning og i z-ksens retning R R O z T Q (5,) R (, 4) R (5,,) S (,4, ) S Q Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl

4 Vektor: Definition, sprogrg, mm En ektor er en pil His i forskder en pil den t dreje den, så er pilen stdig smme ektor En ektor kn etegnes med et lille ogst med pil oer c å figrerne f og g gælder: Vektorerne og er smme ektor, for de kn forskdes oer i hinnden d de hr smme længde og smme retning Vektorerne og c er ikke smme ektor d de hr forskellig længde Vektorerne d og e er ikke smme ektor d de hr forskellig retning d å figr f går ektoren fr pnktet til pnktet Q Så kn denne ektor etegnes med Q Der gælder t Q og Q e Når en ektor er nrgt så den går fr et pnkt til et pnkt Q, så siger i: er ektorens strtpnkt og Q er ektorens sltpnkt Når i fsætter ektoren d fr, så er dens sltpnkt Q Q c h En firknt ACD er et prllelogrm netop his A DC 4 Vektor: Koordinter 4 Regel: Vi kn få en ektors koordintsæt ed t trække strtpnktets koordinter fr sltpnktets koordinter 4 Skriemåde: En ektors koordintsæt skries lodret 4c Når A, ) og, ), er 4d Når A,, ) og,, ), er ( A ( ( A ( 4e Eksempel 4f Eksempel å figr f er (5,) og Q (,) å figr g er R (,, ) og S (,, ) så ds Figr f ( 5) Q så og ds A Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl RS d 4g Dette koordintsæt fortæller t går 4h Dette koordintsæt fortæller t d går i -ksens retning og i -ksens retning, i -ksens retning i -ksens retning og Dette kn i også se på figr f i z-ksens retning Dette kn i også se på figr g 4i His en ektors strtpnkt er O(,), så er ektorens koordinter = sltpnktets koordinter En ektor er stedektor for et pnkt his den går fr O(,) til pnktet OA er stedektor for A D C R d z e S Figr g d

5 5 Koordinter til ektors sltpnkt 5 Når A (, ) og A er 5 Når A (,, ) og A er z, ),, ) ( ( z A A 5c I ord kn de to formler dtrkkes sådn: Når en ektor er fst d fr et pnkt, og mn lægger ektorens koordinter til pnktets koordinter, så får mn koordinterne til ektorens sltpnkt 5d Eksempel 5e Eksempel (4,) Ud fr figren sltter i:,, ), 6 Nlektor 5 ( z r r r, (,, z) r Med disse etegnelser får i d fr figren:,, z) ( r, r, z ) ( r 6 Vekoren med længde kldes nlektor og etegnes med o som er ogstet lille o med pil oer 6 I plnen er o, og i rmmet er o 6c å en figr er nlektor et pnkt 7 Længde f ektor 7 Skriemåde: Smolet etder længden f ektoren ( 45, ) (9, ) r r 7 Når, er 7c Når, er z z,5 7d Opge estem længden f ektoren I rmmet er dregningerne de smme,6 ortset fr t der er tre koordinter Sr Se 7 Sr Sr,5,6,5,6,9 Afsnit 7 fortsætter på næste side! Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl

6 7e Opge estem fstnd mellem A (,) og (6,5) Sr Se 4c, 7 Sr Se 4c Sr Se 4i, 4c A (,) (6,5) 6 ( ) A 5 A 8 ( 6) 8 6 Afstnd mellem A og er I rmmet er dregningerne de smme ortset fr t der er tre koordinter Kontrol ed elektronisk flæsning på figr Afsætter pnkter med A 's og 's koordinter Forinder disse med ektor Måler elektronisk dennes længde Resltt er ligesom ed dregning 8 Modst ektor 8 Koordinter til modst ektor En ektor hr den modstte ektor En ektor hr den modstte ektor z 8 8c z 8d Modst ektor på figr Den modstte ektor til hr smme længde som og hr modst retning f 8e Eksempel å figren er Så er Se 8 ( ) I rmmet er dregningen den smme ortset fr t der er tre koordinter 9 Tærektor Kn plngeometri I rmmet kn rges krdsprodkt 9 Når i drejer en ektor 9 mod ret, så får i ektorens tærektor Se figr 9 Vi skrier â er tærektoren til oer en ektor for t etegne tærektoren En ektor i rmmet hr IKKE en tærektor Dette skldes t en ektor i rmmet kn drejes 9 på endelig mnge måder Vi kn ikke ide hilken f disse i skl rge â Afsnit 9 fortsætter på næste side! Figr 9 Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

7 9c Formel for tærektor Vi dregner koordinterne til tærektoren ed hjælp f følgende formel: 9d 9e Eksempel: His, er â Se figr 9 9f Eksempel D skl IKKE hske t reglen Figr 9g iser et kdrt er nr 9 D skl læse reglen, Af 9 får i hske den, og forstå t den rges her Det smme gælder 5 A lle tilsrende henisninger Vi omskrier højresiden med Formel 9d og får A 5 Af dette og Formel 5 får i ( 7, ( 5) ) D C 5 A(7,) Figr 9g Altså er ( 8, ) Tl gnge ektor Koordinter til Vi gnger en ektor med et tl ed t gnge her f ektorens koordinter med tllet: k k c k k k k k d på en figr,5 er ensrettet med d,5 er positi,5 er,5 gnge så lng som er modst rettet d er negti er gnge så lng som e er nlektoren o f Længden f k er k gnge længden f Se 7c g k er ensrettet med his k er positi k er modstrettet his k er negti h His er o eller prllel med, så findes et tl k så er k Vektor pls ektor Koordinter til,5 c på en figr d på en figr His er fst i forlængelse f som på figr e, så er His og er fst d fr smme pnkt ektoren R som på figr f, og QRS er et prllelfr 's strtpnkt til 's spids ogrm, så er digonlen R lig Q Q R R Figr e Figr f Afsnit fortsætter på næste side! S Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

8 Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl g Eksempel Figr h iser tre ektorer Af regel c får i 7 8 Herf og f får i ) ( 7) ( 8 Altså er 4 Vektor mins ektor Koordinter til c på en figr d på en figr His og er fst i forlængelse f hinnden som på figr e, så er T lig His og er fst d fr smme pnkt, så er ektoren fr 's spids til 's spids å figr f, er SQ lig e Omskrininger med pls, mins og gnge med tl 9 ) ( t t t t t t t t t t ) ( rojektion rojektion f pnkt på linje Når i fr et pnkt går inkelret ind på en linje l, kommer i til et pnkt på l som i klder projektionen f på l Sådn kn i tegne projektionen Kn plngeometri For t tegne projektionen f et pnkt på en linje l tegner i den linje m som går gennem og er inkelret på l Skæringspnktet mellem m og l er det pnkt i klder projektionen f på l Figr e Figr f Q T Q S l l l 7 8 Figr h l Afsnit fortsætter på næste side! Ordet projektion dtles pro jæg sjon IKKE pro sjæg sjon Ordet projicere dtles pro ji sere IKKE pro sji sere IKKE pro sjæg tere

9 c rojektion f ektor på ektor Linjen l er prllel med Når i projicerer strtpnkt og sltpnkt for på l, så får i strtpnkt og sltpnkt for en ektor som i klder projektionen f på d rojektion f pnkt på pln Når i fr et pnkt går inkelret ind på en pln, kommer i til et pnkt i som i klder projektionen f på l 4 rikprodkt 4 rikprodktet f to ektorer og er et tl Når i kender koordinterne, kn i dregne prikprodktet ed hjælp f formlerne i rmmerne rikprodktet kldes også sklrprodktet Sklr etder tl 4 4c 5 rikprodkt: Vinkelret? 5 Smolet læses er inkelret på eller og er ortogonle 5 netop når his herken eller er nlektor 5c Opge t og estem t så og er ortogonle Sr Uden hjælpemidler, se 4 og 5 Sr Se 5 t t og er ikke nlektor så de er ortogonle netop når deres prikprodkt er t = t + = t = t = I rmmet er dregningerne de smme ortset fr t der er tre koordinter Her står hd Nspire gør i sole-linjen Det er ikke nok t skrie sole-linjen og er ortogonle når t Kontrol på kdreret ppir Når t = er å kdreret ppir tegner i denne ektor og Med inkelmåler måler i inklen mellem ektorerne Vi får t inklen er 9, som den sklle ære Afsnit 5c fortsætter på næste side! Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

10 Tnkegng g spørgsmålet å figren er den pnkterede linje inkelret på Vi ser t når t stiger fr til, så drejer 's retning Det ser d til t for en ærdi f t som ligger mellem og 6 rikprodkt: Vinkel mellem ektorer 6 Når i fsætter to ektorer d fr smme pnkt, dnner de to inkler Den f inklerne der er mindre end eller lig 8, klder i inklen mellem ektorerne 6 Når er inklen mellem og, er cos( ) 6c Når p hr ligningen cos() = p netop én løsning i interllet 8 Denne løsning etegnes cos (p) I Nspire må cos ikke skries 8 6d Opge og estem inklen mellem og som en potens Tegnet skl ælges på tegnpletten Sr Se 6, 6c, 4, 7 8 Vinkel mellem og er 8 ( ) cos ( ) cos ( ) 8 ( ) 94,987 94,4 Sr Se 6 og 6c Sr Se 6 og 6c I rmmet er dregningerne de smme ortset fr t der er tre koordinter Kontrol ed elektronisk flæsning på figr 8 Vi tegner og Ved elektronisk måling f inklen mellem disse får i 94,987 Det er smme resltt som i fik ed dregning 7 rikprodkt: rojektion f ektor 7 rojektionen f på er 7 Længden f projektionen f på er Afsnit 7 fortsætter på næste side! Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

11 7c Smolet læses den nmeriske ærdi f når er et tl Der gælder, 4 4, 4 4,,5, 5,,5, 5, os er længden f fordi er en ektor er den nmeriske ærdi f fordi er et tl 7d Opge og estem projektionen f på Sr Se 7, 4, 7,,7 Sr Se 7 Sr Se 7 I rmmet er dregningerne de smme ortset fr t der er tre koordinter,,7 Kontrol ed elektronisk flæsning på figr Elektronisk konstrktion f ektor og d fr O(,) linje l gennem 's strt- og sltpnkt linje m som er inkelret på l og går gennem 's sltpnkt skæringspnkt mellem l og m ektor fr O til skæringspnkt Denne ektor er projektionen f på Dens koordinter er lig endepnkts koordinter d strtpnkt er O Vi flæser elektronisk sltpnkts koordinter Det er (-,, -,7), smme resltt som ed dregning 7e Opge og estem længden f projektionen på 5 I rmmet er dregningerne de smme Sr Se 7,4, 7, 7c ortset fr t der er tre koordinter 5 ( ) ( ) 5 Sr Se 7 Sr Se 7 8 Determinnt Kn plngeometri 8 Determinnten det(, ) f to ektorer på er et tl Når i kender koordinterne, kn i dregne determinnten ed hjælp f formlen i rmmen To ektorer i rmmet hr ikke en determinnt 8 det(, ) Afsnit 8 fortsætter på næste side! Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

12 8c Opge 8 og estem det(, ) Sr Uden hjælpemidler, se 8 Sr Sr 8 det(, ) 8 ( ) 6 9 Determinnt: rllel? Kn plngeometri I rmmet kn rges krdsprodkt 9 Smolet læses og er prllelle 9 netop når det(, ) his herken eller er nlektor 9c Opge 4 og estem t så og er prllelle t Sr Uden hjælpemidler, se 9, 8 Sr Se 9 4 t og er ikke nlektor, så de er prllel netop når det(, ) ( ) t 4 6t 4 = 6t = 4 6t t Tnkegng g spørgsmålet å figren er den pnkterede linje prllel med Vi ser t når t stiger fr til, så drejer 's retning Det ser d til t for en ærdi f t som ligger mellem og Her står hd Nspire gør i sole-linjen Det er ikke nok t skrie sole-linjen når t når t når t når t Determinnt: Arel Kn plngeometri I rmmet kn rges krdsprodkt Arelet A f det prllelogrm der dspændes f og er A det(, ) Se figr Afsnit fortsætter på næste side! A Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl

13 Opge 8 og estem rel f prllelogrm dspændt f og Sr Uden hjælpemidler Se, 8, 7c Sr Se 8 Arel f prllelogrm dspændt f og er det(, ) ( ) c Eksempel Arelet T f treknt AC er T det( A, AC) C d Eksempel En skæ firknt QRS deler i op i to treknter for t finde relet Krdsprodkt Kn rmgeometri A T Krdsprodktet f to ektorer og er en ektor Når i kender koordinterne, kn i dregne krdsprodktet ed hjælp f formlen i rmmen Krdsprodktet kldes også ektorprodktet Q S R Vi skl ide t denne formel findes Vi skl ikke hske formlen Vi il ltid rge Nspire til t dregne krdsprodkt c Eksempel Dette er dregnet på Nspire ed t tste His det ikke skl læses f ndre, kn mn i stedet tste Krdsprodkt: rllel? Kn rmgeometri I plnen kn rges determinnt netop når o his herken eller er nlektor Eksempel 9 9 og å Nspire dregner i D er nlektor, er og prllelle Krdsprodkt: Arel Kn rmgeometri I plnen kn rges determinnt Arelet A f det prllelogrm der dspændes f og er A Afsnit fortsætter på næste side! Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl

14 Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl Eksempel og å Nspire dregner i Arelet A f det prllelogrm der dspændes f og er ) ( A c Eksempel Arelet T f treknt AC er AC A T d Eksempel: En skæ firknt QRS deler i op i to treknter for t finde relet e Opge Figr iser klods i koordintsstem med enhed dm Gør rede for t t ACD er et prllelogrm, og estem rel f ACD Sr Se h, 4d, Sr Se h, 4d, A(,,) (,,) C(,4,) D(,,) A 4 DC D DC A er ACD et prllelogrm AD Arel f ACD er 6,78 AD A Arel f ACD er,7dm 6 4 Krdsprodkt: Vinkelret ektor Kn rmgeometri I plnen kn rges tærektor 4 Krdsprodktet f to ektorer er en ektor der er inkelret på egge ektorer: og 4 Højrehåndsreglen: Gri om med højre hånd så fingrene peger fr til Så il pege i tommelfingerens retning z Q R S A C T A(,,) (,,) C(,4,) D(,,) D A C z dregnet f Nspire

15 KOORDINATGEOMETRI 5 rmeterfremstilling for linje r r r t 5 r l 5, ) (, ) ( r r r t r r,, ) (,, z) ( z r l r r Når (, ) er et pnkt på l og Når (,, z) er et pnkt på l og r r r er prllel med l, så er følgende er prllel med l, så er følgende en prmeterfremstilling for l: en prmeterfremstilling for l: r 5c t r 5d z z r t r r 5e Når 5c er en prmeterfremstilling for l, 5f Når 5d er en prmeterfremstilling så gælder: for l, så gælder: (, ) er et pnkt på l,, ) er et pnkt på l r r er prllel med l 5g Antg t,, r og r i c 5c er erstttet med 5h estemte erstttet med tl Så estemte gælder: tl Så gælder: His i indsætter et tl for t og dregner højresiden, så får i koordinterne til et pnkt der ligger på linjen His koordinterne til et pnkt ikke kn fås på denne måde, så ligger pnktet ikke på linjen 5i En ektor der er prllel med l, kldes en retningsektor for l 5j Når A og er to forskellige pnkter på l, så er A prllel med l ( z r r r er prllel med l 5k Når A er et pnkt på l og A er prllel med l, så er et pnkt på l 5l Opgetpe: estem prmeterfremstilling for linje Metode: His der ikke er oplst koordinter til et pnkt på linjen, så find koordinter til et pnkt på linjen His der ikke er oplst koordinter til en ektor der er prllel med linjen, så find koordinter til en ektor der er prllel med linjen Indsæt koordinter fr pnkt og ektor i 5c eller 5d 5m Eksempel En linje l går gennem pnkterne A (5,, ) og (5, 7, 4) For t estemme en prmeterfremstilling for l rger i 5j, 4d og 5d D A og ligger på l, er A prllel med l 55 A 7 7 så l hr prmeterfremstillingen 4 4 Afsnit 5 fortsætter på næste side! Antg t,, z, r, r og r i 5d er erstttet med estemte tl Så gælder: His i indsætter et tl for t og dregner højresiden, så får i koordinterne til et pnkt der ligger på linjen His koordinterne til et pnkt ikke kn fås på denne måde, så ligger pnktet ikke på linjen A 5 t 7 z 4 l Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl

16 5n Eksempel Linjen på figren hr prmeterfremstillingen 7 t 4 Når t = er Når t = er Når t =,5 er = 7 + ( )( ) = 9 = 4 + ( ) = = 7 + ( ) = = 4 + = = 7 +,5( ) = = 4 +,5 =,5 7 5o Opge l : t Ligger pnktet (, ) på l? 4 Sr Uden hjælpemidler Se 5g og 5n (, ) ligger kn på l his der er et tl t så 7 + t( ) = 4 + t = Af første ligning får i t = Når t = gier den nden lignings enstreside 4 D den ikke gier : (, ) ligger ikke på l 6 Ligning for linje Kn plngeometri 6 Når (, ) er et pnkt på l og er inkelret på l, så kn i estemme en ligning for l ed først t sætte ind i formlen (, ) ( ) ( ) og derefter gnge ind i prenteserne og trække smmen så i får en ligning f tpen c l 6 Når c er en ligning for l, så er ektoren inkelret på l 6c Når i kender tllene, og c i en ligning c for en linje l, så kn i ndersøge om et pnkt ligger på l ed t sætte pnktets koordinter ind for og i ligningen His ligningen lier snd, så ligger pnktet på l His ligningen lier flsk, så ligger pnktet ikke på l 6d En ektor der er inkelret på l kldes en normlektor for l 6e Opge l : + 4 = nktet (, ) ligger på l estem Sr Uden hjælpemidler Se 6c D (, ) ligger på linjen l med ligningen + 4 =, lier ligningen snd når i indsætter pnktet + 4 = = Afsnit 6 fortsætter på næste side! Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

17 6f Opge En linje l går gennem pnkterne A (, 7) og (,) estem ligning for l på formen + + c = Sr Uden hjælpemidler Se 5j, 9, 9d og 6 5 D A (, 7) og (,) ligger på l, er l prllel med A 7 6 ( 6) 6 Så er l inkelret på A D (, ) (, 7) er et pnkt på l, og er inkelret på l, hr l ligningen 5 ) ( ) ( 6 ( ) ( 5) ( 7) Ligning for pln Kn rmgeometri 7 Når (,, z) er et pnkt i en pln, og er inkelret på, c så kn i estemme en ligning for ed først t sætte ind i formlen ( ) ( ) c( z z) og derefter gnge ind i prenteserne og trække smmen så i får en ligning f tpen cz d 7 Når cz d er en ligning for, så er ektoren inkelret på c 7c Når i kender tllene,, c og d i en ligning cz d for en pln, så kn i ndersøge om et pnkt ligger i ed t sætte pnktets koordinter ind for, og z i ligningen: His ligningen lier snd, så ligger pnktet i His ligningen lier flsk, så ligger pnktet ikke i 7d Når A og er to forskellige pnkter i, så er A prllel med 7e En ektor der er inkelret på, kldes en normlektor for 7f Når og er prllelle med, så er inkelret på his og ikke er prllelle, ds his ikke er nlektor 7g Opge En pln dspændes f pnkterne A (,, 4), (,,) og C (, 4, ) (ds er den pln der indeholder de tre pnkter) estem ligning for Sr Se 4d, 7d, 7f, 7 D A (,, 4), (,,) og C (, 4, ) ligger i, er følgende to ektorer prllelle med : A 5 og 4 AC A AC 5 Udregnet f Nspire Denne ektor er inkelret på d den ikke er nlektor og A og AC er prllelle med 8 D (,, z) (,, 4) er et pnkt i, og 5 er inkelret på, hr ligningen c ) ( ) c( z z ) ( 8 ( ) 5 ( ) ( ) ( z 4) 8 5 z c (,, z) 7h Udtrkket er den pln som linjerne l og m dspænder etder t l og m er to ikke-prllelle linjer der ligger i 7i Udtrkket plnen er dspændt f og etder t og er to ikke-prllelle ektorer der egge er prllelle med Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

18 8 Ligning for cirkel Kn plngeometri 8 ( ) ( ) r er ligning for en cirkel med centrm C, ) og rdis r ( 8 Når er et pnkt på en cirkel med centrm C, er cirklens rdis r C Se 7e 8c Eksempel En cirkel hr ligningen ( ) ( 5) 9 Vi omskrier til formen 8 : ( ) ( ( 5) ) Herf ser i t centrm er (, 5) og rdis er 8d Metode: Når i kender en ligning for en cirkel, så kn i ndersøge om et pnkt ligger på cirklen ed t sætte pnktets koordinter ind for og i ligningen - His ligningen lier snd, så ligger pnktet på cirklen - His ligningen lier flsk, så ligger pnktet ikke på cirklen 8e Opge En cirkel hr ligningen 7 estem centrm og rdis Sr Uden hjælpemidler 7 Se i 8f- hordn d kommer frem til næste linje Se i 8f- hordn d kommer frem til næste linje ( ) ( 5) 9 Herf ser i t centrm er (, 5) og rdis er 9 Se 8 og 8c 8f Forklring til 8e 8f- Koefficienten til er Hldelen er, og i nden er Vi lægger til egge sider Koefficienten til er Hldelen er 5, og 5 i nden er 5 Vi lægger 5 til egge sider Konstntleddet er 7 Vi trækker 7 fr egge sider 8f- Koefficienten til er Hldelen er Derfor skl der stå i første prentes Koefficienten til er Hldelen er 5 Derfor skl der stå +5 i nden prentes emærk: Ifølge kdrtsætninger er ( ) og ( 5) 5 emærk: Indsættes o=, o= 5 og r = i ( ) ( ) r, så får i ( ) ( 5) 9 8f- His -led eller -led mngler, ser omskriningen lidt nderledes d: ) ( 5) 8 Centrm er (, 5) og rdis er 8 ( 9 Ligning for kgle Kn rmgeometri 9 ( ) ( ) ( z z) r er ligning for en kgle med centrm C,, ) og rdis r ( z 9 Regel: Når er et pnkt på en kgle med centrm C, er kglens rdis r C Se 7c og 7e 9c Eksempel En kgle hr ligningen ( ) ( z 5) 8 Vi omskrier til formen 9: Herf ser i t centrm er (,, 5) og rdis er 8 8 ( ) ( ( 5 ) ( ) ) 9d Metode: Når i kender en ligning ( ) ( ) ( z z) r for en kgle, så kn i ndersøge om et pnkt ligger på kglen ed t sætte pnktets koordinter ind for, og z i ligningen - His ligningen lier snd, så ligger pnktet på kglen - His ligningen lier flsk, så ligger pnktet ikke på kglen 9e Opge En kgle hr ligningen z z 8 estem centrm og rdis Sr Se forklring i 8e-8f z z 8 z 5 z 5 8 ) ( z 5) 8 Herf ser i t centrm er (,, 5) og rdis er 8 ( Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

19 Afstnd fr pnkt til linje Kn plngeometri Afstnden d fr et pnkt, ) til en linje l : c er ( c d Opge estem fstnd fr (, ) til linjen l : 4 Sr Afstnden fr (, ) = (,) til linjen l : c med = 4, =, c = er l d c 4 8 =, 6 4 ( ) 5 Afstnd fr pnkt til pln Kn rmgeometri Afstnden h fr et pnkt (,, z) til en pln : cz d er h h cz d Se c Vinkel mellem linjer Metode: His i kender retningsektorer r l og r m for linjer l og m, så find inklen mellem r l og r m Så il og 8 ære de to inkler som l og m dnner Se 6 og 6d r l m r m 8 l Metode: His i kender normlektorer n og n for to linjer l og l i plnen, så find inklen mellem n og n Så il og 8 ære de to inkler som l og l dnner Se 6 og 6d c Metode: His i for to linjer l og l i plnen kender en retningsektor r og en normlektor n, så find inklen mellem ˆr og n Så il og 8 ære de to inkler som l og l dnner Se 9d og 6 og 6d 6 8 d Opge To linjer l og m er giet ed l : 4 t og m : s z 5 z 5 estem den spidse inkel mellem l ogm Sr Se 6 8 l : 4 t m : s r l = r m = z 5 z 5 Af prmeterfremstillingerne ser i t r l er prllel l og t r m er prllel med m, så inklen mellem disse ektorer er en f de to inkler mellem l og m : = cos r m ( l r ( ) ) = cos ( ) = 95, ,9 rl r m ( ) D > 9 gælder: Den spidse inkel mellem l og m er 8 95,9 = Afsnit d fortsætter på næste side! 84, Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

20 Sr Vinkel mellem plner Kn rmgeometri Find inklen mellem normlektorer n og n til to plner og Så il og 8 ære de to inkler som og dnner Se 6 og 6d 4 Vinkel mellem sideflder Kn rmgeometri 4 Figren iser inklen mellem to flder Når i skl finde, finder i inkler mellem de to plner der indeholder flderne Der er to inkler og mellem disse plner His det ikke er oplst om inklen mellem flderne er den spidse eller stmpe f inklerne mellem plnerne, så må i rge 4 4 Til den ene sideflde skl i finde en normlektor n der peger ind i inklen (rg højrehåndsreglen 4) Til den nden sideflde skl i finde en normlektor n der peger d f inklen (rg højrehåndsreglen 4) Vinklen mellem n og n er inklen mellem sideflderne 4c His egge ektorer peger ind i inklen, eller egge peger d, finder i inklen (på figr oenfor) som ikke dnnes f sideflderne De to plner der indeholder sideflderne, dnner inklerne og 4d Opge Flden CD er indeholdt i plnen med ligningen + z = estem den stmpe inkel mellem flderne AC og CD Sr To flder n A n z C De to plner der indeholder de to flder A(,,) (,,) C(,,) D Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

21 5 Vinkel mellem linje og pln Kn rmgeometri 5 Først: Find inklen mellem en normlektor n til plnen og en retningsektor r til linjen Så: His er mindre end 9: Fr 9 trækkes for t få inkel mellem linje og pln His er større end 9: Fr trækkes 9 for t få inkel mellem linje og pln Se 6 og 6d Grøn streg er pln set fr siden lå streg er linje 6 Vilkårligt pnkt på linje 6 Vi omskrier prmeterfremstillingen for en linje l: 5 5 t t t Et ilkårligt pnkt på l er (, ) (5t, t) 7 Skæring mellem to linjer l og m r n? 5t t I rmmet er dregningen den smme ortset fr t der er tre koordinter r? n 7 åde l og m er giet ed prmeterfremstilling Først finder i et ilkårligt pnt på her linje: l: (, ) (s, 5s) og m: (, ) (t, t) Vi skl estemme s og t så de to pnkter hr ens -koordinter og ens -koordinter: s t 5 s t Vi løser dette ligningssstem mht s og t og får: s og t Når s er (, ) (s, 5s) (, 5) (4, ) Skæringspnktet er (, ) (4, ) 7 åde l og m er giet ed ligning Kn plngeometri Vi skl finde og så egge ligninger er opfldt: l: m: 6 Vi løser dette ligningssstem mht og og får 4 og Skæringspnktet er (, ) (4, ) 7c l er giet ed ligning, m ed prmeterfremstilling Kn plngeometri Først finder i et ilkårligt pnkt på m : I 6 står hordn i gør m: (, ) (t, t) Vi indsætter dette pnkt i ligningen l: og får (t ) ( t) Vi løser denne ligning mht t og får t Når t er (, ) (t, t) (, ) (4, ) Skæringspnktet er (, ) (4, ) I 6 står hordn i gør rmetrene s og t i de to pnkter må ikke ære smme ogst Skri t Nspire løser ligningssstemet med sole, eller skri mellemregninger Skri t Nspire løser ligningen med sole, eller skri mellemregninger I rmmet er dregningerne de smme ortset fr t der er koordinter Skri t Nspire løser ligningssstemet med sole, eller skri mellemregninger Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

22 8 Skæring mellem linje og cirkel Kn plngeometri 8 Linjen er giet ed prmeterfremstilling Først finder i et ilkårligt pnkt på linjen : (, ) (t, t) Vi indsætter dette pnkt i cirklens ligning og får 6 ( t ) 6(t) ( t) ( t) Vi løser denne ligning mht t og får t eller t Når t er (, ) (t, t) (, ) (, ) Når t er (, ) (t, t) (, ) (6, ) Skæringspnkterne er (, ) og ( 6, ) 8 Linjen er giet ed ligning Linjen og cirklen er giet ed ligningerne 6 6 Vi løser dette ligningssstem mht og og får og eller 6 og Skæringspnktet er (, ) (, ) og (, ) (6, ) I 6 står hordn i gør Skri t Nspire løser ligningen med sole, eller skri mellemregninger Skri t Nspire løser ligningssstemet med sole, eller skri mellemregninger 9 Skæring mellem linje og kgle Kn rmgeometri 9 Metode: Vi indsætter et ilkårligt pnkt fr linjen i kglens ligning, os Se 6 og 8 4 Skæring mellem linje og pln Kn rmgeometri 4 Metode: Vi indsætter et ilkårligt pnkt fr linjen i plnens ligning, os Se 6 og 7c Opge ln og ligning l er giet ed: : z 9 l : 4 t 5 estem skæringspnkt mellem l og z Sr Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl

23 4 rojektion f pnkt på linje Kn plngeometri 4 Vi il finde projektionen Q f pnktet (,) på linjen l: Q er skæringspnktet mellem l og linjen m der går gennem og er inkelret på l Af ligningen for l ser i t ektoren er inkelret på l, så m hr prmeterfremstillingen : m t Herefter kn i rge metoden fr 7c til finde Q 4 Vi il finde projektionen Q f pnktet (,) på linjen l: 7 t Q er skæringspnktet mellem l og linjen m der går gennem og er inkelret på l Af prmeterfremstillingen for l ser i t ektoren er prllel med l En ektor inkelret på l er, så m hr prmeterfremstillingen : m t Herefter kn i rge metoden fr 7 til finde Q 4c Opge En linje l går gennem pnkterne A(, ) og (9, 4) estem projektionen f (, ) på l Sr rojektionen f på l er skæringspnktet mellem l og linjen m der er inkelret på l og går gennem estemme ligning for l 9 9 A(, ) og (9, 4) ligger på en linje l A Vektor prllel med l : Vektor inkelret på l : l går gennem (, ) = (,) og er inkelret på, så l hr følgende ligning: ( ) + ( ) = 5( ) + ( ) = 5 + = estemme prmeterfremstilling for m r 5 m går gennem (, ) = (,) og er prllel med, så m hr følgende r r 5 prmeterfremstilling: t ds t r estemme skæringspnkt mellem l og m Vilkårligt pnkt på m som er (+5t, +t) indsætter i i ligning for l : 5(+5t) + (+t) = Nspire løser denne ligning mht t og får t = Når t = er det ilkårlige pnkt lig (+5( ), +( )) = (6, ) rojektionen f på l er ( 6,) Kontrol ed elektronisk flæsning på figr Elektronisk konstrktion: Tegn pnkter (,) og (9,-4) Tegn linje l gennem disse Tegn pnkt (,) Tegn linje m som er inkelret på l og går gennem (,) Tegn skæringspnkt mellem l og m Dette skæringspnkt er projektionen f på l Aflæs elektronisk koordinter til skæringspnkt Reslttet er (6,) ligesom i dregningen f projektionen Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl

24 4 rojektion f pnkt på pln Kn rmgeometri 4 Vi il finde projektionen Q f pnktet ( 6,, 5) på plnen : z 5 Q er skæringspnktet mellem og linjen m der går gennem og er inkelret på Af ligningen for ser i t ektoren er inkelret på, så m hr prmeterfremstillingen 6 m : t z 5 Herefter kn i rge metoden fr 4 og 4 til finde Q 4 Tngent til cirkel Kn plngeometri 4 Sprogrg: En tngent til en cirkel er en linje der hr præcis ét pnkt fælles med cirklen Dette pnkt kldes røringspnktet Når mn siger tngenten i, etder det t er røringspnktet 4 Regel: En tngent til en cirkel er inkelret på linjen gennem centrm og røringspnkt 4c Regel: En linje er tngent til en cirkel netop his fstnden fr centrm til linjen er lig rdis 4d Metode: nktet (4, 5) ligger på en cirkel med centrm C (,) Vi il finde en ligning for tngenten l i Ifølge 4 er C inkelret på l, så i kn finde ligningen for l ed t rge 4c og 6 4e Metode: Linjen l: 4 4 er tngent til en cirkel med centrm C (, 5) Vi il finde en ligning for cirklen Ifølge 4c kn i finde rdis ed t finde fstnden fr C til l (se ) Så kn i estemme cirklens ligning ed t rge 8 4f Metode: Vi il ndersøge om linjen l: 4 4 er tngent til cirlen M: ( ) ( 5) 8 Metode : Vi finder centrm og rdis som i 8c Så dregner i fstnden fr centrm til l og rger 4c Metode : Vi finder skæringspnkterne mellem l og M og rger 4 Skæringspnkterne finder i som i 8 44 Tngentpln til kgle Kn rmgeometri 44 Sprogrg: En tngentpln til en kgle er en pln der hr præcis ét pnkt fælles med kglen Dette pnkt kldes røringspnktet Når mn siger " tngentplnen i ", etder det t er røringspnktet 44 Regel: En tngentpln til en kgle er inkelret på linjen gennem centrm og røringspnkt 44c Regel: En pln er tngentpln til en kgle netop his fstnden fr centrm til plnen er lig rdis 44d Metode: nktet (4, 5, ) ligger på en kgle med centrm C (,, 4) Vi il finde en ligning for tngentplnen i ligger i, og ifølge 44 er C inkelret på, så i kn finde ligningen for ed t rge 4d og 7 44e Metode: lnen : z 4 er tngentpln til en kgle med centrm C (,, 5) Vi il finde røringspnktet Ld l ære linjen gennem C og Af 7 følger t er inkelret på og derfor (ifølge 44) prllel med l Vi kn n (se 5d) opskrie en prmeterfremstilling for l og derefter finde røringspnktet som skæringspnkt mellem l og (se 4) 44f Metode: lnen : z 4 er tngentpln til en kgle med centrm C (,, 5) Vi il finde en ligning for kglen Ifølge 44c kn i finde rdis ed t finde fstnden fr C til (se ) Så kn i estemme kglens ligning ed t rge 9 44g Metode: Vi il ndersøge om plnen : z 4 er tngentpln til kglen med centrm C (,, 5) og rdis 4 Vi dregner fstnden fr C til (se ) og rger 44c Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl C C l

25 Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl EVISER 45 eis for t i må prikke ind i en prentes og er koordinter til, og tilsrende for og w ) ( ) ( ) ( w w w w w w w w w w w w w w w w w w w De to dtrk w ) ( og w w gier smme fire led, så de er smme tl: 45 w w w ) ( 46 eis for formel 46 og er koordinter til ) ( ) ( ) ( k k k k k k k ) ( k k k k k De to dtrk k ) ( og k gier smme resltt, så de er smme tl: 46 ) ( k k 47 eis for t i får nl når i prikker med nlektor og er koordinter til o så 47 o 48 eis for regel om sklrprodkt og inkelret Ld og ære forskellig fr nlektor og er koordinter til, og tilsrende for Når i fsætter og d fr smme pnkt, er ektoren fr 's spids til 's spids Af pthgors og dens omendte følger t netop når Vi omskrier denne ligning: ) ( ) ( ) ( ) ( N hr i eist t his og ikke er nlektor, så gælder 48 netop når Vi hr rgt ektorregel og 4, og tlregler: gnge ind i prentes, og ed pls er rækkefølge ligegldig I rmmet er eiset det smme ortset fr t der er tre koordinter Vi hr rgt ektorregel, 4 og 7, og tlregler: ed gnge er rækkefølge ligegldig, =, kdrtrod i nden, og gnge ind i prentes I rmmet er eiset det smme ortset fr t der er tre koordinter Vi hr rgt ektorregel 4, og tlregel om nl gnge tl I rmmet er eiset det smme ortset fr t der er tre koordinter Her hr i rgt d Her hr i rgt 7 og Her hr i rgt 4 er -koordinten til er -koordinten til

26 49 eis for formlen for projektion f ektor Se figren til højre hor er en ektor der ikke er nlektor rojektionen f på er en ektor der er o eller prllel med, så i kn få projektionen frem ed t gnge med et tl: t Når c er ektoren på figren, er t c egge sider i denne ligning prikker i med og får: t c Vi prikker ind i prentesen og får: ( t) c Første led på højre side omskrier i med 46, og sidste led er d c er nlektor eller inkelret på : t egge sider i denne ligning diiderer i med og får: t Vi indsætter dette dtrk for t i følgende ligning som i egrndede oenfor: t og får: 49 5 eis for prmeterfremstilling for en linje l er linjen som går gennem (, ) og er prllel med r r r r r t r, ) (, ) ( l t I et eis ehøer i ikke ide horfor i skrier estemte ligninger Det er nok t i kn se t ligningerne er rigtige Så hr i indset t sltreslttet er rigtigt c Et pnkt (, ) ligger på l netop når ektoren fr (, ) til (, ) er o r eller prllel med r ds ektoren fr (, ) til (, ) er lig r t, hor t er et tl r ds r i får (, ) når i lægger t 's koordinter til (, ) r ltså r 5 t r så i hr eist t 5 er en prmeterfremstilling for linjen l som går gennem (, ) og hr retningsektoren r r Se figr I rmmet er eiset det smme ortset fr t der er tre koordinter Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

27 5 eis for ligning for linje Kn plngeometri l er linjen som går gennem (, ) og er inkelret på Vektoren fr (, ) til (, ) er Se figr netop når Et pnkt (, ) ligger på l og dette gælder netop når ds 5 ) ( ) er o eller inkelret på ( Vi hr n eist t 5 er en ligning for linjen der går gennem (, ) og hr normlektoren 5 eis for ligning for pln Kn rmgeometri eiset er mgen til eiset i fsnit 5 ortset fr t der er tre koordinter og i siger pln i stedet for linje 5 eis for ligning for cirkel Kn plngeometri M er cirklen med centrm C (, ) og rdis r Et pnkt (, ) ligger på M netop når ds længden f C er r længden f er r Ved hjælp f længdeformlen (se 7) kn i skrie dette sådn: ( ) ( ) D egge sider er, kn i opløfte til nden Så får i ( r ) ( ) Dette er cirklens ligning (se 8) r (, ) (, ) l 54 eis for ligning for kgle Kn rmgeometri eiset er mgen til eiset i fsnit 5 ortset fr t der er tre koordinter og i siger kgle i stedet for cirkel Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

28 rg lnt og iskelæder når d dflder Kglepen ol er FORUDT! ØVELSER Øelse () Læs fsnit () Tegn pnkterne A(, 4), ( 4, ), C( 4, ), D(, ) (c) For A er = og = (d) Er = for pnktet A? Sr: (e) Tegn 4 pnkter hor = og kld dem, Q, R og S (f) Tegn 4 pnkter hor = 4 og kld dem H, I, J og K Øelse Se d () Angi hor tllet h er på -ksen () Angi hor tllet h er på -ksen ( h, k) (c) Angi hor tllene h og h er på -ksen (d) Tegn følgende pnkter: A (, h), ( k, ), C( h, k), D( h k, ) Øelse () Angi hor tllet 5 er på -ksen A(5, ) p () Angi hor tllet 5 + p er på -ksen q (c) Skri koordinter ed hjælp f p og q: (, ), C(, ), E D C D(, ), E(, ) z Øelse () Læs fsnit () Skri koordinter: A A(,, ) (,, ) C(,, ) (c) Tegn pnktet D(,, 4) (d) Tegn pnktet E(,, ) C Øelse Se d z Tegn følgende pnkter i koordintsstemet: (,, ) Q (,,) R (,, ) S (,, ) T (,, ) Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

29 Øelse Se c () Hilke f ektorerne er ens? () Hilke f ektorerne hr smme længde? (c) Hilke f ektorerne hr smme retning? (d) Hilke f ektorerne hr modst retning? (e) Tegn en ektor g som er prllel med e og hr smme længde som e, men ikke er smme ektor som e Øelse Se e () Afsæt d fr A () Afsæt d fr (c) Når i fsætter d fr, er sltpnktet C e c A d f (d) Når i fsætter d fr, er sltpnktet A (e) Når sltpnktet for er D, er strtpnktet (f ) Når i fsætter d fr, er sltpnktet C Tegn C D 4 Øelse Se 4-4f Skri koordinter: ( Q ( R ( S ( z Q c d 4 Øelse Se h og 4d d R c S z Q Der er giet pnkterne (,, 4) Q( 5,, 4) R(,, ) S(,, ) R () Undersøg om firknt QRS er et prllelogrm S 4 Øelse Se 4g () Koordintsættet fortæller t går i -ksens retning og i -ksens retning () Afsæt d fr (c) Koordintsættet fortæller t går i -ksens retning og i -ksens retning (d) Afsæt d fr Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

30 44 Øelse 6 A(4, ), p, q 7 () Tegn A () Afsæt p d fr A, og kld sltpnktet (c) Afsæt q d fr, og kld sltpnktet C (d) = (, ) AC 45 Øelse m er stedektor for A n er stedektor for p er stedektor for C q er stedektor for D () Læs fsnit 4i () Tegn m, n, C og D (c) m, A = (, ) (d) p, C = (, ) 5 Øelse 7 (5, 9), Q(,,5), () Læs fsnit 5c () Når er fst d fr, så hr sltpnktet ( +, + ) = (, ) (c) Når er fst d fr Q, så hr sltpnktet ( +, + ) = (, ) (d) Når er fst d fr R(, ) så hr sltpnktet (9, 5) 5 Øelse Se 5c Skri koordinter: 6 Øelse = (, ) = (, ) Q = ( A (8, ) og (4, 6) () Læs 6-6 () AA Se 4c (c) His C o, er C = ( Se 5c (d) His er nlektor, og strtpnktet for er ( 7, ), så hr sltpnktet (, ) p (4, 5) - -7 q A h k Q 7 Øelse () Læs 7c-7d z () Skri koordinter: A = ( = ( A (c) A (d) Udregn længden f Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

31 7 Øelse Se 7 Når t t, er 7 Øelse Læs fsnit 7e estem fstnden mellem pnkterne (, ) og Q(, 5) 8 Øelse Se 8 k Når, er 9 Fcit indeholder ogstet t 8 Øelse Se 8d Afsæt den modstte ektor til c d fr c 9 Øelse Se 9d () Når, er â k ) Når, er ˆ 5 k Fcit indeholder ogstet k 9 Øelse Se 9 og 8d () Afsæt tærektoren til d fr A () Afsæt den modstte ektor til d fr A (c) Afsæt ˆ d fr A A 9 Øelse Se 9, 4c, 9d og 5c () Figren iser to ens kdrter A (5, ), (, 7) C Skri snd eller flsk ed her ligning: A AC, A AC, A CD, A CD () Udregn koordintsættet til C A D (c) Udregn koordintsættet til D Øelse Se () Når, er 6 () Når t Øelse Se d () Tegn () Tegn,5 (c) Tegn 4, er 4 Øelse Se og 5, t og c 4 () (d) () (e) t (c) (f) c Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

32 Øelse Se c og d () Tegn ektoren () Tegn ektoren c (c) Tegn ektoren d c d Øelse Se c og 5c, og (, ) 5 () Udregn koordintsættet til c () Udregn koordintsættet til Q c Q Øelse Se og () 4, og c 7 k () Øelse Se c og d () Tegn ektoren () Tegn ektoren c (c) Tegn ektoren d 5 c c d Øelse Se d, d og 7 4 og 8 4 Vi fsætter og d fr et pnkt Vektorerne og dspænder et prllelogrm () estem længden f den f prllelogrmmets digonler der dgår fr () estem længden f den nden digonl 4 Øelse Se d 4 A og AC C 5 4 Øelse Se () Tegn den linje n som går gennem og er inkelret på l () Tegn det pnkt l som er projektionen f på l (c) Tegn det pnkt m som er projektionen f på m l m Øelse Se og c () Tegn en linje l som er prllel med () Tegn 's strtpnkt, og tegn det pnkt som er projektionen f dette pnkt på l (c) Tegn projektionen f 's sltpnkt på l (d) Tegn den ektor som er projektionen f på (e) Tegn projektionen f på Øelse Se og c l () Tegn projektionen f på l () Tegn projektionen f på n n Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl

33 4 Øelse Se 4, 4 og 4c () () (d) (e), 6 og c 4 4 Skri snd eller flsk ed her f følgende 5 påstnde: () rikprodktet f og er c (4) rikprodktet f og er () rikprodktet f og er 4 (5) c 4 () Sklrprodktet f og er (6) c 7 c (c) t t k Øelse Se 5 og 5 Skri snd eller flsk ed her f følgende 7 påstnde: () (5) er inkelret på () c (6) c () og er ortogonle (4) og c 4 (7) er ortogonle 6 c 5 Øelse Se 5c og 5c t 6 og 5 4 () Når t er () Når i fsætter ektoren fr () d fr pnktet (7,), så lier endepnktet (, ) = (, ) (c) Afsæt ektoren fr () d fr (d) For t, for t og for t skl d fsætte d fr Skri t-ærdierne ed de 4 ektorer (e) er inkelret på netop når Når i dregner enstre side, lier denne ligning til Vi løser denne ligning mht t og får t ds for denne ærdi f t er Dette kn godt psse med figren 6 Øelse Se 6d og cos 4 Når er inklen mellem og, er cos C(, ) 6 Øelse Se 4c og 6d rg 6 til t dregne inkel A i treknt AC (9, ) A(, ) Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl

34 7 Øelse Se c, 4g og 7d () Tegn den ektor som er projektionen f på () (c) Udregn koordintsættet til og skri mellemregninger: 7 Øelse Se 7c Skri snd eller flsk ed her f de 4 påstnde: () Den nmeriske ærdi f 6 er 6 () 7 7 () 5 5 (4) Når 5, er 7 Øelse Se 7e, 4g og c 4 5 og 4 () Udregn længden f, og skri mellemregninger: () Afsæt og d fr, tegn, og mål længden f 8 Øelse Se 8, 8 og 8c () () (d), 8 og c 4 Skri snd eller flsk ed her f følgende 4 påstnde: () Determinnten f og er c () Determinnten f og er () Determinnten f og er 5 (4) det(, c ) 4 det(, c ) (c) det(, ) t det(, ) t 9 Øelse Se 9 og 9 Skri snd eller flsk ed her f følgende 6 påstnde: () det( A, AC) () det( A, AD) () det( A, DE) (4) det( AD, E) 5 7 (5) A AC (6) 9 Øelse Se 9c 6 t og 5 4t () For her f t-ærdierne,,, og skl d fsætte d fr () og er prllelle netop når det(, ) Når i dregner enstre side, lier denne ligning til Vi løser denne ligning mht t og får t ds for denne ærdi f t er Vi ser t dette godt kn psse med figren A C E D Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl

35 Øelse Se 7c Skri snd eller flsk ed her f de 4 påstnde: () Den nmeriske ærdi f 5 er 5 () () (4) Når, er Øelse Se, c og 8 Skri snd eller flsk ed her f de påstnde: () Når ektorer og i plnen dspænder et prllelogrm med rel A, så er ltid A det(, ) () Når QR er en treknt i plnen med rel T, så er T det( Q, R) 4 () 4 er relet f det prllelogrm der dspændes f ektorerne og Øelse Se Udregn relet A f det prllelogrm der dspændes f og, og skri mellemregninger 6 og A = 5 Øelse Se c () 5 4 () Øelse Se c og () og 9 7 Øelse Se c, c og () A = ( () = ( (c) C = ( (d) (f) A (e) A AC AC () Af () kn i se t og ikke er prllelle d z (g) Arelet f treknt AC er T = C Øelse Se c, d, c og A z Udregn relet f firknt ACD, og skri mellemregninger A(6,,) (,8, ) C(,6,4) D(,,6) E(,8, ) F(,,7) D F C A Øelse Se () Vektorerne og er inkelret på hinnden og deres længder er og E () I prllelogrmmet QRS hr grndlinjen Q længden, og højden er 4 Q R Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl

36 4 Øelse Se 4, 4, og Figren iser 6 ektorer der er fst d fr smme pnkt og hr længde Vektorerne er to og to enten modst rettede eller inkelret på hinnden c d e 5 Øelse Se og En linje l hr prmeterfremstillingen l : 4 t () 4 Når t er Tegn pnktet med disse koordinter () 4 Når t er Tegn pnktet med disse koordinter (c) 4 Når t er Tegn pnktet med disse koordinter (d) 4 Når t er Tegn pnktet med disse koordinter (e) 4 Når t er Tegn pnktet med disse koordinter (f) 4 Når t, 5 er 5 Øelse Se 5g Tegn pnktet med disse koordinter En linje m hr prmeterfremstillingen m : s 8 4 () Når s er, så pnktet (, ) ligger på m () Når s 5 er, så pnktet ( 5, ) ligger på m (c) Når s 8 er, så pnktet ( 8,6) ligger på m 6 (d) Find et tl s så 5 eller skri t det ikke kn lde sig gøre (e) Ligger pnktet (,5) på m? 9 (f) Find et tl s så eller skri t det ikke kn lde sig gøre 48 (g) Ligger pnktet ( 9, 48) på m? 5 Øelse Se 5c, 9, 9d og 5j 4 () En linje l går gennem pnktet (, 5) og er prllel med ektoren 7 Skri en prmeterfremstilling for l : () En linje m går gennem pnktet (,) og er inkelret på ektoren 4 Skri en prmeterfremstilling for m : (c) En linje k går gennem pnkterne (, ) og (, 8) Skri en prmeterfremstilling for k : Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl (4,) d e f c l

37 54 Øelse Se 5, 5c Linjen l hr prmeterfremstillingen p h t, t q k () Tegn de pnkter på l hor prmeteren t hr følgende ærdier:,, og 4,5 () For det pnkt på l hor t = 5, er (, ) = (, ) h k ( p, q) 55 Øelse Se 5, 5c () Skri prmeterfremstilling for linjen l : t () Skri prmeterfremstilling for linjen m : m l 56 Øelse Se 5i, 5e, 5f og 5 () () Skri snd eller flsk ed her f følgende 6 påstnde: () His to linjer k og n egge er prllelle med en ektor r, så er k og n prllelle () His r er retningsektor for linjen n, så er r inkelret på n () His r er retningsektor for linjen n, så er r prllel med n (4) To linjer er ortogonle netop når deres retningsektorer er ortogonle 7 7 (5) er retningsektor for linjen med prmeterfremstillingen t (6) er retningsektor for linjen med prmeterfremstillingen t 5 To linjer l og m i rmmet hr følgende prmeterfremstillinger: l : 6 s z Undersøg om l og m er ortogonle 6 Øelse Se 6c og m : 4 t 6 z En linje l hr ligningen l : 6 () Når i indsætter koordinterne for pnktet (, ) for og i ligningen for l, så får i ligningen () Er denne ligning snd? Sr: (c) Ligger på l? Sr: (d) Når i indsætter koordinterne for pnktet Q (,) for og i ligningen for l, så får i ligningen (e) Er denne ligning snd? Sr: (f) Ligger Q på l? Sr: (g) Når i indsætter koordinterne for pnktet R (, t) for og i ligningen for l, så får i ligningen (h) Ligningen er snd netop når t (i) Af pnkterne med -koordint er det kn pnktet (, ) der ligger på l Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

38 6 Øelse Se 6, 9, 9d og 5e () Linjen l går gennem pnktet ( 8, 5) og er inkelret på ektoren rg 6 til t skrie ligning for l () Linjen m går gennem pnktet ( 4, ) og er prllel med ektoren rg 6 til t skrie ligning for m 5 (c) Linjen k hr prmeterfremstillingen t Herf ser i t (, ) er et pnkt på k, og 4 t er prllel med k rg 6 til t skrie en ligning for k 6 Øelse Se 6, 6d og 5e () Skri snd eller flsk ed her f følgende påstnde: () His to linjer i plnen er inkelret på smme ektor, så er de to linjer prllelle () For linjer l og m i plnen gælder t his l er inkelret på n, m er inkelret på p, og n er inkelret på p, så er l inkelret på m () His n er normlektor for linjen l, så er n inkelret på l (4) His n er normlektor for linjen l, så er n prllel med l (5) To linjer i plnen er ortogonle netop når deres normlektorer er ortogonle (6) To linjer i plnen er prllelle netop når deres normlektorer er prllelle (7) er normlektor for linjen med ligningen 5 5 (8) 5 (9) 5 () 5 () To linjer l og m er giet ed l : og 8 m : t Er l og m er prllelle 4 7 Øelse Se 7 og 7c () En pln er inkelret på n og går gennem (4, 6, 5) estem en ligning for () Ligger Q(, 6, ) i? 7 Øelse Se 7, 7d, 7f, 7g () I plnen ligger pnkterne A(4,, ), (,, ) og C(, 4, ) () estem to ektorer der er prllelle med og ikke er prllelle med hinnden (c) estem en ektor der er inkelret på, og estem en ligning for 7 Øelse Se 7e, 7, 7d og 7f () Skri snd eller flsk ed her f følgende påstnde: () His r er prllel med linjen l, og n er inkelret på plnen, så er l prllel med netop når r er inkelret på n () His r er prllel med linjen l, og n er inkelret på plnen, så er l prllel med netop når r er prllel med n () His n er normlektor for plnen, så er n prllel med (4) His n er normlektor for plnen, så er n inkelret på (5) er inkelret på plnen med ligningen z 6 (6) His en pln skærer koordintkserne i pnkterne A (4,,), (,,) og C (,,), så er A AC en normlektor til Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

39 74 Øelse Se 5f, 7d og 7f I plnen ligger pnktet (,, 5) og linjen m: 4 t, < t < z 6 () å m ligger pnktet (,, ) nkterne (,, ) og (,, ) ligger i og linjestkket med disse endepnkter er ikke prllel med m () Vektoren er prllel med m Vektorerne og er prllelle med og er ikke prllelle med hinnden Vektoren er inkelret på 8 Øelse Se 8 og 8c () Cirklen med ligningen ( ) ( ) 9 hr centrm C(, ) og rdis r = () Cirklen med ligningen ( 4) ( 5) 7 hr centrm C(, ) og rdis r = (c) Cirklen med ligningen ( p) ( q) 4 hr centrm C(, ) og rdis r = 8 Øelse Se 8e estem centrm og rdis for cirklen med ligningen Øelse Se 9 og 9 En kgle hr centrm (, 5, ), og pnktet (, 7, ) ligger på kglen Skri en ligning for kglen Øelse Se Skri snd eller flsk ed her f følgende påstnde: () Afstnden fr (, 7) til l: er () Afstnden fr Q (, ) til m: 4 5 er () Afstnden fr R (, ) til n: er Øelse Se og 7c 7 ) ( () lnen hr ligningen z d hor d er et negtit tl Afstnden fr egndelsespnktet O (,,) til plnen er d () Afstnden fr (t,,) til plnen : z er t eller t 5 Øelse r, s og n Afsæt r og s 5 4 d fr d fr (9, 4), og n d fr Q(4, 5) Linjen l er prllel med r og går gennem Tegn fire pnkter på l, og tegn l Tegn også linjen m som er prllel med s og går gennem Afsæt nˆ d fr Q Tegn fire pnkter på linjen h som går gennem Q og er inkelret på n, og tegn h Udregn inklen mellem l og m, og inklen mellem l og h, og kontrollér med inkelmåler Øelse Se, og c Fire linjer er giet ed c e g l : s, l : t, l : i j k, l 4: l m n d f h () For t finde inkel mellem l og l il i først finde inklen mellem og De to inkler som l og l dnner, er så () For t finde inkel mellem l og l 4 il i først finde inklen mellem og De to inkler som l og l 4 dnner, er så (c) For t finde inkel mellem l og l 4 il i først finde inklen mellem og De to inkler som l og l 4 dnner, er så Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

40 Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl Øelse Se, 7, 7d og 7f To plner og hr ligningerne : d cz og : h gz f e En pln indeholder pnkterne ),, ( A, ),, ( og ),, ( c c c C som ikke ligger på linje () For t finde inkel mellem og il i først finde inklen mellem og De to inkler som og dnner, er så () For t finde inkel mellem og il i først finde inklen mellem de to ektorer og De to inkler som og dnner, er så 4 Øelse Se 4, 4, 4 og 4 er inklen mellem sideflderne AD og CD Skri snd eller flsk: () Vektoren AD A peger ind i inklen () Vektoren D A peger ind i inklen () Vektoren D C peger d f inklen (4) Vektoren D DC peger d f inklen (5) er lig inklen mellem AD A og D C (6) er lig inklen mellem D A og D C 5 Øelse Se 5 er en pln og l og m er linjer: : 4 z, l : f e d t c z, m : i h g t z () For t finde inklen mellem og l il i først finde inklen mellem og His denne inkel er 8, så er inklen mellem og l lig () For t finde inklen mellem og m il i først finde inklen mellem og His denne inkel er 5, så er inklen mellem og l lig 6 Øelse Se 6 () l : 4 8 s Et ilkårligt pnkt på l er ), ( ), ( () m: 7 9 t Et ilkårligt pnkt på m er ), ( ), ( 7 Øelse Se 7 l : s, m : 6 t 7 Øelse Se 7 l : 4, m : 7 Øelse Se 7c l : 4, m : t A C D z rg metoden fr 7 til t finde skæringspnktet mellem linjerne l og m den t rge elektronisk hjælpemiddel rg metoden fr 7 til t finde skæringspnktet mellem linjerne l og m den t rge elektronisk hjælpemiddel rg metoden fr 7c til t finde skæringspnktet mellem linjerne l og m den t rge elektronisk hjælpemiddel

41 8 Øelse Se 8 l : t, C : 9 rg metoden fr 8 til t finde de to skæringspnkter mellem linjen l og cirklen C den t rge elektronisk hjælpemiddel 8 Øelse Se 8 l :, C : ( ) rg metoden fr 8 til t finde de to skæringspnkter mellem linjen l og cirklen C den t rge elektronisk hjælpemiddel 9 Øelse Se 5d, 9, 9 () Linjen l er smmenfldende med z-ksen Skri prmeterfremstilling for l () Kglen K hr centrm i A(,, ) og skærer -ksen i (,, ) estem ligning for K (c) estem koordintsæt til skæringspnkt mellem l og K 4 Øelse Se 4 å figren er en skrå æg der indeholder pnkterne A, og C En metlstng er fstgjort på denne æg i pnktet F Metlstngen er også fstgjort i pnkterne D og E øerst på to lodrette stænger A z F D E Skri hordn i kn dregne koordinterne til F når i kender koordinterne til A,, C, D, E C 4 Øelse Se 5c, 4 (, 4) l : t, < t < () estem prmeterfremstilling for linjen m der går gennem og er inkelret på l () estem projektionen Q f på l (c) Der er ndre pnkter end his projektion på l er Q estem koordintsættet til to f dem 4 Øelse Se 4 () estem koordintsæt til retningsektor og til normlektor for l () Tegn normlektoren, og det pnkt Q som er projektion f på l (c) estem koordintsæt til retningsektor og til normlektor for m (d) Tegn nornlektoren, og det pnkt R som er projektion f på m (e) Udregn koordintsæt til R l m 4 Øelse Se 4 En linje l går gennem pnktet (6, 4, ) og er inkelret på plnen : z () estem koordintsæt til ektor der er inkelret på () estem koordintsæt til ektor der er prllel med l (c) estem prmeterfremstilling for l (d) estem skæringspnkt mellem l og (e) estem koordintsæt til projektionen f på 4 Øelse l : c, C : ( 5) ( ) 6 Vi indsætter estemte tl for, og c så linjen l er tngent til cirklen C 5 c Hilket tl får i så når i dregner? Sr: For t sre på dette hr i rgt følgende tre regler fr dette hæfte: og og Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge Krsten Jl

Vektorer. koordinatgeometri

Vektorer. koordinatgeometri Vektorer og koordintgeometri for gymnsiet, dge 5 Krsten Jl VEKTORER Koordinter til pnkt i plnen Koordinter til pnkt i rmmet Vektor: Definition, sprogrg, mm 4 Vektor: Koordinter 5 Koordinter til ektors

Læs mere

Vektorer. koordinatgeometri

Vektorer. koordinatgeometri Vektorer og koordintgeometri for gymnsiet, dge 4 Krsten Jl VEKTORER Koordinter til pnkt i plnen Koordinter til pnkt i rmmet Vektor: Definition, sprogrg, mm 4 Vektor: Koordinter 5 Koordinter til ektors

Læs mere

Vektorer. koordinatgeometri

Vektorer. koordinatgeometri Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet 0 Krsten Juul Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet Ä 0 Krsten Juul Dette håfte kn downlodes fr mtdk/noterhtm HÅftet mç ruges i undervisningen hvis låreren med

Læs mere

Elementær Matematik. Analytisk geometri

Elementær Matematik. Analytisk geometri Elementær Mtemtik Anltisk geometri Ole Witt-Hnsen 0 Indhold. koordintsstemet.... Afstndsformlen.... Liniens ligning...4 4. Ortogonle linier...7 5. Liniers skæring. To ligninger med to uekendte....7 6.

Læs mere

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder: Geometrinoter 2, jnur 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 2 Disse noter omhndler sætninger om treknter, trekntens ydre røringscirkler, to cirklers rdiklkse smt Simson- og Eulerlinjen i en treknt.

Læs mere

Pythagoras sætning. I denne note skal vi give tre forskellige beviser for Pythagoras sætning:

Pythagoras sætning. I denne note skal vi give tre forskellige beviser for Pythagoras sætning: Pythgors sætning I denne note skl i gie tre forskellige eiser for Pythgors sætning: Pythgors sætning I en retinklet treknt, hor den rette inkel etegnes med, gælder: + = eis 1 Ld os tegne et stort kdrt

Læs mere

Elementær Matematik. Vektorer i planen

Elementær Matematik. Vektorer i planen Elementær Mtemtik Vektorer i plnen Køge Gymnsium 0 Ole Witt-Hnsen Indhold. Prllelforskydninger i plnen. Vektorer.... Sum og differens f to vektorer... 3. Multipliktion f vektor med et tl...3 4. Opløsning

Læs mere

Definition. og lœngden, normen. og afstanden mellem vektorer a og b. Der gælder

Definition. og lœngden, normen. og afstanden mellem vektorer a og b. Der gælder Oersigt [LA],, Prikprodkt Nøgleord og begreber Ortogonlitet Ortogonlt komplement Tømrerprincippet Ortogonl projektion Pthgors formel Kortest fstnd Agst 00, opge 6 Cch-Schwrz lighed For ektorer =,..., n,

Læs mere

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over. Opsmling Hvis mn ønsker mere udfordring, kn mn springe den første opgve f hvert emne over Brøkregning, prentesregneregler, kvdrtsætningerne, potensregneregler og reduktion Udregn nedenstående tl i hånden:

Læs mere

Teknisk Matematik. Teknisk Matematik Formler. Preben Madsen. 8. udgave

Teknisk Matematik. Teknisk Matematik Formler. Preben Madsen. 8. udgave Teknisk Mtemtik Formler Teknisk Mtemtik Formler Preen Mdsen 8. udge Teknisk mtemtik Formler er et prktisk opslgsærk, der gier et hurtigt oerlik oer lle formler fr læreogens enkelte kpitler. Ud oer formlerne

Læs mere

Elementær Matematik. Vektorer i planen

Elementær Matematik. Vektorer i planen Elementær Mtemtik Vektorer i plnen Ole Witt-Hnsen 0 Indhold. Prllelforskydninger i plnen. Vektorer.... Sum og differens f to vektorer.... Multipliktion f vektor med et tl... 4. Opløsning f en vektor efter

Læs mere

Integralregning. 2. del. 2006 Karsten Juul

Integralregning. 2. del. 2006 Karsten Juul Integrlregning del ( ( 6 Krsten Juul Indhold 6 Uestemt integrl8 6 Sætning om eksistens stmunktioner 8 6 Oplæg til "regneregler or integrl"8 6 Regneregler or uestemt integrl 9 68 Foreredelse til "integrtion

Læs mere

Eksponentielle Sammenhænge

Eksponentielle Sammenhænge Kort om Eksponentielle Smmenhænge 011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder pensum i eksponentielle smmenhænge for gymnsiet og hf. Indhold 1. Procenter på en ny måde... 1. Hvd er en eksponentiel smmenhæng?....

Læs mere

Projekt 6.5 Vektorers beskrivelseskraft

Projekt 6.5 Vektorers beskrivelseskraft Hvd er mtemtik? ISBN 978877066879 Projekt 65 Vektorers eskrivelseskrft Indhold Vektorer i gymnsiet Linjestykker og prllelogrmmer Bevis inden for den klssiske geometri Bevis med nvendelse f vektorer 3 Digonlerne

Læs mere

Simple udtryk og ligninger

Simple udtryk og ligninger Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf 0 Krsten Juul Indhold Rækkefølge f + og... Smle led f smme type... Gnge ind i prentes. del... Rækkefølge f og smt f + og... Gnge ind i prentes. del... Hæve

Læs mere

ForlÄb om beviser vedr. vektorer og koordinatgeometri i planen

ForlÄb om beviser vedr. vektorer og koordinatgeometri i planen ForÄb om beviser vedr. vektorer koordintgeometri i pnen ForÄb om beviser vedr. vektorer koordintgeometri i pnen Å 211 Krsten Juu Disse sider kn downodes fr www.mt1.dk. Siderne mç benyttes i undervisningen

Læs mere

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1 Trigonometri Sinus og osinus... 2 Tngens... 6 Opgver... 9 Side Sinus og osinus Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus til en vinkel ved t tegne vinklen midt

Læs mere

GEOMETRI. Generelt om vinkler. Notation for vinkler: u, A, BAC. Topvinkler er lige store, x = y

GEOMETRI. Generelt om vinkler. Notation for vinkler: u, A, BAC. Topvinkler er lige store, x = y GEOMETRI Generelt om inkler Nottion for inkler: u, A, BAC Topinkler er lige store, x y Komplementinkler er inkler, der tilsmmen er 90 u + 90 Supplementinkler er inkler, der tilsmmen er 180 (I stedet for

Læs mere

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.

Læs mere

Formelsamling Matematik C Indhold

Formelsamling Matematik C Indhold Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på esvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 9 Funktioner og modeller... Lineær funktion... Procentregning...

Læs mere

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge Mtemtik B-A Trigonometri og Geometri Niels Junge Indholdsfortegnelse Indledning...3 Trigonometri...3 Sinusreltionen:...6 Cosinusreltionen...7 Dobbeltydighed...7 Smmendrg...8 Retvinklede treknter...8 Ikke

Læs mere

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a Bogstvregning for gymnsiet og hf 010 Krsten Juul Til eleven Brug lynt og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt t slå op i under dit videre rejde med

Læs mere

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c Kompendium i fget Mtemtik Tømrerfdelingen 1. Hovedforlø. Trigonometri nvendes til eregning f snd længde og snd vinkel i profiler. Sinus Cosinus Tngens 2 2 + 2 2 os A os A 2 + 2-2 2 Svendorg Erhvervsskole

Læs mere

Matematikkens sprog INTRO

Matematikkens sprog INTRO Mtemtikkens sprog Mtemtik hr sit eget sprog, der består f tl og symboler fx regnetegn, brøkstreger bogstver og prenteser På mnge måder er det ret prktisk - det giver fx korte måder t skrive formler på.

Læs mere

Kort om Potenssammenhænge

Kort om Potenssammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Potenssmmenhænge 2011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder bl.. mnge småspørgsmål der gør det nemmere for elever t rbejde effektivt på t få kendskb til emnet. Indhold 1. Ligning

Læs mere

Lektion 6 Bogstavregning

Lektion 6 Bogstavregning Lektion Bogstvregning Formler... Reduktion... Ligninger... Lektion Side 1 Formler En formel er en slgs regne-opskrift, hvor mn med bogstver viser, hvorledes noget skl regnes ud. F.eks. formler til beregning

Læs mere

Formelsamling Matematik C Indhold

Formelsamling Matematik C Indhold Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på besvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 0 Funktioner og modeller... 3 Lineær funktion... 3 Procentregning...

Læs mere

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Oversigt over forskellige tper f funktioner Omvendt proportionlitet og hperler.grdsfunktioner og prler Eksponentilfunktioner Potensfunktioner Lektion 7s Side

Læs mere

3. Vilkårlige trekanter

3. Vilkårlige trekanter 3. Vilkårlige treknter 3. Vilkårlige treknter I dette fsnit vil vi beskæftige os med treknter, der ikke nødvendigvis er retvinklede. De formler, der er omtlt i fsnittet om retvinklede treknter, kn ikke

Læs mere

Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte

Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte Projekt 78 To ligninger med to uekendte Den opgve t skulle løse to ligninger med to uekendte er vi stødt på i en række speciltilfælde under ehndlingen f vækstmodellerne: Funktionstype Ligningssystem Lineær

Læs mere

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen, INTRO Alger er lngt mere end ogstvregning. Alger kn være t omskrive ogstvtrk, men lger er f også t generlisere mønstre og smmenhænge, t eskrive smmenhænge mellem tlstørrelse f i forindelse med funktioner

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsmling... side 2 Uddbning f visse formler... side 3 2 Grundlæggende færdigheder... side 5 2 Finde konstnterne og b i en formel...

Læs mere

Grundlæggende funktioner

Grundlæggende funktioner Grundlæggende funktioner for A-niveu i st Udgve 5 018 Krsten Juul Grundlæggende funktioner for A-niveu i st Procent 1. Procenter på en ny måde... 1. Vækstrte... 3. Gennemsnitlig procent... Lineær vækst

Læs mere

Elementær Matematik. Algebra Analytisk geometri Trigonometri Funktioner

Elementær Matematik. Algebra Analytisk geometri Trigonometri Funktioner Elementær Mtemtik Alger Anlytisk geometri Trigonometri Funktioner Ole Witt-Hnsen Køge Gymnsium 0 Indhold Indhold... Kp. Tl og regning med tl.... De nturlige tl.... Regneregler for nturlige tl.... Kvdrtsætningerne.....

Læs mere

Michel Mandix (2010) INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS LÆRESÆTNING... 4 SINUSRELATIONERNE... 4 COSINUSRELATIONERNE...

Michel Mandix (2010) INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS LÆRESÆTNING... 4 SINUSRELATIONERNE... 4 COSINUSRELATIONERNE... MATEMATIK NOTAT MATEMATISKE EVISER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX SIDSTE REVISION: FERUAR 04 Michel Mndi (00) Side f 35 Indholdsfortegnelse: INDHOLDSFORTEGNELSE:... EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS

Læs mere

Elementær Matematik. Trigonometri

Elementær Matematik. Trigonometri Elementær Mtemtik Trigonometri Ole Witt-Hnsen 11 Indhold 1. Vinkler...1. Sinus, osinus og tngens...3.1 Overgngsformler...4 3. Den retvinklede treknt...6 4. Den lmindelige treknt. Sinus og osinus reltionerne...8

Læs mere

TAL OG BOGSTAVREGNING

TAL OG BOGSTAVREGNING TAL OG BOGSTAVREGNING De elementære regnerter I mtemtik kn vi regne med tl, men vi kn også regne med bogstver, som gør det hele en smugle mere bstrkt. Først skl vi se lidt på de fire elementære regnerter,

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel. side Institut for Mtemtik, DTU: Gymnsieopgve Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel Littertur: H. Elrønd Jensen, Mtemtisk nlyse, Institut for Mtemtik,

Læs mere

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER 0 49 0. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER DEFINITION En funktion med forskriften f( )= b hvor b > 0 og > 0 vil vi klde en potensfunktion. I MAT C kpitel så vi t hvis skl være et vilkårligt

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen 016. runde Besvrelser som flder uden for de løsninger som ligger til grund for pointskemerne, bedømmes ved nlogi så skridt med tilsvrende vægt i den

Læs mere

1,0. sin(60º) 1,0 cos(60º) I stedet for cosinus til 60º og sinus til 60º skriver man cos(60º) og sin(60º).

1,0. sin(60º) 1,0 cos(60º) I stedet for cosinus til 60º og sinus til 60º skriver man cos(60º) og sin(60º). Mtemtik på VU Eksempler til niveu F, E og D Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus ved først t tegne vinklen i et koordint-system som vist til venstre. Derefter

Læs mere

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C Mihel Mndix (07) Sinusreltionen Nott Side f 9 Sinusreltionen Indtil videre, er der kun eskrevet, hvordn mn eregner på retvinklede treknter. Men desværre er det lngtfr lle treknter, som er retvinklede.

Læs mere

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme. TAL OG REGNEREGLER Inden for lgeren hr mn indført egreet legeme. Et legeme er en slgs konstruktion, hvor mn fstsætter to regneregler og nogle sætninger (ksiomer), der gælder for disse. Pointen med en sådn

Læs mere

Projekt 5.7 Hovedsætninger om differentiable funktioner et opgaveforløb

Projekt 5.7 Hovedsætninger om differentiable funktioner et opgaveforløb Hvd er mtemtik?, e-og Projekter: Kpitel 5 Projekt 57 Hovedsætninger om differentile funktioner Projekt 57 Hovedsætninger om differentile funktioner et opgveforlø Projektet er en udvidelse f fsnittet i

Læs mere

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum Mttip om Vinkler 2 Du skl lære om: Polygoner Kn ikke Kn næsten Kn Ligesidede treknter Grdtl og vinkelsum Ligeenede og retvinklede treknter At forlænge en linje i en treknt Tilhørende kopier: Vinkler 2-3

Læs mere

FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse

FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse FOMELSAMLNG ndholdsfortegnelse ndholdsfortegnelse... EL-LÆE...3 Ohm s lov:...3 Effekt lov:...3 egler ved måling:...3 egler ved serieforbindelser:...3 egler ved prllelforbindelser:...4 egler ved blndede

Læs mere

INTEGRALREGNING. Opgaver til noterne kan findes her. PDF. Facit til opgaverne kan hentes her. PDF. Version: 5.0

INTEGRALREGNING. Opgaver til noterne kan findes her. PDF. Facit til opgaverne kan hentes her. PDF. Version: 5.0 INTEGRALREGNING Version: 5.0 Noterne gennemgår egreerne: integrl og stmfunktion, og nskuer dette som et redsk til estemmelse f l.. reler under funktioner. Opgver til noterne kn findes her. PDF Fcit til

Læs mere

Eksempel 9.1. Areal = (a 1 + b 1 )(a 2 + b 2 ) a 1 a 2 b 1 b 2 2a 2 b 1 = a 1 b 2 a 2 b 1 a 1 a 2 = b 1 b 2. Eksempel = ( 1) = 10

Eksempel 9.1. Areal = (a 1 + b 1 )(a 2 + b 2 ) a 1 a 2 b 1 b 2 2a 2 b 1 = a 1 b 2 a 2 b 1 a 1 a 2 = b 1 b 2. Eksempel = ( 1) = 10 Oversigt [LA] 9 Nem vej til rel Nøgleord og begreber Helt simple determinnter Determinnt defineret Effektive regneregler Genkend determinnt nul determinnt nul Produktreglen Inversreglen inversregel og

Læs mere

Introduktion til Grafteori

Introduktion til Grafteori Introdktion til Grafteori Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.a.dk) IMF, 2007 1 Indledning En graf inden for matematikken er nogle pnkter, kaldet knder, der er forbndet af nogle streger, kaldet kanter. Hor

Læs mere

1 1 t 10 1. ( ) x 2 4. + k ================= sin( x) + 4 og har graf gennem (0,2), dvs F(0) = 2. + 4x + k

1 1 t 10 1. ( ) x 2 4. + k ================= sin( x) + 4 og har graf gennem (0,2), dvs F(0) = 2. + 4x + k 0x-MA (0.0.08) _ opg (3:07) Integrtion ved substitution ( x + 7) 9 t x + 7 > t 9 t 0 + k 0 0 ( x + 7)0 + k b) x x + 4 t x + 4 > 3 x t t t x 3 t x x + k 3 t t + k ( ) x 4 3 x + 4 + + k c) cos( x)

Læs mere

Figurer. Planere: glatte, udjævne. Linjer. EB og AI, GK og HJ, MO og NP. Linjer. Vinkler Plane figurer Flytninger. 2 Linjestykker. 1 Hvad husker I?

Figurer. Planere: glatte, udjævne. Linjer. EB og AI, GK og HJ, MO og NP. Linjer. Vinkler Plane figurer Flytninger. 2 Linjestykker. 1 Hvad husker I? Figurer Linjer Vinkler Plne figurer Flytninger Plnere: gltte, udjævne 1 Hvd husker I? 2 2 Linjestykker Fortsæt sætningerne. En linje er... Et linjestykke er... Tegn linjestykkerne: I, C, CE, F og FI. b

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningseskrivelse Stmoplysninger til rug ved prøver til gymnsile uddnnelser Termin Juni 2016 Institution Uddnnelse Fg og niveu Lærere Hold Fvrskov Gymnsium Stx Mtemtik A Peter Lundøer (Lu) 3k Mtemtik

Læs mere

KEGLESNIT OG BANEKURVER

KEGLESNIT OG BANEKURVER KEGLESNIT OG BANEKURVER x-klsserne Gmmel Hellerup Gymnsium INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... BEGREBET KEGLE... 3 KEGLESNIT... 5 Cirkel... 6 Ellipse... 8 Prbel... 15 Hyperbel... 19 Keglesnitsligninger

Læs mere

GrundlÄggende funktioner

GrundlÄggende funktioner GrundlÄggende funktioner for B-niveu i hf Udgve 014 Krsten Juul GrundlÄggende funktioner for B-niveu i hf Procent 1. Procenter på en ny måde... 1. VÄkstrte.... Gennemsnitlig procent... LineÄr väkst 4.

Læs mere

Trekantsberegning. for B- og A- niveau i stx og hf udgave Karsten Juul

Trekantsberegning. for B- og A- niveau i stx og hf udgave Karsten Juul Trekantsberegning for - og - niea i stx og hf dgae 3 l 34 8 016 Karsten Jl Indhold 1. Vinkler... 1 1.1 Regler for inkler... 1. Omkreds, areal, häjde... 1.1 Omkreds... 1. Rektangel... 1.3 Kadrat... 1.4

Læs mere

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2 og 3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2 og 3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum Mttip om Vinkler 2 Du skl lære om: Polygoner Kn ikke Kn næsten Kn Ligesidede treknter Grdtl og vinkelsum Ligeenede og retvinklede treknter At forlænge en linje i en treknt Tilhørende kopier: Vinkler 2

Læs mere

Eksamensopgave august 2009

Eksamensopgave august 2009 Ib Michelsen, Viborg C / Skive C Side 1 09-04-011 1 Eksmensopgve ugust 009 Opgve 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 1 13 14 15 16 17 18 19 0 1 Givet ovenstående ensvinklede treknter. D treknterne er ensvinklede, er

Læs mere

Projekt 7.2 Vektorers beskrivelseskraft. Indhold. Hvad er matematik? 2 ISBN

Projekt 7.2 Vektorers beskrivelseskraft. Indhold. Hvad er matematik? 2 ISBN Hvd er mtemtik? Projekter: fr kpitel 7 Projekt 7 Vektorers beskrivelseskrft Projekt 7 Vektorers beskrivelseskrft Indhold Hvor kommer vektorerne fr? De komplekse tl og deres geometriske repræsenttion Findes

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 2007 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER

STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 2007 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 007 007-8-V MATEMATISK LINJE -ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER Tirsdg den 18 december 007 kl 900-1000 BESVARELSEN AFLEVERES KL 1000 Der

Læs mere

Integralregning. Version juni Mike Vandal Auerbach

Integralregning. Version juni Mike Vandal Auerbach Integrlregning Version.0 27. juni 209 y f x Mike Vndl Auerch www.mthemticus.dk Integrlregning Version.0, 209 Disse noter er skrevet til mtemtikundervisningen på stx A- og B-niveu efter gymnsiereformen

Læs mere

Trigonometri. Matematik A niveau

Trigonometri. Matematik A niveau Trigonometri Mtemtik A niveu Arhus Teh EUX Niels Junge Trigonometri Sinus Cosinus Tngens Her er definitionen for Cosinus Sinus og Tngens Mn kn sige t osinus er den projierede på x-ksen og sinus er den

Læs mere

Regneregler for brøker og potenser

Regneregler for brøker og potenser Regneregler for røker og potenser Roert Josen 4. ugust 009 Indhold Brøker. Eksempler......................................... Potenser 7. Eksempler......................................... 8 I de to fsnit

Læs mere

Mat. B (Sådan huskes fomlerne) Formler, som skal kunnes til prøven uden hjælpemidler

Mat. B (Sådan huskes fomlerne) Formler, som skal kunnes til prøven uden hjælpemidler Mt. B (Sån huskes fomlerne) Formler, som skl kunnes til prøven uen hjælpemiler Inhol Her er tilføjet emærkninger til nogle f formlerne BRØKER... PARENTESER... EKSPONENTER... LOGARITMER... GEOMETRI... Arel

Læs mere

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0. Ny Sigm 9, s 110 Andengrdsfunktioner med regneforskrift f typen y = x + x + c, hvor 0 Lineære funktioner (førstegrdsfunktioner) med regneforskrift f typen y = αx + β Grfen for funktioner f disse typer

Læs mere

Lektion 6 Bogstavregning

Lektion 6 Bogstavregning Mtemtik på Åbent VUC Lektion 6 Bogstvregning Formler... Udtryk... Ligninger... Ligninger som løsningsmetode i regneopgver... Simultion... Opsmlingsopgver... Lvet f Niels Jørgen Andresen, VUC Århus. Redigeret

Læs mere

Integralregning. for A-niveau i stx, udgave Karsten Juul

Integralregning. for A-niveau i stx, udgave Karsten Juul Integrlregning or A-niveu i st, udgve 5 Krsten Juul Stmunktion (uestemt integrl) Hvd er en stmunktion? UndersÄg om g( er stmunktion til ( GÄr rede or t g( er stmunktion til ( En unktion hr mnge stmunktioner

Læs mere

Projekt 6.3 Caspar Wessel indførelse af komplekse tal

Projekt 6.3 Caspar Wessel indførelse af komplekse tal Projekt 6.3 Caspar Wessel indførelse af komplekse tal Et af de helt store idenskabelige projekter i 1700tallets Danmark ar kortlægningen af Danmark. Projektet ble aretaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes

Læs mere

Formelsamling Mat. C & B

Formelsamling Mat. C & B Formelsmling Mt. C & B Indhold BRØER... PARENTESER...3 PROCENT...4 RENTE...5 INDES...6 GEOMETRI... Arel f treknt... Vinkelsum i en treknt... Ens- vinklede treknter... Vilkårlig treknt... Ret- vinklet treknt...8

Læs mere

Implicit differentiation Med eksempler

Implicit differentiation Med eksempler Implicit fferentition Implicit fferentition Indhold. Implicit fferentition.... Tngent til ellipse og hperel... 3. Prisme i hovedstillingen...3 3. Teoretisk rgument for hovedstillingen...4 Ole Witt-Hnsen

Læs mere

Diverse. Ib Michelsen

Diverse. Ib Michelsen Diverse Ib Michelsen Ikst 2008 Forsidebilledet http://www.smtid.dk/visen/billede.php?billedenr69 Version: 0.02 (2-1-2009) Diverse (Denne side er A-2 f 32 sider) Indholdsfortegnelse Regning med procent

Læs mere

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Silkeorg -0- MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) FACITLISTE Udrejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger

Læs mere

Det dobbelttydige trekantstilfælde

Det dobbelttydige trekantstilfælde Det dobbelttydige trekntstilfælde Heine Strømdhl, Københvns Kommunes Ungdomsskoler Formålet med denne rtikel er t formulere en meget simpel grfisk løsningsmetode til det dobbelttydige trekntstilfælde med

Læs mere

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a.

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a. 5. FORSKRIFT FOR EN POTENSFUNKTION Vi hr i vores gennemgng f de forskellige funktionstper llerede være inde på udtrk, som indeholder forskellige potenser f I dette kpitel skl vi se på forskellige tper

Læs mere

Elementær Matematik. Plangeometri

Elementær Matematik. Plangeometri Elementær Mtemtik Plngeometri Ole Witt-Hnsen Køge Gymnsium 006 Kp Indhold. Plngeometriens Aksiomer.... Vinkler.... Et pr simple geometriske sætninger...3 Kp. Trekntskonstruktion...5. Kongruenssætningerne...5.

Læs mere

Opstakning og afstakning, fremadregning og tilbageregning

Opstakning og afstakning, fremadregning og tilbageregning 1 Opstkning og fstkning, fremdregning og tilgeregning 1.1 Fremdregning og tilgeregning...2 1.2 Æskeregning...2 1.3 Høseringe-regning, indkodning og fkodning...3 1.4 Vndret tilgeregning, t dnse en ligning...3

Læs mere

Bogstavregning. En indledning for stx og hf 2. del. 2008 Karsten Juul

Bogstavregning. En indledning for stx og hf 2. del. 2008 Karsten Juul Bogstvregning En indledning for st og f. del 008 Krsten Juul ) )( ( ) ( ) ( Indold 0. Gnge to prenteser....,, osv... 7. Kvdrtsætninger... 0. Brøer. del... Bogstvregning. En indledning for st og f.. del.

Læs mere

Projekt 10.3 Terningens fordobling

Projekt 10.3 Terningens fordobling Hvd er mtemtik? C, i-og Projekt 0.3 Terningens fordoling Elementerne indeholder, hvd mn kn deduere sig til og konstruere ud fr de få givne ksiomer. Mn kn derfor i en vis forstnd sige, t l den viden, der

Læs mere

Et udvalg af funktionerne tegnet på grafregneren (eller her med Derive)

Et udvalg af funktionerne tegnet på grafregneren (eller her med Derive) GDS, opgve 85 En strt på opgven (undervisnings- og tvleprotokol): En milie unktioner hr orskrit 4 ( ) + R, Et udvlg unktionerne tegnet på grregneren (eller her med Derive) Værdier tllet, or hvilke hr henholdsvis

Læs mere

Gymnasie-Matematik. Søren Toftegaard Olsen

Gymnasie-Matematik. Søren Toftegaard Olsen Gmnsie-Mtemtik Søren Toftegrd Olsen Søren Toftegrd Olsen Skovvænget 6-B 7080 Børkop Gmnsie-Mtemtik. udgve, revision 0 ISBN 978-87-99996-0-0 VIGTIGT: Denne og må ikke sælges eller ændres; men kn frit kopieres.

Læs mere

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Silkeborg 09-0-0 MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Udrbejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger fejl i

Læs mere

Integralregning. for A-niveau i stx, udgave Karsten Juul

Integralregning. for A-niveau i stx, udgave Karsten Juul Integrlregning or A-niveu i st, udgve 7 Krsten Juul Stmunktion (uestemt integrl) Hvd er en stmunktion? UndersÄg om g( er stmunktion til ( GÄr rede or t g( er stmunktion til ( En unktion hr mnge stmunktioner

Læs mere

( ) Projekt 7.17 Simpsons formel A A A. Hvad er matematik? 3 ISBN

( ) Projekt 7.17 Simpsons formel A A A. Hvad er matematik? 3 ISBN Projekt 7.7 Simpsons formel Simpson vr søn f en selvlært væver, og skulle egentlig selv hve været en væver, men en solformørkelse vkte hns interesse for mtemtik og nturvidensk og mod lle odds lykkedes

Læs mere

MATEMATIK NOTAT MATEMATISKE BEVISER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX

MATEMATIK NOTAT MATEMATISKE BEVISER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX MATEMATIK NOTAT MATEMATISKE EVISER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX SIDSTE REVISION: AUGUST 07 Michel Mndi (07) Indholdsfortegnelse Side f 4 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 0 - En treknts vinkelsum...

Læs mere

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Formelsamling til delprøve 1

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Formelsamling til delprøve 1 Mtemtik A Højere teknisk eksmen Formelsmling til delprøve Mtemtik A Højere teknisk eksmen Formelsmling til delprøve Forfttere: Jytte Melin og Ole Dlsgrd April 209 ISBN: 978-87-603-3238-8 (web udgve) Denne

Læs mere

Geometri med Geometer II

Geometri med Geometer II hristian Madsen & Frans Kappel Øre, Morsø Gymnasium Geometri med Geometer II I det første forløb om geometri med Geometer beskæftigede i os især med at konstruere på skærmen. Ved hjælp af konstruktionerne

Læs mere

Integration ved substitution og delvis (partiel) integration

Integration ved substitution og delvis (partiel) integration DEN TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE BASISUDDANNELSE MATEMATIK INTEGRATION EFTERÅRET Integrtion ved sustitution og delvis (prtiel) integrtion Differentil- og integrlregningens hovedsætning lyder: Hvis ƒ er

Læs mere

Trigonometri FORHÅNDSVIDEN

Trigonometri FORHÅNDSVIDEN Trigonometri I dette kpitel skl du rejde med trigonometri. Ordet trigonometri stmmer fr græsk og etyder trekntsmåling. Den mtemtik, der ligger g trigonometrien, hr du llerede rejdet med. Det drejer sig

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri Mtemtikkens mysterier - på et oligtorisk niveu f Kenneth Hnsen 2. Trigonometri T D Hvd er fstnden fr flodred til flodred? 2. Trigonometri og geometri Indhold.0 Indledning 2. Vinkler 3.2 Treknter og irkler

Læs mere

Kompendium. Matematik HF C niveau. Frederiksberg HF Kursus. Lars Bronée 2014

Kompendium. Matematik HF C niveau. Frederiksberg HF Kursus. Lars Bronée 2014 Kompendium Mtemtik HF C niveu π Frederiksberg HF Kursus Lrs Bronée 04 Mil: post@lrsbronee.dk Web: www.lrsbronee.dk Indholdsfortegnelse: Forord Det grundlæggende Ligningsløsning 8 Procentregning Rentesregning

Læs mere

Geometriske egenskaber & sammenhæng - Fase 3

Geometriske egenskaber & sammenhæng - Fase 3 Nvn: Klsse: Geometriske egensker smmenhæng - Fse 3 Vurdering fr 1 til 5 (hvor 5 er højst) Læringsmål Selv Lærer eviser og forslg til foredring 1. Jeg kender til og kn ruge Pythgors lærersætning. 2. Jeg

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

Projekt 10.3 Terningens fordobling

Projekt 10.3 Terningens fordobling Hvd er mtemtik? Projekter: Kpitel 0 Projekt 0.3 Terningens fordoling Elementerne indeholder, hvd mn kn deducere sig til og konstruere sig til ud fr de få givne ksiomer. Mn kn derfor i en vis forstnd sige,

Læs mere

Matematik F2 Opgavesæt 1

Matematik F2 Opgavesæt 1 Opgaer uge 1 I denne uge er temaet komplekse tal og komplekse funktioner af en kompleks ariabel. De første opgaer skulle gerne øge jeres fortrolighed med komplekse tal. I kan med fordel repetere de basale

Læs mere

Matematik F2 Opgavesæt 1

Matematik F2 Opgavesæt 1 Opgaer uge 1 I denne uge er temaet komplekse tal og komplekse funktioner af en kompleks ariabel. De første opgaer skulle gerne øge jeres fortrolighed med komplekse tal. I kan med fordel repetere de basale

Læs mere

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal. Regneregler. Simple regler for regning med tl. Vi rejder l.. med følgende fire regningsrter: plus (), minus ( ), gnge () og dividere (: eller røkstreg, se senere), eller med fremmedord : ddition, sutrktion,

Læs mere

1. Eksperimenterende geometri og måling

1. Eksperimenterende geometri og måling . Eksperimenterende geometri og måling Undersøgelse Undersøgelsen drejer sig om det såkldte Firfrveproblem. For mere end 00 år siden fndt mn ved sådnne undersøgelser frem til, t fire frver er nok til t

Læs mere

Formelsamling i Matematik på C og B og A niveau Dette er en formelsamling der er under konstant udvikling Så hvis du har ønsker til denne så sig til

Formelsamling i Matematik på C og B og A niveau Dette er en formelsamling der er under konstant udvikling Så hvis du har ønsker til denne så sig til Niels Junges formelsmling Formelsmling i Mtemtik på C og B og A niveu Dette er en formelsmling der er under konstnt udvikling Så hvis du hr ønsker til denne så sig til Indhold Tble of Contents Specielle

Læs mere

Lukkede flader med konstant krumning

Lukkede flader med konstant krumning Lukkede flder med konstnt krumning Hns Anton Slomonsen Arhus Universitet Mrch 13, 2015 En flde i rummet B A giver nledning til to mål for fstnden mellem to punkter A og B på flden: - længden f den rette

Læs mere

gudmandsen.net Geometri C & B

gudmandsen.net Geometri C & B gudmndsen.net Geometri C & B Indholdsfortegnelse 1 Geometri & trigonometri...2 1.1 Område...2 2 Ensvinklede treknter...3 2.1.1 Skleringsfktoren...4 3 Retvinklede treknter...5 3.1 Pythgors lærersætning...5

Læs mere

Projekt 8.4 Logaritmefunktionerne

Projekt 8.4 Logaritmefunktionerne Hvd er mtemtik? Projekter: Kpitel 8. Projekt 8.4 Logritmefunktionerne Projekt 8.4 Logritmefunktionerne Indhold. log( ) og 0 som omvendte funktioner... 2 2. Den nturlige logritmefunktion, ln( ) og den nturlige

Læs mere