Nedbrydning af polysaccharider ved brug af lys

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nedbrydning af polysaccharider ved brug af lys"

Transkript

1 Nedbrydning af polysaccharider ved brug af lys NEDBRYDNING AF POLYSACCHARIDER VED BRUG AF LYS JULIANE PLAGBORG BAK SØRENSEN UNGE FORSKERE 2016/2017 Bohrskolen afd. Vita 8. klasse

2 Baggrund for projektet: Jeg hedder Juliane, og jeg går i 8. klasse på Da Vinci Linjen i Esbjerg. Jeg hørte for første gang om den omvendte fotosyntese, da jeg læste en rapport på nature comunication. En række danske forskere fra Københavns Universitet opdagede i april 2016 hvordan man kan udnytte naturens evne til at lave en omvendt fotosyntese. Ved denne proces kan sollyset bruges til at omdanne plantemateriale til biobrændstof, kemikalier, plast og medicin. Planter bruger solens energi til at opfange CO2, og planterne opsamler hver år solenergi der svarer til 5 gange af jordens samlede energiforbrug. Jeg vil gerne forske i om det er muligt at udnytte omvendte fotosyntese til at producere ethanol som man kan bruges som brændstof til transportmidler. Jeg vil også gerne finde ud af om omvendt fotosyntese er en proces som forgår ude i naturen. Fra august 2010 blandes 5% bioethanol i benzinen, og fra % biodiesel. Bilerne står for 25% af den samlede CO2- forureningen i Danmark, og derfor vil det være en bæredygtig løsning at biler kan køre på CO2-neutral energi. Benzin og diesel er ikke en vedvarende energikilde, og i løbet af det 21. århundrede vil råolien i Nordsøen slippe op. Derfor er vi nødt til at finde en alternativ måde til at producere brændsel i fremtiden, og en ny og mere bæredygtigløsning ville være at bruge omvendt fotosyntese til at producere bioethanol. Forventninger til projektet: Jeg forventer at kunne få en forståelse for hvordan omvendte fotosyntese fungerer, og få en forståelse hvorfor det sker. Samtidig at finde ud af hvordan forskere arbejder med dette emne, og hvilke(n) evolution der findes inde for området. Derudover forventer jeg at kunne bevise at forskerne fra Københavns Universitet teori er korrekt. Viden om emnet: Den omvendte fotosyntese: I den omvendte fotosyntese nedbrydes kæder af reduceret kulstof ([CH2O]n), det vil sige at det er sukkerstoffer ved brug af lys som energikilde. Lyset fanges af en elektron i klorofylmolekylet og exciteres og dermed frigives nemt til andre molekyler. Elektronen videregives til en kobber ion inde i et enzym der hedder LPMO (Lytic polysaccharide monooxygenases). LPMO klipper i strengen af sukkermolekyler i cellulosen, og gør det nemmere for andre enzymer(hydrolaser) at klippe de lange kæder af sukkermolekyler i stykker til enkelte sukkermolekyler. Kilde: Poul Erik Jensen professor i molekylær plantebiologi på Københavns universitet. Teorien bag omvendt fotosyntese: Lys aktiverer en elektron på pigmentet. Denne elektron overføres til LPMO, som bruger det til at rekrutterer et ilt molekyle. Dette iltmolekyle splittes og det ene bruges til at splitte polysacchariden og det andet ender som vand. Pigmentet modtager en elektron fra askorbinsyre, så pigmentet kan starte endnu en reaktion. Kilde: Claus Felby professor og leder af forskergruppe på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 1

3 Figuren viser forskerne fra Københavns Universitets teori om hvordan lys kan bruges til at nedbryde polysaccharider. Hydrolase: Hydrolaser er en gruppe enzymer som klipper cellulose op i mange små bider og derved omdanner det til sukker. Disse enzymer har svært ved at sidde på cellulose og få rigtig fat. LPMO er en boltsaks som klipper store huller i cellulosen så hydrolaser kan komme til og nedbryde cellulosen (biomassen). Ved omvendt fotosyntese sætter man hastigheden på LPMO en op. LPMO bruger sin boltsaks 100 gange hurtigere i systemet omvendt fotosyntese Figuren viser hvordan LPMO og hydrolaserne samarbejder om at nedbryde cellulosen(biomassen) Bioethanol: Jeg har haft kontaktet Novozymens for at finde ud at finde ud af hvordan firmaet arbejder med ethanol. Jeg har i den forbindelse interviewet Muriel de la Pinsonnais som er specialist i teknologisk industri ved Novozymens, hvor hun udtalte sig om følgende: Novozymens producerer enzymer der anvendes i produktion af bioethanol. Det er hovedsagelig amylaser (en enzymgruppe der kan nedbryde stivelse) og glucoamylaser (enzym som spalter stivelse ved at klippe i glucosemolekyler) som hydrolysere stivelse i korn til sukker, som derpå omdannes til ethanol af gær. Dette er 1. generation bioethanol. Anden generations ethanol fremstilles ud fra cellulosemateriale, hvor andre typer enzymer, så som cellulose behov for at blive brugt. Alle råvarer som indeholder kulhydrater kan anvendes til fremstilling af bioethanol. LPMO: Jeg har haft kontakt med senior forsker Morten Tovborg fra Novozymens, der til daglig arbejder med enzymet LPMO. Jeg har haft kontaktet ham for at få en bedre forståelse af hvordan enzymet LPMO fungerer, hvordan han forsker i det samt hvordan jeg kan arbejde med det. 2

4 Hypotese: I det 1. forsøg er min hypotese at jeg kan vise omvendt fotosyntese i et opstillet opstilling. Forsøget skal kunne vise de forskellige processer der sker samt hvordan de forskellige komponenter påvirker hinanden. Opstillingen skal bruges som et argument for hvordan omvendt fotosyntese fungerer. I det 2. forsøg er min hypotese at LPMO bruger ilt til at nedbryde cellulose og er afhængig af radikaler. De radikaler som jeg brugte var hydrogenperoxid og superoxid som produceres af det belyste pigment (uden LPMO tilstede). Dette forsøg skal belyse forskerne fra Københavns Universitets teori om hvordan lys kan bruges til at nedbryde polysaccharider. I det 3. forsøg er min hypotese at man kan fremstille miljøvenlig plastik af nedbrudt plantemateriale. Plastikken ville på den måde kunne nedbrydes af naturen selv, da der er sammenhænge med hvordan svampe og bakterier nedbryder og den omvendte fotosyntese. Fra biomasse til ethanol ved lysets hjælp I det 1. forsøg har jeg lavet en opstilling, som der skal vise hvordan omvendt fotosyntese sker i praksis. Dette forsøg har jeg lavet for at give visuelforklaring af systemets processer. 1. Et stort sukkermolekyle fra fx halm eller træ (biomasse) skal nedbrydes, ved at man kommer træ- og halmstykker ned i et glas vand. 2. Dernæst tilføjes et enzym kaldet lytic polysaccarider monooxygenase, som findes i mange svampe og bakterier i naturen. 3. Tilfør dernæst noget grønt ekstrakt fra blade, som fungerer som lysantenner til at opfange solens energi og få den til at lave en kemisk reaktion på enzymet. 4. Det hele blandes sammen og sættes ud i sollyset. Derefter er sukkermolekyler fra biomassen helt eller delvist nedbrudt. 5. Sukkermolekylerne kan nu nedbrydes til endnu mindre bestanddele og anvendes som ren energi til at lave f.eks. bioethanol til biler og skibe, plastik, biogas og medicin. 6. Processen er effektiv og hurtig. Uden lys ville dette tage timer eller dage, men med denne metode vil det kun tage 5 minutter i sollys. 3

5 Plantemateriale fx træflis tilsættes Klorofyl tilsættes sammen med monooxygenaser og cellulaser Blandingen udsættes for lys, der mangedobler effektiviteten af monooxygenase Biomassen nedbrydes hurtigt til sukker, der kan fermenteres til fx ethanol Undersøgelse af iltniveauet i omvendt fotosyntese I det 2. forsøg har jeg sammen med forskere fra Københavns Universitet på Det Natur- og biovidenskabelige Fakultet forskede i om LPMO bruger ilt til at nedbryde celloluse og er afhængig af radikalerne. Jeg arbejdede sammen med Tor Ivan Simonsen kandidatstuderende i bioteknologi om at lave dette forsøg, som også netop er i gang med at skrive opgave om omvendt fotosyntese Tor og jeg lavede 3 forskellige forsøgsopstillinger med forskellige koncentrationer af LPMO som skulle forsøge at besvare hypotesen: 1. forsøg: Lav koncentration af LPMO 2. forsøg: 5 gange så høj koncentration af LPMO som i 1. forsøg 3. forsøg: Samme forsøg som nummer 2, men tilført enzymerne SOD og catalasa Det første jeg gjorder var at regne ud hvor store koncentrationer jeg skulle bruge af følgende stoffer: buffer, PASC, askorbinsyre chlorophyllin, SOD, catalase og LPMO. Jeg brugte formlen C1*V1= C2*V2 (Concentration og Volume) til at regne det ud. Derefter afmålte vi koncentrationerne, hvor vi brugte forskellige størrelser af pipetter for at afmåling blev helt præcis. Buffer brugte jeg til at holde ph-værdigen stabil under reaktionen. Phosphoric acid swollen cellulose (PASC) er cellulose (LPMO substrat) som er blevet tilsat syre, så LPMO bedre kan binde sig til cellulosen. Chlorophyllinen er lange strenge af klorofyl, som er det grønne pigment i planter. LPMO( lytic polyassacharide monooxygenase) er det enzym, som vi gerne vil have til at binde sig til chlorophyllinnen og på den måde nedbryde det. Super oxid dismotage (SOD) og catalase tilføjer jeg i 3. forsøg for at nedbryde radikalerne. 4

6 Forsøget bestod af en oxy-lap, som er en oxygenmåler der skal måle oxygen niveauet i systemet i løbet af forsøget, mens jeg tilsatte stofferne på forskellige tidspunkter. Oxy-lap fungerer ved at vi sætter en elektrode i bunden af kammeret, som kan måle iltkoncentrationen med meget høj nøjagtighed. Under kammeret er der en magnet der drejer rundt, som får den meget lille magnet i kammeret til at dreje rundt. Dette gør at ilt tilføres væsken og at elektroden bedre kan bestemme opløsningens iltkoncentration. Kammeret er helt mørkt, men har i sidderene mulig for at tilsætte lyskilder. Derefter kalibrerede vi lyset og elektroden. Elektroden kalibreres ved først at tilsætte vand med meget høj koncentration af ilt og derefter med meget høj koncentration af ilt. Samtidig med at vi fortæller programmet som er tilsluttet måleren hvad det lokale lufttryk samt temperaturen, da disse påvirker iltkoncentrationen i væsken. Lyset kalibres ved en lysmåler stikkes ned i kammeret. Den måler lysstyrken på lyskilden (rød lys). Forsøg 1: I det 1. forsøg tilsætter jeg en meget lille koncentration af LPMO for at se hvordan systemet reagerer. Jeg vil gerne have forsøget til at vise hvordan de forskellige komponenter i systemet reagerer med ilt. Koncentration 1.forsøg: Stock: Volume: AA: 2mM 100 mm 20µl PASC: 0,75% 1,54% 487µl LPMO: 0,01 µg /ml 10 µg /ml 1µl Chl.: 0,2 mm 10 mm 20µl Buffer: ph 6,2 100 mm 472µl Total: 1000µl Rækkefølge af tilsætning af stoffer: 1. Buffer og PASC: 0,00 2. Askorbinsyre: 28,5 minutter 3. Chlorophyllin: 38,5 minutter 4. LPMO: 65, 25 minutter 5

7 Forsøg 2: I det 2. forsøg tilsætter jeg en 5 gange så høj koncentration af LPMO i forhold til 1. forsøg. Derfor forventer jeg at forsøget viser en større LPMO effekt på systemet. Koncentration 2.forsøg: Stock: Volume: AA: 2mM 100 mm 20µl PASC: 0,75% 1,54% 487µl LPMO: 0,01 µg/ml 10 µg /ml 5µl Chl.: 0,2 mm 10 mm 20µl Buffer: ph 6,2 100 mm 468µl Total: 1000µl Rækkefølge af tilsætning af stoffer: 1. Buffer og PASC: 0,00 2. Askorbinsyre: 18,91 minutter 3. Chlorophyllin: 29,83 minutter 4. LPMO: 48, 33 minutter Forsøg 3: I det 3. forsøg har jeg tilføjet de 2 enzymer SOD og catalase som skal være med til at nedbryde radikalerne. Forsøget laves for at vise hvordan systemet reagerer når man tilsætter 2 nye enzymer til systemet. Koncentration Stock: Volume: Conc. 2.forsøg: AA: 2mM 100 mm 20µl 2 mm PASC: 0,75% 1,54% 487µl 7,5% LPMO: 0,01 µg /ml 10 µg/ml 5µl 0,05 µg/ml Chl.: 0,2 mm 10 mm 20µl 0,2 mm Buffer: ph 6,2 100 mm 458,9µl 3,2 µg/ml SOD: 1,5* µl 2,2 µg/ml µg/ml Cat. 8,6*10 2 µg/ml 3,7 µl 2,25 µg/ml Rækkefølge 3. forsøg : 1. Buffer og PASC: 0,0 2. Askorbinsyre: 16, 16 minutter 3. Chlorophyllin: 23,5 minutter 4. SOD:47,5 minutter 5. Catalasa 50,41 minutter 6. LPMO: 64,63 minutter 1. Forsøg resultater: 1. Temperatur effekt på iltindholdet i PASC og Buffer 2. Askorbinsyre bruger lidt ilt 3. Chlorophyllin bruger meget ilt og producerer radikaler. 4. LPMO reagerer måske med radikaler, men meget lidt LPMO er brugt 6

8 2. Forsøg resultater: 1. Temperatur effekt på iltindholdet i PASC og Buffer 2. Askorbinsyre bruger lidt ilt 3. Chlorophyllin bruger meget ilt og producerer radikaler. 4. Højere LPMO koncentration giver højere effekt / større stigning af ilt koncentrationen i opløsningen. 3. Forsøg resultater: 1. Lille temperatur effekt på iltindholdet i PASC og Buffer 2. Askorbinsyre bruger lidt ilt 3. Chlorophyllin bruger meget ilt og producerer radikaler. 4. SOD tilsættes og en lille stigning i ilt koncentrationen observeres pga. Superoxid bliver omdannet til ilt og vand. 5. Catalase tilsættes og en høj stigning i ilt koncentrationen observeres. Dette er pga. Catalasen omdanner alt hydrogen peroxid til ilt og vand. 6. LPMO tilsættes opløsningen som nu har meget lav koncentration af radikaler. Et iltforbrug kan observeres. Dette iltforbrug kan forklares ud fra teorien omkring hvordan omvendt fotosyntese fungerer. Konklusion: Forsøget beviser ikke påstanden, men antyder at LPMO bruger ilt og ikke radikaler. Jeg har lavet et forsøg med og uden radikaler. Det ene forsøg fjerner jeg radikalerne med SOD (den fjerner superoxid) og catalase (hydrogerperoxid). Hvis det viser sig at cellulosen er nedbrudt på samme måde med eller uden radikaler, tyder det på at LPMO ikke er afhængig af radikalerne, hvilket stemmer overens med at jeg ser et iltforbrug når vi tilsætter LPMO efter vi har tilsat SOD og catalase (det sidste forsøg). I systemet tilføjes der konstant ilt, og jeg har i de 3 forsøg kigget på iltkoncentrationen i ligevægt. Belyst chlorophyllin(uden LPMO) bruger en masse ilt til at lave radikaler. Lyset får en af dens elektroner til at få meget energi, hvilket gør at den giver den elektronen til ilt, som derfor danner superoxid. Superoxid bliver til hydrogenperoxid ved en spontan kemisk reaktion i væsken, og omdanner af sig selv til vand og ilt igen. Reaktionen sker ikke ret hurtig(sod og catalase er ikke til 7

9 stede), vil der hele tiden være en høj koncentration af hydrogenperoxid i væsken, afhængig af hvor meget superoxid chlorophyllinen producerer. Der er 2 afhængige ligevægt: 1. Ligevægt af iltkoncentration: Chlorophyllin bruger ilt og systemet tilfører ilt 2. Ligevægt af radikaler: Chlorphyllin producerer radikaler og radikalerne omdannes spontant tilbage til ilt og vand Disse ligevægt hænger sammen da produktionen af radikaler er afhængig af iltkoncentrationen. Min konklusion er at man ser en stigning i iltkoncentrationen uden tilsat radikaler (SOD og catalase). Miljøvenlig plastik fremstillet af nedbrudt plantemateriale I det 3. forsøg har jeg forsøgt at fremstille biovenlig plastik af kartoffelmel, eddike, glycerin og vand. Forsøget skal visualisere at man i fremtiden kan fremstille plastik lavet af nedbrudt plantemateriale. Hvis det i fremtiden er muligt at fremstille det vil det kunne nedbrydes af naturen selv (svampe og bakterier). Jeg startede med at afmåle 60 ml vand. Derefter tilsatte jeg 40 ml kartoffelmel og 1 tsk. glycerin. Blandingen varmes langsomt op, og hældes op i de udvalgte forme når blandingen er blevet til gele. Efter nogle dage er plasten tør, og man har nu fremstillet sin egen miljøvenlig plastik. Materialer Vand Kartoffelmel Glycerin Eddike Mængde 60 ml 40 ml 1 tsk. 1,5 tsk. Det miljøvenlige plastik består af: 60 ml vand 40 ml kartoffelmel 1 tsk. Glycerin 1,5 eddike Varm blandingen langsomt op Når blandingen bliver tykflydende tilsættes 1,5 tsk. Eddike Når blandingen er blevet til gele hældes blandingen i forme Konklusion: Min konklusion er at det er muligt at fremstille miljøvenlig plastik vedbrug af vand, kartoffelmel, glycerin og eddike. Men at man er nødt til at have en større forståelse af hvordan den omvendte fotosyntese og dens komponenter fungerer før at man kan fremstille plastik vedbrug af systemet. Konklusion og perspektivering af projektet: Hvis omvendt fotosyntese kan nedbryde sukkermolekylerne(biomassen) til små bestanddele og anvende energien til at producere bioethanol til biler og skibe, plastik og medicin ville denne proces have stor potentiale i fremtiden. Dog er man nødt til at forstå processens komponenter bedre, og hvordan de arbejder sammen om processen for at kunne udnytte den. Samtidig bruger processen en høj koncentration af ilt, og jeg kan der med konkludere at forskerne fra Københavns Universitets teori delvist passer. Vores 2. forsøg antyder at LPMO bruger ilt og ikke radikaler. Men for at være sikker på at LPMO bruger ilt vil jeg i min senere bruge en HPLC (High Performance Liquid Chromatography), som der kan kigge på hvad der er sket med cellolusen. 8

10 Lys er den afgørende faktorer for at processen er effektiv, den effektiviserer processen for at kunne tage time eller dage vis til at kunne tage få minutter. Derfor vil jeg kigge på hvilken farve-lys der fungerer bedst med omvendt fotosyntese. Jeg vil starte med at kigge på blåt og rødt lys, da klorofylet netop absorberer disse farver. Derudover vil jeg kigge på om hypotesen omkring at svampe anvender den samme proces til at nedbryde ting i naturen er sandt for at se om omvendt fotosyntese er en proces der fungerer uden det et opstillet forsøg. Viser det sig at man kan lave plastik af nedbrudt plantemateriale vil det betyde at naturen selv kan nedbryde det. Man kan på den måde reducere plastforureningen i verdenshavene, der betyder at der kommer et bedre marinemiljø for både planter og dyr. Jeg vil lave undersøgelse hvor jeg beviser at der sker en spaltning af polysakkarider til mono-og disakkarider. Derefter vil jeg vise at ud fra spaltningens resultater giver mono- og disakkarider kan bruges til fermentering og bevise at jeg kan lave ethanol-biobrændstof. Kan man lave ethanol af nedbrudt plantemateriale vil CO2 blive reduceret markant, da nogle af de største kilder til forurening kommer fra biler. Der ville være et store fremtidsperspektiver i at kunne udvikle petrokemisk industri drevet af lys. I stedet for at have fabrikker med osende skorstene, har du fabrikker med grønne tage, der kører på lys og som stort set ikke forurener. Processen kan fx udvikles til at kunne oxidere metan til metanol. Metanol er et attraktivt råstof for petrokemisk industri, da man kan producere alt mellem brændstof til kemikalier. Referencer: Claus Felby professor i skov, natur og biomasse; København Universitet på Det biovidenskabelige Fakultet. Forskningschef på forskningen med Den omvendte fotosyntese. Tor Ivan Simonsen kandidatstuderende i bioteknologi; København Universitet på Det Biovidenskabelige Fakultet. En del af forskningsgruppen med Den omvendte fotosyntese. Morten Tovborg senior forsker; Novozymes. Forsker til dagligt i enzymet LPMO. Muriel de la Pinsonnaist Teknologisk specialist; Novozymes. Forsker til daglig i bioethanol. Kim Pilegaard chef for miljø; DTU. Forsker til dagligt i alternativ brændstof. 9

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

KAN PLASTIK NEDBRYDES?

KAN PLASTIK NEDBRYDES? KAN PLASTIK NEDBRYDES? Øvelsen består af flere dele Lav selv bioplast Design et nedbrydningsforsøg 1. Lav selv bioplast Teori Den plastik, der er i din smartphone, er forskellig fra plasten i din tandbørste

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Bæredygtig i fødevareproduktionen. Plastik! Har vi et problem?

Bæredygtig i fødevareproduktionen. Plastik! Har vi et problem? Bæredygtig i fødevareproduktionen Plastik! Har vi et problem? Bæredygtighed i fødevareproduktionen Den nuværende tid, er vi ved at drukne i affald og plastik. Vi bruger en masse, måske overflødig, energi

Læs mere

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer I de seneste år har der været stort fokus på menneskeskabte klimaforandringer. Dette har sat en positiv bølge i gang i hele samfundet. Vi er

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag 3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og

Læs mere

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Bioethanol, boblerne ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Morten Busch Jensen Morten Busch Jensen 27 år gammel Et kort

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver Den mørke flaskehave Indledning Vi har lavet flaskehaver, hvor vi ville se hvordan planterne levede i forskellige levevilkår. Der blev i alt lavet fem flaskehaver, der hver især stod forskellige steder

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

At gå til Prøver / Eksamen

At gå til Prøver / Eksamen Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Introduktion Problemstilling Baggrund Hypotese Materiale og metode Resultater...

Indholdsfortegnelse: Introduktion Problemstilling Baggrund Hypotese Materiale og metode Resultater... Projektresumé: Mit projekt handler om at reducere madspild, og det skal gøres gennem en kemisk indikator, der fortæller, hvor meget CO2 der er i en kødpakke. Den kommer til at fungere ved at en pakke med

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER?

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? Enzymer er proteiner, som i naturen sætter gang i biokemiske reaktioner i alle levende organismer. Det er enzymer, der omdanner maden i vores maver til energi og de visne

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

Udfordringen. Forstå udfordringen

Udfordringen. Forstå udfordringen n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven FYSIK/KEMI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven FYSIK/KEMI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven FYSIK/KEMI December 2016 Indledning Plast Fotoet viser genstande fra hverdagen, der indeholder plast. Foto: Lars Henrik

Læs mere

BIOLOGISKE ENERGIKILDER

BIOLOGISKE ENERGIKILDER BIOLOGISKE ENERGIKILDER Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 5.11.2013 Spørgsmål & svar Bioenergi fra alger (Susan Løvstad Holdt, DTU) Kunne man ikke lave en slags boreplatform ude

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Plastiksvampe Alternativ nedbrydning af plast. Unge Forskere Helene Kaas og Silvia Topholm

Plastiksvampe Alternativ nedbrydning af plast. Unge Forskere Helene Kaas og Silvia Topholm Plastiksvampe Alternativ nedbrydning af plast Unge Forskere Helene Kaas og Silvia Topholm Indholdsfortegnelse: Abstract... 3 Introduktion... 4 Problemformulering... 4 Baggrundsviden... 4-5 Bionedbrydeligt

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Uden enzymer var der ikke liv på jorden

Uden enzymer var der ikke liv på jorden Uden enzymer var der ikke liv på jorden 1 2 I naturen findes mangfoldige mikroorganismer, som Novozymes kan benytte til fremstilling af enzymer 3 4 Mikroorganismer dyrket på steril agar i laboratoriet

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Fordøjelse af brødprodukter

Fordøjelse af brødprodukter Frdøjelse af brødprdukter Brød består vervejende af kulhydrat, samt prtein. Kulhydrat i brød er vervejende stivelse, resten er kstfibre. Nedbrydningen af stivelse katalyseres af enzymer sm amylaser, så

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.

Læs mere

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Elektroforese Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Klasse: 1.4 Fag: Biologi Vejleder: Brian Christensen Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx

Læs mere

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015 Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Udfordringen. Forstå udfordringen

Udfordringen. Forstå udfordringen n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19

På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19 På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19 I bakterier og mikrobers gener findes enzymer, der kan gøre verden grønnere. Nikolaj Blom, der til daglig forsker for Novozymes, er på opdagelse

Læs mere

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere