Se lyden, føl sproget

Transkript

1 Se lyden, føl sproget Af Anette Ketler I Sverige har Karlstad-modellen i årtier givet børn med Downs syndrom et talesprog. I Danmark undervises talepædagoger ikke specielt i sprogtræning af udviklingshæmmede, og fagfolk har afvist brug af modeller. Nu er Karlstad-modellen på vej, men langt fra alle danske børn får den tilbudt. Lyd skal ses og føles, også inden man kan tale. Det mener man i svenske specialpædagogkredse, og derfor tilbydes svenske forældre til børn med Downs syndrom et struktureret træningsarbejde, fra barnet er få uger gammelt. Allerede inden barnet selv forsøger sig med de første lyde, møder det dukkerne Babba, Bibbi og Bobbo. Og Tatta, Titti og Totto. Og måske også Dadda, Diddi og Doddo. De er alle helt forskellige, med hver sin form, hver sin farve og hver sin overflade. Dukkerne repræsenterer ét af grundprincipperne i den såkaldte Karlstadmodel, nemlig at børn med et udviklingshandicap som fx Downs syndrom, husker syns- og føleindtryk bedre end lyd. Derfor er alt træ - nings materiale designet med tanke på genkendelse af former, farver og hvordan det føles. Det er inde i hovedet Ved et spisebord i en tæt møbleret stue i Vanløse sidder en lille pige og hendes mor og snakker om en masse røde, runde og firkantede papirstykker, hver med sit billede på. Det ligner en helt almindelig leg mellem mor og datter, et slags billedlotteri. Men Sara på 5 1 /2 er ikke helt som andre små piger, og situationen ved spisebordet er ikke kun en leg. Sara er nemlig født med Downs syndrom, det man tidligere kaldte mongolisme. Og snakken om papirstykkerne er en struktureret leg, en leg om at lære at tale. Sara og mor træner navneord, og udvider legen til at lave sætninger med ordene. Sara skal lægge et kort for»spiser«, et med et kødben på og et billede af hunden Jim i den rigtige rækkefølge på et A4 ark med symbolernes form printet på. Hun lægger uden problemer symbolerne op de rigtige steder.»jaa, Jim spiser ben«, roser hendes mor, Åse Hviid Larsen. Sara ser dybt koncentreret på mors læber, når hun taler. Så gentager hun det, så godt hun kan:»im bis ben«. Frustreret Sara er en kvik lille pige, der forstår alt, hvad der foregår. Hun er dybt motiveret for træningen, og hun brygger ind imellem videre på det, mor er i gang med. Men det er svært for Sara at få ordene ud.»hun vil så gerne lære at tale«, fortæller Åse Hviid Larsen. De har flere gange oplevet, at Sara er blevet frustreret og vred, fordi de ikke har kunnet forstå, hvad hun sagde.»hun har det hele inde i hovedet. Det er bare det at få det ud, der er problemet«, siger hun. Sara og hendes mor træner mindst fem morgener om ugen. Åse Hviid Larsen bruger udelukkende Karlstad-modellen, som hun er meget begejstret for.»materialet er så gennemtænkt, og det har givet Sara mulighed for at gøre sig forståelig, samtidig med at hun selv forstår mere og mere«. 3

2 Savner fagperson Der kommer ikke noget tilsvarende tilbud om sprogtræning fra offentlig side. Og det frustrerer ind imellem Åse Hviid Larsen, at hun er eneansvarlig.»jeg savner tit en fagperson at læne mig op af, så jeg kan målrette træningen bedre efter der, hvor Sara s behov og evner er lige nu«. Hun efterlyser et centralt sted at henvende sig, hvor al viden og alle fagpersoner kunne samles.»hvis ikke man selv har overskud til at opsøge mulighederne, er der megen hjælp, man går glip af«, slutter Åse Hviid Larsen. Det virker Karlstad-modellen er et komplet program for sprog- og læsetræning, som strækker sig fra stimulering af nyfødte til læse- og skrive træ - ning i skolealderen. Socialstyrelsen i Sverige anbefaler modellen til alle børn med Downs syndrom, og forskning har vist, at indsatsen betaler sig. En sammenlignende undersøgelse lavet allerede for 10 år siden viste, at en gruppe tre-årige børn med Downs syndrom, der havde modtaget tidlig sprogtræning efter Karlstad-modellen, havde de samme sproglige færdigheder som en gruppe seks-årige børn i en kontrolgruppe, der ikke havde modtaget denne type træning. Mange talepædagoger i Danmark træner børn med Downs syndrom på samme måde som ikke-handicappede børn. Det er forældrene ikke tilfredse med, og de valfarter derfor til kurser i Sverige, hvor børn med Downs syndrom ved hjælp af Karlstad-modellen får et bedre talesprog, end hvad der ellers anses for muligt. Svært ved at danne lyd Der er mange årsager til, at børn med Downs syndrom har svært ved at lære at tale. De vigtigste er de mentale forhold: De har svært ved at tolke og forstå det, de oplever, de har ofte problemer med at koncentrere sig, og det er et problem at skelne lyde fra hinanden. Vigtigt er også, at de medfødte slappe muskler i læber, kinder og tunge kan betyde, at barnet har problemer med at danne lyd. Karlstad-modellen er så småt ved at blive kendt i Danmark, ikke mindst på grund af en pionér som Jytte Fleichman, tale-hørekonsulent i Århus Amt. Hun har været med til at oversætte to af de bøger, der beskriver den svenske sprogtræning.»nu breder det sig som ringe i vandet«, siger Jytte Fleichman,»ikke mindst blandt forældrene. På kurserne i Sverige og fra Nettet lærer de om mulighederne. Men de kæmper en ulige kamp. De er ofte de eneste i nærmiljøet, der kender til modellen, for den har ingen officiel status«. Frustrerede forældre Talepædagog Kirsten Graversen fra Amtsafdelingen i Københavns Kommune har arbejdet med mennesker med Downs Syndrom i 25 år. Hun ser forældrenes frustration, når de møder modstand i omgivelserne.»forældrene og deres barn kan være rigtig dygtige til sprogarbejdet, mens de kan være rigtig dårlige til det i børnehaven«, siger hun.»det handler om den enkelte fagpersons interesse, og om den enkelte kommunes prioritering«. Når man i Danmark føder et barn med Downs syndrom, etablerer sygehuset kontakt til den lokale kommune, hvor man får en sagsbehandler. Derfra henvises man til amtets specialrådgivning,»men tilbuddene er forskellige fra amt til amt«, fortæller formand Kitt Boel, Landsforeningen Downs Syndrom. Kitt Boel hører ofte forældrene fortælle, at deres børn ikke får noget ud af den sprogtræning, der tilbydes.»i de fleste amter tilbydes talepædagog, men der er ingen bestemte tilgange til træningen. Nogen er orienteret mod Karlstadmodellen, men mange kører en sprogtræning, som man gør det overfor et ikke-handicappet barn. Det mener vi ikke, er realistisk«. Erfaring rækker ikke Kitt Boel bakkes op af Lene Lykkebo, talepædagog på Center for Specialundervisning i Roskilde Amt. Hun holder kurser i Karlstad-modellen, har arbejdet med udviklingshæmmede børn i 25 år, og deltager i flere sprogfaglige netværk.»vores almindelige talepædagogiske erfaring rækker ikke til disse børn«, siger hun.»vi skal ikke kun arbejde med selve sproget, men med det hele; med det fysiske, med sprogforståelsen, 4

3 med formen og med anvendelsen. Det er dét, Karlstad-modellen gør«. Sprogforsker og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Preben Kihl, kender ikke til Karlstad-modellen. Han underviser kommende talepædagoger og fortæller, at»der ikke undervises i sprogtræning af udviklingshæmmede«. Preben Kihl siger, at»da et sprog er opbygget af modsætninger og kontraster, forsøger man i moderne talepædagogik at give børnene de sproglige kontraster, de mangler«. Som eksempel nævner Preben Kihl, at nogle børn kun kan bruge lydene b, d og g, men mangler p, t og k, og derfor for eksempel siger»pil«når de mener»bil«.»det lyder flot med modsætninger og kontraster«, siger Lene Lykkebo.»Men mennesker med Downs syndrom mangler så meget andet end sproglige kontraster. De kan ikke høre nuancerne i og meningen bag ordene. Det skal de lære fra bunden«. I Sverige er det obligatorisk for talepædagogstuderende at lære om sprogtræning af udviklingshæmmede.»i Danmark er der ingen forskning på området«, siger Kirsten Graversen,»og vi har ikke villet lade en metode bestemme over det enkelte barn«. Savner videnscenter»heldigvis er vi blevet mere metodeorienterede nu«, siger Kirsten Graversen. Hun efterlyser en central instans, hvor man kan samle og dele viden. Det samme gør man i Landsforeningen Downs Syndrom.»Havde vi et videnscenter for mennesker med udviklingshæmning, kunne viden af både praktisk og teoretisk karakter opsamles«, siger Kitt Boel.»Et center kunne sætte gode forskningsprojekter i gang, og fagfolk kunne opdateres med det seneste nye«. Forbereder høringssvar Landsforeningen Downs syndrom sendte sidste år en ansøgning til Amtsrådsforeningen om oprettelse af et videnscenter. En arbejdsgruppe i Amtsrådsforeningen er nu kommet med et forslag til omstrukturering af de eksisterende videnscentre. Dette forslag indeholder blandt andet et nyt center for alle handicappede, men dette er Landsforeningen Downs syndrom ikke tilfredse med.»hele den brede gruppe af udviklingshæmmede er ikke dækket ind ved et sådant center«, siger Kitt Boel.»Der er nødt til at være ét specifikt for udviklingshæmmede«. Dette synspunkt vil være med i et høringssvar, som foreningen forbereder til Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Referencer: Anette Ketler, journalist Karlstad-modellen Udviklet fra 1976 og op gennem 80 erne i Sverige af Irene Johansson, professor i fonetik og pædagogik ved Karlstad Universitet. Principper: Hovedprincippet er, at sproget er en integreret del af barnets totale udvikling. Øvelserne skal tilpasses hvert enkelt barn og skal foretages dagligt. Børn med Downs syndrom husker syns- og føleindtryk bedre end lyd. Derfor er træningsmaterialet helt fysiske ting, bevidst opbygget omkring farver, former, vægt og mønstre. 5

4 6

5 Kognitionspsykologi og cochlear opererede børns sproglige udvikling Af Jesper Dammeyer Neurovidenskabelige og kognitive undersøgelser kan ikke bekræfte, at tilegnelsen af tegnsprog hæmmer det cochlear opererede barns talesproglige udvikling. Måske er det mere rimeligt at antage, at tanken om total kommunikation fremmer barnets almene sprogudvikling. Fokus må være på at undgå sproglig deprivation snarere end en auditiv, hvis der ses på barnets almene psykosociale og kognitive udvikling. Sprogudvikling må ikke forveks - les med udvikling af auditiv perception. Der er store forskelle på cochlear opererede børns sprogtilegnelse efter operationen. Dette har audiologopædisk betydning, idet der formodes at være en sammenhæng mellem sprog, kognition og psykosocial funktion. En stor spredning i børnenes sproglige færdigheder giver derfor også stor spredning i kognitive og sociale funktioner. Indledning Cochlear implantatet (CI) har nu eksisteret nogle år, og der kan opsamles på forskningsresultater. Undersøgelser af den funktionelle effekt af pædagogiske tiltag er dog stadig sparsomme, og et klart billede kræver mere forskning, sær - ligt langtidsstudier, og flere erfaringer fra især primærinstitutioner (skoler, børnehaver mv.). Dog er der foretaget enkelte neurovidenskabelige og kognitive undersøgelser. Disse er interessante at gennemgå sammen med den noget længere og større forskningsmæssige interesse for tegnsprogets neurale og kognitive grundlag. Undersøgelserne giver et interessant psykologisk bidrag til neurologiske og audiologopædiske undersøgelser af CI. Således kan neuropsykologien være med til at kvalificere det forskningsmæssige grundlag for forståelse af CIbørns særlige sprogtilegnelse. Videre kan det psykologiske niveau være et væsentligt bidrag til den bedst mulige tilrettelæggelse af det talehørepædagogiske og didaktiske miljø for CIbarnet på institutionerne. Centralt i diskussionen om det bedste miljø for CI-barnets sprogudvikling er spørgsmålet, om tegnsproget er enten støttende eller hæmmende. Hvilken status skal man give tegnsproget i barnets sprogmiljø? CI og hjernens plastiske ændringer Flere undersøgelser har vist, at CI s digitale stimulering af hørenerven giver ændringer i de kortikale områder hos det døve barn. Dette findes ved flere undersøgelser. Dog er disse fund om kortikale ændringer ikke klare og entydige. Der findes afvigelser mellem normal oral orga- 7

6 nisering af sprog og organisering efter CI operation. Fx finder Giraud & True (2002) og Giraud et al. (2001A og 2001B) aktivering i visuelle områder for mundaflæsning hos personer med CI. Der er altså tale om, at der udvikles en kryds modal interaktion efter operationen. Det vil sige, at barnet både gør brug af auditive og visuelle strategier. Dette underbygges af andre studier, der viser at flere og forskellige kortikale områder aktiveres ved talestimulation efter CI (Miyamoto et al. 1999). Flere undersøgelser har vist, at personer med CI må gøre brug af andre strategier end normalt hørende (Wong et al. 1999). Den neurale aktivering efter CI-operation er altså ikke entydig. Det findes sandsynligt, at der gøres brug af flere strategier, modaliteter og kortikale områder, snarere end aktivering af traditionelle orale sprogområder. Det ser ud, som om der er store individuelle forskelle på den neurale organisering af sprog hos personer med CI, herunder større distribution over flere kortikale områder sammenlignet med normalt hørende. Flere studier må dog læses kritisk, da der ofte er en dårligt sammensat kontrolgruppe. Kontrolgruppen består ikke altid af både hørende og døve uden CI. Det kan derfor være usikkert, om de kortikale ændringer også ville have været forekommet ved tegnsproglig udvikling alene. Graden af plasticitet for forskellige grupper af personer med CI findes forskellig. Aktivering i kortikale områder knyttet til oralt sprog efter CIoperation findes størst hos personer, der er blevet døve, efter de har udviklet talesprog (postlingual døvhed) sammenlignet med personer, der er blevet døve før sprogets udvikling (præ - lingual døvhed) (Naito et. al. 1997). Dette indikerer en dårligere talesproglig udvikling hos dem, der er opereret postlingualt, men også at de to grupper må gøre brug af forskellige strategier. I andre studier findes den neurale plasticitet stor i både auditive områder og sprogområder hos både børn og voksne med CI (Fujiki et al, 1999). Endelig viser dyremodeller (CI-operation af katte) sensitive perioder i auditiv kortex og større plasticitet ved lav alder (Kral et al. 2002). Disse data fra dyr kan dog ikke umiddelbart overføres til at sige noget om det humane sprogs funktionelle udvikling. Det neurale grundlag ved tegnsprog Plasticiteten og sprogudviklingen for personer med CI kan belyses med den viden, der er om det neurale grundlag for tegnsprog. Det neurale grundlag for tegnsprog er overraskende ligt oralt sprog på alle kognitive og neurale niveauer (Hickok & Bellugi 2001, Corina 1998, Rönn - berg et al. 2000, Dammeyer 2004). Dog findes muligvis mindre forskelle som fx en større aktivitet i højre hjernehemisfære og særlige sprogområder i venstre hemisfære som fx»gyrus supramarginalis«(ventralt i parietallappen). De fundne forskelle findes afhængig af, om tegnsproget er lært som modersmål, graden af døvhed og tidspunktet for tilegnelsen af tegnsproget (Dammeyer 2004). Selv i primære områder for sprogperception findes også aktivitet hos tegnsprogsbrugere (MacSweeney et al. 2002). Dette gælder også områder for sprogproduktion (Petitto et al. 2000). Der kan på baggrund af dette efterhånden sikre billede af det neurale grundlag for tegnsprog opstilles den hypotese, at tegnsprog kan fungere som andet sprog af samme funktionalitet som to orale sprog (fx dansk og engelsk). Med andre ord er der ikke noget, der godtgør funktionel modarbejdelse mellem tilegnelsen af tegnsprog og et hvert andet (oralt) sprog. Snarere må tegnsprog, på baggrund af den kend te forskning i tosprogethed og under optimale omstændigheder, forstås som støttende/ fremmende for den orale sprogudvikling. Dette underbygges af kognitive undersøgelser af dø - ves tosprogethed. Døve bliver gode læsere, hvis de enten har et godt tegnsprog eller et godt oralt sprog (Mayberry 2003). Det er altså den sproglige udvikling, uanset modalitet, der driver den almene kognitive udvikling og dermed sand syn - ligvis også CI-barnets tale sprog lige udvikling. CI og tegnsprog i et neurovidenskabeligt perspektiv Sammenhængen mellem oralt og tegnet sprog kan belyses yderligere af andre neurovidenska- 8

7 belige undersøgelser. Den humansproglige neurale plasticitet er generelt fundet stor (Banich 2004). Dette er bl.a. vist ved studier af tosprogethed. Således er det også fundet mellem tegnsprog og oralt sprog for CI-opererede børn (Nishimura et al. 2000). To grupper af personer med CI blev PET-scannet for hhv. auditivt præ - senterede ord og visuelt præsenterede tegn. Den ene gruppe havde haft CI i lang tid og den anden i kort tid. For dem, der havde haft CI i lang tid, var der samme aktivering i auditiv kortex for både auditivt og visuelt præsenterede ord. Dette var ikke tilfældet for den gruppe, der havde haft CI i kort tid. Det ser altså ud til, at der så at sige sker en neural integration af de to modaliteter m.h.t. sprog. Dette indikerer, at der på neuralt niveau ikke er nogen problemer i at skif te mellem en visuel (tegnsproglig) og en auditiv (oral) sprogmodalitet over tid. Kognitive eksperimenter viser yderligere, hvordan der funktionelt er overlap mellem oralt og tegnet sprog. Døve kan skifte mellem fonologisk kodning og tegnkodning i arbejdshukommelsen (Dammeyer 2004). Brugen af tegnsprog som modersmål hindrer ikke fastholdelse af ma teriale fonologisk. Dette peger på en stor flek - sibilitet ved det humane sprog og en, trods modalitetsforskelligheden, nær sammenhæng mellem tegnsprog og oralt baseret sprog. Det findes derfor ikke sandsynligt, at to sprog med hver sin modalitet vil hindre hinandens udvikling. De neurale komponenter er amodale Studier af det neurale og kognitive grundlag for tegnsprog viser, at den humane sprogfunktion er overraskende uafhængig af modalitet (Hickok & Bellugi 2001, Mayberry 2003, Dammeyer 2004). Dette gælder for de primære sprogområder (Broca og Wernicke) (Petitto et al. 2000, MacScweeney et al. 2002), samt i vid udstrækning for de sekundære. Dette findes både ved billeddannelsesteknik og ved studier af afasier efter hjerneskade. At tegnsprog ikke har nogen anden neural or ga nisering viser ligeledes, at tegnsprog ikke hindrer eller hæmmer oral sprogudvikling. Plas - ticiteten i sprogområderne er stor, og der kan så - ledes være forskellig tilpasning fra barn til barn. Sproglig versus sensorisk deprivation Vigtigst er det at have fokus på at sikre en sproglig udvikling hos CI-barnet, snarere end at fokusere på modaliteten. Den tegnsproglige deprivation er en stor risikofaktor hos døve børn (Hindley 2000, Dammeyer 2003), da mange hørende forældre ikke stimulerer barnet (tegn)sprogligt godt nok. Den sproglige stimulation er vigtig for barnets psykosociale udvikling. Den sproglige deprivation er så at sige mere risikofyldt end den sensoriske deprivation (døvheden) (Mayberry, 2003). Det handler altså om at sikre barnet kommunikative muligheder for herved at sikre den psykosociale og kognitive udvikling. Tilegnelsen af tegnsprog eller total kommunikation (Freeman et al. 1987) må derfor forstås som en beskyttelsesfaktor for CI-barnet, som også kan fremme dets orale sprogudvikling. Et kommunikativt kvalitativt miljø, der spiller på alle modaliteter, er motoren i barnets orale sprogudvikling. Tegnsprog og oralt sprog bør ikke ses som mod sætninger som et enten/eller, der udelukker hinanden men som udviklende redskaber, der fremmer barnets sprog og almene udvikling. Sprog må ikke ses som en lukket isoleret funktion eller kun forstås og undersøges ud fra få niveauer (fx neurale eller kognitive). Særligt må talesproglig udvikling ikke forveksles med udvikling af auditiv perception hos CI-barnet. Det er neuralt og psykologisk forskellige forløb. Sprog er et væsentligt aspekt ved alle sider af den menneskelige udvikling. Derfor må sprogudvikling ses i et bredt perspektiv. CI-barnets særlige sprogudvikling må forstås i de miljøer/ kontekster, hvor barnet vokser op, og ikke ud fra kendte teorier eller forestillinger. Derfor har CI-barnet brug for et sprogligt rigt og differentieret miljø - altså et miljø, der er både lyd- og tegnbaseret og tilpasset det enkelte barn. CI-barnets særlige sprogudvikling stiller krav om nye forståelser af total-kommunikationsbegrebet. I Danmark er der en særlig tradition for total kommunikation, som ikke bør smides ud med badevandet. Spredningen af gruppen af CI børn Flere undersøgelser finder en stor variation 9

8 blandt CI-børns orale færdigheder (fx Miyamoto & Wong 2001). Dette stemmer overens med det billede, der her er givet af, at den neurale organisering er individuel og særlig. Det er forskelligt, hvor godt den neurale tilpasning lykkes. Det må formodes, at en god oral sprogudvikling korrelerer med barnets generelle mentale evne (IQ) og de socio-økonomiske betingelser i familien. Særligt har familiens støtte og engagement betydning. Disse sammenhænge findes generelt i studier af genopretning af hjerneskade hos børn (Bamich 2004), og situationen kan sammenlignes med situationen for CI-barnet. Da der indtil nu kun er opereret overvejende fysisk og psykisk sunde og raske døve børn, må der fremover, hvis en større procentdel opereres, forventes en endnu større spredning i auditiv og sproglig udvikling samt videre i almen kognitiv og psykosocial funktion. I fremtiden kan der derfor forventes et stort krav om en høj grad af differentiering af den pædagogiske og tale-hørepædagogiske indsats. Dette stiller igen krav om stor viden og mere forskning, så ikke udviklingsmulighederne for en generation af tunghøre børn tabes. Jesper Dammeyer, lærer, stud.psych. Københavns Universitet, Institut for Psykologi, Skolen på Kastelsvej, jesper.dammeyer@psy.ku.dk Referencer: Banich, M.T. (2004): Cognitive Neuroscience and Neuro - psychology. (2nd Ed.), Boston: Houghton Mifflin. Corina, D. (1998):»Aphasia in Users of Signed Languages«. In: Patrick Coppers et al. (Eds.), Aphasia in Atypical Populations. Mahwah: Lawrence Erlbaum, Dammeyer, J. (2004): Tegnsprog neurovidenskab og kognition. En undersøgelse af det neurale grundlag hos tegn - sprogsbrugere med vægt på lateralisering, plasticitet, arbejdshukommelse og indre sprog. Københavns Universitet, Institut for Psykologi. Dammeyer, J. (2003): Døve børn og psykosociale problemer. Litteraturgennemgang og konstitutiv forståelse af risiko - faktorer, beskyttelsesfaktorer og interventionsmuligheder ud fra empiriske undersøgelser og transaktionelle modeller for udvikling, Københavns Universitet, Institut for Psykologi. Freeman, R. D., Carbin, C. F. & Boese R. J. (1987): Døve Børn. Oversat af Torben Nilsson og bearbejdet af Palle Vestberg Rasmussen. København: Hans Reitzel. Fujiki, N., Naito, Y. Hirano, S., Kojima, H., Shiomi, Y., Nishizawa, S., Konishi, J. & Honjo, L. (1999):»Correlation be - tween rcbf and speech perception in cochlear implant users«. In Auris, Nasus, Larynx, 26, no. 3, Giraud, A.L. & True, E. (2002):»The contribution of visual areas to speech comprehension: a PET study in cochlear implants patients and normal-hearing subjects«. In Neuro - psychologia, 40, no. 9, Giraud, A.L., Price, C.J., Graham, J.M., & Frackowiak, R.S. (2001A):»Cross-modal plasticity underpins language recovery after cochlear implantation«. In Neuron, 30, no. 3, Giraud, A.L., Price, C.J., Graham, J.M., & Frackowiak, R.S. (2001B):»Functional plasticity of language-related brain areas after cochlear implantation«. In Brain, 124, no. Pt 7, Hickok, G. & Bellugi, U. (2001):»The signs of aphasia«. In: R. S. Brandt: Handbook of Neuropsychology Vol. 3 (2 nd Edition), New York & Oxford: Elsevir, Hindley, P. (2000):»Child and Adolescent Psychiatry«. In: Hindley, P. & Kitson, N.: Mental Health and Deafness. London and Philadelphia: Whurr, Kral., A, Hartmann, R., Tillein, J., Heid., S. & Klinke, R. (2002):»Hearing after congenital deafness: central auditory plasticity and sensory deprivation«. In Cerebral Cortex, 12, MacSweeney, M., Woll, B., Campbell, R., McGuire, P.K., David, A.S., Williams, S.C.R., Suckling, J., Calvert, G.A. & Brammer, M.J. (2002):»Neural systems underlying British Sign Language and audio-visual English processing in native users«. In Brain, 125, no. Pt 7, Mayberry, R.I. (2003):»Cognitive development in deaf children: the interface of language and perception in neuro - psychology«. In Segalowitz, S. J. & Rapin, I. (Eds.): Hand - book of Neuropsychology, Vol. 8, Part II, (2 nd Ed.), New York and Oxford: Elsevir, Miyamoto, R.T. & Wong, D. (2001):»Positron emission tomography in cochlear implant and auditory brainstem implant recipients«. In Journal of Communication Disorders, 34, no. 6, Miyanoto, R.T., Wong, D., Pisoni, D.B., Hutchins, G., Seh gal, M. & Fain, R. (1999):»Positron emission tomography in cochlear implant and auditory brain stem implant recipients«. In American Journal of Otology, 20, no. 5, Naito, Y. Hirano, S., Honjo, L., Okazawa, H. Ishizu, K., Takahashi, H., Fujiki, N., Shiomi, Y., Yonekura, Y. & Konishi, J. (1997):»Sound-induced activation of auditory cortices in cochlear implant users with post- and prelingual deafness demonstrated by positron emission tomography«. In Acta Oto-laryngolica, 117, Nishimura, H., Doi, K., Iwaki, T., Hashikawa, K., Oku, N., Teratani, T., Hasegawa, T., Watanabe, A., Nishimura, T. & Kubo, T. (2000):»Neural plasticity detected in short- and long-term cochlear implant users using PET«. In Neuroreport, 11, no. 4, Petitto, L.A., Zatorre, R.J., Gauna, K., Nikelski, E.J., Dostie, D. & Evans, A.C. (2000):»Speech-like cerebral activity in pro - foundly deaf people processing signed language: implications for the neural basis of human language«. In Proc. Natl. Acad. Sci. U.S.A., 97, Rönnberg, J., Söderfeldt, B. & Risberg, J. (2000)»The cognitive neuroscience of signed language«. In Acta Psychol. (Amst), 105, no. 2-3, Wong, D., Miyanoto, R.T., Pisoni, D.B., Sehgal, M. & Hut - chins, G. (1999):»PET imaging of cochlear-implant and normal-hearing subjects listening to speech and non speech«. In Heering Research, 132,

9 Videreudvikling og afprøvning af MAST metode til analyse af sammenhængende tale hos afasiramte personer Af Niels Reinholt Petersen, Lise Randrup Jensen, Annelise Petersen og Charlotte Aagaard Artiklen beskriver afprøvning og færdigudvikling af MAST-metoden. Afprøvningsfasen medførte nogle tydeliggørelser og revisioner af scoringskriterierne, så de blev lettere at anvende for logopæder. En undersøgelse rapporteres, som viser, at den endelige version kan administreres med stor pålidelighed og enighed i scoringen af logopæder, der har modtaget et kort undervisningsforløb i brug af testen. Som følge af revisionerne blev de normale sprogbrugeres data re-scoret efter de færdigudviklede kriterier. Re-scoringen bekræftede som tidligere rapporteret, at normale sprogbrugeres uddannelses - niveau har indflydelse på, hvor meget indhold de formidler om billedet. Re-scoringen viste også, at sprogbrugerens køn har indflydelse på, hvor mange ord der bruges på at formidle indholdet. Alder har derimod ingen effekt på præstationen. MAST-metoden (se DA, oktober 2002) blev udviklet i et samarbejde mellem Kommunikationscentret i Hillerød og Københavns Universitet med støtte fra Socialministeriets satspuljemidler. Formålet var at give logopæder et redskab til at vurdere, hvor meget indhold afasiramte personer kan formidle om et billede, samt hvor ordknap-ordrig talen er relativt til indholdet. Begge mål afspejler nogle af de mest karakteris - tiske problemer ved afasi: evnen til at mobilisere indholdsbærende ord, evnen til at få de gram matiske småord med i sætningerne (ved ikke-flydende afasiformer) og evnen til at be - grænse talestrømmen (ved flydende afasiformer). MAST-metoden er udviklet til Småkagetyveri -billedet fra Boston-testen (Goodglass and Kaplan 1983), men principperne for scoring kan eventuelt overføres til andre billeder. Billedbeskrivelse har den fordel, at opgaven ligner naturlig sammenhængende tale mere end for eksempel en benævnelsestest eller gentagelsestest gør. Ulempen er, at det er vanskeligt at opgøre præstationen, især hvis man ikke vil nøjes med at tælle fejl eller vurdere præstationen på en ra - ting-skala, men vil opstille et tælleligt mål for, hvor meget relevant information den afasiramte person kan formidle. 11

10 Fordelen ved et tælleligt mål er, at det for eksempel gør det muligt at sammenligne den afasiramtes verbale kommunikationsevne før og efter et undervisningsforløb. En anden fordel er, at det er muligt at sammenligne med normale sprogbrugeres præstation. I MAST-projektet blev der indsamlet billedbeskrivelser fra 80 normale sprogbrugere for at muliggøre en sådan sammenligning. De endelige resultater af opgørelsen af de normale sprogbrugeres billedbeskrivelser efter revision af scoringskriterierne vil også blive beskrevet i det følgende. MAST-metoden er forholdsvis enkel: Den afasiramte klients beskrivelse af billedet optages på bånd, udskrives og opgøres af logopæden. Opgørelsen består i optælling af totalt antal ord (fraregnet eventuelle promptede sekvenser, falske starter mm.) samt vurdering og optælling af indholdselementer (ord eller udtryk, som bidrager til, at lytteren kan danne sig det rigtige mentale billede af det, som foregår på billedet). En udførlig beskrivelse af scoringskriterierne blev formuleret i form af en betaversion af en brugervejledning til testen. Disse kriterier er også kort refereret i den foregående artikel i DA. Men hvor enige ville logopæder være, når de skal afgøre, hvilke ord der skal tælles med i antal ord, og ville der herske megen tvivl om, hvad der skulle regnes for relevant information i den afasiramte klients beskrivelse af Småkagetyveri -billedet? Næste fase var en afprøvning af testen i anvendelse, som skulle vise om scoringskriterierne var forståelige og kunne administreres i praksis af logopæder efter et kort undervisningsforløb. Afprøvningen foregik i et samarbejde med tre logopæder ved Kommunikationscentret i Hillerød, som ikke havde noget forudgående kendskab til MAST-metoden, men som var interesserede i at lære den at kende og villige til at afsætte noget tid til det. Formålet var at færdigudvikle scoringskriterierne og vurdere hvilken undervisning, der skulle til for at opnå så stor en pålidelighed eller reliabilitet som muligt i logopæders anvendelse af metoden. Reliabilitet Forudsætningen for en tests (eller et hvilket som helst andet måleredskabs) praktiske anvendelse er, at den er pålidelig, reliabel. Dette er specielt vigtigt, når der som det er tilfældet med MAST indgår et element af subjektiv vurdering i scoringen af talerens præstationer. Selvom vi i udviklingen af testen har bestræbt os på at gøre scoringskriterierne så klare og entydige som muligt, kan dette element af subjektivitet ikke fuldstændig undgås. Forskellige testere vil tolke anvisningerne i brugervejledningen til testen en smule forskelligt både ved bestemmelsen af hvilke ord, der skal tælles med, og især måske ved bestemmelsen af, hvilke ord og vendinger der skal regnes som indholdselementer. Hvis forskellene mellem testerne er store, begrænser det naturligvis testens reliabilitet og dermed dens anvendelighed i det logopædiske arbejde. Vi foretog to undersøgelser af MAST-metodens reliabilitet. Den første viste som det vil fremgå problemer med identifikationen af indholdselementer, og efterfølgende diskussioner med de deltagende logopæder førte til en revision og især klarere definitioner af scoringskriterierne. Herefter udførtes den anden undersøgelse af MAST s reliabilitet med anvendelse af de således ændrede scoringskriterier. Reliabilitet og enighed en introduktion Inden proceduren for reliabilitetsundersøgelserne og deres resultater gennemgås, vil det nok være nyttigt med en kort introduktion til begrebet reliabilitet og de statistiske metoder, vi har brugt til at måle reliabiliteten. Termen reliabilitet bruges ofte som ovenfor som en generel betegnelse for datas pålidelighed. Men den bruges også som en mere specifik fagterm, som refererer til korrelationen (sammenhængen) mellem sæt af observationsværdier, for eksempel det antal indholdselementer, som to eller flere testere er kommet frem til ved scoringen af et antal transskriptioner af Små - kagetyveriet. I denne specifikke betydning står reliabiliteten i modsætning til begrebet enighed. Man kunne som et eksempel forestille sig, at en tester ved vurderingen af et antal transskriptio- 12

11 13

12 14

13 15

14 være muligt at forbedre enigheden mellem testere og dermed MAST-metodens pålidelighed: dels (1) gennem yderligere undervisning, der gav logopæderne mulighed for at diskutere kriterierne med hinanden og øve sig mere svarende til de muligheder, som de to udviklere havde haft, og dels (2) gennem tydeliggørelse af beskrivelsen af scoringskriterierne i brugervejledningen samt gennem en eventuel revision af de punkter, hvor der især var uenighed. Nyt undervisningsforløb med gensidig feedback og revision af scoringskriterier Vores forslag om et undervisningsforløb blev forelagt de tre logopæder, som erklærede sig villige til at deltage. Ved den opfølgende undervisning, som varede i alt 3 timer, blev resultaterne fra første reliabilitetsundersøgelse fremlagt for logopæderne. Undervisningen indeholdt herudover tre elementer: (1) Inden undervisningen havde deltagerne fået udleveret nogle foreløbige lister over, hvilke indholdselementer vi havde fundet i normalmaterialet, samt hvilke ord, der blev brugt til at udtrykke disse indholdselementer. Logopæderne fandt, at listerne med deres konkrete eksempler bidrog til at give et sikrere grundlag for vurderingen af, hvad der kunne regnes som gyldige indholdselementer. (2) De scorede transskriptioner fra første reliabilitetsundersøgelse blev gennemgået i fællesskab, og steder, hvor der var manglende enighed blandt deltagerne, blev taget op til diskussion. I de fleste tilfælde gav dette anledning til opklaringer af simple misforståelser eller fejltolkninger, således at der kunne opnås enighed om scoringen blandt de tilstedeværende. (3) I den gensidige feedback blev det imidlertid også klart, at visse formuleringer i brugervejledningen trængte til tydeliggørelse. Ydermere viste det sig, at nogle af scoringskriterierne burde revideres, da de reelt var for vanskelige at anvende i praksis. Det betød, at udviklerne måtte lave noget om, så testen blev lettere at administrere i praksis. Følgende ændringer blev efterfølgende lavet i scoringskriterierne. For ordoptællingens vedkommende drejede det sig for eksempel om, at ordet jo ifølge betaversionen af brugervejledningen skulle medtælles, når det var en partikel, men ikke skulle medtælles, når det fungerede som svarord. En nødvendig forenkling blev, at jo fremover ikke skulle medtælles, uanset hvilken funktion det havde i sætningen. Med hensyn til vurdering af indholdselementer viste det sig, at præpositioner udgjorde en af de væsentligste kilder til uenighed. Problemet bestod i, at præpositioner nogle gange har et reelt retningsindhold i et sprogligt udtryk, mens de i andre tilfælde mere har status som partikler, der hører til verbet og eventuelt sammenbinder det med efterfølgende led. I et udtryk som for eksempel bagved moderen er børnene i gang med små - kagerne har bagved et klart retningsangivende indhold, som ikke er udtrykt med andre ord i sammenhængen. I et udtryk som hun vasker op har op derimod ikke noget retningsindhold overhovedet. Mens alle måske hurtigt kan blive enige om, hvorvidt der er et retningsindhold i disse eksempler, så er der en lang række udtryk og verber på dansk, hvor opfattelsen kan divergere hos sprogbrugere, herunder også logopæder, med hensyn til om præpositionen/partiklen tilføjer et retningsindhold: hun rækker efter en kage; vandet løber over vasken; hun står og stirrer ud i luften. Efter forgæves forsøg på at finde frem til enighed om vurderingen af denne type udtryk, måtte vi i fællesskab konstatere, at det ikke var praktisk muligt. Hvis der skulle opnås større enighed om scoringen af disse udtryk, måtte kriterierne forenkles. Der blev følgelig lavet den justering, at præpositioner og verbalkomplementer ikke medtælles som selvstændige indholdselementer uanset om de tilføjer et ekstra retningselement. Hermed øvede vi lidt vold på MAST-metodens følsomhed for noget af det, vi egentlig gerne vil kunne måle (metodens validitet), men vi håbede, at det ville føre til større enighed i anvendelsen (metodens reliabilitet). Anden reliabilitetsundersøgelse Formålet med anden reliabilitetsundersøgelse 16

15 var at få belyst, om det opfølgende undervisningsforløb samt de foretagne ændringer og forenklinger af scoringskriterierne havde en positiv effekt på reliabiliteten og især på enigheden mellem testerne. Procedure I undersøgelsen deltog de samme tre logopæder som i første reliabilitetsundersøgelse. Udover den træning, de fik i forbindelse med det oven for beskrevne forløb, fik de inden testningen gennemgået hovedprincipperne for scoringen med særlig vægt på de problematiske punkter. Testmaterialet var 20 nye transskriptioner (10 fra normale og 10 fra afasiramte sprogbrugere). Deltagernes opgave og instruktionen til dem var identisk med første reliabilitetsundersøgelse. Resultater Tabel 2 viser resultaterne af anden reliabilitets - undersøgelse sammenholdt med første. Som nævnt ovenfor var det især bestemmelsen af indholdselementer, der voldte problemer i den første undersøgelse. I forhold hertil viser anden reliabilitetsundersøgelse en væsentlig forbedring på dette punkt; uenigheden mellem testerne (testerkomponenten) er blevet markant mindre, og ligeledes er den tilfældige spredning (residualet) blevet kraftigt reduceret. Tilsvarende er der for ordindekset sket en markant reduktion af testerkomponenten; men der ses her kun en relativt ringe reduktion af residualet. Dette sidste skyldes, at den tilfældige spredning på antallet af ord er steget fra første til anden reliabilitetsundersøgelse. Den generelle uenighed har ikke ændret sig testerkomponenten er den samme men der er enkelte transskriptioner, hvor testerne har været meget uenige om, hvilke ord der skulle medtælles. Residualet repræsenterer altså her en interaktion mellem tester og transskription. En efterfølgende analyse viste, at denne uenighed ved enkelte transskriptioner kunne henføres til ét forhold, nemlig at disse transskriptioner indeholdt lange passager, som var svar på støttende/promptende spørgsmål. Det, testerne var uenige om var, hvor store dele af disse passager der skulle med eller ikke med i ordoptællingen. Ud fra resultaterne af anden reliabilitetsundersøgelse har vi grund til at antage, at de ovenfor beskrevne ændringer af scoringskriterierne og den undervisning, som logopæderne modtog mellem de to undersøgelser, har forbedret MAST-metodens reliabilitet og enigheden mellem testerne markant. Dette gælder især bestemmelsen af indholdselementerne, som var den væsentligste kilde til problemerne i første reliabilitetsundersøgelse. At anden undersøgelse afslørede et specifikt problem med hensyn til antallet af ord, vurderer vi er af mindre væsentlig betydning for MAST-metodens pålidelighed generelt. Netop fordi problemet er specifikt, kan det let tages op i undervisningen i brugen af MAST-metoden. Re-scoring af normalgruppen Som tidligere nævnt viste det sig nødvendigt at foretage ændringer af de scoringskriterier, som var anvendt på normalgruppens transskriptioner. Da derfor de endelige kriterier var fastlagt Ord Indholdselementer ordindeks Transskriptionskomp Testerkomp Residual Cronbach s α Tabel 2. Sammenligning mellem første (1) og anden (2) reliabilitetsundersøgelse for de tre testere uden MAST-erfaring. 17

16 udd 1 udd2 udd 3 udd 4 udd 1+2 udd 3+4 udd K ORD M K+M K IE M K+M K OI M K+M Tabel 3. Middel antal ord, indholdselementer (IE) og ordindeks (OI) for kvinder og mænd og for de fire uddannelsesniveauer. (således som de fremstår i Brugervejledningen, Randrup Jensen et al. 2004), måtte normalmaterialet re-scores i overensstemmelse med disse endelige kriterier. Re-scoringen efter de endelige kriterier viste på nogle punkter afvigelser fra de tidligere rapporterede resultater for normalgruppen (Randrup Jensen et al og Aagaard et al. 2002) og dermed i de normalværdier, som de afasiramte sprogbrugeres præstationer skal sammenlignes med. Normalgruppens sammensætning Normalgruppens sammensætning er detaljeret beskrevet i Randrup Jensen et al. (2002). Det skal her blot nævnes, at gruppen bestod af 80 personer (54 kvinder og 26 mænd) i alderen år. Med hensyn til uddannelse registreredes deltagernes højeste fuldførte uddannelse, og der foretoges en inddeling i fire uddannelsesniveauer svarende til de overordnede niveauer, Danmarks Statistik anvender: (1) almen uddannelse til og med gymnasie - niveau (8 personer) (2) erhvervsfaglig uddannelse og kort videregående uddannelse (22 personer) (3) mellemlang videregående uddannelse (34 personer) (4) lang videregående uddannelse (16 personer) Effekten af køn, uddannelse og alder Tabel 3 viser middel antal ord, indholdselementer og ordindeks for kvinder og mænd og for de fire uddannelsesniveauer. Af tabellen fremgår det, at kvinder generelt bruger flere ord end mænd, når de fortæller om Småkagetyveriet. En t-test viste, at denne forskel er signifikant (p = 0.029, enhalet). Kvinderne har også flere indholdselementer end mændene, men denne forskel er lille, og den er ikke signifikant (p = 0.19, enhalet). Kvindernes signifikant flere ord betyder, at deres ordindeks er højere end mændenes, og denne forskel er signifikant (p = 0.015, enhalet). Kvinderne bruger altså flere ord end mændene på at formidle et givet indhold. Med hensyn til uddannelsesniveau viste en t- test, at personer med kortere uddannelse (niveauerne 1 og 2) har færre ord (p = 0.002, enhalet) og færre indholdselementer (p = , enhalet) end personer med længere uddannelse (niveauerne 3 og 4). Der kunne ikke vises en tilsvarende forskel med hensyn til ordindekset (p = 0.171). Med hensyn til alder viste regressions - analyser ingen effekt, hverken på antal ord (p = 0.097), antal indholdselementer (p = 0.334) eller ordindekset (p = 0.083). Det kan således konkluderes: Alder har ingen effekt, hverken på antal ord, antal indholdselementer eller på ordindekset. Udannelse har en effekt på antal ord og antal indholdselementer, men ikke på ordindekset. Køn har en effekt på antal ord og på ordindekset, men ikke på antal indholdselementer. Dette resultat afviger fra det, der rapporteredes i 18

17 vores tidligere artikel i Dansk Audiologopædi (Randrup Jensen et al. 2002). Udover småændringer af normalværdierne resulterede re-scoringen efter de endelige kriterier i en markant større effekt af køn på ordindekset end tidligere påvist. Dette betyder, at man ved sammenligning af afasiramte med normalgruppen må operere med separate skalaer både for antal indholdselementer (en skala for kortere og en for længere uddannelse) og for ordindekset (en skala for kvinder og en for mænd). Sammenligning af afasiramte med normalgruppen scoringsarket Når en score (her antal indholdselementer og ordindeks) for en enkelt person skal sammenlignes med en tilsvarende score for en normalgruppe, udtrykker man ofte scoren som en percentilværdi. Anvender man for eksempel 10% percentiler (deciler), opdeler man fordelingen af scores i normalgruppen i 10 intervaller med 10% af scorene i hvert interval, og man kan således beskrive en score for en enkelt person som liggende blandt de 10% laveste, blandt de 10% næstlaveste og så videre op til de 10% højeste scores i normalgruppen. I MAST-testen er grænserne mellem 10% intervallerne fastlagt ud fra en teoretisk fordeling (en såkaldt normalfordeling eller z-fordeling), som beregnes ud fra normalgruppen. Denne teoretiske fordeling er en matematisk model for, hvordan scorerne ville have fordelt sig, hvis man havde inddraget hele populationen af normale sprogbrugere. For vores variable, antal indholdselementer og ord - indeks, viste det sig, at z-fordelingen med god sikkerhed kunne anvendes som model for hele populationen. De percentiler, vi har valgt at anvende i sammenligningen af afasiramte med de normale sprogbrugere, er 10% percentilerne (decilerne). Grunden til dette er, at flere almindeligt anvendte afasitests, fx Boston afasitesten (Good - glass and Kaplan 1983), refererer til 10% percentilerne i beskrivelsen af afasiramte i forhold til normalpersoner. Det betyder, at MAST-tes - tens resultater umiddelbart vil kunne sammenholdes med resultaterne af andre afasitests. På grundlag af resultaterne af analysen af kontrolgruppen udarbejdedes det scoringsark som er vist i figur 5 (som svarer til det, der findes i den endelige brugervejledning, Randrup Jensen et al. 2004). Kurverne i figuren viser de teoretiske fordelinger af scores (antal indholdselementer og ordindeks) for normale sprogbrugere. Scoren er angivet på den vandrette akse, og kurvens højde viser sandsynligheden for, at en normal sprogbruger har en given score. På kurverne er også indlagt decilpunkterne, dvs. de score-værdier, der afgrænser de enkelte 10% intervaller. For eksempel kan det ses, at der er større sandsynlighed for at finde en normal sprogbruger (med uddannelsesniveau 1 eller 2), som har 20 indholdselementer i sin billedbeskrivelse end en, som har 12 indholdselementer eller 30 indholdselementer. Videre kan det ses ud fra percentilpunkterne, at personen med de 12 indholdselementer befinder sig iblandt de 10% af normalpopulationen, der har færrest indholdselementer, mens personen med de 30 ligger blandt de 10% højeste i normalpopulationen. Afasiramte sprogbrugeres MAST-scores kan som nævnt sammenlignes med normale sprogbrugeres præstation gennem en indplacering på kurverne i scoringsarket. Den afasiramte klient vil typisk ligge et væsentligt stykke til venstre for midten i kurven for antal indholdselementer. Jo længere til venstre, des sværere er problemet med at formidle et indhold videre med brug af talt sprog. Afhængig af afasiformen, vil ordindekset kunne ligge enten til højre for midten (ved flydende afasi) eller til venstre for midten (ved ikke-flydende afasi). Jo længere fra midten, des større er henholdsvis mængden af tale uden meningsbærende ord eller manglen på grammatiske støtteord i sætningsopbygningen. Konkrete eksempler på scoring og indplacering af afasiramte sprogbrugeres billedbeskrivelser kan ses i MAST-metodens Brugervejledning (Ran drup Jensen et al. 2004). Lister over registrerede indholdselementer Som nævnt ovenfor fandt de tre logopæder, der deltog i reliabilitetsundersøgelserne, at de foreløbige lister over registrerede indholdselementer 19

18 20

19 havde været til stor nytte i undervisningsforløbet. Derfor fremstillede vi som et yderligere forsøg på at optimere MAST-metodens pålidelighed et sæt af lister over de ord og vendinger, der var registreret som godkendte indholdselementer i normalgruppens transskriptioner efter de endelige scoringskriterier. Disse lister er organiseret alfabetisk og tematisk. I den alfabetiske liste kan den logopæd, der bruger testen, slå op, om et ord i en given transskription forekommer som gyldigt indholdselement i normalmaterialet. I den tematisk organiserede liste kan brugeren få oplysning om, hvilke ord og vendinger der er godkendt som repræsentanter for et givet indholdselement. Listerne er tænkt som et hjælpeværktøj i scoringen og ikke som facitlister. De er baseret på et materiale af en endelig størrelse (de 80 normale sprogbrugeres fortællinger om Småkagetyveriet ), og man vil nok ikke sjældent komme ud for, at andre normale eller måske især afasiramte sprogbrugeres fortællinger indeholder ord og vendinger, som ikke er opført i listerne, men som helt klart må have status som indholdselementer ifølge MA- ST s scoringskriterier. Listerne over de registrerede indholdselementer indgår som en del af MAST-metodens Brugervejledning (Randrup Jensen et al. 2004). Afsluttende bemærkninger De ovenfor beskrevne undersøgelsers reliabilitet og enighed har vist, at MAST-metoden i sin nuværende form kan anvendes som et pålideligt redskab til kvantitativ beskrivelse af afasiramtes evne til at formidle relevant information verbalt. En af årsagerne til den markante forøgelse af pålideligheden fra første til anden reliabilitetsundersøgelse er det interaktive undervisningsforløb mellem de to undersøgelser. Det har utvivlsomt bidraget til at give logopæderne en sikrere bevidsthed om metodens scoringskriterier og deres anvendelse i praksis, at vægten i undervisningsforløbet blev lagt på feedback og diskussion af logopædernes scoringer fra den første undersøgelse, og det vil være oplagt at lade dette indgå i et undervisningen af logopæder, der vil lære at bruge MAST-metoden. Videre har det interaktive undervisningsforløb givet os som udviklere af metoden en praksisbaseret tilbagemelding, som vi har kunnet drage nytte af i den her beskrevne videreudvikling af metoden; noget der for os at se understreger vigtigheden af at inddrage de logopæder, som vil være potentielle brugere af en undersøgelsesmetode, i udviklingen af den. MAST Brugervejledning distribueres af Kommunikationscentret, Frederiksborg Amt, Skansevej 2D, 3400 Hillerød, kc@fa.dk Niels Reinholt Petersen, Lise Randrup Jensen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Annelise Petersen, Charlotte Aagaard Frederiksborg Amts Kommunikationscenter, Hillerød Referencer Aagaard, C., Petersen, A., Reinholt Petersen, N. og Ran - drup Jensen, L. 2002: Metode til Analyse af Sammenhængende Tale (MAST), Projektrapport om udvikling af en dansk version af Communicative Effectiveness Profile. Frederiksborg Amt, Kommunikationscentret, Hillerød. Goodglass, H. and Kaplan, E. (eds.) 1983: The Assesment of Aphasia and Related Disorders, (2nd Edition), Philadelphia: Lea and Febiger. Randrup Jensen, L., Reinholt Petersen, N., Aagaard, C. og Petersen, A. 2002: MAST en metode til analyse af sammenhængende tale hos afasiramte personer, Dansk Audiologopædi, 38. årgang, nr. 3, s Randrup Jensen, L., Reinholt Petersen, N., Aagaard, C. og Petersen, A. 2004: Metode til Analyse af Sammenhængende Tale: Brugervejledning, Frederiksborg Amt, Kommunikationscentret, Hillerød. 21

20 Nyt speciale fra audiologopædistudiet på Københavns Universitet: Lee Silverman Voice Treatment - Parkinson og stemmebehandling Af Ólöf Guðrún Jónsdóttir ( olofgudrun@yahoo.dk) Specialet omhandler stemmebehandlingen Lee Silverman Voice Treatment (LSVT), som bruges i forbindelse med Parkinson sygdommen. LSVT er en intensiv behandling, som fokuserer på at forbedre patienternes svage stemme. Det gøres ved at øve simple vokaløvelser fire gange om ugen i et fire uger langt forløb. Øvelsernes formål bliver forklaret til patienterne, som desuden også tilbydes en del information om sygdommen. Specialets formål er at lave en sammenlignende analyse af de undersøgelser, der er blevet lavet af LSVT s effekt på Parkinson patienter. Undersøgelserne viser, at behandlingen har flere positive effekter. Patientens stemme bliver ikke kun kraftigere, den bliver også mere tydelig, og lungekapaciteten bliver større. Der er dog nogle kritikpunkter i forbindelse med den hidtidige forskning. Det er således en svaghed, at LSVT altid bliver sammenlignet med den samme stemmebehandling (RET) og ikke med andre mere udbredte metoder som fx Accentmetoden eller Coblenzer. Desuden er det altid den samme gruppe forskere, der står bag undersøgelserne. Man kunne frygte, at dette gør indfaldsvinklen lidt snæver. Den overordnede konklusion er, at selvom LSVT er en fremragende stemmebehandling, bør dens effekter undersøges bredere. I Danmark kan brugen af den måske blive et problem, fordi behandlingen er så intensiv og dermed ressourcekrævende. Dette kunne muligvis løses ved i højere grad at anvende hjemmeopgaver. Spørgsmålet er bare, om dette er nok til at opnå de samme positive resultater. 22

21 Krop, psyke og stemme pigers mutationsstemmer Af Birgitte Warberg og Tanja Sigsgaard I de danske musikskoler synges der som aldrig før! Sang er blevet et instrument, der har opnået samme status og popularitet som eksempelvis guitar og klaver, og især indenfor den rytmiske sang er søgningen støt stigende. Som undervisere i musikskoler har vi erfaret, at de fleste sangelever er piger. Dette har vi fået bekræftet via et rund - spørge foretaget på sjællandske musik - skoler i 2003, der viste at 9 ud af 10 af sangeleverne er piger, hovedsageligt i aldersgruppen 11 til 19 år. Da vi naturligvis er interesserede i at dygtiggøre os indenfor vores felt, har vi gennemsøgt markedet for relevant litteratur, men paradoksalt nok findes der stort set ingen litteratur, som beskriver sangundervisning af teenage-piger. Teen ageperioden er speciel, idet den indeholder en stemmemæssig overgangsproblematik for både piger og drenge. Betegnelsen for stemmens overgang 1 kaldes mutation, og begrebet anvendes fortrinsvist i den lægevidenskabelige terminologi. I denne artikel anvender vi mutation som beskrivelse af både den psykiske og fysiske overgangsperiode. Denne overgangsperiode hænger efter vores opfattelse ufravigeligt sammen med den stemmemæssige overgang, og vi vil derfor i det følgende komme ind på såvel kropslige, stemmetekniske som psykologiske forhold. Stemmemæssig udvikling Vi fødes som suveræne lydgivere. Lyd er vores primære kommunikationskilde, og når et barn siger goddag til verden for første gang, er det med et skrig. Mennesket er født med en fri stemme, og det såkaldte primalskrig indeholder en eksistentiel udtrykskraft. Ifølge nye undersøgelser er stemmeomfanget for den nyfødte fem oktaver 1, og babyer kan som bekendt skrige i timevis uden at blive hæse. Babyens stemme er stærk og holdbar og indeholder stor rigdom i overtoner, en utrolig nuanceret dynamik, der kan variere fra et stille suk (pppp) til et larmende brøl (ffff), frihed i artikulationsorganerne og mange forskellige klangfarver. Babyen konstruerer lydcollager af smasken, pludren, grynten, snorken, knirken, gråd, latter etc. og leger konstant med lydene. Stemmen følger spontant babyens emotioner, og alt i alt har man en lydgiver, der har stor frihed i sin stemmebrug og som udtrykker et spontant emotionelt liv. Babyen har en fleksibel og smidig krop, som konstant modsvarer den aktuelle lyd; emotioner, lyd og krop er uløseligt forbundet. Barnets stemmemæssige udvikling er velbeskrevet. For det nyfødte barn er verden åben, men som følge af kulturelle og opvækstbetingede begrænsninger indsnævres mulighederne, og verden bliver mindre for langt de fleste. Stem- 23

22 men præges og begrænses ligeledes gennem livet. Når vi taler om stemmen, mener vi stemmefunktionen, som rent fysiologisk er et produkt af kropsholdning, åndedræt og strubens muskler. I takt med, at barnet vokser, lærer det at kommunikere via ord, og det gennemgår forskellige eksistensfaser. I barnets første leveperiode skal det udelukkende forholde sig til sin mor og far, hvis væremåder er meget væsentlige for, om barnet kan få lov til at danne sin egen identitet. Fra ca. 2- årsalderen begynder barnet at interessere sig for jævnaldrende børn, og mange stemmeproblemer har rod i denne fase, idet barnet her bliver konfronteret med eksistentielle problemstillinger som fællesskab og ensomhed. Disse kan skabe angst og usikkerhed hos barnet, hvilket fysiologisk kommer til udtryk i en hæmmet åndedrætsmuskulatur, som bl.a. medfører spæn - dinger i struben 2. En anden vigtig fase, der har indflydelse på stemmen, er, når barnet starter i skole og derved skal sidde stille mange af dagens timer, samtidig med at intellektet bliver værdsat frem for kroppen. Der er således fokus på hovedet og ikke på kroppen; den oprindelige helhed splittes, og undersøgelser viser, at nogle børn faktisk bliver hæse som en direkte følge heraf 3. I teenageperioden er barnet godt på vej til at udvikle sig til voksen, og ligeledes her er det bemærkelsesværdigt, at krop og hoved ofte synes adskilte; teenagere, der oprindeligt var suveræne lydgivere, besidder, for manges vedkommende, ikke længere denne evne, og fra fødsel til teenageperioden er der tydeligvis, både auditivt og visuelt, sket en degeneration 4. Teenagekultur Ungdomsperioden er i høj grad identitetsskabende, og et af de store temaer er normalitet altså ikke at falde udenfor normen. Normalitetsbegrebet er kulturbestemt og retter sig i høj grad efter medierne, fx tv-serier, modelverdenen, musikbranchen m.m. Dyrkelse af idoler spiller altså en central rolle i ungdomskulturen, og identifikationen med idolet kommer til udtryk i såvel væremåde som udseende. Berømmelse er i mange unges opfattelse blevet sidestillet med lykke, og det er efterhånden blevet nemt at få sine»15 minutes of fame«bl.a. i form af diverse TV-programmer. Gennem vores arbejde på aften- og musik - skoler har vi erfaret, at søgningen til sang og stemmetræning er vokset som en direkte følge af bl.a. programmer som Popstars, Idols og Stjerne for en aften. Medierne giver således, i kraft af ovenstående programmers idolisering af»almindelige mennesker«, et uvirkeligt billede af, hvad det kræver at være sanger, både mht. teknisk formåen, kunstnerisk udtryk og arbejdsindsats. Mange teenagere er interesserede i at synge præcis ligesom deres idol, og nævnte TV-udsendelser er med til at opretholde troen på, at disse drømme ligger indenfor mulighedernes grænse. De unge ved godt, hvordan de gerne vil have, at stemmen skal lyde, men da deres instrument ikke er færdigudviklet, er det ikke muligt at opnå den»korrekte«lyd, hvilket kan medføre en voldsom frustration. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at talepædagoger indenfor de seneste par år er blevet konfronteret med en voksende gruppe unge mennesker med stemmeproblemer som følge af forsøget på at lyde som popstjernerne 5. Tendensen til at ville kopiere har ligeledes at gøre med angsten for at være anderledes, eller rettere angsten for at være sig selv. Det paradoksale er, at det for teenagere er angstfremkaldende at stikke udenfor, når mutationen netop er et udtryk for forandring. Teenagepiger, som modtager sangundervisning, er ofte hæmmede i deres kropsbrug, vejrtrækning og stemmefunktion, og det ses derfor tydeligt, at der er stærke psykologiske faktorer på spil i sangundervisningssituationen. Den oprindelige suveræne lydgiver er nu transformeret til en lydgiver med forringelse i såvel ambitus, dynamik, styrke, klang, artikulation som udtryk; den spontane forbindelse mellem lyd (stemme) og krop er forsvundet. At være sit eget instrument Alle andre instrumenter end stemmen har en fysisk afstand til kroppen, af den ene eller an- 24

23 den art. Et»filter«, som adskiller instrumentet fra personen. Man kan på en god aften smelte sammen med sit instrument og blive instrumentet, men en sanger er altid smeltet sammen med sit instrument, på både godt og ondt. Struben sidder mellem hovedet og kroppen. Gennem et fint netværk af muskler har den forbindelse til hele kroppen, og den synes derfor at være disponeret for påvirkninger af fysiske spændinger, ligesom struben indikerer overgangen fra bevidst til ubevidst kontrol; som en bro mellem sjælen og kroppen. Fig. 1: Struben. På samme måde som en balletdanser eller en dirigent er en sanger så at sige sit eget instrument. At kroppen er stemmens fundament er ligeledes ensbetydende med, at hvis kroppen er begrænset af spændinger, bliver den lyd, der kommer ud, begrænset. Dette hænger sammen med, at åndedrættet er afgørende for lydgivningen, og hvis kroppen er sammenpresset, hæmmes vejrtrækningen og dermed stemmen. Stemmefunktionen danner basis for såvel tale som sang. Det er samme vejrtrækning, samme stemmelæber, samme krop, samme resonans etc.; man bruger dem bare forskelligt. I forhold til talestemmen indebærer sang imidlertid krav til eksempelvis renhed og kvalitet. Sang er altså udvidet, fastlagt stemmebrug underlagt æstetiske krav og normer. Åndedræt og sang Åndedrættet er basis for lydgivningen. Vi trækker vejret automatisk, men der findes mange forskellige former for vejrtrækning. Åndedrættets (respirationens) vigtigste opgave er at skaffe ilt til organismen gennem indåndingen og at udskille kuldioxid gennem udåndingsluften. Dette foregår ved en konstant vekslen mellem indånding (inspiration) og udånding (ekspiration). Denne bevægelse er en reflektorisk proces, der udføres af de primære indåndingsmuskler: mellemgulvet (diaphragma) og de ydre mellemribbensmuskler (musculi intercostales externi). Indåndingsfasen er således aktiv, hvorimod udåndingsfasen er passiv. Denne proces karakteriseres som hvileåndedrættet. I sang er ånde - drættet kontrolleret, selvom man ideelt set forsøger at indlære kroppen nye vaner og dermed tilnærmelsesvis automatiserer respirationsprocessen. Herunder gives en oversigt over forskellige vejrtrækningstyper - refererende til indåndingens placering - gående fra det højestliggende til det dybestliggende og mest hensigtsmæssige åndedræt, som klassificeres efter de muskelgrupper, der er i funktion, og som man som sanglærer må kunne identificere og forholde sig til. Claviculær vejrtrækning (claviculae, nøglebenene): Ved et claviculært åndedræt ligger vejrtrækningen omkring nøglebenene, og der sker som regel en medbevægelse i skuldrene, der hæves, også kaldet»at trækkke vejret med skuldrene«. Derved udnyttes kun lungernes allerøverste del, og muskelarbejdet foretages stort set kun af de sekundære indåndingsmuskler. Højcostal og lavcostal vejrtrækning (costae, ribben): Denne form for åndedræt kan, som navnet indikerer, ligge både højt og lavt, men det karakteristiske ved den er, at den kun udnytter udvidelsen af brystkassen i vertikal retning. Visuelt er der altså en tydelig udvidelse af brystkassen. Diaphragmal vejrtrækning (diaphragma, mellemgulv): Denne åndedrætstype kaldes normalt for det abdominale (abdomen, bug) åndedræt, men da det giver anledning til forvirring om, hvilke muskler, der bruges, benævner vi det som diaphragmalt åndedræt, fordi det primært 25

24 26

25 beskæftiger sig med mennesket som en helhed. Det betyder at man som sangunderviser, udover tekniske færdigheder, skal besidde empati og psykologisk indsigt, idet dette ikke synlige instrument udtrykker det indre liv og de følelsesmæssige tilstande. Stemmen bliver dermed en lydlig manifestation af den psykosomatiske tilstand. Kropsholdning og -brug For at åndedrættet kan fungere hensigtsmæssigt, er det vigtigt at kropsholdningen er harmonisk. Man kan producere lyd i en hvilken som helst stilling, men kropsholdningen har direkte indflydelse på vejrtrækningens beskaffenhed, stemmelæbernes bevægelighed og resonansindstillingen. Kropsholdningen kan således karakteriseres som sangerens arbejdsstilling, og en hensigtsmæssig holdning fremmer en fri stemmebrug. Hvis kropsholdningen er sammenkrummet, bliver mellemgulvet forhindret i at bevæge sig frit. Mellemgulvets opgave er at holde igen mod den udadgående luftstrøm, som frembringes ved bugmusklernes sammentrækning, og en dårlig holdning vil medføre, at dette ikke kan lade sig gøre. I stedet vil struben overtage mellemgulvets funktion som modstandsudøver overfor luftstrømmen, og dette vil komme til udtryk i en stemme, der lyder presset og anstrengt. Fig. 3: Typisk kropsholdning hos teenagepiger. Kropsholdningen er ofte uhensigtsmæssig hos teenagepiger. En typisk holdning kan beskrives således: fremadskudt hage, ludende skuldre, stort lændesvaj, overstrakte knæ og vægten på tæerne. Den optimale kropsholdning i forbindelse med lydgivning er en fornemmelse af, at kroppen samles om en lodline så den føles fri og afspændt, i modsætning til låst og spændt. Dette kan under et karakteriseres som alignment. Se illustration. Kontrol og følelser Kontrol er et nøgleord for teenagepiger og kan komme til udtryk på mange måder, både fysisk og psykisk. Det kan eksempelvis udmønte sig i en opsplitning af hoved og krop, hvilket betyder at pigerne ofte er ufokuserede og ukoncentrerede. Eksempler herpå er at komme for sent til undervisningen, begynde at tale om ting, der er irrelevante i en given situation, at have en konstant uro i kroppen (manglende jordforbindelse), eller prøve, ved hjælp af ord, at snige sig udenom svære øvelser. Reaktionerne kan læses som forsvarsmekanismer, der træder i kraft, fordi eleven er bange for at mærke sin krop. Dette vil altid kunne høres på stemmens klang og fleksibilitet, idet eleven på denne ukonstruktive facon konstant forsøger at kontrollere sin lydgivning, hvorigennem stemmen bliver flad og udtryksløs. Et iøjnefaldende og hyppigt forekommende udtryk for kontrol i forbindelse med sang er kæbespændingen. Denne spænding har stor betydning på flere niveauer; både sangteknisk og psykologisk bliver den en forhindring, fordi lyden ikke kan komme ud. Indenfor bioenergetikken 9 ses den desuden som nøglen til spæn - dings mønstret i resten af kroppen. Spændinger kan forekomme hvor som helst i kroppen og vil til enhver tid have indflydelse på den lyd, der produceres. De fleste mennesker har kæbespændinger i større eller mindre grad, og det er derfor essentielt at arbejde med netop denne spænding i forbindelse med lydgivning, da den influerer både på artikulation, støtte og udtryk. Den kropsorienterede psykoterapi fortæller, at 27

26 psykologiske tilstande som eksempelvis angst, uro og usikkerhed sætter sig i kroppen som fysiske spændinger, hvilket hæmmer hvileånde - drættet og blokerer for kontakten til de dybere emotionelle lag. Teenagepigens angst for at komme ned i kroppen ses altså bl.a. i et højtliggende åndedræt og en reduceret vejrtrækning, som forhindrer kontakten til disse dybereliggende emotioner. Denne manglende kontakt for årsager en begrænset evne til at formidle en sangs mange facetter og tilføre udtrykket patos. Ydermere skal det understreges, at pigerne, i kraft af deres alder, generelt ikke har et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til at give udtryk for så store følelser, som mange sange kræver. Desuden kan de fysiske spændinger skyldes, at musklerne er utrænede og derfor ikke er kraftige nok til at få støtten til at fungere optimalt. Det er tankevækkende at iagttage, hvorledes mange teenagepiger investerer deres energi i undervisningssituationer, idet størstedelen af kræfterne mange gange bruges på at undgå at lære noget nyt. Dette kan tolkes, som om det indre kaos blokerer for optagelse af ny viden, og man står som underviser overfor endnu en udfordring. Teenagere har, netop i kraft af at de er teen - agere, svært ved at etablere jordforbindelse og fokus i såvel deres krop som deres psyke og dermed også i en sangsituation. Der er fare for at miste kontrollen, når man synger, og de kan derfor føle sig særligt udsatte pga. eksponeringen af deres stemme og dermed personlighed. Tilliden mellem lærer og elev er derfor afgørende, og det er vigtigt, at der er tid og ro til at teen agepigen kan komme ned og mærke sin krop. Hvis dette tillidsforhold etableres, kan sangundervisning til gengæld være en hjælp til at tackle en del af det emotionelle kaos, som præger teenagepigerne. Gennem sangen er det nemlig muligt at løsne op for psykologiske problemstillinger, fordi fx tekstfortolkning arbejder med udtryk af følelser og gør det muligt, helt legitimt, at»lukke op for ventilen«og sætte emotionerne fri. Desuden er den vedvarende træ - ning medvirkende til at afhjælpe de fysiske forandringer og dermed lette både den psykologiske og den fysiologiske kontrol af instrumentet. Undervisning i mutationsperioden Vores oplevelse som sanglærere i musikskolen er, at pigestemmer ligesom drengestemmer rummer en mutationsproblematik. Hos drengene er overgangen meget tydelig, og der forekommer en hørbar forandring, hvorfor det er oplagt, at denne proces får stor opmærksomhed. Pigers stemmemutation er umiddelbart sværere at identificere, idet der ikke høres den samme voldsomme mangel på kontrol; pigernes overgang er længerevarende og giver sig hovedsageligt udslag i en luftfyldt klang. Luft på stemmen er udbredt, både blandt voksne og teen - age piger, hvilket kan være en af årsagerne til den manglende opmærksomhed på denne luftfyldthed som et decideret teenagepigefænomen. Den luftfyldte stemme er en følge af en transversus-insufficiens (mutationstrekanten, som er et mangelfuldt stemmelæbelukke bagtil), og som sanglærer må man være opmærksom på dette og ikke prøve at forcere en tæt lyd, da det på længere sigt kan få negative konsekvenser for både kroppen, psyken og stemmen. Der har været, og er til dels stadig, stor diskussion om, hvorvidt der skal undervises i sang i mutationsfasen. Nogle mener, at det kan forårsage skader på stemmen at arbejde med den i denne periode, mens andre mener, at det kun kan være positivt at arbejde med og træne stemmen i mutationsfasen. Man kan sammenligne åndedræts- og strubemusklerne med alle andre muskler i kroppen, og da vi ved, at muskler, der ikke bliver brugt, bliver stive og usmidige og falder i tonus 10, er det nærliggende at forestille sig, at en syngepause i netop overgangsperioden ikke er en god ide. Da musklerne vokser kraftigt i denne fase, bliver de naturligt slappe og ligger således under deres normale tonus. Hvis man samtidig undlader at træne musklerne gennem et hensigtsmæssigt stemmearbejde, må kontrollen af dem blive vanskeligere, end hvis de bruges; man løber eksempelvis heller ikke en marathon uden at træne først. Helt konkret kan det manglende arbejde medføre en kontinuerlig låsning af brystkassen og dermed mellemgulvet, som således ikke kan arbejde frit. 28

27 Som nævnt ses der en tendens til at opdele hoved og krop. Denne opsplitning kan på længere sigt give problemer såsom nedslidning af stemmen. Hvis man derfor i en tidlig alder arbejder med at samle kroppen og at skabe bevidsthed om kroppen og arbejdsstillingen, vil dette også have en positiv effekt på stemmen. Man kan diskutere, om man skal tage udgangspunkt i en fysiologisk, psykologisk eller sangteknisk tilgang i en undervisningssituation. Hertil kan bemærkes, at elever er forskellige individer, og at man derfor ikke kan anvende den samme skræddersyede metode til alle, samt at stemmearbejdet går ind og rører ved nogle områder, som har direkte forbindelse til psyken. Hæmninger og forbehold hos teenagere kan være medvirkende til, at kroppens brug ikke kan blive optimal, og således må de psykologiske faktorer ikke undervurderes i en sangundervisningssituation. Som sanglærer er det derfor essentielt at være bevidst om de psykosomatiske processer og samtidig erkende, at man ikke skal udfylde psykologens rolle. Som underviser skal man ligeledes være bevidst om, hvordan man bruger sin stemme, både med hensyn til funktioner og kunstnerisk udtryk, fordi teenagepiger ofte vil imitere sanglæreren, ligesom de imiterer deres idoler. Den stærke trang til imitation skyldes, at de endnu ikke har fundet deres egen personlige stemmes lyd og udtryk. Desuden skal man være opmærksom på, at hvis man eksempelvis synger for meget eller for kraftigt i forhold til eleven, kan man indgyde præstationsangst og således virke skræmmende og hæmmende ved sit udtryk alene. Hvis man er sig bevidst om disse faktorer, kan man, i modsat fald, præge eleven positivt ved at demonstrere stemmens utallige udfoldelsesmuligheder og således inspirere eleven til selv at eksperimentere og arbejde med at lære sin egen stemme at kende. Via en holistisk undervisningsmetode har man som sanglærer adgang til at bygge en ny suveræn lydgiver; netop i kraft af, at den suveræne lydgiver er en samlet krop-psyke-stemmeenhed. Egne erfaringer viser tydeligt, at stemmerne bliver både renere, mere klang- og udtryksfulde, når man arbejder med eleverne som et samlet hele frem for at symptombehandle de enkelte funktioner. Undlader man derimod at undervise pigerne i mutationsperioden, mister man muligheden for at genopbygge denne nye suveræne lydgiver. En ny stemmefødsel Som udgangspunkt er krop, psyke og stemme altså en ufravigelig helhed, men forholdsvis tidligt i opvæksten sker det for de fleste mennesker, at hoved og krop bliver skilt ad, og man mister den spontane kropsstøtte, som man fødes med, og dermed forstyrres helheden. Dette har både psykologiske (eksempelvis opdragelse) og fysiologiske årsager (eksempelvis stillesiddende skolegang og mangel på motion). Degenerationen af kroppen har direkte indflydelse på lydgivningen. Åndedrættet er af en så essentiel betydning for lydgivningen, at en degeneration af åndedrættet vil medføre en degeneration af lydgivningen. Man kan opstille følgende oversigt: Suveræn lydgiver (baby)=>opsplitning af hoved og krop=>krop degenererer => åndedræt degenererer => lydgivning degenererer (teenager) Vi har at gøre med en periode, som er præget af forandring - en overgang fra barn til voksen, kendetegnet ved både anatomiske og fysiologiske ændringer. Kroppens udseende forandrer sig drastisk, og man kan hævde, at der»fødes«en»ny«krop. Psyken ændrer sig ligeledes, i kraft af at perioden er præget af eksistensproblematik og identitetsskabelse; man kan postulere, at personligheden så at sige går i overgang, at der»fødes«en»ny«psyke. Sangeren er sit eget instrument, og hvis vi antager, at kroppen og personligheden bliver»ny«, må det samme, til en vis grad, være tilfældet for stemmen. Et tydeligt udtryk for dette er, at stemmen æn - dres; der er tale om en ny stemmefødsel - en ny lydgiver opstår. Når teenagepiger modtager sangundervisning og øver sig i at blive bedre til at synge, øver de sig i virkeligheden i at genfinde en lydfunktion og en frihed, de oprindelig har været i besiddel- 29

28 se af. Denne genlæring af instrumentets funktion og genkendelse af lyden er en proces, der indebærer en aflæring af dårlige vaner. At bryde vanen kan være meget tidskrævende, ubehageligt og decideret angstfremkaldende, da det kræ ver, at man tør slippe kontrollen og dermed sætte sig selv i en sårbar situation. Mutationen er en turbulent ombrydningsperiode, hvor en etableret balance forrykkes. Som sanglærer kan man enten vælge at vente med at undervise, til balancen genetableres, eller man kan betragte mutationen som en kaotisk åbning, der rummer mulighed for at samle denne tilstand til et helt menneske, en ny helhed, og bruge denne ene - stående mulighed for at skabe et nyt instrument. Det er væsentligt, at der skabes bevidsthed omkring sammenhængen mellem krop, psyke og stemme, især når det gælder sangundervisning af teenagepiger, fordi de på alle måder er usamlede. Som sanglærer for teenagepiger har man et stort ansvar, idet man har mulighed for at skabe et velfungerende instrument, men også står over for personer, der, som følge af fysiske og psykiske ubalancer, er særligt udsatte for at udvikle dysfonier. Det er derfor essentielt empatisk at rumme eleven som en enhed og medtage de mange aspekter, der oprindeligt udgjorde et samlet hele. Hvis mutationsperioden anskues som en ny stemmefødsel, er mutationens kaos en mulighedernes periode, der indeholder potentiale for at genskabe en suveræn lydgiver. Birgitte Warberg, sanger og sanglærer Tanja Sigsgaard, sanger og arrangementssekretær v. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Anvendt litteratur: Bjørkvold, Jon-Roar: Det musiske menneske, Den Store Danske Encyklopædi, 1999, bind 19. Estill, Jo: Kursusmateriale (video) Gyldendals fremmedordbog, 1960, p Hammar, Russell A.: Singing An Extension of Speech, Kølle, Inge: Børnestemmer II, 1993, p. 6ff. Politikens danske ordbog, 2002, p Politikens store fremmedordbog, 1996, p Rosing-Schow, Anne: Psyke soma stemme, in Dansk Musik Tidsskrift, nr. 5, 1988/1989, p Noter: 1 Her er det ligeledes værd at bemærke, at der kun refereres til drengestemmens overgang. Gyldendals fremmedordbog, 1960, p Estill, Jo: Kursusmateriale (video) Rosing-Schow, Anne: Psyke soma stemme, in Dansk Musik Tidsskrift, nr. 5, 1988/1989, p Kølle, Inge: Børnestemmer II, 1993, p. 6ff. 5 Anne Rosing-Schow, docent i stemmefaggruppen, har givet os denne oplysning, som hun har fået via en samtale med logopæd (talepædagog) og lærer på Audiologopædisk Institut Inge Kølle. 6 Den dybe diaphragmale vejrtrækning muliggør desuden den mest effektive iltoptagelse i blodet, som følge af en høj koncentration af alveoler i bunden af lungerne, og anses derfor af mange for den helbredsmæssigt sundeste. Newham 1998, p Newham 1998, p En del af psykologien, som betoner sammenhængen mellem sjælelige og legemlige mekanismer: Gyldendals fremmedordbog, 1960, p Alexaner Lowens bioenergetik er en terapeutisk teknik, hvis formål er at løsne spændinger i kroppen via især arbejdet med vejtrækning og fysiske øvelser. 10 Tonus er den spænding, der altid er til stede i musklerne og gør dem elastiske og giver dem en parathed, så kroppen kan fungere. Rørbech, Lone: Stemmebrugslære, 1994, p

29 31

30 ANMELDELSER 32

31 ANMELDELSER 33

32 ANMELDELSER 34