Beskæring 2. Kompendium AMU-kursus 5 dage. Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg. December 2016

Transkript

1 Beskæring 2 Kompendium AMU-kursus 5 dage 2016 Mejeri- og jordbrugets efteruddannelsesudvalg. December 2016

2 Copyright december 2016 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i samarbejde med Eva Rosengren, Selandia Slagelse. Materialet kan frit kopieres. Materialet er udviklet til deltagere i AMU Uddannelsen: Beskæring 2 (tidligere udvidet beskæring).

3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Mål: Beskæring Indledning... 4 Funktion i grønne områder... 4 PGO (Pleje af Grønne Områder) Den grønne reference... 5 Pleje af grønne områder... 6 Elementer... 6 Definition... 6 Elementet prydhæk... 7 Vækstformer og elementer... 8 Buske Beskæring af buske i forhold til blomstring og vækst Lavstammede buske/træer Hække Klippede hække Opretning af gammel hæk Slyng- og klatreplanter Arkitektens trøst/sølvregn Blåregn Kaprifolie Klematis Roser Storblomstrende Roser Buketroser Stamme Roser Miniature Roser Parkroser Remontant Roser

4 Slyngroser med to-års skud Slyngroser med træagtig vækst Generelt Beskærings oversigt på Roser Træer Opstamning og frihøjde under træer Frihøjder Beskæringsvejledning Skudtyper Væksten følger saksen Sovende øjne eller hvilende knopper Grenens forankring på stammen Spidse grenvinkler Indvokset bark Træbiologi Plantens forsvar Væksthormoner Plantens naturlige vækst Beskæringstidspunkt Blødere Formålet med beskæring af træer og buske Når gode råd er dyre

5 Introduktion Baggrunden for dette kompendium, ligger i kursets mål (se nedenstående). Kapitlet beskæring er omfattende, og det ses ikke sjældent at buske og træer fejlbeskæres så grelt, at uoprettelig skade ses, og vækster helt mister deres karakter eller funktion. Viden om, og indsigt i væksternes karakter og funktion, er altafgørende for et godt resultat. Dette kompendium vil derfor ikke stå alene, men være et supplement til flere af slagsen inden for emnet, og derfor linket dertil. Mål: Beskæring 2 Deltageren kan ud fra en række almindeligt forekommende plantearter vælge beskæringsmetode og tidspunkt. Arterne omfatter: Træer, buske, halvbuske. Deltageren kan udføre beskæring af formangivne buske og træer, herunder, Træers opbygning, sirbuske, espalierede vækster og specielle beskæringsteknikker Kompendiet er 2 af 2 kompendier og støtter op på: Grundlæggende beskæring. På materialeplatformen.dk, kan kompendiet findes, ligesom et samlet materiale findes som Beskæring 1 og 2.. Nedenstående link uddyber endvidere beskæringsdelen især på træer, men også identifikationsdelen. Beskæring af træer, og blandede beplantninger: Beskæring af buske og definerede plantegrupper: 3

6 Indledning Pleje af grønne områder handler om overblik af arealer i have- parkmiljøer. Al pleje af grønne arealer, er defineret som elementer i plejebogen, således at plejeniveauet er styret af elementvalg således: Med viden om plantes opbygning, kan de forskellige plantearter have yderst forskellig vækst, og funktion i grønne områder, hvorfor beskæring alene bygger på kendskab til plantens vækst, men også den funktion, den har i grønne områder. Funktion i grønne områder Rumdeling/afgrænsning Læ Bunddække stauder og buske Prydbusketter Solitære træer og buske Formklipning/figurer Facadeplanter Planter kan af samme art have flere funktioner. Det vil sige at den samme planteart kan bruges i forskellige sammenhæng og dermed er plejen og her beskæringen ikke den samme. Eks. Bøg Fagus sylvatica: den kan bruges til både hæk læhegn, pur, solitært eller som formklipning. Der vil ligeledes også være forskel på valget at plejemetode eller forebyggende pleje, alt afhængig af hvor stort plejearealet er, og hvilket element der er tale om. Elementerne er eksempler fra PGO Pleje af Grønne Områder/ Danske Anlægsgartnere, som er normangivende for plejen i grønne områder, og værktøj til plejeplanlægning i samme. 4

7 PGO (Pleje af Grønne Områder) Den grønne reference Med reference til PGO, vil det ofte være sådan at plejen styres mod at opfylde de mål, der er for elementer i kvalitetsbeskrivelserne. Således er der stor variation i plejeintervallerne og intensiviteten alt afhængig af hvad det er for et plejeelement og hvilken funktion den har samt i hvilken grad denne skal opleves i det overordnede præg for elementet i det enkelte område.. Figur 1 - PGO 5

8 Pleje af grønne områder er et værktøj, som kan bruges som udgangspunkt for beskrivelse af en konkret driftsopgave, afgivning af tilbud og indgåelse af en driftsaftale. Selvom der ofte vil være forskellige krav til pleje og vedligeholdelse fra areal til areal på grund af variation i jordbundsforhold, klima, plantevalg, alder, anvendelse, landskabsarkitektur og stedlige traditioner m.v. er der i Pleje af grønne områder angivet konkrete kvalitetskrav og arbejdsopgaver. Disse krav og opgaver er fastlagt ud fra faglig erfaring for, hvad der i de fleste tilfælde vil være tilstrækkeligt for at kunne pleje, vedligeholde og renholde et grønt område, og kan derfor bruges som udgangspunkt for dialog mellem kunden og anlægsgartner/ rådgiver. I tilfælde hvor parterne bliver enige om yderlige pleje eller andre opgaver, indskrives disse under de respektive punkter eller under bemærkninger. Ved udformningen er der også lagt vægt på at give både kunden og den udførende et klart billede af, hvilke ydelser der er indeholdt i den afgivne pris. Elementer Pleje af grønne områder er opbygget omkring 40 sider, der hver beskriver en arealtype, serviceopgave eller lignende - en fælles betegnelse for disse er elementer. Med udgangspunkt i disse elementer kan de fleste grønne områder beskrives præcis. Grundtanken bag brugen af elementer til beskrivelse af grønne områder er at opdele det enkelte areal i mindre, overskuelige enheder, der har behov for den samme pleje og vedligeholdelse. Fordelen er, at man herved kan blive præcis i sin afgrænsning af de enkelte elementer og i den overordnede formulering af plejen/ vedligeholdelsen. Ved at sammenholde denne opdeling med en arealregistrering vil der hurtigt skabes overblik over driftsopgavens omfang. Definition Hvert element beskrives med en klar definition af, hvad der karakteriserer elementet og hvilke aktuelle opgaver, der bør indgå i plejeopgaven for at sikre elementets udtryk. Ved udvælgelsen af elementer er der lagt vægt på, at medtage de elementer, der forekommer relevante i nutidige plejeopgaver. Varianter eller mellemformer blandt elementerne kan forekomme, ligesom der vil være elementer, der ikke er medtaget i bogen f.eks. klitter. At bogen skulle beskrive enhver elementtype forekommer ikke at være relevant. Hvor specifikke plejeopgaver er udgangspunktet, anbefales det derfor, at anvende det tomme elementskema, der i sin opbygning følger de øvrige eksempler. Udover beskrivelsen af elementet og referencebilledet indeholder siden tre forskellige krav/opgaver, som den udførende skal varetage, tilstandskrav, udførelseskrav og en etablerings- og funktionsfase. 6

9 Elementet prydhæk Figur 2 - Elementbeskrivelse Elementet beskriver målet med udseendet samt med hvilken præcision at arbejdet skal udføres ligesom der er anslået antal klipninger. Fagligheden i udførslen ligger i kendskabet til plantearten og dennes vækstkarakter, som så ligger til endelig grund for at målet nås. Skal den klippes en eller tre gange for at nå dette mål? Det kan nemlig være forskelligt afhængigt om der er tale om f.eks. Thuja eller Lærk. 7

10 Vækstformer og elementer Bund- og fladedækkende Typisk er det buske der udemærker sig ved relativ hurtig vækst, og vil ofte også være rodskydende og vegetativt bredende. De kan være særegne ved blomstring eller frøstande, og skal beskæres for at bevare den fladedækkende effekt. Stauder er også et bunddækkende element, men har sit eget. Figur 3 - Bunddække Solitære buske Kan være træagtige, og vokse som busk på et træskelet, der formes som så, og ikke tåler tilbageskæring, da dette vil ødelægge buskens struktur og egenskaber. Buske kan også være risede og bryde villigt fra jordhøjde. Disse buske er ofte vaseformede og bør beskæres for at fastholde denne form. De kan blomstre på årsskud, 1. års skud eller 2. års skud. Alt afhængig af blomstringstidspunktet bør beskæring foretages under hensyn til at fremme blomstring og give lys og luft til nydannelse af friske skud Figur 4 - Solitær busk 8

11 Buske i grupper/busket Kan være ens eller forskellige. Beskæring foretages så buskene bevarer helheden, men også således at der tages højde for forskellighederne i de sammensatte elementer. Stedsegrønne Figur 5 - Busket Stedsegrønne buske ses både solitært, i grupper eller som flader. Der skelnes mellem vintergrønne vækster, og stedsegrønne vækster. For vintergrønne gælder, at de i det væsentligste bevarer løv vinteren over, og smider det i takt med dannelsen af nyt løv. For stedsegrønne vækster gælder at de bevarer løvet i flere sæsoner, alt efter art. De vintergrønne kan være alt fra Liguster, Lauerbærkirsebær til visse typer af Gedeblad og Cotoneaster. De stedsegrønne kan være alt fra Thuja, Buksbom, Gran, Fyr til Taks. Det er vigtigt at kende til buskenes/træernes vækstform og vide om de skyder på nøgne grene, fra jorden eller om væksten er træagtig struktur. Figur 6 - Stedsegrønt 9

12 Hække Hække kan også bestå af både stedsegrønne, vintergrønne, løvfældende, træagtige eller risede vækster. De kan være klippede eller de kan være frie/blomstrende. Afhængig af hvilken type hæk der er tale om, er der også forskel om hækken skal klippes i form eller den skal beskæres som en sammenhængende busk udtyndes. Figur 7 - Hække Træer Træer er også meget forskellige alt efter art. Nogen er placeret solitært andre i grupper og andre igen i blandede beplantninger som f.eks. læhegn. Beskæringen er også her rettet mod formålet og ikke mindst under hensyn til arten. Figur 8 - Træer 10

13 Frugttræer Der findes mange forskellige slags frugttræer, såsom stenfrugter, nødder eller kernefrugt. Oftest er det Æble og Pære, der giver mest anledning til spørgsmål om beskæring, og det er også der at kravene til produkt er mest differentieret. Figur 9 - Espalier Figur 10 - Frugttræ 11

14 Buske Med alderen vil mange buske blive grove og løse i væksten, ligesom blomster, frugter og blade vil aftage i mængde. Det er naturligt at planter ældes, men det kan virke misplejet og udlevet i en veltrimmet have. For visse arters vedkommende er det muligt at skære busken helt tilbage og lave en total foryngelse. Dette vil medføre en kraftig genvækst med masser af vanris, som ikke er ønskeligt. Disse skal efterfølgende udtyndes kraftigt efterfølgende år, således at alle de svageste skud bortskæres og busken opbygges på ny, med de sundeste og kraftigste tilbageblevne skud. Man bør i stedet for ovenstående tilstræbe at udtynde busken med så få snit som muligt, og nede ved jorden, eller i passende grenvinkler, således at formen bevares, men at der gives lys og luft til nyvækst i passende mængde, set i forhold til arten. Allerbedst er det at kende til buskenes egen karakter, og beskære i forhold til vækstmåde og blomstring. Figur 11 - udtynding af buske 12

15 Beskæring af buske i forhold til blomstring og vækst. Blomstre på årsskud Beskæres efter vinteren. Skæres tilbage til frisk ved. Tåler ret hård beskæring. Eks. Buddleia, Caryopteris og Fuchia Blomstre tidligt forår på 1. års skud Beskæres umiddelbart efter blomstring. Ældre og blomstrende skud udtyndes/fjernes helt. Eks. Tidlige Spirea og Forsythia 13

16 Sent forårs- og sommerblomstrende på 1. års skud Beskæres om vinteren. Ældre og svage skud fjernes. Eks. Philadelphus. Blomstrende på toårs skud Beskæres om vinteren. Toårsskud kan skæres helt bort. Eks. Deutzia Vild- og rodskudsdannende. Beskæres om vinteren. Rodskud fjernes helt hvis man vil hindre at busken breder sig. (Brug spade) Vildskud fjernes for at bevare arten. Eks. Sorbaria, visse Prunus, Syringa og Viburnum. 14

17 Langsomt voksende buske. Beskæres om vinteren. Der foretages kun udtynding eller indkortning af for lange grene. Eks. Cotoneaster. Fladedækkende buskplantninger: Ved fladedækkende buskplantninger forstås i denne forbindelse plantninger af f.eks. Stephanandra incisa Crispa, Symphoricarpus chenaultii Hancock, Cotoneaster Skogholm, diverse buskrosearter og lignende planter, der ikke holdes klippede i en fast facon. Fladedækkende buskplantninger betegnes også ofte som buskflader. Buskflader har behov for beskæring af principielt 2 årsager: - Begrænsning af højde - Foryngelse og fornyelse Begrænsningen af højde Behovet for beskæring for at holde plantningen i en bestemt højde, er opstået som følge af et forkert plantevalg. Problemet er ofte afledt af at plantningen hæmmer udsyn for trafikken, kommer for højt ved bygninger eller lignende forhold, der skyldes praktiske hensyn. Alle planter vil stabilisere sig i en given højde dette gælder også de ovenfor nævnte arter og typer. En beskæring for at fastholde planterne i en lavere højde end dens naturlige sluthøjde, vil derfor være et stadig tilbagevendende indgreb. Foryngelse og fornyelse: Kun de færreste plantearter har et reelt behov for at blive foryngelsesbeskåret. Henhold til ovenfor vil planterne stabilisere sig i deres sluthøjde. Det betyder at deres tilvækst ikke er større end det planterne og plantningen synker sammen. Det indre af en busk og en buskflade vil være mere eller mindre død og tørt. Spørgsmålet er om dette reelt gør noget, eller det kan accepteres.. 15

18 På et eller andet tidspunkt får nogen planter dog et reelt behov for at skulle foryngelsesbeskæres, men det bør normalt ikke udføres før. Beskæringsmetoder: Hvad enten beskæringen har det ene eller det andet formål, behøver der ikke at være forskel på metoderne. Der skelnes mellem 2 metoder: - Selektiv beskæring og udtynding - Konsekvent nedskæring Valg af beskæringsmetode: Hvilken metode, der vælges til en konkret beskæringsopgave vil afhænge af flere forhold, f.eks. - Plantningens beliggenhed i forhold til byen, borgerne mv. - Plantningens størrelse - Tilgængelige ressourcer - Planteart Figur 12 - Foryngelse af busk 16

19 Lavstammede buske/træer Ofte anvendes solitære lavstammede buske eller småtræer. Det kan være typer som Pil - Salix i forskellige afskygninger, Dværgmispel - Cotoneaster, Benved - Euvonimus eller som billederne herunder viser: Ærteblomst - Caragana. Det er buske, der er podet på en lav stamme af anden art, og oftest er denne stamme ligeledes podet på en rod af tredje art. Hvis det er krybende buske, der podes på stammen, vil det udemærke sig ved at blive hængende vækst. Meget populært. Ofte vil stammen være mindre end en meter, og ofte vil det være kraftigere voksende buske, der podes på. Resultatet er så at busken hurtigt når ned til jorden, og vil begynde at krybe hen ad denne. Oftest ses beskæringen foretaget med hækkeklipper, flere gange om året, med det resultat, at denne plante kommer til at ligne en Paddehat. Figur 13 - Caragana klippet med hækkeklipper Inde i denne Paddehat, vil der hvert år komme flere og flere døde grene, da tilvæksen i den ydre zone jo skygger for den indre. En helt naturlig del af plantevækst. Med tiden bliver den mere og mere kompakt, og mister sin elegance, og hen ad vejen bliver toppen så tung at stammen ikke kan bære den, og den vælter eller knækker. Har man disse småtræer på stammer, er det vigtigt at de bliver beskåret indefra. Det er vigtigt at fjerne gamle grene, og det er vigtigt at grenene klippes tilbage ved naturlige grenvinkler, så der ikke opstår den tunge og risede del i den underste del af det hængende skørt. 17

20 Figur 16 - før beskæring Figur 15 - efter beskæring Billederne her viser en Caragana, før den bliver beskåret i sommertilstand efter beskæring, samt et billede i vintertilstand. Den er blevet løftet indefra, og udtyndet, så der ikke er gamle døde grene i træstrukturen. Den ligner ikke en Paddehat, men et lille hængende træ, der tillader lys og luft at trænge igennem. Figur 14 - vinterbillede 18

21 Hække Der skelnes mellem fritvoksende og klippede hække. Til fritvoksende hække bruges ofte blomstrende buske. Den fritvoksende hæk er mere pladskrævende end den klippede hæk, men den fordre ikke så megen vedligeholdelse. Beskæring af fritvoksende hække, er den samme som for buske, der udtyndes/ forynges ved at fjerne gamle grene ved jorden, og give luft til dannelse af nye skud. Figur 17 - Blomstrende hæk Klippede hække Der kan være tale om Liguster, Bøg, Avnbøg, Tjørn, Thuja, Taks, Buksbom om mange andre. En tæt og velvoksen hæk kræver kontinuerlig beskæring og klipning. Jo oftere hækken klippes, jo tættere bliver den, da den sætter flere små skud, en hvis den kun klippes en gang om året. Her vil den sætte grove skud, der kræver en kraftigere hækkeklipper en hvis det er småskud. Figur 18 - Klippet hæk 19

22 Klippede hække bør være let tilspidsede på begge sider, således at de er bredere for neden end i toppen. Hvis hækken er bredere i toppen end for neden, bliver den let beskadiget og grenen falder f ved træk, blæst eller under snetryk. En tilspidset hæk sikrer også bedre, at de lavere siddende grene får lys nok og kan frembringe nye skud og blade. Klippet hæk af buske. Klippet hæk af træer. Figur 19 - Opbygning af hæk Figur 20 - Klippearbejde For de fleste prydhække gælder at de bør beskæres to gange om året. 1. gang i juni, og anden gang i august. Hække der klippes 1 gang om året klippes som hovedregel i august/september. For Thuja og Cypres gælder at man ikke må klippe den længere tilbage, end at der stadig er bladgrønt, da de ikke bryder på nøgne grene. 20

23 Opretning af gammel hæk Der kan forekomme situationer hvor en hæk er blevet for stor eller den er blevet klippet forkert gennem en længere periode. Det vil da være ønskeligt atter at få hækken til den normale størrelse/ form. En så kraftig tilbageskæring foretages bedst i det tidlige forår, eller i august, hvor planten er fuld af energi. Følgende fremgangsmåde kan anvendes. Gamle hække især bøg, må ikke skæres ind til ønsket størrelse på én gang. Arbejdet udføres over flere år, da hækken ellers kan gå ud. 1.år Hækken skæres i toppen til den ønskede højde, og den skæres i lys/solsiden ind til det halve af sidens ønskede bredde. 2.år Skyggesiden skæres ind til det halve af den ønskede bredde, og solsiden skæres ind til færdig bredde. 3. år Skyggesiden skæres ind til den ønskede bredde. 21

24 Slyng- og klatreplanter Klatreplanter har det til fælles at de kan klatre eller slynge sig. Nogen bruger slyngende tråde, blade eller stængler, andre har hæfterødder eller hæfteskiver. De er som regel meget frodige. De forsøger at komme til vejrs ved at bruge andre planter, hegn, mure eller klipper som støtte. Med hensyn til beskæring gælder lidt forskellige regler alt efter hvilken planteart vi taler om. Herunder er nævnt de mest almindelige typer. Arkitektens trøst/sølvregn En virkelig kraftigt voksende slyngplante, der tåler alt beskæring. Lige fra total nedklipning i det tidlige forår til indkortning og tilpasning at stængler når som helst hele året. Blåregn. Velvoksne blåregn beskæres hvert år i august. Alle de nye skud klippes tilbage til 2-3 par knopper, dvs. ca cm. Herved fremmes dannelsen kortskud, hvor blomsterknopperne dannes. Bliver blåregnen for stor, må man skære den passende tilbage i det tidlige forår. 22

25 Kaprifolie. Den blomstrer mest på de yngste grene. Derfor bør man udtynde den ved at klippe de ældste grene væk, og dette gerne i løbet af vinteren. Årlig beskæring vil bevare en god blomstring, og man undgår en meget filtret vækst. Kaprifolie tåler også en total nedskæring, hvis det er nødvendigt. Klematis. Beskæring af klematis er forskellig fra art til art, afhængig af deres blomstringstidspunkt. Man inddeler dem normalt i tre grupper med hver deres beskæring. Gruppe 1 hovedblomstringsperiode april-maj. Klematis, der blomstre i foråret på foregående års skud. Gruppen omfatter arterne alpina, paniculata, macropetala og montana. Disse forårsblomstrende beskæres beskæres så lidt som muligt. De kan udtyndes eller skæres tilbage om nødvendigt, men blomsterfloret vil blive begrænset herved. Eva beskæring foretages bedst straks efter blomstring. I forsommerens løb dannes nye skud, som vil sikre blomstringen naste år. Gruppe 2 hovedblomstringsperiode maj-juni. Klematis, der blomstre først i sommerens løb først på foregående års skud og senere på samme års skud. Gruppen omfatter tidlige hybrider som Nelly Moser, The Precident, Madame le Coultre og arten orientalis. 23

26 De sommerblomstrende klematis tyndes lidt ud i marts-april. Hvis der er visne grene, skæres disse tilbage til frisk ved.. Yderligere beskæring kan ske lige efter blomstring. Gruppe 3 hovedblomstringsgruppe juli-september. Klematis, der blomstre sidst på sommeren på årets nye skud. Gruppen omfatter storblomstrende hybrider som Jackmanii, Pink Fantasy, Gipsy Queen samt arterne tangutica, viticella, vitalba og texensis. De sentblomstrende klematis skæres totalt ned hvert forår. Skær ned til de laveste bladpar/knopper eller den højde, de skal starte i. Hvis ikke disse klematis beskæres, visner de i bunden og blomstringen sker kun i toppen af planten. 24

27 Roser Roser kan inddeles i følgende grupper Storblomstrende roser Buketroser Miniaturer roser Park- og buskroser Remontantroser Slyngroser, 2 års skud Slyngroser med træagtig vækst Buskroser med rankede skud De fleste roser blomstre på skud fra samme år, og beskæres derfor om foråret, når der ikke længere er fare for nattefrost. Der er tre hovedformer for beskæring: 1. Hård beskæring hvor årsskuddene skæres ned til 3 4 knopper fra plantens basis. 2. Moderat beskæring hvor årsskuddene skæres ned til ca 4-7 knopper. 3. Let beskæring hvor man skærer ned til 7 9 knopper Herunder illustreret ved ca. højder. Figur 21 - rosenbeskæring 25

28 Storblomstrende Roser Storblomstrende Roser er normalt kendetegnet ved store blomstrer med mange kronblade. I mange tilfælde sidder blomsterne enkeltvis. Planterne betegnes som middelhøje med en busket, opret lidt stiv vækst. Hård beskæring med fører at der sendes få, men kraftige grene op, som har store blomster og blade. Blomsterne bliver altså store, men færre. Beskæring er oftest hård til lettere moderat. Busken opnår herved en rig blomstring på moderat beskårne skud, mens de hårdt beskårne skud, vil være med færre men større blomster. Ved denne beskæring opnås også en længere blomstringsperiode. Buketroser Buket Roser, er kendetegnet ved at blomsterstandene er mange, og oftest ikke har så mange kronblade, som de storblomstrende.. normalt er det en lidt mere spinkel Rose end den typiske storblomstrende, men der er stor forskel på de enkelte sorter. Beskæring er moderat. Herved opnås en rig blomstring. Samtidig er det vigtigt at man fornyr væksten, ved at man udtynder i ældre grene, ved at lave en hård beskæring på ældre grene. 26

29 Stamme Roser. Stamme Roser kan være sorter af storblomstrende Roser, buket Roser eller det kan være fra visse bunddækkende Roser, som er podet på en stamme. Uanset hvilken type Rose, der er tale om, handler det om at kronen holdes åben og fri for svage skud. Alle andre skud beskæres moderat tilbage. Miniature Roser Tilvæksten på miniature Roser er ofte så svag, at beskæringen begrænser sig til let beskæring. Fjern svageste grene og skud der er for fint forgrenet. 27

30 Parkroser Park Roser er en samlet betegnelse, der dækker over en lang række vidt forskellige rosentyper. Fælles for dem alle gælder, at de udvikler sig til forholdsvis store buske med en eller flere blomstringer i løbet af sommeren. Langt de fleste bærer om efteråret og vinteren hyben, som kan være til gavn for dyrelivet. Gruppen er ofte delt ind nedenstående grupper: 1. Egentlige vildroser, der ikke er podede. 2. Buskroser. Podede eller stiklingeformeret. 3. Rugosa Roser. Gruppe af Roser, som adskiller sig fra andre parkroser og som har tilknytning til Rosa rugosa Rynket Rose. 4. Bunddækkende Roser. En nyere gruppe af buskroser, som bliver lavere en den traditionelle buskrose. Beskæringen består af en general nedklipning, når de bliver for åbne i bunden, eller grenene begynder at hænge pga. tyngde. Egentlig udtynding i faglig øjemed er oftest vanskeligt, pga. mange torne. De bunddækkende typer, kan med fordel studses med en hækkeklipper. Remontant Roser Regnes til de storblomstrende Roser. Men i modsætning til disse, blomstre remontantroser på korte sideskud på ældre grene. Beskærer man disse for hårdt vil de give få og ret sene blomster. De må altså gerne blive lidt træagtige ved grunden, og moderat beskæres på sunde grene, mens svage skud fjernes helt. 28

31 Slyngroser med to-års skud Denne gruppe Roser blomstre på to-årige grene. Ved beskæring er det disse, der beskæres hårdt efter blomstring, men nye årsskud lades uberørte, så de kan blomstre følgende år. Den type beskæres altså ikke i foråret, med mindre at der er frostskader i dem. Slyngroser med træagtig vækst Blomstre på korte sideskud, som er placeret på lange gamle hovedgrene, som kan blive mange år gamle. Denne type slyngrose danner normalt kun få skud fra basis. Blomstringen foregår fra sidegrene, som bærer blomster i deres andet leveår. Beskæringen begrænses til hård beskæring på sidegrenene, der er dannet på træagtige grene. For at skabe nyvækst i denne gruppe af Roser, er det en fordel at forynge dem ved at tilbageskære enkelte af de gamle grene helt tilbage hvert år, og tilbinde de nye skud til espalieret. Generelt Ud fra et beskærings synspunkt, er det vigtigt at vide om Rosen er podet, eller om den er rodægte. Hvis den er podet er der i virkeligheden tale om to planter, som er vokset sammen. Den ene er den underjordiske del roden, mens den anden del er overjordisk, og den som vi ønsker at dyrke, på grund af sin egenart af blomst og sundhed. 29

32 Hvis den underjordiske del af forskellige årsager begynder at skyde, kalder man det vildskud, og disse skal hurtigst muligt fjernes så tæt ved brydestedet som muligt (under jorden). I modsat fald vil den meget hurtigt overtage voksestedet fra den ønskede Rose. Beskærings oversigt på Roser Nedenstående en beskrivende oversigt over gruppering af Roser i forhold til blomstringstidspunkt og skudtype. 30 Figur 22 - Sam plantning af sorter

33 Træer Det er bør sjældent være nødvendigt at beskære gamle træer, med mindre de er blevet for store. Principperne er de samme som ved udtynding af buske, og skær så vidt muligt ved grenens basis, når du skærer. Fjern først syge grene, og dernæst dem, der går på tværs af kronen. Ved større grene, saves de af i to omgange for at undgå skader på træet. Sav et hak på grenens underside, og sav den derefter over lidt længere ude. Grenens tyngde gør, at den knækker, men på grund af hakket bliver barken ikke revet af. Herefter saves stabben af langs grenkraven. Figur 23 - Fjernelse af gren Opstamning og frihøjde under træer Den mest kontinuerlige pleje ved træer er opbygningen. Fra det nyplantede træ og til det har nået målet med plantningen. Alle træer, vejtræer, solitære træer eller træer i hæk og hegn er træer hvor fokus sættes omkring det endelige mål. Det er meget sjældent at se et frit træ, der i sin struktur står med grene helt til jorden. De vil næsten altid være stammet op således at der er plads under og omkring dem. Det er vigtigt at opstamning forberedes og at fremtiden forudsiges. Således at man ved hvilken plads der kræves under og omkring træet fremadrettet. Det betyder at opstamning startes og videreføres trin for trin løbende gennem vækstperioden fra plantning til forventet størrelse. Billedet viser et eksempel på opstamning af planteskoletræ fra heister til en stamme på to meter, og en periode på 4 år. Princippet fortsættes så længe træet vokser, og ved enhver fjernelse af kronegrene, altså at grene der ønskes fjernet, forberedes ved indkortning af grene over en 3 årig periode. 31

34 Figur 24 - opbygningsbeskæring - Joel Klerk Frihøjder Langs fortove, stier, veje, cykelstier og rabatter har ejere af ejendomme med beplantning eller levende hegn pligt til at holde det klippet, så det ikke er til gene for de kørende og gående. Hegn og buske må ikke hænge ud over skel, og træer skal være klippet, så der er en fri højde fra fortov til de nederste grene på mindst 275 cm. Ligeledes skal der være en fri højde på mindst 420 cm lokalt nogen steder 450 cm, fra kørebanen og op til eventuelle udhængende buske og træer. Buske, levende hegn og træer skal ligeledes holdes beskåret, så grene fra nævnte beplantning ikke dækker for vejskilte, vejbelysning, signalanlæg med mere vejudstyr. På ejendomme og arealer, hvor der er tinglyst en oversigtsservitut, skal beplantningen holdes nedklippet, så oversigtsforholdene ikke generes. Generelt må beplantningen højst være 0,80 m over vejens niveau. Kommunen kan som vejmyndighed kræve ovenstående beskæring udført af grundejeren. Hvis arbejdet ikke er udført indenfor en af vejmyndigheden fastsat frist, kan kommunen lade arbejdet udføre på grundejerens bekostning. 32

35 Undlader en ejer at udføre den nødvendige beskæring, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning jf. Vejlovens 103, stk. 2. Figur 25 - Krav til frihøjder Figur 26 - Kend dit træ 33

36 Beskæringsvejledning Afskæring af grene: Grene med grenkrave og unge og tynde grene kan afskæres ved stamme (uden for evt. krave). Tykke grene uden grenkrave beskæres i to omgange. Først reduceres grenen ved fjernelse af sidegrene på grenen og evt. afkortning af længde. Grenens vækst bremses nu og der dannes grenkrave således, at grenen kan fjernes ved stammen ved næste beskæring. Start beskæringen oppefra i kronen og fastlæg forud: Ønsket endelig stammehøjde? Højde hvorfra fri og naturlig kroneopløsning må ske? Vurdér indsatsbehov og beskæring på afstand: Kig på hvordan træet vækstmæssigt har reageret på tidligere beskæringer og brug dette i dit valg af nye indgreb. Gennemgående stamme: Deler topskud sig under højde for fri kroneopløsning? Ved unge skud Vælg det blivende og fjern det andet. Ved tykkere grene reduceres det ene skud med beskæring over udadvendt sidegren. Kroneopbygning - Kronestyring: Medløbende kronegrene? Balance i kronen, krydsende grene, grentæthed og placering? Grentykkelse? Medløbende grene reduceres over udadvendt sidegrene og afkort længde eller fjern forgreninger på for tykke grene. Opstamning: Hvor meget kan fjernes nu? Og næste gang? Opstamning skal ske gradvist med respekt for kronestørrelse. Opstam ved at fjerne grene med grenkrave og tynde grene. Vurder om grene der skal fjernes ved næste opstamning skal bremses for at danne grenkrave. Fjern forgreninger på disse og afkort dem evt. 34

37 Skudtyper Ved kraftig beskæring af f.eks. æbletræer ses som tidligere nævnt ofte en kraftig genvækst i form af en stor mængde skud. Disse skud kaldes vanskud eller sommerskud. Normalt er vanskud ikke ønskelige. De opstår nemlig ved for hård beskæring, og de sidder ikke solidt forankret til stammen, da de kommer fra sovende øjne. Vanskud adskiller sig fra rigtige årsskud ved at de dannes fra sovende øjne/hvilende knopper, hvorimod de almindelige langskud er den biologiske fortsættelse af sidste års tilvækst. Kommer skuddene fra grundstammen af podede træer og buske, kaldes de for vildskud eller rodskud, og vil være af en anden art end planten over jorden. Den slags skud ses bl.a. hos Roser, Syrener, frugttræer Troldhassel og mange andre. Figur 27 - Vanris På billederne herunder ses Troldhassel, som er podet på alm. Hassel. Troldhassel er karakteriseret ved sine snoede grene, og en relativ langsom vækst, medens at alm. Hassel jo er kendetegnet ved kraftig opret, let overhængende vaseformet vækst. Man 35

38 poder Troldhaslen på alm. Hassel fordi den ikke kan formeres ved stiklinger og fordi roden er kraftig, og hårdfør. Dog ses ret tit at roden skyder op i den podede del. Fjernes de rodslående grene ikke, vil busken meget hurtigt blive kvalt af alm. Hassel og gå til. Figur 28 - Rodskud - Vildskud 36

39 Væksten følger saksen Når en gren klippes, brydes den apicale dominans. Og de hæmmede knopper nærmest såret vil bryde. Billederne herunder viser en ung plante (Avokado). Den er frøsået og bryder med et årsskud. Længdevæksten fortsættes af skudenden. På sigt vil der opstå en naturlig forgrening hvor der nu sidder blade er der små knopper eller sovende øjne. Beskæring af skuddet vil bryde den oprette vækst, og give forgrening. Knoppen øverst bryder først og mest mens de nedre knopper først er på vej. Denne plante vil få tre grene under beskæringsstedet. På den måde kan man styre visse planter, om de skal være buskformede, eller træer med gennemgående stamme. Figur 29 - Væksten følger saksen 37

40 Sovende øjne eller hvilende knopper Når man bryder den apikale dominans, altså skærer grene over, hvor der ikke er en naturlig grenvinkel, eller færdige knopper, så kan grene skyde fra sovende øjne. sovende øjne er knopper, der ikke tidligere har brudt, men ligget underudviklet dannet på årsskud og ventet på betingelser, der provokerer vækst. Det kan også være ikke egentlige knopper, med vækstpunkter, der bliver provokeret til at danne knopper og dermed vækst. (vanris) Disse vil kun hæfte sig i barken og derved ikke have nogen styrke hæftet ind i den eksisterende ved. Det altid være sårbart grenmateriale, der ikke tåler for meget egenvægt og derfor ikke bør være dele af gamle trækroner eller træagtige buske. Derimod vil det jo være princippet for buske, der forynges kontinuerligt, og derved aldrig får lov til at blive rigtig gammel på risskuddene, da de bliver fjernet med års mellemrum i udtyndingsprocessen. 38

41 Grenens forankring på stammen Grene og sidegrene etableres tidligt i stammens liv. De udvikles fra knopper på årsskud og udvikler sig gennem tiden til en solid forankring fra marven. Tykkelsesvæksen øges år for år, men i adskilt fra stammen tempo. Om foråret er det fortrinsvis grenen, der produceres ved omkring. Senere på sommeren vokser stammeveddet hen over grenveddet, og låser derved grenen fast til stammen. Ve beskæring er det yderst vigtigt aldrig at skære i stammeved. Stammeved udvikler ofte en grenkrave ved basis af grenen. Dette ses tydeligt på svækkede eller døende grene, som træer hen ad vejen vil afstøde. Svækkede grene udvikler ikke tykkelsesvækst af betydning, hvorfor stammens ved hurtigt og tydeligt viser hvor grenen slutter sig til stammen. Grenkrave kaldes det Billederne viser først en tydelig grenkrave, der vokser rundt om en død gren. Midterste billede viser en afskæring uden for grenkraven og det sidste billede viser hvordan træet efterfølgende vil gro hen over såret i en tydelig rund ring. Hvis man har skåret i stammeveddet, vil lukningen være uden kallusdannelse, der hvor stammebarken er blevet skadet. Her ses lukningen mindre kraftig i top og bund. 39

42 Figur 1 og 2, viser tydeligt adskillelsen mellem gren- og stammeved. Forår grenen udvider tykkelsen og sommer stammen udvider tykkelsesved omkring grenen. Figur 3 og 4, viser barken, der i figur 3 bliver presset op mellem gren og stamme, hvilket giver en fysisk stærk gren, med god vedhæftning. Figur 4, viser indgroet bark, hvilket ses ved nogen arter, men oftest ved grene, der har spidse grenvinkler. En sådan gren vil aldrig være særlig stabil, da der ikke er vedhæftning i den indkapslede barkzone. Spidse grenvinkler Hvis grenvinklen er spids, vil der være stor sandsynlighed for indgroet bark på sigt når gren og stamme vokser. Tommel og pegefinger illustrerer en stump vinkel og grenen på billedet viser en spids vinkel. Problemet med grentvejer er det samme her blot ved at to topskud dannes på samme tid og vokser lige stærkt. Spidse grenvinkler er generelt uønskede, da de medfører risiko for flækkede træer og nedfaldne grene. 40

43 Indvokset bark Figur 30 - Grenvinklens betydning Billedet herover viser hhv. et snit at indvokset bark samt et snit hvor barken er skubbet op mellem stamme og sidegren, således at der er vedhæftning i hele grenens sammenføjning, i modsætning til den ind voksede bark, der ikke har vedhæftning ud over i den nederste del. Denne vil have meget stor chance for at flække i delingen, så snart der kommer vægt på og under forhold, der får grenene til at tvinges fra hinanden blæst, tyngde eller ændrede omkringliggende omgivelser eller læ forhold... Figur 31 - Flækket gren 41

44 Træbiologi Når et træ eller en busk beskadiges som f.eks. ved beskæring, sættes en mængde biologiske aktiviteter i gang i planten. Hormoner og energiholdige aktiviteter føres til det beskadigede område fra blade og energidepoter. Såret heles ikke, men indkapsles og lukkes med tiden. Det er vigtigt for planten at såret lukkes hurtigt, for planten kan som sagt ikke hele såret, men kun indkapsle det. Skærer man en gren af, vil der nærmest omgående komme forskellige infektioner til såret, fra såvel beskæringsværktøjet som fra luften. Når først en svamp har etableret sig i såret, er den nærmest urørlig. Desværre findes der ikke noget universalmiddel, der kan fjerne svampen fra såret. Sårmidler og maling hverken forebygger eller helbreder i det lange løb, men kan i værste fald forværre skaden. Sårmaling bør derfor kun anvendes på forlangende. Plantens forsvar Planten vil prøve at modstå skade og svampeangreb på bedste vis. Den kan sende fenoler/giftstoffer til skadesstedet og: Danne afspærringer i vedkarrene over og under såret Skærme veddet i årringene, ved at imprægnere celler Marvstrålerne luft/åndekanaler til marven kan ligeledes bremse skadevolderen. Lukke kallusvæv hen over skaden, og samtidig forebygge at skaden breder sig ud i nydannet væv. Man kalder disse 4 punkter for forsvarszoner. CODIT - Compartmentalization of decay in trees = indkapsling af råd I træer. 42

45 Den første forsvarszone er den svageste. Vedkarrene, som løber i længderetningen fra rod til blad, er hule rør der er dannet af cellulose. I dem er der i princippet en ubrudt vandsøjle, som fører hele vejen op til bladkødet. Det første der sker ved såringen er at denne væskesøjle brydes, og at der trænger luft ind i vedkarret, som derved bliver ubrugeligt. Dernæst er planten i stand til at anvende nogen af de levende celler som trods alt er i det aktive vedvæv til at sende ballonceller (tyller), ind i vedkarret, som derved blokerer det og beskytter det mod yderligere invasion eller bredning af svampen. Den anden zone består af årringene, og er i sig selv en barriere for infektion. Men som zone 1, kan denne også blive styrket af, at levende celler sender imprægnerende stoffer ind. Den tredje zone består udelukkende af levende celler, og er en særdeles vigtig og effektiv zone. Den fjerde zone er bestående af helingsvæv ofte kaldet kallusvæv regnes for den vigtigste. Den kaldes for barrierezonen. Den opstår i forbindelse med kambiets vækst i overgangen mellem barken og veddet. Helingsvævet resulterer i at der lægges et lag af særdeles små og tykvæggede vedkar yderst på det angrebne område. Barrierezonen vil ofte stoppe angrebet fuldstændigt, og derved beskytte nyvæksten mange år frem. Resultatet er almindelig kendt nemlig hule træer. Figur 32 - Barrierezoner 43

46 for træplejeren er det derfor vigtigt, at have en forståelse for hvordan at planten er i stand til at reagere på såringen. Infektionskilde Infektionskilde På illustrationen herover, kan man se en ældre skade på stammen af et træ, samt et stamme tværsnit og et profil tværsnit. Såret er markeret med gult og betegnet som infektionskilde. Tegningen er endvidere illustreret med 4 farvede pile, som hver peger mod de 4 forsvarszoner. Zone 1: ledningsstrengene stoppes i opad- og nedadgående retning, så svampen ikke kan fortsætte angrebet. Zone 2: Veddet beskyttes af årringen. Zone 3: Rundt i årringene lukker marvstrålerne af for angrebet. Zone 4: Udad lukkes såret af kallusvævet efterhånden som det vokser hen over såret. (barrierezonen) 44

47 Væksthormoner Plantens naturlige vækst. Normalt vil buske og træers vækst foregå meget specifikt, således at der gennem vækstperioden over året etableres nye knopper, og disse knopper indeholder anlæg til et nyt skud. Dvs. den kommende stængel og blade ligger klar til forårets vækst. Når forårets lys og varme opvarmer jorden og vandet, fyldes plantecellerne med vand, og knopper bryder med det nye skud, som pumpes op med vand og bliver herved nyvækst og tilvækst. I bladhjørnerne (bladfæstet) dannes nye knopper og sådan fortsætter væksten år for år. Tilvæksten bestemmes af placeringen af knopperne, som styres af hormoner. Dette væksthormon hedder auxin og vil altid bevæge sig i retning af solen og dermed findes i størst koncentration i de øverste knopper. Således vil endeknoppen naturligt gro kraftigst, og opad, medens sideknopperne under denne, vil gro mindre kraftigt, og styre jævnt til siderne, for derved at fange mest mulig sollys. Brydning af endeskud, vil fordele hormonerne, så væksten styres i skudsætningen. Man kan styre meget vækst med beskæring, men det er vigtigt at man ved hvad man vil, inden man klipper i grene og kviste. Endeknop Sideknop Sideskud 45

48 Gennem årtusinde har træer og buske selv fundet ud af at vokse uden beskæring, og til alverdens størrelser og former. Alt på baggrund af genetisk og artskarakter. Derfor er det vigtigt at kende til plantens artskarateristika inden den beskæres, da formålet beskæringen, bør være at hjælpe væksten og ikke skade den. Her et af verdens største træer. Vokset næste over 100m i sit liv. Startende som frø, og har groet op og op mod lyset fordelt og afstødt sine underste grene, og uden nogen sinde at have været beskåret! 46

49 Her en kravlende Bøg (vrang bøg). En genetisk variant, der har vokset på denne måde, siden den i sin tid er sået fra frø. Den har fået lys fra oven (nabotræer er fældet), men aldrig beskåret. Den gør det selv. Blomstrende busk Rhododendron. Den er mangegrenet og træagtig. Blomster og blade i den ydre zone og bar indeni. Her opstammet, men ville uden bære blade og blomster helt til jorden. 47

50 Beskæringstidspunkt Beskæring er altid en skade eller såring. Tidspunktet for beskæring er ikke ligegyldigt og kan hvis den foretages på ugunstigt tidspunkt forhaling af helingen. Løvfældende planter Det optimale tidspunkt for beskæring af løvtræer er i vækstperioden. Det er fordi at planterne er aktive her og kan reagere spontant ved skader. (opbygge og afsende fenoler til skadestedet). Perioden er efter løvspring til hen på sensommeren maj/juni til august/september. I perioden fra træerne skifter til høstfarver/lovfald samt løvspring er træerne fredede og bør ikke beskæres. I løvspringsperioden bruger planterne sine kræfter på at få knopperne til at skyde og bladene placeret. I den periode står sårene åbne, men desværre holder svampene sig ikke i ro, og kan rigtig få etableret sig før planten er klar til at lukke såret. I vinterperioden er der ingen aktivitet i de løvfældende planter, og derfor genere man den ikke væsentligt ved at beskære dem, men desværre står sårene åbne indtil planterne igen producerer sukker. Vinterperioden er dog meget velegnet i forhold til at have et godt overblik over træernes grenstruktur og i forhold til arbejdsplanlægningen og øvrige arbejdsopgaver. I perioder med frost er der fare for at sårede skud og grene kan fryse tilbage. Og i perioder med megen vind kan de tørre ud. Faren er størst for halvbuskene såsom Roser, Sommerfuglebuske, Haveefuchia mv. Vinterbeskæring vil ofte medføre, at planten reagere med mange voldsomme skud, f.eks. vanris på frugttræer, mens sommerbeskæring kun i ringe grad vil resultere i ukontrolleret genvækst. 48

51 Blødere Visse planter starter deres væskeoptag meget tidligt på året årsskiftet. Disse planter kalder man blødere, da de ve afskæring af grene eller ve kraftig såring, vil bløde kraftigt. Det der bløder er vandoptag fra roden som bevæger sig i en kapilær strøm mod bladknopperne. Eksempler på disse er: Birk, Ahorn, Vin eller Morbær. Disse vil reagere kraftigt på vinterbeskæring og dryppe eller løbe med vand til langt hen på sommeren. Hvor vidt at det er farligt for træerne er der delte meninger. Som sådan er det jo sårrensende at der ikke kan fæstne sig svamp i såret, da det hele tiden bliver spulet rent indefra, men det er unægtelig en stres faktor for planten at den i en lang periode skal arbejde med at producere fenoler for at hæmme og lukke såret. Æstetisk ser det nu heller ikke godt ud, og vil altid give anledning til en masse spørgsmål fra kunder eller forbipasserende der undre sig over denne vandstrøm. Så har man valget og muligheden for at planlægge sine beskæringsopgaver, så er det bedst at beskære den gruppe af træer til sensommeren og efteråret efter løvfald. Figur 33 - Bløder 49

52 Formålet med beskæring af træer og buske Rigtig beskæring kræver planlægning helt fra starten, både i produktionen og efter plantningen på blivestedet. Vigtigst er det vel egentligt at vælge det rette træ fra starten, som på sigt kommer til at opfylde betingelserne på sigt uden at skulle reduceres for at ikke blive for store, med mindre at der fra starten er planlagt en formbeskæring, men også her er det ikke lige meget hvilken plante man vælger til dette formål. Det er vigtigt at man på forhånd kender målet med beskæringen, således at arbejdet kan planlægges og udføres løbende efterfølgende. Formålet: jf. PGO (Pleje af Grønne Områder) kan være f.eks. Sikre en god grenstruktur i kroneopbygningen (artsspecifikt) Sikre sig at der til stadighed er den fornødne plads til egne grene samt til nabotræer eller buske. Sikre at de ikke bliver til fare for omgivelserne, ved at forebygge at store syge eller døende grene falder ned. Bevarer en for arten passende form og størrelse. Sikre at planterne ikke vokser ud over det planlagte område eller bliver til gene for trafikken. Fremme en for arten optimal blomstring. Ved frugttræer: At beskære dem efter formålet og ønsket udbytte. 50

53 Når gode råd er dyre Beskæring er et fagområde, der ofte fejlagtigt betragtes som vinterbeskæftigelse eller motorsavsarbejde arbejde enhver kan finde ud af. Begge dele kan være rigtigt, når blot man husker hvorfor og hvilken opgave man er i gang med at løse. Træer og buske har levet på jorden i millioner af år, og overlevet eller gennemlevet adskillige naturkatastrofer gennem tiden. De har udviklet, og etableret sig samt tilpasset sig helt bestemte forhold, og det ganske uden menneskelig indgriben og beskæring. De har et unikt forsvarssystem, der både afstøder døde grene, men også indkapsler og forsvarer sig mod råd og svamp. Man må ofte undres over når man kigger på forskellige træer eller buske i by, park og have. Gad vide hvad der tænkt da saven eller saksen blev sat på træet eller vegetationen. Efterfølgende billeder burde tale for sig selv, men ikke desto mindre bliver der af og til taget kloge beslutninger af lærte personer. Eller også har kompetente fagfolk vurderet en opgave og en bestilt en udførsel, som så kan være enten misforstået af udføreren, eller opgaven har været udliciteret til inkompetente udfører. Eller bestilleren mener at løsningen er den rigtige. 51

54 Billedeksemplerne er fra ny beskårne vejtræer og offentlig vej. Ingen ved hvem der har udført eller bestilt opgaven. Ingen ved hvorfor eller formål med opgaven. Men jeg synes ikke man behøver at være den store ekspert for at se at opgaven her ikke ser rigtig ud. Der er ikke nogen konsekvens i højden hvor træerne er blevet savet. Det er ikke helt alle der er savet. det må stå hen i det uvisse hvad formålet er, men jeg tænker, at det er gamle træer, som har været vurderet som ricikotræer, og dermed skulle gennemgås for evt. farlige grene og måske lettes i kronen for svage eller døde grene, for at give mere lys og luft til kronen. Det er ikke en opgave for amatører, og her kunne for den merpris det har kostet at komme til tops og foretage dette arbejde, kontra fælde alle ved jorden, været plantet en ny alle. Eva Rosengren december